Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark"

Transkript

1 Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark J. P. Kofoed Carried out under contract for: Klimakommissionen Sekretariatet Energistyrelsen Amaliegade København K DCE Contract Report No. 59 Department of Civil Engineering

2

3 Aalborg University Department of Civil Engineering Wave Energy Research Group DCE Contract Report No. 59 Ressourceopgørelse for bølgekraft i Danmark by J. P. Kofoed May 2009 Aalborg University

4 Scientific Publications at the Department of Civil Engineering Technical Reports are published for timely dissemination of research results and scientific work carried out at the Department of Civil Engineering (DCE) at Aalborg University. This medium allows publication of more detailed explanations and results than typically allowed in scientific journals. Technical Memoranda are produced to enable the preliminary dissemination of scientific work by the personnel of the DCE where such release is deemed to be appropriate. Documents of this kind may be incomplete or temporary versions of papers or part of continuing work. This should be kept in mind when references are given to publications of this kind. Contract Reports are produced to report scientific work carried out under contract. Publications of this kind contain confidential matter and are reserved for the sponsors and the DCE. Therefore, Contract Reports are generally not available for public circulation. Lecture Notes contain material produced by the lecturers at the DCE for educational purposes. This may be scientific notes, lecture books, example problems or manuals for laboratory work, or computer programs developed at the DCE. Theses are monograms or collections of papers published to report the scientific work carried out at the DCE to obtain a degree as either PhD or Doctor of Technology. The thesis is publicly available after the defence of the degree. Latest News is published to enable rapid communication of information about scientific work carried out at the DCE. This includes the status of research projects, developments in the laboratories, information about collaborative work and recent research results. Published 2009 by Aalborg University Department of Civil Engineering Sohngaardsholmsvej 57, DK-9000 Aalborg, Denmark Printed in Aalborg at Aalborg University DCE Contract Report No. 59

5 Forord Denne note er blevet til på baggrund af en henvendelse fra KlimaKommisionen til forfatteren, med henblik på at få et bidrag til vurdering af potentialet af bølgekraft, som del af den fremtidige energiforsyning i Danmark. Dette er i henhold til aftale mellem KlimaKommisionen og Bølgeenergiforskningsgruppen ved Aalborg Universitet (AAU), Institut for Byggeri og Anlæg. Notatet er udarbejdet i perioden januar februar 2009, af Forskningsgruppeleder Jens Peter Kofoed fra bølgeenergiforskningsgruppen ved AAU (tlf: , Aalborg, Feb Version Date Author Comment JPK First draft JPK Second draft, sent to client JPK Final version, sent to client 1

6 2

7 Indholdsfortegnelse Beskrivelse... 5 Resource... 6 Teknologi... 6 Status... 9 Potentiale Økonomi Referencer

8 4

9 Beskrivelse De fleste er efterhånden enige om, at vores fremtidige energi forsyning ikke på længere sigt kan være baseret på fossile brændsler, og vedvarende energikilder må derfor gradvis tage over. Men hvad har bølgeenergi at byde på i denne forbindelse hvad er status, og hvad er teknologiens forcer og ulemper? Indledningsvis er det på sin plads kort at ridse banen for udnyttelse af bølgeenergi til el-produktion op. Motivationen for bølgeenergi deles langt hen ad vejen med motivationen for de øvrige vedvarende energikilder - det vil sige faktorer som de CO2 drevne klimaændringer samt det faktum at de fossile brændsler vi i dag baserer vores civilisation på, er en endelig ressource. Om klimaændringerne er menneskebetinget eller ej har været til stor debat over årene, men tvivlen herom er generelt set formindsket væsentligt på det seneste. Hvorom alting er udgør udtømning af de tilgængelige fossile brændselsressourcer rigelig med motivation til at hurtigst muligt at få kørt alternativerne i stilling, således at overgangen fra olie æraen til den vedvarende energi æra kan ske så lempeligt som muligt. Estimater baseret på nuværende forbrugsniveau peger i retning af udtømning af let tilgængelige oliereserver vil ske inden for ca. 35 år, og tilsvarende for kul indenfor ca. 200 år (se fx Hubbert, 1976, dog er disse tal behæftet med betydelig usikkerhed, Laherrere, 2005). Yderligere taler faktorer som sikkerhedspolitik, forsyningssikkerhed og lokal beskæftigelse også stærkt for de vedvarende energikilder, idet disse som oftest er decentralt og lokalt baserede. Men hvad er så problemerne? Ja, den primære hemsko er udviklingsstade og dermed pris. Dernæst spiller variationen i den vedvarende energi en rolle, idet vi jo også skal bruge el selvom det ikke blæser. Der vil derfor på længere sigt blive brug for et mix af de forskellige tilgængelige vedvarende energikilder, suppleret med opmagasinering elektriciteten, samt udveksling over store afstande. Idet bølgerne genereres af vinden, der føder energi heri over store områder, vil bølgeenergi kunne medvirke til at udjævne energiproduktionen i det samlede system, da denne er mere udjævnet og typisk også faseforskudt i forhold til vind. Endvidere lader bølgeenergien sig lettere forudsige end det er tilfældet for vind, hvilket er af væsentlig betydning for planlægning af den øvrige energiproduktion i nettet. Er der andet der taler for bølgeenergi i forhold til de andre vedvarende energikilder? Tænkes der fremad på storskala udnyttelse af både vind og bølger offshore, så vil energiproduktion pr. arealenhed hav blive en konkurrenceparameter systemerne imellem, og her vil offshore bølgeenergianlæg, for de attraktive placeringer mod åbent hav, typisk have en væsentlig fordel i forhold til offshore vindmøller. Dog kan sameksistens vise sig i visse situationer at være den allerbedste løsning, både med hensyn til udnyttelse af det tilgængelige areal, men også med hensyn til fælles udnyttelse af infrastruktur (ilandføringskabler), service mv. Med hensyn til systemernes påvirkning af miljøet er et af de største problemer for vindmøller deres visuelle påvirkning. Dette problem er for bølgeenergianlæg i sagens natur meget mindre. Endelig kan bølgeenergianlæggene tænkes anbragt som afskærmning for offshore vindparker, og dermed bidrage til at forbedre tilgængeligheden af disse anlæg, og dermed nedbringe vedligeholdelsesudgifter hertil. 5

10 Resource Hvor stor en bølgeenergiressource er der så til rådighed? Et tal i størrelsesordenen PJ/år på verdensplan ( PJ/år, i henhold til Sørensen & Weinstein, 2008), vurderes at være et realistisk bud, med udgangspunkt i de teknologier, der kendes i dag. For at sætte dette i relief er det globale middelenergiforbrug i 2005 opgjort til ca PJ, hvoraf elektricitet udgjorde ca. 10 %. (Til sammenligning kan det nævnes at den mængde solenergi der rammer kloden udgør ca PJ/år, eller gange vores forbrug!). Globalt set er det altså teoretisk muligt at udvinde flere gange klodens elektricitetsforbrug af bølgerne. De europæiske kyster rammes i middel af en mængde bølgeenergi, der svarer til Europas forbrug af elektricitet, og det samme gør sig nogenlunde gældende for Danmark. Det er selvsagt ikke realistisk at tro at al denne energi kan omdannes til elektricitet, men mindre kan også gøre det. Det siger dog at bølgeenergi har potentialet til at kunne bidrage væsentligt til el-produktionen lokalt, regionalt og globalt. Teknologi Når energien i bølgerne skal tappes, er det vigtigt at forstå nogle karakteristika ved havbølger. Når bølgerne bevæger sig henover havoverfladen transmitteres bølgeenergi ligeledes og dette kan på åbent hav ske over store afstand uden nævneværdigt energitab. Selve vandpartiklerne i bølgebevægelsen flytter sig til gengæld ikke på samme måde som tilskuerne ikke flytter sig, men blot skubber til naboen, når der laves bølge på et stadion. De enkelte vandpartikler i bølgen bevæger sig således på dybt vand i cirkulære baner med aftagende radius som man kommer ned igennem vandsøjlen. På lavere vand, hvor vandpartikelbevægelsen rammer havbunden, komprimeres den lodrette komposant, og vandpartikelbanerne bliver til ellipser. I denne situation øges energitabet ved bølgernes udbredelse gennem bundfriktion og bølgebrydning. Bølgeforholdene vil veksle med vejr og vind. Det vil sige, at de karakteristiske bølgeparametre ikke er konstante over tid, og man må derfor ved udformning af bølgeenergianlæg have detaljeret kendskab til den statistiske fordeling af disse for at tilpasse anlægget til en given lokalitet. Endvidere er bølgerne uregelmæssige og retningsspredte, hvilket vil sige at de enkelte bølger i en given bølgetilstand vil have varierende højde, periode og retning. Disse forhold betyder at energiindholdet på åbent hav langt er større end på lavere vand (typisk tæt på land). Tilsvarende er forholdet mellem kraftpåvirkninger i produktionssituationer og i ekstremsituationer langt større på åbent hav end på lavere vand. Dette betyder at det er svært at sige noget entydigt om, om det er økonomisk mest optimalt at placere sådanne anlæg på åbent hav eller på lavere vand, idet anlæg på åbent hav må forventes at kunne producere mest energi, men også må konstrueres til at modstå væsentligt større kræfter. Generelt kan siges at bølgeenergianlæg skal være effektiv til at optage bølgeenergien i mindre, men ofte forekommende bølger, men ineffektiv i store, sjældent forekommende, bølger, da det i disse situationer handler om overlevelse mere end energiproduktion. Hvordan ser et sådan bølgeenergianlæg så ud? Svaret herpå er langt fra entydigt. Idérigdommen er enorm der findes i hundredevis af koncepter og mindst ligeså mange patenter på området, og endnu er der ikke opstået nogen entydig konvergens. Dog lader de fleste anlæg sig klassificere som enten point absorbere, terminators og attenuators. Ved point absorbere forstås flydende legemer med en udbredelse der kun udgør en brøkdel af den typiske bølgelængde den skal virke i bedst. Det vil sige legemet vil bevæges sig op og ned under påvirkning fra bølgerne, og forbindes dette legeme til en fast 6

11 eller relativ reference kan der ekstraheres energi heraf. Eksempler herpå er AquaBuoy, WaveBob og mange andre. Ved terminators forstås anlæg, der ligger på tværs af bølgeretningen, og som så at sige sluger bølgeenergien. Eksempler herpå er kystnære anlæg der står på havbunden, som for eksempel OWC ere og overskylsbaserede anlæg såsom det norske SSG, men også flydende anlæg som det danske Wave Dragon (se Figur 1, tv.) hører til denne gruppe. Attenuators er anlæg, der ligger på langs af bølgeretningen og aktueres af de passerende bølger. Eksempler herpå er det skotske koncept Pelamis, der er 4 rør, der er sammen koblet i 3 led, hvori der er placeres hydrauliske stempler til at tappe energien fra den relative bevægelse mellem de enkelte rør. Det danske anlæg Wave Star (se Figur 1, th.) kan også opfattes som hørende til denne kategori, selvom de egentlig består af en samling af point absorbers. Det er endnu et åbent spørgsmål om der, som for vindmøllernes vedkommende, vil ske en egentlig konvergens. Personligt tror jeg det ikke, da der så mange parametre i spil i forbindelse med udvælgelse af bølgeenergianlæg til en given projektlokalitet, men det er samtidig klart at ikke alle anlæg der er bragt på banen idag vil nå til fuldskalastadiet, og endnu færre til egentlig kommerciel produktion. Figure 1. Prototypeafprøvning af Wave Dragon (tv.) og Wave Star (th.) i Nissum Bredning. En hage ved udviklingen af bølgeenergianlæg er også, at man i opstartsfasen (hvor vi er idag) vil være tilbøjelig til at fokusere på udvikling af mindre anlægstyper (typisk på under 1 MW installeret effekt), da disse er økonomisk set mere overkommelige af få udviklet og afprøvet i stor skala. Når det enkelt stående anlæg er færdigt kan der så bygges kraftværker (bølgeenergifarme i mange MW, fx 100 MW klassen eller mere) ved at multiplicere disse. Det er dog ikke sikkert dette vil være den rigtige løsning til storskala udnyttelse af ressourcen, da man således ender med et meget stort antal enkeltanlæg, der hver især skal tilses og vedligeholdes. På den lange bane er det derfor sandsynligt, at det vil være fornuftigt at fokusere på anlægstyper, der består af væsentligt større, og dermed færre, enheder. Problemet er, at disse er langt mere omkostningningstunge og dermed risikofyldte at udvikle, da man i sagens natur ikke kan bygge mindre end et anlæg. Således vil de anlæg der nemmest/billigst lader sig udvikle, ikke nødvendigvis være de bedste for storskala udnyttelse. 7

12 8

13 Status Udvillingen af bølgeenergianlæg i Danmark har været igang i godt og vel i et par årtier. For år siden blevet udviklingen boosted af Det Danske Bølgeenergiprogram, der blev til via en bevilling på finansloven på 40 mill. over 4 år. Programmet blev administreret af Energistyrelsen, og der blev etableret en praksis hvor udviklingen af bølgeenergianlæggene blev faseopdelt (fase 1 til 4) fra Proof of concept afprøvninger i lille skala til fuldskala demonstration. Dette medførte en bred screening af vidt forskellige idéer (op mod forskellige koncepter blev afprøvet i fase 1), mere detaljerede udviklingsprojekter med feasibility og parametriske studier (fase 2 projekter, projekter) og enkelte af disse har efterfølgende gennemgået langtidsafprøvning i rigtigt, men dog beskyttet, havmiljø i fx. Nissum Bredning (fase 3). Flere af disse, bl.a. Wave Star og Wave Dragon, er nu påvej mod fuldskala afprøvning (fase 4). Denne udvikling og fremgangsmåde blev grundlagt i Det Danske Bølgeenergiprogram omkring årtusindskiftet, men er siden blevet fortsat via andre udviklingsprogrammer som ForskEL og EUDP (Frigaard et al., 2008) Status for branchen i Danmark er pt. at Wave Dragon kæmper for at få finansiering på plads til Walisisk demonstrations projekt (4-7 MW). Dette har vist sig meget svært, og de afsøger også andre muligheder, blandet for evt. afprøvning i den Danske del af Nordsøen. Wave Star har sikret finansiering af pilot projekter, i første omgang en sektion af kommende demonstrationsanlæg (2 stk. fuldstørrelse flydere) ved Roshage, Hanstholm. Dette skal danne baggrund for et fuldt demonstrationsanlæg, formodentligt ved Horns Rev (500 kw), planlagt opførelse inden for de nærmeste par år. Disse koncepter har i nogle år dannet fortrop for udviklingen i Danmark, men de seneste par år er en række andre også kommet på banen med afprøvning, eller konkrete planer her for, af storskala anlæg i havmiljø. Her tænkes på koncepter såsom Poseidon, WavePlane, LeanCon, DEXA mv. På trods af at der allerede er foretaget en bred screening af projekter, kommer der fortsat jævnligt nye idéer til koncepter på banen. Dette gælder både i Danmark og internationalt. Ser man ud over branchen er der således ikke som sådant sket en konvergens imod en bestemt type af anlæg, der skiller sig ud som oplagt vinder, og konkurrencen er stor og fortsat meget åben. Dog må Pelamis fra Skotland nævnes, da de skiller sig ud som brancheledende på nuværende tidspunkt, hvor de har forestået det første salg af bølgeenergianlæg på noget der med rette kan kaldes for kommercielle vilkår. Dette er dog sket til placering i Portugal, der opererer med favorable afregningspriser for el produceret fra bølgeenergi på ca. 1,90 kr/kwh (ca. 0,25 ) for de første installerede anlæg (20 MW). I Danmark gives støtten til udvikling af bølgeenergikoncepter fra offentlig side pt. primært via programmerne ForskEL (PSO midler) og EUDP, men i Danmark opereres ikke med særskilt afregningspris for bølgeenergi som kan matche Portugal, Storbritanien, Irland m.fl. Danmark har dog alligevel en chance for at tiltrække demonstrationsprojekter, idet procedurerne i forbindelse med at opnå tilladelser til at udlægge forsøgsanlæg har vist sig at være væsentligt simplere i Danmark i forhold til andre lande, som fx. Storbritanien, hvor processen er så tung at de enkelte udviklingsselskaber har svært ved at løfte opgaven. 9

14 10

15 Potentiale Potentialet for udnyttelse af bølgeenergi til storskale el-produktion i Danmark, ligger stort set udelukkende i den danske del af Nordsøen, jf. Figur 2. Figure 2. Potentiale for udnyttelse af bølgeenergi i danske farvande. Talværdier angiver middel bølgeenergiflux (den gennemsnitlige effekt der passerer en lodret vandsøjle) i kw/m. Her ligger potentialet (bølgeenergiflux, den gennemsnitlige effekt der passerer en lodret vandsøjle), på ca. 15 kw/m, fra 24 kw/m i den fjerneste del, og ca. 7 kw/m tæt på kysten (Rugbjerg & Nielsen, 1999). I de indre danske farvande ligger potentialet på ca. 1 kw/m og derunder, hvilket gør disse områder stort set uinteressante for andet end forsøgs- og demonstrationsformål. I Ingeniørforeningens Energiplan 2030 (IDA, 2006) opereres der med et delmål for udbygning med bølgekraft på 500 MW i 2030, så 5 % af Danmarks elforbrug (som er på ca. 125 PJ/år) dækkes med el produceret af bølgekraftanlæg. Baseret på en antagelse om en load factor (forholdet mellem antal fuldlasttimer og totalt antal timer pr. år) på 40 %, en middeleffektivitet af bølgeenergiparken på 10 % (forholdet mellem parkens middel el-produktion og middel bølgeenergifluxen over bredden af parken, i realistiske produktionstilstande) og en middel bølgeenergiflux på 15 kw/m, vil dette lægge beslag på en strækning på ca. 133 km i Nordsøen. Dette vurderes at være et realiserbart mål, uden her at angive hvilken type anlæg der vælges. For at få et indtryk af hvad det øvre teoretisk realiserbare loft for el-produktionen i Danmark fra bølgeenergi er, kan følgende scenarie betragtes: Som eksempel forestilles det at, den danske del af Nordsøen, der ligger mindst 25 km fra kysten, samt med en vanddybde på min. 25 m, fyldes ud med Wave Dragon anlæg (svarende til et brutto areal på ca km 2 ). Det antages at der er tale om 4 MW enheder, der hver især vil kunne producere 1 MW i 11

16 middeleffekt i en middel bølgeenergiflux på 16 W/m i det betragtede område. Placeres Wave Dragon anlæggene på linier bestående af to rækker Wave Dragon anlæg med indbyrdes afstande på 2 gange bredden af de enkelte anlæg (som foreslået af Beels et al., 2009), kan der placeres ca. 2,5 anlæg pr. km (dette svarer til en middeleffektivitet af bølgeenergiparken på godt 15 %). Antages det, at der for at få regenereret bølgeenergifluxen skal være en afstand på 40 km mellem linierne vil dette resultere i at der er plads til ca Wave Dragon anlæg, der tilsammen vil producere ca. 83 PJ/år, svarende til ca. 2/3 af Danmarks elforbrug. Da dette vil lægge beslag på en meget stor del af den danske del af Nordsøen, betragtes dette ikke som værende realistisk, blandt under hensyn tagen til skibsruter, fiskeområder, oliefelter mv., kan et praktisk loft måske sættes til ca. halvdelen heraf, dvs. ca. 1/3 af Danmarks elforbrug. Det er klart at denne betragtning er ét groft skud, og det realiserbare loft vil afhænge meget af den fremtidige teknologiudvikling, men det siger dog at allerede med den teknologi, der er kendt i dag, vil bølgekraft kunne bidrage betydeligt til elforsyningen. I forhold til de europæiske Atlanterhavs kyststrækninger ses det af Figur 3, at potentialet i Danmark er temmelig begrænset set i forhold til lande som Storbritannien, Irland, Norge, Frankrig, Portugal mv., der har kyststrækninger med op mod 5 gange større bølgeenergiflux end Danmark. Dette indikerer at hvis man i Danmark får succes med udvikling af en industri omkring bølgekraft, er eksportpotentialet til vores nærområde stort. Figure 3. Bølgeenergipotentialet langs Europas kyster. Talværdier angiver middel bølgeenergiflux (den gennemsnitlige effekt der passerer en lodret vandsøjle) i kw/m. Ved vurdering af potentialet er det dog også vigtigt at notere sig at bølgekraft er en temmelig varierende energikilde. Variationen i middel bølgeenergifluxen fra år til år, ligger på op til +/- 25 %, og 12

17 Power årstidsvariationen (fra sommer til vinter) ligger i størrelsesordenen 1:5, med størst potentiale i vintermånederne (Rugbjerg & Nielsen, 1999). Herudover vil energiproduktionen fra bølgeenergianlæg også variere på korttidsskalaen, idet bølgerne er uregelmæssige. Hvor stor denne bølge-til-bølge variation er, afhænger igen meget af hvilket anlæg der er tale, da nogle anlæg har indbygget større buffer kapacitet i power take-off systemet end andre. I Figur 4 er der vist et eksempel herpå Time Figur 3. Eksempel på tidserie af energiproduktion fra et bølgeenergianlæg. Tidsserien vist på grafen svarer til ca. 20 bølgeperioder, dvs. ca. 2,5 min. i fuld skala. 13

18 14

19 Økonomi På grund af branchens tidlige stade, er erfaringsgrundlaget for at udtale sig om økonomien i bølgeenergianlæg meget begrænset. Dog foreligger der informationer om at 3 stk. Pelamis anlæg (á 750 kw installeret generator kapacitet) til installation i Portugal blev handlet til 8 mill., svarende til ca. 35 mill. dkr. pr. MW. Til sammenligning viser Wave Dragons beregninger beregninger at de første 4 MW anlæg vil koste ca. 16 mill., svarende til ca. 30 mill. dkr. pr. MW, og på sigt (efter salg af hundredevis af anlæg) forventes denne pris at kunne næsten halveres. For større anlæg (op til 12 MW anlæg, beregnet for sites med 48 kw/m eller mere) forventes prisen på sigt at kunne komme ned på ca. 12 mill. dkr. pr. MW (efter installation af hundreder af anlæg). Disse priser indeholder ikke el-tilslutninger, dekommisionering mv. Hertil kommer prisen for at drive og vedligeholde anlæggene, hvilket er en stort set ubekendt størrelse, indtil erfaringer har været indsamlet over en årrække. 15

20 16

21 Referencer Beels, C.; Troch, P., De Visch, K., Kofoed, J. P. & De Backer, G.: Application of the time-dependent mildslope equations for the simulation of wake effects in the lee of a farm of Wave Dragon wave energy converters. Accepted for pulication in Renewable Energy (RENE-S ), Jan Bølgekraftudvalgets Sekretariat (K. Nielsen): Bølgekraft forslag til forsøg og rapportering. (61 pages in danish). Published by Bølgekraftudvalgets Sekretariat / Danish Energy Agency Hubbert, M. K.: Outlook for fuel reserves. Published in the McGraw-Hill Encylopedia of Energy ca IDA: Ingeniørforeningens Energiplan 2030, Hovedrapport. ISBN: , Udgivet af Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. December Frigaard, P., Kofoed, J. P. & Nielsen, K.: Assessment of Wave Energy Devices. Best Practice as used in Denmark. World Renewable Energy Congress (WREC X), Glasgow, Scotland, 21st - 25th July, Laherrere, J.: Forecasting production from discovery. ASPO Lisbon, May 19 20, Rugbjerg, M. & Nielsen, K.: Kortlægning af bølgeenergiforhold i den danske del af Nordsøen. ENERGISTYRELSEN J.no / Juni Sørensen, H. C. and Weinstein, A.: Ocean Energy: Position paper for IPCC. Key Note Paper for the IPCC Scoping Conference on Renewable Energy, Lübeck, Germany, January

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed

Bølgeenergi. gseffektiviteten? farvande og anlægseffektiviteten. ved. Jens Peter Kofoed Bølgeenergi - Hvad er potentialet i danske farvande og anlægseffektiviteten gseffektiviteten? ved Jens Peter Kofoed Bølgeenergiforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet IDAs Climate

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt.

Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 277 Offentligt Resen Waves LOPF Bøjer Bølgekraft kommerciel med elmåler ordningen i Danmark. Enkelt og billigt. Af: Per Resen Steenstrup prs@resen.dk

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi

Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Fortid og fremtid mod den bæredygtige energi Alumnedag 2009 Syddansk Universitet Chefkonsulent Flemming Nissen (SDU) Indhold Det fossiltbaserede energisystem Det kernekraftbaserede energisystem Det VE-baserede

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri?

Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 200 Offentligt Brorsonsvej 7 B DK 2630 Taastrup Tlf: 2248 6084 e-mail: peter@roulund.dk Hvordan sikrer vi en slagkraftig dansk bølgekraft industri? Baggrundsnotat

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn.

46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn. 46.000 indbyggere 1093 km 2 Ca.1700 firmaer Nationalpark Thy; Danmarks første Cold Hawaii Nordeuropas største konsumfiskerihavn Thisted Kommune Geotermisk anlæg Ny udskiftningsordning benyttes Energiministeriets

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra

Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra Bølgekraftteknologi Strategi for forskning og udvikling Juni 2005 Energistyrelsen, Elkraft System og Eltra Forord Energistyrelsen og de systemansvarlige elselskaber, Elkraft System og Eltra, besluttede

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191

Projektresumé. Udført for: Energinet.dk ForskEl projekt nr. 7191 Forenkling, system- og driftsoptimering af trinopdelt forgasningsanlæg til kraftvarmeproduktion (Castor anlægget i Græsted). Desuden teknisk, organisatorisk og finansiel forberedelse til opskalering af

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College

Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020

FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 FRA SAMLING TIL HANDLING Et nyt investeringsprogram: Forskning, udvikling og investeringer 2010 2020 ved Poul Nyrup Rasmussen, formand for Alliancen for Grøn Offshore Energi 29. oktober 2010 GRØN ENERGI

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet

Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Udnyttelse af vindenergi til udvikling i lokalsamfundet Hvid bog om indførelsen og finansieringen af elektriske biler og færger på Ærø gennem folkeejet vindkraft Resumé Ærø har tidligere investeret i en

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet -Rasmus Refshauge EnergiMidt og fremtidens energi- og kommunikationssamfund EnergiMidt Stiftet 1. januar 2002 som en fusion mellem 3 jyske elselskaber. EnergiMidt

Læs mere

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag

Solceller. Fremtidens energikilde. NOAHs Forlag Solceller Fremtidens energikilde Selv om Danmark ligger forholdsvis nordligt og har et tempereret klima, modtager vi sollys nok til, at det svarer til mange gange vores samlede energiforbrug. Solceller

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000

Spar energi og CO 2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, 517 mil ioner tons CO2 kunne spares hvert år, 250.000 MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 40% energi spares der typisk, når frekvensomformere fra Danfoss styrer ventilatorer og pumper i erhvervsbygninger. 517 millioner

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret.

Foruden det her omtalte Aktiv vidensformidling var 2008 præget af et nyt projekt, som bidrog til en større aktivitet på centeret. Folkecenterets ledelsesberetning for år 2008 Den primære aktivitet på Folkecenteret har også i 2008 været projektet Aktiv Vidensformidling. Som vi før har sagt så er projektet et fireårigt projekt, som

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Varmepumper i fremtidens energisystem.

Varmepumper i fremtidens energisystem. 1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme

Læs mere

An Open-access Cost of Energy Calculation Tool for Wave Energy Projects The Danish Case Julia Fernández Chozas

An Open-access Cost of Energy Calculation Tool for Wave Energy Projects The Danish Case Julia Fernández Chozas An Open-access Cost of Energy Calculation Tool for Wave Energy Projects The Danish Case Julia Fernández Chozas N. E. Helstrup Jensen (Energinet.dk) J. P. Kofoed (Aalborg University) 4th Annual HMRC Economic

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7

Dagsorden til Vækstforums møde den 16. december 2009 - bilag til pkt. 7 Ansøgning om støtte fra Vækstforum for Region Midtjylland til Ringkøbing den 10-11-2009 - med hav- eller fjordvand som varmekilde - Indhold: 1. Ansøger...1 1.1 Øvrige projektdeltagere... 1 2. Baggrund

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas

Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Nordsøfonden, værdier i undergrunden og lidt om skifergas Peter Helmer Steen, CEO Dansk Gasforening, Hotel Scandic, 13. november 2014 Nordsøfonden hvem er vi? Nordsøenhedens overordnede mål At skabe størst

Læs mere

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening

Solceller på kommunale bygninger. Dansk Solcelleforening Solceller på kommunale bygninger Ove Folmer Jensen SEKRETARIATET Dansk Solcelleforening Hvem er Dansk Solcelleforening Brancheforening der arbejdet for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere