ODS træk af en historisk ordbogs historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ODS træk af en historisk ordbogs historie"

Transkript

1 25 Henrik Andersson ODS træk af en historisk ordbogs historie The 28-volume historical Ordbog over det danske Sprog (ODS, Dictionary of the Danish Language), by far the most comprehensive dictionary of the Danish language, was initiated c by Verner Dahlerup and published by Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL, Society for Danish Language and Literature). In 1907, Dahlerup presented his principles for the new dictionary in the periodical Danske Studier (Studies in Danish). From his article it appears that ODS was conceived on a much smaller scale than it proved to be after Dahlerup handed over his project to DSL in The paper explains to what extent DSL did or did not realize the 1907-principles as to entry structure, definitions, etymology, word usage, foreign words etc. 1. Indledning Den 20. oktober 2005 udkom det femte og sidste af supplementsbindene til Ordbog over det danske Sprog, ODS. Hermed kunne man endelig sige, at værket var afsluttet, for strengt taget havde ODS været over 100 år undervejs, fra grundlæggeren Verner Dahlerup skrev den første seddel 1. august 1901, til sidste supplementsbind kom på gaden. Jeg vil i det følgende give et indtryk af, hvordan ODS oprindelig var tænkt, da værket blev grundlagt, og hvordan det faktisk blev. Jeg vil komme ind på, hvordan værket i konceptionsfasen og forskellige stadier af redigeringen har stillet sig til nogle af leksikografiens grundproblemer som: principper for valg af opslagsord, beskrivelse af sproghistoriske forhold, sprogbrugsmarkering og udformning af definitioner. Jeg vil langtfra behandle alle de emner, der kunne have interesse, men alligevel så mange, at behandlingen kun kan blive ret overfladisk. Fremstillingen indeholder ikke meget nyt; det meste kan læses i de fremstillinger, der er nævnt i litteraturlisten, og kan derfor være kendt af mange danskere i forvejen. Ikke desto mindre håber jeg, at artiklen især for nordiske leksikografer uden for Danmark vil have berettigelse som samlet fremstilling af et langt, omsider afsluttet forløb. LexicoNordica

2 26 2. ODS historie 2.1. Forudsætningerne ODS blev grundlagt ca af Verner Dahlerup, den senere professor i dansk sprog ved Københavns Universitet. Det, der satte ham i gang, var, at han havde konstateret store mangler i det, der dengang var standardordbogen i Danmark, Molbechs Ordbog 1 2, 2. udgave Dahlerup var inspireret af de store nationalordbogsprojekter i Sverige, Tyskland, England og Holland, men han havde tænkt sig, at afløseren for Molbech skulle være betydelig mere beskeden i omfang end de udenlandske forbilleder. I begyndelsen forestillede han sig en dobbelt Molbech, senere en ordbog på 8 12 bind, men ikke mere. I årene mellem 1900 og 1. verdenskrigs udbrud arbejdede Dahlerup dels med at tilvejebringe en seddelsamling til brug for den kommende ordbog, dels med udformning af redaktionsprincipper, dels med udgivelsen af et prøvehæfte. Samlingen voksede så meget, at han havde mellem en kvart og en halv million sedler i 1915, en imponerende indsats af én redaktør og et par medhjælpere. Dahlerup udgav i 1909 et prøvehæfte med det alfabetiske interval A Aarefistel. Prøvehæftet blev distribueret privat, så det er ikke så nemt at få fat i i dag. Det blev i øvrigt godt modtaget Dahlerups plan Verner Dahlerup offentliggjorde i 1907, to år før udgivelsen af prøvehæftet, en artikel i tidsskriftet Danske Studier, hvor han præsenterede de overordnede principper for den ordbog, han var begyndt på. Her forklarede han, på hvilke punkter den nye ordbog skulle adskille sig fra Molbechs, og i hvilke henseender Molbech kunne tjene som forbillede. Dahlerup mente, at den overordnede plan for Molbechs ordbog var værd at efterligne. Han erklærer: Jeg vil ligesom han [: Molbech] indskrænke ordbogen til et sådant omfang, at den i hovedsagen kan blive én mands værk og kan gøres færdig i løbet af en forholdsvis kort tid, altså ikke over en halv snes år fra trykningens begyndelse. (Dahlerup 1907:66) Ak ja. Planen var altså i begyndelsen, at den skulle være omtrent dobbelt så stor som Molbechs, men langt mindre end SAOB, Oxforderordbogen, Grimm og den hollandske ordbog. Den kommende ordbog

3 27 skulle renoncere på fuldstændighed til fordel for ensartethed, overskuelighed og gevinsten ved en hurtig produktionstid. Dahlerup kom i 1907 med en forudsigelse, der skulle vise sig at blive alt for sand. For tre af de kæmpemæssige europæiske ordbøger, den svenske, den tyske og den hollandske, vil det gå sådan, at der vil gå flere menneskealdre med til deres udgivelse, og da sproget selvfølgelig vil forandre sig i løbet af så lang tid, vil de, inden de bliver færdige, være ufuldstændige, netop på grund af deres stræben efter absolut fuldstændighed. Ikke blot fuldstændigheden, men også ensartetheden lider ved langsom udgivelsesmåde; videnskaben gør så raske fremskridt, at selv det fra begyndelsen af bedst ledede ordbogsforetagende må blive forældet for de første binds vedkommende, når slutningen lader vente på sig i et par menneskealdre. (Dahlerup 1907:67) Verner Dahlerups prognose er ud over sund fornuft grundet på dystre erfaringer inden for dansk ordbogshistorie. Første bind af Videnskabernes Selskabs Ordbog udkom som tangforløsning i 1793, ottende og sidste bind udkom 1905, altså kun et par år før Dahlerups præsentationsartikel, og den blev et uhyre ujævnt værk. Har Molbechs ordbog sin styrke i dens overordnede rammer, finder Dahlerup, at der er meget at kritisere i detaljen. Der er først og fremmest det vigtige spørgsmål: Hvilke ord skal med og hvilke ikke? Molbechs ordbog fulgte akademiprincippet, hvorimod Dahlerups skal være deskriptiv. Molbech forviste ifølge Dahlerup alt hvad der smager af dialekt, lav talebrug, unational og ukorrekt sprogbrug (Dahlerup 1907:68). Eller set fra Molbechs side: Selv den hyppigste Brug af et nydannet Ord, især i Talesproget, giver det ingen Auctoritet, og beviser intet for dets Brugbarhed i den rene Tale og gode Stiil, eller for dets Optagelighed i en Ordbog, saalænge det støder et for Sprogbrugen dannet Øre og den finere Sprogsands. (Molbech 1859:viii) Blandt Molbechs egne eksempler på sådanne ord er geburtsdag og fødselsdag. På Molbechs tid var geburtsdag det almindelige; ordet fødselsdag har vel nærmest virket affekteret dengang, i hvert fald i talesprog. Alligevel optog Molbech det usædvanlige ord fødselsdag og udelod geburtsdag. Resultatet kan man se i ODS artikel om Geburtsdag : efter midten af 19. aarh. fortrængt af Fødselsdag (ODS VI sp. 732 l. 15f.) og tilsvarende i artiklen Fødselsdag, der har nogle herlige citater, der dokumenterer magtkampen mellem de to ord, dels fra Nicolai Holms Glade Aar (1915): Geburtsdag.. holdt vi i Hjemmet, lige til jeg blev

4 28 Student (: 1861) (ODS VI sp. 379 l. 5ff.), dels fra Oehlenschläger: Det er min Geburts-- min Fødselsdag, vilde jeg sige (ODS VI sp. 379 l. 23f.). Kom så ikke og sig, at normative indgreb i sproget ikke kan have effekt! Det er Molbech, vi kan takke (eller klandre) for, at geburtsdag blev udkonkurreret af fødselsdag i dansk. Molbechs ordbog havde først og fremmest et pædagogisk (vejledende) formål, hvor Dahlerups overordnet er historisk: Mit hovedformål er at give et videnskabeligt og praktisk hjælpemiddel til forståelse af sproget i de sidste 200 år, fra Holberg til vore Dage.. jeg kan ikke først og fremmest spørge: bør det og det ord bruges?, men: bruges det, eller har det været brugt?; hvis dette er tilfældet, optager jeg ordet, for så vidt hensynet til bogens omfang tillader det. (Dahlerup 1907:71) Dahlerup vil have faste tidsgrænser i sprogbeskrivelsen, i modsætning til Molbech, hvis ordbog omhandler det danske sprog efter den nuværende sprogbrug, som det vagt hedder. Han vil inden for visse grænser medtage flere dialektord og flere fremmedord. Kunstigt dannede neologismer medtages, hvis de har været brugt i autentisk sprog, mens der ses bort fra sådanne, der kun har været foreslået uden at slå an. Dahlerup vil ikke udelukke ord, bare fordi de tilhører et bestemt ikkeneutralt stilleje (fx poetisk sprog, folkeligt sprog). Et er, hvilke ord der skulle med i Dahlerups ordbog, noget andet, hvad der skulle oplyses om de udvalgte ord. Dahlerup fandt, at Molbechs ordbog dels manglede visse ord, dels havde for mange ligegyldige oplysninger om nogle de ord, der blev taget med. Mange af definitionerne var efter Dahlerups mening overflødige og intetsigende, fx bjørn: et hos os fremmedt Pattedyr, som lever paa Bierge og i lidet beboede Lande ; løvejagt: Jagt efter Løver. Som Dahlerup skriver: Ved han [: han, der bruger en større modersmålsordbog] ikke i forvejen, hvad en bjørn er, skal han ikke blive klogere ved Molbechs forklaring (Dahlerup 1907:75). I stedet for ævlende eller intetsigende betydningsforklaringer er ordbogens bruger efter Dahlerups mening bedre oplyst med et godt citat. Ved sjældnere ord ville Dahlerup foretrække en lille illustration frem for en omstændelig betydningsforklaring, hvad der praktiseres i prøvehæftet fra De ord, der medtages, skal beskrives langt mere fyldestgørende end hos Molbech, med angivelse af overførte betydninger og faste vendinger. Rækkefølgen af betydninger hos Molbech er kritisabel. Enten er den tilfældig, eller også kommer den almindeligste først. Her vil Dahlerup følge et andet princip: Først når man som udgangspunkt tager

5 29 ordets ældste betydning, vil man kunne vise, hvorledes dets senere betydninger historisk og logisk ( semasiologisk ) forholder sig til hverandre. (Dahlerup 1907:76 77). De forskellige betydningers alder skal belyses med citater og andre tidsbestemmelser, og ordene skal forsynes med etymologiske oplysninger for at vise deres slægtskabsforhold til fremmede sprog, men: den egentlige forhistoriske etymologi [kan] i reglen forbigås, da den som oftest ikke viser noget om ordenes betydninger i dansk. Jeg indlader mig altså ikke på at undersøge, hvad ord som fader og datter har betydet i det indoeuropæiske grundsprog. (Dahlerup 1907:77) Den nye ordbog skulle i modsætning til Molbechs give mere detaljerede oplysninger om ordenes geografiske udbredelse og angivelse af, om ordene først og fremmest tilhører talesproget eller skriftsproget. Dette er i hovedtræk de tanker, ODS grundlægger gjorde sig om ordbogens principper Projektet overtages af DSL Dahlerup indså efterhånden, at opgaven med den nye ordbog langt oversteg én mands kræfter, så i 1915 overlod han til Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der var blevet stiftet 4 år tidligere, at virkeliggøre ideen. Hermed kom der skred i tingene, og ordbogens plan blev på væsentlige punkter omdefineret. I stedet for Dahlerups 8 12 bind blev omfanget nu beregnet til bind, og arbejdet skulle udføres af et team af redaktører, ikke som Dahlerup havde tænkt og Molbech faktisk havde præsteret det, af én enkelt redaktør. DSL s daværende formand, Lis Jacobsen, var en intiativrig dame. Som datter af nationalbankdirektør Marcus Rubin havde hun gode kontakter til tidens politikere og indflydelsesrige personer i det frisindede borgerskab (heriblandt finansministeren (Edvard Brandes), Gyldendals direktør og formanden for Carlsbergfondet), så hun fik en aftale i stand om finansiering og udgivelse af projektet. Sammen med projektets faglige leder, Harald Juul- Jensen, udarbejdede hun et sæt detaljerede redaktionsregler, der blev trykt I DSL s regi udkom 1. bind 1919 (et halvbind var udkommet året før, så nogle regner ODS historie fra 1918). Det var næsten helt redigeret af Juul-Jensen; der dannede sig nemlig hurtigt den fordeling af projektledelsen, at Lis Jacobsen tog sig af ordbogens administration og kontakt til offentligheden samt arbejdets organisation, mens Juul-Jensen

6 30 tog sig af det faglige arbejde. Der er stadig folk, der kender ODS som Lis Jacobsens ordbog, men hendes indsats, som ikke skal forklejnes, er i virkeligheden såre beskeden målt i spalter. Hun redigerede intervallet Di Dims, ca. 35 spalter, herefter trak hun sig tilbage fra redigeringsarbejdet og holdt sig til det administrative. Det var planen, at der skulle komme et bind om året, og planen blev overholdt et godt stykke tid. Men omfangsberegningerne måtte revideres løbende, viste det sig. Da 3. bind var udkommet i 1921 og man var nået til slutningen af bogstav D, var de beregnede bind blevet til 20, og 10 år senere, da man med udsendelsen af bind 10 var nået halvvejs i alfabetet, til bogstav K, hed planen for det samlede værk nu ca. 25 bind. Det kom til at passe meget godt, da det samlede værk jo endte med at blive på 27 egentlige ordbogsbind. Men hvis sandheden skal frem, fortsatte ordbogen med at svulme. Årsagerne var bl.a., at seddelkartoteket blev stadig bedre, at der efterhånden blev medtaget flere fremmedord, end det oprindelig havde været planen, og at det danske ordforråd fik en voldsom tilvækst efter De sidste ODS-bind er så bredt redigeret, at det samlede værk anslås at ville have fyldt 38 bind, hvis alle bindene havde haft samme standard som de sidste. I de 37 år, ODS var under udgivelse, , var værket ikke, som i dag, en historisk ordbog, men snarere en samtidsordbog med historisk resonansbund, sådan som det også var Dahlerups plan. Hvert bind blev så vidt muligt ført helt up to date mht. tilvækst i ordforråd og kildemateriale. Fx kan bindet med bogstav N, der udkom 1933, citere Henri Nathansens roman Mendel Philipsen og Søn, der udkom året før. Og sådan er det hele vejen igennem. Det er først med værkets afslutning i 1956, at ODS blev en historisk ordbog. DSL supplerede Dahlerups samling, bl.a. med tidligere tilvejebragte samlinger som Israel Levins værdifulde forarbejder til en aldrig realiseret ordbog og Jørgen Blochs omfattende, men ikke fuldstændige forarbejder til en Holbergordbog. Seddelsamlingen blev løbende suppleret. Det betød, at ODS kom til at mangle det enhedspræg, som var en af Dahlerups kongstanker. Tilvækst i ordforrådet gjorde hurtigt de første bind forældede som samtidsordbog, og de første bind tog sig mere og mere underernærede ud i sammenligning med de senere. ODS lignede i begyndelsen ret meget den forbedrede, udvidede Molbech, som den ifølge Dahlerups plan skulle være, men som tiden gik og produktionsplanen blev overskredet, kom den mere og mere til at ligne de europæiske gigantprojekter på godt og ondt. På godt, fordi den endte med at blive en næsten udtømmende beskrivelse af sproget i perioden, på ondt, fordi ordbogen efterhånden mistede de kvaliteter, Dahlerup havde

7 31 ønsket, den skulle have: Den blev uensartet i stedet for ensartet, de stadig større artikler blev svære at overskue, og produktionstiden blev så lang, at de første bind var forældede, da de sidste bind udkom. Manglerne var så følelige, at der måtte et supplement til for at gøre værket homogent. Hvor skæv ODS blev, fremgår af, at de tre første supplementsbind supplerer 5½ ODS-bind, intervallet A til og med F, mens der kun skulle to supplementsbind til at afrunde de sidste 21½ ODS-bind, intervallet G til og med Ø Sammenligning af Dahlerups plan og DSL s udførelse Jeg vil nu demonstrere med nogle konkrete eksempler, i hvilket omfang Dahlerups oprindelige ideer blev realiseret. Det deskriptive princip blev i alt væsentligt gennemført, både i udvalg og beskrivelse af opslagsord. Ganske vist blev det de anerkendte forfattere, der kom til at sætte det mest fremtrædende præg på ODS, men der var ingen ord, der blev udeladt, fordi de ikke var fine nok til at komme med. Hvis man i dag synes, at ODS kan virke lidt sippet i sin beskrivelse af ord, der har med tabuerede områder som fx det seksuelle at gøre, skal man huske på, at den for sin tid nærmest var lovlig frisindet. Aage Hansen, den længst tilknyttede og mest produktive af ODS redaktører, fortæller: I 1923 skal der have været stor opstandelse i Finansudvalget fordi et par af medlemmerne under bogstavet F havde fundet et ord der havde såret dem dybt, og de skal have udtrykt deres forundring over at Statens penge blev anvendt til udgivelse af et værk der trykte sådanne uartige ord. (Hansen 1971: 119) Det kan ikke nægtes, at ODS overvejende litterære præg også er en styrke. Det gør, at citaterne som regel er præcise, informative og udtryksfulde. Kaj Bom han blev kendt i offentligheden som slangmagisteren, men hans enorme viden om det danske sprog var uhyre alsidig og kom også ODS-Supplementet (ODS-S) til stor nytte blev ansat som redaktør i 1942, og han påtalte en del tilfælde, hvor redaktørerne efter hans mening havde overset især folkelige måder at bruge de beskrevne ord på. Og rigtigt er det da også, at ODS er præget af, at den hovedsagelig er udarbejdet af akademikere fra det bedre borgerskab. Supplementet har tilføjet en del af det stof, som Bom savnede (og i mange tilfælde selv leverede). Selv om det velfriserede sprog har overvægt, er ODS en deskriptiv ordbog. I ganske få tilfælde er naturen gået

8 32 over optugtelsen i redaktørernes sprogbeskrivelse, som fx i artiklen Klimaks, gradvis stigning; stigende skala, hvor der tilføjes: ogs. (mindre rigtigt) om højdepunkt, kulmination, men i reglen holdt redaktørerne sig på måtten Markeringen vulg. ODS bruger udtrykket vulg. (vulgært) om sprogbrug, der forbindes med lav social status, men der ligger ikke noget tilsigtet nedsættende i ordet vulgært i denne sammenhæng. Alligevel valgte ODS-S at bruge andre ord til beskrivelse af lavsproglige fænomener ( lavt talespr. (lavt talesprog), dagl. (dagligdags), jarg. (jargon)), dels fordi det ikke er nærliggende at opfatte ordet vulgært som en neutral beskrivelse, dels, og det er faktisk meget værre, fordi markeringen vulgært sammenblander to forskellige kategorier: lavsocialt sprog (fx formen adjøs for adjø) og tabueret sprog (fx røv) Tidsafgrænsning før 1700 Dahlerup savnede faste tidsgrænser i sprogbeskrivelsen hos Molbech, og dem fik han i ODS. Mens SAOB valgte at lave en kontinuerlig beskrivelse af svensk fra 1521 og frem, holdt ODS fast ved Dahlerups begrænsede periode: yngre nydansk, fra 1700 til redaktørens samtid. Hvis de beskrevne ord var ældre end 1700, blev dette oplyst i den etymologiske parentes efter den gængse sproghistoriske periodisering, med termerne: run., dvs. sproget i runeindskrifterne, æda., sproget i de ældste danske håndskrifter ca , glda., gammeldansk ca , ænyd., ældre nydansk ca ODS brugte hovedsagelig de forhåndenværende specialordbøger til disse dateringer, for runesproget Ordlisten i håndudgaven af Wimmers De danske runemindesmærker, for de ældste danske håndskrifter G.F.V. Lunds Det ældste danske skriftsprogs ordforråd, for gammeldansk og ældre nudansk Kalkars ordbog. Hvis der ikke eksplicit er angivet en kilde, betyder forkortelsen run. altså findes i Wimmers ordliste, æda. findes i Lunds ordbog, glda. og ænyd. findes hos Kalkar. Flere af disse kilder lader en del tilbage at ønske Lunds ordbog er bare et glossar, Kalkars ordbog er ufuldstændig, og dens bestemmelse af folkeviseord som gammeldansk, altså middelaldersprog, er ikke uproblematisk. Der er hermed kun tale om en nødtørftig datering af det ældre danske sprog. Men det fungerer i hovedsagen ganske godt,

9 33 og fravalget af selvstændige undersøgelser og problematiserende etymologier har sparet megen tid og bidraget til, at ODS ikke blev en ny skandale a la Videnskabernes Selskabs Ordbog Tidsafgrænsning efter 1700 ODS gør et stort nummer ud af at datere ordenes og betydningernes brug inden for perioden 1700 og frem. Ordbogens inventar af faste markeringer er følgende: korstegn, nu næppe br., foræld., gldgs., l.br. (evt. nu l.br.) og sj. (evt. nu sj.). Er et ord, dvs. et opslagsord, en betydning eller et udtryk helt ubrugeligt i redaktørens samtid, markeres det med et kors. I de første ODSbind var der et omvendt proportionalt forhold mellem materialets spinkelhed og redaktørernes skråsikkerhed. Aage Hansen fortæller: Ordbogen havde et tegn, et kors, der angav en eller anden form for uddød. Tegnet er en del brugt i de første bind. Men da vi havde oplevet eksempler på at ord og former som vi havde slået ihjel, levede i bedste velgående i en eller anden afkrog af landet, så blev vi modstandere af dødsstraffen og i de senere bind findes tegnet så godt som aldrig. I stedet brugte vi det sikrere udtryk: nu næppe br. der dog nok fik en lovlig vid anvendelse. (Hansen 1974:114) Onde tunger har faktisk hævdet, at betegnelsen nu næppe br. blev brugt så hyppigt, at ODS kalder hovedparten af det danske ordforråd nu næppe br. Det er dog en overdrivelse, men ODS-S har i mange tilfælde også i den sidste del af alfabetet måttet modificere både korstegnet og markeringen nu næppe br. Selvfølgelig ville det være unfair at bebrejde ODS, at ODS-S har måttet komme med den supplerende oplysning: senere øget brug ved adjektivet meningsfuld, der kaldes nu næppe br., for det var sikkert rigtigt, da bogstav M blev redigeret i Man kan ikke forlange, at ordbogsredaktører har profetiske evner, men der er andre eksempler, hvor korstegn og nu næppe br. skyldes mangler i materialet. Tag fx Aftenbakke. Bet. 2, om person, indledes med et korstegn og belægges med to eksempler, Moths ordbog fra ca. 1700, mens det yngste belæg er fra Her må ODS-S gå ind og modificere korstegnet og tilføje yngre hjemmel i form af et citat fra kilden Danske Folkemaal. I ret mange tilfælde har Supplementet måttet modificere nu næppe br. med formlen læs: sj. i 20. årh., læs: i 20. årh. fagl. og lign.

10 34 Til den ældre del af primærperioden bruger ODS også termen foræld., forældet. Ifølge indledningen til bind 1 bruges forældet om ord, der endnu kan bruges i redaktørernes samtid, men tilhører arkaiserende stil eller om gamle ord, der kun bruges ved omtalen af ældre tiders forhold. Termen forældet er uheldig, fordi den ligesom termen vulgært sammenblander to kategorier, historie og stil, der bør holdes adskilt. Tag som konkrete eksempler de to artikler Adrienne og allersom-. Adrienne, slobbroklignende damekjole med langt slæb er forældet i den forstand, at det er et gammelt ord, der kun bruges om ældre tiders forhold. Allersom- er forældet i den forstand, at det bruges i arkaiserende stil, men ellers er fuldt brugeligt i ODS bind 1 s nutid omkring 1919, hvad de yngste to citater af Henrik Pontoppidan og P.E. Benzon da også tyder på. Først fra og med bind 6 skelnede redaktionen mellem foræld. og arkais.. Betegnelsen gldgs., gammeldags, bruges ved ord, der på redaktionstidspunktet næsten kun brugtes af den ældre generation, fx glosen Agtersting i stedet for Bagsting, udtalen ['al ' mese] i stedet for ['al ' mise]. ODS-S opererer ikke med disse termer. Det er den mangeårige leder af ODS-S Anne Duekildes fortjeneste, at termerne korstegn, foræld. og gldgs. blev samlet under én hat: ældre spr., i beskrivelsen af det ældre ordforråd, der først kom med i Supplementet. I stedet for foræld. bruger ODS-S hist. (historisk) til at betegne ord af typen Adrienne og arkais. om ord af typen allersom-. Hvad termerne l.br., lidet brugt eller brugeligt, og den stærkere sj. angår, bruges de i de første seks bind af ODS, selv om eksempelstoffet tyder på, at ordet ikke var sjældent i de ældre århundreder. Her har redaktøren kun haft samtidssproget i tankerne, og i de senere bind bruges da også nu l.br., nu sj. i disse tilfælde Fremmedord Dahlerup ville medtage flere fremmedord end Molbech. De låneord, som tilhører eller tilhørte almensproget, skal med, også fordi de kan have udviklet sig betydningsmæssigt som Examen i bet. undersøgelse hos Holberg, resolut i bet. rundhåndet, også hos Holberg, respektiv i bet. højtæret (endnu i beg. af 1800-tallet), Katastrofe i bet. skelsættende begivenhed af glædelig art, hos fru Gyllembourg. Derimod hører ord som Bonmot, en vogue, ladylike, Prygelknabe, up to date og Weltschmerz efter Dahlerups mening hjemme i en fremmedordbog, ikke

11 35 i ODS. Dahlerups begrundelse for at udelade disse ord var, at de skrives, udtales og bruges ganske som i vedkommende fremmede sprog, altså i Dansk næsten.. som en slags citater. (Dahlerup 1907:71). På dette punkt fulgte DSL ikke Dahlerups princip (hvis man kan tale om et sådant): Bonmot, ladylike, Prygelknabe og Weltschmerz kom faktisk med i ODS, og de to tilbageværende, en vogue og up to date, tog vi med i Supplementet. Selv om ODS tog flere fremmedord med, end Dahlerup havde forestillet sig, var den meget tilbageholdende på dette punkt i de første mange bind. ODS-S måtte skrive virkelig mange fremmedordsartikler fra grunden af for at opnå egalitet på dette punkt. Supplementet har nok medtaget flere fremmedord, end det var tænkt på noget tidspunkt i ODS redigeringstid, navnlig i de sidste bind, fordi samtidsordbogen Den Danske Ordbog 1 6 først blev påbegyndt omkring Fra den dato måtte ODS-S så vidt muligt medtage låneord, der blev optaget i Den Danske Ordbog, selv om de kun var spinkelt belagt i slutningen af perioden Man kan sige, at ODS med undfangelsen af Den Danske Ordbog nu også fik rollen som historisk resonansbund for den nye ordbog. Var et fremmedord taget med i Den Danske Ordbog, blev et skaldet første belæg fra fx 1950 pludselig interessant for Supplementet. Denne praksis præger de to sidste supplementsbind, som er redigeret efter 1990, men den er i modstrid med hovedværket, der nok førte sprogbeskrivelsen helt op til samtiden, men samtidig som hovedregel prioriterede det ældre sprog højere end nutidssproget, når det kom til stykket, dvs. fx når omfangsberegningerne blev overskredet og der skulle skæres i materialet. Fremmedordsstoffet er næsten umuligt at afgrænse teoretisk. Lad mig citere ODS indledning: valget af de ord, der medtages, og af dem, der udskydes, [må i mange tilfælde] blive vilkaarligt; vi har medtaget Aluminium, men udeladt Antracit, vi har medtaget applicere, men udeladt aggravere o. a. lign., fordi et valg skulde træffes, men vi vilde dog neppe være kommet i strid med vort princip, om vi havde valgt modsat. (ODS I, XXVII) Det er da ærlig snak! Rækkefølgen af betydningerne Mht. rækkefølgen af betydningerne præciserede Lis Jacobsens og Juul- Jensens redaktionsregler en af Dahlerups ideer. Dahlerups grundtanke var, at for at brugeren kunne få en forestilling om betydningsudvikling,

12 36 skulle den ældste sættes først. Det præciseres i DSL s redaktionsregler: Først hedder det, som talt ud af Dahlerups mund: Ved den rækkefølge, i hvilken betydningsudviklingerne meddeles, er ordets betydningsudvikling bestemmende (ODS I, XXXVIII). Men så kommer det afgørende: Den logisk oprindeligste, den primære betydning sættes først, uafhængigt af om denne er den tidligst forekommende i dansk eller ej (ibid.). Et eksempel på, at graden af tilknytning til ordets grundbetydning vejer tungere end høj alder, ses i artiklen angribe, hvis grundbetydning er gribe fat i. Her kommer bet. 2 øve direkte mekanisk virkning paa før bet. 5 gaa løs paa i fjendtlig hensigt og bet. 6 om skadelig indvirkning af forskellig art, skønt 5 og 6 kan føres tilbage til begyndelsen af ODS primærperiode, mens bet. 2 set fra et ODS bind 1-perspektiv tilhører nutidssproget (tidligst belagt 1877) Definitioner Dahlerup kritiserede visse af Molbechs betydningsforklaringer, men man skal huske, at han i begyndelsen af artiklen fremhævede betydningsangivelserne som et af fortrinene ved Molbechs ordbog: på de steder, hvor det er af vigtighed at få betydningerne præcist angivet, og hvor en definition virkelig kan gives, er Molbechs angivelser næsten altid gode og træffende (Dahlerup 1907:67). Det, Dahlerup ville undgå i den nye ordbog, var lidetsigende, banale eller omstændelige betydningsforklaringer. Dahlerups idé om illustrationer i stedet for parafraser blev droppet af DSL. Til gengæld kan man i de første bind generelt se en vilje til kortfattethed: Hvis man sammenligner Bord fra bd. 2 med Stol fra bd. 22, får man et indtryk af, hvordan grundighed vandt frem på kortfattethedens og lettilgængelighedens bekostning: Bord defineres således (ODS bet. 2, 1920): om det stykke bohave, hvis væsentligste del er en vandret plade. Her mærker man Dahlerups nærvær. Det gør man ikke længere i Stol bet. 2, 1944, hvor vi får Johs. Brøndum-Nielsen i fri dressur: brugsgenstand, møbel, indrettet som (flyttelig) siddeplads (for en enkelt person; mods. Bænk), i alm. bestaaende af et (vandret) sæde (af træ, rørfletning, stof, polstring olgn.), understøttet af (3 ell. 4) ben (jf. dog Jagtstol) ell. lave fødder (jf. dog Knub-, Kubbe-, Pudestol) ell. spec. (tillige) gænger (jf. Gynge-, Rokkestol, sml. Rullestol) og (mods. Taburet) som stuemøbel i alm. forsynet med rygstød (jf. Bag-, Rygstol), ofte tillige med arme (jf. Armstol) ell. sidelæn.

13 37 Folk, der udtrykker sig uden unødige omsvøb, kalder en spade for en spade. Ganske vist har redaktører af betydningsordbøger netop til opgave, ikke at kalde en spade for en spade, men omskrivninger kan gøres mere eller mindre kortfattede. Ifølge Molbech 1859 betyder en spade: et Redskab til at grave Jorden med, hvis Blad sædvanlig er af Jern. (dog haves ogsaa Træspader, som kun ere beslaaede med Jern.) s. [: se] Tørvespade. Til sammenligning er ODS 1942 omstændelig, både umolbechsk og udahlerupsk, men altså, bevares, udtømmende: haandredskab til gravning i jord, afgravning ell. afstikning af (græs)tørv olgn., bestaaende af et (i reglen plant ell. svagt buet, rektangulært) træell. (især) staalblad (med ombøjet kant til at træde paa), fastgjort til enden af et næsten lige skaft, der i reglen foroven er forsynet med et tværstykke ell. haandgreb til at fatte om under arbejdet. Det kan faktisk lade sig gøre at formulere en tilfredsstillende definition kort og præcist, som i Den Danske Ordbog: redskab som består af et skaft med en kraftig, skarp metalplade forneden, og som bruges til at grave med, løsne jord med, skære rødder over med m.m. Det skulle hermed være demonstreret, at ODS definitionspraksis bevægede sig fra et princip om kortfattethed til en stræben efter at få alt med, hvad der kan føre til unødig omstændelighed. Især de mange parentetiske forbehold og modifikationer, som var yndet af nogle af redaktørerne, er ikke behagelige for læseren. Det skal retfærdigvis nævnes, at det er let at finde eksempler på korte, træffende betydningsforklaringer i ODS, også i de sidste bind. 3. ODS nu og i fremtiden Med udsendelsen af det sidste supplementsbind er ODS historie ikke slut. En måneds tid efter udsendelsen af ODS-S bind 5, i november 2005, kunne DSL lægge en første version af ODS 1 28 på nettet, til gratis afbenyttelse for enhver med en internetforbindelse. Netudgaven er en del af DSL s seneste kæmpeprojekt ordnet.dk, der skal blive en stor portal for dansk sprog, der under én hat samler både DSL s leksikografiske og litterære udgivelser og sprogteknologiske initiativer såsom elektroniske tekstkorpora. Netudgaven af ODS er det første skridt, de to næste år vil der blive arbejdet videre med den leksikografiske og sprogteknologiske side af portalen, således at søgefaciliteterne i den

14 38 nuværende ret primitive netudgave af ODS vil blive forbedret (en version, der muliggjorde søgning med jokertegn i opslagsord og ordklassespecifik søgning blev allerede lagt ud i marts 2006). ODS-S vil tidligst komme på nettet i løbet af 2007, Den Danske Ordbog, der beskriver nutidssproget og blev afsluttet kort efter ODS-S, vil blive lagt ud, og tekstkorpusset kaldet Korpus 2000 vil blive opdateret, teknisk forbedret og få et stadig mere brugervenligt interface. Senere er det meningen, at Holbergordbogen og Gammeldansk Ordbog skal indlemmes i portalen sammen med serien Danske Klassikere og Selskabets litterære standardudgaver. Men det er endnu fremtidsmusik. Netversionen af ODS har vakt ret stor opmærksomhed i offentligheden. Især har det været en god historie for medierne, at vi har haft et hold kinesere, der ikke forstod et kvidder dansk, til at taste det store ordbogsværk ind. Mange har spurgt, om det ikke var mere nærliggende at scanne værket, men det ville have været meget mere tidkrævende, have medført flere fejl og være blevet langt dyrere. DSL var så heldig at kunne trække på erfaringerne med digitaliseringen af SAOB og Grimms ordbog. SAOB brugte scanning til at tilvejebringe sin elektroniske version, og det tog ca. 15 år, inden den var tilgængelig. Selv om scanningsudstyret er blevet bedre og bedre, både hvad hardware og software angår, er der stadig så mange fejl, at det er et hårdt og tidkrævende arbejde at læse korrektur. Det kan være slemt nok med almindelig løbende tekst, men rent galt bliver det, når der er tale om avancerede ordbøger med mange forskellige skriftsnit. Grimms ordbog blev tastet ind af et kinesisk bureau, som havde specialiseret sig i den slags opgaver. Grimmprojektet blev styret af en afdeling ved Triers Universitet med det imposante navn: Kompetenzzentrum für elektronische Erschliessungs- und Publikationsverfahren in den Geisteswissenschaften. Princippet var, at to hold kinesere tastede hver sin version af ordbogen ind. Indtasterne markerede eksplicit de steder, hvor de af forskellige grunde havde problemer med at tolke forlægget. De to uafhængige versioner blev kørt sammen i Trier, og umarkerede uoverensstemmelser mellem de to versioner, dvs. indtastningsfejl, blev rettet. Denne fremgangsmåde skulle give en fejlprocent så beskeden som 0,01 promille. DSL valgte den samme fremgangsmåde og lod Trier stå for koordineringen af indtastning og den del af efterbehandlingen, som kunne foretages automatisk. Løsningen har vist sig hurtig, billig og effektiv. Det tog kineserne ca. 9 måneder at taste ODS ind, og indtastningen kostede ca danske kroner, og vi har erfaret, at der faktisk er meget få fejl i det indtastede materiale.

15 39 Litteratur Ordbøger Den Danske Ordbog 1 6. København Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske sprog 1 5. København (1 4), (5 (Tillæg)). Lund, G.F.V.: Det ældste danske skriftsprogs ordforråd. København Molbech = Molbechs ordbog 1 2. København Moths ordbog (manuskript, Det Kgl. Bibliotek). ODS = Ordbog over det danske Sprog København ODS-S = Supplement til Ordbog over det danske Sprog 1 5. København Videnskabernes Selskabs Ordbog 1 8. København Wimmer = Wimmer, Ludv. F. A.: De danske runemindesmærker: Håndudgave ved Lis Jacobsen. København Ordsamling: Anden litteratur Andersson, Henrik 2006: Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog. I: Nyt fra Sprognævnet 2006 nr. 1, marts Dahlerup, Verner 1907: Principer for ordbogsarbejde. I: Danske Studier 1907, Duekilde, Anne 1974: Brugsbetegnelserne i Ordbog over det danske Sprog. I: Danske Studier 1974, Duekilde, Anne 1995: Hovedværk og supplement. I: Nordiske studier i leksikografi 3. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden Reykjavik juni Reykjavik Hansen, Aage 1971: Ordbog over det danske Sprog. I: Danske opslagsværker 4. København Hjorth, Poul Lindegård 1970: Vejledning i brug af Ordbog over det danske Sprog. Optrykt i ODS bd. 28 fra og med 3. oplag (1983). København. Henrik Andersson, seniorredaktør Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Christians Brygge 1 DK-1219 København K

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog

Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog Nyt fra Sprognævnet 2006/1 marts Indhold Artikler Om supplementet til Ordbog over det danske Sprog Om konkurrencen mellem i og på Spørgsmål og svar Kánon sb., kanón sb. - og kanón adj. Håneret Vor eller

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog

Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog Vejledning til Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog INDHOLD VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN FILER UDSKRIV KOPIER AFSLUT VALGMULIGHEDER UNDER MENUEN SØGEMULIGHEDER OPSLAGSORD ORDFORBINDELSER AL TEKST

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere

IT Support Guide. Opsætning af netværksinformationer i printere IT Support Guide Denne guide er hentet på www.spelling.dk Program: Hardware / Software Program sprog version: Guide emne: Opsætning af netværksinformationer i printere Publikationsnr.: 040109.02.01 Udgivet

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand

Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Bogen om nøgletal Bogen om nøgletal af Jesper Laugesen og Anette Sand Regnskabsskolen A/S 2013 Udgivet af Regnskabsskolen A/S Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 www.regnskabsskolen.dk Redaktion:

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

Fællesdanske ord i en dialektordbog. Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet

Fællesdanske ord i en dialektordbog. Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet Fællesdanske ord i en dialektordbog Asgerd Gudiksen Ømålsordbogen, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet 1 et Skejern brugt til at skære Skeer med, det blev også brugt til at glatte efter

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Ingvar (Christian) Larsen

Ingvar (Christian) Larsen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) L L L Christian Larsen Signatur: Ingeniør Varianternes vidunderlige verden 1971-73 sammen med Tom Plovst

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Vejledning til større skriftlige opgaver

Vejledning til større skriftlige opgaver Vejledning til større skriftlige opgaver INDHOLDSFORTEGNELSE 0. Indledning..... 2 1. Opgavens opbygning...3 1.1. Om forside.. 3 1.2. Om abstract......3 1.3. Om indholdsfortegnelse... 3 1.4. Om opgavens

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere