DOCUMENT RESUME FL ED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOCUMENT RESUME FL 021 019 ED 353 850"

Transkript

1 DOCUMENT RESUME ED AUTHOR TITLE INSTITUTION REPORT NO PUB DATE NOTE AVAILABLE FROM PUB TYPE LANGUAGE EDRS PRICE DESCRIPTORS FL Bennicke, Annette "Dieu a cree la femelle, l'homme a fait la femme." En rekognoscering i dansk og undenlandsk konssprogsforskning ("God Created the Female, Man Created Woman." A Reconnaissance in Danish and Foreign Research on Sex Differences and Language). ROLIG papir 32. Roskilde Univ. Center (Denmark). ISSN p.; Title page varies slightly. ROLIG, Roskilde Universitetscenter, hus 21.2, Postbox 260, DK-4000, Roskilde, Denmark. Collected Works - General (020) Danish; English; Norwegian; Swedish; French MF01/PC07 Plus Postage. *Communication (Thought Transfer); Cultural Influences; *Danish; Elementary Secondary Education; Females; Foreign Countries; Language Acquisition; *Language Research; Males; Norwegian; Proverbs; *Sex Differences; Sex Discrimination; *Sex Role; Socialization; Uncommonly Taught Langt.ages; Verbs ABSTRACT Research on sex differences and language includes the following (many titles are English translations): "Language--The Child, the Women, the Family"; "Woman and Man"; "In Society's Words"; "The Life of Words"; "Verbs and Women"; "Lines from a Ladies Luncheon"; "The History of the Danish Language"; "How Sex Roles Are Represented and Conserved in the Norwegian Language"; "The Feminine Deviation"; "Words and Women"; "He Sex, She Sex, and Sex Roles"; "Sex Differences in Human Communication"; "Sexism and Language"; "Project Genus--a Presentation"; "Language Learning and Sex Differences"; "Men and Women's Understanding of Language"; "Language and the Woman's Place"; "Male/Female Language"; "Women's Language or Powerless Language"; "Sex and Language Acquisition--Is There Any Influence?"; "Interaction: The Work Women Do?"; "Body Politics"; "Sex Differences in Nonverbal Communication. An Alternative Perspective"; "Therefore, Women Struggle"; The View from the Female Universe--An Analysis of EVA"; "Literary Sex Roles"; "Pictures of Women in Proverbs, Winged Words and Firm Phrases"; "Of Course Women Say the Most, Say Men"; "The Social Relation Qualitative Analyses"; "Research on the Differences in the Linguistic and non-linguistic Behaviors of Boys and Girls in Elementary School"; "Calm Girls. Less Worth, Self Worth--Girl Liberating Pedagogy"; and "The Calm, the Quiet, the Easy, the Constructive--Girls' Socialization in the Gymnasium." (VWL) *********************************************************************** Reproductions supplied by EDRS are the best that can be made from the original document. ***********************************************************************

2 ;- ISSN ROLIG Annette Bennicke "Dieu a cree la femelle, l'homme a fait la femme" En rekognoscering i dansk og udenlandsk konssprogsforskning Roskilde UniversitetsCentP,- Lingvistgruppen BEI 4 '1'7 ERMISSION TO REPRODUCE THIS ),IATERIAL HAS BEEN GRANTED BY TO THE EDUCATIONAL RESOURCES INFORMATION CENTER (ERIC): 9 U S. DEPARTMENT OF EDUCATION ann,en0'0,,rnen, "...cc 01 EOLcanona. feyearl, EOuCATiON. [SOURCES ENTEERIC..NFORNIATiCN occ.,ment nas Deer..c e0 as -,{32in.zanon 'ncen.n0 Orn Ine oe,son /.0.nanng mane IC ""la,c,e Minor cnanges nave Deer, ecoarluction auamy states, trns CIOcu. ponts Ot view Or Opons e0,esoni ati,ca..nent Oo not necessoniy JERI oosmon Or po..oy

3 ISSN ROLIG-papir 32 Roskilde Universitetscenter Lingvistgruppen Annette Bennicke "Dieu a cre'e la femelle, l'homme a fait la femme" En rekognoscering i dansk og udenlandsk konssproglitteratur ROLIG-papir is a series of working papers written by members of ROLIG, the linguistic circle of Roskilde University Center, and others. Readers are invited to comment on or criticize the papers. The papers are available from ROLIG, Roskilde Universitetscenter, hus 21.2, Postbox 260, DK-4000 Roskilde, Denmark. Roskilde Universitetscenter December 1984

4 INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING 1 ELDRE DANSKE KONSSPROGSFORSKERES ARBEJDER OG KONSSPROGSFOLKS 5 Otto Jespersen: "Sproget Barnet, Kvinden, S122gten 7 Elisabeth Jacobsen: "Kvinde og Mand" 11 Knud Hjorto: "Fra Ordenes Samfund" 17 Kristoffer Nyrop: "Ordenes Liv" 2o Johannes Smith: "Ver..:,er og Kvinder" 2o Sarah (pseudonym): "Replikker fra en Damefrokost 22 Peter Skautrup: "Det Danske Sprogs Historie" 24 SAMMENFATNING 25 MODERNE UDENLANDSKE VIDENSKABSFOLKS KONSSPROGSFORSKNING 28 SPROGET 28 Rolv Mikkel Blakar: "How sex roles are represented, reflected and conserved in the Norwegian Language" 29 Else Ryen: "Det kvinnelige fravmr" 32 Marina Yaguello: "Les mots et les femmes" 34 Else Boer "Hankon, hunkon og konsroller" 38 Barbara Eakins og R. Gene Eakins: "Sex differences in human communication" 41 Alleen Pace Nielsen:"Sexism and Langauge" 42 SAMMENFATNING 45

5 SPROGBRUGEN 48 Mats Thelander og Kerstin Nordin: "Projektet Genus - en Presentation" 48 Torun Gulliksen: "Sprakopplwring og Kjonsskilnader" e Josephson: "Mans og kvinnors ordforstaelse" 51 Robin Lakoff: "Language and Woman's Place" 53 Mary Ritchie Key: "Male/Female Language" 57 William M. 0-Barr og Bowman K. Atkins: "Women's language" or "Powerless language"?" 6o Gisela Klann-Delius:"Sex and Language Acquisition is there any Influence?" 63 SAMMENFATNING KOMMUNIKATIONEN Barbara W. Fakins og R. Gene Eakins: "Sex differences in human communication" 69 Pamela M. Fishman: "Interaction: The Work Women Do " 76 Non-verbale koder 84 Nancy M. Henley: "Body Politics" 85 Kathi Dierks - Stewart "Sex Differences in Nonverbal Communication. An Alternative Perspective" 85 SAMMENFATNING 87 MODERNE DANSKE VIDENSKABSFOLKS KONSSPROGSFORSKNING Suzanne Giese: "Derfor kvindekamp" 92 Hanne Moller m.fl. "Udsigten fra det kvindelige univers en analyse of EVA" 94 Pil Dahlerup: "Litterwre konsroller" 95

6 Mette Kuno: Ole Togeby: Per Schultz Jor- "Kvindebilleder i ordsprog, bevingede ord og faste vendinger" "Kvinden siger selvfolgelig mest - sagde manden" gensen: "Den sociale relation kvalitative analyser" Skolesprogsundersogelser 97 loo lo4 log Kirsten Larsen og Harriet Bjerrum Nielsen: "Pigerne i klasseoffentligheden lo9 Marianne Kristiansen: "De stille piger. MindrevRrd, selvvrrd pigefrigorende prdagogik" Anette Steen Pedersen: "De stille, de tayse, de nemme, de konstruktive pigers socialisation i gymnasiet" SAMMENFATNING KONKLUSION 121 BILAG 129 LITTERATURLISTE 146

7 INDLEDNING. Studier af konsspecifikke forskelle i sprogstruktur og i sprogbrug har haft kvindeforskeres bevagenhed i de sidste lo-15 ar og ma ses som en direkte folge af kvindebevmgelserne, der herhjemme startede i begyndelsen af 7o-erne, men som allerede havde slaet i- gennem i udlandet en halv snes ar tidligere. I disse blev der ikke blot gjort opmmrksom pa almene politiske u- retfmrdigheder, men ogsa dannet basis for at kvinder pa tvmrs af alder, uddannelse og social situation kunne samles i en opposition mod den ulige stilling, de pa mange omrader matte lade sig noje med i forhold til mmnd, savel pa det arbejdsmmssige som pa det hjemlige og personlige plan. Udviklingen med at undersoge konsroller ogsa indenfor sproget skal derfor ses som et naturligt led i disse kvinders papegning af og forsog pa at optrmvle og forklare Arhundreders faste konsrollemonstre. Man Onsker herigennem at papege og bibringe en forstaelse for, at sproget er en potentiel magtfaktor, der mere eller mindre bevidst gennem tiden er blevet brugt kvindeundertrykkende. Som vi skal se synes der at vmre en sammenhmng mellem hvordan sprogsystemet reprmsentererog karakteriserer mennesket cg den made, hvorpa sprogbrugeren opfatter sig selv og andre, hvilket igen kan vmre bestemmende for hans sprogbrug. Lidt mere prmcist bliver hensigten med at gribe fat i de forskelle og/eller skmvheder, som bliver synlige igennem konssprogsforskningen derfor, i lighed og sammen med andre ligestillingsbestrmbelser, at rette op pa og maske efterhanden fjerne nogle myter, der er medvirl-.ende til at mennesket opfdttes udfra og fastlac;es i nogle bestemte meget traditionelle konsrollemonstre. Ikke overraskende skulle de erfaringer, man hostede i konssprogsarbejderne vise sig at svare til dem, man pa andre fronter var naet frem til indenfor kvindeforskningen. ricer man '_wiser materiale fra denne konssprogsforskning, melder der sig naturligt en del sporgsmal, For ikke bare hvorfor, men hvordan startede man med at arbejde, og hvordan udfores dette arbejde idaf. Kan ran f.eks. spore en metodemmssig udvikling, hvilke resultater er man kommet til, og hvor trovmrdige er de? Det er disse sporgsmal, som jeg udfra en presentation af nogle udvalgte danske og udenlandske arbejder gerne vil forsoge nmrmere at belyse. 7

8 Imidlertid vil jeg med det samme understrege, at det at anskue sproget som andet end en neutral og upolitisk faktor ikke er en opfattelse, der er affodt af kvindebevmgelsens interesse for det. Man har i Arhundreder kendt til vmrker, som viser, hvordan man bruger sproget til manipulation. Saledes i de sakaldte "mannerbooks", som var af moraliserende art, og hvis ondragende hensigt var utvetydie og dermed ogsa basalt politiserende. Vi ved ogsa, hvordan sproget bliver ;:brugt til at pavirke f.eks. i en retssal, nar en sag skal procederes, ligesom vi alle kender til den indvirkning indsmigrende, sprogligt smukke sange har pa vores sind. Det nye er imidlertid, at man for alvor i dette Arhundrede og specielt indenfor den sidste halve snes ar, anskuer sproget i tmt forbindelse med kvinden og hendes stilling, hvilket skyldes, at det ikke lmnpere giver et korrekt billede af de mndrede samfundsmmssige funktioner, den moderne kvinde idag varetager. Og det er disse arbejder (her hovedsageligt videnskabelige), jeg vil prmsentere og til dels forsoge for overskuelighedens skyld at gruppere. Da der saledes ogsa inden den moderne danske kvindebevmgelses oprettelse fandtes skrifter, som omend hovedsageligt pa en lidt causerende made omhandlede konssprogsforskelle, skal de ikke forbigas her. Nar derfor de mldre danske konssprogsarbejder i modsmtning til de udenlandske er reprmsenteret, skyldes det, at de er af specifik interesse for os som danskere. Ligesom vi herigennem far prmsenteret arbejder, der kan give os et rimeligt samlet billede af, hvor meget og hvordan man gennem tiden herhjemme har beskmftiget sig med disse studier samt dermed ogsa, hvorledes udviklingen indenfor denne problematik er foregaet. Derfor falder fremlmgningen og vurderingen af det danske materiale i to dele med afsmt henholdsvist i stemmeretsbevmgelsens ar for ca. 7o ar siden og i studenteroproret i 1968 og den deraffolgende interesse for bl.a. kvindens stilling og forhold. I forste halvdel og ismr i begyndelsen - af Arhundredet finder vi kendte sprogforskere og -folk, der sidelobende med Beres respektive arbejdsomrader ogsa beskmftiger sig med konssprogsprcblematikken i lettilgmngelige publikationer. Imidlertid er det forst i begyndelsen af 7o-erne, at man for alvor herhjemme tager fat pa mere malrettede konssprogsundersogelser igennem videnskabelige, empiriske arbejder.

9 Som man vil se, bestar mit arbejde som nmvnt i en presentation af disse mldre og moderne danske konssprogsarbeider, men ogsa af nogle moderne udenlandske undersogelser. hensigtmed denne kombination har vmret, at vi ved hjmlp af udenlandske undersogelser kunne fa et indblik i arbejdsmetoder og pavisninger omkring konssprogsproblematikken fra lande, der ikke blot har forsket lmngere end danske konssprogsforskere, men som ogsa naturligt pa baggrund af deres forholdsmmssigt store hjemlande kan opvise et langt storre materiale, end vi kan. Herigennem kan vi ikke blot sammenligne udenlandske arbejder med danske, vi kan ogsa fa belyst, om deres undersogelser kunne vmre af interesse, eventuelt (lime nye veje for den hjemlige icrskning. Derfor prmsenteres den udenlandske for den moderne danske konssprogsforskning. Let valg, som jeg bar foretaget i mit materiale, har for det forste vmret at udelukke arbejder, der ikke er foretaget udfra et relativt snmvert sprog(videnskabe)ligt sigte. Med hensyn til specielt det iovrigt overvmldende store udenlandske materiale er udvmlgelsen herudover begrmnset ved tidsmmssigt at skulle ligge indenfor den periode, hvor den moderne danske arbejder er blevet til (af hensyn til sam- konssprogsforsknings menligningen). Til trods for disse begrmnsinger er det naturligvis mit hab, at de prmsenterede arbejder alligevel vil give et indtryk af emneomrader c3 anvendte metoder, som moderne udenlandske konssprogsforskere arbejder med. Hvad angar selve prmsentationen af materialet forekom det naturligt at opdele det efter de respektive forskeres udgangspunkter indenfor sprog, sprogbrug og kommunikation. Denne fremgangsmade har ikke blot det praktiske formal at fa grupperet og anskueliggjcrt materialet. Den synes ogsa at vmre udtryk for den korrekte kronologi, fordi den ser ud til at vmre i overensstemmelse med den historiske udvikling af disse studier. Mar man nmrmere Onsker at finde frem til, hvordan forskere har valgt at gribe konssprogsproblematikken an, vii man nemlig se, at det sker udfra disse tre indfaldsvinkler. Man kan saledes unders0- ge sprogsystemet for at rense det for eventuelle konsdiskriminerende udtryk, dvs. der hvor der i selve ordene skonnes at ligge en

10 vurdering, foretaget udfra om det drejer sig om en kvinde eller en mand. Herudover kan forskeren vmlge at fokusere pa, om han kan registrere en konsspecifik sprogbrug, saledes om kvinder f.eks. vmlger andre ord(grupper) end mind. Og dette forer direkte over i, hvordan de to kon kommunikerer med hinanden, hvor ikke blot den sproglige dynamik og progression i samtalen er interessant. Cgsa de ikke-verbale koder, som mennesket krobsligt udtrykker sig med, er vmsentlige, fordi som vi skal se de stctter det billede, vi i de prsenterede arbejder har faet af kommunikationen mellem kvinde og mand. Nar jeg imidlertid forsigtigt papeger denne kronologi (sprog-sprogbrug-kommunikation) som en tendens og ikke stiller den op som en kendsgerning, hanger det sammen med, at jeg ikke har foretaget nmrmere undersogelser af sammenhmngen mellem ide og publikation omend et sadant arbejde ville vre spmndende. En meget kendt amerikansk konssprogsforsker, Cheris Kramarae, begrunder i sin introduktion til "Women and Men Speaking" (1981) med folgende ord vigtigheden i at inddrage bade sprog og sprogbrug, hvilken sidste forer over i kommunikationen, i sine undersogelser: "Study of language structure indicates the elements and images that are perceived as important by the people who do the encoding of symbols in our culture. Study of language use can give us information about social organization, such as the hierarchical organization of speakers and about linguistic strategies used to maintain superiority and to establish group solidarity." (ibid.p.xv) Den inddeling som jeg har foretaget i forbindelse med det udenlandske materiale, har jeg derimod ikke gennemfort i fremlmgningen af den danske forskning. Dette skal ikke bare begrundes i materialets ringe omfang, men ogsa udfra at bade de mldre og de nye arbejder kan opfattes som et historisk snit af den danske konssprogsforskr15:g. Hvilket imidlertid ikke hindrer, at vi faktisk genfinder den samme prmsentation som i den udenlandske fremlgning fordi tom nmvnt den synes at vre identisk med den historiske. I$vrigt skal det bemmrkes, at min materialeindsamling er afsluttet eftersommeren 1983, hvorfor ingen udgivelser efter dette tidspunkt er behandlet her. i 0

11 /ELDRE DANSKE KONSSPROGSFORSKERFZOG KONSSPROGSFOLKS AREEjDE. At moderne kvindeforskere som en naturlig ftlge af den bevidstg-7,reisesproces, der tager sin begyndcilse i 1968, pa et tidspunkt ogsa inddrager sprcget til ntjere understgelse udfra forskellige teser, som is r vedrorte kvinden scm den underlegne part i forhcld til manden, er kendt for de fleste, og isr naturligvis for dem, -Jer cplevede oproret i slutningen af 6o-erne cg de deraf f$lgende forsog pa ndringer af bade politisk og social karakter. Derimod er det historic for cs idag, at der omkring og lige efter arhundredeskiftet foregik en vldig aktivitet indenfor cmrader, der vedrprte kvindens stilling CF de muligheder, 'nun havde. Og at.4_et netop er ette tidspunkt, at danske forskere cg skribenter begynder at teskftige sig med ktnssprogsproblematikken. Allerede midten af :let 19. arhundrede havde to danske kvinder Pauline Worm cg Mathilde Fibiger, og ikke mindst sidstnvnte med sin hog "Clara Rafael, 12 2reve" (185o) 6jort opmaarksom o4 uretfmrdigheder, 30M kvinden dagligt matte dtje med, isr forholdet til det andel- ktn. Disse to emanciperede kvinder, der naturligvis langtfra idelukkende htstede rcs for deres mod cc store arbejde for kvindesagen, blev cfda de to, der siden bleu fcrente i "Dansk vindesamfund" cg.etc virke efter oprettelsen F!aggrunden for,"..nne forening er de mange sammenslutr.inger, der fandt sted rundt cm i Europa pa dette tidspunkt, hvoraf den mesa kendte vel nok er suffragetternes, de engelske stemmeretskvinders fanatiske kemb for valgretten, som de pa trolls af fngslinger, fysiske overfaid cg andre utehageligheder steedigt fastholdtog opnaede i isse kvinders krav bade i fagforeninger scm vedrorende kvindens pclitiske cg rettifheder generelt, forte cgso herhjemme slutningen af det 19. og begyndelsen af.erte arhundrede til Tass:onereda debat-ar og stor mtdeaktivit,-t, scm ef-`er flare,nder- =kriftsindsamlinger r,esu lterede i en grundlcvsndring 1 19c7, der 7_av nderne stemmerat. At indlede pra,sentationen af ianske forskere cg strcgf lk med lig interesse for konssprog med en reference til ncgle vaesentlige

12 kvindesammensiutninger, der voksede frem omkring Arhundredeskiftet, har to formal. For det forste at henlede opmmrksomheden 0, at der ogsa pa dette tidspunkt fandtes kvindebevmgelser, der udfoldede stark aktivitet og vedholdenhed i deres panegninger og kray. Cg for det andet, at denne urc omkring kvindens traditionelle rclle ikke herhjemme sitter sarligt stmrke spor i mange of samtidens skrifter, selvom forskere og sprogfolk naturligvis bar haft udmm-rket kendskab til urclighederne omkring konnenes magtbalance. Men jeg tror, forklaringen skal findes i selve den videnskabelige tradition, idet man pa dette tidspunkt endnu ikke drager sadanne direkte politiske og/eller sociale forhold ind i forskningen. Det betyder Imidlertid ikke, at s.brogforskeren i begyndelsen af arhundredet nojedes med at udgive strengt videnskabelige boger. Han cffentliggjcrde ofte artikler og materialer af forskellig art i en lettilgmngelig og causerende stiff, hvor han fremkom med oplysninger, som var baseret pa personlige erfaringer og overveelser. Herved opnaede han det fcrt'ienstfulde at henvende sig til en relativt bred del af befolkningen og pa trods af den indlysende uvidenskabelige metode alligevel at gore et trovardigt indtryk. For det drejer sig jc om sprogfolk, der igennem deres Ovrige arbejder havde faet det bla stempel, og som derfor frit kunne boltre sig i egne vurderinge ce udlagninger i disse udgivelser. Som vi skal se, er det meste af det danske konssproglige materiale, der udkommer i begyndelsen af arhundredet, netop af denne karakter. Hvad angar rmkkefolgen af de prmsenterede arbejder bar jeg val-7 den kronologiske orden, saledes at de aldste gennemgas forst og de yngste sidst. Det skal dog bemmrkes, at Otto Jespersens bog, som vi lmgger ud med, er udgivet i Imidlertid er det kapitel, som specielt omhandler hans udredninger af, hvad han forstar vet kvindesprog, forste gang offentliggjort i 19o7, hvorfor det alligevel er det mldste af disse arbejder og bor ses i lyset af det ar, det udkommer i - som nemlig er aret for de danske kvinder: opnaelse af stemmeret. 1 ti

13 2TTO JESPERSEN: "Sproget Barnet, Kvinden, Sl4gten" (1941) For de fleste, so'n har beskaftiget sig med sprog og sproghistorie, er den danske sprogforsker Otto Jescersen (OJ) bekendt, hvorfor jeg ikke mener det nodvendigt med en presentation her. En af DJs grundholdninger er teorien om "fremskridt i sproget", scm bl.a. behandles i hans disputats "Studier over engelsk Kasus" (1891). 2enne indstilling er vsentlig at 1-ivne her, fordi OJ understreger, at da sproget forst cg fremmest er et meddeleisesredskab, ma formerne vre sa lette at forsta som muligt, hvilket kun kan ske ved at de "afslibes". Men netcp en sadan rationel made at anskue sproget pa star i direkte modstning til den sprogbrug, som OJ finder =r Iwindespecifik, og scm derfor kan forklare den strenghed, hvoraed han vurderer det. _\:1 samlede, tearbejdede og udgav i 1941 de vlgtigste tanker af i- sr to tidligere boger, nemlig 'Nutidssprog hos ROrn og Voksne" (1916) og "Language, it's Nature, Development, and Origin" (1922), i et vrk, som han kalder "Spro7;et" med undertitlen "Barnet, Kvinden, Slaegten". `gar denne bog er interessant for os, sa er det fordi, OJ her konkretiserer, hvorfor og hvordan torn af begge kon sprogligt set adskiller sig fra hinanden. Kapitlet om Jet specielle Rvindesprog er opr4ndeligt et 4.0- redrag, som forste gang blev udsendt i Gads Magasin med titlen "Mands Sprog cg Kvindes Tale" (19o7). Allerede i titlen foretager saledes en konsspecifik vurdering, som fortller om den indstilling, OJ havde til kvindens snroglige adfrd. Men jeg synes ogsa, at.1dgivelsen fra 1941 peger pa, at indholdet beskaeftiger sig med undertrykte 2rupper '-Orn cc kvinder. Derfor er mandens sprog heller ikke genstand for en afgramset diskussion, men ma arses for at 0pfattet som det accepterede normsprog. DJ deler sin bog i to hovedafsnit med overskrifterne "Barnet og Kvinden" og "Sproget gennem tiderne", hvor det naturligvis er den forste del, der her har vores interesse. Her forsoges trukket en linie fra det spade barns allerforste skral og frem til beherskelsen af de tidligst indlrte ord, is,mr forklaret udfra fysiologiske

14 grunde. Konklusionen pa dette afsnit biver, at OJ ikke finder belag for, at pigerne skulle indlare sproget langsommere eller hurtigere end drengene. Alligevel mener OJ at kunne spore en forskel, idet han finder, at piger hurtigere larer et storre ordforrad end drenge hvilkozunderstreges ikke nodvendigvis har noget at Ore med en god begavelse: "Hvad ordforradet angar, er der vel ingen tvivl om at i det forste talear larer pigerne i reglen flere ord end drengene; men senere kommer den samme forskel mellem virtuositet og originalitet frern. Pigerne blir hyppigere staende ved det een gang erhvervede, som de behersker med glimrende fardighed; drengene lar sig ikke noje med det omtrentiige, de vil soge dybere og finde n$jagtigere udtryk for tanken; de larer flere ord, men har dem sa maske ikke altid ligestrax rede til brugen; og de vil ofte strabe at danne sig nye udtryk..." (ibid. p. 129) For udover denne intelligensmassige forskel at forklare, hvordan og hvorfor sproget indlares anderledes hos pigerne end hos drengene, for "Der er nemlig stor forskel i de to kons forhold overfor sproget - ligesom overfor det meste i verden." (ibid.p.128), foretager OJ en beskrivelse af pigernes sindelag. Det er nemlig hans opfattelse, at det ogsa er i deres karaktertrak, man skal finde grunden til den konssprogsforskel, han papeger: modtagelighed, deres store evne til og "Kvindernes almindelige lyst til at efterligne alt, head deres cmgivelser foretar sig, deres skuespillertalent, om jegsa ma size alt dette kommer dem tilgode i en tidlig alder..." (ibid. p. 128) Denne specifikke kvindepsyke giver sig i sproget bl.a. udslag i adjektivbrugen, hvor det i hojere grad end hos mandene synes at vare de ekstreme, der benyttes, som f.eks. de meget forskonnende og dem, der betegner det grusomme etc. (allerkareste, henruskende (!), akel, ayskyelig osv., ibid.p.166). Dette trak mener OJ at kunne forklare i, at "Kvinderne foler langt storre trang til at gi deres varme folelser udtryk i sproget, og da de hvert Ojeblik kan komme i begejstring selv overfor mange av livets smiting, er det let forstaeligt, at de kommer til at slide (!) mere pa sprogets rosende ord end mandene." (Ibid. p.166). Derfor "sjenerer" det after 0Js mening Keller ikke kvinderne at foretage sammenstillinger af f.eks. adverbium og adjektiv med modsatrettet betydning (grue- 14

15 6 sod, -r.dsom glad csv., ibld. D.167), for "hos (:,1-11 (kvinderne) har disse voldsomme ord ligefrem tabt deres oprindel_ge tyd, sa at der ikke foles nogensombeist modsigelse..." (ibid.p.167). Et efter DJs mening vigtigt og typisk kvindeligt trek er en uttalt konservatisme og refrygt overfor det skrevne sprog. "...hvad der star i b2gerne ma vre rigtigt: Kvinder er tit u- begribeligt troende cverfcr ydre autoriteter, og saerlig er hendes store tiltro til at den cverleverede stavemade rummer ubegrzenset viisdom, 7.1rkelig naiv...der er noget vist rorende i denne seen op til skriftsproget, sa meget mere scm dette sikkert er en art sprog der kun for en meget ringe del skylder kvinderne sin tilblivelse." (ibid.p.168 Men netop i forbindelse med en beskrivelse af skriftsproget gives.et eksempel pa kanceilisprog, hentet fra en dom i Viborg. OJs e- neste kommentar er et udbrud, ier udtrykker en udelt begejstring: "Se det er mantfolkesbrog!" (ibid. p. 169). Dette indviklede sprog, i fyldt med over- og underordnede stninger ekstremt Lange pericder, tages her til udtryk for en indiskutabel bedre formuleringsevne og en bedre sprogbrug, til trots for at det som oftest er temmeligt udforstaeligt. :g var det ikke omvendt CJs hensigt at gore Bette redskab, som han anser sproget for, sa fcrstaeligt og let at formidle som muligt (ad "fremskridt sproget)? alt far meget gennemaritente vist, hvorledes han mener, at kvinden tare D.gr.a. et iarligere inteliektuelt niveau og p.gr.a. hendes konsspec1iikke natur fremtra.3der son en ureflekteret, efterabende plpegoje, der uden fcrstaelse plaprer 10s. Eftersorn det saledes generelt 1 bogen bliver understreget, at Bet er folelsen, der styrer kvindens sprogbrug, som derfor bliver mere impulsiv og mindre konform, synes den folgende karakteristik af de to kons ordforrad at modsige de Ovrige -Asagn: "Kvinden tevger sig fortrinsvis pa det sentrale ordomrade sproget; hvad der er til en side, hvad ter er smart cg aystikkende, lar hun ganske rslig ligge, medens manden tit med fcrkrlighed ga til helt n'ze crd, eller to gamle, der ikke bruges meget, fortmrvet at finte et mere betegnende udtryk for =in tanke. <vinden gar lige ud af sprogets landevej, manden har langt hyppigere lyst til at smutte ind pa alskens smastier eller selv bane sig helt nye stier, hvcr ingen for har tradt." (ibid. p. 154) Men 10vrigt star den forklaring, OJ afslutnir.gsvist giver pa, at kvinden taler anderledes end menden, ogsa i modsatning til det bil-

16 lede, han gennem bogen far tegnet af, at arsagssammenhmngen skal findes i kvindens medfodte konsspecifikke psyke, idet han (i0vrigt i analogi med hvordan han r.pfatter borns indlmring) her ogsa inddrager historiske og sociale aspekter ved at pege pa, at kvindens r;lads er i hjemmet med omsorg for mangy' og torn og hvad det naturligt medforer af anden sprogbrug end den, manden benytter sig af pa sit arbejde. Det interessante i alle disse papegninger er, at hvad der efter CJs mening er typisk kvindesprog maske ikke er sa konsspecifikt endda- For det, som han her beskriver og kommer til at kritisere kvinden for, er stort set ikke andet end, at hun som manden - benytter sig af almindeligt talesprog. Det han kunne hmvde var, at kvinder bruger talesproget mere end mmnd, hvilket kan forklares udfra hendes centrale placering i hjemmet. Og dette talesprog er jo netop karakteriseret ved, at vi i trygge forsamlinger, mellem venner og i familiens skod, er relativt ukritiske i formuleringen af vores sprog. Det er indhcldet, ikke fcrmen, der er det vigtigste. OJs angreb rammer derfor i vmsentlig grad talesproget, som nodvendigvis ma vmre ureflekteret, fordi formuleringen af det foregar samtidig med, at tanken fostres i hjernen. Men iovrigt virker dette angreb som et paradoks i og med at OJ ikke blot stod for en styrkelse af den mundtlige udtryksfmrdighed (specielt i fremmedsprogsundervisningen), men alt i alt interesserede sig for talesproget, hvilket tl.a. kan ses udfra hans indsats indenfor fonetikken i danskstudiet Muligvis forekommer den holdning og de meninger, OJ her er blevet citeret for en lille smule komiske. Imidlertid ma vi ikke glemme at placere ham i sin samtid, ligesom baggrunden og metoden for dette arbejde skal tages i betragtning, nar man vurderer det (se ovenfor). Bogen ma saledes ikke tages som indtmgt for at vmre andet end resultatet af personlige ideer, hypoteser og erfaringer. Men netop derfor virker hans udsagn ikke blot lidt overraskende, ind imellem selvmodsigende og ganske morsomme, fordi analyserne det, han papeger som kvindesprog, sci abenlyst foretages udfra en forudindtagethed i opfattelsen af, hvad manden og kvinden respektivt reprmsenterer. 6

17 Jeg har pa de foregaende sider ikke ment det praktisk muligt at imodega eller kommentere alle udtalelser, hvilket eg for Ovrigt Keller ikke finder nodvendigt. Mange af OJs meninger og postulater star udmarket uden forsog furr,akningel 162 taler for sig selv... ELISABETH (LIS) JACOBSEN: "Kvinde og Mand" (1912) NAr vi i vores arbejde med at udfort af danske forskere og sprogfolk, for den moderne konssprogsforskning startede, stoder vi pa en enkelt kvinde, der bl.a. beskmftigede sig med denne problematik, og det er filologen Lis Jacobsen (LJ). finde det materiale frem, som er LJ er langtfra sa kendt som OJ, hvis boger ikke blot er blevet oversat og udgivet i udlandet, men til hvilke der stadig refereres i savel danske som i udenlandske arbejder. Men hun er denne sammenhang interessant ved for det forste at vcmre den forste og eneste kvindelige sprogforsker, der Or sig gaeldende herhjemme pa dette tidspunkt. For det andet er det arbejde, vi her skal henvise til, i modseatning til de Ovrige prsenterede danske konssprogfolks udgivelser, udfra hendes samtid at anse for et 10digt arbejde. Hvilket selvfolgelig ikke indebaarer, at vi idag er forpiigtede til at godtage gyldigheden af det, hvcrfor jeg straks skal understrege, at LJ naturligvis kan have ret i meget af, hvad hun her papeger. men at jeg ikke har foretaget nogen sammenligning af lignende moderne forskning. Kun et sted er jeg i forbindelse med dette arbejde stodt pci LJs navn og det er, foruden et par enkelte referencer bl.a i Else Ryens "SprAk og KjOnn" (se severe), i Forum for Kvindeforskning (1981/3), hvor LJs milde men myndige ansigt pryder forsiden, og hvor den folgende side giver oplysninger cm hende cg hendes virke fra Dansk Biografisk Leksikon. KVINFOs redaktion ma el have haft en ide cm LJs betydning for kvindesprogsforskningen, men mere end fortcgrafiet cg denne hid af hendes generalieblad, gyres der..werraskende nok ikke ud af LJ i dette nummer. Som endog har temaet "Kvinder og sproe LJ var en fcrsker, der foruden sit faglige arbejde cgs tog aktivt del i datidens debatter, hvilket bl.a. gav sig udslag i mange avisindlg, pclemikker og en del foredragsvirksomhed, ikke mindst cm kvindens stilling, som hun sin egen situation som sprogforsker taget i betragtning paradoksalt nok hmvdede burde v&re i hjemmet. BEST COPY AVAILABLE 1

18 Foruden den videnskabelige relevans skal det vmrk, som her har vores interesse, "Kvinde og Hand" fra 1912, ogsa ses under denne indfaidsvinkel. I en velbegrundet indledning Ores rede for hensigten med arbejdet, der gar ud pa ftlgende: "Hei sk,.:1 gives en Skildring, ikke of Slmgtsnmvn og Samfuntsnmvn, men af de egentlige K$nsnavr., hvorved forstaas de Cr, d der k.,:nsfmstede Mennesket som Dreng eller Pige, Hand eller Kvinde, og de Ord, der betegnede Vanden og kvinden i deres Forhold til hinanden, som Elskende, Kmrester eller R.gtefolk': (ibid. p. 2) Forfatteren Onsker saledes at undersoge den udvikling, som de substantiver, der beskriver manden og kvinden i deres indbyrdes relationer undergar, forsvinder, hvilke kommer til- Derfor finder L dew ogsa nodvendigt at sammenkoble dem med de to kons indbyrdes forhold cg stilling til samfundet, idet enhver sprtglig mndring her ses at have sin grund i kulturelle og historiske faktorer. Saledes tegrundes 1,Lis konklusioner i mosmtning til CJs i meget hoj grad i historiske og spoiale faktorer. Pericden, hvorfra de behandiede betegnelser stammer er Middelalderen, hvor runesproge- udgor forste afsnit (800-lloo). Herefter behandles lovsproge fra 12oc-13cc og til slut klostersproget ( o). Det siger sig selv, at der i runeskrifterne kun fas sparsomme informationer. Ikke blot fordi relative fa er bevarede, men ogsa fordi disse ristede sten er karakteriserede ved deres ordknaphed. Formalet med dem var nemlig at fortmlie om simgt, did og bedrifter og stort set udgore et sadant mindesmmrke, som vcres nutids graystene star for. Alligevel er disse runeskrifter vmrd at studere. Ikke mindst fordi vi her er vidne til. nvordan henholdsvis mand og kvinde pa Bette tidlige tidspunkt til- og omtalte hinanden. Allerede pi disse sten ses det tydeligt, at kvinden beskrives udfra sit k$n i mods+ning ell manden, der benmvnes udfra sin sociale stilling i samfundet. Scm vi skal se, a2nr:res denne forskel ikke trolls af nye far - andringer af andre etc. S. denne tendens, hvor kvinden ogsa i mange betegnelser hovedsageligt beskrives udfra en traditionel kvindeopfattelse, kan fores tilbage til yore mldste sprogminjesmmrker.

19 En fcrklaring pa, at der fdrst ret sent i sproghistorien findes en glose, der sammenfatter den agteviede mend og kone under et, cg dermed sprogligt relaterer manden til sin kone, giver LJ :tlgende beskrivrase at datidens or kvinden barske "Naar rjrd for ;Egtemand cg Hustru hdrer..femme i en fjarn Fcrtid, men de Ord, der sammenfatter de to Begreber under eet, fdrst er opstaaet i sen Tid, saa er Grunden utvivlsomt den, at Mandens og Hustruens Stilling i 2gteskabet var saa forskellig, at ingen faldt paa eller fdlte Trang til at bruge et F21- lesord om begge, saa lidt som man brugte Fallesord om Herren og Trallen trods deres Samhdrighed. Af samme Grund skabtes ogsaa forst sent et Navn for iegteskab. Kvindens Bortgivning og Mandens Brudekdb, havde langt op i Enkeltsprogene hver sit Navn, ligesom selve Handlingen "at gifte sig" maatte navnes paa forskellig Vis, eftersom det var Manden, der kobte eller Kvinden, der blev solgt." (ibid.p.74) Zen -.1sikre zcciale cc 'Iri:liske stilling, kvir.den indtog ± forbindelse med aeo*jeska'-. afspejlc.r sig sale::es i de heneevnelser, man knyttede til hende. Kvinden er "Brud" eller "Sdnnekone", ligesom nun i fcrbindelse med agteskabet matte forlade sin slagt cg tlev, som ovenfor citeret, kobt af og optaget i sin mands familie. Han derimcd stcd intet som heist forhcld til hendes familie og havde fdlgelig heller ingen betegnelser for sit familieforhold til den. Og forst sent fandtes substantivet "Brudgom". Siden kommer ogsa "Fastemand" cg "Elsker" ind sproget. Men disse tre betegnelser synes at blive brugt i flang sa sent som i det 13. cg lu. arhundrede. Lad cs ved relativt detaljeret at folge den tetydningsmassige udvikling, som forskellige substantiver har gennemgaet, forsdge ikke blot at give.)s en ide cm, hvordan disse andringer kan forega, men samtidig danne cs et indtryk af, hvcrdan LJ arbejdede. Lad os narmere fdige den udvikling, som konstetegnelsen "cige" har gennemgaet. Jet er historisk set ganske sent, forste gang angiveligt i det 15. arhundrede, at substantivet "pige" ses danske h.ndskrifter. Indtil da havde ":10" cg "Jomfru" aret benyttet. Nu dukker "Pige" cp, men har allerede her ingen betydning af uberdrt kvinde, som to andre navnte udtryk, bvor "MO" nemlig ogsa kunne betyde "(kysk) Jomfru". LJ refererer de tre grundbetydninger, dette at have haft udfra de aldste handskrifter: yj substantiv ser ud til

20 1, Pigebarn, Lille Pige, svarende til det gamle danske ord MObarn, M. 2, Ugift Kvinde, hvor det tyske Jomfru var trngt ind ved siden of det nordiske M. 3, Tjenestekvinde, hvilket begreb man jo ldre Dansk havde manae forskellige De Ambut, T:',enestemO, Terne, Huskone, (ibid. p. 257) "Den danske Rimkronike" synes "Pige" imidlertid allerede at betegne noget negativt, = og med at det ikke inkluderede uskyld. Dette ses is(tr i forbindelse med adjektiver, der beskrev sexuel obstemthed, men cgsm crdet alene, fordi det knne cpfattes som beteanelse for en offentlig Pige (ibid. 158 ff). Som man sel, er de associationer vi stadig bar til "pige" of cprindelig karakter. Saledes indehclder det forestillingen cm ringeagtelse og udtrykker ideen om en kvinde, der er umyr.dig ca uden indflydelse, hvorfcr de fleste kvinder ogsa idag gerne vil have sig frabedt at blive betegnet som eller berivnt "pige". skifter, Umiddelbart virkez del overraskende, at det er i religiose man far sa varierede og sa fdlelsesfarvede ud-t-ry sort; muligt om kvinden. Men det hanger sammen med, at det pa Bette tidspunkt er i klostrene, at de mennesker, der kan skrive, skal findes. Derfor er det munkene, der nedskriver, udfrdiger cg ind imellem overstter tidens elskovsccesi, cmend ien met: r,ilgicse ivrik, der benytter en erztisk ±inte: Mariaviserne. der beskriver jomfur Manias forhold. Af benvnelser, der beskriver Iclighedsforholdet mellem mend og kvinde, mener LT, at det aeldste for kreste eller veninde var substantives "Lege", der betod leget0j. Associationerne er sa abenlyse, at de tale' fcr :ig selv, hvorfcr jeg ikke ska1 komme nrmene ind pa den.. For bade elsker cc, elskerinde hemmer substantive-_ "Ven" ind femininumsfcrmen er endnu ikke dannet. Siden set "Ineste" saint mange andre billeder p.,f71 den udk&rne i disse uendelige metaforer fra k2osteihan,:cklift4=,rne. Iandtes i Liddel=lderen ikke Eiden sc;. velkendte og udbredte blomstermetafcrer, vi stadig kender ben:!tter (rose, lilje, tlomst

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12 Denne undersøgelse er lavet med alle skolens elever. Eleverne har siddet i deres kontaktgrupper og diskuteret

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht

Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Opsætning af eksponater - En markedsundersøgelse på Nordia 2002 Af: Lars Engelbrecht Når jeg besøger en frimærkeudstilling, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over de tusinder af timer, der

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

VIBORGPRIVATEREALSKOLE

VIBORGPRIVATEREALSKOLE VIBORGPRIVATEREALSKOLE HJERTELIG VELKOMMEN TIL VIBORG PRIVATE REALSKOLE Først og fremmest vil jeg gerne byde rigtig hjertelig velkommen til denne korte introduktion til vores skole. Jeg håber, at denne

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview

LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!

Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed! Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder

Implicitte svar. betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Implicitte svar betydningen af lærerens feedback for elevers (og kursisters) læringsmuligheder Anna-Vera Meidell Sigsgaard, PhD Faculty of Social Science and Pedagogy Department of Education Tosprogede

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room

Appendix 14. Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting. Sketch of the room Appendix 14 Date, time, place and room: 6/10-15, 8.30, room 201, Plays and Playwriting Sketch of the room Date, time, place and class: Generel observations 1. Shared understandings (meaning, knowledge)

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

For det første Jørgen - jeg fører bestemt ikke nogen lukket dialog. Tværtimod er den helt åben.

For det første Jørgen - jeg fører bestemt ikke nogen lukket dialog. Tværtimod er den helt åben. Side 1 af 5 Poul Otto Seidel Fra: "Poul Otto Seidel" Til: "Jørgen Andersen" Cc: "Inge-Lis Seidel" ; "Willy Søren Beck" ;

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Spillernavn Klub Transfer-sum Ole Madsen Skævinge 67.000 kr Otto Skævben Døllefjelde 9.000 kr Lars Larsen Sengeløse 187.000 kr Viggo Lund KGB 885 kr

Spillernavn Klub Transfer-sum Ole Madsen Skævinge 67.000 kr Otto Skævben Døllefjelde 9.000 kr Lars Larsen Sengeløse 187.000 kr Viggo Lund KGB 885 kr Word-6: Tabulatorer Tabulatorer i tekstbehandling bruges til at lave opstillinger af den slags, hvor tingene står pænt under hinanden. Tit forsøger folk at lave noget lignende ved at bruge mellemrums-tasten

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere