Velkommen til DANVA s kommunikationsguide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til DANVA s kommunikationsguide"

Transkript

1 Velkommen til DANVA s kommunikationsguide "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

2 Indholdsfortegnelse Punkt 1. Hvorfor dette projekt introduktion og baggrund... 3 [A] Hvorfor kommunikere kloak?... 3 [B] Et nyt image gennem kommunikation... 4 [C] Kommunen Kommunikerer Kloak - projektgruppens erfaringer... 6 [D] Kommunen Kommunikerer Kloak - formål... 7 [E] Kommunen Kommunikerer Kloak - vision... 7 [F] Kommunen Kommunikerer Kloak - mål, midler og målgruppe... 7 [G] Projektets opbygning... 8 Punkt 2. Sådan gør du - værktøjskassen... 9 [A] Udviklingsplanen... 9 Indledning... 9 Mission og vision... 9 Mål, strategi og handlingsplaner... 9 Et eksempel - Aalborg Kommunes Kloakforsyning [B] Udarbejdelse af udviklingsplanen Indledning Mission - inspiration til udarbejdelse Visionen - inspiration til udarbejdelse Mål - inspiration til udarbejdelse Strategi - inspiration til udarbejdelse Handlingsplan - inspiration til udarbejdelse Hvem skal deltage i udarbejdelsen af udviklingsplanen [C] Kommunikationsstrategi - fra planlægning til opfølgning Indledning Fase 1 : Baggrund Fase 2 : Mål Fase 3 : Målgruppe Fase 4 : Handling Fase 5 : Medievalg Fase 6 : Effektmåling og opfølgning Punkt 3. Hvordan har kommuner kommunikeret Se venligst eksisterende printversioner (i PDF) af breve, pjecer og spørgeskemaer under punkt 3: Hvordan har kommuner kommunikeret? Side Punkt 4. Når borgeren eller virksomheden henvender sig Indledning [A] Notatpligt [B] Hvad kunne en modtagelsespolitik omhandle [C] De 27 mest stillede spørgsmål - skriftlige svar [D] Indvendingsbehandling - mundtlige svar

3 Punkt 1. Hvorfor dette projekt - introduktion og baggrund [A] Hvorfor kommunikere kloak? Mange kloakforsyninger har i mange år levet efter devisen, at "den, der lever skjult, lever godt". Der er ingen tvivl om, at denne strategi har bidraget til at skabe et lidt kedeligt image. Et image, som kan sammenfattes med ordene: - Ulækker - Uvedkommende - Forstyrrende - Utilgængelig - En selvfølge Sagt på en anden måde, er der mindst fem åbenlyse grunde til, at kloakforsyninger har et stort behov for at kommunikere: 1. Arbejdet med spildevand, herunder f.eks. afføring, opfattes som ulækkert - og er derfor ikke særlig attraktivt 2. Meget af arbejdet foregår under jorden - og er derfor usynligt og uvedkommende 3. Arbejdet griber af og til ind i borgernes hverdag - og er derfor forstyrrende og irriterende 4. En kloakforsyning er kun én del af en kommune - og er derfor svær at finde og skelne fra andre kommunale enheder 5. En kloakforsynings indsats er en naturlig del af et moderne samfund - og betragtes derfor som en selvfølge Det paradoksale er, at kloakforsyningerne er ansvarlige for et arbejde, som pr. definition har en særdeles positiv indflydelse på samfundet og den enkelte borger. Kloakforsyningernes indsats er altafgørende for enhver borgers livskvalitet. Men det er der ikke mange borgere, som tænker over. Og fordi kloakforsyningerne har været usynlige, så er borgerne ikke informeret om branchens vitale rolle i hverdagen. Skal det negative image ændres til et positivt, kræver det målrettet og systematisk kommunikation. Fordelene ved at skabe et positivt image gennem målrettet og systematisk kommunikation er indlysende. For det første opnår en kloakforsyning større velvilje og forståelse, hvis den informerer borgere og erhvervsliv om initiativer og planer på den rigtige måde. For det andet betyder god, præcis og vedkommende kommunikation færre vanskelige henvendelser fra såvel borgere som erhvervsliv. Det frigør ressourcer, som kan anvendes til fremadrettede initiativer. Et dårligt image og dårlig kommunikation medfører unødvendige konflikter og dermed ekstra arbejde. For det tredje smitter et godt image af på medarbejderne, da blandt andet antallet af uheldige episoder i mødet med borgere og erhvervsliv vil falde. Kort sagt, så vil det blive lidt sjovere og mere accepteret at 3

4 arbejde med spildevand, hvis omverdenen får øjnene op for arbejdets betydning og derfor også værdsætter den indsats, kloakforsyningerne yder i et moderne samfund. I efteråret 2004 var der en kortfattet artikel i Nordjyske Stiftstidende, hvoraf det fremgik, at Løgstør Kommune havde renset spildevandet for mere end 80 % kvælstof, 90 % fosfor og 95 % organiske stoffer. På trods af, at spildevandet var tæt på at være 100 % renset, var artiklen ledsaget af et foto af brunt og ulækkert vand. Kunne journalistens reportage tænkes at være farvet af hans opfattelse af emnet som værende ulækkert? Hvis ikke, hvorfor valgte avisen så ikke et billede af rent vand? [B] Et nyt image gennem kommunikation Faktum er, at branchen slet ikke behøver at have et dårligt image, da den har virkelig mange positive historier at fortælle. Disse historier skal dog frem i rampelyset og danne rammen om en målrettet kommunikationsindsats. God kommunikation bygger på troværdige og sande budskaber, hvilket er godt nyt for kloakforsyninger, som ønsker at arbejde professionelt med kommunikation. Sandheden er jo nemlig, at kloakforsyninger med stor troværdighed kan fremhæve en række positive aspekter, fordi: 1. De renser borgernes spildevand på en så bæredygtig og elegant måde, at borgerne slet ikke er bevidste om det. Men når kloakforsyninger i dag fortæller dette til borgerne, sker det ofte i et teknisk eller juridisk sprog med stor fokus på detaljer, som kun de færreste borgere og virksomheder forstår. 2. De fjerner vore efterladenskaber, så borgerne slipper for synet og lugten. Dette bidrager i meget høj grad også til borgernes sundhed og trivsel. Det hører dog til sjældenhederne, at kloakforsyninger fortæller borgerne om dette. 3. De skifter rørene i veje og gader, for at alle har et velfungerende kloaksystem, som gavner både nuværende og fremtidige generationer af borgere. For at opnå et velfungerende kloaksystem er det nødvendigt, at nogle borgere nu og da må bidrage med en mindre indsats. F.eks. ved at de ikke kan parkere i garagen i nogle få dage eller uger. Fortæller kloakforsyninger ikke dette på den rigtige måde, vil de fleste borgere opleve arbejdet som irriterende og forstyrrende. 4. De rent faktisk er til at få fat i. Kloakforsyninger er en væsentligt men ofte usynlig del af et stort kommunalt apparat. Der er mange ansatte, som arbejder hårdt for borgerne. Borgerne er dog ofte af en anden opfattelse og tænker på kloakforsyninger som en lille del af et stort og tungt apparat i stedet for at se dem som smidige og handlekraftige virksomheder. 5. De udfører "det beskidte arbejde", som mange borgere tager som en selvfølge. Det vil være utænkeligt for de fleste mennesker blot at forestille sig en by uden et velfungerende kloaksystem. Det er en tanke, som kun de færreste har gjort sig, netop fordi kloakforsyningerne jo "bare" gør deres arbejde. De positive, og ikke mindst troværdige, historier bør danne grundlag for en kloakforsynings image. Det er temmelig uheldigt, at omgivelserne ofte fokuserer på nogle negative aspekter, som hverken er sande eller reelle. Med god kommunikation er det dog muligt at ændre omgivelsernes opfattelse. Dette kræver naturligvis tid, tålmodighed og penge, men gevinsten er til gengæld stor. Det er en stor opgave at ændre et image, som er 4

5 skabt gennem lang tid. Den kommunikationsopgave, som kloakforsyninger står over for, er dog ret håndgribelig. Imagebevægelse for en kloakforsyning Image i dag: - Ulækker - Uvedkommende - Forstyrrende - Utilgængelig - En selvfølge Image i morgen: - Ren - Sundhed, trivsel - Forbedret livskvalitet - Åben - Forståelse, taknemmelighed Nu lyder det for nogle måske som en let opgave at kommunikere og derigennem ændre en kloakforsynings image. Men opgaven er både stor og kompliceret, fordi alle mennesker i et moderne samfund dagligt bombarderes med budskaber fra uendeligt mange afsendere. For den enkelte er det umuligt at fange og forstå alle budskaber. Det er derfor vigtigt for kloakforsyningerne at planlægge præcist, hvad, hvornår, hvor og til hvem der skal kommunikeres. Kloakhistorier At kommunikation spiller en stor rolle for en kloakforsyning kan illustreres gennem tre små dagligdagshistorier: 1. I forbindelse med et byfornyelsesprojekt, som betød manglende adgang til en betalt parkeringsplads, spurgte en borger, som efter 2 måneder savnede sin parkeringsplads, en af de udførende, hvornår arbejdet ville være færdigt. Svaret var: "Det ved jeg sgu da ik' noget om. Jeg er bare en dum graver, og når jeg er færdig med at feje, så er jeg ligeglad". Hvis kommunens mand bare var informeret om en dato for projektets afslutning, så ville borgeren måske ikke have haft det indtryk, at samarbejdet mellem en ingeniør og en udførende er kendetegnet af tilfældigheder samt manglende hensyn, respekt og information. 2. En medarbejder fra en entreprenørvirksomhed fortalte efter en tv-inspektion uden nærmere grund og forklaring en borger, at kommunen længe havde forsømt at rense rørene effektivt, og at det ville få konsekvenser for borgeren. Ingen af informationerne til borgeren var i øvrigt korrekte. 3. Efter et større vejarbejde nægtede en borger at underskrive en tilfredshedserklæring med kloakforsyningen med den begrundelse, at vejen ikke var retableret tilfredsstillende. Hvordan skulle borgeren vide, at Vej og Kloak er hver sin afdeling i kommunen, hvis han ikke var informeret om det, inden et fælles vej- og kloakprojekt blev igangsat? 5

6 Alle tre historier viser, at kommunikation er altafgørende for, at projekter overhovedet kan gennemføres således, at borgere og erhvervsliv er tilfredse. Derudover viser det tredje eksempel også, at en kloakforsynings image er afhængig af en fælles kommunikationsstrategi med de øvrige forsyningsvirksomheder. Der ingen tvivl om, at administrationerne i kloakforsyningerne fremover kommer til at forholde sig til borgerkontakter hyppigere og med større kompleksitet. Borgerne er ofte styret af rutiner, og ethvert krav om omlægning af vaner vil som regel blive mødt med mistro, vrangvillighed og bekymring. Situationen er kendt i alle kommunale forvaltninger fra omlægning af affaldsindsamlingsordninger, omlægning af trafikken, ændring af selvangivelser osv. Derudover står borgerne ofte forvirrede og uforstående over for det juridiske grundlag, da deres interesse primært er af privatøkonomisk karakter. Selvom mange kloakforsyninger er på forkant i mange situationer, så er det ikke alle, der oplyser borgerne om deres rettigheder og pligter - på en måde så borgerne kan forstå det. Borgerne bliver heller ikke ordentligt informeret om, hvad kloakforsyningen betaler og ikke betaler for efter endt arbejde. Det gælder hele paletten af problemstillinger lige fra sætningsskader til stoppede spildevandskloakker. Erfaringer viser, at situationer med borgerkontakt kan få et betydeligt mere positivt forløb, hvis en kloakforsyning analyserer de enkelte kommunikationssituationer og lægger en kommunikationsstrategi for håndtering af borger- og erhvervskontakten på forhånd. [C] Kommunen Kommunikerer Kloak - projektgruppens erfaringer Mange af de erfaringer, som anvendes i dette projekt, er hentet gennem projektgruppens samarbejde med kloakforsyningen i Aalborg Kommune. Da kloakforsyningen i 2002 for alvor begyndte at arbejde med kommunikation, havde den ingen formel kommunikationsstrategi, men alligevel opnåede den rimelige resultater. Men det var først, da det blev besluttet at udarbejde en egentlig, og faktisk ret enkel, kommunikationsstrategi, at der blev skabt reel sammenhæng i kommunikationen. For projektgruppen var det en stor overraskelse at erfare, at kloakforsyninger ikke målrettet bruger mere energi på at fortælle samfundet, hvor stort et arbejde de udfører hver eneste dag, for at vi alle effektivt og sundhedssikkert kan komme af med vore efterladenskaber til rørene under jordens overflade. En stor del af den eksisterende kommunikation viser desuden, at kloakforsyninger ikke altid tænker over, at modtageren skal være i centrum. Både i forhold til indholdet i budskabet og den måde, hvorpå budskaberne serveres. Det første konkrete resultat af projektgruppens samarbejde med kloakforsyningen i Aalborg Kommune var pjecen: Information om rensebrønde - se punkt 3. Derefter fulgte en systematisering og ændring af kloakforsyningens øvrige kommunikation, herunder især de mange forskellige former for breve og pjecer til borgere og virksomheder. Nogle af resultaterne af "ping-pong" spillet mellem ingeniører, tekniske assistenter, andre administrative medarbejdere og driftspersonalet på den ene side og projektgruppen på den anden side er præsenteret i afsnittet: Hvordan har kommuner kommunikeret? punkt 3. På trods af, at kloakforsyningen i Aalborg Kommune ikke havde tænkt nærmere over, hvem den er, hvad den er sat på denne jord for at varetage, og hvor den er på vej hen, blev de første pjecer og andre materialer rigtigt godt modtaget af borgere og andre samarbejdspartnere. Ved efterfølgende at besvare disse spørgsmål skabte projektgruppen og kloakforsyningen et godt udgangspunkt for at udarbejde en egentlig kommunikationsstrategi. Denne strategi betyder, at kloakforsyningen i Aalborg Kommune i dag ved præcist, hvilke budskaber der fremover skal være i centrum på bekostning af andre. 6

7 Det skal for god ordens skyld nævnes, at andre kloakforsyninger, f.eks. i Århus Kommune, nu også har taget tråden op. Ligesom i Aalborg er der i Århus en løbende kommunikationsproces for medarbejdere i både administrationen og blandt driftspersonalet. En proces, som også involverer private entreprenørers medarbejdere. Missions- og visionsarbejdet er ligeledes på plads. Moralen er, at andre kloakforsyninger sagtens kan udarbejde pjecer uden det forarbejde, som projektgruppen anbefaler. Overblikket og dermed resultatet bliver imidlertid klart bedre, hvis kloakforsyningerne først definerer, hvem de er, hvorfor de er her, og hvor de vil hen. Først da ved de for alvor, hvad der bør være det centrale i kommunikationen. Pjecen: Fra Spildevand til rekreativt land og vand (se punkt 3) er et godt eksempel på, at teknik nu "kun" er et middel til at nå visionen om et bæredygtigt og rekreativt miljø i både Limfjorden og Aalborg. Modtageren er som regel ligeglad med, hvilke tekniske løsninger, der er udviklet for at opnå et godt miljø. For modtageren er det centrale, at løsningen virker. [D] Kommunen Kommunikerer Kloak formål Et af formålene med projektet er at inspirere branchen til at styrke arbejdet med kommunikationen. Projektgruppen sigter imod at fremme ensartet og systematisk kommunikation, ved at DANVA leverer drejebogen for, hvordan forskellige typer af borger- og erhvervskontakter kan håndteres. Et af midlerne er at give eksempler på, hvordan denne håndtering konkret kan udmønte sig i f.eks. pjecer, breve og hjemmesider. Et andet middel er et bud på, hvordan en kloakforsyning kan udarbejde en kommunikationsstrategi. Et andet formål med projektet er at styrke samarbejdet i DANVA-regi, både på tværs af branche og kommuner. [E] Kommunen Kommunikerer Kloak vision Visionen for Kommunen Kommunikerer Kloak er... "at hovedparten af landets kloakforsyninger sammen og igennem en målrettet kommunikation med borgere og virksomheder i Danmark er blevet så synlige og har forbedret deres image i en sådan grad, at samfundet i 2015 ikke blot anerkender arbejdet med at bidrage til et rent og bæredygtigt miljø, men samtidig får tilført de ressourcer, der er nødvendige for, at branchen kan sikre trivsel og sundhed - også for de næste generationer". I visionen er der således en erkendelse af, at en enkelt kloakforsyning ikke kan løfte opgaven alene. Kun igennem et fælles initiativ kan branchen tale med samme stemme og med en sådan kraft, at kloakforsyningerne effektivt kan nå ud til borgere og virksomheder. [F] Kommunen Kommunikerer Kloak - mål, midler og målgruppe Det overordnede mål med projektet er at give mange både enkeltstående og sammenhængende former for inspiration, ved at kloakforsyningerne har adgang til en værktøjskasse, hvor de kan hente enten direkte anvendelige værktøjer eller opnå forståelse for de grundlæggende overvejelser bag det at arbejde med kommunikation. Det overordnede mål skal bane vej for et mere konkret og kortsigtet ønske eller mål om, at de respektive kloakforsyninger enkelt og hurtigt får taget hul på det voksende problem i administrationerne med at sikre en professionel og ensartet behandling af det stigende antal borger- og virksomhedshenvendelser. 7

8 Det kortsigtede mål skal igen lede til et mellemlangt mål om, at borgere og virksomheder oplever betydeligt færre uønskede gener end nu, hvor større økonomiske udgifter kan være en følge af et manglende kendskab til en kloakforsynings og dermed også kloakkens funktion. På lang sigt er målet, at forbedret kommunikation resulterer i større synlighed og et bedre image. Det fører så igen til en øget miljøbevidsthed hos borgere og virksomheder, således at visionen om en miljø-, sundheds- og dermed trivselsmæssig gevinst er udlevet inden år På kort sigt er målet, at borgere og virksomheder bliver opmærksomme på, hvilket ansvar de selv bærer og dermed, hvilke krav de ikke kan gøre gældende over for kloakforsyningerne. Målene skulle således være specifikke og realistiske. Idet to af landets største kommuner, Århus og Aalborg, indirekte medvirker i projektet ved at have bidraget med at stille deres kommunikationstiltag til rådighed - er målene sandsynligvis også delvis accepterede. Målene kan ligeledes betegnes som delvis tidsbestemte - i og med at de er inddelt i intervallerne kort, mellemlang og lang sigt, samt et årstal for visionen. Der er en forklaring på, at målene ikke er mere præcis tidsbestemte - eller særligt målbare. I erkendelse af, at projektet er udarbejdet for en brancheforening og ikke den enkelte kloakforsyning, er formålet med projektet også "kun" at inspirere. Til gengæld er det projektgruppens håb, at inspirationen kan føre til konkrete handlinger hos særligt dynamiske kloakforsyninger, og at disse igen inspirerer andre kloakforsyninger til at gå i gang med kommunikationsarbejdet. Derfor er projektets målgruppe i al sin enkelthed: "alle ansatte i landets kloakforsyninger". Midlet til at opnåelse af målene er i alt sin enkelthed dette projekt. [G] Projektets opbygning Hvorfor dette projekt?: Fortæller om de mange fordele, som kloakforsyninger har ved at arbejde målrettet med kommunikation. Derudover præsenteres baggrundshistorie, formål, vision, mål og målgruppe for projektet. Sådan gør du: Er en trin for trin vejledning, der fortæller, i hvilken rækkefølge man med fordel kan angribe kommunikationsopgaven. Her præsenteres missions-, visions-, mål- og strategiarbejdet. Her gives råd om styrker, svagheder og kendetegn ved forskellige medier, f.eks. pjecer. Der er også gode råd om, hvem der skal have budskaberne og på hvilken måde samt på hvilket tidspunkt. Endelig er der et afsnit om, hvordan man måler kommunikation. Hvordan har kommuner kommunikeret?: Giver eksempler på, hvordan kommuner og kloakforsyninger har kommunikeret. Der er eksempler på pjecer, breve og spørgeskemaundersøgelser samt grundige forklaringer til processer og beslutninger. Når borgeren eller virksomheden henvender sig: Fokuserer på den kommunikationssitutation, som opstår, når det er borgeren, der henvender sig til kloakforsyningen. Her kan man læse om, hvad loven siger skal registreres, og om hvad en kloakforsyning med fordel kan notere. Her gives et indblik i, hvordan kloakforsyninger behandler henvendelser, herunder indvendinger. 8

9 Punkt 2. Sådan gør du Dette er projektets værktøjskasse. Værktøjskassen kan benyttes som en trin for trin vejledning, der fortæller, hvordan en kloakforsyning griber den samlede kommunikationsopgave an fra start til slut. Det er selvfølgelig også muligt at fokusere på nogle enkelte af trinene (værktøjerne) særskilt. [A] Udviklingsplanen Indledning Virksomheder og organisationer, som ønsker at arbejde med kommunikation på et seriøst og professionelt niveau, bør inden kommunikationsarbejdet startes have udarbejdet en overordnet udviklingsplan. I en udviklingsplan defineres mission, vision, mål, strategi og handlingsplan meget præcist. Det er vigtigt, at disse overordnede begreber er på plads. Hvis ikke det er tilfældet, så er der en stor risiko for, at kommunikationen slet ikke afspejler en kloakforsynings planer for og idéer om fremtiden. Sagt lidt populært, så er der risiko for, at kloakforsyningen bevæger sig i én retning, mens kommunikationen peger i en anden retning. Kommunikation er derudover et af de vigtigste værktøjer, som en kloakforsyning kan anvende, for at udviklingsplanen overhovedet lykkes. Mission og vision Hvis en kloakforsyning kommunikerer med udgangspunkt i den rigtige mission og vision, øges chancerne for effektiv og succesfuld kommunikation betragteligt. Årsagen kan findes i selve definitionen og den efterfølgende forklaring på de to begreber. Definitionen på en mission er: "Hvad bidrager vi med, som retfærdiggør vores eksistens". Definitionen på en vision er: "Hvilken attraktiv og ambitiøs, men dog realistisk, drøm har vi". Hvis ikke en kloakforsyning har tænkt over, hvem den er, og hvilke behov den er sat på denne jord for at dække (mission), hvordan skal den så kunne fortælle, hvor den er på vej hen (vision)? Uden at besvare disse to spørgsmål er det vanskeligt at indkredse de værdier og holdninger, som kloakforsyningen ønsker at kommunikere til f.eks. borgere og erhvervsvirksomheder. Mål, strategi og handlingsplaner Definitionen på mål er: "Hvad en organisation konkret ønsker at opnå". Definitionen på strategi er: "Hvordan en organisation har tænk sig at nå målene". Definitionen på handlingsplaner er: "Hvem gør hvad, og hvornår?" 9

10 Missions- og visionsarbejdet strander ofte, fordi ledelsen glemmer at sørge for, at organisationen knytter nogle konkrete mål, strategier og handlingsplaner til missionen og visionen. Uden mål, strategier og handlingsplaner er en mission og en vision blot tomme ord. Det kan være svært at skelne imellem ordene "vision" og "mål". Forskellen er, at hvor en vision udtrykker en drøm på lang sigt, så knytter mål sig til de konkrete og virkelige tiltag på kortere sigt. Er mål, strategier og handlingsplaner beskrevet i forlængelse af missionen og visionen, så oplever medarbejdere ofte, at arbejdet bliver konkret og dermed synligt. Det gør det nemmere at tro på, at arbejdet er andet og mere end floskler og flotte ord. Et eksempel - Aalborg Kommunes Kloakforsyning Som det fremgår af præsentationsfolderen for Aalborg Kommunes Kloakforsyning "Fra Spildevand til rekreativt land og vand" (se punkt 3) er missionen i denne kloakforsyning: "at bidrage til, at borgerne i Aalborg og omegn er sunde og raske samtidig med, at de ikke skal kunne lugte og se det spildevand, som vi vil medvirke til at behandle bæredygtigt". I forlængelse heraf er visionen: "at Limfjorden og vandløbene får en endnu højere rekreativ værdi med en bred flora og fauna. Vi vil fortsætte med at skabe en bæredygtig udvikling, der sikrer lokalsamfundets og dermed hele landets fremtidsmuligheder i en atmosfære af sundhed og trivsel". Målene, der skal sikre, at visionen bliver udlevet, er blandt andet hvert år at: - rense spildevandet for min. 80 % kvælstof, 90 % fosfor og 95 % organiske stoffer - genanvende min. 95 % af spildevandsslammet - etablere 3-5 energibesparende pumpestationer - forny 10 km hovedkloak - registrere 80 km kloakledning vha. tv-kamera Strategien til at nå målene er samspillet imellem bl.a.: - Rensning - Sanering - Separatkloakering - Slambehandling - Kontrol - Overvågning - Kommunikationsstrategi/synliggørelse - Hvem gør hvad hvornår? Som en naturlig følge er fokus i kommunikationen med f.eks. borgerne nu i højere grad på miljø, renhed og trivsel frem for teknik og undskyldninger for kloakforsyningens tilstedeværelse. Det fremgår bl.a. også af eksemplerne i punkt 3 - Breve. 10

11 [B] Udarbejdelse af udviklingsplanen Indledning Det er uden for dette projekts rammer at gennemgå hele processen med at udarbejde en samlet udviklingsplan fra start til slut. Tanken er derimod at give inspiration til det videre arbejde med at udarbejde mission, vision, mål, strategi og handlingsplaner. Så er det også nemmere at gå i gang med at udarbejde effektiv kommunikation. Mission - inspiration til udarbejdelse En mission blev tidligere defineret som: "Hvad bidrager vi med, som retfærdiggør vores eksistens". Formålet med at udarbejde en mission er bl.a., at en kloakforsyning igennem et tilbageblik i fortiden forbereder sig på springet ind i fremtiden (visionen). Der er mange måder at udarbejde en mission på. En af dem ser således ud: 1. Kig på kloakforsyningens udviklingshistorie. Stil spørgsmålene: - Hvornår blev den etableret og med hvilket formål? Har den altid eksisteret med samme formål, eller har dette udviklet sig og hvornår? - Hvilke ydelser leverer kloakforsyningen og over for hvem? Har den altid leveret disse ydelser, eller har ydelserne udviklet sig og hvornår? - På hvilken måde "producerer" og leverer kloakforsyningen sine ydelser? En måde at beskrive udførelsen af daglige arbejdsopgaver på er at udarbejde flowdiagrammer for, hvordan en given arbejdsopgave løses, fra den sættes i værk, og til den er afsluttet. Hvilke hænder går arbejdsopgaven igennem, og hvor bliver ydelsen registreret hvornår. - Hvilke medarbejdere har kloakforsyningen og hvorfor? Har den altid haft disse typer medarbejdere, eller har sammensætningen udviklet sig og hvornår. - I denne fase stiller kloakforsyningen spørgsmålene "hvem", "hvad", "hvornår" og "hvilke" for at klarlægge kendsgerninger - men ikke spørgsmålet "hvorfor". Medarbejdere har en helt naturlig tendens til at ville forklare, hvorfor kendsgerningerne er, som de nu engang er. Det er mere frugtbart at få kendsgerningerne på bordet i første fase af processen, for derefter at koncentrere hele indsatsen på at finde årsagen til kendsgerningerne bagefter. 2. Find årsagerne til kendsgerningerne på svarene i punkt Ud fra punkt 1 og 2 har kloakforsyningen nu et billede af, hvem den er, og hvilke behov den har dækket historisk set i forhold til nuværende behov og formål. Det alene udgør et godt grundlag for at beskrive, hvorfor kloakforsyningen har en eksistensberettigelse, og hvad den udviklingsmæssigt set er sat på jorden for at fokusere arbejdsindsatsen på fremover. Grundlaget består altså af kendsgerningerne og forklaringerne herpå. Herudaf udspringer der nogle værdier og holdninger, som med fordel kan indarbejdes i missionen - som igen danner udgangspunkt for visionen (fremtidsbilledet). 11

12 Visionen - inspiration til udarbejdelse En vision blev tidligere defineret som: "Hvilken attraktiv og ambitiøs, men dog realistisk, drøm har vi". Formålet med at udarbejde en vision er bl.a. at få et klart billede af, hvor man er på vej hen, og hvad der skal styres efter, når kloakforsyningen: Befinder sig i en periode, der kendetegnes af forandring (både internt eller eksternt). Har behov for klarhed vedrørende formål, interesse og værdier. Ønsker at have indflydelse på fremtiden i stedet for at reagere på det, der vil ske. Er interesseret i at arbejde med et helt system - ikke kun med de isolerede dele. Vil understøtte teamwork, korpsånd og engagement. Der er mange måder at udarbejde en vision på. Her præsenteres to metoder. Metoderne kan med fordel kombineres. Metode 1 - beskriv kloakforsyningens drømme Den, der ikke drømmer, lever ikke! Sådan lyder teksten i en af Povl Dissings mange rammende sange. Og det er netop essensen i den ene metode, som i al sin enkelthed går ud på at lade de spontane drømme være afgørende for beskrivelsen af, hvor kloakforsyningen ser sig selv på et givet tidspunkt i fremtiden. Filosofien er, at tankerne bliver en spådom, som går i opfyldelse alene af den grund, at deltagerne er så fokuseret på drømmene, at processen i sig selv leder hen imod visionen. Visionen skal være enkelt formuleret, kort og let at forstå. Men i en indledningsvis brainstorm må kloakforsyningen godt starte med 25 A4 sider. Det ER vanskeligt at beskrive alt det, en kloakforsyning vil - og måske over for mange interessenter - på få linier. Ulempen ved metoden er, at kloakforsyningen kan ende op med en vision, som måske fjerner sig for meget fra hverdagens arbejdsindsats, som jo sædvanligvis bygger på velovervejede analyser af, hvad der skal udføres, for at målene nås. Det er samtidig også metodens fordel, at kloakforsyningen netop kommer ud over, hvad den plejer at gøre. Sandheden er derfor nok en kombination af drøm og analyse. Metode 2 - SWOT analyse: SWOT er en engelsk forkortelse af en virksomheds - i det her tilfælde en kloakforsynings - stærke sider (Strengths), svage sider (Weaknesses), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats). De stærke og svage sider relaterer sig til organisationen internt, hvorimod muligheder og trusler relaterer sig til organisationens eksterne miljø. Analysen udarbejdes ved først at identificere de stærke sider internt i organisationen. Derefter identificeres truslerne fra omverdenen - dem som vi ikke selv er herre over. Når det er gjort, så fokuseres der på de svage sider internt i organisationen. Til sidst udpeges mulighederne. Stærke sider (fase 1) Muligheder (fase 4) 1. Nævn helt spontant de 3-7 største styrker, som kloakforsyningen har - hvad har processen med missionsarbejdet vist? 2. Prioriter styrkerne i rækkefølge 1. Udpeg indsatsområder. Ideerne skal enten være svaret på problemerne, eller en måde at sætte sine styrker i spil på 2. Pas på med ikke at tænke i løsninger på konkrete problemstillinger - hold overblikket 12

13 3. Formuler indsatsområderne i prosa (3-7 linier) - altså en vision for, at kloakforsyningen udvikler sig 1. Nævn helt spontant de 3-7 største problemer, som kloakforsyningen har - hvad har processen med missionsarbejdet vist? 2. Udpeg de problemer, som bliver forstærket af de prioriterede trusler 3. Prioriter problemerne i rækkefølge 1. Tag stilling til, hvad der truer kloakforsyningen lige nu - hvad er det for skyer, der trækker hen over kloakforsyningen 2. Vurder sandsynligheden og evt. tidspunkt for de formulerede trusler - sorter truslerne i: a) her og nu b) inden for et år c) usikker timing 3. Prioriter truslerne i rækkefølge Svage sider (fase 3) Trusler (fase 2) Visionen udspringer i mulighedsfeltet, fordi det er i dette felt, at organisationen kan sætte de stærke sider i spil under hensyntagen til de svage sider. Altså kommer der fokus på, hvad organisationens styrker kan føre til i fremtiden. Derfor har organisationen nu det materiale, som diskussionen om fremtidsdrømmene skal bygges på. En SWOT analyse kan ende op med, at mange af mulighederne reelt bliver en kloakforsynings mål eller strategier. Derfor kan det være en god idé at kombinere metode 1 og 2 for netop at få en vision, der både bygger på drømme og analyse. Mål - inspiration til udarbejdelse Et mål blev tidligere defineret som: "Hvad en organisation konkret ønsker at opnå". Et mål skal være SMART: S pecikt M ålbart A ccepteret (i organisationen) R ealistisk T idsbestemt 13

14 Arbejdet skal ikke udføres i nogen bestemt rækkefølge, og det kan være vanskeligt at opfylde alle SMARTkriterierne. Et eksempel på den praktiske udførelse af SMART tankegangen kan ses i afsnit 1: Kommunen Kommunikerer Kloak - mål, midler og målgruppe. Strategi - inspiration til udarbejdelse Strategi blev tidligere defineret som: "Hvordan en organisation har tænk sig at nå målene". Netop ordet "hvordan" er kernen i ordet strategi. Det drejer sig i al sin enkelthed om at beskrive den metode, som en organisation har tænkt sig at anvende til at nå et mål. Altså er strategi et middel til at nå sine mål. Heri ligger der en forståelse af at have modet til at vælge noget fra og andet til. En kloakforsyning kan f.eks. have det mål (hvad) at nedbringe antallet af utilfredse borgere. Strategien (hvordan) er at uddanne medarbejderne i kommunikation. Handlingsplan - inspiration til udarbejdelse Handlingsplaner blev tidligere defineret som: "Hvem gør hvad, hvornår?" Det drejer sig altså om at udarbejde og nedskrive en detaljeret plan for konkrete handlinger. Planen kan med fordel sættes op i et skema: Aktivitet Ansvarlig Formål Startdato Slutdato Budget Hvem skal deltage i udarbejdelsen af udviklingsplanen Det er en god idé, at medarbejderne deltager, således at alle føler, at de er en del af udviklingen og fornemmer et fælles ansvar for projektets succes. Hvis ikke det er tilfældet, har arbejdet en tendens til ikke at blive accepteret. Det fører så ofte til, at organisationen ikke når visionen. Og så er arbejdet spildt. En kloakforsyning kan med fordel arbejde ud fra følgende rækkefølge: 1. Nedsæt en projektarbejdsgruppe bestående af hele ledelsen og repræsentanter for hver af medarbejdergrupperne inklusiv en tillidsmand og/eller flere formænd. 2. Projektarbejdsgruppen udarbejder missionen som foreslået. Se Mission - inspiration til udarbejdelse. Ledelsen har på forhånd udarbejdet et udkast. Overvej, om der skal udarbejdes en mission over for hver enkelt gruppe af interessenter. F.eks. en over for henholdsvis: A. borgere B. virksomheder 14

15 C. medarbejdere D. andre interessenter Fordelen er, at budskaberne bliver mere nuancerede. Ulempen er, at budskaberne kan tabes i for mange ord. Overvej desuden at inddrage repræsentanter for de væsentligste interessenter. Det er deres behov, som kloakforsyningen er sat på jorden for at dække. 3. Resten af organisationen deltager på et eller flere møder, hvor forslaget præsenteres, diskuteres, rettes til og accepteres. Pas på ikke at ende med laveste fællesnævner. 4. Samme procedure følges ved udarbejdelse af visionen. 5. Udarbejd mål og strategier i forlængelse af visionen. Følg punkterne 1 til 3 uden at inddrage de væsentligste interessenter, som jo ikke bør have indflydelse på den enkelte kloakforsynings helt egne mål og strategier. 6. Udarbejd handlingsplan (hvem gør hvad, hvornår) - det er ofte et manglende blik for detaljerne, som vælter den overordnede plan. Hvis kloakforsyningen ikke tidligere har udarbejdet en mission og vision, så har projektgruppen nu givet et forslag til, hvordan en sådan proces kan forløbe. 15

16 [C] Kommunikationsstrategi Indledning Kommunikation er en uhyre vigtig del af en kloakforsynings dagligdag på mange niveauer og i mange forskellige situationer. Således står driftspersonalet over for en vigtig kommunikationsopgave hver eneste gang, en borger stiller et spørgsmål eller beklager sig over det arbejde, som udføres. Udarbejdelse og udsendelse af pjecer og andet informationsmateriale er også vigtige kommunikationsopgaver, og det samme er eksempelvis telefonsamtaler, møder, breve og s. Antallet af kommunikationsopgaver i en kloakforsyning er med andre ord omfattende. Faktisk bør en kloakforsyning betragte enhver kontakt med borgere og virksomheder som en mulighed for at kommunikere, påvirke - og vise sin organisations formåen. Hvis en kloakforsyning beslutter sig for at betragte enhver kontakt med borgere og virksomheder som en mulighed for at kommunikere, er det vigtigt, at alle medarbejdere arbejder hen imod samme overordnede mål. Gør de ikke det, er der stor risiko for, at de kommunikerer vidt forskellige budskaber, hvilket aldrig vil have en positiv effekt på omgivelserne. Det er med andre ord nødvendigt at finde fælles fodslag med hensyn til kommunikationsindsatsen. Arbejdet med at udvikle effektiv kommunikation bør derfor starte med, at en kloakforsyning udarbejder en udviklingsplan, som klart definerer mission, vision, mål, strategi og handlingsplaner. Se Udviklingsplanen i punkt 2. Der er mange fordele ved at arbejde målrettet med at koordinere og effektivisere kommunikationen i en kloakforsyning. Eksempelvis kan kommunikation bidrage til at forbedre forholdet til borgere og virksomheder på kort sigt, da antallet af misforståelser og konflikter reduceres. Gennem kommunikation kan man også ændre omgivelsernes generelle opfattelse af en kloakforsyning. Se punkt 1. B: Et nyt image gennem kommunikation. Kommunikation er en kompleks affære, hvilket kan illustreres ved at opstille en liste over seks succeskriterier for god kommunikation: 1. Målgruppen skal præsenteres for budskabet. 2. Målgruppen skal blive opmærksom på budskabet. 3. Målgruppen skal forstå, hvad budskabet indeholder. 4. Målgruppen skal lade sig overbevise af argumenterne i budskabet. 5. Målgruppen skal huske og bearbejde argumenterne positivt. 6. Målgruppen skal gøre eller tænke det, budskabet lægger op til. Går det galt med blot et enkelt punkt, falder den gode kommunikation fra hinanden. Det er altid en stor udfordring at arbejde med kommunikation, hvad enten det er i forbindelse med en pjece, et brev eller en borgerhenvendelse i marken. Den nok væsentligste grund til, at udfordringen er så stor, er at kommunikation handler om mennesker, som alle har forskellige holdninger, følelser og interesser. Derfor findes der heller ikke nogen facitliste. Man er simpelthen nødt til at acceptere, at effektiv kommunikation er krævende - men spændende - arbejde, da betingelserne, dvs. mennesker, konstant udvikler sig. Kommunikationsarbejdet kan med fordel opdeles i en række faser. Disse faser kan se således ud: Fase 1: Baggrund Fase 2: Mål 16

17 Fase 3: Målgruppe Fase 4: Handling Fase 5: Medievalg Fase 6: Effektmåling og opfølgning Fase 1: Baggrund I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvem er det, som ønsker at kommunikere? Hvor er vi i dag? Hvorfor er det nu, vi overvejer at kommunikere? De første skridt i forbindelse med en kommunikationsopgave i en kloakforsyning er at sikre sig, at alle involverede er bekendte med organisationens overordnede udviklingsplan, således alle ved, hvad kloakforsyningen står for, og hvor den er på vej hen. Dette er yderst vigtigt, da kommunikation jo både direkte og indirekte bidrager til, at organisationen lever op til udviklingsplanen. Se punkt 2. A: Udviklingsplanen. En kloakforsyning er en kompleks organisation, og det er derfor vigtigt fra første færd at få slået præcist fast, hvem det egentlig er, som skal kommunikere. Er det den samlede kloakforsyning eller en enkelt afdeling eller gruppe af medarbejdere? En kommunikationsopgave bør altid tilpasses afsenderen, akkurat som den også skal tilpasses modtageren. Der er dog en tendens til, at mange glemmer at få defineret og beskrevet afsenderen grundigt nok, hvilket er meget uheldigt, da afsenderen selvfølgelig er en af hjørnestenene i god kommunikation. F.eks. er det før set, at der i et brev sendt fra en kommunes kloakforsyning henvises til et rådgivende ingeniørfirma. I denne fase beskrives også den situation, som kommunikationsopgaven udspringer af. Et det f. eks. et problem, som skal løses, eller er det en spændende mulighed, som skal udnyttes? Denne fase er vigtig, da den jo er selve udgangspunktet for kommunikationen. Og ved man ikke, hvor man står lige nu, er det svært at komme nogen vegne. For en kloakforsyning kunne situationen være nye regler eller love, som snart træder i kraft, eller det kunne være et stigende antal borgerhenvendelser, som lægger beslag på alt for store ressourcer i administrationen. Det kunne også være udviklingen af ny teknologi, som vil gøre borgernes hverdag lettere, hvis altså de vidste, at den eksisterer. Eller måske synes kloakforsyningen, at det billede, borgerne har af medarbejderne og organisationen, ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette er alle situationer, som kunne danne baggrund for og resultere i en kommunikationsindsats. Fase 1 handler kort sagt om at få et præcist overblik over situationen, før der bruges store ressourcer på at udvikle kommunikation. Fase 2: Mål I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvor skal vi hen? Hvad ønsker vi at opnå? Kommunikation har altid et mål. Det gælder uanset, om man beder et barn om at være stille, eller man informerer borgerne i en kommune om nye regler på kloakområdet. Kommunikation har desuden altid en eller anden effekt på modtageren. Og selv om modtageren overhovedet ikke reagerer på kommunikationen, så er det også en effekt. Der kunne f.eks. være tale om, at en borger modtager et brev med besked om at henvende sig - hvilket han aldrig gør. Sagt lidt firkantet så drejer al kommunikation sig om at flytte en målgruppe fra punkt A til punkt B ved hjælp af C, som naturligvis repræsenterer kommunikationsindsatsen. 17

18 Ved man ikke præcist, hvor man vil flytte målgruppen hen, så er det en næsten umulig opgave at udvikle effektiv kommunikation. Og kommunikation kan kun betragtes som effektiv, hvis A når frem til et præcist defineret mål (B). Også betydningen af Fase 1 fremgår tydeligt af modellen, for kender man ikke udgangspunktet for kommunikationen (A), vil det være umuligt at nå frem til B på den rigtige måde. Helt grundlæggende findes der fire typer kommunikationsmål. En pjece eller et brev kan dog godt indeholde flere mål. Mål Forklaring Behov Målet er at skabe et behov hos modtageren. Målet kunne være at skabe et behov for at få en rensebrønd eller et højvandslukke installeret hos en borger. Kendskab Målet er at skabe, øge eller fastholde målgruppens kendskab til enten noget nyt eller noget eksisterende. Målet kunne være at øge borgernes kendskab til nye regler for tømningsordninger i det åbne land. Holdning Målet er at påvirke målgruppens holdning til et eller andet. Målet kunne være at ændre borgernes holdning til opgravningsarbejde. Handling Målet er at få målgruppen til at gøre et eller andet - gerne her og nu. Målet kunne være at få borgerne til at henvende sig til en autoriseret kloakmester i stedet for kloakforsyningen. Hvert af disse fire grundlæggende mål fungerer som en slags paraply for en uendelig række forskellige mål, som selvfølgelig altid tager udgangspunkt i en konkret situation og opgave. 18

19 Derfor er det en god idé altid at starte med at definere, om man ønsker at påvirke behov, kendskab, holdning eller handling. Så har man et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at definere et eller flere præcise kommunikationsmål, som passer nøjagtigt til den situation og udfordring, man står overfor. Akkurat som i forbindelse med definitionen af mål under udviklingsplanen, skal et kommunikationsmål også være SMART: S pecikt M ålbart A ccepteret (i organisationen) R ealistisk T idsbestemt For en kloakforsyning kunne et SMART mål f.eks. være at få 25 % af alle virksomheder i et bestemt område til at henvende sig til en autoriseret kloakmester i stedet for kloakforsyningen for at få installeret en pumpe eller et højvandslukke inden for en tidsramme på seks måneder. En enkelt kommunikationsopgave kan godt have mange mål. Generelt er det dog en god idé ikke at have for mange mål i forbindelse med en enkelt kommunikationsopgave, da det er begrænset, hvor mange mål man kan nå i f. eks. en pjece uden at forvirre modtageren. Rent praktisk så sker der ofte det, at man stiller spørgsmål som: "Kan vi ikke også lige skrive at " eller "Det fylder ikke jo ret meget så lad os bare fortælle, at borgerne også kan " Når disse spørgsmål begynder at dukke op, skal man altid træde et skridt tilbage og vurdere og genoverveje sine kommunikationsmål. Fase 2 handler kort sagt om, at få defineret, hvad målet for kommunikationen er, så der ikke spildes ressourcer. Fase 3: Målgruppe I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvem skal vi henvende os til? I forhold til hvem har vi udarbejdet kommunikationsmål? En målgruppe skal beskrives så nøjagtigt som muligt. Jo mere man ved om målgruppen, jo lettere er det at skabe kommunikation, som når de fastsatte mål. Det kan være en omfattende opgave at beskrive en målgruppe, da det indebærer, at man skal ud og indhente en række forskellige oplysninger for at nå til en indgående forståelse af, hvem kommunikationen skal rettes mod. Der findes ingen smutveje i arbejdet med at opnå indsigt i en målgruppe og kender man den ikke til bunds, risikerer man, at en kommunikationsindsats er spildt arbejde. En målgruppe kan beskrives og defineres ud fra en række kriterier, som alle bør have indflydelse på, hvordan kommunikation planlægges og gennemføres: (Se skema næste side) 19

20 Kriterium Forklaring Demografi F.eks. alder, køn, familiestatus, uddannelse, job og indtægt Geografi Land, region, by og bydel Interesser Hvad interesserer personerne i målgruppen sig for? Hvad går de op i? Hvad bruger de gerne deres fritid på? Hvad interesserer dem overhovedet ikke? Involveringsniveau Hvor involveret er målgruppen i emnet for kommunikationen? Informationsniveau Hvor meget ved målgruppen i forvejen? Hvor stort er informationsbehovet? Interesseniveau Hvor interessant er emnet for kommunikationen for målgruppen? Tidligere erfaringer Hvordan har målgruppen tidligere reageret på lignende og helt andre kommunikationstiltag? Med udgangspunkt i disse kriterier kan en kloakforsyning danne sig et billede af, hvem det er, den kommunikerer med, og dermed kan kommunikation tilpasses målgruppen i langt højere grad, end hvis man ikke vidste, hvem og hvordan målgruppen var. For en kloakforsyning er det selvfølgelig relevant at vide, om det typisk er kvinden eller manden i huset, som f.eks. læser de pjecer og breve, som sendes ud. Det er også relevant at vide, om læseren overhovedet synes, emnet er interessant, og om han eller hun ved noget om det i forvejen. Og befinder en kloakforsyning sig i en situation, hvor målgruppen er meget bred, f. eks. alle voksne personer i en kommune, så vil et indblik i, hvad moderne borgere tænker og gør, være relevant. Viden om målgruppen har stor indflydelse på alle faser i en kommunikationsproces, da man altid bør have målgruppen i baghovedet, når man arbejder med alle faser i en kommunikationsproces. Har man ikke det, så er der chance for, at ingen opdager, at man kommunikerer. Fase 3 handler kort sagt om at lære sin målgruppe at kende, således kommunikationen kan skræddersys til målgruppens specielle behov og karakteristika. Fase 4: Handling I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan når vi så hen til målet? Når man når frem til denne fase i kommunikationsprocessen, ved man præcist, hvad målet er, og hvem målgruppen er. Denne viden skal så gennemsyre alle handlinger og beslutninger i denne fjerde fase af processen. Det er også i denne fase, at arbejdet for alvor bevæger sig fra planlægning til praktisk gennemførelse. 20

Punkt 1. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

Punkt 1. Kommunen Kommunikerer Kloak Printversion Punkt 1. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion Punkt 1. Hvorfor dette projekt - introduktion og baggrund Indhold: [A] Hvorfor kommunikere kloak?... 2 [B] Et nyt image gennem kommunikation... 3 [C]

Læs mere

Punkt 2. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

Punkt 2. Kommunen Kommunikerer Kloak Printversion Punkt 2. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion Punkt 2. Sådan gør du Dette er projektets værktøjskasse. Værktøjskassen kan benyttes som en trin for trin vejledning, der fortæller, hvordan en kloakforsyning

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT!

UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT! UDLUFTNING OVER TAGET SÅ UNDGÅR DU KLOAKLUGT! b Hvorfor er det dit ansvar at undgå kloaklugt? b Hvornår opstår der kloaklugt? b Hvorfor spuler vi kloakledninger? b Hvad skal du gøre, når vi spuler kloakledninger?

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller.

Når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, andre bygger vindmøller. Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Særtryk FORANDRINGSLEDELSE Af cand phil Kirstine Andersen Forandringsledelse handler om at tilrettelægge

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD

NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD NÅR VI SKAL BRUGE DIN JORD aftale eller ekspropriation? Hvad er en ekspropriation? Hvorfor giver ekspropriation ikke en højere pris? Hvad er fordelene ved at undgå ekspropriation? Vision 2100 Vi har en

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema

Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Tivoli Legeland ~ case til inspiration til at lave det gode spørgeskema Dette notat er til inspiration forud for at lave en spørgeskemaundersøgelse eller inden evalueringer i øvrigt. Indhold i casen 1.

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Punkt 4. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion

Punkt 4. Kommunen Kommunikerer Kloak Printversion Punkt 4. "Kommunen Kommunikerer Kloak" Printversion Punkt 4. Når borgeren eller virksomheden henvender sig Indhold: Indledning... 2 [A] Notatpligt... 2 [B] Hvad kunne en modtagelsespolitik omhandle...

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE FORANDRINGSLEDELSE Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Forandringsledelse er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere