Evaluering af Fastholdelseskaravanen 2. perioderapport

Transkript

1 Evaluering af Fasthldelseskaravanen 2. periderapprt Den 16. maj 2010 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin

2 Indhldsfrtegnelse 1. Effektevaluering af Fasthldelseskaravanen 3 2. Sammenfatning g knklusiner Evaluering af skleindsatsen Evaluering af Netværk fr fasthldelseskrdinatrer 6 3. Krt m Fasthldelseskaravanen 7 4. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven Ernst & Yung s knkrete tilgang til evalueringspgaven Frandringsteri Eksgene faktrer Datakilder Evaluering af Skleindsatsen Frandringsteri g evalueringsramme fr Skleindsatsen Dataindsamlingsværktøjer Natinalt niveau (kvantitative data) Afbrud af uddannelse uden mvalg Herningshlm Erhvervsskle Krt m initiativerne Frandringsteri Institutinsniveau Elevniveau Samlede effekter af initiativet g anbefalinger Køge Handelsskle Krt m initiativerne Frandringsteri Institutinsniveau Kvalitative data Elevniveau Samlede effekter af initiativet g anbefalinger Evaluering af Netværk fr fasthldelseskrdinatrer Frandringsteri Analyse Numeriske pgørelser Sammenfatning 53 Bilag 1: Spørgeskemaundersøgelse: Netværk fr fasthldelseskrdinatrer 57

3 1. Effektevaluering af Fasthldelseskaravanen Opgaven er udført af: Ernst & Yung P/S Gyngemse Parkvej Søbrg Tlf.: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: Opgaven er udført fr: Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Hlbergsgade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: inm@inm.dk CVR-nr.:

4 2. Sammenfatning g knklusiner I nedenstående præsenterer vi de verrdnede knklusiner fra den første af flere evalueringer af Fasthldelseskaravanen 1. Fasthldelseskaravanen udfører et mfattende prgram af initiativer, der alle har sm frmål at hjælpe erhvervs- g prduktinssklerne med at tiltrække g fasthlde elever med en anden etnisk herkmst end dansk. Indsatserne mfatter bl.a. udvikling af pædaggiske metder, kmpetenceudvikling af undervisere, studiecaféer, familie- g frældresamarbejde, frmidling af virksmhedsrllemdeller, etablering af lkale uddannelsesnetværk g meget mere. Denne rapprt fkuserer på t knkrete gennemførte initiativer, Skleindsatsen g Netværk fr fasthldelseskrdinatrer. Den samlede evaluering er baseret på såvel kvantitative sm kvalitative data. 2.1 Evaluering af skleindsatsen Skleindsatsen er en indsats målrettet udvalgte samarbejdsskler, sm mdtager øknmisk støtte (typisk et sted mellem en hel g halv mi. kr.) samt knsulentbistand fra Fasthldelseskaravanen. Indsatsen på hver skle varer typisk mkring et år. De deltagende erhvervsskler i Skleindsatsen kan iværksætte frskellige initiativer. Disse kan sammensættes afhængig af den enkelte skles udfrdringer med unge, der afbryder deres uddannelse. Denne evaluering mhandler Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle. Disse t skler var ngle af de første til at afprøve et udvalg af initiativerne, ligesm de har deltaget i udviklingen af flere initiativer. Derfr har Fasthldelseskaravanens samarbejde med disse skler været eksplrativt g frmentlig lidt mere afprøvende end ved de skler, der efterfølgende har deltaget i Skleindsatsen. Erhvervssklerne har afprøvet en række initiativer, der skal bidrage til at reducere frafaldet på grundfrløbet uden mvalg til anden uddannelse fr unge med anden etnisk herkmst end dansk med henhldsvis 40 pct. (Herningshlm Erhvervsskle) g 33 pct. (Køge Handelsskle) i indsatsperiden, der løber fra 1. januar 2009 til 30. juni 2010 Nedenfr præsenterer vi de verrdnede resultater af henhldsvis den kvantitative g kvalitative analyse af Skleindsatsen. I nedenstående tabel ses, at den relative andel af elever, der har afbrudt deres uddannelse, er faldet fra 2. halvår 2008 til 2. halvår Det gør sig både gældende på natinalt niveau g fr de t skler, Køge Handelsskle g Herningshlm Erhvervsskle samt både fr elever med anden etnisk herkmst end dansk g fr etniske danskere. 1 Fasthldelseskaravanen blev lanceret i 2008 g er et initiativ, der har fkus på at fasthlde unge, især med etnisk minritetsbaggrund, på de erhvervsfaglige uddannelser. Fasthldelseskaravanen er et samarbejdsprjekt mellem Integratinsministeriet g Undervisningsministeriet g en selvstændig del af Brug fr alle unge. Fasthldelseskaravanen er støttet af Den Eurpæiske Scialfnd. Læs mere på

5 Tabel 1. Tabel 1. Udviklingen i den relative andel af elever, der har afbrudt deres uddannelse efter tre måneder uden mvalg på grundfrløbet af uddannelsen, fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 Natinalt Herning Køge Alle -11,5% -14,9% -35,7% Etniske danskere -11,1% -11,3% -18,7% Anden etnisk baggrund -8,6% -28,7% -89,2% Den relative andel af elever, der har afbrudt deres uddannelse i den pågældende peride, er faldet med ca. 11 pct. fr alle grupper af elever på natinalt niveau. Faldet er væsentligt større på Køge Handelsskle g Herningshlm Erhvervsskle. På Herningshlm Erhvervsskle er den relative andel af elever, der afbryder deres uddannelse uden mvalg, faldet med 15 pct. fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 fr samtlige elever på sklen. Faldet er størst fr elever med anden etnisk herkmst end dansk, nemlig 29 pct., i frhld til et fald fr elever med etnisk dansk herkmst på 11 pct. Sidstnævnte gruppe ligner dermed udviklingen på landsplan, hvrimd frafaldet blandt de unge med anden etnisk herkmst end dansk ligger langt ver den natinale tendens. På Køge Handelsskle er frafaldet i den pågældende peride faldet med 36 pct. fr samtlige elever, heraf 19 pct. fr elever med etnisk dansk herkmst g hele 89 pct. fr elever med anden etnisk herkmst end dansk. Fr begge grupper er frafaldet altså reduceret væsentlig mere end natinalt. Det bemærkes, at beregningerne i tabellen på institutinsniveau er behæftet med en betydelig usikkerhed. Dette gør sig særligt gældende fr Køge Handelsskle. Dette skyldes, at antallet af persner, der har anden etnisk herkmst end dansk, g sm afbryder en erhvervsuddannelse, er meget lille. Sammenhlder man venstående resultater fra den kvantitative analyse med resultaterne fra den kvalitative del, tegner der sig følgende billede fr Herningshlm Erhvervsskle. Kvalitativt set mente lærerne, at læringsstilene havde haft en effekt i frhld til de enkelte elever, mens den kvantitative analyse viser, at der har været en effekt, der var lidt større end den, der blev registreret på natinalt niveau. Der har på sklen desuden været en næsten tre gange så høj reduktin af frafaldet fr unge med anden etnisk baggrund end fr etnisk danske unge fra 2. halvår 2008 til 2. halvår På baggrund af de kvalitative data fra Herningshlm Erhvervsskle finder vi, at særligt initiativerne Intensiv læring, læringsstile g Erhvervsrettet andetsprgsdansk g gråznedansk kan have haft en psitiv effekt på faldet i frafaldet fra erhvervsuddannelser uden mvalg. Disse t blev særligt fremhævet i interviewene med ledelsen g lærerne, idet initiativerne havde medført en mere individualiseret læringstilgang. En af lærerne udtalte bl.a. følgende m læringsstile: Det er pinedød nødvendigt at undervise via læringsstile, hvis man skulle nå eleverne. Tre ud af fire elever pegede gså på, at de syntes, at læringsstilene var bedre end den traditinelle undervisning. En af eleverne udtalte dette angående læringsstile: Elsker at være praktisk, g det er nemmere, når man lærer af hinanden

6 Sammenhlder man venstående resultater fra den kvantitative analyse med resultaterne fra den kvalitative del, tegner der sig følgende billede fr Køge Handelsskle. Tre ud af fire initiativer kan der på nuværende tidspunkt ikke gennemføres en effektevaluering af, frdi disse ikke er kmmet langt nk i prcessen fr at blive endeligt gennemført g derved have en mulig effekt ver fr eleverne. Til gengæld har initiativet Styrkelse af elevens valgkmpetence været gennemført, g faldet i frafaldet af elever adskiller sig signifikant fra landsgennemsnittet, hvilket bl.a. må tilskrives denne indsats. Eleverne var meget psitive ver fr initiativet g en elev udtalte bl.a. følgende: Jeg synes det er gdt det er super. Jeg får råd mkring, hvilke fag jeg bør vælge i frhld til at nå mine mål. Hvis jeg er frvirret ver nget eller har ngle prblemer, kan vi gså tale m det på samtalerne. Det kan knkluderes, at Køge Handelsskle har indfriet målet m en reduktin af frafaldet fr elever med anden etnisk herkmst end dansk med 33 pct. Sklen har dg ikke færdigimplementeret alle de planlagte initiativer endnu, så effekten kan ikke tilskrives alle disse, men må antages at være en kmbinatin af de implementerede initiativer, særligt Styrkelse af elevernes valgkmpetence, g en række yderligere faktrer. Det kan endvidere knkluderes, at Herningshlm Erhvervsskle er på vej i den rigtige retning til at indfri målet m at reducere frafaldet blandt elever med anden etnisk baggrund end dansk med 40 pct. fra 1. januar 2009 til 30. juni 2010, idet der fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 er knstateret en reducering af frafaldet på 29 pct. Sklen har implementeret en række af de planlagte initiativer, g den psitive udvikling vurderes særligt at kunne tilskrives initiativerne Intensiv læring, læringsstile g Erhvervsrettet andetsprgsdansk g gråznedansk. 2.2 Evaluering af Netværk fr fasthldelseskrdinatrer På baggrund af evalueringen af Netværk fr fasthldelseskrdinatrer er den verrdnede knklusin, at der er meget str tilfredshed med aktiviteten, der sm en understøttende indsats genererer viden g inspiratin til fasthldelseskrdinatrer. Evalueringen viser, at deltagerne i meget høj grad mener, at de tilegner sig ny viden, finder ny inspiratin g derved har md på at prøve nget nyt i frhld til fasthldelsen af unge med anden etnisk herkmst end dansk på deres skler. Der blev blandt andet udtalt følgende af en af de interviewede fasthldelseskrdinatrer: Jeg har anvendt den nye viden m anerkendende pædaggik i min kntakt med eleverne. Vi har desuden igangsat et piltfrsøg med øget familiesamarbejde på min skle. At udvikle netværk g nye samarbejdspartnere er gså lykkedes, m end i mindre mfang. Således svarede ca. en tredjedel, at de aktivt har indhentet g anvendt viden fra andre fasthldelseskrdinatrer eller aktivt benytter de andre deltagere til erfaringsudveksling g sparring uden fr netværksmøderne

7 3. Krt m Fasthldelseskaravanen Fasthldelseskaravanen er et samarbejde mellem Integratinsministeriet g Undervisningsministeriet samt en selvstændig del af Brug fr alle unge. Prjektet er støttet af Den Eurpæiske Scialfnd. Frmålet med Fasthldelseskaravanen er at bidrage til, at etnisk minritetsunge gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse g dermed agerer sm en medvirkende faktr til, at regeringen kan leve p til 95- prcentmålsætningen m, at 95 pct. af en ungdmsårgang gennemfører en ungdmsuddannelse. Baggrunden fr prettelsen af Fasthldelseskaravanen er, at unge med anden etnisk herkmst end dansk har særlig svært ved at gennemføre en erhvervsuddannelse. Således var frafaldet ved pstarten af Fasthldelseskaravanen dbbelt så strt fr denne gruppe sm frafaldet fr etnisk danske elever. Den demgrafiske udvikling i periden 2008 til 2012 viser, at antallet af unge med anden etnisk herkmst end dansk bliver frdblet. Det er Fasthldelseskaravanens pgave at arbejde målrettet g strategisk med netp denne udfrdring. Fasthldelseskaravanen har igangsat en række frskellige initiativer gennem bl.a. et samarbejde med udvalgte prduktinsskler g erhvervsskler. Initiativerne, der skal medvirke til realiseringen af 95-prcentmålsætningen, inkluderer bl.a.: Etablering g udvikling af en fasthldelseskrdinatrfunktin på uddannelsesinstitutinerne med særlig sigte på fasthldelse af tsprgede unge. Kmpetenceudvikling af undervisere med henblik på bedre tilrettelæggelse af en undervisning, hvr der tages udgangspunkt i den enkelte elevs ressurcer, frskellige frudsætninger g muligheder. Etablering af udvidet frældrekntakt. Implementering af erfaringerne fra frsøg med uddannelsesguider, så de bliver et peratinelt fasthldelsesværktøj til understøttelse af frældrekntakten. Etablering af lkalt frankrede rllemdelkrps. Udvikling af studiemiljøer med integreret studie-/lektierdninger. Netværksdannelse til frmidling g frankring af best practice reginalt g på landsplan blandt indsatssklerne, fasthldelseskrdinatrerne, den udvidede frældrekntakt g de pædaggiske udviklere. 2 Fasthldelseskaravanen er finansieret af henhldsvis statslige satspuljemidler g midler fra Den Eurpæiske Scialfnd. I alt er der afsat 71 mi. kr. til Fasthldelseskaravanens initiativer i periden Finansieringen fra Den Eurpæiske Scialfnd stiller krav til både prjektadministratin g evaluering. Vi vil i denne evaluering ikke gennemgå prjektadministratinen i frhld til, m Fasthldelseskaravanen har levet p til Den Eurpæiske Scialfnds krav med hensyn til prjektadministratin, men i stedet fkusere på de knkrete effekter, der kan være fremkmmet sm følge af de t initiativer: Skleindsatsen g Netværk fr fasthldelseskrdinatrer. 2 Integratinsministeriet: Udvidet resume af prjekt Fasthldelseskaravanen, EUprjektansøgning fr

8 4. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven I nedenstående præsenterer Ernst & Yung metden til løsning af denne evalueringspgave. Vi vil i denne evaluering benytte s af kvantitative data, der har til frmål at måle den langsigtede effekt fr den andel af persner, der afbryder en uddannelse inden fr erhvervssklemrådet uden mvalg. Vi vil ligeledes benytte s af kvalitative metder, der er beregnet til at fastlægge de mange mellemregninger, der pstår imellem de input g indsatser, der kmmer ind i maskinen, g de effekter der kan måles på langt sigt. Med andre rd benyttes de kvalitative metder til at belyse, hvrdan årsagsvirkningsrelatinen har været imellem de enkelte inputs g indsatser g frem til de langsigtede effekter. Udgangspunktet fr afdækning af de langsigtede effekter er nedenstående evalueringsramme, der er udarbejdet i en frandringsteretisk kntekst. 4.1 Ernst & Yung s knkrete tilgang til evalueringspgaven Ved løsning af evalueringspgaver tager vi udgangspunkt i Ernst & Yung s Public Plicy Evaluatin Methdlgy. Metden er skræddersyet g tilpasset de særlige frhld, der gør sig gældende i evalueringen af Fasthldelseskaravanen. Ved at tage udgangspunkt i en standardmetdik sikrer vi, at det underliggende fundament er velafprøvet g kvalitetssikret. Samtidig sker der en aktiv stillingtagen ved alle generelle evalueringsspørgsmål, g der tages hensyn til de unikke karakteristika i de enkelte evalueringsprjekter. I nærværende evalueringspgave vil vi belyse effekterne af henhldsvis Skleindsatsen g de dertilhørende initiativer samt Netværk fr fasthldelseskrdinatrer. På den baggrund vil vi vurdere de enkelte indsatsers bidrag til Fasthldelseskaravanens verrdnede frmål m at være medvirkende til, at regeringen kan leve p til sin målsætning, m at 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdmsuddannelse i Kravene til effektevaluering er strengere end til andre typer af evalueringer. Det skyldes, at effektevaluering fkuserer på at kunne påvise en sammenhæng dvs. kausalitet mellem en ptentiel ændring i det, der evalueres, g de igangsatte initiativer. Derfr vil evalueringen, hvr dette er muligt, fkusere på: At krtlægge sammenhængen mellem de enkelte initiativer g effekten af dem. At analysere, i hvilket mfang effekten faktisk kan tilskrives den pågældende indsats, g m andre (eksgene) variable kan have haft indflydelse. Det vil sige at der sikres intern validitet både på krt g langt sigt. At vurdere effekterne under frskellige betingelser, herunder m en given effekt gså vil kunne gøre sig gældende under andre frhld, dvs. m effekten er kntekstuafhængig. Ideelt set skal følgende gennemføres fr at kunne sikre de bedste frudsætninger fr en succesfuld effektevaluering: At der fretages en før-måling (ex ante), hvr en baseline fastlægges, så der er et udgangspunkt at sammenligne med. Baseline er den indledende måling, der vil agere sm udgangspunktet, hvrfra effekten af de pågældende initiativer i henhldsvis midtvejs- g slutevalueringerne vil blive pgjrt imd

9 At der gennemføres midtvejsmålinger fr at se, m indikatrerne udvikler sig, sm de skal, g fr at kunne justere eller kvalificere igangværende indsatser. At der gennemføres efter-målinger (ex pst), så det bliver klarlagt, hvad effekterne har været, g m de frventede resultater er pnået. Nærværende effektevaluering kmmer til at indehlde elementer fra alle tre faser, men fkus vil dg være på efter-målinger. Dette gør sig særligt gældende fr Skleindsatsen, da denne kun er t-tre måneder fra sin afslutning, mens Netværk fr fasthldelseskrdinatrer på nuværende tidspunkt ikke har ngen endelig slutdat. I nedenstående har vi anskueliggjrt den verrdnede tilgang til effektevalueringen. Der er ikke i indhldsaftalerne sat en knkret dat fr, hvrnår Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle frventes at leve p til en reduktin i frafaldet af unge med anden etnisk herkmst end dansk med henhldsvis 40 g 33 pct., sm er de mål, der er sat fr Fasthldelseskaravanens samarbejde med sklerne i de t indsatsaftaler. Vi antager dg, at målet er fastsat, således at de deltagende skler vil skulle leve p til netp disse hvedfrmål ved udgangen af indhldsaftalen den 30. juni Opstarten af Fasthldelseskaravanen er fastsat til august 2008, da bemandingen af Fasthldelseskaravanen fandt sted på denne dat. Det skal dg nævnes, at Fasthldelseskaravanen fficielt blev pstartet den 1. april 2008, men da selve den fysiske bemanding først var til stede i august 2008, mener vi, at det er mest krrekt at fastlægge pstarten af Fasthldelseskaravanen til august Figur 1. Ernst & Yung s mdel fr effektevaluering Opstartaf Fasthldelseskaravanen (august2008) Nuværendesituatin (marts2010) Ex ante Hvader den frventede effekt? Hvader baseline? Er indikatrer peratinaliseretpåen gyldigmåde? Er data pålidelig? PT Måling af resultater g beslutningsgrundlag fr videre handling. Generelevaluering inklusivmålingafeffekt Erfrventeteffekt pnået? Dataindsamlinggevalueringiløbetafprjektfrløbet - 9 -

10 Det vigtigt at nævne, at der allerede freligger de frnødne kvantitative data i frhld til evalueringen af Skleindsatsen, da dataene indsamles kvartalsvist af UNI-C. Det er dg ikke muligt at fastlægge en baseline fr Netværk fr fasthldelseskrdinatrer, da der ikke er blevet indsamlet data, inden indsatsen blev igangsat, g det er heller ikke muligt at finde relevant eksisterende kvantitativt data på dette specifikke mråde. Derfr vil fkus fr evalueringen udelukkende være på at fastlægge den plevede effekt fr Netværk fr fasthldelseskrdinatrer. 4.2 Frandringsteri I krte træk beskriver en frandringsteri, hvad man ønsker at pnå med det prjekt eller initiativ, man igangsætter; herunder hvem der er målgruppen, hvilke udfrdringer der frventes at være frbundet hermed, hvilke virkemidler der kan g skal anvendes fr at realisere målsætningen, samt hvilke eksgene (udefrakmmende) faktrer der kan påvirke den langsigtede effekt. Der er således fkus på at afklare mål, ressurcer g aktiviteter g især hvrdan disse hænger sammen fr at fastlægge en prjektplan med en realistisk årsagsvirkningskæde, sm muliggør pnåelsen af de ønskede g frventede effekter ved prjektet. Knkret angives den frventede verrdnede effekt på langt sigt, g herefter nedbrydes denne i virkninger på mellemlangt sigt, krtsigtede resultater samt ressurcer. Frandringsterien er et redskab, der kan tydeliggøre venstående årsagsvirkningsrelatin, frdi den i høj grad frsøger at binde de investerede midler sammen med de knkrete effekter, der afstedkmmes. Ved at benytte frandringsterien i den verrdnede evalueringsramme skaber vi gde frudsætninger fr at kunne vise, hvilke initiativer der har haft en effekt, g hvilke der ikke har. Ligeledes vil man ved brug af en frandringsteretisk tilgang gså kunne kmme med frudsigelser mkring de fremtidige implikatiner af fx en manglende pfyldelse af et umiddelbart resultat, da dette vil påvirke de efterfølgende led. Endvidere tager frandringsterien de eksgene faktrer aktivt med ind i evalueringen, hvilket betyder, at man i evalueringen tager højde fr de frskellige faktrer, der kan påvirke en given effekt, g sm man derfr aktivt bør inddrage, når man fretager evalueringen. Nedenfr ses frandringsterien fr Fasthldelseskaravanen. Det skal understreges, at ikke alle sklernes indsatser angives. I stedet er de væsentligste udvalgt

11 Figur 2. Prces Fase Input Øknmiske ressurcer Ekst. Knsulenter, Fasthldelseskar. Andre ekst. knsulenter Intern tid hs sklen Frandringsteri fr Fasthldelseskaravanen Indsatser på erhvervsg prduktinsskler Færre praktikpladser Øget arbejdsløshed Udbud af valgfag Guiden til praktikplads Overbygningsudd. fr kntaktlærere Skleindsatsen Ungementrer Værkstedssprg Frumteater Andre ministerielle indsatser Lkale indsatser Andre ministerielle netværk Netværksindsats Virksmhedsguider Fasthldelseskrdinatrer Arbejdspladskultur Gråznesprg Drenge- g pigeklubber Studiecaféer Wrkshpper Mtivatinspædaggik Frældrekurser Familiesamarbejde Intensive vejledningsfrløb Løbende gruppe/ par øvelser Output Lkale utput Lkale utput Lkale utput Lkale utput Lkale utput Lkale utput Lkale utput Ny viden Inspiratin Md på at prøve nget nyt Udvide netværk/ nye samarb.part. Resultater (umiddelbare) Øget m erhvervsudd (etn. frældre) Øget m erhvervsudd (etn. elever) Øget viden m gældende lvgivn. Øget lkale samarbejder Afprøvning af nye læringsmetder Kmpetenceudv. af lærere Øget viden m mtivatinsfakt. Videre undersøgelser Inspirerer egen arbejdsplads Justerer egen praksis Erfaring fra andre skler Effekter (mellemlangt sigt) Energi til at bryde barrierer Maksimal fleksibiltet Indenfr lvgivning Mtivatin til valg g gn.førsel af erhv. udd. Udvikling af nye metder Kvalitets- g kmpetenceudvikling Vidensniveau højnes Def. af kmpetenceg arbejdsmråde Tværinstitutinelle samarbejder Øget frmidlingsaktivitet Effekter (langt sigt) Reduktin i frafald fr etniske minritetsunge, således at 2015-målsætningen m 95 pct. gennemfører en ungdmsuddannelse Andre lkale netværk Oplæg 4.3 Eksgene faktrer Ved effektmålinger med en frandringsteretisk tilgang er der en særlig fkus på den interne validitet. De fleste effekter kan være svære at islere eller henføre entydigt til et givent initiativs påvirkning, men med krtlægningen af de eksgene faktrer kan vi frhlde s til dem i vres frandringsteretiske set-up. Nedenfr er eksempler på eksgene faktrer på mrådet illustreret. Figur 3. Mulige eksgene faktrer Opvækstmiljø Køn Stigende arbejdsløshed Fasthldelse af unge med anden etnisk herkmst end dansk på erhvervssklerne Oprindelsesland Færre praktikpladser Bpæl Sm det fremgår af venstående er der en lang række frskellige eksgene faktrer, sm har indflydelse på fasthldelsen af unge med anden etnisk herkmst end dansk. Eksempler på dette er frældrenes uddannelse g øknmisk situatin m end disse dg må betegnes sm værende relativt knstante faktrer. Af faktrer,

12 der er blevet mere betydningsfulde i den senere tid, kan bl.a. nævnes finanskrisen g den deraf stigende arbejdsløshed. Arbejdsløsheden har skabt en øget efterspørgsel efter uddannelser ude på de enkelte erhvervsskler. Ydermere har finanskrisen resulteret i færre praktikpladser, hvilket har betydet, at det bliver sværere at færdiggøre hvedfrløbet på erhvervsuddannelserne. Ud ver at islere disse eksgene faktrer vil gså de indsatser, der igangsættes af andre myndigheder eller sklerne selv, fx i frbindelse med deres handlingsplan fr øget gennemførelse, skulle isleres fra Fasthldelseskaravanens indsats. 4.4 Datakilder Hvilken type data, der er tilgængelig eller kan indsamles, er ydermere et element, der er centralt i effektevalueringer. I denne rapprt inddrages både kvalitative g kvantitative data. Ideelt set får man de stærkeste frudsætninger fr at vurdere effekt, når der er større mængder bjektive g kvantificerbare data til rådighed ver tid. Hermed muliggøres metdisk rbuste analyser af effekten af en given påvirkning. I frbindelse med evalueringen af Skleindsatsen vil vi benytte s af UNI-C statistikker inden fr erhvervssklemrådet. De kvantitative data vil blive suppleret med kvalitative interviews, idet de kvalitative data frventes at kunne frklare de dybereliggende årsager til en given udvikling. Det er ikke muligt at benytte kvantitative data ved evalueringen af Netværk fr fasthldelseskrdinatrer, idet årsagsvirkningsrelatinen imellem det kvantitative resultat g denne indsats vil være præget af mange andre påvirkende variable. Set ud fra en frandringsteretisk synsvinkel er det dg muligt at sandsynliggøre en given påvirkning fra netp denne. Til at afdække dette er der valgt fkusgruppeinterviews samt spørgeskemaundersøgelser

13 5. Evaluering af Skleindsatsen Skleindsatsen er sm tidligere beskrevet en indsats målrettet udvalgte erhvervsskler i Danmark med hvedfrmålet at reducere frafaldet fr unge med anden etnisk herkmst end dansk. Dermed kan indsatsen være medvirkende til, at regeringen kan leve p til 95-prcentmålsætningen, m at 95 pct. af en ungdmsårgang gennemfører en ungdmsuddannelse, samt aktivt at støtte sklernes arbejde med fasthldelse. Fr at bidrage til dette har Fasthldelseskaravanen indgået indhldsaftaler med en række frskellige erhvervsskler med enkelte klart pstillede hvedfrmål samt en række frskellige initiativer. I frbindelse med denne effektevaluering vil vi evaluere Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle g de frskellige initiativer, der er blevet igangsat hs førnævnte. Skleindsatsen er et samarbejde mellem Fasthldelseskaravanen g en erhvervsskle, hvr førstnævnte stiller øknmiske ressurcer i frm af et større øknmisk beløb (typisk et sted mellem en hel g halv mi. kr.). Endvidere stilles specialiseret rådgivning m fasthldelsen af unge med minritetsbaggrund til rådighed. Det øknmiske beløb afhænger af den enkelte skles specifikke udfrdringer samt sklens egen evne til at medfinansiere de pågældende initiativer. Skleindsatsen er nedskrevet i såkaldte indhldsaftaler (kntrakter) g dertilhørende øknmiaftaler, der på verrdnet niveau skitserer hvedfrmål samt underrdnede frmål med Skleindsatsen. I indhldsaftalerne fremgår endvidere det mål, sm sklen g Fasthldelseskaravane sætter sig fr i indsatsen, målt i frbedret fasthldelse af elever med anden etnisk baggrund på de grundfrløb, sm indgår i sklens aftale med Fasthldelseskaravanen. Til at pnå hvedfrmålet samt de underrdnede frmål er der pstillet en række frskellige initiativer. Disse initiativer er udvalgt af Fasthldelseskaravanen g de enkelte erhvervsskler i fællesskab på baggrund af blandt andet interviews med relevante lærere samt snderende spørgeskemaundersøgelser på de enkelte erhvervsskler. Supplerende til den verrdnede indhldsaftale er der udarbejdet en øknmiaftale fr hvert initiativ, sm Fasthldelseskaravanen er invlveret i. Øknmiaftalerne beskriver andelen af de øknmiske ressurcer, der er afsat til de enkelte skler, samt hvrdan initiativet frventes udmøntet. Det er med udgangspunkt i indhlds- g øknmiaftalerne, at evalueringen af Skleindsatsen vil blive fretaget. Skleindsatsen på både Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle blev igangsat 1. januar 2009 g afsluttes 30. juni Dette betyder, at vi på nuværende tidspunkt ikke vil kunne bedømme den endelige effekt af Skleindsatsen g de igangsatte initiativer på de enkelte skler. Dg må det kunne frventes, at idet flere af initiativerne har været igangsat igennem længere tid, vil det være muligt at se knkrete effekter. Dette i frm af fald i frafaldsprcenten fr persner, der afbryder en uddannelse uden mvalg (afdækkes kvantitativt), samt i frm af plevede effekter hs ledere, lærere g elever (afdækkes kvalitativt). Kvalitative effekter kunne på Herningshlm Erhvervsskle være, m gennemførelsen af fx Radshw (under initiativet Styrkelse af uddannelsesvalg) har haft en plevet effekt. Netp fr at mdgå usikkerhed m at Skleindsatsen ikke er endelig færdiggjrt på det tidspunkt, vi fretager målingen, er der blevet afhldt et indledende møde mellem prjektleder, knsulenter fra Fasthldelseskaravanen g Ernst & Yung. På mødet blev det således fastlagt, hvilke initiativer der var klar til effektevaluering, g

14 hvilke der ikke var. Dette blev dernæst afstemt med prjektlederne på henhldsvis Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle. 5.1 Frandringsteri g evalueringsramme fr Skleindsatsen I frbindelse med evalueringen af Skleindsatsen på henhldsvis Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle vil vi benytte nedenstående evalueringsramme, der er udarbejdet i et frandringsteretisk perspektiv. Sm tidligere beskrevet er frdelene ved brug af frandringsteri, at det tydeligt skaber en kbling imellem det investerede input til en given handling g den løbende årsagsvirkningsrelatin helt frem til de langsigtede effekter, samt at den sikrer en aktiv medinddragelse af de eksgene faktrer i frklaringen på, hvrfr eller hvrfr ikke en given effekt kan spres. Figur 4. Frandringsteri fr skleindsatsen Fase Input Indsatser på erhvervsg prduktinsskler Output Resultater (umiddelbare) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Færre praktikpladser Øget arbejdsløshed Fasthldelseskrdinatrer Udbud af valgfag Virksmhedsguider Lkale utput Øget m erhvervsudd (etn. frældre) Prces Øknmiske ressurcer Ekst. Knsulenter, Fasthldelseskar. Andre ekst. knsulenter Intern tid hs sklen Guiden til praktikplads Overbygningsudd. fr kntaktlærere Skleindsatsen Ungementrer Værkstedssprg Gråznesprg Drenge- g pigeklubber Frældrekurser Familiesamarbejde Studiecaféer Lkale utput Lkale utput Lkale utput Lkale utput Lkale utput Øget m erhvervsudd (etn. elever) Øget viden m gældende lvgivn. Øget lkale samarbejder Afprøvning af nye læringsmetder Kmpetenceudv. af lærere Energi til at bryde barrierer Maksimal fleksibiltet Indenfr lvgivning Mtivatin til valg g gn.førsel af erhv. udd. Udvikling af nye metder Kvalitets- g kmpetenceudvikling Reduktin i frafald fr etniske minritetsunge, således at 2015-målsætningen m 95 pct. gennemfører en ungdmsuddannelse Frumteater Andre ministerielle indsatser Lkale indsatser Mtivatinspædaggik Arbejdspladskultur Lkale utput Øget viden m mtivatinsfakt. Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle var de t første invlverede skler under Skleindsatsen. Dette har bevirket, at indsatsen har haft en eksplrativ karakter i frm af benyttelsen af frskellige typer initiativer ude på sklerne. På baggrund af de første erfaringer fra de deltagende skler under Skleindsatsen har Fasthldelseskaravanen udarbejdet et samlet katalg bestående af - indtil videre - 16 frskellige initiativer. Det betyder, at de fremtidige skler under Skleindsatsen bl.a. vil kunne bruge de frskellige initiativer alt afhængig af, hvilke knkrete udfrdringer den enkelte skle har. De knkrete utput skal dg alle resultere i en række verrdnede resultater, sm senere hen skal resultere i effekter på mellemlangt g langt sigt. Vi har under evalueringen af henhldsvis Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle udviklet særskilte frandringsteretiske tilgange. Dette er sket, frdi det er frskellige initiativer, der er igangsat på de t skler, g derfr vil det ikke være muligt at fretage en evaluering med udgangspunkt i venstående frandringsteri

15 I nedenstående præsenterer vi den verrdnede evalueringsramme, mens de enkelte frandringsterier fr sklerne præsenteres i evalueringen af sklerne. Dette skyldes, at selvm sklerne er underlagt samme indsats, er de enkelte initiativer under indsatsen af frskellige karakter. Tabel 2. Evalueringsramme fr Skleindsatsen Niveau Evalueringsspørgsmål Metdiske værktøjer Natinalt niveau Hvilken udvikling har der været i frhld til persner med minritetsbaggrund, der gennemfører en erhvervsuddannelse (status 3 måneder)? Kvantitativt datamateriale fra UNI-C. Institutinsniveau Hvilken betydning har skleindsatsen haft fr frafaldet blandt etnisk minritetsunge? Kvantitativt datamateriale fra UNI-C. Hvilken plevet effekt har skleledere, lærere mv. registreret i frhld til skleindsatsen? Kvalitative interviews. Individniveau Hvilken plevet effekt har skleledere, lærere mv. registreret i frhld til de enkelte underliggende initiativer (alle initiativer)? Hvilken plevet effekt har eleverne registreret i frhld til skleindsatsen? Kvalitative interviews. Kvalitative interviews. Hvilken plevet effekt har etnisk minritetsunge g etnisk danske unge - registreret i frhld til de enkelte initiativer? Kvalitative interviews. Herning: Intensiv læring, læringsstile Dansk uddannelses- g abejdspladskultur Køge: Styrkelse af elevens valgkmpetence 5.2 Dataindsamlingsværktøjer I evalueringen af Skleindsatsen er der blevet indsamlet følgende data. Et kvalitativt interview på hver erhvervsskle med sklelederen/prjektlederen: Interviewet blev afhldt med minimum én ledende medarbejder, der var invlveret i Fasthldelseskaravanen. Interviewet med sklelederen/prjektlederen blev afhldt fr at få et verrdnet indblik i den samlede skleindsats g den virkning, sm pleves på den enkelte uddannelsesinstitutin. Alle interviewene er blevet afhldt ansigt-til-ansigt. Et fkusgruppeinterview på hver erhvervsskle: Fkusgruppeinterviewet er blevet afhldt med én lærer fra hvert evalueret initiativ samt tvhlderen fr indsatsen. Fkusgruppeinterviewet på Herningshlm Erhvervsskle varede halvanden time, g der var fem lærere samt én prjektleder til stede. Fkusgruppeinterviewet på Køge Handelsskle varede t timer, g der var tre lærere g prjektlederen til stede. Fkusgruppeinterviewet sikrede, at vi fik lærernes plevede effekt, ligesm deltagerne kunne supplere hinanden i beskrivelsen af den samlede effekt af Skleindsatsen. Tre kvalitative interviews med udvalgte lærere: Lærerne blev udvalgt af prjektledere. Frmålet med interviewene var at få uddybet interessante bemærkninger, sm

16 lærerne km med i fkusgruppeinterviewet. Endvidere ville det give lærerne en mulighed fr at tale alene, uden tilstedeværelse af prjektlederen eller de øvrige kllegaer. De kvalitative interviews med lærerne på Køge Handelsskle blev ikke gennemført grundet det t timer lange fkusgruppeinterview med de samme tre lærere, hvr Ernst & Yung allerede havde fået svar på de frnødne spørgsmål. Kvalitative interviews med elever: Der blev afhldt kvalitative interviews på både Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle. På Herningshlm Erhvervsskle blev der afhldt fire ansigt-til-ansigt interviews g fem telefninterviews. På Herningshlm Erhvervsskle var det en særlig udfrdring at pnå adgang til eleverne, idet hveddelen af eleverne kun er på sklen i de 20 uger, sm grundfrløbet varer, hvrefter de kmmer i praktik. De fire elever, vi interviewede ansigt-til-ansigt - alle piger - på sklen, var i færd med at uddanne sig til tandklinkassistenter på et særlig 40 ugers frløb. Vi fik dg udleveret telefnnumre på ti mandlige elever med anden etnisk herkmst end dansk, hvraf der blev gennemført interviews med fem af persnerne. De sidste fem var det ikke muligt at etablere kntakt til. De mandlige elever kunne disse ikke huske, m de havde deltaget i temafrmiddagen vedrørende initiativet Dansk uddannelses- g arbejdspladskultur, ligesm de heller ikke vidste, m de var blevet undervist efter læringsstile. Herningshlm Erhvervsskle plyste, at de ikke kunne garantere, at eleverne havde deltaget i tema-frmiddagen, men kun at de var blevet inviteret til den, g at det heller ikke var sikkert, at de var blevet undervist via læringsstile. Vi ved således ikke med sikkerhed, m de har deltaget, g da de heller ikke selv kan huske det, har vi valgt at se brt fra deres udsagn i evalueringen. På Køge Handelsskle, hvr vi interviewede HG-eleverne, var det nemmere at kmme i kntakt med de pågældende elever. Dette skyldtes, at eleverne er på sklen i en peride fra 1-2 år g det var derfr stadig muligt at pnå adgang til elever, der havde verværet de pågældende initiativer. Vi interviewede tte etnisk danske elever g ni elever med anden etnisk herkmst end dansk, hvr der var en ligelig frdeling i frhld til køn. Vi havde på begge erhvervsskler understreget ver fr prjektlederen, at hveddelen af de interviewede elever skulle have en anden etnisk herkmst end dansk, da det netp var denne målgruppe, der var interessant fr Fasthldelseskaravanen. Kvantitative data: Data fra UNI-C m fasthldelse af elever med anden etnisk herkmst end dansk er blevet bearbejdet. Der er blevet fkuseret på følgende indikatrer: Den relative andel af elever med etnisk dansk g anden etnisk baggrund der har afbrudt deres uddannelse uden mvalg til anden uddannelse tre måneder efter, de var startet på grundfrløbet af en erhvervsuddannelse. De tal, der er blevet trukket fr henhldsvis Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle, sammenhldes med tallene på natinalt niveau. Alle tal er både trukket på et verrdnet institutinsniveau samt psplittet efter herkmst. Der er således tre frskellige grupper. Fr det første er der persner med anden etnisk herkmst end dansk, hvilket i denne rapprt består af både indvandrere g efterkmmere. Fr det andet er der persner af dansk herkmst. Endelig er tredje en gruppe af samtlige elever

17 Det skal dg nævnes, at ppulatinerne med persner med anden etnisk herkmst end dansk, på institutinsniveau er meget små, g derfr er der en betydelig usikkerhed ved netp disse tal. 3 3 De små tal illustrerer det faktum, at sklerne har en relativt lavere andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk end andelen i lkalmrådet. En del af samarbejdsaftalerne mellem sklerne g Fasthldelseskaravanen var derfr gså at tiltrække flere unge med anden etnisk baggrund end dansk i indsatsperiden. Udviklingen på dette mråde er dg ikke en del af fkus i denne evaluering

18 6. Natinalt niveau (kvantitative data) De kvantitative data er blevet trukket fra UNI-C s database på erhvervssklemrådet, AdmSys EASY-A, hvr der kvartalvist sker en pdatering af status fr alle elever i Danmark, der er registreret på en erhvervsuddannelse. I nedenstående er fkus på udviklingen fra 2. halvår af 2008 til 2. halvår af 2009 fr følgende indikatr: Den relative andel af elever der har afbrudt en uddannelse uden mvalg tre måneder efter, de var startet på grundfrløbet af en erhvervsuddannelse. Skleindsatsen blev igangsat på Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle den 1. januar 2009 g løber til den 30. juni Vi benytter derfr tallene fr 2. halvår fr 2008 sm udgangspunkt til at sammenligne med tallene i 1. g 2. halvår fr 2009 med henblik på at kunne krtlægge udviklingen i den peride, sm Skleindsatsen har været undervejs. Den relative andel af persner er benyttet, frdi en udvikling i abslutte tal kun vil reflektere antallet af persner, der har afbrudt en uddannelse uden mvalg. Derved vil et øget ptag på en skle kunne risikere at vise en stigning i persner, der har afbrudt en uddannelse uden mvalg dg uden at tage højde fr den pågældende stigning i elevantal Afbrud af uddannelse uden mvalg I nedenstående vil vi skitsere den kmparative udvikling i antallet af afbrud uden mvalg fr persner på en erhvervsuddannelse i Danmark. Fra 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 var der natinalt et fald i den relative andel, der afbryder en uddannelse fra 12,6 pct. til 11,3 pct., hvilket betyder et samlet fald på 1,3 prcentpint eller 11,5 pct. på natinalt niveau. I nedenstående er udviklingen skitseret grafisk, hvr gså udviklingen frdelt på etnicitet fremgår. 4 Fr at kunne imødegå sådanne udfrdringer er det, sm tidligere nævnt, valgt at fkusere på den relative andel af persner, der afbryder en uddannelse uden mvalg. Knkret gøres dette, ved at antallet af persner, der afbryder en uddannelse uden mvalg, divideres med det samlede elevantal g derefter ganges med 100. På den måde pnås den relative prcentvise andel

19 Figur Udviklingen i den relative andel af persner, der afbryder en uddannelse uden mvalg på natinalt niveau halvår halvår halvår Alle Anden etnisk herkmst Dansk herkmst Frventningen til Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle vil sm minimum være, at de relativt set har samme prcentvise andel af persner, der afbryder uden mvalg, g at det følger samme udvikling periden. Såfremt udviklingen fr både Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle følger førnævnte udvikling vil det ikke være muligt at knkludere, at Skleindsatsen har haft en effekt. Adskiller udviklingen sig fra venstående udvikling, vil det være frventeligt, at der har været lkale frhld, sm har medført en anden udvikling end den, der kan skitseres på natinalt niveau. Knkret betyder venstående, at de natinale tal vil kunne frklare 11,5 pct. af en given udvikling fr henhldsvis Herningshlm Erhvervsskle g Køge Handelsskle. Med andre rd skal man, når det evalueres, m Skleindsatsen har haft en given effekt eller ej, tage hensyn til, hvr strt faldet er relativt til den natinale udvikling. Dg skal man være pmærksm på eventuelle reginale frskelle, sm gså kan spille en rlle fr udviklingen. Generelt ses, at andelen, der afbryder uddannelsen uden mvalg, er højere fr elever med anden etnisk herkmst end dansk end fr elever med etnisk dansk herkmst. Knkret er der i periden 2. halvår 2008 til 2. halvår 2009 sket et fald på 8,6 pct. fr persner med anden etnisk herkmst end dansk. Således har der været et fald fra 16,9 pct. i 2. halvår i 2008 til 15,4 pct. i 2. halvår Dette tal skal sammenhldes med den udvikling, der har været i samme peride fr persner med dansk herkmst, hvr der i periden er sket et fald på 11,1 pct. Udviklingen er således strt set den samme fr de t grupper, dg på frskellige niveauer. 7. Herningshlm Erhvervsskle Herningshlm Erhvervsskle er én ud af de fem første erhvervsskler, der er blevet udvalgt til at deltage i Fasthldelseskaravanens Skleindsats. Tilgangen har derfr været mere eksplrativ, end den har været fr de senere deltagende skler - dg med undtagelse af Køge Handelsskle. Sklen har således indgået en indhldsaftale med Fasthldelseskaravanen m at gennemføre en række initiativer med det hvedfrmål at øge fasthldelsesprcenten fr særligt etniske minritetselever på Herningshlm Erhvervsskle. Frafaldet fr unge med anden etnisk herkmst end dansk

20 skal reduceres med 40 pct. i indsatsperiden, der løber fra 1. januar 2009 til 30. juni Initiativerne på sklen er: 1. Styrkelse af uddannelsesvalg 2. Erhvervsrettet andetsprgsdansk g gråznedansk 3. Dansk uddannelses- g arbejdspladskultur 4. Intensiv læring, læringsstile 5. Kntaktlærerne sm mentrer 6. Etniske kulturnetværk sm døråbner fr hjemmevejledning 7. Kntaktlærerrdning i praktiktiden 8. Kmpetenceudvikling af lærere mfl. Ved at gennemføre g implementere venstående initiativer skal Herningshlm Erhvervsskle således reducere deres frafald fr elever med anden etnisk herkmst end dansk med 40 pct. Denne evaluering har til frmål at give en status på, hvr langt Herningshlm Erhvervsskle er nået i frhld til det endelige mål, der skal pfyldes pr. 30. juni Efter aftale med Fasthldelseskaravanen g Herningshlm Erhvervsskle er det kun fem af venstående tte initiativer, der vil være genstand fr denne evaluering; initiativ 1, 2, 3, 4 g 6. De øvrige tre initiativer var sklen, efter plysninger fra Fasthldelseskaravanen, ikke kmmet så langt med, at de var klar til at blive evalueret. I frhld til initiativet, Kmpetenceudvikling af lærere mfl., er initiativet både en understøttende samt selvstændig del af indhldsaftalen, men det blev af prjektlederen på Herningshlm Erhvervsskle plyst, at hun ikke mente, at kmpetenceudvikling kunne evalueres endnu med knkrete resultater. Det skal dg nævnes, at der har været gennemført visse kmpetenceudviklende tiltag inden fr bl.a. læringsstile g gråznedansk. Der vil blive evalueret effekter på henhldsvis institutins- g elevniveau, g endelig vil der blive samlet p til sidst, hvr initiativets samlede effekter psummeres g eventuelle anbefalinger fremføres. 7.1 Krt m initiativerne I nedenstående præsenterer vi de enkelte initiativer, sm Herningshlm Erhvervsskle g Fasthldelseskaravanen samarbejder mkring. Alle initiativerne er beskrevet i en indhldsaftale samt i dertil hørende øknmiaftaler. Styrkelse af uddannelsesvalg g Etniske kulturnetværk sm døråbner fr hjemmevejledning er initiativer rettet md familier g ptentielle elever, der endnu ikke er tilmeldt en uddannelse på Herningshlm Erhvervsskle. Frmålet er at skabe en bevidsthed hs deltagerne, m at erhvervsuddannelser i Danmark er slide uddannelser. Begge initiativer er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Herningshlm Erhvervsskle g UU-centeret i Herning. Ved Styrkelse af uddannelsesvalg blev der gennemført et såkaldt Radshw, hvr ptentielle elever blev kørt rundt g vist, hvrdan en knkret arbejdsdag er fr frskellige faglærte persner med en erhvervsuddannelse. I frbindelse med Etniske kulturnetværk sm døråbner fr hjemmevejledning blev der afhldt fire frskellige møder, der var psplittet i smaliske, arabiske, tyrkiske g afghanske møder. Begge initiativer er igangsat g dermed en del af evalueringen

21 Erhvervsrettet andetsprgsdansk g gråznedansk er et initiativ, der fkuserer på en hensigtsmæssig frmidling i den daglige undervisning. Sprgligheden understøttes ved et frsøg med en særlig gensidig superviserende rdning med en kmbinatin af både fagfaglig g en sprgligfaglig lærer. Initiativet er igangsat g er en del af denne evaluering. Dansk uddannelses- g arbejdspladskultur blev afhldt på en temafrmiddag den 9. september 2009 fr både lærere g elever på Herningshlm Erhvervsskle. Initiativet er afhldt g er en del af denne evaluering. Intensiv læring, læringsstile mhandler bl.a. udvikling g afprøvning af metder, værktøjer g enkle, mdelagtige undervisningsmaterialer, der tilgdeser elevernes frskellige læringsstile. Ligeledes understøttes prcessen løbende ved inddragelse af eksterne plægshldere g knsulenter, ligesm sklen gså deltager i Fasthldelseskaravanens udviklingsgruppe. Initiativet er igangsat g er en del af denne evaluering. Kntaktlærerne sm mentrer er en rdning, der tager udgangspunkt i kntaktlæreren sm mentr fr unge med anden etnisk herkmst end dansk, der vurderes at være i fare fr at frafalde deres uddannelse. Initiativet er blevet igangsat 1. januar 2010 g er derfr ikke inkluderet i denne evaluering. Kntaktlærerrdning i praktiktiden mhandler et frsøg, hvr en kntaktlærer på sklen gennemfører en systematisk pfølgning ver fr både elev g virksmhed i den indledende del af praktikperiden. Initiativet er blevet igangsat 1. januar 2010 g er derfr ikke inkluderet i nærværende evaluering. Kmpetenceudvikling af lærere mfl. er blevet gennemført i frhld til initiativerne mhandlende gråznedansk (syv lærere blev kmpetenceudviklet) g læringsstile (13 lærere blev kmpetenceudviklet), ligesm der er en række lærere, der har deltaget i et enkelt halvdagskursus g besøgt en læringsstilsmesse. Herningshlm Erhvervsskle gør dg pmærksm på, at det grundet øget travlhed har været svært at frigøre lærere til kmpetenceudvikling på sklen, g derfr er initiativet at betragte sm værende igangværende. Initiativet er ikke inkluderet i denne evaluering. Ud ver de venstående tte initiativer er der seks andre initiativer, der kører sideløbende. Disse initiativer kmplementerer de øvrige initiativer, g det er nødvendigt at være pmærksm på disse i denne evaluering. Hermed søger vi at sikre den interne validitet g dermed kan vi i højere grad fastlægge, m en given effekt kan tilskrives et givent initiativ. 7.2 Frandringsteri I nedenstående præsenterer vi frandringsterien fr Herningshlm Erhvervsskle. Denne er udarbejdet på baggrund af de indhlds- g øknmiaftaler, der er indgået mellem Fasthldelseskaravanen g Herningshlm Erhvervsskle. Figur 6. Frandringsteri fr Herningshlm Erhvervsskle

22 Fase Input Indsatser/initiativer Kvalitativt (institutins- g elevniveau) Output Resultater (umiddelbare) Kvantitativt (natinal- g institutinsniveau) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Prces Øget arbejdsløshed Færre praktikpladser Øknmiske ressurcer Ekst. Knsulenter, Fasthldelseskar. Andre ekst. knsulenter Intern tid hs sklen Køn Bpæl Strategi/handlingsplan fr fasthld. Individuelle Erhvervsudd. EGU tilbud Skleindsatsen VUC samarb. HG Merkantilt frafald Navindsats Styrkelse af Udd.valg Dansk udd. g arb.pladskultur Etniske kulturnetværk Intensiv læring, læringsstile Andet- g gråznedansk Kntaktlærerne sm mentrer Kmpetenceudvikling Kntaktlærerrdning i praktiktid Radshw Afhldelse af temadag Frældremøder. Lærere er blevet Kmp.udviklet Udvikling af nyt læringsmateriale 25 elever får kntaktlærer Kmp.udv. Ifht. mentrrlle (lærer) Større afklaring Inden påbeg. af udd Øget viden m arb.pladskultur Øget viden m Erhvervsudd. Øget viden g værktøjer Individualiserede læringstilgang Mere viden m udfrdringer fr elev Større viden m udfrdr. i praktik Energi til at bryde barrierer Maksimal fleksibiltet Indenfr lvgivning Mtivatin til valg g gn.førsel af erhv. Udd. Udvikling af nye metder Kvalitets- g kmpetenceudvikling 40 pct. reduktin i frafald fr etniske minritetsunge De grønne pile, der er angivet i venstående, ligger i en gråzne mellem at være eksgene faktrer samt kmplementære initiativer. Således kan de være en medvirkende faktr til, at den langsigtede effekt pnås, men samtidig er det nødvendigt at tage højde fr dem i evalueringen, da den interne validitet mellem de evaluerede indsatser g den langsigtede effekt ellers ikke kan sikres. Ved ikke at tage højde fr netp disse, risikerer man, at en given indsats tillægges en større effekt end den reelt har haft. De røde pile er eksempler på rene eksgene faktrer, sm det gså er nødvendigt at være pmærksm på i denne evaluering, frdi de gså kan påvirke det samlede resultat. 7.3 Institutinsniveau I det følgende afsnit gennemgås effekterne af initiativerne på institutinsniveau. Dette afdækkes kvalitativt med fkus på, hvilken effekt skleledelsen g lærerne har plevet af initiativerne. Effekten afdækkes ligeledes kvantitativt gennem statistiske data m udviklingen i frafaldsfrekvenser fr Herningshlm Erhvervsskle. Hermed kan det afdækkes, hvr langt sklen er nået i frhld til hvedfrmålet med indsatsen; en reduktin af frafaldet fr unge med anden etnisk herkmst end dansk med 40 prcent fra 1. januar 2009 til 30. juni Kvantitative data I nedenstående præsenterer vi det verrdnede resultat af evalueringen af de kvantitative data på Herningshlm Erhvervsskle. Afbrud af uddannelse uden mvalg I nedenstående figur ses udviklingen i den relative andel af persner (både dansk g anden etnisk herkmst end dansk), der afbryder en uddannelse uden mvalg fr henhldsvis Herningshlm Erhvervsskle g på natinalt niveau