Forside til projektrapport 3 semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 3 semester"

Transkript

1 Forside til projektrapport 3 semester År: 2014 Semester: 3 Hus: 19.2 Projekttitel: Paradokset om den kriminelle lavalder Projektvejleder: Anne Egelund Gruppenummer: 10 Studerende (fulde navn og studie nummer) Emil Gjelstrup Martensen Nicolai Alexis Roed Ibsen Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Motivation Problemfelt Projekt beskrivelse Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsforklaring Kriminel lavalder Straf Ungt individ Rationalitetsbegreb i forhold til disciplinering Blå blok Afgrænsning Den socialpolitiske og retspolitiske udvikling ift. ungdomskriminalitet Kort historik Danmark i internationalt perspektiv Institutioner og ungdomssanktioner Konsekvens for unge og forældre Metode Rationalitet Grounded theory og medium-range theory hos Bryderup Kvantitativ date fra Det Kriminalpræventive Råd Kritisk teori ifølge Habermas Diskursteori ifølge Michel Foucault Artikler Vi er magtesløse, Vi er magtesløse Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle Virker det at straffe børn? Statistik Statistik fra DKR Vold med videre Seksualforbrydelser Butikstyveri

3 5.1.4 Indbrud I alt Delkonklusion på statistikken Antallet af kriminelle blandt 14 og 15 årige Statistik for de 14 årige Statistik for de 15 årige Delkonklusion Inge M. Bryderup Teori og empiri Indledning Bryderups metodiske tilgang Interviewets opbygning Gennemgående træk i de unges opvækst Oplevelser af fængsler, ungdomssanktioner o. lign Vejen ud af kriminalitet og forestillinger om fremtiden Gode råd fra de unge Delkonklusion Michel Foucault Governmentalitet og fysiske og samfundsstrukturers virkning på magtforhold og disciplinering Disciplinering Dean og Villadsen om Foucaults governmentalitetsbegreb og rationalet bag politisk handling og disciplinering Governmentalitet Analyse Disciplinering og rationalitet Governmentalitet i samfundet Konklussion (mangler) Perspektivering Litteratur Bøger Artikler Rapporter Internet

4 1 Indledning 1.1 Motivation Begrebet kriminelle lavalder er et begreb, der ofte for tid til anden kommer på dagsorden hos politikkerne i Danmark. Oftest er det medierne, der er med til at sætte begrebet på dagsordenen, som følge af situationer og kriminelle handlinger, der er blevet begået af yngre borgere i Danmark. Seneste eksempel på dette var problemet omkring pigebander, som var begyndt at opstå rundt omkring i Danmark. Politikkerne sætter ofte begrebet den kriminelle lavalder på dagsorden, efter at medierne har bragt sager som pigebanderne eller lignende. Det starter ofte en diskussion omkring en mulig ændring af den kriminelle lavalder. Der er politikkere der argumentere for at den skal sænkes eller øges, oftest afhængigt af hvilke problem medierne har bragt op. Vi finder det interessant at undersøge hvorledes en sænkning af den kriminelle lavalder påvirker et ungt individ. Paradokset omkring sænkningen af den kriminelle lavalder er interessant, da der er mange forskellige aldersgrænser rundt om i verden for den kriminelle lavalder, så hvad er egentlig den bedste og hvad kan det skyldes af politikkerne ønsker at sænke den kriminelle lavalder og hvilke effekter vil det have på et rationelt ungt individ, og hvor rationelt kan man forvente et ungt individ at agere i samfundet. 1.2 Problemfelt Problemstillingen omkring sænkning er af den kriminelle lavalder er en problemstilling der regelmæssigt dukker op i vores medier i hverdagene. Der bliver ofte stillet spørgsmålstegn omkring sænkning af den kriminelle lavalder, det sker oftest i tilfælde hvor medierne har bragt indslag om ungdomskriminalitet. I den seneste tid er der blevet brugt mange ressource på at rapportere om pigebander, især i tilfældet hvor den tidligere politiker Naser Khadars datter, blev overfaldet af en såkaldt pigebande.(obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 7) Volden af disse pigebander var grovere end man hidtil havde set, og efter dækningen af sagen om Khadars datter, dukkede der flere lignende sager op, som alle havde det tilfælles, at de var begået af pigebander rundt om i landet. Den pludselige stigende mængde af pigebander i Danmark skabte debatter på Christiansborg, omkring disse pigebander og den kriminelle lavalder, især debatten omkring sænkningen af den kriminelle lavalder kom i fokus, da nogle partier mente at, der skulle ske en 4

5 lovændring således at den kriminelle lavalder blev sænket. På den måde kunne man nemmere straffe pigerne, da mange af pigerne i disse bander var for unge til at blive straffet i forhold til den eksisterende kriminelle lavalder. En sænkning skulle hjælpe med at komme disse pigebander til livs, ved at straffe pigerne. Vi vil gerne ud fra et sociologisk og politologisk perspektiv undersøger problemet omkring sænkningen af den kriminelle lavalder, hvis man sænker den kriminelle lavalder betyder det automatisk at man kan straffe unge i en yngre alder, hvilket vi formoder vil have nogle konsekvenser for det enkelte unge individ. Vi vil kort ud fra kvantitative metoder, hovedsageligt statistik, undersøge tendenser i Danmark omkring ungdomskriminalitet, for på den måde kort at give en beskrivelse om problemet og om problemet overhovedet er et problem, eller bare en opblæst sag fra mediernes side. Vi vil derudover bruge Inge M. Bryderups undersøgelse og teori omkring unge kriminelle til at danne en forståelse af, hvad der sker med unge når de bliver straffet og samtidigt danne en forståelse af unge, altså bruge hendes teori og empiri til at analysere og vurdere de unges opfattelse af at være kriminel. 1.3 Projekt beskrivelse Formålet med vores opgaver er at undersøge om et ungt individ er i stand til at forstå og handle rationelt ved en eventuel lovændring af den kriminelle lavalder, altså de unge individer som bliver ramt af, nu at kunne blive straffet som voksne, hvor de førhen kun ville blive straffet som unge under den kriminelle lavalder, hvilket har en relativ mildere straf end kriminelle over den kriminelle lavalder. Det hele er bygget op på et eventuelt lovforslag om sænkning af den kriminelle lavalder, som gentagende gange sættes på dagsorden på Christiansborg.( Løkke et.al, Berlingske tidende, 14/09/2014:side 31) Vi ønsker i vores projekt at have fokus på individet, som bliver ramt af denne eventuelle lovændring, primært individernes selvopfattelse af det at være kriminel, og i mindre grad have fokus på det politiske, med viden om det ikke kan undgås i vores projekt og også er den dimension, der er med til at gøre projektet tværfagligt. Vi har tænkt os hovedsageligt at bruge Michel Foucaults teori om govermentality og disciplinering af unge individer. For at være i stand til at forstå unge individers rationalitet, har vi tænkt os at bruge Inge M. Bryderups empiri og teori, som er en række dybdegående interviews med ungdomskriminelle. Inge M. Bryderup har ud fra disse interview dannet sig en form for teori, som kan hjælpe os med at beskrive og forstå 5

6 disciplineringen af unge individer. Derudover har vi tænkt os at bruge Michel Foucaults mere generelle teori og forståelse af fængsling og straf. 1.4 Problemformulering Hvordan påvirkes unge individers syn deres kriminalitet i forhold til den kriminelle lavalder? Arbejdsspørgsmål Hvilke normative mål kan ligge til grund for debatten om en sænkning af den kriminelle lavalder? Hvordan disciplinere den kriminelle lave alder unge individer? Hvilke argumenter giver statistikker over ungdomskriminalitet i forhold til sænkningen af den kriminelle lavalder? 1.5 Begrebsforklaring Kriminel lavalder: Lov som fastslår i hvilken alder et individ kan blive straffet som alle andre individer i landet. Individer under den kriminelle lavalder, kan fx ikke blive straffet med fængselsstraf, men vil som reelt få tildelt en anden form for straf, som fx en tilsynsværge eller at blive placeret på et institution med pædagoger, der er i stand til at tackle og hjælpe disse unge individer på rette vej, men det er ikke et fængsel som sådan. Individer over den kriminelle lavalder, er i stand til at blive straffet på lige fod med ældre individer, det kan hermed betyde fængselsstraf Straf: Michel Foucault arbejder med tre forskellige former for straf, som eksistere i forskellige tidsperioder i historien. Den første periode og første form for straf Foucault arbejder med er straffen der eksistere i middelalderen og som enevældes pinestraf. En straf hvis formål var at skabe rædsel og skræk. De kriminelle blev straffet direkte på kroppen - der var stedet og beviset for - at retfærdigheden var sket fyldest. 6

7 Den anden periode og straf beskriver det 18. århundredes straf. Man forstod de sociale bånd imellem mennesker som en kontrakt. Lovovertrædelser, så man som værende kontraktbrud af den sociale kontrakt, og man forsøgte derfor via strafarbejde at genindsætte moralen i kroppen, med det formål at reintegrere forbryderen i samfundet. Det offentlige strafarbejde skal forstås som en moralsk opbyggelse. Hermed er straffens genstand flyttet fra kroppen, som det var i middelalderen, til sjælen. Det egentlige mål med kroppens arbejde, er sjælens arbejde, altså udfører man sit strafarbejde, for at få en bedre morale og samvittighed, og derved lette sjælen. Den tredje form for straf omhandler det moderne fængsel. Den beskriver tankerne bag det moderne fængsel; udelukkelse gennem indelukning af individet. Det handler om at disciplinere de kriminelle således, at de overholder landets love og regler. Det er også her, Foucault beskriver ideen om panoptikon. Panoptikon bygger på konstant overvågning og viden om, at man potentiel altid er overvåget. Det er ikke længere de mange der ser på de få, men de få der ser på de mange (Jensen, i overvågning og straf, 2002: 8-9) Ungt individ: Individer under den kriminelle lavalder på 15 år Rationalitetsbegreb i forhold til disciplinering: Hvilke tanker og reaktioner kan man forventer af et individ. I projektet er det hovedsageligt de unge individer der drejer sig om. Er et ungt individ i stand til at handle rationelt, det vil sige, er individet i stand til at tænke og forstå, at hvis jeg gør x (kriminel handling), så bliver jeg straffet pga. y (lov). Rationalitet indebære også hvilke tanker og effekt en eventuel fængsling af individet vil have Blå blok: Udtrykket blå blok bruges gentagende gange i vores projekt, begrebet indebære de politikkere, og partierne de repræsentere. Begrebet indebære Lars løkke og Venstre, Kristian Thulesen Dahl og Dansk folkeparti, Anders Samuelsen og Liberal alliance, Søren Pape Poulsen og Konservativt folkeparti 1.6 Afgrænsning Inden vi startede projektet havde vi også andre ideer. Vi overvejede at lave en diskursanalyse, hvori vi ville analysere sproget af to forskellige medier, som har to forskellige politiske vinkler. Vi havde overvejet at bruge to aviser og i disse aviser lave en diskursanalyse af sproget på forskellige artikler. Vores ide var at man kunne bruge Politikken/Information( rød avis) og Berlingske 7

8 tidende/jyllandsposten( blå avis). Ud fra disse to aviser, som er placeret forskelligt i det politiske spektrum, overvejede vi at lave diskursanalyse for at undersøge forskellen i brug af ord og sprog med henblik på rød vs blå politik. Vi havde derudover også overvejet at gå mere kvantitativt til problemet, og via statistikker undersøge argumenter for og imod en sænkning af den kriminelle lavalder, vi har stadig en lille del af statistikkerne med i vores projekt, men de bruges mest som forklaring og forståelse af vores paradoks og ikke som en væsentlig del af opgaven. 2 Den socialpolitiske og retspolitiske udvikling ift. ungdomskriminalitet. 2.1 Kort historik Siden den første danske Børnelov fra 1905 har der været særlig lovgivning for usædelige og kriminelle børn og unge(bryderup, 2010: 16). Dette medførte opdragelsesanstalter og ungdomshjem og ungdomsfængsler, og forældre mistede forældremyndigheden, hvis et barn var blevet anbragt. En anbringelse kunne ske både pga. kriminalitet, men også hvis det blev anslået at barnet havde behov for forsørgelse, da et sådan barn kunne tænkes at blive kriminelt(bryderup, 2010: 17). Senere i 1923 først og derefter i 1933 blev lovgivningen ændret til at omfatte barnets kriminalitet og opførsel, frem for barnets sociale status. I 1958 kunne børn anbringes frivilligt og i Bistandsloven fra 1976 omfattede loven alle børn. Dette videreføres og lovgivningen specificeres i 1998 omkring forebyggende arbejde og særlige sociale problemer for unge(bryderup, 2010: 17-18). Lovgivning ændrer sig fra den første Børnelov i 1905, hvor det socialpolitiske fokus var på unge kriminelle og unge med behov for forsørgelse, til i dag, hvor lovgivningen omfatter alle børn og unge. 2.2 Danmark i internationalt perspektiv Der har altså traditionelt i Danmark ikke været en opdeling af unge med sociale problemer ift., om de har været kriminelle eller om de har brug for omsorg og forsørgelse. I de fleste andre lande er der en opdeling på dette område, hvor der findes institutioner med child welfare eller child 8

9 protection, mens unge kriminelles forhold bliver afgjort af ungdomsdomstole, hvor dommerne tilser at de bliver anbragt på særlige institutioner eller i ungdomsfængsler(bryderup, 2010: 18-19). Danmark er ligeledes tilsluttet FN s Børnekonvention, der kræver at børn og voksne ikke skal i de samme institutioner, og børn skal behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Derudover må børn heller ikke isolationsfængsles(bryderup, 2010: 20). 2.3 Institutioner og ungdomssanktioner Ifølge Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold fastsættes betingelserne for en anbringelse af unge på en sikret afdeling eller sikret institution således(bekendtgørelse nr. 419, 30, stk. 1, nr. 1-7, april 2014): Anbringelsesgrundlag m.v. på en sikret afdeling 30. En sikret afdeling kan anvendes for unge når: 1) dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, 4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 765, 9

10 5) opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens 74 a, eller 7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf Yderligere nævnes det i bekendtgørelsen at punkt 4-6 kræver, at den unge er fyldt 15 år. De øvrige punkter kan også anvendes i forhold til unge mellem 12 og 15 år. Punkt 6 omtaler ungdomssanktionen, som kort forklares i næste afsnit. I 2001 blev der indført faseinddelt ungdomssanktion for årige, der har begået kriminalitet af alvorlig karakter, herunder primært vold. Ungdomssanktionen betyder, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed (Bryderup, 2010: 23). Den første fase foregår som udgangspunkt på sikrede institutioner, og dommen fungerer både som strafferetslig indsats og socialretslig indsats. Varigheden er typisk to måneder, men kan variere. Målet er at få standset den unges kriminelle handlinger samt at danne grundlaget for den videre behandling(www.socialstyrelsen.dk, 4). Anden fase foregår fx på en åben døgninstitution under lempeligere forhold. Anden fase tager ca. et år, så de første to faser sammenlagt varer omkring 14 måneder. Tredje fase foregår i ambulant regi, hvor den unge har kontakt og er under tilsyn af de sociale myndigheder. Tredje fase varer den resterende tid til de samlede to år er gået. 2.4 Konsekvens for unge og forældre I Finansloven for 2004 blev der afsat yderligere penge af til oprettelse af flere sikrede institutioner og driften af disse. Dette skete under overskriften Hård kurs over for unge kriminelle, og det nævnes, at formålet bl.a. også er at styrke indsatsen mod kriminelle under den kriminelle lavalder 10

11 på 15 år. Det bliver nævnt at samfundets reaktion på kriminalitet skal være konsekvent og mærkbar (Bryderup, 2010: 26). I 2006 blev det muligt for kommunerne at sanktionere forældre med kriminelle børn, hvis kommunen vurderer at forældrene ikke lever op til deres ansvar. Forældre kan pålægges at foretage visse aktive handlinger for at leve op til dette ansvar, og skønnes det af kommunen, at dette ikke efterleves, kan der indføres et stop for udbetaling af familieydelsen (Bryderup, 2010: 26). Retorikken og mulighederne for sanktioner er altså blevet skærpet. 3 Metode 3.1 Rationalitet Ser vi på rationalitetsbegrebet i forhold til individet omfatter det ofte et liberalt syn. Hvis en person skal være i stand til at tage ansvar for sine handlinger, må dette individ givetvis også først kunne påstås at handle rationelt. Rationalitet kan forstås i en både objektiv forstand og en subjektiv forstand. Et individs rationale kan siges altid at være det, som dette individ foretager sig, da individet, som rationelt væsen, ville have handlet anerledes, hvis der var tilstrækkeligt rationale til det. Den mere objektive rationalitetsopfattelse skal ses i lyset af samfundets rationaler. Dette kan være kriminalitet eller sociale normer. Et individ, der ikke handler i overensstemmelse med samfundets rationaler kan siges ikke at agere rationelt, set i et samfundsperspektiv. Det individuelle rationale og samfundsrationalet er to forskellige rationaler, det er vigtigt at skelne i mellem, hvis man ser individet som utilitaristisk. 3.2 Grounded theory og medium-range theory hos Bryderup Vi har skrevet lidt om Bryderups metode I forhold til udvikling af generelle problemstillinger eller teorier ud fra kvalitative og kvantitative data. Primært med vægten på de kvalitative biografiske interviews. Bryderup gør det tidligt i sin bog klart at hun arbejder ud fra et konstruktivistisk 11

12 udgangspunkt, og hun tillægger de fleste begreber en art socialkonstruktivistisk betydning. Dette er både i forhold til de unges egen diskurs på området, men samtidig også hendes egen. Med grounded theory som udgangspunkt arbejder Bryderup med medium-range theory. Denne teori søger ikke kun at afklare mikrosociologiske fænomener, men med den teoribeskrivelse(mellem grand theory og grounded theory) søges der en belysning af bredere sociale og samfundsmæssige problemstillinger. 3.3 Kvantitativ date fra Det Kriminalpræventive Råd Flemming Balvig har indsamlet data i form af omfattende og gentagende spørgeskemaundersøgelser, foretaget over en lang årrække i bl.a. Gladsaxe Kommune. Flere af spørgsmålene er generelle spørgsmål om kriminelle vaner, mens andre spørgsmål søger mere normative spørgsmål omkring rygning, alkohol, udeblivelse hjemmefra, udeblivelse fra skole og i hvilket omfang man tror, at det, man lærer i skolen, bliver brugbart senere i livet mm. Denne normative dataundersøgelse kan være med til at søge en konklusion, hvor de mere generelle kriminelle vaner bliver undersøgt, men hvor de samtidig bliver sat op i forhold til teorier om sociale udfordringer og problemer som katalysator for kriminel adfærd. De mere deskriptive afklarende spørgsmål er med til at vise, i hvilket omfang kriminaliteten har udviklet sig, mens de normative spørgsmål søger at beskrive den kriminelle udvikling. 3.4 Kritisk teori ifølge Habermas Igennem dette projekt om den kriminelle lavalder har vi søgt at påpege det umiddelbare paradoks, der ligger i, at der politisk findes et ønske om en ændring, en sænkning, af den kriminelle lavalder, mens statistikker fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at der med den nuværende kriminelle lavalder har været et generelt fald i kriminalitet over de seneste mange år. Den kritiske teori arbejder eksplicit med normative idealer, der søger at belyse hvorledes eksisterende paradigmer bør udvikles, således at de gavner samfundet og individet(juul, 2012: 321). Ifølge Habermas og Honneth er det altså den menneskelige moralske erfaring, der skaber grundlaget for en kritisk teoretisk tilgang, hvilket er i modsætning til positivistiske 12

13 vidensparadigmer, der påstår, at moralske erfaringer ikke kan eller bør danne grundlag for vidensskabelse(juul, 2012: 320). Habermas søger at bevise moralske erfaringer gennem det, han omtaler som kommunikationen i livsverdenen eller civilsamfundet. Her refereres til den kritiske marxistiske system- og kapitalismekritik, og Habermas påstår, at mennesker i hverdagslivet har et grundlæggende ønske om at forstå hinanden, mens der i systemet(staten, bureaukratiet mm.) er en fordrejet kommunikation, der er skabt af magt og penge(juul, 2012: ). Denne teori om en moralsk forankret erfaring i mennesket kan afprøves gennem vores problemstilling. Det politiske ønske om en ændring af den kriminelle lavalder kan anses som et ønske om en samfundsændring. Det interessante er dog, hvorledes der samfundsteoretisk ikke er en underbygning af dette ønske, da der ikke er noget, der peger på en nødvendighed af en ændring af den kriminelle lavalder. Ser man på forslaget om en ændring af den kriminelle lavalder som en form for new public management med et ønske om en styring af kriminaliteten er der dog ikke grundlag for en videnskabsteoretisk kritik i form af kritisk teori, da en sådan samfundsændring vil have et normativt ideal. Dette normative ideal kan så kritiseres ud fra, ifølge Habermas, kommunikationen i menneskets livsverden, der danner grundlaget for moralske erfaringer, og som er forudsætningen for, at mennesker kan udvikle identitet, mening og solidaritet (Juul, 2012: 324). Vi har også søgt, gennem Bryderup, at forklare ungdomskriminalitet som fænomen gennem kvalitative interviews. Disse kvalitative interviews underbygger til dels Habermas teori om de moralske erfaringer, der danner grundlag for vidensskabelse og samfundsudviklinger. De unge fortæller selv, hvorledes de oplever kriminalitet som henholdsvis deres eget problem, og som et samfundsproblem. Der er kritik af en pædagogik, der bruger straf som redskab, mens der er ros af en pædagogik, hvor dialog er redskabet. Dette er altså en normativ kritik af givne samfundsforhold og institutioner, de unge selv har oplevet. De unges moralske erfaringer danner altså grundlag for kritisk teoris påstand om, at samfundsudviklinger bør ske med et mål for øje. I dette tilfælde en ændring i forhold til hvilken pædagogik, der virker bedst for at holde unge ud af kriminalitet. Den kritiske teori bør se på idehistoriske udviklinger, men for at udvikle normative idealer for udviklingen af samfundet, er det nødvendigt at se på samtidens fænomener. Den kritiske teori er 13

14 altså forankret i, at man, for at kunne kritisere redskaberne for videns- og samfundsudvikling, er nødt til at have et normativt ideal, man stræber efter. Vi ser ikke i denne sammenhæng på den kritiske realismes og kritiske teoris historiske udvikling fra marxistisk kapitalismekritik, men vi ser på, hvordan moderne positivistisk epistemologi kan kritiseres ud fra manglen på normative idealer. I forhold til mediebilledet og politikeres eksponering i det offentlige rum kan den kritiske teori også anvendes. Ifølge Habermas kritiske teori er de politiske ønsker om ændringer i samfundet grundlæggende iværksat af et ønske om magt og penge(juul, 2012: ). Politiske ytringer i det offentlige rum antager form som en invasion af den menneskelige livsverden. Politisk eksponering og statsligt bureaukrati invaderer ifølge Habermas menneskets livsverden(civilsamfundet). Et politisk ønske om en sænkning af den kriminelle lavalder koloniserer altså den demokratiske forstående dialog, og dermed er velfærdsstaten, som socialpolitisk problemløser, altså med til at finde tekniske løsninger på materielle problemer(juul, 2012: 329). Materielle problemer skal ses i en ny bureaukratisk new public management-ide, hvor kriminalitet er til skade for økonomisk vækst. Dermed materialiseres kriminalitet som fænomen og kan måles og vejes og omskabes til økonomiske tal, hvor der på bundlinjen kan aflæses et resultat. Med denne teknik kan velfærdsstaten altså fungere uden den menneskelige livsverdens forstående kommunikation, og dermed handler det ikke om at formulere værdier og ideer for fremtiden, som i kritisk teori er afgørende for samfundsvidenskaben. Der er dog ikke noget problem i at kommunikation i civilsamfundet koloniserer systemkommunikationen, da dette grundlæggende er med til at skabe normativ vidensdannelse(juul, 2012: ). I vores analyse af vores problemstilling påpeger vi yderligere problematikken i, at en samfundsudvikling, her en ændring af den kriminelle lavalder, kan være svær at analysere, da bevæggrundene for en sådan ændring skal ekspliciteres før det er muligt at forholde sig til en sådan ændring. Om en ændring er populistisk eller om den har til formål at ændre grundlæggende samfundsstrukturer normativt er afgørende for, hvordan kritisk teori kan analysere fænomenet. En generel kritik af kritisk teori vil grundlæggende være af filosofisk karakter, da der her er tale om en kritik af moral -begrebet, der er en grundlæggende nødvendighed for en samfundsvidenskabelig normativ analyse. Den menneskelige moral eller de normative idealer 14

15 baseres på en epistemologi om en universel sandhed, der foreskriver at mennesker har et moralfællesskab, de gennem samfundet forsøger at manifestere. En anden men meget lig kritik er fra den logiske positivisme, der ikke ser naturvidenskaben og samfundsvidenskaben som adskillelig, og derfor kan normativ vidensdannelse ikke lade sig gøre, da normative udviklinger er individuelle, og de kan derfor heller ikke i samfundsvidenskaben være genstand for generelle teorier eller love. 3.4 Diskursteori ifølge Michel Foucault Ordet diskurs eller diskurser betyder oftest i den brede betydning: betydningshorisont eller en bestemt måde at tale om eller forstå verden på.(juul et.al, 2012: 237) Lig med fænomenologien og hermeneutikken er sociale forholds mening afgørende for at begribe hvad, der foregår og er på spil. Forskellen ligger dog i at diskursanalyser modsat metodehermeneutikken ikke forsøger at finde det rigtige eller sande svar på analysen, og der er ingen dyb mening ved fremtrædelserne af analysen, som vi kan forstå gennem hermeneutiske metoder. Diskursanalysen forsøger i stedet at finde de konkrete fortolkningskonflikter, der er i spild, i stedet for selve fortolkningerne.(juul et.al, 2012:237) Diskursanalysen har højere grad fokus på konflikter og magtkampen imellem forskellige diskurser end hermeneutikken og fænomenologien. Diskursbegrebet indebærer, at man ikke har fokus på det enkelte individ, når man forsøger at analysere et socialt fænomen. I stedet bliver individets handlinger og synspunkter formet af samfundets omgivelser og af den sammenhæng, vi er placeret i. En sammenhæng som vi ikke selv er i stand til at fastsætte.(juulet.al, 2012: 238) For Foucault, som er vores primære teoretiker og en af de store teoretikere inden for diskurser, er diskurser ikke kun et sprogligt fænomen, men i stedet mener Foucault at det er praksisser, der indeholder sproglige og handlingsmæssige aspekter. For den arkæologiske diskursanalyse mener Foucault, at udsagn skal være i centrum. Det vil sige, at det, der siges og gøres, er udgangspunkt for analysen. I vores projekt er udgangspunktet blandt andet de udsagn, som politikkerne fra blå blok fx er kommet med i deres lovforslag omkring den kriminelle lavalder, men det kan også være de udsagn, som eksisterer i vores interviews foretaget af Inge M. Bryderup. Et udsagn som ungdomskriminalitet kan ændre mening over tid, en ændring af diskurs. I vores opgave står diskursen i ungdomskriminalitet over for en mulig forandring. Politikerne fra blå blok forsøger at ændre diskursen i udsagnet. Folks synspunkt bliver formet af den sammenhæng udsagnet placeres 15

16 i. Det vil sige at lykkedes det blå blok at ændre den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, så vil diskursen omkring ungdomskriminalitet også ændre sig. Man er indtil videre ungdomskriminel under 15 år, men ændrer loven sig, så ændrer diskursen sig til, at man fra nu af er ungdomskriminel under 12 år og dermed er kriminel over 12 år, hvor man før var kriminel over 15 år. Foucault bruger også et begreb inden for diskursanalysen, som han kalder governmentalitet, der er en analyse der fokuserer på magt og viden. Disse to begreber bliver centrum for vidensproduktionen. Governmentalitetsanalysen forsøger at påvise de former for magt og viden, der skaber bestemte menneskelige subjekter; altså subjekter der forstår sig selv og handler overens med det praksisparadigme der er til stede. Påvisningen af disse magt- og videnskampe bliver en form for kritik af de gældende sandheder og praksisser, da Foucault ikke mener disse er naturlige og uproblematiske.(juul et.al, 2012:251) En måde hvorpå governmentalitet kunne analyseres i vores projekt, kunne være med dette lovforslag fra blå blok, som startede hele paradokset. Lovforslaget forsøger at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Hvis man accepterer denne nye diskurs, accepterer man samtidigt også en stigende magt over for sig selv og andre individer. Individet er med dette lovforslag med til at acceptere at begrænse sig selv for at kunne få straffet kriminelle i en tidligere alder. De unge kriminelle, som nu ville kunne straffes i en tidligere alder, bliver til subjekter, som har viden omkring magten. Altså individet ved, at disse nye love giver en forøget magt over individet, eftersom at man nu kan straffes i en tidligere alder. 4 Artikler Vi vil i dette afsnit prøve at aktualisere og forklare paradokset omkring den kriminelle lavalder. De tre artikler, vi har valgt, er hver især med til at give en bedre forståelse af paradokset, og hvordan paradokset i det hele taget er opstået. Artiklerne er fra henholdsvis Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Artiklen fra Ekstra Bladet er med til at beskrive og forklare en form for start på problemet. Det er svært at sige, hvornår paradokset er opstået, eftersom det er et paradoks, der fra tid til anden dukker op i de danske medier og på Christiansborg. Artiklen fra Ekstra Bladet kan ses som startskuddet på denne omgangs debat om den kriminelle lavalder. Den første af artiklerne fra Berlingske Tidende er en kronik, der er skrevet af forskellige højt rangerede personer i partierne 16

17 fra den blå blok. Den anden artikel fra Berlingske Tidende kan ses som et modsvar på kronikken skrevet i Berlingske Tidende. Argumenterne fra de højt rangerede personer fra blå blok bliver stillet op mod realiteterne i virkeligheden og eksperters argumenter for og imod politikernes forslag, skrevet i kronikken. 4.1 Vi er magtesløse, Vi er magtesløse Artikel fra Ekstra Bladet af Pernille Obelitz, Faton Nesimi, Line Ritz, David Andersen og Carsten Norton. Som tidligere nævnt startede debatten omkring det nuværende paradoks efter, at aviser som blandt andet Ekstra Bladet bragte artikler lignende den, vi har valgt at bruge i projektet. Artiklerne beskriver og giver bekymringer omkring den stigende kriminalitet blandt pigebander. I artiklen hører vi om, hvorledes Michelle Klindt og Bettina Sandstrøm udtrykker stor bekymring på deres døtres vegne, som begge er blevet overfaldet af en såkaldt pigebande, der er centreret omkring et bosted på Amager. Vi er magtesløse over for systemer (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6) siger både Michelle og Bettina samstemmende, men henblik på at de gentagende gange har forsøgt at anmelde overfaldet til politiet, uden at politiet har gjort noget ved problemet. Vi får at vide, at pigerne har været for unge, samt at der ikke var beviser nok (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6). Disse to citater beskriver grunden til bekymringerne, der har været med til at danne paradokset og sat debatten i gang. Begge kvinder er utrygge på vegne af deres døtre, som begge er blevet overfaldet af en voldelig pigebande. Efter gentagende forsøg på at melde episoderne til politiet i håb om hjælp, er kvinderne blevet så desperate, at de har været nødt til at gå til medierne, i dette tilfælde Ekstra bladet, for at bede om hjælp. Kvinderne føler altså ikke, at politiet er i stand til at hjælpe dem tilstrækkeligt. Grunden til at politiet har problemer med at straffe pigerne skyldes, at pigerne er mindreårige og derved ikke kan blive straffet. Man må formode at de formodede gerningsmænd allerede er i kommunens søgelys, eftersom de er blevet placeret på et bosted for unge individer med problemer. Ud over de to kvinder, træder den forhenværende politiker Naser Khader også frem og beretter hvorledes 17

18 hans egen datter har oplevet lignende situationer, som Michelle Og Bettinas døtre har oplevet. Naser Khader er grunden til, at de to kvinder tør træde frem i medierne, da Naser Khader har opfordret de to kvinder til at træde frem sammen med Naser Khader. Jeg sagde til dem, at jeg syntes, at de skulle stå frem i medierne, så vi kan få belyst problemet siger Naser Khader til Ekstra Bladet. Naser Khader ønsker ved hjælp af sin egen beretning og de to kvinders beretning at få fokus på den kriminelle lavalder, således at man kan straffe disse piger i de såkaldte pigebander (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 7) og derved hjælpe Michelle og Bettina og ikke mindst deres døtre til at få en tryggere hverdag. Ved en sænkning af den kriminelle lavalder ville politiet måske have været i stand til at gøre noget ved de formodede gerningsmænd, da Michelle og Bettina kom for at anmelde overfaldet.(obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6) Efter Naser Khader og de to kvinder står frem i medierne, bliver der, som ønsket, sat fokus på den kriminelle lavalder, og ca. to uger efter artiklerne fra Ekstra bladet blev udgivet, udgives der er en kronik i Berlingske tidende skrevet af Lars Løkke Rasmussen, Partiformand (V), Kristian Thulesen Dahl, Partiformand (DF), Anders Samuelsen, Partileder (LA) og Søren Pape Poulsen, Politisk leder (K). I denne kronik forsøger disse politikere, at komme med et løsningsforslag omkring den kriminelle lavalder. På denne måde er artiklen omkring Naser, Michelle og Bettina med til at sætte debatten om den kriminelle lavalder i politikernes fokus. 4.2 Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle Politikerne, der har skrevet kronikken, kan hurtigt konkludere at overordnet set, så går det den rigtige vej med hensyn til kriminalitet og ungdomskriminalitet for unge under 15 år, der har været involveret i kriminalitet. Men selvom det går den rigtige vej, når det kommer til de helt unge, har vi fortsat store udfordringer. Der findes en hård kerne, for hvem den nuværende kriminelle lavalder udgør et værn mod straf, og hvor det sociale system må give op i forsøget på at resocialisere dem, fordi systemets muligheder er for indskrænkede og uden den nødvendige konsekvens (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Så selvom de er enige om, at det går den rigtige vej, så mener de også, at den hårde kerne, som stadig begår kriminalitet er for svære at resocialisere, hvilket vil sige, at det sociale system ikke har tilstrækkelige midler og konsekvenser over for de 18

19 unge til at hjælpe dem med at blive resocialiseret og derved komme ud af kriminalitet. Dette stemmer overens i forhold til artiklen omkring Naser Khader. Pigerne på bostedet er formentlig blevet placeret på bostedet af det sociale system i håb om, at pædagogerne på bostedet er i stand til at hjælpe de unge piger på rette vej. Det er dog ikke sket, og pigerne begår stadig kriminalitet, hvilket er uden konsekvenser, da vi ifølge artiklen ved, at politiet intet kan gøre mod pigerne for at hjælpe Naser og de to kvinder. Situationen bliver endda i kronikken nævnt direkte og senest har medierne berettet om en københavnsk pigebande, der trods anbringelse på en kommunal institution har haft mulighed for næsten uhindret at begå voldelige overfald mod andre piger i lokalområdet (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Så det kan altså bevises at artiklen fra Ekstra Bladet har været med til at skabe debat og derved starte denne kronik fra politikerne fra blå blok. Disse politikere kommer med fire lovforslag: De ønsker at oprette en decideret ungdomsdomstol, som skal tage sig af kriminalitet, som bliver begået af personer mellem 12 og 17 år. I domstolen skal der være særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige, som alle er specielt uddannet til at håndtere unge kriminelle ned til 12-års alderen. De mener at et sådan system vil skabe en større retssikkerhed for den unge, eftersom det unge individ automatisk får ret til en forsvarer. Derudover skal det fremover bevises at den unge med overlæg rent faktisk har begået den kriminelle handling og ikke som i dag, hvor det kan afgøres på baggrund af en vurdering fra de sociale myndigheder. Samlet mener de at det vil sikre, at der ikke længere spekuleres i den kriminelle lavalder, men mere spekuleres i den kriminelle gerning. Det andet forslag politikerne kommer med handler om at give videre beføjelser til at fastsætte sanktioner over for det unge straffede individ. De mener, at ingen individer er ens, og derfor skal der være mulighed og afveksling i disse sanktioner, således at sanktionerne passer bedst muligt på den straffede. Det kunne eksempelvis være i form af omfattende samfundstjeneste, der antager en opdragende karakter, hvor man eksempelvis inddrager personale med militærfaglig baggrund eller dømmer den unge til at passe sin skole (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). 19

20 Derudover skal domstolene have mulighed for at bestemme, hvornår en forbrydelse kan slettes fra den dømtes straffeattest. Finder domstolen individet uegnet til straf, så skal sagen kunne sendes videre til de sociale myndigheder Ungdomsdomsstolen skal ved de alvorligste forbrydelse have muligheden for at sende sagerne videre til det almindelige domstolssystem. Børn og unge er ikke voksne, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret er et brutalt overfald ikke mindre belastende, fordi gerningsmanden er 14 år gammel og dermed under den nuværende kriminelle lavalder (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Det vil sige at ungdomsdomstolen i de groveste forbrydelser kan sende sagen videre til de almindelige domstole, hvilket vil sige, at individet mellem 12 og 17 år kan straffes på lige vilkår med individer over 17 år i de groveste tilfælde. Derudover ønsker de at danne en ny ungdomskriminalforsorg, hvis formål er at holde øje med driften og udførelsen i de institutioner, der tager sig af ungdomskriminaliteten. De mener at det vil give klarere, mere ensartede og mere konsekvente regler for pædagogernes indsats og magtanvendelse. Sammen med artiklen omkring Naser, Michelle og Bettina er denne kronik i stor stil med til at danne yderligere debat i medierne og på Christiansborg. Næste artikel fra Berlingske Tidende er en artikel, der tager disse fire lovforslag op til debat og hovedsageligt modargumenterer for implementereingen af lovforslagene af flere grunde. Modargumenterne kommer fra eksperter og forskere på området. 4.3 Virker det at straffe børn? Artikel Af Cecilie Tørper Windström. Cecilie har skrevet en artikel i Berlingske Tidende omkring emnet at straffe børn, og om det virker. Hun har interviewet tre eksperter på området. Eva Smith som er juraprofessor og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd. Troels Gamst er pædagog og har diplom i socialpædagogik og er tidligere formand i en døgninstitution for unge kriminelle. Nicholas Mackintosh som er tidligere 20

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010

Ungdomskriminalitet. Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Ungdomskriminalitet Hvad ved vi, hvad tror vi, hvad gør vi? Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, april 2010 Lars Holmberg Lektor, ph.d. Det Juridiske Fakultet, KU Den registrerede ungdomskriminalitet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år. Politisk målsætning for: afdækning

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Afskaffelse af elektronisk

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 10. oktober 2016 Sag 82/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Stagetorn, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Lyngby den 20.

Læs mere

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser

Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser N O T A T Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22, 1060 Kbh. K Danske Regioners høringssvar om kriminalpræventive sociale indsatser Her er Danske Regioners kommentarer til Social- og Integrationsministeriets

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 60 Offentligt Folketinget Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Alle handlinger har konsekvenser

Alle handlinger har konsekvenser OKTOBER 2017 Alle handlinger har konsekvenser Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tlf. +45 72 26 84 00 En reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet 3 Indhold Forord 5 Ungdomskriminalitet

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg

til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Ankestyrelsens undersøgelse af Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger Sammenfatning af hovedresultater December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Udslusning af kriminelle unge fra sikrede afdelinger

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.: og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att.: uim@uim.dk og fkh@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

D O M. afsagt den 23. april 2014

D O M. afsagt den 23. april 2014 D O M afsagt den 23. april 2014 Rettens nr. 3A-5974/2013 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 1 (T1) og Tiltalte 2 (T2) Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 784 Offentligt Dok.: DFL40211 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AC (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg Samrådsspørgsmål

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

OPGØR MED DEN NY UNGDOMSKRIMINALITET. - Samfundet som opdrager

OPGØR MED DEN NY UNGDOMSKRIMINALITET. - Samfundet som opdrager OPGØR MED DEN NY UNGDOMSKRIMINALITET - Samfundet som opdrager Indholdsfortegnelse 1. Opgør med den ny ungdomskriminalitet...3 2. Det nye kriminalitetsmønster...4 3. Sociale sanktioner skal hjælpe samfundet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016

Anklagerfaglige fokusområder i retspraksis i 2016 Rigsadvokaten, 9. marts 2016 2 Det er en vigtig opgave for den samlede anklagemyndighed at sikre løbende fokus på, at anklagemyndigheden bidrager aktivt til i retspraksis at få afklaret de spørgsmål, der

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2014-15 Fremsat den 5. november 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Benhke (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014 Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tlf.: 8728 5003 NOTAT Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2016-17 Fremsat den 15. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset

Læs mere

Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet

Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dorte Lystrup cand. mag. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet & Søren Holst cand. scient. soc. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet

Læs mere

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren

Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt. Del 1: Baggrundsviden til underviseren Undervisernoter: Besøgs-, brev- og telefonkontrol for unge i varetægt Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger Undervisernoterne består af to dele: 1. del: Baggrundsviden til underviseren 2.

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere