Kolding Kommune Børneområdet

Transkript

1 Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Trekløveren 2013 Leder: indsæt ledernavn

2 Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe 2012* Børnenes fordeling på børnelinealen Antal Pct Antal Pct 1. Børn i optimal udvikling 33 67,3% 34 57,6% 2. Børn med midlertidig udviklingsproblemer 10 20,4% 18 30,5% 3. Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter 5 10,2% 6 10,2% 4a. Truede børn med væsentlig behov for særlig støtte 1 2,0% 0,0% 4b. Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade 0,0% 1 1,7% *Børnelinealen et praktisk og overskueligt redskab, der kan give det pædagogiske personale et vejledende skøn over barnets situation. Det bruges især hvis der er trivselsmæssige bekymringer. Barnet placeres i en kategori fra 1 til 4 hvor 4 er den mest bekymrende kategori. Sprogvurderinger Antal Pct. Antal Pct. Total 3 11 Generel indsats 0,0% 4 36,4% Fokuseret indsats 0,0% 4 36,4% Særlig indsats 0,0% 3 27,3% *Kommunen skal give børn, der er optaget i et dagtilbud, en sprogvurdering, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Sporgvurderingen kan føre til en opfølgende indsats, der kan variere i intensitet. Den særlige indsats er den mest intensive opfølgningsindsats. den generelle indsats svarer til den almindelige indsats som alle børn oplever i daginstitutionen Antallet af børn der får skoleudsættelse Antal personaletimer (ugentlig) Timer Pct Timer Pct Antal timer - Pædagoger ##### ,2% Antal timer - Pædagogiske assistenter ##### 0,0% Antal timer - Pædagogmedhjælpere ##### ,8% Antal personaletimer pr. barn (ugentlig) 0,0 4,4 4 5 Personalets sygefravær i % - total Korttidsfravær Langtidsfravær Antal studerende Lønnede studerende Ulønnede studerende PAU-elever 3,66% 0 5,11% 2,67% 2,44% 0 Har institutionen ressourcepædagog *En ressourcepædagog er en pædagog, der har fået bevilliget ekstra timer til at arbejde med børn med særlige behov Har institutionen madordning? Ja Nej Ja Nej Hvor mange computere* ejer institutionen, som børnene har adgang til? * En computer defineres her både som en PC, tablet, interaktiv tavle mv. Har lederen en diplom i ledelse? Har lederen anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse? 2 Ja 5 Ja *2012 er kun omfattet af tal fra januar til september, mens 2013 har tal fra hele kalenderåret, derfor kan flere af tallene være vanskelige at sammenligne.

3 Lederens kommentar til talmaterialet Børnenes placering på børnelinealen viser en børnegruppe hvor godt halvdelen, nemlig 59,6 % af børnene trives og har det godt, mens hele 29,8 % ligger i børnelinealens kategori 2. Det er en stor procent del, og personalet arbejder meget seriøst og professionelt med at give disse børn og deres familier den hjælp, de har brug for. I forhold til børnelinialens kategori 3, hvor der er 8,8 %, er der ligeledes arbejdet med udvikling af det enkelte barns kompetencer, ligesom der i samarbejdet med forældrene er søgt hjælp og sparring ved PPR, egen læge, DUÅ og familieafdelingen. Stigningen i antallet af sprogvurderinger er et udtryk for, at vi på baggrund af udmeldingen fra BUF har indstillet flere børn end sidste år. Det er ikke et udtryk for, at der er flere børn, der har problemer. Personalenormering Fordelingen mellem pædagogtimer 62,2% og medhjælpertimer 37,8% gælder kun for 2013 og skyldes at vi har brugt medhjælertimer til barselsvikar for pædagog. Skoleudsættelse. Vi forventer at søge skoleudsættelse på 5 børn, men der er stor sandsynlighed for at 2 af disse børn når at blive skoleparate. Set i relation til det forholdsvis høje procenttal i børnelinealens kategori 2 og 3 er der en naturlig forklaring på, at der søges skoleudsættelse på hele 5 børn ud af en gruppe på 19. De udover har vi selvfølgelig også oplevet et, år hvor der har været rigtig meget turbulens og mange praktiske ting at se til i forbindelse med etablering af vuggestue, og det kan naturligvis ikke udelukkes,at dette har haft en betydning for den pædagogiske indsats. Sygefraværet totalt er højere end sidste år, men det skyldes bl.a. at der har været 3 langtidssygefravær p.g.a operation og arbejdsskade. Korttidssygefraværet er lavere i år end det totale sygefravær var sidste år. I arbejdsmiljø gruppen har vi hele tiden fokus på arbejdsmiljøet og gør, hvad vi kan for at nedbringe sygefraværet.

4 Hvordan er den ekstra normering brugt? Kolding Kommune har i budgettet for 2013 og og ud i fremtiden, tilført ekstra midler til børnepasningsområdet. Her beskrives hvordan den enkelte institution har brugt de tilførte midler. Hvor mange penge har i fået tildelt i 2013? I 2012 var normeringen på 57 børn. Dette udløste 282 ugentlige timer Uden andre ændringer end en opnormering i 2013 til 60 børn ville I have fået 293 ugentlige timer. At nulstille 0,2% effektivisering koster 1 ugentlig time (et minus i driftsmidlerne er overført til et minus på lønningerne; dvs. neutral). At nulstille andel af besparelser koster 2 ugentlige timer (et minus i driftsmidlerne er overført til et minus på lønningerne; dvs. neutral). At indføre en ny beregnet gennemsnitsløn koster 2 ugentlige timer (en højere gennemsnitsløn modsvares af et lavere timetal; dvs. neutral) Den ekstra bevilling tilfører Trekløveren 11 ugentlige timer. 2012: 57 børn 282 timer/uge 2013: 60 børn 293 timer/uge Nulstille 0,2% effektivisering - 1 timer/uge Nulstille andel af besparelse - 2 timer/uge Ny gennemsnitsløn - 2 timer/uge I alt 288 timer/uge Ekstrabevilling 11 timer/uge Resultat 299 timer/uge Difference mellem 293 timer til 60 børn og resoultatet af ekstrabevilling 299 timer = 6 timer Hvad har i brugt pengene til? Som det fremgår af ovenstående udregning kan man se, at de 11 timer er reduceret til 6 ekstra timer om ugen, 4 timer er brugt til 0,2 % effektivisering, andel af besparelse og ny gennemsnitsløn. Timerne er bl.a. brugt om morgenen (4 timer) til at give børn og forældre en bedre start på dagen, ved at personalet har tid til at tage imod og tid til at snakke med forældrene,hvis der er vigtige informationer. De sidste 2 timer er brugt til vikar i sommerferie åbenugerne og som buffer resten af året.

5 Hvordan er den ekstra normering brugt?

6 Børnemiljøvurdering Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der sætter fokus på et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Hvordan har i inddraget børneperspektivet i arbejdet med børnemiljø vurderingen? Børnene (børneperspektivet) inddrages i børnemiljøarbejdet i forbindelse med samling. Til samling bliver der talt om de ting, der skal ske i den nærmeste fremtid, både de ting vi ikke kan ændre på, og det vi kan ændre på. De udover inddrages børneperspektivet i udformning og tilrettelæggelse af læreplans forløb. Eks.: læreplansforløb om natur og naturfænomener har tidligere indeholdt mange delaktiviteter, men ved reflektion og iagttagelse har vi kunnet se, at der ikke blev tid til fordybelse, hvilket vi har iagttaget at børnene får meget mere ud af. Vi har derfor ændret praksis og sat mere tid af til fordybelse. Dette gælder også de andre læreplans temaer. Hvilke initiativer har i bestemt jer for at sætte i gang i forhold til : Det fysiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø er altid og til stadighed til diskussion. Der bliver flytte rundt på møbler og skabt rum for den aktivitet/leg,som børnene lige p.t. er mest optaget af. Derudover bliver der også taget hensyn til, at der er børn, der har brug for afskærmning af deres leg. Dette sker ved at lave små afskærmede legemiljøer på stuen. Foråret har båret præg af ombygning og etablering af vuggestue. Ombygningen gik i gang 1. marts, men allerede inden da var vi i gang med at tømme rum og pakke ned. Vi inddrog børnene meget i denne proces og snakkede med dem om, hvad der skulle ske, og hvor de skulle være, mens de ikke kunne være i deres grupperum, men det kan ikke undgåes, at det ind imellem påvirker dagligdagen både for børn og voksne. Det psykiske børnemiljø Vi arbejder hele tiden med den anerkendende tilgang og respekt overfor det enkelte barn. Vi øver os i at se og styrke barnets ressourcer via guidening i specifikke lege. Den voksne indgår i legen og støtter barnet der, hvor det har brug for hjælp. Børnene må vælge til og fra i forhold til legekamerater og den voksne går ind og støtter hvis der er brug for det. Det æstetiske børnemiljø I forhold til det æstetiske børnemiljø er vi meget opmærksomme på, at børnene skal føle ejerskab af både de ting de producerer og den aktivitet/leg,de har igang. Det betyder bl.a. at vi i den udstrækning, det er muligt, tager hensyn til: - ikke afbryde børnenes leg - ikke rydde børnenes leg væk, men give dem lov til at fortsætte legen senere - hænger deres produkter op, så forældrene kan se dem I forhold til vores busturer planlægger vi, så målet for turene bliver så varierede som muligt.

7 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikalsk fantasi, viden og værdier Musikkens "håndværksmæssige" side Billedvirksomhed som kommunikation Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Kompetenceprofil for de ældste børnehavebørn år Daginstitutionen Trekløveren: indskoling alle år år år år år 8200 mdr 4100 mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

8 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste børnehavebørn I 5 af de 6 kompetenceområder ligger vores børn på Niveau eller over Niveau med aldersgennemsnittet, med undtagelse af socialtænkning, (under sociale kompetencer), og mestring (under personlige kompetencer). Vi har en del børn i udsatte positioner (derfor har vi også 14 ressourcetimer), og deres kompetencer har vi naturligvis arbejdet meget med og forsøgt at få op på aldersgennemsnitsniveau, og det arbejdes der fortsat med. Indenfor sproglig kompetencer ligger vi over alders gennemsnitsniveau. Vi har arbejdet med materialet LæseLeg og også brugt materiale fra tale-hørekonsulenten. Indenfor natur og naturfænomener ligger vi også fin,t og det gælder også Krop og bevægelse, som er områder vi har arbejdet meget med. Man kan tydeligt se, at arbejdet har båret frugt. Vi bruger vores nærområde til udforskning af natur og naturfænomener og til styrkelse af krop og bevægelse, men tilrettelægger også vores busturdage til andre spændende områder med varieret natur og terreng. I 2013 er to af vores pædagoger startet på et kursusforløb under DGI "intelligens trænning på legepladsen", som både skal komme medarbejdere og børn tilgode. I forhold til kultur og kulturelle udtryksformer dykker vi på tre søjler, så her har vi et lidt større arbejde foran os, og det vil vi tage hånd om i Vi haft to pædagoger på Design kursus og er startet på Design processen. Læsevejledning til kompetenceprofilen Kompetenceprofilen viser gennemsnittet for børnenes kompetencer på en lang række områder. Områderne er opdelt i de seks læreplanstemaer og man kommer derfor omkring en lang række kompetencer. Bjælken helt til venstre viser børnegruppens gennemsnitsalder og det er gennemsnitsalderen man skal se kompetenceprofilen i forhold til. Man kan således se på hvilket alderssvarende niveau de enkelte kompetencer ligger.

9 Lederens kommentar på kompetenceprofilen for de ældste vuggestuebørn I juni 2013 startede vi op med vuggestue og havde, da vi skulle lave kompetenceprofil på de ældste vuggestuebørn, kun to børn i aldersgruppen og de havde kun været her i 3-3½ måned. Vi har lavet en kompetenceprofil, men efter aftale med Suzan W. Andersen lægger vi den ikke ind i kvalitetsrapporten i år.