DOCUMENT RESUME FL ED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DOCUMENT RESUME FL 021 019 ED 353 850"

Transkript

1 DOCUMENT RESUME ED AUTHOR TITLE INSTITUTION REPORT NO PUB DATE NOTE AVAILABLE FROM PUB TYPE LANGUAGE EDRS PRICE DESCRIPTORS FL Bennicke, Annette "Dieu a cree la femelle, l'homme a fait la femme." En rekognoscering i dansk og undenlandsk konssprogsforskning ("God Created the Female, Man Created Woman." A Reconnaissance in Danish and Foreign Research on Sex Differences and Language). ROLIG papir 32. Roskilde Univ. Center (Denmark). ISSN p.; Title page varies slightly. ROLIG, Roskilde Universitetscenter, hus 21.2, Postbox 260, DK-4000, Roskilde, Denmark. Collected Works - General (020) Danish; English; Norwegian; Swedish; French MF01/PC07 Plus Postage. *Communication (Thought Transfer); Cultural Influences; *Danish; Elementary Secondary Education; Females; Foreign Countries; Language Acquisition; *Language Research; Males; Norwegian; Proverbs; *Sex Differences; Sex Discrimination; *Sex Role; Socialization; Uncommonly Taught Langt.ages; Verbs ABSTRACT Research on sex differences and language includes the following (many titles are English translations): "Language--The Child, the Women, the Family"; "Woman and Man"; "In Society's Words"; "The Life of Words"; "Verbs and Women"; "Lines from a Ladies Luncheon"; "The History of the Danish Language"; "How Sex Roles Are Represented and Conserved in the Norwegian Language"; "The Feminine Deviation"; "Words and Women"; "He Sex, She Sex, and Sex Roles"; "Sex Differences in Human Communication"; "Sexism and Language"; "Project Genus--a Presentation"; "Language Learning and Sex Differences"; "Men and Women's Understanding of Language"; "Language and the Woman's Place"; "Male/Female Language"; "Women's Language or Powerless Language"; "Sex and Language Acquisition--Is There Any Influence?"; "Interaction: The Work Women Do?"; "Body Politics"; "Sex Differences in Nonverbal Communication. An Alternative Perspective"; "Therefore, Women Struggle"; The View from the Female Universe--An Analysis of EVA"; "Literary Sex Roles"; "Pictures of Women in Proverbs, Winged Words and Firm Phrases"; "Of Course Women Say the Most, Say Men"; "The Social Relation Qualitative Analyses"; "Research on the Differences in the Linguistic and non-linguistic Behaviors of Boys and Girls in Elementary School"; "Calm Girls. Less Worth, Self Worth--Girl Liberating Pedagogy"; and "The Calm, the Quiet, the Easy, the Constructive--Girls' Socialization in the Gymnasium." (VWL) *********************************************************************** Reproductions supplied by EDRS are the best that can be made from the original document. ***********************************************************************

2 ;- ISSN ROLIG Annette Bennicke "Dieu a cree la femelle, l'homme a fait la femme" En rekognoscering i dansk og udenlandsk konssprogsforskning Roskilde UniversitetsCentP,- Lingvistgruppen BEI 4 '1'7 ERMISSION TO REPRODUCE THIS ),IATERIAL HAS BEEN GRANTED BY TO THE EDUCATIONAL RESOURCES INFORMATION CENTER (ERIC): 9 U S. DEPARTMENT OF EDUCATION ann,en0'0,,rnen, "...cc 01 EOLcanona. feyearl, EOuCATiON. [SOURCES ENTEERIC..NFORNIATiCN occ.,ment nas Deer..c e0 as -,{32in.zanon 'ncen.n0 Orn Ine oe,son /.0.nanng mane IC ""la,c,e Minor cnanges nave Deer, ecoarluction auamy states, trns CIOcu. ponts Ot view Or Opons e0,esoni ati,ca..nent Oo not necessoniy JERI oosmon Or po..oy

3 ISSN ROLIG-papir 32 Roskilde Universitetscenter Lingvistgruppen Annette Bennicke "Dieu a cre'e la femelle, l'homme a fait la femme" En rekognoscering i dansk og udenlandsk konssproglitteratur ROLIG-papir is a series of working papers written by members of ROLIG, the linguistic circle of Roskilde University Center, and others. Readers are invited to comment on or criticize the papers. The papers are available from ROLIG, Roskilde Universitetscenter, hus 21.2, Postbox 260, DK-4000 Roskilde, Denmark. Roskilde Universitetscenter December 1984

4 INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING 1 ELDRE DANSKE KONSSPROGSFORSKERES ARBEJDER OG KONSSPROGSFOLKS 5 Otto Jespersen: "Sproget Barnet, Kvinden, S122gten 7 Elisabeth Jacobsen: "Kvinde og Mand" 11 Knud Hjorto: "Fra Ordenes Samfund" 17 Kristoffer Nyrop: "Ordenes Liv" 2o Johannes Smith: "Ver..:,er og Kvinder" 2o Sarah (pseudonym): "Replikker fra en Damefrokost 22 Peter Skautrup: "Det Danske Sprogs Historie" 24 SAMMENFATNING 25 MODERNE UDENLANDSKE VIDENSKABSFOLKS KONSSPROGSFORSKNING 28 SPROGET 28 Rolv Mikkel Blakar: "How sex roles are represented, reflected and conserved in the Norwegian Language" 29 Else Ryen: "Det kvinnelige fravmr" 32 Marina Yaguello: "Les mots et les femmes" 34 Else Boer "Hankon, hunkon og konsroller" 38 Barbara Eakins og R. Gene Eakins: "Sex differences in human communication" 41 Alleen Pace Nielsen:"Sexism and Langauge" 42 SAMMENFATNING 45

5 SPROGBRUGEN 48 Mats Thelander og Kerstin Nordin: "Projektet Genus - en Presentation" 48 Torun Gulliksen: "Sprakopplwring og Kjonsskilnader" e Josephson: "Mans og kvinnors ordforstaelse" 51 Robin Lakoff: "Language and Woman's Place" 53 Mary Ritchie Key: "Male/Female Language" 57 William M. 0-Barr og Bowman K. Atkins: "Women's language" or "Powerless language"?" 6o Gisela Klann-Delius:"Sex and Language Acquisition is there any Influence?" 63 SAMMENFATNING KOMMUNIKATIONEN Barbara W. Fakins og R. Gene Eakins: "Sex differences in human communication" 69 Pamela M. Fishman: "Interaction: The Work Women Do " 76 Non-verbale koder 84 Nancy M. Henley: "Body Politics" 85 Kathi Dierks - Stewart "Sex Differences in Nonverbal Communication. An Alternative Perspective" 85 SAMMENFATNING 87 MODERNE DANSKE VIDENSKABSFOLKS KONSSPROGSFORSKNING Suzanne Giese: "Derfor kvindekamp" 92 Hanne Moller m.fl. "Udsigten fra det kvindelige univers en analyse of EVA" 94 Pil Dahlerup: "Litterwre konsroller" 95

6 Mette Kuno: Ole Togeby: Per Schultz Jor- "Kvindebilleder i ordsprog, bevingede ord og faste vendinger" "Kvinden siger selvfolgelig mest - sagde manden" gensen: "Den sociale relation kvalitative analyser" Skolesprogsundersogelser 97 loo lo4 log Kirsten Larsen og Harriet Bjerrum Nielsen: "Pigerne i klasseoffentligheden lo9 Marianne Kristiansen: "De stille piger. MindrevRrd, selvvrrd pigefrigorende prdagogik" Anette Steen Pedersen: "De stille, de tayse, de nemme, de konstruktive pigers socialisation i gymnasiet" SAMMENFATNING KONKLUSION 121 BILAG 129 LITTERATURLISTE 146

7 INDLEDNING. Studier af konsspecifikke forskelle i sprogstruktur og i sprogbrug har haft kvindeforskeres bevagenhed i de sidste lo-15 ar og ma ses som en direkte folge af kvindebevmgelserne, der herhjemme startede i begyndelsen af 7o-erne, men som allerede havde slaet i- gennem i udlandet en halv snes ar tidligere. I disse blev der ikke blot gjort opmmrksom pa almene politiske u- retfmrdigheder, men ogsa dannet basis for at kvinder pa tvmrs af alder, uddannelse og social situation kunne samles i en opposition mod den ulige stilling, de pa mange omrader matte lade sig noje med i forhold til mmnd, savel pa det arbejdsmmssige som pa det hjemlige og personlige plan. Udviklingen med at undersoge konsroller ogsa indenfor sproget skal derfor ses som et naturligt led i disse kvinders papegning af og forsog pa at optrmvle og forklare Arhundreders faste konsrollemonstre. Man Onsker herigennem at papege og bibringe en forstaelse for, at sproget er en potentiel magtfaktor, der mere eller mindre bevidst gennem tiden er blevet brugt kvindeundertrykkende. Som vi skal se synes der at vmre en sammenhmng mellem hvordan sprogsystemet reprmsentererog karakteriserer mennesket cg den made, hvorpa sprogbrugeren opfatter sig selv og andre, hvilket igen kan vmre bestemmende for hans sprogbrug. Lidt mere prmcist bliver hensigten med at gribe fat i de forskelle og/eller skmvheder, som bliver synlige igennem konssprogsforskningen derfor, i lighed og sammen med andre ligestillingsbestrmbelser, at rette op pa og maske efterhanden fjerne nogle myter, der er medvirl-.ende til at mennesket opfdttes udfra og fastlac;es i nogle bestemte meget traditionelle konsrollemonstre. Ikke overraskende skulle de erfaringer, man hostede i konssprogsarbejderne vise sig at svare til dem, man pa andre fronter var naet frem til indenfor kvindeforskningen. ricer man '_wiser materiale fra denne konssprogsforskning, melder der sig naturligt en del sporgsmal, For ikke bare hvorfor, men hvordan startede man med at arbejde, og hvordan udfores dette arbejde idaf. Kan ran f.eks. spore en metodemmssig udvikling, hvilke resultater er man kommet til, og hvor trovmrdige er de? Det er disse sporgsmal, som jeg udfra en presentation af nogle udvalgte danske og udenlandske arbejder gerne vil forsoge nmrmere at belyse. 7

8 Imidlertid vil jeg med det samme understrege, at det at anskue sproget som andet end en neutral og upolitisk faktor ikke er en opfattelse, der er affodt af kvindebevmgelsens interesse for det. Man har i Arhundreder kendt til vmrker, som viser, hvordan man bruger sproget til manipulation. Saledes i de sakaldte "mannerbooks", som var af moraliserende art, og hvis ondragende hensigt var utvetydie og dermed ogsa basalt politiserende. Vi ved ogsa, hvordan sproget bliver ;:brugt til at pavirke f.eks. i en retssal, nar en sag skal procederes, ligesom vi alle kender til den indvirkning indsmigrende, sprogligt smukke sange har pa vores sind. Det nye er imidlertid, at man for alvor i dette Arhundrede og specielt indenfor den sidste halve snes ar, anskuer sproget i tmt forbindelse med kvinden og hendes stilling, hvilket skyldes, at det ikke lmnpere giver et korrekt billede af de mndrede samfundsmmssige funktioner, den moderne kvinde idag varetager. Og det er disse arbejder (her hovedsageligt videnskabelige), jeg vil prmsentere og til dels forsoge for overskuelighedens skyld at gruppere. Da der saledes ogsa inden den moderne danske kvindebevmgelses oprettelse fandtes skrifter, som omend hovedsageligt pa en lidt causerende made omhandlede konssprogsforskelle, skal de ikke forbigas her. Nar derfor de mldre danske konssprogsarbejder i modsmtning til de udenlandske er reprmsenteret, skyldes det, at de er af specifik interesse for os som danskere. Ligesom vi herigennem far prmsenteret arbejder, der kan give os et rimeligt samlet billede af, hvor meget og hvordan man gennem tiden herhjemme har beskmftiget sig med disse studier samt dermed ogsa, hvorledes udviklingen indenfor denne problematik er foregaet. Derfor falder fremlmgningen og vurderingen af det danske materiale i to dele med afsmt henholdsvist i stemmeretsbevmgelsens ar for ca. 7o ar siden og i studenteroproret i 1968 og den deraffolgende interesse for bl.a. kvindens stilling og forhold. I forste halvdel og ismr i begyndelsen - af Arhundredet finder vi kendte sprogforskere og -folk, der sidelobende med Beres respektive arbejdsomrader ogsa beskmftiger sig med konssprogsprcblematikken i lettilgmngelige publikationer. Imidlertid er det forst i begyndelsen af 7o-erne, at man for alvor herhjemme tager fat pa mere malrettede konssprogsundersogelser igennem videnskabelige, empiriske arbejder.

9 Som man vil se, bestar mit arbejde som nmvnt i en presentation af disse mldre og moderne danske konssprogsarbeider, men ogsa af nogle moderne udenlandske undersogelser. hensigtmed denne kombination har vmret, at vi ved hjmlp af udenlandske undersogelser kunne fa et indblik i arbejdsmetoder og pavisninger omkring konssprogsproblematikken fra lande, der ikke blot har forsket lmngere end danske konssprogsforskere, men som ogsa naturligt pa baggrund af deres forholdsmmssigt store hjemlande kan opvise et langt storre materiale, end vi kan. Herigennem kan vi ikke blot sammenligne udenlandske arbejder med danske, vi kan ogsa fa belyst, om deres undersogelser kunne vmre af interesse, eventuelt (lime nye veje for den hjemlige icrskning. Derfor prmsenteres den udenlandske for den moderne danske konssprogsforskning. Let valg, som jeg bar foretaget i mit materiale, har for det forste vmret at udelukke arbejder, der ikke er foretaget udfra et relativt snmvert sprog(videnskabe)ligt sigte. Med hensyn til specielt det iovrigt overvmldende store udenlandske materiale er udvmlgelsen herudover begrmnset ved tidsmmssigt at skulle ligge indenfor den periode, hvor den moderne danske arbejder er blevet til (af hensyn til sam- konssprogsforsknings menligningen). Til trods for disse begrmnsinger er det naturligvis mit hab, at de prmsenterede arbejder alligevel vil give et indtryk af emneomrader c3 anvendte metoder, som moderne udenlandske konssprogsforskere arbejder med. Hvad angar selve prmsentationen af materialet forekom det naturligt at opdele det efter de respektive forskeres udgangspunkter indenfor sprog, sprogbrug og kommunikation. Denne fremgangsmade har ikke blot det praktiske formal at fa grupperet og anskueliggjcrt materialet. Den synes ogsa at vmre udtryk for den korrekte kronologi, fordi den ser ud til at vmre i overensstemmelse med den historiske udvikling af disse studier. Mar man nmrmere Onsker at finde frem til, hvordan forskere har valgt at gribe konssprogsproblematikken an, vii man nemlig se, at det sker udfra disse tre indfaldsvinkler. Man kan saledes unders0- ge sprogsystemet for at rense det for eventuelle konsdiskriminerende udtryk, dvs. der hvor der i selve ordene skonnes at ligge en

10 vurdering, foretaget udfra om det drejer sig om en kvinde eller en mand. Herudover kan forskeren vmlge at fokusere pa, om han kan registrere en konsspecifik sprogbrug, saledes om kvinder f.eks. vmlger andre ord(grupper) end mind. Og dette forer direkte over i, hvordan de to kon kommunikerer med hinanden, hvor ikke blot den sproglige dynamik og progression i samtalen er interessant. Cgsa de ikke-verbale koder, som mennesket krobsligt udtrykker sig med, er vmsentlige, fordi som vi skal se de stctter det billede, vi i de prsenterede arbejder har faet af kommunikationen mellem kvinde og mand. Nar jeg imidlertid forsigtigt papeger denne kronologi (sprog-sprogbrug-kommunikation) som en tendens og ikke stiller den op som en kendsgerning, hanger det sammen med, at jeg ikke har foretaget nmrmere undersogelser af sammenhmngen mellem ide og publikation omend et sadant arbejde ville vre spmndende. En meget kendt amerikansk konssprogsforsker, Cheris Kramarae, begrunder i sin introduktion til "Women and Men Speaking" (1981) med folgende ord vigtigheden i at inddrage bade sprog og sprogbrug, hvilken sidste forer over i kommunikationen, i sine undersogelser: "Study of language structure indicates the elements and images that are perceived as important by the people who do the encoding of symbols in our culture. Study of language use can give us information about social organization, such as the hierarchical organization of speakers and about linguistic strategies used to maintain superiority and to establish group solidarity." (ibid.p.xv) Den inddeling som jeg har foretaget i forbindelse med det udenlandske materiale, har jeg derimod ikke gennemfort i fremlmgningen af den danske forskning. Dette skal ikke bare begrundes i materialets ringe omfang, men ogsa udfra at bade de mldre og de nye arbejder kan opfattes som et historisk snit af den danske konssprogsforskr15:g. Hvilket imidlertid ikke hindrer, at vi faktisk genfinder den samme prmsentation som i den udenlandske fremlgning fordi tom nmvnt den synes at vre identisk med den historiske. I$vrigt skal det bemmrkes, at min materialeindsamling er afsluttet eftersommeren 1983, hvorfor ingen udgivelser efter dette tidspunkt er behandlet her. i 0

11 /ELDRE DANSKE KONSSPROGSFORSKERFZOG KONSSPROGSFOLKS AREEjDE. At moderne kvindeforskere som en naturlig ftlge af den bevidstg-7,reisesproces, der tager sin begyndcilse i 1968, pa et tidspunkt ogsa inddrager sprcget til ntjere understgelse udfra forskellige teser, som is r vedrorte kvinden scm den underlegne part i forhcld til manden, er kendt for de fleste, og isr naturligvis for dem, -Jer cplevede oproret i slutningen af 6o-erne cg de deraf f$lgende forsog pa ndringer af bade politisk og social karakter. Derimod er det historic for cs idag, at der omkring og lige efter arhundredeskiftet foregik en vldig aktivitet indenfor cmrader, der vedrprte kvindens stilling CF de muligheder, 'nun havde. Og at.4_et netop er ette tidspunkt, at danske forskere cg skribenter begynder at teskftige sig med ktnssprogsproblematikken. Allerede midten af :let 19. arhundrede havde to danske kvinder Pauline Worm cg Mathilde Fibiger, og ikke mindst sidstnvnte med sin hog "Clara Rafael, 12 2reve" (185o) 6jort opmaarksom o4 uretfmrdigheder, 30M kvinden dagligt matte dtje med, isr forholdet til det andel- ktn. Disse to emanciperede kvinder, der naturligvis langtfra idelukkende htstede rcs for deres mod cc store arbejde for kvindesagen, blev cfda de to, der siden bleu fcrente i "Dansk vindesamfund" cg.etc virke efter oprettelsen F!aggrunden for,"..nne forening er de mange sammenslutr.inger, der fandt sted rundt cm i Europa pa dette tidspunkt, hvoraf den mesa kendte vel nok er suffragetternes, de engelske stemmeretskvinders fanatiske kemb for valgretten, som de pa trolls af fngslinger, fysiske overfaid cg andre utehageligheder steedigt fastholdtog opnaede i isse kvinders krav bade i fagforeninger scm vedrorende kvindens pclitiske cg rettifheder generelt, forte cgso herhjemme slutningen af det 19. og begyndelsen af.erte arhundrede til Tass:onereda debat-ar og stor mtdeaktivit,-t, scm ef-`er flare,nder- =kriftsindsamlinger r,esu lterede i en grundlcvsndring 1 19c7, der 7_av nderne stemmerat. At indlede pra,sentationen af ianske forskere cg strcgf lk med lig interesse for konssprog med en reference til ncgle vaesentlige

12 kvindesammensiutninger, der voksede frem omkring Arhundredeskiftet, har to formal. For det forste at henlede opmmrksomheden 0, at der ogsa pa dette tidspunkt fandtes kvindebevmgelser, der udfoldede stark aktivitet og vedholdenhed i deres panegninger og kray. Cg for det andet, at denne urc omkring kvindens traditionelle rclle ikke herhjemme sitter sarligt stmrke spor i mange of samtidens skrifter, selvom forskere og sprogfolk naturligvis bar haft udmm-rket kendskab til urclighederne omkring konnenes magtbalance. Men jeg tror, forklaringen skal findes i selve den videnskabelige tradition, idet man pa dette tidspunkt endnu ikke drager sadanne direkte politiske og/eller sociale forhold ind i forskningen. Det betyder Imidlertid ikke, at s.brogforskeren i begyndelsen af arhundredet nojedes med at udgive strengt videnskabelige boger. Han cffentliggjcrde ofte artikler og materialer af forskellig art i en lettilgmngelig og causerende stiff, hvor han fremkom med oplysninger, som var baseret pa personlige erfaringer og overveelser. Herved opnaede han det fcrt'ienstfulde at henvende sig til en relativt bred del af befolkningen og pa trods af den indlysende uvidenskabelige metode alligevel at gore et trovardigt indtryk. For det drejer sig jc om sprogfolk, der igennem deres Ovrige arbejder havde faet det bla stempel, og som derfor frit kunne boltre sig i egne vurderinge ce udlagninger i disse udgivelser. Som vi skal se, er det meste af det danske konssproglige materiale, der udkommer i begyndelsen af arhundredet, netop af denne karakter. Hvad angar rmkkefolgen af de prmsenterede arbejder bar jeg val-7 den kronologiske orden, saledes at de aldste gennemgas forst og de yngste sidst. Det skal dog bemmrkes, at Otto Jespersens bog, som vi lmgger ud med, er udgivet i Imidlertid er det kapitel, som specielt omhandler hans udredninger af, hvad han forstar vet kvindesprog, forste gang offentliggjort i 19o7, hvorfor det alligevel er det mldste af disse arbejder og bor ses i lyset af det ar, det udkommer i - som nemlig er aret for de danske kvinder: opnaelse af stemmeret. 1 ti

13 2TTO JESPERSEN: "Sproget Barnet, Kvinden, Sl4gten" (1941) For de fleste, so'n har beskaftiget sig med sprog og sproghistorie, er den danske sprogforsker Otto Jescersen (OJ) bekendt, hvorfor jeg ikke mener det nodvendigt med en presentation her. En af DJs grundholdninger er teorien om "fremskridt i sproget", scm bl.a. behandles i hans disputats "Studier over engelsk Kasus" (1891). 2enne indstilling er vsentlig at 1-ivne her, fordi OJ understreger, at da sproget forst cg fremmest er et meddeleisesredskab, ma formerne vre sa lette at forsta som muligt, hvilket kun kan ske ved at de "afslibes". Men netcp en sadan rationel made at anskue sproget pa star i direkte modstning til den sprogbrug, som OJ finder =r Iwindespecifik, og scm derfor kan forklare den strenghed, hvoraed han vurderer det. _\:1 samlede, tearbejdede og udgav i 1941 de vlgtigste tanker af i- sr to tidligere boger, nemlig 'Nutidssprog hos ROrn og Voksne" (1916) og "Language, it's Nature, Development, and Origin" (1922), i et vrk, som han kalder "Spro7;et" med undertitlen "Barnet, Kvinden, Slaegten". `gar denne bog er interessant for os, sa er det fordi, OJ her konkretiserer, hvorfor og hvordan torn af begge kon sprogligt set adskiller sig fra hinanden. Kapitlet om Jet specielle Rvindesprog er opr4ndeligt et 4.0- redrag, som forste gang blev udsendt i Gads Magasin med titlen "Mands Sprog cg Kvindes Tale" (19o7). Allerede i titlen foretager saledes en konsspecifik vurdering, som fortller om den indstilling, OJ havde til kvindens snroglige adfrd. Men jeg synes ogsa, at.1dgivelsen fra 1941 peger pa, at indholdet beskaeftiger sig med undertrykte 2rupper '-Orn cc kvinder. Derfor er mandens sprog heller ikke genstand for en afgramset diskussion, men ma arses for at 0pfattet som det accepterede normsprog. DJ deler sin bog i to hovedafsnit med overskrifterne "Barnet og Kvinden" og "Sproget gennem tiderne", hvor det naturligvis er den forste del, der her har vores interesse. Her forsoges trukket en linie fra det spade barns allerforste skral og frem til beherskelsen af de tidligst indlrte ord, is,mr forklaret udfra fysiologiske

14 grunde. Konklusionen pa dette afsnit biver, at OJ ikke finder belag for, at pigerne skulle indlare sproget langsommere eller hurtigere end drengene. Alligevel mener OJ at kunne spore en forskel, idet han finder, at piger hurtigere larer et storre ordforrad end drenge hvilkozunderstreges ikke nodvendigvis har noget at Ore med en god begavelse: "Hvad ordforradet angar, er der vel ingen tvivl om at i det forste talear larer pigerne i reglen flere ord end drengene; men senere kommer den samme forskel mellem virtuositet og originalitet frern. Pigerne blir hyppigere staende ved det een gang erhvervede, som de behersker med glimrende fardighed; drengene lar sig ikke noje med det omtrentiige, de vil soge dybere og finde n$jagtigere udtryk for tanken; de larer flere ord, men har dem sa maske ikke altid ligestrax rede til brugen; og de vil ofte strabe at danne sig nye udtryk..." (ibid. p. 129) For udover denne intelligensmassige forskel at forklare, hvordan og hvorfor sproget indlares anderledes hos pigerne end hos drengene, for "Der er nemlig stor forskel i de to kons forhold overfor sproget - ligesom overfor det meste i verden." (ibid.p.128), foretager OJ en beskrivelse af pigernes sindelag. Det er nemlig hans opfattelse, at det ogsa er i deres karaktertrak, man skal finde grunden til den konssprogsforskel, han papeger: modtagelighed, deres store evne til og "Kvindernes almindelige lyst til at efterligne alt, head deres cmgivelser foretar sig, deres skuespillertalent, om jegsa ma size alt dette kommer dem tilgode i en tidlig alder..." (ibid. p. 128) Denne specifikke kvindepsyke giver sig i sproget bl.a. udslag i adjektivbrugen, hvor det i hojere grad end hos mandene synes at vare de ekstreme, der benyttes, som f.eks. de meget forskonnende og dem, der betegner det grusomme etc. (allerkareste, henruskende (!), akel, ayskyelig osv., ibid.p.166). Dette trak mener OJ at kunne forklare i, at "Kvinderne foler langt storre trang til at gi deres varme folelser udtryk i sproget, og da de hvert Ojeblik kan komme i begejstring selv overfor mange av livets smiting, er det let forstaeligt, at de kommer til at slide (!) mere pa sprogets rosende ord end mandene." (Ibid. p.166). Derfor "sjenerer" det after 0Js mening Keller ikke kvinderne at foretage sammenstillinger af f.eks. adverbium og adjektiv med modsatrettet betydning (grue- 14

15 6 sod, -r.dsom glad csv., ibld. D.167), for "hos (:,1-11 (kvinderne) har disse voldsomme ord ligefrem tabt deres oprindel_ge tyd, sa at der ikke foles nogensombeist modsigelse..." (ibid.p.167). Et efter DJs mening vigtigt og typisk kvindeligt trek er en uttalt konservatisme og refrygt overfor det skrevne sprog. "...hvad der star i b2gerne ma vre rigtigt: Kvinder er tit u- begribeligt troende cverfcr ydre autoriteter, og saerlig er hendes store tiltro til at den cverleverede stavemade rummer ubegrzenset viisdom, 7.1rkelig naiv...der er noget vist rorende i denne seen op til skriftsproget, sa meget mere scm dette sikkert er en art sprog der kun for en meget ringe del skylder kvinderne sin tilblivelse." (ibid.p.168 Men netop i forbindelse med en beskrivelse af skriftsproget gives.et eksempel pa kanceilisprog, hentet fra en dom i Viborg. OJs e- neste kommentar er et udbrud, ier udtrykker en udelt begejstring: "Se det er mantfolkesbrog!" (ibid. p. 169). Dette indviklede sprog, i fyldt med over- og underordnede stninger ekstremt Lange pericder, tages her til udtryk for en indiskutabel bedre formuleringsevne og en bedre sprogbrug, til trots for at det som oftest er temmeligt udforstaeligt. :g var det ikke omvendt CJs hensigt at gore Bette redskab, som han anser sproget for, sa fcrstaeligt og let at formidle som muligt (ad "fremskridt sproget)? alt far meget gennemaritente vist, hvorledes han mener, at kvinden tare D.gr.a. et iarligere inteliektuelt niveau og p.gr.a. hendes konsspec1iikke natur fremtra.3der son en ureflekteret, efterabende plpegoje, der uden fcrstaelse plaprer 10s. Eftersorn det saledes generelt 1 bogen bliver understreget, at Bet er folelsen, der styrer kvindens sprogbrug, som derfor bliver mere impulsiv og mindre konform, synes den folgende karakteristik af de to kons ordforrad at modsige de Ovrige -Asagn: "Kvinden tevger sig fortrinsvis pa det sentrale ordomrade sproget; hvad der er til en side, hvad ter er smart cg aystikkende, lar hun ganske rslig ligge, medens manden tit med fcrkrlighed ga til helt n'ze crd, eller to gamle, der ikke bruges meget, fortmrvet at finte et mere betegnende udtryk for =in tanke. <vinden gar lige ud af sprogets landevej, manden har langt hyppigere lyst til at smutte ind pa alskens smastier eller selv bane sig helt nye stier, hvcr ingen for har tradt." (ibid. p. 154) Men 10vrigt star den forklaring, OJ afslutnir.gsvist giver pa, at kvinden taler anderledes end menden, ogsa i modsatning til det bil-

16 lede, han gennem bogen far tegnet af, at arsagssammenhmngen skal findes i kvindens medfodte konsspecifikke psyke, idet han (i0vrigt i analogi med hvordan han r.pfatter borns indlmring) her ogsa inddrager historiske og sociale aspekter ved at pege pa, at kvindens r;lads er i hjemmet med omsorg for mangy' og torn og hvad det naturligt medforer af anden sprogbrug end den, manden benytter sig af pa sit arbejde. Det interessante i alle disse papegninger er, at hvad der efter CJs mening er typisk kvindesprog maske ikke er sa konsspecifikt endda- For det, som han her beskriver og kommer til at kritisere kvinden for, er stort set ikke andet end, at hun som manden - benytter sig af almindeligt talesprog. Det han kunne hmvde var, at kvinder bruger talesproget mere end mmnd, hvilket kan forklares udfra hendes centrale placering i hjemmet. Og dette talesprog er jo netop karakteriseret ved, at vi i trygge forsamlinger, mellem venner og i familiens skod, er relativt ukritiske i formuleringen af vores sprog. Det er indhcldet, ikke fcrmen, der er det vigtigste. OJs angreb rammer derfor i vmsentlig grad talesproget, som nodvendigvis ma vmre ureflekteret, fordi formuleringen af det foregar samtidig med, at tanken fostres i hjernen. Men iovrigt virker dette angreb som et paradoks i og med at OJ ikke blot stod for en styrkelse af den mundtlige udtryksfmrdighed (specielt i fremmedsprogsundervisningen), men alt i alt interesserede sig for talesproget, hvilket tl.a. kan ses udfra hans indsats indenfor fonetikken i danskstudiet Muligvis forekommer den holdning og de meninger, OJ her er blevet citeret for en lille smule komiske. Imidlertid ma vi ikke glemme at placere ham i sin samtid, ligesom baggrunden og metoden for dette arbejde skal tages i betragtning, nar man vurderer det (se ovenfor). Bogen ma saledes ikke tages som indtmgt for at vmre andet end resultatet af personlige ideer, hypoteser og erfaringer. Men netop derfor virker hans udsagn ikke blot lidt overraskende, ind imellem selvmodsigende og ganske morsomme, fordi analyserne det, han papeger som kvindesprog, sci abenlyst foretages udfra en forudindtagethed i opfattelsen af, hvad manden og kvinden respektivt reprmsenterer. 6

17 Jeg har pa de foregaende sider ikke ment det praktisk muligt at imodega eller kommentere alle udtalelser, hvilket eg for Ovrigt Keller ikke finder nodvendigt. Mange af OJs meninger og postulater star udmarket uden forsog furr,akningel 162 taler for sig selv... ELISABETH (LIS) JACOBSEN: "Kvinde og Mand" (1912) NAr vi i vores arbejde med at udfort af danske forskere og sprogfolk, for den moderne konssprogsforskning startede, stoder vi pa en enkelt kvinde, der bl.a. beskmftigede sig med denne problematik, og det er filologen Lis Jacobsen (LJ). finde det materiale frem, som er LJ er langtfra sa kendt som OJ, hvis boger ikke blot er blevet oversat og udgivet i udlandet, men til hvilke der stadig refereres i savel danske som i udenlandske arbejder. Men hun er denne sammenhang interessant ved for det forste at vcmre den forste og eneste kvindelige sprogforsker, der Or sig gaeldende herhjemme pa dette tidspunkt. For det andet er det arbejde, vi her skal henvise til, i modseatning til de Ovrige prsenterede danske konssprogfolks udgivelser, udfra hendes samtid at anse for et 10digt arbejde. Hvilket selvfolgelig ikke indebaarer, at vi idag er forpiigtede til at godtage gyldigheden af det, hvcrfor jeg straks skal understrege, at LJ naturligvis kan have ret i meget af, hvad hun her papeger. men at jeg ikke har foretaget nogen sammenligning af lignende moderne forskning. Kun et sted er jeg i forbindelse med dette arbejde stodt pci LJs navn og det er, foruden et par enkelte referencer bl.a i Else Ryens "SprAk og KjOnn" (se severe), i Forum for Kvindeforskning (1981/3), hvor LJs milde men myndige ansigt pryder forsiden, og hvor den folgende side giver oplysninger cm hende cg hendes virke fra Dansk Biografisk Leksikon. KVINFOs redaktion ma el have haft en ide cm LJs betydning for kvindesprogsforskningen, men mere end fortcgrafiet cg denne hid af hendes generalieblad, gyres der..werraskende nok ikke ud af LJ i dette nummer. Som endog har temaet "Kvinder og sproe LJ var en fcrsker, der foruden sit faglige arbejde cgs tog aktivt del i datidens debatter, hvilket bl.a. gav sig udslag i mange avisindlg, pclemikker og en del foredragsvirksomhed, ikke mindst cm kvindens stilling, som hun sin egen situation som sprogforsker taget i betragtning paradoksalt nok hmvdede burde v&re i hjemmet. BEST COPY AVAILABLE 1

18 Foruden den videnskabelige relevans skal det vmrk, som her har vores interesse, "Kvinde og Hand" fra 1912, ogsa ses under denne indfaidsvinkel. I en velbegrundet indledning Ores rede for hensigten med arbejdet, der gar ud pa ftlgende: "Hei sk,.:1 gives en Skildring, ikke of Slmgtsnmvn og Samfuntsnmvn, men af de egentlige K$nsnavr., hvorved forstaas de Cr, d der k.,:nsfmstede Mennesket som Dreng eller Pige, Hand eller Kvinde, og de Ord, der betegnede Vanden og kvinden i deres Forhold til hinanden, som Elskende, Kmrester eller R.gtefolk': (ibid. p. 2) Forfatteren Onsker saledes at undersoge den udvikling, som de substantiver, der beskriver manden og kvinden i deres indbyrdes relationer undergar, forsvinder, hvilke kommer til- Derfor finder L dew ogsa nodvendigt at sammenkoble dem med de to kons indbyrdes forhold cg stilling til samfundet, idet enhver sprtglig mndring her ses at have sin grund i kulturelle og historiske faktorer. Saledes tegrundes 1,Lis konklusioner i mosmtning til CJs i meget hoj grad i historiske og spoiale faktorer. Pericden, hvorfra de behandiede betegnelser stammer er Middelalderen, hvor runesproge- udgor forste afsnit (800-lloo). Herefter behandles lovsproge fra 12oc-13cc og til slut klostersproget ( o). Det siger sig selv, at der i runeskrifterne kun fas sparsomme informationer. Ikke blot fordi relative fa er bevarede, men ogsa fordi disse ristede sten er karakteriserede ved deres ordknaphed. Formalet med dem var nemlig at fortmlie om simgt, did og bedrifter og stort set udgore et sadant mindesmmrke, som vcres nutids graystene star for. Alligevel er disse runeskrifter vmrd at studere. Ikke mindst fordi vi her er vidne til. nvordan henholdsvis mand og kvinde pa Bette tidlige tidspunkt til- og omtalte hinanden. Allerede pi disse sten ses det tydeligt, at kvinden beskrives udfra sit k$n i mods+ning ell manden, der benmvnes udfra sin sociale stilling i samfundet. Scm vi skal se, a2nr:res denne forskel ikke trolls af nye far - andringer af andre etc. S. denne tendens, hvor kvinden ogsa i mange betegnelser hovedsageligt beskrives udfra en traditionel kvindeopfattelse, kan fores tilbage til yore mldste sprogminjesmmrker.

19 En fcrklaring pa, at der fdrst ret sent i sproghistorien findes en glose, der sammenfatter den agteviede mend og kone under et, cg dermed sprogligt relaterer manden til sin kone, giver LJ :tlgende beskrivrase at datidens or kvinden barske "Naar rjrd for ;Egtemand cg Hustru hdrer..femme i en fjarn Fcrtid, men de Ord, der sammenfatter de to Begreber under eet, fdrst er opstaaet i sen Tid, saa er Grunden utvivlsomt den, at Mandens og Hustruens Stilling i 2gteskabet var saa forskellig, at ingen faldt paa eller fdlte Trang til at bruge et F21- lesord om begge, saa lidt som man brugte Fallesord om Herren og Trallen trods deres Samhdrighed. Af samme Grund skabtes ogsaa forst sent et Navn for iegteskab. Kvindens Bortgivning og Mandens Brudekdb, havde langt op i Enkeltsprogene hver sit Navn, ligesom selve Handlingen "at gifte sig" maatte navnes paa forskellig Vis, eftersom det var Manden, der kobte eller Kvinden, der blev solgt." (ibid.p.74) Zen -.1sikre zcciale cc 'Iri:liske stilling, kvir.den indtog ± forbindelse med aeo*jeska'-. afspejlc.r sig sale::es i de heneevnelser, man knyttede til hende. Kvinden er "Brud" eller "Sdnnekone", ligesom nun i fcrbindelse med agteskabet matte forlade sin slagt cg tlev, som ovenfor citeret, kobt af og optaget i sin mands familie. Han derimcd stcd intet som heist forhcld til hendes familie og havde fdlgelig heller ingen betegnelser for sit familieforhold til den. Og forst sent fandtes substantivet "Brudgom". Siden kommer ogsa "Fastemand" cg "Elsker" ind sproget. Men disse tre betegnelser synes at blive brugt i flang sa sent som i det 13. cg lu. arhundrede. Lad cs ved relativt detaljeret at folge den tetydningsmassige udvikling, som forskellige substantiver har gennemgaet, forsdge ikke blot at give.)s en ide cm, hvordan disse andringer kan forega, men samtidig danne cs et indtryk af, hvcrdan LJ arbejdede. Lad os narmere fdige den udvikling, som konstetegnelsen "cige" har gennemgaet. Jet er historisk set ganske sent, forste gang angiveligt i det 15. arhundrede, at substantivet "pige" ses danske h.ndskrifter. Indtil da havde ":10" cg "Jomfru" aret benyttet. Nu dukker "Pige" cp, men har allerede her ingen betydning af uberdrt kvinde, som to andre navnte udtryk, bvor "MO" nemlig ogsa kunne betyde "(kysk) Jomfru". LJ refererer de tre grundbetydninger, dette at have haft udfra de aldste handskrifter: yj substantiv ser ud til

20 1, Pigebarn, Lille Pige, svarende til det gamle danske ord MObarn, M. 2, Ugift Kvinde, hvor det tyske Jomfru var trngt ind ved siden of det nordiske M. 3, Tjenestekvinde, hvilket begreb man jo ldre Dansk havde manae forskellige De Ambut, T:',enestemO, Terne, Huskone, (ibid. p. 257) "Den danske Rimkronike" synes "Pige" imidlertid allerede at betegne noget negativt, = og med at det ikke inkluderede uskyld. Dette ses is(tr i forbindelse med adjektiver, der beskrev sexuel obstemthed, men cgsm crdet alene, fordi det knne cpfattes som beteanelse for en offentlig Pige (ibid. 158 ff). Som man sel, er de associationer vi stadig bar til "pige" of cprindelig karakter. Saledes indehclder det forestillingen cm ringeagtelse og udtrykker ideen om en kvinde, der er umyr.dig ca uden indflydelse, hvorfcr de fleste kvinder ogsa idag gerne vil have sig frabedt at blive betegnet som eller berivnt "pige". skifter, Umiddelbart virkez del overraskende, at det er i religiose man far sa varierede og sa fdlelsesfarvede ud-t-ry sort; muligt om kvinden. Men det hanger sammen med, at det pa Bette tidspunkt er i klostrene, at de mennesker, der kan skrive, skal findes. Derfor er det munkene, der nedskriver, udfrdiger cg ind imellem overstter tidens elskovsccesi, cmend ien met: r,ilgicse ivrik, der benytter en erztisk ±inte: Mariaviserne. der beskriver jomfur Manias forhold. Af benvnelser, der beskriver Iclighedsforholdet mellem mend og kvinde, mener LT, at det aeldste for kreste eller veninde var substantives "Lege", der betod leget0j. Associationerne er sa abenlyse, at de tale' fcr :ig selv, hvorfcr jeg ikke ska1 komme nrmene ind pa den.. For bade elsker cc, elskerinde hemmer substantive-_ "Ven" ind femininumsfcrmen er endnu ikke dannet. Siden set "Ineste" saint mange andre billeder p.,f71 den udk&rne i disse uendelige metaforer fra k2osteihan,:cklift4=,rne. Iandtes i Liddel=lderen ikke Eiden sc;. velkendte og udbredte blomstermetafcrer, vi stadig kender ben:!tter (rose, lilje, tlomst

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT

Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Afsluttende opgave 2009 Kommunikation/IT Tema: Kulløse Miljømesse Rapport af: Jacob Almann Tinnesen, Oliver Mørk og Oscar Helmersen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 1.1 Afleveret: 24-04-2009 Side 1 af

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Lene Bjerregaard. Farveordbog. 100 farvers skjulte universelle signaler

Lene Bjerregaard. Farveordbog. 100 farvers skjulte universelle signaler Lene Bjerregaard Farveordbog 100 farvers skjulte universelle signaler Forlaget Colourful Lene Bjerregaard er både arkitekt, psykoterapeut og farveforsker. Allerede i 1992 stod det klart for forfatteren,

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Handelsskkolen Silkeobrg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Engelsk niveau

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside

Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Brugervejledning til Højkvalitetsdokumentationen og Dialogforummet på Danmarks Statistiks hjemmeside Forord Denne vejledning beskriver baggrunden for begreber og sammenhænge i Danmarks Statistiks dokumentationssystem

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden

Yderligere fire personer er tildelt brugernavn og adgangskode og kan foretage uploadning og andre ændringer af hjemmesiden Uploadning af filer til NMF hjemmeside Kai Sørensen, 18. juni 2013 Forord Den daglige vedligeholdelse af hjemmesiden foretages af: Kai Sørensen Frem 41 DK 2800 Lyngby e-mail: kai.sorensen@newmail.dk tel.:

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide

2013 SP1. Konfiguration af koncernindblik. Configuration Guide 2013 SP1 Konfiguration af koncernindblik Configuration Guide Intellectual Property Rights This document is the property of ScanJour. The data contained herein, in whole or in part, may not be duplicated,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Matematik og spil. Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU (måske sidste chance), november 2014

Matematik og spil. Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU (måske sidste chance), november 2014 Enhedens navn Matematik og spil Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Kbh. Uni. Mød MATH på KU (måske sidste chance), november 2014 På disse slides skal spil læses som væddemål. Hvorfor

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

DOCUMENT RESUME ***********************************************************************

DOCUMENT RESUME *********************************************************************** DOCUMENT RESUME ED 349 787 AUTHOR TITLE INSTITUTION REPORT NO PUB DATE NOTE AVAILABLE FROM PUB TYPE LANGUAGE EDRS PRICE DESCRIPTORS IDENTIFIERS FL 019 929 Becker, Jytte Samtaler i hvid kittel: En analyse

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere