Nøgletal om Personale 2013

Transkript

1 Nøgletal om Personale 213 Personalesammensætningen Løn Sygefravær HR-Centret

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Antal ansatte Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Antal ansatte fordelt på overenskomstområder Alder Køn Anciennitet Overenskomst- og tjenestemandsansatte Beskæftigelsesgraden Pension og pensionsudgifter Personaleomsætningen Ansættelse på særlige vilkår Løn Gennemsnitsløn Den lokale løns andel af den samlede løn Sygefravær Sygefraværet i hele kommunen Plejecentre Hjemmeplejen Daginstitutionsområdet Skoleområdet ekskl. administration Klubområdet Biblioteksområdet BURC ekskl. administration Social- og Handicapcentret ekskl. administration Rengøring/Kantineområdet Driftsbyen ekskl. administration Administrationen aftaler Særlig analyse inden for dagtilbuds-, SFO- og klubområdet Antal ansatte Aldersfordelingen Kønsfordelingen

3 13.4. Anciennitet Beskæftigelsesgraden Personaleomsætningen Gennemsnitslønninger Bilag Sag: 13/2144 Dok.:

4 1. Forord HR-Centret udarbejder hvert år en samling nøgletal om personale vedr. det foregående kalenderår. Formålet med udgivelsen er at give ledere og politikere mulighed for at følge udviklingen inden for en række centrale områder som udviklingen i antallet af ansatte, personalets sammensætning og fordeling, løn- og pensionsudgifter og sygefraværet. Forud for udarbejdelsen af rapporten træffer Direktionen beslutning om, hvorvidt årets redegørelse skal behandle et særligt tema eller sektorområde. I denne rapport er data på sektor- og centerniveau udvidet til at omfatte et særligt afsnit med de samme data på dagtilbuds-, SFO- og klubområdet. Hvor rapporten sidste år alene omfattede tabeller, er dette års rapport gjort mere læsevenlig ved at data er fremstillet som grafer og diagrammer. Enkelte af tabellerne er vedlagt som bilag, så det er muligt at se de mere detaljerede tal bag tabellerne. Alle tabeller vil dog kunne rekvireres i HR-Centret. Udgangspunktet for data har været at vise årets gennemsnit. Det gælder bl.a. gennemsnitligt antal ansatte, gennemsnitslønninger, gennemsnitligt sygefravær med videre. På nogle områder giver det dog ikke mening at opgøre gennemsnittet. Det gælder fx oplysninger om køn og anciennitet. Disse er derfor i stedet opgjort pr. 31. december 213. Grundlaget for rapporten er primært data trukket fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) med mindre andet fremgår af en note til den enkelte figur. De fleste udtræk er endvidere omregnet til fuldtidsansatte inkl. fleksjobber og seniorjobber, men ekskl. elever og ekstraordinært ansatte (løntilskud til ledige, skånejob, servicejob og aftalebaserede job). Nøgletallene er udarbejdet for 213. På nogle områder er der sammenlignet med tidligere år. Det er dog ikke muligt at sammenligne alle data med tidligere år, da det vil gøre rapporten særdeles omfattende. For sammenligning med tidligere år henvises der derfor til rapporten vedr Næste nøgletalsrapport vedrørende 214 forventes udgivet i april/maj 215. Denne rapport er udgivet i maj

5 2. Antal ansatte Antal af ansatte er opgjort på centerniveau, sektorniveau og på overenskomstområder. Af hensyn til læsbarheden af figurerne, er der i hele rapporten anvendt forkortelser for centerbetegnelserne, som er følgende: Borgerservicecentret (BSC) Byrådscentret (BYC) Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC) Center for Ejendomme og Intern Service (CEIS) Driftsbyen (DB) Fritids- og Kulturcentret (FKC) HR-Centret (HRC) Institutions- og Skolecentret (ISC) Jobcentret (JC) Sundheds- og Omsorgscentret (SUOC) Social- og Handicapcentret (SHC) Teknik- og Miljøcentret (TMC) Økonomi- og Digitaliseringscentret (ØDC) 2.1 Antal ansatte fordelt på centre og sektorer Tabel 2.1 viser nedenfor antal ansatte i hele kommunen, mens tabel 2.2 og 2.3 viser det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte fordelt på centre og sektorområde. Tabel 2.1. viser udviklingen i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i hele kommunen i 213 holdt op mod det tilsvarende tal for 211 og 212. Tabel 2.1. Udvikling i antal ansatte i hele kommunen (gennemsnitligt antal fuldtidsansatte) Hele kommunen Note: Tallene inkluderer tidsbegrænsede ansatte uden slutdato Tabellen viser, at det gennemsnitlige antal ansatte i 213 er en smule højere i 213 end i 212. Fra 211 til 212 faldt det gennemsnitlige antal ansatte som følge af politisk besluttede personalereduktioner og overflytningen af medarbejdere til Udbetaling Danmark. 5

6 Tabel 2.2. nedenfor viser udviklingen i antal ansatte på centerniveau i årene 211, 212 og 213. Figur 2.2: Udviklingen i ansatte fordelt på centre (gennemsnitligt antal fuldtidsansatte) i BSC BYC BURC CEIS Driftsbyen FKC HRC ISC Jobcentret SUOC SHC TMC ØDC Figuren viser, at stigningen i det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte i kommunen som helhed især skyldes en stigning inden for Sundheds- og Omsorgscentret. ØDC er ligeledes steget en smule i 213, men dette hænger sammen med, at der blev overflyttet medarbejdere fra KMD til Økonomi- og Digitaliseringscentret i forbindelse med hjemtagelse af en tidligere udliciteret opgave. Det skal bemærkes, at enhederne er lønsumsstyrede, hvorfor en stigning i antal ansatte ikke nødvendigvis har medført en øget udgift, ligesom et fald ikke i alle tilfælde betyder tilsvarende lavere forbrug til løn. Figur 2.3 Ansatte fordelt på sektorer (gennemsnitligt antal fuldtidsansatte) Sektorer Note: Øvrige omfatter Tandplejen, Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Dramaskolen, Eksterne Enheder, Taastrup teater, Knallertbanen, Musikskolen, Sprogcentret, Taastrup Gokart Klub, Kulturhusene, Beredskabsafdelingen. 6

7 I opgørelsen er teknisk service medtaget under sektoren Administration. I perioden 12-13, er Administration samlet set steget med ca. 6. fuldtidsstillinger, og gruppen teknisk service er steget med ca. 1 stillinger. Administration, uden teknisk service, er således faldet med ca. 4 fuldtidsstillinger i perioden Figuren viser, at antallet af ansatte i administrationen steg en anelse fra 212 til 213, men ligger stadig en del under 211. Teknisk Servicepersonale ligger imidlertid i kategorien administration. Denne gruppe er øget med 1 medarbejdere fra 212 til 213, hvilket er forklaringen på, hvorfor administrationen ikke er faldet fra 212 til 213 trods vedtagne personalereduktioner. Hvor den tidligere figur viste, at der stort set var det samme antal ansatte på Institutions- og Skolecentrets område i 213 som i 212, ses det af figur 2.3, at der er sket et fald på skoleområdet, men en stigning i antallet af ansatte på dagtilbudsområdet. Det fremgår endvidere af figuren, at falde i antal ansatte på Fritids- og Kulturcentrets område er sket på biblioteksområdet, mens antallet af ansatte på klubområdet er stort set uændret fra 212 til 213. Stigningen i antal ansatte på Sundheds- og Omsorgscentrets område har været jævnt fordelt på såvel Hjemmeplejen som på plejecentre. Faldet i antal ansatte på Driftsbyens område må have været på Driftsbyens administrationspersonale, da der ikke er sket nogen ændring fra 212 til 213 på de øvrige områder af Driftsbyen. Antallet af ansatte på Social- og Handicapcentrets decentrale områder har været lidt lavere i 213 end i 212, men niveauet i 213 ligger over 211-niveauet. 2.2 Antal ansatte fordelt på overenskomstområder Tabel 2.4. nedenfor viser den gennemsnitlige antal ansatte i hele kommen i 212 og 213 fordelt på overenskomstområder. Figur 2.4. Ansatte fordelt på overenskomstområder i hele kommunen, 212 og 213 (gennemsnit antal personer) 6 Overenskomstområde Note: syge- og sundhedspersonale omfatter ergoterapeuter og fysioterapeuter, syge- og sundhedsplejersker, økonomaer, ernæringsassistenter. En oversigt over tallene bagved figur 2.4. er vedlagt i bilag

8 Tabellen viser, at der på overenskomstområder med over 5 ansatte, er der sket en stigning i antallet af ansatte fra 212 til 213 indenfor grupperne: Akademikere Pædagogisk personale Pædagogmedhjælpere SOSU-personale Teknisk Service På følgende overenskomstgrupper med mere end 5 ansatte, er der sket et fald indenfor følgende overenskomstgrupper: Hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner Lærere Pædagogisk uddannede ledere Figur 2.5 til 2.17 viser antal ansatte fordelt på overenskomstområder indenfor hvert center. Tabel 2.5. Ansatte fordelt på overenskomstområder i Borgerservicecentret, 211, 212 og 213 (gennemsnitlig antal personer) Borgerservicecentret Figuren viser, at den største personalegruppe i Borgerservicecentret er kontor- og IT-personale. Fra 211 til 213 er det gennemsnitlige antal medarbejdere faldet fra ca. 66 medarbejdere til ca. 55 medarbejdere. Faldet skyldes dels overflytningen af medarbejdere fra Borgerservicecentret til Udbetaling Danmark i 212 og personalereduktioner vedtaget af Byrådet. Samlet set er antallet af ansatte i Borgerservicecentret reduceret med ca. 9 medarbejdere i perioden

9 Figur 2.6. Ansatte fordelt på overenskomstområder i Byrådscentret (gennemsnitlig antal personer) Byrådscentret Akademikere, KL Chefer, KL Journalister, KL Kontor- og Itpersonale, KL Grafisk personale, Kl I Byrådscentret er akademikergruppen den største. Kun i to centre er akademikergruppen den største. Det ses af figuren, at hvor kontorpersonalet udgjorde den største gruppe i 211, ændrede dette forhold sig i 212. Samlet set har Byrådscentret haft et uændret antal ansatte i årene 211, 212 og 213. Figur 2.7. Ansatte fordelt på overenskomstområder i Børne- og Ungerådgivningscentret i (gennemsnitlig antal personer) BURC I Børne- og Ungerådgivningscentret er der sket en stigning i antallet af socialrådgivere/socialformidlere og i gruppen af syge- og sundhedspersonale fra 211 til 212 og fra 212 til 213. Også gruppen af akademikere er steget lidt fra 212 til 213, men antallet af akademikere er dog stadig lavere i 213 end det var i

10 Den gruppe, der er faldet mest i Børne- og Ungerådgivningscentret er gruppen af lærere. Her er antallet faldet fra 27 i 211 til 19 i 213. Men også grupperne af kontorpersonale og pædagogisk personale er faldet i hele perioden. Samlet set er antallet af ansatte i Børne- og Ungerådgivningscentret faldet fra 18 i 211 til 172 i 213. Figur 2.8. Ansatte fordelt på overenskomstområder i CEIS i 213 (gennemsnitlig antal personer) CEIS Øvrige: Grafisk personale, Erhvervsuddannede serviceassistenter, Håndværkere, tekniske designere I Center for Ejendomme og Intern service er gruppen af rengøringsmedarbejdere langt den største. Figuren viser, at den eneste gruppe, der er øget i antal fra 212 til 213 er antallet af medarbejdere inden for Teknisk Service. Her er der sket en stigning fra 212 til 213 på 1 medarbejdere. Der er kun tale om 3 ordinære ansættelser, da de 7 af dem er ansættelse af medarbejdere i seniorstillinger. Samtidig er der reduceret i antallet af medarbejdere på rengøringsområdet. Denne gruppe er faldet med 16 medarbejdere i perioden 211 til 213. Antallet af kontormedarbejdere er halveret i perioden 211 til 212. Samlet set er antallet af medarbejdere i CEIS faldet fra 263 til 247 i perioden 211 til

11 Figur 2.9. Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Driftsbyen i 213 (gennemsnitlig antal personer) Driftsbyen Figuren viser, at specialarbejdere og faglærte udgør den største faggruppe i Driftsbyen. Der har været et fald på stort set alle faggrupper i Driftsbyen fra 211 til 212. Samlet set er der sket et fald i antal ansatte fra 124 ansatte i 211 til 115 i 213. Figur 2.1. Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Fritids- og Kulturcentret i 213 (gennemsnitlig antal personer) 12 Fritids- og Kulturcentret Note: Øvrige omfatter bibliotekar, chefer, forhandlingskartellets personale, rengøring, journalister, ledere m.fl., pædagoger og konsulenter, syge- og sundhedspersonale. Figuren viser, at den største faggruppe i Fritids- og Kulturcentret er pædagogisk personale i fritidsklubber. Gruppen af pædagoger er dog faldt en del fra 211 til 212. Fra 212 til 213 er den steget en smule, men antallet ligger stadig ca. 2 under 211-niveauet. Også gruppen af kontorpersonale, ansatte ved teatret, pædagogisk uddannede ledere, teknisk servicepersonale og øvrige er faldet. Kun akademikergruppen er steget fra 211 til 213 efter et mindre fald fra 211 til 212. Samlet set er antallet af ansatte i Fritidsog Kulturcentret faldet fra 275 til 22 i perioden Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i HR-Centret i 213 (gennemsnitlig antal personer) 11

12 HR-Centret Akademikere, KL Chefer, KL Kontor- og Itpersonale, KL Ledere m.fl., undervisningsområdet 213 Figuren viser, at kontorpersonalet er langt den største personalegruppe i HR-Centret. Denne gruppe er dog faldet fra 211 til 212 og igen fra 212 til 213. Samtidig er gruppen af akademikere steget. Det skyldes især ansættelsen af to midlertidigt ansatte i 213. Antallet af ansatte er dog uændret 27 i såvel 211 som 213. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Institutions- og Skolecentret i 213 (gennemsnitlig antal personer) Institutions- og Skolecentret Note: Syge- og sundhedspersonale omfatter ergo- og fysioterapeuter, syge- og sundhedsplejersker, økonomaer, ernæringsassistenter. Øvrige omfatter akademikere, chefer, ernærings- og husholdningsøkonomer, håndværkere, Kantineledere, pædagogisk personale, specialarbejdere, syge- og sundhedspersonale (ledere) og teknisk service. Figuren viser, at mens antallet af lærere har været støt faldende i hele perioden, har den været tilsvarende stigende inden for pædagoger og pædagogmedhjælpere. Antallet af lærere er faldet med mere end 1% i perioden Antallet af pædagoger og pædagogmedhjælpere er samtidig steget med ca. 7%. De øvrige faggrupper har antalsmæssigt kun ændret sig marginalt. Samlet set er antallet af ansatte i Institutions- og Skolecentret reduceret med ca. 2% fra 211 til

13 Figur Ansatte fordelt på overenskomstområder i Jobcentret i 213 (gennemsnitlig antal personer) Jobcentret Note: Øvrige omfatter arbejdsformænd, læger, ledende værkstedspersonale, specialarbejdere og syge- og sundhedspersonale. Kontorpersonalet udgør langt den største gruppe i Jobcentret. Denne gruppe er dog faldende samtidig med at antallet af socialrådgivere og socialformidlere er øget fra 211 til 213. De øvrige grupper er alle faldende. Figur 2.13 viser, at der i Jobcentret er ansat flest kontor- og IT-personale samt socialrådgivere/- formidlere, idet disse 2 medarbejdergrupper tegner sig for hovedvægten af de ansatte i Jobcentret. Antallet af ansatte er samlet set faldet med 4 fra 211 til 213. Figur 2.14: Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Social- og Handicapcentret i 213 (gennemsnitlig antal personer) Social- og Handicapcentret Note: Øvrige omfatter akademiker, chefer, erhvervsuddannet serviceassistenter, handicapledsagere, rengøringspersonale, ledere, ledende værkstedspersonale, specialarbejdere, basis syge- og sundhedspersonale og teknisk service. I Social- og Handicapcentret udgør hjemmevejledere og pædagogisk personale samt SOSU-personalet de største personalegrupper. Gruppen af hjemmevejledere og pædagogisk personale steg fra 211 til 212 men er fra 212 til 213 faldet. Niveauet i 213 er dog fortsat højere end i 211. På det øvrige områder har der kun været marginale ændringer. Samlet set er der ansat 3 medarbejdere flere i 213 end i

14 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Sundheds- og Omsorgscentret (gennemsnitlig antal personer) Sundheds- og Omsorgscentret Note: Øvrige omfatter akademikere, chefer, ernæringsassistenter, håndværkere, socialrådgivere, specialarbejdere, tandplejer og teknisk service I Sundheds- og Omsorgscentret er antallet af ansatte steget fra 211 til 213. Denne stigning er sket inden for gruppen af SOSU-personale. Her er antallet steget med godt 4 medarbejdere. Dette skyldes dels øget aktivitet, særligt i Hjemmeplejen. De øvrige områder er stort set uændrede. Samlet set er Sundhedsog Omsorgscentret steget med 3 medarbejdere flere i 213 end i 211. Det er en stigning på næsten 6%. Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Teknik- og Miljøcentret i 213 (gennemsnitlig antal personer) Teknik- og Miljøcentret Figuren viser, at akademikere er den største medarbejdergruppe i Teknik- og Miljøcentret. Der har været marginale forskydninger i antallet af ansatte inden for de øvrige (små) faggrupper. Samlet set havde Teknik- og Miljøcentret det samme antal ansatte i 213 som i

15 Figur Ansatte fordelt på overenskomstgrupper i Økonomi- og Digitaliseringscentret i (gennemsnitlig antal personer) 3 Økonomi- og Digitaliseringscentret Figuren viser, at i Økonomi- og Digitaliseringscentret er kontorpersonalet fortsat den største personalegruppe. Denne gruppe er øget betydeligt fra 212 til 213, hvilket skyldes virksomhedsoverdragelse af medarbejdere fra KMD i forbindelse med hjemtagelse af en it-opgave. Også akademikergruppen er steget fra 211 til 212 og igen fra 212 til 213. Samlet set er antallet af medarbejdere i Økonomi- og Digitaliseringscentret øget med 7 fra 211 til

16 3. Alder Medarbejderne er opgjort i forhold til alder fordelt på henholdsvis hele kommunen, centre og sektorer. Oversigterne omfatter alle ordinært ansatte på månedsløn samt fleksjobansatte og tidsbegrænsede ansatte på månedsløn. Elever og øvrige ansat på særlige vilkår samt timelønnede vikarer indgår ikke i tallene. Figur 3.1. viser aldersfordelingen på hele kommunen, mens figur 3.2. og 3.3. viser på henholdsvis centerog sektorniveau. Figur 3.1. Alderssammensætningen i 213 i hele kommunen. 29% 8% 29% 1% 24% Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Figuren viser, at der kun er 1% af de ansatte, der er under 29 år, og kun 8% er over 6 år. Der er lidt flere ansatte i alderen 4-49 år og 5-59 år end gruppen 3-39 år. Figuren illustrerer desuden, at der ikke er nogen stor aldersmæssig udfordring i personalets fordeling, når der ses på kommunen under ét. Der er dog behov for at øge gruppen af 3-39 årige med 3-5 procentpoint samt reducere henholdsvis gruppen af 4-4 årige og 5-59 årige med hver ca. 2 procentpoint, hvis alderssammensætningen skal være mere homogen. Da folkepensionsalderen i 213 var på 65 år, burde aldersgruppen af de over 6 årige have været på ca %, hvis aldersfordelingen havde været jævn. Der er således færre ældre medarbejdere på 6 og derover end forventeligt. I figur 3.2 og 3.3 vises alderssammensætning i 213 fordelt på centre og sektorer. 16

17 Figur 3.2. Medarbejders alder fordelt på centre i 213 BSC 7% 4% 9% Under 29 år 3-39 år 22% 4-49 år 58% 5-59 år over 6 år I Borgerservicecentret er 2/3 dele af de ansatte mere end 5 år. Borgerservicecentrets har en andel af medarbejdere over 5 år, som er væsentlig højere end i kommunens som helhed. Endvidere er ca. ¼ er mellem 4-49 år. Kun 13% af medarbejderne er under 4 år, hvilket er en væsentligt lavere andel end de 34%, som gælder for kommunen som helhed. 8% 4% BYC Under 29 år I Byrådscentret er 25% af medarbejderne under 4 år mod 34% i kommunen som helhed. Andelen af 4-49 årige og 5-59 årige er lidt højere end i kommunen som helhed. 33% 21% 34% 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år 5% 5% 28% 32% 3% 3% 15% 21% 3% 31% BURC CEIS Driftsbyen 2% 11% 17% 33% 37% Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år I Børne- og Ungerådgivningscentret er der en lidt højere andel af medarbejdere under 4 år end i kommunen som helhed. Samtidig er andelen af medarbejdere på over 5 år noget mindre end i hele kommunen. De 3-39 årige udgør den største personalegruppe i Børne- og Ungerådgivningscentret. I Center for Ejendomme og Intern Service er andelen af medarbejdere over 6 år dobbelt så høj som i kommunen som helhed. Kun 3% - mod 1% i hele kommunen er under 3 år. Center for Ejendomme og Intern Service er sammen med Driftsbyen og Teknik- og Miljøcentret de centre i kommunen, som har den største andel af medarbejdere over 6 år. I Driftsbyen er over ½ delen af medarbejderne over 5 år og 17% af medarbejderne er over 6 år. Kun 13% af medarbejderne er under 4 år mod 34% i kommunen som helhed. 17

18 9% 8% 28% 23% 32% % 4% 46% 21% 29% FKC HRC Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år I Fritids- og Kulturcentret svarer alderssammensætningen stort set til den, der ses for kommunen som helhed og dermed er Fritids- og Kulturcentret ét af de centre, der har den mest jævne aldersfordeling blandt centrene i kommunen. I HR-Centret er næsten halvdelen af medarebejderne over 5 år, hvilket er en lidt højere andel i kommunen som helhed. I modsætning til alle de andre centre, har HR-Centret ingen ansatte på 6 år og derover. 26% 7% 13% 27% ISC Under 29 år 3-39 år 4-49 år I Institutions- og Skolecentret er andelen af henholdsvis under 3 årige og medarbejdere mellem 3-39 år lidt højere end i kommunen som helhed, men der ud over fordeler medarbejderne sig aldersmæssigt ikke væsentligt fra kommunen som helhed. 27% 5-59 år over 6 år 8% 28% 8% 34% 9% 22% 33% 1% 2% 28% JC SHC Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år I Jobcentret er alderssammensætningen stort set den samme som i kommunen som helhed, hvilket samtidig betyder, at det er ét af de centre, der har den mest jævne alderssammensætning. I Social- og Handicapcentret er andelen af medarbejdere mellem 5 og 59 år lidt højere end i kommunen som helhed. Til gengæld er andelen af 3-39 årige lidt lavere. 18

19 8% SUOC 13% Under 29 år I Sundheds- og Omsorgscentret er andelen af ansatte under 3 år lidt højere end i kommunen som helhed, men der ud over er sammensætningen ikke væsentligt forskellig fra kommunen som helhed år 27% 26% 4-49 år 26% 5-59 år over 6 år 2% 2% 17% 33% 28% 2% 1% 21% 27% 4% TMC ØDC Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år over 6 år I Teknik- og Miljøcentret er ca. 2% af de ansatte over 6 år. Teknik- og Miljøcentret er dermed det center, som har den største andel af ansatte over 6 år. Samtidig har centret én af de laveste andele af ansatte under 3 år. Over halvdelen af medarbejderne er 5 år eller derover, mens kun 19% er under 4 år. I Økonomi- og Digitaliseringscentret er der en klar overvægt af medarbejdere mellem 4 og 49 år. Til gengæld er andelen af medarbejdere over 5 år noget mindre end i kommunen som helhed. I figur 3.3. nedenfor vises alderssammensætning fordelt på sektorer i 213. Figur 3.3. Medarbejder alder fordelt på sektorer i 213 På administrationsområdet er andelen af ansatte på 5 år eller derover lidt højere end i kommunen som Administration helhed og andelen af ansatte under 4 år er lidt mindre end i kommunen som helhed. 9% 7% Under 29 år 34% 28% 22% 3-39 år 4-49 år 5-59 år Over 6 år 19

20 Biblioteksområdet 9% 44% % 16% 31% Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år Over 6 år BURC excl. adm. 4% 5% Under 29 år 3-39 år 3% 26% 4-49 år 35% 5-59 år Over 6 år Dagpasningsområdet 3% 25% 31% 13% 28% Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år Over 6 år Driftsbyen excl. adm. 2% 1% Under 29 år 19% 3-39 år 38% 31% 4-49 år 5-59 år Over 6 år Hjemmeplejen 1% 12% Under 29 år 3-39 år 26% 19% 4-49 år 33% 5-59 år Over 6 år I Biblioteksområdet er andelen af ansatte over 5 år noget højere end i kommunen som helhed, mens andelen af ansatte under 4 år er under halvdelen af niveauet for kommunen som helhed. Biblioteksområdet er sammen med Driftsbyen excl. administration det område, der har den største andel af ansatte over 5 år. På Børne- og Ungerådgivningsområdet excl. administration er der en meget jævn fordeling af ansatte mellem 3 og 59 år. Til gengæld er andelen af ansatte under 3 år og over 59 år noget lavere end i kommunen som helhed. På Dagpasningsområdet er andelen af ansatte under 4 år noget højere end i kommunen som helhed. Samtidig er andelen af ansatte på 5 år og derover væsentligt lavere end i kommunen som helhed. I Driftsbyen excl. administration er 57% af medarbejderne over 5 år. Hver 5. medarbejder er 6 år eller derover, hvilket er en markant højere andel end i kommunen som helhed. Samtidig er andelen af ansatte under 4 år på kun 12% mod 34% i kommunen som helhed. I Hjemmeplejen er der en lidt mindre andel af ansatte mellem 3 og 39 år end i kommunen som helhed. Til gengæld er der en lidt højere andel af ansatte mellem 4 og 49 år. Men der ud over er alderssammensætningen meget jævnt fordelt. 2

21 Klubområdet 4% 13% 22% 3% 31% Plejecentre 6% 1% 2% 37% 27% Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år Over 6 år Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år Over 6 år På klubområdet er der en væsentligt lavere andel af ansatte på 5 år og derover end i kommunen som helhed. Andelen af medarebjdere såvel under 3 år som mellem 3 og 39 år er tilsvarende noget højere end i kommunen som helhed. Også andelen af ansatte på 6 år og derover er noget lavere ned i kommunen som helhed. Klubområdet er sammen med Social- og Handicapområdet og Skoleområdet de steder, hvor der er den største andel af medarbejdere under 4 år. På Plejecenterområdet er andelen af ansatte på 5-59 år noget højere end i kommunen som helhed og andelen af ansatte mellem 3-39 år er noget lavere. Rengørings-/kantineområdet 4% Under 29 år 13% 3-39 år 24% 26% 4-49 år 33% 5-59 år Over 6 år På Rengørings-/kantineområdet er der en noget højere andel af ansatte på 6 år og derover end i kommunen som helhed. Samtidig er andelen af ansatte under 3 år noget lavere end i kommunen som helhed. SHC excl. adm. 8% 13% Under 29 år 3-39 år 28% 25% 4-49 år 26% 5-59 år Over 6 år Skoleområdet excl. adm. På Social- og Handicapområdet excl. administration er aldersfordelingen ikke væsentligt forskellig fra kommunen som helhed og aldersgrupperne fordeler sig meget jævnt. På Skoleområdet er der ligeledes en meget jævn aldersfordeling svarende til kommunen som helhed. 1% 12% 27% 27% 24% Under 29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år Over 6 år 21

22 Figur 3.4. nedenfor viser udviklingen i gennemsnitsalderen på centerniveau i årene Figur 3.4. Gennemsnitsalder fordelt på centre i Centre Gennemsnitsalder 211 Gennemsnitsalder 212 Gennemsnitsalder 213 Figuren viser, at gennemsnitsalderen i hele kommunen er faldet fra 212 til 213 med ca. 1 år. På centerniveau ses det, at gennemsnitsalderen er stigende i Borgerservicecentret, CEIS, HR-Centret, Sundheds- og Omsorgscentret og Teknik- og Miljøcentret. Den højeste gennemsnitsalder har både i 212 og 213 været i Borgerservicecentret. Derimod er gennemsnitsalderen faldet i Byrådscentret, Driftsbyen, Jobcentret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. Den laveste gennemsnitsalder ses i Økonomi- og Digitaliseringscentret. Figur 3.5. nedenfor viser gennemsnitsalderen fordelt på sektorer i Figur 3.5. Gennemsnitsalder fordelt på sektorer i Sektorer 6 Gennemsnitsalder 211 Gennemsnitsalder 212 Gennemsnitsalder Note: Øvrige omfatter Tandplejen, Hjælpemiddeldepotet, Billedskolen, Dramaskolen, Eksterne Enheder, Taastrup teater, Knallertbanen, Musikskolen, Sprogcentret, Taastrup Gokart Klub, Kulturhusene, Beredskabsafdelingen. 22

23 Figuren viser, at ligesom i 212 er det Driftsbyen ekskl. administration, der tegner sig for den højeste gennemsnitsalder blandt sektorerne efterfulgt af biblioteksområdet. Gennemsnitsalderen har været stigende på de fleste områder. Kun BURC ekskl. administration og klubområdet tegner sig for en synlig reduktion i aldersgennemsnittet. 4. Køn I dette afsnit ses der på kønsfordelingen i henholdsvis hele kommunen, på centerniveau og på sektorniveau. Figur 4.1. Kønsfordelingen i hele kommunen 211, 212 og 213 Hele kommunen 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Mænd Kvinder Note: Opgjort pr Det fremgår af figuren, at der ikke er sket forskydninger i fordelingen mellem kønnene fra 211 til 213. Mænd udgør fortsat knap 25% af de ansatte, mens kvinderne udgør godt 75%. Nedenfor vises først en figur over kønsfordelingen på centerniveau i 213. Figur 4.3. Fordeling af køn opgjort på centre i 213 Centre 213 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Mænd 213 Kvnder 213 Figuren viser, at der er langt flest kvinder inden for de fleste centre. I Driftsbyen udgør mændene dog den største andel. En mere lige kønsfordeling ses særligt inden for Fritids- og Kulturcentret, Teknik- og Miljøcentret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. 23

24 Figur 4.5. Fordeling af køn på sektorområde i 213 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Sektorer 213 Mænd Kvinder Figuren viser, at den mest lige kønsfordeling ses på klubområdet. Der er kun ganske få kvinder på Driftsbyens område ekskl. administration og der er meget få mænd inden for BURC s område ekskl. administration, dagtilbudsområdet, hjemmeplejen, plejecentrene og rengørings- og kantineområdet. 24

25 5. Anciennitet Afsnittet beskriver medarbejdernes anciennitet i hele kommunen, på centerniveau og på sektorniveau. Figur 5.1. nedenfor viser medarbejdernes anciennitet i hele kommunen. Figur 5.1. Medarbejderens anciennitet i hele kommunen i 213 (antal ansatte i %). 11% Hele kommunen 7% 2% 33% 47% Note: Opgjort pr Udtræk fra lønsystemet SD Som det ses af figuren har knap halvdelen af kommunens ansatte være ansat i under 6 år. Medarbejdere med mere end 25 års anciennitet udgør omkring 1% af alle ansatte. Knap hver 4. medarbejder har været ansat i 16 år eller mere. Figuren nedenfor viser den gennemsnitlige anciennitet på centerniveau. Figur 5.2. Anciennitet opgjort pr. center (gennemsnitlig) 2, 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Centre Note: Opgjort pr Udtræk fra lønsystemet SD Det fremgår af figuren, at Borgerservicecentret, Driftsbyen og HR-Centret har den højeste gennemsnitlige anciennitet blandt medarbejderne. Den laveste gennemsnitlige anciennitet ses i Jobcentret. Hvor den gennemsnitlige anciennitet i Borgerservicecentret i 213 var på 18 år, var den i Jobcentret på godt 5 år. 25

26 I figur 5.3 nedenfor vises ancienniteten i 213 på det enkelte center. Figur 5.3. Anciennitet i 213 opgjort i % i det enkelte center (antal personer) I Borgerservicecentret har kun 26% være ansat i under 6 år mod 47% i kommunen som helhed. BSC Hvor 9% i hele kommunen har været ansat i mere end 25 år, gælder det 34% i Borgerservicecentret. 1% -5 1 ud af 1 har været i centret i mere end 35 år. Borgerservicecentret har den største andel af ansatte med en anciennitet på 36 år eller mere. 26% % % 26% BYC % 9% 13% 35% 43% I Byrådscentret har hver tredje medarbejder været ansat i 5 år eller mindre. Andelen af medarbejdere, der har været ansat i 6-15 år er lidt højere end i kommunen som helhed. Til gengæld har centret ingen medarbejdere, som har været ansat i mere end 35 år. BURC 4% 2% 11% 29% 54% I Børne- og Ungerådgivningscentret har over halvdelen af medarbejderne været ansat i 5 år eller mindre. Det er en lidt højere andel end i kommunen som helhed. Andelen af medarbejdere, som har været ansat i mere end 25 år er samtidig lidt mindre end i kommunen som helhed. CEIS 7% 1% 12% 43% 37% I Center for Ejendomme og Intern Service er anciennitetsfordelingen stort set svarende til kommunen som helhed. 26

27 Driftsbyen 3% 13% 21% 19% 44% I Driftsbyen har hver tredje medarbejder været ansat i mere end 15 år. Andelen af medarbejdere med mindre end 6 års anciennitet er i Driftsbyen den halve af, hvad den er i kommunen som helhed. 6% 2% 12% 35% FKC 45% I Fritids- og Kulturcentret er anciennitetsfordelingen som i kommunen som helhed. HRC 3% 28% 31% 31% 7% I HR-Centret har 34% af medarbejderne været ansat i mere end 25 år mod 9% i hele kommunen. Kun 28% har været ansat i mindre end 6 år mod 47% i kommunen som helhed. ISC 8% 2% 12% 44% 34% I Institutions- og Skolecentret er anciennitetsfordelingen svarende til fordelingen i kommunen som helhed. 27

28 5% 29% 3% JC % 63% Jobcentret er det center, der har den største andel af medarbejdere med mindre end 6 års ansættelse i kommunen. Hvor andelen af ansatte med under 6 års anciennitet i hele kommunen er på 47%, er den 63% i Jobcentret. Kun 8% har været ansat i mere end 15 år mod 2% i kommunen som helhed % SHC 2% 7% 33% 56% I Social- og Handicapcentret er der en lidt højere andel af medarbejdere med mindre end 6 års anciennitet end i kommunen som helhed. Samtidig har kun 11% været ansat i mere end 15 år mod 2% i kommunen som helhed. SUOC 4% 1% 1% 29% 56% I Sundheds- og Omsorgscentret er andelen af ansatte med mindre end 6 års anciennitet den samme som i Social- og Handicapcentret og dermed lidt højere end i kommunen som helhed. Andelen af ansatte med mere end 25 års anciennitet er mindre end i kommunen som helhed. 5% TMC % 13% 4% 42% I Teknik- og Miljøcentret er der en lidt mindre andel af ansatte med mindre end 6 års anciennitet end i kommunen som helhed. Til gengæld er andelen af ansatte med lemme 6 og 15 års anciennitet lidt højere. Desuden er andelen af ansatte med lemme 16 oh 25 års anciennitet lidt lavere end i kommunen som helhed, mens andelen af ansatte med mellem 26 og 35 års anciennitet til gengæld er højere end i kommunen som helhed

29 6% % 8% ØDC I Økonomi- og Digitaliseringscentret er der en noget større andel af ansatte med mindre end 6 års anciennitet end i kommunen som helhed. De øvrige grupper er alle lidt mindre repræsenteret end i kommunen som helhed. 27% 59%

30 6. Overenskomst- og tjenestemandsansatte I dette afsnit ses der på forholdet mellem overenskomst- og tjenestemandsansatte. Høje-Taastrup Kommune ansætter ikke længere tjenestemænd, så andelen af tjenestemænd er dalende. Pr. 31. december 213 var der ansat 183 tjenestemænd, hvoraf 81 var kommunale tjenestemænd og de øvrige var statstjenestemænd (99 lærere i den lukkede gruppe, og 3 reglementsansatte pædagoger). Det er et fald på 6 kommunale tjenestemænd siden 31. december 212. Figur 6.1. viser udvikling i forholdet mellem ansatte på overenskomst- og tjenestemandsvilkår i hele kommunen fra mens figur 6.2. viser andelen af tjenestemandsansatte på centerniveau. Figur 6.1. Antal tjenestemænd og overenskomstansatte fra 211 til 213 Hele kommunen 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % TJM OK Figuren viser, at andelen af tjenestemænd er svagt faldende og i 213 udgør ca. 5% af alle ansatte. De tjenestemandsansatte ses særligt inden for administration, biblioteksvæsen og folkeskoler (lærere i den lukkede gruppe, dvs. statstjenestemænd). Figur 6.2. Andel af tjenestemænd i det enkelte center i % 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Center 213 Note: Tjenestemænd omfatter kommunale tjenestemænd, lærer i den lukkede gruppe og reglementsansatte 3

31 Figuren viser, at andelen af tjenestemænd er størst i Borgerservicecentret og HR-Centret. Dette hænger sammen med den høje gennemsnitsanciennitet i disse to centre. 7. Beskæftigelsesgraden Afsnittet viser den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad udtrykt i ugentligt timetal fordelt på henholdsvis hele kommunen, centre og sektorer. Desuden vises det, hvor store andele af medarbejderne, der er beskæftiget på fuld tid og på deltid på centerniveau. Figur 7.1. nedenfor viser udviklingen i den gennemsnitlige arbejdstid fra 211 til 213 fordelt på de forskellige centre. Figur 7.1 Udvikling i arbejdstiden fra 211 til 213 fordelt på centre (gennemsnitlige) Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 211 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 212 Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad 213 Figuren viser, at den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i hele kommunen steg lidt fra 211 til 212, hvorefter den igen er faldet lidt fra 212 til 213. På centerniveau ses den højeste beskæftigelsesgrad i Byrådscentret, Driftsbyen, HR-Centret, Jobcentret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. Den laveste beskæftigelsesgrad ses i CEIS, Fritids- og Kulturcentret, Social- og Handicapcentret og Sundheds- og Omsorgscentret. Tre af de fire centre med lav beskæftigelsesgrad har dog i perioden haft en stigning i beskæftigelsesgraden. I Fritids- og Kulturcentret er der dog en lavere beskæftigelsesgrad i 213 end i 211. Nedenfor ses medarbejdernes fordeling på arbejdstid opgjort for såvel hele kommunen som på centerniveau. Figur 7.2. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad fordelt på sektorer 31

32 Gns. beskæftigelsesgrad

33 Figur 7.3. Fordeling af arbejdstid hele kommunen i 213 Figuren viser, at næsten 2/3 af medarbejderne i hele kommunen er ansat på fuld tid. Knap 1/5 af HTK Total medarbejderne arbejder under 31 timer eller derunder. 7% 12% 2% 61% 37 timer timer timer -27 timer I det følgende gennemgås beskæftigelsesgraden på centerniveau. 5% BSC % 5% 89% 37 timer timer timer -27 timer I Borgerservicecentret er 9 ud af 1 medarbejdere ansat på fuld tid. Kun 1% af medarbejderne har et timetal på mellem 28 og 36 timer, mens der er mindre end 1% af medarbejderne, der er ansat på 27 timer eller derunder. 4% BYC I Byrådscentret er kun en enkelt medarbejder ansat på mellem 32 og 36 timer, mens de øvrige er ansat på fuld tid. Sammen med Driftsbyen og HR-Centret har Byrådscentret den største andel af ansatte på fuld tid. 37 timer timer timer 96% -27 timer 4% 9% 7% BURC 81% 37 timer timer timer -27 timer I Børne- og Ungerådgivningscentret er 4 ud af 5 medarbejdere på fuld tid. Ca. hver 1. medarbejder arbejder mellem 32 og 36 timer ugentlig og ca. hver 1. medarbejder arbejder 31 timer eller mindre pr. uge. 33

34 26% 1% CEIS 39% 37 timer timer timer CEIS er et af de centre, der har den laveste andel af ansatte på fuld tid. Her er kun 2 ud af 5 på fuld tid. Den lave andel skyldes, at rengøringsområdet er det største i CEIS, og her er hovedparten af medarbejderne på deltid. Halvdelen af medarbejderne arbejder mellem 28 og 36 timer om ugen, mens hver 1 har en ansættelse på 27 timer eller derunder om ugen. -27 timer 24% 2% Driftsbyen 2% 1% I Driftsbyen er næste alle ansat på fuldtid. Kun 5% af medarbejderne er på deltid. Sammen med Byrådscentret og HR-Centret har Driftsbyen den største andel af medarbejdere på fuld tid. 37 timer timer timer 95% -27 timer 14% 11% FKC 37 timer timer I Fritids- og Kulturcentret er 2/3 af medarbejderne ansat på fuld tid, mens hver 1. er ansat på mellem 32 og 36 timer. Hver 4. medarbejder er ansat på et lavere timetal end 32 timer, hvilket er en forholdsvis stor andel. Mere end hver 1. arbejder under 28 timer om ugen, hvilket stort set svarer til andelen i CEIS. 9% 65% timer -27 timer 34

35 4% HRC I HR-Centret er næsten alle på fuld tid. Kun 4% - svarende til én medarbejder er ansat på deltid og dette er på mellem 28 og 31 timer om ugen. Sammen med Byrådscentret og Driftsbyen har HR- Centret den største andel af ansatte på fuld tid. 37 timer timer timer -27 timer 96% 21% 9% 7% ISC 63% 37 timer timer timer -27 timer I Institutions- og Skolecentret arbejder næste 2 ud af 3 på fuld tid. En forholdsvis stor andel hver 5. arbejder mellem 32 og 36 timer om ugen. Sammenlignet med Fritids- og Kulturcentret er der forholdsvis færre, der arbejder henholdsvis arbejder mellem 28 og 31 timer og 27 timer og derunder. Andelen, der arbejder 31 timer eller derunder, er lidt mindre end i kommunen som helhed. 5% 1% 2% JC I Jobcentret arbejder næsten alle på fuld tid. Kun 7% af medarbejderne har et ugentligt timetal på mindre end 37 timer og af disse er hovedparten ansat på mellem 32 og 36 timer om ugen. Kun tre ud af 1 har et lavere timetal end 32 timer. 37 timer timer timer 93% -27 timer 35

36 13% 13% SHC 52% 37 timer timer timer I Social- og Handicapcentret er det kun godt halvdelen af medarbejderne, der er ansat på fuld tid. Næsten hver 4. er ansat på mellem 32 og 36 timer, mens den resterende fjerdedel er ansat på 31 timer og derunder. Social- og Handicapcentret er det center, der har den største andel af medarbejdere, der er ansat på under 28 timer om ugen. Dette skyldes, at der er ansat et forholdsmæssigt stort antal omsorgs- og pædagogmedhjælpere, socialpædagoger og ikke uddannede medhjælpere, med et timetal under % -27 timer 22% 8% SUOC 37% 37 timer timer Sundheds- og Omsorgscentret er det center, der har den laveste andel af ansatte på fuld tid. Kun godt én ud af tre medarbejdere er ansat på fuld tid og næste lige så mange er ansat på mellem 32 og 36 timer. Andelen af ansatte mellem 28 og 31 timer om ugen svarer til godt hver 5. og er næsten lige så højt som i CEIS. Derimod svarer andelen af ansatte på under 28 timer (8%) stort set til kommunen som helhed timer -27 timer 32% 3% 3% TMC I Teknik- og Miljøcentret er tre ud af fire ansat på fuld tid. En forholdsmæssig stor andel svarende til næsten hver fjerde medarbejder er ansat på mellem 32 og 36 timer om ugen. Kun 6% svarende til to medarbejdere har et lavere timetal end 32 timer om ugen. 23% 73% 37 timer timer timer -27 timer 36

37 4% 2% 2% 92% ØDC 37 timer timer timer -27 timer I Økonomi- og Digitaliseringscentret er mere end 9 ud af 1 medarbejdere ansat på fuld tid. De resterende fordeler sig med 4% ansat på mellem 32 og 36 timer, mens 2% (svarende til 1 medarbejder) er ansat på mellem 28 og 31 timer og tilsvarende 2% er ansat på under 28 timer om ugen, 37

38 8. Pension og pensionsudgifter I dette afsnit ses der på sammensætningen af kommunens pensionsudgifter og forholdet mellem løn og pensionsudgifter. En stor del af udgifterne til medarbejderne knytter sig til pensionsudgifterne. For tjenestemandsansatte bliver udgiften først realiseret, når ansættelsesforholdet er ophørt og den enkelte opfylder aldersbetingelsen for pension. For de overenskomstansatte er pensionsbidraget en løbende indbetaling, som sker samtidig med lønudbetalingen. Når ansættelsesforholdet ophører, stopper udgiften til pension til de overenskomstansatte. Figur 8.1 viser fordelingen i % i 213 af de udgifter som Høje-Taastrup Kommune har til overenskomstansattes og til tjenestemænds pension. Figur 8.1. Pensionsudgifter i 213 fordelt efter pensionstype 1,3% 21,2% Pensionsudgifter i 213 3,1% 74,4% Pensionsbidrag til overenskomstansatte Pensionsbidrag seniorordninger, supplerende pension til tjenestemænd, særlig pension/arbejdsgiverbetalt pension og særligt pensionsbidrag Tjenestemandspensioner (pensionister) m.v. Genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte Note: Pensionsbidrag seniorordninger omfatter medarbejderens konvertering af seniordage til pension Særlig pension/arbejdsgiverbetalt pension omfatter arbejdsgiverens indbetaling af pension til medarbejder, som er på barselsorlov uden løn, samt indgåede seniorordninger, som medfører fx nedsættelse af arbejdstid, men bibeholder fuld pensionsbidrag. Særligt pensionsbidrag omfatter medarbejderens konvertering af løn til pensionsbidrag. I 213 var de samlede betalinger til pension ca. 214,5 mio. kr. Tabellen viser, at ¾ af udgifterne er pensionsbidrag til overenskomstansatte under ansættelsesforholdet, mens godt 1/5 vedrører udgifter til fratrådte tjenestemænd, der er gået på pension. Denne fordeling vil ændre sig i takt med, at de resterende tjenestemænd går på pension. Når tjenestemænd erstattes af overenskomstansatte, vil der i 2-3 år frem i tiden være dobbeltudgift til såvel tjenestemandspensioner som pensionsbidrag til overenskomstansatte. Der vil derfor gå mange år endnu, før de samlede udgifter til pensioner falder. Der er således udsigt til at de samlede pensionsudgifter stiger. Siden 212 er udgifter til tjenestemandspensioner steget fra at udgøre 2,3% af de samlede udgifter til pension til i 213 at udgøre 21,2%. Til gengæld vil udgiften til genforsikringspræmier til tjenestemandsansatte fortsat være faldende i takt med at der er færre tjenestemandsansatte. Hvor genforsikringspræmien i 212 udgjorde 3,4% af de samlede udgifter, udgjorde den i 213 3,1%. 38

39 Figur 8.2 nedenfor viser udviklingen i antallet af tjenestemandspensionister fra 29 til 213. Figur 8.2. Antal tjenestemandspensionister i årene Tjenestemandspensionister Note: Udtræk fra lønsystemet (SD Datawarehouse) Som det ses af tabellen har antallet af tjenestemandspensionister været svagt stigende fra 29 til 213. Der er fortsat ansat 81 kommunale tjenestemænd i Høje-Taastrup Kommune. 59 af disse er genforsikrede, hvorfor forsikringen betaler hovedparten af deres tjenestemandspension. Tilbage er der 22 ikke forsikrede tjenestemænd, som i løbet af de næste ca. 6 år vil overgå til at blive tjenestemandspensionister. Da tjenestemandspensionisternes gennemsnitsalder samtidig er stigende, må det derfor forventes, at den stigende tendens i antal tjenestemandspensionister vil fortsætte de næste 5-6 år, hvorefter den vil flade ud og være aftagende. Figur 8.3 nedenfor viser hvilken alder tjenestemændene gennemsnitlig havde på det tidspunkt, hvor de gik på tjenestemandspension. Figur 8.3. Tjenestemænds gennemsnitsalder på pensionstidspunktet Note: Udtræk fra lønsystemet (SD Datawarehouse) Tjenestemænds gennemsnitsalder Som det ses af tabellen, har gennemsnitsalderen været lavest i 21 og 213. Dette skal ses i sammenhæng med, at der både i 21 og i 212 (med virkning for 213 og 214) blev gennemført en større personalereduktion i administrationen, hvor tjenestemændene er ansat. Det må derfor antages, at reduktionen i stillinger har haft til følge, at flere er gået på tjenestemandspension tidligere end de ellers ville have gjort det. Da pensionsalderen generelt er på vej op, må det forventes, at tendensen fra 212 til 213 i årene fremover vil vende til en svag stigende tendens i gennemsnitsalderen for tjenestemænds overgang til pension. 39

40 Figur 8.4 viser lønudgifter og pensionsudgifter i 213 og tabel 8.5. viser udviklingen i udgifterne til løn og pension. Figur 8.4. Udviklingen i løn- og pensionsudgifter fra mio. kr Udvikling i løn- og pensionsudgifter Lønninger Pensionsudgifter Udgifter i alt Note: Udtræk fra økonomisystemet Prisme Figuren viser udviklingen i mio. kr. for de enkelte år. Hvor lønudgifterne følger samme udvikling som de totale udgifter, ses en svag stigning i pensionsudgifterne. 4

41 9. Personaleomsætningen I dette afsnit ses der på personaleomsætningen, som siger noget om, hvor stor en andel af medarbejderne, der fratræder inden for et år. Personaleomsætningen kan opgøres ud fra forholdet mellem antallet af nyansættelser og antallet af ansatte, eller den kan opgøres ud fra forholdet mellem antal fratrådte og antallet af ansatte. Når personaleomsætningen opgøres ud fra antal nyansættelser, viser den noget om hvor ofte man skal oplære nye medarbejdere. De senere års personalereduktioner har imidlertid betydet, at ganske mange stillinger ikke er blevet genbesat ved stillingsledighed og personaleomsætningen udtrykt i forhold til nyansættelser vil dermed ikke fortælle noget om, hvor ofte en medarbejderes opgaver skal overlades til andre. I det følgende er personaleomsætningen derfor opgjort som forholdet mellem fratrædelser og ansatte i alt. Figur 9.1. nedenfor viser personaleomsætningen i hele kommunen og fordelt på centre i hvert af årene 211, 212 og 213. Figur 9.1. Personaleomsætningen fordelt på centre fra ,% Center 25,% 2,% 15,% 1,% ,%,% Figuren viser, at personaleomsætningen har været faldende fra 211 til 212 og igen om end i mindre grad fra 212 til 213. Dette fald skal ses i lyset af de større personalereduktioner, der har været gennemført i de senere år. Noget af faldet skyldes derfor afskedigelser i forbindelse med de større fyringsrunder. Som følge af personalereduktionerne har en del af de fratrædelser, som skyldes at medarbejdere er fratrådte for at gå på pension eller efterløn. Den seneste større personalereduktion (administrationen) blev besluttet i juni 212 med virkning for henholdsvis 213 og 214. Først pr. 1. januar 214 skulle alle reduktioner vedtaget i 212 være faldet på plads. Trods en faldende personaleomsætning for hele kommunen viser figuren dog også, at der er stor forskel mellem centrene. I Borgerservicecentret er personaleomsætningen stigende. Dette skal dog ses i lyset af, at dette center samtidig fortsat har den højeste gennemsnitsalder og den højeste gennemsnitsanciennitet. Den største øgning i personaleomsætningen fra 212 til 213 ses i Jobcentret som samtidig er det center, der har den højeste personaleomsætning i 213. Der er tale om mere end en fordobling i personaleomsætningen fra 211 til 213. Da antallet af ansatte i Jobcentret i samme periode kun er faldet i begrænset 41

42 omfang fra 211 til 212, men ikke fra 212 til 213, medfører den høje personaleomsætning, at der skal anvendes forholdsmæssigt mange ressourcer på henholdsvis fastholdelse af viden og oplæring af nye medarbejdere. Også Driftsbyen har haft en stærkt stigende personaleomsætning fra 211 til 213, men dette skal dels ses i lyset af, at den har været helt exceptionel lav i 211 og at der er sket en reduktion i antallet af ansatte såvel fra 211 til 212 som fra 212 til 213. Personaleomsætningen betyder derfor ikke nødvendigvis, at der er ansat nye i de stillinger, som er blevet ledige som følge af fratrædelser. Der er snarere tale om, at personaleomsætningen udtrykker personalereduktioner, som dog i Driftsbyen er sket ved naturlig afgang. Både Social- og Handicapcentret og Sundheds- og Omsorgscentret har haft en stigning i personaleomsætningen som betyder, at denne begge steder ligger en del over gennemsnittet for hele kommunen. Personaleomsætningen i Sundheds- og Omsorgscentret skal ses i sammenhæng med, at det samtidig er ét af de få centre, der har haft en stigning i antallet af ansatte fra 212 til 213. Der er derfor forholdsvis flere nye, der skal læres op end man kan læse af figuren. Byrådscentret er atypisk i og med der i 211 har været en høj personaleomsætning mens der ikke har været fratrædelser i 212 og 213. Den laveste personaleomsætning i 213 ses i CEIS, HR-Centret og Økonomi- og Digitaliseringscentret. Den lave personaleomsætning i CEIS skal dog ses i sammenhæng med, at dette center samtidig er det center, der (sammen med Sundheds- og Omsorgscentret) har haft den største personaletilgang fra 212 til 213. Når personaleomsætningen alligevel er lav i CEIS er det fordi personaleomsætningen her udtrykket i afgange. HR-Centret har i 213 haft en personaleomsætning på niveau med 211. Det svarer til, at der i såvel 211 som i 213 har været én medarbejder, der er rejst fra HR-Centret. Reelt var der dog to, der forlod HR-Centret i 213, men da den ene er overflyttet til et andet center, kan dette ikke aflæses i statistikken, der alene medtager medarbejdere, der helt har forladt kommunen som arbejdsplads. Endelig viser figuren, at det største fald i personaleomsætningen har været i Økonomi- og Digitaliseringscentret, hvor denne i 213 er faldet til 4% mod 17% i 211. Dermed er der opnået en større stabilitet i centret som ikke længere skal bruge så mange ressourcer på oplæring af nye medarbejdere som i 211. Figur 9.2. nedenfor viser personaleomsætningen på sektorniveau i perioden Figur 9.2. Personaleomsætningen fordelt på sektorer fra ,% 2,% 15,% 1,% Sektorer 5,%,%