Skabelon til lokal udviklingsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon til lokal udviklingsstrategi"

Transkript

1 Skabelon til lokal udviklingsstrategi Lokal udviklingsstrategi for integrerede lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet for perioden

2 2 Lokal udviklingsstrategi for den lokale aktionsgruppe Ansøgning om godkendelse af lokaludviklingsstrategi indgives i form af denne skabelon. Skabelonen hjælper jer til at komme igennem de punkter, der er nødvendige at få afklaret som led i udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi. Punkter mærket med * er valgfrie, men kan være nyttige at få afklaret for at få afstemt forventningerne internt i bestyrelsen og i forhold til den lokale aktionsgruppe. Når den lokale aktionsgruppe er en integreret aktionsgruppe under både landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet er det vigtigt, at der laves to separate strategier, hvor der beskrives visioner, mål og budget for hvert af de to programmer. I skabelonens første del kan beskrives forhold, der gælder generelt for den lokale aktionsgruppe. Punkterne E H udspecificeres herefter til de enkelte programmer. Læs hele skemaet igennem, inden der startes på udarbejdelsen af den lokale udviklingsstrategi. A. Formalia; navn og adresse A1. Navn på lokal aktionsgruppe: LAG Skive A2. Den lokale aktionsgruppes adresse (vejnavn, postnummer og by): Østerbro 7, 8700 Skive A3. Afkrydsning for type af lokale aktionsgruppe: Integreret lokal aktionsgruppe under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe) B1. Kontaktperson (formand): Claus Clausen B2. Kontaktpersons adresse (vejnavn, postnummer og by) Vrouevej 8, 7800 Skive B3. Telefon nr.: B4. C. Bilag C1. Dokumenter der vedlægges den lokale udviklingsstrategi: Angiv her hvis der er vedlagt bilag til denne udviklingsstrategi

3 3 Bilag 1: Forhåndsansøgningen Bilag 2: SWOT, landskabsanalyser og illustrationer Bilag 3: Fortællinger fra skiveegnen Bilag 4: Postkort og invitationer Bilag 5: Annonce og avisartikler

4 4 D. Redegørelse for udarbejdelse af lokal udviklingsstrategi og gennemførelse D1. Inddragelse af medlemmer En redegørelse for hvordan medlemmerne er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. Her kan beskrives, hvordan strategien er blevet udarbejdet, hvordan den er blevet kommunikeret ud til medlemmerne samt godkendelsesproceduren blandt medlemmerne. Herunder beskrives hvordan, det er sikret at medlemmer, der repræsenterer lokale borgere, foreninger/organisationer og erhvervsliv med interesse i/tilknytning til landdistrikterne er blevet involveret i udarbejdelsen af strategien samt hvordan, det fremover forventes at involvere disse i gennemførelsen af strategien samt formidle om forhold, der berører dem specifikt. Det samme gør sig gældende for medlemmer, der repræsenterer lokale borgere, foreninger/organisationer og erhvervsliv med interesse i/tilknytning til fiskeriområderne. Dertil kan beskrives, hvordan det fremover påtænkes at gennemføre aktiviteter og generelt formidle disse til den øvrige del af den lokale aktionsgruppe. Det kan blandt andet beskrives, om det påtænkes at nedsætte arbejdsgrupper, ligge mødereferater ud på nettet, lave nyhedsbreve eller andet. Ad D1) LAG Skive har valgt at bruge metopos by- og landskabsdesign som konsulent på udviklingsstrategien. metopos har indsamlet viden gennem møder med bestyrelsen, et udviklingsmøde med 80 detagere, kvalitative interviews og gennemlæsning af eksisterende analyser og visioner for Skiveegnen. To mødetyper har dannet ramme for inddragelse af medlemmerne af Den Lokale Aktionsgruppe: 1. Bestyrelsesmøder 2. Udviklingsmøde BESTYRELSESMØDER Der er fra 5. november til 13. december afholdt tre møder i Skive LAGs bestyrelse, hvor udviklingsstrategien har været vigtigste punkt på dagsordenen. Første møde var rettet mod planlægning af udviklingsmødet: Formål, rollefordeling, program samt udpegning af tematiske emner og indsatsområder. Andet møde havde fokus på en intern afklaring i LAGens bestyrelse: Bestyrelsens egen viden og prioriteter i forhold til udviklingsplanen (her blev gennemført en SWOT-analyse, Bestyrelsens forventninger til udviklingsmødet blev afklaret og LAGens medlemmer fremlagde deres visioner for det fremtidige arbejde (se bilag 2, s. 2-4). Tredje møde var en vidensopsamling på baggrund af den afholdte udviklingsdag. Desuden

5 5 blev første skitse til udviklingsstrategien præsenteret og kommenteret. Bestyrelsen har løbende og afslutningsvist gennemlæst og kommenteret strategien. UDVIKLINGSMØDET På udviklingsmødet var alle LAGens medlemmer inviteret og de fleste repræsenteret. LAGens bestyrelsesmedlemmer fik rollen som gruppeordstyrer. De skulle hver især lede en af de tolv grupper igennem en proces, der belyste deltagernes visioner for Skiveegnen og deres forventninger til LAGens arbejde. Der blev i hver gruppe valgt en refererent (der ikke måtte være fra bestyrelsen), som skulle fremlægge gruppens resultater (Se bilag 2, s for uddybet beskrivelse af proces og resultat). Endelig har alle medlemmer fået tilsendt strategien til høring via mail. I fremtiden vil LAGens medlemmer løbende blive informeret om og involveret i arbejdet, bl.a. gennem nyhedsbreve, pressemeddelelser og LAGens hjemmeside, information og evt. emneblogs mv.

6 6 D2. Inddragelse af det lokale liv* En redegørelse for hvordan lokale organisationer, foreninger, borgere og erhvervsliv er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi - fx gennem medlemmerne - og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. Her kan beskrives, hvilken dialog eller samarbejde, der har været i forbindelse med, at strategien er blevet udarbejdet og hvordan, det fremover påtænkes at formidle (generelt) om gennemførelsen af projekter og aktiviteter til lokale organisationer, foreninger, borgere og offentlige myndigheder. Herunder hvordan dialog/samarbejde/formidling sker i forhold til lokale organisationer, foreninger, borgere og offentlige myndigheder med særlig interesse i/tilknytning til landdistrikterne/fiskeriområderne. Det kan blandt andet beskrives, hvordan det påtænkes at inddrage det lokale liv yderligere i arbejdet for at gennemføre den lokale udviklingsstrategi og nå de kvantificerede målsætninger. Dette gør sig gældende for både det lokale liv med interesse i/tilknytning til landdistrikterne og det lokale liv med interesse i/tilknytning til fiskeriområderne. Ad D2) Det lokale liv er inddraget gennem tre forskellige tiltag: 1. Postkort 2. Fortællinger fra Skiveegnen Interviews med borgere på Skiveegnen 3. Udviklingsmødet POSTKORT For at synliggøre LAGens arbejde og invitere til dialog er der udsendt og uddelt postkort i hele kommunen, til landsbyudvalg, borgerforeninger, biblioteker, dagligvarebutikker og uddannelsesinstitutioner. Der er i alt uddelt ca postkort, der i stikord beskriver ideen med LAGens arbejde og indbyder folk til at bruge bagsiden af kortet og indsende deres kommentar til LAGen. Der er ikke kommet postkort til kommentarer, men det er Bestyrelsens opfattelse, at de er blevet set og diskuteret og har dermed bidraget til at oplyse om LAGen. FORTÆLLINGER FRA SKIVEEGNEN Gennem en række interviews med elever på ungdomsuddannelserne og en række tilfældigt udvalgte personer på Skiveegnen bringes folk i tale, der normalt ikke deltager på borgermøder mv. 'Skjulte' sociokulturelle og en mængde gode historier bliver på den måde synlige. Der var truffet aftale med nogle af uddannelsesstederne på forhånd. Hvad angik de private borgere kørte metopos rundt på egnen og gennemførte interviews som en slags rullende fortælling. Metopos stoppede forskellige steder og talte med folk om deres syn på livsbetingelser og udviklingsmuligheder på Skiveegnen. Et vigtigt element var at spørge, hvem de mente skulle besøges som den næste i rækken. På den måde blev man ledt ind i kæder af forskellige netværk. Enkelte gange blev kæderne brudt ved at holde ind et nyt tilfældigt sted. Alle interviewede og dem, der er peget på, har fået invitation til udviklingsmødet. Udover at få et bredt indblik i, hvad der rør sig på egnen, giver den uformelle ramme, hvor folk er på hjemmebane, en større grad af ærlighed og åbenhed i svarene hos de interviewede. (Se metode, uddrag og råtekst af interviews i Bilag 3) Den 14. november blev en journalist fra Skive Folkeblad koblet på turen. Resultatet blev tre artikler den følgende tirsdag. Artiklerne er ifølge LAGbestyrelsen set og kommenteret af

7 mange. 7 UDVIKLINGSMØDET Udviklingsmødet blev afholdt i Durup Hallen torsdag d. 6. december. Mødet blev indledt af en oplægsholder, Knud Larsen, der præsenterede sit synspunkt på landdistriktsudviklingen og sin erfaring med LAG arbejde. metopos stod herefter for resten af arrangementet, der bestod af en workshop i fem faser afsluttet med en fælles opsamlingsrunde. Deltagerne fordelte sig i tolv grupper efter egen interesse. Hver gruppe havde sit tema. Grupperne blev ledt igennem en proces, hvor de inden for deres tema gav indspark til SWOT-analysen, udpegede Skiveegnens særlige identiteter, skrev en fortælling fra 2017 og gav input til indsats og målsætning. Desuden gav de gode råd til LAGen i forhold til det fremtidige arbejde. Aftenen afsluttedes med debat og oplæg til fremtidig kommunikation. Mødet forløb i god og energisk stemning, og de ca. 80 deltagere havde masser af gode input til arbejdet. Der var inviteret til udviklingsmødet på flere måder. Alle LAGmedlemmer, interviewpersoner og udvalgte personer, der har vist særlig interesse for Skiveegnens udvikling fik tilsendt en personlig invitation. Desuden fik alle landsbyråd og borgerforeninger tilsendt invitation med en opfordring til at sende tre forskellige repræsentanter fra deres område, og slutteligt blev invitationen bragt i onsdagsudgaven af Skive Folkeblad, som omdeles til husstande i Skive Kommune. Det lokale liv vil i fremtiden blive informeret om og involveret i arbejdet, bl.a. via pressemeddelelser og LAGens hjemmeside.

8 D3. Inddragelse af offentlige myndigheder En redegørelse for hvordan offentlige myndigheder (kommunale såvel som regionale) er blevet inddraget i udarbejdelsen af denne strategi herunder godkendelsen af denne og hvordan de tænkes involveret i gennemførelsen af strategien. 8 Ad D3) Der foretaget interview med Skive Kommunes afdelingsleder for by- og landsbyudvikling, ligesom de eksisterende analyser og plandokumenter vedrørende udvikling af Skiveegnen er inddraget i strategiens udarbejdelse. Det tætte samarbejde mellem myndigheder og LAGen fortsættes gennem jævnlig dialog mellem Skive Kommune og LAG koordinatoren. Desuden opfordres projektholderne til at inddrage myndigheder tidligt i processen og evt. bruge relevante embedsmænd som mentorer. Herudover er Region Midt og Skive Kommune repræsenteret i LAGens bestyrelse, hvor de varetager kommunikation og relevant orientering mellem LAGen og kommunen/regionen. Strategien er godkendt i Skive Kommune, i Regionsrådet og i Vækstforum.

9 9 D4. Rolle-/opgavefordelingen mellem formanden/bestyrelsen/koordinatoren* En beskrivelse af hvilken fordeling af opgaver/ansvarsområder, der er mellem ovennævnte, hvilken rolle, der lægges op til at hhv. formand, bestyrelse/bestyrelsesmedlemmer og koordinator påtager sig og hvilke opgaver eller aktiviteter, der evt. tænkes at inddrages udover de obligatoriske. Overordnet set fordeles rollerne således at koordinatoren bistår LAGen med praktisk og administrativt arbejde, mens LAGbestyrelsen træffer beslutninger, vurderer ansøgninger og tager initiativ til aktiviteter. LAGens medlemmer giver input til arbejdet og kommer med forslag til initiativer til projekter og projektmagere. Koordinatoren: - varetager den daglige koordinering af den lokale aktionsgruppe og dens opgaver - fungerer som sekretær for bestyrelsen - bidrager til at mål og indsatser bliver gennemført - fungerer som rådgiver i forhold til projektansøgning, -opstart og -gennemførelse - hjælper med at skabe kontakt til offentlige myndigheder - bidrager til at koordinere kontakt, samarbejde og netværk mellem LAGens projekter og andre relevante projekter/initiativer regionalt, nationalt og internationalt. - bidrager til at skabe kontakt til projektmentorer. - står for LAGens hjemmeside - bidrager til udsendelse af annoncering og pressemeddelelser - peger på yderligere midler og fonde, der er relevante for LAGen - opfordrer til at igangsætte nye initiativer og peger på projektmuligheder og projektmagere - sorterer og fremlægger projektansøgninger og undersøger om ansøgningerne kan koordineres med andre projekter lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Bestyrelsen: - kan tage initiativ til at igangsætte nye initiativer - tager de ledelsesmæssige beslutninger - arbejder for at gennemføre strategiens mål og aktiviteter - peger på projektmuligheder og projektmagere og kan opfordre til ansøgninger - kan informere ildsjæle med ideer til projekter - oplyser om LAGens arbejde - har ansvar for udarbejdelse af årsregnskab, årsberetning og budget (med støtte fra koordinator og revisor) - fastsætter en forretningsorden for bestyrelsesarbejdet - vurderer ansøgninger og behandling af sager med objektive kriterier - medvirker til åbenhed og dialog i LAGens arbejde (under hensyntagen til tavshedspligten) - medvirker til at arbejdet foregår i overensstemmelse med bestemmelserne i landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet LAGen: - kan tage initiativ til at igangsætte nye initiativer - peger på projektmuligheder og projektmagere og kan opfordre til ansøgninger - godkender LAGbestyrelsens arbejder og budget ved generalforsamlingen - vælger bestyrelsesmedlemmer på generelforsamlingen

10 10

11 E. Analyse af området 11 E1. En overordnet analyse af den nuværende situation for det område den lokale aktionsgruppe dækker Her skal være en overordnet analyse af den nuværende situation i det område, den lokale aktionsgruppe dækker, herunder problemstillinger af særlig lokal betydning. Der bør tages udgangspunkt i beskrivelsen af områdets socioøkonomiske forudsætninger, som beskrevet i forhåndsansøgningen (som evt. uddybes her). Bagest i skabelonen findes en kort beskrivelse af SWOT-analysen, der kan være udgangspunkt for analysen samt eksempler på anvendelsen fra de danske landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammer. De udfordringer/problemstillinger, der findes at være de væsentligste i forhold til den lokale aktionsgruppes indsats, skal fremhæves. Specifikt bør fremhæves de udfordringer/ problemstillinger, der gælder både landdistrikterne og fiskeriområderne i den lokale aktionsgruppes geografiske område. Se også punkterne E1_Land og E1_Fisk Ad E1) Analysen samler trådene fra de forskellige informationskanaler. Der tages udgangspunkt i forhåndsansøgningen (Bilag 1) som suppleres af den viden, der er indhentet gennem interviews, udviklingsmødet, bestyrelsesmøder samt eksisterende analyser og projekter tilknyttet Skiveegnen. Der er indledningsvist en overordnet beskrivelse af Skiveegnens landskabs-, by- og befolkningsmæssige struktur, hvorpå der følger en SWOT analyse ud fra temaerne: Erhverv og Beskæftigelse, Levevilkår og Bosætning, Natur og Landskaber (herunder kulturarv) og Erhvervs- og Fritidsfiskeri. SKIVEEGNEN - DEMOGRAFI Skive LAGs område følger Skive Kommunes 690 km lange grænse. På egnen bor indbyggere. Et indbyggertal, der ifølge KL s prognose vil falde til indbyggere i Kommunegrænsen omkranses af en lang kystlinie mod øst, nord og vest, mens den mod syd møder det opdyrkede hedelandskab. Kommunen er i 2007 sammenlagt af Sallingsund Kommune, Spøttrup Kommune, Sundsøre Kommune og Skive Kommune. Historisk har den tidligere Skive Kommune haft et naturligt tyngdepunkt i Skive by som egnens største by med nu indbyggere og en status som en gammel købstad. De øvrige kommuner har ikke på samme måde haft tyngden i én hovedby. Her optræder byerne (de største har haft ca indbyggere) i højere grad som ligeværdige størrelser, der har fungeret som knuder i et decentralt netværk administrativt, funktionelt og identitetsmæssigt. Sammenlægningen vækker bekymring hos nogle, da der er mulighed for, at Skive by i fremtiden vil få al opmærksomheden på bekostning af mindre byer. Ligeledes er nogle

12 12 bekymrede for om Skive by er stærk nok til alene at løfte så stort et opland. En anden mulighed kunne være at bygge videre på den decentrale bystruktur. Der er både vækst og stagnationsområder internt i kommunen. Skive by oplever en mindre stigning i indbyggertal - fra henholdsvis i 1996 til i Højslev Stationsby, der ligger øst for Skive med god infrastruktur, oplever en stigning fra til og Glyngøre, der ligger naturskønt og nær Nykøbing Mors, oplever en stigning fra til Modsat oplever Roslev, Jebjerg og Balling, der alle ligger midt i landet et mindre fald i indbyggertallet. Der er en svag tendens til, at de største byer bliver større og de små bliver mindre, og at de byer, der ligger nær natur og infrastruktur, klarer sig bedst. Ses Skive i en national geografisk kontekst ligger mange større byer (fx Århus, Aalborg, Viborg og Herning) inden for en radius af 100 km. Da der ikke er motorvej, er rejsetiden dog fx 1½ time til Århus og Aalborg, og dermed væsentligt længere, end de fleste vil acceptere som pendlingsafstand pendler ind i Skive Kommune, mens pendler ud af kommunen , eller 80 %, både bor og arbejder i Skive Kommune (Danmarks statistik og KL analyse 2004) Skive Kommune oplever som mange andre udkantskommuner en befolkningssammensætning med mange unge under 20 år og en stor gruppe mellem 45 og 65 år. I årene derimellem rejser folk ofte væk for at uddanne sig. Desværre med en stigende tendens til, at de ikke vender tilbage. Fortsætter tendensen betyder det, at befolkningen vil blive ældre og ældre. Noget, der er stor fokus på i lokalbefolkningen. SKIVEEGNEN LANDSKAB OG BYSTRUKTUR (Kort over landskabsanalyser findes i Bilag 2, s.14-16) Ud fra et landskabsmæssigt perspektiv har Skiveegnen store aktiver at bygge videre på. Kommunens ca. 500 km lange kystlinie er et indlysende potentiale, og gør på mange måder egnen sammenlignelig med nogle af Danmarks øsamfund. Men kyststrækningen er ikke det eneste landskabsmæssige særpræg, området har at byde på. Også de store kontraster mellem Sallings bugtende bakkelandskab og de flade ådale og skov- og hedeområderne i den sydlige del af kommunen er en stor kvalitet og et potentiale, der kan forstærkes gennem naturpleje. Det er værd at holde sig for øje, at Skiveegnen byder på meget varierede naturoplevelser - og dermed også meget varierede udflugtsmål og bosætningsmuligheder. Trækkes en linie tværs gennem kommunen fra Hostrup Strand i vest til Skive i øst ses to vidt

13 13 forskellige landskabstyper henholdsvis nord og syd for linien. Nord for linien ligger halvøen Salling, som primært er morænelandskab fra sidste istid. De ler- og humusholdige jorde er meget velegnede til landbrug. Beplantningen er ganske sparsom, da jorden er blevet driftigt udnyttet. Syd for linien ligger smeltevandssletten, hvor det typiske vestjyske landskab af sand, grus, hede og plantage hersker. Her på hedesletterne findes i dag masser af beplantning i form af nåletræer og hedebevoksning. De mange ådale og småsøer er karakteristiske for især Salling. Mange af dem er i dag drænede og bunden dyrkes intensivt, men historien afspejles i landskabets former. Der er allerede gennemført mange naturgenopretningsprojekter (herunder genoprettelsen af Brokholm sø, der stod færdig 1999), og der er planer om at retablerede flere søer, åer og vådområder. Det er overgangene fra land til vand og fra én landskabstype til en anden, der kendetegner Skiveegnen. Det er kontrasternes landskab. Ser man på vej- og bystrukturen er det tydeligt, at det først og fremmest er den gode landbrugsjord, der tidligere har været det erhvervsmæssige omdrejningspunkt. Den overordnede by- og infrastruktur (Bilag 2) tegner et billede af en egn uden vægtige geografiske tyngdepunkter. Byerne ligger spredt over hele området. De større landsbyer ligger alle inde i landet og kun ganske få byer, fx Glyngøre, relaterer sig primært til kysten. Vejstrukturen relaterer sig primært til Skive som hovedby og kun få steder til kysten. Herudover ligger der et fintmasket vejnet, der forbinder landsbyerne på kryds og tværs. Beliggenheden ved Limfjorden giver Skiveegnen et stort udviklingspotentiale i en moderne sammenhæng, hvor vand og kystlinie er højt værdsat som bosætnings- og turistmål. Historisk har man dog ikke haft en særlig relation til kysten, men har snarere opfattet sig selv som landbrugsland. Dette forhold kræver en stor mental og fysisk-strukturel omstillingsevne. Både identitet, udflugtsmål, vejstrukturer, stinet, byer og udlægning af nye boligområder i kystnærhedszone mv. er i spil. Det er afgørende for Skiveegnen at forholde sig bevidst til denne problemstilling. SWOT 1 ERHVERV Erhverv styrker: Der findes i dag virksomheder på Skiveegnen, og området er kendt for en god stabil arbejdskraft. Hovedparten af virksomhederne er håndværks- og produktionsbaserede. Særligt er jern- og metalindustrien, elektronik samt vindmølleindustrien stærk. Blandt de store virksomheder er bl.a. Skov (klima og produktionsanlæg til landbrug), Dantherm

14 14 (industriel luftbehandling) og Flextronics. De store virksomheder er med til at føde en række lokale underleverandører med ordre, der ikke kun leverer til Skivevirksomheder, men til hele verden. Aktuelt er der særlig opmærksomhed på Dantherm, som for nyligt har udviklet verdens første brændselscelle til strømforsyning. Der er store forventninger til Dantherms udvidelse, men også stor bekymring hvad angår at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er en ny type virksomheder på vej, nemlig nicheproduktion af lokale kvalitetsfødevarer. Mest kendt er Thise Mejeri og Fur Bryghus, men også Glyngøre Shellfish (Østers), Friland Foods A/S, Skamol og Klodes Gårdbutik gør sig bemærket. En anden af Skiveegnens erhvervsmæssige styrker er iværksætternes overlevelsesprocent. Tal fra 2003 illustrerer, at 72 % af iværksætterne overlever de første tre år, hvilket er langt højere end resten af landets 46 %. En stor del af de nye virksomheder er opstartet af lokale og ligger indenfor håndværk og produktion. Baggrunden for den høje overlevelsesprocent er bl.a. prioritering af en stor rådgivningsindsats, opbygning af tværfaglige netværk og andre erhvervsrelaterede aktiviteter gennemført af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Erhverv svagheder: Generelt har fremstillingsvirksomhederne klaret sig godt, men de er truet af udflytninger til udlandet. Skiveegnen har fx været særlig kendt for møbelproduktion, men selvom der fortsat er store og kendte fabrikker, opleves der en stigende udflytning af produktionen. I landbruget sker der en koncentration af produktionen på færre og større brug, hvilket fortsat forventes at give faldende beskæftigelse. Udviklingen kommer bl.a. også til udtryk i et stigende antal tomme produktionsbygninger på eksisterende gårde. Dårlig infrastruktur, mangel på videnstunge virksomheder (også blandt iværksætterne) og ringe mulighed for videregående uddannelse synes at være en af Skiveegnens største svagheder. Erhvervsstrukturen har en forholdsvis høj beskæftigelsesgrad indenfor industri. Der er en udbredt bevidsthed om, at arbejdskrævende produktionen ikke kan holdes i Danmark. Det betyder for det ene, at de mindre produktionsvirksomheder har stor fokus på, at det er nødvendigt at udvikle nye teknologiske løsninger for at følge med på det globale marked og for det andet, at det er nødvendigt at tiltrække akademikere. Det er i øjeblikket oplevelsen, at det er svært at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til de videnstunge jobs, der allerede findes. Man risikerer at miste virksomheder på den baggrund, og effekten er dobbeltstærk fordi

15 15 akademikeres ægtefæller som oftest også er højt uddannet, og også skal finde job. Infrastrukturen omtales i flere sammenhænge som dårlig. I særlig grad påpeges, at vejnettet er meget langsomt på tværs af Sallling, og at den digitale infrastruktur i form af netforbindelse i visse dele egnen er totalt fraværende. Som andre udkantsområder har Skiveegnen generelt et lavere uddannelses- og kompetenceniveau end storbykommuner. Mange unge rejser til de store byer med henblik på videreuddannelse. Og de vender generelt ikke tilbage. Det er vanskeligt at tiltrække højtuddannede til landdistrikterne kombineret med, at der ofte ikke er tradition for at ansætte akademikere i lokale virksomheder. Erhverv muligheder: Der tegner sig således væsentlige udfordringer med hensyn til erhvervsudvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne har generelt færre ressourcer end byerne, og virksomheder skal overvinde en dårlig infrastruktur. Landdistrikterne må ofte tænke i andre løsninger end de større byområder. Fx må man agere i mindre enheder men være rigtigt gode til at samarbejde på tværs, og man må udvikle lokalbaserede produkter og være god til at fortælle en historie om sit sted. Men landdistrikterne har også nogle forcer i form af fx billige lejemål, nærhed og stærkt lokalt netværk. Der peges på tre særlige brancheudviklingsområder for Skiveegnen: - Alternativ energi - Turisme og oplevelsesøkonomi - Lokal nicheproduktion af fødevarer Klimaregulering og alternativ energi: Siden 1973, hvor energikrisen satte ind, har Skive Kommune satset på udvikling af energibesparende løsninger. Rådhuset er opvarmet med rapsolieteknologi og om vinteren med overskudsvarme fra byens skøjteanlæg. Samlet har kommunen den laveste anvendelse af energi pr indbygger i Danmark og kommunen har vundet Energi og Miljøprisen 2007 for sin indsats. Aktuelt har Skive Kommune sat fokus på produktion af biogas, og har som mål at skabe en CO2-neutral udvikling i år 2029, gennem energibesparelse og omlægning af forsyning til moderne energi. Biogasproduktion kan, udover at medvirke positivt til at nedsætte CO2 forbruget, bibringe en lang række andre fordele. Biogasproduktion kan potentielt fastholde arbejdspladser/aktivitetsniveauet, give mere miljøvenlig varme og strøm, være et værktøj til sikring af grundvandet og forbedring af områdets naturkvalitet, mindske lugtgener fra udbringning af gylle og skabe et mere sikkert produktionsgrundlag for

16 16 landbrugserhvervet i området. Det er altså ikke bare et spørgsmål om at få bæredygtig og billig energi, men måske også en præmis for landbrugets fortsatte udvikling og udvidelse af bedrifterne. I tråd med udvikling af bæredygtig energi har Dantherm i samarbejde med Aalborg Universitet som de første udviklet en brænselscelle, der kører på brint, som anvendes i praksis. Indtil nu bruges den i hovedsagelig til nødstrøm, men forventningerne er store og også her ses en mulighed for lokalområdet for en ny vækstkilde både i form af underleverandører og i forhold til at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Turisme og oplevelsesøkonomi - Natur og kultur: Limfjorden og egnens landskaber giver god grobund for udvikling af turisme- og oplevelsesbranchen. Der er mange stier samt cykel- og rideruter i naturen, og der er mange bygninger og mindesmærker i form af fx gravhøje og herregårde. Disse klassiske besøgsmål henvender sig særligt til kultur- og naturturisme, fx cykelturisme, lystsejlere og vandrefolket. En anden type turisme er wellness, fx personlig pleje for krop og sjæl kombineret med overnatning i smukke naturomgivelser. I forhold til turisme spiller multifunktionelle landbrug en rolle som mulighed for overnatning og besøg, og i forhold til udvikling af natur- og miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, landskabsudvikling og dyrevelfærd. En anden type oplevelsesøkonomi er udvikling af den talentmasse, der eksisterer på Skiveegnens musikscene samt de mere skæve kulturtilbud som cirkus og lokal kunst og kunsthåndværk. Man kan i den forbindelse gøre mere ud af anlæggelse af scenefaciliteter - måske særligt i sommerhalvåret, ligesom en fælles branding af talentmassen kunne sætte Skiveegnen på landkortet med en ny profil. Lokal nicheproduktion af fødevarer: Der kan satses på lokale niche- og kvalitetsprodukter, lokale mærkevarer, økologiske produkter og årstidens fødevarer i udviklingen af et fødevarebrand for Skiveegnen. Kodeordene er nærhed, 'smådrift', produktudvikling og oplevelsesbaseret markedsføring. Målet er at opnå en væsentlig merpris sammenlignet med gængse masseproducerede produkter. Det vanskelige bliver dog at skabe en reel værdigevinst, der også i absolutte tal kan mærkes i den lokale økonomi. Andre har foreslået, at man genopfinder de private haver og i fællesskab udnytter, sælger og forarbejder årets høst af grøntsager, bær og frugter. Uddannelse og kompetenceudvikling: Uanset hvor der satses erhvervsmæssigt, er det essentielt at skabe et højt niveau. Der skal tiltrækkes dygtige håndværkere, praktikere og akademikere, og den eksisterende arbejdskraft skal efteruddannes. Det kunne være en mulighed at skabe et lokalt videns- og

17 17 kompetencecenter, der baserer sig på den lokale historie, natur og kultur i samspil med den nyeste internationale viden. Det kunne foregå i samarbejde med andre videregående uddannelser. Der skal være uddannelse på alle niveauer og vidensudveksling lokalt og internationalt. En anden mulighed er et egentligt samarbejde med forskningsinstitutioner og videnstunge virksomheder i andre byer eller lande i formelle og uformelle netværk. Her kan fx iværksættere og kulturscener også have base, og dermed skabes et miljø hvor nye iværksættere gives mod til at prøve nye produktionsfelter. Erhverv trusler: Mangel på uddannet arbejdskraft er i en erhvervsmæssig sammenhæng en af Skiveegnens største trusler. Det er svært at starte nye initiativer op, hvis man ikke kan ansætte folk til at udvikle og drive virksomheden, og generelt skal der en holdningsændring til for at åbne op for at bruge højtuddannede i mere traditionelle erhverv. En anden holdningsændring, der kan være afgørende for udviklingen, er fastholdelsen af mantraet 'sådan plejer vi at gøre'. I værste fald kan den mentalitet hindre nye initiativer og blokere for evnen til at se værdien i nye og måske lidt anderledes erhverv (nicheproduktioner, kulturelle tiltag osv.). En anden udpræget holdning blandt iværksættere er 'kan selv-attitueden'. Den holdning er meget værd og er en stærk drivkraft, men man skal være opmærksom på, den i nogle sammenhænge kan komme til at stå i vejen for fx god rådgivning, netværks- og kompetenceudvikling. SWOT 2 BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Bosætning og livskvalitet styrker: Foreningsarbejdet står stærkt i de lokale samfund og bliver fremhævet af stort set alle adspurgte som en særlig og kvalitet, der både skaber tryghed og drivkraft i samfundet. Men flere (særligt tilflyttere) peger samtidigt på, at de ikke deltager i foreningslivet, og at de ikke heller ønsker det ud over, hvis der er noget, der i særlig grad interesserer dem. Den traditionelle foreningsidræt med blandede og hyppige aktiviteter lever side om side med mere utraditionelle foreninger, fora og ildsjæle, der igangsætter de nye og skæve initiativer. Fx har et observatorium, en cirkusskole (som tiltrækker børn fra hele Europa), ridestier, planlægningsgrupper for nye attraktive boliggrunde og private naturgenopretningsprojekter set dagens lys. Ungdomsklubbens og cirkusskolens initiativer (med fx teater, dans og musik) skaber et socialt rum for dem, der ikke er sportsinteresserede. Skive Musikskole støtter op omkring egnens evne til at udvikle succesrige bands, der topper nationalt og internationalt. Den sociale kapital er en stor force. Egnen er kendt for velfungerende landsbyer med stort initiativ. Mantraer som 'vi løfter i flok' og 'alle kender alle' høres ofte. Samfundsstrukturen betyder, at den samme borger ofte bærer mange forskellige kasketter, fx 'svineavler', 'medlem af skolebestyrelsen', 'aktiv fritidsfisker' og 'fodboldtræner'. Tillid og kendskab til hinanden er højt, og det er følgelig let at skabe forbindelser på kryds og tværs af brancher, interesser og geografier. Forbindelser, der får tingene til at lykkedes både i lokalsamfundet

18 og i erhvervslivet. 18 Skiveegnen er et godt og sikkert sted at bo og vokse op. Man bor tæt på naturen, der er ro og plads til udfoldelse. Huspriserne stiger (særligt på naturskønne grunde), men de er fortsat overkommelige sammenlignet med andre steder i landet. Mange landsbymiljøer er forholdsvis intakte. Man har flere steder fået nye kulturhuse, hvor der både er sport, foredrag og mødelokaler. De fleste beskriver det at være børnefamilie på Skiveegnen som en meget positiv situation. Afstanden mellem tilbudene betragtes ikke som et problem, og man fremhæver tryghed, godt naboskab, aktiviteter, god skole og nærhed til naturen. Bosætning og livskvalitet svagheder: Særligt de unge (15-22 år) ser områdets dårlige infrastruktur som et problem i deres hverdag. Hvor voksne primært forbinder infrastruktur med erhvervsudvikling og pendling, peger de unge på den store afhængighed af forældres velvillighed og af busser (der ikke kører så ofte, som de unge gerne ville). De få busser føles som en stærk begrænsning, og den lidt besværlige adgang til aktiviteter som biografier og fest betragtes som et stort minus. Også den begrænsede adgang til Internettet betragter både unge og ældre som et stort problem. Derudover føler de fleste unge, at de savner steder at mødes både til hverdag og fest. Steder, hvor de kan udvikle deres interesser (fx for teater eller design). Herefter skiller egnens unge sig i to kategorier: Verdensbaroner og Hjemmefødninge. Verdensbaronerne går og tripper for at komme af sted, flytte ud, uddanne sig, rejse mv. Hjemmefødningene så helst, at de kunne finde deres uddannelse på egnen, og de vælger måske uddannelse efter det. De vil nødigt flytte fra egnen, de finder familien, vennerne og fællesskabet trygt og nærheden og aktiviteterne i lokalsamfundet vigtige. For dem er egnens udvikling særlig vigtig og mange har ideer og ønsker at tage aktivt del i udviklingen. For Verdensbaronerne forholder det sig modsat. De finder fællesskabet snævert og begrænsende, og de kræver større udsyn og åbenhed overfor nye og anderledes initiativer. Mange venter kun på at flytte væk, de har ingen ønsker om at komme tilbage, og ifølge statistikkerne gør de det heller ikke. Groft generaliseret mister Skiveegnen altså de unge med størst internationalt udsyn og lyst til at uddanne sig. Den generelle tendens til at befolkningen bliver ældre i landdistrikterne gælder også Skiveegnen. Der er stigende bekymring over, at det er svært at tiltrække børnefamilier og højtuddannede, og over at huse står tomme eller ser forfaldne og rodede ud. Og omverdenen bekræfter at det er et problem. Her er det dog vigtigt at holde for øje, at Skiveegnen har allerede en enorm ressource i befolkningens engagement og den stolthed, de har ved deres egn. Egnen skal ikke udvikle sig på storbyens præmisser, og højtuddannede kan nok flytte noget i forhold til ny viden, men man behøver ikke at være højtuddannet for at være

19 innovativ og sætte nye initiativer i gang. 19 Lukningen af Skive Sygehus er negativt både fordi det er en stor arbejdsplads med mange fag repræsenteret, men også i forhold til egnens selvforståelse som selvbærende samfund. Der er blevet langt til nærmeste sygehus. Da der samtidigt er mangel på praktiserende læger, vurderes det, at serviceniveauet indenfor sundhed er faldende. Bosætning og livskvalitet muligheder: De mange landsbyer og nedlagte landejendomme rummer gode muligheder for forskellige typer udbygning og ombygning, der kan tiltrække nye beboere og overnattende turister. Der kan fx skabes nye boformer som 0-energihuse, boformer der anvender alternativ energi og husbåde. Hvert sted har sin force, men ofte er det, der bremser udviklingen af en ide, planlovens bestemmelser (fx kystbeskyttelseszonen). Et bedre samarbejde med eller rådgivning af - aktører indenfor planmyndighederne kunne have positiv effekt på projekternes gennemførelse. Satsning på forskellige kulturtilbud af høj kvalitet til lokale og turister kan være med til at skabe et stærkt brand for egnen. Udnyttelse af egnens havne og lystsejlermiljøer, nedlagte gårde kombineret med salg af lokale produkter giver ikke bare nye aktiviteter for lokale, men også for turisterne. Gennem samarbejde tiltagene imellem kunne man måske opnå endnu større mangfoldighed. I tråd hermed kunne opstartes nicheuddannelser (artist skole, design, maritim kokkeskole eller lignende), der på én gang udvikler og driver initiativerne. Etablering af adgang til de mange landskabstyper gennem stinet og information om de muligheder, der findes for fx vandreture eller overnatning, kan formidles til lokale, turister og kommende tilflyttere. Det gælder både adgangen til landskabet i byerne, inde i landet og ved kysterne. Ved kysterne kunne man endvidere udbygge sejlsportsmulighederne, adgangen til vandet, færdselsmulighederne langs strandene samt gøre lystbådehavne og erhvervshavne tilgængelige og vedkommende. Egnens skoler vil ved at sammentænke deres tilbud og differentiere deres faciliteter kunne styrke deres berettigelse og udvide deres mulighedsrepertoire. Der har fx været forslag om, at alle 5. klasser samles på Fur, hvor de kunne have temaår om natur og geologi. En anden mulighed kunne være, at skoleledelserne koordinerer uger og temaer på tværs af skoler i forhold til geografi og faciliteter. I forhold til sundhed kan der tænkes i lokale lægehuse, kombineret med offentlige/private tilbud om indlæggelse, genoptræning, stressterapi, wellness eller kurophold. Den viden, der eksister om naturens positive effekt på det syge og travle menneske, aktiveres. De smukke

20 20 nedlagte landbrugsbygninger med stor kulturhistorisk værdi og højt til himlen kunne tages i brug. Bosætning og livskvalitet trusler: Skiveegnens største trussel i forhold til bosætning og livskvalitet synes at være en fortsat affolkning, en befolkning, der bliver ældre og et lavt uddannelsesniveau. Tilflytningen er af stor betydning. Men ofte bebos husene af tidligere byboere, der ikke har samme relation til landbrug, landbokultur eller foreningsliv og derfor ikke altid umiddelbart matcher lokalbefolkningens forventninger og vice versa. Der ligger en stor udfordring i at tiltrække og integrere nye beboere på Skiveegnen. Samtidig er det relevant at påpege, at mange foreninger i sig selv ikke behøver være entydigt positivt for lokalsamfundets dynamik. Der er heldigvis flest positive eksempler på samarbejde, men desværre også enkelte dårlige eksempler på, at foreningerne modarbejder hinanden enten på grund af manglende kendskab til hinandens mange projekter eller på grund af indbyrdes interessekonflikter. Man bør ligeledes være opmærksom på, at man ikke forfalder til idylliserede eller forgangne billeder af, hvad et lokalsamfund er og kan. En dynamisk udvikling kræver en åbenhed overfor at forstå, hvad lokalsamfundet er i dag. Hvor mange lever og bor i landsbyen? Hvor mange pendler hver dag ud og ind af landsbyen (hvor langt og hvorfor vælger de alligevel at bo i landsbyen)? Hvor mange har en sommer-bolig i landsbyen? Hvad er det reelt set der sættes pris på (afstand, natur, lokalt sammenhold)?. Men også en interesse i at undersøge, hvilken sammenhæng landsbyen (potentielt) har med andre landsbyer i en regional, national eller international kontekst. Et velkendt problem for udkantsområderne er tomme eller forfaldne huse. De sender ikke blot et dårligt signal for kommende tilflyttere. Det er også et stort problem for de mennesker, der bor i byen, når fornemmelsen af forfald flytter ind. Forladte og nedslidte huse bør ikke have lov at stå hen, men bør rives ned eller omdannes (her er mange muligheder fra ny eller midlertidig funktion til intensiv beplantning, der 'skjuler' bygningen for en tid). Landdistrikterne og landsbyerne er afhængige af en velfungerende infrastruktur, såvel som en velfungerende offentlig og privat service. Infrastrukturen handler bl.a. om at sikre borgerne den nødvendige trafikale adgang og trafiksikkerhed, såvel som adgang til ITservices. På IT-området handler bredbånd i stadig højere grad om trådløs teknologi. Området er i høj grad drevet af kommercielle aktører, men der vil i takt med teknologiudviklingen kunne arbejdes for en god dækning i landdistrikterne. Hvad angår serviceniveauet er en del landsbyer under pres m.h.t. at opretholde de lokale servicetilbud. Kommunalreformen indebærer, at den offentlige service i landdistrikterne kommer i fokus. Her kan flere modsatrettede hensyn gøre sig gældende. Det gælder fx på skoleområdet (nærhed og socialt sammenhold overfor et voksende krav om kompetent og specialiseret undervisning) eller kollektiv trafik (vil man kunne opretholde busdrift i tyndt befolkede områder). Også den lokale detailhandel er et vigtigt omdrejningspunkt. Der er mange eksempler på

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.

Lokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008. Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Skive Storkommune Borgerundersøgelse

Skive Storkommune Borgerundersøgelse Skive Storkommune Juni 2006 Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens hovedresultater 1 1.1 Formål og metode 2 2. Skiveegnen i dag 3 3. Visioner for Skiveegnen

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG

VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG LAG Odder-Hedensted VELKOMMEN TIL 12 TIL MIDDAG Middagsinvitationen er en del af Gentænk Landsbyen, der gennemføres i forbindelse med, at Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad i 2017. I Gentænk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011

Arbejde med udviklingsplan og organisering. Landlolland 17. februar 2011 Arbejde med udviklingsplan og organisering Landlolland 17. februar 2011 Præsentation Jens Peter Jacobsen Landdistriktskoordinator Faaborg-Midtfyn Kommune Ros-Mari Mattsson Lokalrådsformand Krarup-Espe

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev?

Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune Eller: Ildsjæle sætter lys på lokale herligheder! Oplæg til Boligdag 2011 Torsdag den 5. maj 2011 på Esbjerg Højskole Lokalsamfundskonsulent

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern

LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern Bilag E 2 SWOT analyse udviklingsstrategi for LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern. Indledning. Analysen er udarbejdet med udgangspunkt i bilag E 1, som skal understøtte analysen og ses i sammenhæng hermed. Desuden

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Tønder Kommunes Landdistriktsråd Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder Sendt pr. e-mail til: toender@toender.dk Tønder Kommune, 1. oktober 2008 Høringssvar til debatoplægget kommuneplanstrategi 2009-2021 Tønder Kommunes Landdistriktsråd

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Ansøgningsvejledning

Ansøgningsvejledning September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Ved Anne Mette Wandsøe Turist og erhvervsdirektør samt LAG koordinator for LAG Langeland Baggrund Tilflytter

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere