ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

Transkript

1 Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på de citater fra en netop udkommet rapport fra De Økonomiske Råds Formandskab, som er listet på de følgende sider, samt på en opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat, som gør det muligt at sammenligne uligheder på tværs af EU-landene. 2. Voldsom vækst siden 1990 i uligheden af disponible indkomster Man skal helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet eller til 1930 erne for at finde en væsentlig større økonomisk ulighed end i dag. Og siden 1990 er det mål, man bruger for økonomisk ulighed vokset med hele 35%. Væksten skyldes dels at de allerstørste indtægter er vokset voldsomt, dels at der siden 2005 er sket en fordobling af fattige i Danmark. Og det er vel at mærke inden de sidste stramninger af overførselsindkomsterne er sat igennem. Den promille af befolkningen, som tjener mest har således i de sidste 25 år mere end tre-doblet sin andel af de samlede indkomster fra 0,5% til 1,6%, mens antallet af fattige voksne siden 2005 er fordoblet fra til Samtidig hidrører en stadig større del af indtægterne fra kapitalindkomst (bl.a. aktier og fast ejendom) mens en stadig mindre del er fra lønindtægter. Og den samlede lønindtægt bliver stadig mere ulige fordelt. Der er i de senere år blevet stadig færre modtagere af overførselsindkomster, og disse overførsler er forholdsvis blevet stadig mindre. Skattesystemet burde med skatte-progression medvirke til at mindske den økonomiske ulighed; men de skattereformer, der er gennemført siden 1990 har gradvis mindsket progressionen så meget, at skattesystemet i denne periode har bidraget til at øge den økonomiske ulighed. Sammen med Tyskland har Danmark siden 2004 været det land i EU, hvor den økonomiske ulighed er øget mest. Så fra at være det mest eller næstmest lige land blandt de 28 EU-lande, er Danmark i dag på en 9.-plads, hvad angår økonomisk lighed, opgjort ved den såkaldte Gini-koefficient. 3. Uændret høj ulighed i formue-fordelingen Fra 1990 til i dag er nettoformuen vokset med godt 70%; men det har ikke ført til de lovede omfordelinger af formuer. De 10% rigeste i Danmark ejer 48% af nettoformuen, og det er en andel, som har holdt sig nogenlunde konstant siden Den fattigste halvdel ejer til gengæld blot 3%, og rigtigt mange er i dag fanget i dyb gæld. Større formuer giver i stigende grad mulighed for større forbrug, bl.a. fordi en stadig større del af de disponible indtægter kommer fra kapitalindtægter på aktier og fast ejendom. Så jo større formue des større indtægt. Ideerne fra det sidste århundrede om en indkomstpolitik, hvor alle samfundets borgere ville få del i de fælles gevinster er definitivt lagt på is!

2 Enhedslisten i Gladsaxe INDKOMSTFORDELINGEN i Danmark fra 1990 til i dag (baseret på et notat fra De Økonomiske Råds Formandskab, dateret oktober 2016) Citater fra rapporten: Indkomstuligheden er steget siden både i toppen og i bunden af indkomstfordelingen. Personer med de højeste indkomster har en større andel af de samlede indkomster, og der er samtidig kommet flere fattige. Gini-koefficienten er 0,27 i 2014, det højeste, den har været i 25 år. I 1990 var den 0,20. Uligheden var dog betydeligt højere i starten af 1900-tallet, end den er i dag. Uligheden i den øvre del af indkomstfordelingen er steget mere end uligheden i den nedre del de seneste 25 år. Det er især dem med de allerhøjste indkomster, der har øget deres andele af den samlede disponible indkomst. Promillen med de højeste indkomster har i de sidste 25 år mere end tredoblet deres andel af de samlede indkomster fra 0,5 til 1,6%. I perioden 1999 til 2005 lå antallet af fattige voksne nogenlunde stabilt omkring ; men siden da er antallet af fattige steget hvert år, så der i 2014 var fattige voksne. Stigningen (i fattigdom og ulighed, vor anm.) i 2008 og 2009 afspejler det markante fald i gennemsnitsindkomsten blandt de fattige i de år. Dette afspejler primært, at flere er blevet fattige. Udviklingen i både kapital- og arbejdsindkomster har haft betydning for den stigende ulighed. Kapitalindkomsterne (det er især faldende renteudgifter og stigende aktieindkomster) har i perioden bidraget til at øge uligheden. Det er primært en ændring i kapitalindkomsternes andel af den samlede disponible indkomst, der ligger bag. Overførselsindkomsterne bidrog til at reducere uligheden i 2014 (i forhold til) 20 år tidligere, bl.a. fordi antallet af modtagere af overførselsindkomster er faldet, herunder ikke mindst antallet af dagpengemodtagere. En årsag til overførselsindkomsternes faldende andel af de samlede disponible indkomster, er, at satsreguleringen indebærer, at overførselsindkomsterne generelt er steget mindre end lønningerne. Udviklingen i arbejdsindkomsterne har bidraget til stigningen i Gini-koefficienten (dvs til den øgede ulighed, vor anm.) for den disponible indkomst. Bidraget skyldes, at

3 arbejdsindkomsterne er blevet mere ulige fordelt. Arbejdsindkomsternes andel af de samlede disponible indkomster er blevet reduceret. Kontanthjælp udgør ligeledes en mindre andel af de samlede disponible indtægter i 2014 end tidligere. Kontanthjælpens mindre andel af den samlede indkomst skyldes, at den gennemsnitlige kontanthjælpsydelse er faldet relativt til de øvrige indkomster. Folkepension, efterløn og førtidspension udgør samlet set en mindre andel af den samlede disponible indkomst end tidligere til trods for at andelen af personer på efterløn, folkeeller førtidspension er steget i perioden. Det skyldes, at der er flere folkepensionister med en relativt lav ydelse og færre med en relativt høj ydelse. Skattesystemet har isoleret set trukket i retning af en stigning i indkomstuligheden, idet bruttoindkomsterne er blevet mere ulige fordelt. Havde det ikke været for (de sidste 20 års) skattereformer, som bl.a. har reduceret progressionen, havde skattesystemet dæmpet den stigende indkomstulighed.

4 FORMUEFORDELINGEN i Danmark fra 1990 til i dag (baseret på et notat fra De Økonomiske Råds Formandskab, dateret oktober 2016) Citater fra rapporten: Kapitalindkomsterne har udgjort en stigende andel af de samlede indkomster. Fordelingen af forbrugsmulighederne er dermed i større grad blevet afhængig af, hvordan formuerne er fordelt. Det gør det interessant at se på, hvordan fordelingen af formuerne har udviklet sig. Borgere med en stor formue kan alt andet lige have et større forbrug end borgere med en lille formue. Formuefordelingen er betydeligt mere ulige end fordelingen af de disponible indkomster. Fordelingen af formuerne ser ikke ud til at have ændret sig væsentligt fra 1990 til De vigtigste aktiver er ejendomme og pensionsopsparing. Indeståender i pengeinstitutter samt aktier og investeringsforeningsbeviser udgør dog også en væsentlig andel af aktiverne. De formentlig vigtigste udeladte poster (i denne opgørelse) på aktivsiden er unoterede aktier og hovedaktionæraktier. Det er især borgere med relativt store formuer, der ejer disse aktiver. Nogle få borgere har meget store formuer, mens relativt mange har formuer, der er negative eller tæt på nul. De 10 % rigeste ejer knap 48% af den samlede nettoformue inkl. pension, og de 1 % rigeste omkring 14%. Den halvdel, der har de mindste nettoformuer, ejer derimod kun omkring 3%. Formuernes størrelse varierer i høj grad med borgernes alder. De stiger indtil omkring 65- årsalderen. Herefter falder nettoformuerne. Fordelingen af nettoformuen inkl. pension er mest ulige blandt de unge omkring 25 år. Herefter mindskes uligheden indtil 65-års alderen, hvorefter uligheden stiger igen. Udover alderen har borgernes indkomstniveau også væsentlig betydning for størrelsen af deres nettoformue. Nettoformuen er generelt større, jo større indkomsten er. For borgere, der er gået på pension, er der også en positiv sammenhæng mellem indkomst og formue. Samlet set har der fra 1990 til 2014 været en stigning på godt 70% i den gennemsnitlige nettoformue eksl. pension, målt i 2014-priser.

5 DEN ØKONOMISKE ULIGHED I 28 EU-LANDE SAMT I NORGE OG ISLAND (baseret på tal fra EU's statistiske kontor Eurostat, som muliggør sammenligning mellem lande) Uligheden er målt ved opgørelse af den såkaldte Gini-koefficient. Konklusioner: Danmark var frem til 2006 det mest eller det næstmest lige af de 28 lande. Efter 2009 er uligheden i Danmark steget voldsomt, så vi hvert år har været nummer 8 eller 9. Mens uligheden i Danmark var nogenlunde konstant frem til midten af 1990 erne, er den siden da steget konstant. Især siden Danmark har i dag større økonomisk ulighed end følgende 8 EU-lande (nævnt i rangorden): - Slovakiet - Slovenien - Tjekkiet - Finland - Sverige - Belgien - Holland - Østrig. Og Danmark har meget større økonomisk ulighed end Norge og Island. Danmark og Tyskland er de to lande i EU, hvor uligheden er vokset mest siden Kilde: b89c-46a3-a6b4-0ac e.pdf