Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens
|
|
- Martin Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Gethmann, C., Pedersen, D., & Lund, M. (2003). Analyse af minksektoren. Fødevareøkonomisk Institut. (FOI Rapport; Nr. 152). Download date: 18. sep
2 Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 152 Analyse af minksektoren Christian F. Gethmann, Dennis O. Pedersen og Mogens Lund København 2003
3 2 Analyse af minksektoren, FØI
4 Indholdsfortegnelse: Forord... 5 Sammendrag Indledning Baggrund Formål og metode Afgrænsning Beskrivelse af pelsdyrerhvervet Historiske udvikling Organisation Produktion af minkskind Foderforsyningen Forarbejdningen af skind Sektoranalyse Ekstern del Konkurrentanalyse Analyse af rammevilkårene Sammenfatning Intern del CFC s økonomi CFC s strategi Avlerens økonomi Sammenfatning Udviklingen i branchen SWOT-analyse Muligheder og trusler Styrker og svagheder Problemstillinger i sektoren Summary Litteraturliste Anvendte forkortelser Analyse af minksektoren, FØI 3
5 4 Analyse af minksektoren, FØI
6 Forord Denne rapport indeholder en analyse af minksektoren. Målgruppen for rapporten er beslutningstagere, rådgivere og organisationsfolk samt alle andre, som ønsker indsigt i minksektorens nuværende organisering og overblik over de fremtidige muligheder og udfordringer, som findes i sektoren. Rapporten er en redigeret udgave af et tværfagligt speciale udarbejdet af Christian F. Gethmann og Dennis O. Pedersen, som afslutning på henholdsvis cand. merc. emf. uddannelsen ved Handelshøjskolen i København og cand. oecon. agro. uddannelsen ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Under udarbejdelsen af specialet har Christian F. Gethmann og Dennis O. Pedersen været tilknyttet Afdelingen for Jordbrugets Driftsøkonomi på Fødevareøkonomisk Institut. Rapporten indgår i den serie af rapporter fra instituttet, som omfatter analyser af forskellige sektorer inden for jordbrugs- og fødevareerhvervet. Seniorforsker Mogens Lund har sammen med afdelingsleder Stephen Bruyant- Langer, Right Kjaer & Kjerulf, fungeret som faglige vejledere på specialet. Som led i projektets gennemførelse har der været gennemført besøg hos en række minkavlere, på Copenhagen Fur Center (CFC) og på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Der rettes en varm tak til de mange, som har stillet tid og materialer til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af specialet. Seniorforsker Mogens Lund har sammen med cand. merc. emf. Christian F. Gethmann og cand. oecon. agro. Dennis O. Pedersen stået for omredigeringen af specialet til en rapport. Forskningschef Johannes Christensen har medvirket ved den afsluttende redigering. Fødevareøkonomisk Institut, juni Ole P. Kristensen Analyse af minksektoren, FØI 5
7 6 Analyse af minksektoren, FØI
8 Sammendrag Denne rapport indeholder en beskrivelse og analyse af den danske minksektor fra farm til forbruger. Beskrivelsen er meget bred for at give et aktuelt retvisende billede af sektoren. Sidst der blev udarbejdet en rapport om minksektoren var tilbage i Beskrivelsen omfatter sektorens historiske udvikling, hvordan den er organiseret og hvorledes produktionen og forarbejdningen foregår. Sektoranalysen er udarbejdet ved hjælp af en model for strategisk planlægning som overordnet skabelon. Analysen er bygget op af en ekstern og en intern del, hvor den eksterne del belyser konkurrencesituationen og øvrige rammevilkår, mens den interne del indeholder en økonomisk analyse af aktørerne i sektoren samt en analyse af den strategiske situation. Sektoranalysen danner grundlag for en opstilling af de centrale problemstillinger, der er i minksektoren. Identifikationen af disse problemstillinger er foretaget på baggrund af en SWOT-analyse. SWOT-analysen afdækker styrker, svagheder, muligheder og trusler for sektoren generelt. De identificerede problemstillinger er: Sygdom: Sanering: Dyrene er endnu ikke helt smittefrie, men der arbejdes på højtryk for at minimere antallet af sygdomsfremkomster. Blandt andet forskes der intensivt i, om der kan vaccineres imod plasmacytose og andre former for sygdomsudryddelse. Der er nogle ganske få avlere, som ikke vil være med i saneringsordningerne og dermed udgør deres farm en smitterisiko. Miljøkravene: Mange avlere står overfor store miljøinvesteringer, idet der skal være gyllerender under alle burene senest ved udgangen af Det kan betyde, at især mange ældre avlere tvinges til at stoppe deres produktion. Foderet: Avlerne kan ikke være sikker på at få den nødvendige mængde foder af rette kvalitet, selvom foderet er af meget stor betydning i minkavlen. Dog anvendes der mange ressourcer i erhvervet på at finde de rig- Analyse af minksektoren, FØI 7
9 tige fodersammensætninger og udvikle alternativer til de nuværende ingredienser i foderet. Offentlig moral: CFC skal nøje følge og deltage i debatten i Danmark og på EU plan, såfremt organisationen skal bevare et godt image i det øvrige samfund. I dag er problemet af mindre betydning, men udviklingen kan hurtigt ændre på dette. Dyr i fangenskab: Det kan blive en trussel mod CFC s eksistensgrundlag, hvis befolkningens aversion mod at holde dyr i fangenskab, som ikke danner grundlag for fødevarer, bliver mere negativ. Problemet kan forstærkes af, at en stor del af befolkningen har et manglende kendskab til de produktionsmetoder, som benyttes hos minkavlere. Vilde mink: På grund af et stigende antal vilde mink har visse lande overvejet et forbud mod minkproduktion for at holde den vilde bestand nede. Det kan medføre katastrofale følger for Danmark. Dette er de problemstillinger der gennem analysearbejdet er fundet i sektoren. Problemstillingerne er opstillet i den rækkefølge, som afspejler deres relevans og betydning for sektoren. Vigtigheden af de enkelte temaer vil dog altid afhænge af hvilke øjne der ser, og hvem i sektoren man spørger. Avlerne mener, at problemstillingerne om foder og miljøkrav er de vigtigste, mens CFC mener, at sygdom og sanering er de vigtigste. Men uanset hvem man spørger, er der enighed om, at dette er de overordnede problemstillinger i sektoren. 8 Analyse af minksektoren, FØI
10 1. Indledning 1.1. Baggrund På Fødevareøkonomisk Institut er det blevet besluttet at gennemføre en række analyser af udvalgte sektorer inden for den danske fødevare- og jordbrugsproduktion. Baggrunden er, at der i disse år er tydelige tendenser til en tættere integration og koordinering af aktørerne inden for produktion, forarbejdning og afsætning på fødevare- og jordbrugsområdet. Endvidere er der behov for at få et overblik over de forskellige sektorer og følge de ændringer i organisationen m.v. der sker. Den første af disse analyser er gennemført inden for ægsektoren, og er beskrevet i rapport nr. 147 fra instituttet (Søndergaard og Graversen, 2003). Nærværende rapport omhandler en analyse af den danske minksektor. Selvom pelsdyrsektoren er den fjerdestørste inden for dansk landbrug, er det ikke en sektor, som er særligt kendt. Mange er derfor ikke bevidste om størrelsen og betydningen af Copenhagen Fur Center (CFC). Det gælder både på nationalt og internationalt plan. Det beskedne kendskab kan blandt andet skyldtes, at der kun er blevet udgivet en publikation tidligere, som indeholder en sammenfattende analyse af minksektoren. Denne analyse var en del af et større projekt, som er publiceret i Pade (Pade, 1991), og som omfattede analyser af en lang række erhvervssektorer med henblik på at kortlægge konkurrenceevnen på henholdsvis virksomheds-, sektor- og samfundsniveau og på den baggrund fremlægge anbefalinger til forbedring af den fremtidige konkurrenceevne. I figur 1.1 er vist de vigtigste drivkræfter for minkbranchens konkurrenceevne, som fremgår af Pades analyse fra Spørgsmålet er imidlertid, hvordan minkerhvervet har udviklet siden begyndelsen af halvfemserne, og om der siden dengang er sket væsentlige ændringer i sektorens eksistensbetingelser, og de drivkræfter der er bestemmende for den fremtidige udvikling i minksektoren. Analyse af minksektoren, FØI 9
11 Figur 1.1. Drivkræfter for minkbranchens konkurrenceevne Staten - Højt skattetryk - Forskning i offentligt regi - Konsulentordninger Industrien - Finansielt stærk andelsbevægelse - Andelsbevægelsen har udført følgende funktioner: - sikrer langsigtethed i investeringerne - kontrollerer den fællesejede auktion - SAGA Furs of Scandinavia Faktorfordele - Høje veterinære standarder - Høj international standard i den veterinære forskning - Korte geografiske afstande - Fordelagtigt klima for minkavl Virksomheden - Smådriftsfordele hos avlerne - Stordriftsfordele i auktionen Hjemmemarkedet - Tidlig hjemlig efterspørgsel kombineret med tidlig international efterspørgsel - Overudbud - Anti-pels kampagner - Gode buntmagere i branchens start Tilsluttede industrier - SAGA-navnet som kvalitetsgarant - Veterinære konsulenter - Underleverandører af foderstoffer og farmudstyr - Fodercentraler Kilde: Pade, Analyse af minksektoren, FØI
12 1.2. Formål og metode Formålet med rapporten er at lave en empirisk analyse af pelsdyrsektoren med udgangspunkt i minkproduktionen. Herved skal der gives et billede af, dels hvordan den danske pelsdyrsektor ser ud i dag, dels hvilke centrale problemstillinger denne sektor står overfor i disse år. Det anvendte metodegrundlag, der er illustreret i figur 1.2, omfatter blandt andet Aaker s strategiske analysemodel (Aaker, 1998), Porters Five Forces (Porter, 1980), PEST-modellen 1 og en SWOT-analyse. Aaker s model er benyttet som overordnede ramme for analysearbejdet, da den fokuserer på de væsentligste faktorer af betydning for virksomheders strategiske udvikling. Herved er det også muligt at indflette andre analysemodeller på de områder, hvor Aaker ikke er tilstrækkelig dækkende. Porters model er benyttet til at vurdere sektorens nuværende konkurrencesituation. De fem markedskræfter, som behandles ved brug af denne model, er: kunder, potentielle indtrængere, leverandører, substituerende produkter og rivaliseringen i minksektoren. PEST-modellen er benyttet til analyse af minksektorens øvrige rammevilkår. Den er således fundet velegnet til at beskrive de politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske faktorer, der kan have betydning for CFC. I forbindelse med analysearbejdet er der også aflagt besøg hos minkavlere i hele landet. Det har været med til at give et indblik i, hvordan minkproduktionen foregår i praksis, og hvordan sektoren hænger sammen set fra avleres synspunkt. Der er endvidere blevet aflagt besøg hos Copenhagen Fur Center, SAGA og på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, hvor der er foretaget interviews. Organisationsfolk og konsulenter har været med til at besvare spørgsmål om sektorens organisering. Derudover er internettet blevet flittigt benyttet, bl.a. for at komme i kontakt med indenlandske såvel som udenlandske personer med tilknytning til minkerhvervet. For at afdække de centrale problemstillinger i minkerhvervet har det været nødvendigt først at identificere henholdsvis de stærke og svage sider, henholdsvis de muligheder og trusler, der findes i denne sektor. Det er gjort gennem en SWOT-analyse. For en yderligere diskussion af metodeovervejelserne i forbindelse med empiriske analyser af produktionskæder inden for fødevareområdet henvises til Søndergaard et al. (2003). 1 PEST: Politiske, økonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold. Analyse af minksektoren, FØI 11
13 Figur 1.2. Det anvendte metodegrundlag Indledning Sektorbeskrivelse Sektoranalyse Ekstern analyse - Porters Five Forces - PEST-analyse - kundeanalyse - konkurrentanalyse Intern analyse - økonomisk analyse - strategiske valg Muligheder & trusler Styrker & svagheder SWOT-analyse Problemstillinger Kilde: Egen red Afgrænsning Rapporten er begrænset til udelukkende at analysere minksektoren, idet det er den største skindproduktion i Danmark. Samtidig er Danmark den største producent på verdensplan. Der produceres også danske ræve- og chinchillaskind, men slet ikke i samme mængder. På grund af de relativt små mængder af andre skind beskæftiger 12 Analyse af minksektoren, FØI
14 rapporten sig ikke med disse produktionsgrene. Minksektoren kan ses fra flere vinkler. Det er her valgt at betragte avlerne og CFC som en stor virksomhed. Sigtet hermed er at give det bedst mulige overblik. Analyse af minksektoren, FØI 13
15 14 Analyse af minksektoren, FØI
16 2. Beskrivelse af pelsdyrerhvervet I den følgende beskrivelse er pelsdyrerhvervets historiske udvikling, organisering, produktion af minkskind, foderforsyningen og forarbejdningen af skind omtalt. Beskrivelsen tager udgangspunkt i de centrale begivenheder, som har været med til at præge udviklingen i erhvervet. Den danske minkproduktion startede fra næsten ingenting til i dag at være blandt verdens førende. Hovedaktøren i erhvervet er Dansk Pelsdyravlerforening (DP), som organiserer avlerne, auktionshuset Copenhagen Fur Center (CFC) og markedsføringsvirksomheden SAGA. En oversigt over hele værdikæden fra pelsdyrfarm til forbruger er vist i figur 2.1. Figur 2.1. Fra farm til forbruger Slagtehuse Forskning Veterinær kontrol Sortering Pakning Minkfarm Auktionhus Andre leverandører SAGA CFC - Dansk Pelsdyr Foder A/S Fodercentraler Fiskefabrikker Kornfirmaer Fjerkræfabrikker Foderkontrol Salg Forskning Forsikring Transport Shipping Finans Bank Forarbejdning og farvning Kommissionærer Garverier M askinleverandører Design garverier A ffald/ renovation T ilskæ ring Rensning Syning Producenter Foring designere, buntm agere Knapper Grossister D esignhuse Stormagasiner M odebutikker/ detailhandel Forbruge re Kilde: Egen red. Analyse af minksektoren, FØI 15
17 2.1. Historiske udvikling De første beviser på, at der blev solgt skind i Danmark stammer tilbage fra tallet. Allerede dengang benyttede folk pelsdyrenes skind til beklædning (CFC, 2002a). Med 1930 ernes landbrugskrise søgte mange landmænd at finde alternativer eller supplerende indtjeningsmuligheder, hvorfor nogle fik øjnene op for pelsdyravl. Blandt andet fordi avlerne sagtens kunne have planteavl og minkproduktion på samme landbrug. Det passede perfekt sammen rent tidsmæssigt, hvilket også er tilfældet i dag. Der blev sendt en delegation til Norge, hvor der havde været pelsdyrproduktion i mange år for at undersøge mulighederne for pelsdyravl i Danmark. Det var med til at skabe en betydelig dansk interesse for pelsdyravl, som i starten primært var koncentreret omkring havneområderne, hvor avlerne havde nem tilgang til foderet (CFC, 2002a). Antallet af minkfarme i Danmark har siden 1930 erne været støt stigende indtil 1989, hvor erhvervet nåede op på mere end besætninger. Det var hvad markedet på det tidspunkt kunne klare. De efterfølgende år måtte mange avlere dreje nøglen om. I dag (2002) er antallet af farme nede på Gennemsnitsstørrelsen på minkfarme er på avlstæver (figur 2.2). Figur 2.2. Udviklingen i antal og gennemsnitlig farmstørrelse Gns. str. af minkfarme, antal avlsdyr Antal minkfarme år Gennemsnitsstørrelsen på farmene Antal minkfarme Kilde: CFC, 2001a + egen red. 16 Analyse af minksektoren, FØI
18 En vigtig årsag til dette fald i antal af farme er den økonomiske krise, som erhvervet har været igennem. Den var i 1988/89, hvor overproduktion var skyld i, at markedet blev mættet for hurtigt. Det medførte et markant fald i priserne, som mange avlere ikke overlevede (CFC, 2002a). I 1997/98 blev erhvervet igen ramt. Denne gang skyldtes det, at den russiske økonomi brød sammen. Dette, sammenholdt med, at Rusland er et af de største aftagerlande af pels gjorde, at efterspørgslen ikke blev som forventet. Det resulterede i, at salgsprocenten i 1997/98 faldt til 91 pct., og året efter afspejlede sig i priser, der faldt med ca. 30 pct. (CFC, 2001a). Pelsdyrproduktionen i Danmark var i 2001 primært baseret på minkavlere, men der findes også 86 ræveavlere og 137 chinchillaavlere. Minken (Mustela vision) stammer oprindeligt fra Nordamerika, men spredte sig hurtigt til Skandinavien og har siden spredt sig til hele verden. Danmark er i dag verdens største producent af mink. Andelen er på over 40 pct. af verdensproduktionen (DPA, 2002a). Gennemsnitsstørrelsen for de enkelte minkfarme er også støt stigende. I 1999 var ca. 67 pct. af minkavlerne fordelt på farme under avlstæver, mens deres antal i dag (2002) er nede på ca. 54 pct. En størrelsesmæssig fordeling af minkfarmene findes i figur 2.3. En kombination af flere forhold gør, at Danmark er et ideelt sted til produktion af minkskind. Disse forhold har medført, at minkerhvervet er blevet landbrugets fjerdestørste animalske eksportartikel (Landbrug hjemmeside). De fire vigtigste produktionsforhold er: klimaet med kølige somre og milde vintre er ideelt for dyrene tradition for en animalsk produktion med hurtig tilpasning til nye produktionsmetoder med opbygning af et fagligt rådgivningsnet til formidling af ny viden korte distributionsafstande muligheden for at få leveret frisk og ernæringsrigt foder, som typisk består af fiske- og slagteafskær Analyse af minksektoren, FØI 17
19 Figur 2.3. Fordeling af alle minkfarme i 2002 % Antal avlstæver % Antal minkfarme Summeret antal minkfarme Kilde: DPA, 2002b + egen red. Derudover tillægges det også stor betydning for erhvervets succes, at erhvervet har deres egen organisation i form af et andelsselskab. Produktionen (figur 2.4) har de sidste mange år ligget meget stabilt på trods af nedgangen i antallet af producenter. Det skyldes den forbedrede pelsproduktion, hvor producenterne er blevet mere bevidste om, hvordan de optimerer deres produktion og får mere ud af avlsarbejdet. 18 Analyse af minksektoren, FØI
20 Figur 2.4. Pris- og mængdeudvikling for danske minkskind Pris, kr./skind / / / / /2000 år Produktion, mio. skind Pris Produktion Kilde: CFC, 2001a + egen red Organisation Dansk Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening (DP) er en sammenslutning af de danske pelsdyravlere. Foreningen blev stiftet i 1930 to år efter, at de første pelsdyr blev indført til avl i Danmark. DP har primært til formål at arbejde for pelsdyravlens fremme i Danmark, hvilket også fremgår af foreningens vedtægter (CFC, 2002a): at udbrede interessen for pelsdyravl at arrangere udstillinger og præmieringer af pelsdyr at yde medlemmer råd og støtte til pelsdyravl at gennemføre stambogsføring at udgive medlemsblad DP blev opdelt i landsdelsforeninger i starten af 1930 erne, da avlerne var utilfredse med inspektionen fra foreningens side. Resultatet blev oprettelse af fem landsdelsforeninger, hvor hver enkelt forening skulle hjælpe konsulenttjenesten med forbedring af avlsarbejdet og udarbejdelsen af foderplaner. Hovedforeningen (DP) skulle fortsat stå for medlemsblad, udstillinger o. lign. DP er i dag delt op i fire landsdelsforeninger: Nordjyllands Pelsdyravlerforening (NP), Midtjyllands Pelsdyravlerforening (MP), Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening (FSP) samt Sjællands Pelsdyravlerforening (SP). Avlerne er organiseret i en række lokalforeninger, der fungerer under landsdels- Analyse af minksektoren, FØI 19
21 foreningerne. Tilsammen var der pr. 1 november 2001 i alt medlemmer (CFC, 2001a). Copenhagen Fur Center I 1946 købte DP Kjøbenhavns Pelscentral, som senere blev omdøbt til Danske Pels Auktioner, hvor DP kunne sælge de skind, som medlemmerne producerede. I 1963 flyttede auktionshuset fra København til Glostrup, hvor der i dag er beskæftiget ca. 400 medarbejdere. Danske Pels Auktioner har siden skiftet navn til Copenhagen Fur Center (CFC), som er en fællesbetegnelse for DP og auktionshuset (Pade, 1991). CFC er ejet af DP og er medlem af Danske Andelsselskaber, som er en fællesorganisation for andelsselskaber i Danmark. Blandt medlemmerne findes store andelsselskaber som Arla Foods, DLG og Danish Crown. Den danske pelsdyrsektor er karakteriseret ved en stærk koordinering og et tæt samarbejde mellem produktionsleddet og afsætningsleddet. Denne organisationsform ses ikke i så udbredt grad i andre lande. Avlerne betaler medlemskontingent til både CFC og landsdelsforeningerne og størrelsen afhænger af, hvilken landsdelsforening avleren hører under. De betaler derudover 9,50 kr. pr. skind, som avleren skal betale for at sælge skindene gennem CFC. Avleren har to konti hos CFC. En kapitalfondskonto, hvor et evt. overskud hos CFC bliver indsat. Overskuddets størrelse afhænger af, hvor meget foreningens egenkapital er større end kapitalkravet. Producenten får hvert år udbetalt en procentdel af det beløb, som står på kontoen. I 2000/01 blev der udbetalt 10,8 pct. af indeståendet på producentens kapitalkonto. Derudover har avlerne også en personlig konto hos CFC. Den konto anvendes til afregning af de skind, som avleren sælger på CFC s auktioner (CFC, 2001a). Der er ikke nogen leveringspligt for de enkelte avlere, hvilket er anderledes i forhold til andre andelsselskaber. Det betyder, at CFC bliver nød til at yde en ekstra indsats for, at avlerne vælger dem frem for andre auktionshuse. Auktioner CFC er verdens største auktionshus for rå pelsskind, og opkøberne kommer fra hele verden. For dem er begrebet auktion ikke alene forbundet med køb og salg, men også med en intens spænding og konkurrence. Der afholdes fem, nogle gange seks, auktioner om året. På hver auktion udbydes i gennemsnit mere end to millioner minkskind og adskillige andre typer pelsskind chincilla, ræv, kanin m.m. (CFC, 2002a). Rent praktisk forløber hele processen op til en auktion med, at avlerne sender skindene ind til salg på CFC. Her foretages der en omfattende sortering, således at hvert lot 20 Analyse af minksektoren, FØI
22 fremstår så ensartet som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at hvert skind er placeret i præcis det lot, hvor det hører hjemme, således køberen ikke er i tvivl om kvaliteten. Et lot kan variere fra 25 til 500 skind. Kriterierne, som skindene sorteres efter, er altid de samme. Først sorteres skindene efter type og køn. Derefter måles skindene efter længde, hvorefter farvesorteringen går i gang. En stor del af processen foretages i automatiserede anlæg ved hjælp af den nyeste computerteknologi. Efter farvesorteringen skal skindene sorteres efter kvalitet. Denne afsluttende sortering benævnes i fagsproget afskibning. Den afsluttende sortering foregår stadig manuelt, da den er af meget stor betydning for kvaliteten af lotsene. Det er en finpudsning af den enkelte farve, samtidig med at de foregående sorteringer kontrolleres. Til sidst bundtes skindene og registreres i kataloget. Når skindene bliver pakket ned, aflæses stregkodetalonen med henblik på senere afregning og statistik til avleren. Det er kun de såkaldte showlots, der vises frem under eftersynet før og under en auktion. Hvert bundt figurerer i kataloget ved et såkaldt lotnummer. Ud for hvert lotnummer noteres informationerne fra sorteringen. Før auktionen finder sted er det muligt for de enkelte købere at inspicere og vurdere skindene. Disse eftersyn starter som regel en uge før første auktionsdag. De professionelle opkøbere vil i snit kunne gennemgå 800 lots pr. dag. Undervejs vil mange af opkøberne kontakte deres kunder for at fortælle om deres indtryk af kollektionen, forventningerne til prisudviklingen, aftale ordrer m.m. Også auktionshusets repræsentanter og en vurderingskommission sammensat af pelsdyravlere gennemgår kollektionen og vurderer kvaliteten i sorteringen og skindenes værdi. Det er for at sikre, at sorteringen opfylder de krav til fx renhed, størrelse og farve, som er blevet fastlagt af CFC. På selve auktionsdagen foregår salget ved, at auktionarius annoncerer lotnummeret og foreslår en startpris, der typisk ligger et stykke under den forventede salgspris. Derefter markerer opkøberen, når han/hun ønsker at købe. Da der bliver solgt ca. tre millioner skind pr. auktion, foregår det alt sammen i et hæsblæsende tempo. Der er derfor ikke megen tid til at tænke over et evt. køb/bud. Til hver auktion udvælges et toplot, som er de bedste af de bedste skind. Køberen af bundtet får overrakt et diplom, som er påhæftet CFC s logo støbt i 18 karat guld. Diplomet er eftertragtet for køberen på trods af, at det udelukkende er et markedsføringstiltag, hvormed minkerhvervet kan opnå omtale i medierne. Analyse af minksektoren, FØI 21
23 SAGA Furs of Scandinavia SAGA er den nordiske markedsføringsvirksomhed, som drives i fællesskab af de fire nordiske pelsdyravlerforeninger i Norge, Sverige, Finland og Danmark. Under varemærkerne SAGA Mink og SAGA Fox er de med til at markedsføre de nordisk producerede mink og ræveskind i hele verden. Virksomhedens arbejde sker ud fra følgende formålsparagraf (SAGA, 2002): selskabets formål er at planlægge, koordinere samt gennemføre den internationale markedspåvirkning for farmproducerede nordiske skind Deres arbejdsopgaver kan inddeles i dels markedsføringsaktiviteter i relation til bestående markeder, dels produktinnovation. SAGA driver et internationalt designcenter, hvor designere og designstuderende fra hele verden har mulighed for at stifte bekendtskab med pelsprodukterne. De får ofte tilbudt et gratis ophold på centeret, når de har vundet en designkonkurrence. Opholdet varierer fra fire dage til en uge. Det sker også, at SAGA bliver kontaktet af modehuse, som gerne vil sende en designer til SA- GA for at få inspiration/nye ideer. SAGA er en organisation, hvor bestyrelsen består af avlerformænd fra de fire nordiske lande. Derudover er auktionsdirektørerne fra CFC, Oslo Fur Auktion (OFA) og Finish Fur Sales (FFS) samt den svenske avlerforeningsdirektør medlemmer. Avlerforeningsdirektørerne er formelt set kun observatører i bestyrelsen, men fungerer rent praktisk på lige fod med de andre medlemmer. Bestyrelsen står for fastlæggelse af en 3-årig handlingsplan for de midler, som avlerne tildeler SAGA. SAGA får 1 pct. af det beløb, som avlerne sælger for på auktionerne i de fire lande. Dette beløb svarede i 2001 til ca. 42 mio. DKK (CFC, 2001a). Et vigtigt led i SAGA s strategi er at sikre, at pels er en naturlig del af moden. Derudover fremstiller designcenteret jævnligt inspirationskollektioner, hvor anderledes materialevalg og nye sy- og garveteknikker præsenteres. Kollektionerne fremvises på internationale pelsmesser verden over, så designere og fabrikanter kan se, hvordan de i praksis kan fremstille de nye produkter. CFC s infrastruktur CFC er bygget op som en andelsforening. Avlerne er medlemmer af landsdelsforeningerne, som igen er repræsenteret i bestyrelsen for hele andelsforeningen. Derud- 22 Analyse af minksektoren, FØI
24 over er der en direktion, der står for ledelsen af CFC (auktionshuset). CFC har fem datterselskaber (Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvirksomhed A/S, Dansk Avlerforsikring A/S, Global Fyr A/S, Dansk Pelsdyrfoder A/S og SAGA), der ligeledes har selvstændige direktioner. Alle beslutninger skal godkendes af bestyrelsen (se figur 2.5). Minksektoren er den eneste sektor i landbruget, hvor bestyrelsen sidder både på produktion og afsætning. Figur 2.5. DP s opbygning NP Nordjyllands Pelsdyravlerforening MP M idtjyllands Pelsdyravlerforening FS P Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening SP Sjællands Pelsdyravlerforening Dansk Pelsdyravlerforening (Dansk Pels Auktioner) Bestyrelse Direktion Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og Rådgivningsvikrsomhed A/S Dansk Avlerforsikring A/S Global Fur A/S Dansk Pelsdyr Foder A/S SAGA Kilde: CFC, CFC har det største bagland i forhold til andre auktionshuse. Det skyldes, at Danmark står for ca. 40 pct. af verdensproduktionen. Omkring 97 pct. af de danske skind bliver solgt gennem auktionerne på CFC. Det er det officielle tal fra CFC, men som nævnt senere i rapporten kan der sættes spørgsmålstegn ved dette tal. De danske skind udgør ca. 85 pct. af omsætningen på auktionshuset. Auktionerne ligger fast hvert år, i februar, april, juni, september og december. Enkelte år kan der dog være seks auktioner (CFC, 2001a). Det forhold, at auktionerne ligger mere eller mindre fast hvert år, hjælper også kunderne til at planlægge deres indkøb. Analyse af minksektoren, FØI 23
25 Selve auktionshuset i CFC har gennemgået nogle organisatoriske ændringer inden for de sidste år. Tidligere var der en hovedopdeling mellem salg og økonomi. Denne er nu ændret til afdelinger for leverandører og kunder, således at det er blevet nemmere at servicere disse to grupper. Derudover har CFC slået informationsafdelingen sammen med erhvervspolitisk sekretariat til en erhvervs- og informationsafdeling. Desuden har CFC indført en ny struktur i produktionsafdelingen, hvor der nu arbejdes i selvstyrende arbejds- og sorteringsgrupper. Samtidig er alle konsulenterne, som førhen var spredt ud i landsdelene, blevet samlet i en fælles rådgivningsenhed, som har til huse på Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i Skejby (CFC hjemmeside). Organisationsændringerne er blevet gennemført for at forbedre kommunikationen mellem CFC og hhv. kunderne og avlerne. Der er endnu ikke kommet tilbagemeldinger på disse organisatoriske ændringer. Derfor kan det ikke konstateres, om formålene med dem er blevet opfyldt Produktion af minkskind Arbejdsmæssigt passer pelsdyravl godt sammen med blandt andet planteavl. I år 2000 var ca. 57 pct. af alle pelsdyrfarme kombineret med anden landbrugsdrift (Stat, 2001). De travle perioder inden for pelsdyravl er marts, maj/juni og november/december, hvor der normalt ikke er så travlt i markbruget. Tabel 2.1 viser arbejdet i de vigtige perioder i minkproduktionen. Minkenes livscyklus er delt op i flere perioder, som beskrives i det følgende. Tabel 2.1. Kort oversigt over årets gang ved minkproduktion Tidsrum Fra januar til februar Fra marts til maj Fra juni til august Fra september til oktober Fra november til december Arbejde - den kommende avlssæson forberedes - minkene parres, og de får hvalpe fra sidst i april frem til midt i maj - hvalpene vænnes fra moderen ved 8 ugers alderen og vokser sig store - minkene skifter til deres vinterpels - minkene pelses, når pelsen er færdigudviklet, og det kommende års avlsdyr er udvalgt Kilde: CFC egen red. 24 Analyse af minksektoren, FØI
Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens
university of copenhagen Analyse af minksektoren Gethmann, Christian; Pedersen, Dennis; Lund, Mogens Publication date: 2003 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereKøbenhavns Universitet. Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af minkbestanden Hansen, Henning Otte Publication date: 2019 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereSorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004.
Sorteringskursus, Copenhagen Fur Center jan./feb. 2004. Historie: Salg af pels har længe været i "danskerne" blod, de første kilder om salg stammer fra biskop Krag i 1294! Senere indgår pelshandel i Erik
Læs mereDEN DANSKE PELSSEKTOR
DEN DANSKE PELSSEKTOR Henning Otte Hansen, seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Den danske pelssektor er Danmark mest konkurrencedygtige erhverv. Danmark
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereTidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service
Mark A. Skriver 36 år og Business Controller i Kopenhagen Fur Tidligere konsulent, controller og afdelingsleder i bl.a. Post Danmark og Nordic Marketing Service Uddannet HD-IØ på CBS med speciale i økonomifunktioners
Læs mereUDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR PELSBRANCHEN. august 2019
UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR PELSBRANCHEN august 2019 Pelsbranchens værdikæde 2 Avlere Auktionshuse Skindhandlere Garverier/ Fabrikanter Detail Forbrugere Pelsbranchen er udfordret af flere strømninger
Læs mereMangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren
DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereKun 20% virksomheds beskatning
Kun 3 timer til København Kun 20% virksomheds beskatning Gennemsnits høj og Lav temperatur PUBLISHED BY PROMOTE ICELAND Borgartun 35 105 Reykjavík Iceland Tel +354 511 4000 E-mail info@invest.is www.invest.is
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri Enheden for økonomisk analyse Den 13. marts 2014 Økonomien i pelsdyrproduktionen samt erhvervsøkonomiske konsekvenser ved et forbud mod af mink Økonomien
Læs mereEksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks
Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer
Læs mere2 Markedsundersøgelse
2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereDen Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen
Den Danske Dyrlægeforenings politik vedr. dyrevelfærd i pelsdyrsproduktionen Område Dyrevelfærd Emne Pelsdyrsproduktion (ræv og mink) og dyrevelfærdsmæssige problemstillinger. Presseansvarlig DDDs formand
Læs mereKøbenhavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014
university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereEksporten sendes længere væk end nogensinde
Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereDET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi
DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne
Læs mereEksport. Landbrug & Fødevarer
Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af
Læs mere3. Landbrugets økonomi og indtjening
3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet
Læs mereEJERSKIFTE. Scenarie 1 - Udleje af minkfarm
Scenarie 1 - Udleje af minkfarm Scenarie 1 - Udleje af minkfarm I forbindelse med ejerskifte eller ophør af pelsdyrproduktionen har mange avlere ofte et ønske om at blive boende ved minkfarmen, eller det
Læs mereSTIGENDE IMPORT FRA KINA
15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at
Læs merePenge og papir bremser økologisk fremdrift
Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereVENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE
VENTETID PÅ HÅNDVÆRKERE Igennem den seneste tid har kunderne måttet vente længe på at få en håndværker. Ventetiderne har her over i sommeren 2007 stadig været lange men tendensen er ved at vende, og i
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereUniversity of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget (Omtryk Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg
Læs mereTak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2011 OG 2012 (SEPTEMBER 2011)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1128 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 136 kr. i gennemsnit, mens resultatet for de bedste 25 procent besætninger
Læs mereRoyal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia
AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S
Læs mereMARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød Analyse og Statistik 29. august 2011 Uge 35 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som
Læs mereFire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri
27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.
Læs mereDokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet
9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale
Læs mereAirbnb i Danmark. Analyse af Airbnb s data for 2018
Airbnb i Danmark Analyse af Airbnb s data for 2018 Baggrund De seneste årtiers digitale udvikling har medført, at en række nye produkter har spredt sig med stor hast. Deleøkonomi dækker over forretningsmodeller
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereDokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg
1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række
Læs mereLæseplan for valgfaget virksomhedsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget virksomhedsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Afsætning 4 Virksomhedsøkonomi 5 Uddannelsesafklaring 6 Indledning Fagbeskrivelsen for virksomhedsfag
Læs mereFrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR Et halvår med udfordringer
FrilandNYT MARKEDSBERETNING 1. HALVÅR 219 Et halvår med udfordringer Et halvår med udfordringer Hermed en status på første halvår af regnskabsåret 218/19, der på nogle områder ikke er gået, som vi havde
Læs mere23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest
23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereKapitel 1 side 2 528.480
Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste
Læs mereDanske eksportvarer når 2.200 km ud i verden
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange
Læs mereTyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.
Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet
Læs mereFå hindringer på de nære eksportmarkeder
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden
Læs mereDansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang
Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en
Læs mereKopenhagen Fur. -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning
Kopenhagen Fur -fra farm til frakke.. = Styrkelse mellem produktion og afsætning Vi har gode historier Tonsvis af god presseomtale Frederik IX s eksportpris.. Og landbrugets vækstpris Politiken giver os
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereKvægøkonomisk nyhedsbrev
Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning
Læs mereVækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland
VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen
Læs mereALLE RÅDGIVNINGS- OG SERVICEYDELSER
FIND DIN RÅDGIVNING Kopenhagen Fur yder rådgivning og service til pelsdyr-avlere og fodercentraler på en lang række områder. Medarbejderne kan altid kontaktes på mail eller telefon om aktuelle emner eller
Læs mereMD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked
MD Foods og Kløver Mælks mælkepriser til det danske marked Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Jnr.: 2:802-2/mda Rådet skal tage stilling til MD Foods og Kløver Mælks priser for mælk til det danske
Læs merePelsdyrungdom Hvalpens første 10 dage
Pelsdyrungdom 2018 Hvalpens første 10 dage Hvalpens første 10 dage Det er vigtigt at tæven har den rigtige huld ved fødsel Fodring i drægtigheden er vigtig for at fødsler forløber let Dilemmaet mellem
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mere*2011
Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mereStatus på andelsboligmarkedet
5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet
Læs mereOm etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Københavns Universitet Om etablering og drift af konventionelle og økologiske æbleplantager Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereVirksomhedsprofil Variable omkostninger: Vælger løsningsforslag 2 Målgruppe:
Virksomhedsprofil Fur Bryghus ApS er et dansk mikrobryggeri som blev grundlagt d. 30. september 2004. Virksomheden er ejet af familien Fog og blev også grundlagt af denne. Virksomheden startede i 2004
Læs merePotentialer og barrierer for automatisering i industrien
Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,
Læs mereBotilbudsområdet kort fortalt
Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mere- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes
Læs mereMarkedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 47/16. Danmark
Priser og produktionstal for oksekød Nr. 47/16 Markedsnyt -11-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = stiger
Læs mereNotat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens
university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereUddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet
Læs mereDet danske hotelmarked
Det danske hotelmarked Normtal 2016/2017 COPYRIGHT HORESTA 11 Det danske hotelmarked Antallet af gæster, som besøger de danske hoteller, kroer og konferencecentre, fortsætter med at stige. Der kommer flere
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereHver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter II Andersen, Jesper Levring; Nielsen, Rasmus; Andersen, Peder Publication date: 2015 Document Version
Læs mereDanmark mangler investeringer
Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,
Læs mereMedarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland
Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereSmå virksomheders andel af offentlige
VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDansk handel hårdere ramt end i udlandet
Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet
Læs mereSkader og værkstedsarbejde i autobranchen. Analyse nr
Skader og værkstedsarbejde i autobranchen Analyse nr. 1 2017 Indledning Flere og flere biler bliver skadet, og det skaber mere arbejde til værkstederne. Men det er bekymrende, at der samtidig er et fald
Læs mereIndustrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering
10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje
Læs mereDansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked
Investment Research General Market Conditions 28. april 1 Dansk Jobindex Vending på det private arbejdsmarked Dansk Jobindex er svagt stigende fra det meget lave niveau, som antallet af nye jobannoncer
Læs mereUdlandet trækker i danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark
Læs mereDansk minkavl klar til nye erobringer
25. juni 2014 Dansk minkavl klar til nye erobringer Den danske minkbranche står i et konkurrencemæssigt stærkt udgangspunkt til at klare den aktuelle prisnedgang på minkskind. Gennemsnitsprisen på minkskind
Læs mereANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark
ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige
Læs mereBESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE
FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereDansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis
university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published
Læs mere