Stammebåde på den skandinaviska halvø før år 1 Kastholm, Ole Thirup Fornvännen 2014(109):3 s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stammebåde på den skandinaviska halvø før år 1 Kastholm, Ole Thirup http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/2014_153 Fornvännen 2014(109):3 s."

Transkript

1 Stammebåde på den skandinaviska halvø før år 1 Kastholm, Ole Thirup Fornvännen 2014(109):3 s Ingår i samla.raa.se

2 Sida 153 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år 1 Af Ole Thirup Kastholm Kastholm, O.T., Stammebåde på den skandinaviske halvø før år 1. (Dugouts in Norway and Sweden before AD 1). Fornvännen 109. Stockholm. The oldest known dugout from the Scandinavian peninsula dates from c cal BC, and from the following millennium seven such vessels have been found. The paper presents these finds and compares them with coeval vessels from Denmark, the British Isles and the western part of the Continent. A relatively uniform dugout tradition was dominant there in the last two millennia BC. The boats from the Scandinavian peninsula, though, combine elements of an almost unique Scandinavian character with elements of the European tradition. Thus they seem to form a regional variation. Ole Thirup Kastholm, Roskilde Museum, Munkebro 2, DK 4000 Roskilde Fra den del af Skandinavien, som i dag betegnes Danmark, har vi kendskab til et betydeligt antal stammebåde fra perioden før tidsregningens begyndelse. Især de mesolitiske spiller en fremtrædende rolle her, hvor særligt gunstige bevaringsforhold på en del af datidens kystbopladser gør sig gældende. Disse fartøjer udgør et næsten enestående fundmateriale på europæisk plan. Også en del af neolitikum har været leveringsdygtig i adskillige stammebåde, ikke mindst fra den sjællandske Åmose. Efter ca cal BC forstummer kilderne imidlertid i lang tid, og vi skal et godt stykke ind i bronzealderen, før bådene igen giver sig til kende, nu i form af den mægtige stammebåd fra Varpelev på Sjælland og stammebåden fra Vestersø i det nordvestlige Jylland. I disse to fartøjer findes flere karaktertræk, som kan knyttes til en vesteuropæisk tradition, og enkelte til en skandinavisk tradition (jf. Kastholm 2008; 2012; 2013; in prep.). Vender vi blikket mod den skandinaviske halvø, er fundbilledet imidlertid et andet end i Danmark. Først og fremmest har materialet ikke den samme høje alder. Ikke før bronzealderen giver de materielle levn efter fartøjer sig fysisk til ken- de. Til gengæld er antallet af bådfund fra bronzealderen og den tidlige jernalder højere end i Danmark (fig. 1). I mange år var stammebåden fra Skäggered ved Göteborg, dateret til sen bronze alder/tidlig jernalder, det ældste fartøj fra den skandinaviske halvø, men nye fund og nye dateringer af gamle fund har rykket ved denne viden. Og selv om stenalderens fartøjer stadig ikke har gjort deres indtog blandt fundene, fordrer denne nye viden en samlet præsentation såvel som en perspektivering af kildematerialet, som det tegner sig i dag. Stammebådene fra Sverige og Norge Fra tiden indtil slutningen af keltisk jernalder kendes foreløbig syv fund af stammebåde fra den skandinaviske halvø inklusive Gotland, hvis dateringer hviler på naturvidenskabeligt grundlag. Størstedelen af disse fund er blot kortfattet publiceret, og der er hidtil ikke udarbejdet en systematisk sammenstilling. Opmærksomheden skal dog henledes på en studie for nylig publiceret her i Fornvännen (Sokulu & Ejstrud 2014), hvor 52 svenske stammebåde er blevet kvantitativt under

3 Sida Ole Thirup Kastholm Fig. 1. Fund af stammebåde på den skandinaviske halvø og Gotland før tidsregningens begyndelse. De to samtidige fund fra Danmark er med. Kortet korresponderer med tab. 1. Finds of dugouts on the Scandinavian peninsula before AD 1. The two coeval Danish finds are also marked. The map corresponds to tab. 1. søgt for at udskille eventuelle typologiske tendenser i forhold til datering og fartsområde. Der er imidlertid primært tale om fund dateret efter tidsregningens begyndelse, og ingen af de stammebåde, som behandles i nærværende artikel, er med i den pågældende studie. Det hidtil ældste håndgribelige vidnesbyrd om både i Sverige er fra midten af bronzealderen. Det er stammebåden fra Strö i Västergötland. Lidt yngre er de tre både fra Låssby, Skäggered og Kvillehed ved Göteborg samt de to både fra Fiskeby i Gästrikland og Martebo myr på Gotland. Den meget ødelagte stammebåd fra Västra Frölunda, også fra Göteborgområdet og dateret til kort efter år 1, er ikke medtaget i denne oversigt (se Sjöberg 1970b, s. 44; McGrail 1978, s. 113; Westerdahl 1989, s. 28; Lanting 2000, tab. 4). Fra Norge er det hidtil ældste stammebådsfund dateret til anden halvdel af keltisk jernalder og dermed lidt yngre end de svenske fund; dette er båden fra Sørum, der, som den eneste af de skandinaviske stammebåde, har været omdrejningspunkt for et egentligt forskningsprojekt (Arisholm & Nymoen 2005). Lad os kaste et nærmere blik på disse fartøjsfund og deres konstruktionsmæssige detaljer. (I det følgende er 14C-dateringer kalibreret ved hjælp af pro grammet OxCal 4.1; Bronk Ramsey 2009; Reimer et al Kalibreringen er foretaget med en præcision på 2σ, 95,4 %.) Strö ved Lidköping På et jordstykke, som før i tiden havde udgjort en vig i søen Vänern, blev ved pløjning i 1996 påtruffet en stammebåd (fig. 2). Året efter blev den udgravet. Båden er fremstillet af én egestamme, den er bevaret i hele sin længde, men siderne er noget nedbrudte. Længden er 5,3 m og bredden veksler fra 0,6 til 0,7 m. Forstævnen er ret ødelagt og fladtrykt, agterstævnen er bedre bevaret. Ved begge ender fandtes fragmenter, som må antages at stamme fra overhang. Båden lader til at være smallest i agterenden, men det kan skyldes den deformerede forstævn, og måske har båden oprindelig haft parallelle lønningsforløb. Sidernes indre højde vurderes til at have været ca. 0,2 m. Godstykkelsen er i siderne ca. 3,5 cm, og varierer i bunden mellem 5 og 7 cm. I bådens indre sidder i bunden en udsparet klods, rektangulær i formen følgende bådens længderetning. Klodsen måler 20 x 5 cm, ca. 2,5 cm høj og befinder sig ca. 1,9 m fra yderkanten af bådens agterende (Berglund 1998, s. 1, 11 ff; A. Berglund, pers. medd.). På baggrund

4 Sida 155 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Fig. 2. Stammebåden fra Strö i Västergötland. Gentegnet efter Berglund The dugout from Strö. Fig. 3. Stammebådene fra Låssby (øverst) og Skäggered ved Göteborg. Gentegnet efter Olsson & Sjöberg 1971 samt Sjöberg The dugouts from Låssby (top) and Skäggered. af en prøve fra yderkanten af stammen er båden blevet 14C-dateret til perioden cal BC (2855±30 BP, St-14563, jf. Berglund 1998, s. 3 ff). I dag er båden fra Strö udstillet på Västergötlands Museum. Låssby og Skäggered ved Göteborg Under anlægsarbejde ved bilfabrikanten Volvos hovedsæde i Torslanda i maj 1970 stødte man på to ensartede stammebåde (fig. 3), der lå blot et par hundrede meter fra hinanden (Sjöberg 1970a; Olsson & Sjöberg 1971, s. 41 ff). Begge lå i omgivelser, som indtil tidsregningens begyndelse udgjorde et smalt, farbart sund, som strakte sig mellem Götaelven i syd og Nordre elv i nord, og hvorfra flere samtidige grave også kendes. Båd 1 (Låssby) er den bedst bevarede af de to. Den er 6,5 m lang og har en trapezoid grundplan, der veksler fra 0,65 m bredde i forenden til 0,9 m agterude. Den udvendige højde er mellem 0,4 og 0,55 m, højest i agterenden, mens rælingen er svagt indadbøjet og har en tykkelse på ca. 4 cm. Begge stævnender er forlænget med et overhang, det forreste er forsynet med et asymmetrisk placeret kvadratisk hul, mens der i det agterste findes en tværgående not på oversiden. I bådens indre findes flere udsparede elementer: helt forude er en rektangulær klods på 12 x 25 cm, lidt foran for midtskibs en flad, cirkulær klods på ca. 10 cm i diameter, og agterude ses to kvadratiske klodser på 10 x 10 cm og 10 cm højde. Båden er 14C-analyseret på de yderste årringe til perioden cal BC (2215±100 BP, St-3550, jf. Olsson & Sjöberg 1971; Westerdahl 1989, s. 28). Låssbybåden er i dag udstillet på Göteborgs Stadsmuseum. Båd 2 (Skäggered) er kun fragmentarisk be

5 Sida Ole Thirup Kastholm Fig. 4. Stammebåden fra Fiskeby i Gästrikland. Gentegnet efter tegning af B. Ulfhielm. The dugout from Fiskeby. Fig. 5. Stammebåden fra Martebo myr på Gotland. Gentegnet efter Wehlin The dugout from Martebo Myr. varet. Den synes imidlertid at have haft nogenlunde den samme størrelse som Låssbybåden og en næsten identisk fremtoning. Flere detaljer kan fastslås, herunder at den har haft overhang i begge stævnender og et asymmetrisk placeret hul i det forreste overhang. I overfladen af det forreste overhang findes en tværgående not, hvori en trækile sad, da båden blev udgravet. Agterst i bådens indre findes en enkelt udsparet klods, muligvis en halv pendant til de to i Låssbybåden. Båden er 14C-analyseret på de yderste årringe til perioden cal BC (2485±100 BP, St-3551, jf. Olsson & Sjöberg 1971). Disse to stammebåde er så ensartede, at de synes at være bygget hvis ikke af den samme bådebygger så i den samme lokale tradition, formentlig indenfor et relativt snævert tidsrum. Det forekommer rimeligt at formode, at dette tidsrum ligger i overlappet mellem bådenes lidt forskudte 14C-dateringer, altså i 400-tallet BC i keltisk jernalder. smal fjordarm med forbindelse til den botniske bugt, traf man på en stammebåd (fig. 4). Båden lå indlejret i et lag af blade ved en fossil strandkant og var usædvanlig velbevaret. Den er fremstillet af én fyrretræsstamme og måler en længde på 6,65 m. Da spidsen af forstavnen er ødelagt, har den oprindeligt været lidt længere. På bådens bredeste sted, i agterenden, har den en bredde på 0,6 m. Den er 0,37 m høj. Begge stævne er afrundede, og agterstavnen endvidere udformet med et overhang. Om et lignende overhang har eksisteret i den ødelagte forstavn, lader sig ikke afgøre. Bunden er fladhugget. I bådens indre ses helt agterude en udsparet detalje i form af en art trin, muligvis et sæde eller en slags forstærkning. I bunden ses arbejdsspor efter forskellige øksetyper, herunder en bredbladet tværøkse med svungen æg. Først for nylig er båden blevet 14C-dateret, og den høje alder man fra starten havde tillagt den, blev nu understøttet: cal BC (2455 ±72 BP, Wk16543; Ulfhielm 2007; B. Ulfhielm, pers. medd.). Fiskeby i Gästrikland Martebo myr på Gotland Under gravningen i 1892 af en afvandingskanal fra en mose, som i bronzealderen var en del af en Ved gulerodsoptagning i 2002 i den nu tørlagte Martebo myr ved Lokrume Utgård på det nord-

6 Sida 157 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Fig. 6. Stammebåden fra Kvillehed ved Göteborg. Gentegnet efter Sjöberg 1970b. The dugout from Kvillehed. Fig. 7. Stammebåden fra Sørum i Akershus. Tegning T. Arisholm, efter Arisholm & Nymoen The dugout from Sørum. lige Gotland blev en 4,5 m lang og 0,4 m bred stammebåd af fyrretræ fundet (fig. 5). Båden er bevaret i hele sin længde, mens dens sider er fuldstændig ødelagt. Den op mod 20 cm tykke bund er udvendigt tilhugget, og fremstår nogenlunde flad. I agterenden er bevaret en enkelt detalje: et udhugget trin (Pettersson 2002; Svensson 2003; Wehlin 2013, s. 136 f). Båden er 14C-dateret til perioden cal BC (2370±35 BP, LuA-5525). Kvillehed ved Göteborg I 1953 fandtes ved Kvillehed Bergegård, nær den nuværende Göteborg City Airport, en stammebåd (fig. 6). Fartøjet lå indlejret i et marint lerlag med skaller fra blåmusling og østers, som viser, at fartøjet er sunket eller efterladt i en daværende havvig. Stammebåden, udhugget af egetræ, var bevaret i 11 m længde. Forstævnen var ødelagt, og båden har således oprindeligt været en smule længere. Dens største bredde er ca. 1,5 m, og der er her- med tale om et fartøj af betydelig størrelse. Siderne er delvis ødelagte, men ikke desto mindre er i begge sider bevaret huller langs rælingen, hvori der stadig ses rester af pinde eller trænagler (Sjöberg 1970b, s. 43 f.; 1987, s. 58 f). Jan Eric Sjöberg (1970b, s. 43) har foreslået at hullerne kunne være spor efter en art udriggere til den lange, slanke stammebåd. En simplere forklaring kunne imidlertid være, at hullerne har været fæste for en påsat planke, et såkaldt skvætbord. Også i fartøjets bund findes huller, i alt ni, som alle er tilproppede. Sjöberg har foreslået, at der muligvis er tale om fæste for tofter. Sådanne huller forekommer blandt andet også på en lang række britiske stammebåde, ofte placeret langs diametralplanet. Séan McGrail (1978, s. 85) har foreslået, at de har været brugt til at kontrollere godstykkelsen under udhugningen af båden. Interessant ved netop dette fartøj er desuden også agterstævnen, der er udformet med et lavt og kort overhang, hvori der i en tværgående not er indsat et løst agterspejl (Sjö

7 Sida Ole Thirup Kastholm berg 1970b, s. 43). Båden er 14C-dateret til perioden 400 cal BC til 60 cal AD (2135±105 BP, St-787; jf. Sjöberg 1970b, s. 43; McGrail 1978, s. 113). Sørum i Akershus Denne stammebåd (fig. 7), som regnes for Norges ældste hidtil kendte båd, blev lokaliseret i elven Glomma under særlig lav vandstand i Den blev blotlagt og hævet i Det viste sig, at fyldmaterialet i båden var delvist recent, og følgelig måtte det konkluderes at båden var omlejret fra den position, hvor den oprindelig var forlist eller blevet efterladt (Nymoen et al. 2005, s. 9 ff). Fartøjet, som er hugget ud af en egestamme, er bevaret i en længde på 9,75 m. Dens største bredde var 0,75 m i agterenden emnets rodende. Formen er trapezoid, men da forstævnen ikke er bevaret kan bredden her ikke fastslås. Godstykkelsen er i siderne 3 5 cm og i bunden cm. Bunden var fladt tilhugget med en bredde på cm agterude og i forskibet (på det forreste bevarede punkt 7,7 m fra agterenden). Bådens sider var udvendigt relativt groft tilhuggede, og splintveddet var bevaret. Den velbevarede agterende var skråt afskåret med et overhang med en længde på 0,25 m og en tykkelse på 8 10 cm. Fartøjets oprindelige længde har været mindst 10,3 m og formentlig ikke længere end 12 m (Arisholm et al. 2005, s. 23 ff). I bådens indre fandtes velbevarede værkstøjsspor, hvor det fremgik, at udhugningen var sket ved hjælp af en tværøkse med buet æg (Marumsrud & Arisholm 2005, s. 114 ff). Som tidligere nævnt har Sørumbåden været omdrejningspunktet for et videnskabeligt projekt. Dette omfattede også eksperimentelarkæologiske aspekter, og således blev en fuldskalarekonstruktion af båden bygget. Den blev testsejlet på elven Glomma i Resultatet var et overraskende stabilt fartøj, som let kunne bære et mandskab eller en last på 500 kg, i stille vejr op til 800 kg, og som kunne padles med en fart på 3 4 knob (Arisholm 2005, s. 119 ff). Båden er 14C-analyseret på en prøve af yderveddet til perioden cal BC (2120±60 BP, Beta-97977; jf. Nymoen et al. 2005, s. 10). I dag er Sørumbåden udstillet på Norsk Maritimt Museum i Oslo. Signalement af stammebådene før år 1 i Skandinavien De netop gennemgåede fund af syv fartøjer er spredt i geografisk såvel som aldersmæssig sammenhæng (fig. 1; tab. 1). Selv om materialet er ret forskelligartet, så kan der også findes fællestræk. Topografisk betragtet forekommer fire af fartøjerne i en fossil marin kontekst, hvilket i øvrigt også gælder den ødelagte stammebåd fra Västra Frölunda (jf. Sjöberg 1970b, s. 44). De er knyttet til fjorde, bugte og sunde, som i fartøjernes levetid har tilbudt adgang til havet. Det er ikke et vidnesbyrd om, at der er tale om havgående fartøjer, men det nærer dog en formodning om, at de har kunnet begå sig i i det mindste kystnær havsejlads. Formmæssigt betragtet er disse fartøjers væsentligste fællestræk det meget karakteristiske overhang, der forekommer på samtlige de seks af fundene, hvor stævnenderne er bevarede. På bådene fra Låssby og Skäggered ses overhang i begge ender. Ellers er det vanligt blot i agterenden dette naturligvis igen under hensyntagen til bevaringsgrad. Overhanget er et traditionstræk, som sjældent forekommer udenfor den skandinaviske halvø i den pågældende periode, men som dog ses på et nordtysk fund fra floden Ems ved Lathen samt et fund i det sydlige Polen fra floden Nida ved Pínczów nordøst for Kraków, dateret til henholdsvis cal BC og ca BC (Hirte 1987, Kat. IV 160; Ossowski 1999, s. 74; 2000, s. 60 f) samt på den østdanske Varpelevbåd, som vi vender tilbage til senere. Udbredelsen af stammebåde med overhang ses på fig. 8. Overhanget kan næppe betragtes som et entydigt element, som blot har én klar funktion. Det er imidlertid en mulighed, at det grundlæggende er udviklet af rent praktiske årsager, for at imødegå ødelæggende sprækker i de massive stævnender. De tværgående noter i overhangene på bådene fra Låssby og Skäggered indikerer dette. I den henseende er surringer om overhangene også en mulighed, om end bevaringsmæssigt set nok hypotetisk. En sådan funktionel tolkning udelukker ikke, at de karakteristiske overhang også har opnået en mere overordnet, måske en mere symbolsk, betydning. Agterstævnene er altid massivt udformet, med en enkelt undtagelse i båden fra Kvillehed, som er

8 Sida 159 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Fig. 8. Fundkort som korresponderer med tab. 1. Distribution map corresponding to tab. 1. konstrueret med løst agterspejl i kombination med overhang. Det løse agterspejl er et træk, som især findes på de vesteuropæiske stammebåde. På flere fartøjer ses karakteristiske morfologiske elementer. Væsentlige er de udsparede klodser i bunden, som kan konstateres på bådene fra Låssby, Skäggered og Strö, de udsparede trin, der ses på bådene fra Martebo myr og Fiskeby samt de kvadratiske lodrette gennemføringer, som findes på de forreste overhang på Låssby- og Skäggeredbådene. Fartøjerne er oftest forarbejdet på ydersiden. Alle har flad bund, med undtagelse af den ældste, båden fra Strö, som følger stammens runding. De forskellige træk klodser, trin, gennemføringer kan ikke nødvendigvis tolkes entydigt for så vidt angår funktion, men det væsentlige er, at de vidner om en innovativ træforarbejdning, antageligt i tilknytning til metalværktøjets fremkomst. Jan Lanting (2000, s. 644 f) har hæftet sig ved stammebådens relativt sene fremkomst på den skandinaviske halvø, og foreslår som årsag til det te, at man fortrinsvis har benyttet skindbåde. Det jævnligt tilbagevendende spørgsmål om den mu- lige anvendelse af skindbåde i Skandinavien er set ud fra kildemæssigt synspunkt hypotetisk, og således problematisk at besvare, og vil ikke blive berørt yderligere i denne sammenhæng (se dog fx Brøgger & Shetelig 1950; Eskeröd 1956; Hale 1980; Westerdahl 2010; Van de Noort 2011, s. 179 ff; Østmo 2011). Det skal imidlertid pointeres, at Lanting har baseret sit forslag ud fra Skäggeredbåden som den ældste, samt at stammebåde ikke forekommer før i yngre jernalder i Norge. Med fremkomsten af bådene fra Strö og Sørum, som Lanting ikke har haft kendskab til, må man konstatere, at fundbilledet er under stadig forandring, og det er vanskeligt at konkludere noget endeligt, baseret alene på fraværet af kildemateriale. Dog kan det konkluderes, netop med udgangspunkt i fundene fra Strö og Sørum, at der i Sverige findes stammebåde i den mellemste del af bronzealderen, og i Norge i yngre keltisk jernalder. Begge er fartøjer fra det mellemskandinaviske område, der ikke synes at famle efter deres form og art, og som følgelig må have indtrådt i en tradition ældre end dem selv. I denne forbindelse må opmærksomheden også henledes på barkbåds

9 Sida Ole Thirup Kastholm Name Country Date (cal.) Separate transom Hewn-out ridges 1. Cerlier-Heidenweg CH BC Bevaix 3 CH BC 3. Douanne-Gare CH BC 4 4. Douanne-Ile Saint Pierre CH BC 5 5. Grandson-Corcelettes CH BC 5 6. Douanne-Vingrave CH BC Strö S BC 8. Brigg 1 GB BC 9. Varpelev DK BC 10. Chalain-Marigny F BC 11. Chalon/Saint-Marcel F BC 12. Sanguinet-La Fôret 9 F BC 13. Sanguinet-Put Blanc 5 F BC 14. Peterborough GB BC 15. Lathen D BC 16. Skäggered S BC 17. Nijeveen NL BC 18. Fiskeby S BC 19. Kadoelerveld NL BC 20. Vestersø DK BC Saint-Germain-du-Plain F BC Martebo Myr S BC 23. Oudon-L Ile Neuve F BC Clifton 1 GB BC Kolderveen NL BC 26. Clifton 2 GB BC Poole GB BC Låssby S 520 BC - AD Kvillehed S BC 30. Sørum N 360 BC-AD Cudrefin CH 340 BC - AD 80 Step aft Platform aft Platf fore

10 form Sida 161 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Platform Hewn Hewn fore bottom sides Length Mat. m (est.) Reference 8 Arnold 1995, p Pine Arnold 1995, p Arnold 1995, pp , Arnold 1995, p Arnold 1995, p Arnold 1995, p Berglund McGrail 1978, pp Kastholm in prep Arnold 1995, p Arnold 1995, p Arnold 1995, p Pine Arnold 1995, p McGrail 1978, pp Hirte 1987, Kat. IV Olsson & Sjöberg Maarleveld & Oosting Pine Ulfhielm Maarleveld Kastholm in prep Arnold 1995, p Wehlin 2013, pp Arnold 1995, p McGrail 1978, pp Maarleveld & Oosting McGrail 1978, pp McGrail 1978, pp Olsson & Sjöberg Sjöberg Arisholm & Nymoen (red.) Pine Arnold 1995, p Tab stammebådsfund fra den skandinaviske halvø (fremhævet) og det vestlige Europa fra perioden 2000 til 1 cal BC. Kun naturvidenskabeligt daterede fund er medtaget. Listen omfatter ca. 25% af samtlige daterede fund fra perioden. Baseret på Kastholm in prep. Table with 31 finds of dugouts from the Scandinavian peninsula (in bold) and Western Europe dated to the period from 2000 to 1 cal BC. This covers c. 25% of all dated finds from the period. Based on Kastholm in prep.

11 Sida Ole Thirup Kastholm Fig. 9. De to danske stammebåde fra Varpelev på Sjælland (øverst) og Ves tersø i det nordvestlige Jylland. Tegning hhv. M. Gøthche og O.T. Kastholm. The Danish dugouts from Varpelev (top) and Vestersø. fragmentet fra Byslätt, der for nylig er blevet naturvidenskabeligt dateret til yngre bronzealder (Lindberg 2012). Fartøjer med klædning i bark må altså også regnes for en realitet, om end i uvist omfang, i den her behandlede periode. De to danske stammebåde Som bemærket i indledningen demonstrerer stammebådene fra det danske område en markant anden fordeling i tid, end resten af Skandinavien, hvor det mesolitiske og neolitiske kildemateriale spiller en særlig fremtrædende rolle. Dette gæl der dog kun indtil tragtbægerkulturens slutning, hvorefter et bemærkelsesværdigt fravær af fund indtræffer. Først i bronzealderens centrale del dukker Varpelevbåden op, og nogle århundreder senere Vestersøbåden (fig. 1 og 9). Disse to stammebåde er alt, hvad vi har af sikre fartøjsfund indtil Hjortspringbåden i midten af keltisk jernalder. De to er samtidige med de ældste stammebåde fra den skandinaviske halvø, skildret ovenfor. Selv om kildematerialet således er meget begrænset i omfang, har det en karakter, som har potentiale til yderligere fordybelse. Lad os derfor kaste et kort blik på disse to danske fund (for en detaljeret gennemgang se Kastholm 2012; 2013; in prep.). Varpelevbåden blev fundet i 1973, da arkæo loger fra Køge Museum søgte efter oldtidens vade steder og veje ved Varpelev i Tryggevælde Ådal på det østlige Sjælland (Hansen & Nielsen 1979). Fartøjet lå indlejret ved en fossil åbred, ved det sted, som må antages at være dens anløbsplads, omtrent otte km fra åens udmunding i Køge Bugt. Der er tale om en stammebåd i egetræ, bevaret i 12,5 m længde. Bådens oprindelige længde har været op mod 13,5 m, og den er dermed den næststørste af sin art i Nordeuropa, kun overgået af den jævnaldrende Brigg 1-båd fra det østlige England. Bredest er båden i agterenden med ca. 85 cm, hvorefter den smalner til. Den udvendige højde er ca. 39 cm, og bundens tykkelse veksler fra 6 10 cm, mens siderne er 2 4 cm. Bådens indre er præget af tre udhuggede, tværgående ribber, og sider og bund er tilhuggede udvendigt. Agterenden er udhugget af selve stammen og ud formet med et karakteristisk overhang på 1,2 m længde. Varpelevbåden er 14C-analyseret på baggrund af en prøve fra yderveddet med et resultat til cal BC (2780±100 BP, K-2228; jf. Hansen & Nielsen 1979). Det andet fund fra Danmark er Vestersøbåden. I 1953 skulle Vestersø ved Lemvig i det nordvestlige Jylland tørlægges, og ved den lejlighed dukkede en stammebåd op, dér, hvor søens oprindelige bred havde været. Den var omgivet af træde-

12 Sida 163 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år sten i en ellers stenløs søbund, og det lader derfor til, at den blev efterladt ved sin anløbsplads. Fartøjet, der er udhugget af en egestamme, er bevaret i sin fulde længde på ca. 6,2 m. Bredden er cm, bredest agterude. Stammens ydersider er tilhuggede, så bunden er flad og siderne lodrette. Forstævnen er tilspidset. Agterstævnen er udformet med en fals til et løst agterspejl, som dog ikke er fundet. I fartøjets indre er tre tværgående ribber, udhugget af selve stammen, på ca cm bredde og 2 4 cm højde. De ses kun i bunden, ikke op ad siderne. Ribberne opdeler fartøjet i fire rum af nogenlunde ensartet størrelse. Båden fra Vestersø er 14C-dateret på en prøve fra de yderste bevarede årringe til tidsrummet cal BC (2400 ±75 BP, K-5328; jf. Tauber 1990, s. 234). Dermed ligger den i overgangen mellem bronze- og jernalder. De to danske fund har således indbyrdes forskelle såvel som fællestræk. Den indlysende forskel mellem de to er størrelsen, og det må antages, at der er tale om fartøjer rent praktisk skabt til forskellige formål. En anden karakteristisk forskel er agterstævnens form. Den østdanske Varpelevbåd knytter med sit overhang an til stammebådene på den skandinaviske halvø, mens Vestersøbåden fra det vestlige Jylland, med sit løse agter spejl, synes at knytte en forbindelse vestover, til de Britiske Øer, hvor denne konstruktion er næsten eneherskende. De to danske stammebådes fællestræk er også bemærkel sesværdige. Det gælder i særdeleshed de udhuggede ribber i fartøjernes bund, men også de tilhuggede ydersider, der giver fartøjerne et mere firkantet tværsnit end det stammerunde, som var almindeligt i stenalderen (jf. Christensen 1999, s. 49). Begge træk knytter an til en relativ uniform stammebådstradi tion, som kendetegner det vestlige Europa i 2. og 1. årtusind før tidsregningens begyndelse (Kastholm 2008; in prep.). De europæiske stammebåde Fra det vesteuropæiske område kendes over 70 stammebåde, som kan dateres naturvidenskabeligt til de to årtusinde op til tidsregningens begyndelse (jf. Lanting 2000; se også McGrail 1978; Arnold 1995; 1996). Især i Schweiz og Frankrig samt på de Britiske Øer er fundet fartøjer, som har væsentlige fællestræk med de to danske fund, og i noget mindre grad med stammebådene fra den skandinaviske halvø (fig. 8; tab. 1). Ofte har de en betydelig længde, over 10 m er ikke ualmindeligt; de er relativt kraftigt byggede, især har de tyk bund; de er udvendigt tilhuggede på siderne og i bunden, så tværsnittet bliver mere eller mindre firkantet. Et antal på ca. 20 fartøjer er særligt karakteriserede ved at have udhuggede ribber indvendigt i bunden (Kastholm in prep.). I undersøgelsen er det nye og meget interessante fund af adskillige velbevarede stammebåde fra bronzealder/tidlig jernalder fra Must Farm i det østlige England ikke inkluderet, da der endnu ikke foreligger absolutte dateringer (se Murrell 2012; David Gibson, pers. medd.). I fundet optræder imidlertid flere fartøjer, som passer fint ind i det eksisterende fundbillede, og de videre analyser må afventes med spænding. Som kildematerialet tegner sig i dag, ses konturerne af en relativ uniform skibsteknologisk tradition i bronzealderen og den tidlige jernal der, som strækker sig fra området nord for Alperne, over det vestlige Europa med de Britiske Øer, og videre til det sydlige Skandinavien. Ribberne og det formhuggede skrogs betydning Men hvorledes skal vi forstå disse stammebådes karakteristiske elementer ribberne og det form huggede yderskrog Det gennemgående træk for ribberne er, at de går på tværs af fartøjets længderetning samt at de kun findes i bunden; sidstnævnte vil sige, at de ikke bevæger sig nævneværdigt op ad fartøjets sider. Dermed ligner ribberne ret beset ikke spanter en betegnelse, som ind i mellem er hæf tet på dem, og som også jeg ureflekteret har anvendt tidligere (Kastholm 2008). De adskiller sig også tydeligt fra den type tværgående skot, som kendes fra yngre især historiske stammebåde. Ribberne synes ikke at have en ren teknologisk funktion i stammebådens konstruktion, hvilket blev påpeget allerede af Oscar Paret (1930, s. 114), og flere idéer vedrørende deres mulige funktioner i tidens løb blevet fremsat (se fx McGrail 2001, s. 174 f; Berntsson 2005, s. 58 ff; Kastholm in prep.). Som Anders Berntsson (2005, s. 59 f) har påpeget er det næppe en tilfældighed, at ribberne i stammebådene dukker op samtidig med de ældste plankebyggede fartøjer i starten af det 2. år tusind f.v.t.,

13 Sida Ole Thirup Kastholm og han foreslår, at ribberne er inspireret herfra, og enten har tjent som en praktisk foranstaltning, eller har haft en sekundær funktion som en slags social markør. Det er min overbevisning, at den simpleste og mest konsistente forklaring på ribbernes tilstedeværelse er, at de er en skeuomorf et formmæssigt træk, som er lånt fra netop de plankebyggede både. Disse sammensatte fartøjer kendes hidtil kun på de Britiske Øer, hvilket dog snarere er udtryk for bevaringsmæssige faktorer frem for en reel geografisk udbredelse. En vital innovation i plankebådene er de tværgående stokke og udhuggede klamper, som i fællesskab samler og stabiliserer plankerne i bunden. Dette visuelt markante element er formentlig inspirationen for stammebådenes ribber. Det samme må antages at gælde bronzealderstammebådenes tilhuggede yderskrog. Ved at hugge bunden flad og ofte også siderne lodrette udvikler man stammebådens tværsnit mod den rektangulære form, som kendetegner plankebåden. Den skandinaviske halvøs stammebåde i perspektiv Af disse to karakteristiske elementer, som kendetegner de vesteuropæiske stammebåde, genfindes kun det ene på fundene fra den skandinaviske halvø. Dette er det formhuggede skrog, som optræder på de jævnaldrende både fra Skäggered og Martebo myr og frem, men ikke på den hidtil ældste båd fra Strö. Således er dette element til stede fra slutningen af bronzealderen. Om ribbernes fravær skyldes kildematerialets begrænsede omfang eller om netop dette er det faktiske billede lader sig ikke endeligt afgøre. Påfaldende er det imidlertid, at ribberne findes i begge de to danske fartøjer, men ikke i nogen af de syv fartøjer fra den skandinaviske halvø så antageligt er billedet retvisende. Som fundbilledet tegner sig i dag, ser det altså ud til, at stammebådene på den skandinaviske halvø kun har en delvis tilknytning til det store og ret uniforme europæiske kildemateriale. Tilsyneladende kan man tale om en østskandinavisk tradition, som har en relativ veldefineret og unik fremtoning, hvor overhanget spiller en afgørende rolle, selv om også det vesteuropæiske tilhuggede ydre er tilstede. Varpelevbåden er bygget under indflydelse af en sådan østskandinavisk tradition, hvilket indikerer, at den også har gjort sig gældende på de østdanske øer. Dette må naturligvis tages med det kritiske hensyn, at bådens byggested og fundsted ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Stammebådenes særtræk i det østlige Skandinavien er imidlertid ikke ensbetydende med, at der skulle være tale om et egentligt maritimteknologisk skel mellem øst og vest; snarere må der være tale om et regionalt træk indenfor en tradition med en fælles delmængde. Skibsmotivernes generelle uniformitet i en stor del af Skandinavien er et velkendt udtryk for dette, lige så vel som det understreges i det skibsarkæologiske materiale fra keltisk jernalder, hvor den sydvestdanske Hjortspringbåd har sin tilsyneladende parallel i det karakteristiske toftefragment fra Hampnäs i Nordsverige (jf. Crumlin-Pedersen & Trakadas 2003; Ramquist 2009). Samtidig skal det nævnes, at der også forekommer regionale særtyper indenfor den europæiske tradition, hvilket ses i Nederlandene og i Frankrig (Kastholm in prep.). Joakim Wehlin (2013) har påvist, at der i yngre bronzealder opstår en hybridkultur omkring Østersøen, der på en række punkter adskiller sig fra det øvrige Skandinavien, og som er baseret på institutionaliserede maritime netværk. Det kan ikke udelukkes, at den regionale variation, som optræder på stammebådene fra den skandinaviske halvø og Østdanmark skyldes re lationer til netop denne kultur. På stammebådene fra den skandinaviske halvø før år 1, forekommer der, som vist i det ovenstående, særtræk såvel som fællestræk i sammenligning med de to danske stammebåde og disses klare tilknytning til en vesteuropæisk bådbygningstradition. En påfaldende forskel er fraværet af udsparede ribber. Et fællestræk med Varpelevbåden er agterstævnens massivitet og overhang. Et fællestræk med de europæiske bronzealderstammebåde generelt er forarbejdningen af stammens yderside, hvilket især ses i den fladt til huggede bund. Dette træk optræder imidlertid først i bronzealderens slutning, og således med en vis forsinkelse i forhold den vesteuropæiske tradition. Samlet set synes de skandinaviske fartøjer at repræsentere en veldefineret og egenartet form, men som ikke lades upåvirket af den maritime tradition, der tydeligt præger det vestlige Europa i bronzealderen og den tidlige jernalder.

14 Sida 165 Stammebåde på den skandinaviske halvø før år Tak til Anders Berglund (Västergötlands Museum), Bo Ulfhielm (Länsmuseet Gävleborg), Per Widerström (Gotlands Museum) og David Gibson (University of Cambridge) for tilvejebringelsen af en række fundoplysninger. Referencer Arisholm, T., Kopien i bruk testing på Glomma sommeren I Arisholm & Nymoen Arisholm, T. & Nymoen, P. (red.), Stokkebåter. Nytt om Sørumbåten og andre sørnorske stokkebåtfunn. Norsk Sjøfartsmuseum, Skrift 49. Oslo. Arisholm, T.; Nævestad, D. & Thome, P., Dokumentasjon av Sørumbåten. I Arisholm & Nymoen Arnold, B., Pirogues monoxyles d Europe centrale. Construction, typologie, evolution, 1. Archéologie neuchâteloise 20. Musée Cantonal d Archéologie. Neuchâtel Pirogues monoxyles d Europe centrale. Construction, typologie, evolution, 2. Archéologie neuchâte loise 21. Musée Cantonal d Archéologie. Neuchâtel. Berglund, A., Strö 5:1, Strö socken, Lidköpings kommun. Västergötland. Dokumentation och flyttning av en stockbåt Skaraborgs Länsmuseum Rapport 1998:1. Skara. Berntsson, A., Två män i en båt om människans relation till havet i bronsåldern. University of Lund, Institute of Archaeology, Report Series 93. Lund. Bronk Ramsey, C., Bayesian analysis of radiocarbon dates. Radiocarbon 51(1). Tucson. Brøgger, A.W., & Shetelig, H., Vikingeskipene. Deres forgjengere og etterfølgere. Oslo. Christensen, C., Mesolithic Boats from around the Great Belt, Denmark. Coles, B. et al. (eds). Bog Bodies, Sacred Sites and Wetland Archaeology. Exeter. Crumlin-Pedersen, O. & Trakadas, A. (eds), Hjortspring. A Pre-Roman Iron-Age Warship in Context. Ships and Boats of the North 5. Roskilde. Eskeröd, A., Early Nordic-Arctic Boats. A Survey and some Problems. Furumark, A. et al. (eds). Arctica. Essays presented to Åke Campbell Studia Ethnographica Upsaliensia I. Uppsala. Hale, J.R., Plank-built in the Bronze Age. Antiquity 54:211. Gloucester. Hansen, V. & Nielsen, H., Oldtidens veje og vadesteder, belyst ved nye undersøgelser ved Stevns. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie København. Hirte, C., Zur Archäologie monoxyler Wasserfahrzeuge im nördlichen Mitteleuropa. Eine Studie zur Repräsentativität der Quellen in chorologischer, chronologischer und konzeptioneller Hinsicht. Christian-AlbrechtsUniversität zu Kiel. Kastholm, O.T., Skibsteknologi i bronzealder og jernalder. Nogle overvejelser om kontinuitet eller diskontinuitet. Fornvännen Stammebåden fra Varpelev og dens europæiske slægtninge. Køge Museums Årbog Køge Stammebåden fra Vestersø. Et sjældent fund fra sen bronzealder/tidlig jernalder. Holstebro Museum Årsskrift Holstebro. In prep. Bronzealderbådene fra Varpelev og Vestersø i et europæisk perspektiv. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie København. Lanting, J.N., Dates for origin and diffusion of the European logboat. Palaeohistoria 39/40 (1997/ 98). Groningen. Lindberg, M., The Byslätt Bronze Age Boat A Swedish Bark Canoe. Specialeafhandling. Syddansk Universitet. Esbjerg. Maarleveld, T.J., Boomstamboot Kadoelerveld. Opgravingsrapport. University of Southern Denmark. Esbjerg. Maarleveld, T.J. & Oosting, R., Schematisch overzicht van boomstamboten in Nederland. Oosting, R. & Van den Akker, J. (red.). Boomstamkano s, overnaadse schepen en tuigage. Inleidingen gehouden tijdens het tiende Glavimans Symposion. Amersfoort. Marumsrud, H. & Arisholm, T., Kopibyggingen prosessen og erfaringerne. I Arisholm & Nymoen McGrail, S., Logboats of England and Wales with comparative material from European and other countries. BAR British Series 51:1. Oxford Boats of the World. From the Stone Age to Medieval Times. Oxford & New York. Murrell, K., Must Farm, Whittlesey Palaeochannel Investigations. Interim Statement. Cambridge Archaeological Unit. Nymoen, P., Nævestad, D. & Arisholm, T Stokkebåten fra Bingen i Sørum kommune. I Arisholm & Nymoen Olsson, H. & Sjöberg, J.E., :218, 219 Låssby, Skäggered. Stockbåtar. Bronsålder/järnålder. FYNDrapporter Göteborg. Ossowski, W., Studia nad łodziami jednopiennymi z obszaru Polski. Prace Centralnego Muzeum Morskiego w Gdańsku, t. I. Gdansk. Paret, O., Die Einbäume im Federseeried und im übrigen Europa. Prähistorische Zeitschrift 21. Berlin. Pettersson, A-M., Anmälan av fynd av stockbåt i Martebo myr Gotland. Länsmuseet på Gotland. Lst. dnr. AD Visby. Ramquist, P.H., Hampnäs-toften. Tradition eller förnyelse Arkeologi i Norr 11. Umeå. Reimer, P.J. et al., IntCal09 and Marine09 radiocarbon age calibration curves, 0-50,000 years cal BP. Radiocarbon 51:4. Tucson. Sjöberg, J.E., 1970a. Nya gamla båtar. FYND-meddelanden 7. Göteborg. 1970b. Hypotetiska båtar och verkliga. Göteborgs Arkeologiska Museum. Årstryck. Göteborg Stockbåten en tidlös farkost. FYND 1987:1. Göteborg.

15 Sida Ole Thirup Kastholm Sokulu, S. & Ejstrud, B Stockbåtar i Sverige: typologi och datering. Fornvännen 109. Svensson, T., Et skepp lastat med morötter. Populär Arkeologi 2003:3. Lärbro. Tauber, H., Danske arkæologiske C 14-dateringer Arkæologiske udgravninger i Danmark Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. København. Ulfhielm, B., Fiskebybåten Norrlands äldsta båt. Hälsingerunor Norrala. Van de Noort, R., North Sea Archaeologies: A Maritime Biography, 10,000 BC to AD Oxford & New York. Wehlin, J., Östersjöns skeppssättningar. Monument och mötesplatser under yngre bronsålder. GOTARC serie B, Gothenburg Archaeological Theses 59. Göteborgs universitet. Westerdahl, C., Norrlandsleden I. Källor til det maritima kulturlandskapet. Arkiv för norrländsk hembygdsforskning IV Länsmuseet Murberget. Härnösand Ancient boats of the Sami in Fennoscandia. A brief survey with a focus on the inland environments, in particular those of the Forest Sami. Westerdahl, C. (red.). A Circumpolar Reappraisal: The Legacy of Gutorm Gjessing ( ). BAR International Series Oxford. Østmo, E., Late Neolithic Expansion to Norway. The beginning of a 4000 year-old shipbuilding tradition. Prescott, C. & Glørstad, H. (eds). Becoming European. The transformation of third millennium Northern and Western Europe. Oxford. Summary The oldest hitherto known dugout on the Scandinavian peninsula dates back to c cal BC, and from the following millennium seven such vessels have been found. These finds are presented in this paper, and they are compared with contemporary vessels from Denmark, the British Isles and the western part of the Continent, where a relatively uniform dugout tradition is dominant throughout the Bronze Age and the Early Iron Age. Six of these finds are from Sweden, the oldest being a dugout from Strö in Västergötland. A little younger are three boats from Låssby, Skäggered and Kvillehed in the Göteborg area as well as two from Fiskeby in Gästrikland and Martebo bog on the island of Gotland. From Norway the hitherto oldest known dugout is from Sørum on River Glomma, dated to the last centuries BC. Many of these boats have been found in fossil marine context such as old fjords, inlets and sounds. This does not necessarily prove that they were sailed on the open sea, but it does indicate that they were used for coastal traffic. A feature of most of these boats is an aft platform, in two cases also seen at the stem. The aft platform is seen on the East Danish Varpelev boat too, and seems to be an East Scandinavian specialty with just a few exceptions. A separate transom board in the aft, which is a common feature in Western Europe, is only seen on the Kvillehed boat. The Scandinavian boats are mostly hewn on the outer surfaces giving them a rectangular cross section. Only the Strö boat retains the log shaped cross section that was preferred on Mesolithic and Neolithic dugouts from Denmark and the European continent. Coeval vessels from Denmark and Western Europe are rather uniform, as seen particularly in transversal ridges on the inside and in hewn outer surfaces. The homogeneity of these dugouts is likely a product of interregional maritime contact networks in the European Bronze Age. The transversal ridges as well as the rectangular cross section should probably be seen as skeuomorphic elements imitating the era s plank boats that have so far only been found on the British Isles. The dugouts from the Scandinavian Peninsula, though, seem to combine elements of an almost unique Scandinavian character the massive stern with a platform; with elements from the European tradition the rectangular cross section. Among these boats no transversal ridges are seen, but some of them have other hewn out features such as blocks on the inside bottom and steps in the aft. Thus they reflect regional variation in the maritime culture of Bronze Age Europe.

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dagerød Grusgrav ved Plejelt ønsker at udvide med i alt 21.000 m2 på

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl. Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 1, 1997 'B&W GRUNDEN', STRANDGADE 3A, CHRISTIANSHAVN Københavns Bymuseum. Indsendt af Palle Schiellerup. Undersøgt af Niels Bonde og Aoife Daly. NNU j.nr. A7739

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge NNU rapport 87-2014 Dendrokronologisk undersøgelse af Greipstad kirke, Vest-Agder. Norge Bygningstype: Kirke - Skib, samt våbenhus Gnr./Bnr.: 78/17 Koordinater: 58.928128 / 7.496579 Kommune: Songdalen

Læs mere

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449

Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn

Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn Dendrokronologisk undersøgelse af stammeskiver af egetræ fra Orelund Skov på Fyn NNU Rapport 1-2016 Hanne Marie Larsen 0 mm 100 200 300 400 500 600 691 41200019 W 41200029 W 41200039 W 41200049 W 41200059

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge

Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge Indhegnede romertidsgårde ved Jyllinge af Ole Thirup Kastholm 19 Hvor de nyanlagte boldbaner ved Gundsø Stadion i Jyllinge i dag overlejrer det bølgede marklandskab med deres stringente symmetri skabt

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25.

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. Publikationer Palle Siemen 2012 m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. De arkæologiske undersøgelser ved Krogsgård, By, marsk

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Spodsbjerg Drej, Svendborg amt. http://hdl.handle.net/10197/3503

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag fra Spodsbjerg Drej, Svendborg amt. http://hdl.handle.net/10197/3503 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

En megaøkse fra Tissøs mudderbund

En megaøkse fra Tissøs mudderbund En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,

Læs mere

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra arkæologisk udgravning på Vesterbro 68, Aalborg

Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra arkæologisk udgravning på Vesterbro 68, Aalborg Dendrokronologisk undersøgelse af tømmer fra arkæologisk udgravning på Vesterbro 68, Aalborg NNU rapport 72 2013 af Charlotte Kure Brandstrup Forskning og Formidling Danmarks Oldtid Naturvidenskab Dendrokronologi

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF.53-574235

~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF.53-574235 A SORØ AMTS MUSEUM ~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF.53-574235 Korsør, d. 13.6.1989 PRESSEMEDDELELSE: FUND AF HAVN FRA MIDDEI.ALDEREN VED SKÆLSKØR YDERFJORD. Nær mundingen af Skælskør

Læs mere

Vævning i senneolitikum

Vævning i senneolitikum Tekstilarkæologi Vævning i senneolitikum Af Michael Borre Lundø og Jesper Hansen, Odense Bys Museer 22 Fynboer og Arkæologi Det er relativt sjældent, at man støder på fund, der kan fortælle noget om stenalderfolkets

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn.

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra Bjerggården, Seden sogn, Fyn. af Niels Bonde no NNU rapport nr. 14 2005 NNU Rapport 14 2005 2 Bjerggården

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge VEST-AGDER, NORGE Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge af Claudia Baittinger og Thomas Bartholin Greipsland NNU rapport nr. 3 2006 NNU Rapport

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Dendrokronologiske undersøgelser af Va ningshus og uthus `Hidra 1, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologiske undersøgelser af Va ningshus og uthus `Hidra 1, Vest-Agder fylke, Norge Dendrokronologiske undersøgelser af Va ningshus og uthus `Hidra 1, Vest-Agder fylke, Norge med ryggen mot fjellet NNU Rapport nr. 16 Af Charlotte Kure Brandstrup Forskning og Formidling Danmarks Oldtid

Læs mere

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup

NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup NNU rapport 12 2014 af Charlotte Kure Brandstrup Figur 1: Tapphuset Dendrokronologisk undersøgelse af træprøver fra Tapphuset, Hidra gnr. 12, bnr. 43, Flekkefjord kommune, Vest-Agder fylke Publicering:

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr.

Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Vasagård Vest En centralplads fra tragtbægerkulturen på Bornholm, ca. 3400-2800 f.kr. Foto: Little Smart Things. Foreløbig rapport om udgravningen i 2013 af Poul Otto Nielsen Michael S. Thorsen Nationalmuseet

Læs mere

Trekantede grave i Skåne

Trekantede grave i Skåne Trekantede grave i Skåne I Skåne findes en række mindre gravfelter indeholdende trekantede grave fra jernalderen. Kun en enkelt større gravplads - lidt nord for Hörby - er atypisk og indeholder samlet

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Huset fortæller. En historie i fire afsnit

Huset fortæller. En historie i fire afsnit Huset fortæller Thomas Bloch Ravn I 1974-kvarteret er der mange lejligheder og butikker. Men ingen steder fortæller vi om selve huset som bygning, hvad det består af, dets historie, og hvem der bor i huset

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

NEWS OF 2012 STOCKHOLM FURNITURE FAIR WWW.ERIK-JOERGENSEN.COM

NEWS OF 2012 STOCKHOLM FURNITURE FAIR WWW.ERIK-JOERGENSEN.COM NEWS OF 2012 STOCKHOLM FURNITURE FAIR WWW.ERIK-JOERGENSEN.COM DK: I konstant søgen efter det optimale samarbejde med dygtige designere, forenet med Erik Jørgensens ufravigelige krav til kvalitet, præsenterer

Læs mere

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver

Stinesmindevraget. Rapport vedr. besigtigelse af. Stinesmindevraget. Jesper Frederiksen og Claus Skriver FHM 4427/4 Stinesmindevraget KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af Stinesmindevraget Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG

Læs mere

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark

DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark DKM 20.698 Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Kulturhistorisk vurdering af geofysiske data vedr. Vesterhavet Syd Havvindmøllepark Af Kasper Sparvath Museumsinspektør ved Strandingsmuseum St. George De Kulturhistoriske

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

Fundet på Myntkabinettet - en hidtil ukendt D-brakteat Axboe, Morten Fornvännen 90:4, 209-211 http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1995_209

Fundet på Myntkabinettet - en hidtil ukendt D-brakteat Axboe, Morten Fornvännen 90:4, 209-211 http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1995_209 Fundet på Myntkabinettet - en hidtil ukendt D-brakteat Axboe, Morten Fornvännen 90:4, 209-211 http://kulturarvsdata.se/raa/fornvannen/html/1995_209 Ingår i: samla.raa.se »Fundet på Myntkabinettet «en hidtil

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2

Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport. HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Arkæologisk udgravning Kulturhistorisk rapport HOM2628, Kildeparken Syd, Etape 2 Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Øster Snede Sogn, Gammelsole By Ejerlav, matrikelnr.: 5i Sted-SBnr.: 170819-45 KUAS: 2010-7.24.02/HOM-0004

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Januar 2013 Center for / Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsstatistik udarbejdet

Læs mere

Hildebrands lille rejse-teodolit måling af zenitdistancer

Hildebrands lille rejse-teodolit måling af zenitdistancer Hildebrands lille rejse-teodolit måling af zenitdistancer På Danmark-ekspeditionen 1906 1908 medbragte man seks ens små universalinstrumenter, der var velegnede især til den geografiske landmåling på slædeturene.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 7, 2001 BOULEVARDEN, AALBORG Aalborg Historiske Museum. Indsendt af Stig Bergmann Møller. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7740E Tømmer fra byudgravning I

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Nationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110.

Nationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110. Rådighedssum 2013 Kulturstyrelsen har bevilliget 12,7 mio. kr. til forskningsprojekter på de danske museer. Der er i år støttet projekter af meget forskellig karakter lige fra Naturhistorisk Museum i Århus

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra stabbur fra Gjervoldstad, Songdalen, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra stabbur fra Gjervoldstad, Songdalen, Vest-Agder fylke, Norge Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser Dendrokronologisk undersøgelse af prøver fra stabbur fra Gjervoldstad, Songdalen, Vest-Agder fylke, Norge foto:niels Bonde, 2009 af Niels Bonde NNU rapport

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere