Velkommen til DANVA s kommunikationsguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til DANVA s kommunikationsguide"

Transkript

1 Velkommen til DANVA s kommunikationsguide "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

2 Indholdsfortegnelse Punkt 1. Hvorfor dette projekt introduktion og baggrund... 3 [A] Hvorfor kommunikere kloak?... 3 [B] Et nyt image gennem kommunikation... 4 [C] Kommunen Kommunikerer Kloak - projektgruppens erfaringer... 6 [D] Kommunen Kommunikerer Kloak - formål... 7 [E] Kommunen Kommunikerer Kloak - vision... 7 [F] Kommunen Kommunikerer Kloak - mål, midler og målgruppe... 7 [G] Projektets opbygning... 8 Punkt 2. Sådan gør du - værktøjskassen... 9 [A] Udviklingsplanen... 9 Indledning... 9 Mission og vision... 9 Mål, strategi og handlingsplaner... 9 Et eksempel - Aalborg Kommunes Kloakforsyning [B] Udarbejdelse af udviklingsplanen Indledning Mission - inspiration til udarbejdelse Visionen - inspiration til udarbejdelse Mål - inspiration til udarbejdelse Strategi - inspiration til udarbejdelse Handlingsplan - inspiration til udarbejdelse Hvem skal deltage i udarbejdelsen af udviklingsplanen [C] Kommunikationsstrategi - fra planlægning til opfølgning Indledning Fase 1 : Baggrund Fase 2 : Mål Fase 3 : Målgruppe Fase 4 : Handling Fase 5 : Medievalg Fase 6 : Effektmåling og opfølgning Punkt 3. Hvordan har kommuner kommunikeret Se venligst eksisterende printversioner (i PDF) af breve, pjecer og spørgeskemaer under punkt 3: Hvordan har kommuner kommunikeret? Side Punkt 4. Når borgeren eller virksomheden henvender sig Indledning [A] Notatpligt [B] Hvad kunne en modtagelsespolitik omhandle [C] De 27 mest stillede spørgsmål - skriftlige svar [D] Indvendingsbehandling - mundtlige svar

3 Punkt 1. Hvorfor dette projekt - introduktion og baggrund [A] Hvorfor kommunikere kloak? Mange kloakforsyninger har i mange år levet efter devisen, at "den, der lever skjult, lever godt". Der er ingen tvivl om, at denne strategi har bidraget til at skabe et lidt kedeligt image. Et image, som kan sammenfattes med ordene: - Ulækker - Uvedkommende - Forstyrrende - Utilgængelig - En selvfølge Sagt på en anden måde, er der mindst fem åbenlyse grunde til, at kloakforsyninger har et stort behov for at kommunikere: 1. Arbejdet med spildevand, herunder f.eks. afføring, opfattes som ulækkert - og er derfor ikke særlig attraktivt 2. Meget af arbejdet foregår under jorden - og er derfor usynligt og uvedkommende 3. Arbejdet griber af og til ind i borgernes hverdag - og er derfor forstyrrende og irriterende 4. En kloakforsyning er kun én del af en kommune - og er derfor svær at finde og skelne fra andre kommunale enheder 5. En kloakforsynings indsats er en naturlig del af et moderne samfund - og betragtes derfor som en selvfølge Det paradoksale er, at kloakforsyningerne er ansvarlige for et arbejde, som pr. definition har en særdeles positiv indflydelse på samfundet og den enkelte borger. Kloakforsyningernes indsats er altafgørende for enhver borgers livskvalitet. Men det er der ikke mange borgere, som tænker over. Og fordi kloakforsyningerne har været usynlige, så er borgerne ikke informeret om branchens vitale rolle i hverdagen. Skal det negative image ændres til et positivt, kræver det målrettet og systematisk kommunikation. Fordelene ved at skabe et positivt image gennem målrettet og systematisk kommunikation er indlysende. For det første opnår en kloakforsyning større velvilje og forståelse, hvis den informerer borgere og erhvervsliv om initiativer og planer på den rigtige måde. For det andet betyder god, præcis og vedkommende kommunikation færre vanskelige henvendelser fra såvel borgere som erhvervsliv. Det frigør ressourcer, som kan anvendes til fremadrettede initiativer. Et dårligt image og dårlig kommunikation medfører unødvendige konflikter og dermed ekstra arbejde. For det tredje smitter et godt image af på medarbejderne, da blandt andet antallet af uheldige episoder i mødet med borgere og erhvervsliv vil falde. Kort sagt, så vil det blive lidt sjovere og mere accepteret at 3

4 arbejde med spildevand, hvis omverdenen får øjnene op for arbejdets betydning og derfor også værdsætter den indsats, kloakforsyningerne yder i et moderne samfund. I efteråret 2004 var der en kortfattet artikel i Nordjyske Stiftstidende, hvoraf det fremgik, at Løgstør Kommune havde renset spildevandet for mere end 80 % kvælstof, 90 % fosfor og 95 % organiske stoffer. På trods af, at spildevandet var tæt på at være 100 % renset, var artiklen ledsaget af et foto af brunt og ulækkert vand. Kunne journalistens reportage tænkes at være farvet af hans opfattelse af emnet som værende ulækkert? Hvis ikke, hvorfor valgte avisen så ikke et billede af rent vand? [B] Et nyt image gennem kommunikation Faktum er, at branchen slet ikke behøver at have et dårligt image, da den har virkelig mange positive historier at fortælle. Disse historier skal dog frem i rampelyset og danne rammen om en målrettet kommunikationsindsats. God kommunikation bygger på troværdige og sande budskaber, hvilket er godt nyt for kloakforsyninger, som ønsker at arbejde professionelt med kommunikation. Sandheden er jo nemlig, at kloakforsyninger med stor troværdighed kan fremhæve en række positive aspekter, fordi: 1. De renser borgernes spildevand på en så bæredygtig og elegant måde, at borgerne slet ikke er bevidste om det. Men når kloakforsyninger i dag fortæller dette til borgerne, sker det ofte i et teknisk eller juridisk sprog med stor fokus på detaljer, som kun de færreste borgere og virksomheder forstår. 2. De fjerner vore efterladenskaber, så borgerne slipper for synet og lugten. Dette bidrager i meget høj grad også til borgernes sundhed og trivsel. Det hører dog til sjældenhederne, at kloakforsyninger fortæller borgerne om dette. 3. De skifter rørene i veje og gader, for at alle har et velfungerende kloaksystem, som gavner både nuværende og fremtidige generationer af borgere. For at opnå et velfungerende kloaksystem er det nødvendigt, at nogle borgere nu og da må bidrage med en mindre indsats. F.eks. ved at de ikke kan parkere i garagen i nogle få dage eller uger. Fortæller kloakforsyninger ikke dette på den rigtige måde, vil de fleste borgere opleve arbejdet som irriterende og forstyrrende. 4. De rent faktisk er til at få fat i. Kloakforsyninger er en væsentligt men ofte usynlig del af et stort kommunalt apparat. Der er mange ansatte, som arbejder hårdt for borgerne. Borgerne er dog ofte af en anden opfattelse og tænker på kloakforsyninger som en lille del af et stort og tungt apparat i stedet for at se dem som smidige og handlekraftige virksomheder. 5. De udfører "det beskidte arbejde", som mange borgere tager som en selvfølge. Det vil være utænkeligt for de fleste mennesker blot at forestille sig en by uden et velfungerende kloaksystem. Det er en tanke, som kun de færreste har gjort sig, netop fordi kloakforsyningerne jo "bare" gør deres arbejde. De positive, og ikke mindst troværdige, historier bør danne grundlag for en kloakforsynings image. Det er temmelig uheldigt, at omgivelserne ofte fokuserer på nogle negative aspekter, som hverken er sande eller reelle. Med god kommunikation er det dog muligt at ændre omgivelsernes opfattelse. Dette kræver naturligvis tid, tålmodighed og penge, men gevinsten er til gengæld stor. Det er en stor opgave at ændre et image, som er 4

5 skabt gennem lang tid. Den kommunikationsopgave, som kloakforsyninger står over for, er dog ret håndgribelig. Imagebevægelse for en kloakforsyning Image i dag: - Ulækker - Uvedkommende - Forstyrrende - Utilgængelig - En selvfølge Image i morgen: - Ren - Sundhed, trivsel - Forbedret livskvalitet - Åben - Forståelse, taknemmelighed Nu lyder det for nogle måske som en let opgave at kommunikere og derigennem ændre en kloakforsynings image. Men opgaven er både stor og kompliceret, fordi alle mennesker i et moderne samfund dagligt bombarderes med budskaber fra uendeligt mange afsendere. For den enkelte er det umuligt at fange og forstå alle budskaber. Det er derfor vigtigt for kloakforsyningerne at planlægge præcist, hvad, hvornår, hvor og til hvem der skal kommunikeres. Kloakhistorier At kommunikation spiller en stor rolle for en kloakforsyning kan illustreres gennem tre små dagligdagshistorier: 1. I forbindelse med et byfornyelsesprojekt, som betød manglende adgang til en betalt parkeringsplads, spurgte en borger, som efter 2 måneder savnede sin parkeringsplads, en af de udførende, hvornår arbejdet ville være færdigt. Svaret var: "Det ved jeg sgu da ik' noget om. Jeg er bare en dum graver, og når jeg er færdig med at feje, så er jeg ligeglad". Hvis kommunens mand bare var informeret om en dato for projektets afslutning, så ville borgeren måske ikke have haft det indtryk, at samarbejdet mellem en ingeniør og en udførende er kendetegnet af tilfældigheder samt manglende hensyn, respekt og information. 2. En medarbejder fra en entreprenørvirksomhed fortalte efter en tv-inspektion uden nærmere grund og forklaring en borger, at kommunen længe havde forsømt at rense rørene effektivt, og at det ville få konsekvenser for borgeren. Ingen af informationerne til borgeren var i øvrigt korrekte. 3. Efter et større vejarbejde nægtede en borger at underskrive en tilfredshedserklæring med kloakforsyningen med den begrundelse, at vejen ikke var retableret tilfredsstillende. Hvordan skulle borgeren vide, at Vej og Kloak er hver sin afdeling i kommunen, hvis han ikke var informeret om det, inden et fælles vej- og kloakprojekt blev igangsat? 5

6 Alle tre historier viser, at kommunikation er altafgørende for, at projekter overhovedet kan gennemføres således, at borgere og erhvervsliv er tilfredse. Derudover viser det tredje eksempel også, at en kloakforsynings image er afhængig af en fælles kommunikationsstrategi med de øvrige forsyningsvirksomheder. Der ingen tvivl om, at administrationerne i kloakforsyningerne fremover kommer til at forholde sig til borgerkontakter hyppigere og med større kompleksitet. Borgerne er ofte styret af rutiner, og ethvert krav om omlægning af vaner vil som regel blive mødt med mistro, vrangvillighed og bekymring. Situationen er kendt i alle kommunale forvaltninger fra omlægning af affaldsindsamlingsordninger, omlægning af trafikken, ændring af selvangivelser osv. Derudover står borgerne ofte forvirrede og uforstående over for det juridiske grundlag, da deres interesse primært er af privatøkonomisk karakter. Selvom mange kloakforsyninger er på forkant i mange situationer, så er det ikke alle, der oplyser borgerne om deres rettigheder og pligter - på en måde så borgerne kan forstå det. Borgerne bliver heller ikke ordentligt informeret om, hvad kloakforsyningen betaler og ikke betaler for efter endt arbejde. Det gælder hele paletten af problemstillinger lige fra sætningsskader til stoppede spildevandskloakker. Erfaringer viser, at situationer med borgerkontakt kan få et betydeligt mere positivt forløb, hvis en kloakforsyning analyserer de enkelte kommunikationssituationer og lægger en kommunikationsstrategi for håndtering af borger- og erhvervskontakten på forhånd. [C] Kommunen Kommunikerer Kloak - projektgruppens erfaringer Mange af de erfaringer, som anvendes i dette projekt, er hentet gennem projektgruppens samarbejde med kloakforsyningen i Aalborg Kommune. Da kloakforsyningen i 2002 for alvor begyndte at arbejde med kommunikation, havde den ingen formel kommunikationsstrategi, men alligevel opnåede den rimelige resultater. Men det var først, da det blev besluttet at udarbejde en egentlig, og faktisk ret enkel, kommunikationsstrategi, at der blev skabt reel sammenhæng i kommunikationen. For projektgruppen var det en stor overraskelse at erfare, at kloakforsyninger ikke målrettet bruger mere energi på at fortælle samfundet, hvor stort et arbejde de udfører hver eneste dag, for at vi alle effektivt og sundhedssikkert kan komme af med vore efterladenskaber til rørene under jordens overflade. En stor del af den eksisterende kommunikation viser desuden, at kloakforsyninger ikke altid tænker over, at modtageren skal være i centrum. Både i forhold til indholdet i budskabet og den måde, hvorpå budskaberne serveres. Det første konkrete resultat af projektgruppens samarbejde med kloakforsyningen i Aalborg Kommune var pjecen: Information om rensebrønde - se punkt 3. Derefter fulgte en systematisering og ændring af kloakforsyningens øvrige kommunikation, herunder især de mange forskellige former for breve og pjecer til borgere og virksomheder. Nogle af resultaterne af "ping-pong" spillet mellem ingeniører, tekniske assistenter, andre administrative medarbejdere og driftspersonalet på den ene side og projektgruppen på den anden side er præsenteret i afsnittet: Hvordan har kommuner kommunikeret? punkt 3. På trods af, at kloakforsyningen i Aalborg Kommune ikke havde tænkt nærmere over, hvem den er, hvad den er sat på denne jord for at varetage, og hvor den er på vej hen, blev de første pjecer og andre materialer rigtigt godt modtaget af borgere og andre samarbejdspartnere. Ved efterfølgende at besvare disse spørgsmål skabte projektgruppen og kloakforsyningen et godt udgangspunkt for at udarbejde en egentlig kommunikationsstrategi. Denne strategi betyder, at kloakforsyningen i Aalborg Kommune i dag ved præcist, hvilke budskaber der fremover skal være i centrum på bekostning af andre. 6

7 Det skal for god ordens skyld nævnes, at andre kloakforsyninger, f.eks. i Århus Kommune, nu også har taget tråden op. Ligesom i Aalborg er der i Århus en løbende kommunikationsproces for medarbejdere i både administrationen og blandt driftspersonalet. En proces, som også involverer private entreprenørers medarbejdere. Missions- og visionsarbejdet er ligeledes på plads. Moralen er, at andre kloakforsyninger sagtens kan udarbejde pjecer uden det forarbejde, som projektgruppen anbefaler. Overblikket og dermed resultatet bliver imidlertid klart bedre, hvis kloakforsyningerne først definerer, hvem de er, hvorfor de er her, og hvor de vil hen. Først da ved de for alvor, hvad der bør være det centrale i kommunikationen. Pjecen: Fra Spildevand til rekreativt land og vand (se punkt 3) er et godt eksempel på, at teknik nu "kun" er et middel til at nå visionen om et bæredygtigt og rekreativt miljø i både Limfjorden og Aalborg. Modtageren er som regel ligeglad med, hvilke tekniske løsninger, der er udviklet for at opnå et godt miljø. For modtageren er det centrale, at løsningen virker. [D] Kommunen Kommunikerer Kloak formål Et af formålene med projektet er at inspirere branchen til at styrke arbejdet med kommunikationen. Projektgruppen sigter imod at fremme ensartet og systematisk kommunikation, ved at DANVA leverer drejebogen for, hvordan forskellige typer af borger- og erhvervskontakter kan håndteres. Et af midlerne er at give eksempler på, hvordan denne håndtering konkret kan udmønte sig i f.eks. pjecer, breve og hjemmesider. Et andet middel er et bud på, hvordan en kloakforsyning kan udarbejde en kommunikationsstrategi. Et andet formål med projektet er at styrke samarbejdet i DANVA-regi, både på tværs af branche og kommuner. [E] Kommunen Kommunikerer Kloak vision Visionen for Kommunen Kommunikerer Kloak er... "at hovedparten af landets kloakforsyninger sammen og igennem en målrettet kommunikation med borgere og virksomheder i Danmark er blevet så synlige og har forbedret deres image i en sådan grad, at samfundet i 2015 ikke blot anerkender arbejdet med at bidrage til et rent og bæredygtigt miljø, men samtidig får tilført de ressourcer, der er nødvendige for, at branchen kan sikre trivsel og sundhed - også for de næste generationer". I visionen er der således en erkendelse af, at en enkelt kloakforsyning ikke kan løfte opgaven alene. Kun igennem et fælles initiativ kan branchen tale med samme stemme og med en sådan kraft, at kloakforsyningerne effektivt kan nå ud til borgere og virksomheder. [F] Kommunen Kommunikerer Kloak - mål, midler og målgruppe Det overordnede mål med projektet er at give mange både enkeltstående og sammenhængende former for inspiration, ved at kloakforsyningerne har adgang til en værktøjskasse, hvor de kan hente enten direkte anvendelige værktøjer eller opnå forståelse for de grundlæggende overvejelser bag det at arbejde med kommunikation. Det overordnede mål skal bane vej for et mere konkret og kortsigtet ønske eller mål om, at de respektive kloakforsyninger enkelt og hurtigt får taget hul på det voksende problem i administrationerne med at sikre en professionel og ensartet behandling af det stigende antal borger- og virksomhedshenvendelser. 7

8 Det kortsigtede mål skal igen lede til et mellemlangt mål om, at borgere og virksomheder oplever betydeligt færre uønskede gener end nu, hvor større økonomiske udgifter kan være en følge af et manglende kendskab til en kloakforsynings og dermed også kloakkens funktion. På lang sigt er målet, at forbedret kommunikation resulterer i større synlighed og et bedre image. Det fører så igen til en øget miljøbevidsthed hos borgere og virksomheder, således at visionen om en miljø-, sundheds- og dermed trivselsmæssig gevinst er udlevet inden år På kort sigt er målet, at borgere og virksomheder bliver opmærksomme på, hvilket ansvar de selv bærer og dermed, hvilke krav de ikke kan gøre gældende over for kloakforsyningerne. Målene skulle således være specifikke og realistiske. Idet to af landets største kommuner, Århus og Aalborg, indirekte medvirker i projektet ved at have bidraget med at stille deres kommunikationstiltag til rådighed - er målene sandsynligvis også delvis accepterede. Målene kan ligeledes betegnes som delvis tidsbestemte - i og med at de er inddelt i intervallerne kort, mellemlang og lang sigt, samt et årstal for visionen. Der er en forklaring på, at målene ikke er mere præcis tidsbestemte - eller særligt målbare. I erkendelse af, at projektet er udarbejdet for en brancheforening og ikke den enkelte kloakforsyning, er formålet med projektet også "kun" at inspirere. Til gengæld er det projektgruppens håb, at inspirationen kan føre til konkrete handlinger hos særligt dynamiske kloakforsyninger, og at disse igen inspirerer andre kloakforsyninger til at gå i gang med kommunikationsarbejdet. Derfor er projektets målgruppe i al sin enkelthed: "alle ansatte i landets kloakforsyninger". Midlet til at opnåelse af målene er i alt sin enkelthed dette projekt. [G] Projektets opbygning Hvorfor dette projekt?: Fortæller om de mange fordele, som kloakforsyninger har ved at arbejde målrettet med kommunikation. Derudover præsenteres baggrundshistorie, formål, vision, mål og målgruppe for projektet. Sådan gør du: Er en trin for trin vejledning, der fortæller, i hvilken rækkefølge man med fordel kan angribe kommunikationsopgaven. Her præsenteres missions-, visions-, mål- og strategiarbejdet. Her gives råd om styrker, svagheder og kendetegn ved forskellige medier, f.eks. pjecer. Der er også gode råd om, hvem der skal have budskaberne og på hvilken måde samt på hvilket tidspunkt. Endelig er der et afsnit om, hvordan man måler kommunikation. Hvordan har kommuner kommunikeret?: Giver eksempler på, hvordan kommuner og kloakforsyninger har kommunikeret. Der er eksempler på pjecer, breve og spørgeskemaundersøgelser samt grundige forklaringer til processer og beslutninger. Når borgeren eller virksomheden henvender sig: Fokuserer på den kommunikationssitutation, som opstår, når det er borgeren, der henvender sig til kloakforsyningen. Her kan man læse om, hvad loven siger skal registreres, og om hvad en kloakforsyning med fordel kan notere. Her gives et indblik i, hvordan kloakforsyninger behandler henvendelser, herunder indvendinger. 8

9 Punkt 2. Sådan gør du Dette er projektets værktøjskasse. Værktøjskassen kan benyttes som en trin for trin vejledning, der fortæller, hvordan en kloakforsyning griber den samlede kommunikationsopgave an fra start til slut. Det er selvfølgelig også muligt at fokusere på nogle enkelte af trinene (værktøjerne) særskilt. [A] Udviklingsplanen Indledning Virksomheder og organisationer, som ønsker at arbejde med kommunikation på et seriøst og professionelt niveau, bør inden kommunikationsarbejdet startes have udarbejdet en overordnet udviklingsplan. I en udviklingsplan defineres mission, vision, mål, strategi og handlingsplan meget præcist. Det er vigtigt, at disse overordnede begreber er på plads. Hvis ikke det er tilfældet, så er der en stor risiko for, at kommunikationen slet ikke afspejler en kloakforsynings planer for og idéer om fremtiden. Sagt lidt populært, så er der risiko for, at kloakforsyningen bevæger sig i én retning, mens kommunikationen peger i en anden retning. Kommunikation er derudover et af de vigtigste værktøjer, som en kloakforsyning kan anvende, for at udviklingsplanen overhovedet lykkes. Mission og vision Hvis en kloakforsyning kommunikerer med udgangspunkt i den rigtige mission og vision, øges chancerne for effektiv og succesfuld kommunikation betragteligt. Årsagen kan findes i selve definitionen og den efterfølgende forklaring på de to begreber. Definitionen på en mission er: "Hvad bidrager vi med, som retfærdiggør vores eksistens". Definitionen på en vision er: "Hvilken attraktiv og ambitiøs, men dog realistisk, drøm har vi". Hvis ikke en kloakforsyning har tænkt over, hvem den er, og hvilke behov den er sat på denne jord for at dække (mission), hvordan skal den så kunne fortælle, hvor den er på vej hen (vision)? Uden at besvare disse to spørgsmål er det vanskeligt at indkredse de værdier og holdninger, som kloakforsyningen ønsker at kommunikere til f.eks. borgere og erhvervsvirksomheder. Mål, strategi og handlingsplaner Definitionen på mål er: "Hvad en organisation konkret ønsker at opnå". Definitionen på strategi er: "Hvordan en organisation har tænk sig at nå målene". Definitionen på handlingsplaner er: "Hvem gør hvad, og hvornår?" 9

10 Missions- og visionsarbejdet strander ofte, fordi ledelsen glemmer at sørge for, at organisationen knytter nogle konkrete mål, strategier og handlingsplaner til missionen og visionen. Uden mål, strategier og handlingsplaner er en mission og en vision blot tomme ord. Det kan være svært at skelne imellem ordene "vision" og "mål". Forskellen er, at hvor en vision udtrykker en drøm på lang sigt, så knytter mål sig til de konkrete og virkelige tiltag på kortere sigt. Er mål, strategier og handlingsplaner beskrevet i forlængelse af missionen og visionen, så oplever medarbejdere ofte, at arbejdet bliver konkret og dermed synligt. Det gør det nemmere at tro på, at arbejdet er andet og mere end floskler og flotte ord. Et eksempel - Aalborg Kommunes Kloakforsyning Som det fremgår af præsentationsfolderen for Aalborg Kommunes Kloakforsyning "Fra Spildevand til rekreativt land og vand" (se punkt 3) er missionen i denne kloakforsyning: "at bidrage til, at borgerne i Aalborg og omegn er sunde og raske samtidig med, at de ikke skal kunne lugte og se det spildevand, som vi vil medvirke til at behandle bæredygtigt". I forlængelse heraf er visionen: "at Limfjorden og vandløbene får en endnu højere rekreativ værdi med en bred flora og fauna. Vi vil fortsætte med at skabe en bæredygtig udvikling, der sikrer lokalsamfundets og dermed hele landets fremtidsmuligheder i en atmosfære af sundhed og trivsel". Målene, der skal sikre, at visionen bliver udlevet, er blandt andet hvert år at: - rense spildevandet for min. 80 % kvælstof, 90 % fosfor og 95 % organiske stoffer - genanvende min. 95 % af spildevandsslammet - etablere 3-5 energibesparende pumpestationer - forny 10 km hovedkloak - registrere 80 km kloakledning vha. tv-kamera Strategien til at nå målene er samspillet imellem bl.a.: - Rensning - Sanering - Separatkloakering - Slambehandling - Kontrol - Overvågning - Kommunikationsstrategi/synliggørelse - Hvem gør hvad hvornår? Som en naturlig følge er fokus i kommunikationen med f.eks. borgerne nu i højere grad på miljø, renhed og trivsel frem for teknik og undskyldninger for kloakforsyningens tilstedeværelse. Det fremgår bl.a. også af eksemplerne i punkt 3 - Breve. 10

11 [B] Udarbejdelse af udviklingsplanen Indledning Det er uden for dette projekts rammer at gennemgå hele processen med at udarbejde en samlet udviklingsplan fra start til slut. Tanken er derimod at give inspiration til det videre arbejde med at udarbejde mission, vision, mål, strategi og handlingsplaner. Så er det også nemmere at gå i gang med at udarbejde effektiv kommunikation. Mission - inspiration til udarbejdelse En mission blev tidligere defineret som: "Hvad bidrager vi med, som retfærdiggør vores eksistens". Formålet med at udarbejde en mission er bl.a., at en kloakforsyning igennem et tilbageblik i fortiden forbereder sig på springet ind i fremtiden (visionen). Der er mange måder at udarbejde en mission på. En af dem ser således ud: 1. Kig på kloakforsyningens udviklingshistorie. Stil spørgsmålene: - Hvornår blev den etableret og med hvilket formål? Har den altid eksisteret med samme formål, eller har dette udviklet sig og hvornår? - Hvilke ydelser leverer kloakforsyningen og over for hvem? Har den altid leveret disse ydelser, eller har ydelserne udviklet sig og hvornår? - På hvilken måde "producerer" og leverer kloakforsyningen sine ydelser? En måde at beskrive udførelsen af daglige arbejdsopgaver på er at udarbejde flowdiagrammer for, hvordan en given arbejdsopgave løses, fra den sættes i værk, og til den er afsluttet. Hvilke hænder går arbejdsopgaven igennem, og hvor bliver ydelsen registreret hvornår. - Hvilke medarbejdere har kloakforsyningen og hvorfor? Har den altid haft disse typer medarbejdere, eller har sammensætningen udviklet sig og hvornår. - I denne fase stiller kloakforsyningen spørgsmålene "hvem", "hvad", "hvornår" og "hvilke" for at klarlægge kendsgerninger - men ikke spørgsmålet "hvorfor". Medarbejdere har en helt naturlig tendens til at ville forklare, hvorfor kendsgerningerne er, som de nu engang er. Det er mere frugtbart at få kendsgerningerne på bordet i første fase af processen, for derefter at koncentrere hele indsatsen på at finde årsagen til kendsgerningerne bagefter. 2. Find årsagerne til kendsgerningerne på svarene i punkt Ud fra punkt 1 og 2 har kloakforsyningen nu et billede af, hvem den er, og hvilke behov den har dækket historisk set i forhold til nuværende behov og formål. Det alene udgør et godt grundlag for at beskrive, hvorfor kloakforsyningen har en eksistensberettigelse, og hvad den udviklingsmæssigt set er sat på jorden for at fokusere arbejdsindsatsen på fremover. Grundlaget består altså af kendsgerningerne og forklaringerne herpå. Herudaf udspringer der nogle værdier og holdninger, som med fordel kan indarbejdes i missionen - som igen danner udgangspunkt for visionen (fremtidsbilledet). 11

12 Visionen - inspiration til udarbejdelse En vision blev tidligere defineret som: "Hvilken attraktiv og ambitiøs, men dog realistisk, drøm har vi". Formålet med at udarbejde en vision er bl.a. at få et klart billede af, hvor man er på vej hen, og hvad der skal styres efter, når kloakforsyningen: Befinder sig i en periode, der kendetegnes af forandring (både internt eller eksternt). Har behov for klarhed vedrørende formål, interesse og værdier. Ønsker at have indflydelse på fremtiden i stedet for at reagere på det, der vil ske. Er interesseret i at arbejde med et helt system - ikke kun med de isolerede dele. Vil understøtte teamwork, korpsånd og engagement. Der er mange måder at udarbejde en vision på. Her præsenteres to metoder. Metoderne kan med fordel kombineres. Metode 1 - beskriv kloakforsyningens drømme Den, der ikke drømmer, lever ikke! Sådan lyder teksten i en af Povl Dissings mange rammende sange. Og det er netop essensen i den ene metode, som i al sin enkelthed går ud på at lade de spontane drømme være afgørende for beskrivelsen af, hvor kloakforsyningen ser sig selv på et givet tidspunkt i fremtiden. Filosofien er, at tankerne bliver en spådom, som går i opfyldelse alene af den grund, at deltagerne er så fokuseret på drømmene, at processen i sig selv leder hen imod visionen. Visionen skal være enkelt formuleret, kort og let at forstå. Men i en indledningsvis brainstorm må kloakforsyningen godt starte med 25 A4 sider. Det ER vanskeligt at beskrive alt det, en kloakforsyning vil - og måske over for mange interessenter - på få linier. Ulempen ved metoden er, at kloakforsyningen kan ende op med en vision, som måske fjerner sig for meget fra hverdagens arbejdsindsats, som jo sædvanligvis bygger på velovervejede analyser af, hvad der skal udføres, for at målene nås. Det er samtidig også metodens fordel, at kloakforsyningen netop kommer ud over, hvad den plejer at gøre. Sandheden er derfor nok en kombination af drøm og analyse. Metode 2 - SWOT analyse: SWOT er en engelsk forkortelse af en virksomheds - i det her tilfælde en kloakforsynings - stærke sider (Strengths), svage sider (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats). De stærke og svage sider relaterer sig til organisationen internt, hvorimod muligheder og trusler relaterer sig til organisationens eksterne miljø. Analysen udarbejdes ved først at identificere de stærke sider internt i organisationen. Derefter identificeres truslerne fra omverdenen - dem som vi ikke selv er herre over. Når det er gjort, så fokuseres der på de svage sider internt i organisationen. Til sidst udpeges mulighederne. Stærke sider (fase 1) Muligheder (fase 4) 1. Nævn helt spontant de 3-7 største styrker, som kloakforsyningen har - hvad har processen med missionsarbejdet vist? 2. Prioriter styrkerne i rækkefølge 1. Udpeg indsatsområder. Ideerne skal enten være svaret på problemerne, eller en måde at sætte sine styrker i spil på 2. Pas på med ikke at tænke i løsninger på konkrete problemstillinger - hold overblikket 12

13 3. Formuler indsatsområderne i prosa (3-7 linier) - altså en vision for, at kloakforsyningen udvikler sig 1. Nævn helt spontant de 3-7 største problemer, som kloakforsyningen har - hvad har processen med missionsarbejdet vist? 2. Udpeg de problemer, som bliver forstærket af de prioriterede trusler 3. Prioriter problemerne i rækkefølge 1. Tag stilling til, hvad der truer kloakforsyningen lige nu - hvad er det for skyer, der trækker hen over kloakforsyningen 2. Vurder sandsynligheden og evt. tidspunkt for de formulerede trusler - sorter truslerne i: a) her og nu b) inden for et år c) usikker timing 3. Prioriter truslerne i rækkefølge Svage sider (fase 3) Trusler (fase 2) Visionen udspringer i mulighedsfeltet, fordi det er i dette felt, at organisationen kan sætte de stærke sider i spil under hensyntagen til de svage sider. Altså kommer der fokus på, hvad organisationens styrker kan føre til i fremtiden. Derfor har organisationen nu det materiale, som diskussionen om fremtidsdrømmene skal bygges på. En SWOT analyse kan ende op med, at mange af mulighederne reelt bliver en kloakforsynings mål eller strategier. Derfor kan det være en god idé at kombinere metode 1 og 2 for netop at få en vision, der både bygger på drømme og analyse. Mål - inspiration til udarbejdelse Et mål blev tidligere defineret som: "Hvad en organisation konkret ønsker at opnå". Et mål skal være SMART: S pecikt M ålbart A ccepteret (i organisationen) R ealistisk T idsbestemt 13

14 Arbejdet skal ikke udføres i nogen bestemt rækkefølge, og det kan være vanskeligt at opfylde alle SMARTkriterierne. Et eksempel på den praktiske udførelse af SMART tankegangen kan ses i afsnit 1: Kommunen Kommunikerer Kloak - mål, midler og målgruppe. Strategi - inspiration til udarbejdelse Strategi blev tidligere defineret som: "Hvordan en organisation har tænk sig at nå målene". Netop ordet "hvordan" er kernen i ordet strategi. Det drejer sig i al sin enkelthed om at beskrive den metode, som en organisation har tænkt sig at anvende til at nå et mål. Altså er strategi et middel til at nå sine mål. Heri ligger der en forståelse af at have modet til at vælge noget fra og andet til. En kloakforsyning kan f.eks. have det mål (hvad) at nedbringe antallet af utilfredse borgere. Strategien (hvordan) er at uddanne medarbejderne i kommunikation. Handlingsplan - inspiration til udarbejdelse Handlingsplaner blev tidligere defineret som: "Hvem gør hvad, hvornår?" Det drejer sig altså om at udarbejde og nedskrive en detaljeret plan for konkrete handlinger. Planen kan med fordel sættes op i et skema: Aktivitet Ansvarlig Formål Startdato Slutdato Budget Hvem skal deltage i udarbejdelsen af udviklingsplanen Det er en god idé, at medarbejderne deltager, således at alle føler, at de er en del af udviklingen og fornemmer et fælles ansvar for projektets succes. Hvis ikke det er tilfældet, har arbejdet en tendens til ikke at blive accepteret. Det fører så ofte til, at organisationen ikke når visionen. Og så er arbejdet spildt. En kloakforsyning kan med fordel arbejde ud fra følgende rækkefølge: 1. Nedsæt en projektarbejdsgruppe bestående af hele ledelsen og repræsentanter for hver af medarbejdergrupperne inklusiv en tillidsmand og/eller flere formænd. 2. Projektarbejdsgruppen udarbejder missionen som foreslået. Se Mission - inspiration til udarbejdelse. Ledelsen har på forhånd udarbejdet et udkast. Overvej, om der skal udarbejdes en mission over for hver enkelt gruppe af interessenter. F.eks. en over for henholdsvis: A. borgere B. virksomheder 14

15 C. medarbejdere D. andre interessenter Fordelen er, at budskaberne bliver mere nuancerede. Ulempen er, at budskaberne kan tabes i for mange ord. Overvej desuden at inddrage repræsentanter for de væsentligste interessenter. Det er deres behov, som kloakforsyningen er sat på jorden for at dække. 3. Resten af organisationen deltager på et eller flere møder, hvor forslaget præsenteres, diskuteres, rettes til og accepteres. Pas på ikke at ende med laveste fællesnævner. 4. Samme procedure følges ved udarbejdelse af visionen. 5. Udarbejd mål og strategier i forlængelse af visionen. Følg punkterne 1 til 3 uden at inddrage de væsentligste interessenter, som jo ikke bør have indflydelse på den enkelte kloakforsynings helt egne mål og strategier. 6. Udarbejd handlingsplan (hvem gør hvad, hvornår) - det er ofte et manglende blik for detaljerne, som vælter den overordnede plan. Hvis kloakforsyningen ikke tidligere har udarbejdet en mission og vision, så har projektgruppen nu givet et forslag til, hvordan en sådan proces kan forløbe. 15

16 [C] Kommunikationsstrategi Indledning Kommunikation er en uhyre vigtig del af en kloakforsynings dagligdag på mange niveauer og i mange forskellige situationer. Således står driftspersonalet over for en vigtig kommunikationsopgave hver eneste gang, en borger stiller et spørgsmål eller beklager sig over det arbejde, som udføres. Udarbejdelse og udsendelse af pjecer og andet informationsmateriale er også vigtige kommunikationsopgaver, og det samme er eksempelvis telefonsamtaler, møder, breve og s. Antallet af kommunikationsopgaver i en kloakforsyning er med andre ord omfattende. Faktisk bør en kloakforsyning betragte enhver kontakt med borgere og virksomheder som en mulighed for at kommunikere, påvirke - og vise sin organisations formåen. Hvis en kloakforsyning beslutter sig for at betragte enhver kontakt med borgere og virksomheder som en mulighed for at kommunikere, er det vigtigt, at alle medarbejdere arbejder hen imod samme overordnede mål. Gør de ikke det, er der stor risiko for, at de kommunikerer vidt forskellige budskaber, hvilket aldrig vil have en positiv effekt på omgivelserne. Det er med andre ord nødvendigt at finde fælles fodslag med hensyn til kommunikationsindsatsen. Arbejdet med at udvikle effektiv kommunikation bør derfor starte med, at en kloakforsyning udarbejder en udviklingsplan, som klart definerer mission, vision, mål, strategi og handlingsplaner. Se Udviklingsplanen i punkt 2. Der er mange fordele ved at arbejde målrettet med at koordinere og effektivisere kommunikationen i en kloakforsyning. Eksempelvis kan kommunikation bidrage til at forbedre forholdet til borgere og virksomheder på kort sigt, da antallet af misforståelser og konflikter reduceres. Gennem kommunikation kan man også ændre omgivelsernes generelle opfattelse af en kloakforsyning. Se punkt 1. B: Et nyt image gennem kommunikation. Kommunikation er en kompleks affære, hvilket kan illustreres ved at opstille en liste over seks succeskriterier for god kommunikation: 1. Målgruppen skal præsenteres for budskabet. 2. Målgruppen skal blive opmærksom på budskabet. 3. Målgruppen skal forstå, hvad budskabet indeholder. 4. Målgruppen skal lade sig overbevise af argumenterne i budskabet. 5. Målgruppen skal huske og bearbejde argumenterne positivt. 6. Målgruppen skal gøre eller tænke det, budskabet lægger op til. Går det galt med blot et enkelt punkt, falder den gode kommunikation fra hinanden. Det er altid en stor udfordring at arbejde med kommunikation, hvad enten det er i forbindelse med en pjece, et brev eller en borgerhenvendelse i marken. Den nok væsentligste grund til, at udfordringen er så stor, er at kommunikation handler om mennesker, som alle har forskellige holdninger, følelser og interesser. Derfor findes der heller ikke nogen facitliste. Man er simpelthen nødt til at acceptere, at effektiv kommunikation er krævende - men spændende - arbejde, da betingelserne, dvs. mennesker, konstant udvikler sig. Kommunikationsarbejdet kan med fordel opdeles i en række faser. Disse faser kan se således ud: Fase 1: Baggrund Fase 2: Mål 16

17 Fase 3: Målgruppe Fase 4: Handling Fase 5: Medievalg Fase 6: Effektmåling og opfølgning Fase 1: Baggrund I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvem er det, som ønsker at kommunikere? Hvor er vi i dag? Hvorfor er det nu, vi overvejer at kommunikere? De første skridt i forbindelse med en kommunikationsopgave i en kloakforsyning er at sikre sig, at alle involverede er bekendte med organisationens overordnede udviklingsplan, således alle ved, hvad kloakforsyningen står for, og hvor den er på vej hen. Dette er yderst vigtigt, da kommunikation jo både direkte og indirekte bidrager til, at organisationen lever op til udviklingsplanen. Se punkt 2. A: Udviklingsplanen. En kloakforsyning er en kompleks organisation, og det er derfor vigtigt fra første færd at få slået præcist fast, hvem det egentlig er, som skal kommunikere. Er det den samlede kloakforsyning eller en enkelt afdeling eller gruppe af medarbejdere? En kommunikationsopgave bør altid tilpasses afsenderen, akkurat som den også skal tilpasses modtageren. Der er dog en tendens til, at mange glemmer at få defineret og beskrevet afsenderen grundigt nok, hvilket er meget uheldigt, da afsenderen selvfølgelig er en af hjørnestenene i god kommunikation. F.eks. er det før set, at der i et brev sendt fra en kommunes kloakforsyning henvises til et rådgivende ingeniørfirma. I denne fase beskrives også den situation, som kommunikationsopgaven udspringer af. Et det f. eks. et problem, som skal løses, eller er det en spændende mulighed, som skal udnyttes? Denne fase er vigtig, da den jo er selve udgangspunktet for kommunikationen. Og ved man ikke, hvor man står lige nu, er det svært at komme nogen vegne. For en kloakforsyning kunne situationen være nye regler eller love, som snart træder i kraft, eller det kunne være et stigende antal borgerhenvendelser, som lægger beslag på alt for store ressourcer i administrationen. Det kunne også være udviklingen af ny teknologi, som vil gøre borgernes hverdag lettere, hvis altså de vidste, at den eksisterer. Eller måske synes kloakforsyningen, at det billede, borgerne har af medarbejderne og organisationen, ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette er alle situationer, som kunne danne baggrund for og resultere i en kommunikationsindsats. Fase 1 handler kort sagt om at få et præcist overblik over situationen, før der bruges store ressourcer på at udvikle kommunikation. Fase 2: Mål I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvor skal vi hen? Hvad ønsker vi at opnå? Kommunikation har altid et mål. Det gælder uanset, om man beder et barn om at være stille, eller man informerer borgerne i en kommune om nye regler på kloakområdet. Kommunikation har desuden altid en eller anden effekt på modtageren. Og selv om modtageren overhovedet ikke reagerer på kommunikationen, så er det også en effekt. Der kunne f.eks. være tale om, at en borger modtager et brev med besked om at henvende sig - hvilket han aldrig gør. Sagt lidt firkantet så drejer al kommunikation sig om at flytte en målgruppe fra punkt A til punkt B ved hjælp af C, som naturligvis repræsenterer kommunikationsindsatsen. 17

18 Ved man ikke præcist, hvor man vil flytte målgruppen hen, så er det en næsten umulig opgave at udvikle effektiv kommunikation. Og kommunikation kan kun betragtes som effektiv, hvis A når frem til et præcist defineret mål (B). Også betydningen af Fase 1 fremgår tydeligt af modellen, for kender man ikke udgangspunktet for kommunikationen (A), vil det være umuligt at nå frem til B på den rigtige måde. Helt grundlæggende findes der fire typer kommunikationsmål. En pjece eller et brev kan dog godt indeholde flere mål. Mål Forklaring Behov Målet er at skabe et behov hos modtageren. Målet kunne være at skabe et behov for at få en rensebrønd eller et højvandslukke installeret hos en borger. Kendskab Målet er at skabe, øge eller fastholde målgruppens kendskab til enten noget nyt eller noget eksisterende. Målet kunne være at øge borgernes kendskab til nye regler for tømningsordninger i det åbne land. Holdning Målet er at påvirke målgruppens holdning til et eller andet. Målet kunne være at ændre borgernes holdning til opgravningsarbejde. Handling Målet er at få målgruppen til at gøre et eller andet - gerne her og nu. Målet kunne være at få borgerne til at henvende sig til en autoriseret kloakmester i stedet for kloakforsyningen. Hvert af disse fire grundlæggende mål fungerer som en slags paraply for en uendelig række forskellige mål, som selvfølgelig altid tager udgangspunkt i en konkret situation og opgave. 18

19 Derfor er det en god idé altid at starte med at definere, om man ønsker at påvirke behov, kendskab, holdning eller handling. Så har man et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at definere et eller flere præcise kommunikationsmål, som passer nøjagtigt til den situation og udfordring, man står overfor. Akkurat som i forbindelse med definitionen af mål under udviklingsplanen, skal et kommunikationsmål også være SMART: S pecikt M ålbart A ccepteret (i organisationen) R ealistisk T idsbestemt For en kloakforsyning kunne et SMART mål f.eks. være at få 25 % af alle virksomheder i et bestemt område til at henvende sig til en autoriseret kloakmester i stedet for kloakforsyningen for at få installeret en pumpe eller et højvandslukke inden for en tidsramme på seks måneder. En enkelt kommunikationsopgave kan godt have mange mål. Generelt er det dog en god idé ikke at have for mange mål i forbindelse med en enkelt kommunikationsopgave, da det er begrænset, hvor mange mål man kan nå i f. eks. en pjece uden at forvirre modtageren. Rent praktisk så sker der ofte det, at man stiller spørgsmål som: "Kan vi ikke også lige skrive at " eller "Det fylder ikke jo ret meget så lad os bare fortælle, at borgerne også kan " Når disse spørgsmål begynder at dukke op, skal man altid træde et skridt tilbage og vurdere og genoverveje sine kommunikationsmål. Fase 2 handler kort sagt om, at få defineret, hvad målet for kommunikationen er, så der ikke spildes ressourcer. Fase 3: Målgruppe I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvem skal vi henvende os til? I forhold til hvem har vi udarbejdet kommunikationsmål? En målgruppe skal beskrives så nøjagtigt som muligt. Jo mere man ved om målgruppen, jo lettere er det at skabe kommunikation, som når de fastsatte mål. Det kan være en omfattende opgave at beskrive en målgruppe, da det indebærer, at man skal ud og indhente en række forskellige oplysninger for at nå til en indgående forståelse af, hvem kommunikationen skal rettes mod. Der findes ingen smutveje i arbejdet med at opnå indsigt i en målgruppe og kender man den ikke til bunds, risikerer man, at en kommunikationsindsats er spildt arbejde. En målgruppe kan beskrives og defineres ud fra en række kriterier, som alle bør have indflydelse på, hvordan kommunikation planlægges og gennemføres: (Se skema næste side) 19

20 Kriterium Forklaring Demografi F.eks. alder, køn, familiestatus, uddannelse, job og indtægt Geografi Land, region, by og bydel Interesser Hvad interesserer personerne i målgruppen sig for? Hvad går de op i? Hvad bruger de gerne deres fritid på? Hvad interesserer dem overhovedet ikke? Involveringsniveau Hvor involveret er målgruppen i emnet for kommunikationen? Informationsniveau Hvor meget ved målgruppen i forvejen? Hvor stort er informationsbehovet? Interesseniveau Hvor interessant er emnet for kommunikationen for målgruppen? Tidligere erfaringer Hvordan har målgruppen tidligere reageret på lignende og helt andre kommunikationstiltag? Med udgangspunkt i disse kriterier kan en kloakforsyning danne sig et billede af, hvem det er, den kommunikerer med, og dermed kan kommunikation tilpasses målgruppen i langt højere grad, end hvis man ikke vidste, hvem og hvordan målgruppen var. For en kloakforsyning er det selvfølgelig relevant at vide, om det typisk er kvinden eller manden i huset, som f.eks. læser de pjecer og breve, som sendes ud. Det er også relevant at vide, om læseren overhovedet synes, emnet er interessant, og om han eller hun ved noget om det i forvejen. Og befinder en kloakforsyning sig i en situation, hvor målgruppen er meget bred, f. eks. alle voksne personer i en kommune, så vil et indblik i, hvad moderne borgere tænker og gør, være relevant. Viden om målgruppen har stor indflydelse på alle faser i en kommunikationsproces, da man altid bør have målgruppen i baghovedet, når man arbejder med alle faser i en kommunikationsproces. Har man ikke det, så er der chance for, at ingen opdager, at man kommunikerer. Fase 3 handler kort sagt om at lære sin målgruppe at kende, således kommunikationen kan skræddersys til målgruppens specielle behov og karakteristika. Fase 4: Handling I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan når vi så hen til målet? Når man når frem til denne fase i kommunikationsprocessen, ved man præcist, hvad målet er, og hvem målgruppen er. Denne viden skal så gennemsyre alle handlinger og beslutninger i denne fjerde fase af processen. Det er også i denne fase, at arbejdet for alvor bevæger sig fra planlægning til praktisk gennemførelse. 20

Punkt 1. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

Punkt 1. Kommunen Kommunikerer Kloak Printversion Punkt 1. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion Punkt 1. Hvorfor dette projekt - introduktion og baggrund Indhold: [A] Hvorfor kommunikere kloak?... 2 [B] Et nyt image gennem kommunikation... 3 [C]

Læs mere

Punkt 2. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

Punkt 2. Kommunen Kommunikerer Kloak Printversion Punkt 2. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion Punkt 2. Sådan gør du Dette er projektets værktøjskasse. Værktøjskassen kan benyttes som en trin for trin vejledning, der fortæller, hvordan en kloakforsyning

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi møder borgerne med anerkendelse Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,

Læs mere

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør.

Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Kommunikationsstrategien skal sikre sammenhæng mellem det, vi siger og det, vi gør. Job & Aktivitetscenter Hørkær 1 September 2017 Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi på Job & Aktivitetscenter

Læs mere

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Kommunikation God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA Næsten alle foreninger har i et eller andet omfang behov for at kommunikere med omverdenen. Formålet og dermed målgrupperne

Læs mere

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde

SPØRGERAMME. til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde SPØRGERAMME til dialogen mellem mødeplanlægger og kunde INTRODUKTION I din organisation er det sandsynligt, at I allerede har spørgerammer eller protokoller som I følger, når I har en dialog med kunden,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommunikations- politik. December 2017

Kommunikations- politik. December 2017 Kommunikations- politik December 2017 Indhold En kommunikationspolitik for alle Fem principper for god kommunikation Målgrupper Kommunikationskanaler Det daglige kommunikationsansvar Ekstern kommunikation

Læs mere

Personlig planlægning

Personlig planlægning for Blå Kors Medarbejderkonference 2017 Personlig planlægning Så en tanke, høst en handling Så en handling, høst en vane Så en vane, høst en karakter Så en karakter, høst en skæbne - engelsk talemåde Agenda

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2022

Kommunikationsstrategi 2022 Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Ledelseskommunikationens

Ledelseskommunikationens MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand

Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Pjece: Fra spildevand til rekreativt land og vand Afsender: Kloakforsyningen, Aalborg Kommune. Baggrund: Udskiftning af eksisterende og forældet præsentationsfolder både i relation til layout og indhold.

Læs mere

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler

af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen:

Effektkortet. din vej til udvikling EFFEKTKORT. Effektkort. Trumfkort EFFEKTKORTET. i rådgivning og projektledelse. Få overblik over processen: et din vej til udvikling Indsatser Adfærd Resultater Strategi Få overblik over processen: Strategi Resultater Adfærd Indsatser EFFEKTKORT Hvad kan hæmme/fremme de ønskede resultater? EFFEKTKORTET 1 Sådan

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

// KOM GODT IGANG MED NYHEDSBREVE //

// KOM GODT IGANG MED NYHEDSBREVE // // KOM GODT IGANG MED NYHEDSBREVE // Nyhedsbreve er et effektivt markedsføringsredskab, når det anvendes rigtigt, og et fremragende supplement til øget salg og service over for dine nuværende og potentielle

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Krisekommunikation. Bilag 4.1 til beredskabsplan

Krisekommunikation. Bilag 4.1 til beredskabsplan Krisekommunikation Bilag 4.1 til beredskabsplan 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Målet med krisekommunikation... 3 3. Organisering... 3 3.1 Krisestabens

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi

Randersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske

Læs mere

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

Sådan gennemfører du en advarselssamtale Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018 SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

[ENERGI VIBORG - KOMMUNIKATIONSPOLITIK] Energi Viborg A/S. Af: Kunde- & kommunikationschef Inge B. Borggaard

[ENERGI VIBORG - KOMMUNIKATIONSPOLITIK] Energi Viborg A/S. Af: Kunde- & kommunikationschef Inge B. Borggaard 2018 Energi Viborg A/S Af: Kunde- & kommunikationschef Inge B. Borggaard [ENERGI VIBORG - KOMMUNIKATIONSPOLITIK] Energi Viborg A/S kommunikationspolitik har det formål at øge organisationens interessenter

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Klubudviklingsprojekter

Klubudviklingsprojekter Klubudviklingsprojekter Alle klubber i Dansk Styrkeløft Forbund har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt med forbundets udviklingskonsulent. Formålet med aktiviteterne er at styrke klubben på

Læs mere

Checkliste for kommunikationskanaler

Checkliste for kommunikationskanaler Checkliste for skanaler 19.07.06 Her kan I få inspiration, når I over overvejer, hvilke kanaler, der kunne være de bedste at brug til en bestemt type Af Ulrik Herløv, projektleder, Integrationsministeriet

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi

Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Kommunikationsplan for Projekt Velfærdsteknologi Sundhedsafdelingen, Lemvig Kommune, Maj 2018 Implementeringskonsulent, Anders Bagger Hvad er målet? Målene: - At få kommunikeret Lemvig Kommunes opfattelse

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Sådan HÅNDTERER du forandringer

Sådan HÅNDTERER du forandringer Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd

VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG. b Ansvar. b Afhjælpning. b Andre gode råd VAND I KÆLDEREN KLIMAET FORANDRER SIG b Ansvar b Afhjælpning b Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I

Kommunikationsstrategi. Juni 2005 K O M M U N I K AT I O N S S T R AT E G I Kommunikationsstrategi Juni 2005 1 BSTRATEGISK S C PA R T N ESAMMENHÆNG R S K A B M E D K U Kommunikationsstrategien N D E R O G S A M S P I L M E D skal I N Tunderstøtte E R E S S E N T Een R række af

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen Miss Markmans hemmeligheder 10 sikre tips til succes på telefonen Guldkorn fra tusindvis af timer på telefonen Vi gør det hver eneste dag. Igen og igen. Tager telefonen og ringer til beslutningstagere,

Læs mere

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges

Læs mere

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere