Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013 høringssvar

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolen 2013 høringssvar Kvalitetsrapporten for Randers Kommunes folkeskoler 2013 har været sendt i høring fra d. 14. oktober til d. 1. november Selve datamaterialet og samtlige figurer i kvalitetsrapporten har skolerne haft til gennemsyn. Den korte høringsfrist skyldes at en række tal fra Undervisningsministeriet først har været tilgængelige ganske sent, på trods af at lovgivningen siger kvalitetsrapporter skal godkendes inden årets udløb. I år har skolerne dog været varslet herom allerede inden sommerferien, så det har været muligt at planlægge MED- og Skolebestyrelsesmøder i høringsperioden. Der er indkommet høringssvar fra i alt 17 skoler, Randers Lærerforening og to høringsberettigede nævn (disse fremgår i alfabetisk rækkefølge nedenfor). Herefter følger en kort opsummering af høringssvarene samt forvaltningens bemærkninger. Et tema der stort set går igen for samtlige skoler er vedrørende elever pr. PC, og de udfordringer man står over for med meget begrænsede ressourcer til fornyelse og vedligeholdelse af computere. Det sidste indkøb af materiel er sket for tre år siden, herefter har der ikke været afsat centrale midler til IT. Fra Indhold Forvaltningens kommentar Asferg skole A) Der gøres opmærksom på, at Asfergs specialklasser er nedlagt fra indeværende skoleår, det vil derfor være svært at sammenligne den historiske udvikling i 2014, da specialklassetal ofte indgår i tabellerne. A) Det er ikke muligt at rense tallene for specialklasser. B) De to specialklasser indgår i beregningen af Asferg skoles klassekvotient, hvilket kan give indtryk af, at normalklasserne er mindre end de reelt er. Det samme gør sig gældende for beregningen af elever pr. lærerårsværk. C) Skolen ønsker en sammenligning af elevudgifter renset for specialklasseudgifter, for at give mere reelle sammenligningsgrundlag. D) Selv om skolen har et godt antal af PC ere pr elev, vil mange PC ere snart falde for aldersgrænsen på 5 år. Skolen efterlyser en ny IT-strategi. C) Se A) Assentoftskolen A) Skolen opfordrer til strukturændringer og skolesammenlægninger i Randers Kommune. B) Skolen har få aflyste undervisningstimer og lavt elevfravær, men grundet reduktion i midlerne til vikarkontoen frygter skolen, at dette kan ændre sig i fremtiden. C) Linjefagsmæssigt er skolen udfordret i de fag på de enkelte klassetrin, hvor der kun er få timer som eksempelvis kristendom/historie/natur og teknik. Skolen forventer kun at kunne løse denne udfordring via ny-ansættelser eller efteruddannelse. D) Ingen bemærkninger. E) Ingen bemærkninger. F) Se forvaltningens

2 Bjerregrav skole Blicherskolen Fårup skole Gjerlev-Enslev skole Grønhøjskolen D) Skolens stigende sygefravær skyldes få velbegrundede langtidssygemeldinger. E) En stigning i forhold til elevfravær skyldes en stigende tendens til at afholde ferier uden for skolens ferieperiode. F) Skolen er stærk utilfreds med IT-området. Fraværet af statstilskud og nedskæringer generelt på skoleområdet har ført til, at Randers Kommune er lysår efter andre kommuner på IT-området. Skolen opfordrer til, at Randers Kommune satser massivt på investeringer i PC ere og nye Interactive Whiteboards, samt at elever kan medbringe egne bærebare/tablets i undervisningen. A) Det er skolens opfattelse at man igennem mange år har haft for få midler til forbrug og bygningsvedligeholdelse i forhold til de faktiske udgifter dette sætter sig præg på meget stram prioritering af den samlede bevillingsramme. A) Der opfordres til, at byrådet forholder sig til Randers Kommunes små skolestørrelser i forbindelse med Folkeskolereformen. Da specialfunktioner som skolebibliotek, læsevejledere og andre inklusionsfremmende tiltag kommer under pres i reformen, vil større enheder kunne give et bedre økonomisk grundlag for at sikre disse specialfunktioner. Større skoler giver også mulighed for mere tid til ledelse. B) Udgifter til skoler vil kunne udnyttes væsentligt bedre med mere rationelle skolestørrelser som man fx ser i gennemsnitlig udgift pr. elev. C) Skolerne har for få midler til at prioritere indkøb af nye PC ere. D) Skolen har specialklasser med indlæringsvanskeligheder, disse er med til at påvirke karaktergennemsnittet. A) IT på skolen afhænger meget af kommunens IT-plan for folkeskolerne. A) Den gennemsnitlige udgift pr. elev er ikke retvisende, da driften til børnehavens bygning er medtaget. B) Gjerlev-Enslev skole er ikke medtaget i søjlediagrammet for undervisningsprocent. A) Et tæt og målrettet samarbejde med Familieafdelingen, PPR samt fremskudt rådgiver skal mindske det høje elevfravær. A) Der er sket en centralisering af vedligeholdelse, så skolen kun står for pludselig opståede vedligeholdelsesbehov. C) Se forvaltningens D) Det er i øjeblikket ikke muligt at få selvstændige karaktertal for normal og specialklaser fra Undervisningsministeriet. A) Se forvaltningens A) Dette er blevet rettet. B) En beklagelig fejl, men tallene er ikke tilgængelige. Skolens undervisningsprocent er høj, men ikke sammenlignelig med de øvrige skoler da viceskolelederen varetager opgaven som bibliotekar, og at man kun har 6 klasser. A) Forvaltningen følger løbende op på at særligt bekymrende elevfravær nedbringes.

3 Handicaprådet Havndal skole Hobrovejens skole B) Skolen arbejder på at nedbringe antallet af aflyste lektioner gennem rekruttering af læreruddannede vikarer. C) Den lave SFO-kvotient skyldes til dels, at en del af skolens forældre vælger tilbuddet om pasning i den selvejende institution Børnehuset i Knejsted. D) Skolen efterspørger en centralt udarbejdet ITstrategi, der sikrer, at skolerne i kommunen kan følge trit med udviklingen på IT-området på nationalt plan. A) Specialklasserne bør udskilles fra de resterende klasser, således at der er selvstændige data for specialklasserne. A) Elevtallet, og dermed også klassekvotienten, vil være stigende i de kommende år. Ved skoleåret 2014/15 vil der være en nettotilgang på 22 elever. B) At materialeforbruget ligger over gennemsnittet skyldes, at indkøb af stole og lejrskoler fejlagtigt er konteret som materialer. Når disse poster fratrækkes, ligger skolens materialeudgifter omkring gennemsnittet. C) Skolen giver ikke det vejledende timetal i idræt på klassetrin, da de sparede lektioner dækker de , som skolen mangler i kraft af, at lærerlønningerne ligger over gennemsnittet. A) Skolen arbejder intensivt på at forbedre karaktererne i både matematik og fysik/kemi da det er her, man tidligere har haft dårlige resultater. Dette ser umiddelbart ud til at lykkes på baggrund af de nye tal. B) Skolens høje elevfravær skyldes et antal ressourcesvage familier. Skolen følger de formulerede retningslinjer for bekymrende fravær nøje, og håber at man på sigt kan nedbringe dette, især via hurtige indsatser. Det er dog et langt sejt træk. C) Skolen finder det bekymrende at IT prioriteres så ressourcemæssigt lavt, når det fra statslig side Det vil fremgå af fremadrettede kvalitetsrapporter at Grønhøjskolen har denne specifikke udfordring. A) Forvaltningen vil forsøge at efterkomme Handicaprådets ønsker, hvis det er muligt. Et problem har tidligere været, at eksempelvis karakterer ikke oplyses selvstændigt for specialklasser i Undervisningsministeriets datamateriale. Det nye FLIS (ledelsesinformations) samarbejde på skoleområdet giver dog forhåbninger om at sådanne tal kan præsenteres i Kvalitetsrapport A) Dette er skolens egen vurdering. I forhold til elev til- og afgang henvises til forvaltningens årlige klasse- og elevtalsprognose. B) Skolen opfordres til at kontere rigtigt i forhold til KL s kontoplan. A) Karaktertallene er desværre ikke renset for socioøkonomiske effekter, så man kan ikke helt konkludere noget på baggrund af dem endnu. Forvaltningen præsenterer et selvstændigt notat, så snart Undervisningsministeriet frigøre tallene. B) Forvaltningen følger løbende op på særligt bekymrende fravær. C) Se forvaltningens

4 Hornbæk skole Integrationsrådet Korshøjskolen er lagt op til at være et meget vigtigt punkt A) Skolen er udfordret af, at lærernes gennemsnitsløn, grundet anciennitet, er højere end den gennemsnitsløn, skolen får tilført deres lønsum. De høje lønudgifter bevirker, at skolen må skære i undervisningen. Skolen er bekymret for, om de fagligt svage elever og elever med særlige forudsætninger får det nødvendige læringsudbytte af undervisningen. B) Skolen pointerer, at de gennemsnitlige materialeudgifter og den gennemsnitlige udgift pr. elev er kunstigt høje, da specialklasseelever er inkluderet i beregningerne. C) Skolen oplever en stigning i andelen af elever, der forlader skolen i udskolingen til fordel for en privatskole. Skolen arbejder med at udvikle udskolingen, så det gøres mere attraktivt at være elev. Bl.a. overvejer man muligheden for at etablere profilklasser i forbindelse med implementering af folkeskolereformen. D) Hornbæk skole har en højere linjefagsdækning, end figuren viser. Den samlede linjefagsdækning er 95 %. Skolen har 100 % linjefagsdækning i dansk, tysk, samfundsfag, natur/teknik, geografi, fysik/kemi, idræt, billedkunst og musik (samt håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, som ikke er medtaget i rapporten). E) Det høje sygefravær blandt personalet påvirkes af langtidssygemeldinger i ledelsen, blandt lærerne og i SFO en. F) Skolen pointerer, at der er risiko for, at Randers Kommunes folkeskoler kommer bagud i implementeringen af fra bog til bit, hvis der ikke afsættes særskilte midler til udviklingen af skole- IT. G) Skolen efterspørger bedre tal for specialundervisning og specialpædagogisk indsats. A) Integrationsrådet anbefaler, at børn med anden etnisk baggrund, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog, undervises af mindst en lærer med anden etnisk baggrund. Dette vurderes at kunne styrke forældresamarbejdet. B) Rådet er interesseret i, at forvaltningen udarbejder materiale, hvoraf det fremgår om folkeskoleelever med anden etnisk baggrund har større fravær end etniske danske folkeskoleelever. A) Skolen opfordrer til, at specialklasserne tages ud, så data bliver mere sammenlignelige. B) Det har desværre ikke været muligt at rense disse tal for udgifter til specialklasserne. D) Figuren der henvises til er en samlet figur for hele kommunen. Hvis udvalget ønsker det, kan der godt præsenteres selvstændige linjefags-data for hver enkelt skole. E) Ingen bemærkninger. F) Se forvaltningens G) Forvaltningen arbejder på dette, og har forhåbninger til, at det nye værktøj FLIS (fælles ledelsesinformation) vil kunne levere bedre tal på dette område. A) Det er ikke lovligt at ansætte på baggrund af etnicitet. B) Det er desværre ulovligt, og forvaltningen kan derfor ikke efterkomme dette ønske. A) Forvaltningen arbejder på dette, og har forhåbninger til, at det nye

5 Munkholmskolen Randers lærerforening B) Der er et ønske om mere historisk sammenligning i forhold til karakterer for at opfange tilfældigheder fra år til år. C) Det bør fremgå, hvor mange elever, der ikke går op til afgangsprøven, og hvilke der går op under særlige vilkår, da det kan have indflydelse på karaktergennemsnittene. D) Undervisningsprocenten for Korshøjskolen er forkert i figur 17. Den korrekte undervisningsprocent er 42,76 %. E) Skolen er meget bekymret over udviklingen på IT-området og den manglende prioritering af IT i budgettet. A) Der er en faktuel fejl i SFO-afsnittet SFO en benævnes fejlagtigt Stevnstrup, den hedder Munkholmskolens SFO. B) Skolen er uforstående over for, at den ligger lavt i det gennemsnitlige materialeforbrug, da det fulde beløb udmøntes. Fremadrettet vil skolen opprioritere indkøb af fysiske og digitale materialer i det omfang, det er muligt. C) Skolen stiller sig kritisk over for konklusionerne omkring holddannelses- og deletimer, idet skolen ikke kan udmønte flere timer, end den tildeles. D) Skolen oplever, at politiske IT-visioner mister værdi, når de ikke følges op af de nødvendige bevillinger til eksempelvis vedligehold. A) Foreningen stiller sig kritisk over for den postulerede sammenhæng mellem lærernes undervisningsprocent og antallet af undervisningstimer. B) Efterspørger hurtigt muligt en investeringsplan på IT-området, så Randers Kommune ikke skal ende som et IT-mæssigt U-land. C) Randers lærerforening har en række ønsker til Kvalitetsrapport 2014: - En oversigt, der skole for skole viser sammenhængen mellem antal ansatte lærere/pædagoger og antallet af lærer/pædagogstillinger i henhold til den økonomiske fordelingsmodel. - En oversigt over skolernes anvendelse af de ressourcer, der er udlagt i forhold til elever i værktøj FLIS (fælles ledelsesinformation) vil kunne levere bedre tal på dette område. B) Det har ikke været muligt, da Undervisningsministeriet ikke har offentliggjort tal renset for socioøkonomisk effekt. Så snart tallene bliver frigivet vil dette blive udarbejdet. C) Dette er desværre ikke muligt at se på baggrund af undervisningsministeriets tal. D) Dette er skolens opfattelse. Alle tallene i tabellen er beregnet på samme måde for at sikre et sammenligneligt grundlag. E) Se forvaltningens A) Forvaltningen beklager fejlen. A) Forvaltningen fastholder sin bemærkning. B) Se forvaltningens C) Randersmodellen betyder at de enkelte skoler har lønsumsstyring, derfor er den ønskede sammenligning ikke relevant.

6 Rismølleskolen Søndermarkskolen Vesterbakkeskolen Vorup skole specialklasser. - En oversigt over skolernes forbrug på efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale. A) Skolen ønsker at gøre opmærksom på, at den lave SFO-kvotient skyldes, at der er elever, der benytter sig af idrætsfritidsordningens private tilbud. B) Skolens høje personalefravær skyldes delvist langtidssygdom. Retningslinjerne for håndtering af fravær blandt personalet er blevet præciseret. C) Antallet af elever pr. pc vil stige grundet ældre pc er, hvorfor skolen påskønner arbejdet med en ny IT-strategi. A) Skolen ser frem til folkeskolereformen og en afklaring af hvad planen er med SFO og indskolingen. B) Ændringer i skolens økonomi i forhold til sidste år kan forklares i afgang af løntunge tjenestemænd, samt højt undervisningstimetal. C) Man er utilfredse med en specifik formulering på side 24 i rapporten vedrørende undervisningsprocenten D) Med kun 10 måneder fra det nye skoleår, og med opstart af folkeskolereformen, undrer det skolen, at der fortsat ikke er særskilte midler til IT E) Skolen ønsker i fremtidige kvalitetsrapporter at der indføres oplysninger over skolernes forbrug for efter- og videreuddannelse af det pædagogiske personale Har som specialskole ingen kommentarer til den indeværende Kvalitetsrapport 2013, men skolen er interesseret i at indgå i en dialog med forvaltningen om, hvordan specialskolerne i højere grad kan indgå i de kommende kvalitetsrapporter. A) Data vedrørende opgørelsen af planlagte undervisningstimer (figur 16) er ikke sammenlignelige, da skolen ikke har medregnet pædagogtimerne. Det reelle timetal er derfor højere for Vorup skole. Det påpeges som problematisk, at praksis omkring indberetning af planlagte undervisningstimer i indskolingen er forskellig. B) SFO-kvotient fremstår skæv, idet fritidsordningsbørnene deles med Vorup Børne og Ungdomshus. Den lave SFO-kvotient er således ikke et udtryk for et fravalg af SFO en fra forældrenes side. C) Se forvaltningens C) Forvaltningen fastholder sin bemærkning. E) Forvaltningen vil undersøge om dette er muligt i Kvalitetsrapport Forvaltningen ser frem til at videreudvikle kvalitetsrapporterne i forbindelse med den nye folkeskolereform. Det vil være særdeles gavnligt at indgå i en dialog med specialskolerne, så kvalitetsrapporten også kan forbedres på specialskoleområdet. A) Det er i forbindelse med sidste års Kvalitetsrapport 2012 blevet indskærpet at skolerne SKAL indberette med pædagogtimer. Dette havde Vorup skole misforstået, og deres tal er derfor forkerte. De vil i fremtiden indberette korrekt. B) Dette fremgår også af bemærkningen til tabellen.

7 Østervangsskolen A) Skolen finder det uhensigtsmæssigt, at der i nogle statistikker indgår specialklasser og 10. klasse. Dette gør det sværere at sammenlige på tværs. B) Skolen arbejder på at understøtte kommunens tiltag om bekymrende fravær og forventer på sigt at kunne reducere dette. C) Linjefagsdækningen er 100 % på Østervangsskolen. Skolen mener, at bedre linjefagsdækning generelt i Randers Kommune sikres via større enheder. D) Man udtrykker bekymring over nedprioriteringen af IT. Der mangler det økonomiske råderum på skolerne til at opprioritere eller endda at bevare status quo. A) Det kan desværre være umuligt at rense alle tallene for specialklasser, især på udgiftsområdet, men forvaltningen tilstræber løbende at lave så gennemsigtige/sammenlignelige tabeller som muligt. B) Forvaltningen følger løbende op på særligt bekymrende fravær.