INDHOLD: INTRODUKTION TIL DEBATTEN OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...3 SPØRGSMÅL OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...5 FREMTIDSFACTS MED BETYDNING

Transkript

1 1

2 Debatmaterialet er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39 E, 2. tv 1610 København V tlf Materialet udgives som led i en proces om Fremtidens Folkeoplysning. Projektet løber fra marts 2003 til efteråret Svar på spørgsmål eller kommentarer, samt tilbagemeldinger på debathæftet i øvrigt, kan sendes til informationskonsulent Marie Clemmesen på mail mc@dfs.dk De vil blive lagt på vores hjemmeside, under den side der beskæftiger sig med Fremtidens Folkeoplysning, se Udgivet januar 2004 INDHOLD: INTRODUKTION TIL DEBATTEN OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...3 SPØRGSMÅL OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...5 FREMTIDSFACTS MED BETYDNING FOR FOLKEOPLYSNINGENS FREMTID...8 SCENARIE 1: FOLKEOPLYSNINGEN SOM EN DEL AF DET ETABLEREDE UDDANNELSESSYSTEM...10 SCENARIE 2: FOLKEOPLYSNING SOM FRITIDSTILBUD...13 SCENARIE 3: MEDBORGERSKAB SOM RAMME OG IDEAL FOR FOLKEOPLYSNINGEN...16 BILAG FINDES I SÆRSKILT HÆFTE. Layout: Peter Hollbaum Hansen Foto: Marie Clemmesen, billederne er taget på seminaret på Krogerup Højskole i september og oktober Styregruppen for projektet består af: Per Paludan Hansen, LOF Bernhard Trier Frederiksen, FO/NETOP Kim Hjerrild, Folkehøjskolernes Forening Bente Schindel, MOF Christel Schaldemose, DFS Marie Clemmesen, DFS Anne Gitte Munck, processtyrer Hans Stavnsager, freelanceskribent 2

3 INTRODUKTION TIL DEBATTEN OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING I starten af 2003 besluttede bestyrelsen i Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) at igangsætte en debat blandt organisationens medlemmer om, hvordan folkeoplysning kan og skal udvikles for at leve op til de krav, som den vil blive stillet overfor i fremtiden. Baggrunden for beslutningen var de store udfordringer, som folkeoplysningen er blevet stillet overfor igennem de seneste år både udfordringer fra det politiske system, men også udfordringer der skyldes mere generelle udviklingstræk i vores samfund. Debatten blev konkret sat i gang på en konference i februar 2003, hvor en række eksterne personer gav deres bud på, hvordan folkeoplysningen skal udvikle sig for fortsat at spille en central rolle i vores samfund. Konferencen viste et klart ønske blandt medlemsorganisationerne om at fortsætte og intensivere debatten, og der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe, der kunne planlægge den videre proces. Denne arbejdsgruppe besluttede at lægge op til en meget åben proces, der gav alle medlemsorganisationer mulighed for maksimal indflydelse. Og samtidig besluttede man at opdele processen i en række faser, så alle ville kunne nå at give deres besyv med. Første fase skulle definere problemstillinger og mulige løsninger. Anden fase skulle være debat i den enkelte medlemsorganisation. Og tredje fase skulle være eventuelle konkrete beslutninger, der skal træffes i DFS formelle politiske system. Den første fase er gennemført i efteråret 2003, hvor alle medlemsorganisationer har haft mulighed for at deltage på i alt 5 konferencer. De to første konferencer fokuserede på at identificere og tydeliggøre de problemstillinger, som vi skal forholde os til. De to næste handlede om at beskrive mulige scenarier for fremtidens folkeoplysning, der hver på deres måde kan tackle udfordringerne. Og den femte konference koncentrerede sig om at formulere tankerne og analyserne på en måde, så de kan indgå i den videre debat. 3 Aktuelt står vi altså ved afslutningen af fase 1, hvor den enkelte medlemsorganisation nu gerne skal på banen for at diskutere, hvordan den ser på fremtidens folkeoplysning. Det er nu, I har indflydelse! Det materiale, I sidder med i hånden, er derfor både en opsamling på den hidtidige proces, men det er forhåbentlig også en inspiration til at skubbe debatten videre og inddrage medlemmer mv. i jeres egen organisation bredest muligt. DET VIDERE FORLØB Anden fase i den planlagte proces består som nævnt primært i, at de enkelte medlemsorganisationer i DFS drøfter de forskellige problemstillinger, som debatten indtil nu har identificeret. Arbejdsgruppen mener, at det er vigtigt, at der bliver god tid til dette arbejde, så det også bliver muligt for medlemsorganisationerne i hvert fald i et vist omfang at inddrage deres lokale led i aktiviteterne. Derfor planlægger vi først at samle op på fase 2 umiddelbart før sommerferien i Arbejdsgruppen har valgt ikke at komme med anbefalinger til, hvordan processen skal foregå i den enkelte organisation, da det i høj grad er afhængigt af organisationens strukturer, traditioner mv. Men en række deltagere på efterårets konferencer har tilkendegivet, at de gerne vil være igangsættere af debatten i organisationerne, så nogle af erfaringerne fra konferencerne direkte kan tages med over i organisationernes egen debat. Hvis man gerne vil have hjælp fra en sådan igangsætter, er man velkommen til at henvende sig til DFS sekretariat. Vi håber selvfølgelig, at debatten også når ud i de lokale folkeoplysende kredse. Men det er som nævnt helt op til den enkelte medlemsorganisation at beslutte, hvordan og i hvilket omfang medlemmerne i organisationen skal inddrages, så hvis der er lokale»folkeoplysere«, der gerne vil deltage og bidrage, er det deres egen organisation, de nu skal have fat i.

4 TILBAGEMELDING FRA DEBATTEN Der er ikke opstillet særlige formkrav til tilbagemeldinger fra debatten i den enkelte medlemsorganisation. Vi håber selvfølgelig, at alle organisationer vil forholde sig til de problemstillinger, som efterårets konferencer har identificeret, og vi håber også, at konklusionerne fra organisationernes debatter vil blive delt med de øvrige medlemmer. Men hvordan det konkret skal ske, vil være op til den enkelte organisation. Som det fremgår af det følgende, bør tilbagemeldinger dog som minimum indeholde overvejelser omkring værdier, organisation, målgruppe og kommunikation Ønsker I at skrive nogle tilbagemeldinger til Samrådet, kan det gøres pr. mail til informationskonsulent Marie Clemmesen på mc@dfs.dk Så vil tilbagemeldingerne blive lagt på hjemmesiden DEBATMATERIALETS ENKELTE DELE Det debatmateriale, som I nu sidder med, kan måske godt ved første øjekast virke meget omfattende og uoverskueligt. Men det meste af det er bilagsmateriale, som I kan læse efterhånden som der opstår behov for at få mere inspiration i jeres debat. Der er således kun fire tekster, som vi anbefaler, at I læser, inden I kaster jer ud i debatten. Det drejer sig om følgende: 1. Introduktion til debatten om Fremtidens Folkeoplysning Det er det papir, som I sidder og læser netop nu. Det forklarer noget om baggrunden for hele projektet, og hvordan vi forventer, at det skal udvikle sig i fremtiden. 2. Spørgsmål om fremtidens folkeoplysning, side 5 I dette papir samler vi op på de problemstillinger og temaer, som kom frem på konferencerne i efteråret Papiret kan derfor fungere som en form for»spørgeguide«til debatten i den enkelte medlemsorganisation. 3.Fremtidsfacts med betydning for fremtidens folkeoplysning, side 8 I dette papir beskriver vi en række grundlæggende udviklingstræk i vores samfund, som vi mener, vil få afgørende betydning for folkeoplysningen i fremtiden. 4. Beskrivelse af tre mulige scenarier, side 10 På den femte og afsluttende konference i efteråret 2003 gav deltagerne deres bud på fremtidens folkeoplysning. Hver gruppe fik en opgave, som gik ud på at lave et scenarium for folkeoplysningen med udgangspunkt i en given definition af folkeoplysningens rolle: 1) Folkeoplysningen som en del af det etablerede uddannelsessystem, 2) Folkeoplysning som fritidstilbud, og 3) Medborgerskab som ramme og ideal for folkeoplysningen. Resultatet er tre meget forskellige og delvis modstridende scenarier for folkeoplysningen, som deltagerne har krydret med spørgsmål, der kan åbne debatten om fremtidens folkeoplysning yderligere. Scenarierne er tænkt som en inspiration til jeres formulering af egne visioner for fremtidens folkeoplysning. Ud over dette grundlæggende debatmateriale har vi valgt også at vedlægge en række bilag, der forhåbentligt kan være med til at inspirere jeres debat. Det er som nævnt ikke nødvendigt at læse alle bilagene, før man går i gang med debatten, men man kan dykke ned i dem, hvis man på et tidspunkt får brug for yderligere inspiration. Det drejer sig om følgende bilag: a) SWOT-analyser af folkeoplysningen, bilag side 3-6 På seminarerne i efteråret 2003 blev der produceret en række SWOT-analyser af forskellige dele af folkeoplysningen. Analyserne påpeger styrker, svagheder, muligheder og trusler for folkeoplysningen indenfor områderne kommunikation, målgrupper, organisation og»andet«. b) Referater fra konferencer i efteråret 2003, bilag side 7-40 På de fire første konferencer i efteråret 2003 blev der taget grundige referater. Vi har vedlagt referaterne, så interesserede kan følge processen i forløbet og forstå, hvorfor debatmaterialet har den form og det indhold, det har.«tidsplan Jan-maj 2004: Debat i medlemsorganisationerne 10. marts 2004: Deadline på Fokus på Folkeoplysning. Bladets temanummer vil være debatten om folkeoplysningens fremtid. Indlæg modtages gerne. Juni 2004: Afholdelse af en konference for Samrådets medlemsorganisationer. Her bliver hovedindholdet organisationernes tilbagemeldinger. Juni-aug 2004: På baggrund af konferencens opsamling formuleres et forslag til»fremtidens Folkeoplysning«. Et politikpapir der skal guide Samrådet i prioriteringer for indsatsen i fremtiden. Okt nov 2004: Afholdelse af ekstraordinært Repræsentantskabsmøde i Samrådet, hvor bl.a. vedtægternes formål m.v. tilpasses resultaterne af processen om Fremtidens Folkeoplysning Det er vigtigt at pointere, at den brede debat, hvor alle spørgsmål og problemer er i spil, finder sted i første halvår af Det er altså i indeværende halve år, at man som medlemsorganisation skal tage debatten, hvis man for alvor vil have indflydelse på de fremtidige beslutninger (og dermed på fremtidens folkeoplysning). Følg processen og den løbende debat på Samrådets hjemmeside. Vi modtager meget gerne indlæg. Alle indlæg bliver lagt på hjemmesiden. 4

5 SPØRGSMÅL OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING I løbet af debatten i efteråret 2003 stod det klart, at der er nogle overordnede problemstillinger, som folkeoplysningen er nødt til at finde afklaring omkring, nemlig værdier, organisation, målgrupper og kommunikation. Hver af de fire problemstillinger afføder en række uddybende spørgsmål, som vi stærkt vil anbefale, at I forholder jer til, hvis jeres medlemsorganisation skal opnå maksimal indflydelse på den videre proces om fremtidens folkeoplysning. Tanken er, at jeres svar på spørgsmålene på s. 6 og 7 her i hæftet skal danne grundlag for formuleringen af en vision for folkeoplysningens og DFSs fremtid. Selvfølgelig står det alle frit for at inddrage yderligere spørgsmål, som man synes, er vigtige netop for ens egen organisation. Men når debatten på et tidspunkt skal samles op og føre frem til konkrete beslutninger, er det selvsagt vigtigt, at alle organisationer har et vist fælles grundlag for deres debat. Det mener vi kan skabes, hvis alle som minimum forholder sig til spørgsmålene i dette papir. Ud fra erfaringerne på konferencerne i efteråret 2003 har vi valgt at inddele spørgsmålene i fire temaer: 1. De fælles værdier både internt og eksternt 2. Organisering herunder især eventuel»sammensmeltning«på lokalt plan 3. Målgrupper hvem og hvordan 4. Kommunikation både internt og eksternt 5

6 1 DE FÆLLES VÆRDIER BÅDE INTERNT OG EKSTERNT Der er behov for at opdatere folkeoplysningsbegrebet. Vores identitet er blevet uklar, fordi vi laver så mange forskellige ting. Det er derfor blevet påtrængende at svare på, hvad folkeoplysningens vision for fremtiden er. Den manglende fælles værdiafklaring har naturligvis også betydning for folkeoplysningens image og relation til det omgivende samfund. Når folkeoplysningen ikke selv kan give et entydigt svar på, hvad den står for, og hvilke værdier den bygger på, er det ikke overraskende, at det omgivende samfund opfatter den som en diffus størrelse, som det er svært at blive klog på. SPØRGSMÅL Hvilke grundværdier skal folkeoplysningen forbindes med? Er det muligt at definere et fælles overordnet værdigrundlag for alle de folkeoplysende organisationer, som er relevant i det nutidige og fremtidig samfund? Hvordan skal det fælles værdigrundlag i givet fald se ud? Hvem skal beslutte et fælles værdigrundlag? Skal et fælles værdigrundlag bruges til at skabe en fælles identitet for folkeoplysningen i forhold til resten af samfundet, eller er det andre elementer, vi skal være kendt for (f.eks. det konkrete indhold i aktiviteterne, bidrage til at give befolkningen realkompetencer etc.)? 2 ORGANISERING HERUNDER ISÆR»SAMMENSMELTNING«PÅ LOKALT PLAN Den fremtidige organisering af folkeoplysningen især på lokalt plan har været et gennemgående tema i debatterne om fremtidens folkeoplysning indtil nu. Der lader til at være enighed om behovet for forandringer, men budene på, hvilke forandringer det drejer sig om, er forskellige. Nogle foreslår et øget samarbejde mellem de lokale udbydere af folkeoplysning, mens andre ønsker mere vidtgående ændringer. Den kommende kommunalreform har været et gennemgående tema i mange af diskussionerne. Der lader til at være enighed om, at organiseringen af den lokale folkeoplysning i et eller andet omfang må komme i spil, når (eller hvis) de nuværende kommuner skal slås sammen til større enheder. 6 SPØRGSMÅL Hvilke argumenter er der for at forandre den nuværende organisationsstruktur indenfor folkeoplysningen? Og hvilke argumenter er der for ikke at forandre? Skal der ske sammenlægning af organisationer i fremtiden for at forbedre kvaliteten af folkeoplysningens tilbud til borgerne? Og er I villige til at sammenlægge jeres egen organisation med andre? Vil det være en fordel for folkeoplysningen fysisk at placere sine tilbud det samme sted altså at der oprettes et»folkeoplysningens hus«i lokalområdet? Kan og skal folkeoplysningen lokalt gå sammen om fælles opgaver som markedsføring, etablering af lokaler, påvirkning af den lokale kulturpolitik etc.? Skal der oprettes fælles, folkeoplysende portaler på internettet f.eks. i hver kommune? Hvilke muligheder/trusler giver den forventede kommunalreform for folkeoplysningen?

7 3 MÅLGRUPPER HVEM OG HVORDAN Hvilke målgrupper er de mest interessante i fremtiden hvem skal vi bruge flest ressourcer på at nå? Igennem debatterne om fremtidens folkeoplysning er målgruppe-diskussionen kommet til at stå centralt. Overordnet set har de fleste tilkendegivet, at de mener, at folkeoplysningen (fortsat) skal henvende sig til befolkningen i bredeste forstand. Men der har også været enighed om, at man dels er nødt til at opdele denne meget brede målgruppe i mere konkrete elementer for at være i stand til at målrette sine tilbud i tilstrækkelig grad. Samt at nogle målgrupper er mere interessante og vigtige end andre. Ud over den konkrete diskussion om fremtidens målgrupper har der også været en diskussion om, hvordan de forskellige målgrupper vil udvikle sig i fremtiden. Antallet i hver målgruppe kender vi, men deres præferencer, ønsker og holdninger til folkeoplysningen er ikke lette at forudse. Det er afgørende at få mere viden om dette. Især i forhold til ungdomsgruppen må vi imødese ganske markante ændringer på disse områder i de kommende år. SPØRGSMÅL Skal vi holde fast i idealet om, at folkeoplysningen ideelt set skal ramme alle, eller skal vi for at effektivisere vores indsats sortere nogle fra på forhånd? Hvilken opdeling af den samlede målgruppe giver mest mening for folkeoplysningen aldersmæssig, i forhold til uddannelses/arbejdsmarked eller noget helt tredje? I hvilken retning må vi forvente, at de forskellige målgruppers behov, ønsker og holdninger til folkeoplysningen vil udvikle sig? I hvilket omfang skal den enkelte organisation arbejde med at målrette deres tilbud til særlige målgrupper? Kom med jeres ønsker og præferencer for folkeoplysningens målgrupper. 4 KOMMUNIKATION BÅDE EKSTERNT OG INTERNT Det gennemgående budskab har været, at der er behov for en større og langt mere professionel kommunikationsindsats fra folkeoplysningens side. Flere har talt om behovet for branding, og selv om dette i ordets egentlige forstand næppe er en realistisk mulighed på grund af de økonomiske ressourcer, som en branding kræver, så illustrerer det alligevel et ganske markant ønske om at skabe en fælles platform for folkeoplysningens kommunikation med den omgivende verden. Den interne kommunikation i de folkeoplysende organisationer er slet ikke er blevet berørt hidtil. Her ligger der vigtige diskussioner gemt, idet en øget og koordineret kommunikationsindsats fra folkeoplysningen som helhed kun kan gennemføres, hvis der meget bredt skabes ejerskab til indsatsen internt i de folkeoplysende organisationer. SPØRGSMÅL Skal folkeoplysningen»brande«sine fælles værdier igennem en fælles kommunikationsindsats? Hvem er målgruppen for folkeoplysningens eksterne kommunikation? Kan der gennemføre en fælles og kontinuerlig kommunikation på vegne af alle de folkeoplysende organisationer? Hvis ønsket er at skabe og fastholde et fælles ejerskab til den eksterne kommunikation, hvilke forandringer skal der så til i den interne kommunikation og organisation mellem de folkeoplysende organisationer? 7

8 FREMTIDSFACTS MED BETYDNING FOR FOLKEOPLYSNINGENS FREMTID GLOBALISERINGEN Globalisering handler om økonomi, der bliver stadigt mere grænseoverskridende og integreret. Det har betydning for f.eks. kravene til kompetence på arbejdsmarkedet og adgangen til forbrugsvarer. Men globalisering handler også om kultur og medieforbrug, der også i stigende grad går på tværs af grænserne. Vores verdensbillede påvirkes i høj grad af de medier, vi modtager vores informationer fra, og her går tendensen mod større og større multinationale koncerner også på det danske mediemarked. INTERNATIONALT SAMARBEJDE Globaliseringen kalder på og nødvendiggør internationalt samarbejde. Det gælder på politisk niveau, hvor verdens lande er ved at finde ud af, at mange af fremtidens problemer kun kan løses gennem et øget samarbejde mellem de traditionelle nationalstater. Men det gælder også indenfor f.eks. NGOområdet, hvor nationale organisationer tilsvarende er ved at indse, at deres fremtidige virksomhed kræver udenlandske samarbejdspartnere, hvis den skal være effektiv og have gennemslagskraft. INFORMATIONSTEKNOLOGI Digitaliseringen af vores hverdag er eksploderet indenfor de seneste 20 år. Med internettet har vi fået adgang til næsten ubegrænset information på globalt plan. Med mobiltelefoner er vi i kontakt med omverdenen 24 timer i døgnet, uanset hvor vi befinder os. Med satellitbårne TV-programmer kan vi se udsendelser fra alle egne af verden (men også lokal-tv og -radio). Og alle disse teknologier vil i løbet af få år smelte sammen, så vi døgnet rundt og mobilt har adgang til alle de informationer og al den underholdning, som vi nogensinde har drømt om. TEKNOLOGIENS KVANTESPRING Som beskrevet i ovenstående afsnit bevæger informationsteknologien sig ekstremt hurtigt. Men også på andre områder sker der en teknologisk udvikling, som i forhold til hastighed aldrig er set tidligere. Det betyder, at vilkårene for vores liv og for samfundets udvikling forandrer sig hurtigere end nogensinde før, og det kræver, at vi er i stand til at omstille os til nye vilkår langt hurtigere end tidligere. NYE ARBEJDSMARKEDS- STRUKTURER ARBEJDSLØSHED +/- Den tid, hvor man tog en uddannelse, fik sig et arbejde og blev på den samme arbejdsplads til man skulle på pension, er forbi. Forandringerne på arbejdsmarkedet går hurtigere og hurtigere, og normen bliver mange jobskift og store forandringer i arbejdsindholdet i løbet af en karriere. I de sidste 10 år er danske jobs forsvundet, men i den samme periode er der opstået nye. Der er altså ingen naturlov, der siger, at fremtiden vil byde på større arbejdsløshed. Men til gengæld er det udenfor diskussion, at 8 arbejdsstyrkens evne til at tilpasse sig nye jobs og nye arbejdsfunktioner er helt afgørende for at kunne fastholde en høj beskæftigelse. DEMOGRAFISKE FORSKYDNINGER Vi bliver ældre og ældre, og samtidig går vi tidligere og tidligere på pension. Det har hvert fald været billedet igennem de seneste årtier. Det betyder også, at der bliver færre og færre personer på arbejdsmarkedet til at finansiere tilværelsen for flere og flere udenfor. Det er det, som nogen med et lidt negativt udtryk har valgt at kalde»ældrebyrden«. Uanset hvad vi kalder det, er situationen imidlertid, at vi har en stor gruppe stærke pensionister, der har både tid og lyst til fritidsaktiviteter. Og samtidig har vi en gruppe lønmodtagere, der for manges vedkommende føler sig hårdere og hårdere spændt for i arbejdslivet. ÆNDREDE BESLUTNINGS- STRUKTURER LOKALT, NATIONALT, INTERNATIONALT ELLER GLOKALT Nationalstaten har igennem de sidste par århundreder været den afgørende størrelse i forhold til at træffe politiske beslutninger. I de seneste årtier har denne betydning imidlertid været for nedadgående, fordi nationalstaten er blevet presset både fra det internationale samfund og fra stigende krav om regionalt eller lokalt selvstyre. Mange problemer f.eks. miljø, immigration, sikkerhed etc.»siver«

9 fra nationalstaten til de internationale politiske fora, mens andre f.eks. uddannelse, sundhed, fritid etc. i stigende grad bliver decentraliseret. Det giver udfordringer i forhold til at få nye former for demokrati til at fungere både internationalt og lokalt. AKTIVT MEDBORGERSKAB I BÅDE DET»STORE«OG»LILLE«DEMOKRATI Der er ikke nogen tvivl om, at vores samfund er blevet mere komplekst og dermed mere uigennemskueligt. Derfor oplever vi også en»afkobling«i forhold til det politiske system fra dele af befolkningen, der har svært ved at gennemskue, hvad der foregår, og som derfor ofte får en fornemmelse af, at politikerne skjuler noget for dem. Aktivt medborgerskab og deltagelse i demokratiet er derfor ikke længere en generelt udbredt norm hos alle borgere i vores samfund men er et tilvalg, som man skal motiveres til at foretage. NETVÆRKSSAMFUNDET VÆKSTEN AF SKIFTENDE NETVÆRK OG DERES BETYDNING I industrisamfundet var langt de fleste så at sige»født«ind i en række netværk, der i høj grad blev bestemt af deres egen (og til dels deres forældres) position på arbejdsmarkedet. I dag er netværkene blevet langt flere, og der er for de fleste borgere så at sige blevet»frit valg på alle hylder«. Samtidig skifter vi også netværk langt hurtigere end tidligere. For de fleste er denne udvikling et stort skridt fremad, men der eksisterer også en risiko for, at nogle grupper i samfundet bliver efterladt på et sidespor. Enten fordi de ikke er i stand til selv at træffe de nødvendige valg, eller fordi de eksisterende netværk ikke ønsker at integrere dem. INDIVIDUALISERING CONTRA (NYE?) FÆLLESSKABER Individualiseringen i samfundet hænger tæt sammen med ovenstående beskrivelse af de nye og frivillige netværk (eller fællesskaber). Når det handler om forbrugsvarer er vi igennem efterhånden en del årtier blevet vænnet til, at valgmuligheder er godt og attraktivt, og den samme tendens er ved at slå igennem med fuld kraft, når det handler om fællesskaber. Vi vil gerne vælge at være fælles med andre, men vi vil ikke tvinges til det. Spørgsmålet er så, hvordan vi sikrer, at disse nye og selvvalgte fællesskaber bliver for alle og ikke kun de stærkeste. HYPERTEMPO TID ER EN MANGELVARE (»KVALITETSTID«ET NYT BEGREB) For ganske få generationer siden var det først og fremmest økonomien, der bestemte, hvad folk brugte deres fritid til. I dag er det i langt højere grad manglen på tid, der er bestemmende. Man kan groft sagt sige, at vi er gået fra, at penge var en mangelvare, til at tid er blevet det. Hvilket i øvrigt også viser sig i de flestes prioriteringer, når det kommer til et valg mellem mere fritid eller højere løn. I og med at tid er blevet en mangelvare, bliver kravene til de aktiviteter, som vi fylder vores tid med, også højere. Det har selvsagt stor betydning for de folkeoplysende aktiviteter, der traditionelt foregår i fritiden. UDVIDET LÆRINGSBEGREB Læring er ikke længere bare traditionel undervisning 9 i uddannelsessystemet. Den tid, hvor vi tog en uddannelse som unge og derefter brugte den uforandret på arbejdsmarkedet, til vi skulle på pension, er forbi. Kravene til arbejdsstyrken udvikler sig hele tiden, og derfor er læringen også nødt til at blive en stadig og fortløbende proces. Det er derfor, at begrebet»livslang læring«er så meget oppe i tiden. Men hvis den livslange læring skal blive en realitet, så er vi bl.a. nødt til at få hverdagen indenfor og udenfor uddannelsessystemet til at hænge sammen. Den læring, der foregår udenfor klasselokalet, skal anerkendes og inddrages i den formelle læring. ÆNDRET KOMPETENCEBEGREB Med et bredere læringsbegreb følger også et bredere kompetencebegreb. Faglige og konkrete kompetencer er naturligvis fortsat særdeles vigtigt, men de er ikke nok i sig selv. F.eks. vil kompetence til at kunne vælge og vælge rigtigt blive vigtigere og vigtigere, efterhånden som valgmulighederne eksploderer på næsten alle områder af vores tilværelse.

10 På efterårets femte seminar blev deltagerne delt op i tre grupper, som hver fik til opgave at udarbejde et fremtidsscenarium. Hver gruppe skulle forholde sig til de fire overordnede problemstillinger: værdier, organisation, målgrupper og kommunikation, men måtte gerne både stille uddybende spørgsmål og forsøge at besvare dem. Spørgsmålene og svarene i de tre scenarier kan være med til at inspirere og åbne diskussionen i medlemsorganisationerne. SCENARIUM 1: FOLKEOPLYSNINGEN SOM EN DEL AF DET ETABLEREDE UDDANNELSESSYSTEM Gruppe 1 skulle udelukkende arbejde med folkeoplysningen som en del af det etablerede uddannelsessystem. De tog udgangspunkt i følgende definition af folkeoplysningens rolle: Folkeoplysningens rolle er primært at supplere og inspirere det etablerede, offentlige uddannelsessystem. Især efteruddannelse med relevans for arbejdsmarkedet står højt på dagsordenen. Målet er at skabe (real)kompetence for deltagerne. Finansieringen sker primært ved hjælp af offentlige midler. 1. VÆRDIER Folkeoplysningen bygger på følgende menneskesyn/ideal: Det lærende menneske, der opsøger ny viden, udvikler sine kompetencer og deltager i fællesskabet og de beslutningsprocesser, der vedrører individ og samfund. Folkeoplysningen sigter samtidig på at inkludere det enkelte menneske i fællesskabet og i de beslutningsprocesser, der vedrører individ og samfund. I folkeoplysningen er mødet mellem mennesker baseret på respekt og ligeværdighed samt frivillighed og ansvar. 2. MÅLGRUPPER Folkeoplysningen skal laves åben for alle, men der skal laves målrettede kurser til de specifikke grupper, som opnår merit ved at deltage. Der skal være en fælles lovgivning for det, man kan kalde den fri voksen- og efteruddannelse, og der skal indføres en ret og pligt til efteruddannelse og livslang læring. Hver eneste voksne borger skal eventuelt have et klippekort, som man kan bruge i forhold til formel og uformel uddannelse indenfor lovgivningen. Vi skal sørge for, at folkeoplysning er et af valgtilbuddene. Desuden skal det sikres, at folkeoplysningen får en rolle som vejledere i det samlede system og brobyggere indenfor det samlede udbud. Folkeoplysningen skal kobles til realkompetencebegrebet, som gerne må tilnærmes den norske tolkning. I Norge arbejder man således for validering i relation til formelle kompetencer, kompetencer erhvervet på arbejdsmarkedet og kompetencer erhvervet i det civile samfund. Folkeoplysningen som vejleder har en rolle i forhold til alle, der har behov for vejledning indenfor voksen- og efteruddannelse. Et eksempel på en specifik målgruppe kan være de kortuddannede. I forhold til denne gruppe kan folkeoplysningen f.eks. være uddannelsesansvarlige skoler, der samtidig påtager sig en vejledningsrolle i forhold til både arbejdsmarked og uddannelse. Man skal kort sagt holde fast i folk, mens de bliver klar over, hvad de kan og vil. Der er en gruppe af mennesker, som ikke er skolevante og - parate, og som har brug for nogle faglige kompetencer, men som også gennem folkeoplysningen får mere ud af det end kun det faglige. Dette andet, som de får som»ekstragevinst«, skal kombineres med de faglige kompetencer i folkeoplysningens markedsføring overfor det offentlige og overfor virksomhederne (arbejdsmarkedet). Som andre eksempler på initiativer, der rettes mod specifikke målgrupper, kan nævnes: Forløb for nydanskere, hvor folkeoplysningen hjælper Folkeoplysningen sigter på at rumme både det enkelte menneske og mangfoldigheden. 10

11 med at få valideret deres medbragte kompetencer og sørger for, at de får en grundig introduktion til det danske samfund, uddannelsessystem og arbejdsmarked. Tilbuddet skal også gives til efterkommere, som ikke er blevet integrerede i dansk sprog og kultur. Tilsvarende målrettede forløb kan rettes mod mennesker, der er udbrændte på arbejdsmarkedet, mod akademikere, som har været arbejdsløse for længe og trænger til input eller omskoling, mod folk i arbejde, som trænger til nye input i forhold til karriereplanlægning og/eller personlig udvikling, mod efterlønnere og nye pensionister, som har tid og lyst til det, de ikke nåede, da de havde fuldtidsjob og små børn, osv. osv. 3. ORGANISATION Fritidsdelen, som falder under en anden lovgivning, kan udmærket beholde den form, den har i dag, med mange aktører med forskellige holdninger og værdier. I tilbuddene under loven om den fri voksen- og efteruddannelse er det imidlertid væsentligt, at de folkeoplysende organisationer stiger ud af deres politiske tilhørsforhold og organiserer sig på tværs i forhold til fælles værdier og holdninger. Det inter-organisatoriske samarbejde skal sikre, at folkeoplysningen er i stand til fast at udbyde tilstrækkeligt med aktiviteter af høj kvalitet, der falder under loven om den fri voksen- og efteruddannelse. En højere grad af samarbejde kan måske betyde, at folkeoplysningen får samlet ressourcerne i en grad, der betyder, at den kan lægge billet ind på opgaverne med kompetenceafklaringen (herunder validering). Spørgsmålet er, hvor store organisatoriske forandringer det kræver. I det følgende er der opstillet tre modeller: I model 1 etablerer de folkeoplysende organisationer en helt ny organisation, som udbyder aktiviteter indenfor loven om den frie voksen- og efteruddannelse. I model 2 etablerer de folkeoplysende organisationer et samarbejdsorgan (enten kan DFS få nye opgaver, eller der kan skabes en helt ny enhed), der varetager den fælles markedsføring og administration af de af organisationernes aktiviteter, der falder under den nye lov. (Hverken model 1 eller model 2 udelukker, at organisationerne hver især eller i samarbejde kan udbyde aktiviteter (f.eks. erhvervsrettede kurser) indenfor lovens rammer). I model 3 samarbejder organisationerne frit i forhold til udbud af aktiviteter under den nye lov. Samarbejdet kan foregå enten på lokalt plan i centre for voksen- og efteruddannelse eller på centralt 11 plan. Centrene kan også bruges i forhold til fritidsdelen af det folkeoplysende udbud. Folkeoplysningen skal ikke bare løse opgaver på bestilling fra det offentlige. Vi skal bruge albuerne for at sikre folkeoplysningen frie rammer med hensyn til organisationsformer, undervisningsformer og aktivitetsformer. Vi vil undgå karaktersystemer og fastholde en bred definition af realkompetencebegrebet, så det rummer både uformel og formel læring. Der skal udarbejdes forløbsbeskrivelser for den enkelte deltager eller deltagergruppe. Hovedtanken er, at hvis man har deltaget et bestemt sted, får man merit, der kan bruges også indenfor det etablerede uddannelsessystem. Det er vigtigt, at folkeoplysningen selv definerer, hvad kvalitet er. Hvis det offentlige accepterer at betale gildet, må det være, fordi de accepterer, at folkeoplysningen kan løse opgaver, som alligevel under alle omstændigheder skal løses. Man kan f.eks. forestille sig, at en godkendt uddannelsesplan udløser tilskud og retten til at bruge klip på»livslang Læringklippekortet«. Det offentlige skal mene, at folkeoplysningen kan noget, som er værd at betale for.

12 Folkeoplysningen skal kort sagt kunne bidrage med nogle kompetencer, som man ikke kan få andre steder i det etablerede uddannelsessystem. I sammenligning med i dag tjener folkeoplysningen i langt højere grad penge ved at tilbyde det offentlige at løse opgaver f.eks. tilbyder kurser som samfundet har brug for. Vi skal bort fra ideen om, at uformelle kompetencer kan opnås gennem folkeoplysning, mens folkeoplysningen til gengæld ikke fører til formelle kompetencer. 4. KOMMUNIKATION Der skal oprettes en fælles portal for de aktiviteter, der falder under loven om den fri voksen- og efteruddannelse. Det er vigtigt, at portalen afspejler kravet om, at området bliver let at navigere i. De folkeoplysende organisationer administrerer selv siden, men ministeriet betaler for den. Folkeoplysningen skal anbringe sig mellem fritidsområdet og det etablerede uddannelsessystem og markedsføre sig selv f.eks. som brobygger. 12

13 SCENARIUM 2: FOLKEOPLYSNING SOM FRITIDSTILBUD Gruppe 2 fik til opgave at arbejde med folkeoplysning som fritidstilbud. De tog udgangspunkt i følgende definition af folkeoplysningens rolle: Folkeoplysningens rolle er primært at tilbyde gode og indholdsrige fritidstilbud til befolkningen i bredeste forstand. Man opfatter sig selv som en konkurrent til de kommercielle fritidstilbud, der ellers vinder frem overalt. Målet er at skabe en indholdsrig fritid for så mange danskere som muligt og også at skabe tilbud, der tiltrækker deltagere på tværs af de eksisterende skel i samfundet. Finansieringen sker primært ved deltagerbetaling. Folkeoplysningen er en proces/ metode/redskab/værktøj. At opfatte folkeoplysningen kun som et fritidstilbud er for snævert. Aktiviteterne, der finder sted i dag, indeholder også elementer/ kompetencer fra de øvrige scenarier: Folkeoplysningen som en del af det etablerede uddannelsessystem, og folkeoplysning med fokus på medborgerskab (internationalt, nationalt og især lokalt). Folkeoplysningen skal bygge på følgende værdier: 1. VÆRDIER Spørgsmål: Er det overhovedet muligt at definere et fælles værdigrundlag for alle de folkeoplysende organisationer, som også er relevant i det nutidige og fremtidig samfund? Ja. Spørgsmål: Hvis svaret på ovenstående spørgsmål er ja, hvordan skal det fælles værdigrundlag så se ud? Og hvad skal der ske med de organisationer, der enten ikke kan eller vil leve op til det? Det er muligt at definere et fælles værdigrundlag. Hvis organisationerne ikke vil indordne sig under det, kan de ikke være med i fællesskabet (DFS). Spørgsmål: Hvis folkeoplysningen skal have et fælles værdigrundlag, hvem skal så beslutte det og hvordan skal det besluttes? Det skal besluttes af DFS i dialog med medlemsorganisationerne. 13

14 Spørgsmål: Skal et eventuelt fælles værdigrundlag bruges til at skabe en fælles identitet for folkeoplysningen i forhold til resten af samfundet, eller er det andre elementer, vi skal være kendt for (f.eks. det konkrete indhold i aktiviteterne, bidraget til at give befolkningen realkompetencer etc.)? Ja, værdigrundlaget skal bruges til at skabe en fælles identitet for folkeoplysningen. 2. ORGANISERING»CAM.com«er et mangfoldighedshus, hvor der for offentlige midler stilles lokaler og faciliteter til rådighed for folkeoplysningen. Kommunen finansierer huset, mens resten af udgifterne dækkes ved deltagerbetaling. Aktiviteter og drift af huset bygger på selvorganisering. Der skal opbygges en»projektorganisation«, der blandt andet kan sikre tilbud til ikkeorganiserede. Der skal eventuelt ske fusioner mellem udbyderne af folkeoplysning. I hvert fald er samarbejde en nødvendighed fremover. Der skal være centrale og decentrale puljer til rådighed, hvor der kan søges til aktiviteter indenfor særlige emneområder, og hvor særlige grupper tilgodeses. Spørgsmål: Skal der ske sammenlægning af organisationer i fremtiden for at forbedre kvaliteten af folkeoplysningens tilbud til borgerne? Ikke nødvendigvis, men hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt, så er det en god idé, der skal gennemføres. I første omgang kan man give tilbud om administrative fællesskaber, og i det hele taget er det en god idé at fremme samarbejdet organisationerne imellem. Spørgsmål: Vil det være en fordel for folkeoplysningen fysisk at placere sine tilbud det samme sted altså at der oprettes et»folkeoplysningens hus«i lokalområdet? Ja, men der skal være mulighed for lokale organiseringer, og der skal være plads til det frivillige. Spørgsmål: Kan og skal folkeoplysningen lokalt gå sammen om fælles opgaver som markedsføring, etablering af lokaler, påvirkning af den lokale kulturpolitik etc. Ja. Spørgsmål: Skal der oprettes fælles, folkeoplysende portaler på Internettet f.eks. i hver kommune? Hvilke muligheder/ trusler giver den forventede kommmunalreform for folkeoplysningen? Og skal folkeoplysningen blande sig i den politiske debat om kommunalreformem? Ja til fælles portaler, men de skal ikke handle om hvad som helst. Og ja til fælles at blande sig i den politiske debat om folkeoplysning. 3. MÅLGRUPPER HVEM OG HVORDAN Deltagere: Dem, der er tilfredse, kommer igen og igen og igen, men blandt ikke-deltagere er der nogle fordomme (f.eks. at folkeoplysningen er støvet). De skal»lokkes«til at deltage.»svage grupper«som etniske minoriteter, kortuddannede, marginaliserede, psykisk syge osv. er særligt vigtige målgrupper for folkeoplysningen. For at nå nye målgrupper skal vi bl.a. have lokaler, der er indrettet til formålet og til voksne (on location oplevelser). Samtidig skal folkeoplysningen følge trenden f.eks. sætte fokus på fedme i konkurrence med private og 14 andre organisationer. Folkeoplysningen kan og skal kunne tilbyde mere end fag. Spørgsmål: Hvilken opdeling af den samlede målgruppe giver mest mening for folkeoplysningen aldersmæssig, i forhold til uddannelses/arbejdsmarked eller noget helt tredje? Det giver ikke mening at dele den op. Der er jo plads til alle. Spørgsmål: Hvilke målgrupper er de mest interessante i fremtiden hvem skal vi bruge flest ressourcer på at nå? Kernegruppen skal naturligvis plejes. Der ud over skal vi igangsætte aktiviteter for nye målgrupper som f.eks. familier, etniske minoriteter mv. (men det kræver ekstra penge). Spørgsmål: Skal vi holde fast i idealet om, at folkeoplysningen ideelt set skal ramme alle, eller skal vi for at effektivisere vores indsats sortere nogle fra på forhånd? Vi skal holde fast i, at vi vil nå alle. Spørgsmålet er så, om det kan lade sig gøre i praksis, men det er vores mål. Spørgsmål: Hvilke målgrupper, må vi forvente, vil udvikle sig mest i de kommende år og hvilken retning vil de udvikle sig i? Familierne, det grå guld/ seniorerne, flere unge under 30 år, som søger en form for afklaring (erstatning for daghøjskolerne), virksomheder og kommuner vil potentielt blive vigtigere målgrupper. 4. KOMMUNIKATION EKSTERN OG INTERN Folkeoplysningen skal sikre tilgængelig information og kommunikation. Samtidig skal der satses på lobby-arbejde både lokalt og centralt. Mund-til-øre mellem tilfredse

15 deltagere er en effektiv form for kommunikation. Der skal ske en markedsføring i medierne af folkeoplysningen, og vi skal arbejde med branding både fælles og hver for sig. Spørgsmål: Skal folkeoplysningen»brandes«gennem en fælles kommunikationsindsats? Og hvis ja, hvad er det så for et brand, vi skal markedsføre? Ja, der skal ske en branding af folkeoplysningen. Brandet kunne være: Folkeoplysning som: o fritidstilbud o frivillighed o fritid o fri etableringsret o frit emnevalg Fede Fag, Frivilligt for Folket. Fede Fritidsinteresser for Folk. Folkeoplysning Fedt for folket. Folkelig Folkeoplysning for Folket Vi vil gerne kendes på alt, hvad der er båret af vores værdigrundlag. Vi vil gerne kendes på vores bredde. Og vi skal selvfølgelig fortsat være selvkritiske. Spørgsmål: Hvem er den primære målgruppe for folkeoplysningens eksterne kommunikation? Er det f.eks. deltagerne eller politikerne på nationalt eller lokalt plan? Både og. Spørgsmål: Er det realistisk at gennemføre en fælles og kontinuerlig kommunikation på vegne af alle de folkeoplysende organisationer? Og hvis ja, hvordan skal den så konkret organiseres og finansieres? Der kan ikke gennemføres en kontinuerlig og fælles kommunikation, men kommunikationen kan godt være fælles i forhold til bestemte tiltag, som DFS tager. De forskellige landsorganisationer skal tage sig af den kontinuerlige kommunikation. Spørgsmål: Hvilke ændringer skal der ske i den interne kommunikation, hvis vi ønsker at sikre et fælles ejerskab blandt alle de folkeoplysende organisationer i forhold til den eksterne kommunikation? Det er nødvendigt med en mere målrettet intern kommunikation. Hvem i hvilke organisationer skal have hvad at vide? Det skal afklares. FLERE SPØRGSMÅL Hvordan afspejler den fælles identitet sig i indholdet i aktiviteterne? Får man mere forskelligt indhold, fordi der er flere organisationer? Risikerer finansieringen af en øget indsats for at nå nye målgrupper at ske på bekostning af de ordinære folkeoplysningsmidler? Skal vi være åbne over for udbud i samarbejde med private organisationer? Hvordan sikres både værdierne og kvaliteten i kursusudbuddet? Risikerer vi at slagte pluralismen, hvis vi definerer et fælles værdigrundlag? Vil et fast sted med folkeoplysende aktiviteter 15 centralisere folkeoplysningen? Det er nødvendigt at tage hensyn til, at tilbuddene kommer ud til deltagerne/borgerne. Måske skal vi arbejde med en»folkeoplysningsbus«? Kan vi skabe mere samarbejde på tværs af kommunerne? Hvordan kan vi konkret få fat på de årige? Hvem skal lave lobby-arbejde i forhold til folkeoplysning? Vil det ikke være nødvendigt, at anvende flere penge på markedsføring og branding. Hvordan realiserer vi tanken om»mangfoldighedens hus«? I storbyerne vil det måske være muligt, men hvordan ser det ud ude på landet? Det vil formentlig kun kunne lade sig gøre nogle få steder, og er der så ikke en fare for centralisering? Hvordan vil vi»lokke«nye målgrupper til? Hvis vi ønsker en fælles, kontinuerlig kommunikation, hvad skal der så ske konkret og praktisk for at opfylde ønsket?

16 SCENARIUM 3: MEDBORGERSKAB SOM RAMME OG IDEAL FOR FOLKEOPLYSNINGEN»LIV, LYST OG LÆRING«. Gruppe tre skulle koncentrere sig om medborgerskab som ramme og ideal for folkeoplysningen. De tog afsæt i følgende definition af folkeoplysningens rolle: Folkeoplysningens rolle er primært at opdrage borgerne til medborgerskab og demokratisk deltagelse. Fokus ligger især på det lokale demokrati og de udfordringer, som ikke mindst kommunalreformen har medført for dette. Men der arbejdes også med nationale og internationale spørgsmål. Målet er at inddrage så mange borgere som muligt i samfundsdebatten og den demokratiske proces. Finansieringen sker primært ved projektstøtte fra offentlige støtteordninger og private fonde. 1. VÆRDIER: Folkeoplysningen er det frie og helhedsorienterede rum i et samfund karakteriseret af livslang læring. Udgangspunktet er demokrati, eksistens og det hele menneske. Folkeoplysningen skal ikke»opdrage«, da det går på tværs af det frie og folkelige. Folkeoplysningen skal derimod bidrage til borgernes selvdannelse og til det demokratiske medborgerskab. Målet er den kompetente medborger med alle kompetencer ikke bare den demokratiske. Demokrati betyder noget andet i en national sammenhæng i Danmark, end det gør i en international sammenhæng. Det demokratiske medborgerskab har f.eks. en anden betydning i Danmark sammenlignet med lande med mindre tradition for demokrati. Folkeoplysningen skal bygge på rummelighed og frihed til forskellighed. Folkeoplysningen skal have en lokal forankring, og der skal være en lav eller ingen adgangsbarriere. Folkeoplysningen skal bygge på ansvar og frihed frihed til selvdannelse i ansvarlighed for fællesskabet. Folkeoplysningen har en rolle som»mod-borgerskab«ved at være kritisk, ved at give folk mulighed for at vælge deres egen holdning og ved at lade forskellige holdninger mødes. Folkeoplysningen skal skabe MOD-billeder (se f.eks. Knud Illeris). Folkeoplysningen skal skabe forpligtelse på fællesskab samt deltagelse i demokrati og ansvar for almenvellet. Folkeoplysningen er lige så vel som det repræsentative demokrati det sted, hvor meninger brydes, og som repræsenterer folkebevægelsen og holdningerne i DK. Folkeoplysningen bygger på demokrati som livsform og dermed også på deltagerdemokrati. Folkeoplysningen handler om mangfoldighed. Folkeoplysningen giver reelle muligheder for selvdannelse. Der er ingen rammer, eksamenskrav 16 etc., fordi dannelsen er et personligt projekt. Selvdannelsen sker kun i sammenhæng med andre det handler om individet i fællesskabet. Folkeoplysning handler også om verdensborgerskab! Humanismen er udgangspunktet. Utopi, modbillede, autonomi er muligheder for folkeoplysningen. At skabe myndiggørelse og udvikle kvalificeret kritik og brokkeri (som modspil til ukvalificeret brokkeri). 2. MÅLGRUPPER: Folkeoplysningen målgruppe er alle, hvilket betyder varierende behov for dannelse og kompetencer til at indgå i det demokratiske medborgerskab. Det kan f.eks. afhænge af,»hvor du er i dit liv«geografi, alder, arbejdsmarkedstilknytning, verdenssituationen (er der krig i verden, er der behov for refleksion etc.), familieliv etc. Hvad der er nært og vedkommende for den enkelte, kan opleves på tværs af livsfaser, alder, geografi etc. Livssituationen er dermed afgørende for folkeoplysningens målgruppevalg. Der skal være tilbud til folk i alle typer af livssituationer, og der skal også være tilbud, som sigter mod at bringe folk i forskellige livssituationer sammen. Folkeoplysningen har en særlig forpligtelse til at gå på tværs af generationer, livssituationer, køn, arbejdstilknytning, etnicitet osv. Målgruppevalg stiller krav til metodeudvikling, indholdsovervejelser (didaktik) og kommunikation. Folkeoplysningen skal holde

17 fast i idealet om, at tilbuddene ideelt set skal ramme alle, men for at effektivisere indsatsen er der brug for at differentiere målgruppevalget i forhold til de konkrete aktiviteter. Demokrati og medborgerskab er relevant for alle. Det kan kræve en større indsats at gøre grupper med færre ressourcer på området for det demokratiske medborgerskab til aktive deltagere. Måske kan en ny, stærk målgruppe blive psykisk syge og mennesker i øvrigt, der står mellem»behandling«, sundhed og eksistens. 3. ORGANISATION: Værdierne kræver et stærkt samlingspunkt både lokalt og nationalt. Der er behov for en slagkraftig organisering for at: sikre en stærk kommunikation. skabe produktudvikling. udnytte de fælles ressourcer til alles bedste. kunne udøve lobbyisme. sikre maksimal synliggørelse. undgå uhensigtsmæssigt parallelarbejde. Den lokale forankring skal skabe en stærk ramme om en stærk pluralisme. Ideen om»folkeoplysningens hus«handler mere om et virtuelt end et fysisk rum. Lokalt/regionalt: Der skal oprettes praksisfællesskaber til administrative lettelser. Samarbejde på tværs af folkeoplysningens institutioner og organisationer, der skaber et folkeoplysende»miljø«, skal etableres og styrkes. Forandringerne skal baseres på frivillige initiativer og samarbejde. Nationalt: Der skal være stærke, individuelle landsorganisationer. Der er behov for et stærkt, nationalt samlingspunkt måske DFS? Den nationale parasol de lokale paraplyer! Der mangler en afklaring af kommunernes rolle i fremtidens organisering. Hvordan organiseres de fælles lokale og regionale»folkeoplysningsmiljøer«? KOMMUNIKATION: Mål:»Den samarbejdende folkeoplysning«. Folkeoplysningen skal være samfundsdebattør (og måske provokatør?). Hvordan får folkeoplysningen kommunikeret sine værdier til omverdenen? Folkeoplysningen værdier skal udformes, så de giver sammenhæng mellem praksis og tale. Troværdig kommunikation er en kerneværdi. Hvis ikke deltagerne og borgerne ved, hvad folkeoplysningen står for, ved politikerne det heller ikke. Begge grupper er derfor målgrupper for folkeoplysningens eksterne kommunikation. Diverse reklamebudskaber, der passer til folkeoplysningen,

18 kunne være: Folkeoplysning connecting people Folkeoplysning findes det findes det her (portal!) Folkeoplysning samtale fremmer forståelsen Folkeoplysning the real thing Osv. Det kan være en god idé med en web-portal med lokale og nationale aktiviteter og tilbud. Der skal være adgang for alle. Der bør formuleres et visionspapir med en kommunikationsstrategi baseret på det fælles værdigrundlag. Herudfra er der handlefrihed for folkeoplysningens fællesorgan, og der er ikke vetoret for enkeltorganisationer. Den interne kommunikation skal styrkes gennem netværk og lokale samarbejder, som går på tværs af DFS medlemsorganisationer. Den fælles markedsføring, produktudvikling etc. skal styrke den interne kommunikation. NOGLE BUD PÅ SVAR Ja, folkeoplysningen har et fælles værdigrundlag. Grundlaget er udarbejdet af de 3 seminarer i efteråret 2003 og skal til debat og endelig konklusion i Hvis man ikke overholder de fælles rammer og lever op til folkeoplysningens værdigrundlag, får man et gult kort og dernæst et rødt, hvis der stadig er manglende vilje/evne til at tilpasse sig. Fællesskab stiller krav til individet. Der er i værdierne en stor handlefrihed, og der styres med demokratiske spilleregler. Respekten for hinandens forskellighed og erkendelsen af, at uden forskelligheden er folkeoplysningen her ikke, er afgørende. Den samarbejdende folkeoplysning bliver ikke nødvendigvis en billig organisation at være medlem af. Hvordan skal organisationen finansieres? Ny samrådsstruktur. Det øverste kompetente organ i den nye struktur skal beslutte værdigrundlag etc. på baggrund af den foregående debat mellem medlemsorganisationer. Det fælles værdiggrundlag er en ramme om de selvstændige organisationer og erstatter ikke disses individuelle værdigrundlag. I forhold til folkeoplysningens forankring i debatten om kommunalstruktur er drømmescenariet et rent statstilskud og kommunale bidrag ved at stille lokaler til rådighed og evt. give tilskud til særlige grupper, som kommunen vælger at prioritere. 18

19 BILAG 19

20 Debatmaterialet er udgivet af Dansk Folkeoplysnings Samråd Gl. Kongevej 39 E, 2. tv 1610 København V tlf Materialet udgives som led i en proces om Fremtidens Folkeoplysning. Projektet løber fra marts 2003 til efteråret Svar på spørgsmål eller kommentare, samt tilbagemeldinger på debathæftet i øvrigt, kan sendes til informationskonsulent Marie Clemmesen på mail mc@dfs.dk De vil blive lagt på vores hjemmeside, under den side der beskæftiger sig med Fremtidens Folkeoplysning, se Udgivet januar 2004 Layout: Peter Hollbaum Hansen Foto: Marie Clemmesen Styregruppen for projektet består af: INDHOLD: SWOT-ANALYSE VEDRØRENDE FOLKEOPLYSNINGENS ORGANISATION...3 SWOT-ANALYSE VEDRØRENDE FOLKEOPLYSNINGENS MÅLGRUPPER...4 SWOT-ANALYSE VEDRØRENDE FOLKEOPLYSNINGENS KOMMUNIKATION...5 SWOT-ANALYSE VEDRØRENDE FOLKEOPLYSNINGEN GENERELT...6 REFERAT FRA DFS-SEMINAR 1-1 OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...7 REFERAT FRA DFS-SEMINAR 1-2 OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...16 REFERAT FRA DFS-SEMINAR 2-1 OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...23 REFERAT FRA DFS-SEMINAR 2-2 OM FREMTIDENS FOLKEOPLYSNING...34 Per Paludan Hansen, LOF Bernhard Trier Frederiksen, FO/Netop Kim Hjerrild, Folkehøjskolernes Forening Bente Schindel, MOF Christel Schaldemose, DFS Marie Clemmesen, DFS Anne Gitte Munck, processtyrer Hans Stavnsager, freelanceskribent 2