Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere. Miljøprojekt nr. 1738, 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere. Miljøprojekt nr. 1738, 2015"

Transkript

1 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere Miljøprojekt nr. 1738, 2015

2 Titel: Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere Redaktion: Kathe Tønning Christian Holst Fischer Manja A. Behrens Thomas Nørregaard Jensen Morten Køcks Peter Bøgh Pedersen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2015 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

3 Indhold Forord... 4 Sammenfatning og konklusion Introduktion Formål Opgavemetode Typeinddeling og udvælgelse af toner- og blækpatroner til undersøgelsen Udvælgelse af blæk- og tonerpatroner Litteratur Kontakt med producenter af blæk- og tonerpatroner Forsøgsbeskrivelse- og opstilling Partikelstørrelsesanalyse af printerpatroner Forsøgsbeskrivelse Instrumentering Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Genopfyldning af toner Instrumentering Skift og anden håndtering af printerpatroner Analyseresultater Analyse af partikelstørrelse i toner Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Printjobs Genopfyldning af toner Skift og anden håndtering af printpatroner Konklusion Referencer Bilag 1: Partikelstørrelse Sort blæk Bilag 2: Partikelstørrelse Farvet blæk Bilag 3: Partikelstørrelse - Toner Bilag 4: Frigivelse fra printproces Bilag 5: Testside sort Bilag 6: Testside farve Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 3

4 Forord Projektet Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere er blevet gennemført i perioden april 2015 til juni Projektet er gennemført af Teknologisk Institut med Kathe Tønning som projektleder. Undersøgelsens kontaktpersoner hos Miljøstyrelsen har været: Flemming Ingerslev Katrine Bom Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen for midler under finanslovsindsatsen Bedre styr på nanomaterialer. 4 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

5 Sammenfatning og konklusion Indeværende projekt har haft til formål at undersøge toner- og blækpatroner til printere på det danske marked, med henblik på at afklare om denne produktgruppe skal indberettes til det danske nanoproduktregister. Projektet har været inddelt i tre faser, som i det nedenstående er kort opsummeret. Typeinddeling og udvælgelse af printerpatroner Indledningsvis blev printerpatroner på danske marked for printerpatroner inddelt i hovedtyper, som overordnet kan opdeles i toner- og blækpatroner, som anvendes til henholdsvis laser- og inkjetprintere. På baggrund af denne typeinddeling blev der i samarbejde med Miljøstyrelsen udvalgt 12 patroner til nærmere analyse for deres mulige indhold af nanopartikler: seks tonerpatroner og seks blækpatroner. De seks tonerpatroner inkluderede både originale (sorte og farvede) og genopfyldelige/genopfyldte patroner (sorte) til fem forskellige laserprintere, og de seks blækpatroner inkluderede både originale og genopfyldelige/genopfyldte patroner til fem forskellige inkjetprintere. Analyse af partikelstørrelser i tonerpatroner Analysearbejdet har haft to formål, dels at undersøge om produkterne indeholder nanomaterialer, og dels at afgøre hvorvidt disse frigives ved almindelig forventet brug. Indholdet af nanomateriale er blevet bestemt ved brug af dynamisk lysspredning. I analyserne blev påvist nanopartikler i fire ud af de seks undersøgte tonertyper, og det kan ikke afvises, at der også findes nanopartikler i de resterende to tonerpulvere. I de analyserede blækprodukter blev der påvist nanopartikler i alle de undersøgte, originale blæktyper, og det kan ikke afvises, at der også findes nanopartikler i de undersøgte uoriginale blæktyper, da analyserne ikke kunne gennemføres på grund af utilstrækkelig partikelkoncentration i forhold til transmissionen af prøven. Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Frigivelse af nanomaterialer fra printerpatronerne (både laserpatroner og inkjet-patroner) blev undersøgt i forbindelse med printprocessen og ved udskiftning af patroner. Ved printning blev der ikke målt partikelkoncentrationer, som var højere end baggrundsniveauet målt umiddelbart forinden. Altså blev der ved disse målinger ikke påvist nogen frigivelse af nanomaterialer. Der er dog fundet videnskabelige publikationer, som påviser frigivelse af nanopartikler fra laserprintere. En af de inkluderede printerpatroner er en genopfyldelig tonerpatron, som forbrugeren selv forestår genopfyldningen af. Almindelig forventet brug af dette produkt inkluderer derfor også genopfyldningssituationen, hvorfor der også blev målt på evt. frigivelse af nanomaterialer i forbindelse med genopfyldning. Partikelkoncentrationerne (af nanopartikler) var her langt højere end baggrundsniveauet, hvorfor det kan konkluderes, at der frigives nanomaterialer ved almindelig forventet brug. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 5

6 1. Introduktion I forbindelse med indsatsen Bedre styr på nanomaterialer og deres sikkerhed oprettedes nanoproduktregisteret, som skal være med til at skabe et overblik over forekomsten af produkter, som indeholder og frigiver nanomaterialer. For flere produkttyper foreligger der dog kun begrænset viden om evt. frigivelse af nanomaterialer, hvorfor det kan være vanskeligt at afgøre, om produkttypen skal registreres i nanoproduktregisteret. 1.1 Formål Indeværende projekt har haft til formål at undersøge om toner- og blækpatroner til printere på det danske marked indeholder og frigiver disse nanopartikler. Undersøgelsen sker med henblik på at afklare om denne produktgruppe skal indberettes til det danske nanoproduktregister. 1.2 Opgavemetode Projektet har været opdelt i tre faser: Typeinddeling og valg af toner- og blækpatroner til undersøgelsen (kapitel 2) Analyse af toner- og blækpatroners indhold af nanopartikler (kapitel 3) Analyse af frigivelse af nanopartikler ved anvendelse af printerpatroner (Kapitel4) 6 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

7 2. Typeinddeling og udvælgelse af toner- og blækpatroner til undersøgelsen Indledningsvis blev printerpatroner på danske marked for printerpatroner inddelt i hovedtyper, for herigennem at sikre at de væsentligste produkttyper blev inkluderet i undersøgelsen. Markedet for printerpatroner kan overordnet opdeles i to produkttyper: 1) toner og 2) blæk, se Figur 1. Toner bruges i laserprintere og blæk i inkjetprintere. Begge produkttyper produceres af en lang række producenter til brug i forskellige printere. Tonerpatronerne kan yderligere inddeles i genopfyldelige tonerpatroner og ikke-genopfyldelige tonerpatroner. Ikke-genopfyldelige (nye) tonerpatroner er udviklet med henblik på kun at skulle anvendes én gang. I udgangspunktet er tonerpatroner ikke-genopfyldelige, dog findes der adskillige virksomheder, som markedsfører genopfyldelige tonerpatroner. Genopfyldelige tonerpatroner kan enten købes som allerede genopfyldte tonerpatroner, eller de kan hjemkøbes som gør-det-selv-sæt, hvor forbrugeren selv forestår genopfyldningen af patronen. Den anden produkttype, blæk, kan inddeles i to underkategorier, dye ink og pigment ink. Dye defineres som oftest som værende opløselig i det anvendte solvent, hvorimod pigment er uopløseligt. I indeværende projekt er der derfor kun blevet fokuseret på pigmentbaseret blæk, da dye (farve)-baseret blæk, ikke forventes at indeholde nanopartikler. Blækpatronerne er, ligesom tonerpatroner, udviklet med henblik på at kunne anvendes én gang, dog findes der adskillige virksomheder, som markedsfører genopfyldelige blækpatroner. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 7

8 FIGUR 1 OVERSIGT OVER SEGMENTERING AF TONER- OG BLÆKTYPER. DE MATTE SEGMENTER REPRÆSENTERER OMRÅDER, HVOR DER IKKE ER ANALYSERET PRØVER (FORSIMPLET OVERSIGT). 2.1 Udvælgelse af blæk- og tonerpatroner På baggrund af ovenstående segmentering af patrontyper til printer er der i samarbejde med Miljøstyrelsen udvalgt 12 patroner til analysearbejdet. Kriterierne for udvælgelsen var at der blev valgt: både toner- og blækpatroner originale og genopfyldelige/genopfyldte patroner farvede og sorte patroner produkter fra bredt anvendte printerproducenter På baggrund af ovenforstående udvælgelseskriterier blev der udvalgt seks tonerpatroner, deriblandt både originale (sorte og farvede) og genopfyldelige/genopfyldte patroner (sorte) til fem forskellige laserprintere af mærkerne HP, Brother og Samsung, og seks blækpatroner, deriblandt originale og genopfyldelige/genopfyldte patroner til fem forskellige inkjetprintere af mærkerne HP, Brother og Canon. De 12 patroner kan opsummeres således: 8 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

9 Forkortelse Printer Patron Nr. L1 Laserprinter Original sort toner 1 Uoriginal sort toner 2 L2 Laserprinter Original sort toner 3 L3 Laserprinter Original sort toner 4 L4 Laserprinter Original sort toner 5 L5 Laserprinter Original sort toner 6 Original sort blæk 7 P1 Inkjet Original farvet blæk* magenta yellow cyan Uoriginal sort blæk 9 8 Uoriginal farvet blæk* magenta yellow cyan 10 P2 Inkjet Original sort blæk 11 P3 Inkjet Original sort blæk 12 TABEL 1 OVERSIGT OVER UDVALGTE PRINTERE OG PATRONER. I OVERSIGTEN ANGIVER L, AT DET ER EN LASERPRINTER, OG P, AT DER ER EN INKJETPRINTER. *FARVEPATRONERNE BETRAGTES SOM ÉN PATRON OG ER TESTET SOM ÉN PATRON VED ANALYSE AF FRIGIVELSE FRA PRINTPROCES, DA DISSE OFTEST KØBES I EN SAMLET PAKKE. Ovenforstående nummerering af patronerne vil blive anvendt i den resterende del af rapporten. 2.2 Litteratur Inden for de seneste år er der gennemført en række studier omhandlende partikelfrigivelse fra laserprintere. Disse inkluderer bl.a.: Consumer exposures to laser printer-emitted engineered nanoparticles: A case study of lifecycle implications from nano-enabled products; 2014; Pirela et al. Physicochemical and morphological characterisation of nanoparticles from photocopiers: implications for environmental health; 2013; Bello et al. Characterization of Laser Printer Nanoparticle and VOC Emissions, Formation Mechanisms, and Strategies to Reduce Airborne Exposures; 2011; Wang et al. Brief Review on Health Effects of Laser Printer Emissions Measured as Particles; 2011; Safe Work Australia Particle Emission from Laser Printers; 2008; Morawska et al. Indoor air quality for chemical and ultrafine particle contaminants from printers; 2006; Kagi et al. De tidligere gennemførte undersøgelser adskiller sig i forhold til indeværende undersøgelse på flere punkter. Således fokuseres der i nogle artikler udelukkende på flygtige partikler, herunder bl.a. ozon og volitile organic compouns (VOC er), i andre måles der på professionelle printere/trykkerier og endelige måles der med forskelligt udstyr i forskellige afstande fra printeren. I flere Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 9

10 undersøgelser, eksempelvis Pirela et al., er der detekteret frigivelse af partikler i nanostørrelse fra de 11 undersøgte laserprintere. I forbindelse med litteratursøgningen er der ikke identificeret litteratur som indikerer, at der frigives nanopartikler fra Inkjet-printere. Den indsamlede litteratur er blevet anvendt i forbindelse med udvælgelsen af printere. Således er der i indeværende undersøgelse anvendt en laserprinter, som i en tidligere undersøgelse er karakteriseret som medium-emitter af VOC er. 2.3 Kontakt med producenter af blæk- og tonerpatroner Der er taget kontakt til to førende producenter af blæk- og tonerpatroner med henblik på at indhente information om producenternes viden om indhold af nanomaterialer og evt. frigivelse af disse ifm. printprocessen. Dialogen med producenterne havde også til formål at bygge videre på deres vidensgrundlag og erfaringer ift. frigivelse af nanopartikler. Kun den ene af de kontaktede virksomheder svarede på henvendelsen. I det detaljerede svar fremgår det bl.a. at både blæk- og tonerpatroner indeholder materialer, som kan karakteriseres som nanomaterialer. Ifølge respondenten er det dog meget usandsynligt, at der i forbindelse med almindelig forventet anvendelse frigives nanomaterialer fra produkterne. 10 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

11 3. Forsøgsbeskrivelse- og opstilling Analyseprogrammet havde til formål at undersøge, om blæk- og tonerpatroner skal indberettes til det danske nanoproduktregister. Således blev det undersøgt om de udvalgte blæk- og tonerpatroner indeholder nanomaterialer, og hvorvidt disse frigives ved normal, forventet brug (Bekendtgørelse 644 af 13. juni 2014). I indeværende projekt er der primært blevet fokuseret på frigivelse af nanopartikler i forbindelse med printprocessen, men der er også foretaget målinger ved opfyldning af toner og under udskiftning af patroner, idet dette vurderes at være normal, forventet brug. Endvidere er der foretaget en overordnet (visuel) vurdering af, om blæk- og tonermaterialet kommer i kontakt med forbrugeren ved eksempelvis udskiftning af patronen. Analyseprogrammet har været inddelt i to dele, hvor den første del skulle afklare om de pigmenter som anvendes i henholdsvis blæk- og tonerpatroner indeholder nanomaterialer, og anden del skulle undersøge om disse nanopartikler frigives ved brug af printerpatronerne: Oversigt over metoder Analyse af partikelstørrelse i printerpatroner. Frigivelse af nanomaterialer fra printprocesser ved normal, forventet brug. Den foreslåede metode til bestemmelse af nanomaterialer i blæk og toner, inden disse anvendes i selve printeren, er i korte træk baseret på bestemmelse af størrelsesfordelingen af partikler med en størrelse under nm, målt i væskefase. Fraktionen af partikler med en størrelse over nm filtreres fra, inden størrelsesfordelingen bestemmes. Den foreslåede metode til bestemmelse af frigivelse af nanomateriale fra patronerne ved normal, forventet brug består i korte træk af, at antals- og størrelsesfordelingen af faste nanopartikler i luften måles. TABEL 2 OVERSIGT OVER ANALYSEMETODER. 3.1 Partikelstørrelsesanalyse af printerpatroner Forsøgsbeskrivelse Prøveforberedelsen til DLS-målingerne er forskellig for blæk og toner. De undersøgte blækprodukter blev alle fortyndet med demineraliseret, filtreret og UV-behandlet vand (herefter benævnt milli-q-vand), og en fortyndingsrække bestående af 1 % (1:100), 0,1 % (1:1.000), 0,01 % (1:10.000) blev fremstillet, hvorefter den prøve, der havde den højeste blækkoncentration, og som samtidig havde tilstrækkelig transmission af lysstrålen gennem prøven, blev anvendt til analyse. Den valgte fortynding for de individuelle blækprøver findes i Tabel 5. Milli-Q-vand blev valgt til Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 11

12 fortyndingsmiddel, da der ikke var nogen synlig forandring af blækopløsning efter fortynding (fx ændring i viskositet, faseseparation eller udfældning) ud over øget transparens af prøven, hvilket er den ønskede effekt af fortynding. Fortynding af blækprøverne var nødvendig, da koncentrationen af partikler ellers ville være for høj, hvilket kan give anledning til multiple-spredning, et fænomen, hvor lyset spredes mere end en gang i prøven og derved forstyrrer/forvrænger resultatet. Endvidere vil en alt for farvet prøve ikke tillade, at lyset slipper igennem prøven, hvilket er nødvendigt for målingerne. Tonerne, som blev undersøgt for indhold af nanopartikler, blev opslæmmet i 96 % ethanol. Det var tydeligt, at milli-q-vand ikke kunne anvendes som opløsningsmiddel, da toneren blot lagde sig som en hinde i grænsefladen mellem væske og luft, se Figur 2A. Den endelige tonerkoncentration, som blev anvendt til målingerne, var 2 g tonerpulver til 1000 ml ethanol svarende til 0,25 %. De målte prøver både for toner og blæk blev filtreret gennem et 0,22 m filter, inden målingen blev foretaget, for at fjerne store partikler, som ellers ville skærme signalet fra mindre partikler under DLS-målingerne. Der kan dog godt forekomme partikler over 0,22 m i prøven efter filtreringen, da dette ikke er en eksakt porestørrelse af filteret. Filtrering af prøverne inden en DLS-måling er en videnskabelig anerkendt praksis, når komplekse, væskebaserede systemer undersøges for nanopartikler. 5 FIGUR 2 FORTYNDING AF PRØVER TIL DLS-MÅLING. A) TONER I MILLI-Q-VAND (VENSTRE), TONER I ETHANOL LIGE EFTER BLANDING (MIDT) OG TONER I ETHANOL 24 TIMER EFTER BLANDING (HØJRE). B) UFORTYNDET (VENSTRE) 0,1 % (MIDT) OG 0,01 % (HØJRE). Målingerne blev foretaget i 10 mm polystyrencuvetter indeholdende 2,5 ml, som kun anvendes én gang. Der blev foretaget dobbeltbestemmelser af alle prøver, dvs. der blev fremstillet to af samme type prøve og målt på dem begge. I en DLS-måling må der gøres antagelser omkring det refraktive indeks af solventet og stoffet, som partiklerne består af, samt om viskositeten af solventet for at opnå en partikelstørrelse. Der blev anvendt følgende refraktive indicier for vand, ethanol og karbonbaserede partikler, på henholdsvis 1,333, 1,361 og 2,420 (standardværdier). Desuden blev der anvendt en viskositet af vand på 0,8872 cp og ethanol på 1,0400 cp. Hvis disse værdier ikke er korrekte, kan det give anledning til fejl på den absolutte partikelstørrelse bestemt ved brug af DLS, som beskrevet tidligere. Desuden kan der, som tidligere nævnt, ikke skelnes mellem partiker af flygtig, semiflygtig og fast karakter ved brug af denne teknik eller mellem partikler bestående af forskelligt stof. 12 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

13 3.1.2 Instrumentering Til de praktiske målinger af nanopartikler i blæk og toner anvendes dynamisk lysspredning (DLS) til bestemmelse af størrelsesfordelingen af nanopartikler i toner suspendering og blækvæsken. Til opgaven er der anvendt dynamisk lysspredningsudstyr af typen Zetasizer Nano ZS fra Malvern Instruments (Figur 3); instrumentspecifikationer findes i Tabel 3. Instrumentet virker ud fra princippet om, at ultrafine partikler i en væske altid vil være i bevægelse på grund af væskens puffen til partiklerne (Brownian motion). Ved at relatere graden af en partikels bevægelse i væsken over tid, opnås der information om partiklens størrelse; deraf navnet dynamisk lysspredning. Partikelstørrelsesanalyse i printerpatroner instrumentspecifikationer Zetasizer from Malvern Instruments Model: Nano ZS Måleområde: Partikelstørrelsesfordeling med en nedre koncentrationsgrænse på 0,01 % og i størrelsesintervallet 0,3 nm 10 m TABEL 3 INSTRUMENTSPECIFIKATION FOR INSTRUMENT BRUGT TIL ANALYSE AF PARTIKELSTØRRELSE I PRINTERPATRONER. Zetasizer Nano ZS-instrumentet er kommercielt tilgængeligt og benyttes til størrelsesbestemmelse af diverse partikler i væske. 6,7 Denne form for måleprincip kan ikke skelne mellem partikler af flygtig, semiflygtig og fast karakter. Desuden kan der ved brug af denne metoden ikke skelnes mellem partikler bestående af forskelligt stof, fx kan man ikke skelne mellem en blanding af karbonbaserede partikler og titandioxidpartikler eller en ren opløsning af den ene af disse. Det kan alene antages, hvad det refraktive indeks af partiklerne er, hvorefter størrelsesfordelingen i opløsningen kan bestemmes. Ved metoden kan der således angives en størrelsesfordeling af partiklerne i væskefasen, men det kan ikke præciseres, hvad partiklerne består af. Instrumentet kan måle størrelser (diameter) af partikler i intervallet 0,3 nm til 10 µm og med en nedre detektionsgrænse på 0,01 % I (Tabel 3). Måleusikkerheden på instrumentet bliver jævnligt verificeret ved brug af en standardopløsning af latexpartikler, hvor usikkerheden er +/- 2 % på størrelsesfordelingen. En ekstra usikkerhed på de målte størrelsesfordelinger er den usikkerhed, som opstår på grund af den antagelse, der er gjort omkring det refraktive index af partiklerne i opløsningen og opløsningsmidlet samt om viskositeten af opløsningsmidlet. Fx vil en 1 %-fejl på det refraktive index af solventet give en fejl på 2 % på partikelstørrelsen. I Bestemt ved brug af lysozym og kan variere beroende på, hvor meget partiklerne spreder lys (refeaktive index). Lysozym har lavt refraktivt index, og der vil være bedre kontrast ved partikler som er karbonbaserede og spreder lyset bedre, hvilket sandsynligvis vil give en lavere detektionsgrænse. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 13

14 FIGUR 3 ZETASIZER NANO ZS FRA MALVERN INSTRUMENTS ANVENDT TIL DLS-MÅLING. 3.2 Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Forsøgene vedrørende mulig partikelfrigivelse i forbindelse med printjob er gennemført i et kontorrum, dedikeret til opgaven, uden eksterne forstyrrelser fra kontorpersonale eller fra potentielle andre forsøg. Rummet er uden automatisk ventilation og med de fysiske dimensioner (bredde x længde x højde) 3,0 m x 4,4 m x 2,6 m. Dette setup giver mulighed for at sikre repeterbare forsøg. Rummet har med succes tidligere bl.a. været brugt til test af elektrostatisk filter (effektivitet) over for hhv. cigaretrøg og partikelemission fra levende lys. Printjob er foretaget af en varighed på 3 minutter, hvilket svarer til 3 scan med NanoScan SMPS per printjob. Denne varighed er valgt for at sikre, at printeren når at blive varmet ordentlig op, og at tidshorisonten samtidig er plausibel i forhold til forventede virkelige forhold. Parallelt hermed foretages en kontinuert partikelantalstælling hvert sekund (med CPC), hvilket giver større følsomhed over for eventuelle udsving i antalskoncentration over tid. Målingerne er foretaget i en afstand af 20 cm ± 0,5 cm fra printerens papirudmunding, og printerne er i alle tilfælde placeret på et bord i rummet. Temperatur og relativ luftfugtighed (RH) logges desuden kontinuert under forsøgene. Alt testmateriale er testet som dobbeltbestemmelser mht. partikelfrigivelsen fra printer. Dvs. at der er målt partikelfrigivelse to gange på hver printer med hver enkelt toner- eller blækpatron. Som fast procedure før måling af partikelfrigivelse foretages altid nulmåling ved opstart af instrumenterne (ved brug af HEPA-filter) samt baggrundsmålinger før og efter de egentlige partikelfrigivelsesmålinger på printere. Baggrundsmålingerne foretages bl.a. med henblik på at kunne korrigere for baggrundsniveauet af ultrafine partikler i rummet, hvilket har speciel relevans for de printere, som kun frigiver få/ingen partikler. Udeladelse heraf vil kunne føre til stor bias på resultaterne. Under baggrundsmålinger verificeres også, at baggrundsniveauet er acceptabelt for egentlige partikelmålinger. Til målingerne er der anvendt almindeligt papir, hvorpå der er printet testside, se Bilag 5 (sort) og Bilag 6 (farve). Testsiderne indeholder både en stor mængde tekst samt 14 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

15 en række udfyldte felter for at sikre en høj mængde af toner/blæk på hver side. Testsiden i farver indeholder tekst og udfyldte felter i de tre grundfarver: cyan, magenta og yellow (CMY). FIGUR 4 ALLE FORSØG BLEV FORETAGET MED EN AFSTAND PÅ 20 CM FRA PRINTERENS PAPIRUDMUNDING TIL MÅLESLANGEN Genopfyldning af toner Ud over de deciderede forsøg i måleprogrammet med måling af partikelfrigivelse fra printprocesser er der samtidig foretaget et enkelt, indledende forsøg, hvor mulig nanopartikelfrigivelse ved manuel genopfyldning af toner er undersøgt. Til dette forsøg blev anvendt et ikke tidligere afprøvet målesetup bestående af den katalytiske stripper efterfulgt af DiSCmini. Målingerne er, som ved printprocessen, foretaget i en afstand på ca. 20 cm fra det punkt, hvor selve omhældningen foretages. Dette punkt er dog svært entydigt at definere. Processen er vist på Figur 5. Før omhældning smeltes et hul i selve patronen via medfølgende probe, som ses på Figur 5A. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 15

16 FIGUR 5 A) FORSØGSOPSTILLING TIL GENOPFYLDNING AF TONER MED KATALYTISK STRIPPER OG DISCMINI. TONERPATRON OG MEDFØLGENDE PROBE TIL AT SMELTE ET HUL I PATRONEN SES PÅ BORDET. B) SIKKERHEDSUDSTYR BRUGT VED GENOPFYLDNING AF TONER. INDSAT BILLEDE: DER FÅS ADGANG TIL TONEREN VED AT SMELTE ET HUL I PATRONEN MED MEDFØLGENDE PROBE. C) TØMNING AF TONER. D) TONERPATRON FULDSTÆNDIG TØMT OG PRØVE UDTAGES TIL VIDERE ANALYSE. E) GENOPFYLDNING AF TONERPATRON MED NY TONER. 16 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

17 3.2.2 Instrumentering Til de praktiske målinger med henblik på at undersøge mulig nanopartikelfrigivelse fra printprocesser er anvendt følgende instrumenter med tilhørende specifikationer. Instrumenter og målemetoder er alle veldokumenterede og publiceret i den videnskabelige litteratur samt bredt anerkendt i partikelmålebranchen. 8,9,10,11 NanoScan SMPS (model 3910, TSI) Instrument til antals- og størrelsesfordelingsmåling, målt som hhv. antal partikler/cm 3 og partikelstørrelse i 13 fraktioner i størrelsesintervallet nm. Tidsopløsningen er 1 minut. Partikelkoncentration måles i intervallet ~ partikler/cm 3. Condensation Particle Counter (CPC) (model 3776, TSI) Instrument til antalsmåling af partikler målt som antal partikler/cm 3 i størrelsesintervallet 2,5 nm- 3 µm (min.). Tidsopløsningen er 1 sekund. Totalkoncentration af partikler måles i koncentrationsområdet 0-3x10 5 partikler/cm 3. CPC er referenceinstrumentet, som stort set alle kommercielt tilgængelige og mere simple partikeltællere kalibreres op imod. 8,9,10,11 DiSCmini (Matter Aerosol) Instrument til antals- og størrelsesmåling målt som hhv. antal partikler/cm 3 i intervallet nm og partikelstørrelse (modal diameter) i intervallet nm. Tidsopløsningen er 1 sekund. Partikelkoncentration måles i intervallet ~ partikler/cm 3. Katalytisk stripper (model CS015, Catalytic Instruments) En katalytisk stripper består grundlæggende af et opvarmet katalytisk element og anvendes til at fjerne (oxidere) den semiflygtige del samt gasfasefraktionen af en aerosol. 12 Herved er der kun den faste partikelfraktion tilbage (solid particles). Det er fx vist, at oxidationseffektiviteten for propan er >99 % ved brug af en katalytisk stripper. 13 Instrumentet er kommercielt tilgængeligt, og studier viser som minimum sammenlignelige egenskaber med den mere traditionelle termodenuder og overlegne egenskaber i det lave måleområde. 14,15,16 Specifikationerne for de anvendte instrumenter er sammenfattet i Tabel 4Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Alle instrumenter er kalibrerede efter gældende forskrifter, enten hos leverandøren eller via interne ringkalibreringer med forskelligt partikelmåleudstyr på Teknologisk Institut. Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner instrumentspecifikationer NanoScan SMPS Condensation Particle Counter Model: 3910 Tidsopløsning: 1 minut Måleområde: Partikelkoncentration og -størrelse måles i koncentrationsområdet ~ partikler/cm 3 og i størrelsesintervallet nm fordelt i 13 størrelsesfraktioner Model: 3776 Tidsopløsning: 1 sekund Måleområde: Partikelkoncentration måles som antal partikler/cm 3 i størrelsesintervallet 2,5 nm-3 µm (min.). Tidsopløsningen er 1 sekund. Totalkoncentration af partikler måles i koncentrationsområdet 0-3x10 5 partikler/cm 3 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 17

18 Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner instrumentspecifikationer DiSCmini Model: DiSCmini Tidsopløsning: 1 sekund Måleområde: Partikelkoncentration måles som antal partikler/cm 3 i intervallet nm i koncentrationsområdet ~ partikler/cm 3 og partikelstørrelse (modal diameter) måles i intervallet nm Katalytisk stripper Model: CS015 Instrument til at fjerne (oxidere) den semiflygtige del samt gasfasefraktionen af en aerosol, således at kun den faste partikelfraktion er tilbage TABEL 4 INSTRUMENTSPECIFIKATIONER FOR ANALYSER AF FRIGIVELSE FRA PRINTPROCESER. Måleslangen, placeret 20 cm ± 0,5 cm fra printerens papirudmunding, er forbundet direkte til den katalytiske stripper, hvorefter partikelstrømmen deles i to med en fraktion til hhv. NanoScan SMPS og CPC. Al måleslange er fremstillet af elektrisk ledende silikone for at minimere partikeltab. Ud over målinger foretaget med NanoScan SMPS, CPC og katalytisk stripper i det fastlagte måleprogram er der foretaget parallelle målinger med en DiSCmini. Denne er ikke tilkoblet den katalytiske stripper, hvorved frigivelse af ikke-faste nanopartikler fra printprocesserne kan registreres (data ikke vist i dette notat). FIGUR 6 FORSØGSOPSTILINGER MED PRINTER, KATALYTISK STRIPPER, DISCMINI, NANOSCAN SMPS OG CPC. 18 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

19 3.2.3 Skift og anden håndtering af printerpatroner I forbindelse med håndtering af toner- og blækpatroner ved patronudskiftning er der foretaget løbende partikelmålinger med NanoScan SMPS, DiSCmini og CPC, da denne håndtering er en del af normal, forventet brug. Endvidere registreres det visuelt, hvorvidt patronerne smitter af på hænderne. Disse målinger har dog ikke været sat i system som under målingerne selve printprocesserne (jf ), og der konkluderes derfor kvalitativt på målingerne. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 19

20 4. Analyseresultater I dette afsnit præsenteres resultaterne af analyserne i de to faser af analyseprogrammet: Analyser af partikelstørrelse i toner Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner 4.1 Analyse af partikelstørrelse i toner Analyserne af de originale blækpatroner, både farvede og sorte, viste, at der fandtes partikler under 100 nm i prøverne. Til forskel fra analysen af frigivelse fra printprocesser, hvor de tre farver blev analyseret under ét, blev de individuelle farver analyseret enkeltvist i analysen af partikelstørrelsen. I nedenstående tabel er gennemsnitspartikeldiameteren for prøverne vist, og i Bilag 1 og 2 er der vist intensitetsvægtet partikelstørrelsesfordeling, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes med den intensitet, hvormed de spreder lys. Disse størrelser må ikke tages for den absolutte størrelsesfordeling, men som partikelstørrelsesfordeling baseret på de i afsnit omtalte antagelser. Her skal det endnu engang understreges, at man i analysen af partikelstørrelsen med DLS ikke kan skelne mellem partikler af flygtig, semiflygtig og fast karakter. Desuden kan der, som tidligere nævnt, ikke skelnes mellem partikler bestående af forskelligt materiale; fx kan der ikke skelnes mellem karbonbaserede og titandioxidbaserede partikler. Det kan derfor ikke afgøres, om nanopartiklerne fundet i blækprøverne stammer fra pigment eller andre stoffer i prøven. Det var ikke muligt at opnå brugbare data for DLS-målinger på de uoriginale blæktyper, hverken for sort eller farvet blæk. For at opnå brugbare data i forbindelse med en DLS-måling kræver det, at opløsningen tillader en tilstrækkelig mængde af lys at trænge igennem, samtidig med at partikelkoncentrationen er tilstrækkelig til, at der kan måles en spredning af lyset. For de uoriginale blæktyper var det ikke muligt at finde en koncentration, hvor begge disse kriterier var opfyldt, og det var derfor ikke muligt at gennemføre analysen. Således kan der på baggrund af disse analyser ikke udledes noget om partikelstørrelsen af disse prøver. BLÆK Printer Patron nr. Patron Koncentration (%) Størrelse (nm) P1 7 Original sort 0, ± 49 P2 11 Original sort 0, ± 45 P3 12 Original sort 0,01 98 ± 34 P1 9 Uoriginal sort 0, P1 8 Original magenta 0, ± 54 P1 10 Uoriginal magenta 0, P1 8 Original yellow 0,01 95 ± 44 P1 10 Uoriginal yellow 0, Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

21 BLÆK Printer Patron nr. Patron Koncentration (%) Størrelse (nm) P1 8 Original cyan 0,01 85 ± 46 P1 10 Uoriginal cyan 0, TABEL 5 ANALYSE AF PARTIKELSTØRRELSESFORDELINGEN AF DE 10 ANALYSEREDE BLÆKPATRONER. STØRRELSFORDELINGE ER ANGIVET SOM EN MIDDELSTØRRELSE MED STANDARDAFVIGELSE. Toneren i tonerpatronerne blev også undersøgt ved brug af DLS-målinger. Her blev der fundet nanopartikler i fire ud af de seks undersøgte tonere, se Tabel 6. Alle tonerpulvere blev suspenderet i ethanol, men det kan ikke udelukkes, at et andet solvent ville have resulteret i en anden partikelstørrelsesfordeling. For de fire tonerpulvere, for hvilke der kunne opnås brugbare data, blev der observeret brede størrelsesfordelinger. Det var ikke muligt at opnå brugbare data for DLSmålinger på to af de seks undersøgte tonere, L2 og L5, da partikelkoncentrationen var for lav for prøver med tilstrækkelig gennemsigtighed. På baggrund af de gennemførte analyser kan det derfor hverken be- eller afkræftes, om disse indeholder nanopartikler. I prøverne L1 original sort og L4 original sort er de mindste partikler ikke under 100 nm, når én gange standardafvigelsen anvendes, som angivet i Tabel 6. Dog skal det bemærkes, at det i en normalfordeling kun er 68 % af fordelingen, som ligger inden for én standardafvigelse. Ses der derimod på en normalfordeling med to standardafvigelser, hvormed 95 % inkluderes, indeholder L1 (original sort) og L4 (original sort) begge nanopartikler. På baggrund af undersøgelsen kan det dog ikke afgøres, om de undersøgte tonerpulvere indeholder materialer, som kan karakteriseres som nanomaterialer iht. den nuværende EU-definition (2011/696/EU). I nedenstående tabel er gennemsnitspartikeldiameteren for prøverne vist og i Bilag 3 er der vist intensitetsvægtet partikelstørrelsesfordeling. TONER Printer Patron nr. Patron Koncentration (%) Størrelse (nm) L1 1 Original sort 0, ± 156 L1 2 Uoriginal sort 0, ± ± 14 L2 3 Original sort 0, L3 4 Original sort 0, ± 58 L4 5 Original sort 0, ± 51 L5 6 Original sort 0, TABEL 6 PARTIKELSTØRRELSESFORDELINGEN AF DE SEKS ANALYSEREDE TONERPATRONER. STØRRELSFORDELINGEN ER ANGIVET SOM EN MIDDELSTØRRELSE MED STANDARDAFVIGELSE. 4.2 Frigivelse ved printning og anden brug af printerpatroner Printjobs I Tabel 7 er vist en oversigt over de målte partikelkoncentrationer samt middelpartikeldiameter for de anvendte printere/patroner. Efterfølgende er antalskoncentrationer visualiseret i søjlediagram i Figur 7. Antalskoncentration er angivet/vist på basis af data fra størrelsesintervallet ~ nm, hvilket er opnået ved at udelukke de data, som ligger over ~100 nm, dvs. i intervallet ~ Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 21

22 nm. II I alle tilfælde var det dog en meget lille andel af de målte partikler, som havde en diameter på over 100 nm. Data er desuden korrigeret for tab i den katalytiske stripper, hvor diffusionstabet kan forudsiges meget præcist som funktion af partikelstørrelse, hvilket er almen praksis. Temperatur for alle målinger blev målt til at være 21 ± 1 C, og den relative luftfugtighed (RH) blev målt til 46 ± 4 %. Begge parametre blev logget kontinuerligt gennem alle forsøg. Printer Patron nr. Patron Koncentration Baggrundsniv eau i lokale (antal/cm 3 ) Koncentration Printproces (antal/cm 3 ) Middeldia. Baggrunds niveau i lokale (nm) Middeldia. Printproce s (nm) L1 1 Original sort 760 ± ± ± 2 61 ± 2 L1 III 2 Refill sort ± ± ± 2 40 ± 2 L2 3 Original sort 886 ± ± ± 2 55 ± 2 L3 4 Original sort 875 ± ± ± 2 50 ± 2 L4 5 Original sort 763 ± ± ± 2 44 ± 2 L5 6 Original sort ± ± ± 2 47 ± 2 P1 7 Original sort 732 ± ± ± 2 59 ± 3 P1 8 Original farve 620 ± ± ± 3 58 ± 2 P1 9 Refill sort 551 ± ± ± 2 59 ± 3 P1 10 Refill farve 548 ± ± ± 4 58 ± 3 P2 11 Original sort 977 ± ± ± 2 56 ± 3 P3 12 Original sort 909 ± ± ± 2 57 ± 2 TABEL 7 OVERSIGT OVER PARTIKELANTALSKONCENTRATION I STØRRELSESINTERVALLET NM SAMT MIDDELDIAMETER ANGIVET PÅ BASIS AF HELE MÅLEOMRÅDET ( NM). ALLE DATA ER MÅLT MED NANOSCAN SMPS. USIKKERHEDER ER ANGIVET SOM ± EN STANDARDAFVIGELSE PÅ BASIS AF DE FORETAGNE SCAN. II Der er benyttet de otte første størrelseskanaler ud af i alt 13 størrelseskanaler på NanoScan SMPS III Der er for denne patron set bort fra et enkelt scan (ud af i alt seks scan), i hvilket der blev målt en koncentration på 0ver partikler/cm 3. Denne måling skyldes med meget stor sandsynlighed en artefakt omkring 10 nm genereret af den katalytiske stripper. Samtidig blev der på det pågældende tidspunkt ikke observeret nogen stigning i koncentration på DiSCmini en, med hvilken der blev foretaget parallelle målinger uden om den katalytiske stripper. En tilsvarende høj koncentration er ikke på noget andet tidspunkt observeret under nogen af de øvrige printjobs. 22 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

23 FIGUR 7 SØJLEDIAGRAM OVER FRIGIVELSE AF NANOMATERIALER VED 12 FORSKELLIGE PRINTPROCESSER. HHV. BAGGRUNDSNIVEAU OG FRIGIVELSE UNDER PRINTJOB ER VIST FOR HVER ENKELT MÅLING. PARTIKEL- ANTALSKONCENTRATION ER ANGIVET FOR STØRRELSESINTERVALLET ~ NM. I Bilag 4 er vist eksempler på opnåede størrelsesfordelinger med NanoScan SMPS. Jf. Figur 7 blev der ikke målt frigivelse af nanopartikler, som var over baggrundniveau i lokalet (inden for én standardafvigelse). Det bemærkes desuden, at koncentrationerne er meget lave og alle indenfor, hvad man vil forvente at se i et normalt kontormiljø, hvor det ikke er unormalt at se op mod partikler/cm 3. I Tabel 7 og Figur 7 er udelukkende vist data fra NanoScan SMPS, da dette instrument alene giver mulighed for at se på data <100 nm, hvilket ikke er muligt med CPC, jf. afsnit CPC-målingerne gav ikke anledning til signifikante udsving i antalskoncentration over tid, og som med NanoScan SMPS blev der ikke observeret nogen signifikant forskel på antalskoncentration hhv. før (baggrund) og under printjobs. CPC-data er derfor ikke vist i dette notat Genopfyldning af toner Ved det ene forsøg, der blev foretaget med genopfyldning af toner (uoriginal toner til L1), blev der, jf. afsnit 3.2.1, anvendt et helt nyt og ikke tidligere afprøvet målesetup med katalytisk stripper efterfulgt af DiSCmini. Det skal understreges, at hele processen omkring genopfyldning af toner er forbundet med stor usikkerhed, idet udrystning og genopfyldning er meget personafhængig, ligesom det er svært at holde en veldefineret afstand fra måleslange til det faktiske sted for genopfyldningsprocessen. Der blev samtidig tømt en helt ny tonerpatron, hvilket må give anledning til et worst case-scenarie for tømningsprocessen, idet det må forventes, at en tonerpatron normalt ikke genopfyldes, før den er tom. Desuden blev vinduet holdt lukket, der blev ikke anvendt støvsuger til at opsamle tonerpulveret, og der blev ikke rystet ud i en plasticpose, som foreslået i vejledningen fra forhandleren; alt sammen for at sikre at forsøgsforholdene var så kontrollerede som muligt, og for at sikre at der blev undersøgt worst case-scenarie for tømningsprocessen. Ved målingen i forbindelse med tømning af patronen, som varede i alt otte minutter, blev der med DiSCmini målt en meget høj koncentration på i gennemsnit omkring 10 6 partikler/cm 3 efterfulgt af en genopfyldningsfase, som varede tre minutter, og som gav anledning til en gennemsnitlig Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 23

24 antalskoncentration på omkring 10 5 partikler/cm 3. Disse værdier skal sammenlignes med et baggrundsniveau på ca partikler/cm 3, målt umiddelbart inden forsøget blev igangsat, og de målte værdier er behæftet med stor usikkerhed. Idet processen omkring genopfyldning er meget personafhængig, skal resultaterne fra denne måling højst ses som vejledende. Hertil kommer, at den partikeldiameter, der blev målt med DiSCmini ofte var helt nede omkring instrumentets nedre specifikationsgrænse på 10 nm. Omkring og under 10 nm kan der opstå artefakter ved brug af den katalytiske stripper (falske høje koncentrationer). Det skal i denne forbindelse samtidig understreges, at det ikke er trivielt at måle partikler omkring 10 nm, og særligt ikke når det kun er den faste partikelfraktion, der har interesse. Målingen kan indikere, at yderligere undersøgelser med flere gentagelser af lignende forsøg under kontrollerede og veldefinerede forsøgsbetingelser og med flere instrumenter potentielt kunne give mening. For at vurdere hvorvidt der frigives faste nanopartikler under genopfyldning af toner Skift og anden håndtering af printpatroner På baggrund af løbende NanoScan SMPS, DiSCmini- og CPC-partikelmålinger gav selve håndteringen af toner- og blækpatronerne ikke anledning til nogen målt partikelfrigivelse. Håndteringen af printerpatronerne forårsagede desuden ingen læk eller afsmitning af toner eller blæk på engangshandskerne målt visuelt med det blotte øje. Det skal her understreges, at selve kontaktfladen mellem printer og patron ikke blev berørt i håndteringsfasen. 4.3 Konklusion Der blev påvist nanopartikler i fire ud af de seks undersøgte tonerpatroner, og det kan ikke afvises, at der også findes nanopartikler i de resterende to tonerpatroner. I de analyserede blækpatroner blev der påvist nanopartiker i alle de undersøgte, originale blæktyper, og det kan ikke afvises, at der findes nanopartikler i de undersøgte, uoriginale blækpatroner. I modsætning til nogle tidligere studier, er der ved de i nærværende projekt gennemførte analyser, med det anvendte målesetup, ikke målt frigivelse af faste nanopartikler for de inkluderede laserprintere. For de inkluderede inkjet-printere er der ikke målt frigivelse af faste nanopartikler, ligesom der i forbindelse med litteratursøgningen ikke blev identificeret litteratur som indikerer, at der frigives nanopartikler fra inkjet-printere. Ved genopfyldning af én tonerpatron blev der målt en betydelig frigivelse af nanopartikler. 24 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

25 Referencer [1] Miljørapport [2] Gore, M. P. (2000). Stable compositions of nano-particulate unmodified pigments and insoluble colorants in aqueous microemulsions, and principle of stability and methods of formation thereof, Google Patents. [3] Nejad, F. M., S. Baghshahi, et al. (2011). "Advantages of Nano Pigments Over Micro Pigments in Obtaining Larger Spectra of Colours in CMYK System." Transactions of the Indian Ceramic Society 70(2): [4] Miljørapport [5] R. Pecora Journal of Nanoparticle Research 2(2), (2000) Dynamic Light Scattering Measurement of Nanometer Particles in Luquid [6] R.C. Murdock et al. Toxicol. Sci 101(2), (2008) [5] D.B. Warheit et al. Toxicology 230(1), (2007) [8] Fx Bin Zhao et al, Analysis of Soot Nanoparticles in a Laminar Premixed Ethylene Flame by Scanning Mobility Particle Sizer, Aerosol Science and Technology, Volume 37, Issue 8, 2003 [9] Fx Bin Zhao, A comparative study of nanoparticles in premixed flames by scanning mobility particle sizer, small angle neutron scattering, and transmission electron microscopy, Proceedings of the Combustion Institute, Volume 31, Issue 1, January 2007, Pages [10] Fx Constantinos Sioutas, Evaluation of the Measurement Performance of the Scanning Mobility Particle Sizer and Aerodynamic Particle Sizer, Aerosol Science and Technology, 30:1, 84-92, 1999 [11] Fx C. Van Gulijk, Measuring diesel soot with a scanning mobility particle sizer and an electrical low-pressure impactor: performance assessment with a model for fractal-like agglomerates, Journal of Aerosol Science, Volume 35, Issue 5, May 2004, Pages [12] Abdul-Khalek, I.S.; Kittelson, D.B. (1995). Society of Automotive Engineers, [13] [14] Swanson, J.; Kittelson, D. (2010). J. Aerosol Science, 41:12, [15] Zheng, Z. et al. (2011). J. Aerosol Science, 42, [16] Catalytic stripper anvendes fx allerede i TSI s relativt nye instrument til karakterisering af den faste partikelfraktion i udstødningsgas (Model 3975 NPET). TSI er ledende instrumentleverandør inden for partikelkarakterisering. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 25

26 [17] Morawska, L. etal. (2008) Particle Emission from Laser Printers. In Proceedings 11th International Conference on Indoor Air Quality and Climate Paper ID [18] Kagi, N. etal. (2007) Indoor air quality for chemical and ultrafine particle contaminants from printers. Building and Environment 42, Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

27 Bilag 1: Partikelstørrelse Sort blæk Figur: Intensitetsvægtet størrelsesfordeling for P1 original (A), P2 original (B) og P3 original (C). På de enkelte grafer ses størrelsesfordelingen opnået ved DLS-målinger for de enkelte prøver. Størrelsen, som ses, er en partikeldiameter, og størrelsesfordelingen er intensitetsvægtet, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes i størrelsesfordelingen med den intensitet, hvormed de spreder lyset. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 27

28 Bilag 2: Partikelstørrelse Farvet blæk Figur: Intensitetsvægtet størrelsesfordeling for P1 original cyan (A), P1 original magenta (B) og P1 original yellow (C). På de enkelte grafer ses størrelsesfordelingen opnået ved DLS-målinger for de enkelte prøver. Størrelsen, som ses, er en partikeldiameter, og størrelsesfordelingen er intensitetsvægtet, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes i størrelsesfordelingen med den intensitet, hvormed de spreder lyset. 28 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

29 Bilag 3: Partikelstørrelse - Toner Figur: Intensitetsvægtet størrelsesfordeling for L1 original (A), L1 uoriginal (B), L3 original (C) og L4 original (D). På de enkelte grafer ses størrelsesfordelingen opnået ved DLS-målinger for de enkelte prøver. Størrelsen, som ses, er en partikeldiameter, og størrelsesfordelingen er intensitetsvægtet, hvilket vil sige, at alle partikler vægtes i størrelsesfordelingen med den intensitet, hvormed de spreder lyset. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 29

30 Partikelkoncentration (#/cm 3 ) Partikelkoncentration (#/cm 3 ) Bilag 4: Frigivelse fra printproces A) L1 orginal sort tonerpatron Størrelsesfordeling ,5 15,4 20,5 27,4 36,5 48,7 64,9 86,6 115, ,4 273,8 365,2 Størrelse (nm) L1 baggrund L1 print B) P2 original sort blækpatron Størrelsesfordeling 11,5 15,4 20,5 27,4 36,5 48,7 64,9 86,6 115, ,4 273,8 365,2 Størrelse (nm) P2 baggrund P2 print Figur: A) Størrelsesfordeling for L1 med original sort tonerpatron. B) Størrelsesfordeling for P2 med original sort tonerpatron. De to figurer viser antalskoncentration (antal/cm 3 ) som funktion af partikelstørrelse, målt med NanoScan SMPS for den faste partikelfraktion (målt efter den katalytiske stripper). Data er opdelt i 13 størrelsesfraktioner og dækker størrelsesområdet ~ nm. Der ses ingen signifikant forskel på målingerne på hhv. baggrund og under printjob, jf. afsnit Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

31 Bilag 5: Testside sort Testside sort indeholdende tekst og udfyldte felter. Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere 31

32 Bilag 6: Testside farve Testside farve indeholdende tekst og udfyldte felter i de tre grundfarver: cyan, magenta og yellow (CMY). 32 Frigivelse af nanomaterialer fra blæk- og tonerpatroner til printere

Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys

Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 - del 1 Partikelemission fra levende lys Dato

Læs mere

Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys

Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Analyserapport nr. 636028 del 4 Partikelemission fra levende lys Dato 24.

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Måletekniske dage 2012. Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012. Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow

Måletekniske dage 2012. Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012. Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow Måletekniske dage 2012 Teknologisk Institut, Tåstrup 31 maj 2012 Medicotekniske målinger Sensorer, partikler og mikroflow Kai Dirscherl Dansk Fundamental Metrologi Matematiktorvet 307 2800 Kgs. Lyngby

Læs mere

Partikelfiltre og målinger

Partikelfiltre og målinger Partikelfiltre og målinger Lars K. Gram FORCE Technology Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af (stationære) emissioner til luften Disposition Formål med rapporten Principgodkendelse og kontrolværdi

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner

Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Kortlægning af migration af nikkel fra mobiltelefoner Jane Pors, Mette Damgaard og Inge Bondgaard Eurofins Danmark Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 101 2009 Miljøstyrelsen vil, når

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet?

Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Indledning Hvorfor er det nødvendigt at have standarder for sidekapacitet? Sidekapaciteten angiver det anslåede antal sider, der kan udskrives med en bestemt tonerpatron. Tidligere har producenterne af

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.

PRØVNINGSRAPPORT. Undersøgelse af vandprøver. Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11. PRØVNINGSRAPPORT Undersøgelse af vandprøver Udarbejdet for: Greve Vandværk Håndværkerbyen 1 2670 Greve Att.: Preben Fogd Jørgensen 2011.11.07 Center for Mikroteknologi og Overfladeanalyse, Teknologisk

Læs mere

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

Original Brother-farveblækpatron Testmetode til fastlæggelse af antallet af udskrevne sider baseret på standarden ISO/IEC24711

Original Brother-farveblækpatron Testmetode til fastlæggelse af antallet af udskrevne sider baseret på standarden ISO/IEC24711 Original Brother-farveblækpatron Testmetode til fastlæggelse af antallet af udskrevne sider baseret på standarden ISO/IEC24711 Indhold 1. Indledning 2. ISO/IEC-standarden, generelt 3. ISO/IEC24711-standarden,

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier

Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier Lys på vind og vand 2 LDV-måling for bestemmelse af vindhastighed og vandflow i nationale metrologilaboratorier Morten K. Rasmussen, Teknologisk Institut, sektion for Metrologi i Aarhus Intro Sporbare

Læs mere

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D

Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D Målemetoder til små P A R T I K L E R i V E J V A N D ved Per Bjerager, Skov & Landskab, KU-LIFE Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI Rørcenterdagene 8-9 juni 2011 Øvrige deltagere i projektet Partikeludskillere

Læs mere

Hvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer?

Hvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer? Hvordan regulerer EU anvendelsen af nanomaterialer? Sandi Muncrief, Miljøstyrelsen samun@mst.dk Eksisterende EU-regulering som omhandler nanomaterialer - Biocidforordningen (528/2012) (66) Der hersker

Læs mere

Validering af sensor til brug for kontrol af emissioner af partikler fra skibe. Projektbeskrivelse

Validering af sensor til brug for kontrol af emissioner af partikler fra skibe. Projektbeskrivelse Validering af sensor til brug for kontrol af emissioner af partikler fra skibe Projektbeskrivelse Udarbejdet af: Jacob Mønster og Karsten Fuglsang 30. september 2014 Indhold 1 INDLEDNING... 3 2 BAGGRUND...

Læs mere

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S

Rapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S

Læs mere

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad

Teknologier og udfordringer. Claus Melvad Måling af vandindhold Teknologier og udfordringer Claus Melvad Indhold Tre definitioner af vandindhold Oversigt over 14 målemetoder Vurdering af begrænsninger, usikkerheder og fejlbidrag Plan for fremtidigt

Læs mere

Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser

Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Teknisk fremstillede nanomaterialer! Kravene fra

Læs mere

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I

KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I KRITERIER FOR TILFREDSSTILLENDE PRÆSTATION I PRÆSTATIONSPRØVNING - SAMMENLIGNING MELLEM BKG. 866 OG FORSLAG TIL REVIDERET BEKENDTGØRELSE 1 Baggrund Ved høring af revideret bekendtgørelse om analysekvalitet

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut

Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut Partikelkarakterisering, størrelse, ladning og overfladegenskaber Maria Kristjansson, Fødevareteknologi, Teknologisk Institut InSpireFood 18. juni 2014 arrangement omkring Pulver og Partikler Partikelkarakterisering

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Vejledning til farvekvalitet

Vejledning til farvekvalitet Side 1 af 6 Vejledning til farvekvalitet Vejledningen til farvekvalitet beskriver, hvordan printeren kan bruges til at justere og tilpasse farveoutput. Menuen Kvalitet Menupunkt Udskriftstilstand Farve

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et

Læs mere

Indhold FORORD 2 1 KORTLÆGNING 3 1.1 FORMÅL 3 1.2 FREMGANGSMÅDE 3 2 ANALYSEMETODER 4 3 RESULTATER 5

Indhold FORORD 2 1 KORTLÆGNING 3 1.1 FORMÅL 3 1.2 FREMGANGSMÅDE 3 2 ANALYSEMETODER 4 3 RESULTATER 5 Indhold FORORD 2 1 KORTLÆGNING 3 1.1 FORMÅL 3 1.2 FREMGANGSMÅDE 3 2 ANALYSEMETODER 4 3 RESULTATER 5 Forord Der er i flere tilfælde konstateret allergiske reaktioner som følge af hudkontakt med mobiltelefoner

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder

Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN/ISO metoder Farvetal Opdatering af rapport (2004) By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af

Læs mere

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine

Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine Som konservator er man meget optaget af at mindske eksponering af museumsgenstande og interiør til partikelforurening, fordi især de meget fine partikler er meget tilsmudsende, og er svære at fjerne igen.

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

Notat om indikative partikelma linger

Notat om indikative partikelma linger Notat om indikative partikelma linger Jan Holst Jensen, Charlottenlund, 2014-08-28 Private indikative partikelmålinger udført ved hjælp af en kommercielt let tilgængelig partikeltæller. 1 (8) Notat om

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.

Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Preben Fogd Jørgensen, Greve Vandværk A.m.b.a., Håndværkerbyen

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L

cc: Til: Fra: Ulla Lund Dato: 1. marts QA: Emne: Naturstyrelsen om krav Returskyllevand Vandkvalitetskravv Bassinvand Turbiditet NVOC 0,2 FNU 4 mg C/L Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Naturstyrelsen cc: Fra: Dato: Ulla Lund. marts 0 QA: Emne: Genanvendelse aff fra svømmebadee forslag til til analysekvalitet I

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag

Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag Prøvningsrapport Rekvirent: DR, TV-Byen, Kontant 12. oktober 2005 Att.: Lau Rabjerg-Eriksen 1157434 2860 Søborg TE/-/hbs Side 1 af 4 2 bilag Prøvning og vurdering af Filter Queen Majestic Resumé Teknologisk

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Secma Blærescanner betjeningsvejledning

Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner betjeningsvejledning Secma Blærescanner måler urinblærens volume ved hjælp af ultralyd. Secma Blærescanner kan måle volumen ved hjælp af 4 metoder benævnt tool4vol. Anvendelsen af en

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.: 2010-20-64-00239 BAGGRUND Photoinitiatorer bruges i UV-hærdende

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Testsignaler til kontrol af en målekæde

Testsignaler til kontrol af en målekæde 20. marts 2007 RL 12/07 OFC/THP/CB/lm MILJØSTYRELSENS Testsignaler til kontrol af en målekæde Resumé Der er udarbejdet testsignaler, som gør det muligt at kontrollere en samlet målekæde. Testsignalerne,

Læs mere

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]?

Spm. 1.: Hvis den totale koncentration af monomer betegnes med CT hvad er så sammenhængen mellem CT, [D] og [M]? DNA-smeltetemperaturbestemmelse KemiF2-2008 DNA-smeltetemperaturbestemmelse Introduktion Oligonucleotider er ofte benyttet til at holde nanopartikler sammen med hinanden. Den ene enkeltstreng er kovalent

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø Juli 2011 Udarbejdet af: Jesper Jørgensen kemiingeniør, MEM Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Konditionering af sandfilter. Technology Outlook

Konditionering af sandfilter. Technology Outlook Konditionering af sandfilter Technology Outlook Udarbejdet af: Morten Møller Klausen, Projektleder, DHI Peter Vittrup Christensen, Kvalitetsansvarlig, DHI 1. oktober 1 Denne rapport er udarbejdet under

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Affaldsanalyse Aarhus Midtby

Affaldsanalyse Aarhus Midtby Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 10 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Affaldsanalyse Aarhus Midtby Januar 2014 Teknologisk Institut Kathe Tønning

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Grafisk Tekniker Digitalprint

Grafisk Tekniker Digitalprint Grafisk Tekniker Digitalprint Print på Flatbed Versa UV LEF-12 med CMYK-farver, hvid dækfarve og lak Print på Flatbed UV LEF-12 På en Flatbed-printer har man mulighed for at printe på mange forskellige

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella i svinekød håndteret i en gros J. nr.: 2010-20-64-00220 BAGGRUND OG FORMÅL CKL projekter fra 2002 og 2006 viser, at forekomsten af Salmonella i hele svinekødstykker

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod

BRUGERMANUAL. ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod BRUGERMANUAL ELEKTRONISK HYDROGEN LÆKAGEDETEKTOR Cod. 11132320 GENERAL INFORMATION Tak for dit køb denne Hydrogen (brint) gas lækage detektor (H2). Læs brugsanvisningen før ibrugtagning for at sikker korrekt

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual

Golf Laser Afstandsmåler MAX 400. Brugermanual Golf Laser Afstandsmåler MAX 400 Brugermanual Læs venligst manualen grundigt igennem før afstandsmåleren tages i brug og gem manualen til fremtidig brug. 1. INTRODUKTION Golf Laser Afstandsmåler er en

Læs mere

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer:

Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: Vejledning Arbejdsmiljømæssig korrekt placering af Hewlett Packard printer: HP Color LaserJet 8500 DN Udarbejdet af Teknologisk Institut, Miljø for Hewlett Packard på baggrund af Teknologisk Instituts

Læs mere

Brugervejledning Alkometer SD-400

Brugervejledning Alkometer SD-400 Brugervejledning Alkometer SD-400 1 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Oversigt 3 2.1 Start instrumentet... 3 2.2 Afbryd instrumentet... 4 2.3 Engangs-mundstykke... 4 2.4 Test porten... 4 2.5 Beskyttelsesetui

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere