L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

Transkript

1 L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/ vxi Liki.i0ix^ KsbsnkAvn / dvpetikazsn

2 Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV nsl: c>z bruze^ettiz^scjer; SS vsniiz3h vwwv.lcd.cjlc ^c>»' informahiori c>ri cop/k'iz^ Anci user ri^kts, pisass consul^ vwvw.lcb.cilc

3 > ;l>n',! I, MW

4 /5179

5

6

7 P. Nielsen, Skoleløver i Torup ved Randers Randers. Logbandler C. Breidabls Forlag A. Rasmussens Bogtrykkeri,»373.

8

9 Indledning. Indhold. Sitx ^.. Beliggenhed, Lce, Hegn, Jordbunden og Gjodning 7 k, Om forskjeltigc i Kjskkenhaven forefaldende Arbeider 12 ('. Om Dyrkning af de vigtigste Kjokkenurter 18 I. Planter, som dyrkes i nygjodet Jord 18 II, Planter, som dyrkes i den Jord, der er gjsdet Aaret iforveicn 22 III. Planter, som dyrkes i den Jord, der er gjsdet for 2 Aarsiden 26 IV. Forskjellige Kjokkenvcexter 27 1>. Om Opbevaring af Kjskkenurter. Kjokkcnhavens Fjender. Froavl 28

10

11 I ni!ledning. At en veldyrket Have er et herligt Syn, vil vistnok Enhver indromme, som har Sands for hvad der er smukt; jeg troer ogsaa, at Saadanne ville give mig Medhold, naar jeg siger: Det er ikke blot ved Herregaarden eller den store Bondegaard, at en Have fryder Siet og Sindet; mi, selv ved et lille, uanseeligt Huns bliver man gjerne staaende et Oieblik og glceder sig, naar man ved det trceffer en Have, som man seer bliver dyrket med Omhu, selv om den er lille og kun indeholder simple Planter, saasom Kaal, Roer, Lsg osv.^ Hvormegen Nytte og Behagelighed yder ikke en saadan Have Dyrkeren? Af Havens Produkter kan der tillaves mange velsmagende Retter Mad, og af Haven kan der hentes de herligste Kryderier. Og nu Huusmanden, mon ikke han, dersom han har en stor Borneflok, men ikke Overflodighed af Korn, Ma-lk, Kjod ofv., tidt kunde vcere glad ved at have en god Deel Hvidkaal, Gulersdder o. desl. og hvad Behageligheden angaaer, da kan den vcere fcelleds for Rige og Fattige; thi den, som kun har selv en lille Have, kan fole lige saa megen Glcede over Frugten af sine Hcenders Arbeide, som den, hvis Have omfatter flere Tonder Land. Men trceffer man ved de fleste Gaarde og Huse en veldyrket Have? Nei, langtfra! Tvertimod kan man sige, at en saadan Have endnu er et sjeldent Syn. Og spsrges der om Aarsagen dertil, saa maa Svaret vistnok blive:

12 Bondestanden mangler i Almindelighed det Kjendstab til en Haves Pasning, som er nodvendigt, dersom der skal avles gode Produkter. Ogsaa troer jeg, at Mangelen af et aabent Me for Naturens Skjonhed ofte er Skyld i, at mangen en Jordplet ligger ode og ubenyttet, istedelfor at den ved nogle faa Timers Arbeide kunde vcere forvandlet til en Pryd for Hjemmet, eller vcere bragt i faadan Stand, at den kunde afgive velsmagende og ncereude Fodemidler. Efterfslgende Blade skrives i Haab om at bidrage Lidt til, at dog Nogle derved maatte veiledes til at dyrke de almindeligste Kjokkenurter paa en hensigtsmæssigere Maade, end den, de som oftest dyrkes paa. Opnaaes denne min Hensigt, haaber jeg ogsaa, at En og Anden, som hidtil ingen Interesse har havt for Haven, fordi han tidt hsstede Mrgrelse istedetfor gode Urter, maae komme til at indsee, hvormegen virkelig Nytte og Fornoielse en veldyrket Jordplet formaaer at yde.

13 k Beliggenheds Hegn, Jorbbuuden og Gzovuing. Beliggenhed- Dersour man stal avle gode Kjsitennrter, inaa Haven ligge fru og aaben, saaledes at Soten, idetmindste den stsrste Deel af Dagen, uhindret kan virke paa de dyrkede Planter. For det Tilfcelde, at Nogen til sin Have har Valget imellem Jordstykker, som hcelde til forstjellige Sider, vil jeg gjore opmcerksom paa, at det ønskeligste er, om Haven kan komme til at skraae lidt mod Syd eller Sydost; ncest derefter er det bedst, om Jorden skraaer lidt mod Ost eller Vest; men uheldigt er det, om man er nodt til at anlcegge sin Have saaledes, at den kommer til at hcelde betydelig mod Nord, thi da virke Solstraalerne i en Retning, som meget svcekker deres Krast. Ofte trceffer man Haven anlagt langs den nordlige Side af Vaaningshnset: men as det, som ovenfor er sagt, sees det let, at denne Plads er uheldig, fordi Huset paa den bedste Tid as Dagen hindrer Solen sra at virke paa den Deel af Haven, som ligger Huset ncermest. Er nu Haven, som oste er Tilfceldet, as samme Lcengde som Huset, men kun af ringe Bredde, saa bliver det en ei ubetydelig Deel as Haven, som man saa at sige ingen Nytte faaer af; thi hvad der voxer paa saadanne skyggefulde Steder, bliver kuu af ringe Vcerdi. Store Trceer, der staae saaledes, at de afholde Solstraalerne fra Planterne, forhindre ligeledes disfes fuldkomne Udvikling. Af den Grund er det bedst, uaar man i famme Have vil dyrke baade Kjokkennrter og Frugttræer, da at ^anbringe disse i den nordlige Side as Haven. Man seer stundom Poppel, Ask og lignende Trceforter plantede i den sydlige Side as Haven; dersom disse Trceer saae Lov til at voxe uhindret i Veiret, kunne de gjsre betydelig Skade. Derfor bsr man, derfom man vil plante i denne Side af Haven, hellere anvende hvie Buske som Hassel, Syrener eller a. lign.; thi disse kunne ikke gjore synderlig Skade ved deres Skygge. Hoie Trceer kunne gjores mindre skadelige ved at kappes

14 8 engang imellem. Den her omtalte skadelige Virkning af hsie Trceer i Havens sydlige Deel formindstes noget, naar de plantes udenfor Haven, helst i nogle Alens Afstand. Disfe Bemærkninger, som her ere gjorte angaaende den bedste Plads for Kjokkennrter, kunne maaskee tages tilfslge af den, som vil anlcegge en ny Have; men den, fom nu engang har en Have, hvor een eller flere af de ncevnte Hindringer for Urternes fuldkomne Udvikling ere tilstede, hvad skal han gjore? Hertil vil jeg svare: Dersom Hindringen kan fjernes, faa gjor det. Dette kan jo fkee, hvor den hidrsrer fra store, vilde Trceer, som jo enten kunne borttages eller kuppes. Er det derimod gode Frugttræer, som formedelst deres Skygge gjore Jorden uskikket til Dyrkning af Urter, saa lad dem beholde Pladsen, men indhegn et lille Stykke Jord et andet Sted og dyrk der defornsdne Grontsager. En saadan Jordplet vil jo nok de fleste Steder kunne findes og nndvceres fra anden Brug. Det er imidlertid ikke alle Planter, som fordre lige fri Paavirkning af Solen for at trives: saaledes kan Gronkaal bedre end andre Kjokkennrter dyrkes, hvor Jorden er overskygget, men naae dog paa saadanne Steder hverken den Stsrrelse eller Godhed, som naar de dyrkes paa en fri Plads. LE. At Haven er beskyttet mod de kolde Vinde vil bidrage til Planternes frodige Udvikling. Dog er Loe ikke lige nsdvendig for alle Kjokkennrter: ja flere af dem, som blive omtalte s disse Blade, ville ret vel kunne dyrkes ude paa den frie Mark, f. Ex. Gulerodder, Kaal o. fl. Vil man forskaffe sig Lce ved Plantning af Trceer, maa man helst plante dem udenfor Haven, for at Rsdderne, som kunne udbrede sig meget vidt, ikke skulle skade de dyrkede Urter ved at tage Nceriugeu fra dem. Det er en Selvfslge, at Lcetrceer plantes paa de Sider, hvorfra de koldeste Vinde komme, der jo, hvis Haven ikke ligger i Lcr af Bygninger eller Bakker, i Regelen ville vcere Vest og Nord. L«er isc?r nsdvendig, naar det kommer an paa tidlig at have

15 Noget fra Haven, f. Ex. tidlige Kartofler, Wrter o. lign., eller naar man dyrker saadanne Planter, som i ugunstige Somre vanskelig trives, som Agurker og sl. Til Lce plantning kan bruges Poppel, Ask, Alm o. desl. Hegn- En vigtig Ting ved Havedyrkning er et godt Hegn, thi udeu Fred kan man ikke vente sig nogen Lsn for sit Arbeide. Jscer ere alle Kaalarter udsatte sor at odelcegges as Kreaturer, dersom disse saae Adgang til Haven. Jsvrigt troer jeg nok, at Hegns Nodvendighed er en af de til Havedyrkning horende Ting, som er bedst erkjendt; thi jeg har oste seet en ny anlagt Have baade smukt og forsvarligt indhegnet, ligesom jeg ogsaa har seet et gammelt og daarligt Hegn aflsst af et nyt. Og ligesom jeg troer, at Nødvendigheden af Hegn er indlysende for de Allerfleste, saaledes troer jeg ogsaa, at Maaden, hvorpaa det hensigtsmæssigste Hegn tilveiebringes, er almindelig bekjendt; hvorfor jeg ikke vil omtale de forfkjellige Maader at indhegne paa med Undtagelse af een, som turde vcere mindre kjendt as de Fleste, nemlig enhcekke af almindelig Hvidtorn, som baade hegner godt og er varig og smuk. Et'saadant Hegn kan tilveiebringes paa solgende Maade: Man graver en Grsst af 2 3 Kvarteers Bredde og Dybde, og efterat man har fyldt noget af den overste gode Jord i Bunden, plantes Hvidtorusplanterne i en halv Alens Asstand fra hverandre. Naar de have staaet et Aar, afstjceres de et Kvarteer over Jorden, hvilket bevirker, at de flyde kraftige Skud, som det folgende Aar ligeledes nedfkjceres; og faaledes vedbliver man indtil Hcekken har faaet den fornodne Hside, IV2 2 Alen. Hcekkens Bredde foroges ligeledes efterhaanden til Alen, men gjores noget smallere opefter. Derefter bestaaer Pasningen i, at ' Hackken klippes engang aarlig med en Havesax baade foroven og paa Siderne, dette Arbeide udfores tidlig om Foraaret. Vil der blive Aabninger i Hcrkken, boier man nogle Skud i en saadan Retning, at de lukke for Hullet, og for at holde

16 10 dem i denne Stilling, flettes de i hverandre. Plantningen kan stee om Esteraaret eller tidlig om Foraaret. Jordbundt'.!. Det er meget almindeligt, at den, som ikke avler Noget i sin Have, skyder Skylden Paa Jorden. En siger: Det kan ikke nytte, at jeg saaer eller planter, thi i min Have kan Intet groe, den maae vistnok vcere sor vaad og told;" og en Anden siger, at han sor lcenge siden er bleven kjed as at gjsre mere ved Haven, end han er nsdt til sor at have lidt Grsnkaal samt en Smule Grsnt til Brug om Sommeren, og han troer, at han handler fuldkommen rigtig hen, fordi Ingenting saaer nogen Stsrrelse i hans Have, hvilket, mener han, er Jordens Skyld. Men hverken den Ene eller den Anden toenker paa, at denegent^ lige Aarsag til, at de avle Lidet eller Intet, som oftest er den, at Gravningen bliver udfort flet eller til urette Tid: eller Saauing og Plantning skeer paa en urigtig Maade, for ikke at tale om, at en mangelfuld Reenholdelfe meget ofte er Skyld i, at der avles daarlige Urter. Imidlertid vil jeg ingenlunde negte, at jo Jordens Beskaffenhed har en afgjorende Indflydelse paa de dyrkede Vcexters Udvikling. En Jord, som bedst passer til en Have, hvori der stal dyrkes almindelige Grontfager, er en god Muldjord med et Underlag, som hverken tilbageholder Vandet i hsi Grad, som en stcerk, seig Leer vil gjsre, eller lader det slippe sor hurtigt igjeuuem, som Tilfceldet vil vcere med et Underlag af Gruus eller grovtkoruet Sand i betydelig Dybde. En god Muldjord med et noget leerblandet Un derlag vil altfaa vcere meget tjenlig til Kjokkenhave. Jeg veed ret vel, at ingenlunde Alle have en saadan Jord at raade over: thi enten kan den vcere meget leret eller meget sandet, den kan ligge lavt, saa den er for fugtig og kold, eller for hsit, saa den bliver sor hastig tor. Disse Ulemper kunne nu ganske vist ikke altid fuldkommen omdres; men i mangfoldige Tilfcelde kan der raades saameget Bod paa dem, at man kan avle herlige Urter, naar man kun

17 WL^ 11 ikke skyer nogen Uleilighed; thi af sig selv kommer det ikke. Nu, hvorledes stal jeg da bcere mig ad? er der maastee En eller Anden der sporger. Hertilsvarer jeg: As stsrste Vigtighed er det, at Jorden bliver gravet rigtig godt igjennem; hvorledes en god Gravning bor ndsores, kommer jeg siden til. Er Mangelen den, at Jorden er sor leret, nu, saa samler man Feieskarn og Torvesmnl omhyggelig sammen ogsorer dette paa Havejorden; ogsaa en let Sandjord kan bruges til Forbedring as en svclr Leerjord. Omvendt kan en Jord, som har sor lidt Sammenhang, forbedres ved, at en svcerere Jord paafores. Saadanne Forbedringer udfores helst om Esteraaret eller om Vinteren, og det Paaforte maa omhyggelig blandes med Jorden, inden man saaer eller planter. Er Jorden sor lav og vaad, sorbedrer man den ved at aflede Vandet eller, dersom intet Aflob kan tilveiebringes, ved Paafyldniug. I de allerfleste Tilfcelde vil Jorden kunne lade sig forbedre, naar man bruger sin Eftertanke og ikke skyer det nodvendige Arbeide, hvilket man som oftest vil saae rigelig betalt ved den Nytte og Fornoielse, man kan have af sin Have. Gjodning. For at trives til Fuldkommenhed fordre Kjokkenurterne en kraftig Jord, derfor er det nodveudigt, at man gjoder Haven for at vedligeholde dens Evne til at erncrre de dyrkede Planter. Dog behover man ingenlunde hvert Aar at gjode hele Haven, thi Planterne fordre ikke lige kraftig Jord, som senere skal blive viist. Derfor er det tilstrækkeligt, naar man hvert Aar gjoder en Trediedeel af Haven og saa dyrker de Planter, som fordre den meste Ncering, i den Jord, som er gjodet sidst, og saaledes vexles Aar sor Aar. Kan man raade over, hvilken Slags Gjodning man vil bruge til Haven, da vcelger man til tung, svcer Jord Hestegjodning, men til en Jord, som er let, Gjodning as Hornkvceg. Begge Dele maae vcere velsorraadnede; men nodes man til at bruge frist Gjodning, da bor man udfore den saa tidlig, at den kan sorraadne

18 12 i Jorden, inden denne stal tilsaaes eller tilplantes. Den, som hverken har Heste eller Koer, men kun et Par Faar eller en Griis, han samle omhyggelig sammen paa disse Dyrs Gjodning, blander den med Aske, Feieflarn, Tsrvesmul og Ukrnd fra Haven. Naar en saadan Sammenblanding har ligget i lomgere Tid og er omgravet et Par Gange, afgiver den en meget god Gjodning. Aste, Ukrudt osv. uden Tilscetning af dyrisk Gjodning kan ogsaa ret vel bruges; men man maae paafore et noget tykkere Lag, end naar man bruger enten reen dyrisk Gjodning eller den ovennævnte Blandingsgjodning. Paa mange Steder faaer Moddingvandet Lov til uhindret at lobe bort, hvorved megen Gjodning gaaer til Spilde; det vilde rigelig betale sig at nedgrave en stor Tonde sor deri at samle Vandet og bruge dette til at gyde over saadanne Blandingsmoddinger, som ovenfor ere omtalte. 8. Om forfkjellige i Kjokkenhaven fsrefa-ldende Arbeider. Gravning. At Haven bliver gravet godt, er af storfte Vigtighed; thi om end Jorden er nok faa god, vil man dog kun avle umådelige Urter, derfom Gravningen udfores slet. Skal man grave godt, maa man have en god Spade; det vil sige, den maa vcere saa lang, at man kan bearbejde Jorden i en Dybde af Tommer, og den maa voere omtrent af samme Bredde forneden som foroven. Gravning kan udfores paa2maader: almindelig Gravning og Kulegravning. Jeg vil forst tale om almindelig Gravning. Jorden bor graves 2 Gange om Aaret, nemlig om Efteraaret, naar Urterne ere optagne, og om Foraaret inden der stal faaes eller plantes. Nuomftuuder er det

19 velbekjendt, hvor gavnligt det er at ploie Marken for Vinteren; derfor har det tidt undret mig, at saa Faa indsee, at Haven kan have samme Gavn af at bearbeides fsr Vinteren som Marken. Ved at grave om Efteraaret opnaaer man, at Jorden skjornes af Frosten, saavelsom at mange af Jordens Bestanddele ved at ndscettes for Luftens Paavirkning hurtigere oplofts og derved gjores skikkede til Plantencering. Mange grave Jorden to Gange om Foraaret, og ofte er der saa kort Tid imellem begge Gange, at Groes og andet Ukrnd, som den sorste Gang graves ned, kommer ganske frisk frem den sidste. En saadan Dobbeltgravning gjor ofte mere Skade end Gavn. Kun den Jord, som forst bliver taget i Brug sidst i Mai eller sorst i Juni, kan med Fordeel graves 2 Gange om Foraaret, dersom den er stcerkt bevoxet med Ukrnd, thi ellers kan den godt ligge nrort indtil man vil bruge den. Naar man graver om Efteraaret, kan man tage store Spadefulde, og det er bedst, at man slet ikke smuldrer Jorden. Om Foraaret derimod bor man tage smaa Spadefulde og omhyggelig smuldre Jorden med Spaden; ved Efteraarsgravning rives Jorden ikke, men om Foraaret, naar man graver til Saaning eller Plantning, rives Jorden godt igjennem med en Rive, som har 5 6 Tommer lange Jerntamder; man river saa ofte man har gravet faa' bredt et Stykke som man kan naae over med Riven. Det er en Selvfolge, at man saavidt muligt afsamler alle sleeraarige Ukrndsplanter, saasom: Skroepper, Kvikrodder (Senegrces) osv. Om Foraaret bor man aldrig grave Jorden forend man kan saae eller plante med det Samme, thi ellers udtorrer den for meget. Er Jorden ujevu, kan man jevne den meget ved at begynde Gravningen paa de laveste Steder. Naar man begynder at grave, kaster man det forste Spadestik bagved sig, eller man kan bruge det til at sylde lave Steder med; ved saaledes at borttage det forste Spadestik, faaer man bedre Plads til at vende Jorden godt omkring. Er Jorden kun god i ringe Dybde, kan den forbedres ved Kulegravning, som kan udfores paa folgeude Maade.- Langs den ene Side af det til Kulegravning bestemte Jord-

20 14 stykke graver man en Grsft af en Alens Bredde og mindst to Spadestik dyb; Jorden af denne Groft loegges ved Siden af den sorste, saa kommer forst den overste og bedste Jord i Bunden af den forst gravede Groft og siden den nederste og slettere oveupaa; og faaledes vedbliver man, indtil man er fcerdig med Stykket, hvorpaa man fylder Jorden af den forste Groft i den sidste. Den daarlige Jord, som nu er kommen ovenpaa, kan forbedres ved Luftens Paavirkning famt ved at bearbeides og gjodes. Dog maa man vcere forsigtig, at man ikke faaer altfor meget af den slette Jord op, og derfor maa Dybden, hvori man kulegraver, rette sig efter Jordens Beskaffenhed. For at Luften bedre kan komme til at virke paa Jorden, lcrgger man den op i Rygge eller Kamme, Jorden af hver Groft for sig. Kulegravningen bor udfores om Efteraaret eller Vinteren. Den kulegravede Jord bor gjodes godt og det forste Aar anvendes til Kaal eller lignende Planter. Sagniug- Enhver veed, at der er stor Forstjel paa de forskjellige Frosorters Storrelse; dette maa der tages tilborligt Hensyn til ved Saaningen; thi ester Froets Storrelse retter sig den Dybde, i hvilken Froet bor nedbringes i Jorden. SErter, Bonner og lignende stort Fro kan dackkes med et Par Tommer Jord; mindre Frosorter, som Kaal, Roer, Gnlerodder osv., bor nedbringes 1 Tomme dybt, hvorimod meaet fiint Fro, som Timian, Merian og flere andre Slags, kun taaler at dcekkes hoist ubetydeligt. Forresten vil det senere blive omtalt, hvorledes enhver Frosort helst bor nedbringes. Naar Jorden er gravet, iler man saa meaet som muligt med Saaningen, thi om Foraaret kua den lose Jord hurtig udtorres saa dybt som Froet kommer ned; og kommer der saa ikke snart Regn, vil det blwe den mindste Deel af Froet, fom kommer op. For at Planterne kunne udvikles til Fuldkommenhed, er det aldeles nødvendigt, at de have den tilborlige Plads, ister maa Alt, hvoraf Roden bruges, saaes tyndt. Hvad der saaes for senere at

21 15 udplantes, kan naturligviis saaes tykkere end det, svm saaes paa Voxestedet; dog maa man, naar man saaer til Udplantning, ikke glemme, at man dog ogsaa her bsr bruge Maade, thi hvis Planterne staae for toet, blive de ikke noer saa gode som naar de have den tilbsrlige Plads. Bedenes Bredde gjsres saa stor, at man netop kan naae til Midten, naar man stal luge; men i saa Henseende gjsr det nogen Forskjel, om Lugningen skal udfores af Bsrn eller Voxne, derfor gjsr man efter Omstændighederne Bedene fra I Vs til 2 Alen brede. En fortrinlig Maade at saae Rodvcexter paa er at saae i Rader, hvilket udfores saaledes: Naar man har aftraadt Bedene efter en Snor, gjsr man i hver Ende af Bedet saa mange Mcerker, som man vil saae Rader; derpaa spcender man Snoren efter Mcerkerne fra den ene Ende af Bedet til den anden og gjsr derpaa Riller eller Render langs Snoren, hvilket kan udfores med Enden af Riveskastet. Nu udsaaer man Frset i disse Riller og dcekker det med Riven. Det indsees let, at Planterne, naar man ikke har trukket Rillerne for tcet ved hinanden, faae god Plads til den ene Side; men dette er ikke tilstrækkeligt, derfor maa man ikke forfsmme at rykke de overflsdige Planter op, naar man luger. Efter Saaningen river man Bedet jevnt med en Rive, hvorefter det klappes med en Skovl. Hvor Radfaaning ikke bruges, udsaaer mau Frset over hele Bedet; men ikke tykkere end at Planterne kunne faae fornsden Plads. Frsforter, som kunne taale at dcekkes med omtrent 1 Tomme Jord, nedhakkes med en almindelig Troerive; man hakker mere eller mindre dybt efter Frsets Stsrrelfe; meget fiint Frs nedhakkes ikke, men nedbringes ved ganske let at overrive Bedet. Saaer man i Rader, retter Rillernes Dybde sig naturligviis efter Frsets Stsrrelse. ^ Plantning. Forskjellige Frssorter saaes ssrst i Plantebede, hvorfra Planterne udplantes paa Voxestedet. Det er allerede jagt foran, at man for at faae gode Planter ikke maa saae

22 16 for tykt; og gode Planter ere nodvendige, dersom man skal erholde et godt Udbytte af sin Have. Ved Plantning maa man ligesom ved Saaning iagttage, at Planterne faae tilstrækkelig Plads; thi det kan jo lidt hjcelpe, at man avler et stort Antal af Kaal eller andre Vcexter, naar de saa ere smaa vg usle. Det er heldigst, naar man kan plante under eller snart efter en god Regn; thi da er Luften fugtig og Planterne ville derfor lide mindre ved Omflytningen. Kan man ikke vente efter Regn, planter man henimod Aften. Planterne optages med Forsigtighed for at beholde saa mange af de fine Rodder som muligt; dersom derfor Jorden er meget tor, vander man Bedet godt igjennem, forend man trackker Planterne op; Planterne bor holdes godt tildækkede, indtil de kunne blive satte, at Rodderne ikke skulle udwrres. For man begynder at plante, gjor man i begge Ender af Jordstykket Mcerker med saa stort Mellemrum, som der skal vcere imellem Ra'kkerne, derpaa begynder man ved den ene Side. Forst udspindes Snoren efter Mcerkerue, hvorpaa man med et Maal afmcerker Pladsen til Planterne og planter^ disse. Naar den forste Rcekke er plantet, flytter man Snoren til de nceste Mcerker og planter videre; men man behover ikke mere at maale imellem hver Plante, men planter bestandig paa det Sted, som er ligeud for det Punkt, der er midt imellem 2 Planter i denrcekke, fom er plantet sidst, hvorved Planterne komme til at staae faaledes Man maa paasee, at Planternes Rod kommer lige i Plantehullet, og at Jorden trykkes godt fast omkring den med Plantepinden. Planterne maa ikke scettes dybere, end at Hjertebladene ere ovenfor Jorden. Efter Plantningen vandes Planterne, hvorved iagttages, at Hjertebladene ikke overskylles med Jord. Efter et Par Dages Forlob vil det som oftest vcere gavnligt at vande endnu en Gang; dog vil dette ikke vcere nodvendigt, hvis man har plantet under eller umiddelbart efter en Regn. Man vande helst om Aftenen. Naar man kan faae det, er det bedre at tage Bandet af en Dam eller en Bcek end af en Brond.

23 17 Lngyisg. At have gravet sin Jord godt, at have saaet eller plantet paa en hensigtsmæssig Maade er Noget, der er aldeles nodvendigt, dersom man vil vente at avle gode Urter: men ligesaa no-dvendigt er det, at det Saaede eller Plantede holdes fri sor Ukrnd. Der er neppe noget Arbeide, hvorved det mere kommer an paa at begynde i rette Tid end ved Lugning: thi bier man sor lcenge, inden man begynder, saa overvoxer Ukrudet Planterne, hvorved disse beroves Sol og Luft og scettes meget tilbage i Vcexten. Ogfaa spilder man megen Tid med at opsatte Lugningen indtil Ukrudet har saaet saadan Magt over Planterne, at man maa see nsie til sor at opdage disse; thi naar man begynder itide, kan man luge et Bed 2 3 Gange i den Tid, som udfordres for at luge det een Gang, naar man ikke begynder fsr Ukrudet har Overhaand. Og hvilket der er det bedste for Planterne, er ikke vanskeligt at sorstaae. Saaer man i Rader, har man meget lettere ved at luge end naar man saaer over hele Bedet. Lugningen kan meget godt udfores af Boru, naar de ere 10 Aar qamle eller derover. Hvor der er betydelig Plads imellem Planterne, som ^.^5- imellem Kaal, kan man bortskasse Ukrudet med et skuffe- eller Hyppejern; meu ogsaa her gjcelder det om at begynde itide, inden Ukrudet faaer formegen Magt. -vmr maa man vogte sig for at opfcette Lugning eller andet Arbeide, som har til Hensigt at sjerne Ukrudet fra Planterne, naar der er falden en god Regn og Alt voxer rask. Man vogte sig meget sor at lade Ukrudet nogetsteds l Haven staae saa lamge, at det faaer Tid til at kaste sit Fro; thl denne Forfommelighed straffes med, at man faaer en heel Hcrr as Ukrndsplanter, som man ellers kunde vcere fn for. Ukrudet fra Haven samles sammen i en Dynge Paa et bestemt Sted sor at sorraadue og bruges til Gjodmug, enten ene eller blandet med andre Bestanddele, som foran er omtalt; og Ingen foragte det som Noget, der ikke er vnrd at agte paa, thi enten Ukrndsplanten hedder Tidsel

24 eller Skrceppe, har den lige godt draget Noering af Jorden og kan, naar den er forraadnet, tjene til Ncering for nyttige Planter. L. Om Dyrktting af de vigtigste Kjskkenurter. Der er vel neppe Nogen, som ikke i Marken vexler med de forstjellige Slags Planter, han der dyrker, fordi han veed, at de da lykkes bedre end naar eet og famme Slags dyrkes paa eet og famme Sted Aar efter Aar; men ikke destomindre er der Mange, fom i Haven slet ikke vexle med de forstjellige Slags Planter. Men for at de dyrkede Planter paa denne Maade skulle vedblive at trives, maa man gjsde oftere end ellers er fornsdent. Og da det nu er saa, at nogle Planter helst skulle dyrkes i nygjsdet Jord; andre i Jord, som er gjsdet Aaret i Forveien; og at der endelig er nogle, som godt kunne trives i den Jord, som er gjodet for 2 Aar siden; faa fslger deraf, at man bsr inddele sin Have i visse Dele, helst tre, og faa gjode een Deel hvert Aar og deri dyrke de Planter, som krceve nygjsdet Jord. Er Haven af nogenlunde Storrelfe, adskiller man de forstjellige Kvarterer eller Jordstykker fra hverandre ved Gange, hvis Bredde bsr vcere et Par Alen, og som sor et godt Syns Skyld bsr holdes rene hele Sommeren. Er Haven derimod saa lille, at man ikke synes at have nogen Jord at uudvcere til ordenlige Gange, saa nsies man med en smal Sti imellem Havens forstjellige Afdelinger.?. Plauter. lom dyrkes i nymdet Jord. Hvidkaal. Frset af Hvidkaal faaes tidlig om Foraaret, faafnart Jorden er tsr; Plantebedet maa vcere beskyttet mod kolde Vinde og have kraftig Jord. Omtrent sidst i Mai ville

25 19 Planterne vcere tjenlige, og nu planter man dem med en Afstand af en Alen imellem Raderne og ligeledes imellem Planterne i Raderne. Mange plante Hvidkaalene meget tcettere, men naar Efteraaret kommer, have de kun fmaa og daarlige Hoveder. Nogle Dage efter Plantningen bor man efterfee Stykket, om ikke nogle af Planterne ere gaaede ud, som da erstattes med nye. Paa fugtige Steder gaaer gjerne en Deel Planter tabt derved, at en omtrent Vs Tomme lang graa Orm overgnaver Planten i Jordskorpen; forend man fcetter friske Planter paa saadanne Steder, maa man med Plantepinden opkradse Jorden ncermest omkring den overgnavede Plante for at finde Ormen, hvad der i Regelen ikke er vanskeligt, og drcebe den; thi ellers odelcegger den ogsaa den nye Plante. I Lobet af Sommeren holdes Hvidkaalen reen ved at hyppes 2 3 Gange, forste Gang faa tidlig fom Planternes Storrelfe tillader det. For at Hovederne kunne blive faste, maa Voxestedet vcrre temmelig fritliggende. Hvidkaalen lader man staae ude indtil Frosten indfinder sig; da tager man den op, saa tor som mulig; men skulde den ikke vcere fuldkommen tor, maa man sorge for at den bliver det inden man gjemmer den, da den ellers raadner. Brunsviger-Hvidkaalen er en god Sort. Rsdkaal. Rodkaalen saaes, plantes og passes paa samme Maade som Hvidkaalen. Spidskaal og Savoikaal. Disse Hovedkaal kunne vcere tjenlige til Brug hen paa Sommeren; men da der af begge gives baade tidlige og stldlge borter, vcelger man til Sommerbrng de fsrste. man have dem faa tidlig som muligt, kjober man sig nogle Planter hos en Gartner, som tiltrcekker dem paa en MMttnk. De behandles som Hvidkaal, men Afstanden behsver ikke at vcere mere end 3 " Kvarteer. "

26 20 Gronkaal. Gronkaalen kan egenlig dyrkes i hvilken af Havens 3 Kvarterer det stal vcere, da den baade kan taale nygjodet Jord, men ogsaa blive ret god i Jord, som er gjsdet for et eller to Aar siden, naar den kun er nogenlunde kraftig. Gronkaalen kan gjerne saaes noget sildigere end Hvidkaalen, da den ikke behover at plantes saa tidlig; ja, man kan plante Gronkaal i hele Juni Maaned. Afstanden behover ikke at vcere mere end 3 Kvarteer. Jovrigt behandles den i Sommerens Lob ligesom Hvidkaalen. Om Efteraaret, naar man vil have sin Jord vintergravet, kan man tage Gronkaalen op med Rod og slaae den ind i Jord et eller andet Sted i Haven. Den krusede Gronkaal er den bedste. Har man et Stykke Jord, der ikke kan faae saa megen Sol som de fleste andre Planter udfordre, kan man gjerne, dersom ikke Solen er aldeles udelukket, paa et saadaut Sted avle brugbar Gronkaal; dog bliver den ikke saa god som naar Voxestedet uhindret paavirkes af Solen. Gronkaal er et ypperligt Foder for Malkekoer. Og er det ikke ofte Tilfcrldet, at den, som har 1 eller 2 Koer, maa sodre daarligere end han vilde gjore, dersom han kunde nndvcere noget mere Korn fra Hnnsholdningen? Derfom han nu havde en god Deel Gronkaal, da kunde han hele Efteraaret fodre bedre og have et godt Udbytte af Mcelk og Smor. Ogsaa et Slagtefaar vilde betale et Par Hundrede Gronkaal godt med Kjod og Toelle. Nu ville maaskee Nogle sige: Saa kunne vi jo ligesaa godt dyrke Korn og saa fodre det op. Hertil svarer jeg: Behandler man blot Jorden godt, skal det nok betale sig, om man ogsaa dyrker et Stykke Jord med Kaal istedetsor Korn. Hvor ofte feer man ikke en storre eller mindre Ptet Jord, som ligger ubenyttet, fordi man ikke kan komme til at dyrke den med Plov og Harve: saadanne Steder burde fortrinsviis anvendes til Dyrkning af Kaal eller lignende Planter, og i Regelen vil man faae sit Arbeide godt betalt. Der gjores ofte den Indvending, at Dyrkning af saadanne Voexter fordrer for meget Arbeide. Vistnok er det fandt, at der fordres mere Arbeide, naar man dyrker Havesager

27 21 istedetfor Korn; men naar nu, som oftest er Tilfceldet, det meste Arbeide kan udfores af Born, som intet Andet have at bestille, eller af Fruentimmer, for hvem Tiden ofte ikke er meget voerd, og man saa faaer en Afgrode, som er betydelig mere vcerd end en Kornafgrode, mon det saa alligevel ikke skulde kunne svare Regning. Porrer. Dersom man scetter Priis paa at have Porrer saa fuldkomne som mulig, saa kjober man saa mange Planter, som man behover, hos en Gartner. Men man kan faae ret gode Porrer, naar man saaer Froet saa tidligt som muligt paa det varmeste Sted i Haven og saa omtrent sidst i Mai udplanter Planterne, 4 5 Rcekker paa et 2 Alen bredt Bed med 1 1V- Kvarteers Afstand imellem Planterne. Forend Plantningen skjcerer man lidt af Roden og Toppeu. Man kan ogfaa saae Porrer paa Blivestedet: mau saaer da saasnart Jorden om Foraaret et tjenlig, det vil sige saa tor, at den ikke falder tung sammen ved at bearbeides; men paa den Maade faaer man dem ikke saa store, som naar de udplantes og iovrigt behandles godt. et er en Selvfolge, at man maa saae tyndere, naar man saaer paa Voxestedet, end naar man saaer til Udplantning. Man dyrker baade Sommer- og Vinterporrer; den forste bliver noget storre, men kan ikke taale at staae ude om Vinteren saaledes som den sidste, af hvilken Grund den, som^kuu har en mindre Have og ikke vil dyrke mere end eet Slags, helst maa vcelge denne. Om Efteraaret, naar Frosten begynder, optager man en Deel af sine Porrer; hvorledes de skulle gjemmes vil senere blive omtalt. Porren ynder en noget fugtig Jord. S eller i. Denne Kjokkenurt dyrkes deels for Rodens oa deels for poppens Skyld. Vil man dyrke den for at have aode Knolde til Suppe, kjober man helst Planterne, da de blive plantesnrdige, naar de saaes frit i Haven. I den stdste Halvdeel af Mai udplantes Sellerien i Rcekker

28 22 med 3 Kvartsers Mellemrum, og er Jorden kraftig, da bsr der vcere samme Afstand imellem Planterne. Forend Plantningen skjcerer man lidt af Roden og Toppen. Sellerien lader man staae ude om Efteraaret, indtil det tegner til stcerk Frost. Ved Optagningen afpudser man en Deel af Rodderne samt de yderste Blade. Hvorledes den overvintres omtales senere.!. Planter, som dyrkes i den Jord, der er gjsdet Aaret iforveien. Rsdlsg. Endskjondt Rodloget bruges i de allerfleste Hnnsholdninger, baade store og smaa, saa er det dog kun i de fcerreste Smaahaver, at det dyrkes. Aarsageu hertil er vistnok den, at de Fleste troe, at det er vanskeligt at dyrke, hvilket dog ikke er Tilfceldet, naar det kun behandles paa den rette Maade. Froet saaes saa tidlig om Foraaret som muligt, og vogter man sig vel for at bringe det for dybt i Jorden; det vil vcere tilstrækkeligt efter Saaningen at overrive Bedet ganske let og derefter klappe det med en Skovl. Naar Toppen er ganske vissen tcet ved Logene, tages de op; men de blive ikke tjenlige til Optagning paa een Tid, derfor efterseer man dem flere Gange og optager hver Gang dem, som ere tjenlige. Naar de ere optagne, spredes de ud for at torres i Solen, og derefter gjemmes de paa et tort Sted. Skulle Rodlsg opnaae nogen Storrelse, maa Jorden vcere kraftig; hvis man derfor antager, at den er for mager, vil det voere gavnligt, om man kan give den et Lag velforraadnet Blandingsgjodning. Af Rodlog er det morkerode hollandske en god '^>c>rt. Skarlotter. Disse Log ere lettere at dyrke, og derfor seer man ogsaa i de allerfleste Haver et Bed af dem. De plantes

29 tidlig om Foraaret meden Afstand af6 8 Tommer imellem hvert Log, men ikke dybere, end at Spidsen af Loget kan sees; man kan bruge de mindre Log til Lcegning. Naar Toppen visner, optages Logene. Vinteren over opbevares de paa et frostfrit Sted. Gulero dder. Jeg kommer nu til at omtale en Kjokkeuva'xt, som kjendes af Alle, og som vistnok dyrkes overalt, hvor der findes en Plet Jord, fom kaldes Have; men jeg troer, at ligesaa almindelig som man seer den dyrket, ligesaa sjeldent er det at finde den dyrket saaledes, at der avles fuldkomne Rodder. Grunden hertil er ingenlunde den, at Guleroden vanskelig trives, men en seilagtig Behandlingsmaade er Skyld i, at der som oftest kun avles sande Dvoerge af Gulerodder. Da jeg troer, at de fleste Huusmodre gjerne ville have gode Rodder at bruge, saa venter jeg, at de ville prove at behandle deres Gulerodder saaledes, som jeg nu vil tilraade, og jeg er vis paa, at de, naar Efteraaret kommer, ikke ville fortryde at have anvendt lidt mere Arbeide paa Gulerodsbedene, end de pleie. For at avle gode Gulerodder er det aldeles nodvendigt, at Jorden graves dybt og smuldres omhyggelig, samt at man ikke saaer for tykt; for at nndgaae dette scetter man isorveien Froet til Torring i Solen, hvorefter man gnider det godt med Hcenderne; derved gaaer alt det Laadne af Froet, saa at det ikke homger sammen, og det er da meget lettere at saae. Naar man luger, hvilket maa skee itide, maa alle de overslodige Planter oprykkes, det vil sige, de tilbageblevne maa have mindst 4 5 Tommers Mellemrum; jeg veed vel, at Mange ikke ncenne at rykke saa mange deilige Planter op og kaste dem bort, men denne Skaansel strafses med, at man istedetsor store og gode saaer smaa og daarlige Rodder; hvilket man let kan sorstaae maa vcere Tilsceldet, naar man seer ti eller flere Planter paa den Plads, som een skulde have. Saaer man i Rader, er baade Lugning og Udtynding meget lettere at udfore; man kan saae 5 Rader paa et 2 Alen bredt Bed. De Fleste ville jo gjerne have

30 24 Gulerodder saa tidlig paa Sommeren som muligt; for at opnaae dette, saaer man lidt Fro, saasnart Jorden om Foraaret er tor. Men Gulerodder til Vinterbrug bor ikke saaes for i den forste Halvdeel af Mai, thi de tidlig saaede standse let fortidlig i Vcexten og blive da hverken faa store eller saa velsmagende som de senere saaede. Om Efteraaret, naar Toppen mister sin gronne Farve og bliver gnul, tages Gulerodderue op og Toppen afffjceres. Hvorledes Gulerodder og andre Rodvcexter skulle opbevares, skal senere omtales. Af Gulerodder ere nogle lange og spidse, andre korte og tykke og buttede i Enden. Jeg foretrcekker at dyrke de korte, de saakaldte Karotter. Hvem der har nogle Hcender at nndvcere til Lugning, som jo er det meste Arbeide, kan det ikke noksom anbefales at dyrke en god Deel Gulerodder. Ikke alene afgive de et godt og behageligt Fodemiddel for Mennesker, men de yndes meget af alle Slags Kreaturer, for hvilke de ere baade et sundt og ucereude Foder. Persille. Heraf dyrkes eet Slags for Rodens og et andet for Toppens Skyld. Rodpersillen saaes i April og behandles Sommeren igjennem ganske som Gulerodder. Ved Optagningen lader man den beholde en Deel af Toppen. For at have ny Krnnsperfille saa tidlig paa Sommeren som muligt, saaes den om Foraaret, saasnart Jorden er tor. Rodbeder. Rsdbeder saaes paa samme Tid som Gulerodder, men ikke gjerne mere end 4 Rader paa et 2 Alen bredt Bed; Frokornene lcegges enkeltviis, 6 8 Tommer imellem hvert; for en Sikkerheds Skyld kan man ogsaa lcegge 2 Frokorn paa hvert Sted, men naar Planterne ere komne op, maa man eftersee dem, thi af hvert Frokorn fremkommer der i Almindelighed flere Planter; de overflodige optages, thi der maa kun blive een Plante staaende paa hvert Sted; man beholder den, som har de mest morkerode Blade.

31 25 Skulde Froet paa et eller andet Sted ikke komme op, kan man plante nogle af de overflodige Planter. Rodbeden optages, naar det begynder at fryse, og Toppen afskjceres paa Hjertebladene ncer. Pastinakker. Ligesom andre Rodurter bor disse helst saaes i Rader ; man kan have 5 paa et Bed af 2 Alens Bredde. De behandles som Gulerodder. De optages, naar Toppen visner, og denne afskjceres. Dog kan man gjerne lade nogle staae ude Vinteren over, da Frostenikke stader dem. Kaalrabi. I April saaer man Froet, og i den sidste Halvdeel af Mai ville Planterne vcere tjenlige til Udplantning. Man gjor 3 Kvarteer imellem Rcekkerne og ligeledes imellem Planterne. Forend Plantningen afstjcerer man noget af Bladene, ogsaa Roden studses lidt. De holdes rene med Skuffe- eller Hyppejeruet. Om Efteraaret, naar de optages, afskjceres Toppen, og de gjemmes med de andre "Rodvcrxter. Kaalrabi kan med Fordeel dyrkes til Kreaturfoder. Roer. Mair o er kuuue saaes tidlig om Foraaret og ere da tjenlige til Brug hen paa Sommeren. Vil man have dem til Esteraars- og Vinterbrug, saaes de ikke sorend forst i Juni. De kunne ogsaa udplantes, men da skjceres der Noget af Bladene og ligeledes af Roden, dersom den er meget lang. Botfeldfke Roer saaes forst i Juni, helst i Rader, 4 paa et 2 Alen bredt Bed; naar de luges, udtyndes de til 6 Tommers Afstand. Begge disse Slags Roer optages om Efteraaret, naar Toppen visner. Timian og Merian. Begge disse Planter ere Kryderurter, den fsrste er fleeraarig, den sidste derimod eetaarig. De saaes i den sidste Halvdeel af Mai; da Froet er meget fiint, ned-

32 26 hakkes det ikke, men man river blot Bedet ganske let over med en Rive. lll. Planter, som dyrkes i den Jord, der er gjsdet for 2 Aar stden. Kartofler. Endskjondt Kartoflen vel ncermest burde henregnes til de Planter, som skulle dyrkes i 2det Aars gjsdet Jord, regner jeg den dog blandt dem, som skulle dyrkes i Havens 3die Afdeling, fordi der ellers i en Have, hvor der ikke dyrkes flere Slags Planter end dem, som omtales i dette lille Skrift, vil blive for lidt til denne Afdeling; og er kun Jorden nogenlunde kraftig, vil man avle gode Afgrsder af Kartofler, om de end anvises den nu omtalte Plads. Det er meest for at have Kartoflen tidlig til Brug, at man dyrker den i Haven; derfor maa man ogsaa til dette Brug have en tidlig Sort. Saasnart Jorden om Foraaret er tor nok til at bearbeides, lcegges de i Rader med 1 Alens Mellemrum, og i Raderne maa de have V2 Alens Afstand. Man maa ikke forssmme at holde dem rene og at hyppe dem et Par Gange. I den forste Tid man bruger af de nye Kartofler, er det meest sparsommeligt at skrabe en Deel af Jorden bort og borttage de storste, derefter flrabes Jorden til Planterne igjen, og siden kan man endnu faae en ret god Afgrode. Dyrkes Kartoflerne hvor der er for megen Lce, faae de en lang Top, men give kun faa Knolde. Mrter. Af Havecerter er der 2 Slags, nemlig Sukkerærter og Skalcerter; den forste Slags har ingen Hinde i Balgen saaledes som den sidste. For at have gronne Mrter saa tidligt som muligt, lcegges en tidlig Sort af Skalærter snarest muligt om Foraaret. Der lcegges to Rcekker paa et Bed, som er alenbredt; de lcegges i Riller I'/?- 2

33 27 Tommer dybt og med et Par Tommer imellem hver LErt.. Naar de ere 3 4 Tommer hoie, hypper man dem lidt og scxtter saa Riis til dem; sorst scettes mindre Riis imellem Raderne og derefter nogle storre paa Siderne. Ved at lcegge ZErter flere Gange med omtrent 3 Ugers Mellemrum indtil sidst i Mai opnaaer man at kunne have gronne Mrter det meste af Sommeren. Af Sukkerærter dyrkes almindelig S ab eloerter; af Skalcerter er Daniel o'rourke god til tidlig og Champion of England til sildigere Brug. Peberrod. Denne Plante krcever en kraftig Jord, dersom Roden stal opnaae nogen Tykkelse. Endstjondt den jo gjerne kan stacie paa eet og samme Sted i flere Aar, saa bliver den dog bedre, naar man hvert Aar planter den paany, ligesom den da ogsaa er lettere at udrydde igjen. Til Plantning, som maa stee tidlig om Foraaret, bruger man lange, tynde Rodder, som maae gnides godt med en ulden Klud for at fjerne alle Smaarodder, som maatte v«re paa dem. Der plantes 2 Rader paa et Bed af 1'/>2 Alens Bredde; selve Plantningen kan udfores saaledes: Med Kanten af en Spade laves Render paatvers af Bedet, 3 4 Tommer dybe i den Ende, der vender ind i Bedet, men kun 1 Tomme dybe i den Ende, som vender ud mod Kanten; i disse Render lcegges nu Planterne med den tykke Ende udad, hvorefter de tildcekkes med Jord. Hen i Juli Maaned kradser man Jorden bort fra Planterne og borttager fra Toppen indtil godt Halvdelen af Planternes Lcengde alle de Siderodder, fom ere fludte frem; at disse Rodder borttages, bidrager til at Peberroden bliver tykkere. Om Esteraaret graves Peberroden forsigtig op, at ikke mange Rodder skulle blive tilbage i Jorden, da de vanskelig udryddes. De til Plantning tjenlige Rodder assijceres til

34 28 dette Brug og gjemmes i fugtigt Sand eller i Jord ude i Haven. Kommen. Froet saaes sidst i Mai, helst i Rader med 3 Kvarteers Mellemrum, og de opkomne Planter udtyndes indtil nogle Tommers Asstand; ncrste Aar giver Planten Fro, som indhostes, naar det Meste er modnet, da det bedste ellers salder as. Kommen kan staae flere Aar paa et Sted, thi der falder altid noget af det forstmodne Fro af, hvorved Planterne holdes vedlige. Om Efteraaret lcegges et Lag velsorraadnet Gjsdning imellem Rodderne, som nceste Foraar nedgraves, men ganske overlig, for ikke at beskadige Redderne. Malurt og Salvi og andre fleeraarige Kryderurter kunne opelskes af Fro, men formeres ogsaa ved at dele de celdre Planter, hvilket da skeer tidligt om Foraaret; de omplantes hver 3 4 Aar. De afskjceres, naar de blomstre og tsrres paa et skyggefuldt Sted. v Om Opbevaring af Kjokkenurter. Kjokkenhavens Fjender. Froavl. Om Opbevaring af KMKenurter. Mange af de Vcexter, vi dyrke i Kjokkenhaven, kunne ikke taale at staae ude om Vinteren, da de odelcegges af Frosten; andre kunne vel taale at staae ude, men fordi vi da ofte ikke kunne komme til dem, fordi Jorden er frossen, nodes vi til ogsaa af saadanne Urter at opbevare idet mindste en Deel frostfri. Hvem der har en god Kjcelder, har ingen Vanskelighed ved at gjemmc sine Urter; men nu de, som ingen Kjcelder have, hvorledes skulle de boere sig ad? Hertil svarer jeg: De Fleste have da vel et Kammer, hvor de kunne undvoere et Hjsrne til Urterne. Rigtignok trcenger en stcerk Frost ind paa et saadant Sted, dog vanskeligere jo tykkere Muren er; derfor maa man i stcerk Frost tildcekke Urterne godt med Ho eller Halm, fom igjen tages

35 29 bort ved indtrcedende Tsveir. Paa denne Maade har jeg i flere Aar overvintret forskjellige Slags Kjskkeuurter. Hvidkaal opbevares bedst paa et tort Sted i Haven; man udgraver Stedet V2 Alen dybt, lcegger lidt Halm i Bunden, derefter nedscettes Kaalen med Stokken iveiret, hvorefter den ssrst dcekkes med Halm og siden med Jord, som kastes op i en spids Ryg, for at Vandet kan have Aflsb. Den kan ogsaa giemmes paa denne Maade uden Halm, men da maa den dcekkes med et tykkere Lag Jord. For at kunne komme til Kaalen i Frostveir kan man lcegge et godt Lag Halm over Jorddcekket; dog kan man ogsaa gjerne gjemme nogle paa samme Sted som andre Urter. Gulersdder, Rodbeder og andre Rodvcexter, som Toppen fljceres af ved Optagningen, gjemmes lagviis i Sand, som maa vcrre altfor tort; kan man ikke faae Sand, kan Jord fra Haven ogsaa ret vel bruges. Selleri, Persille og Porrer kunne ikke nedlcegges lagviis, men plantes tcet sammen i Sand eller Jord, sor at Toppen kan faae Lys forsaavidt man ikke for en Tid tvinges til at dcekke dem for Frostens Skyld. Køkkenhavens Mnder. Muldvarpen regnes endnu almindelig blandt Havens Fjender, men egentlig er dette urigtigt; den burde snarere kaldes Havedyrkerens Ven. Feiltagelsen er dog let forklarlig, naar man husker paa, at man seer Skaden, som Muldvarpen soraarsager, men ikke den Gavn, den gjsr ved at sortcere en Mcengde Orme og Insektlarver; imidlertid kan Havedyrkeren jo nok stundom sristes til at efterstræbe den, naar den fcester Bo paa Steder, hvor Planterne i temmelig Grad lide ved, at den paa sine Jagtture skyder Jorden op; men i ethvert Tilfcelde er det rigtigt at taale en heel Deel as den. Hvorledes den sanges ved at staae paa Lnnr efter den, antager jeg er almindelig bekjendt. Kaalormen pilles af Kaalen, hvor den indfinder sig i Mcengde. Jordlopper gjore undertiden megen Skade paa unge Planter af Kaal, Roer 0. a. Da de kun angribe speede

36 30 Planter, formindskes den Skade, de kunne gjore, ved at behandle Jorden godt, at Planterne kunne voxe raskt og snart blive Jordlopperne for store. Det anbefales at overstrse Planterne med Sod og Aske. Fuglene gjore undertiden nogen Skade, f. Ex. ved at tage endeel Planter af Kaalarterne, netop som de komme op af Jorden; Aarsagen hertil er, at Froskallen med Frobladene hceves over Jorden, Fuglene snappe efter Froet, og Planten gaaer i Lobet. Ogfaa anfalde de undertiden Bede med ZErter, uaar Bcelgene blive siddende, indtil Mrterne ere fuldt udvoxede. Men paa den anden Side gjsre de saa megen Nytte ved at odelcegge Insekter og Larver, at man paa ingen Maade man soge at udrydde dem. Ksavl. Uagtet det vel neppe betaler sig for den, som kun bruger ganske lidt Havefrs, at lcegge Vind paa Froavl, saa seer man dog nu og da i Haverne nogle Gronkaal, noget Persille eller andre Planter hensatte for at bcere Fro. For dem, som have Lyst til selv at avle nogle as de Frosorter, de bruge, vil jeg anssre solgende almindelige Regel for Froavl: Til at bcere Fro vcelger man de meest fuldkomne Planter, enten det nu er Kaal, Gulerodder e. a. lign.: thi anvender man daarlige Planter til Froavl, kan man heller ikke vente Andet, end at det Fro, man avler, vil give daarlige Planter. Planter, fom hore til een Familie, f. Ex. de forskjellige Sorter Kaal, maa ikke staae i Ncerheden af hverandre, naar de skulle give Fro; thi Scedstovet as de forskjellige Slags blandes, hvilket bevirker, at Froet bliver daarligt. Hvad der skal bcere Fro maa plantes paa et Sted, som har Lce og fuld Sol, for at Froet kan blive godt modent, hvilket er nodvendigt, dersom man igjen skal avle gode Planter. Froet asskjceres, saasnart det er modent, thi saaer det Lov til at sidde lcengere, falder det bedste af eller cedes as Fuglene; det maa indsamles, naar det er tort, hvorefter det henligges paa et tort og luftigt Sted, indtil det senere reengjsres sor at gjemmes, som ligeledes maa skee paa et tort Sted.

37 Hos Carl Breidahl i Randers er udkommen:,,m a au ed s skrift for HnnsMtrnd" udgiven af P. Nielsen, Skolelærer i Torup ved Randers, 1ste Aargang 1872, 12 Hefter a 8 Sk. Dcn engelske Lcegc, vr. Bnchanans Beretning til Parlamentet om, hvorledes Sundhedsplejen kan forbedres og store Voerdier vindes, eller om Jord-, Grube-, Botteog det forandrede Vandklofct, efter Healtk Report" for 1869, oversat paa Tydfl af vr. I. Bockendahl, paa Dansk af Prokurator H. Bjerring i Randers. Priis 40 Sk. Tabeller til Beregning af Korn- og Smorpriserne, udregnede efter dansk Vcegt, en letfattelig og praktisk Veileder ved Korn- og Smsrhandelen, faavel for Kjobmanden som Landmanden. Priis 40 Sk. Digtesamling til Brug for Borgerskolen, udgivet af S. N. Albreetsen, 1ste Afdeling, 2den gjennemsete og efter den^nye Retskrivning rettede Oplag. Priis indbd. Sammes 2den Afdeling; ogsaa med Titel: For Store og Smaa. Priis indbd. 40 Sk.

38 ^ra 1ste Januar f. A. har jeg begyndt Udgivelsen af et Skrift, der under Navn af Maanedsskrift for Huusmamd" udkommer i maanedlige Hefter, hvert paa 2 Ark foruden Omflaget. Prisen er 24 Sk. for et Fjerdingaar, Forsendelsen iberegnet. Hensigten med Skriftet er at yde Veiledningtil en hensigtsmæssig Dyrkning af Huuslodder, ogsaa ved Brug af Spaden, samt at vcekke Sands sor og fremme Kjendskab til Ha v edyrkning, der kan vcxre af fordeles stor Betydning for Hnnsmanden. Der stal nu og da vcere Tale om Huusflid, og saavidt muligt gives Anviisuing til, hvorledes Arbejdernes' saakaldte Frit i d" kan anvendes til Nytte. Fremdeles vil Skriftet komme til at indeholde ko rte Fort crlling er, letfattelige Afhandlinger om Naturforholdene o. s. v. Skriftet kan bestilles i Boghandelen samt paa de kongelige Postkontorer og Brevsamlingssteder. Bestilles det hos mig, giver jeg, naar Betaling for hele Aaret sendes mig ved 2det Fjerdingaars Slutning. Friexemplarer i sslgende Forhold: paa 5 bestilte Exempl. 1 Friexempl., paa 10 2 og paa 20 5, hvorhos jeg efterhaanden som Skriftet udkommer, sender dette portofrit til hvilkenfomhelst Poststation, der opgives. Torup Skole pr. Ulstrup Station (ved Randers), Januar P. Nielsen, Skolelcerer. Gjennem Boghandelen faaes: Landokonomifke Smaafkrifter, udgivne af P. Nielsen, Skolelcerer i Torup. Nr. 1. Om Dyrkning af Rodfrugter, Priis 10 Sk. Nr. 2. Om Dyrkning af Frugtbuske; Priis 6 Sk. Nr. 3. Hvorledes man paa en nem og billig Maade kan Nr. 4. forfkjonue sit Hjem; Priis 8 Sk. Sparekassebogen (en Fortcelling); Priis 8 Sk.

39

40 WW