Handlingsplan for øget gennemførelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan for øget gennemførelse"

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: SOSU C Social- og SundhedsuddannelsesCentret Institutionsnummer: Journalnr.: K jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr 1010 af 22/09/2014), 7, stk. 3 og 4 1

2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling måltal for 2015 og 2016 (jf. handlingsplanen for 2014) og resultatet for 2014 Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét 25,9 21,7 21,4 22,0 21, ,8 15,7 18,1 17,5 19,0 16, ,5 Som det fremgår af tabel 1.1, er afbrud uden omvalg steget ganske lidt på grundforløbet fra 21.7 % i til 22 % i På hovedforløbet er afbrud uden omvalg steget fra 18,1 % i til 19 % i Måltallet er blevet nedjusteret for begge forløb i 2014, men resultaterne for begge uddannelsesforløb viser, at skolen ikke nåede sin målsætning for 2014, hverken for grundforløbet og hovedforløb. Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét På grundforløbet er der, jf. tabel 1.3, kommet flere elever til i løbet af sammenlignet med , idet der var 492 elever mod 351 elever året før. På hovedforløbet under ét er der, jf. tabel 1.3, i løbet af blevet lidt færre elever, idet der var 1229 elever sammenlignet med 1248 elever i

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 I dette afsnit redegøres for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen 2014 ift. de obligatoriske indsatsområder og det valgfri indsatsområde. Skema 2.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvordan er FPDG udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? I det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag skal det bl.a. fremgå, hvordan skolen sikrer, at der etableres en undervisning, der passer den enkelte elev. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) på SOSU C er foldet ind i nedenstående model, som bygger videre på den model, skolen udarbejdede i Handlingsplan Af modellen fremgår de konkrete tiltag, der blev arbejdet med i Eksterne krav og forventninger til kvalitet i undervisningen Hvad skal indgå i den gode undervisning? Hvordan kan der læres? Teorier om god undervisning Forberedelse til implementering af EUD-reform Evaluering (SWOT-analyse) på grundforløbet i efteråret Evaluering (SWOT-analyse) på pædagogisk assistent i efteråret Evaluering af den reviderede sosuuddannelse fra jan Udarbejdelse af nye lokale undervisningsplaner (LUP) Udviklings- og implementeringsplan /gældende for Strategi for kvalitet i undervisningen /et arbejdspapir HP 2014 gruppen Hvordan kan god undervisning planlægges? Underviseres og lederes deltagelse i Hattie konferencen Synlig læring /begreberne Feed-up - Feed-back - Feed-forward Kursus i Motivationspædagogik /deltagelse af undervisere fra grundforløbet Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, /modul 2. Undervisningsplanlægning og didaktik Efter- og videreuddannelse /masteruddannelser og øvrig efteruddannelse Erhvervsfaglig differentiering /oplæg v. ph.d. studerende Jan Bisgaard Kendetegn ved god undervisning /oplæg v. professor Per Fibæk Laursen Eksperimentmetoden fra UddX Den eksperimenterende tilgang som en metode til udvikling af undervisningen Følgegruppe til Handlingsplan 2014 / fokus på styrket differentiering / fokus på kobling skoledel - praktikdel Eksperimenthjulet som den metode, vi anvender Uddannelseseksperimenter gennemført Udpegning af ambassadører fra hver udd.enhed Skolen følger den strategi, der er præsenteret med den forrige handlingsplan. Fra at have stået på kanten af opgaven, er vi i 2014 kommet videre med løsninger på nogle af udfordringerne, jf. modellen ovenfor. Indsatserne for FPDG er indenfor 4 områder: Hvad skal indgå i den gode undervisning? I tilrettelæggelsen af implementeringen af EUD-reform 2015 har skolen valgt at evaluere udvalgte dele af de nuværende lokale undervisningsplaner (LUP) på både grundforløbet, pædagogisk assistent uddannelse og på sosu-uddannelserne. Sosu-uddannelserne blev revideret i jan. 2013, derfor var hensigten med evaluerin- 3

4 gen at undersøge, hvordan nogle af de nye uddannelsesmæssige tiltag fungerer, bl.a. den tydeligere fagprofil og styrkelsen af praksisnærhed i undervisningen. På grundforløbet og pædagogisk assistent skulle underviserne diskutere og vurdere styrker, svagheder, muligheder og forhindringer i de nugældende undervisningsplaner og i dagligdagen i undervisningen. SOSU C har valgt at tone sin 2 årige udviklings- og implementeringsplan for , således, at det lokale udviklingsarbejde omfatter og matcher de nye krav fra handlingsplan for øget gennemførelse og de 4 nye kvalitetsmål fra eud-reformen. Der er blevet udarbejdet et nyt redskab på SOSU C benævnt Strategiske overvejelser over kvalitet i undervisningen et arbejdspapir. Afsenderen af papiret er skolens ledelse. Hensigten med papiret var at tilvejebringe et fælles udgangspunkt og en fælles forståelse af undervisningsopgaven på SOSU C igennem en fælles referenceramme. Arbejdspapiret skal understøtte systematiske dialoger blandt undervisere og ledere ift., hvad der forstås ved god undervisning. Skolens Tutorkatalog, som blev udviklet i er blevet taget i brug og benyttes nu i introduktionen af nye undervisere på SOSU C. Der er blevet arbejdet med at sætte eleven i centrum og dermed få et tydeligere elevperspektiv tænkt med i praksis. Elevernes stemme, fra elevtrivselsundersøgelsen kan i denne henseende hjælpe os med at afgøre, hvad der er god undervisning. FPDG er også blevet understøttet af skolens nye organisatoriske tiltag, herunder undervisernes nye mødestrukturer, den nye ledelsesorganisering med pædagogiske ledere samt team- og fagstrukturer. Det har muliggjort bedre koordinering på tværs af hele organisationen samt sat nogle rammer omkring arbejdet, der faciliterer de mål, skolen ønsker at opnå pædagogisk og didaktisk. Hvordan kan der læres? Nogle af underviserne og uddannelseslederne fra skolen har deltaget i konferencen Synlig læring. Det har givet viden om feedbackbegrebet og ideer til, hvordan denne læringsforståelse kan indarbejdes i den daglige undervisning og planlægningen. 22 undervisere har i 2014 gennemført modul 2. Undervisningsplanlægning og didaktik i diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, mens andre undervisere er i gang med masteruddannelser og lignende efter- og videreuddannelsesforløb. 5 undervisere fra grundforløbet deltager i et udviklingsforløb om Motivationspædagogik. Det er et af de værktøjer, som FastholdelsesTaskforce arbejder sammen med erhvervsskoler om at implementere. Undervisningen skal motivere og skabe større lyst til læring hos eleverne. Der har i løbet af 2014 været afholdt pædagogiske oplæg for skolens medarbejdere med eksterne oplægsholdere indenfor emner som differentiering og kendetegn ved god undervisning. HP 2014 gruppen Der blev etableret en følgegruppe til handlingsplanarbejdet med undervisere fra hver enhed. I regi af følgegruppen blev der udviklet to tiltag i 2014, hhv. rettet mod indsatsområdet styrket differentiering og koblingen mellem skoledel og praktikdel. Eksperimentmetoder fra det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX) Der er blevet udviklet et såkaldt eksperimenthjul i regi af UddX, som er et værktøj, der sikrer systematik og fremdrift i måden, der kan arbejdes med eksperimenter på. Dette eksperimenthjul søges tænkt med i forhold til relevante udviklingsopgaver- og spørgsmål på SOSU C, idet der er gode erfaringer med at benytte hjulets logik. Flere UddX eksperimenter er relevante ift. indsatsområderne i handlingsplanen. 4

5 Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Der tiltrådte en ny bestyrelse i 2014, som er blevet orienteret om handlingsplanen i deres introduktion til bestyrelsesarbejdet på SOSU C. Underviserne har forholdt sig til handlingsplanen i læst og diskuteret den. Følgegruppen til handlingsplanen er undervisere fra hver enhed, som gennem diskussioner har vurderet forskellige tilgange til indsatsarbejdet og aktivt medvirket i udførelsen. Hvad har evalueringen vist? Der er gode erfaringer med at inddrage eleverne på SOSU C i forhold til elevtrivselstiltag og elevdemokrati: Med afsæt i skolens elevtrivselsteam blev der taget initiativ til en elev- og medarbejderworkshop i efteråret 2014 med fokus på den gode undervisning. Elever og undervisere samt enkelte repræsentanter fra praktikken afprøvede i fællesskab kreative undervisningsmetoder og diskuterede, hvad den gode undervisning indeholder. Som nævnt er skolen i løbet af 2014 kommet videre med løsninger på sine udfordringer. Men netop i denne sammenhæng skal nævnes, at opgaveløsningen - bredt betragtet - har været præget af implementeringen af lov 409. Evalueringen af skolens fokus på et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag kan ses ud fra to overskrifter: Det pædagogiske-didaktiske fokus og eud-reformen Skolen afsatte tid og ressourcer til at evaluere de eksisterende læringsaktiviteter - ud fra forståelsen: at man først skal sige farvel til det gamle, før vi kan sige goddag til det nye. Skolens design af processen med at forberede EUD-reformen har sit afsæt i skolens strategi og toårige udviklings- og implementeringsplan ift. to udviklingsplanområder: - En indsats, der beskriver evalueringsprocessen ift. den reviderede sosuuddannelse (vedrører sosu-hjælper/sosu-assistent) - En indsats, der beskriver, hvordan vi tilrettelægger implementeringsprocessen henimod den nye EUD-reform (vedrører alle uddannelserne) Alle uddannelser fik i efteråret 2014 arbejdet med evaluering af eksisterende læringsaktiviteter. På sosu-området undersøgte evalueringen bl.a. den tydeligere fagprofil og styrkelsen af praksisnærhed i undervisningen. Evalueringen viste undervisernes erfaringer med og vurderinger af, hvordan de nye elevrettede og visuelle beskrivelser fungerer i dagligdagen, herunder læringstemaers titler, indhold, længde og brugen af helhedsorientering og tværfaglighed for blot at nævne nogle af evalueringens resultater. På grundforløbet og pædagogisk assistent gav SWOT analysen mange informationer, som sammen med en aktivitet, hvor deltagerne skabte fremtidsbilleder af den nye hverdag i EUD-reformen, blev bragt ind i arbejdsgrupper, der er i gang med udarbejdelsen af nye undervisningsplaner. Evalueringen viste også, at arbejdspapiret til drøftelser af kvalitet i undervisningen endnu ikke er kommet tydeligt i spil i forhold til det pædagogiske og didaktiske planlægningsarbejde. Planen er, at opdatere arbejdspapiret og få beskrevet elevperspektivet og elevernes ønsker til undervisningen tydeligere. Målet er, at arbejdspapiret bliver et aktivt redskab i enhedernes pædagogiske drøftelser og planlægningsarbejde. Det elevorienterede fokus Skolens aktive fokus på at fastholde og bruge resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen i udviklingen af undervisningen set sammen med det nye nationale mål om generelt at styrke elevtilfredshed på eud-området betyder, at vi er godt på vej mod at sætte eleven i centrum. Analysen af resultaterne fra ETU en og det efterfølgende 5

6 opfølgningsarbejde i enhederne har været et trin på vejen mod at få et fælles fokus på opgaven og et trin på vejen ift. et elevorienteret pædagogisk grundlag. Data fra Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra 2014 indeholder interessante resultater, som er relevante at tage med i vurderingen af indsatsområdet med etableringen af FPDG. Det fremgår af tabellen nedenfor: Elevtrivsel I hvilken grad vil du anbefale udd. til andre Hvordan vurderer du skolen som helhed Hvordan vurderer du undervisningen Hvordan vurderer du din egen indsats i undervisningen Skolen interesserer sig for at jeg gennemfører ETU 2014 ETU 2012 Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? Undersøgelsen viste, at eleverne overordnet set trives godt på SOSU C: Det overordnede trivselsresultat fra ETU 2014 viser (god tilfredshed på 71), hvilket er 3 point bedre sammenlignet det tilsvarende resultat fra ETU De fleste af resultaterne fra de 6 spørgsmål i denne tabel viser en lille stigning i elevernes tilfredshed. Det gælder spørgsmålene om, hvorvidt eleverne vil anbefale uddannelsen til andre (74), og hvordan de vurderer skolen som helhed (67), og hvorvidt skolen interesserer sig for at de gennemfører (81) samt elevernes vurdering af egen indsats i undervisningen (75). Resultatet af spørgsmålet om elevernes vurdering af undervisningen er faldet med 2 point, men det ligger stadig indenfor vurderingsområdet god (tilfredshed på 72). Ved løbende information og opfølgning på reform-implementeringsarbejdet: Der blev afholdt to lokale konferencer med repræsentanter fra PASS, som informerede om reformens intentioner og betydningen for pau-og sosu-uddannelserne. Derudover informeres der gennem interne nyhedsbreve og møder i enhederne. Der skal også gennemføres workshopdage i foråret 2015, hvor udkast til de nye lokale undervisningsplaner præsenteres for underviserne. Gennem indarbejdelsen af et elevorienteret pædagogisk grundlag: Elevindflydelsen og andre af resultaterne fra ETU en drøftes på møder i uddannelsesenhederne. 6

7 Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? Med styrket differentiering skal der systematisk tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen af de aktiviteter, der indgår i undervisningen. På SOSU C har der været et fælles afsæt i forhold til at styrke metoderne med differentiering i Der er udarbejdet en baseline i form af en Avis med fokus på Styrket differentiering. Avisen indeholder artikler med eksempler på differentiering fra alle uddannelsesretninger: Grundforløb, pau, kursusenhed samt sosu-området. En af artiklerne vedrører fx brugen af it som et redskab i forbindelse med differentiering: - Nærtransfer og praksisnær læring via digitale teknologier og forskellige læringsstile. Kursister på et AMU kursus om forflytningsteknik brugte digitale teknologier til at understøtte den enkeltes læring. Undervisernes mål var at fremme mere nærtransfer ved hjælp at it-hjælpemidler og med et eksplicit fokus på de enkelte kursisters læringsstile. Denne pædagogiske setting understøttedes af differentieringsmetoder. It bliver anvendt i undervisningen og i et vist omfang også i forbindelse med differentiering. Der bliver eksempelvis udviklet undervisningsmaterialer, der skal deles via Fronter, og nogle undervisere benytter apps i forbindelse med gennemførelsen af undervisningsforløb, fx i forbindelse med motion og bevægelsesopgaver. Der er også blevet udviklet metoder til differentiering igennem skolens deltagelse i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX) indenfor eksperimentet om sommercamp: Sommercamp (grundforløb, sosu-assistent), hvor deltagernes refleksion og diskussion om differentiering tog afsæt i avisen om differentiering. Deltagerne skulle finde frem til på hvilke måder, der kunne differentieres. Det vil sige udforske egen praksis og hvilke udfordringer, de oplevede at stå med i undervisningen. Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Skolen har også haft fokus på den organisatoriske differentiering af undervisningen, hvor differentiering optræder i forbindelse med: Etableringen af valgfag, og valgfri specialefag, brugen af Skills-metoder ved konkurrencedeltagelse og ved udmøntning af Skills-metodik i undervisningen. Effekten af skolens fokus på differentiering kan ses på forskellige måder: Avisen har - som et redskab i sig selv - ikke givet et målbart output hvad angår eleverne. Den har dog skabt mere opmærksomhed om selve begrebet differentiering. Indsatsen med differentiering skal fortsat udvikles, førend effekterne er tydelige, hvad angår øget elevgennemførelse (output), og elevernes resultater, tilfredshed samt læringsudbytte gennem øget brug af differentiering (outcome). Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) fra 2014 peger på nogle interessante resultater og data hvad angår elevernes vurdering af undervisningen, som også er relevante at tage med i vurderingen af indsatsområdet. Det fremgår af tabellen på næste side: Eleverne på SOSU C efterspørger, dels mere indflydelse på undervisningen (middel tilfredshed på 66), dels mere tilbagemelding på deres indsats fra lærerne (middel tilfredshed på 65). - I en nærmere analyse af tallene vedr. spørgsmålet: lærerne er gode til at give tilbagemeldinger på min indsats påviser analysefirmaet Ennova, at der er en 7

8 sammenhæng med de mere overordnede resultatmål som trivsel, egen motivation og lyst til at anbefale uddannelsen til andre. Konklusionerne er interessante! - De elever, som vurderer feedback med lav tilfredshed, er samtidigt de elever, som vurderer de overordnede mål lavest. - Samme tendens ses, når det gælder spørgsmålet til eleverne om, hvordan de selv oplever, at de klarer sig fagligt krydset med feedback spørgsmålet. Her er resultatet det samme som ovenfor. De elever, der vurderer feedback lavt, er samtidig de elever, som selv vurderer, at de klarer sig fagligt dårligt. Disse to områder vil blive nærmere belyst under afsnit 4. 2 i rapporten, som tiltag, skolen vil arbejde videre med i De øvrige resultater fra ETU en viser, at der forventes noget af eleven i undervisningen (særdeles god tilfredshed på 81), mens der er et fald i elevernes tilfredshed med lærergruppens evne at forklare tingene, så eleverne forstår dem (god tilfredshed på 74). Lærerne er gode til at give tilbagemelding på min indsats Der er sammenhæng mellem undervisningen i de forskellige fag Der forventes noget af mig i undervisningen Vi har indflydelse på undervisningen Hvordan vurderer du lærergrp. evne til at forklare tingene, så du forstår dem ETU 2014 ETU 2012 Hvad har virket / ikke virket? Erfaringerne med at få fokus på begrebet differentiering, og hvordan man kan styrke metoderne til differentiering og gøre metoderne mere synlige i hverdagen på SOSU C, er blandede: Begrebet differentiering fremstår umiddelbart som et område, underviserne på SOSU C har erfaring med og viden om. Differentiering forbindes bl.a. med gruppedannelsesprocesser og vejledningssituationer med eleverne, og når eleverne arbejder projektorganiseret samt ved udarbejdelsen af opgaver tilrettet forskellige elevgrupper. Der er også en lang tradition for de åbne mappers princip på skolen, hvor lærerne deler undervisningsmaterialer og viden. Det kan samtidigt konstateres, at indsatsen med differentiering kan styrkes, men at der også er interesse for det. Flere undervisere har fx haft fokus på styrket differentiering i forbindelse med deres afsluttende opgave på modul 2 Undervisningsplanlægning og didaktik på diplomuddannelsen, ultimo Styrkelsen af differentiering er fortsat et indsatsområde på SOSU C. Det handler om den systematiske brug af varierede metoder i undervisningen. Dvs. at undervisere i højere grad skal gøre brug af forskellige metoder og arbejdsformer, der tilgodeser de forskellige elevgruppers behov. 8

9 Hvordan følges der op på erfaringerne? Erfaringerne fra UddX viser, at der tillige er kommet en eksperimenterende tilgang til opgaveløsningen, som vedrører differentiering. Eksperimenternes hovedfokus har fortrinsvis været på selve det eksperimentelle og kreative islæt, men der er også blevet afprøvet metoder til differentiering og planlægningen har også indeholdt variation i arbejdsformerne mv. Uddannelsesenhedernes egne elevtrivselsresultater er blevet drøftet i alle afdelinger på SOSU C: Opfølgningsarbejdet på de mest interessante af resultaterne fra elevtrivselsundersøgelsen fra 2014 vedrører spørgsmål om indflydelse på undervisningen og tilbagemelding fra lærerne på min indsats (feedback). Der skal findes pædagogiske og didaktiske løsninger på det, eleverne efterspørger mere af. Avisen med fokus på styrket differentiering har indgået i flere sammenhæng i løbet af 2014: På pædagogiske møder i flere, men ikke alle af skolens uddannelsesenheder. Avisen Styrket differentiering blev præsenteret og diskuteret i forbindelse med et oplæg om differentiering og den efterfølgende lokale drøftelse i enheden. Avisen er også blevet præsenteret i forbindelse med en projektbazar i okt. 2014, som afrundede skolens deltagelse i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX), og hvor alle underviserne på SOSU C var samlet. Begrebet differentiering er desuden blevet belyst og diskuteret ved: Oplæg med lektor og ph.d. studerende Jan Bisgaard om Erhvervsfaglig differentiering ved et gå-hjem arrangement på SOSU C i dec Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Undervisere og praktikvejledere skal samarbejde løbende om det fælles uddannelsesansvar. Underviserne skal gennem virksomhedsophold have indblik i praksis. Som udgangspunkt er der allerede gode strukturer omkring vekseluddannelsen på SOSU C. Skolen har en kontaktlærerordning, midtvejssamtaler i praktikken, fælles kompetencemål med praktikken, bevidsthed om praktikmål og en generel stærk lærings- og udviklingskultur i både skoledelen og praktikdelen. Skole-praktikopgaver er det projekt, som følgegruppen til handlingsplanarbejdet tog initiativ til at afprøve som et pilotprojekt med elever fra to hold fra hhv. sosu-hjælper og sosu-assistentuddannelsen. Pilotprojektet tog afsæt i et nyt materiale Lærebog i praktikken samt i Håndbog i praktikuddannelsen, som en arbejdsgruppe under det lokale uddannelsesudvalg (LUU) har udarbejdet. Projektet er gennemført over to praktikperioder i Eleverne arbejdede med opgaver i skoledelen, som skulle forberede dem på den efterfølgende praktik samt parallelopgaver, som eleven udarbejdede undervejs i praktikforløbet. Opgaverne udsprang af målene for praktikken. Formålet var, - at der kunne komme en glidende overgang mellem skole og praktik, så eleverne oplevede en bedre kobling mellem skole-praktik-skole - at eleverne blev bekendt med praktikmålene i løbet af skoledelen, og derved bedre kunne se sammenhængen. I pilotprojektet var der også fokus på samarbejdsdimensionen mellem undervisere og praktikvejledere. Hver for sig har begge læringsarenaer gode strukturer. Udfordringen er at få et fælles blik på indholdet sammen. Det vil sige at hjælpe eleverne med at få kittet teori og praksis sammen - i fællesskab. 9

10 Der er også været fokus på koblingen mellem skole- og praktikdel igennem skolens deltagelse i i Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium (UddX): - Jobswop eksperimentet har sat fokus på koblingen mellem teori og praksis. Rammen var et projekt på skolen, hvor et hold sosu-assistentelever skulle arbejde med emnet psykiatri, førend de skulle i praktik i psykiatrien. Elevernes undervisere og praktikvejledere har været på gensidig jobswop. Målet for underviserne var bedre at kunne støtte elever, som kun havde lidt eller ingen viden om psykiatri, ved at underviserne bragte deres viden fra praksis i spil i projekterne. Praktikvejlederne blev inviteret ind i vejledningen på skolen for på den måde at give eleverne nogle nuancerede og relevante billeder at arbejde med i deres projektarbejde. - Kompetencer der matcher, hvor undervisere fra pædagogisk assistent uddannelsen undersøgte hvilke kompetencer, der efterspørges hos eleverne på pæd. specialinstitutioner, og hvordan disse kompetencer herefter kan omsættes til læring i undervisningen. For at indhente denne viden fulgte tre undervisere en pæd. medarbejder fra en specialinstitution og observerede arbejdsgange og opgaver. Kursusenheden (AMU-aktiviteter) har i 2014 haft ca. 150 praktikvejledere fordelt på 6 hold på et kursusforløb. Tre af kursusforløbene har et særligt connect til indsatsområdet mht. at styrke koblingen mellem skole- og praktikdele. På de nævnte kurser har forløbet haft særlig fokus på praktikmål. Kursisterne, der til daglig er vejledere for skolens elever i praktik satte fokus på sammenhængen mellem daglige arbejdsopgaver på praktikstedet og koblingen til elevernes praktikmål og hvordan målene kan indgå i deres vejledning af eleverne. Udbyttet af kurserne var, at vejlederne gav udtryk for, at det var blevet lettere for dem at evaluere eleverne ud fra praktikmålene. Der er nedsat en arbejdsgruppe i regi af det lokale uddannelsesudvalg. På baggrund af resultater fra Virksomhedstilfredshedsundersøgelsen (VTU 2014) (se næste kasse om effekt) fremgår det, at samarbejdspartnerne fra praktikken efterspørger mere viden om eleven, mens eleven er på skolen. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra skolen og praktikken, som sammen skal finde løsningsforslag ift. de efterspurgte behov om informationer mv. - Indsatserne vil blive belyst nærmere under pkt. 4.3 i rapporten. Kompetenceudviklingen blandt undervisere er også rettet mod indsatsområdet for koblingen mellem skole og praktik. Skolens samarbejdsudvalg har udarbejdet en ny ansøgningsprocedure, hvor kompetenceudviklingsforløb fremover også kan indeholde en virksomhedspraktik ift. underviserne. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Kontakten mellem skole og praktikdel er også blevet understøttet via flg. tiltag: 15 undervisere har været på virksomhedsophold i løbet af Åbent hus arrangement på sosu-hjælper uddannelsen, hvor vejledere fra praksis blev inviteret ind på skolen for at få en fornemmelse af lokaler, materialer mv. Afholdelse af Mulighedernes markedsdag, som er en karrieremesse for skolens elever, og hvor bl.a. Region Hovedstaden, og Metropol/sygeplejerskestudiet var inviteret til at præsentere deres uddannelsestilbud mv. Der er gennemført en Skills-stafet for skoleelever fra vestegnens 8. klasser. Eleverne konkurrerede med Skills-lignede opgaver på en skoledag på SOSU C. Effekten af skolens fokus på kobling skoledel-praktikdel kan ses på forskellige måder: Skole-praktikopgave projektet skønnes at have givet et delvist positivt output hvad angår elevernes udbytte. Evalueringen viste, at ca. 40 % af eleverne fra de to pilotklasser, der medvirkede, havde fået udarbejdet de skriftlige praktikopgaver. 10

11 Af de elever, der havde arbejdet med opgaven, gav de fleste positiv feedback på, at det havde støttet dem som forberedelse til praktikken. Det hjalp dem også med at søge viden om/bringe teori med ind ift. de faglige udfordringer, de kom til at stå overfor i praktikforløbet. Evalueringen viste også, at eleverne ikke altid fik mulighed for at arbejde med praktikopgaven. Enten pga. manglende information om projektet, eller fordi praktikken selv stillede egne opgaver til eleverne. UddX eksperimentet skønnes at have givet et positivt output både hvad angår eleverne, undervisere og praktikvejledere. - Evalueringen fra Jobswop viste, at elevernes forståelse for praksis er blevet større, og de er blevet mere trygge ift. den kommende praktik i psykiatrien. Underviserne og vejlederne har også fået større indblik i hinandens verdener og læringsrum samt et styrket blik for, hvordan de hver især og i fællesskab kan skabe transfermuligheder for eleverne. - Evalueringen fra Kompetencer der matcher viste, at eleverne vurderer, at brugen af situationsbeskrivelser og praksisnære fortællinger har øget undervisningens kvalitet og en oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis. Der har været gennemført en virksomhedstilfredsundersøgelse (VTU) i 2014, hvor der spørges til samarbejdspartnernes oplevelse af og tilfredshed med skolen. Udvalgte resultater fra undersøgelsen fremgår af tabellen nedenfor: Hvor tilfreds er du alt i alt med samarbejdet med SOSU C Jeg har den nødvendige info om hvad hvad eleven arbejder med i skoleperioderne Jrg har den nødvendige info om elevens resultater i skoleperioderne Elevens praktiske færdigheder er tilfredsstillende VTU 2014 VTU 2012 Elevens teoretiske færdigheder om fagområdet er tilfredsstillende Skoleperioderne supplerer praktikperioderne godt Som det fremgår af resultaterne er samarbejdspartnerne tilfredse med samarbejdet med skolen (god tilfredshed på 74), hvilket er 6 point bedre sammenlignet med resultatet på samme spørgsmål i VTU Ligeledes var der god tilfredshed med strukturen/opbygningen af vekseluddannelsen ud fra spørgsmålet om skoleperioderne supplerer praktikperioderne godt (middel til god tilfredshed 68) samt middel tilfredshed med informationen om, hvad eleverne arbejder med i skoleperioderne (60). Det sidstnævnte resultat tilskriver vi, at der bl.a. har været afholdt flere informationsmøder ifm. den reviderede sosu- 11

12 Hvad har virket/ikke virket? Hvordan følges der op på erfaringerne? uddannelse, som blev godt besøgt af uddannelsesansvarlige og vejledere fra praktikken. Det fremgår dog også af tabellerne, at samarbejdspartnerne er mindre tilfredse med de informationer, de får ift. spørgsmålet om elevernes resultater i skoleperioderne (lav tilfredshed på 46). Endelig er oplevelsen af elevens teoretiske færdigheder også faldet en smule i tilfredshed (lav til middel tilfredshed på 55). Erfaringerne med at sætte fokus på koblingen mellem skoledel og praktikdel gennem de ovenfor beskrevne aktiviteter er tydelige: Pilotprojektet med skole-praktikopgaverne har givet erfaringer med hensyn til at forberede elever til den efterfølgende vekslen af læringsrum. Det skal vurderes, hvorvidt praktikopgaverne er relevante for hele elevgruppen, eller om opgaven kun skal tilbydes til elever, der har faglige udfordringer. Der er elever, for hvem opgaverne angiveligt er overflødige, idet eleverne klarer sig fagligt fint i de læringsrum (skole og praktik), der tilbydes. Der er også andre elever, som bevidst selv fravælger at arbejde ekstra med opgaven. Måske fordi de har nok at gøre med at klare praktik, skoleliv og hjemmeliv og ikke har ressourcer til at bære det igennem. På baggrund af ovennævnte evalueringserfaringer kalder det alt i alt på en differentieret tilgang til at bruge praktikopgaver som læringselement fremover. Det virker positivt mht. at styrke samarbejdet og koblingen mellem skole- og praktikdel gennem aktiviteterne virksomhedsbesøg og jobswop. Det muliggør, at undervisningen opleves mere autentisk og praksisnær, hvad enten det er elevernes lærer, der kan bringe eksempler ind i undervisningen, eller inviterede vejledere fra praksisfeltet, som gør det samme. Erfaringerne med pilotprojektet med skole-praktikopgaver er præsenteret i flere sammenhænge: - på forsker-praktikernetværkets temadag om Kvalitet i praktikken i eftersommeren på EFVET konferencen afholdt i Porto i efteråret Der skal arbejdes videre med erfaringerne fra det overordnede indsatsområde med praktikopgaver, styrket kobling skole-praktik mm. i 2015, - indsatsen skal bl.a. foregå i regi af en ny sammensat følgegruppe til handlingsplanarbejdet. Der skal også arbejdes videre med de dele af indsatsområdet, der vedrører det organisatoriske og mere formaliserede samarbejde med praktikken, herunder med elevernes ansættende arbejdsgivere: - indsatsen skal foregå i regi af skolens lokale uddannelsesudvalg. Skolen har fokus på kompetenceudvikling blandt underviserne i 2015: - underviserne skal på linje med andre kompetenceudviklingstiltag som eksempelvis deltagelse i diplomuddannelse tilbydes mulighed for at komme i virksomhedspraktik mellem 1-3 dage i elevernes praktikområder. Skolen vil gentage erfaringerne med Skills-stafetten for skoleelever fra 8. klassetrin fra vestegnens folkeskoler: - Målet er også at profilere EUD og SOSU C i forhold til rekrutteringsgrundlaget. 12

13 Skema 2.5: Valgfrit indsatsområde Indsatsområde nr. 1 Beskrivelse af indsatsen Elevtrivselsteam Elevtrivselsteamet arbejder fortsat med elevinddragelse via topmøder og workshops. Disse aktiviteter bidrager til at bygge bro mellem undervisere og elever og skabe et forum, hvor de kan mødes i dialog om undervisning, læring og trivsel. - Den 4. marts 2014 blev der afholdt et topmøde om trivsel og læring. På topmødet deltog ca. 40 elever og 5 undervisere samt medlemmerne af Elevtrivselsteamet. - Den 27. oktober var der workshop om god undervisning med deltagelse af ca. 25 elever, 12 undervisere, 3 eksterne gæster samt elevtrivselsteamet. Fra alle arrangementer er der produkter, der er med til at skabe kontinuitet og sammenhæng mellem arrangementerne, selv om det ikke er de samme elever og undervisere, der deltager. - I 2015 arbejder elevtrivselsteamet på at konceptualisere vores erfaringer, så underviserne kan drage nytte af dem i undervisningen. Endvidere planlægger vi en workshop om feedback i juli måned som en del af forberedelserne til implementeringen af EUD-reformen. Motivationspædagogik I 2014 har der været afholdt forskellige aktiviteter for de af underviserne, der er involveret i projektet om motivationspædagogik: Klyngemøde: kortlægning af underviserforudsætninger, introduktion til opgaven og indledende øvelser. Specialistintro: Specialist fra projektet kommer på skolen og får et billede af praksis via observation og deltagelse samt møde med de involverede undervisere. Seminar 1: teoretisk introduktion og baggrund kombineret med praktiske øvelser og gruppearbejde på tværs af skolerne. Seminar 2: Læringsstile i erhvervsskolernes praksis. Træning i praksis. Samt Klyngemøde 2: Netværksdannelse. Opfølgning på uddannelse og praksisstøtte i læringsstile. I 2015 skal det arbejdes videre med samme struktur som ovenfor, hvor deltagerne i projektet skal medvirke på et seminar om læringsstile og positiv psykologi - efterfulgt af træning i praksis samt ved en opsamling og afrunding via et klyngemøde. Projektet er således igangværende, og det forventes, at deltagerne deler viden og erfaringer med kollegerne undervejs og som opfølgning på projektet. Fokus på feedback Underviserne fra grundforløbet deltog i ministeriets forsøg med Tydelig Feedback. KORA lavede en evaluering, der viste, at tiltaget kun havde begrænset effekt. Feedback er dog fortsat et fokusområde for skolen, som skal have særlig opmærksomhed i Hvis du har brug for støtte: Beredskabsplanen Hvis du har brug for støtte præsenteres for nye medarbejdere i løbet af deres introduktionsperiode. Hashværk er lastværk Siden januar 2013 har SOSU C i samarbejde med Brøndby Kommune og Brøndby Produktionshøjskole deltaget i projekt Hashværk er lastværk. Projektets overordnede formål er at fastholde unge i uddannelse trods problematisk hashforbrug. Der er tale om unge, der ikke selv er i stand til at opsøge behandling for et hashforbrug/stofforbrug, der har taget overhånd. Projektet er baseret på gruppeforløb og 13

14 Hvilken effekt har indsatsen haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? individuelle samtaler med de unge samt opfølgende samtaler 3 måneder efter afsluttet gruppeforløb. Der er ansat en projektleder, der forestår gruppesamtalerne. Hun opholder sig primært på hhv. Produktionshøjskolen og SOSU C. Mht. elevtrivselsteamet er der positive tilmeldinger fra eleverne på deres deltagelse i topmøder og workshops. Eleverne opleves som aktive og reflekterende ikke mindst hvad angår de af eleverne, som samtidigt er fra skolens elevråd. Med hensyn til elevtrivselsundersøgelsen er data fra denne undersøgelse blevet anvendt til at belyse elevernes vurdering af undervisningen mv. Resultaterne fremgår af rapportens evalueringsafsnit (2). Fremadrettet forventes, at eleverne fra grundforløbet i vores næste ETU i 2016 vil forøge scoren ang. tilbagemeldinger fra læreren fra 63 til 70, samt at 2/3 af eleverne i en given klasse oplever at kende læringsmålene for en givent tema samt oplever at have en fornemmelse af i hvilken grad, målene er opfyldt ved et temas afslutning. Endvidere forventes implementeringen af grundforløb 1. at betyde, at lærerne også oplever, at det er tydeligt, hvilke læringsmål eleverne skal have feedback i forhold til. Hvad har virket / ikke virket? Mht. motivationspædagogik er det et fortløbende læringsprojekt, hvor underviserne successivt inddrager de nye metoder og den ny viden ift. elevgruppen. Mht. elevtrivselsteamet ønsker skolen at fastholde og videreføre de gode erfaringer med elevtrivselsteamet også i Det har vist sig at være en god ramme om den mangeårige indsats omkring ungeområdets frafald. Indsatsen igennem et elevtrivselsteam skal også tænkes med i forhold til de fremadrettede overvejelser om udviklingen af et undervisningsmiljø, som der spørges til under pkt. 4.5 (B) i denne rapport. Mht. delindsatsen omkring motivationspædagogik er de fem undervisere, der deltager i Motivationsprojektet tilknyttet forskellige lærerteams. Der er en positiv forventning om, at de fem deltagere deler deres viden og nye materialer med resten af deres team, og at det på den måde spredes i afdelingen. Spredning til andre afdelinger på skolen sker via præsentation og afprøvning af konkrete undervisningsmateriale på afdelingsmøderne i de andre afdelinger. Mht. indsatsen vedr. Feedback er det fortsat et fokusområde for skolen. I den seneste ETU responderer eleverne, at de ikke oplever at få gode tilbagemeldinger fra underviserne på deres indsats i tilstrækkelig grad til, at vi som skole kan være tilfreds med niveauet. Derfor arbejder vi med feedforward og feedback i udviklings- og planlægningsarbejdet med EUD-reformen samt i vores pædagogiske udvikling af kontaktlærerrollen. Skal indsatsen videreføres? (Hvis ja, angives start- og sluttidspunkt) Mht. projekt Hashværk, har 22 elever fra SOSU C deltaget i gruppeforløb, som enten har reduceret deres forbrug eller har fået dem til helt at ophøre med at ryge hash. Projektlederens tilstedeværelse har betydet et tæt samarbejde mellem projektleder og undervisere og har bidraget til, at underviserne er blevet bedre klædt på til at håndtere elever, hvor der er mistanke om overforbrug. I 2015 fortsætter projektet med forventet 15 elever. Projektet afsluttes august Ja, aktiviteten med elevtrivselsteamet videreføres i Dog ikke som valgfrit indsatsområde ift. Handlingsplanen, men som et fortsat indsatsområde i skolens egen Udviklings- og implementeringsplan for

15 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer I dette afsnit redegøres for, i hvilket omfang målsætningen for handlingsplanen for 2014 er opfyldt. Skema 3.1 redegør for frafaldet: hvem falder fra, hvornår falder de fra, hvor falder de fra, og hvorfor falder de fra. I skema 3.2 bliver frafaldet karakteriseret igennem en profilering af frafaldsgrupper. De to skemaer samles op i en sammenfatning af den overordnede analyse af frafaldet på SOSU C. Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp. at øge gennemførelsen Af forløbsstatistikken fra fremgår for grundforløbets og hovedforløbets vedkommende, hvordan eleverne er sammensat, hvad angår gennemførelse, alder og køn. Gennemførelsen er næsten på samme niveau sammenlignet med året år, hvad angår elever fra grundforløbet. Gennemførelsen er faldet sammenlignet med året før, hvad angår gruppen af elever fra sosu-hjælper uddannelsen og sosu-assistent uddannelsen samt pædagogisk assistent uddannelsen i samme periode. Det fremgår af tabellen: Uddannelsesretning GFU, grundforløb 21,95 % 21,70 % PAU, pæd. assistent 11,31 % 10,16 % Trin 1, sosu-hjælper 22,95 % 22,06 % Trin 2, sosu-assistent 14,29 % 12,20 % Elevprofilen på SOSU C - Alder Elevprofilen på SOSU C, hvad angår alderssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra EUD forløbsstatistikken nedenfor. Grundforløb -17 år år år 25+ år I alt ,72 % 21,34 % 19,31 % 26,63 % 100 % Hovedforløb -17 år år år 25+ år I alt ,78% 11,39 % 19,69 % 63,14 % 100 % På grundforløbet er der blevet flere elever i (492 elever) sammenlignet med (351 elever). I absolutte tal er der kommet flere elever til i alle aldersgrupper, dog flest i aldersgruppen +25 år. De 17,18,19 årige elevers andel af den samlede elevgruppe udgør 54 %. Der er antalsmæssigt kommet flere elever til i aldersgruppen 17,18,19 år, når man sammenligner med samme aldersgruppe - året før. På hovedforløbet er der i løbet af blevet lidt færre elever i alt, når man sammenligner med året før, idet der var 1229 elever i sammenlignet med 1248 elever i I aldersgruppen 17,18,19 år er der blevet flere elever i , mens aldersgruppen år er næsten identisk, når man sammenligner med året før. Endelig er der blevet færre elever i aldersgruppen +25 år. To tredjedel af alle elever på hovedforløbet på SOSU C er dog stadig mere end 25 år gamle. Elevprofilen på SOSU C - Køn Elevprofilen på SOSU C, hvad angår kønssammensætningen på grund- og hovedforløb, fremgår af data fra EUD forløbsstatistikken nedenfor. Fordelingen af kvinder og mænd er stort set identisk i , når man sammenligner data med året før. Som det fremgår af tabellen på næste side er mellem % af eleverne på SOSU C en kvinde. 15

16 Grundforløb Kvinde Mand I alt 372 (75,61 %) 120 (24,39 %) 492 (100 %) Hovedforløb Kvinde Mand I alt 998 (81,20 %) 231 (18,80 %) 1229 (100 %) Elevprofilen på SOSU C Afbrud Antallet af elever, der har afbrudt /ift. alder på grund- og hovedforløbet fremgår af tabellen herunder. Tabellen viser, at i alt 342 elever har afbrudt uden omvalg. Flest elever faldt fra blandt gruppen af voksne elever på 25+, efterfulgt af gruppen af elever op til 20 år, hvorfra næstflest elever faldt fra. Alder Andel af alle 1721 elever Andel af 342 frafaldne elever - 20 år 27,71 % (477 elever) 30,41 % (104 elever) år 19,58 % (337 elever) 26,32 % (90 elever) + 25 år 52,70 % (907 elever) 43,27 % (148 elever) Antallet af elever, der har afbrudt /ift. køn på grund- og hovedforløbet fremgår af tabellen herunder. Tabellen viser, at frafaldsandelen i procent hvad angår køn - matcher den procentvise andel i antal som henholdsvis mænd og kvinder repræsenterer på SOSU C. Køn Andel af alle 1721 elever Andel af 342 frafaldne elever Mænd 20,40 % (351elever) 22,22 % (76 elever) Kvinder 79,60 % (1370 elever) 77,78 % (266 elever) Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.1 De ældste elever (25+) Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Frafaldet blandt de ældste elever på 25+ år kan især lokaliseres til eleverne fra sosuhjælper- samt til dels fra sosu-assistent uddannelsen. Det fremgår af data nedenfor: Afbrud uden omvalg og alder (elever på 25+) På grundforløb for voksne er frafaldet identisk med året før, idet: - 14 elever faldt fra i sammenlignet med 15 elever i På pædagogisk assistentuddannelsen er frafaldet identisk med året før, idet: - 5 elever er faldet fra i sammenlignet med 4 elever i På sosu-hjælperuddannelsen er frafaldet blevet mindre, idet: - 88 elever er faldet fra i sammenlignet med 100 elever i På sosu assistentuddannelsen er frafaldet steget, idet: - 41 elever er faldet fra i sammenlignet med 30 elever i Afbrud uden omvalg og køn (elever på 25+) - på grundforløbet: 14 kvinder og 0 mænd er faldet fra. - på pædagogisk assistentuddannelsen: 3 kvinder og 2 mænd er faldet fra. - på sosu-hjælperuddannelsen: 71 kvinder og 17 mænd er faldet fra. - på sosu-assistentuddannelsen: 38 kvinder og 3 mænd er faldet fra. 16

17 Afbrud uden omvalg og afdeling (elever på 25 +) - i Brøndby afdelingen: 6 elever faldet fra grundforløbet - i Brøndby afdelingen: 5 elever faldet fra pædagogisk assistent uddannelsen. - i Brøndby afdelingen: 52 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen. - i Brøndby afdelingen: 4 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen. - i Gladsaxe afdelingen: 33 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen - i Gladsaxe afdelingen: 14 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen Hvornår falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. - i Herlev afdelingen: 8 elever faldet fra grundforløbet - i Herlev afdelingen: 3 elever faldet fra sosu-hjælper uddannelsen - i Herlev afdelingen: 23 elever faldet fra sosu-assistent uddannelsen Eleverne fra sosu-hjælper falder fra i 1. skoleperiode og ved begyndelsen af praktikken. Eleverne fra sosu-assistent falder fra i 1. skoleperiode og hen over hele praktikperioden. Når en elev stopper sin uddannelse på SOSU registreres en afgangsårsag i EASY. Nedenfor vises de hyppigst anvendte afgangsårsager (markører) for frafaldsgruppen af elever fra sosu-hjælper og sosu-assistent uddannelsen. De hyppigste markører blandt eleverne fra sosu-hjælper uddannelsen er: - personlige forhold, fortrudt uddannelsesvalg, fravær, læreforhold ophørt af eleven og ingen årsag. De hyppigste markører blandt eleverne fra sosu-assistent uddannelsen er: - læreforhold opsagt af ansættende myndighed, orlov/barsel, personlige forhold, fortrudt uddannelsesvalg, sygdom og ingen årsag. Som et supplement til de kvantitative afgangsårsager vælger vi at inddrage en kvalitativ belysning af årsagerne til frafald. Det drejer sig om data fra SOSU C s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra Undersøgelsen viser, hvad de frafaldne elever selv angav som den primære grund til, hvorfor eleven valgte at stoppe på uddannelsen. Frafaldsundersøgelsen giver således uddybende forklaringer på den korte afgangsårsag For sosu-hjælpernes vedkommende: `Det var ikke lige det` handlede om: at faget og måden, arbejdet udføres på, ikke harmonerer med det, som eleven havde forestillet sig. at eleverne oplever, at arbejdet med omsorg og pleje ikke matcher deres personlighed eller personlige kompetencer at de hellere vil noget andet, fx søge ind på en anden uddannelse/få et arbejde `Ikke få det hele til at hænge sammen` handlede om: at familiemæssige forhold herunder pasning af børn, transporttid til praktiksted med mere gjorde det vanskeligt at få hverdagen til at fungere ikke tid og overskud til at lave de nødvendige lektier vanskeligt ved at forene ansvaret som forældre med kravet til dem som elev at lønnen som elev ikke var tilstrækkelig til at dække udgifterne `Blev opsagt` handler om, et fravær der primært skyldes sygdom, som førte til opsigelse at eleverne blev opsagt uden varsel, hvilket var en overraskelse oplevelse af, at kommunen har en stram fraværspolitik, hvilke ikke gjorde det muligt at finde frem til et kompromis mellem elev og den ansættende kommune. Opsigelsen begrundes med, at der var for mange ting, eleven ikke kunne `Problemer i praktikken` handler om: vanskeligheder i samarbejdet med praktikvejledere 17

18 For sosu-assistenternes vedkommende: `Praktikforløb ikke godkendt` handlede om: at eleverne ikke kunne nå de opstillede kompetencemål inden for den fastsatte tidsramme at ydre omstændigheder så som skilsmisse og ansvaret som nybagt forældre er en del af forklaringen på, at eleverne ikke fik godkendt forløbet at måden, hvorpå eleven havde håndteret praktikforløbet, blev udslagsgivende for, at de ikke bestod praktikforløbet at eleven ifølge vejlederen ikke havde undret sig tilstrækkeligt, ikke udviste tilstrækkelig respekt for andre mennesker og blev opsagt som følge af klager fra sin vejleder `Ikke få det hele til at hænge sammen` handlede om: vanskeligheder med at klare forældre- og elevrollen på samme tid ikke at kunne overskue det hele, fx også økonomisk bekymringer om, hvorvidt eleven er dygtig nok til at klare de faglige udfordringer, at arbejdet med syge mennesker opleves som belastende eller en oplevelse af selv at være psykisk presset. `Sygdom, egen eller nærtståendes` handlede om: at omstændigheder udenfor skole og praktik tillægges den vigtigste årsag til at eleven stoppede på assistentuddannelsen. Egen sygdom udgør den største andel af forklaringerne. Flere af eleverne blev opsagt på grund af for meget fravær i forbindelse med deres sygdom. Enkelte elever måtte også stoppe uddannelsen pga. pasning af syge familiemedlemmer. Frafaldsgruppe nr.2 Hvem falder fra? (fx køn, alder, etnicitet) De yngste elever (17, 18 og 19 år) Frafaldet blandt de unge elever på 17,18,19 år kan især lokaliseres til de unge elever fra grundforløbet og til elever fra sosu-hjælperuddannelsen. Det fremgår af data herunder. Afbrud uden omvalg og alder (elever på 17,18,19 år) På grundforløbet faldt flere elever på 17,18,19 år fra, idet: - 65 elever er faldet fra i sammenlignet med 45 elever i På pædagogisk assistentuddannelsen faldt lidt flere 17,18,19 årige elever fra, idet: - 8 elever er faldet fra i sammenlignet med 5 elever i På sosu-hjælperuddannelsen var frafaldet næsten identisk med året før blandt de 17,18,19 årige elever, idet: - 31 elever er faldet fra i sammenlignet med 29 elever i På sosu-assistentuddannelsen er ingen elever på 17,18,19 år faldet fra. Sammenligner man med året før, faldt heller ingen elever fra i denne aldersgruppe i Afbrud uden omvalg og køn (elever på 17,18,19 år) - på grundforløbet: 46 kvinder og 19 mænd er faldet fra. - på pædagogisk assistentuddannelsen: 3 kvinder og 5 mænd er faldet fra. - på sosu-hjælperuddannelsen: 26 kvinder og 5 mænd er faldet fra. Afbrud uden omvalg og afdeling (elever på 17,18,19 år) På grundforløbet er næsten alt frafaldet iblandt eleverne på 17,18,19 år lokaliseret til Brøndby afdelingen (87 % af alt frafald). 18

19 På hovedforløbet er alt frafaldet på pædagogisk assistent uddannelsen iblandt eleverne på 17,18,19 år lokaliseret til Brøndby afdelingen (uddannelsen er placeret i Brøndby). Hvornår falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. På sosu-hjælper uddannelsen er frafaldet fordelt på 3 skoleafdelinger: - i Brøndby afdelingen: 24 elever faldet fra. - i Gladsaxe afdelingen: 7 elever faldet fra. - i Herlev afdelingen: 0 elever faldet fra. Eleverne fra grundforløbet faldt fra hen over hele skoleforløbet. Eleverne fra sosu-hjælper faldt fra i 1. skoleperiode og ved begyndelsen af praktikken. Når en elev stopper sin uddannelse på SOSU registreres en afgangsårsag i EASY. Nedenfor vises de hyppigst anvendte afgangsårsager (markører) for frafaldsgruppen af unge elever fra grundforløbet, pædagogisk assistent og fra sosu-hjælper uddannelsen. De hyppigste anvendte afgangsmarkører blandt eleverne fra grundforløbet er: - fravær, skiftet skole, personlige forhold og ingen årsag. De hyppigste anvendte afgangsmarkører blandt eleverne fra pædagogisk assistentuddannelsen er: - fravær, orlov og ingen årsag. De hyppigste anvendte afgangsmarkører blandt eleverne fra sosu-hjælper uddannelsen: - personlige forhold, fortrudt uddannelsesvalg, fravær, læreforhold ophørt af eleven og ingen årsag. Som et supplement til de kvantitative afgangsårsager vælger vi at inddrage en kvalitativ belysning af årsagerne til frafald. Det drejer sig om data fra SOSU C s egen antropologiske frafaldsundersøgelse fra Undersøgelsen viser, hvad de frafaldne elever selv angav som den primære grund til, hvorfor eleven valgte at stoppe på uddannelsen. Frafaldsundersøgelsen giver således uddybende forklaringer på den korte afgangsårsag. For grundforløbets vedkommende: Vil hellere noget andet` handlede om: at eleverne undervejs i forløbet blev klar over, at faget ikke matchede det, de ville, eller det, de troede, de ville. Og at de i kraft af deres erfaringer som elev på grundforløbet fik mulighed for at redefinere, hvilken uddannelsesretning de ville orientere sig mod kan defineres som afklarede, i hvert fald har de fundet ud af, at social- og sundhedsområdet ikke er det rette felt for dem at være i Personlige vanskeligheder handlede om: at eleverne har svært ved at overskue deres liv, forstået i bred forstand enten er de lige flyttet hjemmefra/eller har problemer på hjemmefronten, hvilket gør, at de har svært ved at håndtere både skole- og privatliv på samme tid Ikke parat til uddannelse handlede om, at eleven ikke var klar til uddannelsesforløbet, fordi eleven oplever sig som ung, uerfaren, eller fordi lærerne ikke mener, at eleven på nuværende tidspunkt er moden eller motiveret nok til at forsætte på forløbet På grund af et lille antal frafaldne elever fra pædagogisk assistent, fravælger vi at uddybe med forklaringerne fra den antropologiske frafaldsundersøgelse for dennes elevgruppes vedkommende. De uddybende forklaringer fra den antropologiske frafaldsundersøgelse for sosuhjælper elevernes vedkommende blev gengivet i afsnittet under elever på

20 Opsummering af Skema 3.1 og 3.2 For at vi kan beslutte, hvad skolens største udfordringer er, er vi nødt til at bruge de kvantitative data fra skema 3.1, og de kvalitative og kvantitative data fra skema 3.2. Grundforløbet Målet var, at flere elever gennemførte grundforløbet og et tilsvarende fald i afbrud uden omvalg fra 21,7 % til 21,4 %. Resultatet blev 22 %, og lever dermed ikke op til målsætningen for Resultatet er dog heller ikke langt fra målsætningen. Hovedforløbet Målet var, at flere elever gennemførte hovedforløbet og et tilsvarende fald i afbrud uden omvalg fra 18,1 % til 17,5 %. Resultatet blev 19 %, og lever dermed ikke op til målsætningen for Ser man på resultatet i forhold til uddannelsesretninger på skoler, er der tale om at gennemførelsen er faldet ift. alle uddannelser. På sosu-assistent uddannelsen er frafaldet steget mest, idet der er tale om en stigning på 2 %. Skolens samlede udfordringer med henblik på at øge gennemførelsen. På baggrund af analysen af data fra hhv. skema 3.1 og 3.2 kan følgende hovedresultater vedr. elevernes frafald og profiler sammenfattes: Udfordringen med at få flere elever til at gennemføre kan knyttes an til to elevgrupper, som samlet står for 74 % af alt frafaldet på skolen. Det drejer sig om: - De ældste elever på +25 år (44 % af det samlede frafald). - De yngste elever på 17,18,19 år (30 % af det samlede frafald). Gennemførslen ift. de ældste elever De ældste elevers (+25 år) andel i forhold til den samlede elevgruppe er faldet i på hovedforløbet. Elevgruppen på 25+ er dog antalsmæssigt den største gruppe på skolen. - Frafaldet er steget, hvad angår de ældste elever fra sosu-assistent elever fra sosu-assistent er faldet fra - Markør: læreforhold opsagt af ansættende myndighed er bl.a. et udtryk for at eleverne ikke har bestået praktikforløbet eller udtryk for problemer i praktikken, fx vanskeligheder mellem elev og praktiksted. - Markør: fortrudt uddannelsesvalg handler om at at ansvaret som assistent og mødet med hospitalsverdenen er noget, der overvældede eleverne. Det høje faglige niveau mv. gjorde det klart at uddannelsen og faget ikke matchede dem, og det eleverne havde forventet., - Markør: personlige forhold og orlov udtrykker at elevernes personlige formåen eller livssituation (fx barsel) er den primære årsag til, at eleverne ikke kan klare uddannelsen og stopper. - Frafaldet er på samme niveau, hvad angår eleverne fra pædagogisk assistent og grundforløbet - 5 elever fra pædagogisk assistent er faldet fra - 14 elever fra grundforløb for voksne er faldet fra - Markør: fravær eller skiftet skole er eksempler på markører, der er blevet brugt i forbindelse med elevernes afbrud. Men der er dog tale om at kun få elever er faldet fra i denne aldersgruppe. Der tegner sig heller ikke på samme måde mønstre i afgangsårsager for disse to elevgruppers vedkommende, som for sosu-hjælpere og -assistenters vedkommende, hvorfra den største del af de voksne elever er faldet fra. - Frafaldet er faldet (men stadig højt), hvad angår de ældste elever fra sosu-hjælper - 88 elever fra på sosu-hjælper er faldet fra - Markør: personlige forhold er udtryk for sociale og psykiske problemer i den enkelte elevs liv. Det være sig koncentrationsvanskeligheder eller andre personlige problemstillinger, der ikke direkte 20

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C

Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper på et uddannelsesforløb på SOSU C Udarbejdet for SOSU C under rammerne af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium af

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015

Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 Opsamling fra ESB-netværkets og UddannelsesBenchmarks temadag om Kvalitetssystemer og -metoder i en reformtid 27. august 2015 1. Velkomst v. Ebbe Schou Hargbøl/ESB-netværket og Jan Christensen/UddannelsesBenchmark.

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden

1. Velkomst Særligt velkommen til Linn Agnethe Bertelsen som er retur fra barsel. 2. Godkendelse af dagsorden 1 Referat fra LUU-møde for social og sundhedsområdet Fredag 23. maj 2014 Deltagere: Ilse Rasmussen, Linn Agnethe Bertelsen, Kasper Soelberg, Bente Juulsgard, Inger Marie Jaillet, Johnny Nielsen, Irene

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen

Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen 1. Formål med evaluering og kvalitetssikring på Social- og Sundhedsskolen Social- og Sundhedsskolen arbejder professionelt og systematisk med

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om "Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne"

2. januar 2013 Sags nr.: 106.85L.391. Orientering om Øget kvalitet i erhvervsuddannelserne Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Danske Erhvervsskoler - Lederne, SOSU-Lederforeningen, Danske Landbrugsskoler, de faglige udvalg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: EUC Syd Institutionsnummer: 537401 Journalnr.: 089.82K.391 www.eucsyd.dk/om EUC Syd/Åbenhed og kvalitet 1 1. Opnåede

Læs mere

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C

En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C En kvalitativ undersøgelse af grund- og hovedforløbselevers forklaringer på, hvorfor de stopper et uddannelsesforløb på SOSU C Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2013 En kvalitativ undersøgelse

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse juli 2013 Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 4 Læring i uddannelsen... 6 Læring i praktikken... 6 Læringsstile... 7 Metoder til læring

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1

RESSOURCEREGNSKAB 2014 I TAL 1 RESSOURCEREGNSKAB 214 I TAL 1 INDHOLD INTROKURSER... 3 BROBYGNING... 4 GRUNDFORLØBET... SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPER... 8 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT... 12 PÆDAGOGISK ASSISTENT... 16 ELEVTRIVSEL... 2 PRAKTIK

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland

Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Referat fra møde i LUU SOSU for SOSU Sjælland Onsdag d.02.10.2013. Referent: Merete Frank Christensen 1. Opgørelse over frafald på SSH- og SSA-uddannelsen. SOSU Sjælland har fået lavet en opgørelse over

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus

Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Handlingsplan for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering 2015, Socialrådgiveruddannelsen Aarhus Ultimo 2014 er der gennemført en studentertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Ressourceregnskab 2011 i tal

Ressourceregnskab 2011 i tal 25 20 15 10 5 0 120 100 80 60 40 20 0 Ressourceregnskab 2011 i tal Udgivet af SOSU Nord april 2012. SOSU Nord Viren 15 9310 Vodskov tlf. 72 21 81 00 Kontaktperson: Sara M. Jensen, e-mail saje@sosunord.dk

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg

Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalgs Vejledning til arbejdet i det lokale uddannelsesudvalg En guide til medlemmer i de lokale uddannelsesudvalg Velkommen til det lokale uddannelsesudvalg Grafisk Uddannelsesudvalg

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015

1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for 2014-2015 1 Indledning Handlingsplan for øget gennemførelse 214, omhandlende EUD-uddannelserne på AMU Nordjylland, ligger i forlængelse af tidligere udarbejdede handlingsplaner og skal ses i sammenhæng hermed, da

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Bagom SOSU C Hvem Hvad Hvor Profilering

Bagom SOSU C Hvem Hvad Hvor Profilering Bagom SOSU C Hvem Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) har eksisteret siden etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991. Indtil 1. januar 2007 var uddannelsescentret

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009

Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C. Status for. februar 2008 december 2009. februar 2009 december 2009 Statusrapport for Projekt Psykologisk Rådgivning, SOSU C Status for februar 2008 december 2009 & februar 2009 december 2009 Udarbejdet af psykolog Rina Gregersen Indhold Introduktion p. 3 Projektets målsætning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C)

Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Bagom Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) Hvem Social- og Sundhedsuddannelses Centret (SOSU C) har eksisteret siden etableringen af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser i 1991. Indtil

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg

Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg Kvalitetsaftale om social- og sundhedselevers praktikforløb i Sundhed og Omsorg 1 Indledning Denne kvalitetsaftale fastsætter fælles retningslinjer for, hvordan praktikforløb for elever på social- og sundhedsuddannelserne

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet

Kvalitetsarbejdet på SOPU. Staben, Kvalitet Kvalitetsarbejdet på SOPU 2014 Staben, Kvalitet Indholdsfortegnelse Formål med kvalitetsarbejdet s. 3 Kvalitet på SOPU s. 3 Sammenhæng med SOPU s vision og strategi s. 4 Model for kvalitetsarbejdet s.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kold College Institutionsnummer:461305 Journalnr.: 087.21K.391 Dato 29. april 2015 Underskrift: Thomas Johansen http://www.koldcollege.dk/files/filer/kold_da/om_skolen/handlingsplan-

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. Pædagogik og pædagogisk udvikling inkl. talentspor og innovation: At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring. At underviserne

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011

Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Handleplan for Kvalitetsarbejdet på SOSU C 2010-2011 Udvikling af kvalitets- og evalueringskulturen på SOSU C Arbejdet med at fastholde og udvikle kvaliteten på SOSU C er allerede godt i gang via forskellige

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere