Undervisningsbeskrivelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsbeskrivelse"

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-december 2014 Januar-juni 2015 Institution Htx Gastro-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Studieområdet A Gitte Krogh Frederiksen Hold 1A 2014, 1u 2015, 1y 2015 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 SO1 Studiemetoder Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde SO3 Innovativ visualisering SO4 Diskurs og analyse SO5 Sammenhængende udvikling SO6 Naturvidenskabelig metode Titel 6,2 SO-relateret 1g Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 6,3 SO-relateret 1g Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 6,4 SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 6,5 SO-relateret 1g Proces-beskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Titel 7 Titel 8 SO7 Motiveret læring SO8 Planlagt samarbejde Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Side 1 af 67

2 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 Side 2 af 67

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold lih, ruv, gkf, Dansk, Samfundsfag, Teknologi Beskrivelse af forløbet Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt relevante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et større udbytte af undervisning og forberedelse. Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan hjælpe med at opnå dette). Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første møde med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i december, 2014 hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves. Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå plagiering. Omverdenselement: Dag 2: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning. Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen Dag 1: Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform. Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som: Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre individuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, individuelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring. Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde, Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke kun for egen læring, men også for klassekammeraters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet. Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og per- Side 3 af 67

4 forming, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration. For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskuteres hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemedlemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksættertest på for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opgave eller et projekt. Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, Gantt-diagrammer, flow-diagram, handlingsplaner, Google Calender, logbog. Faglige mål Dag 1: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 1: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: Gantt-diagram, kalender, handlingsplan, flow-diagram, Google Calender Skal have forståelse for: Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle som kollektive arbejdsformer Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i teamudvikling er normalt Side 4 af 67

5 Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppearbejde At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder ikke en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration, evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på forskellige ledelseskompetencer At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan blive overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være bevidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og opgaver for at undgå konflikter. Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs. At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress Skal kunne anvende: Iværksættertesten på til at afdække egne ledelseskompetencer Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppearbejde Google Calender som værktøj til tidsplanlægning Litteratur Dag 1: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6 Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S Dag 2: Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Eleverne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden. Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurderingsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen afsluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gennemføres. Side 5 af 67

6 Faglige mål Dag 2: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 2: Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Hvad ophavsret er Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt Korrekt kildeangivelse hvordan lånt tekst og kilder angives i fodnotesystemet Skal have forståelse for: hvorfor plagiering er forbudt at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed at forholde sig kritisk og vurderende til kilder forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk Skal kunne anvende: forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket fodnoter og citater, ved simple øvelser, Kunne anvende bibliotek.dk til at søge information om emner Litteratur Dag 2: Kulturministeriet ( 2006), God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske Copyright og ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S Eget materiale: Pdf: Litteraturliste Kildeangivelser Litteratur til øvelse til korrekt kildeangivelse: Gombrich, E. H. (2007), Kunstens historie. København: Nordisk Forlag A/S Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Side 6 af 67

7 Dag 3: Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr. læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med: orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap, begrebskort. Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning. Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4, hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed som at øge udbytte mht. tekstforståelse. Faglige mål Dag 3: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 3: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mindmap. Skal have forståelse for: Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksion. Skal kunne anvende: Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab) Litteratur Dag 3: Eget materiale: Kompendium om læsestrategier Dag 4: Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er Side 7 af 67

8 der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier og notatteknik. Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmodel, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne forbindelse gennemgås den seksede præsentation en skabelon til forberedelse af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold, præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform underbygges ved to øvelser. Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præsentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse. Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i den seksede præsentation skal grupperne forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen. Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en præsentation og træne eleverne i anvendelsen af den seksede præsentations seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen. Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde. Faglige mål Dag 4: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 4: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. Side 8 af 67

9 For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Den simple kommunikationsmodel og appel-former. Skal have forstået: At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af afsender budskab modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås. At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forberedelse At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog. At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige eksamner. Skal kunne anvende: Den seksede præsentation i forberedelse af præsentationer Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentationens fremførelse Litteratur Dag 4: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal. S & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner): Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i portfolien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydningen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling. Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betydning, hvis prøven ikke bestås. Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie. Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel fagli- Side 9 af 67

10 ge som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individuelle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvikling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forberedt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplificerende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolieresuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af portfolien. Elevernes studieparathed evalueres, som foreskrives i Htx-bekendtgørelsen, ved intern portfolieprøve i december Udover intern eksaminator og censor, deltager dansklærer/klasselærer som observatør ved eksamen. Observatørs opgave er, efterfølgende eksamen, at give eleverne en formativ, skriftlig feedback på elevens præstation i forbindelse med præsentationen med tips til fremtidige fokuspunkter for mundtlige eksaminationer. Elevens præsentation og den formative feedback gøres til elevarbejde. Faglige mål Dag 5: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Kernestof for Dag 5: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år. Skal have forstået: At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opgaver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer. At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer. At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring. At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Skal kunne anvende: Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet. Side 10 af 67

11 Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundforløbet. Litteratur Dag 5: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S (portfolien) Forløbets elevarbejder: Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksionsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Adizes-test afdækker elevernes individuelle ledelsesroller Kildeangivelsesopgave 2x film i forbindelse med præsentationsteknik 2x læsetest Præsentation til intern portfolieprøve efter Grundforløb + formativ, skriftlig feedback Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49 i alt 37 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder Side 11 af 67

12 anvendelse af kilder. Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio. Undervisningsformer Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde Retur til forside Side 12 af 67

13 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, kms, ruv, mio Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik Forløbets formål / beskrivelse: Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften: madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende kvalitativ /kvantitativ metode herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering af empiri. Eleverne introduceres problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskellige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problemstilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer. I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring informationssøgning i spil nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kilders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen. (Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 36 progressionen i denne sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning) Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / samarbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder i uge 35 dette sikrer progression fra teori til praksis). Kollektive arbejds- og samarbejdsformer: Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af empiri Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af empiri At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægningsværktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gennemgås. (Eleverne er teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlægningsværk- Side 13 af 67

14 tøjer i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder, i uge 36) Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de har fået ud af deres undersøgelser giver resultaterne overhovedet mening i forbindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da man udarbejdede spørgsmålene? Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præsentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om samspil mellem fagene. Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs SØB strategi i forhold til virkeligheden og overvejelser om madspild i fremtiden. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med temaet: madspild. Omverdenselement: Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen Specialkonsulent for SØB på Hrs Besøg af fagperson fra analyseinstitut? Samarbejde med Praktikpladscenter i forbindelse med gennemførelse af kvalitativ/kvantitativ undersøgelse Litteratur : Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S. 45. Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi problemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S Breumlund, Anne Sofie et al, (2011) SamfNU Grundbog til samfundsfag. (2. udgave). Aarhus: Systime. S Breumlund, Anne Sofie et al, (20xx) SamfNU Grundbog til samfundsfag Teknologi og samfund. (1. udgave). Aarhus: Systime. S Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. København: Nordisk Forlag. S Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning Informationssøgning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014, s. 4. Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014 Jensen, Michael og Marthinus, Claus (2007), htx Mat B2. Aarhus: Systime. I-bog s. p126, p130, p305, p129, p304, p308 Side 14 af 67

15 Elevarbejde 1: Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er oprettet til formålet). Dette vil betyde, at én eller flere elever (skiftende i løbet af forløb og lektioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klassens fælles elevarbejde. Logbogen skal blandt andet dokumentere udarbejdelse af: Spørgeguide => spørgeskema => statistisk bearbejdning af empiri Forberedelse af interview => dokumentere gennemførelse af interview => Bearbejdning af interview Forberedelse af observationer => dokumentation af gennemførte observationer => bearbejdning af empiri Dokumentation af samarbejdsformer. Eleverne bliver i denne sammenhæng nødt til at overveje og planlægge hvem der skriver hvad, hvornår, for at logbogen forbliver overskuelig ved endelig print. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet. Elevarbejde 2: Visualisering af kausalitetstræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterfølgende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunkter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse tegnes/skrives på klassens kridtvæg. Foto tages og afleveres som fælles elevarbejde og kan derved nemmere medtages i portfolie. Periode og omfang SO mål og kernestof Elevarbejde 3: individuel evaluering og refleksion i forhold til forløbets konkrete mål Uge 37, 2014 I alt: 29 lektioner Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab Side 15 af 67

16 kvalitativ og kvantitativ metode analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk bearbejdning af empiri) Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde) Informationssøgning vurderingsmetoder anvendelse af kilder. De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - emneorienteret projektarbejde - bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet - til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater - til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri Have forståelse for (forstå): - Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og indsamle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering - Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning. - at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog, når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne anvendes i fællesskab efterfølgende. Kunne anvende: - Kollektiv arbejdsform gruppearbejde til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater - Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på Facebook og med skiftende forfattere. - Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling - Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet - Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling - Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en problemstilling - Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. - Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af brugerundersøgelser. - Værktøjer til illustration af resultater fra brugerundersøgelser Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/ Side 16 af 67

17 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, lih Teknologi, Design og Kommunikation/It Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ramme og indhold. Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres logbog for hele forløbet. Logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og fotodokumentation Innovative processer og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SO-bekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative processer og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder. En innovativ proces defineres om værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af forskellige metoder til idegenerering. Eleverne introduceres derefter til designprocessen i både teori og praksis. Mandag og tirsdag, uge 39, 2014 opholder eleverne sig på træværksted på Rebslagervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor individuelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej. Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet. Side 17 af 67

18 Onsdag: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikation skal introduceres til kernestoffet: kommunikationsanalyse (light enkel kommunikationsmodel: afsender budskab - modtager), appel-former og visuel præsentation. Derefter fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer deres innovative proces i løbet af forløbets fire dage (baseret på KIE-modellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.) Plakaterne gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som foto som elevarbejde i Lectio, for at kunne anvendes i portfolie. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer og design. Omverdenselement: Besøg af fagperson med speciale i visuelt design/kommunikation: Jeanette Koustrup. Relokering af undervisning til træværksted på Rebslagervej. Litteratur: Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne og Design: Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. s Kommunikation/it: Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelformer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evaluering af forløb. Elevarbejde 2: Visualiseringsplakat visuel præsentation af forløbets innovative proces. Periode og omfang Uge 38: 6 lektioner Uge 39: 18 lektioner I alt: 23 lektioner Side 18 af 67

19 SO mål og kernestof Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer (visuel præsentationsform) Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Kernestof: Formidling og formidlingsteori visuelle præsentationsformer kommunikationsanalyse (light kommunikationsmodel) Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse - Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer Have forståelse for (forstå): - At visuel præsentationsform kan være: plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer, principskitser og grafik - At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appelformer. - At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen - Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces - God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted Kunne anvende: - KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse metoder til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum - Designprocessen ved re-design af produkt Side 19 af 67

20 - Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted Retur til forside Side 20 af 67

21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO4: Diskurs og analyse Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, lih Teknologi, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets elevarbejder. Med udgangspunkt i analysen som en del af skriveprocessens faser, introduceres eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabelig dokumentation. Formålet er, at eleverne skal lære at skelne mellem analyse i fagene Dansk og Teknologi. Netop denne del af skriveprocessen syntes det svært for eleverne forstå og arbejde med, da de især har svært ved at forholde sig neutrale og objektive i forhold til tekst / problemstilling. Introduktionen foregår med dansk- og teknologilærer i fællesskab. Undervisningen tager udgangspunkt i en øvelse som italesætter og identificerer træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre induktive forståelse af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem de karakteristika som skaber personlig identitet og de karakteristika som skaber fagenes identitet. Dernæst arbejder eleverne med den faglig identitet i skriveprocessens fase; analyse, først i faget Dansk og efterfølgende i faget Teknologi. Her arbejdes der med sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og udvikling af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. I faget Dansk arbejdes der blandt andet med: hvad er analyse i Dansk? Hvordan citeres korrekt? Hvordan undgås der at citeres for meget? Fodnoter korrekt angivelse af side- og linjetal. Formalia det subjektive versus det objektive. Gode sætningsindledninger. Eleverne introduceres og arbejder parvis med gode og dårlige eksempler på analyse i Dansk. Undervisningen fortsættes med elevernes bearbejdning af den danske stil som ugen forinden SO-forløbets start er blevet afleveret og derefter rettet og kommenteret af dansklæreren. Eleverne arbejder individuelt med: Summe med sig selv forståelse af lærers kommentarer. Individuel refleksionsskrivning over feedback: henholdsvis subjektivt (følelsesmæssigt) og objektivt (hvad er det egentlig jeg har fået kommentarer på?). Derefter arbejdes Side 21 af 67

22 der i par hvor eleverne bytter analyser, identificerer problematikker og giver kritisk/konstruktiv feedback. Dernæst samles parrene i grupper á fire, bytter analyser og debatterer de identificerede problematikker og den kritiske feedback. I plenum identificeres generelle fejl for analyserne. Afslutningsvis får eleven sin egen analyse retur og summer med sig selv over klassekammeraternes feedback. Dette udmønter sig en beskrivelse af fremtidige fokusområder: hvad skal jeg gøre bedre? Disse individuelle fokusområder udgør elevarbejde og skal styrke eleverne i at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. I faget Teknologi tages der udgangspunkt i indsamlet empiri fra SO-forløbet Kvalitativt/kvantitativt samarbejde (uge 37). Eleverne introduceres for de træk som gør sig gældende for analysen i faget Teknologi og i Teknologirapporten som genre, idet analysen baseres på: hvorfor er det et problem? Hvem er det et problem for? Hvad er årsager og konsekvenser af problemet? Hvad findes der af eksisterende løsninger til problemet og hvordan kan vi medvirke til at løse problemet? Eleverne skriver problemanalyse over temaet madspild, i grupper á tre. Eleverne introduceres til fagets terminologi, arbejder videre med gode sætningsindledninger, introduceres til gode og dårlige eksempler på problemanalyser. Progression: der arbejdes desuden videre med hvordan man kildeangivelse korrekt og hvordan man forholder sig kritisk i vurderingen af kilder (hvilket eleverne er blevet introduceret til i SO1 Studiemetoder, Dag 2). Desuden introduceres eleverne, som en del af diskursbegrebet, til hvordan en litteraturliste opsættes korrekt. Eleverne skriver problemanalyse over temaet madspild, i grupper á tre. Problemanalyse udgør elevarbejde for forløbet. Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/ ligheder for analysen og dermed den faglige identitet (diskurs) - i de medgående fag. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i fællesskab. Klassen fremstiller en planche som visualiserer disse karakteristika/forskelle/ligheder. Planchen udgør elevarbejde for forløbet og eleverne har individuelt ansvar for, at tage billede af planche og aflevere dette i afleveringsmappe i Lectio. Forløbet tilfredsstiller desuden krav om udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer jf. HTX-bekendtgørelsens Bilag 4, ny skriftlighed. I forløbet behandles disposition, analyse, genrebevidsthed og sproglig korrekthed. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tager i faget Teknologi udgangspunkt i elevernes forforståelse og bearbejdning af emnet madspild fra SO-forløbet Kvalitativt/kvantitativt samarbejde (uge 37) Litteratur : Teknologi: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi HTX-Grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. S Side 22 af 67

23 Elevarbejde 1: Dansk: Individuelle fokusområder for analyse i Dansk Elevarbejde 2: Teknologi: Problemanalyse for emnet madspild Elevarbejde 3: Faglig identitet for analyse i Dansk og Teknologi planche Periode og omfang SO mål og kernestof Mandag, tirsdag, onsdag, Uge 40, 2014 I alt: 18 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Kernestof: Læringsteori og læreprocesser skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser Videnskab og vidensformer videnskabelig dokumentation. - Diskurs De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den danske stil og teknologirapporten som genre samt indsigt i den eksemplariske analyse. - Diskurs som faglig identitet. - Gennem den eksemplariske analyse, at kunne forholde sig til lærerens kommentarer/feedback - Sproglig bevidsthed og skriveprocessens faser: analyse - Hvordan diskurs faglig identitet har betydning for formidling af teknik og videnskab Side 23 af 67

24 Have forståelse for (forstå): -Hvordan man arbejder med analyse i den danske stil, herunder korrekt citering, formelle krav mv. -Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle vs. Ligheder i arbejdet med analysen. -Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde. Kunne anvende: - Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt - Kildeangivelser og litteraturliste - Refleksion til individuelt at sætte sig nye faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Undervisningsformer Klasseundervisning / Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ Retur til forside Side 24 af 67

25 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, ruv, cap, mio, lih Teknologi, Biologi, Samfundsfag, (Kemi?) Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhandlende sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktiskteoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksempler. Forløbet skal skabe forståelse hos eleverne for bæredygtighed forstået som behovet for: vedvarende forsyning, begrænset forurening, minimering af ændringer og forandringer i landskaber og økosystemer, tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker. For at forståelsen for begrebet bæredygtighed skal forankre sig hos eleverne, arbejdes der i forløbet med følgende: Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som interaktiv udvikling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd: Den lineære udviklingsmodel Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Det kan bl.a. føre til den fejslutning, at teknologisk innovation er ligefrem proportional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til (grund)forskning. Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som en interaktiv proces. Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvikling som en interaktion mellem virksomheden eller forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den ofte har gensidig interesse. Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interessenter, eksempelvis aktionærer, politikere eller interesseorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller produktudvikling i forskellige virksomheder eller forskningsinstitutioner. De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulemper ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage de forskellige aktører i teknologiudviklingen for at tage hensyn til og vur- Side 25 af 67

26 dere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem aktøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde. Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Her introduceres og diskuteres begrebet bæredygtighed, forstået som: vedvarende forsyning, begrænset forurening, minimering af ændringer og forandringer i landskaber og økosystemer, tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker. At teknologi har konsekvenser sættes i en nærværende kontekst og eksemplificeres ved case-arbejde med Bophal-katastrofen, herunder diskuteres placering af aktøres ansvar og der drages paralleller til den interaktive teknologiudvikling. Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet CSR corporate social responsability eller virksomheders sociale ansvar som diskuteres og indsættes i kontekst med case, interaktiv teknologiudvikling og bæredygtighed. Forståelse for bæredygtighed underbygges yderligere ved elevernes introduktion til miljømæssig livscyklus, herunder vugge-til-grav -, vugge-til-vugge -koncept og forskellige miljøeffekter så som: Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksicitet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gennemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elevarbejde: udarbejdelse af Biologirapport. De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pesticider) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udledning. Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang Side 26 af 67

27 af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltarbejdets videnskabelige redelighed. Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltarbejdets videnskabelige redelighed. Opfyldelsen af det føromtalte faglige mål underbygges yderligere af elevernes introduktion til begrebet miljøsikring herunder virksomheders arbejde med bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som eleverne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder. Som led i undervisningen om vandmiljø og spildevandsrensning forbereder eleverne præsentationer gruppevis om emnerne: - Spildevandsrensning - Forureninger (excl. pesticider) - Pesticider før og nu Den enkelte gruppe skal enten præsentere deres emne for klassen eller være respondenter for en gruppe med samme emne. Side 27 af 67

28 Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag indsættes i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende måde: Dels foretager eleverne feltarbejde hvor biologisk kildemateriale (vandprøver fra forskellige søer i København og på Frederiksberg) indsamles, bearbejdes (laboratoriearbejde) og vurderes i forhold til den givne problemstilling som fastsættes af biologirapportens opgavetekst. Eleverne dokumenterer deres feltarbejde i en logbog Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljøbeskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se vandrensningsanlæg under flodhestehuset. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirapporten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål inkl. individuelle refleksioner over udbytte af forløb (elevarbejde) Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtighed Omverdenselement: Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam. Litteratur: Interaktiv teknologiudvikling: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknologiudvikling. Aarhus: Systime. (ebog) Via internettet (1. oktober 2014) Bæredygtighed: Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 3,1 En bæredygtig udvikling? Aarhus: Systime. (ebog) Via internettet (1. oktober 2014) Side 28 af 67

29 Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). Bhopal-case: Vilby, Knud (2014) katastrofen der fortsætter med at skabe ofre. Via internettet (1. oktober 2014) https://bibliotek.dk/da/moreinfo/netarchive/ tsart%253a One night in Bhopal. BBC. 1. december min 29 sek. (Farve). Via internettet (1. oktober 2014) https://www.youtube.com/watch?v=rjg19w8x_ls#t=35 Etik og CSR: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer. Hvad er CSR? Arhus: Systime. Fabricius, Sidsel (2011), Er CSR godt eller dårligt?. Via internettet (1. oktober 2014). Krull, Per (2012) 3 nye CSR tendenser. Via internettet (1. oktober 2014) Livcyklusvurdering: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne The story of stuff. Instr. og manus: Annie Leonard. Med Annie Leonard Los Angeles: Free Range Studios. 21,25 min. Farver. Via internettet (17. ok. 2014) https://www.youtube.com/watch?v=9gorqroigqm Miljøeffekter: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne Biologi, spildevandsrensning: Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej film om hele vandets vej. Via internettet (25. oktober 2014) DR.DK (19. dec. 2013), Dansk vandmiljø er i bedring men ikke i mål. Via internet- Side 29 af 67

30 tet (25. oktober 2014) Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet (25. oktober 2014) Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Hansen, Niels Søren et al (2012), Biologibogen Biologisk metode. Aarhus: Systime Biologirapport: Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentation af feltarbejde og besøg i Zoo. Miljøstyring: Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via internettet (1. oktober 2014) Siderne Biologi: Falkenberg, Henrik et al (2014), Bioaktivator. Aarhus: Systime. Afsnit 68: Vandmiljø og miljøbeskyttelse og afsnit 69: Spildevandsrensning Laboratoriearbejde: Eget udarbejdet materiale: Kort vejledning til test af vandkvalitet + Detaljeret vejledning til test af vandkvalitet Evaluering: Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål. Elevarbejde 1: Biologirapport indeholdende logbog med fotodokumentation for feltarbejde og besøg i Zoologisk have Elevarbejde 2: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 45, 2014 I alt: 35 lektioner Faglige mål: Metoder Side 30 af 67

31 vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper Samspil mellem fag redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Videnskab og vidensformer - teknologiudvikling som interaktiv udvikling - analyser og eksperimenter - videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi) Særfaglige mål og kernestof: SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Biologi: gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling Kernestof, Biologi: eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, samfundsfag: undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige Side 31 af 67

32 forandringer Kernestof, samf: Samfund og teknologi sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling. SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Teknologi: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning. Kernestof, Teknologi: globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den faglige diskurs i faget Biologi Have forståelse for (forstå): - at interaktiv teknologiudvikling har sammenhæng med aktøranalyse - at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres indflydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne. - at forurening i vandprøver har sammenhæng med globale, regionale og lokale miljøeffekter - Feltarbejdets funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillinger - Sproglig korrekthed i forbindelse med biologi-rapporten Kunne anvende: - Logbog som dokumentation for videnskabelig redelighed - Anvende metoder til bestemmelse af udvalgte forureninger i vandprøver Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/virksomhedsbesøg Retur til forside Side 32 af 67

33 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, cap, mio, lih Kemi, Fysik, Biologi, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hovedtræk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biologi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behandling af eksperimenternes data. Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som: hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter, hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode. Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse med journal- og rapportskrivning. Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet, der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra forløbene SO4 Diskurs og analyse og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor diskursbegrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biologi. Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige mål, kernestof og elevarbejde. Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduceres eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med: hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvantitativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalitativt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev tilgået udfra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter ( hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og Side 33 af 67

34 udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret empiri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennemgang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som eksemplificerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslutningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode i et fremtidsperspektiv. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg ved Anders Hviid. Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen Forstå Fremtiden, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling. Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med projektarbejde med en given problemstilling), hvor de, udfra en undren omkring emnerne; sundhed, mad, krop, skal identificere, kvalificere, formulere og begrunde en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperimenter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres, skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivelse. Forløbet imødegår desuden HTXbekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimentelt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen af et eksperiment. For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger, normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumentation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvidenskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed. For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer, arbejdet der med skriftlige øvelser omhandlende den naturvidenskabelige diskurs.den almene fagforståelse understøttes af, at såvel naturvidenskabeliglærer som dansklærer forestår undervisningen i fællesskab. Side 34 af 67

35 I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport. Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet. Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes fordele og ulemper og en refleksionsopgave, hvor eleverne individuelt reflekterer over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som skal give elevene kompetence i forløbet faglige mål. Refleksionsopgaven udgør elevarbejde for forløbet. Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne evaluering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels foretager eleverne individuel refleksion i forhold til forløbets konkrete mål. Den individuelle refleksion udgør elevarbejde for forløbet. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop. Omverdenselement: Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen Forstå Fremtiden, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling. Litteratur: Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via internettet (12. nov. 2014). Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus grundbog til almen studieforberedelse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime. Politiken, Magasinet (9. okt. 2014), Er du klar til fremtiden? Via internettet (12. nov. 2014). Eksemplariske eksempler på hypoteser Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed skriv i alle fag. Systime. Siderne 58, 59, Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk Side 35 af 67

36 Forlag. Siderne Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov. 2014) Elevarbejde 1: Naturvidenskabelig rapport Elevarbejde 2: Individuel refleksionsopgave i forbindelse med (natur)videnskabelig metode Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 47, 2014 I alt: 34 lektioner Faglige mål: Samspil mellem fag - Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik (naturvidenskabelig rapport) - Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler Videnskab og vidensformer redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder. Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for naturvidenskab hypoteser kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige rapporter) Formidling og formidlingsteori - sproglig bevidsthed Særfaglige mål for faget Biologi B Faglige mål: opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning Side 36 af 67

37 analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde Særfaglige mål for faget Fysik B: kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder. Særfaglige mål for faget Kemi B: tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde sammenknytte teori og eksperimenter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode tydeligt har indgået i udviklingsprocessen. At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig bevidsthed. Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed Have forståelse for (forstå): Naturvidenskabelig diskurs. Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt. Side 37 af 67

38 Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport Kunne anvende: Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Hypoteser. Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng. Analyser og eksperimenter Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 38 af 67

39 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb Deltagende lærer Deltagende fag Indhold SO6,2: SO-relateret 1g, Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 gkf Teknologi I opstart og arbejde med det første teknologiprojekt, introduceres til eleverne til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af et projekt. Forståelsen for tidsplanlægningens nødvendighed understreges yderligere ved projektets afslutning, hvor eleverne i grupper reflekterer over hvad der gik godt og hvordan man i fællesskab kan optimere planlægning ved fremtidige opgaver og projekter. Relevante værktøjer der arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, Ganttdiagrammer, prio-plade, kalender, logbog og kausalitatstræ (problemtræ). Litteratur: Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011), Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (3. udgave). Valby: Nyt Teknisk Forlag. Siderne Madsen, Preben et al (2002) Teknologi HTX-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Side Omfang Særlige fokuspunkter Elevarbejde: Indledende tidsplan for Olieprojekt, forår Uge , 5 lektioner I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) Kernestof: Projektarbejdsform projektplanlægning Side 39 af 67

40 I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Kernestof: Læringsteori og læreprocesser: planlægningsværktøjer De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have forståelse for (forstå): - tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, strukturer og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet. - at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket kræver vedvarende opdatering. Kunne anvende: - prio-plade, Gantt-diagram, logbog, kalender og kausalitetstræ som værktøjer ved tidsplanlægning Væsentligste arbejdsformer Retur til forside virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/ gruppearbejde/ Side 40 af 67

41 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb Deltagende lærer Deltagende fag Indhold SO6,3: SO-relateret 1g, Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 gkf Teknologi Forløbets formål er at arbejde med visualisering af arbejdsproces i forbindelse med elevernes første teknologi-projekt. Fortløbende visualiserer elevernes gruppevis deres progression på planche som er opsat i klasselokalet i hele perioden, hvor teknologiprojektet udarbejdes. Der er altså tale om en visuel præsentationsform, som dels tjener til repetition af teknologirapportens forskellige delelementer, dels tjener som visualisering af projektarbejde som arbejdsform og dels som udgangspunkt for elevernes afsluttende fremlæggelse af projektet. Visualiseringen betyder, at eleverne diskuterer hvilke resultater/vigtige pointer/ forskellige arbejdsformer/forskellige samarbejdsformer fra projektets delelementerne som bør visualiseres, således at trediemand også vil kunne forstå projektets forløb. Litteratur: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser. (2. udgave). Nordisk Forlag: Gyldendal. Siderne Elevarbejde: Foto at gruppers færdige proces-planche Omfang Uge , Særlige fokuspunkter I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Kernestof: Dokumentation og præsentation visuelle værktøjer til præsentation af et projekt (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder Side 41 af 67

42 dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Kernestof: Formidling og formidlingsteori mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have forståelse for (forstå): - at visuelle præsentationsformer kan anvendes til dokumenterer og præsentere projektforløb. - at visuel præsentation har sine særlige fordele ved dokumentation og præsentation af projektforløb og kan anvendes til såvel repetition, grundlag for fremlæggelse af projektforløb, evaluering af eget arbejde, fastholdelse af vigtige resultater og pointer fra projektforløbet herunder også samarbejde. Kunne anvende: - proces-planche til visualisering af projekt-forløb. Væsentligste arbejdsformer Retur til forside virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse Side 42 af 67

43 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO6,4: SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi Forår 2015 Deltagende lærer gkf Deltagende fag Teknologi Indhold Opgavens formål er, at fremlægge første teknologiprojekt Olieprojekt. Fremlæggelsen tager udgangspunkt i Den seksede præsentation, hvor eleverne skal tage stilling til: Præsentationens formål, Præsentationens indhold, Præsentationens struktur, Præsentationens jeg/vi, Præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Eleverne inddrager desuden den individuelle og personlige feedback de har fået efterfølgende intern portfolie-eksamen i december 2014, således der arbejdes med personlige fokuspunkter ved planlægningen og fremlæggelsen. Hver gruppe tildeles desuden et bespænd, for at arbejde med at være modig i præsentationen og formidle overbevisende selvom det kan være lidt pinligt. Formalia: Præsentationen skal vare 15 minutter. Skal indeholde det som gruppen betragter som olie-projektets vigtigste resultater og pointer herunder gruppens samarbejde. Litteratur: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser. (2. udgave). Nordisk Forlag: Gyldendal. Siderne Den seksede præsentation. Omfang Særlige fokuspunkter Elevarbejde: Filmede præsentationer Uge , 6 lektioner I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) Kernestof: Dokumentation og præsentation - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder. Side 43 af 67

44 I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fagene: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have forståelse for (forstå): - at viden om forskellige arbejdsformer (her ved inddragelse af individuel og personlig feedback) og samarbejdsformer (her ved gruppe-fremlæggelse) kan dokumenteres ved hjælp af at filme præsentation/fremlæggelse. - anvendelse af forskellige arbejds- og samarbejdsformer ved planlægning og udførelse af fremlæggelse. - at faglige og personlige mål sættes i planlægningsfasen og evalueringen af eget arbejde, kan baseres på den konstruktive feedback fra klassekammerater og lærer og forudsætter egen efterfølgende refleksion. - at innovative processer forudsætter værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og at dette også er gældende i planlægningen og udførelsen af en fremlæggelse/præsentation. - at udviklingen af kommunikative færdigheder forudsætter planlægning, tid til at øve sig og efterfølgende refleksion. Kunne anvende: - værktøjer til planlægning og udførelse af fremlæggelse - mundtlig og visuel formidling- og præsentationsform Væsentligste arbejdsformer virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ gruppearbejde/ mundtlig fremlæggelse Retur til forside Side 44 af 67

45 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb Deltagende lærer Deltagende fag Indhold SO6,5: SO-relateret 1g, Procesbeskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 gkf Teknologi Forløbets formål er at arbejde med elevernes formative selvevaluering efterfølgende projektforløb i Teknologi. Eleverne udfylder efter deres første projektforløb i Teknologi, en procesbeskrivelse, som i særlig grad kræver elevernes refleksion i forhold til: gruppesamarbejdet, samarbejde med vejleder, tidsplanlægning og ikke mindst overvejelser om forbedringer for såvel gruppe som individ i fremtidige projektforløb. Forløbet introducerer eleverne til den formative evaluerende refleksion og samtale både i forhold til eleven egen udvikling, gruppens feedback og lærerens feedback. Litteratur: Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008), Gyldendals Studiebog. København: Nyt Nordisk Forlag. Siderne Omfang Uge , Særlige fokuspunkter Elevarbejde: Procesbeskrivelse for gruppe med individuelle refleksioner I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Kernestof: Projektarbejdsform samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Kernestof: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer Side 45 af 67

46 formativ og summativ evaluering De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Have forståelse for (forstå): - hvordan beskrivelse og refleksion efter et projektforløb kan hjælpe eleven til at evaluer kvaliteten af eget arbejde og egen indsats og derefter sætte nye faglige og personlige mål for fremtidige projektforløb. Kunne anvende: - procesbeskrivelse til refleksion og visualisering af fremtidige mål projektarbejdsform/ skriftligt arbejde/ gruppearbejde/ Side 46 af 67

47 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb Deltagende lærere Deltagende fag Indhold SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2015 Ruv, lih, gkf Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi. Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet formål er tredelt: - at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel og Gardners intelligenser. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces. - at give eleverne indsigt i, at læring er den del af den fælles dannelsesproces i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tager udgangspunkt i HRS grundlæggende dannelsesopgave og baseres på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skolegang og læring, i tråd med HRS SØB-profil Omverdenselement: Sune Sørensen, Idrætslærer på Engstrandskolen holder oplæg om kost og motions betydning for motivation, energi og lyst. Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og kernestof samt elevarbejder. Dag 1, Blooms taksonomi De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til forskellige læringsteorier. Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om: Betydningen af begreberne erkendelse, produktion af viden og tilegnelse af viden, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Derefter introduktion til Blooms taksonomi her tages udgangspunkt i kendskab til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har Side 47 af 67

48 af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms taksonomi fra 2001 Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbejdes med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau. For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som kompetence er båret af og står på skulderne af de lavere niveauer. Dette falder fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illumination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer ikke bare inventioner. Kreativitet i frit fald er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt. For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig individuelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber til de forskellige taksonomiske niveauer. Eleverne tager foto når øvelser er tilendebragt foto udgør elevarbejde. Herefter sammenligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter fejlplacerede ord. Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske niveauer og fagenes her Studieområdet faglige mål. Klassesamtalen omhandler desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning. For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, forståelse for og anvendelse af. Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gennemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum. For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med følgende øvelse: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre taksonomiske niveauer kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold til samspil mellem fag. Opsamling i plenum. Side 48 af 67

49 Dag 2, Gardners intelligenser: Forløbet fortsættes med introduktion til Gardners intelligenser. Eleverne introduceres Til Gardners teori om forskellige intelligenser og deres betydning for, hvad forskellige mennesker interesser sig for, hvordan de løser opgaver og lærer. Gardners udvidede intelligens-begreb, giver eleverne forståelse for hvorfor nogle fag kan være nemmere at tilgå end andre. Gardners teori giver desuden plads til en mere rummelig tilgang til forståelse af intelligens, tænkning og læring. Ifølge Gardner kan vi ofte identificere os med en eller to af intelligenserne men pointen er, at vi alle rent faktisk besidder alle intelligenser og at alle intelligenser kan udvikles. Alle har krav på betegnelsen at være intelligent og vidt forskellige egenskaber anses for at være ligeværdige. Pointen med de mange intelligenser er, at de giver plads til at alle kan brillerer. De mange intelligenser giver os et fingerpeg om hvor vores kreativitet stamme fra og hvilke kompetencer vi kan tage i brug, når vi skal være kreative få gode ideer. Ifølge Gardner, er intelligenser dynamiske og kan udvikles ved at: 1. Fjerne de forhindringer der blokerer for din udvikling vaner, uproduktivt miljø, være modige, turde 2. Udsætte dig selv for /opsøge oplevelser, der fremmer dine primære intelligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle 3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle dine primære intelligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle. Gardners påstand er, at hvis man villig til at yde denne indsats, er det muligt at udvikle sine intelligenser og dermed sine kreative evner og kompetencer. Hvis Gardners har ret i sin teori om, at vi bevidst kan udvikle vores intelligenser og dermed vores kreativitet, betyder det at: Jo flere oplevelser vi får / selv opsøger, som kan være med til at fjerne blokeringerne for vores udvikling jo flere skuffer får vi at trække ud, når vi skal være kreative - jo flere inspirationskilder får vi til vores kreativitet. Forløbet fortsættes ved en praktisk og induktiv tilgang til elevernes oplevelse af egne intelligenser. De syv intelligenser omsættes til en række øvelser, hvor eleverne efterfølgende evaluerer hvorvidt de er intelligente på netop dette område evalueringen indføres på et score-card. Efter øvelserne tager eleverne Gardners intelligenstest på htm. Resultaterne fra øvelser og test sammenlignes. Eleverne reflekterer efterfølgende over: Hvilke faktorer tror du spiller ind på et menneskes intelligens? Hvad betyder det for dig, at du er blevet introduceret til Gardners intelligenser? Hvilken betydning har det for dig, at du er blevet klogere på mine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du kan anvende dine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du vil arbejde med at udvikle dine intelligenser. Gardners intelligens-test + refleksioner udgør elevarbejde for forløbet. Side 49 af 67

50 Dag 3, Kolbs læringscirkel: Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mellem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteorier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det abstrakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snarere bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb om modeller i 4. semester, 2g). Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift. Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet: Giver testens resultat mening for eleverne? Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i forskellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres læringsstil og hvordan de lærer i de forskellige fag er der nogen fag, hvor undervisningen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre? Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til læring/undervisning i netop disse fag? Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet. For forløbet gør der sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres egen læringsstil og dermed læringsproces det er også meningen, at eleverne skal forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører forståelse for andres læringsstil og proces (progression: at have forståelse for andres læringsstil og proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette arbejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde). For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker. Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål; Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile? Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil blive bedre til? Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer? Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde? Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde hvorfor? Side 50 af 67

51 For repetition af teori og faglige begreber tilknyttet Kolbs læringscirkel, fortsættes forløbet med Cooperative Learning-øvelsen; Besøg en vismand, hvor eleverne redegør, og diskuterer ord/betydning af faserne i Kolbs læringscirkel. Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dannelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringsstile, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved introduktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med Kolbs læringscirkel. Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse /opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kollektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er opmærksomme på nødvendigheden af at afholde fællesmøder for at opnå fælles forståelse. Introduktionen tager afsæt i Gymnasielærer Trine Pipi Kræmers fortolkning af de to teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, (Progression forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vidensdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt samarbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon) For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende Side 51 af 67

52 øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger monterer et dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand eleverne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning for gennemførelsesgraden lige så har formidling af viden betydning, når den overleveres i gruppesammenhæng. Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trinsinterview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon udvidede læringscirklen omhandlende organisatorisk læring. Første elev skal redegøre for ord/begreber tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev nummer to skal derefter genfortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det opfattede og det formidlede? Dag 4: Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gymnasieskolen. I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkefølge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klassens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang. For elever i USA har gode evner størst betydning, for elever i Asien har arbejdsindsats størst betydning klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores motivation for læring. Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pædagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation. Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx belønning eller straf. Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve aktiviteten. Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven. Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig med det stofområde, opgaven handler om. Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål: Hvorfor tager du netop denne uddannelse? Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sammenhænge. Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give eleven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej. Side 52 af 67

53 Mange elever giver udtryk for, at det er lærerens skyld når eleven ikke føler, at han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i tankpasser -tankegangen hvor opfattelsen er, at læreren hælder viden på eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring? God elev-adfærd og egen praksis i timerne: Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne, udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige). Hvad betyder det, at være den gode elev når man går i gymnasiet? I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger den gode elev i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning, forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv) Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gøres klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i forskellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor men har den nu også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for opnåelse af bestemte karakterer? For at skabe bevidsthed om sammenhængen mellem egen indsats og opnåelse af målsætning, bedes eleverne gennemføre øvelsen Amøben. Øvelsen består af et edderkoppe-diagram. Eleverne bedes udvælge tre forskellige fag og indtegne deres indsats på mållinjerne. Er der sammenhæng mellem de forskellige faktorer og den i faget opnåede karakter? Skal der ændres på nogle faktorer for at opnå den ønskede eksamenskarakter? Hvad vil du arbejde på, at gøre bedre? Visualisering af målet. For at arbejde med at gøre målbar målsætning og evaluere af det udførte arbejde gennemføres øvelse, hvor eleverne skal skriftligt skal beskrive og visualisere målsætning for de tre udvalgte fag, for resten af skoleåret 2014/15. Øvelsen indehol- Side 53 af 67

54 der følgende delelementer: Identificer ét mål du ønsker at opnå i år, for hvert af de tre fag Beskriv hvert af dine jeg -mål vær konkret og præcis o Man skal ikke bare ønske. Formuler derfor dine mål som om du allerede har opnået dem. Lav en liste over alle de fordele du vil drage af at opnå dine mål. o Hvordan vil det have positiv betydning for dig at opnå dine mål? Sæt en realistisk deadline for udførelsen af dine mål. Lav en detaljeret plan for, hvordan du vil nå dine mål. Beskriv hvordan du undervejs vil evaluere, at du er på vej til dine mål. Hvilke informationer får du brug for til at nå dine mål? Hvilke mennesker får du brug for til at nå dine mål? Visualiser dine mål. o Se dig selv nå dine mål hvordan ser du ud? o Hvordan føles det at have nået dine mål? Det er ok, hvis det går galt undervejs. Succesfulde mennesker oplever langt flere mislykkede forsøg simpelthen fordi de prøver flere ting. Det vigtigste er, at komme tilbage på sporet. Være modig og giv ikke op. I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resultat. Kost og motion: En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshåndtering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også kost og motion har indflydelse på din motivation til læring. Denne lektion udgør forløbets omverdenselement: Sune Sørensen, underviser i Idræt fra Engstrandskolen, holder oplæg om kost og motions indflydelse på motivation, lyst og energi. Oplevet fremgang og succes giver motivation. Dag 4 afsluttes med introduktion til en læringsstrategi som kan hjælpe eleverne i forberedelse til undervisning. Med udgangspunkt i den, af både lærer og elevers oplevelse af, at det kan være svært at huske det man har læst til forskellige fag og at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klassediskussioner og gennemgang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken: hukommelsespaladset. Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret rum. De ord/begreber som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et sted, hvorved genkaldelsen gøres nemmere. Dag 5: Meta-dag Forløbet afsluttes med en såkaldt Meta-dag. Som opsamling og repetition af de i forløbet fire gennemgåede læringsteorier, Side 54 af 67

55 anvendes et såkaldt ord-genkendelses-kort, hvor eleverne skal forholde sig til Blooms taksonomi, Gardners intelligenser, Kolbs læringscirkel og Dixons organisatoriske læring på baggrund af teoriernes kendetegn og ved eksempler. Ord-genkendelses-kortene udgør elevarbejde for forløbet Eleverne skal reflektere over forløbets følgende pointer: 1. Flid-pointe: Hvilken betydning har arbejdsindsats og arbejdsmoral for dit udbytte af undervisningen i gymnasiet? Hvordan har din arbejdsmoral og arbejdsindsats været indtil nu? Hvordan vil du forbedre eller fastholde din arbejdsindsats og arbejdsmoral? 2. Evne-pointe: Hvad er du blevet klog på, om dig selv, i dette forløb? Hvad er du blevet klog på, om dine klassekammerater, i dette forløb? 3. Dynamisk-pointe Prøv at sæt ord på hvordan du har fået forståelse for dit eget potentiale i dette forløb? Hvordan vil du forbedre og udnytte dit potentiale fremadrettet? Giv dit bud på, hvordan læring for livet har betydning for dig og dit liv. 4. Dannelses-pointe: Undersøg hvad begrebet åndeligt armod betyder. Åndeligt armod betyder Overvej og beskriv hvilke faktorer der kunne have betydning for, at Danmark ville komme til at lide af åndeligt armod i fremtiden. Formålet med refleksionen og gennemgang af samme i plenum er, at få eleverne til at forholde sig til forløbets forskellige taksonomiske niveauer og sætte disse i perspektiv til deres egen læring og den læring som er opnået gennem forløbets fem dage. Desuden har elevernes refleksion betydning for fastholdelse af forløbets formål om læring som en fortløbende dannelsesproces, med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser ikke mindst hvad angår grundlaget for demokratisk udvikling. Refleksioner og lærings-pointer udgør elevarbejde for forløbet. Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til faglige og konkrete mål. Litteratur: Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne Side 55 af 67

56 Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, Benjamin Bloom. Aarhus: Systime. Siderne Laeringsteknologi.dk (2012) Blooms taksonomi Via internettet (10. januar 2015) Undervisningsministeriet (2013) Bekendtgørelse til højere teknisk eksamen, bilag 2, Studieområdet htx, juni Via Internettet (10. januar 2015) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152550#bil2 Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne Armstrong, Thomas (2005) Mange intelligenser i klasserummet (11. oplag). Gylling: Narayana Press. Siderne 9-11 Evt: Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2005), Studiekompetencer, Intelligensområder (2. udgave). Frederiksberg: Frydenlund. Siderne Dr.dk, Viden om (2015), Test: Hvordan er du intelligent. Via internettet (13. januar 2015) Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, David Kolb. Aarhus: Systime. Siderne 12 (nederst)-14. Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel, test. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk Kursus i Teknologi, Lauridsen, Irma (2008) Tænk dig til det hele. Visualisering guide og ideer. København: E-bog, epub. Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand. Siderne Elevarbejde 1: Blooms taksonomi Foto af ord-øvelse x 2 Elevarbejde 2: Gardners intelligens-test + refleksioner Elevarbejde 3: Kolbs læringsstil-test + refleksioner Elevarbejde 4: Amøben + Visualisering af mål Elevarbejde 5: 4 x ord-genkendelseskort Side 56 af 67

57 Elevarbejde 6: Refleksion over lærings-pointer Periode og omfang Uge 8, 2015 I alt: 28 lektioner SO mål og kernestof Faglige mål: Metoder sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Videnskab og vidensformer redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg) redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. (Forstået i forløbet som: kke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskellige fagområder men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskellige elever og derfor forskellig også i forskellige fag) Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering (Forstået i forløbet som: i forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personlige mål formativ evaluering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Blooms taksonomi - Gardners intelligenser - Kolbs læringscirkel - Dixons teori on organisatorisk læring - Forskellige motivationsfaktorer som har indflydelse på den enkelte elevs udbytte af Gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning af elevens potentiale Have forståelse for (forstå): - hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Gardners intelligenser og Side 57 af 67

58 Kolbs læringscirkel og Dixons teori om organisatorisk læring. - hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: huske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe. - hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsætter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med Kreativitet i frit fald opnås ikke værdigjort kreativitet. - at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne styrker; Sproglig, musikalsk, logisk-matematisk, spartiel, krops-kinæstetisk intelligens. - at intelligens, ifølge Gardner, er dynamisk og kan udvikles ved at fjerne de forhindringer der blokerer for udvikling at være modig, at udsætte sig selv for/opsøge nye oplevelser og ved at gøre den nødvendige indsats. - at, hvis man er villig til at yde denne indsats, kan man udvikle sine kreative evner og kompetencer. - at Kolbs læringscirkel tager udgangspunkt i erfaring af nye fænomener som resulterer i ny praktisk anvendelse. - at læringsstil, ifølge Kolb, kan være; aktivistisk, reflekterende, teoretisk, pragmatisk. - at viden om egen og andres læringsstile har betydning for elevens forståelse af hvordan viden produceres og tilegnes i forskellige fag og betydning for hvordan viden produceres, udvikles og tilegnes i fællesskaber /gruppearbejde. - at motivation har betydning for hvordan den enkelte elevs potentiale udmøntes. Kunne anvende: - Blooms taksonomi til at skabe overblik over eget og andres niveau i forskellige fag. - Blooms taksonomi til at forholde niveau til karakterskala - Gardners intelligenser til at skabe overblik over egne styrker og anvende de tre råd ( at fjerne forhindringer der blokerer for egen udvikling, at udsætte sig selv for/opsøge oplevelser, at selv gøre den nødvendige indsats) til at udvikle sine intelligenser, styrker, kompetencer og potentiale - og til at være modig. Kolbs læringscirkel til forståelse af egen læring Dixin til forståelse af læring og vidensdeling i grupper. Hukommelsespaladset som læringsstrategi til opnåelse af egen målsætning og som hjælpemiddel til at huske vigtige pointer til undervisningen i forskellige fag. Undervisningsformer Retur til forside Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Side 58 af 67

59 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold lih, ruv, gkf Alle fag Forløbets formål / beskrivelse: I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introduceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede med forståelse af egen og andres læringsmetoder og processer, fortsætter SO8 Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive arbejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund. Tematisering i forhold til HRS-profil: Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbejder med i forløbet. Omverdenselement: Forløbets cases tager udgangspunkt i tre forskellige målgruppeanalyser hvor eleverne skal opsøge og indsamle egen empiri på HRS. Dette kategoriseres i denne omgang som forløbets omverdenselement. SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder (Grundforløbet). Dag 1 Introduktion, arbejds- og samarbejdsformer, Planlægningsværktøjer Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for HTX, Bilag 2, Studieområdet htx, juni 2013 i forbindelse med studieområdet skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så Side 59 af 67

60 der opbygges et grundlag for at vælge og anvende disse. Forløbet indledes derfor med repetition af kernestof om kollektive og individuelle arbejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddybende litteratur om samme. Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres formålet med gruppearbejdet er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne sammenhæng repeteres det i SO7-forløbet Motiveret læring gennemgåede kernestof om vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring. Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksempler. Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige praktiske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. Dokumentere viden om og anvende indeholder to niveauer, som kan udmøntes i praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejdsform og eventuelt formulere alternativer. For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen? Eleverne øver sig i Tal-lyt-forstå-tal -øvelse og reflekterer efterfølgende over hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon. Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper. Forløbet fortsætter med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige Side 60 af 67

61 fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at op faglige og personlige mål og undgå stress. Planlægningsværktøjer I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppearbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et problemområde. Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til individuel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8 Planlagt samarbejde. Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsredskab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbejder i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave. Prio-plade (prioritets-plade) udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decision Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver inddeles efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte opgaver alt efter deres prioritet og hast. Eleverne får stillet opgaven, at planlægge deres skole- såvel som privatliv for uge 10, Efterfølgende skal eleverne, i par, argumentere for deres prioriteringer. Filosofien bag prio-plader er; de fleste vigtige opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Opgaver i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B kan fx være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser, møder, aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere, trivia og hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D som muligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A. Side 61 af 67

62 Første dag i forløbet afsluttes med en introduktion til de kommende tre dages arbejde. Eleverne opfordres til at betragte de tre dage som et eksperiment og bedes tilgå dagenes opgaver med et åbent og reflekterende sind. Dagen afsluttes med personlige refleksioner i logbog. Desuden repeteres målgruppeanalyse kort fra faget Kom-it, idet analysen bliver bærende for de kommende tre dages opgaver. Dag 2. Diktatur-dag Dag. 3 Lassiz-faire-dag Dag 4. Demokrati-dag For de tre efterfølgende dage i forløbet gør det sig gældende, at opgaven som eleverne skal udføre ens, men at arbejdsformerne og elevstyringen er forskellige. Opgaven som eleverne skal udføre, tager udgangspunkt i en målgruppeanalyse af tre forskellige produkter. Eleverne har fire lektioner til at udføre målgruppeanalysen, som efterfølgende skal fremlægges. Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige styringsformer i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og betydningen af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en opgave. Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevrefleksioner, idet eleverne efter hver gennemført opgave udfylder en SWOT-analyse, hvor de argumenterer for formernes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende diskuteres elevernes individuelle overvejelser i plenum, således det tydeliggøres at alle styringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål. Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af samme, er at betragte som et eksperiment men et spændende sådant. Et sikkert udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes refleksioner vil være afgørende for om vores tilgang til samarbejde lykkes. Dag 5. Meta-dag og evaluering. Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og fællesskab i en samfundsmæssig sammenhæng. Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesætte i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskultur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde. Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til idégenereringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så forfærdelig en Side 62 af 67

63 omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens udsagn vendes til positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskultur. Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Gardner, Bloom, Kolb, single- og double loop learning, individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres over disse i en overordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket afsluttes med en individuel refleksion over samme dog med eleven selv som genstandsfelt. Med afsæt i A.G. Watts teori om fire socio-politiske vinkler [Litt.: A.G. Watts, m.fl.(2006) Uddannelses- og erhvervsvejledning, Forlaget Studie og Erhverv a/s, s. 216] fortolket i en pædagogisk-, samfunds- og uddannelsesmæssig kontekst, præsenteres eleverne for samfundets udvikling gennem tiden med særlig fokus på skolen samt fire tidligere herskende undervisningsmæssige tilgange med tilknyttet lærerpositioner samt læringsmæssig udbytte. Eleverne har forud for undervisningen fået til opgave at undersøge følgende begrebers betydning fra flere internetkilder; formativ, normativ, emotiv og refleksiv. Disse tilgange kobles til den tidligere refleksion af gennemgået undervisning, dog med primært fokus på individuelt og kollektivt samarbejde. Afslutningsvist skal eleverne overveje out-put af den netop gennemgåede undervisning og refleksion samt formulere deres individuelle taksonomiske og konkrete mål opnået i undervisning (kendskab til, forståelse for samt anvendelse af) Afslutningsvis løftes samarbejdsbegrebet på metadagen op på et mere overordnet niveau. Vi forlader gruppen og ser på sammenhængskraft på samfundsniveau. I den forbindelse se vi på tre forskellige etikforståelser fra hhv. Kant, Bentham og Løgstrup. Føler vi instinktivt, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, eller har vi behov for en formaliseret moral? Af de tre er Løgstrup den eneste, der betragter etik som noget emotionelt betinget (og i øvrigt a priorisk). Klassen får herefter udleveret et etisk dilemma, hvor de skal prioritere mellem menneskeliv i en bunker, der gradvist oversvømmes. I den sammenhæng kan man indlægge små benspænd som hvad ville Bentham sige? Næste fase er at problematisere Løgstrup relationelle etik i en globaliseret kontekst. Hvordan opdager vi, at vi holder noget af en afrikaners liv i vores hånd, når vi fx køber biobrændsel, kaffe eller chokolade? Er svaret at institutionalisere nærhedsetikken ligesom vi gør det med sygehusvæsnet? (Eller evner det menneskelige Side 63 af 67

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 010 juni 013 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Læreroplæg Skrivning Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner 10 8 8 10 Elevtid 2 2 2 0 Dansk 10 timer Se tv-programmet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2015 Institution HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2010 HTX Sukkertoppen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-januar 09/10 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Studieområdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution International Business College Fredericia-Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14 HTX

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintertermin 2013/14 Institution Uddannelse Grenaa Handelsskole (Handelsgymnasium Grenaa og Handelsgymnasium

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år

Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Undervisningsbeskrivelse Kommunikation/IT A 3. år Termin August 2011 juni 2012 Institution Uddannelsescentret Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Kommunikation/It A Astrid Schack Olldag Hold 209

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Campus Bornholm HTX Design B Christina Huth Panduro

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) 3. semester og 4. semester Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Overordnet Termin: Efterår 2011/Forår 2012 Fag og niveau: Kommunikation/IT C Underviser: Ulla Fløe Andersen Hold: Hold 1 (efterår 2011) Htx 311 og

Læs mere

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven: Side 1 SPIL med tidsplan Formål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011/2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Design C Anders Baunbæk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2011 HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Bornholm HTX/HHX Design C Christina Huth

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august-juni 2010/2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk,

Design ikon Rapportskrivning,research og visualisering Tværfagligt: innovation - engelsk - historie dansk, Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin: 2013/2014, 2014/2015 Institution: Uddannelse: Herning HF og VUC HF-kreativ Fag og niveau: Design B Lærer(e):

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar Maj 2012 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Erhvervscase

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium, Esbjerg Design B Dorthe Søndergaard

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Studieplan for grundforløb og forår 1.g

Studieplan for grundforløb og forår 1.g Studieplan for grundforløb og forår 1.g Nedenstående studieplan er den overordnede studieplan for alle grundforløbsklasser, der starter i august, og skal ses i sammenhæng med klassens studieplan i Lectio,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013.

Side 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2012-2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2012-2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Københavns Tekniske Skole, Sukkertoppen htx Kommunikation/ITA

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole

Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2013, skoleår 2012/13 Institution Handelsgymnasiet, Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal

Studieplan hf. 1hf. Fag og timetal Studieplan hf Fag og timetal Årsnorm 1hf Nettotimetal 1hf 1 Årsnorm 2hf Nettotimetal 2hf 2 (moduler à 90 min) Dansk 80 74 80 74 Engelsk B 68 63 72 67 Matematik C 83 77 Idræt C 50 47 Praktisk/musisk 50

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2011 juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2011 Frederikshavn

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Studieområde -Erhvervscase - fhh14a212 HH2a

Studieområde -Erhvervscase - fhh14a212 HH2a Studieområde -Erhvervscase - fhh14a212 HH2a Termin Maj/juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Frederikshavn Handelsskole HHX Studieområde -Erhvervscase Sascha Christensen og Birthe Bang

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Handelsgymnasiet, Silkeborg Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15 Numeriske metoder Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Matematik forklaring... 3 Lineær regression... 3 Numerisk differentiation...

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Modeller Sammenhænge/Forskelle mellem fag Skriftlig udtryksfærdighed Teori/metode

Modeller Sammenhænge/Forskelle mellem fag Skriftlig udtryksfærdighed Teori/metode Studieområde -Erhvervscase - fhh11f209 HH2f Termin Maj/juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Beskrivelse Frederikshavn Handelsskole HHX Studieområde -erhvervscase Stence Svoldgård/Birthe

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studieplan. Hh1312-E12-1.0-VØ (15.08. 2012-21.12. 2012)

Studieplan. Hh1312-E12-1.0-VØ (15.08. 2012-21.12. 2012) Studieplan Hh1312-E12-1.0-VØ (15.08. 2012-21.12. 2012) Dato: 06-08-2012 Studieplanhh1312-E12-1.0-VØ Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 4 1.0 Dansk-A... 6 2.0 Engelsk-A... 8 3.0 Matematik-B...

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 Institution Campus Bornholm Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation C Claus Munch

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 Maj 2012 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Innovation niv. B

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere