Bæredygtig indvinding og blødgøring 7 - anvendelse af LCA Project Manager Berit Godskesen, HOFOR

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Effektive indvindngsboringer, nødvendigheden af oparbejdning 1 og overvågning af specifik kapacitet Seniorhydrogeolog Johan Linderberg, VandCenter Syd Investigations on the performance of Water Well 3 Rehabilitation using high power ultrasonic Udviklingsingeniør Robert Brehm, SDU, Mads Clausen Inst. Projektleder Peer Locher, VandCenter Syd Optimering af indvinding 5 Chefkonsulent Henrik Schmidt, NIRAS A/S Bæredygtig indvinding og blødgøring 7 - anvendelse af LCA Project Manager Berit Godskesen, HOFOR Indikatorer i grundvandsmodellering 9 - stadig en gangbar vej? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Nye indvindingstilladelser, nye virkemidler 11 - hænger det sammen? Civilingeniør Dani Mikkelsen, Frederikssund Kommune Udfordringer med nye indvindingstilladelser 13 - brug af BEST-værktøjet Team- og ekspertisechef Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Er vandindvindingen bæredygtig? 15 - verden er, som øjnene der ser Hydrogeolog Allan Pratt, Helsingør Kommune Til notater 17

2

3 EFFEKTIVE INDVINDINGSBORINGER, NØDVENDIGHEDEN AF OPARBEJDNING OG OVERVÅGNING AF SPECIFIK KAPACITET Seniorhydrogeolog Johan Linderberg VandCenterSyd as Effektive boringer, hvad er det? Min definition er, at En effektiv boring er en boring, som leverer mest muligt vand ved mindst mulig påvirkning af omgivelserne Påvirkningen består primært af afsænkning af grundvandspejlet og dermed påvirker den løftehøjden i boringen for at flytte vandet op af borehullet Stor løftehøjde medfører stort energiforbrug per pumpet m 3 Stort energiforbrug giver mere CO 2 udledning per produceret m 3 og medfører et større Carbonfoot print. Baggrund og formål Baggrunden for mit fokus på effektive boringer er egne erfaringer med borearbejde foretaget for VCS siden Før den tid havde vi eget borehold, som foretog tørboringer, der ofte gav en høj og til tider meget høj specifik kapacitet. Dvs. stort m 3 / meter sænkning. Vores borehold gik på pension, og fra den tid har vi brugt eksterne brøndborerfirmaer til at udføre vores boringer. De specifikke kapaciteter, som disse brøndborere har opnået, har været betydeligt under, hvad vi selv præsterede. Jeg mener, at dette skyldes anvendelse af boremudder, som ikke i tilstrækkelig grad er mobiliseret efter færdiggørelsen. En normal renpumpning er tilsyneladende ikke tilstrækkelig. Metode, teknik, I tørboringsarbejde har man arbejdet med forerør og sandspand, hvilket har givet dels bedre jordprøver og tid til at dimensionere filtersætningen optimalt til de grusforekomster, som man ønskede filtersat. I den nyere borearbejde med lufthævemetoden bruger man ikke forerør men boremudder til at holde igen på formationen, indtil filterrør og casing er sat. I formationer med høj transmissivitet er det nødvendigt med en boremudderblanding med meget høj densitet. Med en boremuddersøjle på 60 meter eller mere er der stor sansynlighed for, at boremudderet skubbes langt ud i den transmissive zone. Efterfølgende foretages en renpumpning af ofte relativ kort varighed og med en ydelse, som ofte ikke tilstrækkelig til at egentlig trække boremudderet ud igen. Resultater Resultatet af de lufthæveboringer, som vi har fået udført, ligger ofte under det halve af, hvad vi tidligere har opnået i samme områder. Således er der ret store forskelle mellem tørboringer og lufthæveboringer hos VCS. En analyse af data indrapporteret til Jupiter-databasen

4 understøtter også. Tørboringer viser bedre specifik kapacitet end de øvrige boremetoder. Det er vigtigt at pointere, at det er data fra hele landet uanset geologi og dybde så, statistisk mener jeg, at man kan drage denne konklusion, da forholdene er meget varieret, samt at borearbejdet er fordelt over mere end 70 år. Konklusion og perspektivering Borearbejdet var bedre i gamle dage måske, men nye boremetoder stiller større krav til kunderne om, at boringerne i højere grad skal oparbejdes lige efter udførelsen. Her kan der hentes meget på den specifikke ydelse og dermed på energiforbruget i boringens levetid. Eksempler fra det virkelige liv har vist, at den specifikke ydelse på boringerne kan fordobles eller tredobles ved hjælp af en effektiv oparbejdning.

5 INVESTIGATIONS ON THE PERFORMANCE OF WATER WELL REHABILITATION USING HIGH POWER ULTRASONIC Udviklingsingeniør Robert Brehm, Mads Clausen Institute, Syddansk Universitet Projektleder Peer Locher, VandCenter Syd Kort præsentation af udviklingsprojekt financieret af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Status.(Project: 7300) Baggrund og formål After some time of operation the productivity of water wells is drastically reduced (significant decline of flow-rate) by pollution of wells, this effect is called aging. Water wells are polluted by deposition or sedimentation of substances caused by chemical precipitation, mechanical accumulation or biofouling with products from biological metabolism. Metode, teknik, This work investigates the usage of high power ultrasonic push-pull transducer to rehabilitate water wells in contrast to conservative well rehabilitation methods. We compare the effectiveness of the ultrasonic cleaning method with state-of-art conventional cleaning methods such as brushes and chemical acids. The setup of a water well model is introduced as well as successful results from this model but also real-world field tests to prove the effectiveness of cleaning using an off the shelf ultrasonic push-pull transducer. The general performance of this technique and its scope for improvement of standard transducers is investigated using mathematical models which are validated through sound intensity measurements in the water well model, but also in the field around an old and used and clogged water well. The physical effects generated by the ultrasonic probe are studied, identified and quantified. Core samples from close proximity boreholes around the real water well are used to study the effectiveness and level of cleaning for different filter gravel granularities and geology compounds around water wells. Results are quantified and correlated to parameters like sound intensity, frequency and timing. Resultater Der præsenteres yderligere resultater fra efterårets undersøgelser i selve foredraget dette abstract er status pr. december Konklusion og perspektivering Pga. tekniske vanskeligheder med sonden er projektet forsinket i ½ år og udsat til juni 2013.

6

7 OPTIMERING AF INDVINDING Chefkonsulent Henrik Schmidt NIRAS A/S Baggrund og formål Med Vandramme og Habitatdirektivets implementering via Miljømålsloven er der et øget fokus på indvindingernes påvirkninger på deres omkringliggende natur og vandløb, samtidig har en del igangværende kildepladser set påvirkninger af miljøfremmede eller/og naturskabte stoffer, der stiller krav til indvindingsstrategien og boringernes evne til at udnytte ressourcen optimalt og dermed påvirker kildepladsens/boringers udnyttelsespotentiale. Samlet set er der således krav til driften af en kildeplads, at for at være en vedvarende (bæredygtig) ressource, skal den være i balance i forhold til omgivelserne, herunder også andre indvindere, og indgå i en helhed med de risikoelementer, der er i indvindingsoplandet. Metode og teknik For at en forsyning kan operere i dette felt, er det væsentligt at have et detaljeret kendskab til kildepladsens dynamik og interaktion med de forskellige elementer. Dette omfatter ud over et detaljeret kendskab til, hvordan kildepladsen påvirker vandbalancen og dermed recipienter og våde naturtyper, også en viden om dynamikken i indvindingsoplandet. Det er her primært de hydrauliske sammenhænge og herunder den tidslige forsinkelse fra, at en indvindingsstrategi er ændret, til en påvirkning er målbar og til, at en balancesituation kan dokumenteres. Forudsætningen for dette vil typisk kræve et detaljeret kendskab til områdets geologiske opbygning og hydrauliske sammenhænge, dokumenteret med historiske data fra indvindingen, herunder vandføringsmålinger, vandanalyser og grundvandspotentialer. Samtidig skal eventuelle vandkvalitetsmæssige risikoelementer være detaljeret vurderet og dokumenteret, således at den rette indsats - herunder indvindingsstrategien - sikre, at disse risikoelementer pacificeres i forhold til ressourcen. Saltvand, brunt vand og nitratholdigt vand er typisk elementer, som forsyningerne historisk set er vant til at håndtere, men oftere ses påvirkninger i boringer af miljøfremmede stoffer fra indvindingsoplandets arealanvendelse og punktkilder. Disse vil typisk medføre øgede krav til den enkelte borings udnyttelse og boringskonstruktionen, men vil i det væsentlige påvirke den overordnede indvindingsstrategi for kildepladsen og indgå i overvejelserne om placeringen og udformningen af fremtidige boringer indenfor kildepladsen for at justere/optimere indvindingsoplandets udformning. Ofte ses påvirkninger som følge af indvindingsstrategien som langsomme ændringer, idet man fra opstarten af en ny kildeplads kan se små ændringer og justeringer i vandkvaliteten og påvirkningerne af våde naturtyper, men inden en egentlig hydraulisk ligevægt er indtrådt, er tidshorisonten typisk år, og inden en grundvandskemisk balance er opnået, er tidshorisonten typisk 5-10 år eller mere. Der er dog også eksempler på, at en markant ændret indvindingsstrategi kan medføre hurtigere ændringer i vandkvaliteten, ligesom at der kan ses hurtigere påvirkninger af vådområder.

8 Resultater Ud fra en række cases belyses forskellige påvirkninger og hvilke rammer, de medfører, og hvordan de påvirker indvindingsstrategien for kildepladsen. Der ses på to kildepladser, hvor boringskonstruktionen har resulteret i dårlig vandkvalitet, og hvor efterfølgende analyser har givet anledning til ændret boringskonstruktion og ændret indvindingsstrategi. Der vises ligeledes et eksempel på, hvor en ændret indvindingsstrategi har medført, at en påvirkning fra en forureningskilde er blevet synlig. Efterfølgende er indvindingsstrategien justeret, hvilket ser ud til at neutralisere/stabilisere påvirkningen. Ligeledes vises et eksempel, hvor en kildeplads ser ud til at være i vandkemisk ubalance, uden at det indtil nu har medført behov for ændringer i indvindingsstrategien, men hvor det indgår i de fremadrettede vurderinger af kildepladsens boringers restlevetid og i overvejelserne omkring placering af fremtidige boringer og renoveringsstrategien for de enkelte boringer. Til sidst vises et eksempel på forarbejdet til en ny kildeplads, hvor specielt recipientpåvirkningen og manglende data for vandføringsmålinger er en udfordring, men hvor man i denne fase har frihed til at optimere placeringen af boringerne. Konklusion og perspektivering Med udgangspunkt i vandindvinderens perspektiv viser erfaringer, at man ofte kan levetidsforlænge en udsat grundvandsressource med den rette monitering, udnyttelse og driftsstrategi, så indvindingen bliver i balance med sine omgivelser. Herefter kan indsatsen mod risikoelementer vurderes og målrettes mod en styrkelse af ressourcen. Alternativt vil man kunne målrette sine investeringer mod en ny kildeplads, hvis man vurderer, at den langsigtede indsats i kildepladsen ikke er økonomisk forsvarlig.

9 BÆREDYGTIG INDVINDING OG BLØDGØRING ANVENDELSE AF LCA ErhvervsPhD Berit Godskesen HOFOR og DTU Miljø Baggrund og formål Livscyklusvurdering (LCA) er et omfattende og dominerende beslutningsstøtteværktøj til miljøevaluering, der er i stand til at evaluere miljøpåvirkningen af produkter eller systemer fra vugge til grav. Anvendelsen af LCA rækker over mange områder og for nyligt også vandsystemer (Godskesen et al., 2011). Det primære formål i denne præsentation er at vise anvendeligheden og styrken i at anvende LCA til at vurdere miljøpåvirkningen af vandsystemer gennem 2 aktuelle problemstillinger: 1) Indførsel af central blødgøring af drikkevand og 2) en sammenligning af vandforsyning i dag med 4 alternative vandforsyningsteknologier, der kan opfylde vandplanerne. I problemstilling 2 fandt vi, at det er en væsentlig mangel i standard LCA-værktøjet i dag, at det ikke omfatter påvirkningen af indvinding af ferskvand - f.eks. grundvandsindvindingen. Derfor indeholder arbejdet også videreudvikling af en eksisterende metode til at evaluere påvirkningen af grundvandsindvindingen og integration i standard LCA en. Metode, teknik, Problemstilling 1: Vi udførte en LCA af central blødgøring (kalkfjernelse) af drikkevand på vandværkerne med København som case. Processer til blødgøring på vandværket og effekter af det blødere vand i husholdningen indgik i LCA-modelleringen. I undersøgelsen indgik blødgøring fra vandets hårdhed i dag (20 0 dh) til 14 og 8 0 dh for at kunne vurdere blødgøringsintervallets betydning (Godskesen et al., 2012). Problemstilling 2: LCA blev anvendt til at sammenligne miljøpåvirkningen af Københavns vandforsyning, som den er i dag med 4 cases, som er relevante i forbindelse med planlægning af den fremtidige vandforsyning. De 4 cases var : Regnvandsopsamling fra et kvarter i indre by med rensning af vejvand i dobbeltporøst filter og efterfølgende UV-behandling af både tag- og vejvand. Vandet betragtedes anvendt til toiletskyl og tøjvask, Kompenserende foranstaltninger hvor vandløb med lav sommervandføring tilføres sø- eller grundvand for at opfylde betingelserne i Vandrammedirektivet, Etablering af nye kildepladser 20 km længere væk fra byen i forhold til i dag, og Afsaltning af havvand Systemerne omfattede hovedprocesserne : a) vandindtag, b) vandbehandling, c) distribution samt d) transport og behandling af spildevand. Udover rørmaterialer og energiforbrug til di-

10 stribution omfattede denne proces også effekterne i husholdningen af det blødere vand. Erfaringerne fra en LCA af central blødgøring af drikkevand blev integreret i denne LCA. De 4 cases leverer vand af forskellige hårdheder, og for at de er sammenlignelige inddrages disse effekter. En eksisterende metode (Lévová & Hauschild, 2011) til opgørelse af ferskvandsindvindings påvirkning på regional skala blev videreudviklet til at kunne indgå i LCA en som en miljøpåvirkningskategori på de lokale grundvandsoplande, som berøres af indvindingen til København. Resultater I den første problemstilling fandt vi, at det miljømæssigt er en god idé at indføre central blødgøring, da de negative effekter der er ved processen hurtigt (blødgøringsinterval på ca. 1,1 0 dh) overvindes af positive effekter i husholdningen. I den anden problemstilling viste standard LCA en, at regnvandsopsamling er den mest miljøvenlige teknologi efterfulgt af de cases, som anvender grundvand som ressource. Den mindst favorable case er afsaltning af havvand. Ved at inddrage påvirkningen af grundvandsindvindingen i standard LCA en ændres rækkefølgen af de relevante cases delvist sådan at regnvandsopsamling og afsaltning af havvand er mere fordelagtige sammenlignet med de grundvandsbaserede cases. Vores erfaringer med at anvende LCA på vandsystemer er, at det giver et resultat, der inddrager de væsentlige miljøparametre, såsom drivhuseffekt, næringsstofberigelse, forsuring og smogdannelse. Vi erfarede også, at det er vigtigt at inddrage alle relevante parametre (problemstilling 2) som f.eks. vandets hårdhed, for at de udvalgte cases er sammenlignelige. Konklusion og perspektivering Vi fandt, at LCA er et godt værktøj til at miljøevaluere vandsystemer, da det inddrager de væsentligste miljøparametre, og at det er et stærkt redskab til beslutningsstøtte. Vi håber, at LCA i fremtiden vil blive anvendt endnu mere på vandområdet til at kvantificere miljøpåvirkningen af et eventuelt valg f.eks. mellem forskellige teknologier. Litteraturhenvisning Godskesen B., Hauschild M. Z., Rygaard M., Zambrano K. C. & Albrechtsen H. J. (2012). Life cycle assessment of central softening of very hard drinking water. Journal of environmental management. 105, Godskesen B., Zambrano K. C., Trautner A., Johansen N. B., Godskesen B., Rygaard M., Albrechtsen H. J., Johansen N. B., Thiesson L., Andersen L., Clauson-Kaas J., Neidel T. L., Andersen L., Clauson-Kaas J., Neidel T. L. & Kløverpris N. H. (2011). Life cycle assessment of three water systems in Copenhagen-a management tool of the future. Water Science & Technology. 63(3), Lévová T. & Hauschild M. Z. (2011). Assessing the impacts of industrial water use in life cycle assessment. CIRP annals. 60(1),

11 INDIKATORER I GRUNDVANDSMODELLERING STADIG EN GANGBAR VEJ? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS hjh@geus.dk Abstract I dag anvendes meget simple kriterier i forbindelse med vurdering af grundvandsressourcens kvantitative status i vandplanerne. Bæredygtighed vurderes dels i forhold til kvalitetsmæssig og recipientmæssig bæredygtig ressource. Kvalitetsmæssig bæredygtighed ( aquifer safe yield ) er defineret ved en oppumpning på max 35 % af den naturlige grundvandsdannelse til magasinet. Recipientmæssig bæredygtig ressource ( environmental flow requirements ) er defineret ved en max. reduktion i median minimumsvandføringen med 5 % og % for hhv. Høj og God økologisk målsætning. Hvor der foreligger mere viden, tillades højere %-er. Aquifer safe yield er nærmere defineret som den grundvandsmængde, man kan indvinde fra et magasin uden negative følgevirkninger på grundvandskvaliteten (fx i forhold til klorid, sulfat, nikkel osv.). Man har tidligere antaget, at man kunne indvinde en vandmængde, der svarede til den naturlige grundvandsdannelse ( water budget myth ). Aquifer safe yield blev så vurderet = naturlig grundvandsdannelse. Her ignorerede man imidlertid, at vandindvinding ændrer magasineringsforhold (afsænkning af grundvandsspejl) og vandkredsløbet ( capture ). Ændring i vandkredsløb medfører fx øget grundvandsdannelse og reducerer grundvandsafstrømningen til overfladevand, der indirekte kunne give ændret vandkvalitet i grundvand og/eller overfladevand (fx saltvandsindtrængning, nikkel osv.). Noget andet, man overså med water budget myten, var environmental flow hensynet, altså at man ved oppumpning og reducer (grundvands)afstrømningen til vandløb, måske uden tilstrækkelig hensyn til vigtige karakteristika af flow regimet (kvantitet, frekvens, timing, varighed, variabilitet mm.), der kræves i relation til værdifulde økosystem egenskaber. I en ny undersøgelse af bæredygtig vandindvinding for seks vandselskaber arbejde GEUS med en trinvis metodik med 1) screening (simple metoder, hydrologisk baserede, indikatorer jf. forsigtighedsprincip), 2) detailundersøgelse (intermediære, stedspecifikke metoder der fx inddrager grundvandsspejl, gradientforhold, hydraulik og habitatforhold) og til 3) systembaserede analyser (komplekse metoder fx stoftransport-/saltvandsmodellering samt økologiske modeller). I områder, hvor screeningen (indikatorer anvendt på simpelt niveau) ikke viser god kvantitativ status, eller hvor usikkerheden er stor, må man gå til niveau 2 eller 3 og gennemføre en mere detaljeret analyse. En sådan inddrager stedspecifikke data, med henblik på en forbedret vurdering af kvantitativ status (samt revurderede indikatorer). En review rapport, der indeholder en gennemgang af litteratur og metodik omkring vurdering af aquifer safe yield og environmental flow i udvalgte lande (bl.a. Storbritannien, Tyskland og Irland) er på trapperne. Der indgår metodikker til vurdering af grundvandets kvantitative status jf. Grundvandsdirektivet. Endelige beskrives metoder anvendt i danske vandplaner. Rapporten reviewes på en workshop i starten af februar med bistand fra to internationale eksperter. Foreløbige resultater peger på, at det måske ikke er indikatorerne i sig selv, men derimod måden og det grundlag, de bliver brugt på i vandforvaltningen, der er problemet.

12 Der er brug for klogere og gennemsigtige indikatorer og en trinvis tilgang. Der er samtidig brug for nye retningslinier og kapacitetsopbygning for brugen af simple, intermediære og komplekse metoder i vandforvaltningen. Uanset hvilke indikatorer, der benyttes (kompleksitetsniveau), er der behov for en god dynamisk, hydrologisk grundvands- overfladevandsmodel, sådan at metodik til vurdering af kvantitativ status er capture sikret, og så klimaets betydning for kvantitativ status kan kvantificeres. Undersøgelsens Fase 1 rapport er finansieret af Aalborg Forsyning, Esbjerg Forsyning, Tre- For, Aarhus Vand, VandCenter Syd og KE) i et projektsamarbejde med GEUS.

13 NYE INDVINDINGSTILLADELSER, NYE VIRKEMIDLER HÆNGER DET SAMMEN? Civilingeniør Dani Mikkelsen Frederikssund Kommune, Plan og Miljø, Team Vand Nedenstående indlæg er skrevet med udgangspunkt i de Vandplane,r som blev vedtaget i december 2011 og underkendt i december Det forudsættes, at der ikke ændres væsentligt på indhold og retningslinjer i forhold til indvinding af grundvand og påvirkning af vandløb og natur i de endeligt gældende 1. generations vandplaner. Baggrund Senest 1 år [1] efter de kommunale vandhandleplaner er vedtaget, udløber alle indvindingstilladelser som på papiret er udløbet i perioden mellem 1. januar 2010 og vedtagelse af den kommunale vandhandleplan. Spørgsmålet er om kravene til indvindingstilladelser er blevet skærpet med Vandplanerne eller er krav til dokumentation det samme og skaber planerne den nødvendige klarhed og sikkerhed og er der nye virkemidler i posen, så kommunerne kan meddele nye holdbare indvindingstilladelser. Vandforsyningsloven og Vandplanerne I Vandforsyningslovens 2 [2] står: Ved administration af loven skal der lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster. Sker der påviselig påvirkning og deraf skade af vandføring i vandløb eller vandstand i søer mv. er ejeren af vandindvindingsanlægget erstatningspligtig. Såfremt det ikke er muligt, at overholde alle hensyn i Vandforsyningslovens 2 skal tilladelserne følge prioriteringen i Vandplanernes retningslinje, nr. 39 [5]: 1. vandforsyning der kræver vand af drikkevandskvalitet 2. vandføring og vandstand i vandløb og vandstand i søer og terrestriske naturtyper. 3. anden vandindvinding som ikke kræver drikkevandskvalitet. Af vandforsyningslovens 22 fremgår det, at der som udgangspunkt skal meddeles ny tilladelse når en indvindingstilladelse udløber, såfremt der fortsat er behov. Dog er der en undtagelse herfor når samfundsmæssige forhold er til hinder herfor Vand- og Naturplanerne er omfattet af disse forhold. I den nævnte paragraf fremgår det, at en tilladelse skal indeholde vilkår om hvilke undersøgelser der skal foretages til kontrol af indvindingens følgevirkninger på grundvandsstand og vandløb og i hvilket omfang kommunalbestyrelsen kan begrænse tilladelsen i tilfælde af nedgang i vandføring og vandstand i vandløb. Mange vandværker har indvundet i de seneste år, så påvirkningen af deres indvinding er kendt og mange steder har natur, dyreliv og urbanisering tilpasset sig. Det er en kendt sag, at indvindingsmængde, antal indvindingsboringer og antal forbrugere er vidt forskellig i de forskellige vandforsyninger i Danmark. Det er derfor vidt forskellige faktorer der kan komme i spil når en indvindingstilladelse skal fornyes. Der er således stor forskel på hvilke midler (f.eks. penge, tid eller viden) som er til rådighed i de enkelte forsyninger.

14 Virkemidler Virkemidler som kan anvendes er [4][5]: flytning af kildepladser, udledning af renset spildevand, udpumpning af grundvand til overfladevandforekomster, opmagasinering af overfladevand eller overpumpning af vand fra andre vandløbsoplande. Afhængigt af indvindingsstrukturen, urbanisering, geografien og naturen i den enkelte kommune og omkringliggende region (vandløbsopland og grundvandsmagasin) er der stor forskel på hvilke virkemidler som kan anvendes for at sikre målopfyldelse. Udfordringer Kommunernes udfordringer ligger i, at kombinere et utilstrækkeligt overvågningsprogram i vandløbene, i forhold til eventuelle lokale påvirkninger fra indvinding, en grundvandsmodel som er god regional men halter lokalt, blandt andet på grund af skalaproblematikken, med konkrete ufravigelige skal værdier i form af medianminimumsvandføringer. Der er ingen tvivl om, at der i de fleste af de kommende vandindvindingstilladelser skal stilles vilkår om overvågning i konkrete vandløb og muligvis sekundære magasiner, vandområder og terrestriske naturtyper. Men hvem skal bidrage til overvågningen? - er det alle eller er det kun de store indvindinger? og hvordan stilles der krav til markvanding som er taget ud af 1. generation af Vandplanerne som påvirkningsfaktor. Størrelse og indvindingsperiode gør denne type indvindere til en ganske væsentlig spiller i kampen om grundvandet. Konklusion Virkemidlerne er ikke nye det er gammelkendte midler, som amterne allerede anvendte, så det eneste nye er, at hvad der før var bør og skal nu er blevet omformet til ufravigelige krav i form af der er værdier på hvad medianminimumsvandføringen skal være i vandløbene og krav om hvad udnyttelsen af grundvandsmagasinerne som udgangspunkt må være. Dog er der områder hvor der pt. ikke er kravværdier og er blevet udskudt til senere vandplaner. Kommunerne skal meddele indvindingstilladelser på baggrund af gældende lovgivning og planer. Vi må ikke stille krav om ting vi tror der kommer i kommende planer det er Miljøministeriets rolle. Skal vi nu blive bekymrede? Det hurtige svar er nej, for beregninger og indvindingstilladelser bliver lavet og meddelt på den bedst tilgængelige viden - og hvordan så miljølovgivningen ud i 1980! reguleringer er ikke foretaget i eksisterende indvindingstilladelser, men i lovgivningen. Kan vi løse opgaven selvfølgelig kan vi det. Litteraturhenvisning 1. Ændringslov 1519 af 27. December 2009 (LF ). 2. Lov om Vandforsyning, Lov nr. 299 af 8. juni 1978, jf. LBK nr. 635 af 7. juni Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning, BEK nr af 11. december Arbejdspapir om Vandindvinding i hovedstadsregionen, 9. februar Vandplan Isefjord og Roskilde Fjord. Hovedopland 2.2.

15 UDFORDRINGER MED NYE INDVINDINGSTILLADELSER - BRUG AF BEST-VÆRKTØJET Team- og ekspertisechef Jacob Birk Jensen NIRAS A/S jbj@niras.dk Baggrund I disse år skal tusindevis af tilladelser til indvinding af grundvand fornyes. Der ligger en stor sagspukkel af allerede udløbne tilladelser, som skal være færdigbehandlet senest et år efter den endelige vedtagelse af 1. generations vandplaner, og i de kommende år udløber ligeledes et stort antal tilladelser og nye ansøgninger kommer til. Behandlingen af disse indvindingstilladelser ligger efter kommunalreformen hos kommunerne, og her er en vigtig del af sagsbehandlingen en vurdering af den enkelte indvindings påvirkning af andre indvindingsanlæg, vandløb og våd natur. Opgaven er kompleks og tværfaglig og kræver ikke alene vurdering af påvirkningen fra den pågældende indvinding, men også af den akkumulerede påvirkning. Den kommunale udfordring i forbindelse med behandlingen af indvindingstillader er: sikring af høj faglighed, tværfaglige vurderinger, effektiv sagsbehandling og kvalitetsstyring. Metode NIRAS har på baggrund af Vandramme og Habitatdirektivets krav udviklet det webbaserede beslutningsstøtte-værktøj BEST, som supplerer kommunernes sagsbehandling af vandindvindingstilladelser og arbejdet med vand- og naturplanerne. Høj faglighed Vi har med BEST ønsket at bringe størst mulig faglighed ind i af vurderingen af såvel den hydrologiske som den økologiske konsekvens af indvindingen. BEST anvender eksisterende grundvandsmodeller og suppleres af semianalytiske modeller for de områder i kommunen, der ikke i forvejen er dækket af grundvandsmodeller. De hydrologiske beregninger foretages i selve grundvandsmodellen, men tilgås via BEST. Beregninger foretages således på det bedst tilgængelige faglige grundlag, og det gør grundvandsmodellerne til en levende del af sagsbehandlingen. Til vurdering af de hydrologiske påvirkningers effekt på økologien er de nyeste resultater fra forskningen inden for økohydrologien anvendt. Tværfaglige vurderinger BEST er en dialogplatform, hvor grundvandfolk, naturfolk og vandløbsfolk mødes og bidrager til sagsbehandlingen. Effektiv sagsbehandling BEST er opbygget som et screeningsværktøj, der hurtigt sorterer uproblematiske påvirkninger fra, så fokus kan rettes mod de problematiske områder.

16 Kvalitetsstyring Metodisk foregår beregninger efter sammen koncept. Der foreligger dokumentation for de faglige vurderinger, der er foretaget undervejs, og der genereres udførlige rapporter, der dokumenterer datagrundlaget for beregningerne. Resultater BEST er pt. implementeret i 9 kommuner. De generelle tilbagemeldinger er, at BEST har bidraget med en hel anden og styrket faglighed i afgørelserne, åbnet for en ny og konstruktiv dialog mellem de forskellige aktører og givet en stor tilfredsstillelse i det daglige arbejde. Konklusion og perspektivering Vi har i Danmark investeret rigtig mange penge i grundvandskortlægning, men meget af denne viden er i virkeligheden svært tilgængelig og kan ikke anvendes i den daglige sagsbehandling hos langt de fleste kommuner. BEST gør nytte af den store investering, der er foretaget i grundvandskortlægning via en skræddersyet applikation, der ikke kræver specialuddannelse eller adgang til diverse modelleringsoftwarepakker. Staten laver i forbindelse med basisanalyserne, der danner grundlag for vandplanerne, overordnede påvirkningsanalyser af vandløb. Vi ser meget fine perspektiver i at samtænke statens ressourceopgørelser med de vurderinger, som kommunerne skal lave, og her kunne BEST platformen være en grundsten. Litteraturhenvisning

17 ER VANDINDVINDINGEN BÆREDYGTIG? VERDEN ER SOM ØJNENE, DER SER Hydrogeolog Allan Pratt Center for Teknik og Miljø, Helsingør Kommune Baggrund og formål Landet er dækket af indtil flere regionale grundvands/overflade modeller, men kun pletvis af lokale modeller dvs. modeller, der typisk dækker en kommune. Af flere årsager bl.a. økonomi, kan det være fristende at hælde til en regionalmodels resultater til at vurdere bæredygtighed og størrelsen af den udnyttelige ressource. Med det formål at vise hvor stor forskel i resultat, der kan være mellem 2 modeller, som opererer på hver sin skala, vurderes bæredygtighed for Helsingør Kommune ud fra sammenligning af en regional og en lokalmodel. Metode, teknik Udgangspunktet er Vandrammedirektivet og nødvendigheden af at kunne dokumentere miljømål for grundvand. GEUS har tidligere udviklet 4 indikatorer for bæredygtighed (2008) som er benyttet til at vurdere størrelsen af den udnyttelige ressource. Den kalibrerede DK models beregninger af den udnyttelige ressource for Nordsjælland svarende til det gamle Frederiksborg Amt, sammenlignes med resultaterne af en kalibreret lokalmodel for Helsingør området. Derudover kommenteres mulige variationer på oplandsniveau inden for kommunen. Resultater Sammenligningen er et eksempel på, at der kan være betydelig forskel på hvordan en regional henholdsvis lokalmodel opgør, om den bærdedygtige indvinding er overskredet eller ej. Den regionale model gør det den skal, nemlig at vurdere et område i regionalt perspektiv, men det udelukker ikke, at den vil kunne dække over store lokale variationer i størrelsesordenen 100% viser den lokale model i dette tilfælde. På oplandsniveau inden for lokalområdet vil der igen kunne forventes en variation også mellem de faktorer, der er begrænsende for, om en indvinding er bæredygtig eller ej. Konklusion og perspektivering Helsingør området er et eksempel på, at der skal en lokalmodel til for at få det bedste grundlag for at kunne vurdere lokale forhold. Det vil fremme en realistisk vurdering af miljømål status for grundvand og overfladevand, at alle kommuner kunne få etableret stærke lokalmodeller. Også set i lyset af, at de løbende 6-årige revisioner af Vandplanen og tilhørende Handleplaner vil være de kommunale, regionale og nationale myndigheders reference for bæredygtig forvaltning af vandmiljøet fremover. Litteraturhenvisning H.J.Henriksen et.al., 2008: Assessment of exploitable groundwater resources in Denmark by use of ensemble resource indicators and a numerical groundwater surface water model. Jour.Hydrol. 348,

18

19 Notater

20 Notater

21 Notater

22 Notater