Erfaringer fra projektforløbet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erfaringer fra projektforløbet"

Transkript

1 Erfaringer fra projektforløbet [Projektledelses logo] Lavet af: X Ulla Thorup Nielsen Side 1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Erfaringer fra projektets logbog... 3 Forsinkelse af erfaringsopsamlingssystemet... 3 Manglende erfaringsopsamling... 3 Tidspunkt for færdiggørelse af hovedplan... 3 måske det er sådan man gør!!!... 4 Re: måske det er sådan man gør!!!... 4 Sådan gør du, når du vil videregi' dine erfaringer... 4 de fem punkter du meget gerne må besvare:... 5 Kommunikation... 6 Organisationen på de enkelte hold Re: Organisationen på de enkelte hold Re: Organisationen på de enkelte hold Re: Organisationen på de enkelte hold Projektforløbet som helhed... 9 Processen... 9 Referater Aftaler Projektets faser Websiden Kommunikationen Info. strategi Venter på "Nogen"! Personlighed/roller "leg" med metoderne! Konfliktløsning Side 2

3 Erfaringer fra projektets logbog Forsinkelse af erfaringsopsamlingssystemet Category: Handlinger og hændelser Date: 13 Oct 1999 Time: 16:23:19 Remote Name: uffet.ipv.dtu.dk Remote User: uffet Hvis dette system ikke er til disposition på et tidligt tidspunkt kan det måske være vanskeligt at få system accepteret! Forhåbentligt vil deltagerne forstå betydningen af, at alle gør en indsats for at få lagt allerede gjorte erfaringer ind i systemet SNAREST. Venlig hilsen Uffe Manglende erfaringsopsamling Category: Konsekvenser af beslutninger Date: 28 Oct 1999 Time: 12:52:43 Remote Name: uffet.ipv.dtu.dk Remote User: uffet Uffe har gjort den erfaring, at erfaringsopsamlingssystemet skal være på plads på et meget tidligt tidspunkt i projektforløbet, da det åberbart ellers bliver vanskeligt at få det igang. Uffe Tidspunkt for færdiggørelse af hovedplan Category: Planlægning Date: 28 Oct 1999 Time: 12:55:46 Remote Name: uffet.ipv.dtu.dk Remote User: uffet Uffe har gjort den erfaring, at der skal presses mere på for at få hovedplanen færdiggjort noget tidligere i projektforløbet, da det eller bliver yderst vanskeligt at få den anvendt som grundlag for et par opfølgninger i kursusforløbet. Vi må anstrenges os meget for at nå det. Uffe Side 3

4 måske det er sådan man gør!!! Date: 28 Oct 1999 Time: 21:57:35 Remote Name: playground.ostenfeld.dtu.dk Remote User: PF Det er min erfaring at det kan være lidt svært at finde rundt på projektledelses-hjemmesiden. Jeg tror at det er fordi den er blevet lidt for stor.. En grund til at jeg skriver denne erfaring her er at jeg ikke er helt sikker på at det er sådan her jeg skal vider bringe min erfaring.. Nu har jeg prøvet, og hvis det virker vil jeg fortælle mine medstuderende, at det er sådan man gør. Måske det fordi folk ikke har kunnet finde ud af systemet, at der ikke er kommet nogle erfaringer ind på denne side. Re: måske det er sådan man gør!!! Date: 06 Nov 1999 Time: 12:19:12 Remote Name: t3o101p74.telia.com Remote User: MBP Jeg er enig med dig i at man ikke "føler sig hjemme" på hjemmesiden. Derfor er folk ikke tilbøjelige til at bruge den Sådan gør du, når du vil videregi' dine erfaringer Date: 28 Oct 1999 Time: 22:13:17 Remote Name: playground.ostenfeld.dtu.dk Remote User: PF Klik på "post", skriv en form for overskrift i kassen under "sublekt", skriv din erfaring under "". Du skal ikke tage dig af, at linien bare fortsætter ud af boksen, når du skriver. Man kan godt læse det efter du har sendt det. Når du har skrevet det du ville, skal du bare klikke på "Post Artikel" Det ville være dejligt, hvis du vil overveje følgende 5 punkter, når du skriver om din/dine erfaringer. På forhånd tak for hjælpen. Venlig hilsen Nicolai, Morten og Pia Side 4

5 de fem punkter du meget gerne må besvare: Date: 28 Oct 1999 Time: 22:27:30 Remote Name: playground.ostenfeld.dtu.dk Remote User: PF Hov! De fem punkter skulle have stået under "Sådan gør du, når du vil videregi' dine erfaringer" Men jeg kom til at glemme at skrive dem inden jeg klikkede på "Post Article" Hermed kan jeg videregive den erfaring, at det er svært at skrive noget fornuftigt, mens man snakker i telefon Hvad er din nyerhvervede erfaring? 2. I hvilken situation fik du den pågældende erfaring? 3. Har du fået erfaringen efter gentagne succes/fiasko oplevelser? 4. Har du anvendt din erfaring i det videre projektarbejde? 5. Andet som du mener, vi bør vide om din nye erfaring? Side 5

6 Kommunikation Category: Organisation Date: 31 Oct 1999 Time: 23:45:41 Remote Name: dummy047.pop.k-net.dk Remote User: NHA Ja så har jeg altså besluttet at sætte gang i denne erfaringsopsamling. Jeg har valgt at tage fat i kommunikations problemer. Det er uden tvivl en af de aspekter ved projektet, der har været størst problemer med. Et af årsagerne har været store problemer med . Der har været mange fejl i de adresser, der har været på nettet. Derfor har det været svært at kommunikere på denne måde, hvilket der var lagt op til fra starten af kurset. Det kunne eventuelt havet været løst gennem opsamling ved hjælp af ugedagsgrupperne. Men da der desuden har været meldt utrolig mange til kurset, der aldrig har deltaget. Dette har gjort det svært at få et overblik over organisationen. Der er efterhånden kommet styr over , men der er efterfølgende støt flere problemer til på grund af s. Der kommer mail om dit og dat, der skal gøres og så kommer der en uge efter en mail, hvor man skal gøre det samme man skulle ugen før. Desuden er det svært at få svar fra alle, når der er sendt en mail rundt. Dette har gjort, at der bliver delt et utal af spørgeskemaer rundt til forelæsning. Dette er i for sig selv ok, men man bliver træt af at skulle udfylde et-to spørgeskemaer på forelæsning. Der er selvfølgelig også den klare ulempe ved denne form for indsamling af viden, da der sjældent er bare i nærheden af fuldt hus til forelæsningerne. Dette medfører, at der heller ikke ved denne form er ordentlig feedback på det, der laves. Det manglende fremmøde til forelæsninger skal nok tilskrives noget andet nemlig manglende motivation, hvilket er en anden erfaring. Den mangelfulde kommunikation kan selvfølgelig også have haft indvirkning på motivationen. Det er nok for sent at genoprette den tabte motivation ved genopretning af ordentlige kommunikationskanaler. Et andet aspekt i den mangelfulde kommunikation er for eksempel det faktum, at det har været umuligt at finde ud af hvem, der gjorde hvad og hvornår. Det har også medført en utrolig mangel på kvalificeret opponering. Side 6

7 Organisationen på de enkelte hold. Category: Organisation Date: 05 Nov 1999 Time: 12:58:41 Remote Name: el200.eltek.dtu.dk Remote User: MEL Dette projekt går ud på at lære at arbejde sammen, og ikke på at få leveret leverancerne. Dermed skal ikke forstås, at det er ligegyldigt med leverancerne, men blot at de er midlet til at opnå det primære mål, nemlig at vi opnår erfaringer med projektarbejde. I de enkelte grupper har man organiseret sig, som var det en traditionel DTU-opgave. Det vil sige, der er fokuseret meget på, at få færdiggjort og leveret leverancer, og derved er selve processen gledet i baggrunden og fokus på organisationen har manglet. Det manglende fokus på organisationen som helhed, har også bevirket, at mange har haft problemer med at finde den information, som de har haft brug for. Det lader til, at det er svært at få al information ud til de enkelte medarbejdere. Vi burde måske fra starten af, have defineret vores kontaktpersoners roller bedre, og brugt dem mere til at formidle budskaber. Det er et problem, at der i nogle grupper er flere kontaktperson... Dette har besværliggjort kommunikationen, da det ikke har været muligt at definere organisationen, så det var muligt at få overblik over den. Typisk case fra starten af projektet: Jeg har brug for information om en leverance fra en anden gruppe. Jeg ved ikke hvem det er, der skal arbejde på leverancen i den pågældende gruppe, og jeg ved heller ikke, hvem der er kontaktperson i gruppen der er vist nok to måske tror jeg? Det er vist lidt besværligt, så jeg tror jeg bare spørger ledelsen, når jeg ser dem Skulle vi fra projektledelsen have bestemt mere og præget de enkelte gruppers organisation? Niels & Morten Re: Organisationen på de enkelte hold. Date: 06 Nov 1999 Time: 12:16:59 Remote Name: t3o101p74.telia.com Remote User: MBP Jeg er enig med jer i at der ikke er blevet fokuseret nok på arbejdsmetoderne i projektet, og alt for meget på at få færdiggjort leverancer. Jeg mener dog at det er den logiske konsekvens af at man SKAL aflevere 3 leverancer. Dermed bliver projektet drejet over i et udarbejdningsprojekt frem for et indlæringsprojekt. Re: Organisationen på de enkelte hold. Date: 09 Nov 1999 Time: 10:49:00 Remote Name: dummy047.pop.k-net.dk Remote User: NHA Side 7

8 Jeg er helt enig i at kurset her er blevet meget traditionelt DTU kursus i sin udførsel. Jeg må dog sige, at med den tid, der er til rådighed og de krav, der er så bliver det svært at undgå denne faldgrubbe. Det er svært at skaffe den tid, der skal bruges for at fokucere på processen, når kurset fylder så uendelig lidt i forhold til resten af ens skema. Re: Organisationen på de enkelte hold. Category: Organisation Date: 10 Nov 1999 Time: 13:08:45 Remote Name: Jeg synes ikke, at det fra start burde ha' været dikteret, hvilken funktion kontaktpersonerne skulle ha'. Det er jo også en del af læreprocessen, at man på de enkelte ugedagshold selv gør sig nogle overvejelser og erfaringer med at definere kontaktpersonens rolle. Men det er et praktisk problem, at det er uklart for alle andre i projektgruppen, hvilke funktioner de enkelte ugedagskoordinatorer har påtaget sig. En synliggørelse kan give et overblik over, hvordan kommunikationen foregår, - som det er muligt at forholde sig til. Og det kunne jo evt. gøres ved, at den liste over kontaktpersoner der ligger på File sharing, bliver uddybet med en beskrivelse af hvilke opgaver den enkelte kontaktperson har valgt at tage sig af. Så det er klart for alle, hvad man kan bruge kontaktpersonerne til. Og dermed også hvad man ikke kan bruge dem til. Det er også vigtigt at være klar over det. Det letter meget samarbejdsmæssigt, at have en realistisk opfattelse af hvad man kan forvente af hinanden. Ulla Side 8

9 Projektforløbet som helhed Date: 05 Nov 1999 Time: 16:50:49 Remote Name: Lidt i tråd med den problemstilling Morten og Niels er inde på i deres indlæg "Organisationen på de enkelte hold". Jeg er helt enig i vurderingen af, at processen er gledet i baggrunden. Jeg har den opfattelse af projektforløbet, - at arbejdsindsatsen bliver rettet mod det der er en direkte synlig "belønning" for i projektforløbet. Og det der er en nu og her belønning for, er at levere og præsentere leverancerne. Eks. ved registrering af ressourceforbruget, er det arbejdet med leverancerne, opponentopgaven og evt. gr. møder, som der "aflønnes". Der er ikke en dirkete synlig gevinst ved engagement, initiativ, konstruktiv kritisk stillingtagen til mere end højst nødvendigt, - og det der for projektet som helhed kunne være meget givende: diskussion og idéudvikling i forhold til de forskellige faser projektet som helhed gennemgår. Min vurdering er, at der for at indarbejde og fremme, at fokus rettes mod det samarbejdsmæssige og procesoreinterede element, bør der eksistere en eller anden form for direkte synlig gevinst ved aktiviteter, der fremmer den indstilling. Evt. i form af synlige resultater. At det flytter noget, - og har betydning for forløbet. Ulla Processen Date: 09 Nov 1999 Time: 16:56:24 Remote Name: uffet.ipv.dtu.dk Remote User: uffet En af måderne til at få focuseret på processen er bl.a. der foregår en reflektion hos deltagerne over forløbet af processen - OG at denne reflektion kommer til udtryk på tale eller på skrift her i erfaringsopsamlingen. Eksemplet fra forelæsningen i dag med leverancen om møder i projektet. Hvad kan den give anledning til af reflektioner? Side 9

10 Referater Category: Organisation Date: 11 Nov 1999 Time: 14:11:09 Remote Name: I lev. 31, møde- og koordineringsplan, er der forskellige forslag til hvordan der sikres en velfungerende information og koordinering i et projektforløb. Mødereferater synes jeg kunne ha' været en måde, at støtte opmærksomheden på udviklingsprocessen i projektforløbet. Hvis der f.eks. var blevet skrevet et referat, i forb. med præsentationen og opponeringen/ diskussionen af de første leverancer der blev lavet. I stil med: hvad var godt?, - og hvad ville det ha' været godt at have med? Så ville der undervejs i forløbet ha' ligget noget skriftligt materiale omkring de "fælles" erfaringer med leverance-fremstillingen, - som andre så senere havde kunnet tage udganspunkt i, - når de skulle lave deres leverancer. Så ikke alle nødvendigvis skulle igennem hurdlen med at lave de samme begynder-"fejl", som andre allerede havde prøvet af! Ulla Aftaler Category: Konflikter Date: 11 Nov 1999 Time: 15:24:17 Remote Name: Der blev ved projektets opstart opfordret til, at hver enkelt projektdeltager lagde en realistisk plan for, hvilken arbejdsindsats man var i stand til at præstere, - og hvornår i projektforløbet det passede bedst at yde en indsats. Men det blev også lagt op til, at det var helt i orden, at der i en læreproces som denne her, ville være nogen, der måtte erkende, at tingene nødvendigvis ikke går som planlagt. Og at det dermed ikke er entydigt negativt, når aftaler ikke overholdes, - hvis man vel og mærke prøver at sætte spørgsmålstegn ved den tidsplanlægning man har lavet. Hvilke problemer har der været, som der ikke har været taget højde for? Og så siger det som det er, til de mennekser man har lavet en aftale med. En af de ting jeg synes har været svært, er, at jeg først finder ud af at en aftale ikke holder, når den ikke er blevet holdt. Og det er svært at forholde sig til den form for indirekte besked om, at der åbenbart er et problem, - som det jo ikke er muligt at finde en løsning på, tage højde for, og inddrage i sin egen planlægning, - med mindre man ved hvad det handler om. Jeg synes det virker anvarsløst, når man bare lader tingene "glide" ud, og lader det være andres problem at tage stilling til, hvad der så skal ske. Ulla Side 10

11 Projektets faser Category: Andet Date: 11 Nov 1999 Time: 17:02:45 Remote Name: Der ligger et, synes jeg, ganske udemærket skema under PL skema.xls på File sharing : Teamets udviklingstrin. (det har også været delt rundt i grupperne). Jeg synes det (set i bakspejlet) giver en god forståelse for problemstillingerne i vores projket. Vi har haft svært ved at komme ud over første fase. Skemaet kan i fremtidige projektsammenhænge bruges til at vurdere, hvilken fase den sammenhæng man indgår i, - befinder sig i. Og på den måde er det lettere af forholde sig konstruktivt til, være på forkant med, de problemstillinger, der opstår. Og acceptere, at det er nødvendigt at tage udgangspunkt i det ståsted projektgruppen som helhed har, hvis man vil konstruktivt på banen indenfor sammenhængen. Det er en "fejl jeg har gjort i dette projekt. Og som jo ogås bunder i at jeg har en del paktisk erfaring med projketarbejde. Jeg ville gerne har' sprunget lynhurtigt fra fase 1 til fase 4. Og det dur jo ikke i en sammenhæng, hvor det for mange er helt nyt at arbejde på denne måde. Ulla Side 11

12 Websiden Category: Organisation Date: 26 Nov 1999 Time: 12:27:16 Remote Name: edblab96.ipv.dtu.dk Remote User: MEL Det er min erfaring, at det kunne have været godt med en web-ansvarlig, der kunne vedligeholde websiden, som var det hans/hendes eneste fortløbende leverance. Et løsningsforslag på dette problem kunne evt. være, at "hyre" en ekstern "leverandør" i form af nogle sturende, der har et informatikkursus eller lignende. Derved fås en leverandør, der er motiveret for at lege med websiden, og som er kvalificeret til at gøre det. Samtidig kan man få dimensionen med en ekstern leverandør ind i kurset. Morten Kommunikationen Category: Planlægning Date: 01 Dec 1999 Time: 14:06:34 Remote Name: Overvejelser der bør gøres ved planlægningen af kommunikationen i en projektgruppe: - Hvad er projektgruppens forudsætninger for anvendelse af info. teknologi? - Jo mere fysisk spredt / sammensat en projektgruppe er, jo flere steder kan der opstå "tekniske" problemer. F.eks. servere der ikke altid fungerer optimalt. - Har det værdi for projekt-opgaven, at bruge ressourcer på at implementere nye informations-strategier? Hvis der er tale om en strukturel ændring i en basisorganisation, af mere permanent karakter, - kan det være af stor værdi at bruge ressourcer på implementering af nye info.strategier. Herunder bla. undervisning af medarbejdere. Men det har nødvendigvis ikke så stor betydning i et tidsbegrænset projektforløb, hvor det centrale er, at kommunikationen fungerer effektivt i forhold til den opgave, der skal løses. Ulla Info. strategi Category: Planlægning Date: 01 Dec 1999 Time: 15:29:33 Remote Name: Side 12

13 Det følgende ville jeg ha' skrevet under nyheder, - men jeg kunne ikke finde ud af hvordan man gør, - så jeg "lægger" det her i stedet. På ligger der en HTML version af pjecen: "Sådan informerer du alle! - en vejledning i at informere handicappede". Pjecen er et resultat af det første koordinerende arbejde med at definere funktionskrav til informationstilgængelighed, - og er fra central politisk side, anerkendt som arbejdsgrundlag til overholdelse af det offentliges informationsforpligtigelse. Arbejdet er et godt eksempel på en projektorienteret opgave, som er koordineret på tværs af faglige og politiske interesser. Tjekliste: Pjecen indeholder nogle ideer til, hvilke typer af problemstillinger der kan opstå, når der skal kommunikeres, - alt efter hvilke sammenhænge, situationer og målgrupper der skal arbejdes med. Pleje af ego: Endelig har jeg været koordinator på opgaven, - og dermed været en af dem, der høstede nogle erfaringer med hvilken modstand det gir', når man vil bryde med det tradionelle, - og skal have en bredt sammensat gruppe af interressenter til at "lege med" på projekt-ideen! Det kan holde hårdt, men i dette tilfælde lykkedes det nu meget godt, - med et resultat der var "spiseligt" for de fleste af deltagerne! Ulla Side 13

14 Venter på "Nogen"! Category: Handlinfer og hændelser Date: 02 Dec 1999 Time: 12:48:05 Remote Name: Hvis "Nogen" læser dette, så kan det anbefales at holde en lav profil. Der ligger en opgave og venter på "Nogen", som kan blive ret tung at løfte. Flere generationers problemer og frustrationer over ting, der "bare" sker, som "Nogen" burde gøre noget ved. "This is a story about four people: Everybody, Somebody, Anybody and Nobody. There was an important job to be done and Everybody was asked to do it. Anybody could have done it, but Nobody did it. Somebody got angry about that because it was Everybody's job. Everybody thought Anybody could do it, but Nobody realized that Everybody wouldn't do it. It ended up that Everybody blamed Somebody when actually Nobody askede Anybody." (Ukendt oprindelse) Første betingelse for problemløsning er, at "Nogen" åbner munden og siger, at der er noget galt. Dernæst må "Nogen" analysere og sætte ord på problemet. Hvorefter "Nogen" diskuterer og finder frem til mulige måder at takle problemet på. Og endelig må "Nogen"... "Nogen" er nok blevet træt, - bare ved tanken. Ulla Side 14

15 Personlighed/roller Date: 06 Dec 1999 Time: 15:53:27 Remote Name: Jeg har forsøgt at kigge mig selv lidt i "kortene", og identificere mit eget reaktionsmønster/rollemønster i dette projektforløb. Til det har jeg brugt "Karakteristik af 12 roller" fra PL-skemaer.xls under mappen: filer til installation under file sharing. Til senere brug kan det have værdi, at være i stand til at "Se sig selv i Det!" Forstået på den måde, - at hvis man kan identificere sit eget reaktionsmønster på baggrund af det her projektforløb, så har man til senere brug, et udgangspunkt til mere bevidst at kunne vælge hvilke "roller"/sider af sig selv, det er mest hensigtsmæssigt at bruge i forskellige situationer, f.eks forskellige faser i et projektforløb. Det kan også bruges til at sætte ord på, hvilke "roller" man kan have glæde af at "arbejde sammen med", finde hos andre... Eller satse på at udvikle hos sig selv. Den måde jeg har gjort det på, - er at fokusere på de roller der er primære for mig. Sat dem i et system, som passer på mig, - en analytisk skelnen der er praktisk anvendelig. Som jeg kan bruge til noget. Jeg har identificeret 6 roller, som er primære for mig. De falder i to grupper: 1)Min eftertænksomme, "intellektuelle" og analytiske side. Den måde jeg ser, opfatter og forholder mig til det, der sker. Det er: Kvalitetskontroløren, Fornyeren og Vurderingsmanden. 2)Min udfarende, impulsive og handlingsrettede side: Den måde jeg overfor omgivelserne, forsøger at udtrykke mine ideer og holdninger på: Det er Mægleren, Udfordreren og Gennemføreren. Mht. rollerne under 2), så er der en ting der "slår" mig: "Modellen" for mig er, at jeg starter med størst fokus på Mægleren, - så kører jeg træt af den, bliver irriteret, - så kommer udfordren op i mig, - får jeg ikke noget modspil / feedbadk på den, - så tager jeg mere og mere rollen som gennmfører. Står af overfor at bidrage til "fælleskabet" med det "fælleskabet" "efterspørger", - og laver i stedet det, jeg synes har værdi. Stof til eftertanke: Hvorfor skal jeg "provokeres" til at tage rollerne som udfordrer og gennemfører? Hvorfor ikke vælge dem? Hvorfor ikke vælge rollerne under 1, f.eks fornyeren mere direkte, og droppe de andre? Hvorfor...osv Det var det, jeg fik ud af at evaluere mig selv, og mine reaktioner i projektforløbet. Ulla Side 15

16 "leg" med metoderne! Date: 06 Dec 1999 Time: 17:33:53 Remote Name: På baggrund af den hjælp vi fik fra Uffe + de spørgsmål der kom ved fremlæggelsen af lev. 41 i fredags, har jeg lavet en "opskrift" på, hvordan man kan "lege" med analyseresultaterne! Analyseresultaterne i form af radardiagrammer kan ses i lev.41. Der kan ses på diagrammerne på 5 måder: 1) Er der overenstemmelse i indsatsen på de 5 kategorier indenfor det enkelte styringsområde? f.eks. er der meget god overnestemmelsen indenfor områderne: Ressourcer og Eksterne relationer. Indenfor området kontrakt/projektaftale er der brugt meget energi på mål/strategi, - og mindre på opfølgningen indenfor de øvrige kategorier. Stof til eftertanke: Skulle der ha' været brugt mindre energi på mål/strategi og mere på de andre kategorier indenfor dette styringsområde. Skulle området generelt set ha' haft større opmærksomhed? Og på hvilke punkter? Eller noget helt andet? 2)Prioriteringen af indsatsen på de forskellige styringsområder. De områder der er mest skraveret har været genstand for størst opmærksomhed. F.eks har der været størst fokus på områderne: Projektaktiviteter, projektets kvalitet og projektets struktur. Mindre på områderne: Ressourcer, arbejdsmetoder og eksterne relationer. Stof til eftertanke: Er der sammenhæng i prioriteringen af indsatsen på områderne? Giver det mening at fokusere meget på projektets struktur og projektaktiviteter, - og mindre på arbejdsmetoder? Giver det mening at fokusere meget på Projektets kvalitet og mindre på projektes produkt og arbejdsmetoder? Hvordan skal kvaliteten komme til udtryk? osv... 3) Succeskriterier: Har indsatsen været rettet mod de styringsområder, der fra start var krav til, at der skulle være et udbytte af, at arbejde med? Der har f.eks. været stort krav til succes mht. indlæring af arbejdsmetoder, og lille krav til succes mht projektets økonomi, - men indsatsen mht. økonomistyring har været større end indsatsen med styringen af arbejdsmetoderne. Skulle der ha' været prioriteret anderledes? Hvorfor? Hvorfor ikke? Og hvordan? osv... 4) Sværhedsgrad: Er prioriteringen af indsatsen indenfor de enkelte styringsområder i overensstemmelse med områdernes sværhedsgrad i forhold til projektdeltagernes forudsætninger? Skulle der f.eks ha' været brugt mere energi på området arbejdsmetoder og mindre på projektes struktur? osv... Side 16

17 5) Resultatkritik: De resultater der er kommet ud i radardiagrammerne skal vurderes kritisk. Arbejdsgruppen har besvaret en række sprøgsmål, som ligger til grund for diagrammerne. Men vi kan jo selvfølgelig ikke se os fri for en eller anden grad af subjektivitet i vores fortolkning og besvarelse af spørgsmålene. Stof til eftertanke: Virker dette analyseresultat fornuftigt i forhold til de øvrige analyseresultaer og den generelle opfattelse af projektforløbet? Og dermed: Hvor meget værdi skal resultatet tillægges, - som vurderingsgrundlag? Det var hermed en måde at forholde sig til / bruge analyseresultater. Og tankegangen i denne måde at betragte det på, kan jo også bruges på de andre analyser. Det her er kun et eksempel! Ulla Konfliktløsning Category: Konflikter Date: 13 Dec 1999 Time: 16:19:00 Remote Name: Nu hører alt det, der har været oppe at vende vedr. konflikter i dette projektforløb, - jo til i den "stuerene" ende af skalaen, - hvor der hersker en fornuftsmæssig erkendelse og vurdering af de ting der sker. Så er der de eksempler, som ingen er videre stolte af, - og som man nok heller ikke får nogen til at holde en lille gæsteforelæsning om. Der eksistere også konflikter, - som der ikke er nogen løsning på, ad kommunikationens og fornuftens vej. Jeg har oplevet at stå i en situation, hvor der i forbindelse med en strukturændring og lederskifte, - udbrød "krig". Og det overrumplede mig totalt, hvordan mennesker kunne reagere i den form for situationer. Fuldkommen desperate og paranoidt. Med et ekstremt stort behov for at "skjule" hvor dårligt det stod til. En sejlede rundt som zombie og var ikke det man kan kalde "mentalt" nærværende / virkelighedsnær. Det udviklede sig til at have karakter af et psykisk og personligt udholdenhedsløb, hvor ingen ville "gi' sig". En konkurrence om, hvem der var mest "normal" og "sejest", på et plan der blev mere og mere kynsik, - og sygt. Jeg havde en naiv forestilling om, at der jo nok var grænser for galskaben. I hvert fald overfor mig. Men det var der ikke. Hvordan det udartede sig, vil jeg ikke gå i detaljer med. Men i en erkendelse af, at enten trak jeg mig helt ud af det, eller også blev jeg nødt til at udvikle en evne til at være voldelig, for at kunne hamle op med et 100 kilos desperat menneske der gik amok. Jeg fandt en måde ud af det, - og med de ting der efterfølgende skete, gik jeg ikke glip af noget, som jeg ikke var bedst tjent med at gå glip af. Side 17

18 Men selvom der er konfliktsituationer, som man må erkende, at der ikke er nogen ende på, eller fornuftsmæssig løsning på. Så kan det jo være en helt god ting, at være i stand til at identificere, hvornår det er noget man skal "røre ved", og hvornår det er bedst at "stå af". Figur A5.5: Konfliktkultur og samarbejdskultur, s. 314 i Riis og Mikkelsen, giver mig en god skabelon til situationsvurdering. Den "muntre" lille episode jeg har med i bagagen, er jo nem at genkende som en udpræget konfliktkultur, - i kombination med en dumstædig modvilje overfor enhver form for løsningsrettet diskussion af problemerne. Så der jeg skal være bevidst om at få sat nogle grænser, handler ikke så meget om hvilken kultur, der er fremherskende, men mere om der er et reelt ønske om at forsøge at få noget til at fungere gennem samarbejde. Er ønsket/ behovet for at lege krig større end ønsket om samarbejde, - så gir' det jo ingen mening at forsøge. Så er jeg bedst tjent med at stå af. I hvert fald indtil aggressionerne er blevet "levet ud". Hvor længe det så end måtte vare. Ulla Side 18

Indlæg i projektets diskussionklub

Indlæg i projektets diskussionklub Indlæg i projektets diskussionklub [Projektledelses logo] Lavet af: 990936X Ulla Thorup Nielsen Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indlæg i diskussionsklub... 3 Velkommen til kurset...

Læs mere

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin

Skab orden og overblik ved hjælp af 5S. - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Skab orden og overblik ved hjælp af 5S - Sortér - Sæt i system - Støv af - Standardisér - Selvdisciplin Vi har for lidt plads! Mange sygehuse er opført for år tilbage og ikke dimensioneret til at rumme

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II

Projektlederskab II. - Fra planlægning til gennemførelse og læring. Projektlederskab II Projektlederskab II - Fra planlægning til gennemførelse og læring Projektlederskab handler både om mennesker og metoder. På Projektlederskab I var fokus i høj grad på, hvordan man får den optimale start

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.

2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. 2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Lederens værktøjskasse - MBK A/S Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Strategisk projektejerskab

Strategisk projektejerskab Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Når man er instruktør på en patientuddannelse, skal man arbejde sammen med en anden frivillig instruktør om at give deltagerne den bedst

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

RISIKO VURDERING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros RISIKO VURDERING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 1 Hvad er risikovurdering? Fald og snublen, tunge løft, risiko for vold fra en passager eller risikoen for at blive påkørt af en truck.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Værktøj 1 Projektbeskrivelse

Værktøj 1 Projektbeskrivelse Værktøj 1 Projektbeskrivelse En projektbeskrivelse er oftest knyttet til bibliotekets mission og vision. Projektbeskrivelsen er et dynamisk dokument, som tjener flere formål, alt efter hvilken af projektets

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj

Håndter konfliker. V/ Rie Frilund Skårhøj Køb bøgerne i dag Håndter konfliker V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE

DILEMMASPIL FOR UNGE SPORTSUDØVERE Dette er et dilemmaspil, hvor I skal gætte hinandens svar på spørgsmål og dilemmaer om pengespil. Gennem diskussioner og gæt, får de unge fokus på deres egne og kammeraternes spillevaner og holdninger.

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]

AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato] AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Ledelse og fastholdelse af frivillige

Ledelse og fastholdelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger Effektivitet kræver godt samarbejde Merete Lehmann Andersen Merete Lehmann Andersen 100 pct. ledelse - soliv Rekruttering Samarbejde og kommunikation MUS-samtaler Motivation af ejer og medarbejdere Fastholdelse

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus)

Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) VUC Erhverv Kommunikation & anerkendelse (grundlæggende kursus) Arbejdet med anerkendelse tager udgangspunkt i evnen til at se og handle ud fra tingene, som de er. Derfor er anerkendende kommunikation

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører

patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører patientuddannelse Guide til det gode samarbejde mellem instruktører Indhold 1 Guide til det gode samarbejde mellem instruktører 2 Forventningsafklaring 4 Forberedelsesskemaer 5 Evaluering (udover vejledning)

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2

Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Ledermøderne energifyldte eller energiforladte? Del 2 Af: Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co. Fra Susanne Teglkamps helt nye bog: Ledergruppen i udvikling bring potentialet frem, bringes her 2. del af et

Læs mere