Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

2 Indholdsfortegnelse Forord 1 Rammebetingelser 2 Personalets sammensætning 2 Personalets sygefravær (%) 3 Uddannede lærere 4 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (%) 5 Elevtal 6 Elevtal for specialundervisning og dansk som 2.-sprog 8 Ressourcer 11 Udgifter i alt til specialpædagogisk bistand 14 Udgifter i alt til dansk som andetsprog 14 Gennemsnitligt antal elever pr. lærer 14 Antal elever pr. computer 15 Elevfravær klasse 16 Særligt elevfravær klasse 17 Elevfravær klasse 18 Særligt elevfravær klasse 18 Minimumstal for elevernes planlagte undervisning 20 Linjefagsdækning linjefagsuddannede 22 Linjefagsdækning kompetencer svarende til linjefag 24 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse 26 Antal aflyste klokketimer pr. fag 27 Folkeskolens bundne afgangsprøver Folkeskolens bundne afgangsprøver 2008 og Folkeskolens udtrukne afgangsprøver Folkeskolens udtrukne afgangsprøver 2008 og Folkeskolens bundne afgangsprøver/prøver v. FS Folkeskolens bundne prøver v. FS og Skolernes pædagogiske udviklingsplaner 34 Ledelse evaluering af skolernes hidtidige indsats 34 Udvikling af skolernes evalueringskultur herunder kvalitetsrapport 34 Faglighed i inklusion/specialpædagogisk bistand 35 Implementering af den kommunale læsepolitik 36 Mål og indhold i SFO 36 Skolernes egne indsatsområder 36 Kommunale indsatsområder frem mod Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau 38 Arden Skole 38 Assens Skole 39

3 Astrup Skole 39 Bymarkskolen 40 Hadsund Skole 41 Havbakkeskolen 41 Hobro Nordre Skole 42 Hobro Søndre Skole 42 Hvornum Skole 43 Mariager Skole 44 Onsild Skole 44 Rosendalskolen 45 Rostrup Skole 45 Skelund Skole 46 Søbakkeskolen 46 Valsgård Skole 47 Vebbestrup Skole 47 Mariagerfjord 10. klassecenter 48 Mariagerfjord Kommunes skolevæsen 49 Bilag 1: Vejledning til skolerne

4 Forord Mariagerfjord Kommune har søgt Undervisningsministeriet om og fået dispensation, så vi kun skal udfærdige én kvalitetsrapport for skoleårene 2008/09 og 2009/10. Denne dispensation er nu forlænget frem til og med udgangen af 2013, så der også i de kommende år kun vil blive udarbejdet en fuld kvalitetsrapport hvert andet år. Vi søgte i sin tid dispensation for i en forsøgsperiode at få bedre mulighed for at lave en grundigere opfølgning på de foregående rapporters konklusioner, så man reelt kan tale om at rapporterne er et udviklingsredskab. Det vil også sige, at en arbejdsgruppe har arbejdet med, hvilke aspekter man kunne ønske belyst i rapporten ud over ministeriets minimumskrav til den. Arbejdet er på ingen måde tilendebragt. Der er tale om en kontinuerlig proces, og der arbejdes til stadighed på at synliggøre udviklingen på de enkelte elementer af rapporten fra år til år. De år, hvor der ikke udarbejdes en fuld kvalitetsrapport, vil der dog imidlertid blive udarbejdet en såkaldt kvantitetsrapport, som indeholder alle kvantitative data, mens den samlede kvalitetsrapport vil indeholde kvantitative data for 2 skoleår, en sammenskrivning af skolernes pædagogiske udviklingsplaner for den samlede periode samt opfylde øvrige krav til kvalitetsrapporten jf. bekendtgørelsen, såfremt der ikke er dispenseret fra disse. De enkelte skolers redegørelse for de pædagogiske processer kan findes i bilagsmaterialet i forbindelse med skolens pædagogiske udviklingsplan. Ny præsentationsmetode for enkelte kategorier af oplysninger i kvantitetsrapporten Der er foretaget en del ændringer i præsentationen i forhold til rapporten for Der er tale om, at flere oversigter nu er illustreret grafisk i form af søjlediagrammer i stedet for i tabeller. Dette er gjort med det formål at illustrere tallene i en mere overskuelig form. Ligeledes har vi bestræbt os på, i det omfang vi har fundet hensigtsmæssigt, at gøre det muligt for læseren at kunne sammenligne tallene fra de sidste 2 år. Metode til indsamling af data til kvalitetsrapporten I lighed med sidste år har Skolefagenheden igen i år haft et ønske om at kunne sikre ensartethed i skolernes tilbagemeldinger til kvalitetsrapporten, hvorfor der er udarbejdet en fælles skabelon, hvortil der er udformet en vejledning (vedlagt som bilag til rapporten). Ud over de oplysninger, som skolerne direkte selv bidrager med, stammer en del af oplysningerne fra UNI C data som skolerne selv indberetter i årets løb. Det betyder ifølge UNI C, at fejl kun kan opstå, såfremt skolerne selv laver fejl i deres registreringer. Andre data er trukket fra KMD elev eller databaser. Disse data er på forhånd indført i skabelonerne inden udsending til skolerne, og skolerne har herefter haft til opgave at kontrollere de udsendte data og melde tilbage til Skolefagenheden. God læselyst! 1

5 Rammebetingelser Personalets sammensætning mv. pr. 1/ Ledelse Lærere + bh.klasseledere Pædagoger Sekretærer stillinger stillinger stillinger stillinger Arden Skole 3 1 3, , , ,4 Assens Skole 1 0 1, , , ,65 Astrup Skole 0 1 0, , , ,38 Bymarkskolen 2 0 1, , , ,35 Hadsund Skole 3 1 3, , , ,53 Havbakkeskolen 2 0 1, , , ,76 Hobro Nordre Skole 1 2 2, , , ,04 Hobro Søndre Skole 3 0 2, ,86?? 6, ,30 Hvornum Skole 1 0 0, , ,36 0 1,22 Mariager Skole 2 1 2, , , ,08 Onsild Skole 0 1 0, , , ,33 Rosendalskolen 3 0 2, ,04 1 6,67 8, ,29 Rostrup Skole 1 0 0, , , ,23 Skelund Skole 1 0 0, , , ,28 Søbakkeskolen 1 0 0, , , ,23 Valsgård Skole 1 0 1, , , ,38 Vebbestrup Skole 1 0 0, , , ,26 MF. 10. kl. center 1 0 1, ,38 0, ,67 Total i kommunen , , ,7 95, ,38 Kilde: Løn og Personale samt fra ressourcetildelingen i forbindelse med skoleårets planlægning (budgettal). Kønsfordeling indberettet af skolelederne i antal ansatte personer. Personalets sammensætning mv. pr. 1/ Ledelse Lærere + bh.klasseledere Pædagoger Sekretærer stillinger stillinger stillinger stillinger Arden Skole 3 2 3, , , ,4 Assens Skole 1 2 1, , , ,66 Astrup Skole 0 2 1, , , ,39 Bymarkskolen 2 1 1, , , ,36 Hadsund Skole 3 1 3, , , ,56 Havbakkeskolen 2 1 1, , , ,76 Hobro Nordre Skole 1 3 2, , , ,08 Hobro Søndre Skole 3 1 2, , , ,29 Hvornum Skole 1 1 0, , , ,22 Mariager Skole 2 2 2, , , ,08 Onsild Skole 1 1 0, , , ,34 Rosendalskolen 4 0 2, , , ,28 Rostrup Skole 1 1 0, , , ,22 Skelund Skole 1 1 0, , , ,28 Søbakkeskolen 1 0 0, , , ,22 Valsgård Skole 2 0 1, , , ,37 Vebbestrup Skole 1 0 0, , , ,25 MF. 10. kl. center 1 0 1, , ,67 Total i kommunen , , , ,43 Kilde: Løn og Personale samt fra ressourcetildelingen i forbindelse med skoleårets planlægning (budgettal). Kønsfordeling indberettet af skolelederne i antal ansatte personer. Note: De fleste skoler har ikke indberettet ledelsestid til sfo leder. 2

6 Antallet af ledere ser ud til at være øget markant fra skoleåret 2008/09 til 2009/10. Det forholder sig imidlertid således, at sfo ledere ikke var medregnet i statistikken i 2008/09 mens de er indregnet i 2009/10. Antallet af lærere er faldet en del fra 2008/ /10. Det skyldes blandt andet, at børnetallet i kommunen i de sidste år har været let faldende, og denne tendens fortsætter også i de kommende år. På pædagog området er der i den seneste opgørelse 4 færre kvinder end i den foregående, men til gengæld så 4 flere mænd, omend med et lille forbehold grundet en unøjagtig indberetning Personalets sygefravær (%) Skole Gennemsnit MFK-skole MF. 10-center Vebbestrup Skole Valsgaard Skole Søbakkeskolen Skelund Skole Rostrup Skole Rosendalskolen Onsild Skole Mariager Skole Hvornum Skole Hobro Søndre Skole Hobro Nordre Skole Havbakkeskolen Hadsund Skole Bymarkskolen Astrup Skole Assens Skole Arden Skole / /10 Overordnet set er sygefraværet i blandt personalet ansat på skolerne faldet en smule. Det statistiske materiale indregner al langtidssygdom, hvilket kan være problematisk, når man med opgørelsen ønsker at sige noget om arbejdsmiljøet på skolerne. En enkelt person med en fysisk skade eller sygdom, som ikke er relateret til arbejdslivet, kan forvrænge billedet væsentligt, hvilket også er tilfældet på nogle skoler. 3

7 SFO Gennemsnit MFK-skole Vebbestrup Skole Valsgaard Skole Søbakkeskolen Skelund Skole Rostrup Skole Rosendalskolen Onsild Skole Mariager Skole Hvornum Skole Hobro Søndre Skole Hobro Nordre Skole Havbakkeskolen Hadsund Skole Bymarkskolen Astrup Skole Assens Skole Arden Skole / /10 Kilde: Løn og Personaleafd. Graferne beskriver sygefravær for perioden primo august 2009 til ultimo juni De to diagrammer dækker alle medarbejdergrupperinger under henholdsvis administrations enhederne Skole og SFO, dvs. ledere, teknisk/adm. personale, etc. Sygefravær defineres som sygdom, delvis sygdom, nedsat tjeneste og tilskadekomst i tjenesten. Også blandt personalet ansat i kommunens sfo er er sygefraværet faldet noget fra skoleåret 2008/09 til 2009/10. Men her gælder det samme forbehold, som nævnt ovenfor under oversigten for skolernes personalegrupper. Uddannede lærere pr. 1/ Skole % 2009 Antal 1/6 09 Kilde: Oplysningerne er angivet af Løn og Personale pr. 20 juni, Tallene dækker ud over de faste ansættelser også de tidsbegrænsede fuldtidsansatte. Andelen af uddannede lærere har vist sig stigende, hvilket må siges at være en meget tilfredsstillende udvikling. % 2010 Antal 1/6 10 Arden Skole 98,6 68 af af 70 Assens Skole 96,7 29 af af 30 Astrup Skole 90,9 20 af af 20 Bymarkskolen 100,0 13 af af 15 Hadsund Skole 93,0 67 af af 69 Havbakkeskolen 96,6 28 af af 33 Hobro Nordre Skole 100,0 42 af af 50 Hobro Søndre Skole 98,3 59 af af 67 Hvornum Skole 91,6 11 af af 10 Mariager Skole 97,9 47 af af 42 Onsild Skole 94,4 17 af af 20 Rosendalskolen 96,5 55 af af 52 Rostrup Skole 100,0 8 af af 7 Skelund Skole 100,0 12 af af 10 Søbakkeskolen 100,0 12 af af 10 Valsgård Skole 100,0 18 af af 19 Vebbestrup Skole 91,7 11 af af 9 MF. 10. kl. center 76,9 10 af af 10 4

8 Andel af lærernes tid, der anvendes til undervisning (%) 2008/ /10 normalundervisning ( kl.) AKT, holddannelse mv. samt al specialundervisning Arden Skole Assens Skole Astrup Skole Bymarkskolen Hadsund Skole Havbakkeskolen Hobro Nordre Skole Hobro Søndre Skole Hvornum Skole Mariager Skole Onsild Skole Rosendalskolen Rostrup Skole Skelund Skole Søbakkeskolen Valsgaard Skole Vebbestrup Skole MF. 10-center Kilde: 2008/09 UNI C: Tid brugt på undervisning inkl. specialundervisning delt med lærernes samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning, individuel tid, ledelse samt ferie og fridage). 2009/10 Uni C: samme udgangspunkt som i skoleåret 2008/09 dog anvendes her det udvidede undervisningsbegreb til forskel fra 2008/ / /10 I oversigten over andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning kan det umiddelbart se ud som om, at lærerne generelt underviser færre lektioner i 2009/10 end i 2008/09. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Tendensen skyldes at definitionen på undervisning er ændret fra 2008/09 og 2009/10, som led i den nye arbejdstidsaftale. Tidligere indgik it, bibliotekstid, klassefester, mv. som undervisnings tid. Det er ikke længere tilfældet. 5

9 Elevtal 08/09 Andel elever i SFO (%) Antal elever der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Antal elever i modtageklasser Antal elever, der modtager specialpæd. bistand som supplement til den almindelige undervisning Antal elever, der modtager specialpæd. bistand i specialklasser Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever Antal klasser i den almindelige grundskole (0. 9.) Arden Skole , ,9 Assens Skole , ,3 Astrup Skole , ,9 Bymarkskolen , ,0 Hadsund Skole , ,0 Havbakkeskolen ,2 55,2 Hobro Nordre Skole , ,4 Hobro Søndre Skole , ,2 Hvornum Skole ,0 1 43,6 Mariager Skole ,0 5 56,0 Onsild Skole , ,0 Rosendalskolen , ,3 Rostrup Skole ,0 40,5 Skelund Skole ,6 53,3 Søbakkeskolen ,1 23,8 Valsgård Skole , ,6 Vebbestrup Skole ,7 57,9 MF. 10. kl. center ,8 5 Total i kommunen , Kilde: KMD elev. Data for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og for elever i modtageklasser er opgjort af visitationsudvalget. Antallet af elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og elever der modtager specialpæd. bistand som supplement til den almindelige undervisning er angivet af skolerne selv. Data vedr. SFO er angivet som antal elever med fuldtidsplads, hvor morgenpladser er omregnet til fuld tid. 6

10 Elevtal 09/10 Andel elever i SFO (%) Antal elever der modtager suppl. undervisn. i dansk som andetsprog Antal elever i modtageklasser Antal elever, der modtager specialpæd. bistand som suppl. til den alm. underv. i 12 t. eller derover Antal elever, der modtager specialpæd. bistand som suppl. til den alm. underv. u. 12 t. Antal elever, der modtager specialpæd. bistand i specialklasser Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever Antal klasser i den almindelige grundskole (0. 9.) Arden Skole , ,4 Assens Skole , ,0 Astrup Skole , ,6 Bymarkskolen , ,1 Hadsund Skole , ,6 Havbakkeskolen ,8 1 50,6 Hobro Nordre Skole , ,6 Hobro Søndre Skole , ,7 Hvornum Skole ,9 25,5 Mariager Skole , ,0 Onsild Skole , ,2 Rosendalskolen , ,7 Rostrup Skole , ,0 Skelund Skole , ,5 Søbakkeskolen , ,4 Valsgård Skole , ,5 Vebbestrup Skole , ,4 MF. 10. kl. center ,2 1 1 Total i kommunen , Kilde: KMD. Data for elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser og for elever i modtageklasser er opgjort af visitationsudvalget. Antallet af elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og elever der modtager specialpæd. bistand som supplement til den almindelige undervisning er angivet af skolerne selv. I forhold til opgørelsen for 08/09 er kategorien specialundervisning som supplement... blevet skarpere defineret. Data vedr. SFO er angivet som antal elever med fuldtidsplads, hvor morgenpladser er omregnet til fuld tid. Antallet af elever vil i de kommende år falde, en tendens der allerede kan ses fra skoleåret 2008/09 til 2009/10, hvor det samlede elevtal er faldet med godt 60 elever. De ovenstående to skemaer over elevtal viser en stigning i antallet af elever med bopælsadresse i kommunen, der modtager specialundervisning i specialklasser i kommunens eget regi fra 233 i skoleåret 2008/09 til 264 i skoleåret 09/10. Det synes at være en generel tendens i kommunerne siden kommunalreformen at trække denne gruppe elever hjem til nyoprettede egne tilbud. Dette gør sig også gældende i Mariagerfjord Kommune, idet vi mener, at vi selv har mange fagspecifikke kompetencer blandt vore medarbejdere på specialområdet, og vi ønsker at videreudvikle kompetencen, så vi i kommunen selv har højtuddannede specialister. Således danner vi i kommunen grobund for et tættere samarbejde mellem forældre, elever, lærere, pædagoger og de øvrige 7

11 faggrupper, og på den måde kan vi følge den enkelte elev på tættere hold. Det skal bemærkes, at udbuddet af specialklasser, er samlet på 7 af kommunens skoler. Umiddelbart forekommer det, at der har været en voldsom stigning i antallet af elever, der modtager specialpædagogisk bistand som supplement til den almindelige undervisning. Sådan forholder det sig dog ikke nødvendigvis. I processen med udviklingen af kvalitetsrapporten er vi blevet klar over, at man ikke tidligere lavede samlede opgørelser over denne gruppe elever på alle kommunens skoler, så data der omfatter skoleåret 2008/09 er udtryk for, hvad vi kunne nå frem til på daværende tidspunkt og kan derfor ikke regnes for at være fuldstændig dækkende. Tallene for skoleåret 2009/10 forventes til gengæld at afspejle virkeligheden i langt højere grad. Både har skolerne nu efterfølgende fået systematiseret registreringen af eleverne, der modtager specialpædagogisk bistand som supplement til den almindelige undervisning samt antallet af timer, der gives til de enkelte elever, og desuden har vi fået udarbejdet mere klare definitioner af, hvad begrebet dækker over. Således vil det i fremtidige kvalitetsrapporter fremgå, hvor mange elever, der modtager specialpædagogisk som supplement til den almindelige undervisning over 12 timer pr. uge, og hvor mange der modtager denne ydelse under 12 timer pr. uge. Der er kommet relativt få nye elever til kommunen til vores to modtageklasser, hvor der undervises i dansk som andetsprog. Antallet er steget fra 27 til 36 elever fra skoleåret 2008/09 til 2009/10. Antallet af elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog, og nærmest uforandret fra skoleåret 2008/09 til 2009/10. Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen Elevtal for specialundervisning og dansk som 2. sprog 08/09 Antal elever fra andre kommuner, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler i Mariagerfjord Kommune Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i regionens regi, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder Antal elever i basisundervisning herunder modtageklasser i Mariagerfjord Kommune Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Kilde: Ovenstående kommunale data stammer fra KMD og det kommunale visitationsudvalg for vidtgående specialundervisning jf. planlægning af skoleåret

12 Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler inden for kommunens eget skolevæsen Elevtal for specialundervisning og dansk som 2. sprog 09/10 Antal elever fra andre kommuner, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler i Mariagerfjord Kommune Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager undervisning i regionens regi, dagbehandlingstilbud eller anbringelsessteder Antal elever i basisundervisning herunder modtageklasser i Mariagerfjord Kommune Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune, der modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog Kilde: Ovenstående kommunale data stammer fra det kommunale visitationsudvalg for vidtgående specialundervisning jf. planlægning af skoleåret Tallene i den første kolonne i de ovenstående to skemaer afviger en smule fra skemaerne på side 6 og 7, når det vedrører elever, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler. Det skyldes, at der i de to ovenstående skemaer yderligere indgår elever på kommunens interne skoler, eksempelvis Fællesskolen, Hostruphøj og Lindely. Antal elever med bopælsadresse i Mariagerfjord Kommune på de interne skoler i kommunen udgjorde i 2008/09 23 elever, og i 2009/10 var der 26 elever indskrevet. Ser man udelukkende på udviklingen i antallet af elever på disse skoler fra 2008/09 til 2009/10, er der således sket en stigning på 3 elever. Det lille fald fra 44 til 40 elever fra andre kommuner, der modtager undervisning i specialklasser eller på specialskoler i Mariagerfjord Kommune er formodentlig udtryk for, at man også i andre kommuner i stigende grad selv begynder at udbyde tilbud, der dækker målgruppen. Vi har som tidligere beskrevet også igennem de seneste par år haft fokus på at etablere nye specialtilbud, for internt at kunne tilbyde undervisning i specialklasser for elever, der tidligere har skullet visiteres til undervisning i andre kommuners specialtilbud. Derfor ses nu et fald i antallet fra 55 elever i skoleåret 2008/09 til 36 elever i 2009/10. Det praktiseres på den måde, at de elever der, allerede går på skoler i andre kommuner, forbliver og færdiggør deres undervisning på de pågældende steder. Nye elever indstilles til undervisning indenfor kommunens egne tilbud på baggrund af relevante akter samt en pædagogisk/psykologisk vurdering, hvorefter visitationsudvalget visiterer til det mest hensigtsmæssige undervisningstilbud for eleven i kommunen. Formuleringen at teksten i kolonne 4 har sin oprindelse i bekendtgørelsen for kvalitetsrapporters indhold. Imidlertid er langt de fleste regionale undervisningstilbud overgået til kommunale institutioner, så antallet af elever angivet i kolonne 4 dækker fortrinsvis over elever på anbringelsessteder. På det område er der sket en voldsom 9

13 stigning fra 35 elever i skoleåret 2008/09 til 54 i skoleåret 2009/10. Det må siges at være en meget urovækkende tendens, som man ser også på landsplan. Tallene i kolonne 5 og 6 vedr. elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog er allerede kommenteret på side 8. 10

14 Ressourcer 08/09 Afholdte udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere pr. medarb. 11 Afholdte udgifter anvendt på efteruddan nelse eller kompetenceudvikling af lærere Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Resurser afsat til supplerende undervisning i dansk som andetsprog i uv timer. Resurser afsat til basisundervisning i dansk som andetsprog i uv timer (udbydes på to skoler i kom.) Resurser afsat til specialpæd. bistand som supplement (inkl. AKT) i uv timer Resurser afsat til specialpædagogisk bistand i specialklasse pr elev i kr. ) Resurser afsat til specialpædagogisk bistand i specialklasser pr. elev i uv timer ) Udgift til AKT pr. elev i timer Udgift til normalundervisning mv. pr. elev i kr. Udgift til normalundervisning mv. pr. elev i uv timer Gennemsnitlig udgift pr. elev i kr. inkl. specialklasser Arden Skole , ,5 249, Assens Skole , ,9 205, Astrup Skole , , Bymarkskolen , , Hadsund Skole , ,1 179, Havbakkeskolen , , Hobro Nordre Skole , , Hobro Søndre Skole , ,5 168, Hvornum Skole , , Mariager Skole , , Onsild Skole , ,2 213, Rosendalskolen , ,2 287, Rostrup Skole , , Skelund Skole , Søbakkeskolen , , Valsgaard Skole , , Vebbestrup Skole , MF 10. kl. center , *) De af kommunens elever, som går i specialklasser, er samlet på 7 af kommunens skoler.

15 Ressourcer 09/10 Afholdte udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere pr. medarb. Afholdte udgifter anvendt på efteruddan nelse eller kompetenceudvikling af lærere Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev Resurser afsat til supplerende undervisning i dansk som andetsprog i uv timer. Resurser afsat til basisundervisning i dansk som andetsprog i uv timer (udbydes på to skoler i kom.) Resurser afsat til specialpæd. bistand som supplement (inkl. AKT) i uv timer Resurser afsat til specialpædagogisk bistand i specialklasse pr elev i kr. Resurser afsat til special Pæd. bistand i specialklasser pr. elev i uv timer Udgift til normalundervisning mv. pr. elev i kr. Udgift til normalundervisning mv. pr. elev i uv timer Gennemsnitlig udgift pr. elev i kr. inkl. specialklasser Arden Skole , , Assens Skole , , Astrup Skole , , Bymarkskolen , Hadsund Skole , , Havbakkeskolen , Hobro Nordre Skole , , Hobro Søndre Skole , , Hvornum Skole , Mariager Skole , Onsild Skole , , Rosendalskolen , , Rostrup Skole , Skelund Skole , Søbakkeskolen , Valsgaard Skole , Vebbestrup Skole , MF 10. kl. center , *) De af kommunens elever, som går i specialklasser, er samlet på 7 af kommunens skoler. Kilde: KMD data, Skolefagenhedens normeringsoplysninger i forb. med skoleåret 08/09 samt 09/10, aftalegrundlag for dialog og aftalestyring samt oplysninger angivet af skolerne 1. kolonne: Samlede udgift (løn, materiale, aktiviteter, IT, inventar og materiel, grunde og bygninger divideret med antal elever i regnskabsåret i alt (vægtet antal) 2. kolonne: Normeret undervisn. stid, skolebib. s åbningstid, øvrig undervisn. samt andel af puljen specialundervisn. og AKT (25 %) pr elev i skoleåret, dog undtaget specialklasseelever. 3. kolonne: Kolonne 2 opgjort i lønkroner ud fra gennemsnitlig årsløn ( kr.) noter fortsætter på næste side 12

16 4. kolonne: Antal normerede undervisningstimer i specialklasse i skoleåret opgjort pr. elev i skolens specialkl. i skoleåret 5. kolonne: Kolonne 4 opgjort i lønkroner ud fra gennemsnitlig årsløn for lærere i specialklasse ( kr.) 6. kolonne: Normeret undervisningstid til enkeltintegration samt andel af pulje normeret til specialundervisning og AKT (25 %) 7. kolonne: Normeret undervisningstid til basisundervisning i dansk som andetsprog 8. kolonne: Normeret undervisningstid til supplerende undervisning i dansk som andetsprog 9. kolonne: Regnskabstal for afholdte undervisningsmidler i regnskabsåret opgjort pr. elev i regnskabsåret (vægtet antal) 10. kolonne: Regnskabstal for udgifter til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærere i regnskabsår 11. kolonne: Kolonne 10 opgjort pr. antal normeret stilling i skoleår. Idet opgørelsesmetoderne på flere områder varierer fra skoleåret 2008/09 til 2009/10, kan man ikke umiddelbart direkte sammenligne tallene fra det ene år til det andet. Ændringerne i måden at opgøre tallene skyldes, at vi i det kommunale skolevæsen igennem det seneste 1½ år har arbejdet intenst med, hvordan vi ønsker, at kvalitetsrapporten skal udformes, så den giver mest mulig information til kommunens interessenter, og så den bliver et brugbart redskab i skoleledernes udviklingsarbejde. Man kan imidlertid anvende oplysningerne fra de enkelte skoleår til at sammenligne skolerne imellem, men også her bør man være yderst opmærksom på, at der er mange forskellige forhold, der gør sig gældende. Det kan være ekstremt vedligeholdelseskrævende bygninger på en skole i forhold til nye bygninger på en anden, eller en relativt stor andel specialelever på en skole i forhold til en anden. Der arbejdes i indeværende skoleår intenst med at udvikle en ny ressourcefordelingsmodel for skolerne, som vil få den afledte effekt, at den vil gøre sammenligning mellem skolerne lettere i fremtiden. 13

17 Udgifter til specialpædagogisk bistand og til undervisning i dansk som andetsprog 08/09 09/10 Udgifter i alt til specialpædagogisk bistand Udgifter i alt til dansk som andetsprog Beregningsmetode for specialpædagogisk bistand : I tallet indgår dels udgifter til specialklasser inkl. erhvervsklasserne, som er organiseret under Kultur og Fritid. Desuden indgår udgiften til supplerende specialpæd. bistand, som er beregnet på grundlag af normeringstimer til enkeltintegration og anslået andel af puljen til specialundervisning og AKT, som går til egentlig special undervisning. Konklusionen i forbindelse med skolebesøgsrunde i efteråret 09 var at ca. ½ delen går til at dække af for mangler i forbindelse med dialog og aftalestyring. Ca. ¼ af puljen går til holddannelse og ca. ¼ går til supplerende specialundervisning under 12 timer. Al specialundervisning aflønnes jf. oplysning fra John Ladefoged og dialog og aftalestyring med en kommunal gennemsnitsløn på , kr. pr. fuldtidsstilling. Sidst indgår den normerede ledelsestid til området (gennemsnitsløn kr.). Beregningsmetode for dansk som andetsprog : Regnskabstal fra de enkelte skolers uddannelseskonto delt med antal ansatte lærere. 14 Gennemsnitligt antal elever pr. lærer 08/09 09/ Antal Arden Skole Assens Skole Astrup Skole Bymarkskolen Hadsund Skole Havbakkeskolen Hobro Nordre Skole Hobro Søndre skole Hvornum skole Mariager skole Onsild skole Rosendalskolen Rostrup skole Skelund skole Søbakkeskolen Valsgaard skole Vebbestrup skole MF. 10. kl.-center 2008/ /10 Kilde 2008/09: UNI C og KMD. Vejledende skriver UNI C, at specialklasseelever og specialundervisning ikke er inkluderet i tallene. Det er dog kun undervisningsdelen til specialklasseelever og specialundervisning, der ikke er medregnet. Nogle skoler har anført, at tallene derfor ikke giver et retvisende billede. UNI C fastholder dog validiteten i dataene men erkender, at beregningsmetoden kan diskuteres. Kilde 2009/10: Antal lærerstillinger fratrukket tildelingen til specialklasser ifølge ressourcetildelingsmodellen divideret med elevtallet pr. 5. sept Det fremgår at ovenstående graf, at det gennemsnitlige antal elever pr. lærer er steget en del generelt set. De søjler, hvor forskellen fra det ene skoleår til det andet er mest markant, skyldes denne formodentlig en administrativ indberetningsfejl til Uni C fra de enkelte skoler. 14

18 Computere 08/09 Antal elever pr. computer ekskl. gl. computere Antal elever pr. computer ekskl. gl. computere Antal computere over 5 år Antal computere over 5 år Antal computere max. 5 år gamle Antal computere max. 5 år gamle Arden Skole ,0 3,0 Assens Skole ,7 2,7 Astrup Skole ,3 1,6 Bymarkskolen ,1 1,9 Hadsund Skole ,9 3,3 Havbakkeskolen ,3 2,75 Hobro Nordre Skole ,8 4,2 Hobro Søndre Skole ,8 2,1 Hvornum Skole ,8 1,4 Mariager Skole ,6 2,9 Onsild Skole ,9 1,4 Rosendalskolen ,5 3,7 Rostrup Skole ,0 2,5 Skelund Skole ,2 2,3 Søbakkeskolen ,9 1,6 Valsgaard Skole ,5 2,1 Vebbestrup Skole ,3 2,4 MF. 10. kl. center ,5 1,1 Kilde: Skolernes egne indberetninger. 2008/ /10 Mariagerfjord Kommunes skolevæsen arbejder i disse år hårdt på at udvide og udvikle skolernes it systemer. Blandt andet vil der man i begyndelsen af det kommende år udskifte de trådløse netværk på alle skolerne. Investeringen på dette område viser sig da også allerede på de ovenstående tal at have båret frugt, således at antallet af elever pr. computer er faldet, så flere elever nu har lettere adgang til at anvende it systemer og redskaber i den daglige undervisning. 15

19 Elevfravær generelt i klasse (ekskl. specialklasser) 08/09 Elever i alt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær pr elev (dage) Fravær pr elev (%) Fravær pr elev (%) Arden Skole ,7 3,4 2,9 Assens Skole ,0 5,0 4,4 Astrup Skole ,7 3,4 2,6 Bymarkskolen ,0 3,0 3,3 Hadsund Skole ,4 3,7 3,6 Havbakkeskolen ,0 3,8 Hobro Nordre Skole ,3 3,2 3,2 Hobro Søndre Skole ,9 4,5 3,6 Hvornum Skole ,8 2,9 2,7 Mariager Skole ,5 3,8 3,3 Onsild Skole ,1 4,1 3,8 Rosendalskolen ,9 3,5 2,9 Rostrup Skole ,3 4,2 3,2 Skelund Skole ,0 3,5 3,5 Søbakkeskolen ,3 3,2 3,2 Valsgaard Skole ,6 3,8 2,6 Vebbestrup Skole ,3 3,2 2,3 Kilde: KMD elev opgjort pr. 14/5 09 (173 skoledage) Elevfravær generelt i klasse (ekskl. specialklasser) 09/10 Elever i alt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær pr elev (dage) Fravær pr elev (%) Fravær pr elev (%) Arden Skole ,3 3,7 3,4 2,9 Assens Skole ,3 6,2 5,0 4,4 Astrup Skole ,7 4,9 3,4 2,6 Bymarkskolen ,7 5,4 3,0 3,3 Hadsund Skole ,1 5,1 3,7 3,6 Havbakkeskolen ,3 5,2 4,0 3,8 Hobro Nordre Skole ,9 4,5 3,2 3,2 Hobro Søndre Skole ,8 5,9 4,5 3,6 Hvornum Skole ,5 3,8 2,9 2,7 Mariager Skole ,7 4,9 3,8 3,3 Onsild Skole ,3 5,2 4,1 3,8 Rosendalskolen ,9 4,5 3,5 2,9 Rostrup Skole ,0 5,5 4,2 3,2 Skelund Skole ,1 5,1 3,5 3,5 Søbakkeskolen ,5 3,3 3,2 3,2 Valsgård Skole ,5 4,3 3,8 2,6 Vebbestrup Skole ,4 3,7 3,2 2,3 Fravær pr elev (%) Kilde: KMD elev opgjort pr. 25/6 10 (200 skoledage) 16

20 Særligt elevfravær klasse 08/09 (ekskl. specialklasser) 08/09 Elever i alt Elever med min. 15 % fravær Elever med min. 15 % fravær i % Elever med bekymrende fravær Elever med bekymrende fravær i % Arden Skole ,8 2 0,8 Assens Skole ,5 3 1,8 Astrup Skole ,0 4 4,0 Bymarkskolen ,1 0 0,0 Hadsund Skole ,1 6 1,2 Havbakkeskolen ,6 5 2,7 Hobro Nordre Skole ,7 2 0,7 Hobro Søndre Skole ,9 12 4,4 Hvornum Skole ,1 0 0,0 Mariager Skole ,8 0 0,0 Onsild Skole ,9 0 0,0 Rosendalskolen ,5 1 0,0 Rostrup Skole ,3 1 1,3 Skelund Skole ,1 3 2,5 Søbakkeskolen ,1 0 0,0 Valsgård Skole ,4 0 0,0 Vebbestrup Skole ,9 0 0,0 Kilde: KMD elev og elektroniske spørgeskemaer til skolerne Særligt elevfravær klasse (ekskl. specialklasser) 09/10 Elever i alt Elever med min. 15 % fravær Kilde: KMD elev og elektroniske spørgeskemaer til skolerne Elever med min. 15 % fravær i % Elever med bekymrende fravær Elever med bekymrende fravær i % Arden Skole Assens Skole ,5 2 1,2 Astrup Skole ,5 0 0 Bymarkskolen ,6 0 0 Hadsund Skole ,7 4 0,8 Havbakkeskolen ,8 3 1,7 Hobro Nordre Skole ,0 3 1,1 Hobro Søndre Skole ,7 3 1,2 Hvornum Skole Mariager Skole ,6 2 0,6 Onsild Skole ,0 1 1,0 Rosendalskolen ,1 2 0,6 Rostrup Skole ,6 0 0 Skelund Skole ,8 1 0,9 Søbakkeskolen ,2 0 0 Valsgård Skole ,6 1 0,5 Vebbestrup Skole ,

21 Elevfravær generelt i klasse (ekskl. specialklasser) 08/09 Elever i alt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær pr elev (dage) Fravær pr elev (%) Fravær pr elev (%) Arden Skole ,0 6,0 6,3 Assens Skole ,8 3,4 4,9 Hadsund Skole ,7 4,9 4,4 Havbakkeskolen ,6 5,3 4,6 Hobro Nordre Skole ,3 4,2 4,4 Hobro Søndre Skole ,0 5 4,6 Mariager Skole ,8 3,4 3,4 Rosendalskolen ,7 5,4 4,4 MF. 10. kl. center ,8 7,4 7,2 Kilde: KMD elev opgjort pr. 14/5 09 (173 skoledage) Elevfravær generelt i klasse (ekskl. specialklasser) 09/10 Elever i alt Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Fravær pr elev (dage) Fravær pr elev (%) Fravær pr elev (%) Arden Skole ,4 6,2 6,0 6,3 Assens Skole ,3 6,7 3,4 4,9 Hadsund Skole ,9 7,0 4,9 4,4 Havbakkeskolen ,8 5,8 5,3 4,6 Hobro Nordre Skole ,9 6,5 4,2 4,4 Hobro Søndre Skole ,1 7,1 5 4,6 Mariager Skole ,6 5,8 3,4 3,4 Rosendalskolen ,0 5,5 5,4 4,4 MF. 10. kl. center ,3 6,2 7,4 7,2 Kilde: KMD elev opgjort pr. 25/6 10 (200 skoledage) Fravær pr elev (%) Særligt elevfravær klasse (ekskl. specialklasser) 08/09 Elever i alt Elever med min. 15 % fravær Elever med min. 15 % fravær i % Elever med bekymrende fravær Elever med bekymrende fravær i % Arden Skole ,2 16 7,8 Assens Skole ,8 1 1,6 Hadsund Skole ,9 3 1,4 Havbakkeskolen ,3 3 2,3 Hobro Nordre Skole ,8 3 1,7 Hobro Søndre Skole ,2 14 5,4 Mariager Skole ,7 0 0 Rosendalskolen ,9 3 1,5 MF 10. kl. center ,7 10 8,3 Kilde: KMD elev og elektroniske spørgeskemaer. 18

22 Særligt elevfravær klasse (ekskl. specialklasser) 09/10 Elever i alt Elever med min. 15 % fravær Elever med min. 15 % fravær i % Elever med bekymrende fravær Elever med bekymrende fravær i % Arden Skole ,5 2 1,1 Assens Skole ,0 0 0 Hadsund Skole ,1 3 1,4 Havbakkeskolen ,3 3 2,5 Hobro Nordre Skole ,9 4 2,0 Hobro Søndre Skole ,6 2 0,8 Mariager Skole ,1 1 0,7 Rosendalskolen ,6 0 0 MF 10. kl. center ,4 0 0 Kilde: KMD elev og elektroniske spørgeskemaer. Af ny bekendtgørelse af 30. juni 2010 skal kvalitetsrapporten for hver af kommunens folkeskoler indeholde: en vurdering af fraværsoplysningerne på hver af kommunens skoler samt en redegørelse for, om fraværsoplysningerne og vurderingen heraf har givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner. Responsen fra kommunes skoler er gennemgående karakteriseret ved, at der virkelig fokuseres på problematikken på alle skoler både hos ledelsen og hos det pædagogiske personale. Ledelserne følger løbende op på fraværslisterne og har overordnet behandlet emnet med deres Pædagogiske Råd, forældre og eleverne, og i specifikke tilfælde inddrager skolernes ledelser AKT lærere, PPR og de tværfaglige teams udover selvfølgelig forældrene til disse elever. Generelt finder skolelederne imidlertid ikke, at problemet med fravær pga. sygdom er vokset nævneværdigt henover de seneste år. Den forholdsvise lille stigning i denne type fravær fra skoleåret 08/09 09/10 påpeger flere skoleledere kan evt. skyldes (svine ) influenza epidemien, men fraværet pga. sygdom er ikke det største problem. Den største stigning er nok sket ved ekstraordinært fravær. Mange skoleledere påpeger at den primære årsag til denne stigning skyldes, at flere og flere forældre vælger at holde ferie udenfor den kommunale ferieplan. Sidst har flere af skolerne redegjort for, hvordan enkelte elevers fravær kan forårsage meget store udsving i statistikken. F.eks. hvis et eller flere børn flytter uden at meddele det til skolen eller fravær pga. alvorlig sygdom (eleven selv eller nære familiemedlemmer). 19

23 Fag Minimumstimetal for elevernes planlagte klokketimer 08/09 Klassetrin Bh. klasse Skoler som lever op til den kommunale minimumstimeplan (af 18 skoler) klasse klasse klasse kl kl kl. Humanistiske fag: +/total +/total +/total Dansk af 8 Engelsk af 8 Tysk af 8 Historie af 8 Kristendomskundskab af 8 Samfundsfag af 8 Naturfag: Matematik af 8 Natur/Teknik Geografi af 8 Biologi af 8 Fysik/Kemi af 8 Praktisk/musiske fag: Idræt af 8 Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd/hjem kundskab af 8 Valgfag 120/240 7 af 8 Klassens tid: Klassens tid Kilde: UNI C. Timetallet angiver det årlige antal klokketimer den enkelte elev skal tilbydes jf. revideret vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen. 20

24 Minimumstimetal for elevernes planlagte klokketimer 09/10 Fag Klassetrin Skoler som lever op til den kommunale minimumstimeplan (af 17 skoler+10.kl. center) Bh. klasse klasse klasse klasse kl kl kl. Humanistiske fag: +/total +/total +/total Dansk af 8 Engelsk af 8 Tysk af 8 Historie af 8 Kristendomskundskab af 8 Samfundsfag af 8 Naturfag: Matematik af 8 Natur/Teknik Geografi af 8 Biologi af 8 Fysik/Kemi af 8 Praktisk/musiske fag: Idræt af 8 Musik Billedkunst Håndarbejde/sløjd/hjem kundskab af 8 Valgfag 120/240 6 af 8 Klassens tid: Klassens tid af 8 Kilde: UNI C. Timetallet angiver det årlige antal klokketimer den enkelte elev skal tilbydes jf. revideret vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen. Mariagerfjord 10 klassecenter lever også op til kommunens minimumstimetal. Oversigterne over i hvilket omfang kommunens skoler lever op til den kommunale mininumstimetalsplan viser en yderst positiv udvikling fra skoleåret 2008/09 til 2009/10, således at stort set alle kommunens skoler nu lever op til disse krav. 21

25 Linjefagsdækning linjefagsuddannede 08/09 Antal klasser der i 08/09 er undervist af lærere med linjefagsuddannelse i % Specialundervisning Dansk som andetsprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Natur/teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Arden Skole Assens Skole Astrup Skole Bymarkskolen Hadsund Skole Havbakkeskolen Hobro Nordre Skole Hobro Søndre Skole Hvornum Skole Mariager Skole Onsild Skole Rosendalskolen Rostrup Skole Skelund Skole Søbakkeskolen Valsgård Skole Vebbestrup Skole MF10. kl. center Landsgennemsnit Note: Der er kun udregnet frekvenser i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. Kilde: Ovenstående data baserer sig på skolernes tilbagemeldinger. Landsgennemsnittet resultat af undersøgelse udarbejdet af ministeriet. 22

26 Linjefagsdækning linjefagsuddannede 09/10 Antal klasser der i 08/09 er undervist af lærere med linjefagsuddannelse i % Spec. undervisning Dansk som 2. sprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Natur/teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Arden Skole Assens Skole Astrup Skole Bymarkskolen Hadsund Skole Havbakkeskolen Hobro Nordre Skole Hobro Søndre Skole Hvornum Skole Mariager Skole Onsild Skole Rosendalskolen Rostrup Skole Skelund Skole Søbakkeskolen Valsgård Skole Vebbestrup Skole MF10. kl. center 100? 80? 100? 100? 100? 100? 100? 100? 100? 0 Note: Der er kun udregnet frekvenser i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. Den kommunale målsætning er, at min. 50 % af undervisningen skal afvikles med linjefagsuddannede lærere. Kilde: Ovenstående data baserer sig på skolernes tilbagemeldinger. Ministeriet udarbejdede ikke statistik landsover gennemsnit for skoleåret 09/10. Den kommunale målsætning er, at min. 50 % af undervisningen skal afvikles med linjefagsuddannede lærere. Det har skoleledernes opmærksomhed, således at de i kompetenceudviklingsplanerne for deres personale arbejder på at få efteruddannet de ansatte indenfor de områder, hvor de på nuværende tidspunkt ikke har linjefagsuddannede lærere. Tendensen fra 2008/09 til 2009/10 er, at denne indsat har givet afkast, men det må siges, at skolelederne også i de kommende år må bibeholde fokus på området og sikre en fortsat efteruddannelse. 23

27 Linjefagsdækning kompetencer svarende til linjefag 08/09 Antal klasser der i 08/09 er undervist af lærere med kompetencer svarende til liniefag i % Specialundervisning Dansk som andetsprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Natur/teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Arden Skole Assens Skole Astrup Skole Bymarkskolen Hadsund Skole Havbakkeskolen Hobro Nordre Skole Hobro Søndre Skole Hvornum Skole Mariager Skole Onsild Skole Rosendalskolen Rostrup Skole Skelund Skole Søbakkeskolen Valsgård skole Vebbestrup Skole MF10. kl. center Note: Der er kun udregnet frekvenser i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. Kilde: Ovenstående data baserer sig på skolernes tilbagemeldinger. Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse har man, når man har undervist i et fag i min. 10 år. 24

28 Linjefagsdækning kompetencer svarende til linjefag 09/10 Antal klasser der i 08/09 er undervist af lærere med kompetencer svarende til liniefag i % Specialundervisning Dansk som andetsprog Håndarbejde Billedkunst Musik Tysk Kristendom Samfundsfag Hjemkundskab Sløjd Fysik/kemi Natur/teknik Biologi Historie Geografi Idræt Matematik Engelsk Dansk Arden Skole Assens Skole Astrup Skole Bymarkskolen Hadsund Skole Havbakkeskolen Hobro Nordre Skole Hobro Søndre Skole Hvornum Skole Mariager Skole Onsild Skole Rosendalskolen Rostrup Skole Skelund Skole Søbakkeskolen Valsgård Skole Vebbestrup Skole MF10. kl. center?????? 0 Note: Der er kun udregnet frekvenser i forhold til de obligatoriske fag på klassetrin. Kilde: Ovenstående data baserer sig på skolernes tilbagemeldinger. Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse har man, når man har undervist i et fag i min. 10 år. 25