Skoleledernetværket for digital forandringsledelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleledernetværket for digital forandringsledelse 2013-2014"

Transkript

1 Skoleledernetværket for digital forandringsledelse RESULTATRAPPORT V/ASLAK GOTTLIEB, MARTS 2015 Et national initiativ af Skolelederforeningen, KL og Undervisningsministeriet

2 INDHOLD Forord Resume Empiri Nøgletal Beskrivelse af projektets erfaringer og resultater a Projektdesign b Rekruttering c Netværk og nationale samlinger c.i Netværksorganisation c.ii Skriftlige leverancer c.iii It-platforme c.iv Konsulenter C.V Studietur til Online Educa i Berlin d Kortlægning Projektets udfordringer a Frafald b Implementering, forankring og videndeling Aktiviteter og effekt a Kortlægning og implementeringsplaner b Deltagelse i kommunale styregrupper c Netværksdannelse på tværs af kommunegrænser d Strategisk anvendelse af elevressourcer - Mediepatruljer e Kollaboration i skyen f Prototyper g Begrebsdannelse og terminologier h Det pædagogiske læringscenter i Skolelederne ude i klasserne Råd og refleksioner Råd Side 1 af 25

3 7.2 Refleksioner Dokumentation a Bilag b Kilder b.i Skriftlige kilder b.ii Interviews med Projektgruppen b.iii Interviews med Konsulentgruppen Side 2 af 25

4 FORORD Denne resultatrapport er en opfølgning på projekt- og aktivitetsmål i det nationale skoleledernetværk for digital forandringsledelse Rapporten har jeg skrevet på bestilling af Skolelederforeningen, som selv har bidraget med kapitel 8 om regnskabet for projektet. Den udtrykker mine konklusioner og vurdering af, hvordan man kan tage ved lære af projektet og i øvrigt resumere dets resultater og effekt. Jeg har undervejs i projektet fulgt projektet på sidelinjen som kommunikationskonsulent og journalist og dermed løbende været i dialog med både deltagere og medlemmer af projektgruppen såvel som styregruppen og advisory board. Efter jeg fik opgaven med at skrive rapporten, har jeg researchet de relevante dele af den skriftlige dokumentation, som projektledelsen har givet mig adgang til, jf. kildeoversigten. Desuden har jeg interviewet et antal konsulenter og projektgruppemedlemmer, jf. kildelisten. Mine konklusioner og vurderinger beror således på en kvalitativ undersøgelse af projektforløbet. Et højt frafald af deltagere har gjort en egentlig kvantitativ analyse af projektet uvæsentlig, hvilket jeg kommer ind på i rapporten. Til gengæld er den kvalitative dokumentation væsentlig, da der er mange gode best practice eksempler til efterfølgelse. Kapitel 4 og 5 om projektets erfaringer, resultater og udfordringer er skrevet i prosa med eksemplificering af mine pointer gennem citater fra kilderne. De to kapitler udgør rapportens brødtekst og argumentation, så at sige. De danner baggrunden for den mere summariske fremstilling af de konkrete aktiviteter og effekten heraf, samt de råd og anbefalinger, jeg i kapitel 5 og 6 kommer med. Rapporten forholder sig således til projektets konkrete forløb og går ikke ind i overvejelser af forandringsteoretisk art. Måler man udelukkende projektet på frafaldskvotienten, kunne det umiddelbart være nemt at udråbe det til en fiasko. En rigtig kioskbasker. Men i rapporten følger jeg primært de deltagere, som faktisk gennemførte projektet. For dem var projektet en succes og derfor har jeg valgt den antagelse, at der er meget at lære af projektet. Det er min personlige overbevisning efter arbejdet med rapporten, at der i den faciliterede netværkstankegang og designprojekttilgangen er udlagt spor, som det er værd at forfølge. Rapporten er skrevet med det udgangspunkt, at læseren i forvejen har kendskab til projektet. Ellers henvises denne til projektbeskrivelsen og bilagslisten i øvrigt. ASLAK GOTTLIEB, UNDERVISNINGSKONSULENT MEDIEUNDERVISNING.DK ESPERGÆRDE 18. MARTS 2015 Side 3 af 25

5 1. RESUME Et udviklingsprojekt snarere end et netværk. Sådan kan man overordnet præcisere, hvad skoleledernetværket for digital forandringsledelse blev for en størrelse. For et egentligt netværk blev der aldrig tale om. Dertil var deltagerincitamentet målt som grad af ejerskab for lavt og der meldes kun om en eller to bestående netværksgrupper efter projektets afslutning. Men det blev et udviklingsprojekt, som skolereformen dog kastede en lang skygge indover. Det lykkedes kun et fåtal af skoleledere at samtænke projektets indhold med den store opgave, som implementeringen af skolereformen udgør. Den uheldige timing opdagede projekt- og styregruppen da også tidligt i projektet, hvorefter man nedskalerede forventningerne til deltagelseskvotienten til et realistisk niveau, foruden at man fra projektledelsens side iværksatte initiativer som rundringninger, mailkorrespondance og andre kommunikative greb for at mindske frafaldet. Frafaldet på trods konkluderer denne rapport, at der fra de projekter som gennemførtes kan uddrages så værdifulde erfaringer, at projektet har trukket spor, som det er meningsfuldt at følge. Det ene spor er det faciliterede netværksspor på tværs af kommunegrænser. Både deltagere og konsulenter angiver, at effekten af arbejdet i de regionale netværk har været høj, om end potentialet i netværksorganiseringen ikke er indfriet. Det andet spor der trækkes er projektets design, som med en af interviewrespondenternes ord har ladet deltagerne eksperimentere i deres egen praksis. Vel at mærke på et fagligt velfunderet og kvalificeret niveau. Et blindspor har til gengæld været ambitionen om at udpege én skoleleder fra hver kommune i håbet om at denne alene, ideelt set dog bistået af sin forvaltningschef, kunne sprede projektet ud i kommunerne. Det er kun sket enkelte steder. Deltagerfrafaldet sætter jo en naturlig stopklods for ambitionen, men det kunne også være den anden vej; at frafaldet var initieret af gold jord hjemme på matriklen. Rapporten kommer ikke med svar på, om hønen eller ægget i den forbindelse kom først. Men i en fremsynet læringskontekst forsøger den, på baggrund af den foreliggende empiri, at give et billede af, hvad der lykkedes og hvad der ikke lykkedes. Rapporten svarer kort fortalt på, hvad vi kan lære af projektet. Side 4 af 25

6 2. EMPIRI Som nævnt i forordet til rapporten er de erfaringer og resultater der sammenfattes i rapporten af kvalitativ karakter. Frafaldet af deltagere var for stort til, at en decideret kortlægning eller opmåling af indsatserne er meningsfuld. Og der foreligger ikke systematiserede data nok til at drage kvantitative konklusioner. Men projektet udlægger mange empiriske tråde, som det er værd at følge og flette. Tilsammen udgør de et endog meget stort dokumentationskatalog, som er basis for denne rapports tilblivelse. Det kan overvejes, om man gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne, vil kortlægge omfanget af indsatserne og den eventuelle forankring af disse. Cases Den kvalitative krumtap i beskrivelsen af projektet består at syv cases udfærdiget af projektledelsen. De er baseret på skolebesøg med dybdegående interviews af dimittender, som alle kan siges i nogen eller høj grad at have lykkedes med deres indsats. Deltagernes leverancer På kan man foruden præsentationer fra workshops og nationale samlinger granske udviklingen af deltagernes indsatser i form af deres kortlægninger, indsatsplaner m.v. Materialet som helhed fremstår til at begynde med ret konsistent, for så, i takt med at projektet skrider frem, at antage mere fragmentariske former. Kommunikation og presse De interne nyhedsbreve og den journalistiske dækning af projektet i Plenum og samt på interessenternes respektive hjemmesider udgør kommunikative punktnedslag, der tilsammen tegner en variereret horisont af succeshistorier og gode erfaringer. Notater og rapporter Projektledelsen har skriftligt aflagt statusrapporteringer, der opridser konturerne af projektets fremdrift og udfordringer. De faciliterende konsulenter har som afrunding af projektet udarbejdet et notat, der med deltagerudsagn opsummerer udbyttet blandt de skoleledere, som deltog i den sidste workshop. Et andet notat opsummerer desuden 17 deltageres tilbagemeldinger på Den gode historie. Resume af telefoninterviews med deltagerne Projektledelsen har i projektets afsluttende fase gennemført telefoninterviews med 16 skoleledere og resumeret dem i et notat. Interviews med konsulenter og interessenter Endelig har rapportens forfatter primo 2015 foretaget interviews med projektlederen, konsulenterne og medlemmer af projektgruppen, jf. rapportens kildeliste. Citater fra disse interviews bringes sløret fra henholdsvis konsulenter og interessenter. Side 5 af 25

7 3. NØGLETAL Fremmødeoversigt Beskrivelse WS 1 WS 2 NM 1 NM 2 WS 3 WS 4 NM 3 WS 5 NM4 WS 6 Deltog Fravær uden afbud ?? Fravær med afbud ?? Fravær i alt ?? Samlet antal deltagere i projektet (inkl. passive) ?? Opgjort af projektledelsen WS = Workshop NM = Netværksmøde Officielt frameldte skoleledere uden supplering: 41 Anslået antal skoler, som har gennemført en intervention: Anslået antal skoler, som har gennemført projektet til fulde: Note Undervejs i projektforløbet nedskalerede projekt- og styregruppen forventningerne til deltagelseskvotienten i ratio Man satsede på, at 80 deltagere i et vist omfang hang ved. At de 40 af dem ville komme i mål med et projekt i rimeligt omfang og at de 20 ville have eksemplariske projekter og altså gennemført projektet til fulde. De 30 deltagende skoleledere på afslutningskonferencens kan qua deres fremmøde betragtes som aktive ved projektets afslutning. Side 6 af 25

8 4. BESKRIVELSE AF PROJEKTETS ERFARINGER OG RESULTATER 4.A PROJEKTDESIGN Med så stort et deltagerfrafald som tilfældet var, kunne det være nemt at pege fingre af hele projektets design eller dets delelementer og konkludere, at det ikke fungerede. Men de dimitterende skolelederes resultater viser det modsatte. Nemlig at en konsekvent gennemførelse af forløbet gav gode resultater på den enkelte skole. Skolelederne angiver over for konsulenterne ved den sidste workshop, at deltagelsen i projektet generelt har initiereret forandringer eller begyndelsen hertil. Et af mine mål i forhold til forandringsteorien var ud over forankringen i fagudvalgsarbejdet, at lærerne skulle blive mere trygge ved at bruge de digitale læremidler. Det er lykkedes. Flipped Classroom er vi ikke i mål med. Ej heller elevelev læring, men vi er rigtig godt på vej. DFL-projektet har været godt skruet sammen med inspirerende oplæg på de nationale samlinger, konkrete udvekslinger af ideer til digitale løsninger på workshops og hyggelige gensyn i netværket. Jeg har glædet mig til at komme hver gang. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde Til gengæld må man på baggrund af deltagerfrafaldet konkludere, at målsætningen om en spredning af projekterne i national målestok ikke er nået. Både interessenter og konsulenter angiver, at tanken om at udpege en skoleleder i hver af landets kommuner er reel og sympatisk, men at effekten primært har haft signalværdi (hvilket i øvrigt bliver anerkendt som en væsentlig effekt). Vurderingen er, at ressourcerne kunne være brugt bedre med en anderledes rekrutteringsstrategi, hvor fx hver anden kommune i stedet sendte to deltagere afsted for at forbedre chancerne for forankring i den enkelte kommune. De som er gået i gang, har haft incitament på forhånd. De som i forvejen har haft en position i kommunen, hvor de kunne videndele, har haft incitament. Der har skullet være lokal gødning. Konsulent i interview I de følgende afsnit gennemgås delelementer af projektdesign på den præmis, at den overordnede designtænkning herunder brugen af forandringsteorier, med hovedvægt på Sharmers U-teori, grundlæggende har givet gode resultater. Systematiseringen af indsatsen har virket for de, som har fulgt den. Som designprojekt betragtet, må det siges at være lykkedes. Side 7 af 25

9 Spændende at arbejde med indsatsteori som har gjort mig skarpere på, hvordan man kan komme i mål. Jeg kan se, at der er nogle elementer vi ikke er kommet i mål med, men nu kan jeg se, at kontekstfaktorerne har haft betydning. Hvis jeg ikke havde arbejdet med det, havde det ikke været så tydeligt. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde Forandringsteorien har haft stor betydning og har spredt sig til andre projekter og i arbejdet med skolereformen, eksempelvis bevægelse og faglokaler. Det vil sige måden at arbejde med udfordringer - aktiviteter - trin, kontekstfaktorer, indikatorer, succeskriterier og mål, har givet skolen en langt mere systematisk og effektiv måde at lede forandringsprocesser på. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde 4.B REKRUTTERING Der er delte opfattelser af hvordan rekrutteringen af early adopters har fungeret i praksis. Dels er det svært at vurdere, om den overhovedet har fungeret i praksis. Dels er der forskellige opfattelser af, om selve casting-strategien udført i praksis har været hensigtsmæssig. Blandt deltagerne kan både udpeges first movers og early adopters. Men der har ikke været en overvægt af first movers. Selvom det er svært at fastslå, lægges derfor til grund, at deltagerskaren overvejende har bestået af early adopters. Der er dog flest positive tilbagemeldinger på effekten af, at deltagerne var helt almindelige skoleledere. Fra den anden fløj bliver det fremført som et inspirerende element, at der deltog it-fyrtårne, som allerede var godt i gang på deres skoler. De blandede tilbagemeldinger peger på, at casting-strategien ikke nødvendigvis skal gøres til en målsætning, men snarere et princip. Fyrtårnene kan inspirere og kickstarte processerne og bidrage gruppedynamisk til en hensigtsmæssigt heterogenisering af netværkene. Men de er allerede godt i gang, og indsatsen kan i nogen grad siges for deres vedkommende at være spildt. De ville gennemføre deres projekter uagtet deltagelsen i projektet. Det giver ikke forandring, hvis man bruger ildsjælene. Man skal finde den brede masse. Jeg er enig i rekrutteringsfilosofien, altså ganske almindelige skoleledere. Konsulent i interview Side 8 af 25

10 Rekrutteringsstrategien var en eklatant fejl. Hvis ikke du netop er first mover, falder du måske fra. Set i lyset af de hændelser der har været, ville det have været bedre at rekruttere first movers. Interessent i interview 4.C NETVÆRK OG NATIONALE SAMLINGER De regionale netværk som de facto bestod ved projektets afslutning beskrives fra alle sider som meget udbytterige. Særligt fremhæves effekten af at være sammen på tværs af kommuner, herunder også at besøge hinandens skoler og få inspiration derigennem. Netværkene har været det forpligtende element i projektet og har derfor været et vigtigt element i det samlede projekt. Skoleleder i opsamling på sidste netværksmøde De nationale samlinger beskrives ligeledes som givtige og som et godt fagligt fundament for arbejdet i netværk. Også den del af projektdesignet kan altså siges at være rigtigt udtænkt. Når det er sagt, tyder erfaringerne på, at potentialet i netværksorganiseringen på flere områder ikke er indfriet, og at den med fordel kunne være grebet anderledes an på flere områder. Fra konsulenternes side efterlyses en tydeligere målsætning for netværkene. Eller i det hele taget, at selve netværkene, snarere end deltagernes leverancer i netværkene, blev et mål i sig selv. Der gøres i rapporten ikke yderligere ud af de nationale samlinger, som også i deltagerevalueringerne løbende har fået gode anmeldelser. Dog får afslutningskonferencen kritik for ikke at være rammesat godt nok, men at indholdet til gengæld var eksemplarisk for, hvordan man deler viden i netværk. 4.C.I NETVÆRKSORGANISATION Holdopstillingen i de regionale netværk var stort set statisk. Der blev ikke fra projektledelsen ikke lagt op til, at man knopskød eller inddelte sig efter fx interesser. Flere konsulenter anbefaler, at man lægger op til en mere dynamisk form for netværksdannelse. Det kunne fx være, at skoler med ens it-infrastruktur eller it-handleplaner som lignede hinanden ville have glæde at indgå i netværk med hinanden. Side 9 af 25

11 Det var usynligt hvad et netværk var egentlig var. Der manglede mål og design for netværksdannelsen, for eksempel deltagernes udtalelser, hyppighed, uddelegering. Man kunne have lavet det mere dynamisk. For eksempel kunne Google-skolerne have fået lov til at gå sammen. Man holdt fast i de geografisk netværk også selvom de ikke fungerede. Netværksopbygningen skulle være målsat fra begyndelsen af som et grundlæggende mål. I et netværk konstruerer man viden det handler ikke blot om tilegnelse. Sammendrag af interview med konsulenter 4.C.II SKRIFTLIGE LEVERANCER Deltagerne oplevede at få lektier for og endog skældud fra projektledelsen over ikke at aflevere disse til tiden. Leverancerne i sig vurderes generelt som meningsfulde og væsentlige for at opnå konkrete resultater. Men selve kravet om faste leverancer vurderes fra flere sider som hæmmende for netværksdeltagelsen; har man ikke nået at forberede sig, kan det være nærliggende også at udeblive fra netværksmøderne. Intet tyder umiddelbart på, at skældud fra projektledelsen på mail har en positiv effekt på engagementet blandt deltagerne, selvom rykkerne i nogen grad gav resultat. Flere udsagn tyder faktisk på det modsatte. Irriterende at blive rykket i forhold til at aflevere dokumentation i processen. Ind i mellem for provokerende. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde 4.C.III IT-PLATFORME Fra alle sider fremhæves det som en stor hæmsko for projektet, at en betaudgave af den virtuelle samarbejdstjeneste Skolebordet blev introduceret som primær fælles platform. Der er forståelse for, at projektledelsen fra begyndelsen introducerede fælles it-platforme, men potentialet ved virtuel kommunikation og videndeling blev ikke indfriet. Der peges på, at deltagerne og de enkelte netværk med fordel kunne opfordres til selv at definere hvilke platforme, de eventuelt ville benytte. Tankegangen bag den betragtning er, at det skal være deltagernes opståede behov for virtuel deling og kommunikation, som definerer valg af itplatform. Det var en stor risiko at bruge et værktøj, som ikke var velafprøvet. Skolebordet virkede ikke og var nyt for alle deltagerne. Vi prøvede at vende det om og sige, at det var en meget god læreproces. Desværre blev resultatet, at deltagerne blev nervøse for at tage et nyt værktøj i brug [...] Der skal være et klart formål for at drive et socialt medie. Det skal være en form for praksis fællesskab. Der skal være et behov for at bruge det. Skolelederne skal kunne se et formål med at bruge det. Side 10 af 25

12 Konsulent 1 i interview Spørg hellere deltagerne, hvad de i forvejen bruger. En fælles platform er ellers en god idé. Man skulle ikke have satset så meget på den, men fundet ud af undervejs, hvordan det gav mening. Konsulent 2 i interview De virtuelle møder som det lykkedes at gennemføre efter en del startvanskeligheder, bliver beskrevet som virkningsfulde. Dog fremhæves de fysiske netværksmøder, som afgørende for det optimale udbytte af netværkene. Eksperimentet med Yammer som socialt intranet på Berlinturen får gode anmeldelser, men effekten af det sporadiske tiltag kan ikke vurderes. Skole-og lærermentor som digitale værktøjer behandles i et separat afsnit af rapporten. 4.C.IV KONSULENTER Samarbejdet mellem EVA og CVUSJ bliver fra begge parter beskrevet som velfungerende. Fra deltagernes side er der også generel tilfredshed med konsulenternes indsats. Enkelte skoleledere har givet udtryk for, at de skulle vænne sig til følelsen at blive faciliteret. Der er en generel opfattelse af, at konsulenterne ikke blot faciliterede processen på møderne, men til en hvis grad også drev logistikken i netværkene og kom til at stå med ansvar for dagsorden, mødeindkaldelse m.v. Konsulenterne angiver, at deres sekretærrolle ikke befordrer deltagernes ejerskab til projektet, selvom deltagerne tilsyneladende var tilfredse med også denne del af deres indsats. Godt at have en tovholder på netværksmøderne ellers var det ikke lykkedes os at mødes i netværket. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde Potentialet af konsulenternes tilknytning til projektet kan inden for den givne finansielle ramme bestemt betragtes som tilfredsstillende. Men potentialet af at have konsulenter tilknyttet projektet er givetvis ikke indfriet. Ekspertkonsulenterne med forstand på selve genstandsfeltet kunne med fordel have været helt ude i på skolerne og virke i projekterne, mens proceskonsulenterne kunne have støttet ikke bare e regionale netværksklynger, men også den enkelte skoleleders indsats og virke. I projektdesignet kunne man have indtænkt Side 11 af 25

13 ekstra konsulentydelser som tilkøbsmulighed for de enkelte kommuner og derved måske have mindsket frafaldet. Der blev faciliteret på afstand af praksis fordi der ikke var midler til at komme ud i marken. Konsulent i interview 4.C.V STUDIETUR TIL ONLINE EDUCA I BERLIN I december 2013 gennemførtes en studietur til Berlin med særligt program hos Microsoft og deltagelse i konferencen Online Educa. Studieturen fik mestendels gode anmeldelser for dens sociale indhold, hvor deltagerne angiver at de lærte hinanden bedre at kende. Den faglige vurdering er nogenlunde, men Online Educa får ikke de store stjerner. 4.D KORTLÆGNING Skoleledernes kortlægning af it-kompetenceniveauet med Skolementor (og i nogle tilfælde også Lærermentor) bliver fra alle sider beskrevet som nyttigt. Kortlægningen må derfor betragtes som et væsentligt element af arkitekturen i den designtænkning, som kendetegner projektet. Skolelederne beskriver kortlægningen som både en øjenåbner og et brugbart redskab. I kortlægningsfasen undersøgte min it-vejleder og jeg: Hvad var svært for lærerne? Vi fandt ud af, at den største forhindring var, at nogle lærere var bange for ITteknikken, når lærerne arbejdede alene. Der blev nedsat kompetenceudviklingsgrupper, hvor lærerne var sammen fire og fire [ ] Kortlægningen var givende. Det var godt at prøve det. Mit projekt blev pustet op. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde Side 12 af 25

14 5. PROJEKTETS UDFORDRINGER Projektets altoverskyggende udfordring var sammenfaldet med lockout, ny arbejdstidsregler og implementering af skolereformen. Fra alle sider understreges disse faktorer som ultimativ game stopper, uagtet at netop digitalisering er et væsentligt element i skolereformen. Rapporten beskæftiger sig ikke yderligere med reformperspektivet, men konstaterer det som en obsternasig præmis, der har grebet vitalt ind i deltagernes reelle mulighed for at engagere sig fuldbyrdet i projektet. Jf. i øvrigt nøgletallene i kapitel 3, hvoraf det også fremgår at man undervejs nedskalerede forventningen til deltagelseskvotienten. Projektet har haft nogle vilkår, som ingen andre projekter i form af lærerkonflikt og implementering af reformen. Meget svære vilkår. Interessent i interview En del udfordringer af mindre overordnet karakter er adresseret i foregående kapitels beskrivelse af projektets erfaringer og resultater. I det følgende behandles projektets to udfordringer af grundlæggende karakter: Frafaldet blandt deltagerne og graden af implementering, forankring og videndeling. En tredje udfordring som i nogen grad også kan siges at have grundlæggende karakter, er den manglende indfrielse af netværksstrukturens fulde potentiale. Dette er behandlet i afsnit 4.c.i. 5.A FRAFALD Det er naturligvis ikke til at sige, hvor mange deltagere der under normale vilkår ville have gennemført projektet. Projektledelsen igangsatte, men opgav at gennemføre en rundringning blandt dissidenterne. Indtrykket fra den gennemførte del af rundringningen var, at skolereform og ny arbejdstidsregler var hovedårsag til frafaldet. Skolelederen fulgte projektet i starten, men ved starten af forrige skoleår, blev han rodet ud i mange ting i kommunen i forbindelse med Folkeskolereformen, så han ikke længere havde tid til at deltage i Digital Forandringsledelse. Referat af telefoninterview med skoleleder Uden således at kunne at få svar, kan man spørge hvilke andre faktorer, der har spillet ind. Har det kontante krav om skriftlige leverancer haft indflydelse på deltagere, som ikke har kunnet overskue opgaven, selvom leverancerne var beskrevet for deltagerne på forhånd? Har manglende bevågenhed fra den enkelte kommunes forvaltning fristet repræsentantens Side 13 af 25

15 nedprioritering af opgaven? Har frustration over for ringe materiel og it-infrastruktur på skolen for nogles vedkommende gjort mission impossible? Har det virket demotiverende i de tilfælde, hvor rekrutteringen er sket på forvaltningens diktat til den pågældende deltager? På samme vis forbliver det gisninger, om hvad man eventuelt kunne have gjort for at mindske frafaldet. Ville en deltagerskare af rene volontører have holdt længere ud? Ville en adjudantordning have påvirket deltagernes engagement, fordi de ikke alene skulle bære projektet tilbage i organisationen? Havde tip-top it-forhold på skolerne gjort en forskel? Ville en tilkøbsmulighed af konsulentstøtte hjemme på matriklen have befordret udholdenheden? Projektet har været godt tænkt, også timingen, men der kom en lockout og en skolereform ind over. Der har været mange drift-ting og de er blevet prioriteret. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde Frafaldet kan gøre det svært på overfladen at beskrive projektet som vellykket. Word of mouth bliver nemt den hurtige udlægning. Hvis en eventuel beslutning om fortsættelse eller gentagelse af projektet i en given afskygning modnes, er der risiko for at initiativet stopper, allerede før den bliver båret frem til de politisk relevante fora. Det kan være nærliggende at afvise enhver tale om at gentage noget lignende alene med henvisning til frafaldskvotienten: Det har vi prøvet, slut. Der består en kommunikationsopgave i at forklare værdien af de resultater, man faktisk opnåede på skoler, hvor indsatsen blev gennemført. Sjette og afsluttende workshop holdes d. 13. november skoleledere har meldt sig til den sidste workshop ud af et oprindeligt deltagerantal på 120. Skolelederforeningen har forsøgt at gennemføre en telefonisk rundspørge for at spørge, hvad årsagen til frafaldet er. Et gennemgående træk er en henvisning til reformen af folkeskolen med deraf følgende arbejdspres. 41 kommuner har valgt ikke at besætte deres plads i projektet i forlængelse af deres leders framelding. Fra projektledelsens sidste statusrapportering, oktober B IMPLEMENTERING, FORANKRING OG VIDENDELING Tilsyneladende manglende kommunal videndeling og forankring udgør også et vitalt problem. Om forankringen er lykkedes, er i princippet for tidligt at konkludere. Forandringsprocesser i vidt forskellige skolemiljøer og ditto kommunale kulturer sker nødvendigvis ikke i samme tempo. Der kan altså godt være sat vordende forandringsprocesser i gang, som i sagens natur endnu ikke kan være forankrede. Alligevel peger for mange kilder på, at den kommunale forankring ikke har fundet sted. Og at videndelingen har været sporadisk. Side 14 af 25

16 Videndeling og opskalering af projektet kan kun iagttages med succes i en enkelt kommune. Typisk har videndeling fundet sted ved skolelederens gennemgang af sine initiativer på et skoleledermøde. Udfordringen er, at der ofte ikke er kultur på skolerne på tværs og hos forvaltningerne for at etablere lærende organisationer og videndeling. Fra projektledelsens sidste statusrapport, oktober 2014 Fraværet af de respektive forvaltningers bevågenhed nævnes fra flere sider som den manglende faktor, der ellers kunne have skabt større kommunal forankring. Hensigten med at knytte forvaltningscheferne tæt til projektet lykkedes kun i de færreste kommuner. Hvis man skal forankre, skal der være kontakt hele vejen op i organisationen. Én skoleleder fra hver kommune sendte et virkelig godt signal. Men det skulle være koblet op på en forvaltningsenhed. Interessent i interview Netop skolelederens deltagelse som ene repræsentant fra sin kommune kan problematiseres som udslagsgivende for den manglende forankring, der hvor den ikke fandt sted. En adjudantordning eller hel/halv deltagelse af tværgående kapacitetsteam kunne måske have skabt den ønskede effekt. Men på skoleplan er der gode eksempler på, at både videndeling og forankring er lykkedes. Deltagernes opgave med at udforme planer for videndeling og forankring har udmøntet sig i fx nedsættelse af it-teams, tydelig ansvarsfordeling og virtuelle faglige fora. På de eksekverende skoler ser kapacitetstankegangen altså ud til at være slået igennem. Måske støttet af den forudgående kortlægningsproces. Skolens ledelse nedsatte i februar 2013 et IT-ressource-team, som havde til opgave at lede skolens udviklingsaktiviteter i regi af Digital forandringsledelse i folkeskolen, herunder udvikle skolens strategisk-pædagogiske implementeringsplan. Teamet bestod af bibliotekarer, didaktiske it-vejledere, itserviceleder, pædagogisk administrator, kommunens IT-pædagogiske konsulent, SFO-leder, skoleleder og viceskoleleder. Ledelsens intention med teamet var at sammensætte en bredt repræsenteret gruppe af fagpersoner, der var udvalgt ud fra deres personlige engagement og vilje til at indfri skolens ambitioner om at understøtte den digitale omstilling af undervisningen. Med teamsammensætningen blev der forsøgt skabt dels et forpligtende samarbejde blandt teammedlemmerne, og dels skabt en række foregangspersoner for skolens øvrige personalegruppe, der kunne agere inspirationskilder og støtter undervejs i udviklingsprocessen. Side 15 af 25

17 Fra Løgstør Skole som case En tredje væsentlig læring er, at fishbowl-metoden [forumbaseret dialogmetode, red.] har været anvendelig til at nedbryde magthierarkiet blandt skolens lærere og skabe et læringsrum, hvor lærernes IT-erfaringer betragtes som ligeværdige. Et forum, der har bevirket, at det er blevet acceptabelt for den enkelte lærer at tale om sine egne erfaringer med brugen af IT, hvilket har bidraget til dels udviklingen af en uformel videndelings-kultur blandt skolens lærere og dels lærernes kompetenceudvikling. Fra Tingkærsskolen som case Side 16 af 25

18 6. AKTIVITETER OG EFFEKT Som beskrevet i rapportens forord giver en egentlig kortlægning af aktiviteter og effektmåling af projektet næppe mening. Gennemførselsraten og det empiriske materiale strækker ikke hertil. Men som det også er beskrevet, er der i en kvalitativ optik netop mange gode historier og cases til efterfølgelse. Dette kapitel opfattes som en slags katalog over projektets succeser. Kataloget er opstillet i kategorier med citater som eksempler på tendenser og trends, der på eksekverende skoler var effektfulde. Kataloget er opført i ikke-prioriteret rækkefølge. 6.A KORTLÆGNING OG IMPLEMENTERINGSPLANER Som beskrevet i afsnit 4.d har kortlægningsprocessen på skolerne generelt haft god effekt. Skolelederne fremhæver det som et godt redskab til både at danne afsæt til den egentlig strategilægning samt et godt ledelsesværktøj i dialogen med den enkelte medarbejder. Selve redskabet Skolementor får gode karakterer. En har systematisk brugt resultaterne i MUS. Skolementor anvendtes af skolelederen og IT-vejlederen til at kortlægge forhold, der bl.a. angik skolens IT-strategi, IT-budget og efteruddannelsesplaner, imens skolens lærere anvendte Lærermentor til at kortlægge deres respektive ITkompetencer. Resultaterne fra afklaringsværktøjerne blev anvendt som ledelsesredskab til at igangsætte diskussioner med personalegruppen og herigennem skærpe lærernes opmærksomhed mod at anvende IT i undervisningen. Omdrejningspunktet var, hvordan og hvorfor lærerne anvendte IT i undervisningen på den måde, som de gjorde, samt hvilke initiativer, der kunne igangsættes for at skabe den bedst mulige udvikling for skolen. Diskussionerne blev forankret i lærernes MUS-samtaler, hvor halvdelen af tiden anvendtes til at drøfte den enkelte lærers digitale niveau samt udarbejde en udviklingsplan for læreren. Der blev ikke nedskrevet specifikke målsætninger i udviklingsplanen, men i stedet drøftet, hvilke kollegaer læreren kunne sparre med for at udvikle sine IT-didaktiske kompetencer. At lærernes kompetenceudvikling skulle forankres omkring kollegial sparring, frem for deltagelse i efteruddannelseskurser, var et af hovedresultaterne fra kortlægningsarbejdet. Fra Uldum Skole som case De skoler der nåede i land, beskriver alle deres implementeringsplaner som centrale. Det har altså haft værdi at stille skolelederne den opgave. De steder hvor implementeringen er lykkedes, har den strategiske tilgang støttet op om temaer som kompetenceudvikling eller BYOD-strategi. Områder der altså alligevel skulle tages hånd om. Side 17 af 25

19 Hvis jeg ikke havde været i DFL s projektet, ville det nok have været sådan, at jeg havde sluppet projektet efter jul, men så skulle der evalueres og det var afgørende for, at projektet kom i hus, at jeg fik indkaldt til et evalueringsmøde. Inspireret af prototypetankegangen, så fortsætter jeg med et projekt på mellemtrinnet, dog med viceren som tovholderen. Uddrag af skoleleders Gode historie Peger især på swot-analysen på ét af seminarerne som et element der har haft indflydelse på og kvalificeret den spørgeskemaundersøgelse som han har været sendt til forældre og elever. Konsulent referer fra opsamling med skoleleder på afsluttende netværksmøde 6.B DELTAGELSE I KOMMUNALE STYREGRUPPER Tre steder er det beskrevet, at skolelederen har siddet med i en kommunal styregruppe. Denne deltagelse bliver beskrevet som særlig succesfuld for både den pågældende skole og forankringen kommunalt. De tre steder (Rebild, Esbjerg og Sønderborg) kan ses som eksempler på, at den kommunale forankring sker bedst i tværgående kapacitetsteam og i forvaltningens regi. I Rebild Kommune har de nedsat en styregruppe for skoleledere. Tanken er, at det er vigtigt, at ledelsen bakker op om og tager del i arbejdet med it. Der sidder en repræsentant fra hver af kommunens ti skoler i styregruppen. I styregruppen udveksles der erfaringer omkring arbejdet med it. Kommunen har en it-konsulent, som er tovholder, og som giver indspark til arbejdet. Skoleleder i opsamling på afsluttende netværksmøde 6.C NETVÆRKSDANNELSE PÅ TVÆRS AF KOMMUNEGRÆNSER Selvom mange netværk smuldrede, fremhæver både konsulenter og deltagere samstemmende værdien af at være i netværk på tværs af kommunegrænser. Det forhold at man ikke nødvendigvis agerer under de samme rammevilkår og er fri af eventuelle lokale interessemodsætninger, lader til at virke befordrende for videndelingen i netværkene. Vi har været meget forskellige og har haft meget forskellige fokus. Vi har inspireret hinanden i det man kunne kalde ydrekanten. Meget fint tænkt, at organisere deltagerne i netværk. Side 18 af 25

20 Skoleleder 1 i opsamling på afsluttende netværksmøde Især gavnligt at tale med ledere fra andre dele af landet dette har givet en anden inspiration end den man kan få i sit eget netværk i lokalområdet. Skoleleder 2 i opsamling på afsluttende netværksmøde 6.D STRATEGISK ANVENDELSE AF ELEVRESSOURCER - MEDIEPATRULJER IT- eller Mediepatruljer går igen som prototyper blandt mange deltagere. En interessent beskriver sågar fænomenet som en megatrend i blandt deltagerne. Der findes beskrivelser af, hvordan projekter er lykkedes i første forsøg, men også beskrivelser at projekter, som først i anden iteration er lykkedes. Man har altså troet på idéen og været vedholdende. Efter indførelsen af IT-patruljen har lærerne oplevet, at reparationstiden på ITudstyr er blevet væsentligt forbedret, ligesom de pågældende elever får udviklet deres kompetencer inden for reparation og servicering af IT-udstyr. Fra Løgstør Skole som case Tankegangen om strategisk at tildele eleven en rolle som ressource i undervisningen og skolens virke, er altså slået igennem. Den står som et eksempel på, hvordan en digitalt initieret proces (eleverne har medbragte it-kompetencer) er grobunden for en forandringsproces af mere almen pædagogisk, didaktisk og dannelsesmæssig karakter som ligger godt i tråd med skolereformens fokus på den enkelte elevs læring og personlige udvikling (mediepatrulje-eleverne lærer og udvikler sig på tværs af fag gennem meningsfuld og autentisk opgaveløsning). Aktiviteterne i mediepatruljen overskrider de traditionelle faggrænser, da der indgår elementer af f.eks. dansk, engelsk, matematik og IT, hvorfor den fagspecifikke undervisning sættes i baggrunden til fordel for den enkelte elevs læringsmål. Mediepatruljen kan således betragtes som eksempel på et af de undervisningsunderstøttende aktiviteter, som den nye folkeskolereform stiller krav til. Det er en læringsaktivitet, der samtidigt understøtter elevernes kompetenceudvikling inden for problemløsning og formidling, ligesom den enkelte lærer får stillet en IT-ressourceperson til rådighed i sin undervisning, som både kan give læreren og de andre elever sparring ift. at anvende et bestemt digitalt læremiddel. Fra Uldum Skole som case Side 19 af 25

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Forslag til udmøntning af midler

Forslag til udmøntning af midler 1 Forslag til udmøntning af midler Kompetenceudvikling Maj 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Indledning I skoleårene

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Fremtidens it-læring. konference på Nationalmuseet torsdag den 25. april 2013. Fremtidens it-læring 1

Fremtidens it-læring. konference på Nationalmuseet torsdag den 25. april 2013. Fremtidens it-læring 1 Fremtidens it-læring konference på Nationalmuseet torsdag den 25. april 2013 Fremtidens it-læring 1 Fremtidens it-læring konference på Nationalmuseet torsdag den 25. april 2013 2 Fremtidens it-læring Velkommen!

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Første workshop for lokale impact coaches afholdt

Første workshop for lokale impact coaches afholdt Første workshop for lokale impact coaches afholdt Den 18.-21. maj afholdtes de første workshops for de nye lokale impact coaches. På disse undervisningsdage blev deltagerne introduceret til deres nye rolle

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1

Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller. Sarfarissoq 2015 1 Oplæg til inspiration og refleksion v/ Rudersdal Kommune - Martin Egebjærg og Carina Buchard Møller 1 Disposition RDK s udgangspunkt i 2009 Strategiske overvejelser samt forberedelse til implementeringen

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER

HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN

IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere