Guide til netværksbaseret benchlearning. * BL-guide *

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide til netværksbaseret benchlearning. * BL-guide *"

Transkript

1 Guide til netværksbaseret benchlearning * BL-guide * December 2007

2 Forord ESB-netværket og projektansøgning I 2003 blev ESB-netværket etableret med et af formålene, at interesserede medlemsskoler og samarbejdspartnere skulle arbejde med Evaluering, Samarbejde og Benchmarking/-learning. Dec er der ca. 60 medlemmer i netværket. Tilfredshedsundersøgelseskoncepter til brug blandt elever, medarbejdere og virksomheder blev udviklet og taget i anvendelse. I nov besluttede ESB-netværkets styregruppe, at det var nødvendigt med mere fokus på at skabe hensigtsmæssige sammenhænge i kvalitetsarbejdet, så man kan sikre, at dokumenterede resultater (f.eks. tilfredshedsundersøgelser) omsættes til læring og forbedring af praksis på skolen/i afdelingen. Ud fra dette fokuspunkt udarbejdes en projektansøgning til Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling (SCKK) og Undervisningsministeriet (UVM) og juni 2006 modtager vi en bevilling til projektet: Benchlearning - professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis. (BL-projektet) Deltagere og organisering Blandt ESB-netværkets medlemmer ønskede en hel del af skolerne at deltage i BL-projektet. Af sidste side i kompendiet fremgår, hvilke skoler der deltog i projektet, og hvem der deltog i projektets styregruppe og følgegruppe. Eksterne konsulenter De gennemgående eksterne konsulenter i projektet har været: Hans Jørgen Knudsen, Danmarks Erhvervspæd. Læreruddannelse (DEL) Anne Birte Mortensen, ABM konsultation Til udvikling af specifikke opgaver har vi haft tilknyttet som ekstern konsulent Torben Hansen, LAMA grafik Analysefirma Dataindsamling i tilfredshedsundersøgelserne forestås af skolerne, og i samarbejde med analysefirmaet Ennova A/S, Århus udarbejdes resultaterne af undersøgelserne i forskellige benchmarkingrapporter til brug for gennemførelsen af de efterfølgende BM/BL forløb. Dokumenter og formidling af projektresultater I det store og omfangsrige projekt er der udarbejdet en del dokumenter. På dette sted vil vi gerne omtale 3 kompendier, som er opbygget med en indre sammenhæng og som danner grundlag for formidlingen af projektresultaterne og i den praktiske gennemførelse af BM/BL forløb:

3 1. En model for netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt Hans Jørgen Knudsen DEL, hovedansvarlig for udarbejdelsen Målgruppen: Primært proceskonsulenter, ESB-koordinatorer og andre nøglemedarbejdere ifm BM/BL-forløb 2. Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt - Hans Jørgen Knudsen DEL, hovedansvarlig for udarbejdelsen Målgruppen: Primært skolernes strategiske ledelse og afdelingernes driftsledelse 3. Guide til netværksbaseret benchlearning BL guide Anne Birthe Mortensen, ABM konsultation, hovedansvarlig for udarbejdelsen Målgruppen: Primært dem der på skolerne er involveret i den praktiske gennemførelse af BM/BL- forløb Se også nedenstående afsnit. Website På ESB-netværkets website findes også: Oversigt over Deltagende skoler og uddannelser samt igangsatte forbedringsaktiviteter Notat om Videokonference som værktøj i benchlearning Artikel om Netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt. Evalueringsrapport over Benchlearning professionalisering af netværksbaserede læringsmiljøer skaber forbedret praksis. Samt øvrige dokumenter om projektets gennemførelse og resultater. Projektledelsen Den ansøgende skole på ESB-netværkets vegne har været Randers Tekniske Skole. Projektledelsen har været: Lars M. Madsen, kst. direktør Randers Tekniske Skole og ESB-netværket Jens Chr. Agger, konsulent ESB-sekretariatet Projektsekretariat og yderligere informationer ESB-netværkets sekretariat v / Lajla Pedersen, ProjektCare har fungeret som projektsekretariat. Yderligere oplysninger om projektet og projektdokumenter kan fås ved henvendelse på tlf eller mail På vegne af projektledelsen Lars M. Madsen

4 Indholdsfortegnelse: Indledning... 6 DEL I. Model for netværksbaseret benchlearning... 7 Forberedelse Fastlæggelse af BL-ambition Kommunikere og involvere interessenter Afklare formål og rammer Projektetablering Organisere projektet Analysere egen praksis Fastlægge mål, planer og slutprodukter Kommunikere og forankre projektet Finde BL-partner Videnarbejde Læring vha. BL-partner(e) Afstemme forventninger Forberede og gennemføre BL-møde(r) Videnudvikling Omsætte indhentet viden ift. egen praksis Kommunikere og udvælge forbedringsforslag Implementering Gennemførelse af praksisforbedringer Planlægge og skabe forbedringerne Anerkende og konsolidere forbedringerne Evaluering og formidling Evaluere udbyttet og BL-processen Informere interessenter DEL II. Bilag til netværksbaseret benchlearning Bilag 1-A Indsatsområder og valg af BL-ambition Bilag 1-B Gule sedler - metoden Bilag 1-C Café-metoden Bilag 1-D Udfoldelse af BL-ambitionen Bilag 2-A Projektbeskrivelse Bilag 2-B SMART-mål Bilag 2-C Tidsplan Bilag 2-D Analyse af egen praksis Brown paper Bilag 2-E Udvælgelse af BL-partner... 30

5 Bilag 3-A Forberedelse af BL-partner Bilag 3-B Baggrundsdata Bilag 3-C Spørgeguide Bilag 3-D Spørgeteknik og spørgsmålstyper Bilag 3-E Dagsorden for BL-møde Bilag 3-F Evaluering af BL-møde Bilag 4-A Årsags-virkningstræ Bilag 4-B Brainstorm og negativ brainstorm Bilag 4-C Kortspils-metoden Bilag 4-D Konsekvensvurdering af forbedringsforslag Bilag 4-E Forbedringsforslag til implementering Bilag 5-A Implementeringsplan Bilag 5-B Genvej til større forbedringer Bilag 5-C Lær af succes Bilag 6-A Evaluering af BL-projektets udbytte Bilag 6-B Evaluering af BL-processen... 52

6 Indledning BL-guiden er udarbejdet i forlængelse af BL-projektet, som havde til formål at undersøge hvordan dokumenterede tilfredshedsresultater kunne føre til en forbedret praksis. BL-guiden skal ses i sammenhæng med de 2 andre centrale kompendier i projektet: En model for netværksbaseret benchlearning erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt Ledelsens rolle i gennemførelsen af benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning projekt BL-guiden er samtidig tænkt som en erstatning af en tidligere guide udgivet af ESB-sekretariatet i februar 2006: Ekstern benchmarking på erhvervsskoler - en praktisk guide. Kort fortalt opfattes benchlearning her som værende det, at man indenfor et udvalgt område sammenligner sig med andre for at lære af det og for at udvikle egen praksis. Det vil sige, at et benchlearning-projekt afviger fra andre forandringsprojekter ved, at der i benchlearningprocessen er indlagt et fast element med videnudvikling vha. inspiration udefra. Tilsvarende adskiller benchlearning-møder sig fra traditionelle erfa-møder via benchlearningens fokusering på det udvalgte område med den forberedelse og efterbehandling, det nødvendigvis fordrer. Jf. i øvrigt uddybningen i kompendiet En model for netværksbaseret benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt. I forlængelse af ovenstående er et BL-projekt defineret som værende et forbedringsprojekt, der ønskes gennemført ved hjælp af netværksbaseret benchlearning. Indholdet i denne guide er delt i to. Del I beskriver hvert af de seks trin i modellen for netværksbaseret benchlearning (se side 7), mens del II indeholder konkrete eksempler på bilag, der kan anvendes i processen. Bilagene i del II udgør den primære del af BL-guiden, mens del I mere skal opfattes som en hjælpetekst til læsning af bilagene. Bilagene i guiden er desuden tænkt som forslag til, hvordan man kan gennemføre de enkelte trin i modellen. Der er således ikke tale om angivelse af en streng normativ fremgangsmåde, hvor bilagene skal anvendes slavisk ét for ét i ethvert benchlearning-forløb. Med skyldig respekt for de enkelte skolers forskellighed skal bilagene nærmere opfattes som en inspirationspakke, hvorfra der kan udvælges de konkrete bilag, der synes hensigtsmæssige i den aktuelle situation, og at bilagene i øvrigt tilrettes efter ambitionsniveau, ønsker og behov. 6

7 DEL I. Model for netværksbaseret benchlearning Forberedelse 1. Fastlæggelse af BL-ambition Afklare formål og rammer Kommunikere og involvere interessenter 2. Projektetablering Organisere projektet Analysere egen praksis Fastlægge mål, planer og slutprodukter Kommunikere og forankre projektet Finde BL-partner Videnarbejde 3. Læring vha. BL-partner(e) Afstemme forventninger Forberede og gennemføre BL-møde(r) 4. Videnudvikling Omsætte indhentet viden ift. egen praksis Kommunikere og udvælge forbedringsforslag Implementering 5. Gennemførelse af praksisforbedringer Planlægge og skabe forbedringerne Anerkende og konsolidere forbedringerne 6. Evaluering og formidling Evaluere udbyttet og BLprocessen Informere interessenter 7

8 Forberedelse Forberedelsen omfatter forberedelsen af BL-projekt internt i egen organisation. Det er alfa og omega for BL-projektets efterfølgende skæbne, at det er ordentligt forberedt i egen organisation førend eksterne BL-partnere inddrages. Dermed skal der kalkuleres med en rum tid (formentlig flere måneder) til at få gennemført de nødvendige forberedende analyser, og til at få de væsentligste interessenter til at identificere sig med projektet. I forberedelses-fasen i den netværksbaserede benchlearning beskæftiger man sig med selve ambitionen for BL-projektet, samt den forberedelse der skal til for at være klar til at gennemføre en egentlig videndelingsproces. Ambitionen for projektet (BL-ambitionen) skal i denne sammenhæng forstås som det ønske, der er om en konkret forandret praksis gerne indenfor et strategisk indsatsområde. Der udvælges dermed en BL-ambition, der opfattes som værende væsentlig og realistisk at få forbedret, og der etableres et BL-projekt, der skal varetage forandringens planlægning og gennemførelse. Som afslutning på forberedelsesfasen godkendes BL-projektet ledelsesmæssigt, og der udvælges BL-partner(e) til det efterfølgende videnarbejde. Indholdet i forberedelsen kan skitseres ved følgende to trin: 1. Fastlæggelse af BL-ambition Afklare formål og rammer Kommunikere og involvere interessenter 2. Projektetablering Organisere projektet Analysere egen praksis Fastlægge mål, planer og slutprodukter Kommunikere og forankre projektet Finde BL-partner 1. Fastlæggelse af BL-ambition På trin 1 i forberedelsen træffes valget af BL-ambition i et samspil mellem forskellige organisatoriske spillere indenfor egen organisation. 1.1 Kommunikere og involvere interessenter Når resultaterne af en ny tilfredshedsundersøgelse foreligger, vil der typisk foregå en første indledende afklaring af, hvorvidt det vurderes at være en god idé at igangsætte et netværksbaseret benchlearningforløb indenfor et givent område. Denne interne afklaring kan foretages ved hjælp af bilag 1-A Indsatsområder og valg af BL-ambition. Bilaget kan eksempelvis anvendes ifm. den interne kommunikation mellem skolens strategiske niveau (evt. via kvalitetsafdelingen) og i første omgang lederen af den enkelte undervis- 8

9 ningsafdeling/område/team. Ejerskabet af et kommende BL-projekt kan dog godt blive initialiseret fra forskellige steder i organisationen. Blot er det nødvendigt, at der hele tiden er en ansvarlig, der ser projektet som sit projekt, og sørger for at få det ført videre, samt at projektet i praksis har den nødvendige ledelsesmæssige opbakning. Ved hjælp af bilag 1-A kan der skabes et struktureret overblik over resultaterne af de seneste tilfredshedsundersøgelser samt over de strategiske indsatsområder, der er aktuelle for området/afdelingen/teamet. Skemaet afsluttes med en vurdering af, hvorvidt der ønskes at gå videre med et givent BL-projekt, samt ambitionen herfor. Inden det endelig besluttes at pege på en given BL-ambition, er det imidlertid væsentligt, at målgruppen for forandringen indgår i dialogen og kan se nødvendigheden af forandringen. Alternativt bør BL-ambitionen formentlig droppes. Dermed er det formentlig nødvendigt at lederen (eventuelt i samarbejde med en proceskonsulent) inddrager hele afdelingen/området/teamet i en dialog inden en BL-ambition endelig fastlægges. Dermed kan der skabes den nødvendige bevidsthed og tilslutning omkring kommende forandringer. Dette kan eksempelvis gennemføres som en form for selvransagelsesproces, hvor afdelingen/området/teamet drøfter, hvad der burde gøres bedre. Alternativt kan en af nedenstående metoder eventuelt anvendes til at få drøftet forskellige muligheder, ideer og behov i afdelingen/området/teamet. Gule sedler metoden, jf. bilag 1-B Café-metoden, jf. bilag 1-C Herefter kan bilag 1-D Udfoldelse af BL-ambitionen eventuelt anvendes til at fastholde konklusionerne. 1.2 Afklare formål og rammer BL-ambitionen bør under alle omstændigheder udfoldes lidt mere inden det afgøres, hvorvidt der skal igangsættes et decideret BL-projekt. Bilag 1-D Udfoldelse af BL-ambitionen kan anvendes som hjælpeskema til at sikre, at blandt andet formål og rammer bliver italesat, at den overordnede organisering af projektet med mulige projektdeltagere og projektansvarlig fastlægges, og at der gives et første overslag over det nødvendige forventede ressourceforbrug. Skemaet kan dels anvendes til at støtte kommunikationen mellem det strategiske niveau og den enkelte afdeling/område/team, og desuden som allerede nævnt - fastholde konklusionerne fra drøftelserne blandt afdelingen/området/teamet, inkl. målgruppen. 2. Projektetablering I forberedelsens trin 2 etableres et BL-projekt som et decideret læringsprojekt. Projektet tilrettelægges i en vekselvirkning med at egen praksis analyseres i detaljer. For at det efterfølgende er muligt at holde de investerede ressourcer op imod de fremkomne resultater, skal der på dette trin fastlægges relevante indikatorer, og der skal etableres de nødvendige forretningsgange for registreringen. 9

10 2.1 Organisere projektet Bilag 2-A Projektbeskrivelse kan anvendes til at organisere, planlægge og afstemme BLprojektet, dels internt mellem projektdeltagerne og dels ledelsesmæssigt. Skemaet vil formentlig blive udfyldt i en iterativ proces med flere af de øvrige skemaer under trin 2, og resultatet af denne proces vil være den endelige projektbeskrivelse, som godkendes ledelsesmæssigt. Projektbeskrivelse (Bilag 2-A) SMART-mål (Bilag 2-B) Analyse af egen praksis (Bilag 2-D) Tidsplan (Bilag 2-C) 2.2 Analysere egen praksis En tilpas ambitiøs og realiserbar projektbeskrivelse bør udarbejdes i en vekselvirkning med en analyse af den nuværende praksis. Der findes en del forskellige procesanalyseværktøjer. I bilag 2-D er angivet et eksempel med Brown paper, da denne metode er umiddelbar tilgængelig, er visuel stærk, har gode tilretningsmuligheder og kan gennemføres alle vegne, da den samtidig er IT-uafhængig. I forbindelse med kortlægningen bør tilsvarende overvejes hvilke måltal der vil være gode indikatorer for processens effektivitet. Såfremt der efterfølgende ønskes at måle på forandringsprojektets effekt er det nødvendigt at få sådanne indikatorer fastlagt, udviklet og målt inden projektet igangsættes. Tilsvarende bør det overvejes, om der skal ske en registrering af de projektressourcer, der investeres og i givet fald hvordan det skal dokumenteres, jf. bilag 2-A. 2.3 Fastlægge mål, planer og slutprodukter I forbindelse med opstilling af mål i projektbeskrivelsen, kan der søges inspiration i de såkaldte SMART-mål (www.delod.dk/samlaer), jf. Bilag 2-B. Målene kan være såvel læringsmål som mere traditionelle resultatmål (for den tilstræbte forbedring). I forbindelse med udarbejdelsen af projektbeskrivelsens tidsplan, kan bilag 2-C Tidsplan tages i anvendelse, da denne giver mulighed for yderligere at udspecificere de enkelte aktiviteter med slutprodukter, ansvarlige mv. 2.4 Kommunikere og forankre projektet For at understøtte den senere omsætning fra projekt-teori til praksis er det væsentligt, at ledelsen og målgruppen bliver taget i ed. Herunder at der tages hensyn til eventuelle kommentarer fra målgruppe og ledelse i forhold til afstemning af den endelige projektbeskrivelse. 10

11 Når projektbeskrivelsen er endelig udformet og godkendt, bør øvrige interessenter informeres om igangsætningen af projektet, eksempelvis via afdelingsmøder, personaleblade og intranet. 2.5 Finde BL-partner Når projektbeskrivelsen er blevet godkendt ledelsesmæssigt, skal de(n) ønskede BL-partner(e) i ESB-netværket findes. Det anbefales, at dette foretages ved at gøre sig sit videnbehov klart, og herudfra opstille nogle kriterier for valg af samarbejdspartner, som så rangordnes i forhold til den konkrete situation. I bilag 2-E Udvælgelse af BL-partner kan egne kriterier indsættes og prioriteres. Herudfra kan det overvejes, hvilke institutioner, der bedst muligt opfylder de ønskede kriterier, og de potentielle BL-partnere kan noteres nederst i bilag 2-E. Muligvis findes der for de udvalgte kriterier allerede nogle sammenlignelige benchmarks, der kan anvendes som indikatorer for, hvilke institutioner det kan være interessante at benchlearne med, men ellers må alternative kanaler benyttes. 11

12 Videnarbejde I denne fase planlægges og gennemføres selve videnudviklingen med hjælp fra en eller flere BLpartnere. Med inspiration fra den indhentede viden fra BL-partneren omsættes denne til ens egen verden, og der udvikles forslag til forbedringer indenfor fokusområdet. Videnarbejds-fasen afsluttes med, at der udvælges et eller flere forbedringsforslag til efterfølgende implementering. Indholdet i videnarbejdet kan skitseres ved trin 3 og 4 i modellen for netværksbaseret benchlearning: 3. Læring vha. BL-partner(e) Afstemme forventninger Forberede og gennemføre BL-møde(r) 4. Videnudvikling Omsætte indhentet viden ift. egen praksis Kommunikere og udvælge forbedringsforslag 3. Læring vha. BL-partner(e) På trin 3 i modellen for netværksbaseret benchlearning bliver BL-partnernes forventninger afstemt, og BL-møderne bliver planlagt og gennemført. 3.1 Afstemme forventninger De(n) potentielle BL-partner(e) er nu fundet, og kan herefter kontaktes for at få afstemt begge parters muligheder og interesse i at gå videre i processen. For at BL-partneren/ne har det bedst mulige grundlag for at acceptere eller afslå deltagelse i benchlearningen, bør BL-partneren orienteres om, hvad der i givet fald vil blive forventet af dem. Bilag 3-A Forberedelse af BL-partner kan anvendes hertil - eventuelt som dokumentation på en telefonisk henvendelse til de(n) potentielle BL-partner(e). Tilsvarende kan det overvejes, at afholde et for-møde inden der træffes endelig beslutning om at indgå i et decideret BL-forløb. Tilsvarende bør BL-partneren gøre op, hvorvidt man i givet fald ønsker en BL-proces, der går begge veje (og hvad der i givet fald skal være ens egen BL-ambition) eller man er indstillet på blot at være den, der afgiver sin viden. Den videre BL-proces vil naturligvis være meget afhængig heraf. 12

13 Såfremt der bliver aftalt en gensidig BL-proces, kan det være en idé at hver af de involverede parter desuden udarbejder bilag 3-B Baggrundsdata med nogle indledende informationer omkring deres respektive institution og afdeling. 3.2 Forberede og gennemføre BL-møde(r) Når BL-partneren er fundet, kan planlægningen af BL-møderne finde sted. Der skal afstemmes mødetidspunkt, mødedeltagere samt en dagsorden for mødet. Generelt bør det være dén, der har behov for at lære noget, der har ansvaret for at få dette afstemt, planlagt og gennemført. Vedrørende mødedeltagere anbefales det, at én af deltagerne fungerer som facilitator (gerne en proceskonsulent) for mødet. En del af forberedelsen kan inkludere udarbejdelse af en decideret spørgeguide, som bør fremsendes til BL-partneren inden mødet. Skabelonen i bilag 3-C Spørgeguide kan anvendes hertil, mens bilag 3-D Spørgeteknik og spørgsmålstyper kan give inspiration til udformningen af de konkrete spørgsmål. Udover at inkludere spørgeguiden ifm. tilrettelæggelse af BL-mødet, anbefales det at mødet planlægges som et dialogmøde, så der udover tid til at fortælle, også er afsat god tid til at spørge ind, analysere og give feed-back. I denne forbindelse anbefales det også at give rum til at lære hinanden lidt at kende, idet dette også fremmer indlæringen. Endelig anbefales det at afsætte tid til se processen så praksisnært som muligt, idet dette skaber mulighed for at få omsat noget tavs viden til en eksplicit viden. Forpligt generelt til handling, også i forhold til at holde interessenter informeret. I bilag 3-E Dagsorden for BL-møde er givet to eksempler på dagsordener for et BL-møde. På selve BL-mødet anbefales det, at referenten tager udførlige noter. Ved afslutningen på mødet, eller umiddelbart derefter, kan det være hensigtsmæssigt at evaluere mødets afvikling. I bilag 3-F Evaluering af BL-møde er angivet metoder hertil. 4. Videnudvikling På trin fire i modellen for netværksbaseret benchlearning foregår videnudviklingen ved at den nyindhentede viden bliver udviklet og planlagt anvendt i institutionen. 4.1 Omsætte indhentet viden ift. egen praksis Efter at have fået tilført viden fra BL-partneren/BL-partnerne bør denne udveksles, analyseres og drøftes blandt projektdeltagerne. Analysen kan eksempelvis gennemføres ved at optegne BL-partnerens proces på tilsvarende vis som ens egen (vha. brown paper ), sammenligne disse, og drøfte forskellene. Når såvel egen som BL-partnerens proces er blevet analyseret, vil der formentlig dels danne sig nogle spørgsmål omkring rationalet i egen proces og dels nogle nye ideer til, hvad der med fordel kunne gøres anderledes i egen organisation. En anden givtig analyse-metode er at kortlægge årsagsvirkningssammenhænge ved hjælp af de såkaldte årsags-virkningstræer, jf. bilag 4-A. 13

14 Også på dette trin i modellen for netværksbaseret benchlearning er det væsentligt at understøtte kreativitet og innovation for dermed at få genereret så mange gode ideer som muligt. Metoder til at hjælpe idéudviklingen på vej kan være at gennemføre en brainstorm eller tage et spil kort, jf. hhv. bilag 4-B Brainstorm og negativ brainstorm og bilag 4-C Kortspils-metoden. Mulige redskaber til at generere forbedringsideer er således Procesdiagrammering, jf. bilag 2-D vedr. Brown paper Årsag-virkningstræ, jf. bilag 4-A Brainstorm, jf. bilag 4-B Kortspils-metoden, jf. bilag 4-C Projektdeltagerne udvælger herefter de bedste forbedringsforslag til en nærmere drøftelse blandt målgruppen og den øvrige afdeling/område/team. Muligvis ønsker projektgruppen at foretage en konsekvensvurdering, inden forslagene anbefales. Hertil kan benyttes bilag 4-D Konsekvensvurdering af forbedringsforslag. 4.2 Kommunikere og udvælge forbedringsforslag De resulterende forbedringsforslag bør herefter behandles af målgruppen for forandringen. Desuden vil mange af forbedringsforslagene formentlig skulle godkendes ledelsesmæssigt førend de kan igangsættes. Fremgangsmåden for behandling af forbedringsforslagene kan eksempelvis være følgende: Resumé af BL-projektets formål og mål Oprids af egen proces og af BL-partnerens proces, inkl. kommentarer omkring forskellene Projektgruppens forbedringsforslag plus eventuelle supplerende forslag fra målgruppe/ledelse Prioritering af forbedringsforslagene Konklusionen af ovenstående kan eksempelvis fastholdes i en prioriteret liste over godkendte forbedringsforslag til implementering, jf. bilag 4-E Forbedringsforslag til implementering 14

15 Implementering I implementerings-fasen gennemføres de besluttede forbedringsaktiviteter i praksis, og hele processen evalueres. I denne fase evalueres såvel de opnåede resultater, såvel som processen, der har ledt frem til resultaterne. Implementeringsfasen inkluderer dermed en opgørelse over, hvor mange ressourcer der er investeret i projektet, contra udbyttet heraf. Desuden en refleksion over erfaringerne, og dermed en større viden omkring benchlearning, som så kan tages i brug ved næste BL-projekt. Indholdet i implementeringen kan skitseres ved de sidste to trin i modellen for netværksbaseret benchlearning, trin 5 og 6: 5. Gennemførelse af praksisforbedringer Planlægge og skabe forbedringerne Anerkende og konsolidere forbedringerne 6. Evaluering og formidling Evaluere udbyttet og BLprocessen Informere interessenter 5. Gennemførelse af praksisforbedringer På trin fem i modellen for netværksbaseret benchlearning planlægges og gennemføres forbedringsforslagene. Ledelsesmæssigt følges der op på forbedringerne og de involverede anerkendes for deres indsats og resultater. 5.1 Planlægge og skabe forbedringerne Når et forbedringsforslag er blevet godkendt til implementering af ledelse og målgruppe, kan det give anledning til at den oprindelige projektgruppe suppleres/erstattes af nye medlemmer. Med udgangspunkt i projektplanen for hele BL-projektet, eventuelle konsekvensvurderinger samt drøftelserne blandt målgruppen og ledelsen med flere, planlægger projektgruppen forbedringsforslagets implementering, får det godkendt ledelsesmæssigt, og fører det ud i livet. Planlægningen kan understøttes af en implementeringsplan / handlingsplan / kvalitetsplan, der typisk vil skulle godkendes på ledelsesplan, jf. bilag 5-A Implementeringsplan. Det kan her være en god idé at medtænke en form for kommunikationsplan eller tilsvarende, der sikrer at interessenter og kolleger får den relevante information. 15

16 5.2 Anerkende og konsolidere forbedringerne Ledelsesmæssigt er det væsentligt at støtte op om, og til stadighed følge op på de igangsatte forandringsinitiativer. Eksempelvis ved jævnligt at gøre status på forbedringsprojekterne på afdelingsmøder eller lignende. Checklisten i bilag 5-B Genvej til større forbedringer kan anvendes som repetition af ledelsens særlige rolle netop i implementeringen. Efterhånden som forbedringsforslagene er ved at blive indført, er det væsentligt at huske at fejre sine succeser. Dels da det tilkendegiver en anerkendelse overfor de involverede, og dels for at konsolidere den nye måde at gøre tingene på indtil det bliver en naturlig del af kulturen i afdelingen/området/teamet. I bilag 5-C Lær af succes er angivet en række redskaber til, hvordan man som leder kan understøtte, at der læres af succes. 6. Evaluering og formidling På det sjette og sidste trin i modellen for netværksbaseret benchlearning evalueres BL-projektet, såvel i forhold til effekten af de gennemførte forbedringer som i forhold til måden BL-projektet blev gennemført på. Afslutningsvist informeres samtlige interessenter omkring evalueringerne. 6.1 Evaluere udbyttet og BL-processen Der er utallige måder at evaluere et BL-projekt på. Eksempelvis kan de konkrete (økonomiske) resultater sammenholdes med de (økonomiske) investeringer, Return On Investment (ROI). Dette kræver som minimum at der er blevet etableret sammenlignelige måltal før og efter realiseringen, og at den ressourcemæssige indsats er blevet registreret særskilt. Dette til trods vil en sådan opgørelse altid være behæftet med en del usikkerheder eller fejlkilder. Eksempelvis hvorvidt nogle af aktiviteterne skulle gennemføres alligevel (af politiske hensyn eller andet), hvorvidt resultaterne er blevet skabt/påvirket af andre årsager, hvordan der medregnes ændringer på mere immaterielle størrelser såsom eksempelvis en åben og udadvendt forandringsparathed, organisatorisk goodwill og image, medarbejdertilfredshed, organisationskultur osv. Alligevel kan der være indicier, der tilkendegiver om projektet er lykkedes, og hvilken indsats det har krævet. Det kan derfor være såvel nyttigt som nødvendigt at udarbejde en form for evaluering af BLprojektets udbytte, og typisk vil det være en ledelsesopgave at sikre, at denne evaluering gennemføres. I bilag 6-A Evaluering af BL-projektets udbytte, er listet en række indikatorer, der kan medtages i en sådan evaluering. En anden type af evaluering er en vurdering af, hvordan selve benchlearning-processen er forløbet: Har forberedelsen været tilfredsstillende? Hvordan har projektgruppen fungeret? Har projektledelsen været god? Hvad med udvælgelsen af BL-partner(e)? Hvordan har læreprocessen været? Osv. Denne evaluering kan være givende i forhold til at øge vidensniveauet omkring dét at benchlearne, og refleksionerne herfra kan overføres til ny viden i forbindelse med en efterfølgende BL-proces. Typisk vil denne form for evaluering blive gennemført blandt projektdeltagerne med deltagelse af repræsentanter fra andre steder i organisationen (den øvrige ledelse, resten af målgruppen, andre kolleger). Bilag 6-B Evaluering af BL-processen angiver et eksempel på, hvilke emner der kan medtages i en vurdering af et BL-forløb. 16

17 6.2 Informere interessenter Ved BL-projektets afslutning bør samtlige af projektets interessenter informeres om projektets resultater, såvel for det konkrete forbedringsområde, som i forhold til læreprocessen. Ved benchlearning ændres adfærden ved indlæring typisk til at være mere fokuseret mod at lære ved hjælp af nogle gode forbilleder. For at få dette spredt i organisationen kan det endvidere være en god idé at informere så bredt som muligt omkring benchlearningprojektet, dets effekter og læring. For at skubbe på hen imod en organisatorisk benchlearning-kultur kan man tilsvarende sørge for at man altid opmuntrer hinanden til at opsøge andres viden, når man står overfor et problem stort som lille. 17

18 DEL II. Bilag til netværksbaseret benchlearning Forberedelse 1. Fastlæggelse af BL-ambition Afklare formål og rammer Kommunikere og involvere interessenter 2. Projektetablering Organisere projektet Analysere egen praksis Fastlægge mål, planer og slutprodukter Kommunikere og forankre projektet Finde BL-partner Bilag 1-A Indsatsområder og valg af BL-ambition Bilag 1-B Gule sedler - metoden Bilag 1-C Café-metoden Bilag 1-D Udfoldelse af BL-ambitionen Bilag 2-A Projektbeskrivelse Bilag 2-B SMART-mål Bilag 2-C Tidsplan Bilag 2-D Analyse af egen praksis Brown paper Bilag 2-E Udvælgelse af BL-partner Videnarbejde 3. Læring vha. BL-partner(e) Afstemme forventninger Forberede og gennemføre BLmøde(r) 4. Videnudvikling Omsætte indhentet viden ift. egen praksis Kommunikere og udvælge forbedringsforslag Bilag 3-A Forberedelse af BL-partner Bilag 3-B Baggrundsdata Bilag 3-C Spørgeguide Bilag 3-D Spørgeteknik og spørgsmålstyper Bilag 3-E Dagsorden for BL-møde Bilag 3-F Evaluering af BL-møde Bilag 4-A Årsag-virkningstræ Bilag 4-B Brainstorm og negativ brainstorm Bilag 4-C Kortspils-metoden Bilag 4-D Konsekvensvurdering af forbedringsforslag Bilag 4-E Forbedringsforslag til implementering Implementering 5. Gennemførelse af praksisforbedringer Planlægge og skabe forbedringerne Anerkende og konsolidere forbedringerne 6. Evaluering og formidling Evaluere udbyttet og BLprocessen Informere interessenter Bilag 5-A Implementeringsplan Bilag 5-B Genvej til større forbedringer Bilag 5-C Lær af succes Bilag 6-A Evaluering af BL-projektets udbytte Bilag 6-B Evaluering af BL-processen 18

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Kvalitetsbeskrivelse 1 for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Dette notat beskriver rammerne for arbejdet med kvalitetsudviklingen af skolens aktiviteter. Beskrivelsen skal fastholde sigtet og logikken

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Forpligtende Rådgivning

Forpligtende Rådgivning Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog

Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog Randers Social- og Sundhedsskole Projektlederhåndbog - Guide til projektlederen 2012 Indhold Begrebsafklaringer... 2 Projekt... 2 Projektgruppe... 2 Projektleder... 2 Følgegruppe... 2 Styregruppe... 2

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

En model for netværksbaseret benchlearning. - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt

En model for netværksbaseret benchlearning. - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt En model for netværksbaseret benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearning-projekt December 2007 Forord ESB-netværket og projektansøgning I 2003 blev ESB-netværket etableret med et af formålene,

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.

Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering. Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets

Læs mere

MR s casesamling 2011

MR s casesamling 2011 MR s casesamling 2011 Ny strategi for politi og anklagemyndighed Core-team A/S Kunde: Politi og anklagemyndighed v/rigspolitiet 29 Core-team A/S Anker Nielsen, Managing Partner Indstillende kunde Politi

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende,

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011

Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder. Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Mødeledelse der gør en forskel - lær at tilrettelægge og afholde effektive møder Gentofte Hovedbibliotek Den 17. november 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb NOTAT Miljøteknologi J.nr.MST-134-00060 Ref. libec/ibnls Den 26. august 2015 Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb Baggrund Den offentlige sektor køber hvert år ind for knap

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people.

Target People Danmark ApS Svendborgvej 45 l 5600 Faaborg l Tlf.: 60 47 23 33 l Cvr.: 31 42 82 89 l per@target-people.dk l www.target-people. Bilag: Ansøgning om udviklingsstøtte til etablering af CAMPUS FAABORG. Dette materiale er en uddybning af ansøgningen, med fokus på en mere detaljeret beskrivelse af økonomierne i tidligere fremsendte

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Videokonference som værktøj i benchlearning

Videokonference som værktøj i benchlearning Notat om Videokonference som værktøj i benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearningprojekt December 2007 Torben Hansen, OTS / LAMA grafik har fungeret som ekstern konsulent i projektet Videokonference

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne.

1. Velkomst v / ESH ESH bød velkommen til mødet der er et par afbud grundet travlhed på skolerne. Deltagere: ESB-netværkets styregruppe o Mia Rasmussen, Aarhus Tech (MR) o Yvonne Andersen, Syddansk Erhvervsskole (YA) o Signe Gylling, HF & VUC Nordsjælland (SGY) o Per Andersen, HF & VUC Fyn, Middelfart

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012

Kursus i projektarbejde. Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Kursus i projektarbejde Gentofte Hovedbibliotek Den 24. januar 2012 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt på til at: Arbejde projektorienteret i det daglige

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange

Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange Lean gammel vin på nye flasker SCKK Excellence om Lean og arbejdsgange 3. april 2006 Jørgen Kjærgaard Lean i historisk perspektiv en del af kvalitetstraditionen med TQM og Excellence 2 Toyota Production

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Facilitering og rollen som facilitator

Facilitering og rollen som facilitator Facilitering og rollen som facilitator Fokus på facilitering og rollen som facilitator Ved møder og seminarer i et projekt sker det jævnligt, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomhed fra

Læs mere