Finansudvalget L 1 - Svar på 20 Spørgsmål 1 Offentligt. KaosPilotuddannelsen. Vurdering af fagligt indhold og niveau DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finansudvalget L 1 - Svar på 20 Spørgsmål 1 Offentligt. KaosPilotuddannelsen. Vurdering af fagligt indhold og niveau DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT"

Transkript

1 Finansudvalget L 1 - Svar på 20 Spørgsmål 1 Offentligt KaosPilotuddannelsen Vurdering af fagligt indhold og niveau DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 KaosPilotuddannelsen Vurdering af fagligt indhold og niveau 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Indhold KaosPilotuddannelsen 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. ISBN Forord 2 2 Indledning Baggrund og formål Organisering Grundlag og karakter Referenceramme Dokumentationsmateriale Ex ante-vurdering Konklusion 4 3 Kriterieopfyldelse Undervisningen Uddannelseselementerne og den faglige profil Vidensgrundlag og pensum Praktik Undervisere Kvalifikationsniveau Engagement i forsøgs- og udviklingsarbejde Eksaminer Eksaminernes form, bedømmere og fokus Eksamensbevisets indhold 15 4 Opfølgningsstatus Opprioritering af vidensaspektet Retningslinjer for og tilgang til litteratur Håndtering af heterogen studentergruppe 17

4 1 Forord I denne rapport præsenteres resultaterne af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) vurdering af det faglige indhold og niveau i KaosPilotuddannelsen. Vurderingen er foretaget på opdrag af Undervisningsministeriet og er gennemført i perioden oktober 2003 til juni Udgangspunktet for vurderingen er resultaterne af Evalueringscenterets evaluering af uddannelsen fra 1998 og ikke mindst EVA's vurdering fra 2002 af uddannelsens opfølgning på evalueringens konklusioner og anbefalinger. Både evalueringen og opfølgningsvurderingen blev som denne rapport gennemført for Undervisningsministeriet. Vurderingen undersøger i hvilken grad KaosPilotuddannelsen lever op til udvalgte dele af de kriterier der bruges ved akkrediteringer af professionsbacheloruddannelser i Danmark. Derudover rummer vurderingen en undersøgelse af KaosPilotuddannelsens initiativer til at afhjælpe de problematiske forhold ved uddannelsens faglige indhold og niveau som blev fremhævet i rapporten fra 2002 om uddannelsens opfølgningsaktiviteter. Jeg forventer at vurderingen kan inspirere debatten om KaosPilotuddannelsens fremtid og danne grundlag for den fortsatte udvikling af uddannelsen. Christian Thune Direktør for EVA KaosPilotuddannelsen 2

5 2 Indledning 2.1 Baggrund og formål Rapporten fra 2002 om KaosPilotuddannelsens opfølgningsaktiviteter tegner et billede af en uddannelse der på de fleste områder har fulgt op på anbefalingerne fra evalueringen af uddannelsen fra Rapporten indeholder dog nogle kritiske vurderinger af uddannelsens faglige indhold og niveau der peger på et behov for en specifik vurdering af uddannelsens faglighed. Undervisningsministeriet har derfor bedt EVA om at forestå en sådan vurdering. Vurderingens hovedformål er at undersøge om KaosPilotuddannelsen lever op til kravene til det faglige indhold og niveau i professionsbacheloruddannelser i Danmark. Disse krav udgør en afgrænset del af de såkaldte professionsbachelorkriterier som anvendes ved akkreditering af eksisterende professionsbacheloruddannelser, og som findes på Undervisningsministeriets hjemmeside. Vurderingens andet formål er at undersøge hvilke initiativer KaosPilotuddannelsen har taget for at afhjælpe de problematiske forhold ved uddannelsens faglige niveau og indhold der blev fremhævet i rapporten fra november 2002 om uddannelsens opfølgningsaktiviteter. For en beskrivelse af uddannelsen og konklusionerne fra evalueringen og vurderingen af uddannelsens opfølgningsaktiviteter henvises til hhv. uddannelsens og Undervisningsministeriets hjemmesider. 2.2 Organisering EVA har det overordnede ansvar for de vurderinger der fremlægges i denne rapport. Vurderingerne og de analyser der ligger bag, er udarbejdet af EVA i samarbejde med to nordiske eksperter på de fagområder der udgør uddannelsens kernefaglighed. De to personer er: Assistant Professor Sven Hamrefors, Center for Entrepreneurship and Business Creation, Handelshögskolan i Stockholm. Sven Hamrefors etablerede i 1997 Stockholm School of Entrepreneurship hvor han har været dekan og i dag er leder af forskellige Executive Education Programmes. Forskningsleder Jon Frode Blichfeldt, Enheten for politikk, organisering og læring, Arbejdsforskningsinstituttet i Norge. Siden 1993 professor II ved Universitetet i Oslo i arbejds- og organisationspsykologi. Fra medio 2004 er Jon Frode Blichfeldt professor og leder af det pædagogiske udviklingscenter ved Høgskolen i Oslo/Oslo University College. Ud over det overordnede ansvar for rapportens vurderinger har EVA haft det metodiske ansvar for vurderingsprocessen og varetaget projektledelsen, herunder kontakten til henholdsvis opdragsgiver, de faglige eksperter og KaosPilotuddannelsen. Evalueringskonsulent Signe Ploug Hansen har fungeret som projektleder mens områdechef Dorte Kristoffersen har haft det overordnede ansvar for vurderingen. Evalueringsmedarbejder Karen Borregaard har deltaget som referent under besøget på uddannelsen. 2.3 Grundlag og karakter Referenceramme Vurderingen af KaosPilotuddannelsens faglige indhold og niveau er primært gennemført med reference til udvalgte dele af professionsbachelorkriterierne. Kriterierne er udvalgt af EVA i samarbejde med Undervisningsministeriet forud for vurderingen. De udvalgte kriterier omfatter krav til uddannelsens faglighed, undervisningens vidensgrundlag, læring på uddannelsesinstitutionen og i praktikken, undervisernes ansættelses- og kompetenceforhold samt eksaminer og prøver. De udvalgte kriterier fremgår af kapitel 3 som indeholder en systematisk analyse af om uddannelsen opfylder hvert af de udvalgte kriterier. KaosPilotuddannelsen 3

6 En anden del af referencerammen for vurderingen er undersøgelsen af hvilke initiativer uddannelsen har taget for at afhjælpe tidligere problematiserede forhold ved uddannelsens faglige indhold og niveau. Resultaterne af denne undersøgelse er fremlagt i kapitel Dokumentationsmateriale Det primære grundlag for vurderingen er en redegørelse fra uddannelsen med tilhørende bilag, herunder uddannelsens nye studieordning der implementeres fra og med studieåret Derudover er vurderingen baseret på interview med uddannelsens ledelse, teamledere, et udsnit af studerende og eksterne undervisere samt en af uddannelsens censorer. Interviewene blev gennemført under et dagslangt besøg på uddannelsen medio maj EVA vurderer at det samlede dokumentationsmateriale er tilstrækkeligt og dækkende til at foretage en vurdering af uddannelsens faglige indhold og niveau. Det er dog vigtigt at have in mente at det mest centrale referencepunkt for vurderingen er en studieordning der endnu ikke er fuldt implementeret. Betydningen af dette vil blive uddybet i afsnittet nedenfor Ex ante-vurdering Denne vurdering er i vid udstrækning en ex ante-vurdering af KaosPilotuddannelsens faglige indhold og niveau. Det skyldes at den nye studieordning der endnu ikke er fuldt implementeret, er det centrale referencepunkt for hovedparten af vurderingens analyser og konklusioner. I og med at det er en ex ante-vurdering vurderes ord, intentioner og delvist iværksatte tiltag og ikke etablerede procedurer og praksisser. Fokus er med andre ord hvad uddannelsen har tænkt sig og er i gang med at implementere, ikke hvad der har fungeret i længere tids praksis. Den nye studieordning er udarbejdet samtidig med det øvrige materiale til vurderingen af uddannelsens faglige indhold og niveau, og de udvalgte professionsbachelorkriterier har på den måde dannet en ramme for studieordningens indhold. Indtrykket fra besøget på uddannelsen er dog at den nye studieordning allerede er bredt forankret i organisationen og nyder stor opbakning blandt både ansatte, studerende og eksterne undervisere. Det skal ses i lyset af at den i høj grad er resultatet af interne ønsker, blandt andet krav fra de studerende, om en øget formalisering af uddannelsen. Både interne og eksterne parter har bidraget til formuleringen af den nye studieordning, og besøget på uddannelsen gav et klart indtryk af meget stor tilfredshed med den. Det må derfor vurderes som sandsynligt at den nye studieordnings bestemmelser og forandringer rent faktisk bliver fuldt implementeret som beskrevet. Dele af studieordningen er desuden allerede implementeret i studieåret EVA vurderer på baggrund af disse forhold at vurderingens dokumentationsgrundlag har muliggjort en kvalificeret vurdering af uddannelsens faglige indhold og niveau. 2.4 Konklusion Vurderingens overordnede konklusion er at KaosPilotuddannelsen lever op til langt hovedparten af de udvalgte kriterier og på tilfredsstillende vis har fulgt op på de problematiske forhold ved uddannelsens faglige indhold og niveau som blev identificeret i vurderingen fra 2002 af uddannelsens opfølgningsaktiviteter. Konkret lever uddannelsen blandt andet op til kriterierne for uddannelseselementerne og den faglige profil samt undervisningens vidensgrundlag. Det betyder at uddannelsens faglige profil understøttes af obligatoriske uddannelseselementer, at omfanget af valgfrihed i uddannelsen giver de studerende mulighed for forskellig profilering, og at uddannelsen inddrager forskningsmetode og videnskabsteori. Uddannelsen lever også op til kriterierne for praktik, i kraft af at uddannelsen opfylder kravene til praktikkens tilrettelæggelse og placering i uddannelsesforløbet samt kravet om at praktikkens formål, indhold, omfang og niveau skal være i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger. KaosPilotuddannelsen 4

7 Endelig opfylder uddannelsen kravene til undervisernes kvalifikationsniveau og uddannelsens engagement i forsøgs- og udviklingsarbejde. Det vil sige at uddannelsen har defineret og er engageret i forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet, og at underviserne samlet set har et uddannelsesniveau der er højere end KaosPilotuddannelsens afgangsniveau. Med hensyn til undervisernes kvalifikationsniveau skal det dog bemærkes at uddannelsen ikke har formuleret målsætninger for den ønskede sammensætning af undervisergruppen. Selvom uddannelsen desuden delvis opfylder kravene til uddannelsens pensum og eksaminer, er der behov for at uddannelsen iværksætter initiativer på disse områder hvis den skal opfylde alle dele af de udvalgte professionsbachelorkriterier. Der er særligt behov for at uddannelsen revurderer relevansen og dækningsgraden af det pensum der er angivet i den nye studieordning. KaosPilotuddannelsen 5

8 3 Kriterieopfyldelse 3.1 Undervisningen Uddannelseselementerne og den faglige profil Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. I studieordningens afsnit om uddannelsens formål, målsætninger og faglige profil beskrives på forskellig vis den dimittendprofil uddannelsen tilsigter: I afsnittet om uddannelsens formål står der at formålet med uddannelsen er: at uddanne nyskabende, internationalt og socialt orienterede iværksættere og entreprenante profiler... I studieordningens afsnit om målsætninger står der: Den primære målsætning er at den studerende tilegner sig kvalifikationer (viden) og kompetencer (kunnen) så han/hun kan: Initiere, designe og starte en virksomhed Initiere, designe og gennemføre projekter Initiere, designe og gennemføre procesforløb/metodedesign. Endelig står der i studieordningens afsnit om faglig profil at: kaospiloternes afsæt er at skabe dynamiske igangsættere og ledere som kan arbejde helhedsorienteret med fokus på nytænkning samt økonomisk og social bæredygtighed. Uddannelsens faglige arena beskrives som en fokusering på både kultur og erhverv. I forlængelse heraf mener uddannelsen at de kreative industrier, uden nærmere definition, er et potentielt arbejdsområde for uddannede kaospiloter. Forståelsen er dog samtidig at færdiguddannede kaospiloter har en kompetenceprofil der fungerer i eller på tværs af alle samfundssektorer. Uddannelsen tilstræber altså at de færdiguddannede kaospiloter har en meget bred kompetenceprofil og kan varetage mange forskellige jobfunktioner. Alle uddannelsens elementer er obligatoriske. Alle studerende skal således igennem de tre kernefagligheder og de underliggende discipliner. Det overordnede indhold er forhåndsdefineret i hovedparten af elementerne og dermed fælles for alle studerende. Studieordningen indeholder dels en generel beskrivelse af formål, mål og indhold i hver af de tre kernefagligheder, dels en detaljeret beskrivelse af indholdet, blandt andet det obligatoriske pensum for hver af de underliggende discipliner. Studieordningen giver på den måde et klart indblik i hvilket studieforløb en færdiguddannet kaospilot har gennemført. De tre kernefagligheder, de underliggende discipliner og disciplinernes forskellige vægt, målt i ECTS-point, fremgår af fagoversigten på næste side. KaosPilotuddannelsen 6

9 Fagoversigt for KaosPilotuddannelsen Kreativt Business Design Kreativt Projekt Design Kreativt Proces Design Discipliner ECTS Discipliner ECTS Discipliner ECTS Forretningsudvikling og iværksætteri 6 Projektforståelse projektmo- 6 Gruppedannelses- 2 1 deller og projektstart processer Værdiskabelse og økonomi 1 3 Research og videnskabsteori 4 Læring og læreprocesser 3 Marked 1 PR, kunde og 4 Dynamisk projektledelse 5 Kreative processer 3 markedsforståelse projektledelse og visualisering Samfund etik og bæredygtighelag 2 Projektkontekst 1 idegrund- 5 Systemisk tænkning 5 og SWOT Samfund den kreative alliance 2 Gruppeeksamen 10 Personligt lederskab 5 Forretningsudvikling og iværksætteri 15 Dynamisk projektledelse 2 12 Forandringsledelse 10 2 (eksamen) projektudvikling og projektsty- ring Værdiskabelse og økonomi 2 6 Projektkontekst 2 marked, 6 Procesledelse (eksamen) 20 behov og research Marked 2 identitet og markedsføring 6 Samfund den fjerde sektor 2 Samfund globalisering 2 ECTS fagområderne ECTS fagområderne i alt 144 ECTS praktikken 16 ECTS afgangseksamen 20 ECTS i alt 180 At uddannelsens tre kernefagligheder netop er kreativt projekt-, proces- og businessdesign, understøtter målet om at uddanne personer der er i stand til at initiere, designe og starte en virksomhed samt initiere, designe og gennemføre projekter og procesforløb. Studieordningen giver dog ikke indtryk af hvordan uddannelsen forsøger at indfri de øvrige mål for de færdiguddannedes faglige profil. Den beskriver med andre ord ikke hvordan de færdiguddannede kaospiloter skal blive nyskabende, internationalt og socialt orienterede iværksættere og entreprenante profiler samt dynamiske igangsættere og ledere som kan arbejde helhedsorienteret med fokus på nytænkning og økonomisk og social bæredygtighed. Disse mål er en del af KaosPilotuddannelsens særpræg. Derfor er det centralt at det står klart hvordan de opnås, og dermed at de afspejles i uddannelsens indhold. Det indhold, herunder de videnskilder, der er skitseret for de enkelte fagområder og de underliggende discipliner, er på mange måder sammenligneligt med indholdet i andre videregående uddannelser. Derfor er det svært at se de alternative perspektiver som ellers er uddannelsens varemærke. Hvis uddannelsen vil bevare sit særpræg, bør den derfor blandt andet overveje relevansen af dele af det valgte pensum. Når dette er sagt, er det samtidig vigtigt at fremhæve at besøget på uddannelsen gav indtryk af at målsætningerne for dimittendernes faglige profil i praksis er et centralt fokus i uddannelsen og især understøttes af projektarbejdsformen og den pædagogiske tilgang. Under besøget understregede ledelsen da også at det ikke er intentionen at den nye studieordning skal være begrænsende for det kreative element i projektarbejdsformen. Ledelsen har en forventning til sig selv og til uddannelsen om at den til stadighed skal sætte spørgsmålstegn ved det eksisterende, og at risikovillighed stadig skal være en vigtig del af de studerendes projektarbejde. KaosPilotuddannelsen 7

10 Både ledelsen, teamlederne, de eksterne undervisere og de studerende fremhævede under besøget at den grundlæggende læringsform stadig vil, og bør, være at de studerende først engagerer sig i projektarbejdet, og at deres projekter derefter sættes i perspektiv ved at inddrage den relevante teoretiske litteratur på området. Som teamlederne udtrykte det, skal de studerende ikke blot lære ved formidling af teoretisk viden mv., men selv være en del af læringsprocessen. Denne tilgang til læring viser hen til uddannelsens fokus på også at udvikle de studerende personligt og ikke kun fagligt. Opsummerende kan man sige at uddannelsens læringsform er karakteriseret ved at det ikke bare opfattes som relevant hvor den pædagogiske rejse slutter. Den indhentning af erfaringer og læring der sker under rejsen, er mindst lige så vigtig. Med udgangspunkt i denne beskrivelse er det vurderingen at uddannelsen lever op til kriteriet om at dens faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer når den anvendte projektarbejdsform, undervisningsform og den induktive tilgang til læring medregnes. Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der, i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. I 3 af de discipliner der indgår i uddannelsen, vælger de studerende selv indholdet. Det gælder gruppeeksamen på 2. semester i kreativt projektdesign (10 ECTS), individuel verdenspraktik på 5. semester (16 ECTS) og det individuelle eksamensprojekt på 6. semester (20 ECTS). Derudover har uddannelsen den valgfrihed at de studerende gennem projektarbejdsformen i høj grad selv afgør deres vægtning af forskellige områder og problemstillinger i en given disciplin. Selvom der ikke er tale om valgfrie fag, er det på baggrund af ovenstående vurderingen at omfanget af valgfrihed i uddannelsen giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen. Dermed lever uddannelsen op til målet med kriteriet vedrørende valgfrihed Vidensgrundlag og pensum Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde. I studieordningen er vidensgrundlaget angivet for hver af de obligatoriske discipliner. Under denne overskrift angives det hvilken faglig tradition/teoretisk retning som den pågældende disciplin tager afsæt i. Pensum for de enkelte fag afspejler den faglige tradition/teoretiske retning som disciplinerne tager afsæt i. I sin redegørelse fremhæver uddannelsen følgende punkter om hvorvidt vidensgrundlaget inddrager resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde: Uddannelsens netværk af eksterne undervisere inkluderer en lang række fagpersoner som er involveret i forsknings- og udviklingsarbejde ved andre danske og udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen arbejder tæt sammen en række tænketanke der gennem undervisning og dialog med den faglige stab påvirker uddannelsens vidensgrundlag. De studerende løser løbende projektopgaver for eksterne partnere, forankret i forsknings- og udviklingsarbejde hvor partnernes viden i praksis indgår som et element i feedback på opgaveløsningen. Derudover er det relevant at fremhæve det faglige forum som uddannelsen ifølge sin redegørelse vil etablere i august Dette forum vil bestå af fire møder årligt mellem de pædagogiske stabe fra KaosPilotuddannelsen og handelshøjskolerne i hhv. København og Århus. Formålet vil være at udveksle viden og erfaringer der er relevant for praksisorienteret undervisning i lederskab, projekt- KaosPilotuddannelsen 8

11 ledelse og iværksætteri, herunder at formidle de seneste resultater fra forskning og udviklingsarbejde. De ovennævnte aktiviteter sikrer at uddannelsen lever op til kriteriet om løbende at inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde i sit vidensgrundlag. Der er imidlertid behov for at dette også afspejler sig i pensum. Med det tiltænkte pensum er der inden for de enkelte discipliner kun i begrænset omfang litteratur der har forskellige faglige udgangspunkter og karakter. Uddannelsen kunne derfor med fordel overveje fx at satse på en digital vidensportal med koblinger mellem internt materiale og eksterne kilder. Der findes pensum der er pædagogisk velbegrundet og tilgængeligt for studerende og andre interessenter. For hver disciplin angiver studieordningen et obligatorisk pensum. Derudover er det angivet hvilken supplerende litteratur de studerende anbefales at læse hvis de ønsker at fordybe sig yderligere i disciplinen. Hverken studieordningen eller uddannelsens redegørelse indeholder skriftlige begrundelser for det valgte pensum eller oplysninger om i hvilket omfang det er tilgængeligt for studerende og andre interessenter. Under besøget blev det imidlertid klart at pensum i høj grad er lagt fast med udgangspunkt i dels hvilken litteratur der hidtil har været meget anvendt af de studerende og har fungeret godt for uddannelsen, dels hvad de eksterne undervisere og andre tilknyttede fagpersoner mm. har anbefalet. Uddannelsen lever dermed op til kriteriet om at pensum skal være pædagogisk velbegrundet og tilgængeligt for studerende og andre interessenter. Pensum er opdateret og relevant i forhold til uddannelsens formål. Uddannelsen fremhæver i sin redegørelse at pensum er dynamisk og vil udvikle sig fra hold til hold. Det vil blive lagt fast ved semesterstart med udgangspunkt i det pensum der er angivet i studieordningen, og gennem dialog mellem teamlederne og de eksterne undervisere. Studielederen godkender det foreslåede pensum hvis det ligger i forlængelse af det faglige fokus og forholder sig konstruktivt til kernefagligheden og de underliggende discipliners vidensgrundlag. Strategien for løbende opdatering og sikring af pensummets relevans er god. Kommer den til at fungere efter hensigten, vil det sikre at uddannelsen opfylder kriteriet om at pensum til enhver tid er opdateret og relevant i forhold til uddannelsens formål. Jf. afsnit bør uddannelsen dog allerede inden den nye studieordning træder i kraft, overveje om dele af den angivne litteratur bør erstattes. Eksempelvis er fagene og litteraturen på fagområdet kreativt business design så lig indholdet i uddannelser på handelshøjskolen at fagområdet ikke synes at få den anderledes profil som KaosPilotuddannelsen ønsker. Uddannelsen bør i særlig grad fokusere på om det i nogle fag vil være mere hensigtsmæssigt at anvende kompendier med grundbogsudsnit, artikler og internetbaserede kilder frem for én grundbog i sin helhed. Engelsk litteratur kan også med fordel inddrages mere. De eksterne undervisere fremhævede under besøget værdien af kompendier målrettet til uddannelsen. Det kan tolkes som at de eksterne undervisere er interesserede i at bidrage til sådanne kompendier. Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Forskningsmetode og videnskabsteori vil med den nye studieordning indgå i uddannelsen som en selvstændig disciplin, research og videnskabsteori, med et omfang på fire ECTS-point. Uddannelsen skriver i sin redegørelse at det primære læringsmål er at de studerende får indblik i hvordan KaosPilotuddannelsen 9

12 viden skabes, og hvilken status kilder kan tillægges i forbindelse med research. Studieordningen anfører at undervisningen tager afsæt i elementær videnskabsteori og journalistiske researchteknikker. I overensstemmelse hermed er målet at de studerende opnår generel viden om videnskabsteori, kildekritik samt researchteknik og -strategi. Kompetencemålene er at de studerende gennem disciplinen bliver i stand til at tilrettelægge og gennemføre en researchproces og skabe et vidensgrundlag for et projekt hvor viden kombineres bredt. I undervisningen arbejdes der øvelsesorienteret med cases eller research til en projektopgave. Under besøget gav de studerende udtryk for at videnskabsteori og researchmetode også hidtil har været inddraget i uddannelsen i forskellig form. De synes dog godt om at det i fremtiden bliver en selvstændig disciplin i uddannelsen. De mener at det passer til uddannelsens generalistkarakter, og at det vil motivere til at hente ny viden til de enkelte projekter. På baggrund af ovenstående lever uddannelsen op til kriteriet om at skulle inddrage forskningsmetode og videnskabsteori så de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde på fagområdet. Der er lagt op til en anvendelsesorienteret undervisningsform, og det er i særlig grad positivt for de studerendes mulighed for at anvende undervisningen i senere praksis Praktik Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Praktik indgår i uddannelsen i form af det såkaldte verdenspraktikforløb (16 ECTS) der gennemføres i en periode på minimum 8 uger på 5. semester. Praktikken foregår i en selvvalgt organisation eller virksomhed, men de studerende opfordres til at søge en international virksomhed eller organisation. Praktikstedet udpeger en praktikvejleder, og den studerendes teamleder fungerer som praktikvejleder fra uddannelsens side. I samarbejde med praktikstedet formulerer den studerende en praktikkontrakt der angiver læringsmål og redegør for praktikantens rolle i virksomheden eller organisationen, herunder arbejdsopgaver og vejledning. Kontrakten godkendes af teamlederen. Både ledelsen og teamlederne understregede under besøget at de lægger vægt på at de studerende har en klar bevidsthed om egne kompetencer og mål, blandt andet hvilke læringsmål de ønsker at nå i praktikperioden. Målet med praktikken er ifølge den nye studieordning: at afprøve og videreudvikle den viden og de kompetencer den studerende har erhvervet sig på uddannelsen at den studerende får mulighed for at specialisere sig og skabe sin egen faglige profil at få erfaring med at implementere kaospilot-fagligheden i en anden organisatorisk kontekst at få indsigt i arbejdsprocesser og de arbejds- og organisationskulturer (faglige værdier, normer og traditioner) som udgør en arbejdsplads. Målene illustrerer at uddannelsen med praktikken blandt andet tilsigter en sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Hverken studieordningen eller uddannelsens redegørelse giver dog et klart indtryk af hvordan praktikken lægges tilrette så målene nås. Under besøget fortalte ledelsen at praktikperioden altid er blevet, og fortsat vil blive, afsluttet med en vidensdelingsseance når de studerende er tilbage på uddannelsen. Ledelsen har dog vurderet at der er behov for en strammere styring af selve praktikforløbet for at sikre at praktikken lever op til målene. Dette behov kom også til udtryk i interviewet med de studerende. Erkendelsen af behovet for en strammere styring af praktikforløbet har ført til at uddannelsen med den nye studieordning indfører en praktiklogbog hvori de studerende under praktikken synliggør deres erfaringer og læring i forløbet. Der vil også blive lagt mere vægt på at teamlederne følger op på om de studerende får det forventede udbytte. De studerende gav under besøget udtryk for at KaosPilotuddannelsen 10

13 det er positivt at den enkelte i højere grad skal eksplicitere sine mål med praktikken og dokumentere sit udbytte. De understregede også at de håber at opstramningen af praktikken vil sikre en klarere forbindelse mellem praktikken og afgangsopgaven. Uddannelsen kan opfylde kriteriet om at praktikken skal sikre sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse, hvis de nye initiativer fører til at praktikken lægges tilrette så de angivne mål indfries. Denne udvikling kunne støttes ved at formulere kriterier for hvad praktikkontrakten som minimum skal indeholde, og krav til dokumentationen af praktikkens resultat i den studerendes logbog og praktikstedets udtalelse. Der kunne på lignende vis formuleres retningslinjer for den løbende dialog mellem praktikstedet og uddannelsen. Endelig kunne uddannelsen fokusere på at de studerende afslutningsvis formulerer hvordan de vil bruge erfaringerne fra praktikforløbet i deres afgangsopgave. Det er dog vigtigt at uddannelsen holder fast i en vis fleksibilitet i praktikken, og dermed åbner for uforudsete muligheder for læring, når der bliver valgt procedurer til at sikre at praktikken skaber sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Hvis ikke, er risikoen at procedurerne virker kontraproduktivt for indfrielsen af uddannelsens overordnede mål med praktikken. Praktikkens placering i uddannelsesforløbet er pædagogisk begrundet og i overensstemmelse med uddannelsens målsætning. Uddannelsen skriver i sin redegørelse at praktikken er placeret sent i uddannelsesforløbet fordi de studerende så har et godt overblik over deres faglige profil og kan forme den yderligere i praktikperioden. Den sene placering skal også gøre det muligt for de studerende at vælge en praktik der kvalificerer det selvvalgte fokus i den afsluttende, individuelle afgangseksamen. Ifølge teamlederne er intentionen at der er en rød tråd i de studerendes sidste år på uddannelsen, og at praktikperioden kan vise de studerende nogle fremtidige muligheder og give dem gode kontakter som de eventuelt kan få gavn af senere. Uddannelsen lever dermed op til kriteriet om at praktikkens placering i uddannelsesforløbet skal være pædagogisk begrundet og i overensstemmelse med en af uddannelsens primære målsætninger i dette tilfælde at de studerende gennem uddannelsen skal opnå kvalifikationer (viden) såvel som kompetencer (kunnen) på uddannelsens fagområder. Praktikkens formål, indhold, omfang og niveau er i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger. Praktikkens formål er ifølge uddannelsens redegørelse at den enkelte studerende kan udvikle sin kaospilotfaglighed inden for en af uddannelsens tre kernefagligheder, og at den fører til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og praktiksted. Praktikkens formål er dermed i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger som de er fremlagt i afsnit Sammenlignet med de eksisterende professionsbacheloruddannelser er praktikkens omfang i KaosPilotuddannelsen begrænset. I redegørelsen fremhæver uddannelsen at selvom den egentlige praktikperiode er kort, så er det samlede undervisningsforløb forankret i en vekselvirkning mellem teori og praksis som giver de studerende en direkte kobling til praksis. Begrundelsen er at de studerende gennem hele uddannelsesforløbet løser konkrete, praksisorienterede projektopgaver for eksterne kunder. Dermed får de studerende løbende perspektiveret deres teoretiske viden med praksis. Uddannelsen understreger at de eksterne kunder i stor udstrækning også aftager dimitterede kaospiloter. I lyset af denne argumentation er omfanget af praktik i uddannelsen, forstået som et traditionelt, eksternt praktikforløb kombineret med praksislæring, i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger. KaosPilotuddannelsen 11

14 Praktikkens indhold defineres i form af de arbejdsopgaver og læringsmål som praktikkontrakten indeholder. Det er vanskeligt at vurdere om praktikkens indhold er i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger fordi praktikkontrakterne hidtil ikke har indeholdt en så klar specificering af arbejdsopgaver og læringsmål som det forventes i fremtiden. Det samme gælder praktikkens niveau der forventeligt kan vurderes med udgangspunkt i netop læringsmålene og arbejdsopgaverne. Studieordningens nye tiltag som skal målrette fokus og indhold i praktikken, vurderes dog at kunne sikre at praktikkens indhold og niveau er i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger. Samlet set opfylder uddannelsen kriteriet om at praktikkens formål, indhold, omfang og niveau skal være i overensstemmelse med uddannelsens faglige profil, formål og målsætninger. 3.2 Undervisere Uddannelsen har tilknyttet to grupper af personer der på hver deres måde varetager dele af undervisningen. Den ene gruppe er teamlederne der er fuldtidsansatte ved uddannelsen og udgør den pædagogiske stab. Den anden gruppe er eksterne undervisere der underviser i kortere eller længere forløb. Uddannelsen har p.t. 5 teamledere. En af teamledernes centrale funktioner er løbende at coache de studerende. Hver teamleder er ansvarlig for at coache de 35 studerende på en årgang. Den personlige coaching er en vigtig del af uddannelsen, og den enkelte studerende har krav på minimum 2-3 coaching-samtaler årligt. Gennem coachingen hjælper teamlederne blandt andet de studerende med at forankre alle de indtryk de får. Ud over at de coacher de studerende, ser teamlederne også sig selv som rådgivere, administratorer, vejledere, fagligt ansvarlige og rollemodeller m.m. Teamlederne har ikke undervisning i traditionel forstand som deres primære funktion, men af redegørelsen fremgår det at de underviser hvis det er kompatibelt med deres uddannelsesmæssige baggrund og erfaring. Undervisning i traditionel forstand er derimod den primære funktion for de eksterne undervisere. Korpset af eksterne undervisere er stort og omfattede 60 personer i studieåret Heraf havde 2 personer ansvar for undervisningen i et helt semester, og 13 havde mindst tre undervisningsdage på uddannelsen. De resterende 55 havde alle 1-2 undervisningsdage på uddannelsen og dermed en meget begrænset undervisningsaktivitet. Uddannelsen fremhæver i sin redegørelse at den udstrakte brug af eksterne undervisere gør at underviserne kan udvælges så de matcher en konkret opgave. Under besøget understregede teamlederne at der bliver tænkt meget over hvem det er relevant at inddrage i de forskellige undervisningsforløb. Eksempelvis lægger de vægt på at få forfatterne til den obligatoriske litteratur til at undervise ud fra deres egen litteratur, og erfaringen med dette er positiv. De oplever ikke problemer med at få fat på relevante eksterne undervisere. Tværtimod får de ofte uopfordrede henvendelser fra nogle der gerne vil undervise på uddannelsen Kvalifikationsniveau Der skal være formuleret målsætninger for den ønskede sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Uddannelsen angiver i sin redegørelse at målsætningen for undervisernes kvalifikationsniveau er at det skal være højere end KaosPilotuddannelsen. Derudover skriver uddannelsen at der kan gives dispensation til undervisere der har tilstrækkelig praksiserfaring til at nå det fornødne faglige niveau. Under besøget understregede ledelsen også at uddannelsen lægger meget vægt på undervisernes praksiskendskab, og at det dermed ikke altid er det formelle uddannelsesniveau der vægtes. I og med at uddannelsen gennemgående fokuserer på kobling af teori og praksis, vurderer ledelsen at de optimale undervisere har kendskab til både teori og praksis. KaosPilotuddannelsen 12

15 Uddannelsen har ikke formuleret målsætninger der direkte angiver den ønskede sammensætning af undervisernes uddannelses- og erfaringsbaggrund. Korpset af eksterne undervisere er en bred vifte af personer med meget forskellig uddannelses- og erfaringsbaggrund. Med udgangspunkt i undervisergruppens brede sammensætning og uddannelsens angivelse af hvilke fagområder de hver især underviser i, er det indtrykket at sammensætningen er hensigtsmæssig, og at underviserne har relevant uddannelses- og erfaringsbaggrund for de områder de underviser i. Det indikerer at uddannelsen i praksis er opmærksom på sammensætningen af uddannelses- og erfaringsbaggrunde i undervisergruppen. For at leve op til kriteriet på dette område skal uddannelsen dog formulere målsætninger for undervisergruppens samlede kvalifikationsprofil. Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Fire af de fem nuværende teamledere er selv uddannede kaospiloter. Tre af dem har KaosPilotuddannelsen som højeste formelle uddannelsesniveau, mens den sidste har gennemført forskellig videreuddannelse. Den teamleder der ikke er uddannet kaospilot, har en humanistisk bachelorgrad som højeste formelle uddannelsesniveau. Uddannelsen fremhæver i sin redegørelse at når de fleste teamledere er uddannede kaospiloter, har de relevante kompetencer til at facilitere en læreproces, og at deres kendskab til uddannelsen er en stor styrke. Endelig er det en forudsætning for ansættelse som teamleder at man har tilstrækkelig praktisk erfaring og en pædagogisk, læringsmæssig interesse. Set i lyset af hvor mange forskellige funktioner teamlederne varetager, er det ikke overraskende at teamlederne under besøget gav udtryk for at de indimellem oplever at de har brug for at trække på andre ressourcer og kompetencer end dem de selv besidder. De betragter det dog ikke som et problem da uddannelsen har et stort netværk og en masse goodwill at trække på. De eksterne underviseres uddannelsesbaggrund og -niveau er meget varierende. Det er dog karakteristisk at 11 af de 15 eksterne undervisere der i studieåret underviste i mindst 3 undervisningsdage og/eller havde semesteransvar, har en lang videregående uddannelse og dermed et uddannelsesniveau der er højere end kaospiloternes. 2 af de sidste 3 har KaosPilotuddannelsen som deres højeste formelle uddannelsesniveau, mens den sidste er uddannet skuespiller. Uddannelsen har ikke leveret yderligere information om de eksterne underviseres kompetencer. I interviewet med eksterne undervisere blev det klart at mange af dem også underviser professionelt i andre sammenhænge, men at de ikke nødvendigvis har en pædagogisk uddannelsesbaggrund eller undervisning som hovedbeskæftigelse. På baggrund af ovenstående beskrivelse af teamledernes og de eksterne underviseres kvalifikationsniveau er konklusionen at undervisergruppen samlet set lever op til kriteriet om at deres kvalifikationsniveau skal være højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Isoleret betragtet er teamledernes kvalifikationsniveau, hvad angår dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence, for de flestes vedkommende dog på niveau med og dermed ikke højere end KaosPilotuddannelsen. Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen, skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne funktioner. Uddannelsen iværksætter med jævne mellemrum initiativer til sikring af teamledernes fortløbende faglige udvikling gennem efteruddannelse og kvalificerende kursusforløb. De initiativer der p.t. er i gang og/eller er planlagt, fremgår af uddannelsens redegørelse, og et af dem er det tidligere nævnte faglige forum der etableres i august KaosPilotuddannelsen 13

16 Fordi teamlederne netop har mest kontakt til de studerende gennem uddannelsen, og samtidig er dem i den samlede undervisergruppe der har det laveste formelle kvalifikationsniveau, er det positivt og vigtigt at uddannelsen prioriterer initiativer der kan øge denne gruppes kvalifikationsniveau. Uddannelsen lever med det nuværende indsatsniveau op til kriteriet om at igangsætte initiativer der sikrer øget kvalifikationsniveau til de undervisere der ikke har formelle kvalifikationer der ligger højere end uddannelsens afgangsniveau Engagement i forsøgs- og udviklingsarbejde Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Erhvervsinnovatørordningen der er etableret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, er et af de initiativer som kaospiloterne er involveret i. Målgruppen for ordningen er små og mellemstore virksomheder, og ordningen er blandt andet et tilbud om hjælp til at styrke innovationen. Siden 2003 har kaospiloterne fungeret som udbyder på det obligatoriske undervisningsforløb der er en del af et innovationsforløb, og som har til formål at skabe vidensbaseret innovation i virksomhederne. Selvom ordningen nu formelt er udløbet, fortsætter de igangværende aktiviteter frem til Den toårige videreuddannelse på diplomniveau i Music Management er et andet initiativ som kaospiloterne er involveret i. Det er en uddannelse som kaospiloterne har designet i samarbejde med musikbranchen, Handelshøjskolen i Århus og Det Jyske Musikkonservatorium. Målet med uddannelsen er at skabe forbindelse og samarbejde mellem erhvervsliv og aktører i musikbranchen. Fem af kaospiloternes fastansatte deltager i de to ovennævnte aktiviteter. To af disse er teamledere. Med kaospiloternes engagement i de to aktiviteter lever uddannelsen op til kriteriet om at have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet og at have undervisere tilknyttet der deltager i aktiviteterne. Af hensyn til det mere langsigtede perspektiv ligger der dog et udviklingspotentiale for uddannelsen i at formulere en politik for sit engagement i forsøgs- og udviklingsarbejde. 3.3 Eksaminer Eksaminernes form, bedømmere og fokus De studerende bedømmes individuelt, også når der er tale om gruppeeksamen. Dog kan én ekstern prøve aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. I løbet af uddannelsen skal de studerende gennem fire eksaminer. Mens eksamen på første år er en gruppeeksamen med fælles bedømmelse, er de tre resterende og senere placerede eksaminer individuelle. Med denne fordeling mellem kollektiv og individuel bedømmelse lever uddannelsen op til kriteriet om at de studerende skal bedømmes individuelt, men at én prøve kan aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. I sin redegørelse fremhæver uddannelsen at alle eksaminer tager afsæt i refleksion over praksis samt teoretisk perspektivering. Det er imidlertid uklart hvorfor uddannelsen har valgt en gennemgående eksamensform hvor de studerende udarbejder et projekt som de så eksamineres i ved en mundtlig eksamen. For at leve op til kriteriet skal uddannelsen derfor overveje og begrunde dette valg med reference til uddannelsens formål. KaosPilotuddannelsen 14

17 Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. De studerende skal igennem fire eksaminer i løbet af uddannelsen. Eksaminerne omfatter en eksamen i hver af uddannelsens tre kernefagligheder samt en afgangseksamen med udgangspunkt i et projekt hvor den studerende selv har valgt fokus inden for en af eller på tværs af de tre kernefagligheder. Tilsammen dækker de fire eksaminer dermed uddannelsens væsentlige områder. Alle eksaminerne bedømmes af en eksaminator (en teamleder) og en eller to eksterne censorer. Det er kun ved den afsluttende afgangseksamen at der er to eksterne censorer. Uddannelsen anvender her to typer: gennemgående censorer og fagspecifikke censorer. Hvor førstnævnte rekrutteres ud fra krav om at de skal have en bred viden inden for uddannelsens fagområder, udvælges de fagspecifikke censorer med udgangspunkt i deres specialviden. Censorerne rekrutteres typisk via uddannelsens netværk. En del af censorerne har fungeret ved uddannelsen i mange år. Uddannelsen skriver i sin redegørelse at censorerne udvælges i overensstemmelse med Undervisningsministeriets bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser (censorbekendtgørelsen). Censorerne har ikke hidtil været beskikket af Undervisningsministeriet da uddannelsen ikke har skulle leve op til dette. Men eftersom ledelsen mener at de allerede udvælger censorer efter bekendtgørelsens regler, ser de intet problem i hvis det fremover også bliver et formelt krav. Bortset fra at censorerne ikke er beskikket af Undervisningsministeriet, lever uddannelsen op til kriteriet om krav til minimumsandelen af eksterne prøver, prøvernes fokus og bedømmere. Uanset det ovenstående, er det vigtigt at fremhæve at uddannelsen på enkelte andre områder ikke lever op til censorbekendtgørelsen, og at uddannelsen bør tage initiativer til at afhjælpe dette. Eksempelvis er det et krav at der som minimum skal afholdes et fællesmøde med censorerne hvert andet år. Censorerne på KaosPilotuddannelsen er hidtil hovedsageligt blevet informeret skriftligt om deres rolle og ellers ved individuelle møder. Et andet krav er at én og samme person ikke må være både censor og underviser ved uddannelsen. Da en del af de gennemgående censorer ved KaosPilotuddannelsen også fungerer som eksterne undervisere samme sted, opfylder uddannelsen ikke dette krav Eksamensbevisets indhold Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementers størrelse med ECTS og et diploma supplement. Uddannelsen har som bilag til sin redegørelse vedlagt et eksempel på et fremtidigt eksamensbevis. Det indeholder først en angivelse af uddannelsens længde, indehaverens karakterer i hvert af de tre fagområder og i det afsluttende projekt samt titlerne på de tre projektopgaver vedkommende er blevet eksamineret i, og hvem der har fungeret som hhv. eksaminator og censor. Dernæst følger en oversigt over de discipliner der indgår i hvert af de tre fagområder, og deres vægt i ECTS. At disciplinerne er bestået, er også angivet. Endelig er der for hver af de fire projekteksaminer en udtalelse om indholdet i det eksaminerede projekt, herunder dets særlige karakteristika og potentialer. Eksamensbeviset er på engelsk, men indeholder også et diploma supplement som i vid udstrækning følger den officielle skabelon. Konklusionen er at eksamensbeviset lever op til kravene til dets indhold, jf. kriteriet ovenfor. KaosPilotuddannelsen 15

18 4 Opfølgningsstatus Den afsluttende vurdering af KaosPilotuddannelsens opfølgning på Evalueringscenterets evaluering fra 1998 identificerede, som nævnt i indledningen, nogle problematiske forhold ved uddannelsens faglige indhold og niveau. Som led i denne vurdering af uddannelsens faglige indhold og niveau, blev uddannelsen derfor bedt om at beskrive hvad der siden er gjort for at afhjælpe disse forhold. De problematiske forhold der blev identificeret i 2002, var følgende: 1. Vidensaspektet og den teoretiske/fagspecifikke faglighed er ikke tillagt den nødvendige opmærksomhed. (Det primære fokus er hvad de studerende skal kunne, på bekostning af hvad de skal vide.) 2. Der mangler retningslinjer for hvad der er relevant litteratur, og en tilgang til litteraturen som handler om kritisk læsning og refleksion over faglige tekster i sig selv. 3. Det er uklart om uddannelsen gør noget for at undgå at de optagne studerendes meget forskellige forudsætninger i studiekompetence bevirker at undervisningens teoretiske niveau fastlægges efter laveste fællesnævner. 4. Der er behov for en præcisering af europasemesterets funktion. Med den nye studieordning er europasemestret blevet afløst af et semester i kreativt business design. Det er derfor ikke længere relevant at vurdere om uddannelsen har præciseret europasemestrets funktion i uddannelsen. Uddannelsens initiativer og refleksioner i forbindelse med de øvrige forhold skitseres og vurderes nedenfor. 4.1 Opprioritering af vidensaspektet Det at uddannelsen opfylder hovedparten af de udvalgte professionsbachelorkriterier for fagligt indhold og niveau, illustrerer i sig selv at den nye studieordning har styrket vidensaspektet. I overensstemmelse hermed fremhæver uddannelsen i sin redegørelse at styrkelsen af vidensaspektet kommer til udtryk i beskrivelsen af de enkelte discipliners vidensgrundlag og i indførelsen af pensumlister. Angivelsen af pensum i studieordningen betragter uddannelsen også som begyndelsen til en mere konsistent og sammenhængende inddragelse af litteratur i uddannelsen. Endelig betones opdelingen af læringsmålene for de enkelte discipliner i mål for hhv. kvalifikationer (viden) og kompetencer (kunnen) som en illustration af det øgede fokus på vidensaspektet. Besøget på uddannelsen gav det indtryk at den nye studieordning også på andre måder vil resultere i øget opmærksomhed på vidensaspektet. De eksterne undervisere gav udtryk for at de med den nye studieordning har fået et meget klart billede af uddannelsens mål med de enkelte discipliner og det forventede indhold. Man kan derfor forvente at de vil fokusere mere på at deres undervisning bidrager til indfrielsen af læringsmålene, og at de studerende når kvalifikationsmålene, når de nu kan planlægge deres undervisning ud fra en klar ramme. På lignende vis giver studieordningen de eksterne censorer et klart billede af hvad de kan forvente at de studerende har lært i de forskellige discipliner, herunder deres teoretiske viden. Den interviewede censor udtrykte at dette er en fordel for censorerne når de skal stille spørgsmål og foretage deres bedømmelse. 4.2 Retningslinjer for og tilgang til litteratur Uddannelsen har indført retningslinjer for hvad der er relevant litteratur, med den nye studieordnings angivelse af obligatorisk pensum og forslag til supplerende litteratur. Tilgangen til litteraturen er dog stadig hovedsageligt anvendelsesorienteret. Som uddannelsen selv fremlægger det, tjener pensum to grundlæggende formål i uddannelsens læringsrum. For det første skal teorien etablere det faglige begrebsapparat og den grundlæggende forståelse for de respektive gen- KaosPilotuddannelsen 16

19 standsfelter. For det andet skal teorien kunne perspektivere og inspirere til nye forståelser med afsæt i praksiserfaringer. Derimod er kritisk læsning af faglige tekster i sig selv ikke højt prioriteret. Set udefra er det dog sandsynligt at den nye studieordnings klare specificering og udmeldelse af pensum i praksis vil betyde at de studerende engagerer sig mere i kritisk læsning af og refleksion over de faglige tekster. 4.3 Håndtering af heterogen studentergruppe De formelle optagelseskrav til uddannelsen er en gennemført gymnasial uddannelse samt praktisk erfaring fra virksomheder eller organisationer. I praksis har de studerende imidlertid meget forskellige forudsætninger. En del af dem har et afbrudt og ca. 10 % sågar et gennemført videregående uddannelsesforløb bag sig. Samtidig er der studerende der har fået dispensation fra de formelle optagelseskrav, og således ikke har en uddannelse på gymnasialt niveau bag sig. De får dog vurderet deres studiekompetence særligt grundigt i optagelsesprocessen. Studentergruppen er ikke kun heterogen hvad angår studiekompetence. I udvælgelsen af studerende til uddannelsen lægger skolen nemlig meget vægt på at den samlede studentergruppe skal være heterogen i den forstand at de studerende har forskellige kompetencer. Som teamlederne udtrykte det under besøget, lægger skolen vægt på at alle har noget individuelt at bidrage med, og de oplever netop dette som berigende for uddannelsen. De studerende gav under besøget udtryk for at de hovedsageligt ser deres forskellige uddannelsesmæssige og øvrige baggrund som en styrke. Blandt andet fremhævede de at det skaber en stor iderigdom i de praktiske projekter de gennemfører i løbet af studiet, og at det skaber et godt læringsrum fordi de andres kompetencer gør at man bliver nysgerrig. Netop det at udnytte hinandens forskellige kompetencer, mener de studerende, er en vigtig del af uddannelsen. Samtidig oplever de at de blandt andet gennem teamledernes coaching bliver tilskyndet til at udvikle deres kompetencer på områder som de måske ellers ikke ville have fokuseret på. Den eneste ulempe de studerende påpegede ved den heterogene gruppe, var at den potentielt kan gøre det vanskeligt at tilrettelægge den teoretiske undervisning så alle får nok ud af den. I praksis oplever de dog at der bliver taget hånd om dette ved at der bliver anbefalet supplerende relevant litteratur, og at der dermed bliver taget højde for at de studerende har forskellige faglige forudsætninger i de enkelte fag. Heller ikke underviserne gav under besøget udtryk for at den heterogene studentergruppe er vanskelig at håndtere. Underviserne er bevidste om at de skal tilgodese studerende med forskellige kompetencer og undervisningsbehov, og at det er en udfordring. Udfordringen håndterer de på forskellig vis. Fx forklarede en underviser at han typisk begynder sin undervisning med at skitsere hvad målet med hans undervisning er, og hvad den vil indeholde. Derefter lader han de studerende bidrage med deres forventninger til og refleksioner over undervisningens mål og indhold. En anden fortalte at han har gode erfaringer med at bruge summe-rum i undervisningen hvor de studerende taler om hvad de vil bruge indholdet i hans undervisning til. Andre gav udtryk for at de begynder deres undervisning med at afklare de studerendes forventninger og på den baggrund tilrettelægger deres undervisningsforløb. Alle understregede de at de oplever alle studerende som meget aktive og gode til at bruge det undervisningen fokuserer på. De forskellige gruppers refleksioner over betydningen af de studerendes meget forskellige forudsætninger i studiekompetence mv. vidner om at uddannelsen er bevidst om og gør noget for at undgå den potentielle risiko, nemlig at undervisningen bliver tilrettelagt ud fra laveste fællesnævner. Den måde forskellen håndteres og udnyttes på i undervisningen, synes god. Det er også hensigtsmæssigt at uddannelsen lægger særlig vægt på at vurdere studiekompetencen hos de ansøgere der ikke har en gymnasial uddannelse eller tilsvarende. KaosPilotuddannelsen 17

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning på Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen i København DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen i Odense, CVSU-Fyn 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet 2005

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Syd, Næstved 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Eksport ved Aalborg Universitet

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Byggeteknisk Højskole Haslev 2004 Indstilling

Læs mere

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sygepleje- og Radiografskolen Københavns Amt 2005

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Ingeniørhøjskolen i Århus 2005

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Interaktivt Design ved Syddansk Universitet i Sønderborg Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i Århus, JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen i

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg ved Danmarks Tekniske Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen By og Byg

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Skodsborg Fysioterapiskole, CVU København og Nordsjælland DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Skodsborg Fysioterapiskole, CVU København og Nordsjælland DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Skodsborg Fysioterapiskole, CVU København og Nordsjælland DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Skodsborg Fysioterapiskole,

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Handels- og Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Handels- og Ingeniørhøjskolen Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen

Læs mere

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i København ved CVU Øresund 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen, CVU Vita i Holstebro DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved Ergoterapeutog Fysioterapeutskolen,

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Odense Tekniske Skole 2004 Indstilling i forbindelse

Læs mere

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Radiografuddannelsen ved Sundheds CVU Aalborg 2005 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Århus ved JCVU 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Aalborg Erhvervsakademi 2004 Indstilling i forbindelse

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemi og Bioteknologi) ved Aalborg Universitet Esbjerg Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Aalborg Universitet 2004 Indstilling

Læs mere

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Odense ved CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Odense ved CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Odense ved CVSU-Fyn DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Odense ved CVSU-Fyn 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i Århus DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens Bygningsretning ved Ingeniørhøjskolen i Århus

Læs mere

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Næstved ved CVU Syd 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen i København

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen i København Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen i København Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Maskin ved Ingeniørhøjskolen

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Integreret Design ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen

Læs mere

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens IKT-retning ved Aalborg Universitet 2005 Indstilling

Læs mere

Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi på Syddansk Universitet

Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi på Syddansk Universitet Indstilling Akkreditering af diplomingeniøruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi på Syddansk Universitet Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har forholdt sig til den fremsendte anmodning

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemiteknik) ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemiteknik) ved Ingeniørhøjskolen Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen i kemi (Kemiteknik) ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Aalborg Universitet,

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Aalborg Universitet, Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Aalborg Universitet, Esbjerg Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Mekatronik ved Syddansk Universitet

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Mekatronik ved Syddansk Universitet Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Mekatronik ved Syddansk Universitet i Sønderborg Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Mekatronik

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm ved Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Stærkstrøm

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen

Akkreditering af professionsbacheloruddannelser. Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved Ingeniørhøjskolen i Århus Akkreditering af professionsbacheloruddannelser Diplomingeniøruddannelsen Elektronik ved

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole 2004 Indstilling i forbindelse

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud

Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Diplomuddannelse i Ledelse for ansatte i sociale tilbud Beskrivelse af uddannelsen Studiestart ultimo januar. 2016-2019 0 Indhold Diplom i ledelse for medlemmer af LOS... 2 Opbygning af Diplom i Ledelse...

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse...

Indholdsfortegnelse. Anden del - Dokumentation og refleksion over det indsamlede materiale fra censorerne... 5 Bilag et faktaark pr. uddannelse... Indholdsfortegnelse Titel: Beretning fra censorformandskabet for {uddannelse(r) + år}... 2 Første del... 2 Resume... 2. Censorkorpset sammensætning (jf. 22 og 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder:... 2 2. Årets

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse

Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser. Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser på statslige institutioner Vejledende udtalelser til brug for Udlændingeservices afgørelser om opholdstilladelse Vurdering af ikke godkendte uddannelser/kurser

Læs mere

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)

Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1

Projektbeskrivelse. Institutionernes arbejde med ECTS 1 Projektbeskrivelse Institutionernes arbejde med ECTS 1 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse af brug af ECTS-point på erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter og

Læs mere