Er der nogen derude? Et etnologisk perspektiv på internetdating som et kulturelt fænomen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er der nogen derude? Et etnologisk perspektiv på internetdating som et kulturelt fænomen"

Transkript

1 Er der nogen derude? Et etnologisk perspektiv på internetdating som et kulturelt fænomen Josefine Due Speciale, April 2003 Vejleder: Tine Damsholt Institut for Arkæologi og Etnologi Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet 1

2 Jeg er afhængig af net-sex. 21-årige Anette Wilhelmsen dater fyre fra nettet for at få sex og møde nye mennesker (Overskrift i Ekstra Bladet 24. oktober 2000) 2

3 Abstract Based on a description and an analysis of internet dating as a cultural phenomenon, I shall discuss the relation between the virtual and the physical world. The overall goal of the thesis is to capture internet dating as a cultural phenomenon, especially within two fields; the meaning of language in cyberspace and the social life in cyberspace. In order to investigate this I have made use of the explorative method and carried out an eclectic linking of various theorists within the field of ethnology, among these Bjarne Stoklund a nd his critique of community studies. Other theorists from other fields, primarily Erving Goffman and his dramaturgic conceptual world, have also been used. Furthermore the French philosopher Michel Foucault, the American psychologist John Suler, and the Norwegian social anthropologist Frederik Barth have all, by means of their theoretical perspectives, contributed in equipping me with the analytical tools needed for reaching a deeper understanding of different concrete phenomena that I have encountered in the empiricism. My empirical field is, with its approximately users, the largest Danish meeting place on the internet, The investigation is based on ongoing observations at as well as seven qualitative interviews with both present and former users of this dating medium. In addition to this I have also interviewed one of the men behind this internet site. I basically demonstrate that the phenom enon internet dating possesses cultural aspects, and therefore can be seen as a cultural phenomenon. It is not an entirely new culture, remote from the one we ordinarily get on in, that has arisen and shapes itself in front of us. If anything, it is a refo rmulation of the various cultural forms of life such as language and conventions, with which we are already familiar via the physical world, that are redefined in cyberspace and adapted to this new environment. Thus it already here becomes apparent that a relation between the virtual and the physical world exists. My aim with the thesis is to use ethnology to study a phenomenon, the virtual sphere including internet dating, which has not earlier been investigated within the ethnological tradition. By making use of the experiences within the tradition of just this branch of science in regards to studying cultural forms as a part of something greater. I, by virtue of my thesis, turn myself against the previous cyber research, which is characterised by its studying the internet as an isolated entity detached from the physical world. In doing so the complexity which prevails between the virtual and the physical world, with which an unnecessary differentiation between online and offline worlds has been created, is oversimplified. As opposed to this I have maintained a comprehensive 3

4 view on the object of study and hereby demonstrated that the virtual spatiality is closely coalesced with the normal day in the physical world. 1. INDLEDNING FORMÅL, AFGRÆNSNINGER OG FORSKNINGSSPØRGSMÅL SPECIALETS TILGANG OPBYGNING AF SPECIALET INTRODUKTION TIL INTERNET- OG CYBERSPACEFORSKNING TO TILGANGE I CYBERSPACEFORSKNINGEN DESIGN AF EMPIRISK UNDERSØGELSE DEN EKSPLORATIVE TILGANG Interviewet som metode til empiriindsamling Feltarbejde og etik i cyberspace DET EMPIRISKE GRUNDLAG Udvælgelse af informanter Præsentation af informanterne Beskrivelse af UDVIKLING AF TEORETISKE BEGREBER TIL AT FORSTÅ EMPIRIEN MED Begrebsafklaring af Goffmans termer AFKLARINGER OMKRING SELVET Identitet i cyberspace SPROGET I CYBERSPACE DET SKREVNE OG TALTE SPROG Sproget på internettet FYSISKE RESTRIKTIONER OG SPROGGRÆNSER PÅ INTERNETTET KOMMUNIKATIONEN PÅ INTERNETTET Selvrepræsentation via skrift som refleksionens zone DET SOCIALE LIV I CYBERSPACE

5 6.1. ONLINE FÆLLESSKABER OG SOCIALE NETVÆRK I CYBERSPACE Jeg er ikke alene En kritisk røst ANONYMITET I CYBERSPACE Historien om Alex, eller Joan om man vil Passing - at fremstille sig som en anden på nettet OMGANGSFORMEN I CYBERSPACE Netikette Betingelser for profiler på dating.dk Standardbreve et eksempel på en adfærdsregulerende norm EN FÆLLES FORSTÅELSE BÅDE UDADTIL OG INDADTIL Opretholdelse af den fælles forståelse AT OPNÅ STATUS I DEN VIRTUELLE VERDEN TIL BRUG I DEN FYSISKE Et kick i den daglige trummerum SAMMENHÆNG MELLEM DEN VIRTUELLE OG FYSISKE VERDEN KONKLUSION EVALUERING OG PERSPEKTIVERING...84 LITTERATURLISTE...87 BILAG...93 ORDLISTE...97 Formalia Specialet indeholder anslag, eller 90 sider af 2400 anslag 5

6 1. Indledning At finde sin mage via et medie er i sig selv ikke noget nyt. Det er et fænomen, vi er bekendte med fra aviserne og bladenes traditionelle kontaktannoncer. Her signaleres der med dets engelske navn Lonely Hearts ensomhed og sølle liv (Breindahl 2000a). Ydermere anvendes de i høj grad af mennesker, der ikke i tide har fundet den eneste ene. I dag supp leres den traditionelle kontaktannonce med internetdating 1, der er et kontaktskabende forum, der bruges af alle uanset alder og social status. Med over profiler alene på er netdating åbenlyst meget populært. Dette er bemærkelsesværdigt taget i betragtning, at der før 1998 ikke var nogle dansksprogede datingsider. Samtidig er der udover de netsteder, der fra starten har været oprettet med dette formål, et utal af netsider, der byder sig til med chat i og kontaktannoncer. Men hvad er internettet egentligt? Nettet 2, som det ofte kaldes i daglig tale, er et verdensomspændende netværk af computere, hvori data sendes fra en computer til en anden. Internettet er som fænomen helt grundlæggende definere t som et net, der forbinder mennesker via computere. Derfor kan man være på nettet og samtidig i cyberspace. Sidstnævnte er den forestillede rummelighed, som mængden af netværk betegner. Cyberspace blev som term introduceret af forfatteren William Gibson i dennes Neuromancer (1984) og blev defineret som: Cyberspace; A consensual hallucination experienced daily by millions legitimate operators, in every nation. A graphic representation of data abstracted from the banks of every computer in the human system. Unthinkable complexity (Gibson 1984 s. 51) Cyberspace er således defineret som en fælles hallucination, et på én gang konkret og ikke - eksisterende sted, hvor mennesker kan forsvinde og hybride, kybernetiske livsformer kan udvikle sig. I dette speciale ønsker jeg at studere cyberspace, eller mere præcist internetdating. Studiet vil med andre ord kredse om et relativt nyt fænomen, der ikke er lavet mange etnologiske studier af. Dette betyder, at der er en begrænsning inden for både den teoretiske og empiriske litteratur, hvilket især gælder for et fænomen som internetdating. I de tidligere undersøgelser heraf har 1 Internetdating og netdating bruges fremover synonymt. 2 Internettet og nettet bruges fremover synonymt. 6

7 omdrejningspunktet været den forelskelse, der kan opstå på internettet (Lea & Spears 1995, Andreasen & Sohngaard Larsen 2000, Baker 1998a+b, 2000, Breindahl 2000, 2001a+b & Wallace 1999). Endvidere har disse studier været karakteriseret af, at nettet er blevet betragtet som en isoleret enhed løsrevet fra den fysiske verden. Endvidere har denne forskning været domineret af to poler, enten cyber-optimisme eller cyber-pessimisme. Hvad den eksisterende forskning derimod ikke i så høj grad har beskæftiget sig med, er den mulige sammenhæng mellem netbrugernes online- og offline-liv ii. Det er manglen på sådanne studier, der har motiveret mig til at undersøge, hvordan brugerne af nettet agerer i den virtuelle verden set i lyset af deres livssituation i den fysiske verden. 2. Formål, afgrænsninger og forskningsspørgsmål 7

8 Inspirationen til dette speciale er fremkommet på grundlag af de to poler inden for cyberforskningen og er endt ud i følgende mål: På baggrund af en beskrivelse og analyse af internetdating som et kulturelt fænomen vil jeg diskutere sammenhængen mellem den virtuelle og fysiske verden. Formålet med specialet er således at undersøge brugernes oplevelse af, og ageren i et virtuelt felt, set i lyset af deres livssituation i den fysiske verden. Intentionen er således at beskrive og analysere computermedieret kommunikation iii, hvilket vil sige menneskers kommunikation via computere og særligt via internettet. Ydermere er målet at beskrive og analysere, hvordan denne kommunikation hænger sammen med livet væk fra computeren. Det valgte empiriske virtuelle felt er 3. Det ligger ikke inden for dette speciales rammer at undersøge, hvorvidt det er muligt at finde en partner via internettet eller ej. Specialet vil heller ikke indeholde et komparativt studie af forskellige internetdatingsider, eller en undersøgelse af forskelle i brugen af datingmediet alt efter alder, uddannelsesmæssig baggrund eller bopæl. Til formålsbeskrivelsen hører følgende overordnede forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har sproget i cyberspace? Hvordan foregår det sociale liv i cyberspace? Følgende spørgsmål hjælper til en nuancering og besvarelse af de overordnede forskningsspørgsmål: Hvori ligger forskellen på det talte og skrevne (net)sprog? På hvilket grundlag vurderer brugerne hinanden ud fra deres selvrepræsentation via skrift? Hvordan er forskellen på brugernes sprogbrug, alt efter om de benytter sig af chat- eller e- mailkommunikation? 3 Fremover dating.dk. 8

9 Hvilke relationer opstår og etableres der i cyberspace? Hvordan er omgangsformen i cyberspace? Hvordan er sammenhængen mellem den rolle, man spiller i cyberspace og ens rolle i den fysiske verden? Analysen bygges op omkring de to overordnede forskningsspørgsmål. De behandles i hvert deres kapitel. Det bånd, der binder dem sammen, er problemformuleringens sammenhæng mellem den virtuelle og den fysiske verden Specialets tilgang I det følgende præsenteres kort de metodiske og teoretiske retninger, jeg finder anvendelige til forståelsen af brugen af internettet. Problemformuleringen lægger op til at undersøge, hvordan mennesker tænker og agerer i et virtuelt iv felt. For at undersøge dette brydes der med den traditionelle opsplitning af teori og empiri. Empiri og teori vil derfor under den analytiske fase indgå i et dialektisk samspil. Specialet er således en kombination af teori og praksis, hvor teorien benyttes som et redskab til at forstå problemstillingerne og ikke omvendt. Inden det empiriske arbejde har jeg holdt mig fra at arbejde med fasttømrede hypoteser som, "Mennesker, der er meget verbale og ekspressive offline, vil ikke være det i et online-forhold". Eller omvendt: "Mennesker, der mangler ansigt-til-ansigt verbale færdigheder, foretrækker tekstbaserede forhold". Specialet indeholder derfor ikke en testning eller en udvikling af teori. Analysen bruges med andre ord til at nå en empirisk konklusion. Med ovenstående udgangspunkt lægger jeg mig op ad grounded theory metodologiens kritik af teoritestdesignede undersøgelser. Her er begrebskonstruktionen og teoriopbygningen udviklet uafhængigt af den efterfølgende empirigenererende fase (Glaser & Strauss 1967, Strauss 1987, Strauss & Corbin 1990). 9

10 Endvidere har jeg valgt at benytte en eksplorativ tilgang. Til forskel fra det hypotesetestende undersøgelsesdesign er formålet med denne tilgang, at opdage nye dimensioner om et emne. De hypotesetestende undersøgelser handler om af- eller bekræftelse af på forhånd opstillede hypoteser 4. Udover en eksplorerende tilgang til emnet har jeg valgt at lade mig inspirere af sociologen Erving Goffman ( ). Hans dramaturgiske blik på hverdagsinteraktionerne er anvendelige i dette speciale. Han har dog af gode grunde ikke noget veludviklet syn på computermedieret interaktion. For det første havde han entydigt fokus på det fysiske møde, og for det andet var teknikken knap nok udviklet ved hans død i Dette dramaturgiske fokus på de mikrosociale processer kan, trods brugernes fysiske fravær, inddrages som en inspirerende forståelse- og referenceramme i de computermedierede møder. Ligeledes bliver det med Goffmans identitetsopfattelse muligt at få øje på den sociale vitalitet på internettet. Udover at placere internetdatingfænomenet i en dramaturgisk ramme, gør jeg i analysen brug af andre teoretikere. For det første inddrages etnologen Bjarne Stoklunds kritik af érnes community studies, fordi han påpeger vigtigheden af at bevare et helhedsperspektiv på studieobjektet. I denne optik skal et fællesskab ikke studeres som et fællesskab i sig selv, men i relation til noget andet. Endvidere trækkes der blandt andre på socialantropolog Fredrik Barths tanker om identitet som en dualistisk proces, hvor der for at være et vi må være et dem. Dette perspektiv gør det muligt at indfange fællesskabsfølelsen på dating.dk. Filosoffen Michel Foucaults analyser om en subjektivering via skrift kan benyttes til se chat- og kommunikation som et af selvets teknikker. Psykolog John Sulers tanker om en som en refleksionens zone, indfanger en som en mulighed for at skabe en kontekst, hvori menneskelige relationer kan udfolde sig. Udvælgelsen af disse inspirationskilder er sket eklektisk. Efterhånden som jeg stødte på noget i interviewene, der har krævet en dybere forståelse, har jeg udstyret mig med nogle analyseredskaber, der kunne give en forståelse af konkrete fænomener. Da jeg har valgt at tage afsæt i grounded theory, der opfordrer til en sådan sammentænkning, kan det retfærdiggøres at inddrage andre teorier som begrebsapparat til en forståelse af empirien. 4 Dette vil blive uddybet i afsnittet Den eksplorative tilgang. 10

11 2.2. Opbygning af specialet I kapitel 3 introduceres den tidligere cyberforskning. Kapitel 4 indeholder hele det empiriske undersøgelsesdesign, herunder den metodiske tilgang til emnet og etiske overvejelser over empiriindsamling i cyberspace. Ligeledes afklaringer omkring feltarbejdet, informantpræsentation og en beskrivelse af mit empiriske felt, dating.dk. Endvidere præsenterer jeg de af Goffmans begreber, jeg har valgt at inddrage i den efterfølgende analyse og foretager de sidste afklaringer omkring identitetsopfattelsen i specialet. Specialets problemform ulering vil mere konkret blive besvaret ved en analyse opdelt i to overordnede kapitler. I kapitel 5 påbegynder jeg analysen med sprogets betydning i cyberspace, og i kapitel 6 afslutter jeg med at se nærmere på det sociale liv på internettet. Kapitel 7 indeholder en diskussion af forskningsspørgsmålene, kapitel 8 en konklusion og kapitel 9 en evaluering og perspektivering. Efterfølgende findes en ordliste, der forklarer computerudtryk og digitale termer. 11

12 3. Introduktion til internet- og cyberspaceforskning I de senere år, har der ifølge kommunikationsforsker Mark Gies (1998), været en drejning i fokusset på internettet fra at se på det som et rent teknologisk fænomen til et mere kulturelt fænomen. Til grund for dette lægger Gies et skred i forskningens fokus. Dette er gået fra at se på de mere instrumentelle, administrative og tekniske aspekter af computernetværkerne med brug af eksperimental- og statistisk metodologier, til en mere kvalitativ forskning. Antologierne Internet Culture (Porter 1997), Virtual Culture (Jones 1997) og Culture of the Internet (Kiesler 1997) vidner også om denne kulturificering. Internettet, der således oprindeligt var et medie eller et redskab til udveksling af information 5, kan i dag ifølge den dan ske kultursociolog Stine Gotved i lige så høj grad ses som et redskab til udfoldelse af den menneskelige socialitet 6. Stine Gotved forsvarede i 2000 sin ph.d. -afhandling: Cybersociologi - det samme på en anden måde (Gotved 2000a). Afhandlingens centrale tema er, hvordan sociologien som disciplin kan bringes til at rumme de virtuelle fællesskabsformer, der opstår i cyberspace. Med en mikrosociologisk analyse af nyhedsgruppen rec.arts.books.tolkien viser hun, hvordan de mellemmenneskelige interaktioner trod s tekstbaseringen ikke er basalt forandrede i det virtuelle rum. Det er med baggrund heri, hun konkluderer, at den menneskelige socialitet kan betragtes på internettet. Et af de fænomener, der i de senere år har været karakteristiske forskningsfelter på nettet, er ligeledes de mange fora som Usenetgrupper v, nyhedsgrupper vi, mailinglister vii, chatrum, diskussionsgrupper viii, selvhjælpsgrupper, MUD s ix og MOO s x, hvor det er muligt at møde og komme i kontakt med andre mennesker. Det centrale i forskningen i den c omputermedierede kommunikation er diskussionen af begreberne fællesskab, socialitet og mediering. En stor del af denne forskning har koncentreret sig om den 5 Det amerikanske forsvars computernetværk ARPA (Advanced Rescearch Program Agency) lagde i 1960érne og starten af 1970érne grunden til det, som nu kendes som internettet. Allerede dengang var brugen af computermedieret kommunikation i form af brev- og dokumentudveksling temmelig udbredt i dette og andre computernetværk i USA. Brugerne begrænsede sig dog til at være folk i den offentligt forvaltning eller forskere og studerende på højere læreanstalter (Andreasen & Larsen, Sohngaard 1999). Nettets fødselsdato er dog omstridt. Mange hævder, at internettet først rigtigt så dagens lys, da englænderen Tim Berners-Lee i 1989 foreslog World Wide Web (www) som en elektronisk måde hurtigt at dele viden på (Store danske Encyklopædi Nr. 9; Artikel Internettet fylder 20 år). 6 Gotved definerer ordet "socialitet" som en udvidelse og opblødning af "det sociale". Hvor det sociale ifølge Gotved har en alt for stram og rationelt defineret betydning, er socialiteten alt det sociale plus en irrationel fællessanset dimension af "being-together". Vægten lægges således på, at vi kun er noget i samværet med andre. Det er gennem socialiteten, at den enkelte kan udfolde sig (Gotved 2000a). Det er i Gotveds forståelse af ordet, jeg selv bruger det. 12

13 måde, mennesker bruger tekstbaseret computermedieret kommunikation til at chatte synkront på internettet. Eksempelvis socialt orienterede online udbud som America Online. Der skelnes mellem synkron - og asynkronkommunikation. Den synkrone kommunikation foregår i umiddelbar kontakt i form af chat, for eksempel IRC (Internet Relay Chat) og det nyere ICQ (lydord: I Seek You). Her ruller de skrevne sætninger over skærmen som en kontinuerlig udskrift af en samtale. Synkroniteten består således af en samtidig tilstedeværelse på tværs af eventuelle tidszoner. Ved asynkron kommunikation er deltagerne adskilt t idsmæssigt af for eksempel e -mail, nyhedsgrupper, hjemmesider eller interessenetværk. Ved den forskudte asynkrone kommunikation er opsamling og respons på information sat i system på en måde, der tidsmæssigt adskiller deltagerne (Gotved 2000a+b, Lønsted & Schramm 2001). I disse studier konkluderer forskerne, at tekstbaserede virtuelle miljøer (f.eks. MOO s, MUDs og chatrum) er steder, hvor brugerne i anonymitetens navn eksperimenterer med identitet og køns - (re)konstruktion. Ligeledes dannes her nye vens kaber og i fællesskab med andre brugere er man sammen om skabelsen af virtuelle fællesskaber (Lichty 1994, Gotved 2000a+b, Curtis 1996, Hamman 1996, Lyon 1997, North 1994, Reid 1991, 1994, Baym 1996, 1998, 2000, Rheingold 1993, 1995, Turkle 1995, Bechar-Israeli 1995, Heim 1991, Poster 1995, Stone 1991, ). Studierne kan karakteriseres ved, at de forskellige forskere studerer internettet som en isoleret enhed. Studier, med øje for en kontinuitet mellem brugernes online - og offline -liv, er ikke særligt repræsenteret i forskningen. Det er blandt andet heri min motivation skal søges til at undersøge og diskutere sammenhængen mellem den virtuelle og fysiske verden. En sammenhæng, hvor både brugernes fysiske fremtoning og livssituation generelt i den fysisk e verden spiller ind på online - livet To tilgange i cyberspaceforskningen Diskussionen af fællesskab, socialitet og mediering har som beskrevet i de senere år været omdrejningspunktet for megen cyberforskning. I diskussionerne rejses der nye spørgsmål om blandt andet selvet, fællesskaber, privatliv og sociale relationer. Heri kan alle blive enige om ét, nemlig at 7 Oplistningen af forskere med dette fokus skal ikke ses som et udtryk for namedropping. Snarere som en illustration af, hvor mange studier der udelukkende fokuserer på nettet som en isoleret enhed. 13

14 cyberspace har og får vidtrækkende betydninger for såvel individer som samfundsmæssige organiseringer. Hvordan disse ændringer manifesteres, og hvilke konsekvenser det har og får, er der derimod dyb uenighed om. Sat på spidsen kan man sige, at cyberforskningen til dags dato mere eller mindre kan deles op i to tilgange. Den ene baseret på håb, den anden på frygt for nettets sociale konsekvenser. I denne forskning ses nettet som en isoleret enhed løsrevet fra den fysiske verden. Her hyldes det enten af utopisterne som en revolution, der ser de nære relationer udvikle sig på nettet. Eller også betragtes det af kritikerne som ødelæggende af social interaktion i den fysiske verden, idet disse ser de relationer, der opstår på nettet som det klareste eksempel på uægte og upersonlige forhold mellem mennesker. Her inden for findes en tværfaglig mangfoldighed af blandt andet psykologiske-, sociologiske-, historiske-, antropologiske-, lingvistiske- og medievidenskabelige tilgange, der besværliggør sammenligning og overblik. Til en illustration af de forskellige tilgange har jeg valgt et essay skrevet af Weise (1996). Heri beskriver hun, hvordan hun som en natarbejdende nytilflytter til byen, følte sig socialt isoleret fra omverdenen. Videre beskrev hun hvordan hun qua en internetgruppe igen fik en følelsesmæssig fornemmelse af at høre til et sted. Weise giver en beskrivelse af, hvordan hun: came to the community with a cry of pain, feeling alone and bereft, and these women I did not know sat down beside me and offered comfort, told their own stories (s. xi). På den ene side finder vi utopisterne, der ud fra Weises beretning ser, hvordan menneskeligheden kan genetableres gennem computerens netværk. Utopisterne mener, at der under bestemte omstændigheder godt kan opstå tætte og betydende relationer mellem mennesker, og at der på trods af medieringen kan etableres meningsfulde, humane og sociale sammenhænge (f.eks. Myers 1987, Rheingold & Turkle 1995). Utopisterne tildeler virtuelle fællesskaber rollen som løsningen på postmodernitetens fragmentering. Det vil med andre ord sige løsningen på det problem, at vi 8 Net-veteranen Howard Rheingold er en ekstrem eksponent for denne gren af cyberforskningen. Allerede i 1970érne var han aktiv i netværket WELL (Whole Earth s Lectronic Link), hvor deltagerne især var velstillede amerikanske vestkysthippier. Kombinationen af nostalgi og fremskridtsoptimisme i virtuelle fællesskaber er hos Rheingold svaret på det moderne menneskes længsel efter fællesskab og sammenhæng: Virtual communities might be real communities, they might be pseudocommunities, or they might be something entirely new in the realm of social contracts, but I belive they are in part a response to the hunger for community that has followed the disintegration of traditional communities around the world (1993 s. 62). I citatet afspejles en del af indholds- og defineringsdiskussionen om fællesskaber på nettet: Er de virkelige, pseudo eller noget helt nyt? 14

15 mennesker i nyere tid er blevet stadigt mere fremmedgjorte over for hinanden. I online fællesskaber skulle ægte sociale relationer, (der ellers er gået tabt i postmoderniteten), nu kunne reproduceres. På den anden side finder vi kritikerne, der hævder, at internetbaserede fællesskaber er det tydeligste bevis på fænomenet pseudo-fællesskab, hvor det er særligt tydeligt, at der ikke er tale om ægte relationer. Kommunikationen på internettet ses her som uforpligtende, uautentisk og uægte. Kritikerne vil læse Weises beretning som grunde til at se med skepsis på online-fællesskaber, idet de behov, hun burde få udfyldt i lokalsamfundet, erstattes af online-interaktioner med mennesker, hun givetvis aldrig fysisk kommer til at møde. I langt størstedelen af kritikken af online-fællesskaber er den fremherskende bekymring den tiltagende fragmenterede offline-verden, hvor online-fællesskaberne går ind og erstatter det virkelige. Deres oftest brugte argument imod online-fællesskaber er disses homogenitet og mangel på moralsk forpligtigelse (f.eks. Kiesler & Sproull 1986, Castells 1996). I diskussionen mellem de to tilgange, der for mig at se begge opererer inden for et paradigme af teknologisk determinisme, virker det som om, at menneskelig virke og evne til at skelne mellem fakta og fiktion er forsvundet. I stedet spekuleres der på og diskuteres om, hvad internettet vil gøre, og eventuelt kommer til at gøre i fremtiden, frem for at se på, hvad brugerne af internettet rent faktisk tænker og gør. I modsætning til ovenstående vil jeg undersøge brugen af cyberspace, eller nærmere bestemt dating.dk i forlængelse af den verden vi lever i, og ikke som et isoleret cyber-vakuum 9. Tidligere forskning mangler at tage højde for, at online- og offline-livet ikke nødvendigvis er to sider, der skal ses som i opposition eller uafhængige af hinanden, men derimod som hinanden komplementere. Cyberspace er ikke nødvendigvis et vakuum, det er snarere en del af et hele, der defineres som verdenen. Mit mål med specialet er at komme ud over denne deterministiske tilgang, og på den måde undgå at ende som enten utopist eller kritiker på nettets vegne, og samtidig reproducere allerede eksisterende erkendelser. 9 Forskning er ofte baseret på sociale grupper som MUD s og MOO s der er afhængige af selve mediet for dets eksistens samt interessebaserede fællesskaber som eksempelvis Tolkien (Gotved, 2000a) og sæbeoperaer (Baum 1996, 2000). 15

16 Jeg ønsker i dette speciale således at vise, at de der bruger nettet ikke nødvendigvis er afhængige af mediet for at eksistere som et socialt individ de kan lige så vel have et aktivt offline-liv. 16

17 4. Design af empirisk undersøgelse Dette kapitel indeholder det empiriske undersøgelsesdesign. Det vil sige den metodiske tilgang til emnet og etiske overvejelser over empiriindsamling i cyberspace. Derudover afklaringer omkring feltarbejdet samt en præsentation af informanterne og en beskrivelse af det empiriske felt, dating.dk. Sidst præsenterer jeg de af Goffmans begreber, jeg har valgt at inddrage i analysen og foretager de sidste afklaringer omkring identitetsopfattelsen i specialet Den eksplorative tilgang I det følgende vil jeg redegøre for den metodiske tilgang, jeg har valgt at benytte, nemlig eksplorativ forskning, og herunder grounded theory. Den eksplorative tilgang kan med fordel anvendes, når der findes begrænset eller ingen viden om det fænomen, der ønskes undersøgt (Marshall & Rossman 1999). Netop derfor ser jeg denne tilgang som værende relevant for min undersøgelse. Dette fordi, der udover den lange række af undersøgelser af både teknisk og kulturel art om internettet, mig bekendt ikke eksisterer megen litteratur om emnet, hvor der ses på sammenhængen mellem on- og offline-livet. For at sikre en effektiv undersøgelse af et givent fænomen fordres en vis form for fleksibilitet og fordomsfrihed i forhold til indsamling og behandling af data (Stebbins 2001). Der skal tilstræbes en så åben og fordomsfri tilgang til genstandsfeltet som muligt. Dette bevirker, at der, som nævnt i afsnit 2.1, ikke kan opstilles hypoteser, før undersøgelsen udføres. Ideen er, at hypoteserne udarbejdes og akkumuleres, samtidig med at undersøgelsen udføres. Tanken er, at problemformulering, forskningsspørgsmål og hypoteser generes direkte fra det empiriske materiale. Herefter videreudvikles og forfines dette i et kontinuerligt samspil med empirien. I denne proces væves hypoteserne sammen til en grounded theory, altså en teori, som er direkte udledt af datamaterialet (Strauss & Corbin 1990, Stebbins 2001). Inden for de rammer jeg har sat for specialet, har jeg metodisk søgt at gennemføre en eksplorativ undersøgelse, men målet med denne har ikke været at udforme en egentligt grounded theory. Som tidligere nævnt er idealet i s in oprindelige form, at indsamlingen af empirisk data bør foregå, uden at de teoretiske begreber på forhånd ligger konkretiseret. Med andre ord bør man gå så åbent, 17

18 fordomsfrit og i princippet ateoretisk til indsamlingen af sin empiri, som det lader sig gø re 10. En væsentlig kritik af metoden er det selv samme ideal, altså at det forudsættes, at man som forsker kan gå til en problemstilling uden forudantagelser, at man skal afholde sig fra orientering i feltet, for at bevare de friske øjne. Ideen om total åbe nhed og fordomsfrihed er for mig at se et metodisk ideal, og jeg betragter det som en art videnskabelig fiktion, at man som forsker kan gøre sig helt fri fra egne forudantagelser og lade sig styre af empirien. I nærværende speciale er det særlige, som anfø rt i indledningen, at det at finde en partner via et medie, her internettet, er et gammelt fænomen i nye omgivelser og med nye betingelser, hvilket uden tvivl har været med til at påvirke mine forudantagelser. Derudover besidder jeg efter 5 års studier på Etnologi, denne fagtraditions tilgang til verden. Blandt andet dette gør det til en illusion at forstille sig, at man som forsker kan arbejde helt uafhængigt af de ontologiske forestillinger det verdenssyn som alle mennesker bærer rundt på i en eller anden form. Alle mennesker, og dermed alle forskere, er orienteret af deres udsyn. Mit metodiske udgangspunkt er således delvist styret af grounded theory. Min fremgangsmåde er efterfølgende blevet til en fortolkende kulturanalytisk tilgang til empirien. Det vil sige en tolkning der er påvirket af en lang række faktorer som læsning, personlig erfaring og interesse, subjektive forestillinger og kulturel placering i forhold til forskningsobjektet (jvf. Ehn & Löfgren 1992). Metoden er derfor svær at beskrive nøjagtigt, og analyseprocessen kan ikke adskilles fra min personlige tilgang til emnet og verden i det hele taget. Det er, som ovenfor skrevet, en utopisk tanke, at jeg som forsker ikke foretager nogen selektion eller afgrænsning i forhold til empirien. Idet jeg udformer min problemstilling, har jeg jo valgt at kaste lys over noget og udelade noget andet. Det kan i den henseende ikke udelukkes, at de spørgsmål, der var styrende for interviewene, havde været nogle andre, hvis jeg havde befundet mig i en anden livssituation, som hvis jeg eksempelvis havde været single eller selv havde fundet en partner via netdating Ud over det rent praktisk er umuligt at igangsætte en undersøgelse som denne uden en vis grad af forudgående begrebsliggørelse, kan der også være god grund til helt at afvise, at det overhovedet skulle være hensigtsmæssigt at være forudsætningsfri. Som kritikken af ideen om den forudsætningsfrie forsker har understreget (Kvale 1994, Hammersly & Atkinson 1995). I forskningssammenhænge står valget således ikke mellem at være helt forudsætningsfrie eller ej, men om hvorvidt man vælger at gøre sin teoretiske forforståelse eksplicit eller implicit. 11 Til illustration af dette studerer medieforskeren Charlie Breindahl ligeledes internetdatingfænomenet. Han har selv fundet sin kæreste via nettet, hvilket afspejles i hans meget ukritiske udtalelser i henholdsvis Godmorgen P3 april 2002 og i Temalørdag på DR2 marts Ligeledes fremstilles netdating meget positivt i hans forskning (2000, 2001a-b). Som forsker virker han til at være styret af eget udsyn. 18

19 4.1.1 Interviewet som metode til empiriindsamling Til indsamling af empiri har jeg anvendt det kvalitative 12 forskningsinterview. Dette de fineres af Steinar Kvale som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (1994 s. 19). Hertil er der tale om semi-strukturerede interview 13 med en overordnet spørgeguide, der løbende er blevet revideret i forhold til den viden, jeg har genereret. Min intention var, at informanten skulle være det bærende element, det vil sige fortælle så frit som muligt om emnet, dog delvis styret af den spørgeguide, jeg på forhånd havde lavet med den eksplorative tilgang i tankerne (se bilag). I overensstemmelse med denne var spørgsmålene her af en mere overordnet karakter dels for ikke at være for styrende, og dels for at være åben over for informanternes egne for tællinger. Samtidig var de åbne spørgsmål og interviewenes løse struktur med til at minimere indflydelsen fra egne forudantagelser. Spørgeguidens semi-strukturerende karakter kom til udtryk i en oplistning af overordnede temaer som Anonymitet, Din profil og Mødet i den fysiske verden samt spørgsmål som Hvad er en god profil?, Hvad er et godt (og/eller) dårligt møde? og Hvad er dine overvejelser om at møde en på nettet frem for, for eksempel på en bar?. Temaer, jeg i interviewet ønskede belyst, hvis ikke informanten af sig selv kom ind på dem. Derudover ønskede jeg at få belyst temaet Ærlighed, hvilket var et tema, der ad omveje blev svaret på. Det er som interviewer ikke muligt at spørge direkte Er du ærlig? for hvem ville ikke svare ja til dette? Tanken var i stedet, at informanterne ved reflektering over andres ærlighed afslørede sig selv, for eksempel: Hvad betyder ærlighed for dig? og har du gjort dig tanker om, hvad det betyder for andre?. Ulempen ved brugen af det semistrukturerede interview som metode er, at det kan være svært at styre interviewet i den på forhånd ønskede retning. Men samtidig havde det den fordel, at der kunne fremkomme uventede perspektiver, jeg ikke selv havde forudset relevansen af. Der måtte således 12 Kvalitative metoder adskiller sig fra kvantitative metoder. Sat på spidsen er valget mellem kvantitative og kvalitative metoder et valg mellem bredde og dybde. Ved valget af den kvalitative metode har jeg prioriteret dybde frem for bredde. 13 I et semi-struktureret interview har intervieweren en række på forhånd udvalgte emner og spørgsmål, der ønskes diskuteret i interviewet, men der er også en meget stor grad af åbenhed, således at intervieweren kan lade informantens udsagn guide sig (Marshall & Rossman 1999). 19

20 være en balance mellem de fænomener, jeg mente, det måtte handle om samt en åben adgang til, at der kunne være tale om emner, som jeg ikke umiddelbart havde anset for værende af betydning for at gebærde sig på dating.dk. Ovenstående gav anledning til en løbende justering af spørgeguiden, således at jeg efter de første par interview spurgte mere ind til blandt andet det sociale liv på nettet og informanternes syn på både eget og andres sprogbrug. Et andet eksempel er, at jeg fra starten havde en forestilling om, at legen med identitet var et emne der indeholdte analytiske muligheder. Men allerede i løbet af de første interview viste det sig, at der i dating.dks forum ikke i udtalt grad eksperimenteres med dette - for hvad er ideen med at lege med sin identitet, når der for langt størsteparten af brugerne af dating.dk er tale om et reelt ønske om at møde en fast partner? Feltarbejde og etik i cyberspace Forskning i det sociale liv i cyberspace indebærer en etisk ny dimension. Selv om tendensen blandt de fleste forskere, har været at overføre etiske kriterier fra det klassiske feltarbejde 14 til den virtuelle verden, er der alligevel andre betingelser, der her gør sig gældende. I det følgende er der en præsentation af den bredere forskningsetiske diskussion, der i de senere år har markeret sig i cyberforskningen og herefter følger egne overvejelser på området. Med brugen af computermedieret kommunikation som forskningsdata står forskningen som nævnt i en ny etisk situation, der på mange måder endnu er uafklaret. Der er flere modstridende holdninger til for eksempel datakamuflage, og om hvorvidt de studerede skal anonymiseres. Overordnet set er det diskussionen om databehandling og forskningsetik i især kvalitative undersøgelser, der er rykket ud i det virtuelle rum. Foreløbig er der ikke nogen specifikke retningslinier, og det er derfor op til den enkelte forsker udfra materialets karakter at vurdere behovet for eksempelvis sløring af navne og profilnavne. Det er også her muligt at identificere to grundholdninger i talen om etik i cyberforskning baseret på selve holdningen til medieringen (Thomas 1996). Såfremt cyberspace anskues som noget nyt og 14 Det "klassiske" feltarbejde indebærer deltagerobservationer, interviews, demografiske kortlægninger og indsamlinger af livshistorier, og den faglige etiske tommelfingerregel er ifølge antropologerne Anne Knudsen og Lisanne Wilken, at informanterne respekteres ved at man ikke skriver noget om dem, som man ikke selv ville have dem til at læse (1996). 20

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE

FRA SEMINARIUM TIL SKOLE FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer

Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer Online terapeutisk praksis indenfor dynamiske relationer A N N E S O P H I E B A U E R A N N E - M A R I E T H U E S E N 2 0. F E B R U A R 2 0 1 2 En problematiserende tilgang ingen svar! Oplægget om

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2

Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 Bergen 15. dec 2011 dag 1 af 2 1. Opsamling fra sidst. Hvilke typer empirisk materiale egner sig til hvilke metoder? Hvad kan vi få belyst gennem forskellige former for statistik? a) Hvad er kvantitativ

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen

Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen Amino.dk i et systemteoretisk perspektiv Kommunikation på internettet v/janus Aaen 22-11- 2011 Institut for informations- og medievidenskab v/aarhus Universitet Michael Rafn Hornbek og Marie Frølich INDLEDNING...

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere