Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. LAG IBK version 6.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. LAG IBK version 6."

Transkript

1 Skabelon til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden Februar 2015 LAG IBK version 6. 1

2 Indledning og praktiske oplysninger: Ved lokalstyret udvikling tager lokale aktører ansvar for etableringen af et lokalt partnerskab, der udarbejder og gennemfører en lokal udviklingsstrategi for deres område. Et partnerskab finder sammen og opretter en lokal aktionsgruppe. Den lokale udviklingsstrategi er aktionsgruppens og bestyrelsens styringsværktøj. Strategien skal afspejle de nationale mål for lokalstyret udvikling. Hovedmålsætningen for lokalstyret udvikling er at fremme vækst og jobskabende erhvervsudvikling og forbedre rammevilkårene i landdistrikterne. Strategien skal forfølge disse mål gennem anvendelse af LEADER-metoden, der er en såkaldt bottom-up metode. Det betyder, at ideerne og initiativerne skal komme nedefra fra de lokale aktører. Strategien skal indeholde en vision og mål for indsatsen samt kvantificerbare mål for output eller resultater inden for de indsatsområder, som aktionsgruppen prioriterer i strategien. Strategien skal medvirke til, at bestyrelsen kan fokusere på og udvælge de projekter til tilskud, der bedst kan bidrage til at nå målene i den lokale udviklingsstrategi. Strategien skal derfor bl.a. indeholde en situationsanalyse, en vision for udviklingen af det geografiske område og kriterier for prioritering af projekter.. Strategien skal sikre en sammenhæng mellem situationsanalysen og de mål, aktionsgruppen vil forfølge i løbet af programperioden. Tilsvarende er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem den projektbevilling, aktionsgruppen har til rådighed, og aktionsgruppens mål. Aktionsgruppen skal udfylde alle skabelonens punkter. Det anbefales, at læse hele skabelonen igennem, inden punkterne besvares og orientere sig i bekendtgørelse nr. 927 om tilskud til oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet for perioden Inden indsendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal strategien være godkendt af medlemmerne af aktionsgruppen, de pågældende kommuner og regioner, som strategien omfatter. Frist for indsendelse af udviklingsstrategien er den 1. december Indsendelse af udviklingsstrategien med eventuelle bilag sendes til 2

3 Ministeriet kan meddele dispensation for fristen for indsendelse af den lokale udviklingsstrategi. Den lokale aktionsgruppe skal i givet fald inden fristens udløb sende en begrundet anmodning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Alle udviklingsstrategier vil blive behandlet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med bistand fra et til formålet nedsat Indstillingsudvalg. På baggrund af udvalgets indstillinger, godkender ministeren udviklingsstrategierne. Vejledning til udfyldning af skabelonen kan fås hos ekstern konsulent Kirsten Malling Olsen på tlf eller mail: Indhold A. Navn og adresse... 5 B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe)... 5 C. Bilag... 5 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien... 7 E. Analyse af området... 9 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater G. Andre planlagte mål og målsætninger H. Aktionsgruppens forvaltning af strategiens gennemførelse I. Finansiering af strategien og tidsplan J. Prioriteringskriterier for udvælgelse af ansøgninger til tilskud K. Bemærkninger og eventuelle andre overvejelser, aktionsgruppen har gjort sig L. Underskrifter Bilag LEADER-principperne SWOT analysen

4 Kort resumé af strategien Til brug for præsentation af strategien (f.eks. på hjemmeside) Maks anslag Ikast-Brande Kommune er i 2020 er et attraktivt sted at bo og leve, at arbejde og drive erhverv. Landdistrikterne er i 2020 karakteriseret ved forøgede jobmuligheder, iværksætteri, vækst, nærhed faciliteter og aktiviteter samt en styrket evne til at samarbejde innovativt på tværs af foreninger, virksomheder, lokalsamfund og kommuner til gavn for alle i området. LAG Ikast-Brande arbejder for at realisere denne vision for landdistriktsudviklingen i Ikast-Brande Kommune ved at fokusere på følgende målsætninger: Vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked. - fremme etableringen nye virksomheder og iværksætteri - fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder - fremme udviklingen af eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Vision 2: attraktive lokalområder og styrkelse af bosætningen - styrke udviklingen af og sammenhængen mellem servicefaciliteter og aktivitetstilbud - fremme muligheden for oplevelser i naturen - styrke synliggørelsen af bosætningsmulighederne i IBK - fremme forskønnelse af lokalområderne LAG Ikast-Brande vil fremme dette ved at gøre samarbejder på tværs til den røde tråd i de projekter, som LAG støtter eller selv udvikler. 4

5 A. Navn og adresse A.1. Navn på den lokale aktionsgruppe: LAG Ikast-Brande A.2. Den lokale aktionsgruppes adresse (vejnavn, postnummer og by) Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast A.3 Aktionsgruppens adresse (hvis oprettet) (mail til koordinator 2014) A.4. Aktionsgruppens telefonnummer (hvis oprettet) (telefon til koordinator 2014) B. Kontaktperson (formand for den lokale aktionsgruppe) B.1. Formand: Bent Hulegård Jensen B.2. Formandens adresse (vejnavn, postnummer og by): Klochsvej 57, 7441 Bording B.3. Telefonnummer: B C. Bilag C.1. Dokumenter der vedlægges den lokale udviklingsstrategi: 1) mail til medlemmerne 2) mail til medlemmerne 3) mail til medlemmerne 4) IBKs landditriktspolitik 5) IBKs Strategi ) IBKs Vision ) IBKs godkendelse af udviklingsstrategien 5

6 8) Region Midtjyllands godkendelse af udviklingsstrategien 9) Powerpointoplæg den 9. oktober workshop 10) Powerpointoplæg den 9. oktober 11) Referat fra bestyrelsesmøde den ) Referat fra fællesmøde den 9. oktober ) Underskriftsblad workshop den ) Underskriftsblad referat fra bestyrelsesmøde den ) Underskriftsblad Udviklingsstrategi den

7 D. Redegørelse for processen for udarbejdelse af strategien D.1 Inddragelse af lokale aktører i strategiens tilblivelse Giv her en redegørelse for Hvordan og hvilke centrale aktører er blevet inddraget i udarbejdelse af udviklingsstrategien. Hvordan den lokale godkendelsesprocedure er blevet gennemført. Centrale aktører omfatter: Aktionsgruppens bestyrelse og medlemmer Lokale organisationer, foreninger, borgere og erhvervsliv Kommuner og region Koordinatorer, konsulenter m.v. Ad D.1) Inden stiftelsen af den nye LAG var der i foråret to dialogmøder mellem Ikast-Brande Kommunes Byråd og repræsentanter for LAG og Landdistriktsrådet. På møderne var der eksterne oplæg om landdistriktsudvikling bl.a. fra Jørgen Møller fra Ålborg Universitet. Resultatet af dialogmøderne er, at Ikast-Brande Kommune har vedtaget en Strategi 2020, hvor ét af seks særlige indsatsområder er landsbyerne i kommunen, og hvor LAG forventes at være en afgørende samarbejdspartner for udmøntningen af strategien. Foreningen LAG Ikast-Brande blev stiftet den 21. august 2014 med en bestyrelse på 9 personer. Ikast-Brande Kommune har udpeget viceborgmesteren, og formanden for Erhvervskontaktudvalget i Ikast-Brande Kommune, som byrådets repræsentant i bestyrelsen. Region Midtjylland har udpeget deres medlem af LAG-bestyrelsen den 24. september. LAG-bestyrelsen havde det første møde den 18. september 2014, hvor processen bag udformningen af udviklingsstrategien blev drøftet sammen med de overordnede visioner for udviklingsstrategien. Baggrunden for drøftelsen var en redegørelse fra koordinatoren i forhold til kravene til udviklingsstrategien vedlagt som bilag. Det blev besluttet at holde en workshop om udviklingsstrategien med det formål at inddrage lokale ressourcer og de enkelte landsbyer i udformningen af udviklingsstrategien og komme med inputs til, hvilke målsætninger og emner, der skal prioriteres. Inden workshoppen var formanden og næstformanden for LAG den 25. september 2014 til møde med Erhvervskontaktudvalget, hvor status på LAG samt det fremadrettede samarbejde blev drøftet jf. Strategi På mødet var der dialog om konkrete indsatsområder for LAG for Workshoppen blev afholdt den 9. oktober i en LAG-støttet hal i Hampen. Workshoppen blev annonceret på annonceret i husstandsomdelt avis den 1. oktober og den 24. september, via mailinvitationer til medlemmerne i LAG, landdistriktsrådet, som organiserer landsbyerne i kommunen, lokalråd, Ikast-Brande Byråd, erhvervsrådet fra Ikast-Brande og Herning, Ikast-Brande Turistbureau, ca. 120 folkeoplysende foreninger, selvejende haller, borgerforeninger og handlestandsforeninger, biblioteksfilialerne i tre byer, Frivilligcenter Ikast-Brande samt tidligere LAG-projektansøgere. Desuden er de rundsendt pressemeddelelser i forbindelse med workshoppen, 7

8 og der er udsendt 45 plakater til ophængning i lokalområderne med invitation til workshoppen. 50 personer deltog i workshoppen. Deltagerne repræsentere bredt set alle ovenstående organisationer og civilsamfundsaktører dog var Erhvervsrådet ikke til stede. Workshoppen var tilrettelagt således, at formanden for LAG holdt én halv times oplæg om hvad LAG er, hvordan LAG arbejder og ikke mindst hvad udviklingsstrategien er (se bilag). Workshoppen var tilrettelagt som kreativ proces, hvor deltagernes viden og erfaringer i forhold til lokale styrker og svagheder i landdistriktsudviklingen dannede baggrund for opsætningen af prioriterede målsætninger inden for ti hovedemner, som bestyrelsen og koordinator havde udvalgt. Herefter skulle deltagerne komme med konkrete projektforslag til de forskellige målsætninger. Workshoppen blev afsluttet med en afstemning, hvor hver deltager skulle uddele 1,2 og 3 point til de tre emner, som de synes er vigtigst (3 point til det vigtigste emne). Formålet var således at sikre en sammenhæng mellem lokale udfordringer og styrkepositioner med de konkrete målsætninger og projekter, som udviklingsstrategien skal rumme, samt at der skal prioriteres i, hvad der skal størres og hvad der ikke skal. Afstemningsresultat blev i prioriteret rækkefølge: Fremme af iværksætteri og nye erhverv (32) Bosætning (31) Kultur- og Fritidsaktiviteter (26) Naturoplevelser og turisme (23) Sundhed (22) Samarbejder på tværs (12) Infrastruktur (9) Udvikling af eksisterende erhverv (9) Lokale samlingssteder (5) Miljø og Klima (4) Afslutningsvist var der mulighed for en besigtigelse af det lokale LAG-projekt fra forrige programperiode, således at alle interesserede havde mulighed for at se og spørge ind til hvad et konkret LAG-projekt er. Referatet fra workshoppen er vedlagt som bilag. Efter workshoppen er materialerne og resultaterne fra workshoppen blev lagt på LAGs hjemmeside, således at deltagerne og andre interesserede har mulighed for at komme med nye inputs til bestyrelsen. Der har desuden været artikler i den lokale presse vedrørende LAG. LAG-bestyrelsen har drøftet resultaterne af workshoppen i et møde den 23. oktober. Her blev udviklingsstrategien gennemgået på baggrund af et oplæg fra koordinator og formanden, som havde sammenskrevet inputs fra workshop, den tidligere udviklingsstrategi inputs fra Ikast-Brande Kommunes fagområder til en ny udviklingsstrategi. Dette nye oplæg til en udviklingsstrategi havde bestyrelsesmedlemmerne taget med hjem til deres respektive baglande. På baggrund af disse inputs er strategien blevet tilrettet og sendt til godkendelse i Ikast-Brande Kommune, Region Midtjylland og Vækstforum. LAG-bestyrelsen har drøftet og godkendt endeligt forslag til udviklingsstrategi i nyt møde den 13. 8

9 november inden det er sendt til medlemmerne. Herefter er strategien blevet godkendt i henholdsvis Ikast-Brande Kommune og Region Midtjylland. Ikast-Brande Kommunes Byråd har godkendt udviklingsstrategien den 18. november. Byrådet bevilger årligt 1 mio. kr. til LAG, og derfor skal Byrådet også godkende udviklingsstrategien inden den sendes til MBBL, hvilket derfor ikke kan gøres rent administrativt af Ikast-Brande Kommune inden fremsendelse, idet der er tale om udmøntningen af en bevilling fra Byrådet. Region Midtjylland har pr godkendt strategien med bemærkninger se bilag. Pr er der fra medlemmerne i LAG Ikast-Brande ikke modtaget indsigelserne mod dette forslag til strategi. (Disse oplysninger er påført efter Region Midtjyllands behandling af sagen). E. Analyse af området E. 1 Situationsbeskrivelse af området og en analyse af de lokale udfordringer, udviklingsbehov og potentialer: Der er tale om en udbygning af den beskrivelse, aktionsgruppen gav i ansøgningsskemaet om godkendelse som tilskudsberettiget aktionsgruppe. Punkterne er: 1. Infrastruktur (trafikforhold, uddannelses- og sundhedsforhold, energiforsyning). 2. Natur, inkl. udnyttelse/benyttelse. 3. Eventuelle særlige miljømæssige forhold 4. Erhvervsstruktur småog store virksomheder, iværksættere, beskæftigelsesudvikling m.m. 5. Områdets befolkning: Befolkningssammensætning (alder, køn)og -udvikling, tilflytning/fraflytningsmønstre m.m. Opgiv områdets samlede areal og befolkningstal samt tæthed 6. Kulturelle forhold beskriv forhold/kendetegn for området. Situationsbeskrivelsen skal være statistisk underbygget, og indeholde en analyse af områdets styrker, svagheder og de muligheder og trusler, der er kendetegnet for aktionsgruppens geografiske område (en SWOT analyse). Beskriv hvilke udfordringer og potentialer, som aktionsgruppen vil arbejde videre med i den lokale udviklingsstrategi. Som bilag findes en kort beskrivelse af anvendelsen af SWOT analysen. Ad. E.1) Der laves her en situationsanalyse ud fra faktuelle forhold og statistik. De mere subjektive vurderinger af lokale styrker og svagheder, som de opleves af borgerne i kommunen, er gengivet i sin helhed i referatet fra workshoppen den 9. oktober i bilagene, i det følgende er der tale om en sammenskrivning af de vigtigste punkter fra workshoppen. Områdets befolkningssammensætning 9

10 Ikast-Brande er en sammenlægningskommune på 733,69 km2. Indbyggertallet var i første kvartal 2014 på indbyggere og befolkningstætheden er 55 pr. km2. Befolkningstætheden er således lavere en landsgennemsnittet, som er på ca. 130 pr. km2. Udviklingen i befolkningstallet er angivet i tabellen neden for. Ét år har der været tilbagegang i folketallet, mens der generelt har været en befolkningsfremgang de seneste 8 år på 2,8 %. Uanset om der bruges Ikast-Brande Kommunes egen fremskrivning (Orange) eller Danmarks Statistiks (Blå) er forventningen en mindre stigning på ca. 0,9 % fremover. En stor del af væksten i folketallet forventes i aldersgruppen 67 år og derover samt i gruppen med 50 59årige. Befolkningen i den erhvervsaktive alder (16 66 år) forventes at falde med 2,9 % (-755 personer) modsat udviklingen de seneste 8 år, hvor gruppen i den erhvervsaktive alder er steget med 1 %. Befolkningens fordeling på by- og landsbytyper er: - Hovedby ( Ikast med ca indbyggere) - Centerby ( Brande med ca indbyggere) - Byer med lokalcenterfunktioner (Bording, Engesvang, Nr. Snede og Ejstrupholm med indbyggere hver) - Landsbyer med mellem 200 og 999 indbyggere: Tulstrup, Klovborg, Isenvad, Blåhøj, Hampen, Gludsted, Uhre og Pårup. Bemærk, at Blåhøj Stationsby og Gl. Blåhøj i planmæssig sammenhæng betragtes som én landsby, Blåhøj. - Mindre bebyggelser i landdistrikterne: Christianshede St. By, Drantum, St. Thorlund, Munklinde, Smedebæk, Bording Kirkeby, Stubkjær, Faurholt, Moselund, Klode Mølle, Boest og Krondal. Inddelingen viser, at ca. 54 % af befolkningen bor i de to store byer, mens resten bor i mindre byer med under indbyggere og landområderne. Som det fremgår af tabellen herunder er Ikast-Brande Kommune på linje med den udvikling, der generelt sker i landkommunerne dalende vækst i landdistrikter og de mindre bysamfund samt stigende vækst i byområderne og landsbyerne i tilknytning til de større byer. 10

11 Pejlemærker: - fraflytning fra landdistrikterne og de mindre byer bosætning er en udfordring - fald i personer i den erhvervsaktive alder generelt behov for at få jobs til alle, der kan arbejde Infrastruktur (trafikforhold, uddannelses- og sundhedsforhold, energiforsyning). Trafikforholdene i kommunen er præget af to motorveje fra Århus til Herning og fra Herning til Vejle. Den første går omkring Pårup, Bording og Ikast, den anden primært omkring Brande. Motorvejene bidrager til at skabe gode forbindelser ud og ind i kommunen, hvorfor Ikast-Brande Kommune har en høj grad af geografisk mobilitet.40 % af de beskæftigede i Ikast-Brande Kommune pendler til arbejde i en anden kommune, og 45 % af arbejdspladserne i kommunen er besat af indpendlere. Dette peger på den udfordring, at de mange arbejdspladser til særligt højtuddannede i kommunen ikke medfører bosætning - og dermed går kommunen glip af potentielle skattekroner. Ud over skattegrundlaget vil uddannelsesniveauet i kommunen kunne hæves, hvis flere af indpendlerne valgte at bosætte sig i kommunen. I Region Midtjylland er der generelt færre med en lang videregående uddannelse (22 %) end i resten af landet (23%). Ikast- Brande Kommune har ca. 16 % med en lang videregående uddannelse, hvilket placerer kommunen i den laveste ende i regionen. Endvidere viser Dansk Industris undersøgelse af erhvervsklimaet i 96 kommuner, at Ikast-Brande ligger på en 87 plads, når andelen af 25 64årige med minimum en erhvervsuddannelse i 2013 gøres op. En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomheder at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Undervisningsministeriets profilmodel viser forventninger til, hvordan dette vil udvikle sig over 25 år: 11

12 Som det fremgår, er Ikast-Brande Kommune i midterkategorien af kommuner, og sammenlignes med de øvrige kommuner i den lave ende kun én kommune forventes at have et lavere niveau, mens tre andre er på samme niveau. De øvrige 15 kommuner i regionen forventes at have en større andel med lang videregående uddannelse. Sundhedstilstanden i Ikast-Brande Kommune for borgere i alderen er årige er kortlagt af Region Midtjylland i publikationen Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner fra Ifølge dette har Ikast-Brande Kommune signifikant flere (50 %), som ikke dyrker idræt end resten af regionen (46 %), samt signifikant færre (61 %), som gerne vil være mere fysisk aktive end resten af regionen (66 %). Dette kan hænge sammen med, at flere i Ikast-Brande kommune transporterer sig passivt (75 %) end resten af regionen (70 %), hvilket peger på udfordringer vedrørende jobnærhed, udpendling og manglende infrastruktur. Men forklaringen kan også skyldes manglende nærhed til bevægelsesog aktivitetsmuligheder. Konsekvensen er, at signifikant flere i Ikast-brande kommune er overvægtige (39 %) i forhold til resten af regionen (36 %). Pejlemærker: - bosætning er en stor udfordring mange med højt uddannelsesniveau pendler ind i kommunen på arbejde - lavt uddannelsesniveau behov for nye typer arbejdspladser - dårligere sundhed end de øvrige kommuner i regionen på en række områder. Erhvervsstruktur små, store virksomheder, iværksættere, beskæftigelsesudvikling m.m.. Udviklingen i arbejdspladser (antal beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i kommunen) fra viser, at der inden for Handel og transport har været et tab af arbejdspladser på 543 i alt svarende til et fald på 8,6 %. Fra 2012 til 2013 var det største absolutte tab af arbejdspladser været inden for Industri (602) og Handel og Transport (125), mens det relativt største tab har været inden for Ejendomshandel og udlejning samt Finansiering og forsikring med begge ca. 13 %. Inden for Offentlig sektor og Bygge og anlæg har der været en mindre fremgang i antallet af arbejdspladser. Kilden til dette er Ikast-Brande Kommunes beskæftigelsesredegørelse. Erhvervsstrukturen er præget af nogle meget store virksomheder, flere mindre virksomheder som lever af de store, samt en række helt små enkeltmandsvirksomheder. Dansk Industris undersøgelser af Erhvervsklimaet I Danmark 2014, hvor 12

13 Ikast-Brande har været nr.1 i 4 ud af de seneste 5 år, peger på, at der er en lokal udfordring vedrørende iværksætteri, hvor Ikast-Brande Kommune får en 29 plads ud af 98 målt som antallet af nystartede virksomheder pr indbygger. I Ikast- Brande Kommune kommer dette bl.a. til udtryk i en negativ udvikling i antallet af nystartede virksomheder fra 2010 til 2013, hvilket placerer Ikast-Brande Kommune på en 67 plads blandt kommunerne. I sammenhæng hermed skabes der for få jobs. En del af problemet er, at der ikke kommer nok iværksættere i vækstforløb, idet iværksættere ikke er godt nok i kontakt med erhvervsfremmesystemet. (Kilder: DIs undersøgelse af erhvervsklima, IBKs erhvervsudviklingsstrategi ). På den gode side tæller, at iværksættervirksomheder i IBK generelt er mere levedygtige end i de øvrige kommuner. Livsnerven i kommunens infrastruktur er de private virksomheder inden for erhvervsområderne Møbler / beklædning, Energi / miljø og Fødevarer. Generelt er virksomhederne udfordret af udviklingen i omkostningerne. I IBK er udfordringen vedrørende det lave et uddannelsesniveau et særligt problem for virksomhederne, idet deres krav til arbejdskraftens kompetencer stiger. Det er et kendetegn for kommunen, at den rummer mange produktionsarbejdspladser. Virksomhederne er begyndt at opleve flaskehalse her inden for, idet de ikke kan få den faglærte arbejdskraft, som der er behov for. Et andet generel fokus i erhvervsarbejdet er at fokusere på vækst og vækstpotentialer i virksomhederne herunder konkurrenceevne, innovation og forretningsudvikling jf. Vækstforum i Region Midtjyllands indsatsområder og tiltag vedrørende vækst og udvikling I regionen. En udfordring i IBK er at skabe et arbejdsmarked, hvor der er plads til mennesker med særlige behov. Jf. prognoserne for den demografiske udvikling vil arbejdsstyrken udvikle sig i negativ retning med stadig flere ældre i forhold til den arbejdsdygtige aldersgruppe. Det er således en udfordring at sikre, at alle bidrager på arbejdsmarkedet i det omfang, de kan. Derfor er Ikast-Brande Kommunes Strategi 2020 aktiv i at fremme socialøkonomiske virksomheder, og der er ansat en konsulent til opgaven. Ikast-Brande Kommune er således en førende kommune på området. Pt. er der etableret 20 arbejdspladser i 5 socialøkonomiske virksomheder, og den politiske målsætning er 200 arbejdspladser inden Et andet væsentligt fokusområde i erhvervsstrukturen er mulighederne for at lave virksomheder i det åbne land. Pejlemærker: - virksomhederne har et stigende behov for veluddannet og faglært arbejdskraft - iværksætterne i kommunen er bæredygtige, men der er for få af dem - for få Iværksættere er i kontakt med erhvervsfremmesystemet nye samarbejdsformer på tværs skal skabes - lokal styrkeposition inden for grøn energi og socialøkonomiske virksomheder - afgørende at have fokus på vækstmuligheder Kulturelle forhold beskriv forhold/kendetegn for området. Vedrørende kulturlivet, så har Ikast-Brande Kommune det femte billigste bibliotek i Danmark, og er kendetegnet ved, at tre lokalfilialer drives af frivillige. Herudover der to større kulturhuse i Ikast og Brande, én musikskole, ingen faste teatre samt to biografer den ene i Ikast drevet af frivillige, den anden i Klovborg. Der er 13 forsamlingshuse i kommunen, fire friskoler, 9 selvejende haller drevet af frivillige, over 100 folkeoplysende foreninger og tilsvarende antal frivillige sociale foreninger og kulturforeninger. Der er således på alle fronter et stort frivilligt arrangement i alle områder af kommunen. Kulturlivet hviler generelt set på initiativer fra ildsjæle og frivillige samt projekter i samarbejde med andre kommuner. På LAG-workshoppen den 9. oktober kom der en række inputs til den lokale oplevelse af kulturelle forhold, som bestyrelsen har drøftet og suppleret med egne kommentarer. LAG-bestyrelsen finder, at det overordnet set er en styrke, at der er mange frivillige og et fornuftigt udbud af faciliteter, men udfordringen går på at skabe sammenhæng og forbindelser på tværs af disse for at kunne optimere de menneskelige, kulturelle og bygningsmæssige ressourcer og skabe grobund for nyudviklinger. SWOT opsummeres i det følgende: Styrkerne / udviklingspotentialer - tilbud til alle - lokale sportsaktiviteter for børn især - stort lokalt engagement - mange frivillige ildsjæle - udviklingspotentiale i at øge netværk på tværs af aktiviteter Svaghederne / mangler - afstanden til fritidsaktiviteterne - synliggørelse af mulighederne - for mange aktiviteter på samme tid - udnyttelse af eksisterende faciliteter - mangler involvering med kommune herunder mangler involvering af byer i kunstudvikling 13

14 - udviklingspotentiale i at skabe synlighed - udviklingspotentiale i at skabe samarbejder byerne imellem - udviklingspotentiale i at synliggøre natur og fritidsmuligheder - sammenhold og tætte relationer - brugergrupper, der koordinerer - mulighed for let adgang til ekstra hænder - engagement, positivitet, tryghed, sammenhold, nærhed og fællesskab - fælleshuse gør lokalområder stærke - udviklingspotentiale i tværgående samarbejder om projekter - møder mellem de enkelte landsbyers ildsjæle giver god energi og mulighed for at løfte flere opgaver - udviklingspotentiale i at skabe projekter på tværs af lokalsamfund / sektorer Pejlemærker: - mangler andre ting end tilbud om sport - for få aktiviteter i naturen - skabe forbindelse mellem byerne eksempelvis udnytte eksisterende stier eller lave nye - mangler synergi mellem ex. hal, skole, daginstitution ved fælles drift - mangler kulturprojekter, der går på tværs af landsbyer - få landsbyer, der udfordrer hinanden -foreninger kan miste identitet -lokale samlingssteder kan blive for små - konflikter mellem lokalsamfund - mangel på ressourcestærke personer - landsbyer mangler identitet - alle de fede ting ved landsbyerne er en hemmelighed - manglende aktiviteter som fastholder og tiltrækker folk - manglende evne til at vise hvad vi gør godt - manglende samarbejde på tværs af landsbyer - mange ildsjæle og foreninger men behov for nye samarbejder på tværs af foreninger og lokalsamfund - skabe sammenhæng mellem og udvikling af de mange eksisterende faciliteter synliggørelse mangler Natur, inkl. udnyttelse/benyttelse. Kommunen har ca. 178km 2 skov som er fordelt på 2058 skove, og skovene udgør ca. 24 % af Kommunens areal. Områder som er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven: Eng 9,7km 2 Hede 33,1km 2 Mose 25,2km 2 Overdrev 1,8km 2 Søer 10,5km 2 Vandløb 500 km 2 Ud fra de ovenstående tal så er 9,6 % af kommunens arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Derudover har kommunen fredede fortidsminder, ca. 15 større sammenhængende fredede områder, fem natura 2000 områder og mange beskyttede sten- og jorddiger. I 2013 er naturcenter Harrild Hede etableret i midten af kommunen, og centret er allerede blevet et meget besøgt sted af skoler, institutioner, foreninger, turister og borgere. Centret ligger i forbindelse med ha. skov- og naturarealer. Der foreligger ikke registreringer af besøgsantal på de offentlige arealer. Naturcentret betragtes som en styrkeposition i forhold til at etablere samarbejder som går på tværs af foreninger og sektorer. Dette understøttes af, at Ikast-Brande Kommunes byråd har afsat yderligere drifts- og anlægsmidler til centret i 2015, som bl.a. skal bruges på øget naturvejledning, forskningsprojekt med Århus Universitet i forhold til synergier mellem natur og sundhed samt etablering af nye faciliteter. I 2013 var der 195 bookinger af centret og registrerede gæster, hvoraf var børn. Hertil kommer alle de gæster, som ikke er registreret. Generelt fremgår det inputs fra workshoppen den 9. oktober, at det at forbinde kommunens mange stier, shelters, naturrum og kultursteder sammen til en sammenhæng mangler. Det er således en styrke, at der generelt er mange lokale muligheder for naturoplevelser, mens det er en svaghed, at det er svært både som borger og turist at få et overblik over disse muligheder, og at der en ringe fysisk sammenhæng mellem dem. Der mangler overblik, synlighed og det at få bundet faciliteterne sammen. Pejlemærker: - Der er mulighed for mange bynære naturoplevelser, men der er dårlig indbyrdes sammenhæng. - Naturcenter Harrild Hede er en styrke, som potentiel kan binde kommunen sammen. 14

15 F. Strategiens vision og handlingsplan, mål, aktiviteter og forventede resultater F. 1 Udviklingsstrategiens vision Opstil en vision for aktionsgruppens virke i programperioden. Visionen skal udtrykke aktionsgruppens overordnede målsætning om, hvilken retning LAG ens geografiske område skal udvikle sig i, og hvordan området skal se ud om et givent antal år, eksempelvis i 2020, hvor programmet slutter. En vision kan for eksempel se sådan ud: Visionen for LAG-FREMTID er, at bidrage til at det geografiske område i 2020 er et mere attraktivt bosætningsområde med social og kulturel sammenhængskraft karakteriseret ved økonomisk vækst og beskæftigelsesmuligheder baseret på et økonomisk bæredygtigt erhvervsliv, en smuk og indbydende natur samt et velfungerende udbud af offentlige og private serviceydelser til gavn for alle i området. Ad. F.1) Visionen for LAG Ikast-Brande er, at Ikast-Brande Kommune i 2020 er et attraktivt sted at bo og leve, at arbejde og drive erhverv. Landdistrikterne er i 2020 karakteriseret ved forøgede jobmuligheder, iværksætteri, vækst, nærhed faciliteter og aktiviteter samt en styrket evne til at samarbejde innovativt på tværs af foreninger, virksomheder, lokalsamfund og kommuner til gavn for alle i området. F.2 Strategiens mål Til opfyldelse af strategiens vision opstilles en række mål ud fra situationsbeskrivelsen og SWOTanalysen. Målene skal være klare og kunne gennemføres gennem en række målbare aktiviteter. Målet er eksempelvis: Styrke salget af lokale kvalitetsfødevarer Ad F.2) Som det fremgår af visioner arbejder LAG aktivt for at skabe nye jobs og attraktive lokalområder i Ikast-Brande Kommune. LAG vil fremme dette ved at gøre samarbejder på tværs til den røde tråd i de projekter, som LAG støtter eller selv udvikler. Ud fra hver målsætning er der derfor beskrevet, hvordan samarbejder på tværs er en gennemgående aktivitet, som skal styrke samarbejdet mellem nye eller eksisterende 15

16 landdistriktsaktører samt det omgivende samfund med henblik på at styrke innovation, videndeling og netværksdannelse. Målsætninger for vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked fremme etableringen nye virksomheder og iværksætteri fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder fremme udviklingen af eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Målsætninger for vision 2: attraktive lokalområder og styrkelse af bosætningen: styrke udviklingen af og sammenhængen mellem servicefaciliteter og aktivitetstilbud fremme muligheden for oplevelser i naturen styrke synliggørelsen af bosætningsmulighederne i IBK fremme forskønnelse af lokalområderne For vision 1 gælder, at der ikke ydes individuel støtte til virksomheder i byområderne Brande eller Ikast. Vision 2 gælder hele IBK, dog således, at der er skærpede krav til initiativer som delvist involverer byområderne Brande eller Ikast i forhold til volumen, relevans og effekter. Der ydes ikke støtte til projekter under Vision 2, som kun vedrører byområderne Brande eller Ikast uden relation til det omgivende samfund eller naturen. I felt F.3. er de konkrete aktiviteter for udmøntningen af målsætningerne angivet. Det bemærkes i den forbindelse, at LAG Ikast-Brande Kommune modtager et årligt tilskud på 1. mio. kr. fra Ikast- Brande Kommune. Dette tilskud kan ikke anvendes på erhvervsrettede mål og aktiviteter. Tilskuddet er medregnet i det samlede beløb, som LAG har til rådighed i perioden , og er derfor sat til 6. mio. kr. i alt. Et tilsvarende beløb forventes i den ordinære LAG-pulje fra EU / MBBL fratrukket 20 % til administration (4,8. mio. kr. i alt). Der tages dermed udgangspunkt i, at der i alt er kr. i alt til rådighed i denne programperiode. Fordelingen af midlerne ønskes at være: Områder Budget MBBL/EU Budget Kommunal Budget i alt Pulje pulje Vision 1: Jobskabelse og et 70 %( kr.) 0 % kr. rummeligt arbejdsmarked Vision2: Attraktive 30 %( kr.) 100 %( kr.) kr. lokalområder og styrkelse af bosætningen I alt kr kr kr. LAG kan pt. ikke forudsætte større andel i midlerne fra MBBL / EU, men gør opmærksom på, at der er befolkningstilbagegang i landsbyerne / landdistrikterne i kommunen, hvilket burde berettige til, at der fra 2015 eller fra år til år afsættes budget til LAG Ikast-Brande af de midler, der er øremærket kommuner med befolkningstilbagegang i landdistrikterne. 16

17 F.3 Aktiviteter Aktionsgruppen skal opstille og beskrive de aktiviteter, som forventes iværksat for at nå udviklingsstrategiens mål. Eksempler på aktiviteter, hvis mål er at styrke salget af lokale kvalitetsfødevarer: Styrke lokale fødevarenetværk Udvikling af nye lokale produkter Anvendelse af nye processer, teknologier og afsætningskanaler Aktionsgruppens mål og forventede aktiviteter skal anføres i skemaet nedenfor. Skemaet er i to dele. En del for de mål og aktiviteter der vedrører vækst- og jobskabende erhvervsudvikling og en del der vedrører forbedring af rammevilkårene. Der udfyldes et skema for hvert mål, som aktionsgruppen har prioriteret. Til hvert mål kan aktionsgruppen anføre det antal aktiviteter, som findes nødvendige for at opfylde målet. Inden for de standardkategorier, som er anført i skemaet, som fx investeringsomfang, antal projekter, antal job osv. skal aktionsgruppen udfylde det forventede antal og beløb. Der er naturligvis tale om et skøn, men skal betragtes som et pejlemærke for det resultat som LAG en ønsker og realistisk kan forvente at opnå gennem sine aktiviteter. Som nøgletal for resultater vedr. jobskabelse og værdiforøgelsen benyttes følgende minimumtal: 10 millioner kroner i projektinvesteringer skaber som minimum 3 millioner kroner i værdiforøgelse (omsætning) og 3 fuldtidsarbejdspladser. Det gælder her skønsmæssigt for alle erhvervsrettede aktiviteter. Hvis de forventede resultater af aktiviteterne skønnes at være højere, skal det begrundes i skemaet under bemærkninger. For samarbejdsaktiviteter kan det evt. være relevant idet der for et forholdsvis beskedent projektbeløb (etablering og drift af netværket i en periode) kan forventes en indirekte effekt, der skaber såvel nye job som værdiforøgelse blandt de deltagende i netværket. Ad F.3) Aktiviteter og aktivitetsskema LAG Ikast-Brande ligger til grund, at ved et tilsagn om tilskud til et projekt udgør LAGs bidrag 50 % af de samlede projektinvesteringer, idet ansøger selv finansierer 50 %. LAG Ikast-Brande har dog traditionelt også ydet mindre end 50 % i tilskud. Angivelserne i det følgende er dog angivet med 50 % som grænsen, og må derfor antages at udgøre et forsigtigt skøn over effekterne på jobskabelse og værdiforøgelse. Når der i det følgende er angivet eksempelvis 1,5 mio. kr. i samlede investeringer angiver dette alene LAGs bidrag, hvortil ansøgers eget bidrag skal tillægges. Endvidere må det antages at jobskabelse i forbindelse med socialøkonomisk arbejdspladser, hvor lønniveauet ofte tager udgangspunkt i den overenskomstmæssige minimumsløn, vil skabe flere jobs pr. totalinvestering end normale jobs. Vurderingerne for målsætning 1.2. må derfor også antages være forsigtige skøn. Ved vurderingen af andelen af befolkningen, der får gavn af projekterne, antages det, at 1/4 af projekter vedrører én af de fire centerbyer, hvor det gennemsnitlige indbyggertal er indbygger, hvilket derfor 17

18 ligges til grund pr. projekt. 1/4 af projekterne vedrører landsbyerne over 200 indbyggere, hvor det gennemsnitlige indbyggertal er 413 indbyggere, hvilket derfor ligges til grund pr. projekt. 1/4 af projekterne vedrører landsbyer under 200 indbyggere og landområder (ca personer), som derfor fastsættes til et skønsmæssigt indbyggertal på 200 personer pr. projekt. Den sidste 1/4 vedrører samarbejdsprojekter, som antages minimum at dække to landsbyer under 200 indbyggere, hvilket derfor fastsættes til 400 personer pr. projekt. I det følgende (mål ) indregnes forventningerne til andelen af befolkningen, der får gavn af projekterne, nedefra, således at hvis der er ét projekt, så angives 200 personer, ved to projekter angives 613 personer i alt ( personer). Osv. Vision 1: Jobskabelse og et rummeligt arbejdsmarked LAG har afsat 3,36 mio. kr. til Vision 1 i alt, hvilket modsvares af ansøgers egenfinansiering. De totale investeringer er således på 6,72 mio. kr. i alt. Fordelingen af de 6,72 mio. kr. på de tre målsætninger inden for Vision 1 er som følger: LAG Budget Ansøgers egenfinansiering* Samlet budget Andel af budget 1.1. fremme etableringen nye 1,5 mio. kr. 1,5 mio. kr. 3. mio. kr. 46 % virksomheder og iværksætteri 1.2. fremme etableringen af 0,93 mio. kr. 0,93 mio. kr. 1,86 mio. kr. 27 % socialøkonomiske virksomheder 1.3.fremme udviklingen af 0,93 mio. kr. 0,93 mio. kr. 1,86 mio. kr. 27 % eksisterende virksomheder med vækstpotentiale Budget i alt Vision 1: 3,36 mio. kr. 3,36 mio. kr. 6,72 mio. kr. 100 % *Fastsat til 50 % jf. bemærkningerne i Udviklingsstrategien. Dette er således et konservativt skøn over egenfinansieringen og dermed effekterne, idet LAG bestyrelsen ofte indstiller projekter med mindre end 50 % i støtte. Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering af nye og udvikling af eksisterende mikrovirksomheder og små virksomheder Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter (netværk, klynger m.v.) Mål: 1.1. Fremme etableringen af nye virksomheder og iværksætteri Kroner % andel af total 18

19 1. LAG medvirker til at skabe netværksdannelser, videndeling, kompetenceudvikling og tilsvarende, som samler aktører på tværs af kommuner, lokalsamfund, sektorer og mellem virksomheder med henblik på at fremme iværksætteri, at øge innovationskapacitet en eller forøge afsætningsmulighede rne * 2. Støtte nye innovative tiltag som eksempelvis udvikling af nye teknologier, procesforbedringer eller nye produkter som styrker afsætningen 3. Støtte markedsføring af produkter på nye markeder såvel nationalt som internationalt 4. Fremme etableringen af fælles faciliteter til erhvervsvirksomhed 5. Støtter etablering af nye virksomhedstyper, hvis disse differentierer sig fra eksisterende virksomheder samt har vækstpotentiale. Etablering af basale servicevirksomheder støttes således ikke % % 1 0 0, % 1 0 0, % 1 0 0, % 1 0 0, Total % , kr. 19

20 Bemærkninger: En iværksætter defineres som en virksomhed med eget cvr. nr. og hvor virksomheden er under 3 år. LAG-bestyrelsen vil på baggrund af en konkret, individuel vurdering af hvert projekt vurdere eventuelle konkurrenceforvridende aspekter af projektet. *Punkt 1. vedrørende netværksdannelse er der ikke angivet effekter ved, idet vi ikke på forhånd kan dokumentere disse. Punktet forventes dog af have en række indirekte konsekvenser for jobskabelse og udbygningen af et rummeligt arbejdsmarked. Erhvervsrettede mål og aktiviteter Aktiviteterne skal relatere sig til følgende temaer: Etablering af nye og udvikling af eksisterende mikrovirksomheder og små virksomheder Totale investeringer Projekternes samlede investeringer Antal projekter Antal bevarede job Målt som fultidsjob Antal nye job Målt som fultidsjob Værdiforøgelsen Målt i omsætning som følge af projektet (kr.) Erhvervsrettede samarbejdsaktiviteter (netværk, klynger m.v.) Mål: 1.2. Fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder Kroner % andel af total 1. LAG medvirker til at skabe netværksdannelser, videndeling, kompetenceudvikling og tilsvarende for den enkelte virksomhed eller for aktører på tværs af kommuner, lokalsamfund, sektorer og mellem virksomheder med henblik på fremme virksomhedens sociale ansvar, iværksætteri, at %

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne

SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne SKABELON TIL SLUTRAPPORT for projekter under ordningen om etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår landdistrikterne Udgave august 2012 Slutrapporten skal indeholde en beskrivelse af projektet

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen

LAG og LEADER. - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen LAG og LEADER ilanddistriksprogram2014-2020 - bestyrelsesarbejde, proces, udviklingsstrategi m.v. Sted: Sjælland Af: Claus Lyngby Petersen 1 Hvad kommer vi rundt om? Baggrund: lidt om metatendenserne Lokal

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Strategi for den lokale aktionsgruppe for Odder og Hedensted Kommune LAG Odder-Hedensted www.lagoh.dk

Strategi for den lokale aktionsgruppe for Odder og Hedensted Kommune LAG Odder-Hedensted www.lagoh.dk Strategi for den lokale aktionsgruppe for Odder og Hedensted Kommune LAG Odder-Hedensted www.lagoh.dk 1 Indledning og praktiske oplysninger: Ved lokalstyret udvikling tager lokale aktører ansvar for etableringen

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokal udviklingsstrategi for LAG Skive - Viborg. under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020

Lokal udviklingsstrategi for LAG Skive - Viborg. under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 Lokal udviklingsstrategi for LAG Skive - Viborg under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 December 2014 1 Indledning og praktiske oplysninger: Ved lokalstyret udvikling tager lokale aktører

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

LAG Haderslev-Tønders udviklingsstrategi for perioden 2014 2020.

LAG Haderslev-Tønders udviklingsstrategi for perioden 2014 2020. LAG Haderslev-Tønders udviklingsstrategi for perioden 2014 2020. November 2014 1 Indledning og praktiske oplysninger: Ved lokalstyret udvikling tager lokale aktører ansvar for etableringen af et lokalt

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe.

Metode: - at man gør brug af lokale ressourcer danner en Lokal Aktionsgruppe. Referat fra offentligt informationsmøde om lokale aktionsgrupper Onsdag d. 30. maj kl. 19 21.30 Bernstorffminde efterskole, Bernstorffminde 4, 5600 Faaborg Ca. 75 deltagere Landdistriktskoordinator Jens

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Landdisktrikternes aktionsgrupper

Landdisktrikternes aktionsgrupper Landdisktrikternes aktionsgrupper Hvad er LAG. Lokalt politisk og borgerligt forankret forening understøttet af EU midler, som vil drive udviklingen af landdistrikterne/fiskeriområder i bredt samspil med

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE ERHVERVS- OG FRITIDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 15 TORSDAG DEN 24. JANUAR 2008, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Erhvervs- og Fritidsudvalget 24. januar 2008 Side: 2 Fraværende:

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen

Forslag til Strategisk udviklingsplan for Fjordklyngen Forslag til Baggrund I det nordvestlige hjørne af Viborg Kommune ligger landsbyerne Ulbjerg, Skringstrup, Sundstrup, Nr. Rind, Låstrup og Skals. Disse seks landsbyer, som igennem nedenstående forløb, er

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde

REFERAT. LAG bestyrelsesmøde Møde i bestyrelsen for LAG Ringsted, onsdag den 19. juni 2013 Mødet fandt sted kl. 19.00-22.00 i Mødelokale 1 - på Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Dagsorden 1. Nye punkter til dagsorden 2. Godkendelse

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Skabelon til årlig beretning

Skabelon til årlig beretning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Nyropsgade 30, DK-1780 København V, Tlf: 33 95 80 00 Skabelon til årlig beretning Årlig beretning fra lokale aktionsgrupper under landdistriktseller

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Skabelon for udvikling af borgerplaner

Skabelon for udvikling af borgerplaner Skabelon for udvikling af borgerplaner Alle lokalsamfund er forskellige, både hvad angår størrelse, ressourcer og behov. Derfor er der ikke én bestemt måde at lave en borgerplan på. Det vigtigste er, at

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes. Strategi2020 Visioner og mål

Ikast-Brande Kommunes. Strategi2020 Visioner og mål Ikast-Brande Kommunes Strategi2020 Visioner og mål Ikast-Brande Kommunes Strategi2020 Visioner og mål Udarbejdet på Byrådets strategiseminar den 06-05-2014. Revideret efter gruppeformandsmødet 27-05- 2014

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne

Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdsplader og attraktive levevilkår i landdistrikterne I henhold

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 9. oktober 2013. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 9. oktober 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering 9. oktober 2013...2 3. KF - Temadrøftelse - Danmarks

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne

Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne Ansøgningsskema om tilskud til projekter vedrørende etablering af nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne Bagerst i ansøgningsskemaet finder du en vejledning til udfyldelse af skemaet.

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt

Resultatkontrakt. Vedrørende. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. JOBmidt Resultatkontrakt Vedrørende Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft JOBmidt [11. september 2008-1. august 2011] Journalnummer: 1-33-76-22-9-08 Kontraktens parter Region: Operatør: Region

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013. Kongeåen ved Foldingbro.

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013. Kongeåen ved Foldingbro. Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2013 Version 2, 2009 Kongeåen ved Foldingbro 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 4 Strategi... 5 Overordnede målsætninger

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole.

Kultursamarbejdet har fået 2 nye medlemmer i 2012: Orkester Midtvest og Struer Musikskole. Årsberetning 2012 Årsberetning for 2012 1 Kultursamarbejdets medlemmer er pt. Lemvig Kommune, Struer Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og 59 kulturinstitutioner,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020

Skabelon. til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi. for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 Skabelon til udarbejdelse af Lokal udviklingsstrategi for lokale aktionsgrupper under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 Oktober 2014 1 Indledning og praktiske oplysninger: Ved lokalstyret

Læs mere

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer: Projektbeskrivelse Projekttitel Virtuelt netværk til landsbyerne i Favrskov Kommune Oplysninger om ansøger Favrskov Kommunes Landsbyråd er etableret af Favrskov Kommune og har følgende formålsparagraffer:

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009

Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Ansøgningsmateriale for breddeidrætskommuner 8. juli 2009 Alle landets kommuner kan søge om at blive en breddeidrætskommune. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere