04/14. side 13. Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "04/14. side 13. Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål"

Transkript

1 04/14 side 13 DFK KONFERENCE: Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål Torsdag den 27. november 2014 Hotel Storebælt, Nyborg

2 indhold 03 I 08 I 13 I 16 I 20 I 23 I 27 I 29 I 30 I 32 I 04/14 ISO 9001:2015 Fortsat gennemgang afsnit 6, 7 og 8. (artikel 3 af 4 vedr. ISO 9001:2015) Af Bent Møller / Chefkonsulent, IRCA-registreret Lead Auditor / FORCE Technology Mål med mening: Statistisk kvalitetsudvikling med seriediagrammer Af Overlæge Jacob Anhøj, Diagnostisk Center, Rigshospitalet DFK konference 27. november 2014 Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål Afholdes på hotel Storebælt, Nyborg Six Sigma på højtryk Af Nikolaj Gade, Hans Jensen og Thomas Kjærgaard, Grundfos A/S Rose Technology A/S har fundet opskriften på kvalitet Interview med administrerende direktør Bjørn Michael Rydder, Rose Technology A/S. Af Lise Gervig Pedersen, Bureau Veritas Certification Hvordan bliver 3. parts audit værdiskabende? Af QHSE Manager Thomas Wilken-Breinberg Optimer optimeringsindsatsen af salg- og marketingkonsulent Jørn Jensen, Bureau Veritas Certification DFK konference i februar 2015 Tema: Ny ISO 9001 og nye muligheder Afholdes i Odense Congress Center Siden sidst Oversigt over leverandører, Velkommen til vore nye medlemmer, Søger du en kvalitetsmedarbejder?, Medlemmer søger nye udfordringer Bagsiden Beskrivelse af konference den 27. november 2014: Mål det rigtige og skab resultater - effektive og udviklende kvalitetsmål. Afholdes på hotel Storebælt, Nyborg ISO 9001:2015 Fortsat gennemgang ISO 9001:2015 Fortsat gennemgang afsnit 6, 7 og 8. Nu er ISO 9001:2015 udgivet som Draft International Standard ISO / DIS 9001:2014, og den er i offentlig kommentering i perioden 10. juli til 10. oktober Af Bent Møller / Chefkonsulent, IRCA-registreret Lead Auditor / FORCE Technology, medlem af DS standardiseringsudvalg S216 og udpeget som teknisk ekspert I ISO TC 176 SC2 WG 24 ISO 9001:2015 I denne artikel fortsætter gennemgangen af standardens afsnit punkt for punkt med speciel fokus på nye og ændrede krav. I denne artikel gennemgås afsnit 6, 7 og 8. Læs de forgående artikler i Magasinet Kvalitet og Strukturen i standarden følger den besluttede fællesstruktur for alle ledelsessystem-standarder og er som følger: 1. Omfang 2. Normative referencer 3. Termer og definitioner 4. Virksomhedens rammer 5. Lederskab 6. Planlægning af kvalitetsledelsessystemet 7. Støtteaktiviteter 8. Drift 9. Præstationsevaluering 10. Forbedring 6 Planlægning af kvalitetsledelsessystemet Handlinger til at adressere risiko og muligheder Risiko-baseret tænkning er en af hjørnestene i revisionen af standarden. Den risiko baserede tænkning skal sikre, at de forventede resultater opnås, og der ikke opstår uønskede hændelser samt skabe tillid til at virksomheden kan levere de tilsigtede resultater. Identificeres mulige uønskede hændelser, skal der etableres processer til at forebygge, reducere eller fjerne effekten af uønskede hændelser. Sandsynlighed for hændelse Eksempel på risiko matrix Stor Mellem Lille Virksomheden skal planlægge handlinger til at håndtere de identificerede risici og muligheder afhængig af effekt og konsekvens af hændelsen. Der er ikke krav til en formel risikostyring og etablering af et risikoledelsessystem, men den risiko-baserede tænkning, der skal indføres i virksomheden, er afhængig af produktets / ydelsens kompleksitet og konsekvens ved eventuelle uønskede hændelser. Risici og muligheder skal håndteres i forhold til formålet med kvalitetsledelsessystemet, hvilket er at sikre overensstemmelse med kundekrav, myndighedskrav og skabe en god kundetilfredshed. Der skal ses på forhold omkring organisationens rammer, de relevante interessenter og det omfang, der er defineret for ledelsessystemet. Der er ikke krav til etablering af et formelt risikoledelsessystem. Lille Mellem Stor Indflydelse på produkt / ydelse (konsekvens) Stor risiko, iværksæt handling Mellem risiko, overvåg og om muligt iværksæt handling Lille risiko, ingen umiddelbar handling nødvendig 2 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 3

3 ISO 9001:2015 Fortsat gennemgang Kvalitetsmål og planlægning for at opnå dem Virksomheden skal etablere mål for relevante funktioner, på relevante niveauer og for relevante processer, og der skal opretholdes dokumenteret information med hensyn til etablerede mål. De etablerede mål skal være fulgt op i aktuelle handleplaner, der specifikt angiver: Hvad skal gøres Hvilke ressourcer skal anvendes Hvem er ansvarlig Hvornår det skal gøres Hvordan resultatet skal evalueres Planlægning af ændringer Når virksomheden beslutter, at der skal ske ændringer i det etablerede ledelsessystem, skal dette gennemføres planlagt og systematisk. Integriteten af det etablerede system skal opretholdes under ændringernes gennemførelse skal overvejes. 7 Støtteaktiviteter 7.1 Ressourcer Generelt Virksomheden skal beslutte og frembringe de ressourcer, der er nødvendige for at etablere, vedligeholde og løbende forbedre ledelsessystemet, herunder behov for interne og eksterne ressourcer. Mennesker Sikre at der er de nødvendige medarbejdere til at efterleve kundekrav, lov- og myndighedskrav. Infrastruktur Sikre at der er infrastruktur til rådighed til at sikre driften og overensstemmelse med produkt og ydelse. Procesmiljø Sikre at der er et procesmiljø til rådighed og vedligeholdt til at sikre driften og overensstemmelse med produkt og ydelse. Overvågnings- og måleressourcer Hvor overvågning og måling er brugt som bevis for overensstemmelse med specificerede krav, skal virksomheden beslutte, hvilke ressourcer der er nødvendige for at sikre gyldige og pålidelige overvågnings- og måleresultater. Der skal opretholdes passende dokumenteret information, som bevis for egnethed af anvendt overvågning og måling. Hvis der er krav til overvågning og måling, skal der gennemføres verifikation eller kalibrering med sporbarhed til anerkendte standarder. mini CV: Bent Møller Chefkonsulent, FORCE Technology Ledende auditor, FORCE Certification IRCA Certificeret QMS Lead Auditor QMS Uddannet Diplom Ingeniør, Bygge- Anlæg TQM i administration og ledelse Arbejdet med kvalitetsledelse og audit i mere end 30 år i produktions- og servicevirksomheder. Medlem af det Danske Standardiseringsudvalg S216 Kvalitetsledelse Udpeget teknisk ekspert ISO TC 176 SC2 WG24 i forbindelse med revision af ISO 9001 Tidligere udpeget teknisk ekspert ISO TC 176 SC3 WG16 i forbindelse med revision af ISO Auditering af ledelsessystemer Vejledning Organisatorisk viden (nyt krav) Virksomheden skal beslutte behov for viden, der er nødvendig for drift af virksomhedens processer og for at opnå overensstemmelse med krav. Viden skal også vedligeholdes og sikres tilgængelig, når der er behov. 7.2 Kompetence Virksomheden skal beslutte nødvendige kompetencer, sikre at medarbejdere er kompetente, iværksætte handlinger til at sikre nødvendige kompetencer samt opretholde dokumentation som bevis for den opnåede kompetence. 7.3 Bevidsthed Bevidsthed har fået sit helt eget punkt i standarden, og medarbejdere skal være bevidste om kvalitetspolitik, mål og deres bidrag til at sikre overensstemmelse herunder fordele ved forbedring af præstationen samt konsekvenser af ikke at være i overensstemmelse med ledelsessystemets krav. 7.4 Kommunikation Der skal besluttes, hvilken information der er relevant at kommunikere internt og eksternt. Hvem, hvad, hvordan og hvornår. 7.5 Dokumenteret information Der er større ændringer omkring kravene til den dokumentation, der skal være i et ledelsessystem. Det betyder dog ikke, at alle virksomheder skal lave helt ny kvalitetsledelsessystem-dokumentation. I mange tilfælde vil store dele af den eksisterende dokumentation være nødvendig for at kunne styre virksomhedens processer og dokumentere resultaterne. Det er op til virksomheden selv at ændre / tilpasse det eksisterende system baseret på interessenters relevante krav, det besluttede omfang af ledelsessystemet og de risici og muligheder, der er identificeret under punkt 6.1. Der er ikke krav til en kvalitetshåndbog, og der er ikke krav til specifikke dokumenterede procedurer. Der skal etableres den dokumenterede information, der kræves i standarden, samt det virksomheden beslutter nødvendigt for effektivt at kunne sikre effektiviteten af ledelsessystemet. Generelt Udarbejdelse og opdatering Styring af ændringer (Se også anneks A.6 og A.7) 8 Drift Kravene i afsnit 8 er omskrevet. I mange tilfælde bliver kravene udtrykt mere klart, og der er konsekvent anvendt processer og PDCA. 8.1 Operationel planlægning Planlægge, implementere og styre de kvalitetsledelses-processer (defineret i 4.4), der er behov for, for at opfylde krav til levering af produkt og ydelse samt implementere de handlinger. der er besluttet under risiko og muligheder (6.1). Resultatet af denne planlægning skal bruges af organisationen i de videre aktiviteter. Ved eventuelle planlagte eller uplanlagte ændringer skal konsekvenser evalueres og nødvendige handlinger iværksættes til at modgå uønskede resultater. 8.2 Fastlæggelse af krav til produkt og ydelse Kundekommunikation Gennemgang af krav knyttet til produkt og ydelser Gennemgang af kundekrav 8.3 Udvikling og konstruktion af produkt og ydelse Generelt Hvis ikke detaljerede krav til organisationens produkter og ydelser er etablerede enten af kunderne eller andre relevante parter, således de er tilstrækkeligt definerede for produktion eller levering af ydelsen, da skal organisationen etablere og implementere en udviklings- og konstruktionsproces. Definitionen af udvikling og konstruktion er ændret: Sæt af processer der transformerer krav til et objekt til mere detaljerede krav. Dette medfører, at der muligvis vil være flere organisationer, der bliver omfattet at krav til udvikling og konstruktion. 4 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 5

4 ISO 9001:2015 Fortsat gennemgang Udviklings- og konstruktionsplanlægning Stadier i udviklingen og konstruktions-processen skal defineres, herunder krav til: Type, tidsforbrug, kompleksitet Specifikke processtadier, herunder krav til design gennemgange Designverifikation og -validering Ansvar og beføjelser Styring af grænseflader mellem forskellige deltagere i udviklingsprocessen Involvering af kunde eller andre relevante kundegrupper Nødvendig dokumentation til at bekræfte, at krav til udvikling og konstruktion er opfyldt Udviklings- og konstruktionsinput Der skal tages beslutning i forhold til: Krav til produkt / ydelse, herunder funktions- og ydelseskrav Lov- og myndighedskrav Frivillige krav standarder og normer der skal følges Interne og eksterne ressourcer Konsekvens af fejl Niveau for styring der er forventet af kunden eller andre relevante interessenter Udviklings- og konstruktionsstyring styringer, der etableres, skal sikre at: Resultatet opnås, og aktiviteter er klart definerede Gennemgange gennemføres som planlagt Verifikation og valideringer bliver gennemført, og produktet opfylder krav Udviklings- og konstruktionsoutput Organisationen skal sikre, at udviklings- og konstruktionsresultatet opfylder krav og kan bruges som grundlag for produkt- og servicelevering, og der skal opretholdes dokumenteret information. Udviklings- og konstruktionsændringer Ændringer skal identificeres, gennemgås og styres for at sikre, at ændringerne ikke har negativ indflydelse på produkt og eller ydelse. 8.4 Styring af eksternt leverede produkter og ydelser Generelt Organisationen skal sikre, at eksternt leverede produkter og ydelser opfylder organisationens specificerede krav. Med ekstern leverance forstås alt, der kommer fra leverandører uden for organisationens definerede omfang. Type og omfang af styring af ekstern leverandør Der skal iværksættes nødvendig styring for at sikre opfyldelse af krav til proces, produkt og ydelser, således at organisationen konsekvent kan opfylde kunders krav. Information til ekstern leverandør Information til leverandører skal indeholde specifikke krav til: Produkt og ydelse Godkendelse og frigivelse Personalets kompetencer Sammenhæng med organisationens ledelsessystem Styring og overvågning der kræves Verifikationsaktiviteter der skal gennemføres 8.5 Produktion og levering af ydelser Der er ikke meget ændret i dette afsnit. Hovedoverskrifterne er: Styring af produktion og frembringelse af ydelser Identifikation og sporbarhed Emner tilhørende kunder og leverandører Beskyttelse Aktiviteter efter levering Styring af ændringer 8.6 Frigivelse af produkter og ydelser Bevis for overensstemmelse skal opretholdes. Sporbarhed til personer der er godkendt til at frigive produkt og ydelse. 8.7 Styring af afvigende proces-output, produkter og ydelser Der er i afsnittet ikke væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende standard, bortset fra at der ikke er krav om en dokumenteret procedure, men at der skal opretholdes dokumenteret information over gennemførte handlinger. Punktet dækker specifikt for afvigende forhold vedrørende procesresultater, produkter og ydelser, der ikke lever op til kundens specificerede krav. I afsnit 10 behandles generelle afvigende forhold i relation til ledelsessystemet og kunde-tilbagemelding. De resterende 2 afsnit i standarden gennemgås i næste artikel i Magasinet Kvalitet IIII Nye værktøjer til din udvikling Kvalitet, miljø, arbejdsmiljø og fødevaresikkerhed Nogle gange er det blot små finjusteringer, der skal til. Andre gange er der brug for et større serviceeftersyn. Og nogle gange er der brug for helt ny inspiration. Hvis du vil sætte fuld fart på din udvikling, er Bureau Veritas kurser og netværk et godt sted at starte. Skru din egen uddannelse sammen på Bureau Veritas Denmark Tlf Oldenborggade 1B DK-7000 Fredericia Vesterbrogade 149 DK-1620 København V Birkemosevej 7 DK-6000 Kolding Vestkraftgade 1 DK-6700 Esbjerg Early Birdy - rabat til de hurtige Spar kr ,- ekskl. moms på dit Lead Auditor-kursus ved tilmelding senest 31. december magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 7

5 Mål med mening: Statistisk kvalitetsudvikling med seriediagrammer Mål med mening: Statistisk Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål få mere at vide På næste DFK konference Torsdag den 27. november 2014 kvalitetsudvikling med seriediagrammer Figur 1 Seriediagrammet viser forekomsten af hospitalsdødsfald efter kirurgi på et dansk sygehus og indeholder i alt 24 datapunkter. Medianen er 5,5. Den længste serie af datapunkter på samme side af medianen er 5 (punkt 13-17), og kurven krydser medianen 12 gange. Ifølge tabel 1 er den øvre grænse for længste serie 8 og nedre grænse for antal kryds 8. Diagrammet viser således kun tilfældig variation. AF Overlæge Jacob Anhøj / Diagnostisk Center / Rigshospitalet Seriediagrammet er et nyttigt og enkelt redskab til at studere udviklingen af kvalitet over tid og til at afgøre, om den proces, man studerer, indeholder andet end blot tilfældig variation. Se fig. 1, 2 og 3 side 9. Seriediagrammet er det klassiske kontroldiagrams oversete fætter, men stiller, i modsætning til kontroldiagrammet, ingen krav om datas normalfordeling. Seriediagrammet kan konstrueres med enkle redskaber som papir og blyant og analysen kræver ingen statistiske kundskaber ud over, dem der gives i folkeskolens matematikundervisning. Seriediagrammets anatomi og fysiologi Seriediagrammet er et kurvediagram med indikatorværdien på y-aksen og tiden eller rækkefølgen på x-aksen (Figur 1). Midt i diagrammet markerer en vandret linje medianen, som deler datapunkterne, så halvdelen ligger over medianen og halvdelen ligger under. Hvert datapunkt repræsenterer indikatorværdien i en enkelt stikprøve. Hvis den proces, man studerer, kun udviser tilfældig variation, vil datapunkterne fordele sig tilfældigt omkring medianen. Ved tilfældigt forstås, at man aldrig på forhånd kan vide, på hvilken side af medianen det næste punkt vil falde, men at sandsynligheden for begge udfald er lige stor, 50 %, og at datapunkterne er indbyrdes uafhængige, dvs. at placeringen af ét datapunkt ikke påvirker placeringen af det næste datapunkt. Hvis processen på et tidspunkt begynder at ændre sig, så niveauet stiger eller falder betydeligt, ændres disse forudsætninger, og der opstår særlige mønstre i datapunkternes fordeling. Disse mønstre kalder vi signaler. Figur 2 Seriediagrammet viser det månedlige antal uventede hjertestop på et dansk sygehus. Diagrammet indeholder i alt 24 datapunkter, hvoraf 4 ligger på medianen. Antallet af brugbare observationer er altså 20, som benyttes til beregning eller tabelopslag af grænseværdier for længste serie og antal kryds. Den længste serie er 5 (punkt 6-11 og 12-17), idet punkterne 10 og 14 ligger på medianen og derfor ikke tæller med. Ligeledes består den første serie kun at ét punkt (punkt 2) og den anden serie af 2 punkter (4, 5), idet punkterne 1 og 3 ligger på medianen. Diagrammet viser tilfældig variation. Figur 3 Seriediagrammet viser, hvor mange procent af indlæggelsesdøgnene på en stor medicinsk afdeling, hvor patienterne fik målt vitalværdier korrekt efter indførslen af en ny vejledning. Den længste serie er længere end forventet og antallet af kryds er for lavere end forventet. Diagrammet viser således ikke-tilfældig variation i den rigtige retning og blev af afdelingen opfattet som bevis på tilfredsstillende implementering og fastholdelse af de nye retningslinjer. 8 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 9

6 Mål med mening: Statistisk kvalitetsudvikling med seriediagrammer Signaler om ikke-tilfældig variation I teorien kan man opfinde mange signaler til identifikation af ikke-tilfældig variation. Men i praksis har særligt to signaler vist sig anvendelige: Skiftsignal: Der optræder usædvanlig lange serier af datapunkter på samme side af medianen. Krydssignal: Kurven krydser medianen usædvanlig få gange. De to signaler udtrykker to sider af samme sag, nemlig at processen bevæger sig væk fra medianen, og ofte vil man se dem sammen. Men tilstedeværelsen af blot det ene signal er diagnostisk for ikke-tilfældig variation. Grænsen for hvor mange datapunkter, der skal til et skiftsignal, eller hvor få kryds, der skal til et krydssignal, afhænger af det totale antal datapunkter i diagrammet og kan beregnes eller slås op i Tabel 1. Seriediagrammet i Figur 1 på side 9 viser tilfældig variation. Datapunkter, som falder direkte på medianen, indgår ikke i analysen. De hverken bryder eller bidrager til en serie. Datapunkter, som ikke falder på medianen kaldes brugbare observationer, og det er antallet af disse, som benyttes ved beregning af grænseværdierne eller opslag i tabellen. Medianen bør beregnes, så snart man har nok datapunkter, som kun udviser tilfældig variation. I praksis bør man have mindst 12, helst 20 eller flere, datapunkter til at fastlægge medianen. Medianen bør genberegnes, hvis processen ændrer sig. Figur 2 på side 9 viser et eksempel på analyse af et seriediagram, hvor flere datapunkter falder på medianen. antal datapunkter som ikke FaldeR på MediaNeN øvre grænse FOR længste serie NedRe grænse FOR antal KRyds Hent hele tabellen 4 og det fulde kompendium på medlemsservice/magsinet-kvalitet Tabel 19 1: Grænseværdier for længste serie 7og antal kryds i seriediagrammer 6 Ikke-tilfældig variation findes, hvis den længste serie er længere end grænseværdien eller hvis antallet af kryds 20 er lavere end grænseværdien. Formlerne 7 til beregning af grænseværdierne 6med regneark er angivet i teksten I Figur 22 3 på side 9 er begge signaler 7 i aktion Dvs. at det vil 7være udsædvanligt at 23 i et lokalt forbedringsprojekt 8 om finde flere end 7 7 plat eller krone i række- implementering af nye retningslinjer for følge, hvis vi kaster en mønt 12 gange observation af indlagte patienter på en Kaster vi mønten 23 gange, er grænsen 8. medicinsk 25 afdeling. 8 Den øvre grænse 8 for længste serie i en 26 8 tilfældig proces 8 kan beregnes i et regneark Skiftsignalet 27 8 med formlen 9 Skiftsignalet 28 bygger på theory 8of long =ROUND(LOG(n;2))+3. 9 runs [4]. En serie (run) er en række af ens elementer i en sekvens. Krydssignalet Krydssignalet bygger på den teoretiske Det 31 kan fx være plat og krone, 8plus og fordeling af antallet 11 af kryds i en tilfældig minus, 32 mænd og kvinder eller 8data- sekvens [5], 11 dvs. antallet af gange se- punkter 33 over og under medianen. 8 kvensen skifter Plat og krone-eksemplet 12 ovenfor indeholder 5 kryds. Antallet af mulige kryds Kaster man fx en mønt 12 gange kunne udfaldet være dette: PKKKPKPPKKKK. i en sekvens ligger mellem 0 og n-1 og Der er i alt 6 serier, og den længste serie følger en binomialfordeling. er 37 på 4 elementer Ifølge 38 teorien er den forventede 8 længste Det betyder, at 14grænseværdier for det serie 39 lig med log2(n), hvor n er 8 antallet forventede antal 14 kryds kan beregnes eller slås op i en af 40 brugbare observationer tabel over binomialfordelingens kumulerede sandsynligheder I eksemplet med 12 kast med en mønt forventer 42 vi altså, at den længste 8 serie er Til vores formål, 15 at identificere ændringer log2(12) 43 = 4 (efter afrunding 8til nærmeste i processers 16niveau, er vi interessere- 44heltal). 8 de i den nedre 16grænse Den nedre grænse 17 for antal kryds i en Den længste serie har i praksis naturligvis ikke altid præcis den forventede ark med formlen tilfældig proces kan beregnes i et regne længde. Det kan vises, at spredningen er =CRITBINOM(n-1;0,5;0,05). uafhængigt 48 af antallet af elementer, 9 og at Med 12 datapunkter 18 er grænseværdien det 49omtrentlige 95 % prædiktionsinterval 9 3. Det vil således 18 være usædvanligt at 50er log2(n) +/ finde færre end 193 kryds i et seriediagram 51 9 med 12 datapunkter Andre signaler Foruden skift- og krydssignalet bør man også foretage en visuel (og subjektiv) vurdering seriediagrammet for andre tegn på ikke-tilfældig variation. Det kan fx være cykliske mønstre pga. sæson- eller døgnvariation eller oplagt afvigende enkeltmålinger. Man skal dog være forsigtig med at dømme en enkeltmåling ude, blot fordi den er den højeste eller laveste i et datasæt. En afvigende enkeltmåling er normalt en, som alle vil undre sig over. Et hyppigt anbefalet og meget brugt signal for ikke-tilfældig variation er trendsignalet. En trend er en udsædvanlig lang serie af målinger, der stiger eller falder. Trendsignalet er udviklet til at opdage små vedvarende skred (afdrift) i målingerne. I praksis har trendsignalet dog vist sig uegnet til formålet. Det tilføjer sjældent andet end falske alarmer til analysen og kan ikke anbefales [6]. Seriediagrammets sensitivitet og specificitet Som ved alle statistiske test er der risiko for, at seriediagrammet signalerer, selvom der reelt ingen forandringer er sket, eller omvendt ikke signalerer, selvom der er sket forandringer i processen. Risikoen for falske signaler (type 1-fejl) ligger for skift- og krydssignalet med de foreslåede grænseværdier omkring 5 %. Kombinerer man de to test, stiger risikoen for falske signaler en smule til gengæld for en højere følsomhed. MINI CV: Overlæge Jacob Anhøj, Diagnostisk Center, Rigshospitalet Jeg blev læge i 1992 og deltog de første 9 år i udviklingen af flere kliniske forskningsdatabaser. I medicinfirmaet AstraZeneca som lægefaglig rådgiver med opgaver inden for klinisk forskning samt udvikling og implementering af sundheds-it til patientinvolvering Fra slutningen af 2004 har jeg arbejdet med patientsikkerhed og kvalitetsudvikling først ni år ved Dansk Selskab for Patientsikkerhed og siden august 2013 på Rigshospitalet. Min hovedinteresse er anvendelse af statistiske metoder til kvalitetsudvikling. Til hverdag underviser og vejleder jeg læger og andre sundhedsarbejdere i kvalitetsudvikling, og jeg deltager i udvikling af kvalitetsindikatorer og systemer til kvalitetsovervågning og -forbedring. Hvis der derimod sker forandringer i processen, vil seriediagrammet på et eller andet tidspunkt signalere. Spørgsmålet er blot, hvor længe man skal vente på signalet (type 2-fejl). Det afhænger naturligvis af, hvor stor forandringen (signalet) er i forhold til den tilfældige variation, som også findes i processen (støjen). Med simulationsstudier kan man vise, at hvis forandringen er af en størrelse, der svarer til 1,5 standardafvigelse på den tilfældige variation, vil seriediagrammet med stor sikkerhed (> 90 %) signalere før der er gået 20 datapunkter. Er forandringen 2 standardafvigelser, vil seriediagrammet med stor sikkerhed signalere allerede inden, der er gået 10 datapunkter [7]. Det er vigtigt at understrege, at et seriediagram uden signaler aldrig kan bruges som bevis på, at der ingen ændring er sket i den undersøgte proces. Viser seriediagrammet alene tilfældig variation, kan man blot konkludere, at eventuelle forandringer i processen enten ikke er store nok eller har varet længe nok til at kunne påvises sikkert. Konklusion Seriediagrammet er et enkelt og nyttigt redskab til at påvise ikke-tilfældig variation indikatormålinger over tid. Ikke-tilfældig variation kan være tegn på ønskede forbedringer eller uønskede forværringer og findes, hvis den længste serie er længere end grænseværdien eller hvis antallet af kryds er lavere end grænseværdien. Grænseværdierne kan slås op i en tabel eller beregnes i et regneark. IIII Referencer 1. Jacob Anhøj, Brian Bjørn: Statistisk kvalitetsstyring i sundhedsvæsenet; Ugeskrift for Læger, 2009;171(21): Carey RG. How Do You Know That Your Care Is Improving? Part I: Basic Concepts in Statistical Thinking. J Ambulatory Care Manage 2002;25(1): perla RJ, Provost LP, Murray SK. The run chart: a simple analytical tool for learning from variation in healthcare processes. BMJ Qual Saf 2011;20(1): Schilling MF. The Surprising Predictability of Long Runs. Mathematics Magazine, 2012;85(2): Chen Z. A note on the runs test. Model Assisted Statistics and Applications. 2010;5(2): Davis RB, Woodall WH. Performance of the Control Chart Trend Rule Under Linear Shift. Journal of Quality Technology 1988;20(4): Jacob Anhøj, Anne Vingaard Olesen. Run charts revisited: A simulation study of run chart rules for detection of non-random variation in health care processes. Under udgivelse 10 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 11

7 DFK KONFERENCE: Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål Torsdag den 27. november 2014 Hotel Storebælt, Nyborg UDSTILLERE: "A 50 % reduction in people required to manage process and procedure documentation" Using QualiWare's technology, literally thousands of customers from private as well as public sectors have reported improvements like the outcome above. Contact us for an informal meeting and presentation of our products and solutions and see if we can help you get a business outcome as the one above or like it. qualiware.com Quality Management Software Husk Du får hvad du måler så mål det rigtige!

8 Praktiske oplysninger: Tid: Torsdag den 27. november 2014 kl Konferencen afholdes: Hotel Storebælt Østerøvej Nyborg Tlf Konferenceafgift: Konferenceafgiften inkluderer konferencemateriale og USB stik med kopi af foredragsholdernes præsentationer, samt frokost og forfriskninger. Betaling: Der fremsendes faktura som bekræftelse på din tilmelding. Overnatning: Hotel Storebælt tilbyder overnatning i forbindelse med konferencen. Kr. 689 for et enkeltværelse incl. morgenbuffet pr. nat. Skal bestilles og afregnes direkte med hotellet med reference til konferencen. Transport: Offentlig transport Kommer du med toget til Nyborg Station, kan du gå til Sinatur Hotel Storebælt på ca. 20 minutter. Når du kommer ud ad Nyborg Station, skal du gå til venstre ned til Statoil tanken, her skal du igen gå til venstre og følge vejen hen over motorvejen, 200 meter efter motorvejen ligger vi på højre hånd. OBS: Du skal ikke vælge at gå ad naturstien til konferencehoteller, da denne rute er noget længere. Ankommer du i bil: Motorvej E20 - drej fra ved afkørsel 45. Drej til højre ad Storebæltsvej hvis du kommer fra Sjælland og til venstre, hvis du kommer fra Jylland/Fyn. Efter ca. 200 meter ligger Sinatur Hotel Storebælt på højre side. Der er indkørsel fra Hjejlevej. Konferenceansvarlig: QA & CSR Manager Vibeke Bagger, Royal Unibrew A/S Næstformand i Dansk Forening for Kvalitet program: Registrering og kaffe Velkomst og indledning v. QA & CSR Manager Vibeke Bagger, Royal Unibrew A/S Næstformand i Dansk Forening for Kvalitet Relevante kvalitetsmål sætter kursen Quality & Environment Manager Morten Hæk, GRUNDFOS A/S Sceneskifte Udvælgelse og anvendelse af data til målstyring af virksomheden Continuous Improvement Manager Lars Bjerre, Kopenhagen Fur. og Partner Finn Hunneche, emendo a/s Pause Valg af kvalitetsmål Direktør, Compliance Management Gruska Folkmann Musaeus, HEMPEL A/S Frokost Kvalitetsmålinger i sundhedsvæsenet Skurk eller Helt? Souschef Jeanette Hounsgaard, CFK (Center for Kvalitet), Kaffepause Mål det rigtige rigtigt: Statistiske principper og metoder til analyse og præsentation af kvalitetsmålinger i sundhedsvæsenet Overlæge Jacob Anhøj, Rigshospitalet, Diagnostisk Center Når fejl er en del af hverdagen. Sektionsleder Knud-Jacob Simonsen, Danmark Meteorologiske Institut Opsamling & afrunding v. QA & CSR Manager Vibeke Bagger, Royal Unibrew A/S Næstformand i Dansk Forening for Kvalitet Audit Risikovurdering Human Resource Dokumentstyring Kalibrering & Vedligehold Afvigelser & Reklamationer Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø IMPROVE Elektronisk ledelsessystem Integreret med SharePoint SMART INSPECT Mobilløsning til indrapportering Tjeklister Arbejdsskader Nærved-ulykker Kontrol- og tilsynsplaner Vedligeholdelsesopgaver GIV DINE AUDITORKOMPETENCER ET LØFT. HÆV STANDARDEN MED ET AF VORES MANGE KURSER! Pris: Deltagelse i konferencen: Er du medlem af DFK kr moms Er du ikke medlem af DFK, koster det kr moms. Samtidig oprettes du automatisk som prøvemedlem i et halvt år, hvilket includerer, at du får Magasinet Kvalitet og Ved indmeldelse i DFK samtidig med tilmelding til konference, deltager du til medlemspris. Ved samtidig tilmelding af 3 eller flere deltagere fra samme firma opnås 10% rabat. Læs om konferencen på Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål torsdag den 27. november 2014 Du kan tilmelde dig konferencen på Tilmeldingsfrist 18. november 2014 DS Certificering tilbyder professionelle kurser til alle typer virksomheder inden for alle brancher. Tilmeld dig fx: Auditorkursus i kvalitetsledelse Auditor som coach Lead auditorkursus i kvalitetsledelse (IRCA-certificeret) Grundlæggende kvalitetsledelse Auditorkursus i arbejdsmiljøledelse DS Certificering er leverandør af certificeringer, godkendelser, screeninger, andre former for audit og kurser til danske virksomheder nationalt og internationalt. Vi har over 25 års erfaring med at styrke vores kunders konkurrenceevne og skabe merværdi gennem innovative, behovs- og løsnings orienterede produkter, der baserer sig på danske og inter nationale standarder og best practice. Læs mere og tilmeld dig på VERDENSKLASSE CERTIFICERING DNV GL har købt DS Certificering Se mere på danskcertificering.dk Systematiseret sund fornuft Dansk Forening for Kvalitet, Jersie Solvænge 16, 2680 Solrød Strand, tlf , 14 magasinet kvalitet 04/ _DS_cert_ann_176x121mm.indd 1 04/14 magasinet 03/01/14 kvalitet

9 Six Sigma på højtryk Six Sigma på højtryk Mål det rigtige og skab resultater effektive og udviklende kvalitetsmål få mere at vide På næste DFK konference Torsdag den 27. november 2014 Problemløsningsmetoder - Oversigt Hvor skal Six Sigma bruges? AF Nikolaj Gade, Hans Jensen og Thomas Kjærgaard / grundfos A/S Kort om Grundfos Med benene solidt plantet i den midtjyske muld og troen på, at alle har mulighed for at kunne gøre en forskel i verden etablerede Poul Due Jensen i 1945 Grundfos. Udviklingen fra de første ydmyge forhold i privatboligen og frem til i dag at være en af verdens førende pumpeproducenter er en af dansk industris positive historier. Koncernen har fortsat hovedsæde og en væsentlig del af sin udvikling og produktion i Bjerringbro og producerer globalt mere end 16 mio. pumpeenheder årligt med sine nu godt medarbejdere, heraf omkring i Danmark. Kvalitet har i alle årene været helt centralt for udvikling og produktion af Grundfos produkter. Klare holdninger til og fokus på praktisk problemløsning har været og er fortsat et kendetegn for koncernens kvalitetskultur. Grundfos A/S er det Danske produktionsselskab, hvis primære opgaver er udvikling af nyt produktionsudstyr, indkøring af nye produkter og produktion. Artiklen er lavet på baggrund af erfaringer gjort i Grundfos A/S (i det efterfølgende Grundfos). be think innovate fortæller Gundfos historie Jeg tror på, at vi alle ønsker at aflevere en bedre verden til vores børn, end den vi arvede. Fokus på problemanalyse Med værdien Mennesker i fokus lægger Grundfos vægt på medarbejderinvolvering, efteruddannelse og kompetenceudvikling, ikke mindst indenfor problemløsning. I den forbindelse satte Grundfos fra 2003 fokus på Six Sigma. Six Sigma-filosofien blev modtaget med stor entusiasme i organisationen, og fra 2003 til 2008 blev der brugt meget tid og mange ressourcer på Six Sigma-uddannelse og træning. I 2007 blev fokus i Grundfos flyttet over på Lean og Lean-filosofiens problemløsningsværktøjer. I den efterfølgende tid skærpedes fokus på daglig drift og Leanaktiviteter, hvilket medførte, at der ikke i samme grad var opmærksomhed på at fastholde og udvikle niveauet for problemanalysekompetencer. Bevidstheden om forskellen på at fjerne et symptom eller en kerneårsag blev udfordret. Verden er fuld af problemer, som kan løses på en måde hvis man tænker over det. Be think innovate Være ansvarlig, udvikæe nye løsninger og veje til altid at tænke fremad og forud disse tre aspekter har defineret Grundfos historie helt fra begyndelsen og vil fortsat gøre det ind i fremtiden. I 2013 besluttede Grundfos sig derfor for at finde Six Sigma-kompetencerne frem fra gemmerne og få dem støvet af og integreret i en mere tidssvarende understøttelse af Grundfos-forretningen. Artiklen omhandler Grundfos arbejde med at bringe Six Sigma ind i det nuværende Lean-inspirerede produktionsset-up, med brug af blandt andet scoping, visual management og eskalering. Lean Six Sigma Lean og Six Sigma kan sagtens nævnes i samme åndedrag. Groft sagt er Lean fokuseret på reduktion af spild og øget hastighed, mens fokus for Six Sigma er reduktion af variation og øget præcision. Hos Grundfos har vi skabt sammenhæng i vores problemløsningsmetoder ved både at inkludere elementer fra Lean og Six Sigma. Med udgangspunkt i at de fleste problemer i produktionen kan løses direkte af produktionsleder, opstiller, operatør og vedligehold, starter problemløsningsmodellen med 3C er, der står for de 3 spørgsmål: 1) Hvad er problemet (Concern) 2) Hvad er kerne årsagen (Cause) 3) Hvordan løses problemet (Countermeasure) Mere komplicerede problemer kan løses med den metode, vi i Grundfos kalder PPS (Practical Problem Solving). Her bruges de syv kvalitets værktøjer med udgangspunkt i de målinger og værktøjer, der allerede findes i produktionen. Metoden er specielt egnet til at komme tilbage på sporet der, hvor det ikke er lykkedes med 3C metoden. MINI CV Nikolaj Gade Six Sigma projektleder hos Grundfos. 7 års erfaring med Six Sigma. Uddannet Six Sigma Blackbelt internt hos Grundfos og hos Lean6Sigma. Uddannet produktionsingeniør indenfor Virksomhedssystemer fra Aalborg Universitet Hvis 3C og PPS ikke er tilstrækkeligt, benyttes Six Sigma-metoden, der hovedsageligt skiller sig ud fra de andre ved at inkludere mere avancerede statistiske dataanalyser, herunder f.eks. målesystemsanalyse og statistisk forsøgsplanlægning (DOE). Enkelhed, øget hastighed og mindre bureaukrati Bl.a. inspireret af de LEAN-projekter, vi siden 2007 har været involveret i, var det ved etableringen af et centralt Six Sigma Team vigtigt for os at tænke enkelhed, hastighed og mindre bureaukrati ind i vores tilgang til Six Sigma i Grundfos. Målsætning for vores nye set-up for Six Sigma-projekter er: 1) at reducere gennemløbstiden fra 6-18 måneder til 4 måneder MINI CV Hans Jensen Six Sigma projektleder, ansat i Grundfos siden 2000 Har siden 2005 arbejdet med procesforbedringer via værktøj som TPM og Six Sigma med det største fokus på Six sigma. Er uddannet Six Sigma Blackbelt i 2006 og Radio og TV fagtekniker tilbage i ) at sikre at projektet er højt prioriteret af den lokale ledelse 3) at Six Sigma-projekterne bruges til at løfte kompetencerne i fabrikkerne 4) at sikre, at alle analyser og resultater via Visual management er synlige i det område, hvor projektet gennemføres. Et af problemerne i de tidligere Six Sigma-projekter er, at det har været svært at få fastholdt de lokale ressourcer, der er helt essentielle for at få fremdrift i projekterne. En af forudsætningerne for at øge hastigheden i et Six Sigma-projekt er, at vi arbejder på noget, der er vigtigt for den lokale ledelse og derigennem sikrer den lokale ledelses engagement og opbakning. Yderligere sikres den lokale opbakning ved at bruge Visual management. MINI CV THOMAS KJÆRGAARD Afdelingsleder for Kvalitet og Miljø, ansat i Grundfos siden 2005, Civ. Ing fra DTU med speciale i Industrial Engineering og 30 år erfaring indenfor udvikling, produktion og projektledelse. 16 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 17

10 Six Sigma på højtryk Styregruppemøde i Six Sigma projekt 3 minuts management i praksis. Det er målet, at hver Six Sigma-projektleder skal have gang i tre Six Sigmaprojekter ad gangen, dvs. ni projekter om året med en gennemsnitning besparelse på ½ mio. kr. pr. projekt. Six Sigma-projekterne fokuserer dog ikke kun på økonomi, men også på sikkerhed, kvalitet, leveringsevne og indvirkning på kunden. Hvis f.eks. et Six Sigma-projekt kan forhindre ti interne kundeklager, estimerer vi det til en besparelse på ½ mio. kr. Prioritering af Six Sigma-projekter For at sikre at det er de væsentligste projekter, vi arbejder på, har vi ugentlige Scopingmøder, hvor ledelserne for de forskellige fabrikker samles og fremlægger de vigtigste problemer og opgaver. Derved kan projekter prioriteres og adresseres på tværs af alle syv fabrikker. En TIP plan (Tactical Implementation Plan eller Gantt plan) En Six Sigma-tavle, der opstilles i den relevante afdeling og bruges til projekt møder og styregruppe møder En projekteskaleringsmodel, der sikrer, at der hurtigt kan tages stilling til eventuelle stopklodser i projektet. TIP en tager udgangspunkt i DMAICmetoden (Define, Measure, Analyse, Improve, Control), og baseres på standardaktiviteter der skal kunne gennemføres på fire måneder. I forbindelse med Define-fasen tilpasses TIP en, således at den passer til det aktuelle projekt. TIP-aktiviteterne fokuserer på, at deltagerne fra produktionen klædes på til rigtig problemløsning, med fokus på data, inddragelse af forskellige kompetencer (leder, vedligeholdelsesteknikker, operatører og specialister) og deling af viden (Visual Management). Eskalering Eskalering betyder, at de problemer, der holder projektgruppens fremdrift tilbage, hurtigt skal bringes op til ledelsen. I praksis skal større problemer naturligvis tages op med det samme, men som bagstop for eskaleringsprocessen afholdes ugentlige Six Sigma- tavlemøder, På tre minutter skal det være muligt at få et overblik over status, problemer og mål for Six Sigmaprojektet. hvor alle igangværende Six Sigma-projekter og Six Sigma-opgaver (brug af enkelt værktøjer som f.eks. DOE-forsøg) bliver gennemgået af Six Sigma-projektlederen sammen med en senior kvalitetsingeniør og en kvalitetsleder. Go-Look-See er en vigtig del af tavlemødekonceptet. Go-Look-See betyder, at vi besøger den afdeling, hvor opgaven/ projektet gennemføres, ser på problemet og snakker med medarbejderne i området. Byd problemer velkomne! Få fejl op til overfladen - gemmes problemer, kan der ikke skabes forbedringer Efterfølgende sparrer vi i Six Sigmateamet omkring brugen af Six Sigmaværktøjerne, problemstillingen, kompetenceudviklingen i projektgruppen og eventuelle hindringer for fremdrift af Six Sigma-projektet. Til opfølgning og udviklingen af projektprocessen bruges en proces-konfirmationstavle med T-cards på udvalgte projekter. Hvert T-card indeholder detaljerede spørgsmål til projekt-aktiviteterne. Mennesket i centrum Vi starter altid projektet med at fortælle om vores holdninger og skabe et fælles verdensbillede. ver rejsen mere spændende og inspirerende. Six Sigma skal gøres til noget enkelt og spiseligt. Det gælder ikke om at skyde gråspurve med kanoner. Det gælder om at bruge de nødvendige og rigtige værtøjer til de aktuelle udfordringer. Jo mere enkelt og brugbart Six Sigma er, jo nemmere er det at fordøje indtrykkene, så produktionen selv bruger/efterspørger datadrevet problemløsning. Noget af det, vi gør for at understøtte involvering og enkelhed, er, at vi giver projektdeltagerne et kort 15 minutters introduktions kursus i de Six Sigmaværktøjer, vi bruger i forbindelse med projekterne hver gang, de benyttes. Der er ikke kun projektet, der skal have succes, projektteamet skal få blod på tanden til selv at gøre bedre brug af Six Sigma-værktøjerne og efterspørge valide data til kerneårsagsanalyse. Keywords i det praktiske arbejde er: Ejerskab Valide data Enkelhed Datadrevet problemløsning Kerneårsagsanalyse Vi vil skabe et bedre fundament for datadrevet kerneårsagsanalyse i produktionen. Derfor arbejder vi igennem projekterne på at skabe en bedre forståelse for vigtigheden af at finde kerneårsagen og på at øge Six Sigma-kompetencerne i produktionen. Resultater Nedenstående figur er et eksempel på, hvordan vi summerer op på et vellykket projekt. Alt kan lade sig gøre med de rigtige forudsætninger! Undgå at argumentere for, at noget ikke kan gennemføres. Find i stedet argumenter for, hvorledes det kan gøres Alle Six Sigma-projekter kører i dag efter den etablerede Six Sigma-projektmodel. Vi er endnu ikke helt nede på fire måneders gennemførelsestid for hvert enkelt projekt, men retningen er rigtig, og vi ligger nu på seks måneder. Feedbacken fra fabrikkerne har været meget positiv. Både i forhold til at prioritere de problemer, de ser som de væsentligste, og den effekt, de gennemførte projekter har haft. Samtidig oplever vi, at der er god lokal ledelsesmæssig support undervejs i projekterne. IIII De problemer, der ikke er blevet løst i fabrikkerne, med 3C/PPS, tages op og prioriteres. Hvis en fabrik mener, at der skal igangsættes et Six Sigma-projekt, laver fabrikken en one-pager, det er en en-sides beskrivelse af problemet, indeholdende: Ansvarlig, problembeskrivelse med billede, alternativer, konsekvenser og risiko. Visual Management Visual Management-konceptet for Grundfos Six Sigma består af tre elementer: Opfølgningstavle for Six Sigma-projekter og opgaver. (Nederst til højre proces-konfirmationstavle) Mennesker er ikke problemet! At bebrejde folk løser ingen problemer. Gør folk til problemløsere - ikke problemskjulere Det kan være en udfordring, når vi kommer og ændrer på den måde, der arbejdes på, men vi stræber efter at gøre det til en positiv rejse. Når hovedpersonerne selv er en del af planlægningen og gennemførelsen, bli- Det er vigtigt at fejre succeserne så er der kage til projekt teamet! 18 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 19

11 Rose Technology A/S har fundet opskriften på kvalitet Rose Technology A/S beskæftiger sig med elektronikudvikling, og har gjort det siden de så dagens lys i Rose Technology A/S har fundet opskriften på kvalitet Kvalitetsprojektet bliver til virkelighed ISO 9001 er en kvalitetsstandard, der er anerkendt i hele verden. Det er én af de første og mest udbredte standarder, og mange andre ISO-standarder har efterfølgende taget afsæt i ISO Standarden har fokus på styring af outsourcede processer, forbedringer af processer, produkter og kundetilfredshed. For Rose Technology var det netop et ønske om at højne kvaliteten i deres udviklingsarbejde, der gjorde at de valgte ISO 9001 som kvalitetskernen for hele virksomheden. Frem for selv at definere en lang række forskellige standarder, valgte vi at tage afsæt i et eksisterende, gennemarbejdet og velkendt kvalitetssystem, hvor det var klart, hvilke områder kvalitetssystemet skulle omfatte. Vi tog initiativ til projektet allerede i 2007, fordi vi var overbeviste om, at en ISO 9001-certificering ville bidrage positivt til vores dagligdag og vores kvalitet, og fordi vi gerne ville sikre os, at vores eksterne partnere og kunder så os som en kvalitetsorienteret udviklingsvirksomhed. Det initiativ har vi aldrig fortrudt, og vi har nu været certificeret siden 2009, siger Bjørn Michael Rydder, administrerende direktør for Rose Technology A/S. For dem skabte det på flere måder stor værdi at blive ISO 9001-certificere. Virksomheden befinder sig på et meget konkurrencepræget marked, og mange af deres opgaver udføres i konkurrence med andre danske virksomheder, eller virksomheder i udlandet. Det er først for nyligt, at deres største danske konkurrent lod sig ISO 9001-certificere, og endnu er der næsten ingen af deres udenlandske konkurrenter der har implementeret ISO-systemet. Så de handlede hurtigt, for at være de første, der kunne gøre deres kunder bevidste om den dokumenterede kvalitetsindsats. Hos elektronikvirksomheden håber de, at deres kunder er lige så kvalitetsbevidste, som de selv er, og at kunderne derfor tager deres kvalitetscertifikat i betragtning, når de skal vælge en samarbejdspartner. Forbedringer både internt og eksternt ISO 9001 standarden er hele fundamentet for virksomhedens kvalitetssystem, og det medfører både en ændring af rutiner samt nye tilgange. Fordelen er at systemet fungerer som en rød tråd gennem hele virksomheden både i forhold til interne forhold, men også i forhold til de eksterne interessenter så som samarbejdspartnere og kunder. Interview med Administrerende direktør Bjørn Micheal Rydder, Rose Technology A/S AF Lise Gervig Pedersen / Bureau Veritas Certification Alle har en definition af kvalitet. Vi vil have kvalitet i supermarkedet, når vi lægger fisken på disken, kvalitetstid med vores børn og kvalitetsmøbler hjemme i stuen. Men hvordan kan man kvalitetssikre en virksomhed? Det spørgsmål valgte Rose Technology A/S at tage op allerede i 2007, og i dag er de certificerede efter kvalitetsstandarden ISO 9001, for at kunne dokumentere deres indsats inden for kvalitet. For dem har ISO 9001-certificeringen betydet mere struktur, transparens gennem alle virksomhedens led, lavere omkostninger og dermed højere kvalitet. Rose Technology er en privatejet dansk elektronikvirksomhed der startede i 1994, og som i dag har adresse i Sønderborg. Det er en udviklingsvirksomhed med speciale i udvikling af indlejrede systemer til industriprodukter, medicoprodukter og forbrugerprodukter. De skaber innovative apparater og udstyr, der med udgangspunkt i kontekstforståelse, kommunikation og kompetencer, er produktionsoptimerede fra starten. Kvalitetsstyring - med fagspecifik viden og innovativ software Hos IPW Systems får du professionelle, webbaserede software løsninger til automatisering af virksomhedens processer. Vi lytter til dine behov og tilbyder den optimale løsning, som altid er modulopbygget, brugervenlig og uden licenser. Ring og hør mere vi glæder os til at tale med dig. ipwsystems dk Olaf Ryes Gade 7R 6000 Kolding magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 21

12 Rose Technology A/S har fundet opskriften på kvalitet Sådan ser de nye lokaler i Sønderborg ud. Rose Technology A/S flyttede hertil i januar 2014 for at markere deres nye identitet. Facts om ISO 9001 Én af de første og mest anerkendte standarder i verden Dokumenterer et højt kvalitetsniveau både internt i virksomheden og eksternt Øger effektiviteten gennem forbedrede produkter, processer og systemer Skaber et hurtigt overblik over indsatsområder og forbedringspotentialer Oprettet i 1987, og udkommer i en ny version i 2015 Hvordan bliver 3. parts audit værdiskabende? Slå op på LinkedIn Et medlem af DFK har indlagt denne artikel på DFK s LinkedIn gruppe. Du kan drøfte forslag og problemstillinger med andre kvalitetspersoner både i og udenfor DFK. Hvordan bliver 3. parts audit værdiskabende? Af QHSE Manager Thomas Wilken-Breinberg / medlem af DFK og DFK Kvalitetsnetværk Internt har kvalitetssystemet sat rammerne for en lang række arbejdsprocesser i vores daglige arbejde og med klare arbejdsprocesser spares der kostbar tid, ligesom der skabes transparens i arbejdet. Det bliver klart for alle involverede, hvor i arbejdsprocessen man er, og hvilke skridt der venter forude. Eksternt har ISO 9001-certifikatet sendt et klart signal til vores omgivelser om, at vores elektronikudvikling finder sted på en kontrolleret og struktureret måde, og at vi løbende evaluerer vores arbejde og vores kunders tilfredshed. Desuden sikrer systemet, at eventuelle afvigelser fra det, der var forventet, bliver analyseret og behandlet med henblik på konkrete forbedringstiltag, siger Bjørn Michael Rydder. Man kan godt udlede af ISO 9001-standarden, at det egentlig handler om at sætte almindelig sund fornuft i system. Standarden skaber rammerne for kvalitetsarbejdet og giver medarbejdere klarhed og overblik over arbejdsprocesserne, samtidigt med at der løbende evalueres på både produkter og processer. Hele ISO 9001-systemet bygger på løbende forbedringer, så man hele tiden sikrer en konstant virksomhedsudvikling, og dermed øget effektivitet og lavere omkostninger. Kvalitetssikringen opretholdes gennem blandt andet virksomhedens egne interne audits og løbende besøg fra Bureau Veritas. Ledelsen er med hele vejen igennem Et af kravene i ISO 9001-standarden hedder ledelsens ansvar, og herunder indgår ledelsens evaluering, som går ud på, at ledelsen evaluerer over systemets effektivitet og egnethed. På den måde er det ikke kun medarbejdere, men også ledelsen, der skal yde en indsats i forhold til en certificering. Medarbejderne er med til at lave interne audits for at sikre, at kvalitet systemet hele tiden opfylder kravene, også i dagligdagen. Både interne og eksterne audits ser Rose Technology frem til, fordi det er en dag, hvor de har mulighed for at sætte sig ned, få et overblik over processerne og forbedre. Vores interne auditeringer og ledelsens evaluering bidrager til løbende forbedringstiltag, og for os er den årlige auditering, som systemet kræver, en spændende dag, hvor vi får gjort status, over året der er gået, og hvor vi inspireres til yderligere tiltag på kvalitetsområdet. For Ro- se Technology A/S er det bedste ved ISO certificeringen, at det er et gennemarbejdet og internationalt velkendt system, som nedbringer vores omkostninger og højner vores kvalitet, og det vil vi gerne fastholde. udtaler Bjørn Michael Rydder. IIII Administrerende direktør Bjørn Micheal Rydder, Rose Technology A/S Der har igennem længere tid være diskussioner om virksomhederne får nok ud af 3. parts audits. Mange kvalitetschefer føler ikke, at de er værdiskabende nok, at de hurtigt bliver overfladiske, eller sågar at man kan styre auditorerne uden om de store problemer. En sætning som var meget udtalt i 90érne, ISO 9001 sikre en ensartet lav kvalitet begynder så småt at dukke op igen. Men hvad er værdiskabende audit og hvordan får man 3. parts audit til at være den løftestang, som det gerne burde være, for kvalitetsarbejdet på virksomhederne. Og hvad mere vigtigt er, hvordan får vi de certificerende organer til at forstå, hvad det er virksomhedernes kvalitetschefer efterspørger, og er der noget, vi kan gøre for at flytte dem? Først vil jeg dvæle lidt ved de problemstillinger, som tit er oppe og vende blandt kvalitetschefer. De møder dårligt forberedte op har ikke sat sig ind i virksomheden eller hvilke produkter, de har. Auditorerne mangler kompetencer det kan være faglige f.eks. teknikker i auditering. De nyder at komme ud og få en god sluder over en frokost. De auditerer ikke ledelsen godt nok, eller særligt grundigt. Væsentlige afvigelser påpeges ikke. Vælger ikke altid en særlig god repræsentativ stikprøve. Er ikke gode nok til at følge op på den information de modtager. Det er muligt at styre auditorerne uden om væsentlige problemer. Virksomhederne bruges lidt som Malkekører de certificerende organer kommer, fordi de skal. Nu skal det jo ikke lyde, som om at jeg skyder på ALLE auditorer, for det gør jeg ikke men generelt kunne standarden godt være markant bedre, eller auditorerne kunne være mere skarpe. Hvorfor går de certificerende organer så ikke til stålet, så at sige? Ja det kan der jo være mange formodninger om. Nogle af dem har jeg nævnt tidligere i artiklen, og personligt har jeg oplevet mere end en gang, at man kan styre auditorerne uden om de store problemer, eller har, når man sidder med rapporten bagefter, set at der er væsentlige mangler i forhold til, hvad der er blevet snakket om, under auditten. I visse tilfælde stilles der krav til virksomheden omkring interne auditorer (ISO/TS 16949) og i mange tilfælde har de certificerende organer, de samme kvalitetschefer, som de senere skal auditere som kursister i auditering og auditeringens kunst. Man kunne stille det spørgsmål: Hvor tit bliver de selv trænet, og hvem træner dem? Hvordan skal de få tid til at øve og forbedre deres egne auditeringskompetencer, når deres tid i mange tilfælde bliver brugt på at træne kursister og besøge/ auditere virksomheder? Det er måske også ved at være tid til, at de får afsat tid til at forberede sig grundigt, inden de kommer ud på virksomhederne. Bevares - vi som virksomheder er heller ikke selv for gode, til at hjælpe de certificerende organer. De har meget lidt, eller slet ingen tid inden audit til at sætte sig ind i virksomhedens Ledelsessystem. 22 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 23

13 Hvordan bliver 3. parts audit værdiskabende? Nå målene, få styring og kontrol fremtidens kvalitetssystem; SoluDyne Kvalitetsforbedringssystem Afvigelseshåndtering Korrektiv / Præventiv Handlingsplan Verifikationer Revisioner Derfor skal vi som kvalitetsledere og virksomheder også se indad, hvis vi gerne vil have mere værdi i 3. parts auditeringen. Hvad skal der til, for at de certificerende organer ikke har så travlt med kurser til andre, og at vi som virksomheder ikke kun bliver en sidebeskæftigelse, eller ligger problemet et helt andet sted? For at bedømme det skal man naturligvis være en kende mere inde i, hvordan de certificerende organer er bygget op dette skal jeg ærligt indrømme - er jeg ikke. Men hvordan påvirker man dem så, og hvilken betydning har det for kvaliteten? Her kunne man sagtens liste en masse småting op, men i bund og grund handler det om, at vi som virksomhed skal kunne turde stille krav til de certificerende organer og til de audits, som de udfører. For hvis audits ikke er af en tilfredsstillende karakter, kan det gøre kvalitetschefens/afdelingens arbejde meget vanskeligere i hverdagen. Hvis ledelsen i virksomhederne modtager en rapport, hvor der ikke er hverken alvorlige afvigelser, eller mindre afvigelser så går det jo meget godt, og så behøver man jo ikke at sætte ekstra ind på at forbedre processer mv. Her er det, at virksomhedens ledelse tit kommer til at bruge ISO 9001 som en sovepude, eller som jeg ynder at sige det Et skue certifikat. En fejlagtigt positiv auditrapport gør det svært for kvalitetschefen at komme igennem med selv, meget gode forslag til forbedringer, og Kvalitetschefens visioner bliver meget hurtigt skudt ned fra ledelsen side, for Det jo går meget godt, men meningen med en standard i huset, eller certificering er det ikke at vi skal forbedre os hele tiden? Hvordan kan man stramme skruen på en enkel måde? I den kommende ISO High Level Structure, skal ledelsen nu stå til ansvar, hvor der i de nuværende standarder, står der at ledelsen skal sikre. Så det er nu, vi som kvalitetschefer skal gribe den gyldne mulighed for at sætte vores præg på 3. parts audit, auditorernes arbejde og måske på, hvordan de certificerende organer arbejder. Vi skal ikke dvæle ved, hvordan vi har gjort det førhen, men se fremad og lære af både det gode og det mindre gode, som bliver gjort og er blevet gjort. Kan vi påvirke de certificerende organer til at opkvalificere deres auditorer til at have mere fokus på Ledelserne og være mere Kolde i deres bedømmelser vil vi sikkert i fremtiden se, at virksomhederne bliver mere OBS på, hvad der giver værdi, end bare at lave procedurer for procedurernes skyld. Med andre ord - nu er det på tide at kvalitetscheferne begynder at stille krav til de certificerende organer og ikke omvendt, for det er jo os som virksomheder, der i bund og grund betaler dele af deres lønninger. De kommende ISO standarder lægger jo op til, at nu skal ledelsen stå til ansvar over for systemet og ikke kun sikre at kompetencerne er til stede. Samtidig skal ledelsen også sikre, at politikker og mål er samstemmende med virksomhedens strategiske retning, og det skal sikres at ledelsessystemet er integreret i virksomhedens forretningsprocesser. Så nu kommer det store spørgsmål: Hvordan dokumenterer vi, at disse ting også rent faktisk sker? Fra kvalitetschefens side kræver det, at man begynder at tænke sammenhængende og etablerer et ledelsessystem, der formår at vise og dokumentere virksomhedens mål, scope, vision eller hvad man nu kalder det. Det vil sige, at vi der sidder med kvalitetsstyring skal formå at opstille de mål, som virksomheden ønsker, der skal måles på. Et enkelt og simpelt ledelsessystem I mit virke inden for kvalitet, arbejder jeg på at gøre ledelsessystemet så simplet så muligt det betyder så også, at man ikke fra den ene dag til den anden kan vende skuden, men at der arbejdes målrettet med at få defineret, hvad virksomhedens mål er. Ikke kun fra Ledelsens side, men også for de enkelte afdelinger. Målene kan være alt fra korte til langsigtede mål, vigtigst er dog at de mål, man opstiller direkte, kan spores til virksomhedens strategi. Det skal ikke bare være tilfældige mål, der er grebet ud af den blå luft. I forskellige LE er (LedelsensEvaluering) har jeg set fraser som: Hvordan er stemningen i produktionen? eller Er vores salg passende?. Begge dele blev der ikke målt på. Det var en ren skønsmæssig vurdering, med andre ord rent subjektivt vurderet. Det er ikke noget der giver værdi. Risikostyring SoluDyne konsulenter tilrettelægger og sikrer at kvalitet og HMS tænkes ind i alle led i organisationen HMS Helse Arbejdsmiljø Sikkerhed HMS ledelse HMS analyser HMS revisioner HMS dokumentation Virksomhedsstyring 24 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 25

14 Hvordan bliver 3. parts audit værdiskabende? Optimer optimerings indsatsen Hvis en fabrikschef som et målepunkt skal vurdere om stemningen i produktionen er god eller dårlig, skal resultatet kunne måles og give en værdi, som man efterfølgende kan arbejde med. For at skabe synergi imellem virksomhedens strategi og de enkelte afdelinger i en virksomhed, skal virksomhederne turde stille krav til de certificerende myndigheder. For at kunne dette, skal virksomhederne være mere skarpe på, hvordan man f.eks. laver LE. Derfor er man nødsaget til at holde en stringent linje i processen og foretage LE jævnligt. Det er ikke længere nok at foretage denne 1 gang eller 2 om året. LE bør som minimum gennemføres 4 gange årligt. Hvorfor nu det? Simpelthen fordi det er svært at gå længere tilbage, hvis man skal hive ting ud af hovedet på folk De enkelte afdelinger i virksomheden kan derved jævnligt dokumentere, at de lever op til de mål, som de selv har været med til at sætte, og som kan føres direkte op til virksomhedens strategi. Ved at have fokus på disse mål vil man langsomt kunne se forbedringerne, idet man ikke længere kun har 1 person, der følger op på de, tit meget få mål, som virksomheden har sat. Vi bliver hver især nødsaget til aktivt at arbejde for at blive bedre. Men som med alt andet, gælder det om at have ledelsen med på det, for ellers bliver det igen et system, der kører sideløbende i virksomheden og ikke bliver brugt. Hvorfor over hundrede hovedprocedurer når man kan nøjes med tyve? Det betyder samtidig, at vi som ledere i virksomhederne, skal være bedre til at få vores dokumenter til at afspejle virksomhedens strategi, og i hvilken retning der skal arbejdes. Det betyder også, at vi skal stille krav til Ledelsen om, hvor tit LE skal udarbejdes. I LE skal der, udover opfølgning på mål, stadig være plads til en subjektiv opsamling/status i dokumentet, og alle nøgletal skal kunne afspejles i virksomhedens strategi og visioner. Det kan være tal som gennemstrøms tid på et lager, overskudsgrad på projekter, produktionstid, leveringstid, samt meget mere specifikke tal for den enkelte virksomhed, men det betyder også, at man skal vurdere antallet af procedurer i virksomheden. Mange har over 100 hovedprocedurer, men tallet bør ikke være over 20, næsten uanset hvilken type virksomhed vi snakker om. Start med at lave f.eks. en FMEA på Ledelsen, hvad er vigtigt og hvorfor? Kan man nu det? Ja da, de fleste virksomheder arbejder ud fra, at det har vi styr på, men er det så også integreret i virksomheden? Ikke altid, desværre. Ved at bruge værktøjet FMEA, kan man stille visionen, strategien eller hvad man nu kalder den, op. Se på, ved at score vigtigheden, om man nu også har den rigtige strategi for virksomheden. Ikke at man skal kassere strategien og starte fra bunden af, men nogle gange er det godt at glemme de normale subjektive fraser og starte med det basale, for det vi skal bruge det til, er jo at tjene penge! Mit forslag er simpelt, opbyg jeres Ledelsessystem sådan, at der måles på de tal, hvor der er risiko for, det kan går galt for virksomheden og ikke på de subjektive tal/sætninger. På den måde kan man samtidig stille krav til de certificerende myndigheder om, at de skal have de seneste 4 LE gennemlæst inden de kommer på audit i virksomheden, for på den måde at have sat sig ind i virksomhedens strategi, visioner og måde at tænke på. Anbefal dem at takle Ledelsen, i stedet for at gå efter mindre afvigelser i produktion/kontorene. For det er i Ledelsen man henter de store forandringer og ikke blandt de medarbejdere, som ikke er med til at påvirke strategien i virksomheden. Et ISO certifikat skal jo give virksomheden værdi og ikke blot være endnu et system i virksomheden. For ellers bliver det en sovepude, som kun bruges for at tilfredsstille de certificerende organer. IIII MINI CV: QHSE Manager Thomas WILKEN- BREInBERG Jeg har de sidste 10 arbejdet med kvalitet og miljø. Siden 2008 har det primære mål været at arbejde med det der giver værdi for virksomheden, således at de forskellige afdelinger i en virksomhed også arbejder efter det samme lys for enden af tunnelen. Optimer optimeringsindsatsen Kan virksomheder optimere deres optimeringsindsats? Ja, lyder svaret, hvis man spørger nogle af de danske virksomheder, som arbejder systematisk med kvalitetsledelse. Det har vi gjort. Her kommer første del af svaret. AF salgs- og marketingkonsulent Jørn Jensen / Bureau Veritas Certification Aalborg Portland er én af de virksomheder, som arbejder både med kvalitetsledelse og lean. Hvis indsatserne koordineres, kan der graves betydelige synergier op. Ifølge Bureau Veritas undersøgelse, er det tilfældet i mange danske virksomheder. Mange danske virksomheder arbejder med at optimere deres processer. Det giver god mening at forsøge at gøre sit arbejde lidt smartere, så effektiviteten øges, og ressourceforbruget formindskes. Og ingen kan vel sige sig fri for, at der også i deres arbejde findes forbedringspotentiale. Nogle virksomheder har endda implementeret relativt omfattende og komplekse optimeringsindsatser, der ofte tager sit udspring i filosofier som f.eks. Lean eller Six Sigma. Konsulenter er tilknyttet, egne medarbejdere uddannet, organisationer opbygget, værdistrømme Kursus i den kommende ISO 9001:2015 standard Du får redskaberne til at kunne tolke den kommende standard samt indsigt i og forståelse for de grundlæggende principper, koncepter, krav og retningslinjer december 2014, Scandic Kolding Skan koden for yderligere information og tilmelding analyseret og værktøjer som Kanban, Just-In-Time, 5S og Kaizen er implementeret. Samtidigt har nogle virksomheder en kvalitetsfunktion, som koordinerer kvalitetsindsatsen og dokumenterer ordnede forhold for virksomhedens kunder og øvrige interessenter. Optimerings- og kvalitetsindsatsen har forskelligt formål og udspring, men man kunne spørge, om der ikke kunne være et forbedringspotentiale i at koordinere de to indsatser. Kunne der findes en mulighed for at optimere optimeringsindsatsen? Yderligere information Annette Koch Petersen tlf forcetechnology.com 26 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 27

15 Optimer optimerings indsatsen Det har vi spurgt en række ISO 9001-certificerede virksomheder om. Her er det korte svar: Ja, der er forbedringspotentiale. Mange ligheder. Få forskelle. Store synergier. Alle de adspurgte deltagere i vores undersøgelse mener, at der er et optimeringspotentiale på op til 30%, hvis optimerings- og kvalitetsindsatsen koordineres. Enkelte vurderer endda besparelsespotentialet til mere end 50%. Det er da værd at undersøge nærmere, siger administrerende direktør Jacob Færgemand, Bureau Veritas, som har iværksat undersøgelsen. Vores hypotese er, at lighederne mellem f.eks. ISO 9001 og Lean er meget større end forskellene. Derfor er god mening i at koordinere de to indsatser i stedet for at slås om, hvem der er bedst, siger Jacob Færgemand. Virksomhedskonsulent og partner Claus Toft Friis fra Friis Management har arbejdet med både ISO 9001 og Lean, og han mener, at virksomheder med fordel kan integrere de to indsatser. Der er så store sammenfald i fokus og aktiviteter mellem Lean og ISO 9001, at der kan opnås stor synergi og mange resultater ved at integrere de to metoder til én samlet indsats i virksomheden. Samtidig er der en række svagheder ved både Lean og ISO 9001, som kan imødegås ved at integrere indsatserne. Ved at arbejde med indsatserne under ét kan en række af de største svagheder afhjælpes i både Lea- arbejdet og kvalitetsstyringen. Administrerende direktør Jacob Færgemand, Bureau Veritas Certification, har iværksat en undersøgelse af i hvor høj grad certificerede virksomheders kvalitets- og optimeringsindsats er koordineret. De foreløbige resultater indikerer, at der er et markant besparelsespotentiale. Det er en holdning, som i høj grad deles af Jacob Færgemand. Vi vil gerne starte en debat omkring integration mellem kvalitets- og optimeringsindsatsen, og vi håber, at dette kan være med til at skabe større samhørighed og indløse en del af det store besparelsespotentiale, som måske ligger og venter hos de danske virksomheder. Kilde: Lean ISO 9001, Lean-ISO-9001-Bedre-resultater Bureau Veritas Certification Salgs- og marketingkonsulent, Jørn Jensen, Bureau Veritas Certification Ny ISO 9001 muligheder og udfordringer Ny ISO 9001 nye krav, nye muligheder, nye udfordringer. Hvis de nye krav bliver effektivt integreret i ledelsessystemet, vil det gavne både virksomhed og kunder. Så hvorfor vente? Kom til en spændende DFK konference den 26. februar 2015 og bliv opdateret. Du kan tage hjem med ny viden, der gør dig klar til at opbygge et nyt ledelsessystem efter kravene i ISO 9001:2015 eller opdatere jeres eksisterende system. Det bliver en dag, hvor du får information om ændringerne i den nye standard, direkte fra nogle af de nøglepersoner, som har været involveret i forløbet med opdatering af standarden, og som dermed også kender baggrunden for de enkelte ændringer. Du får mulighed for at høre eksempler fra virksomheder, som allerede har implementeret del-elementer af de nye krav delelementer, som ikke er implementeret grundet den nye standard, men fordi det for den enkelte virksomhed og dens kunder, har givet værdi. SÆT X I KALENDEREN TORSDAG DEN 26. FEBRUAR 2015 DFK afholder konference på Odense Congress Center med temaet Har du styr på kravene i den nye udgave af ISO 9001? Her er en nogle af de væsentlige ændringer i standarden, som senest med udgangen af 3. kvartal 2018 skal være implementeret og godkendt i virksomhedens ledelsessy-stem. I den nye standard bliver der stillet en række specifikke krav til topledelsen. Dermed vil topledelsen blive yderligere involveret i ledelsessystemets aktiviteter. Kravet til ledelsesrepræsentant udgår. Ansvaret vil fremover påhvile topledelsen. Kravet om dokumenterede procedurer udgår. I stedet er der krav om at vedligeholde dokumenteret information. Begrebet forebyggende handlinger udgår som krav. I stedet er der krav om en risiko-baseret tilgang, som skal føre til proaktive handlinger i planlægning, implementering, præstations evaluering og den løbende forbedring af virksomhedens ledelsessystem. I ISO 9001 blev procesorientering introduceret første gang i ISO 9001:2000. I den nye standard fokuseres endnu mere på procesorienteringen, og der stilles i den forbindelse en række nye krav. Opdateringen søger i endnu højere grad at skabe et ledelsessystem, hvor der fokuseres på de forebyggende aktiviteter. På konferencen bliver der mulighed for at stille spørgsmål til et ekspertpanel, som blandt andet vil kunne svare på, hvordan de fortolker de nye krav. DFK vil gerne bidrage til, at alle får en fælles national forståelse for den nye ISO9001 og sætter den 26. februar 2015 fokus på den nye standard. Tilmeld dig på 28 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 29

16 siden sidst siden sidst Velkommen til vore nye medlemmer NYE FIRMA MEDLEMMER: LOGSTOR A/S, Løgstør Aalborg Portland, Aalborg Vestergaard Company A/S, Roskilde BT Components A/S, Give NYE PERSONLIGE MEDLEMMER: Mette Harbo Staun, Vejle Marianne Hornholt, Kolding Bo Wendel, Odense C. Tina Nordlund Juhl, Frederiksberg C. Tina C. Larsen, Aalborg Preben Wind, Fredericia Ingrid Westergaard, Vejle Hanne Heimdal, Roskilde NYE PRØVE MEDLEMMER: Michael Christensen, Lynge Mikkel Ulstrup, Lynge Michael Thorsen, Silkeborg Esben Skov Nielsen, Farsø Konference til HALV pris Skaf et nyt firmamedlem - og deltag i en DFK-konference til halv pris. Vi ønsker, at så mange som muligt kan få glæde af den viden og den store erfaring, der helt unikt er samlet hos DFK s medlemmer, og som bl.a kommer til udtryk i de arrangementer DFK tilbyder. Fortæl en kvalitetskollega om DFK s aktiviteter, og glæd dig til en konference til halv pris, hvis et firma på din opfordring melder sig ind som nyt medlem. Medlemskabet af DFK koster ikke alverden, og vore konferencer er blandt markedets billigste netop for at prisen ikke skal afholde nogen fra at være med. Se yderligere på hvor også nye medlemmer kan tilmelde sig. Husk at dit nye medlem skal skrive som bemærkning, at du har anbefalet medlemsskabet. Så registrerer vi, at du har en konference tilgode til halv pris. Oversigt over leverandører Find link til disse leverandører på Bemærk, at leverandører, som er markeret med en giver rabat til DFK It-værktøjer Leverandører af IT-værktøjer til håndtering af kvalitets- og forretningsprocesser. - Basal Kvalitet og miljø ApS - european House of Quality A/S - IPW Systems A/S - ISOWARE A/S - MaQis A/S - Qualiware Aps - SoluDyne Kvalitetskonsulenter Konsulenter med speciale indenfor kvalitetsstyring - ACS Gruppen - AM Gruppen - Dansk Standard rådgivning - european House of Quality A/S - FORCE Technology - Lasse Ahm Consult - ISO-Consult - Q-Mentor - QMS-Consult - SoluDyne - Storm Management - Teknologisk Institut 1 Certificerende organer - ACS Registrars - Bureau Vertitas Certification A/S - Dancert A/S - DS Certificering A/S - FORCE Certification - Intertek Denmark - ISOCert - LRQA Danmark Listen omfatter kun medlemmer af DFK, og firmaer / organer, som har valgt at annoncere på DFK har ikke taget stilling til virksomhedernes produkter og services Magasinet Kvalitet er et medlemsblad for DFK, Dansk Forening for Kvalitet. Udkommer kvartalsvis. Magasinet Kvalitet 1/2015 Udkommer i uge 5, 2015 Deadline for artikler er Deadline for annoncer er Bladets indhold afspejler ikke nød vendigvis bestyrelsens holdninger. jobs på Jobannoncer på Søger du en kvalitetsmedarbejder, har du mulighed for at indrykke annonce på som er rettet direkte mod målgruppen. Er du interesseret så kontakt sekretariatet på To medlemmer har opsat jobprofiler på Poul Dudal erfaren Lead Auditor og Kvalitetsrådgiver Læs nærmere på Ansvarshavende redaktør: Ib Orlamundt. Henvendelse: DFK s sekretariat. DFK / Dansk Forening for Kvalitet har som formål at udbrede kendskabet til kvalitet i bred betydning, herunder aspekter vedrørende ledelsessystemer, hjælpemidler og metoder, at formidle udveksling af erfaringer og være forbindelsesled til beslægtede organisa tioner i ind- og udland. Flemming Vesterholm Jørgensen erfaren kvalitetskoordinator og Auditor Læs nærmere på Søger du nye udfordringer eller en ny medarbejder? Medlemmer af DFK, som søger nye udfordringer, kan ganske gratis lægge sin jobprofil på Det betyder samtidig, at du, som søger en ny kvalitetsperson til dit firma, nemt kan finde potentielle kandidater der. Vil du benytte dig af tilbuddet, sender du din jobprofil som.pdf fil til sammen med den korte tekst, du ønsker skal fremgå stå på hjemmesiden. (2-3 linier) - Vi linker til den fremsendte jobprofil. Jobprofilen vil blive taget af efter 3 mdr., eller når den ikke længere er aktuel. Jobprofilen kan genopslås. Kontakt DFK via sekretariatet, Jersie Solvænge 16, 2680 Solrød Strand Mandag til fredag kl. 09:00-12:00, Telefon: Mail: eller besøg Design & tryk: Datagraf Communications Medlem af GRATIS medlemsgode 30 magasinet kvalitet 04/ 14 04/14 magasinet kvalitet 31

17 DFK Jersie Solvænge Solrød Strand Torsdag den 27. november 2014 afholder DFK konference på hotel Storebælt i Nyborg MÅL DET RIGTIGE OG SKAB RESULTATER effektive og udviklende kvalitetsmål Hvis du er udfordret og vil inspireres til, hvordan man kan etablere effektive og udviklende kvalitetsmål, så er konferencen relevant for dig og din organisation. Valg af relevante målinger. Det er vigtigt, at målingerne er tilpasset den enkelte virksomheds modenhedsniveau. Kvalitet influerer på en lang række målinger i organisationer som f.eks. effektivitet, produktionsomkostninger, spild og kassation og kundetilfredshed. Derfor er det vigtigt, at der vælges indikatorer, som understøtter virksomhedens strategi og målsætninger, herunder indfrielse af de økonomiske mål. Ved valg af både KPI er (Key Performance Indicators) og PPI er (Process Performance Indicators) er det afgørende, at de er forståelige, enkle og samtidig belyser forhold af betydning for helheden. Implementering af målinger. Implementering af indikatorer er afgørende for effektiviteten. Det er derfor vigtigt at vælge en implementeringsstrategi, der er afstemt i forhold til den enkelte virksomheds egenart og behov. Kommunikation af resultaterne. Det skal fastlægges, hvem der skal informeres om KPI/PPI niveauet, herunder hvordan og hvor ofte. Der er muligheder lige fra daglige tavlemøder til månedsrapporter og møder. Det er vigtigt, at der tages stilling til, hvordan kommunikationen skal foregå, så de involverede informeres på en forståelig og motiverende måde. Der bør fokuseres på at gøre indikatorerne interessante, f.eks. gennem historiefortælling, nyhedsbreve, intranet speedometer o. lign, ligesom muligheden for at tilknytte belønning i form af bonus og personalegoder, bør overvejes. Opfølgning på Kvalitetsmål Det bør fastlægges, hvordan der mest hensigtsmæssigt følges op på resultaterne, herunder hvad der skal ske, når de fastlagte mål ikke nås. Der er mange udfordringer. Hvordan håndteres de? På konferencen gives eksempler på, hvordan og hvorfor organisationer valgte deres kvalitetsmål, hvilke erfaringer de har gjort sig, og hvad de har haft succes med. Se programmet på side 14 Du kan tilmelde dig på DFK afholder konference den 26. februar 2015 med temaet: Ny ISO 9001 og nye muligheder HUSK du får hvad du måler så mål det rigtige! Læs mere på side 29 og sæt allerede nu et stort X i kalenderen.

Statistisk kvalitetsudvikling med seriediagrammer

Statistisk kvalitetsudvikling med seriediagrammer Statistisk kvalitetsudvikling med seriediagrammer Jacob Anhøj Overlæge, DIT, Rigshospitalet 5. januar 2015 Indhold 1 Variationsbegrebet 2 2 Seriediagrammets anatomi og fysiologi 4 3 Signaler om ikke-tilfældig

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj, overlæge, DIT. Diagnostisk Center, Rigshospitalet Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj, overlæge, DIT Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Indhold Om at se på data Kvalitetsudviklerens fornemmelse for variation

Læs mere

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001

Stilling+Brixen. Kvalitetsledelse. Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Stilling+Brixen Kvalitetsledelse Implementering af ledelsessystemer på vej mod certificering ISO 1090 ISO 3834 ISO 9001 ISO 14001 ISO/OHSAS 18001 ` Intro Vækst forudsætter dokumentation for kvalitet

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

MØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe NYE HORISONTER World Class Quality

MØDEPLAN FOR 2014: Bureau Veritas Netværksgruppe NYE HORISONTER World Class Quality Bureau Veritas Netværksgruppe NYE HORISONTER World Class Quality Er din virksomhed klar til at tage skridtet og bygge videre på ISO 9001, ISO 14001, DS/OHSAS 18001 og ISO 22000. Gennem årtier er der opbygget

Læs mere

INTERN AUDITOR MØDEPLAN FOR 2014. Bureau Veritas nye Netværksgruppe

INTERN AUDITOR MØDEPLAN FOR 2014. Bureau Veritas nye Netværksgruppe Bureau Veritas nye Netværksgruppe INTERN AUDITOR Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas` netværksgrupper. Bureau Veritas har bl.a. grupper inden for kvalitet, miljø,

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITETSLEDELSE I OLIE/GAS INDUSTRIEN

Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITETSLEDELSE I OLIE/GAS INDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITETSLEDELSE I OLIE/GAS INDUSTRIEN Vil du Vide mere om systematisk kvalitetsledelse inden for olie & gas- samt petrokemisk industri? Have indsigt i, hvordan andre virksomheder

Læs mere

Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean

Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Side - 2 Fem gode grunde til at læse videre Indhold Fra tanke til resultat kurser og uddannelse i produktivitet og Lean Godt i gang med

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-1

Velkommen Gruppe SJ-1 Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer

Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Uddannelse i Lean for service- og administrative miljøer Lean-basiskursus med særligt fokus på procesoptimering til interne konsulenter og ledere, som har brug for dybere indsigt i værdistrømsanalysen

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil

Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning. - vi efterlader altid et smil Lad os klare din Facility Service, så du kan bruge tiden på din kerneforretning Forenede - vi efterlader altid et smil Service SPAR 25% PÅ OMKOSTNINGERNE UDEN AT GÅ PÅ KOMPROMIS MED KVALITETEN Styrk jeres

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt

Lean Six Sigma Black Belt Lean Six Sigma Black Belt Six Sigma Lean Black Belt Master Class Teknologisk Institut tilbyder nu uddannelse til Lean Six Sigma Black Belt på Danmarks eneste Master Class uddannelse, der kombinerer Lean

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

20. marts 2014, Vært: Grundfos Holding A/S Tema: Gennemgang af de væsentligste ændringer i den kommende ISO 9001 udgave.

20. marts 2014, Vært: Grundfos Holding A/S Tema: Gennemgang af de væsentligste ændringer i den kommende ISO 9001 udgave. Bureau Veritas Netværksgruppe KVALITET Vil du Vide mere om systematisk kvalitetsledelse? Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med kvalitet? Høre om konkrete løsninger på praktiske problemstillinger?

Læs mere

INTERN AUDITOR MØDEPLAN FOR 2014. Bureau Veritas nye Netværksgruppe

INTERN AUDITOR MØDEPLAN FOR 2014. Bureau Veritas nye Netværksgruppe Bureau Veritas nye Netværksgruppe INTERN AUDITOR Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas` netværksgrupper. Bureau Veritas har bl.a. grupper inden for kvalitet, miljø,

Læs mere

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø

QMS- håndbog Kvalitet og Miljø QMS- håndbog Kvalitet og Miljø Munck Asfalt a/s April 2015 Munck Asfalt a/s Munck Intercon a/s, nu Munck Asfalt a/s, blev etableret i Nyborg i starten af 90'erne. I de første år var fokus koncentreret

Læs mere

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC

FULL SCREEN: CTR+L LUK FULL SCREEN: ESC Kvalitets- og miljøhåndbog Introduktion Denne præsentation informerer om Crysbergs forretningsområde, kvalitetscertificeringer og kvalitetspolitik. Endvidere giver den overordnet indsigt i Crysbergs kvalitetsværktøjer

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Black Belt-uddannelse Lean Six Sigma For dig, der arbejder med meget komplekse problemstillinger og derfor har behov for et højt kompetenceniveau til at udføre komplekse forbedringsprojekter, der involverer store mængder data

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation.

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse. For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at afprøve Lean Six Sigma-metoden på en konkret problemstilling i egen organisation. 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

udfordringer muligheder og 01/15 Side 15 Konference om den nye ISO 9001:2015 26. februar 2015 på OCC trompet

udfordringer muligheder og 01/15 Side 15 Konference om den nye ISO 9001:2015 26. februar 2015 på OCC trompet trompet 01/15 Side 15 Konference om den nye ISO 9001:2015 26. februar 2015 på OCC muligheder og udfordringer ISO 9001:2015 Artikel 4 af 4 med de sidste afsnit. Side 3 Kvalitetsdage 2015 Kvalitet en udfordrende

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Lean Six Sigma GB2BB uddannelse der betaler sig

Lean Six Sigma GB2BB uddannelse der betaler sig Lean Six Sigma GB2BB uddannelse der betaler sig Forudsætning for deltagelse Green Belt 2 Black Belt uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at løfte dit niveau indenfor Lean Six Sigma. Det er en

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse For dig der har lyst til at gennemføre et Lean Six Sigma DMAIC-projekt på en konkret problemstilling i egen organisation 1 Dit udbytte En Lean Six Sigma Green Belt-uddannelse

Læs mere

Lean Six Sigma Master Black Belt-uddannelse

Lean Six Sigma Master Black Belt-uddannelse Statistik BPM Facilitering Coaching e- Learning Strategi DfLSS BB- Erfaring QFD DOE Forandringsledelse Lean Six Sigma -uddannelse For dig, der arbejder med Lean Six Sigma på strategisk niveau Dit udbytte

Læs mere

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT!

LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! LEANNETVÆRK MED FOKUS PÅ EFFEKT! Formålet med Lean Få styr på planlægningen Reducere spild Sikre flow og undgå flaskehalse Reducere overflødige processer Få løbende forbedringer At være på forkant Formål

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Mål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Six Sigma effektivitet og arbejdsglæde hånd i hånd. Arbejdsmiljø i tiden Årskonference 2012 17. 19. april

Six Sigma effektivitet og arbejdsglæde hånd i hånd. Arbejdsmiljø i tiden Årskonference 2012 17. 19. april Six Sigma effektivitet og arbejdsglæde hånd i hånd Arbejdsmiljø i tiden Årskonference 2012 17. 19. april Master Black Belt, Cand. Oecon. og MMD Ane S. Ry Storm Management A/S April 2012 Min opgave Effektivitet

Læs mere

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse

Lean Six Sigma Sponsoruddannelse Lean Six Sigma Sponsoruddannelse For dig, der skal til at fungere som sponsor på et Lean Six Sigma forbedringsprojekt og er interesseret i at være klædt bedst muligt på til denne nye rolle. Baggrund Vores

Læs mere

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm

Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 1/8 Maj 2014 Udarbejdet af Liselotte Mammen Kruse Kvalitetssikret af Helle Dueholm 2/8 Analyserapport Denne analyserapport er den systemansvarliges analyse af kvalitetsledelsessystemet i Teknik og Miljø

Læs mere

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014

Kvalitetsregnskab. Kold College 2014 Kvalitetsregnskab Kold College 2014 Marts 2015 Kvalitetsregnskab 2014 År 2014 alt i alt Herunder en kort opsamling på kvalitetsaktiviteter i 2014. Løbende igennem året er der blevet gennemført trivselsundersøgelser

Læs mere

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN

ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN ANALYSERAPPORT FOR 2014 KVALITETSSTYRINGSSYSTEM FOR NATUR- OG MILJØADMINISTRATIONEN 1 INDHOLD 2 Indledning... 3 3 Brugertilfredshedsundersøgelse... 3 4 Kvalitetspolitik... 3 5 Opfølgning på kvalitetsmål

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer

Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20

Læs mere

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov.

Triolab lægger vægt på et tæt samarbejde med kunden, sådan at de tilbudte løsninger fungerer optimalt og tilpasses kundens behov. Side 1 af 8 Indledning Triolab er et firma, der forhandler kvalitetsløsninger til laboratorier i flere segmenter. Triolab er et firma, der forestår totalløsninger. Der tilbydes support på højt fagligt

Læs mere

Konference den 7. oktober 2015

Konference den 7. oktober 2015 Skab resultater gennem et godt psykisk arbejdsmiljø! Konference den 7. oktober 2015 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Konference den 7. oktober 2015 Severin Kursuscenter, Middelfart Skab resultater gennem

Læs mere

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde

Netplan A/S. Periodisk audit, P1. Ledelsessystemcertificering ISO 9001:2008. 2013-aug-30 til 2013-aug-30. Certificeringens dækningsområde Ledelsessystemcertificering 2013-aug-30 til 2013-aug-30 Certificeringens dækningsområde DNV teamleader: Auditteam: Rådgivning indenfor IT- og telenetværk Jesper Halmind Jesper Halmind Projektnr.:PRJC-300259-2011-MSC-DNK

Læs mere

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere.

Kommentarer: Formålet med enhver organisation er at søge og bevare en kundekreds, for uden denne vil virksomheden ikke kunne eksistere. De 8 ledelsesprincipper og deres sammenhæng med kvalitetsledelse. På de følgende sider beskrives de 8 ledelsesprincipper lidt mere detaljeret for at give et genkendeligt billede i forhold til kvalitetsledelse.

Læs mere

Lean Six Sigma Green Belt uddannelse der betaler sig

Lean Six Sigma Green Belt uddannelse der betaler sig uddannelse der betaler sig Uddannelsen Uddannelsen er for dig, der ønsker at arbejde med struktureret projektledelse af procesoptimerings opgaver, og har en fremtrædende rolle i virksomhedens projekter

Læs mere

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus:

Om Lean. Per Langaa Jensen, DTU. Projekt Leanus: Om Lean Per Langaa Jensen, DTU Lidt historie Begrebet er formuleret i USA I 80 erne Forskningsprogram om automobilindustriens fremtid Sammenfatter erfaringer fra Japansk bilindustri specielt Toyota Toyota

Læs mere

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015

Ansøgningsskema til DDV s vedligeholdspris 2015 Nedenstående skema bedes udfyldt med flest mulige oplysninger, således at en bedømmelse vil kunne træffes efter de mest optimale forudsætninger for bedømmelseskomiteen. Skemaet består af 8 kriterier. Ved

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation Lean Virksomhed Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation 2013 Lean Akademiet - Danmark Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i

Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Tag en værdibaseret faglig uddannelse i Modulerne, som afholdes i 2014-15, omfatter følgende: Målgruppen: Modul 1: Fra projektidé til den første beskrivelse af projektet og til godkendelse i ledelsen Modul

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer

Sommerskole 2013. Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Tid til nye kompetencer Sommerskole 2013 Sommeren er traditionelt en stille tid i mange virksomheder. Netop derfor er det et oplagt tidspunkt at styrke din kompetenceprofil og ruste dig

Læs mere

Den nye ISO 9001:2015

Den nye ISO 9001:2015 Den nye ISO 9001:2015 Torben Abildgaard Pedersen TAPFREELANCE ApS http://www.tapfreelance.dk tap@tapfreelance.dk telefon 25 123 840 Kloge løsninger i kvalitetsledelse og systemudvikling PDCA = Plan, Do,

Læs mere

Velkommen. Gruppe SJ1. IADK - SJ1 19. september 2012. www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1. Tankerne bag. Lasse Ahm Consult. 19. september 2012.

Velkommen. Gruppe SJ1. IADK - SJ1 19. september 2012. www.lasseahm.dk COPYRIGHT 1. Tankerne bag. Lasse Ahm Consult. 19. september 2012. Velkommen Gruppe SJ1 Lasse Ahm Consult 19. september 2012 23:12 1 23:12 2 Tankerne bag At skabe relationer mellem auditorer At skabe øget værdi når vi auditorer Erfaringsudvekling på tværs af virksomheder

Læs mere

Facility management. Syddansk Universitet GN Ejendomme A/S Rockwool International A/S Novo Nordisk A/S TEMADAG. Sponsorer: Mød følgende virksomheder:

Facility management. Syddansk Universitet GN Ejendomme A/S Rockwool International A/S Novo Nordisk A/S TEMADAG. Sponsorer: Mød følgende virksomheder: TEMADAG Tirsdag den 16.november 2010 på Hotel Scandic Kolding Facility management Mød følgende virksomheder: Sponsorer: Syddansk Universitet GN Ejendomme A/S Rockwool International A/S Novo Nordisk A/S

Læs mere

Lean Six Sigma Yellow Belt uddannelse der betaler sig

Lean Six Sigma Yellow Belt uddannelse der betaler sig uddannelse der betaler sig Uddannelsen Uddannelsen er for dig, der skal kende til terminologien indenfor Lean Six Sigma. Du samarbejder dagligt med Green Belts og Black Belts og skal derfor forstå disses

Læs mere

At lede andre uden at være chef

At lede andre uden at være chef Confex-Kursus: Den 9. - 10. november 2009 i København Den 1. - 2. december 2009 i København Den 16. - 17. november i Århus To-dags kursus for dig der leder uden at have formelt ledelsesansvar Et af forårets

Læs mere

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder BUSINESS ASSURANCE Bæredygtighed i de nye ISO-standarder De nye ISO 9001- og ISO 14001-standarder Kåre Appel Weng, Steen Christian Larsen, Jens Peter Høiseth 13. marts og 27. marts 1 01 SAFER, SMARTER,

Læs mere

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder

Bæredygtighed i de nye ISO-standarder BUSINESS ASSURANCE Bæredygtighed i de nye ISO-standarder De nye ISO 9001- og ISO 14001-standarder Kåre Appel Weng, Steen Christian Larsen, Jens Peter Høiseth 13. marts og 27. marts 1 01 SAFER, SMARTER,

Læs mere

Certificeret 11 dage. Certificeret uddannelse

Certificeret 11 dage. Certificeret uddannelse Lean KONSULENT UddannelseN Certificeret 11 dage Lean Konsulent Lean Leder Lean Specialist Service Produktion Support Support Produktion IT og Udvikling Forretningsudvikling HR Strategisk Implementering

Læs mere

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS

Præsentation. Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Præsentation Anette Østerby, Ejer af AviChem & RiskConsult ApS Uddannelse: Kemiingeniør, Eksamineret sikkerhedsrådgiver, Lead auditor og Ledelsesuddannelse Erfaring: 23 år med Arbejdsmiljø & Sikkerhed

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører

Projektledelse. midtconsult. rådgivende ingeniører Projektledelse midtconsult rådgivende ingeniører Indholdsfortegnelse Midtconsult samler trådene 3 Projektmodellen 4 De fire faser 6 Fase 1 - Idégenerering og tilbud 8 Fase 2 - Planlægning og specifikation

Læs mere

Netværk. Inspiration, idéudveksling og faglig sparring

Netværk. Inspiration, idéudveksling og faglig sparring Netværk Inspiration, idéudveksling og faglig sparring 015 Forord Inspiration, idéudveksling og faglig sparring er nøgleordene for Bureau Veritas netværk. Her finder du ligesindede, der kan bringe dig på

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C

Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C KLS systemet er certificeret af Byggeriets Kvalitetskontrol Håndbog Kvalitetsledelsessystem for autoriseret virksomhed på kloakinstallationsområdet Dronningensgade 25, 1. sal 5000 Odense C Friis Kloakmester

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Hvordan effektiviserer I jeres processer

Hvordan effektiviserer I jeres processer Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse og andre ledelsessystemer på telefon 39 96 61 01 eller

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER

IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter

Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Dansk standard DS 3999 1. udgave 2010-10-12 Krav til sikkerhed og sikring af kontanthåndteringscentre, transitstationer og transport af kontanter Requirements for security of cash centers, transit stations

Læs mere

AIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145.

AIC B 39/12 10 DEC 2012. AIC B 39/12. Minimumskrav til procedurer og dokumentation for Compliance Audit* under Part M og Part 145. AIC B 39/12 AIM/Aeronautical Information Management, Edvard Thomsensvej 14, DK-2300 Copenhagen S, Denmark TEL: +45 7221 8800, FAX: +45 7221 8888, E-mail: ais@trafikstyrelsen.dk, Internet: www.trafikstyrelsen.dk

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE

Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Demand Planner 2 MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS MICROSOFT BUSINESS SOLUTIONS 3 Forecasting - MED SIKKER GRUND UNDER FØDDERNE Kan du forudsige kundernes efterspørgsel, får du bedre mulighed for at styre virksomheden

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder

Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Målgruppe for seminaret: Alle, der beskæftiger sig med virksomhedens budgetlægning. Fra Beyond Budgeting til Effektiv Budgettering - et seminar om nye teknikker og metoder Et unikt og efterspurgt seminar,

Læs mere

Asset management - hvad er det og hvad kan det?

Asset management - hvad er det og hvad kan det? TØF - hvad er det og hvad kan det? Erik Helms Nielsen, direktør En ingeniør krydser sit spor 1 Copyright Reliasset A/S, 2013 1 TØF En ingeniør krydser sit spor 2 En ingeniør krydser sit spor 3 Copyright

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2

Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed. Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation. Lektion 1 2 Lektion 1 1 Grundlæggende begreber for ledelse Færre fejl, hændelser og mangler Større interessenttilfredshed Bedre image Større indtjening Forbedret dokumentation Lektion 1 2 De 8 grundprincipper Interessent

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG SOCIALT ANSVAR I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

BÆREDYGTIGHED OG SOCIALT ANSVAR I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Bureau Veritas nye Netværksgruppe BÆREDYGTIGHED OG SOCIALT ANSVAR I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I Bureau Veritas nye netværksgruppe sætter vi fokus på bygge- og anlægsbranchens udfordringer inden for bæredygtighed

Læs mere