Skabelon til lokal udviklingsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon til lokal udviklingsstrategi"

Transkript

1 Skabelon til lokal udviklingsstrategi Lokal udviklingsstrategi for integrerede lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet for perioden

2 2 Lokal udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe Ansøgning om godkendelse af lokaludviklingsstrategi indgives i form af denne skabelon. Skabelonen hjælper jer til at komme igennem de punkter, der er nødvendige at få afklaret som led i udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi. Punkter mærket med * er valgfrie, men kan være nyttige at få afklaret for at få afstemt forventningerne internt i bestyrelsen og i forhold til den lokale aktionsgruppe. Når den lokale aktionsgruppe er en integreret aktionsgruppe under både landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet er det vigtigt, at der laves to separate strategier, hvor der beskrives visioner, mål og budget for hvert af de to programmer. I skabelonens første del kan beskrives forhold, der gælder generelt for den lokale aktionsgruppe. Punkterne E H udspecificeres herefter til de enkelte programmer. Læs hele skemaet igennem, inden der startes på udarbejdelsen af den lokale udviklingsstrategi. A. Formalia; navn og adresse A1. Navn på lokal aktionsgruppe: LAG Skive A2. Den lokale aktionsgruppes adresse (vejnavn, postnummer og by): Østerbro 7, 8700 Skive A3. Afkrydsning for type af lokale aktionsgruppe: Integreret lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe) B1. Kontaktperson (formand): Claus Clausen B2. Kontaktpersons adresse (vejnavn, postnummer og by) Vrouevej 8, 7800 Skive B3. Telefon nr.: B4. C. Bilag C1. Dokumenter der vedlægges den lokale udviklingsstrategi: Angiv her hvis der er vedlagt bilag til denne udviklingsstrategi

3 3 Bilag 1: Forhåndsansøgningen Bilag 2: SWOT, landskabsanalyser og illustrationer Bilag 3: Fortællinger fra skiveegnen Bilag 4: Postkort og invitationer Bilag 5: Annonce og avisartikler

4 4 D. Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse D1. Inddragelse af medlemmer En redegørelse for hvordan medlemmerne er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. Her kan beskrives, hvordan strategien er blevet udarbejdet, hvordan den er blevet kommunikeret ud til medlemmerne samt godkendelsesproceduren blandt medlemmerne. Herunder beskrives hvordan, det er sikret at medlemmer, der repræsenterer lokale borgere, foreninger/organisationer og erhvervsliv med interesse i/tilknytning til landdistrikterne er blevet involveret i udarbejdelsen af strategien samt hvordan, det fremover forventes at involvere disse i gennemførelsen af strategien samt formidle om forhold, der berører dem specifikt. Det samme gør sig gældende for medlemmer, der repræsenterer lokale borgere, foreninger/organisationer og erhvervsliv med interesse i/tilknytning til fiskeriområderne. Dertil kan beskrives, hvordan det fremover påtænkes at gennemføre aktiviteter og generelt formidle disse til den øvrige del af den lokale aktionsgruppe. Det kan blandt andet beskrives, om det påtænkes at nedsætte arbejdsgrupper, ligge mødereferater ud på nettet, lave nyhedsbreve eller andet. Ad D1) LAG Skive har valgt at bruge metopos by- og landskabsdesign som konsulent på udviklingsstrategien. metopos har indsamlet viden gennem møder med bestyrelsen, et udviklingsmøde med 80 detagere, kvalitative interviews og gennemlæsning af eksisterende analyser og visioner for Skiveegnen. To mødetyper har dannet ramme for inddragelse af medlemmerne af Den Lokale Aktionsgruppe: 1. Bestyrelsesmøder 2. Udviklingsmøde BESTYRELSESMØDER Der er fra 5. november til 13. december afholdt tre møder i Skive LAGs bestyrelse, hvor udviklingsstrategien har været vigtigste punkt på dagsordenen. Første møde var rettet mod planlægning af udviklingsmødet: Formål, rollefordeling, program samt udpegning af tematiske emner og indsatsområder. Andet møde havde fokus på en intern afklaring i LAGens bestyrelse: Bestyrelsens egen viden og prioriteter i forhold til udviklingsplanen (her blev gennemført en SWOT-analyse, Bestyrelsens forventninger til udviklingsmødet blev afklaret og LAGens medlemmer fremlagde deres visioner for det fremtidige arbejde (se bilag 2, s. 2-4). Tredje møde var en vidensopsamling på baggrund af den afholdte udviklingsdag. Desuden

5 5 blev første skitse til udviklingsstrategien præsenteret og kommenteret. Bestyrelsen har løbende og afslutningsvist gennemlæst og kommenteret strategien. UDVIKLINGSMØDET På udviklingsmødet var alle LAGens medlemmer inviteret og de fleste repræsenteret. LAGens bestyrelsesmedlemmer fik rollen som gruppeordstyrer. De skulle hver især lede en af de tolv grupper igennem en proces, der belyste deltagernes visioner for Skiveegnen og deres forventninger til LAGens arbejde. Der blev i hver gruppe valgt en refererent (der ikke måtte være fra bestyrelsen), som skulle fremlægge gruppens resultater (Se bilag 2, s for uddybet beskrivelse af proces og resultat). Endelig har alle medlemmer fået tilsendt strategien til høring via mail. I fremtiden vil LAGens medlemmer løbende blive informeret om og involveret i arbejdet, bl.a. gennem nyhedsbreve, pressemeddelelser og LAGens hjemmeside, information og evt. emneblogs mv.

6 6 D2. Inddragelse af det lokale liv* En redegørelse for hvordan lokale organisationer, foreninger, borgere og erhvervsliv er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi - fx gennem medlemmerne - og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. Her kan beskrives, hvilken dialog eller samarbejde, der har været i forbindelse med, at strategien er blevet udarbejdet og hvordan, det fremover påtænkes at formidle (generelt) om gennemførelsen af projekter og aktiviteter til lokale organisationer, foreninger, borgere og offentlige myndigheder. Herunder hvordan dialog/samarbejde/formidling sker i forhold til lokale organisationer, foreninger, borgere og offentlige myndigheder med særlig interesse i/tilknytning til landdistrikterne/fiskeriområderne. Det kan blandt andet beskrives, hvordan det påtænkes at inddrage det lokale liv yderligere i arbejdet for at gennemføre den lokale udviklingsstrategi og nå de kvantificerede målsætninger. Dette gør sig gældende for både det lokale liv med interesse i/tilknytning til landdistrikterne og det lokale liv med interesse i/tilknytning til fiskeriområderne. Ad D2) Det lokale liv er inddraget gennem tre forskellige tiltag: 1. Postkort 2. Fortællinger fra Skiveegnen Interviews med borgere på Skiveegnen 3. Udviklingsmødet POSTKORT For at synliggøre LAGens arbejde og invitere til dialog er der udsendt og uddelt postkort i hele kommunen, til landsbyudvalg, borgerforeninger, biblioteker, dagligvarebutikker og uddannelsesinstitutioner. Der er i alt uddelt ca postkort, der i stikord beskriver ideen med LAGens arbejde og indbyder folk til at bruge bagsiden af kortet og indsende deres kommentar til LAGen. Der er ikke kommet postkort til kommentarer, men det er Bestyrelsens opfattelse, at de er blevet set og diskuteret og har dermed bidraget til at oplyse om LAGen. FORTÆLLINGER FRA SKIVEEGNEN Gennem en række interviews med elever på ungdomsuddannelserne og en række tilfældigt udvalgte personer på Skiveegnen bringes folk i tale, der normalt ikke deltager på borgermøder mv. 'Skjulte' sociokulturelle og en mængde gode historier bliver på den måde synlige. Der var truffet aftale med nogle af uddannelsesstederne på forhånd. Hvad angik de private borgere kørte metopos rundt på egnen og gennemførte interviews som en slags rullende fortælling. Metopos stoppede forskellige steder og talte med folk om deres syn på livsbetingelser og udviklingsmuligheder på Skiveegnen. Et vigtigt element var at spørge, hvem de mente skulle besøges som den næste i rækken. På den måde blev man ledt ind i kæder af forskellige netværk. Enkelte gange blev kæderne brudt ved at holde ind et nyt tilfældigt sted. Alle interviewede og dem, der er peget på, har fået invitation til udviklingsmødet. Udover at få et bredt indblik i, hvad der rør sig på egnen, giver den uformelle ramme, hvor folk er på hjemmebane, en større grad af ærlighed og åbenhed i svarene hos de interviewede. (Se metode, uddrag og råtekst af interviews i Bilag 3) Den 14. november blev en journalist fra Skive Folkeblad koblet på turen. Resultatet blev tre artikler den følgende tirsdag. Artiklerne er ifølge LAGbestyrelsen set og kommenteret af

7 mange. 7 UDVIKLINGSMØDET Udviklingsmødet blev afholdt i Durup Hallen torsdag d. 6. december. Mødet blev indledt af en oplægsholder, Knud Larsen, der præsenterede sit synspunkt på landdistriktsudviklingen og sin erfaring med LAG arbejde. metopos stod herefter for resten af arrangementet, der bestod af en workshop i fem faser afsluttet med en fælles opsamlingsrunde. Deltagerne fordelte sig i tolv grupper efter egen interesse. Hver gruppe havde sit tema. Grupperne blev ledt igennem en proces, hvor de inden for deres tema gav indspark til SWOT-analysen, udpegede Skiveegnens særlige identiteter, skrev en fortælling fra 2017 og gav input til indsats og målsætning. Desuden gav de gode råd til LAGen i forhold til det fremtidige arbejde. Aftenen afsluttedes med debat og oplæg til fremtidig kommunikation. Mødet forløb i god og energisk stemning, og de ca. 80 deltagere havde masser af gode input til arbejdet. Der var inviteret til udviklingsmødet på flere måder. Alle LAGmedlemmer, interviewpersoner og udvalgte personer, der har vist særlig interesse for Skiveegnens udvikling fik tilsendt en personlig invitation. Desuden fik alle landsbyråd og borgerforeninger tilsendt invitation med en opfordring til at sende tre forskellige repræsentanter fra deres område, og slutteligt blev invitationen bragt i onsdagsudgaven af Skive Folkeblad, som omdeles til husstande i Skive Kommune. Det lokale liv vil i fremtiden blive informeret om og involveret i arbejdet, bl.a. via pressemeddelelser og LAGens hjemmeside.

8 D3. Inddragelse af offentlige myndigheder En redegørelse for hvordan offentlige myndigheder (kommunale såvel som regionale) er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi herunder godkendelsen af denne og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. 8 Ad D3) Der foretaget interview med Skive Kommunes afdelingsleder for by- og landsbyudvikling, ligesom de eksisterende analyser og plandokumenter vedrørende udvikling af Skiveegnen er inddraget i strategiens udarbejdelse. Det tætte samarbejde mellem myndigheder og LAGen fortsættes gennem jævnlig dialog mellem Skive Kommune og LAG koordinatoren. Desuden opfordres projektholderne til at inddrage myndigheder tidligt i processen og evt. bruge relevante embedsmænd som mentorer. Herudover er Region Midt og Skive Kommune repræsenteret i LAGens bestyrelse, hvor de varetager kommunikation og relevant orientering mellem LAGen og kommunen/regionen. Strategien er godkendt i Skive Kommune, i Regionsrådet og i Vækstforum.

9 9 D4. Rolle-/opgavefordelingen mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren* En beskrivelse af hvilken fordeling af opgaver/ansvarsområder, der er mellem ovennævnte, hvilken rolle, der lægges op til at hhv. formand, bestyrelse/bestyrelsesmedlemmer og koordinator påtager sig og hvilke opgaver eller aktiviteter, der evt. tænkes at inddrages udover de obligatoriske. Overordnet set fordeles rollerne således at koordinatoren bistår LAGen med praktisk og administrativt arbejde, mens LAGbestyrelsen træffer beslutninger, vurderer ansøgninger og tager initiativ til aktiviteter. LAGens medlemmer giver input til arbejdet og kommer med forslag til initiativer til projekter og projektmagere. Koordinatoren: - varetager den daglige koordinering af den lokale aktionsgruppe og dens opgaver - fungerer som sekretær for bestyrelsen - bidrager til at mål og indsatser bliver gennemført - fungerer som rådgiver i forhold til projektansøgning, -opstart og -gennemførelse - hjælper med at skabe kontakt til offentlige myndigheder - bidrager til at koordinere kontakt, samarbejde og netværk mellem LAGens projekter og andre relevante projekter/initiativer regionalt, nationalt og internationalt. - bidrager til at skabe kontakt til projektmentorer. - står for LAGens hjemmeside - bidrager til udsendelse af annoncering og pressemeddelelser - peger på yderligere midler og fonde, der er relevante for LAGen - opfordrer til at igangsætte nye initiativer og peger på projektmuligheder og projektmagere - sorterer og fremlægger projektansøgninger og undersøger om ansøgningerne kan koordineres med andre projekter lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Bestyrelsen: - kan tage initiativ til at igangsætte nye initiativer - tager de ledelsesmæssige beslutninger - arbejder for at gennemføre strategiens mål og aktiviteter - peger på projektmuligheder og projektmagere og kan opfordre til ansøgninger - kan informere ildsjæle med ideer til projekter - oplyser om LAGens arbejde - har ansvar for udarbejdelse af årsregnskab, årsberetning og budget (med støtte fra koordinator og revisor) - fastsætter en forretningsorden for bestyrelsesarbejdet - vurderer ansøgninger og behandling af sager med objektive kriterier - medvirker til åbenhed og dialog i LAGens arbejde (under hensyntagen til tavshedspligten) - medvirker til at arbejdet foregår i overensstemmelse med bestemmelserne i landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet LAGen: - kan tage initiativ til at igangsætte nye initiativer - peger på projektmuligheder og projektmagere og kan opfordre til ansøgninger - godkender LAGbestyrelsens arbejder og budget ved generalforsamlingen - vælger bestyrelsesmedlemmer på generelforsamlingen

10 10

11 E. Analyse af området 11 E1. En overordnet analyse af den nuværende situation for det område den lokale aktionsgruppe dækker Her skal være en overordnet analyse af den nuværende situation i det område, den lokale aktionsgruppe dækker, herunder problemstillinger af særlig lokal betydning. Der bør tages udgangspunkt i beskrivelsen af områdets socioøkonomiske forudsætninger, som beskrevet i forhåndsansøgningen (som evt. uddybes her). Bagest i skabelonen findes en kort beskrivelse af SWOT-analysen, der kan være udgangspunkt for analysen samt eksempler på anvendelsen fra de danske landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer. De udfordringer/problemstillinger, der findes at være de væsentligste i forhold til den lokale aktionsgruppes indsats, skal fremhæves. Specifikt bør fremhæves de udfordringer/ problemstillinger, der gælder både landdistrikterne og fiskeriområderne i den lokale aktionsgruppes geografiske område. Se også punkterne E1_Land og E1_Fisk Ad E1) Analysen samler trådene fra de forskellige informationskanaler. Der tages udgangspunkt i forhåndsansøgningen (Bilag 1) som suppleres af den viden, der er indhentet gennem interviews, udviklingsmødet, bestyrelsesmøder samt eksisterende analyser og projekter tilknyttet Skiveegnen. Der er indledningsvist en overordnet beskrivelse af Skiveegnens landskabs-, by- og befolkningsmæssige struktur, hvorpå der følger en SWOT analyse ud fra temaerne: Erhverv og Beskæftigelse, Levevilkår og Bosætning, Natur og Landskaber (herunder kulturarv) og Erhvervs- og Fritidsfiskeri. SKIVEEGNEN - DEMOGRAFI Skive LAGs område følger Skive Kommunes 690 km lange grænse. På egnen bor indbyggere. Et indbyggertal, der ifølge KL s prognose vil falde til indbyggere i Kommunegrænsen omkranses af en lang kystlinie mod øst, nord og vest, mens den mod syd møder det opdyrkede hedelandskab. Kommunen er i 2007 sammenlagt af Sallingsund Kommune, Spøttrup Kommune, Sundsøre Kommune og Skive Kommune. Historisk har den tidligere Skive Kommune haft et naturligt tyngdepunkt i Skive by som egnens største by med nu indbyggere og en status som en gammel købstad. De øvrige kommuner har ikke på samme måde haft tyngden i én hovedby. Her optræder byerne (de største har haft ca indbyggere) i højere grad som ligeværdige størrelser, der har fungeret som knuder i et decentralt netværk administrativt, funktionelt og identitetsmæssigt. Sammenlægningen vækker bekymring hos nogle, da der er mulighed for, at Skive by i fremtiden vil få al opmærksomheden på bekostning af mindre byer. Ligeledes er nogle

12 12 bekymrede for om Skive by er stærk nok til alene at løfte så stort et opland. En anden mulighed kunne være at bygge videre på den decentrale bystruktur. Der er både vækst og stagnationsområder internt i kommunen. Skive by oplever en mindre stigning i indbyggertal - fra henholdsvis i 1996 til i Højslev Stationsby, der ligger øst for Skive med god infrastruktur, oplever en stigning fra til og Glyngøre, der ligger naturskønt og nær Nykøbing Mors, oplever en stigning fra til Modsat oplever Roslev, Jebjerg og Balling, der alle ligger midt i landet et mindre fald i indbyggertallet. Der er en svag tendens til, at de største byer bliver større og de små bliver mindre, og at de byer, der ligger nær natur og infrastruktur, klarer sig bedst. Ses Skive i en national geografisk kontekst ligger mange større byer (fx Århus, Aalborg, Viborg og Herning) inden for en radius af 100 km. Da der ikke er motorvej, er rejsetiden dog fx 1½ time til Århus og Aalborg, og dermed væsentligt længere, end de fleste vil acceptere som pendlingsafstand pendler ind i Skive Kommune, mens pendler ud af kommunen , eller 80 %, både bor og arbejder i Skive Kommune (Danmarks statistik og KL analyse 2004) Skive Kommune oplever som mange andre udkantskommuner en befolkningssammensætning med mange unge under 20 år og en stor gruppe mellem 45 og 65 år. I årene derimellem rejser folk ofte væk for at uddanne sig. Desværre med en stigende tendens til, at de ikke vender tilbage. Fortsætter tendensen betyder det, at befolkningen vil blive ældre og ældre. Noget, der er stor fokus på i lokalbefolkningen. SKIVEEGNEN LANDSKAB OG BYSTRUKTUR (Kort over landskabsanalyser findes i Bilag 2, s.14-16) Ud fra et landskabsmæssigt perspektiv har Skiveegnen store aktiver at bygge videre på. Kommunens ca. 500 km lange kystlinie er et indlysende potentiale, og gør på mange måder egnen sammenlignelig med nogle af Danmarks øsamfund. Men kyststrækningen er ikke det eneste landskabsmæssige særpræg, området har at byde på. Også de store kontraster mellem Sallings bugtende bakkelandskab og de flade ådale og skov- og hedeområderne i den sydlige del af kommunen er en stor kvalitet og et potentiale, der kan forstærkes gennem naturpleje. Det er værd at holde sig for øje, at Skiveegnen byder på meget varierede naturoplevelser - og dermed også meget varierede udflugtsmål og bosætningsmuligheder. Trækkes en linie tværs gennem kommunen fra Hostrup Strand i vest til Skive i øst ses to vidt

13 13 forskellige landskabstyper henholdsvis nord og syd for linien. Nord for linien ligger halvøen Salling, som primært er morænelandskab fra sidste istid. De ler- og humusholdige jorde er meget velegnede til landbrug. Beplantningen er ganske sparsom, da jorden er blevet driftigt udnyttet. Syd for linien ligger smeltevandssletten, hvor det typiske vestjyske landskab af sand, grus, hede og plantage hersker. Her på hedesletterne findes i dag masser af beplantning i form af nåletræer og hedebevoksning. De mange ådale og småsøer er karakteristiske for især Salling. Mange af dem er i dag drænede og bunden dyrkes intensivt, men historien afspejles i landskabets former. Der er allerede gennemført mange naturgenopretningsprojekter (herunder genoprettelsen af Brokholm sø, der stod færdig 1999), og der er planer om at retablerede flere søer, åer og vådområder. Det er overgangene fra land til vand og fra én landskabstype til en anden, der kendetegner Skiveegnen. Det er kontrasternes landskab. Ser man på vej- og bystrukturen er det tydeligt, at det først og fremmest er den gode landbrugsjord, der tidligere har været det erhvervsmæssige omdrejningspunkt. Den overordnede by- og infrastruktur (Bilag 2) tegner et billede af en egn uden vægtige geografiske tyngdepunkter. Byerne ligger spredt over hele området. De større landsbyer ligger alle inde i landet og kun ganske få byer, fx Glyngøre, relaterer sig primært til kysten. Vejstrukturen relaterer sig primært til Skive som hovedby og kun få steder til kysten. Herudover ligger der et fintmasket vejnet, der forbinder landsbyerne på kryds og tværs. Beliggenheden ved Limfjorden giver Skiveegnen et stort udviklingspotentiale i en moderne sammenhæng, hvor vand og kystlinie er højt værdsat som bosætnings- og turistmål. Historisk har man dog ikke haft en særlig relation til kysten, men har snarere opfattet sig selv som landbrugsland. Dette forhold kræver en stor mental og fysisk-strukturel omstillingsevne. Både identitet, udflugtsmål, vejstrukturer, stinet, byer og udlægning af nye boligområder i kystnærhedszone mv. er i spil. Det er afgørende for Skiveegnen at forholde sig bevidst til denne problemstilling. SWOT 1 ERHVERV Erhverv styrker: Der findes i dag virksomheder på Skiveegnen, og området er kendt for en god stabil arbejdskraft. Hovedparten af virksomhederne er håndværks- og produktionsbaserede. Særligt er jern- og metalindustrien, elektronik samt vindmølleindustrien stærk. Blandt de store virksomheder er bl.a. Skov (klima og produktionsanlæg til landbrug), Dantherm

14 14 (industriel luftbehandling) og Flextronics. De store virksomheder er med til at føde en række lokale underleverandører med ordre, der ikke kun leverer til Skivevirksomheder, men til hele verden. Aktuelt er der særlig opmærksomhed på Dantherm, som for nyligt har udviklet verdens første brændselscelle til strømforsyning. Der er store forventninger til Dantherms udvidelse, men også stor bekymring hvad angår at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er en ny type virksomheder på vej, nemlig nicheproduktion af lokale kvalitetsfødevarer. Mest kendt er Thise Mejeri og Fur Bryghus, men også Glyngøre Shellfish (Østers), Friland Foods A/S, Skamol og Klodes Gårdbutik gør sig bemærket. En anden af Skiveegnens erhvervsmæssige styrker er iværksætternes overlevelsesprocent. Tal fra 2003 illustrerer, at 72 % af iværksætterne overlever de første tre år, hvilket er langt højere end resten af landets 46 %. En stor del af de nye virksomheder er opstartet af lokale og ligger indenfor håndværk og produktion. Baggrunden for den høje overlevelsesprocent er bl.a. prioritering af en stor rådgivningsindsats, opbygning af tværfaglige netværk og andre erhvervsrelaterede aktiviteter gennemført af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Erhverv svagheder: Generelt har fremstillingsvirksomhederne klaret sig godt, men de er truet af udflytninger til udlandet. Skiveegnen har fx været særlig kendt for møbelproduktion, men selvom der fortsat er store og kendte fabrikker, opleves der en stigende udflytning af produktionen. I landbruget sker der en koncentration af produktionen på færre og større brug, hvilket fortsat forventes at give faldende beskæftigelse. Udviklingen kommer bl.a. også til udtryk i et stigende antal tomme produktionsbygninger på eksisterende gårde. Dårlig infrastruktur, mangel på videnstunge virksomheder (også blandt iværksætterne) og ringe mulighed for videregående uddannelse synes at være en af Skiveegnens største svagheder. Erhvervsstrukturen har en forholdsvis høj beskæftigelsesgrad indenfor industri. Der er en udbredt bevidsthed om, at arbejdskrævende produktionen ikke kan holdes i Danmark. Det betyder for det ene, at de mindre produktionsvirksomheder har stor fokus på, at det er nødvendigt at udvikle nye teknologiske løsninger for at følge med på det globale marked og for det andet, at det er nødvendigt at tiltrække akademikere. Det er i øjeblikket oplevelsen, at det er svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til de videnstunge jobs, der allerede findes. Man risikerer at miste virksomheder på den baggrund, og effekten er dobbeltstærk fordi

15 15 akademikeres ægtefæller som oftest også er højt uddannet, og også skal finde job. Infrastrukturen omtales i flere sammenhænge som dårlig. I særlig grad påpeges, at vejnettet er meget langsomt på tværs af Sallling, og at den digitale infrastruktur i form af netforbindelse i visse dele egnen er totalt fraværende. Som andre udkantsområder har Skiveegnen generelt et lavere uddannelses- og kompetenceniveau end storbykommuner. Mange unge rejser til de store byer med henblik på videreuddannelse. Og de vender generelt ikke tilbage. Det er vanskeligt at tiltrække højtuddannede til landdistrikterne kombineret med, at der ofte ikke er tradition for at ansætte akademikere i lokale virksomheder. Erhverv muligheder: Der tegner sig således væsentlige udfordringer med hensyn til erhvervsudvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne har generelt færre ressourcer end byerne, og virksomheder skal overvinde en dårlig infrastruktur. Landdistrikterne må ofte tænke i andre løsninger end de større byområder. Fx må man agere i mindre enheder men være rigtigt gode til at samarbejde på tværs, og man må udvikle lokalbaserede produkter og være god til at fortælle en historie om sit sted. Men landdistrikterne har også nogle forcer i form af fx billige lejemål, nærhed og stærkt lokalt netværk. Der peges på tre særlige brancheudviklingsområder for Skiveegnen: - Alternativ energi - Turisme og oplevelsesøkonomi - Lokal nicheproduktion af fødevarer Klimaregulering og alternativ energi: Siden 1973, hvor energikrisen satte ind, har Skive Kommune satset på udvikling af energibesparende løsninger. Rådhuset er opvarmet med rapsolieteknologi og om vinteren med overskudsvarme fra byens skøjteanlæg. Samlet har kommunen den laveste anvendelse af energi pr indbygger i Danmark og kommunen har vundet Energi og Miljøprisen 2007 for sin indsats. Aktuelt har Skive Kommune sat fokus på produktion af biogas, og har som mål at skabe en CO2-neutral udvikling i år 2029, gennem energibesparelse og omlægning af forsyning til moderne energi. Biogasproduktion kan, udover at medvirke positivt til at nedsætte CO2 forbruget, bibringe en lang række andre fordele. Biogasproduktion kan potentielt fastholde arbejdspladser/aktivitetsniveauet, give mere miljøvenlig varme og strøm, være et værktøj til sikring af grundvandet og forbedring af områdets naturkvalitet, mindske lugtgener fra udbringning af gylle og skabe et mere sikkert produktionsgrundlag for

16 16 landbrugserhvervet i området. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at få bæredygtig og billig energi, men måske også en præmis for landbrugets fortsatte udvikling og udvidelse af bedrifterne. I tråd med udvikling af bæredygtig energi har Dantherm i samarbejde med Aalborg Universitet som de første udviklet en brænselscelle, der kører på brint, som anvendes i praksis. Indtil nu bruges den i hovedsagelig til nødstrøm, men forventningerne er store og også her ses en mulighed for lokalområdet for en ny vækstkilde både i form af underleverandører og i forhold til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Turisme og oplevelsesøkonomi - Natur og kultur: Limfjorden og egnens landskaber giver god grobund for udvikling af turisme- og oplevelsesbranchen. Der er mange stier samt cykel- og rideruter i naturen, og der er mange bygninger og mindesmærker i form af fx gravhøje og herregårde. Disse klassiske besøgsmål henvender sig særligt til kultur- og naturturisme, fx cykelturisme, lystsejlere og vandrefolket. En anden type turisme er wellness, fx personlig pleje for krop og sjæl kombineret med overnatning i smukke naturomgivelser. I forhold til turisme spiller multifunktionelle landbrug en rolle som mulighed for overnatning og besøg, og i forhold til udvikling af natur- og miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, landskabsudvikling og dyrevelfærd. En anden type oplevelsesøkonomi er udvikling af den talentmasse, der eksisterer på Skiveegnens musikscene samt de mere skæve kulturtilbud som cirkus og lokal kunst og kunsthåndværk. Man kan i den forbindelse gøre mere ud af anlæggelse af scenefaciliteter - måske særligt i sommerhalvåret, ligesom en fælles branding af talentmassen kunne sætte Skiveegnen på landkortet med en ny profil. Lokal nicheproduktion af fødevarer: Der kan satses på lokale niche- og kvalitetsprodukter, lokale mærkevarer, økologiske produkter og årstidens fødevarer i udviklingen af et fødevarebrand for Skiveegnen. Kodeordene er nærhed, 'smådrift', produktudvikling og oplevelsesbaseret markedsføring. Målet er at opnå en væsentlig merpris sammenlignet med gængse masseproducerede produkter. Det vanskelige bliver dog at skabe en reel værdigevinst, der også i absolutte tal kan mærkes i den lokale økonomi. Andre har foreslået, at man genopfinder de private haver og i fællesskab udnytter, sælger og forarbejder årets høst af grøntsager, bær og frugter. Uddannelse og kompetenceudvikling: Uanset hvor der satses erhvervsmæssigt, er det essentielt at skabe et højt niveau. Der skal tiltrækkes dygtige håndværkere, praktikere og akademikere, og den eksisterende arbejdskraft skal efteruddannes. Det kunne være en mulighed at skabe et lokalt videns- og

17 17 kompetencecenter, der baserer sig på den lokale historie, natur og kultur i samspil med den nyeste internationale viden. Det kunne foregå i samarbejde med andre videregående uddannelser. Der skal være uddannelse på alle niveauer og vidensudveksling lokalt og internationalt. En anden mulighed er et egentligt samarbejde med forskningsinstitutioner og videnstunge virksomheder i andre byer eller lande i formelle og uformelle netværk. Her kan fx iværksættere og kulturscener også have base, og dermed skabes et miljø hvor nye iværksættere gives mod til at prøve nye produktionsfelter. Erhverv trusler: Mangel på uddannet arbejdskraft er i en erhvervsmæssig sammenhæng en af Skiveegnens største trusler. Det er svært at starte nye initiativer op, hvis man ikke kan ansætte folk til at udvikle og drive virksomheden, og generelt skal der en holdningsændring til for at åbne op for at bruge højtuddannede i mere traditionelle erhverv. En anden holdningsændring, der kan være afgørende for udviklingen, er fastholdelsen af mantraet 'sådan plejer vi at gøre'. I værste fald kan den mentalitet hindre nye initiativer og blokere for evnen til at se værdien i nye og måske lidt anderledes erhverv (nicheproduktioner, kulturelle tiltag osv.). En anden udpræget holdning blandt iværksættere er 'kan selv-attitueden'. Den holdning er meget værd og er en stærk drivkraft, men man skal være opmærksom på, den i nogle sammenhænge kan komme til at stå i vejen for fx god rådgivning, netværks- og kompetenceudvikling. SWOT 2 BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Bosætning og livskvalitet styrker: Foreningsarbejdet står stærkt i de lokale samfund og bliver fremhævet af stort set alle adspurgte som en særlig og kvalitet, der både skaber tryghed og drivkraft i samfundet. Men flere (særligt tilflyttere) peger samtidigt på, at de ikke deltager i foreningslivet, og at de ikke heller ønsker det ud over, hvis der er noget, der i særlig grad interesserer dem. Den traditionelle foreningsidræt med blandede og hyppige aktiviteter lever side om side med mere utraditionelle foreninger, fora og ildsjæle, der igangsætter de nye og skæve initiativer. Fx har et observatorium, en cirkusskole (som tiltrækker børn fra hele Europa), ridestier, planlægningsgrupper for nye attraktive boliggrunde og private naturgenopretningsprojekter set dagens lys. Ungdomsklubbens og cirkusskolens initiativer (med fx teater, dans og musik) skaber et socialt rum for dem, der ikke er sportsinteresserede. Skive Musikskole støtter op omkring egnens evne til at udvikle succesrige bands, der topper nationalt og internationalt. Den sociale kapital er en stor force. Egnen er kendt for velfungerende landsbyer med stort initiativ. Mantraer som 'vi løfter i flok' og 'alle kender alle' høres ofte. Samfundsstrukturen betyder, at den samme borger ofte bærer mange forskellige kasketter, fx 'svineavler', 'medlem af skolebestyrelsen', 'aktiv fritidsfisker' og 'fodboldtræner'. Tillid og kendskab til hinanden er højt, og det er følgelig let at skabe forbindelser på kryds og tværs af brancher, interesser og geografier. Forbindelser, der får tingene til at lykkedes både i lokalsamfundet

18 og i erhvervslivet. 18 Skiveegnen er et godt og sikkert sted at bo og vokse op. Man bor tæt på naturen, der er ro og plads til udfoldelse. Huspriserne stiger (særligt på naturskønne grunde), men de er fortsat overkommelige sammenlignet med andre steder i landet. Mange landsbymiljøer er forholdsvis intakte. Man har flere steder fået nye kulturhuse, hvor der både er sport, foredrag og mødelokaler. De fleste beskriver det at være børnefamilie på Skiveegnen som en meget positiv situation. Afstanden mellem tilbudene betragtes ikke som et problem, og man fremhæver tryghed, godt naboskab, aktiviteter, god skole og nærhed til naturen. Bosætning og livskvalitet svagheder: Særligt de unge (15-22 år) ser områdets dårlige infrastruktur som et problem i deres hverdag. Hvor voksne primært forbinder infrastruktur med erhvervsudvikling og pendling, peger de unge på den store afhængighed af forældres velvillighed og af busser (der ikke kører så ofte, som de unge gerne ville). De få busser føles som en stærk begrænsning, og den lidt besværlige adgang til aktiviteter som biografier og fest betragtes som et stort minus. Også den begrænsede adgang til Internettet betragter både unge og ældre som et stort problem. Derudover føler de fleste unge, at de savner steder at mødes både til hverdag og fest. Steder, hvor de kan udvikle deres interesser (fx for teater eller design). Herefter skiller egnens unge sig i to kategorier: Verdensbaroner og Hjemmefødninge. Verdensbaronerne går og tripper for at komme af sted, flytte ud, uddanne sig, rejse mv. Hjemmefødningene så helst, at de kunne finde deres uddannelse på egnen, og de vælger måske uddannelse efter det. De vil nødigt flytte fra egnen, de finder familien, vennerne og fællesskabet trygt og nærheden og aktiviteterne i lokalsamfundet vigtige. For dem er egnens udvikling særlig vigtig og mange har ideer og ønsker at tage aktivt del i udviklingen. For Verdensbaronerne forholder det sig modsat. De finder fællesskabet snævert og begrænsende, og de kræver større udsyn og åbenhed overfor nye og anderledes initiativer. Mange venter kun på at flytte væk, de har ingen ønsker om at komme tilbage, og ifølge statistikkerne gør de det heller ikke. Groft generaliseret mister Skiveegnen altså de unge med størst internationalt udsyn og lyst til at uddanne sig. Den generelle tendens til at befolkningen bliver ældre i landdistrikterne gælder også Skiveegnen. Der er stigende bekymring over, at det er svært at tiltrække børnefamilier og højtuddannede, og over at huse står tomme eller ser forfaldne og rodede ud. Og omverdenen bekræfter at det er et problem. Her er det dog vigtigt at holde for øje, at Skiveegnen har allerede en enorm ressource i befolkningens engagement og den stolthed, de har ved deres egn. Egnen skal ikke udvikle sig på storbyens præmisser, og højtuddannede kan nok flytte noget i forhold til ny viden, men man behøver ikke at være højtuddannet for at være

19 innovativ og sætte nye initiativer i gang. 19 Lukningen af Skive Sygehus er negativt både fordi det er en stor arbejdsplads med mange fag repræsenteret, men også i forhold til egnens selvforståelse som selvbærende samfund. Der er blevet langt til nærmeste sygehus. Da der samtidigt er mangel på praktiserende læger, vurderes det, at serviceniveauet indenfor sundhed er faldende. Bosætning og livskvalitet muligheder: De mange landsbyer og nedlagte landejendomme rummer gode muligheder for forskellige typer udbygning og ombygning, der kan tiltrække nye beboere og overnattende turister. Der kan fx skabes nye boformer som 0-energihuse, boformer der anvender alternativ energi og husbåde. Hvert sted har sin force, men ofte er det, der bremser udviklingen af en ide, planlovens bestemmelser (fx kystbeskyttelseszonen). Et bedre samarbejde med eller rådgivning af - aktører indenfor planmyndighederne kunne have positiv effekt på projekternes gennemførelse. Satsning på forskellige kulturtilbud af høj kvalitet til lokale og turister kan være med til at skabe et stærkt brand for egnen. Udnyttelse af egnens havne og lystsejlermiljøer, nedlagte gårde kombineret med salg af lokale produkter giver ikke bare nye aktiviteter for lokale, men også for turisterne. Gennem samarbejde tiltagene imellem kunne man måske opnå endnu større mangfoldighed. I tråd hermed kunne opstartes nicheuddannelser (artist skole, design, maritim kokkeskole eller lignende), der på én gang udvikler og driver initiativerne. Etablering af adgang til de mange landskabstyper gennem stinet og information om de muligheder, der findes for fx vandreture eller overnatning, kan formidles til lokale, turister og kommende tilflyttere. Det gælder både adgangen til landskabet i byerne, inde i landet og ved kysterne. Ved kysterne kunne man endvidere udbygge sejlsportsmulighederne, adgangen til vandet, færdselsmulighederne langs strandene samt gøre lystbådehavne og erhvervshavne tilgængelige og vedkommende. Egnens skoler vil ved at sammentænke deres tilbud og differentiere deres faciliteter kunne styrke deres berettigelse og udvide deres mulighedsrepertoire. Der har fx været forslag om, at alle 5. klasser samles på Fur, hvor de kunne have temaår om natur og geologi. En anden mulighed kunne være, at skoleledelserne koordinerer uger og temaer på tværs af skoler i forhold til geografi og faciliteter. I forhold til sundhed kan der tænkes i lokale lægehuse, kombineret med offentlige/private tilbud om indlæggelse, genoptræning, stressterapi, wellness eller kurophold. Den viden, der eksister om naturens positive effekt på det syge og travle menneske, aktiveres. De smukke

20 20 nedlagte landbrugsbygninger med stor kulturhistorisk værdi og højt til himlen kunne tages i brug. Bosætning og livskvalitet trusler: Skiveegnens største trussel i forhold til bosætning og livskvalitet synes at være en fortsat affolkning, en befolkning, der bliver ældre og et lavt uddannelsesniveau. Tilflytningen er af stor betydning. Men ofte bebos husene af tidligere byboere, der ikke har samme relation til landbrug, landbokultur eller foreningsliv og derfor ikke altid umiddelbart matcher lokalbefolkningens forventninger og vice versa. Der ligger en stor udfordring i at tiltrække og integrere nye beboere på Skiveegnen. Samtidig er det relevant at påpege, at mange foreninger i sig selv ikke behøver være entydigt positivt for lokalsamfundets dynamik. Der er heldigvis flest positive eksempler på samarbejde, men desværre også enkelte dårlige eksempler på, at foreningerne modarbejder hinanden enten på grund af manglende kendskab til hinandens mange projekter eller på grund af indbyrdes interessekonflikter. Man bør ligeledes være opmærksom på, at man ikke forfalder til idylliserede eller forgangne billeder af, hvad et lokalsamfund er og kan. En dynamisk udvikling kræver en åbenhed overfor at forstå, hvad lokalsamfundet er i dag. Hvor mange lever og bor i landsbyen? Hvor mange pendler hver dag ud og ind af landsbyen (hvor langt og hvorfor vælger de alligevel at bo i landsbyen)? Hvor mange har en sommer-bolig i landsbyen? Hvad er det reelt set der sættes pris på (afstand, natur, lokalt sammenhold)?. Men også en interesse i at undersøge, hvilken sammenhæng landsbyen (potentielt) har med andre landsbyer i en regional, national eller international kontekst. Et velkendt problem for udkantsområderne er tomme eller forfaldne huse. De sender ikke blot et dårligt signal for kommende tilflyttere. Det er også et stort problem for de mennesker, der bor i byen, når fornemmelsen af forfald flytter ind. Forladte og nedslidte huse bør ikke have lov at stå hen, men bør rives ned eller omdannes (her er mange muligheder fra ny eller midlertidig funktion til intensiv beplantning, der 'skjuler' bygningen for en tid). Landdistrikterne og landsbyerne er afhængige af en velfungerende infrastruktur, såvel som en velfungerende offentlig og privat service. Infrastrukturen handler bl.a. om at sikre borgerne den nødvendige trafikale adgang og trafiksikkerhed, såvel som adgang til ITservices. På IT-området handler bredbånd i stadig højere grad om trådløs teknologi. Området er i høj grad drevet af kommercielle aktører, men der vil i takt med teknologiudviklingen kunne arbejdes for en god dækning i landdistrikterne. Hvad angår serviceniveauet er en del landsbyer under pres m.h.t. at opretholde de lokale servicetilbud. Kommunalreformen indebærer, at den offentlige service i landdistrikterne kommer i fokus. Her kan flere modsatrettede hensyn gøre sig gældende. Det gælder fx på skoleområdet (nærhed og socialt sammenhold overfor et voksende krav om kompetent og specialiseret undervisning) eller kollektiv trafik (vil man kunne opretholde busdrift i tyndt befolkede områder). Også den lokale detailhandel er et vigtigt omdrejningspunkt. Der er mange eksempler på

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Konservative i Skive

Konservative i Skive Konservative i Skive Valgoplæg til kommunevalget d. 17. nov. 2009. Nye arbejdspladser flere skatteborgere. Iværksætterhus i Skive by. Planerne om et iværksætterhus/væksthus i Skive by skal realiseres hurtigst

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret)

Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) Anlægsforslag på økonomiudvalgets område, budget 2010, 1000 kr. (forslagene er ikke prioriteret) 2010 2011 2012 2013 Administration: Udvidelse af Rådhus -30.000-30.000-10.000 By og Landsby: Oplevelsesriget

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune

Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Greve Kommune Visionsseminar om erhvervsudvikling den 3. juni 2008 Konklusioner fra nævningegrupperne - De vigtigste udfordringer for Greve Kommune Nævningegruppe 1 De vigtigste udfordringer i Greve Kommune

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet

Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Møde om borgerbudgetter den 16. marts 2015 Gode råd til kommunalbestyrelsen sammenfatning af gruppearbejdet Hvilke temaer, synes du er vigtigst, når vi samme skal udvikle kommunen med borgerbudgetter Hvem

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde Møde i bestyrelsen for LAG Ringsted, onsdag den 19. juni 2013 Mødet fandt sted kl. 19.00-22.00 i Mødelokale 1 - på Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Dagsorden 1. Nye punkter til dagsorden 2. Godkendelse

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

Hovedvejen 19, Avernakø By

Hovedvejen 19, Avernakø By Navn Laura Johanne Storm Adresse Hovedvejen 19, Avernakø By 5600 Faaborg E-mail laurajstorm@gmail.com Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller nej bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Program for BRN kick-off d. 27. marts

Program for BRN kick-off d. 27. marts Program for BRN kick-off d. 27. marts Del 1: Officielle kick-off kl. 08:30-10:30 Ordstyrer: Mikael Justesen, dir. Tv2Nord Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling v/borgmester og formand,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere