Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)"

Transkript

1 Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur Skolebeskrivelse Skolens pædagogiske arbejde Udvikling af det faglige niveau Ro og trivsel i klassen Inklusion og specialpædagogiske bistand Det faglige niveau for tosprogede elever Den pædagogiske og strategiske ledelse SFO-området Skolens andre indsatsområder Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Skolens mål for det kommende skoleår Oversigt over skolens principper og retningslinjer Skolelederens samlede vurdering Pædagogisk Råds udtalelse Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten generelt Skolerapporten... 43

3 1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år. 1 Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole. Evalueringskæden 2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater 1. Folkeskoleloven 40 a. 2. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne) 1

4 I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen. 2

5 2. Skolebeskrivelse Korsholm Skole er en lille skole med 149 elever fra 0. til 6. klasse beliggende midt i de sammenhængende landsbyer Foldby, Korsholm og Norring. Korsholm Skole er "fødeskole" til Præstemarkskolen, og der foregår et tæt og godt pædagogisk samarbejde fra 4. til 6. klasse. Skolens fysíske rammer er relativ gode, idet skolen blev delvis hovedrenoveret i Dog blev den sidste planlagte renoveringsetape udskudt. Her skulle skolens nedslidte pavillion erstattes af en tilbygning. Inden for det sidste år er skolens 6. kl. hus renoveret, således at undervisningslokalet fremstår lyst og venlig. Der er ligeledes etableret nyt køkken og husets toiletter er blevet renoveret. I hovedbygningen er der foretaget diverse forbedringer i årets løb. Skolens billedkunstlokale og gangen til faglokalerne har fået ny gulv belægning. Børnehaveklassen og SFO har fået etableret fælleslokale, så de fysiske rammer kan udnyttes optimalt formiddag og eftermiddag. Endelig er toiletterne på indskolingsgangen blevet hovedrenoveret. Alt i alt nogle væsentlige og synlige forbedringer. Skolens udearealer er generelt gode. Legepladsen, som var noget nedslidt, er blevet nyetableret med nyt legetårn, nye klatrestativer og gynger. Hverdagen på Korsholm skole er præget af tæt kontakt børn og voksne imellem. Forhold som engagement, fællesskab, trivsel, anerkendende pædagogisk tilgang til skolens elever og arbejdet generelt på skolen er solidt forankret i skolens værdigrundlag og i skolens kultur. Samarbejdet mellem SFO / klub og skole et tæt og velfungerende. Der laves mange fællesaktiviteter og pædagoger fra SFO indgår i undervisningen fra 0. til 3. kl. Skolen har arbejdet målrettet på at samarbejdet mellem lærer og pædagoger opleves som udviklende og givtigt samt at alle personalegrupper oplever, at de arbejder på en arbejdsplads med fælles mål for skolens elever. 3

6 3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering. Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til. Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet. 4

7 3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer. Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/ /09 Elever pr. fuldtidsansat lærer 14,0 14,2 Antal lærere (fuldtidsstillinger) 10,7 10,81 Udgifter pr. elev (kr.) Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling 1,9 2,4 Klasser pr. interaktiv tavle 1,8 - Undervisningsmidler pr. elev (kr.) Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%) 3,5% 5,3% Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 39,2% - Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling 80,0 75,7 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%) 3,1% 2,9% 5

8 Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever. 6

9 Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin Elever Klasser Gns. Klasse koeff. 2009/ / / / / /09 0. kl ,0 19,0 1. kl ,0 28,0 2. kl ,0 19,0 3. kl ,0 24,0 4. kl ,0 17,0 5. kl ,0 23,0 6. kl ,0 24,0 I alt ,4 22,0 Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever. Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/ /09 Mindste klasse Største klasse Antal elever i skoledistriktet Antal elever fra eget distrikt Elever fra eget distrikt, andel (%) 77,2% 77,4% Antal elever fra andre distrikter 8 10 Opgjort pr. 5. september 7

10 Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag Erfaring Andet 2009/ / / / / /09 Dansk 72,5% 66,9% 27,5% 33,1% - - Engelsk 100,0% 100,0% Tysk Historie ,0% 100,0% - - Kristendom ,0% - - Samfundsfag Geografi Biologi Natur/Teknik 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% - - Matematik 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% - - Fysik/Kemi Idræt 100,0% 100,0% Musik 100,0% 100,0% Billedkunst 100,0% 100,0% Hjemkundskab ,0% 100,0% - - Sløjd 100,0% 100,0% Håndarbejde 100,0% 100,0% Specialpædagogik ,0% 100,0% - - Dansk som andetsprog ,0% 100,0% - - *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil. 8

11 Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Generelt er skolens fysiske rammer tilfredsstillende. I skoleåret er der sket tiltrængte renoveringer i 6. kl. huset, elevtoiletterne og gulvbelægningen i billedkunstlokalet og faggangen er blevet udskiftet. Skolens klasselokaler for 0. til 3. klasse er små men velfungerende. For 4. og 5 klasse er forholdene ikke tilfredsstillende, idet de undervises i en meget nedslidt pavillon. Niveauet for udvendig vedligehold bør højnes, idet mange vinduer og døre trænger til udskiftning og renovering. Skolens elevtal er godt og stabilt i forhold til de fysiske rammer og i forhold til den økonomiske resurse. Klassekvotienten er på ca. 21 elever hvilket er tilfredsstillende. På IT området er skolen velfungerende. Skolen har som gennemsnit en computer til hver anden elev, og der er i skoleåret indkøbt interaktive tavler til 4 af skolens 7 klasselokaler. Skolens rengøringsstandard har gennem året været svingende, men er nu på et acceptabelt niveau Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau. Tabel 5a. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål Indikatorer Fortsat at arbejde for at Årsplan og den løbende evaluering bl.a i form af test videreudvikles og styrkes. At der er en tydelig sammenhæng mellem årsplan og den løbende evaluering. En sammenhæng og viden som tydeligt indgår i elevplanerne. At portefølje bruges som refleksion- og præsentationsredskab. At SFO inddrages i arbejdet med elevplanerne og den løbende evaluering. At de nationale test bliver et funktionelt evalueringsredskab. Årsplanen: At Årsplanen tydeligt beskriver klassens faglige og sociale mål. At der i årsplanen er en tydelig sammenhæng mellem mål og aktiviteter. At elever og forældre er bekendt med mål og aktiviteter. Evaluering: At der er sket bevidste valg af evalueringsredskaber. At der er valgt nuancerede evalueringsredskaber i forhold til temaer og forløb. At elevplanen bliver en hjørnesten i evalueringen af den enkelte elev. At skolens testplan og de nationale test bruges fremadrettet til styrkelse af undervisningen. Portefolio: At der hos eleverne er en bevidsthed om hvilke kvalitet- og udvælgelseskriterier, der ligger til grund for portefolioen. At eleverne konkret evaluerer eget arbejde i forhold til udvælgelse og præsentation. 9

12 Pædagogiske tiltag Status på arbejdet i Det udarbejdede arbejdspapir for hvad årsplanen skal indeholde er blevet revideret og tilrettet. Der er ikke sket en standardisering, og udarbejdelsen af årsplanen sker i fællesskab i de enkelte teams. Årsplanen er tilgængelig på forældreintra. Brugen af portefolio i undervisningen er blevet revideret og tilrettet, således at den primært fremstår som et refleksion- og præsentationsredskab. Der arbejdes i det kommende skoleår på kvalitet- og udvælgelseskriterier for porteføljen på de enkelte klassetrin. Arbejdet med elevplanen er løbende blevet tilrettet, så den er blevet så informativ og præcis som mulig. Det har medført en opkvalificering af skole-hjem samarbejdet og en større fælles forståelse vedr. de faglige mål og den enkelte elevs resultater. Skolens testplan indgår nu som et naturligt instrument mht. at målrettet undervisningen ud fra det enkelte barns behov. For børn, som har faglige problemer, er der udarbejdet handleplaner. Fremadrettet: Der arbejdes videre med indsatområdet i kommende skoleår med særligt fokus på at de nationale test kommer til at fungere som et funktionelt evalueringsredskab. Elevplanerne justeres og standardiseres i et vist omfang med hensyn til brug af faste vendinger. Evaluering - resultater Indsatområdet er løbende blevet debatter og justeret på pæd. arrangementer og i pæd. råd. Ledelsen har modtaget årsplaner for klasserne, og har i samarbejde med lærerne evalueret planerne og de brugte evalueringsredskaber. Der afholdes formaliserede teamsamtaler hvor faglige mål og resultater drøftes. Ledelsen har i samarbejde med klassens lærere, læsevejleder og andre resursepersoner gennemgået de afholdte test med henblik på opkvalificering af undervisningen i de enkelte klasser. Foruden faglige handleplaner for enkelte elever, er der udarbejdet handleplan for læsning for 1. og 3. kl. Forældrekredsen har givet udtryk for stor tilfredshed med de udarbejdede elevplaner Opfølgning Der sættet stadig fokus på de opstillede mål og de pædagogiske tiltag videreudvikles i skoleåret og fremefter. Ledelsen holdes ajour med de faglige testresultater og de udarbejde handleplaner. Lærere og ledelse er i løbende dialog. Forældre, lærere og ledelse er i løbende dialog mht. videreudvikling og opkvalificering. 10

13 Tabel 5b. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål Beskrivelse af skolens egne mål vedr. læsning og styrkelse af det faglige niveau. Mål: Fortsat at højne elevernes læsekompetencer ved styrkelse af læseundervisningen i alle fag, så særligt elevernes læseforståelse og læsehastighed øges. Indikatorer At eleverne på mellemtrinnet bliver i stand til at anvende forskellige læseforståelsesstrategier alt efter læseformål. At forældrene får viden om, hvilke faktorer, der har indflydelse på børns læseudvikling og deres læseforudsætninger, herunder forældrenes egen rolle i deres barns læseudvikling. At alle lærere ser undervisning i læsning som et fælles anliggende. At læseundervisningen fortsat drøftes i klasseteamet i udarbejdelsen af årsplaner og elevplaner. At elevernes læsekompetence forbedres i undervisningen og i læseprøverne. At skolens fælles sprog for læsning styrkes og højnes. 11

14 Pædagogiske tiltag Status på arbejdet I skoleåret har der fortsat været fokus på elevernes brug af læseforståelsesstrategier på 4. og 5. klassetrin. Der har været afholdt pæd. arrangement, hvor læsevejlederen gjorde rede for de krav til læsehastighed og læseforståelse, der stilles til elever, når de forlader folkeskolen med hovedvægt på fagene dansk og matematik. Lus er blevet implementeret på alle årgange og der er sket LUS-ning af eleverne to gange i løbet af året i forbindelse med skolehjemsamtaler og ved udarbejdelse af elevplaner. Der er taget læseprøver på alle årgange og resultaterne vurderes af dansklærere, læsevejleder og ledelse, før det nye skoleår planlægges. Læsevejlederen har afholdt læseaftener for forældre i 1.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. Læsevejlederen har foretaget den obligatoriske sprogscreening på 0. klassetrin med særlig fokus på ordkendskab, bogstavkendskab og kendskab til bogstavernes lyde, samt udarbejdet en skrivelse til forældre med resultatet at sprogscreeeningen i samarbejde med børnehaveklasselederen. Der er blevet gennemført et længerevarende intensivt læsekursusforløb for 2. klasse-elever med særlige vanskeligheder inden for læsning. Fremadrettet: Læsevejlederen udarbejder i samarbejde med skolens øvrige lærere skolens fremtidige læsepolitik. Der foretages fortsat sprog-screening i børnehaveklassen to gange i løbet af skoleåret. Der vil også i kommende skoleår være øget fokus på svage læsere i indskolingen i form af intensive læseforløb for enkelte elever. Læseaftener afholdes for forældre til børn i 1. og 4.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. I forbindelse med læseaftener for forældre udarbejdes en folder/en side på forældreintra med teori, gode råd, tips og idéer til støtte af børnenes læseudvikling. Herunder læseudviklingens forskellige faser, forældrenes rolle i lektielæsningen, kort beskrivelse af LUS, gode højtlæsningsbøger samt forslag til spil og lege, der styrker børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin. Eleverne på mellemtrinnet undervises fremover i brugen af læseforståelsesstrategier, som en del af 5. klasses læseundervisning. Læsevejlederen afholder klasselæsekonferencer med klasselærerne og spec. uv.lærerne, hvor klassens eller særlige elevers læseudvikling drøftes og evalueres. LUS anvendes på årgang. Der arbejdes fortsat på at videreudvikle et mere nuanceret LUS-skema til brug på 6. klassetrin. Læsevejlederen vejleder kolleger f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsforløb, vejledning om konkrete elever, henvisning til litteratur samt ved udarbejdelse af henvisninger til PPR. 12

15 Evaluering - resultater Opfølgning Læsetest tages i foråret Klasse. Resultaterne vurderes, og der drøftes mulige tiltag i forbindelse med kommende skoleårs læseundervisning. Den obligatoriske sprogscreening er gennemført i børnehaveklassen. LUS anvendes som vurdering af, om eleverne har nået de bindende mål for læsning på det pågældende klassetrin, samt som dokumentation for skolens læseindsats. Anvendes desuden i nogen grad i elevplanerne. DVO-test (dysleksi-afgrænsning) er foretaget på enkelte elever som forberedelse til møder med kommunens læsekonsulent.. Fortsat stor interesse om læsning ved afholdelse af læseaftener. Et mere nuanceret fælles sprog om læsning blandt elever og lærere. Læsevejleder og ledelse beslutter i fællesskab kommende års arbejde. Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev? Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Skolens testplan herunder de nationale test indgår sammen med elevplanerne i de regelmæssige samtaler der føres i forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: Arbejdet med elevplanerne har i de sidste år været konstruktivt. Både personale og forældre synes, det er et godt og brugbart evalueringsredskab. Elevplanen har opkvalificeret skole hjem samarbejdet betydeligt. Elevsamtalerne er i skoleåret sat i system på alle klasser med succes, hvilket har medført en væsentlig kvalitetsforbedring. Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Generelt vurderes arbejdet med de pædagogiske processer vedr. faglighed som værende tilfredsstillende. Der arbejdes målrettet og mangesidigt med at udvikle skolen. På der generelle plan vurderes det, at skolens testplan er blevet et aktivt værktøj mht. at målrette og højne de pædagogiske processer og resultater. På baggrund af de udførte test er det tydeligt, at skolen også fremover skal have et særligt fokus på læsning. Der er forholdsvis mange børn, som skal have ekstra hjælp og støtte gennem en målrettet og systematisk læseundervisning. Der undervises i læsning i stort set alle fag og LUS bruges som værktøj til vurdering af, om skolen når de bindende mål på alle klassetrin. Brug af LUS har været opkvalificerende. Skolens forsøg med engelsk i 1. og 2. kl. har været en succes, men pga. for få engelsklærere på skolen stoppes det i skoleåret

16 Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Resultater af afgangsprøver m.v. Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 64% 64% Langsomme, sikre læsere 16% 18% Usikre læsere 20% 18% Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 68% 78% Langsomme, sikre læsere 5% 18% Hurtige, lidt usikre læsere 16% 0% Usikre læsere 11% 4% 14

17 Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Dansk / læsetest: 2.kl. OS120 2.kl. Nationale test 4.kl. SL40 4.kl. Nationale test 5.kl. Læs 5 6.kl. TL1 6.kl. Natonale test Stavetest: 3.kl. ST3 4.kl. ST4 5.kl. ST5 6.kl. ST6 Matematiktest: 3.kl. Nationale test 4.kl. MG4 5.kl. MG5 6.kl. MG6 6.kl. Nationale test Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 1 3 Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: På baggrund af de faglige tests resultater - herunder de nationale test - vurderes det, at skolens resultater generelt er tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes at skolens læseresultater ikke gode nok for 1. og 3. klasse, da læsetestene i 1. og 3. klasse indikerer alt for mange svage læsere. Næste skoleår bør læseundervisningen i højere grad målrettes børn med læseproblemer. Både ved omprioritering af resurser ( holddeling ) og ved evaluering / revidering af de udarbejdede handleplaner for læsning. Både for klassen som helhed og for de enkelte elever. Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning. Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau 3. Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit

18 Resultaterne af læsetest på 1. og 3. årgang er ikke tilfredsstillende. Skolen er opmærksom på området og har udarbejdet en handleplan til at forbedre fagligheden generelt og læsning i særdeleshed. Børn og Skole vurderer at handleplanen er gennemarbejdet. Børn og Skole anbefaler desuden, at skolen sammen med de kommunale læsekonsulenter foretager en grundig analyse af området. Det er vigtigt, at skolen i skoleåret 2010/11 deltager i alle de nationale test der afholdes for de klassetrin der er relevante for skolen. Det er vigtigt at skolen har fokus på IT i undervsingen. 16

19 3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet. Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Rammerne for arbejdet med implementering af LP modellen på skolen har været tilfredsstillende, idet der er blevet etableret 2 LP grupper bestående af lærere og pædagoger. Grupperne er henholdsvis forankret i skolens indskolings og mellemtrins team. Skolens personale har udvist stor fleksibilitet mht. at afholde LP møder,så de ikke har forstyrret den daglige drift. En problemstilling som nemt kunne opstå når 2 personalegrupper, som har forskellig arbejdstider, skal samarbejde Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd. 17

20 Tabel 16a. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål Indikatorer Ro og trivsel i klassen gennem et velfungerende læringsmiljø Eleverne har en positiv indstilling til skolen og har hensigtsmæssige læringsvaner. Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ledelsen er sparringspartner og vejleder, når det pædagogiske personale udvikler undervisningen. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Pædagogiske tiltag Status på arbejdet LP modellen som pædagogisk analysemode implementeres over periode på 3 år, for herved at opnå forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer. I skoleåret har hele det det pædagogiske personale gennemført e- leaningsforløbet. Tovholderne som har ansvaret for at skolens LP- grupper arbejder efter LP modellens faser og principper har gennemført det særlige uddannelsesforløb for tovholder. I løbet af foråret er der afholdt 4 konkrete LP - møder Statusanalysen - foretaget foråret er analyseret, og der er sat fokus på lærer / elev relationerne. Ligeledes arbejdes der på en øget bevidsthed hos eleverne vedr. elevplanen, samt for fælles forståelse for anerkendende tilgang i undervisningen. En del lærere har i løbet af året været på kursus i Cooperative leaning, og har med stor succes organiseret læringsarbejdet ud fra strukturer der understøtter faglige, kommunikative og sociale kompetencer. Fremadrettet: Arbejdet med LP modellen fortsætter i en fastlagt struktur. I løbet af efteråret afholdes der et større evalueringsmøde med deltagelse fra professionshøjskolen UCN. Samarbejdet med PPR vedr. LP arbejdet videreudvikles og styrkes. Arbejdet med at implementerer principperne for Cooperativ Leaning i undervisningen fortsættes. 18

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Kildebakkeskolen Soldalen 8 7480 Vildbjerg Tlf: 96287690 E-mail: kildebakkeskolen@herning.dk www.kildebakkeskolen.dk Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Specialcenter Brændkjær ved Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Der arbejdes i små

Læs mere