Samarbejdsprogram for INTERREG 5ATyskland - Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdsprogram for INTERREG 5ATyskland - Danmark"

Transkript

1 Samarbejdsprogram for INTERREG 5ATyskland - Danmark 1

2 Indhold Indhold Programstrategi Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program Programregionens geografi og demografi Behov og udfordringer Styrker og svagheder muligheder og trusler Begrundelse for valg af tematiske mål Begrundelse for fordeling af støttemidler mellem de tematiske mål Beskrivelse af prioritetsakserne Generelle principper for projekter under alle prioritetsakser Prioritetsakse 1: Grænseoverskridende innovation Baggrund og udfordringer: Etablerede og udviklede grænseoverskridende netværk og klynger inden for programområdets styrkepositioner Prioritetsakse 2: Bæredygtig udvikling Baggrund/ udfordringer: Udvikle grønne løsninger til optimeret ressourceanvendelse og bedre energiudnyttelse Forbedre og øge antallet af produkter indenfor bæredygtig kultur- og naturturisme Prioritetsakse 3: Beskæftigelse Baggrund/udfordringer Forbedrede muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft Udviklede og afprøvede uddannelsestiltag som styrker de grænseoverskridende kompetencer Prioritetsakse 4: Velfungerende samarbejde Baggrund og udfordringer

3 Øget samarbejde mellem offentlige institutioner og bedre rammevilkår for det grænseoverskridende samarbejde Forbedret grænseoverskridende interesse for og kendskab til hinanden Prioritetsakse 5: Teknisk, administrativ bistand Baggrund og udfordringer Eksempler på tiltag (ikke udtømmende) Integreret tilgang til territoriel udvikling Lokal udvikling under ansvar af befolkningen Bæredygtig byudvikling Integrerede Territoriale Investeringer (ITI) Bidrag til makroregionale strategier Bidrag til Østersø-Strategien (EUSBSR) Programorganer (art. 7 stk. 2 g i-iv) Relevante Programorganer Fremgangsmåde til implementering af det fælles sekretariat Sammenfattende beskrivelse af aftale om forvaltning og kontrol Overordnet fordeling af opgaver mellem forvaltningsmyndighed og sekretariat Forvaltningsmyndighedens opgaver Sekretariatets opgaver Vurdering og udvalg af projekter Fremgangsmåde for indgåelse af Leadpartnerkontrakt og Partnerskabsaftale jf. art. 12, ETC-forordning Forvaltningsrevision og -kontrol jf. art. i ETC-forordningen og art. 125, nr. 4 og 5 i Generalforordningen Forvaltningskontrol niveau kontrol niveau kontrol

4 Fordeling af erstatningsansvar mellem medlemsstaterne i forbindelse med finansielle korrekturer pålagt af forvaltningsmyndigheden eller EU-Kommissionen Anvendelse af euro Involvering af partnere jf. artikel 8 afsnit 4c (ETC-forordningen) og artikel 23, afsnit 2 (Generalforordningen) Programforberedelse Programmeringsprocessen Involvering af partnerne INTERREG-udvalget (Overvågningsudvalget) Koordination med andre programmer Tilgrænsende programmer og fonde Tiltag til at forhindre overlap Reducering af forvaltningsbyrderne og nedbrydning af de administrative byrder for støttemodtagere Overblik over de administrative byrder Horisontale principper Bæredygtig udvikling Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination Ligestilling mellem kønnene Ordliste

5 1. Programstrategi 1.1. Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program I støtteperioden 2007 til 2013 har der eksisteret to separate INTERREG 4A-programmer: INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-KERN og INTERREG IV A Fehmarnbeltregion. Begge bidrager til udviklingen af det dansk-tyske samarbejde gennem støtte til grænseoverskridende projekter. De programbærende parter i INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-KERN er på dansk side Region Syddanmark og på tysk side kredsene Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Rendsburg-Eckernförde samt byerne Kiel, Flensburg og Neumünster. De programbærende parter i INTERREG IV A Fehmarnbeltregion er på dansk side Region Sjælland og på tysk side kredsene Ostholstein og Plön samt Hansestadt Lübeck. Forud for den nye programperiode har den Europæiske Kommission sat rammerne for indholdet i EU s strukturfondspolitik efter For at undgå målkonflikter og opnå størst mulig synergi lægges der vægt på at sikre indholdsmæssig sammenhæng mellem europæiske, nationale og regionale strategier. Et vigtigt udviklingsmål i den forbindelse er at leve op til strategien for Europa 2020, herunder de 5 udviklingsmål, som skal opnås inden 2020 og som skal implementeres i regionerne. Målene omhandler beskæftigelse, forskning og innovation, klimabeskyttelse og energi samt uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Følgende tre gensidigt forstærkende prioriteter spiller her en central rolle: Intelligent vækst Bæredygtig vækst Inkluderende vækst. For at understøtte de ovennævnte prioriteter har EU identificeret et katalog på 11 tematiske mål, hvorfra de grænseoverskridende programmer kan vælge op til 5. På baggrund af ovenstående rammer for strukturfondsperioden , koblet med gældende strategier på nationalt og regionalt niveau, besluttede parterne i de to nuværende INTERREG 4Aprogrammer på et tidligt tidspunkt at drøfte mulighederne for at gå sammen i et stort fælles dansktysk INTERREG 5A-program. Målet for en sådan sammenlægning er at drage nytte af hinandens erfaringer og at opnå synergi mellem lignende strukturer og strategiske fokusområder i de to nuværende INTERREG-programmer. Ved at udnytte fælles strukturelle og strategiske fokusområder til at positionere region bedre hhv. til at etablere nye samarbejder og partnerskaber, kan der etableres fælles projekter på tværs af de to tidligere INTERREG 4A-programmer, som kan bidrage positivt til udviklingen af den fælles dansk-tyske grænseregion. Samtidig vil en sammenlægning af de to tidligere programområder betyde, at etableringen af den faste Femern Bælt forbindelse, som er en af de største anlægsinvesteringer i Europa og som etableres i programgeografien i indeværende programperiode, kan udnyttes optimalt til at skabe sammenhængskraft og vækstmuligheder i hele programgeografien. Det kan f.eks. ske ved, at de transportpolitiske og logistiske sammenhænge mellem Femern Bælt korridoren og Jyllandskorridoren foldes ud og tænkes helhedsorienterede, samt ved at den viden og de 5

6 erhvervspotentialer, der følger med etableringen, bredes ud i hele geografien gennem grænseoverskridende projekter. Fordelen ved den store programregion vil desuden være, at kravene om at reducere de administrative byrder og yde en højere service over for projektparterne bedre kan sikres. Samtidigt med de fælles projekter på tværs af programregionerne skal der stadig være mulighed for at tilgodese specifikke sub-regionale temaer. Dermed skal der også kunne gennemføres projekter, hvor parterne kun dækker en del af programregionen af Programregionens geografi og demografi På dansk side omfatter programregionen Region Syddanmark og Region Sjælland og på tysk side kredsene Nordfriesland, Ostholstein, Plön, Rendsburg-Eckernförde og Schleswig-Flensburg og byerne Flensburg, Kiel, Lübeck og Neumünster. Programområdet har en udstrækning på km 2, hvoraf km 2 ligger på dansk side. Den vestlige del af programområdet 1 - den såkaldte Jyllandsrute er den traditionelle trafik og handelsakse mellem Tyskland hhv. Schleswig-Holstein og Danmark. Den østlige del af programområdet 2 - den såkaldte Femernrute er den korteste forbindelse mellem Hamburg og København/Sydsverige. Bæltet udgør i øjeblikket en maritim grænse mellem den tyske og danske del af denne grænseregion, men med realiseringen af Femernbælt-forbindelsen (bygning af en tunnel mellem Fehmarn og Lolland) forventes regionen i 2021 at få en gennemgående trafikåre (vej og skinner), som vil bidrage til øget integration i denne del af grænseregionen. 1 Den vestlige del af programområdet svarer til den geografiske udstrækning af INTERREG 4A-programmet Syddanmark-Schleswig-KERN. 2 Den østlige del af programområdet svarer til den geografiske udstrækning af INTERREG IV A-programmet Fehmarnbeltregion. 6

7 Figur 1-1 Kort over den fælles INTERREG 5A-programregion Programregionen havde i 2012 i alt 3,6 mio. indbyggere, heraf ca. 2 millioner på dansk side og ca. 1,6 mio. på tysk side. Med godt 170 indbyggere pr. km 2 udviser den tyske del af programområdet en højere befolkningstæthed end den danske med knapt 104 indbyggere pr. km 2. Som følge af den demografiske udvikling vil befolkningsforskellene mellem programområdets delregioner forstærkes betydeligt de kommende år. Mens indbyggertallet i nogle dele af programregionen forventes at stige med fire procent frem til 2025, vil det tilsvarende falde med ca. to procent i andre dele af programregionen (begge dele sammenlignet med 2013). Indtil 2025 vil andelen af 65-årige stige betydeligt i begge delregioner. Samlet står programregionen i de kommende år således over for en række demografiske udfordringer. 7

8 Behov og udfordringer Som det fremgår af kapitel består programregionen af forskellige områder, hvor der i forhold til geografi og demografi er både ligheder og forskelle hvad angår udfordringer, behov og indsatsområder. Mens nogle områder er primært landlige og samlet set struktursvage, er andre at karakterisere som bymæssige centre med et bredspektret erhvervs- og uddannelseslandskab. Områderne ved den landbaserede grænse har andre forudsætninger for et borgernært grænseoverskridende samarbejde end de områder, der er adskilt af en havbaseret grænse, hvilket dog i de kommende år vil blive forenklet via den faste Femern Bælt forbindelse. Alene på grund af programområdets heterogenitet opstår der udfordringer, som INTERREGprogrammet må imødekomme. På trods af disse forskelle findes der dog også en række fælles temaer og problemstillinger. Netop dette særlige sammenspil af både ligheder, men også geografisk og kulturelt betingede forskelligheder, rummer en række potentialer og udviklingsmuligheder, som dette program vil forsøge at udnytte Styrker og svagheder muligheder og trusler For at afklare mulighederne ved, og den konkrete udformning af, en sammenlægning blev der på baggrund af eksisterende regionale analyser og strategier først gennemført en ekstern for-analyse. Med udgangspunkt i for-analysen samt en uddybende analyse af de regionale strategier og analyse blev der gennemført en ekstern SWOT-analyse. SWOT-analysen tog afsæt i følgende 10 på forhånd definerede udviklingsområder: Geografi og demografi, Erhvervsudvikling og konkurrenceevne, Arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse, Innovation og forskning, Energi, Turisme og oplevelsesøkonomi, Sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi, Mobilitet og logistik, Kultur og sprog. Disse 10 indsatsområder, som blev undersøgt i SWOT-analysen, blev efterfølgende drøftet af programparterne i styregruppen og sammenlagt til 5 indsatsområder, som sammenfatter emnerne indholdsmæssigt. De fem indsatsområder, som ifølge SWOT-analysen og programparternes vurdering, bedst var i overensstemmelse med de regionale prioriteringer for perioden , var: 1. Innovation 2. Konkurrence og SMV er 3. Miljø og energi 4. Arbejdsmarked og kompetenceudvikling 5. Kultur 8

9 Disse indsatsområder (sammenfattet som nye SWOTs) blev verificeret og suppleret af partnere og aktører fra hele programregionen på en konference den 12. december 2012 i Kolding. De fem sammenfattede SWOTS blev diskuteret af konferencedeltagerne i parallelle workshops. Desuden blev deltagerne opfordret til at supplere de identificerede mulige indsatsområder og udvikle projektideer. De fem SWOTS, som denne proces resulterede i og som tager hensyn til resultaterne fra workshopsene, fremgår af nedenstående oversigter. 3 Tabel 1-1 SWOT: Innovation S Klynger af universiteter og forskningsinstitutioner med internationalt ry (som Fraunhofer, Max- Planck og DTU Risø) Interesse og villighed til yderligere samarbejde hos universiteterne på begge sider Attraktive universiteter med et bredt spektrum af fakulteter O Potentialer for symbiose mellem forsknings- og erhvervsinteresser inden for områderne: vedvarende energi og energieffektivitet, miljø, maritime erhverv og sundhed/velfærdsøkonomi/life science Kraftig netværksdannelse og viden-udveksling ved etablering af bridging organisationer og fora International profilering gennem excellence-klynger og fælles Ph.D.-skoler Samarbejde i videnregionen Samarbejde mellem universitetssygehusene i området Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. W T Forskning er for meget orienteret mod få store regionale virksomheder og formår ikke at tiltrække nye, innovative virksomheder Videnudveksling mellem forskning og erhvervsliv er præget af (for) mange forskellige aktører og projekter samt mangel på (gode) muligheder for netværksdannelse Mangel på karrieremuligheder for højtuddannede Grænseoverskridende samarbejder strander på politiske barrierer (frygt for at miste konkurrenceevne/- fordele) Private investeringer i F&U ligger under gennemsnittet i forhold til det nationale Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft Mangel på højt innovative arbejdspladser Mangel på innovative virksomheder, som bruger penge på F&U og påtager sig en aktiv rolle 3 For et detaljeret indblik i den samlede SWOT-analyse henvises til slutrapporten, som er vedhæftet som bilag. 9

10 Tabel 1-2 SWOT: Konkurrenceevne og SMV er S O God performance (transport/logistik, uddannelse/viden, sundhed og velfærd, landbrug/fødevarer, turisme) Eksisterende klyngeinitiativer på områder som transport og logistik, medico, fødevarer og energi Specifikke kompetencer (grøn teknologi, miljø og vedvarende energi) Nærhed til store centre en styrke for nøglesektorer (turisme, transport, energi og placering af virksomheder) Adgang til havet tiltrækker turister til hele programområdet Verdensnaturarv Vadehavet DK + DE + NL Grænseoverskridende klyngeudvikling Forbedret adgang til kapital og støtte til SMV er med henblik på øgede etableringer og overlevelseschancer Forbedrede kompetencer på områder som energi, sundhed, miljø Videncentre øger samarbejdet mellem forskning og virksomheder Ikke udnyttet vækstpotentiale/værditilvækstkæder i nøglesektorer Udnytte geografiske fordele (fx logistik/transport) Er det muligt at danne turismeklynger? Forbedring af infrastrukturen og transportmulighederne for at støtte erhvervslivet Identifikation af komplementariteter i SMV er DK og DE (værditilvækstkæder forbindes) Fødevarekvalitet og ikke mindst -sikkerhed kan fremover blive til en vigtig eksportvare Bedre netværksdannelse mellem klyngerne og regionalmanagement og erhvervsfremmeinstitutioner med henblik på bæredygtige værditilvækstkæder Fødevarebranchenetværk for bedre at implementere potentialer og innovationer Cross innovation ( related varieties ) på grænsefladerne mellem brancher og teknologier W T Kommercialisering af forskningsresultater tit for ringe/for langsom Lav eksportandel og internationalisering (fx energi og sundhed) Lav produktivitet i dele af regionen Lav rate af iværksættere (i forhold til det nationale gennemsnit) Bureaukratiske og sproglige barrierer Mangel på kvalificeret arbejdskraft og problemer med hensyn til at holde kvalificeret arbejdskraft i regionen Konkurrence kan være en barriere for grænseoverskridende samarbejde (5) Programområdet meget heterogent Lav værditilvækst (fx turisme) 10

11 Valuta barriere Mobilitet i landlige områder (kollektiv trafik Fordomme mellem danskere og tyskere Tabel 1-3 SWOT: Energi og miljø S W Omfattende knowhow, viden, forskning og kvalificeret arbejdskraft især med hensyn til offshorevindenergi og biobrændstof samt grønne teknologier og e-mobilitet Kompetencer på området effektelektronik Eksisterende samarbejdsstrukturer og gensidigt supplerende kompetencer og behov med hensyn til vindenergi og biobrændstof Meget stort lokalt marked for vindenergi og biobrændstof (ledende marked) Biodiversitet stadig under pres Gensidig mangel på viden om virksomheder på den anden side af grænsen Samarbejdsniveau på virksomhedsniveau for lavt indenfor vindenergi og biobrændstof O T Omfattende knowhow, viden, forskning og kvalificeret arbejdskraft især med hensyn til offshorevindenergi og biobrændstof samt grønne teknologier og e-mobilitet Kompetencer på området effektelektronik Eksisterende samarbejdsstrukturer og gensidigt supplerende kompetencer og behov med hensyn til vindenergi og biobrændstof Meget stort lokalt marked for vindenergi og biobrændstof (ledende marked) Tab af biodiversitet og naturkapital tab af attraktivitet for turister Tab af konkurrenceevne på det globale marked (energi og miljøteknologi) Risici ved kysterne på grund af havstigning 11

12 Tabel 1-4 SWOT: Arbejdsmarked og kompetenceudvikling S W Særlig betydning af servicesektoren Høj fleksibilitet på det danske arbejdsmarked Faldende ledighed og stigende antal erhvervsaktive God basis af arbejdskraft Manglende gensidig anerkendelse af afsluttede uddannelser Sprogbarriere: Barrierer for videntransfer Manglende viden om beskæftigelsesmuligheder Mangel på kvalificeret arbejdskraft, fx i energibranchen O T Grænseoverskridende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner Internationale uddannelser skal udvikles Integration af arbejdsmarkederne Etablering af Femern Bælt-forbindelsen skaber arbejdspladser i byggefasen og efterfølgende Færre unge, flere ældre og aldrende arbejdsstyrke Stigende vanskeligheder for lavt kvalificeret arbejdskraft med at finde arbejde Konkurrence med Hamburg og København fraflytning af kvalificeret arbejdskraft Tabel 1-5 SWOT: Kultur S Historiske forbindelser og fælles identitet Mange grænseoverskridende aktiviteter Et stort antal bæredygtige people-to-people kontakter Fælles Østersø-identitet Åbenhed over for naboen O Udvekslingsprogrammer for elever, studerende, medarbejdere Etablering af fyrtårne Forskningssamarbejde Anvendelse af ambassadører Lignende fremtidsudfordringer Femern Bælt som mental bro W T Manglende kontinuitet i samarbejdet Mangel på information om partnerregionen Sprogbarriere Lavt niveau af fælles institutioner Image: transitområde og rand-område Manglende kontinuitet i samarbejdet Mangel på information om partnerregionen Sprogbarriere Lavt niveau af fælles institutioner Image: transitområde og rand-område 12

13 Med grundlag i SWOT-analysen kan programområdets fælles hovedudfordringer opsummeres til følgende opgaver: Forsknings- og udviklingsaktiviteterne skal øges specielt inden for områder med stor erhvervsmæssig betydning for regionen Forskningsresultater genereret i regionen skal kommercialiseres stærkere Vækstpotentialet i erhvervslivet og regionens etablerede og potentielle klynger skal udnyttes bedre Regionens styrker inden for området Green Economy skal udnyttes bedre Følgerne af klimaforandringer, herunder især i forhold til faren for oversvømmelser, skal imødegås Eksisterende styrker inden for turisme, kultur og oplevelsesøkonomi skal udnyttes bedre Barrierer for et grænseoverskridende arbejdsmarked skal fjernes, ligesom kvalificeret arbejdskraft skal uddannes og rekrutteres Den generelle grænseoverskridende mobilitet skal styrkes Sammenvoksningen og synliggørelsen af den nye INTERREG 5A-region skal understøttes Ændringerne som følge af de demografiske udfordringer skal imødegås. Disse afledte opgaver danner grundlag for udvælgelsen af programmets 4 tematiske mål, som begrundes nærmere i næste kapitel. Den indholdsmæssige udformning af programmet i henhold til programmets mål og tiltag blev yderligere kvalificeret gennem flere strategiske workshops og en offentlig høring. Den nedenstående figur giver et overblik over, hvilket grundlag udviklingen af programindholdet baseres på. Programparternes mål Strategisk analyse: foranalyse og SWOT Resultater fra stakeholdekonferencen og strategiske workshops EUs strategiske mål Tematiske mål og investeringsprioritet er af INTERREG 5A-programmet D- DK Konsultationer En mere detaljeret gennemgang af processen for udformningen af programmet og involveringen af stakeholderne fremgår af kapitel

14 Begrundelse for valg af tematiske mål Selvom de ovenfor beskrevne opgaver er for store til alene at kunne overvindes af dette INTERREG-program, kan programmet via målrettede projekttiltag yde et vigtigt bidrag hertil. Sammen med andre støtteprogrammer samt øvrige regionale og nationale tiltag forventes INTERREG-projekterne at kunne styrke og give positive impulser og dermed yde et væsentligt bidrag til udviklingen af regionen. Tilgangen til INTERREG-programmets løsning af udfordringerne kommer til udtryk gennem valget af tematiske mål. Som ovenfor nævnt fastlægger EU s katalog 11 tematiske mål, som udgør rammerne for valg heraf. I tillæg til de indholdsmæssige overvejelser, der følger af SWOT-analysen, som er beskrevet i kapitel 1.1.2, påvirkes valget af tematiske mål også af programmets finansielle formåen. Dette gælder især, når programmet i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter tilstræber et højt niveau af resultat- og effektopnåelse. Programmet forventes at få stillet 89,6 mio. Euro fra EFRU til rådighed, hvilket i national og europæisk sammenligning er et relativt lille beløb og derfor sætter begrænsning for opnåelsen af visse mål. Dette gør en tydelig fokusering af programtiltagene nødvendig. Videre skal de valgte tematiske mål passe i en INTERREG-specifik kontekst, hvilket bl.a. medfører, at udfordringer, som kun lader sig løse via store investeringer, ikke giver mening for et INTERREG-program. Dertil kommer, at der også skal være projektpartnere til stede på begge sider af grænsen, som forventes at være interesserede i at stå til rådighed for at behandle de givne problemstillinger i en grænseoverskridende sammenhæng. Sammenholdes de indholdsmæssige og de ovenfor nævnte rammebetingelser for udvælgelse, synes især nedenstående tematiske mål (TO = thematic objectives) egnede til at opnå en effekt for regionen: Det tematiske mål TO 1 (Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation) er af stor betydning for programregionen. Inden for dette mål kan der ydes bidrag til at øge regionens innovationsgrad gennem yderligere styrkelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem en endnu bedre udnyttelse af forskningsresultaterne. Det gælder f.eks. indenfor bæredygtig vækst gennem eksempelvis vedvarende energi, men også indenfor en række af regionens øvrige styrkepositioner. Stærke universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner giver basis for et større potentiale og en højere attraktivitet i forhold til at tiltrække højtkvalificeret personale og studerende. Flere aktiviteter inden for udvikling af grænseoverskridende netværk og klynger vil kunne virke positivt på væksten og forbedre det erhvervsmæssige udgangspunkt. Det samme gælder udviklingen af fælles test faciliteter og platforme. Aktiviteter under dette tematiske mål blev i SWOT-analysen identificeret som værende vigtige indsatsområder for flere af programområdets styrkepositioner. Det tematiske mål TO 6 (bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet ) kan støtte strategiske aktiviteter inden for områderne vedvarende energi, energieffektivisering og bæredygtighed. Dette tematiske mål vedrører miljø og ressourceoptimering i bred forstand og kan derfor bruges til at behandle en række forskellige temaer. F.eks. kan det omfatte nye 14

15 energieffektive løsninger inden for regionale styrkepositioner såsom logistik, sundhedsøkonomi m.v., der kan bidrage til at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Ligeledes tillader dette tematiske mål udviklingen af natur- og kulturturistiske aktiviteter med fokus på kultur- og naturarven, der kan yde bidrag til styrkelse af en bæredygtig turisme. Dette er særligt relevant, da regionens turisme er stærkt afhængig af en høj naturmæssig kvalitet, herunder et varieret og rent landskab. Via særlig fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed kan der ydes vigtige synergieffekter til turismeområdet og til bevarelse af regionens stærke brand på turismeområdet. Samlet øger bæredygtighed samt beskyttelse af natur- og kulturarven regionens attraktivitet for både indbyggere og besøgende. Det tematiske mål TO 8 (fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet) har især til formål at understøtte uddannelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til regionen, herunder at øge mobiliteten og uddannelsen af den grænseoverskridende arbejdskraft. Aktiviteter inden for dette mål skal videre bidrage til, at unge højtuddannede bliver i regionen og at flere kan tiltrækkes. Derved ydes også et bidrag til at imødegå den demografiske udvikling. I forhold til aktiviteter på arbejdsmarkedsområdet kan både det tematiske mål 8 og 10 (investeringer i uddannelse og livslang læring) være relevante, men samlet set synes det bredere definerede tematiske mål 8 i højere grad at modsvare de regionale behov, idet der herigennem både kan relateres til udfordringer inden for geografi og demografi, erhvervsudvikling og konkurrenceevne, arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse samt kultur og sprog. Det tematiske mål TO 11 (styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning) er oplagt at benytte i en situation, hvor to tidligere programregioner sammenlægges og hvor der kun eksisterer begrænset grundlæggende kendskab og struktureret samarbejde på tværs af de to tidligere programområder. Det tematiske mål 11 giver en egnet ramme for at skabe platforme, hvor aktørerne på tværs af de to tidligere programområder kan mødes og danne netværk. Samtidig muliggør det tematiske mål 11 projekter til fremme af regional integration og people-to-people aktiviteter, der kan bidrage til et øget mellemfolkeligt samarbejde og en bedre synliggørelse af regionen overfor befolkningen. Under dette mål kan ligeledes iværksættes aktiviteter til et øget og endnu bedre administrativt samarbejde, f.eks. inden for lovgivning og markedsføring af regionen. Herigennem kan der nedbrydes nogle af de barrierer, som SWOT-analysen har identificeret inden for flere forskellige områder, ligesom regionens grænseoverskridende attraktivitet kan øges og forskellige tiltag i relation til sprog og kultur kan sættes i værk. Samlet set synes de ovenfor nævnte tematiske mål at være egnede til at imødegå en række af de beskrevne udfordringer og deraf udledte indsatsområder, samt at bruge de styrker der allerede eksisterer i programregionen til fordel for virksomheder, institutioner og borgere i programregionen. En oversigt over de valgte tematiske mål og investeringsprioriteter samt begrundelse for udvælgelse fremgår nedenfor. 15

16 Tabel 1-6 Overblik over kriterierne ved udvælgelsen af de tematiske mål og investeringsprioriteter TO IP Begrundelse 1 IP 1b IP 6f Se ovenfor Se ovenfor 6 Se ovenfor IP 6c 8 11 IP ETZa (i) IP ETZ a(iv) Se ovenfor Se ovenfor 1.2. Begrundelse for fordeling af støttemidler mellem de tematiske mål I INTERREG 5A-programmet er der begrænsede midler til rådighed. Med henblik på at finde en passende fordeling af støttemidlerne, skal der finde en prioritering sted af de valgte tematiske mål. Udgangspunktet for prioriteringen har været en vurdering af, inden for hvilke tematiske mål der kan opnås den største, merværdi-skabende effekt. Det tematiske mål 1 Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation udgør den strategisk mest bredtfavnende og vækstorienterede indsats i programmet og skal derfor udstyres med den største del af de til rådighed stående midler. Programmets indholdsmæssige fokus forventes at være på forskning, teknologisk udvikling og innovation inden for regionens styrkepositioner, herunder især energi og velfærdsteknologi, men også oplevelsesøkonomi. Der forventes iværksat (fyrtårns)projekter med stor finansiel volumen og deltagelse af regionens vigtigste aktører, herunder private virksomheder. For at understrege programmets vækstorienterede sigte og store strategiske fokus vil det tematiske mål 1 blive udstyret med mio. Euro. Det tematiske mål 6 Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressource-effektivitet udgør en anden vigtig indsats i programmet. Indholdsmæssigt forventes målet at rumme to delmål: a) Ressourceoptimering og b) bevarelse af natur- og kulturarven. Der forventes iværksat dels tværgående, dels sub-regionale projekter, hvor sidstnævnte i særlig grad forventes at være bæredygtige turismeprojekter, som relaterer sig til natur- og kulturarv. Målgruppen vil være offentlige aktører og private virksomheder. Det tematiske mål 6 vil blive udstyret med mio. Euro. 16

17 Det tematiske mål 8 Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet er en indsats som tilsigter etablering af bedre betingelser for, at virksomhedernes jobtilbud hhv. efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft bliver mere synlig og at arbejdskraftens mulighed for at søge job på den anden side af grænsen forbedres. Desuden forventes en række uddannelsestiltag, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til regionen og øge de unge og uddannelsessøgendes grænseoverskridende kompetencer. Målgruppen forventes især at være offentlige myndigheder og virksomheder samt uddannelsesinstitutioner, der samlet kan bidrage til et mere transparent og effektivt grænseoverskridende arbejdsmarked. Da der under de eksisterende dansk-tyske INTERREG 4A-programmer allerede er ydet væsentlige forarbejder inden for dette tema, udstyres det tematiske mål 8 med Euro. Det tematiske mål 11 Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning har dels til formål at styrke kendskabet til hinanden i to hidtil adskilte programregioner og dels at fremme den interkulturelle forståelse bl.a. gennem mellemfolkelige aktiviteter og ved at styrke regionens attraktivitet og mangfoldighed. Endvidere skal den grænseoverskridende region udvikles gennem samarbejde mellem institutioner og organisationer samt markedsføring af regionens styrkepositionerer. Målgruppen forventes især at være kulturelle institutioner, foreninger og offentlige myndigheder. TO 11 udstyres med 15 mio. Euro. 17

18 Prioritetsakse Tematisk mål Investeringsprioritet Specifkt mål Resultatindikator 1. Grænseoverskridende innovation 2. Bæredygtig udvikling 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation 6: Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffekti vitet EFRE Art. 5, stk. 1, litra b): Fremme erhvervslivets investeringer i forskning og innovation, udvikle forbindelser og synergier mellem virksomheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående uddannelser, navnlig fremme af investering i produkt- og tjenesteydelsesudvikling, teknologioverførsel, social innovation, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte til teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig produktvalidering, avanceret produktionskapacitet og første produktion, navnlig inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder. EFRU art. 5, stk. 6, litra g): Støtte en industriel overgang til en ressourceeffektiv økonomi og fremme grøn vækst, miljøinnovation og forvaltning af miljøfremmeforanstaltninger i den offentlige og private sektor. EFRU art. 5, stk. 6, litra c): Bevare, beskytte, fremme og udvikle natur- og kulturarven Øget innovationsgrad i programområdet Optimeret udnyttelse af ressourcer og energikilder Øget omsætning i turisme-området Total intramural R&D expenditure CO 2 - udledning Omsætning i turisme- ERDF støtte i Euro Andel af EUstøtten til progra mmet

19 3. Beskæftigelse 8: Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet 4. Velfungerende samarbejde 5. Tekniskadministrativ bistand 11: Styrkelse af institutionelkapa citet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning ETS art. 7, litra a), nr. i): Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder mobilitet på tværs af grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer, informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse. ETS art. 7, litra a), nr. iv) Fremme retsligt og administrativt samarbejde og samarbejdet mellem borgere og institutioner. indenfor kultur- og naturarvsområdet Øget integration på det grænseoverskridende arbejdsmarked Flere grænseoverskridende uddannelsestiltag Øget grænseoverskridende institutionel kapacitet Øget interkulturel forståelse n/a n/a Maksimere bidrag til opfyldelse af programmets mål via en effektiv og virksom styring fra administrationen sektoren Øget integration på arbejdsmar kedet Øget integration på uddannelse sområdet Øget institutionel integration Øget kulturel integration

20 2. Beskrivelse af prioritetsakserne 2.1. Generelle principper for projekter under alle prioritetsakser Følgende generelle støtteprincipper giver et første overblik over, under hvilke rammer projekter kan gennemføres. Støtteprincipperne vil blive videreudviklet som en del af programsystemets implementering og udgøre en central del af retningslinjerne for støtte samt programmets håndbog. Grænseoverskridende merværdi Programmet støtter kun projekter som har en tydelig grænseoverskridende merværdi for programområdet. Merværdi kan f.eks. skabes ved at: Finde løsninger på fælles udfordringer, som løses bedre, hurtigere eller billigere gennem et grænseoverskridende samarbejde. Skabe kritisk masse ved at sammenlægge ressourcer med henblik på at skabe et større fælles potentiale end det der findes indenfor den enkelte region eller det enkelte land. Skabe varige administrative og institutionelle strukturer for samarbejde og samhørighed. Læring gennem overførsel af metoder, modeller, data, viden, idéer og visioner. Resultatorientering og målbare effekter Alle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projekt målbart skal bidrage til at indfri det specifikke mål for den respektive investeringsprioritet. Hvert projekt skal derfor vælge én prioritet og ét specifikt mål, som det ønsker at yde et bidrag til. Alle projektpartnere skal beskrive deres bidrag til projektets effektkæde, dvs. sammenhængen mellem projektets aktiviteter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet rent faktisk kommer til at virke efter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede og foreligge i form af en risikoanalyse. Indikatorer Programmet indeholder indikatorer, som alle projekter under det samme tematiske mål vil blive målt på. Det kan være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikke indikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts konkrete aktiviteter, output og effekter. Også de projektspecifikke indikatorer skal være målbare, så projektets reelle effekter kan dokumenteres. Fremdriften i projekternes aktiviteter, output og effekter vil blive opgjort løbende, dog mindst én gang om året. Bæredygtige strukturer og vedvarende effekter Der vil i programperioden blive lagt særlig vægt på, at projekterne opnår vedvarende effekter, som ikke ophører ved projektets afslutning. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på, at projekterne bidrager til at etablere og opbygge bæredygtige strukturer, som kan videreføres efter støtteperiodens udløb. 20

Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark

Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark 1 CCI 2014TC16RFCB056 Titel Interreg V-A Deutschland-Dänemark Påbegyndes 2014 Afsluttes 2020 Tilskudsberettigelse

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder

Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Nationalt program for EU s Regionalfond 2014-2020 DANMARK 20. marts 2014 Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder 1 1 STRATEGI FOR REGIONALFONDSPROGRAMMETS BIDRAG TIL EU- STRATEGIEN FOR INTELLIGENT,

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015

FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND. FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE GRÆNSELAND FREdag d. 24. APRIL 2015 FÆLLES MINISTERERKLÆRING FÆLLES MINISTERERKLÆRING OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING I DET DANSK-TYSKE

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Ansøgning Etableringen af International House North Denmark Formål Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. I det perspektiv er formålet med

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Årsplan 2013/2014. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2013/2014. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2013/2014 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Rammerne Det grænseoverskridende samarbejde mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein videreudvikles

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

få overblik over mulighederne i 2014-2020

få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013. 1 CARE Danmarks strategi 2014 TRATEGI 2014 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmøde 23. oktober 2013 1 I verdens fattigste landområder er det hårdt arbejde at skaffe mad nok til at overleve. Her er klimaet, adgang

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen

OFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen , Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere