Forside til projektrapport 3 semester

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 3 semester"

Transkript

1 Forside til projektrapport 3 semester År: 2014 Semester: 3 Hus: 19.2 Projekttitel: Paradokset om den kriminelle lavalder Projektvejleder: Anne Egelund Gruppenummer: 10 Studerende (fulde navn og studie nummer) Emil Gjelstrup Martensen Nicolai Alexis Roed Ibsen Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Motivation Problemfelt Projekt beskrivelse Problemformulering Arbejdsspørgsmål Begrebsforklaring Kriminel lavalder Straf Ungt individ Rationalitetsbegreb i forhold til disciplinering Blå blok Afgrænsning Den socialpolitiske og retspolitiske udvikling ift. ungdomskriminalitet Kort historik Danmark i internationalt perspektiv Institutioner og ungdomssanktioner Konsekvens for unge og forældre Metode Rationalitet Grounded theory og medium-range theory hos Bryderup Kvantitativ date fra Det Kriminalpræventive Råd Kritisk teori ifølge Habermas Diskursteori ifølge Michel Foucault Artikler Vi er magtesløse, Vi er magtesløse Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle Virker det at straffe børn? Statistik Statistik fra DKR Vold med videre Seksualforbrydelser Butikstyveri

3 5.1.4 Indbrud I alt Delkonklusion på statistikken Antallet af kriminelle blandt 14 og 15 årige Statistik for de 14 årige Statistik for de 15 årige Delkonklusion Inge M. Bryderup Teori og empiri Indledning Bryderups metodiske tilgang Interviewets opbygning Gennemgående træk i de unges opvækst Oplevelser af fængsler, ungdomssanktioner o. lign Vejen ud af kriminalitet og forestillinger om fremtiden Gode råd fra de unge Delkonklusion Michel Foucault Governmentalitet og fysiske og samfundsstrukturers virkning på magtforhold og disciplinering Disciplinering Dean og Villadsen om Foucaults governmentalitetsbegreb og rationalet bag politisk handling og disciplinering Governmentalitet Analyse Disciplinering og rationalitet Governmentalitet i samfundet Konklussion (mangler) Perspektivering Litteratur Bøger Artikler Rapporter Internet

4 1 Indledning 1.1 Motivation Begrebet kriminelle lavalder er et begreb, der ofte for tid til anden kommer på dagsorden hos politikkerne i Danmark. Oftest er det medierne, der er med til at sætte begrebet på dagsordenen, som følge af situationer og kriminelle handlinger, der er blevet begået af yngre borgere i Danmark. Seneste eksempel på dette var problemet omkring pigebander, som var begyndt at opstå rundt omkring i Danmark. Politikkerne sætter ofte begrebet den kriminelle lavalder på dagsorden, efter at medierne har bragt sager som pigebanderne eller lignende. Det starter ofte en diskussion omkring en mulig ændring af den kriminelle lavalder. Der er politikkere der argumentere for at den skal sænkes eller øges, oftest afhængigt af hvilke problem medierne har bragt op. Vi finder det interessant at undersøge hvorledes en sænkning af den kriminelle lavalder påvirker et ungt individ. Paradokset omkring sænkningen af den kriminelle lavalder er interessant, da der er mange forskellige aldersgrænser rundt om i verden for den kriminelle lavalder, så hvad er egentlig den bedste og hvad kan det skyldes af politikkerne ønsker at sænke den kriminelle lavalder og hvilke effekter vil det have på et rationelt ungt individ, og hvor rationelt kan man forvente et ungt individ at agere i samfundet. 1.2 Problemfelt Problemstillingen omkring sænkning er af den kriminelle lavalder er en problemstilling der regelmæssigt dukker op i vores medier i hverdagene. Der bliver ofte stillet spørgsmålstegn omkring sænkning af den kriminelle lavalder, det sker oftest i tilfælde hvor medierne har bragt indslag om ungdomskriminalitet. I den seneste tid er der blevet brugt mange ressource på at rapportere om pigebander, især i tilfældet hvor den tidligere politiker Naser Khadars datter, blev overfaldet af en såkaldt pigebande.(obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 7) Volden af disse pigebander var grovere end man hidtil havde set, og efter dækningen af sagen om Khadars datter, dukkede der flere lignende sager op, som alle havde det tilfælles, at de var begået af pigebander rundt om i landet. Den pludselige stigende mængde af pigebander i Danmark skabte debatter på Christiansborg, omkring disse pigebander og den kriminelle lavalder, især debatten omkring sænkningen af den kriminelle lavalder kom i fokus, da nogle partier mente at, der skulle ske en 4

5 lovændring således at den kriminelle lavalder blev sænket. På den måde kunne man nemmere straffe pigerne, da mange af pigerne i disse bander var for unge til at blive straffet i forhold til den eksisterende kriminelle lavalder. En sænkning skulle hjælpe med at komme disse pigebander til livs, ved at straffe pigerne. Vi vil gerne ud fra et sociologisk og politologisk perspektiv undersøger problemet omkring sænkningen af den kriminelle lavalder, hvis man sænker den kriminelle lavalder betyder det automatisk at man kan straffe unge i en yngre alder, hvilket vi formoder vil have nogle konsekvenser for det enkelte unge individ. Vi vil kort ud fra kvantitative metoder, hovedsageligt statistik, undersøge tendenser i Danmark omkring ungdomskriminalitet, for på den måde kort at give en beskrivelse om problemet og om problemet overhovedet er et problem, eller bare en opblæst sag fra mediernes side. Vi vil derudover bruge Inge M. Bryderups undersøgelse og teori omkring unge kriminelle til at danne en forståelse af, hvad der sker med unge når de bliver straffet og samtidigt danne en forståelse af unge, altså bruge hendes teori og empiri til at analysere og vurdere de unges opfattelse af at være kriminel. 1.3 Projekt beskrivelse Formålet med vores opgaver er at undersøge om et ungt individ er i stand til at forstå og handle rationelt ved en eventuel lovændring af den kriminelle lavalder, altså de unge individer som bliver ramt af, nu at kunne blive straffet som voksne, hvor de førhen kun ville blive straffet som unge under den kriminelle lavalder, hvilket har en relativ mildere straf end kriminelle over den kriminelle lavalder. Det hele er bygget op på et eventuelt lovforslag om sænkning af den kriminelle lavalder, som gentagende gange sættes på dagsorden på Christiansborg.( Løkke et.al, Berlingske tidende, 14/09/2014:side 31) Vi ønsker i vores projekt at have fokus på individet, som bliver ramt af denne eventuelle lovændring, primært individernes selvopfattelse af det at være kriminel, og i mindre grad have fokus på det politiske, med viden om det ikke kan undgås i vores projekt og også er den dimension, der er med til at gøre projektet tværfagligt. Vi har tænkt os hovedsageligt at bruge Michel Foucaults teori om govermentality og disciplinering af unge individer. For at være i stand til at forstå unge individers rationalitet, har vi tænkt os at bruge Inge M. Bryderups empiri og teori, som er en række dybdegående interviews med ungdomskriminelle. Inge M. Bryderup har ud fra disse interview dannet sig en form for teori, som kan hjælpe os med at beskrive og forstå 5

6 disciplineringen af unge individer. Derudover har vi tænkt os at bruge Michel Foucaults mere generelle teori og forståelse af fængsling og straf. 1.4 Problemformulering Hvordan påvirkes unge individers syn deres kriminalitet i forhold til den kriminelle lavalder? Arbejdsspørgsmål Hvilke normative mål kan ligge til grund for debatten om en sænkning af den kriminelle lavalder? Hvordan disciplinere den kriminelle lave alder unge individer? Hvilke argumenter giver statistikker over ungdomskriminalitet i forhold til sænkningen af den kriminelle lavalder? 1.5 Begrebsforklaring Kriminel lavalder: Lov som fastslår i hvilken alder et individ kan blive straffet som alle andre individer i landet. Individer under den kriminelle lavalder, kan fx ikke blive straffet med fængselsstraf, men vil som reelt få tildelt en anden form for straf, som fx en tilsynsværge eller at blive placeret på et institution med pædagoger, der er i stand til at tackle og hjælpe disse unge individer på rette vej, men det er ikke et fængsel som sådan. Individer over den kriminelle lavalder, er i stand til at blive straffet på lige fod med ældre individer, det kan hermed betyde fængselsstraf Straf: Michel Foucault arbejder med tre forskellige former for straf, som eksistere i forskellige tidsperioder i historien. Den første periode og første form for straf Foucault arbejder med er straffen der eksistere i middelalderen og som enevældes pinestraf. En straf hvis formål var at skabe rædsel og skræk. De kriminelle blev straffet direkte på kroppen - der var stedet og beviset for - at retfærdigheden var sket fyldest. 6

7 Den anden periode og straf beskriver det 18. århundredes straf. Man forstod de sociale bånd imellem mennesker som en kontrakt. Lovovertrædelser, så man som værende kontraktbrud af den sociale kontrakt, og man forsøgte derfor via strafarbejde at genindsætte moralen i kroppen, med det formål at reintegrere forbryderen i samfundet. Det offentlige strafarbejde skal forstås som en moralsk opbyggelse. Hermed er straffens genstand flyttet fra kroppen, som det var i middelalderen, til sjælen. Det egentlige mål med kroppens arbejde, er sjælens arbejde, altså udfører man sit strafarbejde, for at få en bedre morale og samvittighed, og derved lette sjælen. Den tredje form for straf omhandler det moderne fængsel. Den beskriver tankerne bag det moderne fængsel; udelukkelse gennem indelukning af individet. Det handler om at disciplinere de kriminelle således, at de overholder landets love og regler. Det er også her, Foucault beskriver ideen om panoptikon. Panoptikon bygger på konstant overvågning og viden om, at man potentiel altid er overvåget. Det er ikke længere de mange der ser på de få, men de få der ser på de mange (Jensen, i overvågning og straf, 2002: 8-9) Ungt individ: Individer under den kriminelle lavalder på 15 år Rationalitetsbegreb i forhold til disciplinering: Hvilke tanker og reaktioner kan man forventer af et individ. I projektet er det hovedsageligt de unge individer der drejer sig om. Er et ungt individ i stand til at handle rationelt, det vil sige, er individet i stand til at tænke og forstå, at hvis jeg gør x (kriminel handling), så bliver jeg straffet pga. y (lov). Rationalitet indebære også hvilke tanker og effekt en eventuel fængsling af individet vil have Blå blok: Udtrykket blå blok bruges gentagende gange i vores projekt, begrebet indebære de politikkere, og partierne de repræsentere. Begrebet indebære Lars løkke og Venstre, Kristian Thulesen Dahl og Dansk folkeparti, Anders Samuelsen og Liberal alliance, Søren Pape Poulsen og Konservativt folkeparti 1.6 Afgrænsning Inden vi startede projektet havde vi også andre ideer. Vi overvejede at lave en diskursanalyse, hvori vi ville analysere sproget af to forskellige medier, som har to forskellige politiske vinkler. Vi havde overvejet at bruge to aviser og i disse aviser lave en diskursanalyse af sproget på forskellige artikler. Vores ide var at man kunne bruge Politikken/Information( rød avis) og Berlingske 7

8 tidende/jyllandsposten( blå avis). Ud fra disse to aviser, som er placeret forskelligt i det politiske spektrum, overvejede vi at lave diskursanalyse for at undersøge forskellen i brug af ord og sprog med henblik på rød vs blå politik. Vi havde derudover også overvejet at gå mere kvantitativt til problemet, og via statistikker undersøge argumenter for og imod en sænkning af den kriminelle lavalder, vi har stadig en lille del af statistikkerne med i vores projekt, men de bruges mest som forklaring og forståelse af vores paradoks og ikke som en væsentlig del af opgaven. 2 Den socialpolitiske og retspolitiske udvikling ift. ungdomskriminalitet. 2.1 Kort historik Siden den første danske Børnelov fra 1905 har der været særlig lovgivning for usædelige og kriminelle børn og unge(bryderup, 2010: 16). Dette medførte opdragelsesanstalter og ungdomshjem og ungdomsfængsler, og forældre mistede forældremyndigheden, hvis et barn var blevet anbragt. En anbringelse kunne ske både pga. kriminalitet, men også hvis det blev anslået at barnet havde behov for forsørgelse, da et sådan barn kunne tænkes at blive kriminelt(bryderup, 2010: 17). Senere i 1923 først og derefter i 1933 blev lovgivningen ændret til at omfatte barnets kriminalitet og opførsel, frem for barnets sociale status. I 1958 kunne børn anbringes frivilligt og i Bistandsloven fra 1976 omfattede loven alle børn. Dette videreføres og lovgivningen specificeres i 1998 omkring forebyggende arbejde og særlige sociale problemer for unge(bryderup, 2010: 17-18). Lovgivning ændrer sig fra den første Børnelov i 1905, hvor det socialpolitiske fokus var på unge kriminelle og unge med behov for forsørgelse, til i dag, hvor lovgivningen omfatter alle børn og unge. 2.2 Danmark i internationalt perspektiv Der har altså traditionelt i Danmark ikke været en opdeling af unge med sociale problemer ift., om de har været kriminelle eller om de har brug for omsorg og forsørgelse. I de fleste andre lande er der en opdeling på dette område, hvor der findes institutioner med child welfare eller child 8

9 protection, mens unge kriminelles forhold bliver afgjort af ungdomsdomstole, hvor dommerne tilser at de bliver anbragt på særlige institutioner eller i ungdomsfængsler(bryderup, 2010: 18-19). Danmark er ligeledes tilsluttet FN s Børnekonvention, der kræver at børn og voksne ikke skal i de samme institutioner, og børn skal behandles menneskeligt og med respekt for menneskets naturlige værdighed og på en måde, der tager hensyn til deres aldersmæssige behov. Derudover må børn heller ikke isolationsfængsles(bryderup, 2010: 20). 2.3 Institutioner og ungdomssanktioner Ifølge Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold fastsættes betingelserne for en anbringelse af unge på en sikret afdeling eller sikret institution således(bekendtgørelse nr. 419, 30, stk. 1, nr. 1-7, april 2014): Anbringelsesgrundlag m.v. på en sikret afdeling 30. En sikret afdeling kan anvendes for unge når: 1) dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler, 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling, 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, 4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 765, 9

10 5) opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3 samtidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens 74 a, eller 7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf Yderligere nævnes det i bekendtgørelsen at punkt 4-6 kræver, at den unge er fyldt 15 år. De øvrige punkter kan også anvendes i forhold til unge mellem 12 og 15 år. Punkt 6 omtaler ungdomssanktionen, som kort forklares i næste afsnit. I 2001 blev der indført faseinddelt ungdomssanktion for årige, der har begået kriminalitet af alvorlig karakter, herunder primært vold. Ungdomssanktionen betyder, at den unge skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed (Bryderup, 2010: 23). Den første fase foregår som udgangspunkt på sikrede institutioner, og dommen fungerer både som strafferetslig indsats og socialretslig indsats. Varigheden er typisk to måneder, men kan variere. Målet er at få standset den unges kriminelle handlinger samt at danne grundlaget for den videre behandling(www.socialstyrelsen.dk, 4). Anden fase foregår fx på en åben døgninstitution under lempeligere forhold. Anden fase tager ca. et år, så de første to faser sammenlagt varer omkring 14 måneder. Tredje fase foregår i ambulant regi, hvor den unge har kontakt og er under tilsyn af de sociale myndigheder. Tredje fase varer den resterende tid til de samlede to år er gået. 2.4 Konsekvens for unge og forældre I Finansloven for 2004 blev der afsat yderligere penge af til oprettelse af flere sikrede institutioner og driften af disse. Dette skete under overskriften Hård kurs over for unge kriminelle, og det nævnes, at formålet bl.a. også er at styrke indsatsen mod kriminelle under den kriminelle lavalder 10

11 på 15 år. Det bliver nævnt at samfundets reaktion på kriminalitet skal være konsekvent og mærkbar (Bryderup, 2010: 26). I 2006 blev det muligt for kommunerne at sanktionere forældre med kriminelle børn, hvis kommunen vurderer at forældrene ikke lever op til deres ansvar. Forældre kan pålægges at foretage visse aktive handlinger for at leve op til dette ansvar, og skønnes det af kommunen, at dette ikke efterleves, kan der indføres et stop for udbetaling af familieydelsen (Bryderup, 2010: 26). Retorikken og mulighederne for sanktioner er altså blevet skærpet. 3 Metode 3.1 Rationalitet Ser vi på rationalitetsbegrebet i forhold til individet omfatter det ofte et liberalt syn. Hvis en person skal være i stand til at tage ansvar for sine handlinger, må dette individ givetvis også først kunne påstås at handle rationelt. Rationalitet kan forstås i en både objektiv forstand og en subjektiv forstand. Et individs rationale kan siges altid at være det, som dette individ foretager sig, da individet, som rationelt væsen, ville have handlet anerledes, hvis der var tilstrækkeligt rationale til det. Den mere objektive rationalitetsopfattelse skal ses i lyset af samfundets rationaler. Dette kan være kriminalitet eller sociale normer. Et individ, der ikke handler i overensstemmelse med samfundets rationaler kan siges ikke at agere rationelt, set i et samfundsperspektiv. Det individuelle rationale og samfundsrationalet er to forskellige rationaler, det er vigtigt at skelne i mellem, hvis man ser individet som utilitaristisk. 3.2 Grounded theory og medium-range theory hos Bryderup Vi har skrevet lidt om Bryderups metode I forhold til udvikling af generelle problemstillinger eller teorier ud fra kvalitative og kvantitative data. Primært med vægten på de kvalitative biografiske interviews. Bryderup gør det tidligt i sin bog klart at hun arbejder ud fra et konstruktivistisk 11

12 udgangspunkt, og hun tillægger de fleste begreber en art socialkonstruktivistisk betydning. Dette er både i forhold til de unges egen diskurs på området, men samtidig også hendes egen. Med grounded theory som udgangspunkt arbejder Bryderup med medium-range theory. Denne teori søger ikke kun at afklare mikrosociologiske fænomener, men med den teoribeskrivelse(mellem grand theory og grounded theory) søges der en belysning af bredere sociale og samfundsmæssige problemstillinger. 3.3 Kvantitativ date fra Det Kriminalpræventive Råd Flemming Balvig har indsamlet data i form af omfattende og gentagende spørgeskemaundersøgelser, foretaget over en lang årrække i bl.a. Gladsaxe Kommune. Flere af spørgsmålene er generelle spørgsmål om kriminelle vaner, mens andre spørgsmål søger mere normative spørgsmål omkring rygning, alkohol, udeblivelse hjemmefra, udeblivelse fra skole og i hvilket omfang man tror, at det, man lærer i skolen, bliver brugbart senere i livet mm. Denne normative dataundersøgelse kan være med til at søge en konklusion, hvor de mere generelle kriminelle vaner bliver undersøgt, men hvor de samtidig bliver sat op i forhold til teorier om sociale udfordringer og problemer som katalysator for kriminel adfærd. De mere deskriptive afklarende spørgsmål er med til at vise, i hvilket omfang kriminaliteten har udviklet sig, mens de normative spørgsmål søger at beskrive den kriminelle udvikling. 3.4 Kritisk teori ifølge Habermas Igennem dette projekt om den kriminelle lavalder har vi søgt at påpege det umiddelbare paradoks, der ligger i, at der politisk findes et ønske om en ændring, en sænkning, af den kriminelle lavalder, mens statistikker fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at der med den nuværende kriminelle lavalder har været et generelt fald i kriminalitet over de seneste mange år. Den kritiske teori arbejder eksplicit med normative idealer, der søger at belyse hvorledes eksisterende paradigmer bør udvikles, således at de gavner samfundet og individet(juul, 2012: 321). Ifølge Habermas og Honneth er det altså den menneskelige moralske erfaring, der skaber grundlaget for en kritisk teoretisk tilgang, hvilket er i modsætning til positivistiske 12

13 vidensparadigmer, der påstår, at moralske erfaringer ikke kan eller bør danne grundlag for vidensskabelse(juul, 2012: 320). Habermas søger at bevise moralske erfaringer gennem det, han omtaler som kommunikationen i livsverdenen eller civilsamfundet. Her refereres til den kritiske marxistiske system- og kapitalismekritik, og Habermas påstår, at mennesker i hverdagslivet har et grundlæggende ønske om at forstå hinanden, mens der i systemet(staten, bureaukratiet mm.) er en fordrejet kommunikation, der er skabt af magt og penge(juul, 2012: ). Denne teori om en moralsk forankret erfaring i mennesket kan afprøves gennem vores problemstilling. Det politiske ønske om en ændring af den kriminelle lavalder kan anses som et ønske om en samfundsændring. Det interessante er dog, hvorledes der samfundsteoretisk ikke er en underbygning af dette ønske, da der ikke er noget, der peger på en nødvendighed af en ændring af den kriminelle lavalder. Ser man på forslaget om en ændring af den kriminelle lavalder som en form for new public management med et ønske om en styring af kriminaliteten er der dog ikke grundlag for en videnskabsteoretisk kritik i form af kritisk teori, da en sådan samfundsændring vil have et normativt ideal. Dette normative ideal kan så kritiseres ud fra, ifølge Habermas, kommunikationen i menneskets livsverden, der danner grundlaget for moralske erfaringer, og som er forudsætningen for, at mennesker kan udvikle identitet, mening og solidaritet (Juul, 2012: 324). Vi har også søgt, gennem Bryderup, at forklare ungdomskriminalitet som fænomen gennem kvalitative interviews. Disse kvalitative interviews underbygger til dels Habermas teori om de moralske erfaringer, der danner grundlag for vidensskabelse og samfundsudviklinger. De unge fortæller selv, hvorledes de oplever kriminalitet som henholdsvis deres eget problem, og som et samfundsproblem. Der er kritik af en pædagogik, der bruger straf som redskab, mens der er ros af en pædagogik, hvor dialog er redskabet. Dette er altså en normativ kritik af givne samfundsforhold og institutioner, de unge selv har oplevet. De unges moralske erfaringer danner altså grundlag for kritisk teoris påstand om, at samfundsudviklinger bør ske med et mål for øje. I dette tilfælde en ændring i forhold til hvilken pædagogik, der virker bedst for at holde unge ud af kriminalitet. Den kritiske teori bør se på idehistoriske udviklinger, men for at udvikle normative idealer for udviklingen af samfundet, er det nødvendigt at se på samtidens fænomener. Den kritiske teori er 13

14 altså forankret i, at man, for at kunne kritisere redskaberne for videns- og samfundsudvikling, er nødt til at have et normativt ideal, man stræber efter. Vi ser ikke i denne sammenhæng på den kritiske realismes og kritiske teoris historiske udvikling fra marxistisk kapitalismekritik, men vi ser på, hvordan moderne positivistisk epistemologi kan kritiseres ud fra manglen på normative idealer. I forhold til mediebilledet og politikeres eksponering i det offentlige rum kan den kritiske teori også anvendes. Ifølge Habermas kritiske teori er de politiske ønsker om ændringer i samfundet grundlæggende iværksat af et ønske om magt og penge(juul, 2012: ). Politiske ytringer i det offentlige rum antager form som en invasion af den menneskelige livsverden. Politisk eksponering og statsligt bureaukrati invaderer ifølge Habermas menneskets livsverden(civilsamfundet). Et politisk ønske om en sænkning af den kriminelle lavalder koloniserer altså den demokratiske forstående dialog, og dermed er velfærdsstaten, som socialpolitisk problemløser, altså med til at finde tekniske løsninger på materielle problemer(juul, 2012: 329). Materielle problemer skal ses i en ny bureaukratisk new public management-ide, hvor kriminalitet er til skade for økonomisk vækst. Dermed materialiseres kriminalitet som fænomen og kan måles og vejes og omskabes til økonomiske tal, hvor der på bundlinjen kan aflæses et resultat. Med denne teknik kan velfærdsstaten altså fungere uden den menneskelige livsverdens forstående kommunikation, og dermed handler det ikke om at formulere værdier og ideer for fremtiden, som i kritisk teori er afgørende for samfundsvidenskaben. Der er dog ikke noget problem i at kommunikation i civilsamfundet koloniserer systemkommunikationen, da dette grundlæggende er med til at skabe normativ vidensdannelse(juul, 2012: ). I vores analyse af vores problemstilling påpeger vi yderligere problematikken i, at en samfundsudvikling, her en ændring af den kriminelle lavalder, kan være svær at analysere, da bevæggrundene for en sådan ændring skal ekspliciteres før det er muligt at forholde sig til en sådan ændring. Om en ændring er populistisk eller om den har til formål at ændre grundlæggende samfundsstrukturer normativt er afgørende for, hvordan kritisk teori kan analysere fænomenet. En generel kritik af kritisk teori vil grundlæggende være af filosofisk karakter, da der her er tale om en kritik af moral -begrebet, der er en grundlæggende nødvendighed for en samfundsvidenskabelig normativ analyse. Den menneskelige moral eller de normative idealer 14

15 baseres på en epistemologi om en universel sandhed, der foreskriver at mennesker har et moralfællesskab, de gennem samfundet forsøger at manifestere. En anden men meget lig kritik er fra den logiske positivisme, der ikke ser naturvidenskaben og samfundsvidenskaben som adskillelig, og derfor kan normativ vidensdannelse ikke lade sig gøre, da normative udviklinger er individuelle, og de kan derfor heller ikke i samfundsvidenskaben være genstand for generelle teorier eller love. 3.4 Diskursteori ifølge Michel Foucault Ordet diskurs eller diskurser betyder oftest i den brede betydning: betydningshorisont eller en bestemt måde at tale om eller forstå verden på.(juul et.al, 2012: 237) Lig med fænomenologien og hermeneutikken er sociale forholds mening afgørende for at begribe hvad, der foregår og er på spil. Forskellen ligger dog i at diskursanalyser modsat metodehermeneutikken ikke forsøger at finde det rigtige eller sande svar på analysen, og der er ingen dyb mening ved fremtrædelserne af analysen, som vi kan forstå gennem hermeneutiske metoder. Diskursanalysen forsøger i stedet at finde de konkrete fortolkningskonflikter, der er i spild, i stedet for selve fortolkningerne.(juul et.al, 2012:237) Diskursanalysen har højere grad fokus på konflikter og magtkampen imellem forskellige diskurser end hermeneutikken og fænomenologien. Diskursbegrebet indebærer, at man ikke har fokus på det enkelte individ, når man forsøger at analysere et socialt fænomen. I stedet bliver individets handlinger og synspunkter formet af samfundets omgivelser og af den sammenhæng, vi er placeret i. En sammenhæng som vi ikke selv er i stand til at fastsætte.(juulet.al, 2012: 238) For Foucault, som er vores primære teoretiker og en af de store teoretikere inden for diskurser, er diskurser ikke kun et sprogligt fænomen, men i stedet mener Foucault at det er praksisser, der indeholder sproglige og handlingsmæssige aspekter. For den arkæologiske diskursanalyse mener Foucault, at udsagn skal være i centrum. Det vil sige, at det, der siges og gøres, er udgangspunkt for analysen. I vores projekt er udgangspunktet blandt andet de udsagn, som politikkerne fra blå blok fx er kommet med i deres lovforslag omkring den kriminelle lavalder, men det kan også være de udsagn, som eksisterer i vores interviews foretaget af Inge M. Bryderup. Et udsagn som ungdomskriminalitet kan ændre mening over tid, en ændring af diskurs. I vores opgave står diskursen i ungdomskriminalitet over for en mulig forandring. Politikerne fra blå blok forsøger at ændre diskursen i udsagnet. Folks synspunkt bliver formet af den sammenhæng udsagnet placeres 15

16 i. Det vil sige at lykkedes det blå blok at ændre den kriminelle lavalder fra 15 til 12 år, så vil diskursen omkring ungdomskriminalitet også ændre sig. Man er indtil videre ungdomskriminel under 15 år, men ændrer loven sig, så ændrer diskursen sig til, at man fra nu af er ungdomskriminel under 12 år og dermed er kriminel over 12 år, hvor man før var kriminel over 15 år. Foucault bruger også et begreb inden for diskursanalysen, som han kalder governmentalitet, der er en analyse der fokuserer på magt og viden. Disse to begreber bliver centrum for vidensproduktionen. Governmentalitetsanalysen forsøger at påvise de former for magt og viden, der skaber bestemte menneskelige subjekter; altså subjekter der forstår sig selv og handler overens med det praksisparadigme der er til stede. Påvisningen af disse magt- og videnskampe bliver en form for kritik af de gældende sandheder og praksisser, da Foucault ikke mener disse er naturlige og uproblematiske.(juul et.al, 2012:251) En måde hvorpå governmentalitet kunne analyseres i vores projekt, kunne være med dette lovforslag fra blå blok, som startede hele paradokset. Lovforslaget forsøger at sænke den kriminelle lavalder til 12 år. Hvis man accepterer denne nye diskurs, accepterer man samtidigt også en stigende magt over for sig selv og andre individer. Individet er med dette lovforslag med til at acceptere at begrænse sig selv for at kunne få straffet kriminelle i en tidligere alder. De unge kriminelle, som nu ville kunne straffes i en tidligere alder, bliver til subjekter, som har viden omkring magten. Altså individet ved, at disse nye love giver en forøget magt over individet, eftersom at man nu kan straffes i en tidligere alder. 4 Artikler Vi vil i dette afsnit prøve at aktualisere og forklare paradokset omkring den kriminelle lavalder. De tre artikler, vi har valgt, er hver især med til at give en bedre forståelse af paradokset, og hvordan paradokset i det hele taget er opstået. Artiklerne er fra henholdsvis Berlingske Tidende og Ekstra Bladet. Artiklen fra Ekstra Bladet er med til at beskrive og forklare en form for start på problemet. Det er svært at sige, hvornår paradokset er opstået, eftersom det er et paradoks, der fra tid til anden dukker op i de danske medier og på Christiansborg. Artiklen fra Ekstra Bladet kan ses som startskuddet på denne omgangs debat om den kriminelle lavalder. Den første af artiklerne fra Berlingske Tidende er en kronik, der er skrevet af forskellige højt rangerede personer i partierne 16

17 fra den blå blok. Den anden artikel fra Berlingske Tidende kan ses som et modsvar på kronikken skrevet i Berlingske Tidende. Argumenterne fra de højt rangerede personer fra blå blok bliver stillet op mod realiteterne i virkeligheden og eksperters argumenter for og imod politikernes forslag, skrevet i kronikken. 4.1 Vi er magtesløse, Vi er magtesløse Artikel fra Ekstra Bladet af Pernille Obelitz, Faton Nesimi, Line Ritz, David Andersen og Carsten Norton. Som tidligere nævnt startede debatten omkring det nuværende paradoks efter, at aviser som blandt andet Ekstra Bladet bragte artikler lignende den, vi har valgt at bruge i projektet. Artiklerne beskriver og giver bekymringer omkring den stigende kriminalitet blandt pigebander. I artiklen hører vi om, hvorledes Michelle Klindt og Bettina Sandstrøm udtrykker stor bekymring på deres døtres vegne, som begge er blevet overfaldet af en såkaldt pigebande, der er centreret omkring et bosted på Amager. Vi er magtesløse over for systemer (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6) siger både Michelle og Bettina samstemmende, men henblik på at de gentagende gange har forsøgt at anmelde overfaldet til politiet, uden at politiet har gjort noget ved problemet. Vi får at vide, at pigerne har været for unge, samt at der ikke var beviser nok (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6). Disse to citater beskriver grunden til bekymringerne, der har været med til at danne paradokset og sat debatten i gang. Begge kvinder er utrygge på vegne af deres døtre, som begge er blevet overfaldet af en voldelig pigebande. Efter gentagende forsøg på at melde episoderne til politiet i håb om hjælp, er kvinderne blevet så desperate, at de har været nødt til at gå til medierne, i dette tilfælde Ekstra bladet, for at bede om hjælp. Kvinderne føler altså ikke, at politiet er i stand til at hjælpe dem tilstrækkeligt. Grunden til at politiet har problemer med at straffe pigerne skyldes, at pigerne er mindreårige og derved ikke kan blive straffet. Man må formode at de formodede gerningsmænd allerede er i kommunens søgelys, eftersom de er blevet placeret på et bosted for unge individer med problemer. Ud over de to kvinder, træder den forhenværende politiker Naser Khader også frem og beretter hvorledes 17

18 hans egen datter har oplevet lignende situationer, som Michelle Og Bettinas døtre har oplevet. Naser Khader er grunden til, at de to kvinder tør træde frem i medierne, da Naser Khader har opfordret de to kvinder til at træde frem sammen med Naser Khader. Jeg sagde til dem, at jeg syntes, at de skulle stå frem i medierne, så vi kan få belyst problemet siger Naser Khader til Ekstra Bladet. Naser Khader ønsker ved hjælp af sin egen beretning og de to kvinders beretning at få fokus på den kriminelle lavalder, således at man kan straffe disse piger i de såkaldte pigebander (Obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 7) og derved hjælpe Michelle og Bettina og ikke mindst deres døtre til at få en tryggere hverdag. Ved en sænkning af den kriminelle lavalder ville politiet måske have været i stand til at gøre noget ved de formodede gerningsmænd, da Michelle og Bettina kom for at anmelde overfaldet.(obelitz et.al, Ekstra Bladet, 26/08/2014:side 6) Efter Naser Khader og de to kvinder står frem i medierne, bliver der, som ønsket, sat fokus på den kriminelle lavalder, og ca. to uger efter artiklerne fra Ekstra bladet blev udgivet, udgives der er en kronik i Berlingske tidende skrevet af Lars Løkke Rasmussen, Partiformand (V), Kristian Thulesen Dahl, Partiformand (DF), Anders Samuelsen, Partileder (LA) og Søren Pape Poulsen, Politisk leder (K). I denne kronik forsøger disse politikere, at komme med et løsningsforslag omkring den kriminelle lavalder. På denne måde er artiklen omkring Naser, Michelle og Bettina med til at sætte debatten om den kriminelle lavalder i politikernes fokus. 4.2 Indsatsen skal skærpes for helt unge kriminelle Politikerne, der har skrevet kronikken, kan hurtigt konkludere at overordnet set, så går det den rigtige vej med hensyn til kriminalitet og ungdomskriminalitet for unge under 15 år, der har været involveret i kriminalitet. Men selvom det går den rigtige vej, når det kommer til de helt unge, har vi fortsat store udfordringer. Der findes en hård kerne, for hvem den nuværende kriminelle lavalder udgør et værn mod straf, og hvor det sociale system må give op i forsøget på at resocialisere dem, fordi systemets muligheder er for indskrænkede og uden den nødvendige konsekvens (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Så selvom de er enige om, at det går den rigtige vej, så mener de også, at den hårde kerne, som stadig begår kriminalitet er for svære at resocialisere, hvilket vil sige, at det sociale system ikke har tilstrækkelige midler og konsekvenser over for de 18

19 unge til at hjælpe dem med at blive resocialiseret og derved komme ud af kriminalitet. Dette stemmer overens i forhold til artiklen omkring Naser Khader. Pigerne på bostedet er formentlig blevet placeret på bostedet af det sociale system i håb om, at pædagogerne på bostedet er i stand til at hjælpe de unge piger på rette vej. Det er dog ikke sket, og pigerne begår stadig kriminalitet, hvilket er uden konsekvenser, da vi ifølge artiklen ved, at politiet intet kan gøre mod pigerne for at hjælpe Naser og de to kvinder. Situationen bliver endda i kronikken nævnt direkte og senest har medierne berettet om en københavnsk pigebande, der trods anbringelse på en kommunal institution har haft mulighed for næsten uhindret at begå voldelige overfald mod andre piger i lokalområdet (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Så det kan altså bevises at artiklen fra Ekstra Bladet har været med til at skabe debat og derved starte denne kronik fra politikerne fra blå blok. Disse politikere kommer med fire lovforslag: De ønsker at oprette en decideret ungdomsdomstol, som skal tage sig af kriminalitet, som bliver begået af personer mellem 12 og 17 år. I domstolen skal der være særligt uddannede dommere og andre børnesagkyndige, som alle er specielt uddannet til at håndtere unge kriminelle ned til 12-års alderen. De mener at et sådan system vil skabe en større retssikkerhed for den unge, eftersom det unge individ automatisk får ret til en forsvarer. Derudover skal det fremover bevises at den unge med overlæg rent faktisk har begået den kriminelle handling og ikke som i dag, hvor det kan afgøres på baggrund af en vurdering fra de sociale myndigheder. Samlet mener de at det vil sikre, at der ikke længere spekuleres i den kriminelle lavalder, men mere spekuleres i den kriminelle gerning. Det andet forslag politikerne kommer med handler om at give videre beføjelser til at fastsætte sanktioner over for det unge straffede individ. De mener, at ingen individer er ens, og derfor skal der være mulighed og afveksling i disse sanktioner, således at sanktionerne passer bedst muligt på den straffede. Det kunne eksempelvis være i form af omfattende samfundstjeneste, der antager en opdragende karakter, hvor man eksempelvis inddrager personale med militærfaglig baggrund eller dømmer den unge til at passe sin skole (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). 19

20 Derudover skal domstolene have mulighed for at bestemme, hvornår en forbrydelse kan slettes fra den dømtes straffeattest. Finder domstolen individet uegnet til straf, så skal sagen kunne sendes videre til de sociale myndigheder Ungdomsdomsstolen skal ved de alvorligste forbrydelse have muligheden for at sende sagerne videre til det almindelige domstolssystem. Børn og unge er ikke voksne, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret er et brutalt overfald ikke mindre belastende, fordi gerningsmanden er 14 år gammel og dermed under den nuværende kriminelle lavalder (Løkke et.al, Berlingske Tidende, 14/09/2014:side 31). Det vil sige at ungdomsdomstolen i de groveste forbrydelser kan sende sagen videre til de almindelige domstole, hvilket vil sige, at individet mellem 12 og 17 år kan straffes på lige vilkår med individer over 17 år i de groveste tilfælde. Derudover ønsker de at danne en ny ungdomskriminalforsorg, hvis formål er at holde øje med driften og udførelsen i de institutioner, der tager sig af ungdomskriminaliteten. De mener at det vil give klarere, mere ensartede og mere konsekvente regler for pædagogernes indsats og magtanvendelse. Sammen med artiklen omkring Naser, Michelle og Bettina er denne kronik i stor stil med til at danne yderligere debat i medierne og på Christiansborg. Næste artikel fra Berlingske Tidende er en artikel, der tager disse fire lovforslag op til debat og hovedsageligt modargumenterer for implementereingen af lovforslagene af flere grunde. Modargumenterne kommer fra eksperter og forskere på området. 4.3 Virker det at straffe børn? Artikel Af Cecilie Tørper Windström. Cecilie har skrevet en artikel i Berlingske Tidende omkring emnet at straffe børn, og om det virker. Hun har interviewet tre eksperter på området. Eva Smith som er juraprofessor og tidligere formand for Det Kriminalpræventive Råd. Troels Gamst er pædagog og har diplom i socialpædagogik og er tidligere formand i en døgninstitution for unge kriminelle. Nicholas Mackintosh som er tidligere 20

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2014-15 Fremsat den 5. november 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Benhke (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. december 2013 Sag 226/2013 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steen Moesgaard, beskikket) og T2 (advokat Henrik Perregaard, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 2 4. a ug us t 2 0 1 2 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret 1. Ved domstolsreformen, der blev gennemført ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret

Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret R I G S A DV O K A TE N 7. m aj 2 0 13 Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

Kan man forudsige børns senere kriminalitet?

Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Kan man forudsige børns senere kriminalitet? Mogens Nygaard Christoffersen SFI THE DANISH NATIONAL CENTRE FOR WELFARE RESEARCH Firkantens byggelegeplads 1973-80 Problemstillinger: Kan man forudsige kriminalitet

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere