Immaterialret. Jens Schovsbo Morten Rosenmeier. ophavsret. patentret brugsmodelret. designret. varemærkeret 2. UDGAVE

Transkript

1 Jens Schovsbo Morten Rosenmeier Immaterialret ophavsret. patentret brugsmodelret. designret. varemærkeret 2. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Immaterialret

3 Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier Immaterialret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

4 Jens Schovsbo & Morten Rosenmeier Immaterialret 2. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damm s Forlagsbogbinderi, Randers Printed in Denmark 2011 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: Jurist- og Økonomforbundets forlag@djoef.dk Forlag

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Kapitel I. Immaterialrettens udvikling og grundstruktur A. Retsområdets afgrænsning og terminologi B. Immaterialrettens udvikling Immaterialrettens historie og forstadier a. Urtiden b. Privilegietiden c. De første love d. Industrialiseringen Immaterialrettens almene begrundelse a. Naturret (idealisme) b. Utilitarisme d. Samfundsøkonomi e. Globalisering og særligt om udviklingslande C. Immaterialrettens samfundsmæssige afbalancering Udgangspunktet og de»indre«balancemekanismer Konkurrenceret og ytringsfrihed m.v D. Rettighedsstrukturen E. Det internationale samarbejde De globale konventioner a. Generelle konventioner: TRIPS b. Ophavsret: Bernerkonventionen m.v c.»industrielle rettigheder«: Pariserkonventionen m.v EU m.v a. Generelt b. Patentretten c. Varemærkedirektivet og -forordningen d. Harmonisering af ophavsretten e. Designret f. Andre, tværgående tiltag Norden F. Immaterialrettens kilder

6 Kapitel II. Ophavsret A. Retsgrundlaget Det nationale retsgrundlag International ophavsret B. Retserhvervelsen C. Beskyttelsens objekt Sondringen mellem værker og andre beskyttede produkter Litterære og kunstneriske værker, jf. OPHL kap. I a. Originalitetskravet b. Værket skal være litterært eller kunstnerisk c. Love, domme m.v d. Halvlederprodukter Mere om de enkelte værkstyper. Litterære værker a. Sprogværker b. Beskrivende værker. OPHL 1, stk c. Edb-programmer. 1, stk Kunstneriske værker a. De egentlige kunstværker i. Ren og anvendt kunst ii. Billedkunst iii. Brugskunst iv. Bygningskunst v. Fotografiske værker og billeder vi. Bestilte portrætbilleder b. Kunstneriske værker, der ikke er kunstværker i. Musikværker ii. Sceneværker iii. Filmværker. Tv-udsendelser og -formater Visse værker, der både kan være litterære og kunstneriske a. Kompilationer b. Bearbejdelser c. Ophavsretlig beskyttelse af varemærker? Naboretlig beskyttelse. Ophavsretslovens kapitel V a. Udøvende kunstneres fremførelse af litterære og kunstneriske værker b. Lydoptagelser c. Billedoptagelser d. Radio- og fjernsynsudsendelser e. Fotografiske billeder f. Kataloger, tabeller, databaser m.v

7 g. Pressemeddelelser h. Titelbeskyttelse i. Særligt om folklore D. Beskyttelsens subjekt Den oprindelige retsindehaver Flere ophavsmænd. Medvirken Rettens overførlighed a. Aftaler om ophavsretsoverdragelser b. Overdragelse ved arv c. Kreditorforfølning Arbejdstageres ophavsret a. Den almindelige regel b. Særligt om edb-programmer De ophavsretlige organisationer a. Faglige organisationer b. Forvaltningsorganisationer E. Beskyttelsens indhold Eneretsprincippet a. Eksemplarfremstillingsretten b. Retten til tilgængeliggørelse for almenheden i. Spredningsretten ii. Visningsretten iii. Offentlig fremførelse. Linking iv. Offentligheds- og almenhedsbegrebet i v. Fornyet offentlig fremførelse vi. Særligt om kabel-tv og satellittransmissioner Den ideelle ret a. Indledning b. Faderskabsretten. 3, stk c. Respektretten. 3, stk d. De ideelle rettigheder er begrænset overdragelige. 3, stk e. Evigtvarende droit moral-beskyttelse Beskyttelsen efter OPHL kap. V a. Udøvende kunstnere b. Producentbeskyttelsen af lyd og billedoptagelser c. Radio- og tv-udsendelser d. Fotografiske billeder e. Kompilationer. Kataloger, databaser m.v f. Pressemeddelelser

8 F. Krænkelsesspørgsmålet Indledende bemærkninger Kravet om en identitetsoplevelse Der skal være sket efterligning Der skal være overtaget beskyttet stof Princippet om den manglende idébeskyttelse. Fortsættelser m.v Beskyttelsessfæren afhænger af originalitetsgraden Krænkelse af de enkelte værkstyper a. Sprogværker b. Krænkelse af beskrivende værker, jf. OPHL 1, stk c. Billedkunst m.v d. Brugskunst og bygningskunst e. Bevisspørgsmål G. Indskrænkninger Alment om undtagelserne a. Forskellige slags undtagelser b. Undtagelserne skal fortolkes lidt restriktivt c. Grundprincipper når man skal bruge en undtagelse d. Grundregler vedr. tvangs- og aftalelicens Nærmere om de enkelte undtagelser a. Midlertidig digital eksemplarfremstilling. 11 a b. Eksemplarfremstilling til privat brug i. Alment ii. Bygnings- og kunstværker iii. Edb-programmer og databaser iv. Digital eksemplarfremstiling af musik, film m.m v. Fremmed medhjælp og kopieringsudstyr. Stk. 4 og c. Brug af værker i undervisningssammenhæng d. 14. Fotokopiering m.v. i organisationer m.v e. Optagelse af radio- og tv-udsendelser til brug på døgninstitutioner f. Brug på arkiver, biblioteker og museer g. Handicapvenlige eksemplarer h. Undervisningsantologier og sangtekster beregnet til brug på møder i. Konsumption. 19 og i. Indledning. Konsumptionsprincippets indhold ii. Konsumption af spredningsretten iii. Konsumption af visningsretten

9 iv. Reglernes præceptivitet v. Konsumptionens territoriale udstrækning j. Offentlig fremførelse ved gratisarrangementer, gudstjenester og undervisning k. Citat l. Kunstcitat m. Afbildning af kunstværker og bygningsværker. 24 og 24 a 193 n. Gengivelse af dagsbegivenheder, hvor der indgår fremførelse/visning af værker o. Gengivelse af værker i tv-uddrag. 25 a p. Offentlige forhandlinger, aktindsigt og arkivlovgivning, værker brugt i retssager m.v q. Ændringer af bygninger og brugsgenstande r. Brug af værker i radio og tv s. Edb-programmer og databaser t. Ulovbestemte undtagelser i. De minimis non curat lex ii. Ytringsfriheden som undtagelse u. Undtagelser til naborettigheder H. Varighed De egentlige ophavsrettigheder Naborettigheder Overgangsbestemmelser Evigtvarende rettigheder I. Tekniske foranstaltninger m.v Kapitel III. Patentret A. Retsgrundlaget Regelerne a. Patentloven b. International patentret Retsanvendelse B. Retserhvervelsen Almene principper Patentansøgning a. Dansk patentansøgning i. Ansøgningen ii. Ansøgningsdag, prøvning og meddelelse b. International patentansøgning c. Europæisk patentansøgning

10 3. Ansøgningsstrategi Patentrådgivning Patentstrategi: Alternative muligheder a. Brugsmodelbeskyttelse og patentprofylakse b. Erhvervshemmeligheder og know-how C. Beskyttelsens objekt Patentlovens opfindelsesbegreb a. Den tekniske emneverden b.»nyskabelse« c. Industriel udnyttelse d. Beskrivelighed og reproducerbarhed Lovbestemte undtagelser og særområder a. Computerprogrammer og forretningsmetoder b. Kemiske forbindelser c. Lægemidler d. Fremgangsmåder til kirurgisk eller terapeutisk behandling m.v e. Næringsmidler f. Biologisk materiale herunder gener i. Menneskelige gener m.v ii. Planter, dyr og mikrobiologi g. Plantesorter: Forædlingsrettigheder h. Etik, sædelighed og offentlig orden Nyhedskravet a. Almene principper i.»first to file«-princippet b. Konventionsprioritet Opfindelseshøjde D. Beskyttelsens subjekt Opfinderretten Rettighedernes overførlighed Arbejdstageres opfindelser a. Lov om arbejdstageres opfindelser b. Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner E. Beskyttelsens indhold Eneretten a. Produktpatent b. Fremgangsmådepatent c. Indirekte produktbeskyttelse d. Middelbare indgreb

11 F. Krænkelsesspørgsmålet Almene principper: Patentkravslæren Fortolkning af patentkrav og fastlæggelse af beskyttelsens omfang a. Ækvivalensprincippet b. Eksempler G. Indskrænkninger Alment Indskrænkningerne i PTL 3, stk a. Privat brug b. Konsumption c. Forsøg d. Markedsføringstilladelse e. Apoteker International samfærdsel Forbenyttelsesret Tvangslicens a. Almindelige betingelser b. Tvangslicenstilfældene c. TRIPS: Artikel 31 og Doha-aftalen H. Varighed m.v Gyldighedstiden for patenter a. Supplerende beskyttelsescertifikat (»SPC«) Årsgebyrer og bortfald Ugyldighed og administrativ omprøvning Kapitel IV. Brugsmodeller A. Retsgrundlaget Brugsmodelloven International brugsmodelret Ansøgningsstrategi B. Retserhvervelsen Almene principper: Formel prøvning Brugsmodelansøgningen C. Beskyttelsens objekt »Frembringelser« Undtagelser og særområder Nyhed og frembringelseshøjde D. Beskyttelsens subjekt E. Beskyttelsens indhold

12 F. Krænkelsesspørgsmålet G. Indskrænkninger, tvangslicens m.v H. Varighed m.v Varighed og genoprettelse Ugyldighed og administrativ prøvning Kapitel V. Designret A. Retsgrundlaget Regelværket Den historiske udvikling og erfaringerne Forholdet til den øvrige immaterialret: Kumulation B. Retserhvervelsen Dansk designregistrering og DesDoc Registreret EU-design Ikke-registreret EU-design C. Beskyttelsens objekt »Design« Beskyttelsesforudsætningerne a. Nyhedskravet b. Individuel karakter c. Undtagelser og særområder i.»bestemt af produktets tekniske funktion« ii.»must fit« iii.»offentlig orden eller sædelighed« iv. Særligt om reservedele,»must match«m.v D. Beskyttelsens subjekt »Designeren« Ansattes designret E. Beskyttelsens indhold F. Krænkelsesspørgsmålet G. Indskrænkninger H. Varighed og ophør i øvrigt I. Retsbeskyttelse af halvlederprodukters udformning Kapitel VI. Varemærkeret A. Retsgrundlaget Varemærkeloven m.v EU-varemærkeretten

13 3. International varemærkeret a. Pariserkonventionen b. TRIPS c. Trademark Law Treaty m.v d. Nice-Arrangementet e. Madrid-Arrangementet og -Protokollen f.»varemærketyveri«(vml 15, stk. 3, nr. 3) B. Retserhvervelsen Almene principper: Registrering og ibrugtagning Stiftelse af varemærkeret a. Dansk registrering i. Ansøgning ii. Prøvning: Absolutte og relative registreringshindringer iii. Registrering, offentliggørelse og indsigelse iv. Ankenævnet og domstolsprøvelse b. Ibrugtagning i Danmark c. EU-registrering (Forordningen) i. Ansøgning ii. Prøvning: Absolutte og relative registreringshindringer iii. Registrering, indsigelse m.v iv. Retsvirkningerne af en EU-registrering, ophør m.v d. International registrering (Madrid) C. Beskyttelsens objekt Alment: Varemærkets funktioner »Varemærker« a.»tegn«som kan»gengives grafisk« i. Særligt om duft-, smags- og lydmærker ii. De enkelte mærketyper b. Særprægskravet i. Alment ii. Særprægsbedømmelsen iii. Indarbejdelse c. Undtagelsen i VML 2, stk d. Adkomst m.v. (VML 14) D. Beskyttelsens subjekt Ansatte og agenter Overførelse af varemærkeret a. Overdragelse ved aftale:»løs«overdragelse b. Licensaftaler c. Pantsætning, arv m.v

14 E. Beskyttelsens indhold »Erhvervsmæssig brug«af mærket som kendetegn a. Privat brug i.»hadesider«, parodier m.v b. Brugen af mærket som kendetegn i. Udsmykning og informationsbrug ii. Særligt om internettet: AdWords, metatagging, auktionssites,»virtual worlds«m.v iii. De-branding m.v F. Krænkelsesspørgsmålet Forvekslingsprincippet a. Almene spørgsmål b. Den historiske udvikling c. Helhedsbedømmelsen og produktreglen d. Forvekslingsbedømmelsen i praksis i. Nærmere om mærke-lighedsbedømmelsen ii. Nærmere om varelighedsbedømmelsen iii. Vareklasser og brug »Velkendte varemærker« a. Almene principper b.»velkendt her i landet« c.»utilbørlig udnyttelse«eller»skade« G. Indskrænkninger Alment Konsumption a. Alment: Parallelimport b. Det regionale princip c. Konsumptionens indtræden i.»samtykke«og»markedsføring« ii. Bevisspørgsmål d. Konsumptionens indhold og omfang i. Parallelimportørens videresalg m.v ii. Ompakning o.lign e. Undtagelser VML 6, stk Indskrænkningerne i VML a. Eget navn og adresse b. Angivelser vedr. varens art m.v c. Angivelser vedr. varens anvendelse d. Andre tilfælde. Sammenlignende reklame

15 H. Varighed og ophør i øvrigt Varighed Oprindelige mangler Efterfølgende forhold a. Brugspligt b. Degeneration c. Vildledning I. Andre regler om beskyttelse af forretningskendetegn og om registrering og brug af domænenavne Markedsføringslovens 18:»Kendetegnsrettens generalklausul« Selskabsnavne Personnavne Fællesmærker Geografiske betegnelser m.v Særligt om domænenavne a. Alment b. Varemærker og domænenavne c.».dk«: Domæneloven og Klagenævnet for Domænenavne d.».com«m.v. og».eu« Kapitel VII. Immaterialretlige kontraktsforhold A. Almene principper Indledning Fortolkningsspørgsmål m.v Parternes biforpligtelser, loyalitetspligt m.v Videreoverdragelse af rettigheder Internationale kontraktsforhold B. Fuldstændige overdragelser Eksemplaroverdragelser og rettighedsoverdragelser Faktiske mangler Retlige mangler C. Partielle overdragelser Forlagskontrakter a. Forfatterens pligter b. Forlagets pligter Filmkontrakter a. Rettighedsspørgsmål ved filmproduktion Licensaftaler a. Indledning b. Konkurrenceretlige spørgsmål

16 i. Licensaftaler ii. Forbudet mod misbrug af dominerende position c. Licensgivers pligter d. Licenstagerens pligter D. Open source, Creative commons m.v Kapitel VIII. Retshåndhævelse A. Lovgrundlaget og de almene problemer Sanktionerne Domstolsordningen i Danmark Værneting og lovvalg i internationale krænkelsessager a. Værneting b. Lovvalg B. Bevis Alment: Bevisproblemet Bevissikring: RPL kap. 57 a Oplysningspligt: RPL kap. 29 a C. Forbud Forbudssag Justifikationssag m.v D. Straf Alment Straf for immaterialretskrænkelse E. Erstatning m.v Alment Rimeligt vederlag for udnyttelse Erstatning for den yderligere skade a. Alment b. Erstatningsudmålingen i. Afsætningstabet ii. Krænkerens uberettigede fortjeneste iii. Markedsforstyrrelse iv. Interne tab c. Andre spørgsmål Godtgørelse for ikke-økonomisk skade F. Korrigerende foranstaltninger G. Offentliggørelse af domme H. Toldforordningen I. Særligt om internetdomænenavne J. Hvem er ansvarlig for immaterialretskrænkelser?

17 1. Ansvarsgrundlaget Særligt om mellemmænd på internettet Domsregister Lov- og paragrafregister Stikordsregister

18

19 Forord til 1. udgave Forord Forord Denne bog er baseret på Mogens Koktvedgaards»Lærebog i Immaterialret«, som udkom i sin sidste (7.) udgave i 2005 ved Jens Schovsbo. Der er i forhold til Lærebogen foretaget en hel del tekstmæssige og (mindre) strukturelle ændringer, men læseren vil utvivlsomt opfatte et nært slægtskab mellem de to værker. Vores arbejde med bogen har på denne måde bevist den styrke og klarhed, som kendetegnede Lærebogen på samme måde som Koktvedgaards øvrige værker og har derved bekræftet omfanget af det tab, som immaterialretten led ved Koktvedgaards alt for tidlige bortgang i Det er efter aftale med Koktvedgaard, at han ikke er anført som medforfatter til nærværende bog. Når vi har valgt også at give bogen en ny titel, skyldes det desuden et ønske om at markere, at der er tale om et i forhold til Lærebogen nyt og selvstændigt værk, som bør bedømmes på sine egne præmisser. Bogens formål er i øvrigt uforandret: Det er dens hovedformål at tjene som lærebog i kursusfaget immaterialret ved Københavns Universitet. Bogen er endvidere skrevet med henblik på også at kunne fungere som et første opslagsværk for praktikere m.v., som fortsat vil kunne finde henvisninger til dansk og udenlandsk litteratur, baggrundsinformationer og relevant udenlandsk retspraksis m.v. Vi har fordelt arbejdet mellem os på den måde, at Jens Schovsbo har været hovedansvarlig for kapitlerne om patent-, brugsmodel-, design- og varemærkeret og Morten Rosenmeier for kapitlet om ophavsret. Vi indestår naturligvis begge fuldt og helt for hele bogen og påtager os solidarisk ansvaret for fejl og mangler og evt. ros. Stipendiat, cand.jur. Clement Salung Petersen har ydet væsentlige bidrag til kapitlet om retshåndhævelse, og advokat Nicolai Lindgreen har med stor ildhu og omhyggelighed gennemlæst og kommenteret det patentretlige kapitel. For denne store hjælp takker vi. Tak også til stud.jur. Caroline Thufason, som har udarbejdet registrene. Bogen er ført ajour indtil november Studiegaarden i december 2007 JS og MR 19