Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)"

Transkript

1 Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur Skolebeskrivelse Skolens pædagogiske arbejde Udvikling af det faglige niveau Ro og trivsel i klassen Inklusion og specialpædagogiske bistand Det faglige niveau for tosprogede elever Den pædagogiske og strategiske ledelse SFO-området Skolens andre indsatsområder Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Skolens mål for det kommende skoleår Oversigt over skolens principper og retningslinjer Skolelederens samlede vurdering Pædagogisk Råds udtalelse Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten generelt Skolerapporten... 43

3 1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år. 1 Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole. Evalueringskæden 2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater 1. Folkeskoleloven 40 a. 2. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne) 1

4 I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen. 2

5 2. Skolebeskrivelse Korsholm Skole er en lille skole med 149 elever fra 0. til 6. klasse beliggende midt i de sammenhængende landsbyer Foldby, Korsholm og Norring. Korsholm Skole er "fødeskole" til Præstemarkskolen, og der foregår et tæt og godt pædagogisk samarbejde fra 4. til 6. klasse. Skolens fysíske rammer er relativ gode, idet skolen blev delvis hovedrenoveret i Dog blev den sidste planlagte renoveringsetape udskudt. Her skulle skolens nedslidte pavillion erstattes af en tilbygning. Inden for det sidste år er skolens 6. kl. hus renoveret, således at undervisningslokalet fremstår lyst og venlig. Der er ligeledes etableret nyt køkken og husets toiletter er blevet renoveret. I hovedbygningen er der foretaget diverse forbedringer i årets løb. Skolens billedkunstlokale og gangen til faglokalerne har fået ny gulv belægning. Børnehaveklassen og SFO har fået etableret fælleslokale, så de fysiske rammer kan udnyttes optimalt formiddag og eftermiddag. Endelig er toiletterne på indskolingsgangen blevet hovedrenoveret. Alt i alt nogle væsentlige og synlige forbedringer. Skolens udearealer er generelt gode. Legepladsen, som var noget nedslidt, er blevet nyetableret med nyt legetårn, nye klatrestativer og gynger. Hverdagen på Korsholm skole er præget af tæt kontakt børn og voksne imellem. Forhold som engagement, fællesskab, trivsel, anerkendende pædagogisk tilgang til skolens elever og arbejdet generelt på skolen er solidt forankret i skolens værdigrundlag og i skolens kultur. Samarbejdet mellem SFO / klub og skole et tæt og velfungerende. Der laves mange fællesaktiviteter og pædagoger fra SFO indgår i undervisningen fra 0. til 3. kl. Skolen har arbejdet målrettet på at samarbejdet mellem lærer og pædagoger opleves som udviklende og givtigt samt at alle personalegrupper oplever, at de arbejder på en arbejdsplads med fælles mål for skolens elever. 3

6 3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering. Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til. Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet. 4

7 3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer. Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/ /09 Elever pr. fuldtidsansat lærer 14,0 14,2 Antal lærere (fuldtidsstillinger) 10,7 10,81 Udgifter pr. elev (kr.) Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling 1,9 2,4 Klasser pr. interaktiv tavle 1,8 - Undervisningsmidler pr. elev (kr.) Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%) 3,5% 5,3% Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 39,2% - Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling 80,0 75,7 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%) 3,1% 2,9% 5

8 Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever. 6

9 Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin Elever Klasser Gns. Klasse koeff. 2009/ / / / / /09 0. kl ,0 19,0 1. kl ,0 28,0 2. kl ,0 19,0 3. kl ,0 24,0 4. kl ,0 17,0 5. kl ,0 23,0 6. kl ,0 24,0 I alt ,4 22,0 Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever. Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/ /09 Mindste klasse Største klasse Antal elever i skoledistriktet Antal elever fra eget distrikt Elever fra eget distrikt, andel (%) 77,2% 77,4% Antal elever fra andre distrikter 8 10 Opgjort pr. 5. september 7

10 Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag Erfaring Andet 2009/ / / / / /09 Dansk 72,5% 66,9% 27,5% 33,1% - - Engelsk 100,0% 100,0% Tysk Historie ,0% 100,0% - - Kristendom ,0% - - Samfundsfag Geografi Biologi Natur/Teknik 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% - - Matematik 50,0% 50,0% 50,0% 50,0% - - Fysik/Kemi Idræt 100,0% 100,0% Musik 100,0% 100,0% Billedkunst 100,0% 100,0% Hjemkundskab ,0% 100,0% - - Sløjd 100,0% 100,0% Håndarbejde 100,0% 100,0% Specialpædagogik ,0% 100,0% - - Dansk som andetsprog ,0% 100,0% - - *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil. 8

11 Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Generelt er skolens fysiske rammer tilfredsstillende. I skoleåret er der sket tiltrængte renoveringer i 6. kl. huset, elevtoiletterne og gulvbelægningen i billedkunstlokalet og faggangen er blevet udskiftet. Skolens klasselokaler for 0. til 3. klasse er små men velfungerende. For 4. og 5 klasse er forholdene ikke tilfredsstillende, idet de undervises i en meget nedslidt pavillon. Niveauet for udvendig vedligehold bør højnes, idet mange vinduer og døre trænger til udskiftning og renovering. Skolens elevtal er godt og stabilt i forhold til de fysiske rammer og i forhold til den økonomiske resurse. Klassekvotienten er på ca. 21 elever hvilket er tilfredsstillende. På IT området er skolen velfungerende. Skolen har som gennemsnit en computer til hver anden elev, og der er i skoleåret indkøbt interaktive tavler til 4 af skolens 7 klasselokaler. Skolens rengøringsstandard har gennem året været svingende, men er nu på et acceptabelt niveau Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau. Tabel 5a. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål Indikatorer Fortsat at arbejde for at Årsplan og den løbende evaluering bl.a i form af test videreudvikles og styrkes. At der er en tydelig sammenhæng mellem årsplan og den løbende evaluering. En sammenhæng og viden som tydeligt indgår i elevplanerne. At portefølje bruges som refleksion- og præsentationsredskab. At SFO inddrages i arbejdet med elevplanerne og den løbende evaluering. At de nationale test bliver et funktionelt evalueringsredskab. Årsplanen: At Årsplanen tydeligt beskriver klassens faglige og sociale mål. At der i årsplanen er en tydelig sammenhæng mellem mål og aktiviteter. At elever og forældre er bekendt med mål og aktiviteter. Evaluering: At der er sket bevidste valg af evalueringsredskaber. At der er valgt nuancerede evalueringsredskaber i forhold til temaer og forløb. At elevplanen bliver en hjørnesten i evalueringen af den enkelte elev. At skolens testplan og de nationale test bruges fremadrettet til styrkelse af undervisningen. Portefolio: At der hos eleverne er en bevidsthed om hvilke kvalitet- og udvælgelseskriterier, der ligger til grund for portefolioen. At eleverne konkret evaluerer eget arbejde i forhold til udvælgelse og præsentation. 9

12 Pædagogiske tiltag Status på arbejdet i Det udarbejdede arbejdspapir for hvad årsplanen skal indeholde er blevet revideret og tilrettet. Der er ikke sket en standardisering, og udarbejdelsen af årsplanen sker i fællesskab i de enkelte teams. Årsplanen er tilgængelig på forældreintra. Brugen af portefolio i undervisningen er blevet revideret og tilrettet, således at den primært fremstår som et refleksion- og præsentationsredskab. Der arbejdes i det kommende skoleår på kvalitet- og udvælgelseskriterier for porteføljen på de enkelte klassetrin. Arbejdet med elevplanen er løbende blevet tilrettet, så den er blevet så informativ og præcis som mulig. Det har medført en opkvalificering af skole-hjem samarbejdet og en større fælles forståelse vedr. de faglige mål og den enkelte elevs resultater. Skolens testplan indgår nu som et naturligt instrument mht. at målrettet undervisningen ud fra det enkelte barns behov. For børn, som har faglige problemer, er der udarbejdet handleplaner. Fremadrettet: Der arbejdes videre med indsatområdet i kommende skoleår med særligt fokus på at de nationale test kommer til at fungere som et funktionelt evalueringsredskab. Elevplanerne justeres og standardiseres i et vist omfang med hensyn til brug af faste vendinger. Evaluering - resultater Indsatområdet er løbende blevet debatter og justeret på pæd. arrangementer og i pæd. råd. Ledelsen har modtaget årsplaner for klasserne, og har i samarbejde med lærerne evalueret planerne og de brugte evalueringsredskaber. Der afholdes formaliserede teamsamtaler hvor faglige mål og resultater drøftes. Ledelsen har i samarbejde med klassens lærere, læsevejleder og andre resursepersoner gennemgået de afholdte test med henblik på opkvalificering af undervisningen i de enkelte klasser. Foruden faglige handleplaner for enkelte elever, er der udarbejdet handleplan for læsning for 1. og 3. kl. Forældrekredsen har givet udtryk for stor tilfredshed med de udarbejdede elevplaner Opfølgning Der sættet stadig fokus på de opstillede mål og de pædagogiske tiltag videreudvikles i skoleåret og fremefter. Ledelsen holdes ajour med de faglige testresultater og de udarbejde handleplaner. Lærere og ledelse er i løbende dialog. Forældre, lærere og ledelse er i løbende dialog mht. videreudvikling og opkvalificering. 10

13 Tabel 5b. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål Beskrivelse af skolens egne mål vedr. læsning og styrkelse af det faglige niveau. Mål: Fortsat at højne elevernes læsekompetencer ved styrkelse af læseundervisningen i alle fag, så særligt elevernes læseforståelse og læsehastighed øges. Indikatorer At eleverne på mellemtrinnet bliver i stand til at anvende forskellige læseforståelsesstrategier alt efter læseformål. At forældrene får viden om, hvilke faktorer, der har indflydelse på børns læseudvikling og deres læseforudsætninger, herunder forældrenes egen rolle i deres barns læseudvikling. At alle lærere ser undervisning i læsning som et fælles anliggende. At læseundervisningen fortsat drøftes i klasseteamet i udarbejdelsen af årsplaner og elevplaner. At elevernes læsekompetence forbedres i undervisningen og i læseprøverne. At skolens fælles sprog for læsning styrkes og højnes. 11

14 Pædagogiske tiltag Status på arbejdet I skoleåret har der fortsat været fokus på elevernes brug af læseforståelsesstrategier på 4. og 5. klassetrin. Der har været afholdt pæd. arrangement, hvor læsevejlederen gjorde rede for de krav til læsehastighed og læseforståelse, der stilles til elever, når de forlader folkeskolen med hovedvægt på fagene dansk og matematik. Lus er blevet implementeret på alle årgange og der er sket LUS-ning af eleverne to gange i løbet af året i forbindelse med skolehjemsamtaler og ved udarbejdelse af elevplaner. Der er taget læseprøver på alle årgange og resultaterne vurderes af dansklærere, læsevejleder og ledelse, før det nye skoleår planlægges. Læsevejlederen har afholdt læseaftener for forældre i 1.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. Læsevejlederen har foretaget den obligatoriske sprogscreening på 0. klassetrin med særlig fokus på ordkendskab, bogstavkendskab og kendskab til bogstavernes lyde, samt udarbejdet en skrivelse til forældre med resultatet at sprogscreeeningen i samarbejde med børnehaveklasselederen. Der er blevet gennemført et længerevarende intensivt læsekursusforløb for 2. klasse-elever med særlige vanskeligheder inden for læsning. Fremadrettet: Læsevejlederen udarbejder i samarbejde med skolens øvrige lærere skolens fremtidige læsepolitik. Der foretages fortsat sprog-screening i børnehaveklassen to gange i løbet af skoleåret. Der vil også i kommende skoleår være øget fokus på svage læsere i indskolingen i form af intensive læseforløb for enkelte elever. Læseaftener afholdes for forældre til børn i 1. og 4.klasse med fokus på begynderlæsning, læseudvikling, læseforståelse og forældrenes rolle i børns læseudvikling. I forbindelse med læseaftener for forældre udarbejdes en folder/en side på forældreintra med teori, gode råd, tips og idéer til støtte af børnenes læseudvikling. Herunder læseudviklingens forskellige faser, forældrenes rolle i lektielæsningen, kort beskrivelse af LUS, gode højtlæsningsbøger samt forslag til spil og lege, der styrker børns sproglige udvikling på forskellige alderstrin. Eleverne på mellemtrinnet undervises fremover i brugen af læseforståelsesstrategier, som en del af 5. klasses læseundervisning. Læsevejlederen afholder klasselæsekonferencer med klasselærerne og spec. uv.lærerne, hvor klassens eller særlige elevers læseudvikling drøftes og evalueres. LUS anvendes på årgang. Der arbejdes fortsat på at videreudvikle et mere nuanceret LUS-skema til brug på 6. klassetrin. Læsevejlederen vejleder kolleger f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsforløb, vejledning om konkrete elever, henvisning til litteratur samt ved udarbejdelse af henvisninger til PPR. 12

15 Evaluering - resultater Opfølgning Læsetest tages i foråret Klasse. Resultaterne vurderes, og der drøftes mulige tiltag i forbindelse med kommende skoleårs læseundervisning. Den obligatoriske sprogscreening er gennemført i børnehaveklassen. LUS anvendes som vurdering af, om eleverne har nået de bindende mål for læsning på det pågældende klassetrin, samt som dokumentation for skolens læseindsats. Anvendes desuden i nogen grad i elevplanerne. DVO-test (dysleksi-afgrænsning) er foretaget på enkelte elever som forberedelse til møder med kommunens læsekonsulent.. Fortsat stor interesse om læsning ved afholdelse af læseaftener. Et mere nuanceret fælles sprog om læsning blandt elever og lærere. Læsevejleder og ledelse beslutter i fællesskab kommende års arbejde. Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev? Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Skolens testplan herunder de nationale test indgår sammen med elevplanerne i de regelmæssige samtaler der føres i forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: Arbejdet med elevplanerne har i de sidste år været konstruktivt. Både personale og forældre synes, det er et godt og brugbart evalueringsredskab. Elevplanen har opkvalificeret skole hjem samarbejdet betydeligt. Elevsamtalerne er i skoleåret sat i system på alle klasser med succes, hvilket har medført en væsentlig kvalitetsforbedring. Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Generelt vurderes arbejdet med de pædagogiske processer vedr. faglighed som værende tilfredsstillende. Der arbejdes målrettet og mangesidigt med at udvikle skolen. På der generelle plan vurderes det, at skolens testplan er blevet et aktivt værktøj mht. at målrette og højne de pædagogiske processer og resultater. På baggrund af de udførte test er det tydeligt, at skolen også fremover skal have et særligt fokus på læsning. Der er forholdsvis mange børn, som skal have ekstra hjælp og støtte gennem en målrettet og systematisk læseundervisning. Der undervises i læsning i stort set alle fag og LUS bruges som værktøj til vurdering af, om skolen når de bindende mål på alle klassetrin. Brug af LUS har været opkvalificerende. Skolens forsøg med engelsk i 1. og 2. kl. har været en succes, men pga. for få engelsklærere på skolen stoppes det i skoleåret

16 Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Resultater af afgangsprøver m.v. Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 64% 64% Langsomme, sikre læsere 16% 18% Usikre læsere 20% 18% Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 68% 78% Langsomme, sikre læsere 5% 18% Hurtige, lidt usikre læsere 16% 0% Usikre læsere 11% 4% 14

17 Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Dansk / læsetest: 2.kl. OS120 2.kl. Nationale test 4.kl. SL40 4.kl. Nationale test 5.kl. Læs 5 6.kl. TL1 6.kl. Natonale test Stavetest: 3.kl. ST3 4.kl. ST4 5.kl. ST5 6.kl. ST6 Matematiktest: 3.kl. Nationale test 4.kl. MG4 5.kl. MG5 6.kl. MG6 6.kl. Nationale test Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 1 3 Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: På baggrund af de faglige tests resultater - herunder de nationale test - vurderes det, at skolens resultater generelt er tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes at skolens læseresultater ikke gode nok for 1. og 3. klasse, da læsetestene i 1. og 3. klasse indikerer alt for mange svage læsere. Næste skoleår bør læseundervisningen i højere grad målrettes børn med læseproblemer. Både ved omprioritering af resurser ( holddeling ) og ved evaluering / revidering af de udarbejdede handleplaner for læsning. Både for klassen som helhed og for de enkelte elever. Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning. Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau 3. Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit

18 Resultaterne af læsetest på 1. og 3. årgang er ikke tilfredsstillende. Skolen er opmærksom på området og har udarbejdet en handleplan til at forbedre fagligheden generelt og læsning i særdeleshed. Børn og Skole vurderer at handleplanen er gennemarbejdet. Børn og Skole anbefaler desuden, at skolen sammen med de kommunale læsekonsulenter foretager en grundig analyse af området. Det er vigtigt, at skolen i skoleåret 2010/11 deltager i alle de nationale test der afholdes for de klassetrin der er relevante for skolen. Det er vigtigt at skolen har fokus på IT i undervsingen. 16

19 3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet. Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Rammerne for arbejdet med implementering af LP modellen på skolen har været tilfredsstillende, idet der er blevet etableret 2 LP grupper bestående af lærere og pædagoger. Grupperne er henholdsvis forankret i skolens indskolings og mellemtrins team. Skolens personale har udvist stor fleksibilitet mht. at afholde LP møder,så de ikke har forstyrret den daglige drift. En problemstilling som nemt kunne opstå når 2 personalegrupper, som har forskellig arbejdstider, skal samarbejde Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd. 17

20 Tabel 16a. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål Indikatorer Ro og trivsel i klassen gennem et velfungerende læringsmiljø Eleverne har en positiv indstilling til skolen og har hensigtsmæssige læringsvaner. Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ledelsen er sparringspartner og vejleder, når det pædagogiske personale udvikler undervisningen. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Pædagogiske tiltag Status på arbejdet LP modellen som pædagogisk analysemode implementeres over periode på 3 år, for herved at opnå forståelse for de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds- og læringsproblemer. I skoleåret har hele det det pædagogiske personale gennemført e- leaningsforløbet. Tovholderne som har ansvaret for at skolens LP- grupper arbejder efter LP modellens faser og principper har gennemført det særlige uddannelsesforløb for tovholder. I løbet af foråret er der afholdt 4 konkrete LP - møder Statusanalysen - foretaget foråret er analyseret, og der er sat fokus på lærer / elev relationerne. Ligeledes arbejdes der på en øget bevidsthed hos eleverne vedr. elevplanen, samt for fælles forståelse for anerkendende tilgang i undervisningen. En del lærere har i løbet af året været på kursus i Cooperative leaning, og har med stor succes organiseret læringsarbejdet ud fra strukturer der understøtter faglige, kommunikative og sociale kompetencer. Fremadrettet: Arbejdet med LP modellen fortsætter i en fastlagt struktur. I løbet af efteråret afholdes der et større evalueringsmøde med deltagelse fra professionshøjskolen UCN. Samarbejdet med PPR vedr. LP arbejdet videreudvikles og styrkes. Arbejdet med at implementerer principperne for Cooperativ Leaning i undervisningen fortsættes. 18

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Søndervangskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (4. november 2009)

Søndervangskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (4. november 2009) Søndervangskolen Kvalitetsrapport for 2008/2009 (4. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2007/2008 (5. september 2008)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2007/2008 (5. september 2008) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2007/2008 (5. september 2008) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur...1 2. Skolebeskrivelse...3 3. Skolens pædagogiske arbejde...4 3.1. Styrket

Læs mere

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Præstemarkskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009)

Præstemarkskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Præstemarkskolen Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Bavnehøjskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (4. oktober 2010)

Bavnehøjskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (4. oktober 2010) Bavnehøjskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (4. oktober 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Udvikling

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer: Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Vester Nebel Skole ved Martin Bredthauer KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Andelen af usikre læsere

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER

HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere