Nybyggeri i gang. Nyhedsbrev fra ledelsen side 2. Bygningsændringer side 3. Efterårsnyt fra Skolebestyrelsen side 4

Transkript

1 Årgang 2004 / Nr. 1 Skoleblad igen - jubii ANS SKOLE - OKTOBER 2004 Skolenyt Så sandt som skrevet. Vi har gang i Skolenyt igen. Efter en pause på mere end et år, er det besluttet, at der skal være økonomi til 3-4 udgivelser pr. år. Vi lægger ud i nyt format: A-4. Som alle andre vil vi gerne ses, gerne lægges mærke til! Bladet vil forsøge en ny stil. Målet er, at bladet skal være lidt mere journalistisk præget. Indholdet er hver gang et nyhedsbrev fra ledelse og skolebestyrelse. Mindst én nyhed fremstår som en artikel. Derudover er der plads til kontor, skolevejledning, bibliotek, SSP, pedellen, elevråd, kantinen, EDB og ikke mindst personalenyt samt nyt fra klasserne. Vi håber stoffet bliver lidt mere fremadrettet end før, og derfor har vi i tankerne at lancere en temaartikel hver gang, sætte fokus på en aktivitet eller en klasse. Der er gået næsten to år uden en præsentation af Nybyggeri i gang af Ib Christensen Efterårsferien er forhåbentlig vel overstået. Regn, blæst og kortere dage har taget over. Samtidigt er skolens byggeprojekt for alvor gået i gang. Ombygningen giver mange forandringer i I dette nummer: Nyhedsbrev fra ledelsen side 2 Bygningsændringer side 3 Efterårsnyt fra Skolebestyrelsen side 4 Det pædagogiske servicecenter side 5 Skolen i Nørskovlund side 6 Personale info - de nye ansigter side 9 Kalender side 10 nyansatte. Dette nummer rummer derfor en hel del navne, fotos og en kort tekst om de ansatte. Muren faldt i 89 og 2004 Når Skolenyt går i trykken, er muren og cykelstativerne i den centrale skolegård revet ned for at give plads til nybyggeri. Derfor har vi valgt at krydre siderne med fotos fra muren, der blev udsmykket i 1983 af 4. kl og i 2002 af et valghold i billedkunst. skolens dagligdag også for de eksterne brugere. Skulle enkelte blive lettere frustreret over de gener byggeriet giver, så er det værd at fastholde at der er lys for enden af tunnelen. Vi glæder os! Nyt navn til Skolenyt? Vi har spekuleret på, om Skolenyt skal have nyt navn? Har du en idé, så skriv en seddel med dit navn, din klasse og dit forslag. Aflever til Ib Christensen inden 1. dec. Blandt forslagene trækker vi en vinder, der kan se frem til en ekstra julegave, medens en evt. navneændring kun finder sted, hvis navnet falder i god smag. Besøg ved Kronborg Slot. 9 A & B på lejrskole i København. En lejrskole giver oplevelser, der huskes hele livet. På skolens hjemmeside vil I kunne se billeder af, Punkter af særlig interesse: Elevernes undervisningsmiljø side 3 EDB nyt side 3 Ny uddannelsesportal side 4 Mobil og chat side 7 Lejrskole i København side 12 Venskab og udelukkelse side 13 Opfindelser på mellemtrinet side 13 Resultater fra motionsdag side 15

2 Nyhedsbrev fra ledelsen Skolens udearealer / legeplads Skolens legeområder har længe trængt til fornyelse. Vi har ikke manglet ideer, kun økonomiske muligheder for at realisere disse ideer. Skolens udbygningsprojekt har betydet, at vi nu skal nyindrette vores udeområder. I den forbindelse er vi modtagelig for gode ideer. Udgangspunktet for nyindretningen af skolens udeområder kan ses af nedenstående tegning. Vi forestiller os, at de angivne områder skal målrettes skolens forskellige afdelinger efter nedenstående plan, hvor numrene referer til cifrene på tegningen 1. Skolegård med skib (Centerklasse /indskolingsafdelingen) 2. Skolegård ved nybygning (Indskolingsafdelingen) 3. Område ved nybygningens gavl. (ikke legeareal) 4. Område ved Teglgade 26 (indskolingsafdelingen) 5. Område mellem nybygning og storrummet (Mellemtrinsafdelingen) 6. Område parallel med Lyngbakkevej (Mellemtrinsafdelingen) 7. Område mellem hal og fagfløj (Udskolingsafdelingen) 8. Den lukkede skolegård. (Udskolingsafdeling / mellemtrin) Skolens udbygningsprojekt har gjort, at vi nu SKAL nyindrette vores udeområder Se på tegningen, hvor du nu hører hjemme > Lektiecaféens åbningstider Vi har i år afsat nogle ressourcer til at hjælpe de elever, der ønsker hjælp, ro og trygge rammer omkring lektielæsningen. Vi kalder dette en HØRT - ELLER UHØRT Tænk dig - nu har jeg fred og ro til mine lektier, og jeg får dem lavet til hver dag lektiecafé: Det kræver ikke nogen officiel henvisning eller lignende at deltage i lektielæsning på biblioteket. Caféen er åben for alle, der ønsker hjælp til en stabil lektielæsning. Kommer der tilmelding fra forældre, og er der lavet aftale med en lærer, føres der protokol og der vil så være mødepligt. Hvem kan bruge lektiecaféen? Alle elever der: * gerne vil have hjælp til lektier * har vaskeligheder med fag * har vanskeligt ved selv at styre lektielæsningen * går i støttecenter * ønsker hjælp til at komme videre med en opgave eller et projekt * ønsker en uformel IT læring/vejledning Hvordan kommer man i lektiecaféen? Når: * eleven ønsker det * forældrene ønsker det * lærerne foreslår det Caféens åbningstider fra nu af og til jul * mandag 7. lektion * tirsdag 7 lektion Side 2 SKOLENYT

3 Bygningsændringer inkl. nyt nøgle- og sikkerhedssystem Af Niels Villumsen Ud over byggeri af den nye indskolingsafdeling, der er begyndt i efterårsferien, har der i sommerferien og efteråret været 2 større arbejder i gang på skolen. I sommerferien er alarmanlægget blevet udskiftet og udbygget på skolen, SFO og Center-SFO / Ungdomsklubben og i efterårsferien også på skolen i Nørskovlund. Det betyder, at vi har fået et mere moderne nøglesystem, der kan åbne de vigtigste døre elektronisk, samtidig med, at vi kan kode brikken/"nøglen" til kun at kunne benyttes i bestemte områder og på bestemte tidspunkter - og skulle "nøglen" forsvinde, kan dens funktion slettes elektronisk, så uautoriserede personer ikke kan få adgang. Samtidig med ændringen af Elevernes undervisningsmiljø af Ib Christensen Elevernes undervisningsmiljø er over det ganske land meget i fokus netop nu. Det hænger bl.a. sammen med, at folketinget har vedtaget en snart gammel lov (3 år) om elevernes undervisningsmiljø. Denne lov angiver, at eleverne skal inddrages i følgende områder: 1) skolens fysiske miljø 2) skolens æstetiske miljø 3) det psykiske undervisningsmiljø. På Ans skole har vi valgt at gribe det således an: Vedr. det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø: Klasselokaler: Klasselæreren går lokalet igennem sammen med EDB nyt nøglesystemet er flere lokaler og indgangsveje sikret med alarm, der har direkte forbindelse til vægtere og alarmcentral. Det er også nu muligt at kunne gå ind i systemet og se, hvem der har været i bygningerne i løbet af dagen. Kjellerup Byråd har udvalgt Ans skole som den første institution i kommunens opgradering af bygningssikkerheden. Pris: kr., hvoraf Ans skole skal dække de kr. over 3 år. Også udskiftning af vinduer I uge 41 og 42 er sydvindueme i Storrumsbygningen (fra 1974) og sydvindueme i Fagfløjen (l 980) blevet udskiftet. Det er ikke af storhed, disse vinduer udskiftes, da mange af dem var så rådne, at glasset var ved at falde ud af rammerne, når vinduerne skulle åbnes. De nye vinduespartier er hvide med eleverne. De laves en sammenfatning med angivelse af, hvad klassen selv tager sig af og hvilke problemer man ønsker løst af andre. Vedr. skolens faglokaler og øvrige fællesområder: Elevrådet vælger 2-3 repræsentanter, der sammen med skolens pedel og viceinspektør går disse områder igennem. Igen laves en kort opsummering af, hvilke opgaver eleverne (i samarbejde med lærerne) selv kan løse og hvilke der skal udbedres af andre. Der udarbejdes efterfølgende en samlet handleplan. plastrammer. Prisen for vinduerne inkl. opsætning er kr Indbrudstyve er overhovedet ikke velkomne Vedr. det psykiske undervisningsmiljø klasse inddrages af klasselæreren i evaluering og opstilling af nye mål for klassens sociale liv og undervisningsmiljø klasse: Eleverne udfylder et spørgeskema. Spørgeskemaet gøres op af klasselæreren, der efterfølgende bearbejder besvarelserne sammen med lærerteamet omkring klassen og klassens elever. Vi forventer at have afsluttet vort arbejde med undervisningsmiljøet inden påske. Jeg vil i et senere nummer af skolebladet Et nyt navn til Skolenyt? af Anders Jespersen og Frank Lund På Ans skole har vi nu snart i et år arbejdet med de nye maskiner; dvs. vi har 33 maskiner til elevbrug. Disse maskiner har de såkaldte USB-stik, og der kan derfor kobles både printere, scannere, kameraer o. lign til maskinerne. I denne sammenhæng kan det anbefales at man anskaffer sig en såkaldt memory stick, som er diskettens afløser. Den kan rumme meget mere information og er meget mere stabil end disketten. Det kunne være et oplagt opsparingsobjekt eller et julegaveønske. Det er specielt de ældste elever, der kan have gavn af den, da de ofte har opgaver, der inkluderer journalistiske opsætninger med billeder, som får filerne til at fylde ÅRGANG 2004 / NR. 1 ekstraordinært meget. At memory sticks varierer meget i pris skyldes især, at de findes med forskellig hukommelse fra 64MB til 1000MB. Det ser ud til, at skolen får flere EDBmaskiner næste år, idet kommunerne og staten har indgået en aftale om, at der gives et tilskud fra staten til nyindkøb af samme størrelse som kommunens budget dertil. Betingelsen er, at computerne skal være i 3. årgangs nærhed. I fremtiden skal elever ikke kun bære skoletasker, men også transportere elektronisk information på memory sticks Engelsk: school magazine Tysk: Schülerzeitung Spansk: revista escolar * * * * * * * * Finsk: koululehdet Fransk: journal d'élèves Italiensk: periodico scolastico Hollandsk: schoolkrant Portugisisk: Jornal escolar Svensk: skoltidning Gl. dansk: Tidsskrift Synes du, at Skolenyt skal have nyt navn? Hvis ja, så skriv dit forslag til Ib Christensen og aflever på kontoret inden 1. dec Side 3

4 Efterårsnyt fra skolebestyrelsen af Helen Nøhr Ans Skoles skoleblad har ligget stille i skoleåret 2003/2004. En beslutning vi tog i foråret 2003 i forbindelse med de kraftige timereduktioner, vi der blev udsat for. Det har dog været et stort ønske fra forældre, at vi tog bladet op til drøftelse igen, og derfor vil der igen udkomme et skoleblad på Ans Skole, 3-4 gange om året. Vi håber, det bliver et interessant og informativt blad for såvel elever, forældre og personale på skolen. Vi vil forsøge at lave et indhold, der både dækker "hvad er der sket", men også "hvad skal der ske", ligesom aktuelle temaer kan tages op til debat. Vi vil også gerne opfordre forældre til at komme med input til bladene. Skolebestyrelsen Efter valget til skolebestyrelsen i foråret 2004, trådte den nye bestyrelse til pr Den består af følgende: Forældrevalgte Lise T. Munk Hans P. Laustsen Kirsten Jacobsen Janne G. Hansen Helle Würtz Jes Madsen (næstformand) Helen L. Nøhr (formand) Personalerepræsentanter Kirsten Nielsen Bo Georgi Elevrådsrepræsentanter Anni Andersen Tina Mølgaard Efter sommerferien ønskede Kirsten Jacobsen at udtræde af bestyrelsen på grund af stort arbejdspres. I stedet er l. suppleant Lisbeth Andersen nu med i bestyrelsen. Kantine Kantinen er som bekendt fra dette skoleårs start ændret til en skolebod. Årsagen er, som tidligere nævnt, at vi ønskede at reducere lærernes og elevernes tidsforbrug til kantinedriften. Mange forældre ønsker imidlertid, at der bliver mulighed for, at eleverne kan købe et mere solidt måltid mad, end det der i dag er mulighed for i skoleboden. Vi arbejder derfor p.t. på en form for outsourcing af denne del af kantinedriften. Forstået således, at 6. kl. stadig skal drive en skolebod, men ønsker man yderligere mad, vil det ikke være vore elever og lærere der står for dette. Vi prioriterer i skolebestyrelsen stadig det at undervise højere end det at drive kantine. Kommende arbejdsopgaver I dette skoleår har vi i skolebestyrelsen vægtet at sætte fokus på bl.a.: * nye legepladser/udendørsarealer på skolen. * nyt koncept for kantinen. * hvorledes skolen får det optimale ud af holdtildelingsressourcerne. * sårbare unge. * skolens værdigrundlag, herunder læringsstile, inddraget som en naturlig del af hverdagen. Derudover er der de faste opgaver med løbende revision af principper, godkendelse af budgetter, evaluering Skolevejledning - Ny uddannelsesportal på nettet af Elin Haugaard. Danmark og dermed folkeskolen - har fået en vejledningsreform, som netop er trådt i kraft. Essensen af reformen er mere vejledning til unge med særlige behov og mindre til dem, der kan klare sig selv. Dette stiller store krav til forældre om at sætte sig ind i uddannelsessystemet, så man kan give sine børn en kvalificeret hjælp. Derfor har undervisningsministeriet investeret i en helt ny vejledningsportal: eller blot som på nettet er tilgængelig for alle. Her kan man søge alle de oplysninger, som man har brug for vedr. uddannelse og erhverv. De ældste klasser på skolen er orienteret om denne mulighed. Uddanelsesguiden skal efterhånden afløse programmet Maxidue, som skolens ældste elever har brugt i mange år. Med den nye uddannelsesportal kan man nu sidde hjemme og finde de oplysninger, man har brug for. Det gælder også forældrene, som således kan holde sig orienteret og vejlede den unge. Fremgangsmåde: 1. Hvis du skal i praktik. Eleven skal ud i praktik i et eller flere fag. Gå ind under UG.dk. Find oplysninger både om uddannelse og erhverv i praktikfagene. Man skal bruge både indgangen uddannelse og erhverv. 2. Hvis du vil finde ud af noget, der passer til dig. Brug indgangen Min baggrund og Mini guiden. Forsøg nu ud fra denne at spore dig/jer frem til, hvilke uddannelser/erhverv, der interessere eleven. 3. Hvilke muligheder er der i udlandet? Gå ind under indgangen Internationalt og find ud af, om der er mulighed for at tage noget af uddannelsen i udlandet, eller om man har mulighed for at arbejde der. At skrive er en måde at tale til ingen og alle på - og ovenikøbet på samme tid 4. Det er vigtigt både for forældre og elev at bruge en del tid med portalen for at lære dens store muligheder at kende. Forældre er altid velkomne til at kontakte Elin Haugaard vedr. uddannelse / erhverv i skoletiden: / privat 86 Side 4 SKOLENYT

5 Skolebiblioteket - Det pædagogiske servicecenter - PSC af Vibeke Volder og Hanne Nilsson Teamet på det pædagogiske servicecenter i daglig tale kaldet skolebiblioteket består af 2 skolebibliotekarer Hanne Nilsson og Vibeke Volder samt skolens ITvejleder Anders Jespersen. Udover at forestå de almindelige skolebiblioteksfunktioner har vi som noget nyt fra skoleårets begyndelse åbnet en lektiecafe`, som er åben 3 timer ugentlig. Cafeen er et sted, hvor eleverne uden for skoletiden kan få dækket deres forskellige behov for støtte til faglig fordybelse, til lektier, til træning, til projektbehandling og til uformel IT-læring. Eleverne kan komme spontant eller efter aftale mellem elev-forældre og lærer. Hvis det sidste er tilfældet, vil vi på PSC føre en protokol over elevens fremmøde. Lige nu står vi overfor en ny og spændende udfordring, idet PSC er en del af skolens byggeprojekt. I løbet af forholdsvis kort tid vi PSC blive midlertidig flyttet til skolen kantine, og der vil vi holde til, indtil vi kan rykke ind i nye omgivelser. Vore forventninger til de nye lokaler er høje. Udover at rumme bogsamlingen er det planen, at det nye PSC skal rumme bl.a. et pædagogisk værksted for eleverne samt flere IT-arbejdspladser. Det har desuden været en del af vores praksis at udstille forskellige elevarbejder. Lige nu har vi en udstilling om 9. klassernes lejrskole i København samt malerier lavet af Cs-klassen med udgangspunkt /inspiration i kunstneren Jørgen Nash s værker. Efter efterårsferien vil væggene være prydet af kunstværker, som Ck-klassen har lavet som afslutning på et emne om Danske løvtræer. Der males på livet løs til Ckklassens udstilling. tv. Kirsten Nielsen. Præsentation af skolens pedel Henning Poulsen, 57 år. Gift med Inge- Lise i 31 år. Hun er lærer på Vellev Skole og har været ansat ved Hvorslev Kommune som lærer siden Vi har 2 børn. Lars er automekaniker og gift med Linda, som er farveritekniker. Tove er nyuddannet ergoterapeut. Vi har et lille landbrug på 6 ha. i Vejerslev. Jorden har de sidste 10 år været bortforpagtet og staldene er efterhånden også tømt for dyr. Tilbage er 3 høns og en del katte. Jeg er født på en lille ejendom i Thyrsting og af den generation, som kun gik i skole hver anden dag, i hvert fald når vi boede i en landkommune. Jeg startede i skolen den dag H.C.Andersen kunne være blevet 150 år. Efter 7. klasse kom jeg ud at tjene på en gård. Jeg flyttede hjemmefra 2 mdr., før jeg blev 15 år. I 14 år arbejdede jeg som landbrugsmedhjælper og fodermester kun afbrudt af landbrugskoleophold. I 1976 fik jeg første gang store problemer med min ryg og blev frarådet at fortsætte som fodermester. Jeg tog så uddannelsen som Landbrugstekniker på regnskabslinien og arbejdede så som regnskabsfører og skatterådgiver for landmænd fra begyndelsen af 1978 til slutningen af Godt 10 gode år havde jeg som Metalarbejder. Til tider lidt stressende, men meget spændende. I 1987 lykkedes det for vore politikerne at ødelægge den danske skattelov så meget, at valgte noget andet at bruge mit liv på. Jeg søgte og fik stillingen som pedelmedhjælper på Tungelundskolen i Thorsø fra 1. Januar 1989 med alt udenfor som ansvarsområde samt afløser for pedellen, når han var fraværende. Et meget spændende job, som jeg var glad for. Da stillingen som pedel på Ans Skole blev ledig, kunne jeg se en spændende udfordring i det. Jeg er jo nok i mit efterår på arbejdsmarkedet, så skulle jeg prøve andet skulle det være nu. Jeg søgte stillingen og fik den i anden ombæring. Nu har jeg så været pedel her i godt et år. Jeg synes stadig det er meget spændende, der er en god ånd på Ans Skole, og jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde. Med mit jobskifte i 1989 fik jeg overskud til at dyrke min fritidsinteresse lidt mere. Fra 1967 til 1995 har jeg været aktiv Røde Kors samarit og været på mange spændende samarittervagter ved bl.a. sportsstævner, hærvejsmarch m.m. Jeg stoppede som samarit i 1995, da min ryg ikke rigtig ville det samme, som jeg ville. Siden 1983 har jeg været instruktør i førstehjælp for Dansk Røde Kors og underviser stadig under aftenskolen i min fritid. Jeg er afdelingsformand for Dansk Røde Kors, Hvorslev afdeling, på 15. år. En anden fritidsinteresse er folkedans, som Inge-Lise og jeg sammen har dyrket siden Det er en meget sund og sjov måde at motionere på. Det er ikke Vidste du, at Røde Kors bliver sponsor for det danske kvindelandshold i håndbold fra januar 2005 ÅRGANG 2004 / NR. 1 Side 5

6 Skolen i Nørskovlund - år 3 af Ib Andersen - afdelingsleder Nu er vi snart 3 mdr. henne i det 3. år med specialafdelingen i Nørskovlund. Der er sket mange spændende ting herude. Eleverne Vi har nu 20 elever fra den sydligste halvdel af Viborg Amt. Alle elever er diagnosticeret inden for det autistiske spektrum, hvilket betyder, at der er tale om børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det er samtidig vigtigt at indse, at der er tale om børn med forskelligartede resurser og kompetencer, som skal udnyttes og udvikles på bedste måde. Det er nogle dejlige børn og en spændende opgave. 16 af eleverne benytter Blækspruttens special-sfo dels før skoletid, dels efter. De har til huse i 3 lokaler og med mulighed for at benytte legeplads, gymnastiksal og værkstedslokale. Personale Til skolen har vi i år fået normering efter tildelingsformlen for specialskoler i Viborg amt. Personaletildelingen er blevet fordelt til: * 9,5 lærer / børnehaveklasselærerstillinger * 0,4 afdelingsleder * 0,5 skolepædagogstilling Vi har således til hverdag 2 børnehaveklasselærere, 9 lærere og 2 pædagoger, der arbejder i de 4 grupper, som eleverne er delt op i. Desuden har vi jævnlig kontakt med amtets autismekonsulent, der er tilknyttet som vores psykolog. Forældrene I SFO en er ansat 5 pædagoger, der arbejder med børnene i 2 grupper. Pædagogerne har etableret samarbejde med lærerne og med de pædagoger, der arbejder i Blækspruttens alm. SFO og børnehave. Som noget helt nyt har forældrene dannet et forældreråd, som i første omgang samarbejder med afdelingslederen om at beskrive de muligheder for dialog, indflydelse og hjælp, der kan være behov for/ønske om. Der er pt. idéer om forskellige kurser eller møder, derimellem en pårørendedag, som retter sig mod alle andre pårørende end netop forældrene. Det bliver spændende at få denne del af forældresamarbejdet til at fungere. Lokalerne Netop i disse dage er håndværkerne ved at lægge sidste hånd på den seneste renoveringsrunde. I sommerferien blev 3 klasselokaler gjort klar, og 2 pavilloner blev opstillet (her har vores fælles værkstedslokale fundet plads). I efterårsferien blev arbejdet fortsat med indretning af kontor i aulaen, rengøringsdepot på øverste gang, alarmsystem i hele bygningen, installering af varmt vand i forbindelse med klasselokalerne og opsætning af trådløse pc-forbindelser i lokalerne. Når håndværkerne er færdige kan en mindre rokering finde sted, så der bliver et lille personalerum i forbindelse med pædagogisk værksted, køkken og fælles møderum. Pædagogik Med ovenstående som forudsætning bliver der arbejdet i skolen og i SFO en med udgangspunkt i det enkelte barn. Der er ikke tale om at vi anvender én bestemt pædagogisk metode. Lærernes og pædagogernes opgave er - i tæt samarbejde med hinanden, med vores psykolog og med forældrene at finde de metoder og de udviklingsområder, der passer til det enkelte barn. Det går stærkt Indtil nu er meget gået meget hurtigt i Side 6 SKOLENYT

7 Tema: Mobil og chat af Laura Lund, 7. kl gæsteskribent Der er mange unge, nu til dags, der sms er eller chatter. Mange bruger også sms/chatsprog. Sproget er lavet sådan, at det er nemt og hurtigt at skrive. Nogle kan bedst lide at sms e eller chatte i stedet for at snakke ansigt til ansigt, fordi de føler, at de bedre kan få sagt deres mening, når de skriver. Nedenfor er der nogle ord, der hyppigt bliver brugt blandt unge mennesker. Der er inddelt efter sms/chatsprog gammel dansk J = jeg Joi = jeg R = er D = det T = til Å = og Moi = mig Doi = dig Mæ = med Hr = her Dr = der Laur = laver Kedr = keder *Ss* = smiler sødt *Gs* = griner sødt Komr = kommer Samn = sammen Føsda = fødselsdag Selføli = selvføgelig Zmåkk = smukke Sårn = sådan Mange skriver også skiftevis med store og små bogstaver (fx HeJ hvad laver du? ) Til sidst ligner det et helt andet sprog (volapyk). Sms-/chatsprog bruger man ikke, når man står ansigt til ansigt (det ville også være lidt mærkeligt, hvis man lige pludselig råbte *Gs* i stedet for at grine)! Unge er også begyndt at skrive z i stedet for s (fx: Zez = Ses. ) Det kan nogle gange være en fordel at have en mobiltelefon. Fx hvis man er et sted, hvor der tilfældigvis ikke skulle være en telefoin i nærheden. Så har man jo mobiltelefonen. Der er også ulemper ved at have en mobil telefon, fx hvis man ringer eller sms er meget, så kan man hurtigt få brugt mange penge. Flere unge her på skolen bruger mere end 200 kr om måneden. Det er helt vildt meget. De fleste har forældre til at betale, men storforbrugerne må ofte selv betale. Og så er det jo godt at have et arbejde. Hva komr du ik li hr ovr p freda? Dr r fest!"...> bib bib < >bib bib< sms'en er modtaget! Johanne Fyhn, 8. kl gæsteskribent Lyden af en modtaget sms er dagligdag i vores liv. Vi er ved at blive afhængige af mobilen og den konstante kontakt til omverden. At skrive en kortfattet besked med de relevante oplysninger er barnemad for os i dag. Det skal gå hurtigt, nemt og helst ikke koste for meget. Derfor er mobilen den ultimative løsning. Med den kan man have kontakt til en, der bor flere tusinde km væk eller bare skrive med en af vennerne, der sidder få meter fra en, om hvad der sker i øjeblikket. Det er vigtigt at vide ALT, hvad der sker i nu et...eller er det? Er mobilen ikke ved at overtage face-to-face samtalerne? Og er det nu klogt? Man kan spørge sig selv om, hvor udviklingen vil ende, og hvad konsekvenserne vil være..? Man kan argumentere for at face-to-face samtaler er bedre end sms?? Den personlige direkte kontakt er meget værdifulde. Her kan man udtrykke sig med ord, fagter, følelser. Man kan gratis - uddybe og fortælle mere end de 200 ord, som vel er sms-sprogets ordforråd. ÅRGANG 2004 / NR. 1 Til gengæld kan det være svært at få sagt lige det, man vil, når det står en og kigger en i øjnene, og man ser reaktionen straks! På mobilen kan man fyre hurtige ord af, både af de grove og de mindre pæne, men man kan også skrive hurtige og nyttige beskedder. Det er straks sværere i den direkte kontakt at få sagt, at man egentlig ikke gider gå med til festen på fredag, da der er en sjovere fest et andet sted! Men det bliver også sværere og sværere, efterhånden som vi vænner os til sms'eme, hvor vi ikke behøver at stå i den svære situation direkte. Face to face kan være svært engang imellem, men til gengæld kan man udveksle meninger i et større omfang og snakke om mere fortrolige ting. Man kan diskutere alt mellem himmel og jord. Og man kan udtrykke sine meninger meget klart! Efter en sådan snak ender man tit med at kende personen lige en lille smule bedre. Har du lyst til at skrive en artikel til næste skoleblad om et tema eller emne, de optager dig eller skolen, så skriv til redaktionen Skolenyt. Artiklen kan afleveres hos Ib Sms og er sædvanligvis ikke stedet, hvor man diskuterer dybsindigt eller forklarer svære ting, fordi en sms er kortfattet. Dog er lidt mere uddybende! Men hvad sker der med os i dag, hvor vi snakker mindre og mindre med hinanden om fortrolige ting (face to face), og alligevel vil vi stadig være mere og mere up to date med alting. Kan vi klare det? Eller må vi "slow down" og indskrænke os, fordi vi har så travl med sms er, computerspil og netsurfing. Jaa...det kan man jo tænke over. Der er ingen tvivl om, at mobiltelefonen er en nyttigt ting, men den er med til at ændre os på godt og ondt. Hvad sker der med sproget med alle de nye sms stavemåder? Hvad sker der i vort danske sprog med de rigtige stavemåder. Hvad sker der med os, når vi bruger flere og flere og flere fremmede ord i det danske sprog. Kan vi klare vore skriftlige prøver? Hvad sker der i vores tænkning, for sms beskedder er jo egentlig ret navlebeskuende? Vil fremtidens unge overhovedet se nyheder på TV og læse avis. Vil vi kun være up to date i smsverdenen eller er vi også Side 7 up

8 Personaleinfo - om nogle af de nye ansigter i Nørskovlund og Ans Jeg hedder Bjørn Ringgaard, og jeg bor i Illerhuse. Igennem de sidste 10 år har jeg været lærer på Hald Ege Efterskole. Når jeg har søgt tilbage til Ans Skole, er det især, fordi jeg har lyst til igen at være lærer i det lokalsamfund, jeg bor i. Jeg underviser især i musik og matematik. Når jeg har fri, er min største interesse også musikken. For eksempel spiller jeg i det lokale band, Modvind, og jeg er med til at arrangere kurser for andre musiklærere i vores faglige forening. Desuden er jeg med i bestyrelsen for vores musikforening, Polyfon, hvor vi arrangerer koncerter i Ans og omegn. Privat er jeg gift med Kirsten, der er pædagogisk konsulent i Karup, og vi har en voksen søn, der er lokomotivfører. Og så har vi fået et barnebarn i januar.. Sarah Kudahl er født og opvokset i Kjellerup. Efter nogle år udenbys og udenlands er jeg vendt tilbage til byen. Her har jeg købt hus med min kæreste, Lars. Han er i øvrigt efter den 9. oktober 2004 ikke længere min kæreste, men er blevet min mand, da vi netop den dag havde en aftale i Hørup Kirke. Jeg har de sidste 2 år arbejdet på en stor skole i Skive, hvor jeg har undervist i mange forskellige fag på mellemtrinnet og i overbygningen. Nu er jeg så blevet ansat på Ans skole, klasselærer i 4.b, og udover det har jeg også en del timer i 2.a, hvor jeg bl.a. underviser i matematik.. Det er jeg super glad for, og det er uden tvivl nogle herlige børn, vi har her på skolen. Catharina Gjørup Olesen. Jeg er en ung dame først i 30`erne og gift med Torben, der er lokomotivfører ved Arriva Tog A/S. Sammen har vi tre børn: Majken, Gustav og Oscar. Vi er flyttet til Silkeborg, hvor vi har købt hus. Derfor meldte det sig naturligvis også et spørgsmål om at få et job i nærheden af den nye bopæl. Siden august har jeg været på Ans skole (eller Skolen, som der står på skiltet!), og det er jeg meget glad for. Jeg underviser i bl.a. dansk, tysk & billedkunst. Min uddannelse har jeg fra Haderslev Statsseminarium, hvorfra jeg blev færdig i Hvad angår mine hobbies tja, udover familie, venner og haven fornøjer det mig gevaldigt at se actionfilm (- gerne på tysk!!! ). Conni Wiborg Pedersen, 43 - gift og har 2 drenge. Jakob på 12, som går i Ans skole og Mikkel på 6 år, som går på skolen i Nørskovlund. Jeg er uddannet socialpædagog på Ikast Seminarium, og arbejdede i mange år indenfor specialområdet med både børn og voksne. Inden jeg startede på Ans skole, har jeg arbejdet i 11 år som souschef i børnehaven Blæksprutten, hvor af de sidste 5 år, var med fokus på førskolebørnene. Det er dejligt nu at kunne få mulighed for, at være med i det videre forløb som børnehaveklasseleder for 0.A. Morten Haa Johansen, 28 år. Jeg er ny lærer på Ans Skole. Ikke alene er jeg ny på skolen, jeg er også nyuddannet fra Silkeborg Seminarium med liniefagene matematik, natur/ teknik, hjemkundskab og biologi. Foruden mine liniefag underviser jeg også i historie, geografi, idræt og fysik, så jeg har nok at se til. Når jeg ikke lige beskæftiger mig med skolen, så kan jeg godt lide at være ude i naturen (helst den danske), at se gode film (de bedste set for nylig er Brødre og Terkel i knibe ), at gå på restaurant (tre retter for 100 kr. er min livret), at spille billard (se foto), at lytte til musik (Nephew er det, der bliver hørt mest for tiden), at spille rollespil (AD&D er det bedste) samt at være sammen med familien og venner. Det meste af dette gør jeg med min kæreste, som jeg også bor med i en Side 8 SKOLENYT Jeg er Jette Patschneider ansat pr og arbejder på Nørskovlund Skole. Her underviser jeg primært Æ-gruppen i dansk og Y-gruppen i idræt. Fagligt har jeg næsten udelukkende tidligere beskæftiget mig med specialelever under Århus Amts regi, men de sidste to år, før jeg startede på Nørskovlund, har jeg været i Folkeskolen. Jeg er gift med Lars Peter, vi bor i Sejs ved Silkeborg, og vi har tre børn sammen på 12, 9 og 7 år. Når jeg ikke arbejder, vasker tøj, køber ind, smører 7 madpakker (hver dag), laver mad og gør rent og er fungerende administrerende direktør i familiens store maylandkalender, så holder jeg meget af at rejse med min familie - allerhelst til steder, hvor der er ro. Mit ubetinget bedste feriested i Danmark er Skagen, hvor jeg både nyder naturen og den danske kunst. Ellers holder jeg meget af roen på et norsk fjeld - både med vandrerstøvler og ski (altså ikke på samme tid). Men ture lidt længere væk fra Danmark er heller ikke at foragte. Jeg er vild med æblekage med flødeskum og rejemadder med mayonnaise. Jeg hader at lave selvangivelse og forstår ikke vitser, og min mand synes sikkert, jeg kører for hurtigt Navn: Inge Hovgaard Stilling: Ny lærer i centerklassen på Ans skole Bopæl: Den gamle stationscafé på Lemming Brovej i Lemming. Børn: To styks - snart voksne - den ene computerfreak og den anden fodboldspiller. Bil: En Peugeut 306. Fritidsdrømme: At sejle på Kattegat i vores dejlige sejlbåd, arbejde i min køkkenhave, og er der mere tid, kan vi altid sætte vores gamle hus i stand Fortid: Lærer på Højmarkskolen i Silkeborg og på Vinderslev skole. < Hvem mon skal være vores lærer Jeg hedder Rikke Rold Nielsen og er 27 år. Jeg er uddannet pædagog fra Viborg seminarium og afsluttede uddannelsen i juni Jeg bor i hus i Voldby ved Hammel, sammen med min kæreste gennem ni år. Jeg blev ansat i Fritten d. 26 juli på 30 timer, og er meget glad for at arbejde i Fritten. Jeg interesserer mig meget for sport og musik, og vi har de sidste to år brugt meget tid på renovation af vores hus. Vi har endnu ikke børn, men har det dog som fremtidsplan :)