Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats maj 2014

Transkript

1 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats maj Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor følgende områder i beskæftigelsesindsatsen i Stevns: Andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden Besparelsespotentialet på kontanthjælp Status på de 4 ministermål Rehabiliteringsteamets arbejde Udgangspunktet for de præsenterede data er, at det er de nyest tilgængelige. I praksis betyder det, at det omfatter tal fra 4. kvartal 2013 og frem til marts. Datakilderne er Beskæftigelsesregion Sjælland og Hovedstaden, jobindsats.dk samt interne opgørelser i Arbejdsmarked. En af de kilder, der anvendes i denne afrapportering er Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6 fra Det Regionale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregionen. Her er det vigtigt at påpege, at dette oplæg ikke udarbejdes løbende. Oplægget er et input til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanen for Men de nævnte henvisninger, fra oplægget, der indgår i denne afrapportering, er anvendt for forståelsens skyld. Indholdsfortegnelse 1. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Udviklingen i ledigheden i Stevns, herunder antallet på offentlig forsørgelse Ledigheden i Stevns Uddybning bruttoledigheden Uddybning nettoledigheden Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2013 ultimo Besparelsespotentialet på kontanthjælp Uddybning Status på de 4 ministermål i Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse De aktivitetsparate

2 4.2 Ministermål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Uddybning Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Uddybning Ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Uddybning Rehabiliteringsteamets arbejde Antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet i Fødekæden til de behandlede sager Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet omsat til pct fødekæden til de 15 borgere, der blev bevilget ressourceforløb

3 1. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune 1.1 Udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune Tabel 1 Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Stevns Kommune, fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år samt fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år. Stevns Antal fuldtidspersoner Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen år Januar ,1 21,9 Februar ,3 22,0 Marts ,0 21,8 April ,4 21,3 Maj ,9 20,9 Juni ,8 20,9 Juli ,8 20,2 August ,3 19,7 September ,9 20,2 Oktober ,2 20,4 November ,4 20,6 December ,0 20,3 Januar ,7 16,3 Kilde: Jobindsats.dk 1.2 Uddybning af udviklingen i andelen af borgere på offentlig forsørgelse Antallet af borgere i Stevns på offentlig forsørgelse, i fuldtidspersoner, faldt fra i januar 2013 til i januar, et fald på 782 fuldtidspersoner, svarende til et fald på ca. 26 pct. I Østdanmark udgjorde faldet ca. 29 pct. 1 Andelen af borgere i Stevns på offentlig forsørgelse, i fuldtidspersoner, af befolkningen udgjorde i januar, 16,3 pct. Andelen var dermed højere end den tilsvarende andel af befolkningen i Østdanmark, som var 13,8 pct. 2 I forhold til januar 2013 faldt andelen af borgere på offentlig forsørgelse af befolkningen i Stevns med 5,6 procentpoint. Dermed lå faldet på linje med Østdanmark, hvor faldet i andelen af befolkningen også udgjorde 5,6 procentpoint. 3 1 Egne beregninger. 2 Jobindsats.dk 3 Egne beregninger. 3

4 I forhold til januar 2013 faldt andelen af borgere på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken i Stevns med 7,4 procentpoint. Faldet for Østdanmark i samme periode udgjorde 7,6 procentpoint. 4 Det mest iøjnefaldende i Tabel 1 er at Stevns oplever: Et markant fald i antallet af antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Et stort fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse af befolkningen. Et fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse af befolkningen i Stevns. Stevns havde dermed samme udviklingsmønster som Østdanmark, hvor der også kunne registreres et fald. Medvirkende til faldet i andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse i Stevns fra januar 2013 januar er bl.a.: At der i januar 2013 var 556 kontanthjælpsmodtagere, mens der på grund af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i januar, ikke er opgjort et tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere i januar. 5 Dette forventes at slå igennem i statistikkerne i de kommende måneder. Et fald i antallet af forsikrede ledige på 97 fuldtidspersoner. Et fald antallet af sygedagpengemodtagere på 79 fuldtidspersoner. Et fald i antallet førtidspensionsmodtagere på 41 fuldtidspersoner. 6 Generelt har Stevns kommune i mange år haft en større andel af befolkningen på offentlige forsørgelse set i forhold til Østdanmark. 4 Egne beregninger. 5 Fra januar, kan unge under 30 år ikke længere ansøge om kontanthjælp, men kan kun ansøge om uddannelseshjælp, indtil de ved optagelse på et studie overgår til SU. Personer over 30 år kan fortsat ansøge om kontanthjælp. 6 Egne beregninger ud fra statistik i jobindsats.dk 4

5 Antal ledige Antal ledige 2. Udviklingen i ledigheden i Stevns, herunder antallet på offentlig forsørgelse 2.1 Ledigheden i Stevns Figur 1. Udviklingen i bruttoledigheden i Stevns Kommune i perioden januar 2008 februar Stevns Kommune - Antal aktiverede Stevns Kommune - Antal ledige (netto) Kilde: Ledighedstal for Stevns februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Figur 2. Udviklingen i nettoledigheden i Stevns Kommune i perioden januar 2008 februar Stevns Kommune - Antal ledige Kilde: Ledighedstal for Stevns februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 5

6 Tabel 2. Bruttoledigheden i Stevns Kommune i (fuldtidspersoner), opgjort i procent, total, antal forsikrede ledige og antal kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledighedsprocent (i pct. i forhold til arbejdsstyrken) Det totale antal bruttoledige Antal forsikrede bruttoledige Antal bruttoledige kontanthjælpsmodtagere Januar 5,6 % Februar 5,7 % Kilde: Ledighedstal for Stevns februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Tabel 3. Nettoledigheden i Stevns Kommune i (fuldtidspersoner), opgjort i procent, total, antal forsikrede ledige og antal kontanthjælpsmodtagere. Nettoledighedsprocent (i pct. i forhold til arbejdsstyrken) Det totale antal nettoledige Antal forsikrede nettoledige Antal nettoledige kontanthjælpsmodtagere Januar 4,2 % Februar 4,1 % Kilde: Ledighedstal for Stevns februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. NB: Forskellen på bruttoledigheden og nettoledigheden udgøres af antallet af aktiverede ledige Uddybning bruttoledigheden Bruttoledigheden i Stevns i februar er med 5,7 pct. lavere end bruttoledigheden i Østdanmark, der var på 5,8 pct. I forhold til februar 2013 faldt bruttoledighedsprocenten i Stevns med 0,7 procentpoint. 7 I forhold til februar 2013 faldt det totale antal bruttoledige (i fuldtidspersoner) i Stevns med 11,5 pct. 8 Det mest iøjnefaldende i Tabel 1 er stigningen i antallet af forsikrede ledige, som stiger med 11 personer fra januar februar, svarende til en stigning på ca. 3 pct. Det er dermed udviklingen i de forsikrede ledige, der er årsag til at bruttoledighedsprocenten stiger minimalt. Studeres tallene for januar 2013 februar for de bruttoledige, viser det sig at: 9 Det totale antal bruttoledige skiftevis stiger og falder (men tendensen er et overordnet fald fra 650 i januar 2013 til 577 i februar ). Fra januar august 2013 faldt antallet af bruttoledige forsikrede ledige, mens antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere steg fra januar juli Siden september 2013 er antallet af bruttoledige forsikrede ledige generelt steget. Siden oktober 2013 er antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere faldet. Med faldet i bruttoledigheden fra februar 2013 februar på 0,7 procentpoint i Stevns, faldt Stevns ind i mønstret for Østdanmark, hvor ledigheden er faldet i de fleste kommuner Ledighedstal for Stevns februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 8 Som note 1. 9 Ledighedstal for Stevns januar februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 6

7 En medvirkende årsag til faldet i bruttoledigheden fra februar 2013 februar på 0,7 procentpoint, er at faldet for forsikrede ledige var meget markant i de 8 første måneder i 2013, at det mere end opvejede stigningen i antallet af bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i samme periode 11. Og siden efteråret er der som bekendt byttet om på udviklingsmønstret for de 2 målgrupper. Når antallet af forsikrede ledige faldt så markant fra januar august 2013, skal det bl.a. ses i sammenhæng med den forkortede dagpengeperiode. En del af forsikrede ledige er som følge af den forkortede dagpengeperiode flyttet fra dagpenge til arbejdsmarkedsydelse. Samtidig var der en stigende efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. En forklaring på faldet i bruttoledige kontanthjælpsmodtagere fra oktober 2013, er at jobcentret især i 2. halvår af 2013, har haft fokus på at få de unge ledige i job og i uddannelse i henhold til den gamle kontanthjælpslovgivning. Lovgivningen havde mest fokus på job, men lokalt har Jobcenter Stevns også haft fokus på at få de unge i uddannelse. I forhold til faldet i det totale antal bruttoledige i Stevns med 11,5 pct. i forhold til februar 2013, er det interessant at se fordelingen på aldersgrupperne: De årige faldt med 41,4 pct. og de årige faldt med 16,4 pct Uddybning nettoledigheden Nettoledighedsprocenten i Stevns faldt ligeledes med 0,7 procentpoint i forhold til februar Prognose for udviklingen i beskæftigelsen for Stevns ultimo 2013 ultimo 2015 Beskæftigelsesregionen skønner, at beskæftigelsen i Stevns vil stige med 1,3 pct. i denne periode. 13 En udvikling, der ligger på linje med Østdanmark og de andre jobcentre i netværket. Skønnet har sin baggrund i Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser. 10 S.3 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 11 Ledighedstal for Stevns januar februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 12 Ledighedstal for Stevns februar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. 13 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 7

8 3. Besparelsespotentialet på kontanthjælp Besparelsespotentialet for Stevns offentliggøres kvartalsvis via jobindsats.dk Besparelsespotentialet opgøres altid for de sidste 4 kvartaler. Den seneste opgørelse omfatter kvartal Formålet med opgørelsen over besparelsespotentialet er, at sætte fokus på den økonomiske del af beskæftigelsesindsatsen. Af de 4 forsørgelsesydelser, der indgår i det samlede besparelsespotentiale for Stevns, har ØU valgt at følge besparelsespotentialet for kontanthjælp. Besparelsespotentialet for Kontanthjælp i Stevns omfatter udover kontanthjælp følgende offentlige ydelser: Revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp. Skema 1 Besparelsespotentiale Stevns jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidsperson er i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidsperson er Besparelsespotentiale (i mio. kr.) Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 4,25 3, ,2 I alt ,2 Kilde: Besparelsespotentialet giver en oversigt over det enkelte jobcenters muligheder for at reducere nettoudgifterne til eksempelvis forsørgelsesydelsen kontanthjælp, ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger 14 SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har ud fra de enkelte jobcentres rammevilkår beregnet en værdi for andel af året, hvor befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret forventes at modtage hhv. a-dagpenge, kontanthjælp mv., sygedagpenge og permanente ydelser. Jobcentrets besparelsespotentiale beregnes på baggrund af, hvor stor andel af året befolkningen mellem 16 og 66 år i jobcentret rent faktisk modtog en given forsørgelsesydelse sammenlignet med den andel af året, hvor borgerne ifølge SFI s beregninger forventes at modtage den pågældende forsørgelsesydelse. 15 Læsevejledning på hvordan besparelsespotentialet beregnes: Konkret beregnes besparelsespotentialet i jobcentret ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde (kolonne 3) med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at kunne beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 2) (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (kolonne 1). 8

9 Som det fremgår af Skema 1 har Stevns et besparelsespotentiale for kontanthjælp: For 1. kvartal 4. kvartal 2013, som udgør 12.2 mio. kr. 3.1 Uddybning Antallet af unge på uddannelseshjælp forventes at falde i. For unge med komplekse problemer vil en reduktion forventes at vare over flere år. Der forventes en reduktion i forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Det er usikkert hvordan en stigning i antal ressourceforløb vil påvirke. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner (kolonne 3) findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen i jobcentret (kolonne 1) er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), er der tale om et negativt besparelsespotentiale. Dette betyder, at Jobcenter Stevns bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Samtidig er det negative besparelsespotentiale et udtryk for, at Stevns klarer sig bedre end rammevilkårene tilsiger. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen (kolonne 1) end jobcentrets rammevilkår tilsiger (kolonne 2), og at Jobcenter Stevns dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. 9

10 4. Status på de 4 ministermål i I ser de 4 ministermål således ud: 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. I det følgende gives en status for udviklingen for de 4 ministermål i Stevns. 10

11 4.1 Ministermål 1. Flere unge skal have en uddannelse Da dette ministermål blev introduceret, var det intentionen, at udviklingen i forhold til ministermålet skulle kunne fastsættes og følges via en opgørelse over uddannelsesgraden. Det har imidlertid vist sig, at der var så store problemer med at fastlægge metoden, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opgivet uddannelsesgraden. Der er ikke fremlagt andre statistikker som afløser for uddannelsesgraden. Derfor har Jobcentret valgt at se nærmere på nogle andre datakilder, der kan medvirke til at indikere udviklingen for de unge, der skal have en uddannelse i stedet for at være ledige. Med indførelsen af kontanthjælpsreformen ved årsskiftet til, forsvandt muligheden for de unge under 30 år for at få kontanthjælp. I stedet for tilbydes de unge uddannelseshjælp, mod at de starter op på en uddannelse. En anden indikator for at se udviklingen i at flere unge skal have en uddannelse, er at se på: Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der ansøger om uddannelseshjælp i Udviklingen i antallet af unge i Stevns, der bevilges uddannelseshjælp i Fra har Ydelsescentret registreret antallet af ansøgere til uddannelseshjælp og antallet af ansøgere, der er bevilget uddannelseshjælp. Tabel 4 viser, at såvel antal ansøgere som antal bevilgede til uddannelseshjælp falder i årets 3 første måneder. Det skal bemærkes, at antallet af ansøgere og antallet af bevilgede ikke kan sammenlignes med tidligere, da der ikke foreligger opgørelser herfor. Tabel 4. Antal ansøgere til uddannelseshjælp og antal bevilgede til udannelseshjælp i Stevns januar marts. Stevns Antal ansøgere til uddannelseshjælp Antal bevilgede til uddannelseshjælp Antal ansøgere i alt (år til dato) Antal bevilgede i alt (år til dato) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 11

12 Kilde: Intern opgørelse. 16. Af Tabel 5 nedenfor fremgår tallene for antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp i januar - februar i Stevns i antal fuldtidspersoner. Tabel 5. Uddannelseshjælp. Antal fuldtidspersoner i Stevns januar februar. Stevns Under 30 år på uddannelseshjælp Ledighed og aktivering (bruttoledighed) Kilde: Jobindsats.dk Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Antal fuldtidspersoner 170 Tabel 5 viser, at antallet af unge på uddannelseshjælp steg fra januar februar. 177 Men tendensen fra jobcentrene er, at antallet af unge, der søger om uddannelseshjælp er faldende (Se også Tabel 4 ovenfor). Der kan være tale om en manglende registrering. Pga. ny uddannelsesreform og kontanthjælpsreform forventer Jobcentret, at der vil blive adgang til data om ungeområdet i. Når dette sker, vil data blive præsenteret Strategien i forhold til at få unge uddannelsesparate under 30 år i uddannelse For at sikre, at der skabes en hurtig vej ind i uddannelse, har Stevns Kommune sammen med Jobcentrene i Køge, Solrød og Greve aftalt særlige indgange i uddannelse for de unge, der modtager uddannelseshjælp. Jobcentrene har sammen med EUC Sjælland, Køge Handelsskole og VUC Roskilde/Køge med virkning fra primo marts etableret to motorveje. Den ene går ind i det merkantile område og den anden ind i det tekniske område. 16 Kontanthjælp og Uddannelseshjælp: Ansøgere og bevilgede Arbejdsmarked Stevns. Intern opgørelse. 12

13 Der er løbende optag på de to forløb, der varer op til 4 uger. Her laver uddannelsesinstitutionen en uddannelsesplan sammen med den unge, der skal anvise vejen til en holdbar uddannelse. Alle unge der søger uddannelseshjælp bliver FVU testet. Hvis testen indikerer ordblindhed aftales test herfor. Hvis borgeren ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve med 2 vil borgeren blive anbefalet 8. klasse basis med efterfølgende 9. klasse. Der testes en gang om ugen, og VUC har løbende optag til den efterfølgende undervisning. På den måde, vil de unge, der har haft eller er i risiko for at få faglige vanskeligheder, i langt højere grad kunne klare sig godt igennem en uddannelse. Undervisning via VUC, vil være SUudløsende såfremt, der opnås et bestemt ugentligt antal undervisningstimer. Jobcentrene har fundet det afgørende, at unge der modtager uddannelseshjælp får en tidlig indsats og en tidlig plan, så de hurtigt kommer i gang med en uddannelse De aktivitetsparate De unge aktivitetsparate, der efter en vurdering ikke forventes at kunne påbegynde et uddannelsesforløb indenfor et år, får udarbejdet en helhedsplan med fokus på uddannelse. I udarbejdelsen af helhedsplanen inddrages andre relevante afdelinger, og helhedsplanen drøftes af helhedsteamet. Der er altså tale om et skræddersyet forløb, der på sigt skal gøre den unge i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. I helhedsplanen vil der være individuelle brobygningstilbud gennem UUV og jobcentrets tilbudsvifte. Tilbuddene vil ofte være håndholdte via mentor. Tilbuddene kan være virksomhedspraktikker, løntilskud, mentorindsats individuelt og i gruppe og diverse tilbud til håndtering af særlige udfordringer. I øjeblikket arbejder Sundhed med at udvikle et tilbud til en del af disse unge. Tilbuddet indeholder bl.a. elementer som hverdagsmestring. 13

14 4.2 Ministermål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension I 2013 har kommunerne implementeret reformen af førtidspension og fleksjob, hvis mål er at give udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet. Generelt er tilgangen til førtidspension faldet i de senere år, hvilket også har været tilfældet i Stevns. Reformen har betydet, at tilkendelsen af førtidspension er faldet yderligere i næsten alle kommuner i Østdanmark. Af Tabel 6 fremgår det, hvor mange førtidspensioner, der er blevet tilkendt i Stevns i. Tabel 6. Antal tilkendte førtidspensioner i Stevns i. Januar 1 Februar 1 Marts 1 April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Intern opgørelse.. Der har ikke de seneste år været udarbejdet interne opgørelser over tilkendelser måned for måned. Tabel 7 nedenfor viser udviklingen i tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 12 måneder, det vil sige den angivne måned samt de 11 forudgående måneder (april 2013 marts ). Tabel 7. Ministerens mål. Tilgang til førtidspension i det seneste år i Stevns. Opgjort i marts. Stevns Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) 1. kvartal kvartal 3. kvartal 4. kvartal Kilde: Jobindsats.dk Tabel 8 Tilgangen til førtidspension i Stevns i de seneste 4 år. Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) Stevns Dec Dec Dec

15 Tilgang til førtidspension det seneste år (ministermål) Dec Kilde: KMD's register for sociale pensioner. Anm.: Tilgang til førtidspension det seneste år opgør antal personer, som de seneste tolv måneder (inklusiv den valgte måned) for første gang fik bevilliget førtidspension. Udover den begrænsede tilgang til førtidspension i Stevns, er det samlede antal fuldtidspersoner på førtidspension i Stevns samtidig reduceret med 48 fuldtidspersoner fra marts 2013 marts (fra 826 til 783). Et fald på ca. 6 pct. 17 Af Figur 3.1 på næste side opgøres tilgangen til førtidspension i Stevns på en anden måde; nemlig som tilgang til førtidspension i pct. af årige for årsperioden januar 2013 januar Uddybning Som det fremgik af indledningen på afrapporteringen, er rapporten/oplægget, der refereres til herunder, enkeltstående og vil ikke blive udarbejdet løbende. De 2 figurer kan derfor ikke fremover bringes i en opdateret version, med mindre at Beskæftigelsesregionen udarbejder dem igen. 17 Førtidspension. Antal fuldtidspersoner i Stevns. Jobindsats.dk 15

16 Figur 3.1 Tilgangen til førtidspension i pct. af årige, årsperioden januar 2013 december 2013 i jobcenternetværk 6- Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Figur 3.2 Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), der modtager førtidspension, december 2013 i jobcenternetværk 6- Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. NB: De egne beregninger, der står under figur 3.1 og 3.2, er foretaget af Beskæftigelsesregionen. Kilde: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns, s. 14. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. Af Figur 3.1 fremgår det, at med 0,24 %, placerer Stevns sig i midten, hvad angår tilgangen i Til sammenligning er gennemsnittet i Østdanmark 0,18 pct. af befolkningen. Figur 3.2 viser hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der i december 2013 modtager førtidspension. Her fremgår det, at Stevns har den næststørste andel, der modtager førtidspension. Kun Ringsted har en større andel. Gennemsnittet i Østdanmark er på 5,5 pct. For at give flere udsatte grupper på arbejdsmarkedet tilknytning til arbejdsmarkedet, skal alle borgere have en aktiv og tværfaglig indsats. Dette gøres bl.a. i form af ressourceforløb via rehabiliteringsteamet. Se afsnit 4 om rehabiliteringsteamets arbejde nedenfor. 16

17 4.3 Ministermål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Langtidsledighed defineres som ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger. Alle kommuner i netværket har i 2013 kunnet registrere et fald i antallet af langtidsledige 18. Udviklingen viser et fald blandt de forsikrede ledige og en stigning for de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Denne udvikling gælder også for Stevns som det fremgår af Tabel 7 herunder. Tabel 9. Ministerens mål. Antal og andel langtidsledige personer i december 2012 og december Antal langtidsledige personer (ministermål) Andel langtidsledige personer i forhold til bruttoledige personer Stevns I alt Dec ,0 Dec ,1 A-dagpenge Dec ,1 Dec ,1 Kilde: Jobindsats.dk Kontanthjælp (jobklar) Dec ,9 Dec , Uddybning Tre forhold for udviklingen i Stevns springer umiddelbart i øjnene: (tallene for Østdanmark i parentes) Antallet af langtidsledige i alt, faldt med 16 pct. (13 % i Østdanmark) Antallet af langtidsledige forsikrede ledige faldt med ca. 48 pct. (46 % i Østdanmark), mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere steg med ca. 75 pct. (66 % i Østdanmark) Udviklingen har bevirket at næsten halvdelen af de jobklare kontanthjælpsmodtagere i december 2013 var langtidsledige, mens det for de forsikrede ledige er ca. hver femte, der er langtidsledig. Denne forskydning afspejler blandt andet, at flere dagpengemodtagere har opbrugt retten til dagpenge. En del af disse borgere har fundet job, mens andre har fortsat deres ydelsesforløb på kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse, som også tæller med i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. Den samme udvikling ses i Østdanmark, dog i lidt mindre grad. 18 S. 20 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 17

18 En opgørelse af forsørgelsessituationen efter afgang fra langtidsledighed i 3. kvartal 2013 viser for Stevns vedkommende, at 64 pct. er kommet i job eller uddannelse, 17 pct. er på offentlig forsørgelse og 19 pct. er selvforsørgende 19. Fremadrettet vil Jobcentret i fortsat grad have fokus på jobrettet opkvalificering, f.eks. til de store anlægsprojekter i regionen. Herunder vil brugen af realkompetencevurdering i højere grad blive bragt i anvendelse. En stor del af gruppen vil modtage nytteindsats, virksomhedsrettede tilbud og FVU undervisning. Desuden forventer Arbejdsmarked at kunne oprette flere tilbud via jobrotation. Her er det vigtigt at erindre, at opgørelsen er for december Når kontanthjælpsreformen slår fuldt ud igennem i statistikken for vil opgørelsen for kontanthjælp ændre sig, idet målgruppen opgøres anderledes. 19 S. 20 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 18

19 4.4 Ministermål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder I forhold til ministerens mål om en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udviklet en måling; Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder. Samarbejdsgraden omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedr. løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, opkvalificeringsjob, mentor og personlig assistance 20. Jobcenter Stevns mål for samarbejdsgraden i alt (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december være på 48 pct., svt. en stigning på 4,8 procentpoint fra december 2012 til december 21. Målingen i Tabel 10, der opgøres som år-til-dato, omfatter den nyeste måling januar december For sammenligningens skyld er medtaget målingen for januar - december Tabel 10. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder i Jobcenternetværk 6, herunder Østdanmark og Stevns i 2012 og Region/ Jobcenter Hovedstaden- Sjælland Periode Jan-dec 12 Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) ,1 19,1 34,1 Jan-dec ,0 17,4 32,1 Stevns Jan-dec ,7 17,4 43,2 Jan-dec ,6 14,6 39,7 Solrød Jan-dec ,5 27,2 34,0 Jan-dec ,5 22,2 31,8 Ringsted Jan-dec ,3 25,4 43,2 Jan-dec ,0 22,3 41,8 Lejre Jan-dec ,6 19,1 33,0 Jan-dec ,6 18,2 33,9 Roskilde Jan-dec ,2 21,4 34,4 Jan-dec ,8 19,3 31,9 Greve Jan-dec ,5 23,5 35,7 Jan-dec ,1 20,3 32,3 Køge Jan-dec ,0 24,3 41,8 20 S. 26 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 21 S. 14 i Beskæftigelsesplan for Jobcenter Stevns, januar. 19

20 Jan-dec ,1 22,0 39,5 Faxe Jan-dec ,3 21,5 45,9 Jan-dec ,4 18,1 41,4 Kilde: jobindsats.dk Det er vigtigt at pointere, at samarbejdsgraden i alt for Stevns, er sat sammen af samarbejdsgraden for Jobcenter Stevns i forhold til virksomhederne i Stevns Kommune og andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomhederne i Stevns Kommune. Af Tabel 10 ovenfor fremgår det, at den samlede samarbejdsgrad for Stevns er lavere end summen af Jobcenter Stevns og andre jobcentres samarbejdsgrad. Det skyldes, at virksomheder, der samarbejder med både Jobcenter Stevns og jobcentre fra andre kommuner, kun indgår én gang i den samlede samarbejdsgrad. Udgangspunktet for registreringen er bopælskommunen for den første person (af flere), der tilknyttes virksomheden. Enten Stevns Kommune eller en anden kommune Uddybning Opgørelsen viser: At der har været et generelt fald i samarbejdsgraden i Østdanmark. At Stevns har den næsthøjeste egen samarbejdsgrad i netværket i Det generelle fald i samarbejdsgraden kan meget vel skyldes: At der ikke i 2013 har været større kampagner med mange virksomhedsbesøg. At lovkravene til aktivering af forsikrede ledige er faldet pga. nedsættelse af dagpengeperioden, intensiv aktivering er udgået og særlige krav til aktivering af unge er bortfaldet. (Der er sket flere ændringer af aktiveringsreglerne i foråret 2012). Lokalt har Jobcenter Stevns haft fokus på at komme ud over kommunegrænsen. Se tabel 11 nedenfor. Endelig ses der ikke et fald i det samlede antal virksomhedsrettede tilbud jf. mappe 3 nedenfor. De øvrige vigtigste udviklingstræk var: I 2013 havde Jobcenter Stevns med en samarbejdsgrad på 32,6 pct. med virksomhederne i Stevns Kommune, et samarbejde med 188 virksomheder. I 2012 havde Jobcenter Stevns med en samarbejdsgrad på 34,7 pct. med virksomhederne i Stevns Kommune, et samarbejde med 203 virksomheder. Jobcenter Stevns samarbejdsgrad faldt med 2,1 procentpoint fra 2012 til Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i Stevns faldt med 2,8 procentpoint. Samlet set betød det samarbejdsgraden i alt faldt med 3,5 procentpoint. Endvidere er antallet af forsikrede ledige faldet. Denne gruppe udgør en stor andel af de borgere, der samarbejdes om med virksomhederne. 20

21 Mappe 3. Virksomhedsrettede tilbud. Jobcenter Stevns Kild Kilde: Intern opgørelse. Via jobindsats.dk er det ikke muligt at trække tal for hvor mange virksomheder udenfor Stevns Kommune som Jobcentret har samarbejde med. Men via en anden datakilde, er det opgjort i en intern opgørelse i Jobcentret. Tabel 11. Igangværende virksomhedsplaceringer udenfor Stevns. Stevns Igangværende virksomhedsplaceringer udenfor Stevns 4. kvartal kvartal 2. kvartal 3. kvartal Kilde: Intern opgørelse.. I de 8 kommuner i netværket samarbejder virksomhederne generelt mere med beskæftigelsessystemet, end i Østdanmark som helhed. Samarbejdsgraden varierer fra 30 til 40 pct. i netværket. Samarbejdet mellem virksomhederne og beskæftigelsessystemet er størst i 21

22 Ringsted, Faxe, Køge og Stevns 22. Som nævnt flere gange, er rapporten/oplægget, der refereres fra enkeltstående og vil ikke blive udarbejdet løbende. Kommunerne i netværket er også kendetegnet ved en relativt høj andel virksomhedsrettet aktivering i forhold til gennemsnittet i Østdanmark. Forskellene i størrelsen af samarbejdsgraden, skyldes bl.a. forskelle i virksomhedsstrukturen i de enkelte kommuner, ligesom der er stor forskel på samarbejdsgraden med de enkelte virksomhedsstørrelser og brancher. Stevns har størst samarbejdsgrad, 73 pct., med virksomheder med +50 ansatte, og næststørst, 50 pct., med virksomheder med ansatte. I forhold til samarbejdsgraden med brancher, har Stevns den største samarbejdsgrad, 58 pct., med offentlig service, mens samarbejdsgraden er 25 pct. med industri og 24 pct. med såvel byggeri som handel og transport 23 Som nævnt er rapporten/oplægget, der refereres fra enkeltstående og vil ikke blive udarbejdet løbende. 22 S. 26 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 23 Tabel 5.1, s. 27 i Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 6. Faxe, Greve, Køge, Lejre, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, april. 22

23 5. Rehabiliteringsteamets arbejde Rehabiliteringsteamet blev etableret i 2013 som følge af reformen om fleksjob og førtidspension. Der er udarbejdet en status vedr. rehabiliteringsteamets sager i Der foreligger ikke en opgørelse for derfor ser vi på rehabiliteringsteamets arbejde i Antal behandlede sager i rehabiliteringsteamet i sager i alt (2 af sagerne blev behandlet 2 gange). 5.2 Fødekæden til de behandlede sager Af søjlediagram 1 fremgår fødekæden til de sager som er behandlet i rehabiliteringsteamet: Søjlediagram 1 40 Hvor kommer "sagerne" fra? Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse "Uden ydelse" 6 Kilde: Intern opgørelse. 20. februar. Fødekæden til sagerne omsat til pct.: 51 pct. af sagerne/borgerne kom fra sygedagpenge. 23 pct. af sagerne/borgerne kom fra kontanthjælp 18 pct. af sagerne/borgerne kom fra uden ydelse 8 pct. af sagerne/borgerne kom fra ledighedsydelse Af søjlediagram 2 nedenfor fremgår det, hvad status er for borgeren efter behandlingen i rehabiliteringsteamet. 5.3 Borgerens status efter behandling af sagen i rehabiliteringsteamet omsat til pct. 28 pct. har fået bevilget fleksjob (1 enkelt af dem var et fastholdelsesfleksjob) 27 pct. har fået bevilget førtidspension (1 frakendt igen 2 med kontrol) 23

24 20 pct. har fået bevilget ressourceforløb (1 frakendt igen, 3 af 1 års varighed, 2 af 2 års varighed, 6 af 3 års varighed og 3 af 5 års varighed alle 3 unge) 16 pct. har fået afslag på førtidspension (foreliggende grundlag) 8 pct. af sagerne er returneret til sagsbehandlerne Søjlediagram Hvad er der sket efter behandling i rehabiliteringsteamet? Førtidspension Afslag på førtidspension Fleksjob Ressourceforløb Tilbage tilbage til sagsbeh. Kilde: Intern opgørelse. 20. februar. 5.4 fødekæden til de 15 borgere, der blev bevilget ressourceforløb Søjlediagram 3 Hvor kommer de 15 ressourceforløb fra? Kontanthjælp Sygedagpenge Ledighedsydelse "Uden ydelse" 1 Kilde: Intern opgørelse. 20. februar. Af søjlediagram 3 fremgår fødekæden til de 15 borgere, der blev bevilget ressourceforløb, kom fra: 24

25 6 ressourceforløb kom fra kontanthjælp 5 ressourceforløb kom fra sygedagpenge 3 ressourceforløb kom fra uden ydelse 1 ressourceforløb kom fra ledighedsydelse Tabel 12. Antal ressourceforløb i Stevns Kommune i. Januar 17 Februar 17 Marts 21 April Maj Juni Juli August September Oktober November December Kilde: Jobcentrets interne opgørelse april. 25