Stammebåde på den skandinaviska halvø før år 1 Kastholm, Ole Thirup Fornvännen 2014(109):3 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stammebåde på den skandinaviska halvø før år 1 Kastholm, Ole Thirup http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/2014_153 Fornvännen 2014(109):3 s."

Transkript

1 Stammebåde på den skandinaviska halvø før år 1 Kastholm, Ole Thirup Fornvännen 2014(109):3 s Ingår i samla.raa.se

2 Sida 153 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år 1 Af Ole Thirup Kastholm Kastholm, O.T., Stammebåde på den skandinaviske halvø før år 1. (Dugouts in Norway and Sweden before AD 1). Fornvännen 109. Stockholm. The oldest known dugout from the Scandinavian peninsula dates from c cal BC, and from the following millennium seven such vessels have been found. The paper presents these finds and compares them with coeval vessels from Denmark, the British Isles and the western part of the Continent. A relatively uniform dugout tradition was dominant there in the last two millennia BC. The boats from the Scandinavian peninsula, though, combine elements of an almost unique Scandinavian character with elements of the European tradition. Thus they seem to form a regional variation. Ole Thirup Kastholm, Roskilde Museum, Munkebro 2, DK 4000 Roskilde Fra den del af Skandinavien, som i dag betegnes Danmark, har vi kendskab til et betydeligt antal stammebåde fra perioden før tidsregningens begyndelse. Især de mesolitiske spiller en fremtrædende rolle her, hvor særligt gunstige bevaringsforhold på en del af datidens kystbopladser gør sig gældende. Disse fartøjer udgør et næsten enestående fundmateriale på europæisk plan. Også en del af neolitikum har været leveringsdygtig i adskillige stammebåde, ikke mindst fra den sjællandske Åmose. Efter ca cal BC forstummer kilderne imidlertid i lang tid, og vi skal et godt stykke ind i bronzealderen, før bådene igen giver sig til kende, nu i form af den mægtige stammebåd fra Varpelev på Sjælland og stammebåden fra Vestersø i det nordvestlige Jylland. I disse to fartøjer findes flere karaktertræk, som kan knyttes til en vesteuropæisk tradition, og enkelte til en skandinavisk tradition (jf. Kastholm 2008; 2012; 2013; in prep.). Vender vi blikket mod den skandinaviske halvø, er fundbilledet imidlertid et andet end i Danmark. Først og fremmest har materialet ikke den samme høje alder. Ikke før bronzealderen giver de materielle levn efter fartøjer sig fysisk til ken- de. Til gengæld er antallet af bådfund fra bronzealderen og den tidlige jernalder højere end i Danmark (fig. 1). I mange år var stammebåden fra Skäggered ved Göteborg, dateret til sen bronze alder/tidlig jernalder, det ældste fartøj fra den skandinaviske halvø, men nye fund og nye dateringer af gamle fund har rykket ved denne viden. Og selv om stenalderens fartøjer stadig ikke har gjort deres indtog blandt fundene, fordrer denne nye viden en samlet præsentation såvel som en perspektivering af kildematerialet, som det tegner sig i dag. Stammebådene fra Sverige og Norge Fra tiden indtil slutningen af keltisk jernalder kendes foreløbig syv fund af stammebåde fra den skandinaviske halvø inklusive Gotland, hvis dateringer hviler på naturvidenskabeligt grundlag. Størstedelen af disse fund er blot kortfattet publiceret, og der er hidtil ikke udarbejdet en systematisk sammenstilling. Opmærksomheden skal dog henledes på en studie for nylig publiceret her i Fornvännen (Sokulu & Ejstrud 2014), hvor 52 svenske stammebåde er blevet kvantitativt under

3 Sida Ole Thirup Kastholm Fig. 1. Fund af stammebåde på den skandinaviske halvø og Gotland før tidsregningens begyndelse. De to samtidige fund fra Danmark er med. Kortet korresponderer med tab. 1. Finds of dugouts on the Scandinavian peninsula before AD 1. The two coeval Danish finds are also marked. The map corresponds to tab. 1. søgt for at udskille eventuelle typologiske tendenser i forhold til datering og fartsområde. Der er imidlertid primært tale om fund dateret efter tidsregningens begyndelse, og ingen af de stammebåde, som behandles i nærværende artikel, er med i den pågældende studie. Det hidtil ældste håndgribelige vidnesbyrd om både i Sverige er fra midten af bronzealderen. Det er stammebåden fra Strö i Västergötland. Lidt yngre er de tre både fra Låssby, Skäggered og Kvillehed ved Göteborg samt de to både fra Fiskeby i Gästrikland og Martebo myr på Gotland. Den meget ødelagte stammebåd fra Västra Frölunda, også fra Göteborgområdet og dateret til kort efter år 1, er ikke medtaget i denne oversigt (se Sjöberg 1970b, s. 44; McGrail 1978, s. 113; Westerdahl 1989, s. 28; Lanting 2000, tab. 4). Fra Norge er det hidtil ældste stammebådsfund dateret til anden halvdel af keltisk jernalder og dermed lidt yngre end de svenske fund; dette er båden fra Sørum, der, som den eneste af de skandinaviske stammebåde, har været omdrejningspunkt for et egentligt forskningsprojekt (Arisholm & Nymoen 2005). Lad os kaste et nærmere blik på disse fartøjsfund og deres konstruktionsmæssige detaljer. (I det følgende er 14C-dateringer kalibreret ved hjælp af pro grammet OxCal 4.1; Bronk Ramsey 2009; Reimer et al Kalibreringen er foretaget med en præcision på 2σ, 95,4 %.) Strö ved Lidköping På et jordstykke, som før i tiden havde udgjort en vig i søen Vänern, blev ved pløjning i 1996 påtruffet en stammebåd (fig. 2). Året efter blev den udgravet. Båden er fremstillet af én egestamme, den er bevaret i hele sin længde, men siderne er noget nedbrudte. Længden er 5,3 m og bredden veksler fra 0,6 til 0,7 m. Forstævnen er ret ødelagt og fladtrykt, agterstævnen er bedre bevaret. Ved begge ender fandtes fragmenter, som må antages at stamme fra overhang. Båden lader til at være smallest i agterenden, men det kan skyldes den deformerede forstævn, og måske har båden oprindelig haft parallelle lønningsforløb. Sidernes indre højde vurderes til at have været ca. 0,2 m. Godstykkelsen er i siderne ca. 3,5 cm, og varierer i bunden mellem 5 og 7 cm. I bådens indre sidder i bunden en udsparet klods, rektangulær i formen følgende bådens længderetning. Klodsen måler 20 x 5 cm, ca. 2,5 cm høj og befinder sig ca. 1,9 m fra yderkanten af bådens agterende (Berglund 1998, s. 1, 11 ff; A. Berglund, pers. medd.). På baggrund

4 Sida 155 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Fig. 2. Stammebåden fra Strö i Västergötland. Gentegnet efter Berglund The dugout from Strö. Fig. 3. Stammebådene fra Låssby (øverst) og Skäggered ved Göteborg. Gentegnet efter Olsson & Sjöberg 1971 samt Sjöberg The dugouts from Låssby (top) and Skäggered. af en prøve fra yderkanten af stammen er båden blevet 14C-dateret til perioden cal BC (2855±30 BP, St-14563, jf. Berglund 1998, s. 3 ff). I dag er båden fra Strö udstillet på Västergötlands Museum. Låssby og Skäggered ved Göteborg Under anlægsarbejde ved bilfabrikanten Volvos hovedsæde i Torslanda i maj 1970 stødte man på to ensartede stammebåde (fig. 3), der lå blot et par hundrede meter fra hinanden (Sjöberg 1970a; Olsson & Sjöberg 1971, s. 41 ff). Begge lå i omgivelser, som indtil tidsregningens begyndelse udgjorde et smalt, farbart sund, som strakte sig mellem Götaelven i syd og Nordre elv i nord, og hvorfra flere samtidige grave også kendes. Båd 1 (Låssby) er den bedst bevarede af de to. Den er 6,5 m lang og har en trapezoid grundplan, der veksler fra 0,65 m bredde i forenden til 0,9 m agterude. Den udvendige højde er mellem 0,4 og 0,55 m, højest i agterenden, mens rælingen er svagt indadbøjet og har en tykkelse på ca. 4 cm. Begge stævnender er forlænget med et overhang, det forreste er forsynet med et asymmetrisk placeret kvadratisk hul, mens der i det agterste findes en tværgående not på oversiden. I bådens indre findes flere udsparede elementer: helt forude er en rektangulær klods på 12 x 25 cm, lidt foran for midtskibs en flad, cirkulær klods på ca. 10 cm i diameter, og agterude ses to kvadratiske klodser på 10 x 10 cm og 10 cm højde. Båden er 14C-analyseret på de yderste årringe til perioden cal BC (2215±100 BP, St-3550, jf. Olsson & Sjöberg 1971; Westerdahl 1989, s. 28). Låssbybåden er i dag udstillet på Göteborgs Stadsmuseum. Båd 2 (Skäggered) er kun fragmentarisk be

5 Sida Ole Thirup Kastholm Fig. 4. Stammebåden fra Fiskeby i Gästrikland. Gentegnet efter tegning af B. Ulfhielm. The dugout from Fiskeby. Fig. 5. Stammebåden fra Martebo myr på Gotland. Gentegnet efter Wehlin The dugout from Martebo Myr. varet. Den synes imidlertid at have haft nogenlunde den samme størrelse som Låssbybåden og en næsten identisk fremtoning. Flere detaljer kan fastslås, herunder at den har haft overhang i begge stævnender og et asymmetrisk placeret hul i det forreste overhang. I overfladen af det forreste overhang findes en tværgående not, hvori en trækile sad, da båden blev udgravet. Agterst i bådens indre findes en enkelt udsparet klods, muligvis en halv pendant til de to i Låssbybåden. Båden er 14C-analyseret på de yderste årringe til perioden cal BC (2485±100 BP, St-3551, jf. Olsson & Sjöberg 1971). Disse to stammebåde er så ensartede, at de synes at være bygget hvis ikke af den samme bådebygger så i den samme lokale tradition, formentlig indenfor et relativt snævert tidsrum. Det forekommer rimeligt at formode, at dette tidsrum ligger i overlappet mellem bådenes lidt forskudte 14C-dateringer, altså i 400-tallet BC i keltisk jernalder. smal fjordarm med forbindelse til den botniske bugt, traf man på en stammebåd (fig. 4). Båden lå indlejret i et lag af blade ved en fossil strandkant og var usædvanlig velbevaret. Den er fremstillet af én fyrretræsstamme og måler en længde på 6,65 m. Da spidsen af forstavnen er ødelagt, har den oprindeligt været lidt længere. På bådens bredeste sted, i agterenden, har den en bredde på 0,6 m. Den er 0,37 m høj. Begge stævne er afrundede, og agterstavnen endvidere udformet med et overhang. Om et lignende overhang har eksisteret i den ødelagte forstavn, lader sig ikke afgøre. Bunden er fladhugget. I bådens indre ses helt agterude en udsparet detalje i form af en art trin, muligvis et sæde eller en slags forstærkning. I bunden ses arbejdsspor efter forskellige øksetyper, herunder en bredbladet tværøkse med svungen æg. Først for nylig er båden blevet 14C-dateret, og den høje alder man fra starten havde tillagt den, blev nu understøttet: cal BC (2455 ±72 BP, Wk16543; Ulfhielm 2007; B. Ulfhielm, pers. medd.). Fiskeby i Gästrikland Martebo myr på Gotland Under gravningen i 1892 af en afvandingskanal fra en mose, som i bronzealderen var en del af en Ved gulerodsoptagning i 2002 i den nu tørlagte Martebo myr ved Lokrume Utgård på det nord-

6 Sida 157 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Fig. 6. Stammebåden fra Kvillehed ved Göteborg. Gentegnet efter Sjöberg 1970b. The dugout from Kvillehed. Fig. 7. Stammebåden fra Sørum i Akershus. Tegning T. Arisholm, efter Arisholm & Nymoen The dugout from Sørum. lige Gotland blev en 4,5 m lang og 0,4 m bred stammebåd af fyrretræ fundet (fig. 5). Båden er bevaret i hele sin længde, mens dens sider er fuldstændig ødelagt. Den op mod 20 cm tykke bund er udvendigt tilhugget, og fremstår nogenlunde flad. I agterenden er bevaret en enkelt detalje: et udhugget trin (Pettersson 2002; Svensson 2003; Wehlin 2013, s. 136 f). Båden er 14C-dateret til perioden cal BC (2370±35 BP, LuA-5525). Kvillehed ved Göteborg I 1953 fandtes ved Kvillehed Bergegård, nær den nuværende Göteborg City Airport, en stammebåd (fig. 6). Fartøjet lå indlejret i et marint lerlag med skaller fra blåmusling og østers, som viser, at fartøjet er sunket eller efterladt i en daværende havvig. Stammebåden, udhugget af egetræ, var bevaret i 11 m længde. Forstævnen var ødelagt, og båden har således oprindeligt været en smule længere. Dens største bredde er ca. 1,5 m, og der er her- med tale om et fartøj af betydelig størrelse. Siderne er delvis ødelagte, men ikke desto mindre er i begge sider bevaret huller langs rælingen, hvori der stadig ses rester af pinde eller trænagler (Sjöberg 1970b, s. 43 f.; 1987, s. 58 f). Jan Eric Sjöberg (1970b, s. 43) har foreslået at hullerne kunne være spor efter en art udriggere til den lange, slanke stammebåd. En simplere forklaring kunne imidlertid være, at hullerne har været fæste for en påsat planke, et såkaldt skvætbord. Også i fartøjets bund findes huller, i alt ni, som alle er tilproppede. Sjöberg har foreslået, at der muligvis er tale om fæste for tofter. Sådanne huller forekommer blandt andet også på en lang række britiske stammebåde, ofte placeret langs diametralplanet. Séan McGrail (1978, s. 85) har foreslået, at de har været brugt til at kontrollere godstykkelsen under udhugningen af båden. Interessant ved netop dette fartøj er desuden også agterstævnen, der er udformet med et lavt og kort overhang, hvori der i en tværgående not er indsat et løst agterspejl (Sjö

7 Sida Ole Thirup Kastholm berg 1970b, s. 43). Båden er 14C-dateret til perioden 400 cal BC til 60 cal AD (2135±105 BP, St-787; jf. Sjöberg 1970b, s. 43; McGrail 1978, s. 113). Sørum i Akershus Denne stammebåd (fig. 7), som regnes for Norges ældste hidtil kendte båd, blev lokaliseret i elven Glomma under særlig lav vandstand i Den blev blotlagt og hævet i Det viste sig, at fyldmaterialet i båden var delvist recent, og følgelig måtte det konkluderes at båden var omlejret fra den position, hvor den oprindelig var forlist eller blevet efterladt (Nymoen et al. 2005, s. 9 ff). Fartøjet, som er hugget ud af en egestamme, er bevaret i en længde på 9,75 m. Dens største bredde var 0,75 m i agterenden emnets rodende. Formen er trapezoid, men da forstævnen ikke er bevaret kan bredden her ikke fastslås. Godstykkelsen er i siderne 3 5 cm og i bunden cm. Bunden var fladt tilhugget med en bredde på cm agterude og i forskibet (på det forreste bevarede punkt 7,7 m fra agterenden). Bådens sider var udvendigt relativt groft tilhuggede, og splintveddet var bevaret. Den velbevarede agterende var skråt afskåret med et overhang med en længde på 0,25 m og en tykkelse på 8 10 cm. Fartøjets oprindelige længde har været mindst 10,3 m og formentlig ikke længere end 12 m (Arisholm et al. 2005, s. 23 ff). I bådens indre fandtes velbevarede værkstøjsspor, hvor det fremgik, at udhugningen var sket ved hjælp af en tværøkse med buet æg (Marumsrud & Arisholm 2005, s. 114 ff). Som tidligere nævnt har Sørumbåden været omdrejningspunktet for et videnskabeligt projekt. Dette omfattede også eksperimentelarkæologiske aspekter, og således blev en fuldskalarekonstruktion af båden bygget. Den blev testsejlet på elven Glomma i Resultatet var et overraskende stabilt fartøj, som let kunne bære et mandskab eller en last på 500 kg, i stille vejr op til 800 kg, og som kunne padles med en fart på 3 4 knob (Arisholm 2005, s. 119 ff). Båden er 14C-analyseret på en prøve af yderveddet til perioden cal BC (2120±60 BP, Beta-97977; jf. Nymoen et al. 2005, s. 10). I dag er Sørumbåden udstillet på Norsk Maritimt Museum i Oslo. Signalement af stammebådene før år 1 i Skandinavien De netop gennemgåede fund af syv fartøjer er spredt i geografisk såvel som aldersmæssig sammenhæng (fig. 1; tab. 1). Selv om materialet er ret forskelligartet, så kan der også findes fællestræk. Topografisk betragtet forekommer fire af fartøjerne i en fossil marin kontekst, hvilket i øvrigt også gælder den ødelagte stammebåd fra Västra Frölunda (jf. Sjöberg 1970b, s. 44). De er knyttet til fjorde, bugte og sunde, som i fartøjernes levetid har tilbudt adgang til havet. Det er ikke et vidnesbyrd om, at der er tale om havgående fartøjer, men det nærer dog en formodning om, at de har kunnet begå sig i i det mindste kystnær havsejlads. Formmæssigt betragtet er disse fartøjers væsentligste fællestræk det meget karakteristiske overhang, der forekommer på samtlige de seks af fundene, hvor stævnenderne er bevarede. På bådene fra Låssby og Skäggered ses overhang i begge ender. Ellers er det vanligt blot i agterenden dette naturligvis igen under hensyntagen til bevaringsgrad. Overhanget er et traditionstræk, som sjældent forekommer udenfor den skandinaviske halvø i den pågældende periode, men som dog ses på et nordtysk fund fra floden Ems ved Lathen samt et fund i det sydlige Polen fra floden Nida ved Pínczów nordøst for Kraków, dateret til henholdsvis cal BC og ca BC (Hirte 1987, Kat. IV 160; Ossowski 1999, s. 74; 2000, s. 60 f) samt på den østdanske Varpelevbåd, som vi vender tilbage til senere. Udbredelsen af stammebåde med overhang ses på fig. 8. Overhanget kan næppe betragtes som et entydigt element, som blot har én klar funktion. Det er imidlertid en mulighed, at det grundlæggende er udviklet af rent praktiske årsager, for at imødegå ødelæggende sprækker i de massive stævnender. De tværgående noter i overhangene på bådene fra Låssby og Skäggered indikerer dette. I den henseende er surringer om overhangene også en mulighed, om end bevaringsmæssigt set nok hypotetisk. En sådan funktionel tolkning udelukker ikke, at de karakteristiske overhang også har opnået en mere overordnet, måske en mere symbolsk, betydning. Agterstævnene er altid massivt udformet, med en enkelt undtagelse i båden fra Kvillehed, som er

8 Sida 159 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Fig. 8. Fundkort som korresponderer med tab. 1. Distribution map corresponding to tab. 1. konstrueret med løst agterspejl i kombination med overhang. Det løse agterspejl er et træk, som især findes på de vesteuropæiske stammebåde. På flere fartøjer ses karakteristiske morfologiske elementer. Væsentlige er de udsparede klodser i bunden, som kan konstateres på bådene fra Låssby, Skäggered og Strö, de udsparede trin, der ses på bådene fra Martebo myr og Fiskeby samt de kvadratiske lodrette gennemføringer, som findes på de forreste overhang på Låssby- og Skäggeredbådene. Fartøjerne er oftest forarbejdet på ydersiden. Alle har flad bund, med undtagelse af den ældste, båden fra Strö, som følger stammens runding. De forskellige træk klodser, trin, gennemføringer kan ikke nødvendigvis tolkes entydigt for så vidt angår funktion, men det væsentlige er, at de vidner om en innovativ træforarbejdning, antageligt i tilknytning til metalværktøjets fremkomst. Jan Lanting (2000, s. 644 f) har hæftet sig ved stammebådens relativt sene fremkomst på den skandinaviske halvø, og foreslår som årsag til det te, at man fortrinsvis har benyttet skindbåde. Det jævnligt tilbagevendende spørgsmål om den mu- lige anvendelse af skindbåde i Skandinavien er set ud fra kildemæssigt synspunkt hypotetisk, og således problematisk at besvare, og vil ikke blive berørt yderligere i denne sammenhæng (se dog fx Brøgger & Shetelig 1950; Eskeröd 1956; Hale 1980; Westerdahl 2010; Van de Noort 2011, s. 179 ff; Østmo 2011). Det skal imidlertid pointeres, at Lanting har baseret sit forslag ud fra Skäggeredbåden som den ældste, samt at stammebåde ikke forekommer før i yngre jernalder i Norge. Med fremkomsten af bådene fra Strö og Sørum, som Lanting ikke har haft kendskab til, må man konstatere, at fundbilledet er under stadig forandring, og det er vanskeligt at konkludere noget endeligt, baseret alene på fraværet af kildemateriale. Dog kan det konkluderes, netop med udgangspunkt i fundene fra Strö og Sørum, at der i Sverige findes stammebåde i den mellemste del af bronzealderen, og i Norge i yngre keltisk jernalder. Begge er fartøjer fra det mellemskandinaviske område, der ikke synes at famle efter deres form og art, og som følgelig må have indtrådt i en tradition ældre end dem selv. I denne forbindelse må opmærksomheden også henledes på barkbåds

9 Sida Ole Thirup Kastholm Name Country Date (cal.) Separate transom Hewn-out ridges 1. Cerlier-Heidenweg CH BC Bevaix 3 CH BC 3. Douanne-Gare CH BC 4 4. Douanne-Ile Saint Pierre CH BC 5 5. Grandson-Corcelettes CH BC 5 6. Douanne-Vingrave CH BC Strö S BC 8. Brigg 1 GB BC 9. Varpelev DK BC 10. Chalain-Marigny F BC 11. Chalon/Saint-Marcel F BC 12. Sanguinet-La Fôret 9 F BC 13. Sanguinet-Put Blanc 5 F BC 14. Peterborough GB BC 15. Lathen D BC 16. Skäggered S BC 17. Nijeveen NL BC 18. Fiskeby S BC 19. Kadoelerveld NL BC 20. Vestersø DK BC Saint-Germain-du-Plain F BC Martebo Myr S BC 23. Oudon-L Ile Neuve F BC Clifton 1 GB BC Kolderveen NL BC 26. Clifton 2 GB BC Poole GB BC Låssby S 520 BC - AD Kvillehed S BC 30. Sørum N 360 BC-AD Cudrefin CH 340 BC - AD 80 Step aft Platform aft Platf fore

10 form Sida 161 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Platform Hewn Hewn fore bottom sides Length Mat. m (est.) Reference 8 Arnold 1995, p Pine Arnold 1995, p Arnold 1995, pp , Arnold 1995, p Arnold 1995, p Arnold 1995, p Berglund McGrail 1978, pp Kastholm in prep Arnold 1995, p Arnold 1995, p Arnold 1995, p Pine Arnold 1995, p McGrail 1978, pp Hirte 1987, Kat. IV Olsson & Sjöberg Maarleveld & Oosting Pine Ulfhielm Maarleveld Kastholm in prep Arnold 1995, p Wehlin 2013, pp Arnold 1995, p McGrail 1978, pp Maarleveld & Oosting McGrail 1978, pp McGrail 1978, pp Olsson & Sjöberg Sjöberg Arisholm & Nymoen (red.) Pine Arnold 1995, p Tab stammebådsfund fra den skandinaviske halvø (fremhævet) og det vestlige Europa fra perioden 2000 til 1 cal BC. Kun naturvidenskabeligt daterede fund er medtaget. Listen omfatter ca. 25% af samtlige daterede fund fra perioden. Baseret på Kastholm in prep. Table with 31 finds of dugouts from the Scandinavian peninsula (in bold) and Western Europe dated to the period from 2000 to 1 cal BC. This covers c. 25% of all dated finds from the period. Based on Kastholm in prep.

11 Sida Ole Thirup Kastholm Fig. 9. De to danske stammebåde fra Varpelev på Sjælland (øverst) og Ves tersø i det nordvestlige Jylland. Tegning hhv. M. Gøthche og O.T. Kastholm. The Danish dugouts from Varpelev (top) and Vestersø. fragmentet fra Byslätt, der for nylig er blevet naturvidenskabeligt dateret til yngre bronzealder (Lindberg 2012). Fartøjer med klædning i bark må altså også regnes for en realitet, om end i uvist omfang, i den her behandlede periode. De to danske stammebåde Som bemærket i indledningen demonstrerer stammebådene fra det danske område en markant anden fordeling i tid, end resten af Skandinavien, hvor det mesolitiske og neolitiske kildemateriale spiller en særlig fremtrædende rolle. Dette gæl der dog kun indtil tragtbægerkulturens slutning, hvorefter et bemærkelsesværdigt fravær af fund indtræffer. Først i bronzealderens centrale del dukker Varpelevbåden op, og nogle århundreder senere Vestersøbåden (fig. 1 og 9). Disse to stammebåde er alt, hvad vi har af sikre fartøjsfund indtil Hjortspringbåden i midten af keltisk jernalder. De to er samtidige med de ældste stammebåde fra den skandinaviske halvø, skildret ovenfor. Selv om kildematerialet således er meget begrænset i omfang, har det en karakter, som har potentiale til yderligere fordybelse. Lad os derfor kaste et kort blik på disse to danske fund (for en detaljeret gennemgang se Kastholm 2012; 2013; in prep.). Varpelevbåden blev fundet i 1973, da arkæo loger fra Køge Museum søgte efter oldtidens vade steder og veje ved Varpelev i Tryggevælde Ådal på det østlige Sjælland (Hansen & Nielsen 1979). Fartøjet lå indlejret ved en fossil åbred, ved det sted, som må antages at være dens anløbsplads, omtrent otte km fra åens udmunding i Køge Bugt. Der er tale om en stammebåd i egetræ, bevaret i 12,5 m længde. Bådens oprindelige længde har været op mod 13,5 m, og den er dermed den næststørste af sin art i Nordeuropa, kun overgået af den jævnaldrende Brigg 1-båd fra det østlige England. Bredest er båden i agterenden med ca. 85 cm, hvorefter den smalner til. Den udvendige højde er ca. 39 cm, og bundens tykkelse veksler fra 6 10 cm, mens siderne er 2 4 cm. Bådens indre er præget af tre udhuggede, tværgående ribber, og sider og bund er tilhuggede udvendigt. Agterenden er udhugget af selve stammen og ud formet med et karakteristisk overhang på 1,2 m længde. Varpelevbåden er 14C-analyseret på baggrund af en prøve fra yderveddet med et resultat til cal BC (2780±100 BP, K-2228; jf. Hansen & Nielsen 1979). Det andet fund fra Danmark er Vestersøbåden. I 1953 skulle Vestersø ved Lemvig i det nordvestlige Jylland tørlægges, og ved den lejlighed dukkede en stammebåd op, dér, hvor søens oprindelige bred havde været. Den var omgivet af træde-

12 Sida 163 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år sten i en ellers stenløs søbund, og det lader derfor til, at den blev efterladt ved sin anløbsplads. Fartøjet, der er udhugget af en egestamme, er bevaret i sin fulde længde på ca. 6,2 m. Bredden er cm, bredest agterude. Stammens ydersider er tilhuggede, så bunden er flad og siderne lodrette. Forstævnen er tilspidset. Agterstævnen er udformet med en fals til et løst agterspejl, som dog ikke er fundet. I fartøjets indre er tre tværgående ribber, udhugget af selve stammen, på ca cm bredde og 2 4 cm højde. De ses kun i bunden, ikke op ad siderne. Ribberne opdeler fartøjet i fire rum af nogenlunde ensartet størrelse. Båden fra Vestersø er 14C-dateret på en prøve fra de yderste bevarede årringe til tidsrummet cal BC (2400 ±75 BP, K-5328; jf. Tauber 1990, s. 234). Dermed ligger den i overgangen mellem bronze- og jernalder. De to danske fund har således indbyrdes forskelle såvel som fællestræk. Den indlysende forskel mellem de to er størrelsen, og det må antages, at der er tale om fartøjer rent praktisk skabt til forskellige formål. En anden karakteristisk forskel er agterstævnens form. Den østdanske Varpelevbåd knytter med sit overhang an til stammebådene på den skandinaviske halvø, mens Vestersøbåden fra det vestlige Jylland, med sit løse agter spejl, synes at knytte en forbindelse vestover, til de Britiske Øer, hvor denne konstruktion er næsten eneherskende. De to danske stammebådes fællestræk er også bemærkel sesværdige. Det gælder i særdeleshed de udhuggede ribber i fartøjernes bund, men også de tilhuggede ydersider, der giver fartøjerne et mere firkantet tværsnit end det stammerunde, som var almindeligt i stenalderen (jf. Christensen 1999, s. 49). Begge træk knytter an til en relativ uniform stammebådstradi tion, som kendetegner det vestlige Europa i 2. og 1. årtusind før tidsregningens begyndelse (Kastholm 2008; in prep.). De europæiske stammebåde Fra det vesteuropæiske område kendes over 70 stammebåde, som kan dateres naturvidenskabeligt til de to årtusinde op til tidsregningens begyndelse (jf. Lanting 2000; se også McGrail 1978; Arnold 1995; 1996). Især i Schweiz og Frankrig samt på de Britiske Øer er fundet fartøjer, som har væsentlige fællestræk med de to danske fund, og i noget mindre grad med stammebådene fra den skandinaviske halvø (fig. 8; tab. 1). Ofte har de en betydelig længde, over 10 m er ikke ualmindeligt; de er relativt kraftigt byggede, især har de tyk bund; de er udvendigt tilhuggede på siderne og i bunden, så tværsnittet bliver mere eller mindre firkantet. Et antal på ca. 20 fartøjer er særligt karakteriserede ved at have udhuggede ribber indvendigt i bunden (Kastholm in prep.). I undersøgelsen er det nye og meget interessante fund af adskillige velbevarede stammebåde fra bronzealder/tidlig jernalder fra Must Farm i det østlige England ikke inkluderet, da der endnu ikke foreligger absolutte dateringer (se Murrell 2012; David Gibson, pers. medd.). I fundet optræder imidlertid flere fartøjer, som passer fint ind i det eksisterende fundbillede, og de videre analyser må afventes med spænding. Som kildematerialet tegner sig i dag, ses konturerne af en relativ uniform skibsteknologisk tradition i bronzealderen og den tidlige jernal der, som strækker sig fra området nord for Alperne, over det vestlige Europa med de Britiske Øer, og videre til det sydlige Skandinavien. Ribberne og det formhuggede skrogs betydning Men hvorledes skal vi forstå disse stammebådes karakteristiske elementer ribberne og det form huggede yderskrog Det gennemgående træk for ribberne er, at de går på tværs af fartøjets længderetning samt at de kun findes i bunden; sidstnævnte vil sige, at de ikke bevæger sig nævneværdigt op ad fartøjets sider. Dermed ligner ribberne ret beset ikke spanter en betegnelse, som ind i mellem er hæf tet på dem, og som også jeg ureflekteret har anvendt tidligere (Kastholm 2008). De adskiller sig også tydeligt fra den type tværgående skot, som kendes fra yngre især historiske stammebåde. Ribberne synes ikke at have en ren teknologisk funktion i stammebådens konstruktion, hvilket blev påpeget allerede af Oscar Paret (1930, s. 114), og flere idéer vedrørende deres mulige funktioner i tidens løb blevet fremsat (se fx McGrail 2001, s. 174 f; Berntsson 2005, s. 58 ff; Kastholm in prep.). Som Anders Berntsson (2005, s. 59 f) har påpeget er det næppe en tilfældighed, at ribberne i stammebådene dukker op samtidig med de ældste plankebyggede fartøjer i starten af det 2. år tusind f.v.t.,

13 Sida Ole Thirup Kastholm og han foreslår, at ribberne er inspireret herfra, og enten har tjent som en praktisk foranstaltning, eller har haft en sekundær funktion som en slags social markør. Det er min overbevisning, at den simpleste og mest konsistente forklaring på ribbernes tilstedeværelse er, at de er en skeuomorf et formmæssigt træk, som er lånt fra netop de plankebyggede både. Disse sammensatte fartøjer kendes hidtil kun på de Britiske Øer, hvilket dog snarere er udtryk for bevaringsmæssige faktorer frem for en reel geografisk udbredelse. En vital innovation i plankebådene er de tværgående stokke og udhuggede klamper, som i fællesskab samler og stabiliserer plankerne i bunden. Dette visuelt markante element er formentlig inspirationen for stammebådenes ribber. Det samme må antages at gælde bronzealderstammebådenes tilhuggede yderskrog. Ved at hugge bunden flad og ofte også siderne lodrette udvikler man stammebådens tværsnit mod den rektangulære form, som kendetegner plankebåden. Den skandinaviske halvøs stammebåde i perspektiv Af disse to karakteristiske elementer, som kendetegner de vesteuropæiske stammebåde, genfindes kun det ene på fundene fra den skandinaviske halvø. Dette er det formhuggede skrog, som optræder på de jævnaldrende både fra Skäggered og Martebo myr og frem, men ikke på den hidtil ældste båd fra Strö. Således er dette element til stede fra slutningen af bronzealderen. Om ribbernes fravær skyldes kildematerialets begrænsede omfang eller om netop dette er det faktiske billede lader sig ikke endeligt afgøre. Påfaldende er det imidlertid, at ribberne findes i begge de to danske fartøjer, men ikke i nogen af de syv fartøjer fra den skandinaviske halvø så antageligt er billedet retvisende. Som fundbilledet tegner sig i dag, ser det altså ud til, at stammebådene på den skandinaviske halvø kun har en delvis tilknytning til det store og ret uniforme europæiske kildemateriale. Tilsyneladende kan man tale om en østskandinavisk tradition, som har en relativ veldefineret og unik fremtoning, hvor overhanget spiller en afgørende rolle, selv om også det vesteuropæiske tilhuggede ydre er tilstede. Varpelevbåden er bygget under indflydelse af en sådan østskandinavisk tradition, hvilket indikerer, at den også har gjort sig gældende på de østdanske øer. Dette må naturligvis tages med det kritiske hensyn, at bådens byggested og fundsted ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Stammebådenes særtræk i det østlige Skandinavien er imidlertid ikke ensbetydende med, at der skulle være tale om et egentligt maritimteknologisk skel mellem øst og vest; snarere må der være tale om et regionalt træk indenfor en tradition med en fælles delmængde. Skibsmotivernes generelle uniformitet i en stor del af Skandinavien er et velkendt udtryk for dette, lige så vel som det understreges i det skibsarkæologiske materiale fra keltisk jernalder, hvor den sydvestdanske Hjortspringbåd har sin tilsyneladende parallel i det karakteristiske toftefragment fra Hampnäs i Nordsverige (jf. Crumlin-Pedersen & Trakadas 2003; Ramquist 2009). Samtidig skal det nævnes, at der også forekommer regionale særtyper indenfor den europæiske tradition, hvilket ses i Nederlandene og i Frankrig (Kastholm in prep.). Joakim Wehlin (2013) har påvist, at der i yngre bronzealder opstår en hybridkultur omkring Østersøen, der på en række punkter adskiller sig fra det øvrige Skandinavien, og som er baseret på institutionaliserede maritime netværk. Det kan ikke udelukkes, at den regionale variation, som optræder på stammebådene fra den skandinaviske halvø og Østdanmark skyldes re lationer til netop denne kultur. På stammebådene fra den skandinaviske halvø før år 1, forekommer der, som vist i det ovenstående, særtræk såvel som fællestræk i sammenligning med de to danske stammebåde og disses klare tilknytning til en vesteuropæisk bådbygningstradition. En påfaldende forskel er fraværet af udsparede ribber. Et fællestræk med Varpelevbåden er agterstævnens massivitet og overhang. Et fællestræk med de europæiske bronzealderstammebåde generelt er forarbejdningen af stammens yderside, hvilket især ses i den fladt til huggede bund. Dette træk optræder imidlertid først i bronzealderens slutning, og således med en vis forsinkelse i forhold den vesteuropæiske tradition. Samlet set synes de skandinaviske fartøjer at repræsentere en veldefineret og egenartet form, men som ikke lades upåvirket af den maritime tradition, der tydeligt præger det vestlige Europa i bronzealderen og den tidlige jernalder.

14 Sida 165 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Tak til Anders Berglund (Västergötlands Museum), Bo Ulfhielm (Länsmuseet Gävleborg), Per Widerström (Gotlands Museum) og David Gibson (University of Cambridge) for tilvejebringelsen af en række fundoplysninger. Referencer Arisholm, T., Kopien i bruk testing på Glomma sommeren I Arisholm & Nymoen Arisholm, T. & Nymoen, P. (red.), Stokkebåter. Nytt om Sørumbåten og andre sørnorske stokkebåtfunn. Norsk Sjøfartsmuseum, Skrift 49. Oslo. Arisholm, T.; Nævestad, D. & Thome, P., Dokumentasjon av Sørumbåten. I Arisholm & Nymoen Arnold, B., Pirogues monoxyles d Europe centrale. Construction, typologie, evolution, 1. Archéologie neuchâteloise 20. Musée Cantonal d Archéologie. Neuchâtel Pirogues monoxyles d Europe centrale. Construction, typologie, evolution, 2. Archéologie neuchâte loise 21. Musée Cantonal d Archéologie. Neuchâtel. Berglund, A., Strö 5:1, Strö socken, Lidköpings kommun. Västergötland. Dokumentation och flyttning av en stockbåt Skaraborgs Länsmuseum Rapport 1998:1. Skara. Berntsson, A., Två män i en båt om människans relation till havet i bronsåldern. University of Lund, Institute of Archaeology, Report Series 93. Lund. Bronk Ramsey, C., Bayesian analysis of radiocarbon dates. Radiocarbon 51(1). Tucson. Brøgger, A.W., & Shetelig, H., Vikingeskipene. Deres forgjengere og etterfølgere. Oslo. Christensen, C., Mesolithic Boats from around the Great Belt, Denmark. Coles, B. et al. (eds). Bog Bodies, Sacred Sites and Wetland Archaeology. Exeter. Crumlin-Pedersen, O. & Trakadas, A. (eds), Hjortspring. A Pre-Roman Iron-Age Warship in Context. Ships and Boats of the North 5. Roskilde. Eskeröd, A., Early Nordic-Arctic Boats. A Survey and some Problems. Furumark, A. et al. (eds). Arctica. Essays presented to Åke Campbell Studia Ethnographica Upsaliensia I. Uppsala. Hale, J.R., Plank-built in the Bronze Age. Antiquity 54:211. Gloucester. Hansen, V. & Nielsen, H., Oldtidens veje og vadesteder, belyst ved nye undersøgelser ved Stevns. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie København. Hirte, C., Zur Archäologie monoxyler Wasserfahrzeuge im nördlichen Mitteleuropa. Eine Studie zur Repräsentativität der Quellen in chorologischer, chronologischer und konzeptioneller Hinsicht. Christian-AlbrechtsUniversität zu Kiel. Kastholm, O.T., Skibsteknologi i bronzealder og jernalder. Nogle overvejelser om kontinuitet eller diskontinuitet. Fornvännen Stammebåden fra Varpelev og dens europæiske slægtninge. Køge Museums Årbog Køge Stammebåden fra Vestersø. Et sjældent fund fra sen bronzealder/tidlig jernalder. Holstebro Museum Årsskrift Holstebro. In prep. Bronzealderbådene fra Varpelev og Vestersø i et europæisk perspektiv. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie København. Lanting, J.N., Dates for origin and diffusion of the European logboat. Palaeohistoria 39/40 (1997/ 98). Groningen. Lindberg, M., The Byslätt Bronze Age Boat A Swedish Bark Canoe. Specialeafhandling. Syddansk Universitet. Esbjerg. Maarleveld, T.J., Boomstamboot Kadoelerveld. Opgravingsrapport. University of Southern Denmark. Esbjerg. Maarleveld, T.J. & Oosting, R., Schematisch overzicht van boomstamboten in Nederland. Oosting, R. & Van den Akker, J. (red.). Boomstamkano s, overnaadse schepen en tuigage. Inleidingen gehouden tijdens het tiende Glavimans Symposion. Amersfoort. Marumsrud, H. & Arisholm, T., Kopibyggingen prosessen og erfaringerne. I Arisholm & Nymoen McGrail, S., Logboats of England and Wales with comparative material from European and other countries. BAR British Series 51:1. Oxford Boats of the World. From the Stone Age to Medieval Times. Oxford & New York. Murrell, K., Must Farm, Whittlesey Palaeochannel Investigations. Interim Statement. Cambridge Archaeological Unit. Nymoen, P., Nævestad, D. & Arisholm, T Stokkebåten fra Bingen i Sørum kommune. I Arisholm & Nymoen Olsson, H. & Sjöberg, J.E., :218, 219 Låssby, Skäggered. Stockbåtar. Bronsålder/järnålder. FYNDrapporter Göteborg. Ossowski, W., Studia nad łodziami jednopiennymi z obszaru Polski. Prace Centralnego Muzeum Morskiego w Gdańsku, t. I. Gdansk. Paret, O., Die Einbäume im Federseeried und im übrigen Europa. Prähistorische Zeitschrift 21. Berlin. Pettersson, A-M., Anmälan av fynd av stockbåt i Martebo myr Gotland. Länsmuseet på Gotland. Lst. dnr. AD Visby. Ramquist, P.H., Hampnäs-toften. Tradition eller förnyelse Arkeologi i Norr 11. Umeå. Reimer, P.J. et al., IntCal09 and Marine09 radiocarbon age calibration curves, 0-50,000 years cal BP. Radiocarbon 51:4. Tucson. Sjöberg, J.E., 1970a. Nya gamla båtar. FYND-meddelanden 7. Göteborg. 1970b. Hypotetiska båtar och verkliga. Göteborgs Arkeologiska Museum. Årstryck. Göteborg Stockbåten en tidlös farkost. FYND 1987:1. Göteborg.

15 Sida Ole Thirup Kastholm Sokulu, S. & Ejstrud, B Stockbåtar i Sverige: typologi och datering. Fornvännen 109. Svensson, T., Et skepp lastat med morötter. Populär Arkeologi 2003:3. Lärbro. Tauber, H., Danske arkæologiske C 14-dateringer Arkæologiske udgravninger i Danmark Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. København. Ulfhielm, B., Fiskebybåten Norrlands äldsta båt. Hälsingerunor Norrala. Van de Noort, R., North Sea Archaeologies: A Maritime Biography, 10,000 BC to AD Oxford & New York. Wehlin, J., Östersjöns skeppssättningar. Monument och mötesplatser under yngre bronsålder. GOTARC serie B, Gothenburg Archaeological Theses 59. Göteborgs universitet. Westerdahl, C., Norrlandsleden I. Källor til det maritima kulturlandskapet. Arkiv för norrländsk hembygdsforskning IV Länsmuseet Murberget. Härnösand Ancient boats of the Sami in Fennoscandia. A brief survey with a focus on the inland environments, in particular those of the Forest Sami. Westerdahl, C. (red.). A Circumpolar Reappraisal: The Legacy of Gutorm Gjessing ( ). BAR International Series Oxford. Østmo, E., Late Neolithic Expansion to Norway. The beginning of a 4000 year-old shipbuilding tradition. Prescott, C. & Glørstad, H. (eds). Becoming European. The transformation of third millennium Northern and Western Europe. Oxford. Summary The oldest hitherto known dugout on the Scandinavian peninsula dates back to c cal BC, and from the following millennium seven such vessels have been found. These finds are presented in this paper, and they are compared with contemporary vessels from Denmark, the British Isles and the western part of the Continent, where a relatively uniform dugout tradition is dominant throughout the Bronze Age and the Early Iron Age. Six of these finds are from Sweden, the oldest being a dugout from Strö in Västergötland. A little younger are three boats from Låssby, Skäggered and Kvillehed in the Göteborg area as well as two from Fiskeby in Gästrikland and Martebo bog on the island of Gotland. From Norway the hitherto oldest known dugout is from Sørum on River Glomma, dated to the last centuries BC. Many of these boats have been found in fossil marine context such as old fjords, inlets and sounds. This does not necessarily prove that they were sailed on the open sea, but it does indicate that they were used for coastal traffic. A feature of most of these boats is an aft platform, in two cases also seen at the stem. The aft platform is seen on the East Danish Varpelev boat too, and seems to be an East Scandinavian specialty with just a few exceptions. A separate transom board in the aft, which is a common feature in Western Europe, is only seen on the Kvillehed boat. The Scandinavian boats are mostly hewn on the outer surfaces giving them a rectangular cross section. Only the Strö boat retains the log shaped cross section that was preferred on Mesolithic and Neolithic dugouts from Denmark and the European continent. Coeval vessels from Denmark and Western Europe are rather uniform, as seen particularly in transversal ridges on the inside and in hewn outer surfaces. The homogeneity of these dugouts is likely a product of interregional maritime contact networks in the European Bronze Age. The transversal ridges as well as the rectangular cross section should probably be seen as skeuomorphic elements imitating the era s plank boats that have so far only been found on the British Isles. The dugouts from the Scandinavian Peninsula, though, seem to combine elements of an almost unique Scandinavian character the massive stern with a platform; with elements from the European tradition the rectangular cross section. Among these boats no transversal ridges are seen, but some of them have other hewn out features such as blocks on the inside bottom and steps in the aft. Thus they reflect regional variation in the maritime culture of Bronze Age Europe.

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup Figur 1: Tapphuset Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Tapphuset, Hidra gnr. 12, bnr. 43, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke Publicering:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

http://hdl.handle.net/10197/3502

http://hdl.handle.net/10197/3502 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title To skibe fra Larvik, Norge Author(s) Daly,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014

NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 NVF IKT sommermøde på Gotland den 11. 13. juni 2014 Hvad sker der i Danmark? Hans Jørgen Larsen NVF - IKT sommermøde juni 2017 på Gotland. Beretning fra DK NVF IKT status fra Danmark Fokusere på aktiviteter

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Nyt fra PwC's IPO Watch

Nyt fra PwC's IPO Watch www.pwc.dk Nyt fra 's IPO Watch v/ Jens Otto Damgaard, partner, Revision. Skat. Rådgivning. Om s IPO Watch IPO Watch Europe undersøger hvert kvartal alle nye børsnoteringer på Europas vigtigste børsmarkeder

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer:

Fig. 1 En bue på en cirkel I Geogebra er der adskillige værktøjer til at konstruere cirkler og buer: Euclidean Eggs Freyja Hreinsdóttir, University of Iceland 1 Introduction Ved hjælp af et computerprogram som GeoGebra er det nemt at lave geometriske konstruktioner. Specielt er der gode værktøjer til

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum

ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum ROMU 2010 Årsskrift fra Roskilde Museum Skibsbillederne i Himmelev Kirke og langskibene fra Roskilde Fjord af Ole Thirup Kastholm 29 Når man står ved Himmelev Kirke, kan man ikke se fjorden. Vidtstrakte

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014

Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 Danish Subsea Network Presentation of Subsea Norway Tour 8 th and 9 th of October 2014 by Allan S. Christensen, Offshoreenergy.dk 2 nd of December 2014 Netværksmøde 2. december 2014 Program Orientering

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Schön og designrefleksioner

Schön og designrefleksioner Schön og designrefleksioner Eva Brandt Lektor, Ph.D. Center for Design Research Danmarks Designskole eva.brandt@dkds.dk 1995 Civilingeniør Produktudvikling Driftsteknik 1995-1999 User Centered Design Gr.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig!

UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! UTILFREDS?? Her, så tag et stykke med steg Gris på gaflen, gris på gaflen, Det sku ku stoppe kæften på dig! Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet goul@dps.aau.dk Dansk Selskab

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

EM Låsemagneter EM 1800 EM 3000 EM 5300 EM 6800 EM 7500 EM 15000

EM Låsemagneter EM 1800 EM 3000 EM 5300 EM 6800 EM 7500 EM 15000 EM Låsemagneter EM 1800 EM 3000 EM 5300 EM 6800 EM 7500 EM 15000 CS EM 80 låsemagneter MAGNEO Schiebetürautomatik Elektromekanisk døraflåsning EM Låsemagneter: den slanke, sikre, trygge og fleksible døraflåsnings

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com

Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark. Marketingpakker. arrow.com Corporate Enterprise Computing Solutions Denmark Marketingpakker arrow.com Marketing Services Danmark Marketingpakker Arrow ECS marketing har sammensat en række Marketingpakker, som gør det nemt for dig

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI

PIET HEIN (1905-1996) BRUNO MATHSSON (1907-1988) ARNE JACOBSEN (1902-1971) DESIGN BESKRIVELSE GARANTI BORD SERIE Bordserien omfatter Super-Elliptiske og Super-Cirkulære borde designet af Piet Hein og Bruno Mathsson samt cirkulære, kvadratiske og rektangulære borde designet af Arne Jacobsen Inspirationen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

En aktiv siddestilling for alle uden undtagelse. Nyd godt af en perfekt arbejdsstilling

En aktiv siddestilling for alle uden undtagelse. Nyd godt af en perfekt arbejdsstilling RH Mereo RH Mereo RH lancerer en arbejdsstol, der samtidig er et arbejdsredskab og et forretningsværktøj. RH Mereo er designet med det formål at forbedre både din og hele arbejdspladsens arbejdspræstation.

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag

Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Marinarkæologisk udgravning Amager Strandpark, vrag NMU j.nr. 2423 Morten Gøthche Vikingeskibsmuseet, Vindeboder 12, 4000

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Lette transportløsninger

Lette transportløsninger Fuel Tank Solutions Lette transportløsninger Kundeudtalelse Energikompaniet AS Kunde: Energikompaniet A/S Energikompaniet A/S har gennem mange år benyttet HMK BILCON som leverandør af tankpåbygninger og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven.

Robert Bosch GmbH. Mål!-væg. Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjemme i haven. Mål!-væg Fuldtræffer! Mål!-væg Nu kan du også spille på en målvæg hjee i haven. 1 Indledning Målvæggen er klassikeren for alle fodboldfans. Vi viser dig en model i stabil Birk-multiplex, som kan adskilles

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere