Samarbejdsprogram for INTERREG 5ATyskland - Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdsprogram for INTERREG 5ATyskland - Danmark"

Transkript

1 Samarbejdsprogram for INTERREG 5ATyskland - Danmark 1

2 Indhold Indhold Programstrategi Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program Programregionens geografi og demografi Behov og udfordringer Styrker og svagheder muligheder og trusler Begrundelse for valg af tematiske mål Begrundelse for fordeling af støttemidler mellem de tematiske mål Beskrivelse af prioritetsakserne Generelle principper for projekter under alle prioritetsakser Prioritetsakse 1: Grænseoverskridende innovation Baggrund og udfordringer: Etablerede og udviklede grænseoverskridende netværk og klynger inden for programområdets styrkepositioner Prioritetsakse 2: Bæredygtig udvikling Baggrund/ udfordringer: Udvikle grønne løsninger til optimeret ressourceanvendelse og bedre energiudnyttelse Forbedre og øge antallet af produkter indenfor bæredygtig kultur- og naturturisme Prioritetsakse 3: Beskæftigelse Baggrund/udfordringer Forbedrede muligheder for at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft Udviklede og afprøvede uddannelsestiltag som styrker de grænseoverskridende kompetencer Prioritetsakse 4: Velfungerende samarbejde Baggrund og udfordringer

3 Øget samarbejde mellem offentlige institutioner og bedre rammevilkår for det grænseoverskridende samarbejde Forbedret grænseoverskridende interesse for og kendskab til hinanden Prioritetsakse 5: Teknisk, administrativ bistand Baggrund og udfordringer Eksempler på tiltag (ikke udtømmende) Integreret tilgang til territoriel udvikling Lokal udvikling under ansvar af befolkningen Bæredygtig byudvikling Integrerede Territoriale Investeringer (ITI) Bidrag til makroregionale strategier Bidrag til Østersø-Strategien (EUSBSR) Programorganer (art. 7 stk. 2 g i-iv) Relevante Programorganer Fremgangsmåde til implementering af det fælles sekretariat Sammenfattende beskrivelse af aftale om forvaltning og kontrol Overordnet fordeling af opgaver mellem forvaltningsmyndighed og sekretariat Forvaltningsmyndighedens opgaver Sekretariatets opgaver Vurdering og udvalg af projekter Fremgangsmåde for indgåelse af Leadpartnerkontrakt og Partnerskabsaftale jf. art. 12, ETC-forordning Forvaltningsrevision og -kontrol jf. art. i ETC-forordningen og art. 125, nr. 4 og 5 i Generalforordningen Forvaltningskontrol niveau kontrol niveau kontrol

4 Fordeling af erstatningsansvar mellem medlemsstaterne i forbindelse med finansielle korrekturer pålagt af forvaltningsmyndigheden eller EU-Kommissionen Anvendelse af euro Involvering af partnere jf. artikel 8 afsnit 4c (ETC-forordningen) og artikel 23, afsnit 2 (Generalforordningen) Programforberedelse Programmeringsprocessen Involvering af partnerne INTERREG-udvalget (Overvågningsudvalget) Koordination med andre programmer Tilgrænsende programmer og fonde Tiltag til at forhindre overlap Reducering af forvaltningsbyrderne og nedbrydning af de administrative byrder for støttemodtagere Overblik over de administrative byrder Horisontale principper Bæredygtig udvikling Lige muligheder og bekæmpelse af diskrimination Ligestilling mellem kønnene Ordliste

5 1. Programstrategi 1.1. Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program I støtteperioden 2007 til 2013 har der eksisteret to separate INTERREG 4A-programmer: INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-KERN og INTERREG IV A Fehmarnbeltregion. Begge bidrager til udviklingen af det dansk-tyske samarbejde gennem støtte til grænseoverskridende projekter. De programbærende parter i INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-KERN er på dansk side Region Syddanmark og på tysk side kredsene Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Rendsburg-Eckernförde samt byerne Kiel, Flensburg og Neumünster. De programbærende parter i INTERREG IV A Fehmarnbeltregion er på dansk side Region Sjælland og på tysk side kredsene Ostholstein og Plön samt Hansestadt Lübeck. Forud for den nye programperiode har den Europæiske Kommission sat rammerne for indholdet i EU s strukturfondspolitik efter For at undgå målkonflikter og opnå størst mulig synergi lægges der vægt på at sikre indholdsmæssig sammenhæng mellem europæiske, nationale og regionale strategier. Et vigtigt udviklingsmål i den forbindelse er at leve op til strategien for Europa 2020, herunder de 5 udviklingsmål, som skal opnås inden 2020 og som skal implementeres i regionerne. Målene omhandler beskæftigelse, forskning og innovation, klimabeskyttelse og energi samt uddannelse og fattigdomsbekæmpelse. Følgende tre gensidigt forstærkende prioriteter spiller her en central rolle: Intelligent vækst Bæredygtig vækst Inkluderende vækst. For at understøtte de ovennævnte prioriteter har EU identificeret et katalog på 11 tematiske mål, hvorfra de grænseoverskridende programmer kan vælge op til 5. På baggrund af ovenstående rammer for strukturfondsperioden , koblet med gældende strategier på nationalt og regionalt niveau, besluttede parterne i de to nuværende INTERREG 4Aprogrammer på et tidligt tidspunkt at drøfte mulighederne for at gå sammen i et stort fælles dansktysk INTERREG 5A-program. Målet for en sådan sammenlægning er at drage nytte af hinandens erfaringer og at opnå synergi mellem lignende strukturer og strategiske fokusområder i de to nuværende INTERREG-programmer. Ved at udnytte fælles strukturelle og strategiske fokusområder til at positionere region bedre hhv. til at etablere nye samarbejder og partnerskaber, kan der etableres fælles projekter på tværs af de to tidligere INTERREG 4A-programmer, som kan bidrage positivt til udviklingen af den fælles dansk-tyske grænseregion. Samtidig vil en sammenlægning af de to tidligere programområder betyde, at etableringen af den faste Femern Bælt forbindelse, som er en af de største anlægsinvesteringer i Europa og som etableres i programgeografien i indeværende programperiode, kan udnyttes optimalt til at skabe sammenhængskraft og vækstmuligheder i hele programgeografien. Det kan f.eks. ske ved, at de transportpolitiske og logistiske sammenhænge mellem Femern Bælt korridoren og Jyllandskorridoren foldes ud og tænkes helhedsorienterede, samt ved at den viden og de 5

6 erhvervspotentialer, der følger med etableringen, bredes ud i hele geografien gennem grænseoverskridende projekter. Fordelen ved den store programregion vil desuden være, at kravene om at reducere de administrative byrder og yde en højere service over for projektparterne bedre kan sikres. Samtidigt med de fælles projekter på tværs af programregionerne skal der stadig være mulighed for at tilgodese specifikke sub-regionale temaer. Dermed skal der også kunne gennemføres projekter, hvor parterne kun dækker en del af programregionen af Programregionens geografi og demografi På dansk side omfatter programregionen Region Syddanmark og Region Sjælland og på tysk side kredsene Nordfriesland, Ostholstein, Plön, Rendsburg-Eckernförde og Schleswig-Flensburg og byerne Flensburg, Kiel, Lübeck og Neumünster. Programområdet har en udstrækning på km 2, hvoraf km 2 ligger på dansk side. Den vestlige del af programområdet 1 - den såkaldte Jyllandsrute er den traditionelle trafik og handelsakse mellem Tyskland hhv. Schleswig-Holstein og Danmark. Den østlige del af programområdet 2 - den såkaldte Femernrute er den korteste forbindelse mellem Hamburg og København/Sydsverige. Bæltet udgør i øjeblikket en maritim grænse mellem den tyske og danske del af denne grænseregion, men med realiseringen af Femernbælt-forbindelsen (bygning af en tunnel mellem Fehmarn og Lolland) forventes regionen i 2021 at få en gennemgående trafikåre (vej og skinner), som vil bidrage til øget integration i denne del af grænseregionen. 1 Den vestlige del af programområdet svarer til den geografiske udstrækning af INTERREG 4A-programmet Syddanmark-Schleswig-KERN. 2 Den østlige del af programområdet svarer til den geografiske udstrækning af INTERREG IV A-programmet Fehmarnbeltregion. 6

7 Figur 1-1 Kort over den fælles INTERREG 5A-programregion Programregionen havde i 2012 i alt 3,6 mio. indbyggere, heraf ca. 2 millioner på dansk side og ca. 1,6 mio. på tysk side. Med godt 170 indbyggere pr. km 2 udviser den tyske del af programområdet en højere befolkningstæthed end den danske med knapt 104 indbyggere pr. km 2. Som følge af den demografiske udvikling vil befolkningsforskellene mellem programområdets delregioner forstærkes betydeligt de kommende år. Mens indbyggertallet i nogle dele af programregionen forventes at stige med fire procent frem til 2025, vil det tilsvarende falde med ca. to procent i andre dele af programregionen (begge dele sammenlignet med 2013). Indtil 2025 vil andelen af 65-årige stige betydeligt i begge delregioner. Samlet står programregionen i de kommende år således over for en række demografiske udfordringer. 7

8 Behov og udfordringer Som det fremgår af kapitel består programregionen af forskellige områder, hvor der i forhold til geografi og demografi er både ligheder og forskelle hvad angår udfordringer, behov og indsatsområder. Mens nogle områder er primært landlige og samlet set struktursvage, er andre at karakterisere som bymæssige centre med et bredspektret erhvervs- og uddannelseslandskab. Områderne ved den landbaserede grænse har andre forudsætninger for et borgernært grænseoverskridende samarbejde end de områder, der er adskilt af en havbaseret grænse, hvilket dog i de kommende år vil blive forenklet via den faste Femern Bælt forbindelse. Alene på grund af programområdets heterogenitet opstår der udfordringer, som INTERREGprogrammet må imødekomme. På trods af disse forskelle findes der dog også en række fælles temaer og problemstillinger. Netop dette særlige sammenspil af både ligheder, men også geografisk og kulturelt betingede forskelligheder, rummer en række potentialer og udviklingsmuligheder, som dette program vil forsøge at udnytte Styrker og svagheder muligheder og trusler For at afklare mulighederne ved, og den konkrete udformning af, en sammenlægning blev der på baggrund af eksisterende regionale analyser og strategier først gennemført en ekstern for-analyse. Med udgangspunkt i for-analysen samt en uddybende analyse af de regionale strategier og analyse blev der gennemført en ekstern SWOT-analyse. SWOT-analysen tog afsæt i følgende 10 på forhånd definerede udviklingsområder: Geografi og demografi, Erhvervsudvikling og konkurrenceevne, Arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse, Innovation og forskning, Energi, Turisme og oplevelsesøkonomi, Sundhedsøkonomi og velfærdsteknologi, Mobilitet og logistik, Kultur og sprog. Disse 10 indsatsområder, som blev undersøgt i SWOT-analysen, blev efterfølgende drøftet af programparterne i styregruppen og sammenlagt til 5 indsatsområder, som sammenfatter emnerne indholdsmæssigt. De fem indsatsområder, som ifølge SWOT-analysen og programparternes vurdering, bedst var i overensstemmelse med de regionale prioriteringer for perioden , var: 1. Innovation 2. Konkurrence og SMV er 3. Miljø og energi 4. Arbejdsmarked og kompetenceudvikling 5. Kultur 8

9 Disse indsatsområder (sammenfattet som nye SWOTs) blev verificeret og suppleret af partnere og aktører fra hele programregionen på en konference den 12. december 2012 i Kolding. De fem sammenfattede SWOTS blev diskuteret af konferencedeltagerne i parallelle workshops. Desuden blev deltagerne opfordret til at supplere de identificerede mulige indsatsområder og udvikle projektideer. De fem SWOTS, som denne proces resulterede i og som tager hensyn til resultaterne fra workshopsene, fremgår af nedenstående oversigter. 3 Tabel 1-1 SWOT: Innovation S Klynger af universiteter og forskningsinstitutioner med internationalt ry (som Fraunhofer, Max- Planck og DTU Risø) Interesse og villighed til yderligere samarbejde hos universiteterne på begge sider Attraktive universiteter med et bredt spektrum af fakulteter O Potentialer for symbiose mellem forsknings- og erhvervsinteresser inden for områderne: vedvarende energi og energieffektivitet, miljø, maritime erhverv og sundhed/velfærdsøkonomi/life science Kraftig netværksdannelse og viden-udveksling ved etablering af bridging organisationer og fora International profilering gennem excellence-klynger og fælles Ph.D.-skoler Samarbejde i videnregionen Samarbejde mellem universitetssygehusene i området Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N. W T Forskning er for meget orienteret mod få store regionale virksomheder og formår ikke at tiltrække nye, innovative virksomheder Videnudveksling mellem forskning og erhvervsliv er præget af (for) mange forskellige aktører og projekter samt mangel på (gode) muligheder for netværksdannelse Mangel på karrieremuligheder for højtuddannede Grænseoverskridende samarbejder strander på politiske barrierer (frygt for at miste konkurrenceevne/- fordele) Private investeringer i F&U ligger under gennemsnittet i forhold til det nationale Mangel på højtkvalificeret arbejdskraft Mangel på højt innovative arbejdspladser Mangel på innovative virksomheder, som bruger penge på F&U og påtager sig en aktiv rolle 3 For et detaljeret indblik i den samlede SWOT-analyse henvises til slutrapporten, som er vedhæftet som bilag. 9

10 Tabel 1-2 SWOT: Konkurrenceevne og SMV er S O God performance (transport/logistik, uddannelse/viden, sundhed og velfærd, landbrug/fødevarer, turisme) Eksisterende klyngeinitiativer på områder som transport og logistik, medico, fødevarer og energi Specifikke kompetencer (grøn teknologi, miljø og vedvarende energi) Nærhed til store centre en styrke for nøglesektorer (turisme, transport, energi og placering af virksomheder) Adgang til havet tiltrækker turister til hele programområdet Verdensnaturarv Vadehavet DK + DE + NL Grænseoverskridende klyngeudvikling Forbedret adgang til kapital og støtte til SMV er med henblik på øgede etableringer og overlevelseschancer Forbedrede kompetencer på områder som energi, sundhed, miljø Videncentre øger samarbejdet mellem forskning og virksomheder Ikke udnyttet vækstpotentiale/værditilvækstkæder i nøglesektorer Udnytte geografiske fordele (fx logistik/transport) Er det muligt at danne turismeklynger? Forbedring af infrastrukturen og transportmulighederne for at støtte erhvervslivet Identifikation af komplementariteter i SMV er DK og DE (værditilvækstkæder forbindes) Fødevarekvalitet og ikke mindst -sikkerhed kan fremover blive til en vigtig eksportvare Bedre netværksdannelse mellem klyngerne og regionalmanagement og erhvervsfremmeinstitutioner med henblik på bæredygtige værditilvækstkæder Fødevarebranchenetværk for bedre at implementere potentialer og innovationer Cross innovation ( related varieties ) på grænsefladerne mellem brancher og teknologier W T Kommercialisering af forskningsresultater tit for ringe/for langsom Lav eksportandel og internationalisering (fx energi og sundhed) Lav produktivitet i dele af regionen Lav rate af iværksættere (i forhold til det nationale gennemsnit) Bureaukratiske og sproglige barrierer Mangel på kvalificeret arbejdskraft og problemer med hensyn til at holde kvalificeret arbejdskraft i regionen Konkurrence kan være en barriere for grænseoverskridende samarbejde (5) Programområdet meget heterogent Lav værditilvækst (fx turisme) 10

11 Valuta barriere Mobilitet i landlige områder (kollektiv trafik Fordomme mellem danskere og tyskere Tabel 1-3 SWOT: Energi og miljø S W Omfattende knowhow, viden, forskning og kvalificeret arbejdskraft især med hensyn til offshorevindenergi og biobrændstof samt grønne teknologier og e-mobilitet Kompetencer på området effektelektronik Eksisterende samarbejdsstrukturer og gensidigt supplerende kompetencer og behov med hensyn til vindenergi og biobrændstof Meget stort lokalt marked for vindenergi og biobrændstof (ledende marked) Biodiversitet stadig under pres Gensidig mangel på viden om virksomheder på den anden side af grænsen Samarbejdsniveau på virksomhedsniveau for lavt indenfor vindenergi og biobrændstof O T Omfattende knowhow, viden, forskning og kvalificeret arbejdskraft især med hensyn til offshorevindenergi og biobrændstof samt grønne teknologier og e-mobilitet Kompetencer på området effektelektronik Eksisterende samarbejdsstrukturer og gensidigt supplerende kompetencer og behov med hensyn til vindenergi og biobrændstof Meget stort lokalt marked for vindenergi og biobrændstof (ledende marked) Tab af biodiversitet og naturkapital tab af attraktivitet for turister Tab af konkurrenceevne på det globale marked (energi og miljøteknologi) Risici ved kysterne på grund af havstigning 11

12 Tabel 1-4 SWOT: Arbejdsmarked og kompetenceudvikling S W Særlig betydning af servicesektoren Høj fleksibilitet på det danske arbejdsmarked Faldende ledighed og stigende antal erhvervsaktive God basis af arbejdskraft Manglende gensidig anerkendelse af afsluttede uddannelser Sprogbarriere: Barrierer for videntransfer Manglende viden om beskæftigelsesmuligheder Mangel på kvalificeret arbejdskraft, fx i energibranchen O T Grænseoverskridende samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner Internationale uddannelser skal udvikles Integration af arbejdsmarkederne Etablering af Femern Bælt-forbindelsen skaber arbejdspladser i byggefasen og efterfølgende Færre unge, flere ældre og aldrende arbejdsstyrke Stigende vanskeligheder for lavt kvalificeret arbejdskraft med at finde arbejde Konkurrence med Hamburg og København fraflytning af kvalificeret arbejdskraft Tabel 1-5 SWOT: Kultur S Historiske forbindelser og fælles identitet Mange grænseoverskridende aktiviteter Et stort antal bæredygtige people-to-people kontakter Fælles Østersø-identitet Åbenhed over for naboen O Udvekslingsprogrammer for elever, studerende, medarbejdere Etablering af fyrtårne Forskningssamarbejde Anvendelse af ambassadører Lignende fremtidsudfordringer Femern Bælt som mental bro W T Manglende kontinuitet i samarbejdet Mangel på information om partnerregionen Sprogbarriere Lavt niveau af fælles institutioner Image: transitområde og rand-område Manglende kontinuitet i samarbejdet Mangel på information om partnerregionen Sprogbarriere Lavt niveau af fælles institutioner Image: transitområde og rand-område 12

13 Med grundlag i SWOT-analysen kan programområdets fælles hovedudfordringer opsummeres til følgende opgaver: Forsknings- og udviklingsaktiviteterne skal øges specielt inden for områder med stor erhvervsmæssig betydning for regionen Forskningsresultater genereret i regionen skal kommercialiseres stærkere Vækstpotentialet i erhvervslivet og regionens etablerede og potentielle klynger skal udnyttes bedre Regionens styrker inden for området Green Economy skal udnyttes bedre Følgerne af klimaforandringer, herunder især i forhold til faren for oversvømmelser, skal imødegås Eksisterende styrker inden for turisme, kultur og oplevelsesøkonomi skal udnyttes bedre Barrierer for et grænseoverskridende arbejdsmarked skal fjernes, ligesom kvalificeret arbejdskraft skal uddannes og rekrutteres Den generelle grænseoverskridende mobilitet skal styrkes Sammenvoksningen og synliggørelsen af den nye INTERREG 5A-region skal understøttes Ændringerne som følge af de demografiske udfordringer skal imødegås. Disse afledte opgaver danner grundlag for udvælgelsen af programmets 4 tematiske mål, som begrundes nærmere i næste kapitel. Den indholdsmæssige udformning af programmet i henhold til programmets mål og tiltag blev yderligere kvalificeret gennem flere strategiske workshops og en offentlig høring. Den nedenstående figur giver et overblik over, hvilket grundlag udviklingen af programindholdet baseres på. Programparternes mål Strategisk analyse: foranalyse og SWOT Resultater fra stakeholdekonferencen og strategiske workshops EUs strategiske mål Tematiske mål og investeringsprioritet er af INTERREG 5A-programmet D- DK Konsultationer En mere detaljeret gennemgang af processen for udformningen af programmet og involveringen af stakeholderne fremgår af kapitel

14 Begrundelse for valg af tematiske mål Selvom de ovenfor beskrevne opgaver er for store til alene at kunne overvindes af dette INTERREG-program, kan programmet via målrettede projekttiltag yde et vigtigt bidrag hertil. Sammen med andre støtteprogrammer samt øvrige regionale og nationale tiltag forventes INTERREG-projekterne at kunne styrke og give positive impulser og dermed yde et væsentligt bidrag til udviklingen af regionen. Tilgangen til INTERREG-programmets løsning af udfordringerne kommer til udtryk gennem valget af tematiske mål. Som ovenfor nævnt fastlægger EU s katalog 11 tematiske mål, som udgør rammerne for valg heraf. I tillæg til de indholdsmæssige overvejelser, der følger af SWOT-analysen, som er beskrevet i kapitel 1.1.2, påvirkes valget af tematiske mål også af programmets finansielle formåen. Dette gælder især, når programmet i overensstemmelse med Kommissionens prioriteter tilstræber et højt niveau af resultat- og effektopnåelse. Programmet forventes at få stillet 89,6 mio. Euro fra EFRU til rådighed, hvilket i national og europæisk sammenligning er et relativt lille beløb og derfor sætter begrænsning for opnåelsen af visse mål. Dette gør en tydelig fokusering af programtiltagene nødvendig. Videre skal de valgte tematiske mål passe i en INTERREG-specifik kontekst, hvilket bl.a. medfører, at udfordringer, som kun lader sig løse via store investeringer, ikke giver mening for et INTERREG-program. Dertil kommer, at der også skal være projektpartnere til stede på begge sider af grænsen, som forventes at være interesserede i at stå til rådighed for at behandle de givne problemstillinger i en grænseoverskridende sammenhæng. Sammenholdes de indholdsmæssige og de ovenfor nævnte rammebetingelser for udvælgelse, synes især nedenstående tematiske mål (TO = thematic objectives) egnede til at opnå en effekt for regionen: Det tematiske mål TO 1 (Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation) er af stor betydning for programregionen. Inden for dette mål kan der ydes bidrag til at øge regionens innovationsgrad gennem yderligere styrkelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter og gennem en endnu bedre udnyttelse af forskningsresultaterne. Det gælder f.eks. indenfor bæredygtig vækst gennem eksempelvis vedvarende energi, men også indenfor en række af regionens øvrige styrkepositioner. Stærke universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner giver basis for et større potentiale og en højere attraktivitet i forhold til at tiltrække højtkvalificeret personale og studerende. Flere aktiviteter inden for udvikling af grænseoverskridende netværk og klynger vil kunne virke positivt på væksten og forbedre det erhvervsmæssige udgangspunkt. Det samme gælder udviklingen af fælles test faciliteter og platforme. Aktiviteter under dette tematiske mål blev i SWOT-analysen identificeret som værende vigtige indsatsområder for flere af programområdets styrkepositioner. Det tematiske mål TO 6 (bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet ) kan støtte strategiske aktiviteter inden for områderne vedvarende energi, energieffektivisering og bæredygtighed. Dette tematiske mål vedrører miljø og ressourceoptimering i bred forstand og kan derfor bruges til at behandle en række forskellige temaer. F.eks. kan det omfatte nye 14

15 energieffektive løsninger inden for regionale styrkepositioner såsom logistik, sundhedsøkonomi m.v., der kan bidrage til at øge virksomhedernes konkurrenceevne. Ligeledes tillader dette tematiske mål udviklingen af natur- og kulturturistiske aktiviteter med fokus på kultur- og naturarven, der kan yde bidrag til styrkelse af en bæredygtig turisme. Dette er særligt relevant, da regionens turisme er stærkt afhængig af en høj naturmæssig kvalitet, herunder et varieret og rent landskab. Via særlig fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed kan der ydes vigtige synergieffekter til turismeområdet og til bevarelse af regionens stærke brand på turismeområdet. Samlet øger bæredygtighed samt beskyttelse af natur- og kulturarven regionens attraktivitet for både indbyggere og besøgende. Det tematiske mål TO 8 (fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet) har især til formål at understøtte uddannelse og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft til regionen, herunder at øge mobiliteten og uddannelsen af den grænseoverskridende arbejdskraft. Aktiviteter inden for dette mål skal videre bidrage til, at unge højtuddannede bliver i regionen og at flere kan tiltrækkes. Derved ydes også et bidrag til at imødegå den demografiske udvikling. I forhold til aktiviteter på arbejdsmarkedsområdet kan både det tematiske mål 8 og 10 (investeringer i uddannelse og livslang læring) være relevante, men samlet set synes det bredere definerede tematiske mål 8 i højere grad at modsvare de regionale behov, idet der herigennem både kan relateres til udfordringer inden for geografi og demografi, erhvervsudvikling og konkurrenceevne, arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse samt kultur og sprog. Det tematiske mål TO 11 (styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning) er oplagt at benytte i en situation, hvor to tidligere programregioner sammenlægges og hvor der kun eksisterer begrænset grundlæggende kendskab og struktureret samarbejde på tværs af de to tidligere programområder. Det tematiske mål 11 giver en egnet ramme for at skabe platforme, hvor aktørerne på tværs af de to tidligere programområder kan mødes og danne netværk. Samtidig muliggør det tematiske mål 11 projekter til fremme af regional integration og people-to-people aktiviteter, der kan bidrage til et øget mellemfolkeligt samarbejde og en bedre synliggørelse af regionen overfor befolkningen. Under dette mål kan ligeledes iværksættes aktiviteter til et øget og endnu bedre administrativt samarbejde, f.eks. inden for lovgivning og markedsføring af regionen. Herigennem kan der nedbrydes nogle af de barrierer, som SWOT-analysen har identificeret inden for flere forskellige områder, ligesom regionens grænseoverskridende attraktivitet kan øges og forskellige tiltag i relation til sprog og kultur kan sættes i værk. Samlet set synes de ovenfor nævnte tematiske mål at være egnede til at imødegå en række af de beskrevne udfordringer og deraf udledte indsatsområder, samt at bruge de styrker der allerede eksisterer i programregionen til fordel for virksomheder, institutioner og borgere i programregionen. En oversigt over de valgte tematiske mål og investeringsprioriteter samt begrundelse for udvælgelse fremgår nedenfor. 15

16 Tabel 1-6 Overblik over kriterierne ved udvælgelsen af de tematiske mål og investeringsprioriteter TO IP Begrundelse 1 IP 1b IP 6f Se ovenfor Se ovenfor 6 Se ovenfor IP 6c 8 11 IP ETZa (i) IP ETZ a(iv) Se ovenfor Se ovenfor 1.2. Begrundelse for fordeling af støttemidler mellem de tematiske mål I INTERREG 5A-programmet er der begrænsede midler til rådighed. Med henblik på at finde en passende fordeling af støttemidlerne, skal der finde en prioritering sted af de valgte tematiske mål. Udgangspunktet for prioriteringen har været en vurdering af, inden for hvilke tematiske mål der kan opnås den største, merværdi-skabende effekt. Det tematiske mål 1 Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation udgør den strategisk mest bredtfavnende og vækstorienterede indsats i programmet og skal derfor udstyres med den største del af de til rådighed stående midler. Programmets indholdsmæssige fokus forventes at være på forskning, teknologisk udvikling og innovation inden for regionens styrkepositioner, herunder især energi og velfærdsteknologi, men også oplevelsesøkonomi. Der forventes iværksat (fyrtårns)projekter med stor finansiel volumen og deltagelse af regionens vigtigste aktører, herunder private virksomheder. For at understrege programmets vækstorienterede sigte og store strategiske fokus vil det tematiske mål 1 blive udstyret med mio. Euro. Det tematiske mål 6 Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressource-effektivitet udgør en anden vigtig indsats i programmet. Indholdsmæssigt forventes målet at rumme to delmål: a) Ressourceoptimering og b) bevarelse af natur- og kulturarven. Der forventes iværksat dels tværgående, dels sub-regionale projekter, hvor sidstnævnte i særlig grad forventes at være bæredygtige turismeprojekter, som relaterer sig til natur- og kulturarv. Målgruppen vil være offentlige aktører og private virksomheder. Det tematiske mål 6 vil blive udstyret med mio. Euro. 16

17 Det tematiske mål 8 Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet er en indsats som tilsigter etablering af bedre betingelser for, at virksomhedernes jobtilbud hhv. efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft bliver mere synlig og at arbejdskraftens mulighed for at søge job på den anden side af grænsen forbedres. Desuden forventes en række uddannelsestiltag, som skal sikre kvalificeret arbejdskraft til regionen og øge de unge og uddannelsessøgendes grænseoverskridende kompetencer. Målgruppen forventes især at være offentlige myndigheder og virksomheder samt uddannelsesinstitutioner, der samlet kan bidrage til et mere transparent og effektivt grænseoverskridende arbejdsmarked. Da der under de eksisterende dansk-tyske INTERREG 4A-programmer allerede er ydet væsentlige forarbejder inden for dette tema, udstyres det tematiske mål 8 med Euro. Det tematiske mål 11 Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning har dels til formål at styrke kendskabet til hinanden i to hidtil adskilte programregioner og dels at fremme den interkulturelle forståelse bl.a. gennem mellemfolkelige aktiviteter og ved at styrke regionens attraktivitet og mangfoldighed. Endvidere skal den grænseoverskridende region udvikles gennem samarbejde mellem institutioner og organisationer samt markedsføring af regionens styrkepositionerer. Målgruppen forventes især at være kulturelle institutioner, foreninger og offentlige myndigheder. TO 11 udstyres med 15 mio. Euro. 17

18 Prioritetsakse Tematisk mål Investeringsprioritet Specifkt mål Resultatindikator 1. Grænseoverskridende innovation 2. Bæredygtig udvikling 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation 6: Bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffekti vitet EFRE Art. 5, stk. 1, litra b): Fremme erhvervslivets investeringer i forskning og innovation, udvikle forbindelser og synergier mellem virksomheder, forsknings- og udviklingscentre og sektoren for videregående uddannelser, navnlig fremme af investering i produkt- og tjenesteydelsesudvikling, teknologioverførsel, social innovation, miljøinnovation, public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering, samt støtte til teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, aktioner med henblik på hurtig produktvalidering, avanceret produktionskapacitet og første produktion, navnlig inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder. EFRU art. 5, stk. 6, litra g): Støtte en industriel overgang til en ressourceeffektiv økonomi og fremme grøn vækst, miljøinnovation og forvaltning af miljøfremmeforanstaltninger i den offentlige og private sektor. EFRU art. 5, stk. 6, litra c): Bevare, beskytte, fremme og udvikle natur- og kulturarven Øget innovationsgrad i programområdet Optimeret udnyttelse af ressourcer og energikilder Øget omsætning i turisme-området Total intramural R&D expenditure CO 2 - udledning Omsætning i turisme- ERDF støtte i Euro Andel af EUstøtten til progra mmet

19 3. Beskæftigelse 8: Fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet 4. Velfungerende samarbejde 5. Tekniskadministrativ bistand 11: Styrkelse af institutionelkapa citet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning ETS art. 7, litra a), nr. i): Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder mobilitet på tværs af grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer, informations- og rådgivningstjenester og fælles uddannelse. ETS art. 7, litra a), nr. iv) Fremme retsligt og administrativt samarbejde og samarbejdet mellem borgere og institutioner. indenfor kultur- og naturarvsområdet Øget integration på det grænseoverskridende arbejdsmarked Flere grænseoverskridende uddannelsestiltag Øget grænseoverskridende institutionel kapacitet Øget interkulturel forståelse n/a n/a Maksimere bidrag til opfyldelse af programmets mål via en effektiv og virksom styring fra administrationen sektoren Øget integration på arbejdsmar kedet Øget integration på uddannelse sområdet Øget institutionel integration Øget kulturel integration

20 2. Beskrivelse af prioritetsakserne 2.1. Generelle principper for projekter under alle prioritetsakser Følgende generelle støtteprincipper giver et første overblik over, under hvilke rammer projekter kan gennemføres. Støtteprincipperne vil blive videreudviklet som en del af programsystemets implementering og udgøre en central del af retningslinjerne for støtte samt programmets håndbog. Grænseoverskridende merværdi Programmet støtter kun projekter som har en tydelig grænseoverskridende merværdi for programområdet. Merværdi kan f.eks. skabes ved at: Finde løsninger på fælles udfordringer, som løses bedre, hurtigere eller billigere gennem et grænseoverskridende samarbejde. Skabe kritisk masse ved at sammenlægge ressourcer med henblik på at skabe et større fælles potentiale end det der findes indenfor den enkelte region eller det enkelte land. Skabe varige administrative og institutionelle strukturer for samarbejde og samhørighed. Læring gennem overførsel af metoder, modeller, data, viden, idéer og visioner. Resultatorientering og målbare effekter Alle projekter skal have en klar interventionslogik (effektkæde). Det indebærer, at et projekt målbart skal bidrage til at indfri det specifikke mål for den respektive investeringsprioritet. Hvert projekt skal derfor vælge én prioritet og ét specifikt mål, som det ønsker at yde et bidrag til. Alle projektpartnere skal beskrive deres bidrag til projektets effektkæde, dvs. sammenhængen mellem projektets aktiviteter, output (umiddelbare resultater) og effekter. Effektkæden skal være klar og logisk samt indeholde en beskrivelse af de kritiske antagelser for, om projektet rent faktisk kommer til at virke efter hensigten. Om muligt skal de kritiske antagelser være evidensbaserede og foreligge i form af en risikoanalyse. Indikatorer Programmet indeholder indikatorer, som alle projekter under det samme tematiske mål vil blive målt på. Det kan være nødvendigt at supplere disse programindikatorer med projektspecifikke indikatorer, som er tilpasset det enkelte projekts konkrete aktiviteter, output og effekter. Også de projektspecifikke indikatorer skal være målbare, så projektets reelle effekter kan dokumenteres. Fremdriften i projekternes aktiviteter, output og effekter vil blive opgjort løbende, dog mindst én gang om året. Bæredygtige strukturer og vedvarende effekter Der vil i programperioden blive lagt særlig vægt på, at projekterne opnår vedvarende effekter, som ikke ophører ved projektets afslutning. I den forbindelse vil der blive lagt vægt på, at projekterne bidrager til at etablere og opbygge bæredygtige strukturer, som kan videreføres efter støtteperiodens udløb. 20

Samarbejdsprogram for INTERREG 5A Danmark Tyskland

Samarbejdsprogram for INTERREG 5A Danmark Tyskland Samarbejdsprogram for INTERREG 5A Danmark Tyskland 1 Indhold 1. Programstrategi... 5 1.1. Fra to INTERREG 4A-Programmer til et fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program... 5 1.1.1. Programregionens geografi

Læs mere

Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark

Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark 1 CCI 2014TC16RFCB056 Titel Interreg V-A Deutschland-Dänemark Påbegyndes 2014 Afsluttes 2020 Tilskudsberettigelse

Læs mere

Resultatorientering og målbare effekter

Resultatorientering og målbare effekter Resultatorientering og målbare effekter 1. Måling af programresultater I de EU-støttede programmer er der for støtteperioden 2014-2020 kommet større fokus på programresultaterne og den logiske sammenhæng

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Kontakt INTERREG 5A. INTERREG sekretariatet i Kruså Flensborgvej 26a DK-6340 Kruså

Kontakt INTERREG 5A. INTERREG sekretariatet i Kruså Flensborgvej 26a DK-6340 Kruså Kontakt INTERREG 5A INTERREG sekretariatet i Kruså Flensborgvej 26a DK-6340 Kruså Kontaktpersoner: Trine Spohr, tes@rsyd.dk, +45 29202005 Christina Ehlers, ceh@rsyd.dk, +45 24611095 Sylvia Feuerschütz,

Læs mere

Indikatorsystem Interreg Deutschland-Danmark UDKAST: version december 2014

Indikatorsystem Interreg Deutschland-Danmark UDKAST: version december 2014 Indikatorsystem Interreg Deutschland-Danmark UDKAST: version december 2014 Prioritet 1- Innovation: Specifikt mål: Øgning af produkt-, proces- og socialinnovationen inden for de identificerede styrkepositioner

Læs mere

Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark

Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark Samarbejdsprogram under målet Europæisk territorialt samarbejde Interreg Deutschland-Danmark CCI 2014TC16RFCB056 Titel Interreg V-A Deutschland-Dänemark Påbegyndes 2014 Afsluttes 2020 Tilskudsberettigelse

Læs mere

1.1 Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk IN- TERREG 5A-Program

1.1 Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk IN- TERREG 5A-Program Indholdsfortegnelse 1 Programmstrategi... 3 1.1 Fra to INTERREG 4A-Programmer til et stort fælles dansk-tysk INTERREG 5A-Program 3 1.1.1 Programregionens geografi og demografi... 4 1.1.2 Behov og udfordringer...

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

4.2 Grundlæggende kriterier og forudsætninger for et Interreg-projekt

4.2 Grundlæggende kriterier og forudsætninger for et Interreg-projekt Uddrag fra Interreg Deutschland-Danmark-programmets håndbog, version 1.0. Henvisningerne i teksten er til kapitlerne i denne håndbog. 4.2 Grundlæggende kriterier og forudsætninger for et Interreg-projekt

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

Interreg Deutschland-Danmark 2014-2020. Håndbog for ansøgere og projektpartnere

Interreg Deutschland-Danmark 2014-2020. Håndbog for ansøgere og projektpartnere Interreg Deutschland-Danmark 2014-2020 Håndbog for ansøgere og projektpartnere Version 1.0/24.09.2015 1 Indhold 0. Oplysninger om håndbogens brug... 6 A. Programmet... 8 1. Introduktion... 8 2. Programmet

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. 2. april 2014 J.nr. 13/03858 /erst Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. Udkast til nationalt program

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Rammer for handlingsplanen

Rammer for handlingsplanen Strategisk fokus for samarbejder Rammer for handlingsplanen Der er fire filtre, som alle skal være opfyldt for at et samarbejde kan udvikles. Hvis dette er opfyldt, kan et samarbejde påbegyndes, og her

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

UDKAST Årsplan for samarbejdet mellem Region Syddanmark og Schleswig-Holstein

UDKAST Årsplan for samarbejdet mellem Region Syddanmark og Schleswig-Holstein UDKAST Årsplan 2009-2010 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og Schleswig-Holstein Status: 31.07.09 Efter kommunalreformen i Danmark er det grænseoverskridende samarbejde videreført mellem Region

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015 Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion Vejle, 25. marts 2015 1 PROGRAM 1. Velkomst 2. Vækstforum: Handlingsplan, mål og kriterier 3. Socialfonden 2014-20 rammer,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB

KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR HOVEDSTADEN VED BORGMESTER STEEN CHRISTIANSEN OG BORGMESTER JOHN ENGELHARDT, KKR HOVEDSTADENS FORMANDSKAB KKR Nordjylland 11 kommuner De 5 KKR er KKR Midtjylland 19 kommuner KKR Hovedstaden 29 kommuner

Læs mere

Handleplan for udvikling af nyt internationalt projekt Status december 2014

Handleplan for udvikling af nyt internationalt projekt Status december 2014 1 Handleplan for udvikling af nyt internationalt projekt Status december 2014 BAGGRUND Med Kulturregion Storstrøms Kulturaftale for 2013-2014 er der afsat i alt kr. 640.000 til fastholdelse og udvikling

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 4a Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 UDKAST 1 Forord (uddybes) Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål 2 Potentialer

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde 21. november 2013 /ERST Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde ETS Resumé Danmark deltager i perioden 2014 2020 i tre grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionale

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K

Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Transportministeriet Frederiksholm Kanal 27 F 1220 København K Lov om anlæg af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark samt tillæg til VVM Transportministeriet har udsendt

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Handlingsplan 2016 / 2017. for regionalt samarbejde mellem Region Sjælland og delstatsregeringen Schleswig-Holstein

Handlingsplan 2016 / 2017. for regionalt samarbejde mellem Region Sjælland og delstatsregeringen Schleswig-Holstein Handlingsplan 2016 / 2017 for regionalt samarbejde mellem Region Sjælland og delstatsregeringen Schleswig-Holstein 2 Handlingsplan Rammerne: Holstein har i mere end ti år haft et tillidsfuldt samarbejde

Læs mere

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service

PAJ SYSTEMTEKNIK/POUL JESSEN. Sønderborg. Ingen partnere i projektet. Mekatronikklyngen, CVR.nr. XXXXXXXX. Velfærdsteknologi og service Bilag 25a Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 1.799.264 kr. 1.799.264 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

BILAG: Indstillingsskema til Vækstforum. Projektet Effektelektronik Region. 1. Indstilling: kr kr.

BILAG: Indstillingsskema til Vækstforum. Projektet Effektelektronik Region. 1. Indstilling: kr kr. BILAG: Indstillingsskema til Vækstforum Projektet Effektelektronik Region 1. Indstilling: Regionale erhvervsudviklingsmidler Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet: Ansøgt beløb Indstillet beløb

Læs mere

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder

14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder 14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Forslag til aktiviteter som kan indgå i handlingsplan 2015-16 for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Dato: 10. marts 2015 Brevid: 2453034 Behandling i Udvalget for europæiske relationer, 16. marts

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Velkommen til Grønt Center

Velkommen til Grønt Center Velkommen til Grønt Center Program Præsentation/introduktion Grønt Center historie medarbejdere bestyrelse virksomhed formål aktiviteter Alsidighed og klyngeaktiviteter PP Rundtur fokus på alternative

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Læsevejledning Oversigten viser de muligheder, som udkast til strukturfondsforordningerne giver for anvendelsen af midlerne for perioden

Læsevejledning Oversigten viser de muligheder, som udkast til strukturfondsforordningerne giver for anvendelsen af midlerne for perioden Bilag 1: Skema over investeringsprioriteter Skemaet er baseret på forordningstekster godkendt i Rådet for generelle anliggender, og der er tale om foreløbig tekst Læsevejledning Oversigten viser de muligheder,

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber. Vejle, 4. april 2017 1 PROGRAM Velkomst og introduktion Flere veje til kvalificeret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Fremtidige indsatser målrettet industrien Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Regeringens vækstpakke 2014 Danmark helt ud af krisen Eksempler på initiativer: Vækstprogram for små og mellemstore

Læs mere

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007

Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 ARBEJDSNOTAT 4. UDKAST [15. november 2006] Køreplan for Vækstforums arbejde med klyngeudvikling i 2007 1. Klyngetyper Omdrejningspunktet for de kommende års prioritering af midlerne til erhvervsudvikling

Læs mere