Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere. Miljøprojekt nr. 1738, 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere. Miljøprojekt nr. 1738, 2015"

Transkript

1 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere Miljøprojekt nr. 1738, 2015

2 Titel: Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere Redaktion: Kathe Tønning Christian Holst Fischer Manja A. Behrens Thomas Nørregaard Jensen Morten Køcks Peter Bøgh Pedersen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2015 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

3 Indhold Forord... 4 Sammenfatning og konklusion Introduktion Formål Opgavemetode Typeinddeling og udvælgelse af toner- og blækpatroner til undersøgelsen Udvælgelse af blæk- og tonerpatroner Litteratur Kontakt med producenter af blæk- og tonerpatroner Forsøgsbeskrivelse- og opstilling Partikelstørrelsesanalyse af printerpatroner Forsøgsbeskrivelse Instrumentering Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Genopfyldning af toner Instrumentering Skift og anden håndtering af printerpatroner Analyseresultater Analyse af partikelstørrelse i toner Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Printjobs Genopfyldning af toner Skift og anden håndtering af printpatroner Konklusion Referencer Bilag 1: Partikelstørrelse Sort blæk Bilag 2: Partikelstørrelse Farvet blæk Bilag 3: Partikelstørrelse - Toner Bilag 4: Frigivelse fra printproces Bilag 5: Testside sort Bilag 6: Testside farve Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 3

4 Forord Projektet Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere er blevet gennemført i perioden april 2015 til juni Projektet er gennemført af Teknologisk Institut med Kathe Tønning som projektleder. Undersøgelsens kontaktpersoner hos Miljøstyrelsen har været: Flemming Ingerslev Katrine Bom Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen for midler under finanslovsindsatsen Bedre styr på nanomaterialer. 4 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

5 Sammenfatning og konklusion Indeværende projekt har haft til formål at undersøge toner- og blækpatroner til printere på det danske marked, med henblik på at afklare om denne produktgruppe skal indberettes til det danske nanoproduktregister. Projektet har været inddelt i tre faser, som i det nedenstående er kort opsummeret. Typeinddeling og udvælgelse af printerpatroner Indledningsvis blev printerpatroner på danske marked for printerpatroner inddelt i hovedtyper, som overordnet kan opdeles i toner- og blækpatroner, som anvendes til henholdsvis laser- og inkjetprintere. På baggrund af denne typeinddeling blev der i samarbejde med Miljøstyrelsen udvalgt 12 patroner til nærmere analyse for deres mulige indhold af nanopartikler: seks tonerpatroner og seks blækpatroner. De seks tonerpatroner inkluderede både originale (sorte og farvede) og genopfyldelige/genopfyldte patroner (sorte) til fem forskellige laserprintere, og de seks blækpatroner inkluderede både originale og genopfyldelige/genopfyldte patroner til fem forskellige inkjetprintere. Analyse af partikelstørrelser i tonerpatroner Analysearbejdet har haft to formål, dels at undersøge om produkterne indeholder nanomaterialer, og dels at afgøre hvorvidt disse frigives ved almindelig forventet brug. Indholdet af nanomateriale er blevet bestemt ved brug af dynamisk lysspredning. I analyserne blev påvist nanopartikler i fire ud af de seks undersøgte tonertyper, og det kan ikke afvises, at der også findes nanopartikler i de resterende to tonerpulvere. I de analyserede blækprodukter blev der påvist nanopartikler i alle de undersøgte, originale blæktyper, og det kan ikke afvises, at der også findes nanopartikler i de undersøgte uoriginale blæktyper, da analyserne ikke kunne gennemføres på grund af utilstrækkelig partikelkoncentration i forhold til transmissionen af prøven. Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Frigivelse af nanomaterialer fra printerpatronerne (både laserpatroner og inkjet-patroner) blev undersøgt i forbindelse med printprocessen og ved udskiftning af patroner. Ved printning blev der ikke målt partikelkoncentrationer, som var højere end baggrundsniveauet målt umiddelbart forinden. Altså blev der ved disse målinger ikke påvist nogen frigivelse af nanomaterialer. Der er dog fundet videnskabelige publikationer, som påviser frigivelse af nanopartikler fra laserprintere. En af de inkluderede printerpatroner er en genopfyldelig tonerpatron, som forbrugeren selv forestår genopfyldningen af. Almindelig forventet brug af dette produkt inkluderer derfor også genopfyldningssituationen, hvorfor der også blev målt på evt. frigivelse af nanomaterialer i forbindelse med genopfyldning. Partikelkoncentrationerne (af nanopartikler) var her langt højere end baggrundsniveauet, hvorfor det kan konkluderes, at der frigives nanomaterialer ved almindelig forventet brug. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 5

6 1. Introduktion I forbindelse med indsatsen Bedre styr på nanomaterialer og deres sikkerhed oprettedes nanoproduktregisteret, som skal være med til at skabe et overblik over forekomsten af produkter, som indeholder og frigiver nanomaterialer. For flere produkttyper foreligger der dog kun begrænset viden om evt. frigivelse af nanomaterialer, hvorfor det kan være vanskeligt at afgøre, om produkttypen skal registreres i nanoproduktregisteret. 1.1 Formål Indeværende projekt har haft til formål at undersøge om toner- og blækpatroner til printere på det danske marked indeholder og frigiver disse nanopartikler. Undersøgelsen sker med henblik på at afklare om denne produktgruppe skal indberettes til det danske nanoproduktregister. 1.2 Opgavemetode Projektet har været opdelt i tre faser: Typeinddeling og valg af toner- og blækpatroner til undersøgelsen (kapitel 2) Analyse af toner- og blækpatroners indhold af nanopartikler (kapitel 3) Analyse af frigivelse af nanopartikler ved anvendelse af printerpatroner (Kapitel4) 6 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

7 2. Typeinddeling og udvælgelse af toner- og blækpatroner til undersøgelsen Indledningsvis blev printerpatroner på danske marked for printerpatroner inddelt i hovedtyper, for herigennem at sikre at de væsentligste produkttyper blev inkluderet i undersøgelsen. Markedet for printerpatroner kan overordnet opdeles i to produkttyper: 1) toner og 2) blæk, se Figur 1. Toner bruges i laserprintere og blæk i inkjetprintere. Begge produkttyper produceres af en lang række producenter til brug i forskellige printere. Tonerpatronerne kan yderligere inddeles i genopfyldelige tonerpatroner og ikke-genopfyldelige tonerpatroner. Ikke-genopfyldelige (nye) tonerpatroner er udviklet med henblik på kun at skulle anvendes én gang. I udgangspunktet er tonerpatroner ikke-genopfyldelige, dog findes der adskillige virksomheder, som markedsfører genopfyldelige tonerpatroner. Genopfyldelige tonerpatroner kan enten købes som allerede genopfyldte tonerpatroner, eller de kan hjemkøbes som gør-det-selv-sæt, hvor forbrugeren selv forestår genopfyldningen af patronen. Den anden produkttype, blæk, kan inddeles i to underkategorier, dye ink og pigment ink. Dye defineres som oftest som værende opløselig i det anvendte solvent, hvorimod pigment er uopløseligt. I indeværende projekt er der derfor kun blevet fokuseret på pigmentbaseret blæk, da dye (farve)-baseret blæk, ikke forventes at indeholde nanopartikler. Blækpatronerne er, ligesom tonerpatroner, udviklet med henblik på at kunne anvendes én gang, dog findes der adskillige virksomheder, som markedsfører genopfyldelige blækpatroner. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 7

8 FIGUR 1 OVERSIGT OVER SEGMENTERING AF TONER- OG BLÆKTYPER. DE MATTE SEGMENTER REPRÆSENTERER OMRÅDER, HVOR DER IKKE ER ANALYSERET PRØVER (FORSIMPLET OVERSIGT). 2.1 Udvælgelse af blæk- og tonerpatroner På baggrund af ovenstående segmentering af patrontyper til printer er der i samarbejde med Miljøstyrelsen udvalgt 12 patroner til analysearbejdet. Kriterierne for udvælgelsen var at der blev valgt: både toner- og blækpatroner originale og genopfyldelige/genopfyldte patroner farvede og sorte patroner produkter fra bredt anvendte printerproducenter På baggrund af ovenforstående udvælgelseskriterier blev der udvalgt seks tonerpatroner, deriblandt både originale (sorte og farvede) og genopfyldelige/genopfyldte patroner (sorte) til fem forskellige laserprintere af mærkerne HP, Brother og Samsung, og seks blækpatroner, deriblandt originale og genopfyldelige/genopfyldte patroner til fem forskellige inkjetprintere af mærkerne HP, Brother og Canon. De 12 patroner kan opsummeres således: 8 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

9 Forkortelse Printer Patron Nr. L1 Laserprinter Original sort toner 1 Uoriginal sort toner 2 L2 Laserprinter Original sort toner 3 L3 Laserprinter Original sort toner 4 L4 Laserprinter Original sort toner 5 L5 Laserprinter Original sort toner 6 Original sort blæk 7 P1 Inkjet Original farvet blæk* magenta yellow cyan Uoriginal sort blæk 9 8 Uoriginal farvet blæk* magenta yellow cyan 10 P2 Inkjet Original sort blæk 11 P3 Inkjet Original sort blæk 12 TABEL 1 OVERSIGT OVER UDVALGTE PRINTERE OG PATRONER. I OVERSIGTEN ANGIVER L, AT DET ER EN LASERPRINTER, OG P, AT DER ER EN INKJETPRINTER. *FARVEPATRONERNE BETRAGTES SOM ÉN PATRON OG ER TESTET SOM ÉN PATRON VED ANALYSE AF FRIGIVELSE FRA PRINTPROCES, DA DISSE OFTEST KØBES I EN SAMLET PAKKE. Ovenforstående nummerering af patronerne vil blive anvendt i den resterende del af rapporten. 2.2 Litteratur Inden for de seneste år er der gennemført en række studier omhandlende partikelfrigivelse fra laserprintere. Disse inkluderer bl.a.: Consumer exposures to laser printer-emitted engineered nanoparticles: A case study of lifecycle implications from nano-enabled products; 2014; Pirela et al. Physicochemical and morphological characterisation of nanoparticles from photocopiers: implications for environmental health; 2013; Bello et al. Characterization of Laser Printer Nanoparticle and VOC Emissions, Formation Mechanisms, and Strategies to Reduce Airborne Exposures; 2011; Wang et al. Brief Review on Health Effects of Laser Printer Emissions Measured as Particles; 2011; Safe Work Australia Particle Emission from Laser Printers; 2008; Morawska et al. Indoor air quality for chemical and ultrafine particle contaminants from printers; 2006; Kagi et al. De tidligere gennemførte undersøgelser adskiller sig i forhold til indeværende undersøgelse på flere punkter. Således fokuseres der i nogle artikler udelukkende på flygtige partikler, herunder bl.a. ozon og volitile organic compouns (VOC er), i andre måles der på professionelle printere/trykkerier og endelige måles der med forskelligt udstyr i forskellige afstande fra printeren. I flere Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 9

10 undersøgelser, eksempelvis Pirela et al., er der detekteret frigivelse af partikler i nanostørrelse fra de 11 undersøgte laserprintere. I forbindelse med litteratursøgningen er der ikke identificeret litteratur som indikerer, at der frigives nanopartikler fra Inkjet-printere. Den indsamlede litteratur er blevet anvendt i forbindelse med udvælgelsen af printere. Således er der i indeværende undersøgelse anvendt en laserprinter, som i en tidligere undersøgelse er karakteriseret som medium-emitter af VOC er. 2.3 Kontakt med producenter af blæk- og tonerpatroner Der er taget kontakt til to førende producenter af blæk- og tonerpatroner med henblik på at indhente information om producenternes viden om indhold af nanomaterialer og evt. frigivelse af disse ifm. printprocessen. Dialogen med producenterne havde også til formål at bygge videre på deres vidensgrundlag og erfaringer ift. frigivelse af nanopartikler. Kun den ene af de kontaktede virksomheder svarede på henvendelsen. I det detaljerede svar fremgår det bl.a. at både blæk- og tonerpatroner indeholder materialer, som kan karakteriseres som nanomaterialer. Ifølge respondenten er det dog meget usandsynligt, at der i forbindelse med almindelig forventet anvendelse frigives nanomaterialer fra produkterne. 10 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

11 3. Forsøgsbeskrivelse- og opstilling Analyseprogrammet havde til formål at undersøge, om blæk- og tonerpatroner skal indberettes til det danske nanoproduktregister. Således blev det undersøgt om de udvalgte blæk- og tonerpatroner indeholder nanomaterialer, og hvorvidt disse frigives ved normal, forventet brug (Bekendtgørelse 644 af 13. juni 2014). I indeværende projekt er der primært blevet fokuseret på frigivelse af nanopartikler i forbindelse med printprocessen, men der er også foretaget målinger ved opfyldning af toner og under udskiftning af patroner, idet dette vurderes at være normal, forventet brug. Endvidere er der foretaget en overordnet (visuel) vurdering af, om blæk- og tonermaterialet kommer i kontakt med forbrugeren ved eksempelvis udskiftning af patronen. Analyseprogrammet har været inddelt i to dele, hvor den første del skulle afklare om de pigmenter som anvendes i henholdsvis blæk- og tonerpatroner indeholder nanomaterialer, og anden del skulle undersøge om disse nanopartikler frigives ved brug af printerpatronerne: Oversigt over metoder Analyse af partikelstørrelse i printerpatroner. Frigivelse af nanomaterialer fra printprocesser ved normal, forventet brug. Den foreslåede metode til bestemmelse af nanomaterialer i blæk og toner, inden disse anvendes i selve printeren, er i korte træk baseret på bestemmelse af størrelsesfordelingen af partikler med en størrelse under nm, målt i væskefase. Fraktionen af partikler med en størrelse over nm filtreres fra, inden størrelsesfordelingen bestemmes. Den foreslåede metode til bestemmelse af frigivelse af nanomateriale fra patronerne ved normal, forventet brug består i korte træk af, at antals- og størrelsesfordelingen af faste nanopartikler i luften måles. TABEL 2 OVERSIGT OVER ANALYSEMETODER. 3.1 Partikelstørrelsesanalyse af printerpatroner Forsøgsbeskrivelse Prøveforberedelsen til DLS-målingerne er forskellig for blæk og toner. De undersøgte blækprodukter blev alle fortyndet med demineraliseret, filtreret og UV-behandlet vand (herefter benævnt milli-q-vand), og en fortyndingsrække bestående af 1 % (1:100), 0,1 % (1:1.000), 0,01 % (1:10.000) blev fremstillet, hvorefter den prøve, der havde den højeste blækkoncentration, og som samtidig havde tilstrækkelig transmission af lysstrålen gennem prøven, blev anvendt til analyse. Den valgte fortynding for de individuelle blækprøver findes i Tabel 5. Milli-Q-vand blev valgt til Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 11

12 fortyndingsmiddel, da der ikke var nogen synlig forandring af blækopløsning efter fortynding (fx ændring i viskositet, faseseparation eller udfældning) ud over øget transparens af prøven, hvilket er den ønskede effekt af fortynding. Fortynding af blækprøverne var nødvendig, da koncentrationen af partikler ellers ville være for høj, hvilket kan give anledning til multiple-spredning, et fænomen, hvor lyset spredes mere end en gang i prøven og derved forstyrrer/forvrænger resultatet. Endvidere vil en alt for farvet prøve ikke tillade, at lyset slipper igennem prøven, hvilket er nødvendigt for målingerne. Tonerne, som blev undersøgt for indhold af nanopartikler, blev opslæmmet i 96 % ethanol. Det var tydeligt, at milli-q-vand ikke kunne anvendes som opløsningsmiddel, da toneren blot lagde sig som en hinde i grænsefladen mellem væske og luft, se Figur 2A. Den endelige tonerkoncentration, som blev anvendt til målingerne, var 2 g tonerpulver til 1000 ml ethanol svarende til 0,25 %. De målte prøver både for toner og blæk blev filtreret gennem et 0,22 m filter, inden målingen blev foretaget, for at fjerne store partikler, som ellers ville skærme signalet fra mindre partikler under DLS-målingerne. Der kan dog godt forekomme partikler over 0,22 m i prøven efter filtreringen, da dette ikke er en eksakt porestørrelse af filteret. Filtrering af prøverne inden en DLS-måling er en videnskabelig anerkendt praksis, når komplekse, væskebaserede systemer undersøges for nanopartikler. 5 FIGUR 2 FORTYNDING AF PRØVER TIL DLS-MÅLING. A) TONER I MILLI-Q-VAND (VENSTRE), TONER I ETHANOL LIGE EFTER BLANDING (MIDT) OG TONER I ETHANOL 24 TIMER EFTER BLANDING (HØJRE). B) UFORTYNDET (VENSTRE) 0,1 % (MIDT) OG 0,01 % (HØJRE). Målingerne blev foretaget i 10 mm polystyrencuvetter indeholdende 2,5 ml, som kun anvendes én gang. Der blev foretaget dobbeltbestemmelser af alle prøver, dvs. der blev fremstillet to af samme type prøve og målt på dem begge. I en DLS-måling må der gøres antagelser omkring det refraktive indeks af solventet og stoffet, som partiklerne består af, samt om viskositeten af solventet for at opnå en partikelstørrelse. Der blev anvendt følgende refraktive indicier for vand, ethanol og karbonbaserede partikler, på henholdsvis 1,333, 1,361 og 2,420 (standardværdier). Desuden blev der anvendt en viskositet af vand på 0,8872 cp og ethanol på 1,0400 cp. Hvis disse værdier ikke er korrekte, kan det give anledning til fejl på den absolutte partikelstørrelse bestemt ved brug af DLS, som beskrevet tidligere. Desuden kan der, som tidligere nævnt, ikke skelnes mellem partiker af flygtig, semiflygtig og fast karakter ved brug af denne teknik eller mellem partikler bestående af forskelligt stof. 12 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

13 3.1.2 Instrumentering Til de praktiske målinger af nanopartikler i blæk og toner anvendes dynamisk lysspredning (DLS) til bestemmelse af størrelsesfordelingen af nanopartikler i toner suspendering og blækvæsken. Til opgaven er der anvendt dynamisk lysspredningsudstyr af typen Zetasizer Nano ZS fra Malvern Instruments (Figur 3); instrumentspecifikationer findes i Tabel 3. Instrumentet virker ud fra princippet om, at ultrafine partikler i en væske altid vil være i bevægelse på grund af væskens puffen til partiklerne (Brownian motion). Ved at relatere graden af en partikels bevægelse i væsken over tid, opnås der information om partiklens størrelse; deraf navnet dynamisk lysspredning. Partikelstørrelsesanalyse i printerpatroner instrumentspecifikationer Zetasizer from Malvern Instruments Model: Nano ZS Måleområde: Partikelstørrelsesfordeling med en nedre koncentrationsgrænse på 0,01 % og i størrelsesintervallet 0,3 nm 10 m TABEL 3 INSTRUMENTSPECIFIKATION FOR INSTRUMENT BRUGT TIL ANALYSE AF PARTIKELSTØRRELSE I PRINTERPATRONER. Zetasizer Nano ZS-instrumentet er kommercielt tilgængeligt og benyttes til størrelsesbestemmelse af diverse partikler i væske. 6,7 Denne form for måleprincip kan ikke skelne mellem partikler af flygtig, semiflygtig og fast karakter. Desuden kan der ved brug af denne metoden ikke skelnes mellem partikler bestående af forskelligt stof, fx kan man ikke skelne mellem en blanding af karbonbaserede partikler og titandioxidpartikler eller en ren opløsning af den ene af disse. Det kan alene antages, hvad det refraktive indeks af partiklerne er, hvorefter størrelsesfordelingen i opløsningen kan bestemmes. Ved metoden kan der således angives en størrelsesfordeling af partiklerne i væskefasen, men det kan ikke præciseres, hvad partiklerne består af. Instrumentet kan måle størrelser (diameter) af partikler i intervallet 0,3 nm til 10 µm og med en nedre detektionsgrænse på 0,01 % I (Tabel 3). Måleusikkerheden på instrumentet bliver jævnligt verificeret ved brug af en standardopløsning af latexpartikler, hvor usikkerheden er +/- 2 % på størrelsesfordelingen. En ekstra usikkerhed på de målte størrelsesfordelinger er den usikkerhed, som opstår på grund af den antagelse, der er gjort omkring det refraktive index af partiklerne i opløsningen og opløsningsmidlet samt om viskositeten af opløsningsmidlet. Fx vil en 1 %-fejl på det refraktive index af solventet give en fejl på 2 % på partikelstørrelsen. I Bestemt ved brug af lysozym og kan variere beroende på, hvor meget partiklerne spreder lys (refeaktive index). Lysozym har lavt refraktivt index, og der vil være bedre kontrast ved partikler som er karbonbaserede og spreder lyset bedre, hvilket sandsynligvis vil give en lavere detektionsgrænse. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 13

14 FIGUR 3 ZETASIZER NANO ZS FRA MALVERN INSTRUMENTS ANVENDT TIL DLS-MÅLING. 3.2 Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Forsøgene vedrørende mulig partikelfrigivelse i forbindelse med printjob er gennemført i et kontorrum, dedikeret til opgaven, uden eksterne forstyrrelser fra kontorpersonale eller fra potentielle andre forsøg. Rummet er uden automatisk ventilation og med de fysiske dimensioner (bredde x længde x højde) 3,0 m x 4,4 m x 2,6 m. Dette setup giver mulighed for at sikre repeterbare forsøg. Rummet har med succes tidligere bl.a. været brugt til test af elektrostatisk filter (effektivitet) over for hhv. cigaretrøg og partikelemission fra levende lys. Printjob er foretaget af en varighed på 3 minutter, hvilket svarer til 3 scan med NanoScan SMPS per printjob. Denne varighed er valgt for at sikre, at printeren når at blive varmet ordentlig op, og at tidshorisonten samtidig er plausibel i forhold til forventede virkelige forhold. Parallelt hermed foretages en kontinuert partikelantalstælling hvert sekund (med CPC), hvilket giver større følsomhed over for eventuelle udsving i antalskoncentration over tid. Målingerne er foretaget i en afstand af 20 cm ± 0,5 cm fra printerens papirudmunding, og printerne er i alle tilfælde placeret på et bord i rummet. Temperatur og relativ luftfugtighed (RH) logges desuden kontinuert under forsøgene. Alt testmateriale er testet som dobbeltbestemmelser mht. partikelfrigivelsen fra printer. Dvs. at der er målt partikelfrigivelse to gange på hver printer med hver enkelt toner- eller blækpatron. Som fast procedure før måling af partikelfrigivelse foretages altid nulmåling ved opstart af instrumenterne (ved brug af HEPA-filter) samt baggrundsmålinger før og efter de egentlige partikelfrigivelsesmålinger på printere. Baggrundsmålingerne foretages bl.a. med henblik på at kunne korrigere for baggrundsniveauet af ultrafine partikler i rummet, hvilket har speciel relevans for de printere, som kun frigiver få/ingen partikler. Udeladelse heraf vil kunne føre til stor bias på resultaterne. Under baggrundsmålinger verificeres også, at baggrundsniveauet er acceptabelt for egentlige partikelmålinger. Til målingerne er der anvendt almindeligt papir, hvorpå der er printet testside, se Bilag 5 (sort) og Bilag 6 (farve). Testsiderne indeholder både en stor mængde tekst samt 14 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

15 en række udfyldte felter for at sikre en høj mængde af toner/blæk på hver side. Testsiden i farver indeholder tekst og udfyldte felter i de tre grundfarver: cyan, magenta og yellow (CMY). FIGUR 4 ALLE FORSØG BLEV FORETAGET MED EN AFSTAND PÅ 20 CM FRA PRINTERENS PAPIRUDMUNDING TIL MÅLESLANGEN Genopfyldning af toner Ud over de deciderede forsøg i måleprogrammet med måling af partikelfrigivelse fra printprocesser er der samtidig foretaget et enkelt, indledende forsøg, hvor mulig nanopartikelfrigivelse ved manuel genopfyldning af toner er undersøgt. Til dette forsøg blev anvendt et ikke tidligere afprøvet målesetup bestående af den katalytiske stripper efterfulgt af DiSCmini. Målingerne er, som ved printprocessen, foretaget i en afstand på ca. 20 cm fra det punkt, hvor selve omhældningen foretages. Dette punkt er dog svært entydigt at definere. Processen er vist på Figur 5. Før omhældning smeltes et hul i selve patronen via medfølgende probe, som ses på Figur 5A. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 15

16 FIGUR 5 A) FORSØGSOPSTILLING TIL GENOPFYLDNING AF TONER MED KATALYTISK STRIPPER OG DISCMINI. TONERPATRON OG MEDFØLGENDE PROBE TIL AT SMELTE ET HUL I PATRONEN SES PÅ BORDET. B) SIKKERHEDSUDSTYR BRUGT VED GENOPFYLDNING AF TONER. INDSAT BILLEDE: DER FÅS ADGANG TIL TONEREN VED AT SMELTE ET HUL I PATRONEN MED MEDFØLGENDE PROBE. C) TØMNING AF TONER. D) TONERPATRON FULDSTÆNDIG TØMT OG PRØVE UDTAGES TIL VIDERE ANALYSE. E) GENOPFYLDNING AF TONERPATRON MED NY TONER. 16 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

17 3.2.2 Instrumentering Til de praktiske målinger med henblik på at undersøge mulig nanopartikelfrigivelse fra printprocesser er anvendt følgende instrumenter med tilhørende specifikationer. Instrumenter og målemetoder er alle veldokumenterede og publiceret i den videnskabelige litteratur samt bredt anerkendt i partikelmålebranchen. 8,9,10,11 NanoScan SMPS (model 3910, TSI) Instrument til antals- og størrelsesfordelingsmåling, målt som hhv. antal partikler/cm 3 og partikelstørrelse i 13 fraktioner i størrelsesintervallet nm. Tidsopløsningen er 1 minut. Partikelkoncentration måles i intervallet ~ partikler/cm 3. Condensation Particle Counter (CPC) (model 3776, TSI) Instrument til antalsmåling af partikler målt som antal partikler/cm 3 i størrelsesintervallet 2,5 nm- 3 µm (min.). Tidsopløsningen er 1 sekund. Totalkoncentration af partikler måles i koncentrationsområdet 0-3x10 5 partikler/cm 3. CPC er referenceinstrumentet, som stort set alle kommercielt tilgængelige og mere simple partikeltællere kalibreres op imod. 8,9,10,11 DiSCmini (Matter Aerosol) Instrument til antals- og størrelsesmåling målt som hhv. antal partikler/cm 3 i intervallet nm og partikelstørrelse (modal diameter) i intervallet nm. Tidsopløsningen er 1 sekund. Partikelkoncentration måles i intervallet ~ partikler/cm 3. Katalytisk stripper (model CS015, Catalytic Instruments) En katalytisk stripper består grundlæggende af et opvarmet katalytisk element og anvendes til at fjerne (oxidere) den semiflygtige del samt gasfasefraktionen af en aerosol. 12 Herved er der kun den faste partikelfraktion tilbage (solid particles). Det er fx vist, at oxidationseffektiviteten for propan er >99 % ved brug af en katalytisk stripper. 13 Instrumentet er kommercielt tilgængeligt, og studier viser som minimum sammenlignelige egenskaber med den mere traditionelle termodenuder og overlegne egenskaber i det lave måleområde. 14,15,16 Specifikationerne for de anvendte instrumenter er sammenfattet i Tabel 4Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Alle instrumenter er kalibrerede efter gældende forskrifter, enten hos leverandøren eller via interne ringkalibreringer med forskelligt partikelmåleudstyr på Teknologisk Institut. Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner instrumentspecifikationer NanoScan SMPS Condensation Particle Counter Model: 3910 Tidsopløsning: 1 minut Måleområde: Partikelkoncentration og -størrelse måles i koncentrationsområdet ~ partikler/cm 3 og i størrelsesintervallet nm fordelt i 13 størrelsesfraktioner Model: 3776 Tidsopløsning: 1 sekund Måleområde: Partikelkoncentration måles som antal partikler/cm 3 i størrelsesintervallet 2,5 nm-3 µm (min.). Tidsopløsningen er 1 sekund. Totalkoncentration af partikler måles i koncentrationsområdet 0-3x10 5 partikler/cm 3 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 17

18 Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner instrumentspecifikationer DiSCmini Model: DiSCmini Tidsopløsning: 1 sekund Måleområde: Partikelkoncentration måles som antal partikler/cm 3 i intervallet nm i koncentrationsområdet ~ partikler/cm 3 og partikelstørrelse (modal diameter) måles i intervallet nm Katalytisk stripper Model: CS015 Instrument til at fjerne (oxidere) den semiflygtige del samt gasfasefraktionen af en aerosol, således at kun den faste partikelfraktion er tilbage TABEL 4 INSTRUMENTSPECIFIKATIONER FOR ANALYSER AF FRIGIVELSE FRA PRINTPROCESER. Måleslangen, placeret 20 cm ± 0,5 cm fra printerens papirudmunding, er forbundet direkte til den katalytiske stripper, hvorefter partikelstrømmen deles i to med en fraktion til hhv. NanoScan SMPS og CPC. Al måleslange er fremstillet af elektrisk ledende silikone for at minimere partikeltab. Ud over målinger foretaget med NanoScan SMPS, CPC og katalytisk stripper i det fastlagte måleprogram er der foretaget parallelle målinger med en DiSCmini. Denne er ikke tilkoblet den katalytiske stripper, hvorved frigivelse af ikke-faste nanopartikler fra printprocesserne kan registreres (data ikke vist i dette notat). FIGUR 6 FORSØGSOPSTILINGER MED PRINTER, KATALYTISK STRIPPER, DISCMINI, NANOSCAN SMPS OG CPC. 18 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

19 3.2.3 Skift og anden håndtering af printerpatroner I forbindelse med håndtering af toner- og blækpatroner ved patronudskiftning er der foretaget løbende partikelmålinger med NanoScan SMPS, DiSCmini og CPC, da denne håndtering er en del af normal, forventet brug. Endvidere registreres det visuelt, hvorvidt patronerne smitter af på hænderne. Disse målinger har dog ikke været sat i system som under målingerne selve printprocesserne (jf ), og der konkluderes derfor kvalitativt på målingerne. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 19

20 4. Analyseresultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af analyserne i de to faser af analyseprogrammet: Analyser af partikelstørrelse i toner Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner 4.1 Analyse af partikelstørrelse i toner Analyserne af de originale blækpatroner, både farvede og sorte, viste, at der fandtes partikler under 100 nm i prøverne. Til forskel fra analysen af frigivelse fra printprocesser, hvor de tre farver blev analyseret under ét, blev de individuelle farver analyseret enkeltvist i analysen af partikelstørrelsen. I nedenstående tabel er gennemsnitspartikeldiameteren for prøverne vist, og i Bilag 1 og 2 er der vist intensitetsvægtet partikelstørrelsesfordeling, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes med den intensitet, hvormed de spreder lys. Disse størrelser må ikke tages for den absolutte størrelsesfordeling, men som partikelstørrelsesfordeling baseret på de i afsnit omtalte antagelser. Her skal det endnu engang understreges, at man i analysen af partikelstørrelsen med DLS ikke kan skelne mellem partikler af flygtig, semiflygtig og fast karakter. Desuden kan der, som tidligere nævnt, ikke skelnes mellem partikler bestående af forskelligt materiale; fx kan der ikke skelnes mellem karbonbaserede og titandioxidbaserede partikler. Det kan derfor ikke afgøres, om nanopartiklerne fundet i blækprøverne stammer fra pigment eller andre stoffer i prøven. Det var ikke muligt at opnå brugbare data for DLS-målinger på de uoriginale blæktyper, hverken for sort eller farvet blæk. For at opnå brugbare data i forbindelse med en DLS-måling kræver det, at opløsningen tillader en tilstrækkelig mængde af lys at trænge igennem, samtidig med at partikelkoncentrationen er tilstrækkelig til, at der kan måles en spredning af lyset. For de uoriginale blæktyper var det ikke muligt at finde en koncentration, hvor begge disse kriterier var opfyldt, og det var derfor ikke muligt at gennemføre analysen. Således kan der på baggrund af disse analyser ikke udledes noget om partikelstørrelsen af disse prøver. BLÆK Printer Patron nr. Patron Koncentration (%) Størrelse (nm) P1 7 Original sort 0, ± 49 P2 11 Original sort 0, ± 45 P3 12 Original sort 0,01 98 ± 34 P1 9 Uoriginal sort 0, P1 8 Original magenta 0, ± 54 P1 10 Uoriginal magenta 0, P1 8 Original yellow 0,01 95 ± 44 P1 10 Uoriginal yellow 0, Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

21 BLÆK Printer Patron nr. Patron Koncentration (%) Størrelse (nm) P1 8 Original cyan 0,01 85 ± 46 P1 10 Uoriginal cyan 0, TABEL 5 ANALYSE AF PARTIKELSTØRRELSESFORDELINGEN AF DE 10 ANALYSEREDE BLÆKPATRONER. STØRRELSFORDELINGE ER ANGIVET SOM EN MIDDELSTØRRELSE MED STANDARDAFVIGELSE. Toneren i tonerpatronerne blev også undersøgt ved brug af DLS-målinger. Her blev der fundet nanopartikler i fire ud af de seks undersøgte tonere, se Tabel 6. Alle tonerpulvere blev suspenderet i ethanol, men det kan ikke udelukkes, at et andet solvent ville have resulteret i en anden partikelstørrelsesfordeling. For de fire tonerpulvere, for hvilke der kunne opnås brugbare data, blev der observeret brede størrelsesfordelinger. Det var ikke muligt at opnå brugbare data for DLSmålinger på to af de seks undersøgte tonere, L2 og L5, da partikelkoncentrationen var for lav for prøver med tilstrækkelig gennemsigtighed. På baggrund af de gennemførte analyser kan det derfor hverken be- eller afkræftes, om disse indeholder nanopartikler. I prøverne L1 original sort og L4 original sort er de mindste partikler ikke under 100 nm, når én gange standardafvigelsen anvendes, som angivet i Tabel 6. Dog skal det bemærkes, at det i en normalfordeling kun er 68 % af fordelingen, som ligger inden for én standardafvigelse. Ses der derimod på en normalfordeling med to standardafvigelser, hvormed 95 % inkluderes, indeholder L1 (original sort) og L4 (original sort) begge nanopartikler. På baggrund af undersøgelsen kan det dog ikke afgøres, om de undersøgte tonerpulvere indeholder materialer, som kan karakteriseres som nanomaterialer iht. den nuværende EU-definition (2011/696/EU). I nedenstående tabel er gennemsnitspartikeldiameteren for prøverne vist og i Bilag 3 er der vist intensitetsvægtet partikelstørrelsesfordeling. TONER Printer Patron nr. Patron Koncentration (%) Størrelse (nm) L1 1 Original sort 0, ± 156 L1 2 Uoriginal sort 0, ± ± 14 L2 3 Original sort 0, L3 4 Original sort 0, ± 58 L4 5 Original sort 0, ± 51 L5 6 Original sort 0, TABEL 6 PARTIKELSTØRRELSESFORDELINGEN AF DE SEKS ANALYSEREDE TONERPATRONER. STØRRELSFORDELINGEN ER ANGIVET SOM EN MIDDELSTØRRELSE MED STANDARDAFVIGELSE. 4.2 Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Printjobs I Tabel 7 er vist en oversigt over de målte partikelkoncentrationer samt middelpartikeldiameter for de anvendte printere/patroner. Efterfølgende er antalskoncentrationer visualiseret i søjlediagram i Figur 7. Antalskoncentration er angivet/vist på basis af data fra størrelsesintervallet ~ nm, hvilket er opnået ved at udelukke de data, som ligger over ~100 nm, dvs. i intervallet ~ Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 21

22 nm. II I alle tilfælde var det dog en meget lille andel af de målte partikler, som havde en diameter på over 100 nm. Data er desuden korrigeret for tab i den katalytiske stripper, hvor diffusionstabet kan forudsiges meget præcist som funktion af partikelstørrelse, hvilket er almen praksis. Temperatur for alle målinger blev målt til at være 21 ± 1 C, og den relative luftfugtighed (RH) blev målt til 46 ± 4 %. Begge parametre blev logget kontinuerligt gennem alle forsøg. Printer Patron nr. Patron Koncentration Baggrundsniv eau i lokale (antal/cm 3 ) Koncentration Printproces (antal/cm 3 ) Middeldia. Baggrunds niveau i lokale (nm) Middeldia. Printproce s (nm) L1 1 Original sort 760 ± ± ± 2 61 ± 2 L1 III 2 Refill sort ± ± ± 2 40 ± 2 L2 3 Original sort 886 ± ± ± 2 55 ± 2 L3 4 Original sort 875 ± ± ± 2 50 ± 2 L4 5 Original sort 763 ± ± ± 2 44 ± 2 L5 6 Original sort ± ± ± 2 47 ± 2 P1 7 Original sort 732 ± ± ± 2 59 ± 3 P1 8 Original farve 620 ± ± ± 3 58 ± 2 P1 9 Refill sort 551 ± ± ± 2 59 ± 3 P1 10 Refill farve 548 ± ± ± 4 58 ± 3 P2 11 Original sort 977 ± ± ± 2 56 ± 3 P3 12 Original sort 909 ± ± ± 2 57 ± 2 TABEL 7 OVERSIGT OVER PARTIKELANTALSKONCENTRATION I STØRRELSESINTERVALLET NM SAMT MIDDELDIAMETER ANGIVET PÅ BASIS AF HELE MÅLEOMRÅDET ( NM). ALLE DATA ER MÅLT MED NANOSCAN SMPS. USIKKERHEDER ER ANGIVET SOM ± EN STANDARDAFVIGELSE PÅ BASIS AF DE FORETAGNE SCAN. II Der er benyttet de otte første størrelseskanaler ud af i alt 13 størrelseskanaler på NanoScan SMPS III Der er for denne patron set bort fra et enkelt scan (ud af i alt seks scan), i hvilket der blev målt en koncentration på 0ver partikler/cm 3. Denne måling skyldes med meget stor sandsynlighed en artefakt omkring 10 nm genereret af den katalytiske stripper. Samtidig blev der på det pågældende tidspunkt ikke observeret nogen stigning i koncentration på DiSCmini en, med hvilken der blev foretaget parallelle målinger uden om den katalytiske stripper. En tilsvarende høj koncentration er ikke på noget andet tidspunkt observeret under nogen af de øvrige printjobs. 22 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

23 FIGUR 7 SØJLEDIAGRAM OVER FRIGIVELSE AF NANOMATERIALER VED 12 FORSKELLIGE PRINTPROCESSER. HHV. BAGGRUNDSNIVEAU OG FRIGIVELSE UNDER PRINTJOB ER VIST FOR HVER ENKELT MÅLING. PARTIKEL- ANTALSKONCENTRATION ER ANGIVET FOR STØRRELSESINTERVALLET ~ NM. I Bilag 4 er vist eksempler på opnåede størrelsesfordelinger med NanoScan SMPS. Jf. Figur 7 blev der ikke målt frigivelse af nanopartikler, som var over baggrundniveau i lokalet (inden for én standardafvigelse). Det bemærkes desuden, at koncentrationerne er meget lave og alle indenfor, hvad man vil forvente at se i et normalt kontormiljø, hvor det ikke er unormalt at se op mod partikler/cm 3. I Tabel 7 og Figur 7 er udelukkende vist data fra NanoScan SMPS, da dette instrument alene giver mulighed for at se på data <100 nm, hvilket ikke er muligt med CPC, jf. afsnit CPC-målingerne gav ikke anledning til signifikante udsving i antalskoncentration over tid, og som med NanoScan SMPS blev der ikke observeret nogen signifikant forskel på antalskoncentration hhv. før (baggrund) og under printjobs. CPC-data er derfor ikke vist i dette notat Genopfyldning af toner Ved det ene forsøg, der blev foretaget med genopfyldning af toner (uoriginal toner til L1), blev der, jf. afsnit 3.2.1, anvendt et helt nyt og ikke tidligere afprøvet målesetup med katalytisk stripper efterfulgt af DiSCmini. Det skal understreges, at hele processen omkring genopfyldning af toner er forbundet med stor usikkerhed, idet udrystning og genopfyldning er meget personafhængig, ligesom det er svært at holde en veldefineret afstand fra måleslange til det faktiske sted for genopfyldningsprocessen. Der blev samtidig tømt en helt ny tonerpatron, hvilket må give anledning til et worst case-scenarie for tømningsprocessen, idet det må forventes, at en tonerpatron normalt ikke genopfyldes, før den er tom. Desuden blev vinduet holdt lukket, der blev ikke anvendt støvsuger til at opsamle tonerpulveret, og der blev ikke rystet ud i en plasticpose, som foreslået i vejledningen fra forhandleren; alt sammen for at sikre at forsøgsforholdene var så kontrollerede som muligt, og for at sikre at der blev undersøgt worst case-scenarie for tømningsprocessen. Ved målingen i forbindelse med tømning af patronen, som varede i alt otte minutter, blev der med DiSCmini målt en meget høj koncentration på i gennemsnit omkring 10 6 partikler/cm 3 efterfulgt af en genopfyldningsfase, som varede tre minutter, og som gav anledning til en gennemsnitlig Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 23

24 antalskoncentration på omkring 10 5 partikler/cm 3. Disse værdier skal sammenlignes med et baggrundsniveau på ca partikler/cm 3, målt umiddelbart inden forsøget blev igangsat, og de målte værdier er behæftet med stor usikkerhed. Idet processen omkring genopfyldning er meget personafhængig, skal resultaterne fra denne måling højst ses som vejledende. Hertil kommer, at den partikeldiameter, der blev målt med DiSCmini ofte var helt nede omkring instrumentets nedre specifikationsgrænse på 10 nm. Omkring og under 10 nm kan der opstå artefakter ved brug af den katalytiske stripper (falske høje koncentrationer). Det skal i denne forbindelse samtidig understreges, at det ikke er trivielt at måle partikler omkring 10 nm, og særligt ikke når det kun er den faste partikelfraktion, der har interesse. Målingen kan indikere, at yderligere undersøgelser med flere gentagelser af lignende forsøg under kontrollerede og veldefinerede forsøgsbetingelser og med flere instrumenter potentielt kunne give mening. For at vurdere hvorvidt der frigives faste nanopartikler under genopfyldning af toner Skift og anden håndtering af printpatroner På baggrund af løbende NanoScan SMPS, DiSCmini- og CPC-partikelmålinger gav selve håndteringen af toner- og blækpatronerne ikke anledning til nogen målt partikelfrigivelse. Håndteringen af printerpatronerne forårsagede desuden ingen læk eller afsmitning af toner eller blæk på engangshandskerne målt visuelt med det blotte øje. Det skal her understreges, at selve kontaktfladen mellem printer og patron ikke blev berørt i håndteringsfasen. 4.3 Konklusion Der blev påvist nanopartikler i fire ud af de seks undersøgte tonerpatroner, og det kan ikke afvises, at der også findes nanopartikler i de resterende to tonerpatroner. I de analyserede blækpatroner blev der påvist nanopartiker i alle de undersøgte, originale blæktyper, og det kan ikke afvises, at der findes nanopartikler i de undersøgte, uoriginale blækpatroner. I modsætning til nogle tidligere studier, er der ved de i nærværende projekt gennemførte analyser, med det anvendte målesetup, ikke målt frigivelse af faste nanopartikler for de inkluderede laserprintere. For de inkluderede inkjet-printere er der ikke målt frigivelse af faste nanopartikler, ligesom der i forbindelse med litteratursøgningen ikke blev identificeret litteratur som indikerer, at der frigives nanopartikler fra inkjet-printere. Ved genopfyldning af én tonerpatron blev der målt en betydelig frigivelse af nanopartikler. 24 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

25 Referencer [1] Miljørapport [2] Gore, M. P. (2000). Stable compositions of nano-particulate unmodified pigments and insoluble colorants in aqueous microemulsions, and principle of stability and methods of formation thereof, Google Patents. [3] Nejad, F. M., S. Baghshahi, et al. (2011). "Advantages of Nano Pigments Over Micro Pigments in Obtaining Larger Spectra of Colours in CMYK System." Transactions of the Indian Ceramic Society 70(2): [4] Miljørapport [5] R. Pecora Journal of Nanoparticle Research 2(2), (2000) Dynamic Light Scattering Measurement of Nanometer Particles in Luquid [6] R.C. Murdock et al. Toxicol. Sci 101(2), (2008) [5] D.B. Warheit et al. Toxicology 230(1), (2007) [8] Fx Bin Zhao et al, Analysis of Soot Nanoparticles in a Laminar Premixed Ethylene Flame by Scanning Mobility Particle Sizer, Aerosol Science and Technology, Volume 37, Issue 8, 2003 [9] Fx Bin Zhao, A comparative study of nanoparticles in premixed flames by scanning mobility particle sizer, small angle neutron scattering, and transmission electron microscopy, Proceedings of the Combustion Institute, Volume 31, Issue 1, January 2007, Pages [10] Fx Constantinos Sioutas, Evaluation of the Measurement Performance of the Scanning Mobility Particle Sizer and Aerodynamic Particle Sizer, Aerosol Science and Technology, 30:1, 84-92, 1999 [11] Fx C. Van Gulijk, Measuring diesel soot with a scanning mobility particle sizer and an electrical low-pressure impactor: performance assessment with a model for fractal-like agglomerates, Journal of Aerosol Science, Volume 35, Issue 5, May 2004, Pages [12] Abdul-Khalek, I.S.; Kittelson, D.B. (1995). Society of Automotive Engineers, [13] [14] Swanson, J.; Kittelson, D. (2010). J. Aerosol Science, 41:12, [15] Zheng, Z. et al. (2011). J. Aerosol Science, 42, [16] Catalytic stripper anvendes fx allerede i TSI s relativt nye instrument til karakterisering af den faste partikelfraktion i udstødningsgas (Model 3975 NPET). TSI er ledende instrumentleverandør inden for partikelkarakterisering. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 25

26 [17] Morawska, L. etal. (2008) Particle Emission from Laser Printers. In Proceedings 11th International Conference on Indoor Air Quality and Climate Paper ID [18] Kagi, N. etal. (2007) Indoor air quality for chemical and ultrafine particle contaminants from printers. Building and Environment 42, Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

27 Bilag 1: Partikelstørrelse Sort blæk Figur: Intensitetsvægtet størrelsesfordeling for P1 original (A), P2 original (B) og P3 original (C). På de enkelte grafer ses størrelsesfordelingen opnået ved DLS-målinger for de enkelte prøver. Størrelsen, som ses, er en partikeldiameter, og størrelsesfordelingen er intensitetsvægtet, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes i størrelsesfordelingen med den intensitet, hvormed de spreder lyset. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 27

28 Bilag 2: Partikelstørrelse Farvet blæk Figur: Intensitetsvægtet størrelsesfordeling for P1 original cyan (A), P1 original magenta (B) og P1 original yellow (C). På de enkelte grafer ses størrelsesfordelingen opnået ved DLS-målinger for de enkelte prøver. Størrelsen, som ses, er en partikeldiameter, og størrelsesfordelingen er intensitetsvægtet, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes i størrelsesfordelingen med den intensitet, hvormed de spreder lyset. 28 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

29 Bilag 3: Partikelstørrelse - Toner Figur: Intensitetsvægtet størrelsesfordeling for L1 original (A), L1 uoriginal (B), L3 original (C) og L4 original (D). På de enkelte grafer ses størrelsesfordelingen opnået ved DLS-målinger for de enkelte prøver. Størrelsen, som ses, er en partikeldiameter, og størrelsesfordelingen er intensitetsvægtet, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes i størrelsesfordelingen med den intensitet, hvormed de spreder lyset. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 29

30 Partikelkoncentration (#/cm 3 ) Partikelkoncentration (#/cm 3 ) Bilag 4: Frigivelse fra printproces A) L1 orginal sort tonerpatron Størrelsesfordeling ,5 15,4 20,5 27,4 36,5 48,7 64,9 86,6 115, ,4 273,8 365,2 Størrelse (nm) L1 baggrund L1 print B) P2 original sort blækpatron Størrelsesfordeling 11,5 15,4 20,5 27,4 36,5 48,7 64,9 86,6 115, ,4 273,8 365,2 Størrelse (nm) P2 baggrund P2 print Figur: A) Størrelsesfordeling for L1 med original sort tonerpatron. B) Størrelsesfordeling for P2 med original sort tonerpatron. De to figurer viser antalskoncentration (antal/cm 3 ) som funktion af partikelstørrelse, målt med NanoScan SMPS for den faste partikelfraktion (målt efter den katalytiske stripper). Data er opdelt i 13 størrelsesfraktioner og dækker størrelsesområdet ~ nm. Der ses ingen signifikant forskel på målingerne på hhv. baggrund og under printjob, jf. afsnit Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

31 Bilag 5: Testside sort Testside sort indeholdende tekst og udfyldte felter. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 31

32 Bilag 6: Testside farve Testside farve indeholdende tekst og udfyldte felter i de tre grundfarver: cyan, magenta og yellow (CMY). 32 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet?

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Indledning Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Sidekapaciteten angiver det anslåede antal sider, der kan udskrives med en bestemt tonerpatron. Tidligere har producenterne af

Læs mere

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Jane Pors, Mette Damgaard og Inge Bondgaard Eurofins Danmark Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 101 2009 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Original Brother-farveblækpatron Testmetode til fastlæggelse af antallet af udskrevne sider baseret på standarden ISO/IEC24711

Original Brother-farveblækpatron Testmetode til fastlæggelse af antallet af udskrevne sider baseret på standarden ISO/IEC24711 Original Brother-farveblækpatron Testmetode til fastlæggelse af antallet af udskrevne sider baseret på standarden ISO/IEC24711 Indhold 1. Indledning 2. ISO/IEC-standarden, generelt 3. ISO/IEC24711-standarden,

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Indhold FORORD 2 1 KORTLÆGNING 3 1.1 FORMÅL 3 1.2 FREMGANGSMÅDE 3 2 ANALYSEMETODER 4 3 RESULTATER 5

Indhold FORORD 2 1 KORTLÆGNING 3 1.1 FORMÅL 3 1.2 FREMGANGSMÅDE 3 2 ANALYSEMETODER 4 3 RESULTATER 5 Indhold FORORD 2 1 KORTLÆGNING 3 1.1 FORMÅL 3 1.2 FREMGANGSMÅDE 3 2 ANALYSEMETODER 4 3 RESULTATER 5 Forord Der er i flere tilfælde konstateret allergiske reaktioner som følge af hudkontakt med mobiltelefoner

Læs mere

Bilag 1: Opsamling af eksponeringsstudier og feltmålinger

Bilag 1: Opsamling af eksponeringsstudier og feltmålinger Bilag 1: Opsamling af eksponeringsstudier og feltmålinger Tabel B.1 til B.3 listes en serie publicerede målinger af partikelkoncentrationer og massekoncentrationer fundet i forbindelse med produktion,

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at

Læs mere

Secma Blærescanner betjeningsvejledning

Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner måler urinblærens volume ved hjælp af ultralyd. Secma Blærescanner kan måle volumen ved hjælp af 4 metoder benævnt tool4vol. Anvendelsen af en

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts

Læs mere

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt

Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Kontrol af operationsstuer Metodebeskrivelse for Kontrol af operationsstuer i Vestsjællands Amt Udført for: Region Sjælland Sygehus Vest Fælledvej 1 DK-4200 Slagelse Udgivelsesdato : 31. oktober 2007 Projekt

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø hp color LaserJet 4600dtn Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard, på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual

GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual GRUNDLÆGGENDE LYSTEKNIK: Mikkel Stoklund Moltzen Euc-Nord Eventteknik - Visual PROGRAM: 10.00-11.30: Velkomst/præsentation. Introduktion til lampetyper, grundlæggende farvelære og præsentation af mulighederne

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk.

Validitetserklæring for NPU02497 P-Insulin;stofk. Valideringsperiode: December2010- Januar 2011 Arbejdsgruppe: Udstyr: Specialist bioanalytiker Britta Lende Poulsen Bioanalytiker underviser Britta Nielsen Kvalitetsleder Karin Heidemann Advia Centaur XP

Læs mere

Excel anvendt på laboratoriet

Excel anvendt på laboratoriet U D K A S T Plan for kursusforløb Excel anvendt på laboratoriet Statens Seruminstitut Foråret 2006 KURSUSFORLØB Det forventes, at der vil blive tale om 2 parallelle forløb: A: Forløb for deltagere på begynder-niveau

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

Printet defineres I Eagle, og eksporteres med følgende Layers Valgt:

Printet defineres I Eagle, og eksporteres med følgende Layers Valgt: Printfremstilling. Beskrivelse af metode til fremstilling af enkeltside print. Printet defineres I Eagle, og eksporteres med følgende Layers Valgt: Hvis du arbejder med et Tru hole, hvor undersidens kobber

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Mono lasertoner Canon EP-22 tonerpatron - 2.500 sider Canon EP-52 sort toner - 10.000 sider. Canon EP-S Lasertoner

Mono lasertoner Canon EP-22 tonerpatron - 2.500 sider Canon EP-52 sort toner - 10.000 sider. Canon EP-S Lasertoner Side 1 Mono lasertoner CANEP-22 Canon EP-22 tonerpatron - 2.500 sider CANEP-32 Canon EP-32 sort toner - 5.000 sider CANEP-52 Canon EP-52 sort toner - 10.000 sider CANEP-A Canon EP-A Lasertoner CANEP-E

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema:

2. Ved et roulettespil kan man vinde 0,10,100, 500 og 1000 kr. Sandsynligheden for gevinsterne ses af følgende skema: Der er hjælp til opgaver med # og facit på side 6 1. Et eksperiment kan beskrives med følgende skema: u 1 2 3 4 5 P(u) 0,3 0,2 0,1 0,2 x Bestem x og sandsynligheden for at udfaldet er et lige tal.. 2.

Læs mere

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø

Vejledning vedrørende arbejdsmiljø Vejledning vedrørende arbejdsmiljø IBM Infoprint 12 Vejledningen er udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for IBM på baggrund af Instituttets standardiserede emissionstest, DANAK akkrediteret prøvningsrapport

Læs mere

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt.

For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. OB115N DA For at tilsikre sikker og korrekt brug skal anvisningerne i denne vejledning læses grundigt og følges. Vejledningen bedes opbevaret godt. ELEKTRISK HÅNDTØRRER INSTALLATIONSVEJLEDNING VIGTIGT!

Læs mere

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller

Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Kapitel 4 Sandsynlighed og statistiske modeller Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Sandsynlighed i binomialfordelingen 3 Normalfordelingen 4 Modelkontrol

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 23. august 2007

TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura. København den 23. august 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: Reklamejura København den 23. august 2007 Klage over tv-reklame for inkclub AB sendt på TV 2 Per Rasmussen har ved mail af

Læs mere

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore

Indhold. Evalueringsvejledning. En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Evalueringsvejledning En undersøgelse fra start til slut involverer 4 programmer: - SurveyXact - Excel - E-learn - SiteCore Indhold 1 - Respondentgruppe hentes... 2 2 Undersøgelsen oprettes i SX... 4 3.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V)

Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V) Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 186 Offentligt Partikeludslip fra nye tunge køretøjer (Euronorm IV og V) Jørgen Jordal-Jørgensen, Anne Ohm og Eva Willumsen COWI A/S Arbejdsrapport

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services

Sporbarhed og Rapportering i Quality Center. Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Sporbarhed og Rapportering i Quality Center Kim Stenbo Nielsen NNIT Application Management Services Indhold INTRODUKTION Hvem er jeg Hvad vil jeg fortælle om QC std. rapporteringsfaciliteter EXCEL RAPPORTER

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3

Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Den fulde tekst Måleteknisk direktiv (Vejledning) FJERNVARMEMÅLERE. Kontrolsystem for målere i drift. MDIR 07.01-01, udg. 3 Minimumskrav/Vejledning I henhold til Erhvervsfremme Styrelsens bekendtgørelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Vejledning til udskriftskvalitet

Vejledning til udskriftskvalitet Side 1 af 10 Vejledning til udskriftskvalitet Mange problemer med udskriftskvaliteten kan løses ved at udskifte et forbrugsstof eller vedligeholdelseselement, der snart skal udskiftes. Kontroller, om der

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

Simuleringsmodel for livsforløb

Simuleringsmodel for livsforløb Simuleringsmodel for livsforløb Implementering af indkomststokastik i modellen 9. november 2009 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk Indledning I forbindelse med EPRN projektet Livsforløbsanalyse for karakteristiske

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160

Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Projekt nr. 1344595-10 Målerapport for SabetoFLEX Universel taghætte ø160 Februar 2008 Udført for: SabetoFLEX Att.: Ove Poulsen Hesthøjvej 5 DK-7870 Roslev Peter Svendsen Christian G. Nicolaisen Energieffektivisering

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster

Postervejledning. Indhold. Meningen med en poster Postervejledning Meningen med en poster En plakat, eller det der på engelsk kaldes en poster, bruges i videnskabelige kredse til at præsentere forskningsresultater. I det følgende vil der blive givet en

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

FACILITIES MANAGEMENT PRINTERVEJLEDNING RICOH PRINTERE

FACILITIES MANAGEMENT PRINTERVEJLEDNING RICOH PRINTERE FACILITIES MANAGEMENT PRINTERVEJLEDNING RICOH PRINTERE MASKINE INFO. Automatisk dupleks dokumentfremføring 250 originaler. Blandet standardstørrelser. Enkelt side output Flere side output Betjeningspanel

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere