Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens"

Transkript

1 university of copenhagen Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Gethmann, C., Pedersen, D., & Lund, M. (2003). Analyse af minksektoren. Fødevareøkonomisk Institut. (FOI Rapport; Nr. 152). Download date: 18. sep

2 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 152 Analyse af minksektoren Christian F. Gethmann, Dennis O. Pedersen og Mogens Lund København 2003

3 2 Analyse af minksektoren, FØI

4 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Sammendrag Indledning Baggrund Formål og metode Afgrænsning Beskrivelse af pelsdyrerhvervet Historiske udvikling Organisation Produktion af minkskind Foderforsyningen Forarbejdningen af skind Sektoranalyse Ekstern del Konkurrentanalyse Analyse af rammevilkårene Sammenfatning Intern del CFC s økonomi CFC s strategi Avlerens økonomi Sammenfatning Udviklingen i branchen SWOT-analyse Muligheder og trusler Styrker og svagheder Problemstillinger i sektoren Summary Litteraturliste Anvendte forkortelser Analyse af minksektoren, FØI 3

5 4 Analyse af minksektoren, FØI

6 Forord Denne rapport indeholder en analyse af minksektoren. Målgruppen for rapporten er beslutningstagere, rådgivere og organisationsfolk samt alle andre, som ønsker indsigt i minksektorens nuværende organisering og overblik over de fremtidige muligheder og udfordringer, som findes i sektoren. Rapporten er en redigeret udgave af et tværfagligt speciale udarbejdet af Christian F. Gethmann og Dennis O. Pedersen, som afslutning på henholdsvis cand. merc. emf. uddannelsen ved Handelshøjskolen i København og cand. oecon. agro. uddannelsen ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Under udarbejdelsen af specialet har Christian F. Gethmann og Dennis O. Pedersen været tilknyttet Afdelingen for Jordbrugets Driftsøkonomi på Fødevareøkonomisk Institut. Rapporten indgår i den serie af rapporter fra instituttet, som omfatter analyser af forskellige sektorer inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet. Seniorforsker Mogens Lund har sammen med afdelingsleder Stephen Bruyant- Langer, Right Kjaer & Kjerulf, fungeret som faglige vejledere på specialet. Som led i projektets gennemførelse har der været gennemført besøg hos en række minkavlere, på Copenhagen Fur Center (CFC) og på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Der rettes en varm tak til de mange, som har stillet tid og materialer til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Seniorforsker Mogens Lund har sammen med cand. merc. emf. Christian F. Gethmann og cand. oecon. agro. Dennis O. Pedersen stået for omredigeringen af specialet til en rapport. Forskningschef Johannes Christensen har medvirket ved den afsluttende redigering. Fødevareøkonomisk Institut, juni Ole P. Kristensen Analyse af minksektoren, FØI 5

7 6 Analyse af minksektoren, FØI

8 Sammendrag Denne rapport indeholder en beskrivelse og analyse af den danske minksektor fra farm til forbruger. Beskrivelsen er meget bred for at give et aktuelt retvisende billede af sektoren. Sidst der blev udarbejdet en rapport om minksektoren var tilbage i Beskrivelsen omfatter sektorens historiske udvikling, hvordan den er organiseret og hvorledes produktionen og forarbejdningen foregår. Sektoranalysen er udarbejdet ved hjælp af en model for strategisk planlægning som overordnet skabelon. Analysen er bygget op af en ekstern og en intern del, hvor den eksterne del belyser konkurrencesituationen og øvrige rammevilkår, mens den interne del indeholder en økonomisk analyse af aktørerne i sektoren samt en analyse af den strategiske situation. Sektoranalysen danner grundlag for en opstilling af de centrale problemstillinger, der er i minksektoren. Identifikationen af disse problemstillinger er foretaget på baggrund af en SWOT-analyse. SWOT-analysen afdækker styrker, svagheder, muligheder og trusler for sektoren generelt. De identificerede problemstillinger er: Sygdom: Sanering: Dyrene er endnu ikke helt smittefrie, men der arbejdes på højtryk for at minimere antallet af sygdomsfremkomster. Blandt andet forskes der intensivt i, om der kan vaccineres imod plasmacytose og andre former for sygdomsudryddelse. Der er nogle ganske få avlere, som ikke vil være med i saneringsordningerne og dermed udgør deres farm en smitterisiko. Miljøkravene: Mange avlere står overfor store miljøinvesteringer, idet der skal være gyllerender under alle burene senest ved udgangen af Det kan betyde, at især mange ældre avlere tvinges til at stoppe deres produktion. Foderet: Avlerne kan ikke være sikker på at få den nødvendige mængde foder af rette kvalitet, selvom foderet er af meget stor betydning i minkavlen. Dog anvendes der mange ressourcer i erhvervet på at finde de rig- Analyse af minksektoren, FØI 7

9 tige fodersammensætninger og udvikle alternativer til de nuværende ingredienser i foderet. Offentlig moral: CFC skal nøje følge og deltage i debatten i Danmark og på EU plan, såfremt organisationen skal bevare et godt image i det øvrige samfund. I dag er problemet af mindre betydning, men udviklingen kan hurtigt ændre på dette. Dyr i fangenskab: Det kan blive en trussel mod CFC s eksistensgrundlag, hvis befolkningens aversion mod at holde dyr i fangenskab, som ikke danner grundlag for fødevarer, bliver mere negativ. Problemet kan forstærkes af, at en stor del af befolkningen har et manglende kendskab til de produktionsmetoder, som benyttes hos minkavlere. Vilde mink: På grund af et stigende antal vilde mink har visse lande overvejet et forbud mod minkproduktion for at holde den vilde bestand nede. Det kan medføre katastrofale følger for Danmark. Dette er de problemstillinger der gennem analysearbejdet er fundet i sektoren. Problemstillingerne er opstillet i den rækkefølge, som afspejler deres relevans og betydning for sektoren. Vigtigheden af de enkelte temaer vil dog altid afhænge af hvilke øjne der ser, og hvem i sektoren man spørger. Avlerne mener, at problemstillingerne om foder og miljøkrav er de vigtigste, mens CFC mener, at sygdom og sanering er de vigtigste. Men uanset hvem man spørger, er der enighed om, at dette er de overordnede problemstillinger i sektoren. 8 Analyse af minksektoren, FØI

10 1. Indledning 1.1. Baggrund På Fødevareøkonomisk Institut er det blevet besluttet at gennemføre en række analyser af udvalgte sektorer inden for den danske fødevare- og jordbrugsproduktion. Baggrunden er, at der i disse år er tydelige tendenser til en tættere integration og koordinering af aktørerne inden for produktion, forarbejdning og afsætning på fødevare- og jordbrugsområdet. Endvidere er der behov for at få et overblik over de forskellige sektorer og følge de ændringer i organisationen m.v. der sker. Den første af disse analyser er gennemført inden for ægsektoren, og er beskrevet i rapport nr. 147 fra instituttet (Søndergaard og Graversen, 2003). Nærværende rapport omhandler en analyse af den danske minksektor. Selvom pelsdyrsektoren er den fjerdestørste inden for dansk landbrug, er det ikke en sektor, som er særligt kendt. Mange er derfor ikke bevidste om størrelsen og betydningen af Copenhagen Fur Center (CFC). Det gælder både på nationalt og internationalt plan. Det beskedne kendskab kan blandt andet skyldtes, at der kun er blevet udgivet en publikation tidligere, som indeholder en sammenfattende analyse af minksektoren. Denne analyse var en del af et større projekt, som er publiceret i Pade (Pade, 1991), og som omfattede analyser af en lang række erhvervssektorer med henblik på at kortlægge konkurrenceevnen på henholdsvis virksomheds-, sektor- og samfundsniveau og på den baggrund fremlægge anbefalinger til forbedring af den fremtidige konkurrenceevne. I figur 1.1 er vist de vigtigste drivkræfter for minkbranchens konkurrenceevne, som fremgår af Pades analyse fra Spørgsmålet er imidlertid, hvordan minkerhvervet har udviklet siden begyndelsen af halvfemserne, og om der siden dengang er sket væsentlige ændringer i sektorens eksistensbetingelser, og de drivkræfter der er bestemmende for den fremtidige udvikling i minksektoren. Analyse af minksektoren, FØI 9

11 Figur 1.1. Drivkræfter for minkbranchens konkurrenceevne Staten - Højt skattetryk - Forskning i offentligt regi - Konsulentordninger Industrien - Finansielt stærk andelsbevægelse - Andelsbevægelsen har udført følgende funktioner: - sikrer langsigtethed i investeringerne - kontrollerer den fællesejede auktion - SAGA Furs of Scandinavia Faktorfordele - Høje veterinære standarder - Høj international standard i den veterinære forskning - Korte geografiske afstande - Fordelagtigt klima for minkavl Virksomheden - Smådriftsfordele hos avlerne - Stordriftsfordele i auktionen Hjemmemarkedet - Tidlig hjemlig efterspørgsel kombineret med tidlig international efterspørgsel - Overudbud - Anti-pels kampagner - Gode buntmagere i branchens start Tilsluttede industrier - SAGA-navnet som kvalitetsgarant - Veterinære konsulenter - Underleverandører af foderstoffer og farmudstyr - Fodercentraler Kilde: Pade, Analyse af minksektoren, FØI

12 1.2. Formål og metode Formålet med rapporten er at lave en empirisk analyse af pelsdyrsektoren med udgangspunkt i minkproduktionen. Herved skal der gives et billede af, dels hvordan den danske pelsdyrsektor ser ud i dag, dels hvilke centrale problemstillinger denne sektor står overfor i disse år. Det anvendte metodegrundlag, der er illustreret i figur 1.2, omfatter blandt andet Aaker s strategiske analysemodel (Aaker, 1998), Porters Five Forces (Porter, 1980), PEST-modellen 1 og en SWOT-analyse. Aaker s model er benyttet som overordnede ramme for analysearbejdet, da den fokuserer på de væsentligste faktorer af betydning for virksomheders strategiske udvikling. Herved er det også muligt at indflette andre analysemodeller på de områder, hvor Aaker ikke er tilstrækkelig dækkende. Porters model er benyttet til at vurdere sektorens nuværende konkurrencesituation. De fem markedskræfter, som behandles ved brug af denne model, er: kunder, potentielle indtrængere, leverandører, substituerende produkter og rivaliseringen i minksektoren. PEST-modellen er benyttet til analyse af minksektorens øvrige rammevilkår. Den er således fundet velegnet til at beskrive de politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske faktorer, der kan have betydning for CFC. I forbindelse med analysearbejdet er der også aflagt besøg hos minkavlere i hele landet. Det har været med til at give et indblik i, hvordan minkproduktionen foregår i praksis, og hvordan sektoren hænger sammen set fra avleres synspunkt. Der er endvidere blevet aflagt besøg hos Copenhagen Fur Center, SAGA og på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, hvor der er foretaget interviews. Organisationsfolk og konsulenter har været med til at besvare spørgsmål om sektorens organisering. Derudover er internettet blevet flittigt benyttet, bl.a. for at komme i kontakt med indenlandske såvel som udenlandske personer med tilknytning til minkerhvervet. For at afdække de centrale problemstillinger i minkerhvervet har det været nødvendigt først at identificere henholdsvis de stærke og svage sider, henholdsvis de muligheder og trusler, der findes i denne sektor. Det er gjort gennem en SWOT-analyse. For en yderligere diskussion af metodeovervejelserne i forbindelse med empiriske analyser af produktionskæder inden for fødevareområdet henvises til Søndergaard et al. (2003). 1 PEST: Politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold. Analyse af minksektoren, FØI 11

13 Figur 1.2. Det anvendte metodegrundlag Indledning Sektorbeskrivelse Sektoranalyse Ekstern analyse - Porters Five Forces - PEST-analyse - kundeanalyse - konkurrentanalyse Intern analyse - økonomisk analyse - strategiske valg Muligheder & trusler Styrker & svagheder SWOT-analyse Problemstillinger Kilde: Egen red Afgrænsning Rapporten er begrænset til udelukkende at analysere minksektoren, idet det er den største skindproduktion i Danmark. Samtidig er Danmark den største producent på verdensplan. Der produceres også danske ræve- og chinchillaskind, men slet ikke i samme mængder. På grund af de relativt små mængder af andre skind beskæftiger 12 Analyse af minksektoren, FØI

14 rapporten sig ikke med disse produktionsgrene. Minksektoren kan ses fra flere vinkler. Det er her valgt at betragte avlerne og CFC som en stor virksomhed. Sigtet hermed er at give det bedst mulige overblik. Analyse af minksektoren, FØI 13

15 14 Analyse af minksektoren, FØI

16 2. Beskrivelse af pelsdyrerhvervet I den følgende beskrivelse er pelsdyrerhvervets historiske udvikling, organisering, produktion af minkskind, foderforsyningen og forarbejdningen af skind omtalt. Beskrivelsen tager udgangspunkt i de centrale begivenheder, som har været med til at præge udviklingen i erhvervet. Den danske minkproduktion startede fra næsten ingenting til i dag at være blandt verdens førende. Hovedaktøren i erhvervet er Dansk Pelsdyravlerforening (DP), som organiserer avlerne, auktionshuset Copenhagen Fur Center (CFC) og markedsføringsvirksomheden SAGA. En oversigt over hele værdikæden fra pelsdyrfarm til forbruger er vist i figur 2.1. Figur 2.1. Fra farm til forbruger Slagtehuse Forskning Veterinær kontrol Sortering Pakning Minkfarm Auktionhus Andre leverandører SAGA CFC - Dansk Pelsdyr Foder A/S Fodercentraler Fiskefabrikker Kornfirmaer Fjerkræfabrikker Foderkontrol Salg Forskning Forsikring Transport Shipping Finans Bank Forarbejdning og farvning Kommissionærer Garverier M askinleverandører Design garverier A ffald/ renovation T ilskæ ring Rensning Syning Producenter Foring designere, buntm agere Knapper Grossister D esignhuse Stormagasiner M odebutikker/ detailhandel Forbruge re Kilde: Egen red. Analyse af minksektoren, FØI 15

17 2.1. Historiske udvikling De første beviser på, at der blev solgt skind i Danmark stammer tilbage fra tallet. Allerede dengang benyttede folk pelsdyrenes skind til beklædning (CFC, 2002a). Med 1930 ernes landbrugskrise søgte mange landmænd at finde alternativer eller supplerende indtjeningsmuligheder, hvorfor nogle fik øjnene op for pelsdyravl. Blandt andet fordi avlerne sagtens kunne have planteavl og minkproduktion på samme landbrug. Det passede perfekt sammen rent tidsmæssigt, hvilket også er tilfældet i dag. Der blev sendt en delegation til Norge, hvor der havde været pelsdyrproduktion i mange år for at undersøge mulighederne for pelsdyravl i Danmark. Det var med til at skabe en betydelig dansk interesse for pelsdyravl, som i starten primært var koncentreret omkring havneområderne, hvor avlerne havde nem tilgang til foderet (CFC, 2002a). Antallet af minkfarme i Danmark har siden 1930 erne været støt stigende indtil 1989, hvor erhvervet nåede op på mere end besætninger. Det var hvad markedet på det tidspunkt kunne klare. De efterfølgende år måtte mange avlere dreje nøglen om. I dag (2002) er antallet af farme nede på Gennemsnitsstørrelsen på minkfarme er på avlstæver (figur 2.2). Figur 2.2. Udviklingen i antal og gennemsnitlig farmstørrelse Gns. str. af minkfarme, antal avlsdyr Antal minkfarme år Gennemsnitsstørrelsen på farmene Antal minkfarme Kilde: CFC, 2001a + egen red. 16 Analyse af minksektoren, FØI

18 En vigtig årsag til dette fald i antal af farme er den økonomiske krise, som erhvervet har været igennem. Den var i 1988/89, hvor overproduktion var skyld i, at markedet blev mættet for hurtigt. Det medførte et markant fald i priserne, som mange avlere ikke overlevede (CFC, 2002a). I 1997/98 blev erhvervet igen ramt. Denne gang skyldtes det, at den russiske økonomi brød sammen. Dette, sammenholdt med, at Rusland er et af de største aftagerlande af pels gjorde, at efterspørgslen ikke blev som forventet. Det resulterede i, at salgsprocenten i 1997/98 faldt til 91 pct., og året efter afspejlede sig i priser, der faldt med ca. 30 pct. (CFC, 2001a). Pelsdyrproduktionen i Danmark var i 2001 primært baseret på minkavlere, men der findes også 86 ræveavlere og 137 chinchillaavlere. Minken (Mustela vision) stammer oprindeligt fra Nordamerika, men spredte sig hurtigt til Skandinavien og har siden spredt sig til hele verden. Danmark er i dag verdens største producent af mink. Andelen er på over 40 pct. af verdensproduktionen (DPA, 2002a). Gennemsnitsstørrelsen for de enkelte minkfarme er også støt stigende. I 1999 var ca. 67 pct. af minkavlerne fordelt på farme under avlstæver, mens deres antal i dag (2002) er nede på ca. 54 pct. En størrelsesmæssig fordeling af minkfarmene findes i figur 2.3. En kombination af flere forhold gør, at Danmark er et ideelt sted til produktion af minkskind. Disse forhold har medført, at minkerhvervet er blevet landbrugets fjerdestørste animalske eksportartikel (Landbrug hjemmeside). De fire vigtigste produktionsforhold er: klimaet med kølige somre og milde vintre er ideelt for dyrene tradition for en animalsk produktion med hurtig tilpasning til nye produktionsmetoder med opbygning af et fagligt rådgivningsnet til formidling af ny viden korte distributionsafstande muligheden for at få leveret frisk og ernæringsrigt foder, som typisk består af fiske- og slagteafskær Analyse af minksektoren, FØI 17

19 Figur 2.3. Fordeling af alle minkfarme i 2002 % Antal avlstæver % Antal minkfarme Summeret antal minkfarme Kilde: DPA, 2002b + egen red. Derudover tillægges det også stor betydning for erhvervets succes, at erhvervet har deres egen organisation i form af et andelsselskab. Produktionen (figur 2.4) har de sidste mange år ligget meget stabilt på trods af nedgangen i antallet af producenter. Det skyldes den forbedrede pelsproduktion, hvor producenterne er blevet mere bevidste om, hvordan de optimerer deres produktion og får mere ud af avlsarbejdet. 18 Analyse af minksektoren, FØI

20 Figur 2.4. Pris- og mængdeudvikling for danske minkskind Pris, kr./skind / / / / /2000 år Produktion, mio. skind Pris Produktion Kilde: CFC, 2001a + egen red Organisation Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening (DP) er en sammenslutning af de danske pelsdyravlere. Foreningen blev stiftet i 1930 to år efter, at de første pelsdyr blev indført til avl i Danmark. DP har primært til formål at arbejde for pelsdyravlens fremme i Danmark, hvilket også fremgår af foreningens vedtægter (CFC, 2002a): at udbrede interessen for pelsdyravl at arrangere udstillinger og præmieringer af pelsdyr at yde medlemmer råd og støtte til pelsdyravl at gennemføre stambogsføring at udgive medlemsblad DP blev opdelt i landsdelsforeninger i starten af 1930 erne, da avlerne var utilfredse med inspektionen fra foreningens side. Resultatet blev oprettelse af fem landsdelsforeninger, hvor hver enkelt forening skulle hjælpe konsulenttjenesten med forbedring af avlsarbejdet og udarbejdelsen af foderplaner. Hovedforeningen (DP) skulle fortsat stå for medlemsblad, udstillinger o. lign. DP er i dag delt op i fire landsdelsforeninger: Nordjyllands Pelsdyravlerforening (NP), Midtjyllands Pelsdyravlerforening (MP), Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (FSP) samt Sjællands Pelsdyravlerforening (SP). Avlerne er organiseret i en række lokalforeninger, der fungerer under landsdels- Analyse af minksektoren, FØI 19

21 foreningerne. Tilsammen var der pr. 1 november 2001 i alt medlemmer (CFC, 2001a). Copenhagen Fur Center I 1946 købte DP Kjøbenhavns Pelscentral, som senere blev omdøbt til Danske Pels Auktioner, hvor DP kunne sælge de skind, som medlemmerne producerede. I 1963 flyttede auktionshuset fra København til Glostrup, hvor der i dag er beskæftiget ca. 400 medarbejdere. Danske Pels Auktioner har siden skiftet navn til Copenhagen Fur Center (CFC), som er en fællesbetegnelse for DP og auktionshuset (Pade, 1991). CFC er ejet af DP og er medlem af Danske Andelsselskaber, som er en fællesorganisation for andelsselskaber i Danmark. Blandt medlemmerne findes store andelsselskaber som Arla Foods, DLG og Danish Crown. Den danske pelsdyrsektor er karakteriseret ved en stærk koordinering og et tæt samarbejde mellem produktionsleddet og afsætningsleddet. Denne organisationsform ses ikke i så udbredt grad i andre lande. Avlerne betaler medlemskontingent til både CFC og landsdelsforeningerne og størrelsen afhænger af, hvilken landsdelsforening avleren hører under. De betaler derudover 9,50 kr. pr. skind, som avleren skal betale for at sælge skindene gennem CFC. Avleren har to konti hos CFC. En kapitalfondskonto, hvor et evt. overskud hos CFC bliver indsat. Overskuddets størrelse afhænger af, hvor meget foreningens egenkapital er større end kapitalkravet. Producenten får hvert år udbetalt en procentdel af det beløb, som står på kontoen. I 2000/01 blev der udbetalt 10,8 pct. af indeståendet på producentens kapitalkonto. Derudover har avlerne også en personlig konto hos CFC. Den konto anvendes til afregning af de skind, som avleren sælger på CFC s auktioner (CFC, 2001a). Der er ikke nogen leveringspligt for de enkelte avlere, hvilket er anderledes i forhold til andre andelsselskaber. Det betyder, at CFC bliver nød til at yde en ekstra indsats for, at avlerne vælger dem frem for andre auktionshuse. Auktioner CFC er verdens største auktionshus for rå pelsskind, og opkøberne kommer fra hele verden. For dem er begrebet auktion ikke alene forbundet med køb og salg, men også med en intens spænding og konkurrence. Der afholdes fem, nogle gange seks, auktioner om året. På hver auktion udbydes i gennemsnit mere end to millioner minkskind og adskillige andre typer pelsskind chincilla, ræv, kanin m.m. (CFC, 2002a). Rent praktisk forløber hele processen op til en auktion med, at avlerne sender skindene ind til salg på CFC. Her foretages der en omfattende sortering, således at hvert lot 20 Analyse af minksektoren, FØI

22 fremstår så ensartet som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at hvert skind er placeret i præcis det lot, hvor det hører hjemme, således køberen ikke er i tvivl om kvaliteten. Et lot kan variere fra 25 til 500 skind. Kriterierne, som skindene sorteres efter, er altid de samme. Først sorteres skindene efter type og køn. Derefter måles skindene efter længde, hvorefter farvesorteringen går i gang. En stor del af processen foretages i automatiserede anlæg ved hjælp af den nyeste computerteknologi. Efter farvesorteringen skal skindene sorteres efter kvalitet. Denne afsluttende sortering benævnes i fagsproget afskibning. Den afsluttende sortering foregår stadig manuelt, da den er af meget stor betydning for kvaliteten af lotsene. Det er en finpudsning af den enkelte farve, samtidig med at de foregående sorteringer kontrolleres. Til sidst bundtes skindene og registreres i kataloget. Når skindene bliver pakket ned, aflæses stregkodetalonen med henblik på senere afregning og statistik til avleren. Det er kun de såkaldte showlots, der vises frem under eftersynet før og under en auktion. Hvert bundt figurerer i kataloget ved et såkaldt lotnummer. Ud for hvert lotnummer noteres informationerne fra sorteringen. Før auktionen finder sted er det muligt for de enkelte købere at inspicere og vurdere skindene. Disse eftersyn starter som regel en uge før første auktionsdag. De professionelle opkøbere vil i snit kunne gennemgå 800 lots pr. dag. Undervejs vil mange af opkøberne kontakte deres kunder for at fortælle om deres indtryk af kollektionen, forventningerne til prisudviklingen, aftale ordrer m.m. Også auktionshusets repræsentanter og en vurderingskommission sammensat af pelsdyravlere gennemgår kollektionen og vurderer kvaliteten i sorteringen og skindenes værdi. Det er for at sikre, at sorteringen opfylder de krav til fx renhed, størrelse og farve, som er blevet fastlagt af CFC. På selve auktionsdagen foregår salget ved, at auktionarius annoncerer lotnummeret og foreslår en startpris, der typisk ligger et stykke under den forventede salgspris. Derefter markerer opkøberen, når han/hun ønsker at købe. Da der bliver solgt ca. tre millioner skind pr. auktion, foregår det alt sammen i et hæsblæsende tempo. Der er derfor ikke megen tid til at tænke over et evt. køb/bud. Til hver auktion udvælges et toplot, som er de bedste af de bedste skind. Køberen af bundtet får overrakt et diplom, som er påhæftet CFC s logo støbt i 18 karat guld. Diplomet er eftertragtet for køberen på trods af, at det udelukkende er et markedsføringstiltag, hvormed minkerhvervet kan opnå omtale i medierne. Analyse af minksektoren, FØI 21

23 SAGA Furs of Scandinavia SAGA er den nordiske markedsføringsvirksomhed, som drives i fællesskab af de fire nordiske pelsdyravlerforeninger i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Under varemærkerne SAGA Mink og SAGA Fox er de med til at markedsføre de nordisk producerede mink og ræveskind i hele verden. Virksomhedens arbejde sker ud fra følgende formålsparagraf (SAGA, 2002): selskabets formål er at planlægge, koordinere samt gennemføre den internationale markedspåvirkning for farmproducerede nordiske skind Deres arbejdsopgaver kan inddeles i dels markedsføringsaktiviteter i relation til bestående markeder, dels produktinnovation. SAGA driver et internationalt designcenter, hvor designere og designstuderende fra hele verden har mulighed for at stifte bekendtskab med pelsprodukterne. De får ofte tilbudt et gratis ophold på centeret, når de har vundet en designkonkurrence. Opholdet varierer fra fire dage til en uge. Det sker også, at SAGA bliver kontaktet af modehuse, som gerne vil sende en designer til SA- GA for at få inspiration/nye ideer. SAGA er en organisation, hvor bestyrelsen består af avlerformænd fra de fire nordiske lande. Derudover er auktionsdirektørerne fra CFC, Oslo Fur Auktion (OFA) og Finish Fur Sales (FFS) samt den svenske avlerforeningsdirektør medlemmer. Avlerforeningsdirektørerne er formelt set kun observatører i bestyrelsen, men fungerer rent praktisk på lige fod med de andre medlemmer. Bestyrelsen står for fastlæggelse af en 3-årig handlingsplan for de midler, som avlerne tildeler SAGA. SAGA får 1 pct. af det beløb, som avlerne sælger for på auktionerne i de fire lande. Dette beløb svarede i 2001 til ca. 42 mio. DKK (CFC, 2001a). Et vigtigt led i SAGA s strategi er at sikre, at pels er en naturlig del af moden. Derudover fremstiller designcenteret jævnligt inspirationskollektioner, hvor anderledes materialevalg og nye sy- og garveteknikker præsenteres. Kollektionerne fremvises på internationale pelsmesser verden over, så designere og fabrikanter kan se, hvordan de i praksis kan fremstille de nye produkter. CFC s infrastruktur CFC er bygget op som en andelsforening. Avlerne er medlemmer af landsdelsforeningerne, som igen er repræsenteret i bestyrelsen for hele andelsforeningen. Derud- 22 Analyse af minksektoren, FØI

24 over er der en direktion, der står for ledelsen af CFC (auktionshuset). CFC har fem datterselskaber (Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Dansk Avlerforsikring A/S, Global Fyr A/S, Dansk Pelsdyrfoder A/S og SAGA), der ligeledes har selvstændige direktioner. Alle beslutninger skal godkendes af bestyrelsen (se figur 2.5). Minksektoren er den eneste sektor i landbruget, hvor bestyrelsen sidder både på produktion og afsætning. Figur 2.5. DP s opbygning NP Nordjyllands Pelsdyravlerforening MP M idtjyllands Pelsdyravlerforening FS P Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening SP Sjællands Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening (Dansk Pels Auktioner) Bestyrelse Direktion Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvikrsomhed A/S Dansk Avlerforsikring A/S Global Fur A/S Dansk Pelsdyr Foder A/S SAGA Kilde: CFC, CFC har det største bagland i forhold til andre auktionshuse. Det skyldes, at Danmark står for ca. 40 pct. af verdensproduktionen. Omkring 97 pct. af de danske skind bliver solgt gennem auktionerne på CFC. Det er det officielle tal fra CFC, men som nævnt senere i rapporten kan der sættes spørgsmålstegn ved dette tal. De danske skind udgør ca. 85 pct. af omsætningen på auktionshuset. Auktionerne ligger fast hvert år, i februar, april, juni, september og december. Enkelte år kan der dog være seks auktioner (CFC, 2001a). Det forhold, at auktionerne ligger mere eller mindre fast hvert år, hjælper også kunderne til at planlægge deres indkøb. Analyse af minksektoren, FØI 23

25 Selve auktionshuset i CFC har gennemgået nogle organisatoriske ændringer inden for de sidste år. Tidligere var der en hovedopdeling mellem salg og økonomi. Denne er nu ændret til afdelinger for leverandører og kunder, således at det er blevet nemmere at servicere disse to grupper. Derudover har CFC slået informationsafdelingen sammen med erhvervspolitisk sekretariat til en erhvervs- og informationsafdeling. Desuden har CFC indført en ny struktur i produktionsafdelingen, hvor der nu arbejdes i selvstyrende arbejds- og sorteringsgrupper. Samtidig er alle konsulenterne, som førhen var spredt ud i landsdelene, blevet samlet i en fælles rådgivningsenhed, som har til huse på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby (CFC hjemmeside). Organisationsændringerne er blevet gennemført for at forbedre kommunikationen mellem CFC og hhv. kunderne og avlerne. Der er endnu ikke kommet tilbagemeldinger på disse organisatoriske ændringer. Derfor kan det ikke konstateres, om formålene med dem er blevet opfyldt Produktion af minkskind Arbejdsmæssigt passer pelsdyravl godt sammen med blandt andet planteavl. I år 2000 var ca. 57 pct. af alle pelsdyrfarme kombineret med anden landbrugsdrift (Stat, 2001). De travle perioder inden for pelsdyravl er marts, maj/juni og november/december, hvor der normalt ikke er så travlt i markbruget. Tabel 2.1 viser arbejdet i de vigtige perioder i minkproduktionen. Minkenes livscyklus er delt op i flere perioder, som beskrives i det følgende. Tabel 2.1. Kort oversigt over årets gang ved minkproduktion Tidsrum Fra januar til februar Fra marts til maj Fra juni til august Fra september til oktober Fra november til december Arbejde - den kommende avlssæson forberedes - minkene parres, og de får hvalpe fra sidst i april frem til midt i maj - hvalpene vænnes fra moderen ved 8 ugers alderen og vokser sig store - minkene skifter til deres vinterpels - minkene pelses, når pelsen er færdigudviklet, og det kommende års avlsdyr er udvalgt Kilde: CFC egen red. 24 Analyse af minksektoren, FØI

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service

Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Mark A. Skriver 36 år og Business Controller i Kopenhagen Fur Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Uddannet HD-IØ på CBS med speciale i økonomifunktioners

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm

EJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det

Læs mere

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning

Kopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER

ALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

PELS EN DANSK VERDENSSUCCES

PELS EN DANSK VERDENSSUCCES PELS EN DANSK VERDENSSUCCES 2 3 indhold 3 6 8 10 15 18 20 22 27 30 35 38 41 44 46 50 53 55 59 63 65 69 PELS EN DANSK VERDENSSUCCES FORENING OG AUKTIONSHUS UNDER ÉT pels Fra fortid til nutid STOR DANSK

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Huldstyring i praksis

Huldstyring i praksis Huldstyring i praksis Michael Sønderup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Pelsdyr, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N mis@landscentret.dk Indledning Styring af minkens huld har til formål at få en

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces

Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Case Kopenhagen Fur Med fremme i cockpittet på dansk eksportsucces Illumi blev softwareleverandør hos Kopenhagen Fur, efter bureauet havde udviklet et nyt og populært dashboard, Farm Cockpit, der forbedrer

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel

EJERSKIFTE. Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Scenarie 2 - Salg i fri handel Salg af minkfarm i fri handel sker typisk, når en ældre pelsdyravler ikke ønsker at drive farmen videre, og ikke har børn eller ansatte, som

Læs mere

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group

GROUP NEWS. Nyheder fra TripleNine Group. Nyt fra TripleNine Group NYHEDSBREV #1 FEBRUAR 2015 Nyheder fra TripleNine Group» Et forrygende resultat 2014» Lota Protein S.A. opnår Pro Pyme Seal» God ide at investere i fiskeriet i Mauretanien» Sydafrika ser vækstmuligheder»

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2012

Ansøgning om tilskud i 2012 Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT

LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT DANSK PRODUCERET PREMIUMFODER TIL DIN HUND OG KAT ARCTIC - THE ACTIVE DOG PERFORMANCE - THE ACTIVE DOG ADULT - THE FAMILY DOG PUPPY - THE GROWING DOG LIGHT - THE FAMILY DOG THE FAMILY CAT Erling Mischorr

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte

Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte university of copenhagen Forbrugerkronen Hansen, Henning Otte Publication date: 214 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Hansen, H. O.,

Læs mere

Ledelsens Dag den 6. november 2007

Ledelsens Dag den 6. november 2007 Ledelsens Dag den 6. november 2007 Kom godt fra start: om at forberede og implementere en strategi Redskaber og metoder til planlægning af en strategiproces Typiske faldgruber, og hvordan du håndterer

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Management rådgivning

Management rådgivning Advisor MA Management rådgivning Kort om mig: Sælger, konsulent, afdelingsleder, koncerncontroller, group business controller, management konsulent HD i økonomistyring & informatik Forfatter til bøger

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

STRATEGI. i vindervirksomheder

STRATEGI. i vindervirksomheder STRATEGI i vindervirksomheder Appendiks 1 Værktøj til Michael Porters Five Forces-model Den anvendte skala anvendes systematisk, således at værdien 1 udtrykker en gunstig situation for virksomhederne i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Oplæg til strategi 2009-2014

Oplæg til strategi 2009-2014 Markedsføring Dansk Varmblod skal være synlig for vore kunder såvel i indland som i udland. I relation til at markedsføre Dansk Varmblodsheste for kunderne, skal der udarbejdes en målrettet markedsføringsplan.

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Fremtidens sikring af it-systemer? Forskningschef Marianne Levinsen Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk Danmark i Verden 2020 Danmark i Verden 2020 Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør Thomas Bernt Henriksen Økonomisk redaktør Lær af de bedste Budskab 1 Det er hårdt arbejde at blive gazelle i 2012 Budskab 2 Lær af de bedste - Hvordan bliver man unik? Budskab 3 Alvorlige alarmsignaler

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Produktionsafgiftfonden - PAF

Produktionsafgiftfonden - PAF Produktionsafgiftfonden - PAF Alle arealer tilplantet med nob og ngr er pligtig at betale Der ydes tilskud til forskning, udvikling og markedsføring efter ansøgning Resultater formidles i årsberetning,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling

Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Andelsbevægelsens evne til forandring og omstilling Er afsætningen af landbrugsprodukter 2020 parat? - Afsætningsmuligheder i landbruget LandboUngdom 1. November 2011 Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Svar

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Det strategiske aspekt:

Det strategiske aspekt: 1 af 1 sider Det strategiske aspekt: I forbindelse med opstart af internetbutik er der mange overvejelser der skal foretages: 1. Strategisk analyse: Eksterne faktorer o Er der økonomiske forhold der gør

Læs mere