En teknisk markedsanalyse på brugen af CO2-køleanlæg hos mælkeproducenten i Danmark Bachelorprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En teknisk markedsanalyse på brugen af CO2-køleanlæg hos mælkeproducenten i Danmark Bachelorprojekt"

Transkript

1 En teknisk markedsanalyse på brugen af CO2-køleanlæg hos mælkeproducenten i Danmark Bachelorprojekt Aarhus Maskinmesterskole Christian Krupa Jacobsen og Søren Ellegaard 1

2 Titel: En teknisk markedsanalyse på brugen af CO2-køleanlæg hos mælkeproducenten i Danmark Projekt: Bachelorprojekt Projektvejledere: Esben Sørensen for Søren Ellegaard Lars Bang Vestergaard for Christian Krupa Jacobsen Uddannelsesinst: AAMS - Aarhus Maskinmesterskole Forfattere: Christian Krupa Jacobsen - M11259 Søren Ellegaard - M11257 Afleveringsfrist: kl. 12:00 Antal normalsider: 53,4 Antal bilag: 17 Forsidekilde: branded-as-criminals-family-farmers-selling-raw-milk/ Søren Ellegaard Christian Krupa Jacobsen 2

3 Forord Projektet er skrevet som det afsluttende bachelorprojekt på 6. semester på Aarhus Maskinmesterskole. Der rettes en tak til flere personer i og omkring mælkebranchen i Danmark, som alle har bidraget med hjælp til udformningen af dette projekt. Tak til: Lars Rasmussen, Project engineer and manager, Advansor A/S Jens Kallesøe, Nordic sales manager, Advansor A/S Kristian Duedahl, teknisk supporter, DeLaval A/S Svenn Ole Kjøller Hansen, civilingeniør og leder af Videncenter for HFC-fri-køling, Teknologisk institut Baastian Anton Johan Pijnenburg, specialist, Teknologisk institut Helge Kromann, specialkonsulent, Kvæg - Team Råvarekvalitet, Videncentret for Landbrug Jesper Bo Pedersen, kvalitetsingeniør, Arla Foods Søren Skjerning Leth, kølemontør, indehaver af Varde Køleservice Henning Haarhr Mortensen, ingeniør, Varde Køleservice Kaj Busk, kølemontør, indehaver af KB Køleteknik Kjartan Poulsen, økologisk mælkeproducent og formand for Landsforeningen af danske mælkeproducenter 3

4 Abstract Title of project: A technical marketing research of the use of CO2-refrigeration at the dairy farmer in Denmark. This project is a survey involving the dividing factors that contribute to an evaluation of the main issue regarding whether the use of CO2-refrigeration in the Danish national dairy industry is competitive. The survey, performed as technical market research, takes all stakeholders into consideration including the dairy, the agriculture consultant, the refrigeration engineer and the dairy farmer. The stakeholders have been interviewed in order to understand their literacy on CO2-refrigeration, the present circumstances in the dairy industry and their acquaintance on the anticipated F-gas regulation. The technical market research is conducted by dividing the analysis into internal as well as external analysis. The internal analysis, based on the Parametermix, processes the expected advantageous properties of using CO2 as refrigeration at the operating conditions at the dairy farmer. Furthermore the survey reviews the operational and set-up costs comparing HFC-refrigeration in proportion to the use of CO2-refrigeration, using PackCalculation II, version The extern analysis, based on Porters Five Forces and the PESTEL-analysis, highlights the conditions that the use of CO2 refrigeration at the dairy farmer is subjected to, including legislation, environmental issues, political initiatives, the economical circumstances in the dairy industry as well as working conditions. The technical market research is condensed into a SWOT analysis. The SWOT analysis summarizes the research into helpful and harmful factors that have an influence on the competitiveness of CO 2 -refrigeration at the dairy farmers in Denmark. The outcome of this research estimates the use of CO2 refrigeration as being competitive as an individual consideration. Dairy farmers are subject to diversified economic situations, which qualify only to the dairy farmers with a healthy economy. In sheer defiance of the majority of factors that seem to come into play for CO2 as being competitive, heavily indebted dairy farmers or those with a poor financial grounding will not find this product competitive. 4

5 Indhold 1. Indledning Formål Projektets baggrund Problemstilling Problemformulering Definition på konkurrencedygtigt Afgrænsning Samfundsvidenskabelig metode Vidensproduktion Metode Undersøgelsesteknik Undersøgelsesinstrument Empiri Det kvalitative interview Valg af respondenter for interviews Mælkekøling Malkesystemer Konventionel malkning Automatisk malkesystem Valg af malkesystem Nedkøling af mælken Forkøling af mælk Mælkekøletanken Køling i tanken DX-fordampning Isbank Brinekreds Sammenligning af de tre køleprocessor hos mælkeproducenten Afhentning af mælk Mælkekvaliteten Kimtal Celletal Sporer

6 3.6.4 FFA - Frie fedtsyrer i mælk Opsummering på mælkekvalitet Vandforsyning Procesvand Varmegenindvinding Rengøring af malkesystemet Rengøring af køletanken Vask af rørsystemet samt pladevekslere Den tekniske markedsanalyse Den eksterne analyse Mikromiljøet Leverandørens forhandlingsstyrke Mælkeproducentens forhandlingsstyrke Truslen fra nye udbydere Truslen fra substituerende produkter Makromiljøet Politiske og miljømæssige forhold F-gas forordningen F-gassernes påvirkning på CO2-ækvivalentregnskabet Energieffektivisering Klimaeffektivitet Arla Foods Økonomiske forhold Mælkeproducentens investeringsmulighed Udviklingspotentialet af danske mælkeproducenter Tilskud til etablering af mælkekølingsanlæg Priser og afgifter på kølemidler Sociale og kulturelle forhold Arbejdsmiljø Teknologiske forhold

7 5.2.5 Lovgivning Køleanlægslovgivning Produktcertificering Kategorisering af anlæg Opstilling af anlæg Eftersyn og besigtigelse af køleanlæg Krav til opstilling/eftersyn/inspektion Vurdering af eftersyn på CO2- samt HFC-køleanlæg Opsummering af den eksterne analyse Den interne analyse Produkt CO2 som kølemiddel Facts omkring CO Transkritisk drift Højtryksgassen Kondenseringstrykket Opsummering af fordele og ulemper ved brugen af et CO2-køleanlæg trins CO2-køleanlæg Driftsikkerhed Fremtidens køleanlæg til mælkeproducenterne Direkte ekspansion Isbank Instant Cooling Valg af anlægsopbygning Beregning af kølebehov og køleydelse Design af CO2-chiller til mælkekøling og et tilsvarende HFC-køleanlæg Pris CO2-køleanlægget HFC-køleanlægget Kritik ved indhentning af tilbud på HFC-køleanlæg Energiforbrug i et HFC-køleanlæg kontra CO2-køleanlæg Beregnet energiforbrug for daglig morgenmalkning kl. 05:30-08: Beregnet energiforbrug for daglig eftermiddagsmalkning kl. 16:30-19: Beregnet elforbrug for vedligeholdelseskøl 0,5 [kw] Investeringskalkule

8 6.2.6 Serviceomkostninger Varmegenindvinding CO2-emissioner Energiforbruget sammenlignet med Analyseplatformen Placering Promovering Opsummering af den interne analyse SWOT-analyse SWOT-analysens resultat Konklusion Metodekritik Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

9 1. Indledning 1.1 Formål Projektet har til formål at afdække, hvorvidt et CO2-køleanlæg er konkurrencedygtigt som mælkekølingsanlæg hos mælkeproducenter i Danmark. Rapporten henvender sig til mælkebranchen samt dets interessenter; herunder køleanlægsproducenten, mejeriet, landbrugsrådgiveren, kølemontøren og mælkeproducenten. Rapporten har ligeledes til formål at opfylde undervisningsplan modul 31, Bachelorprojekt, til et omfang af 15 ECTS-point. 1.2 Projektets baggrund I forbindelse med vores praktikophold hos Advansor, har vi fået indsigt i kølebranchen generelt og i særdeleshed indenfor CO2-kølebranchen. Advansors største kundegruppe er supermarkederne, men virksomheden er begyndt at udvikle nye anlæg med henblik på at udvide kundekredsen. I vores praktikforløb har vi primært arbejdet med et nyudviklet anlæg en såkaldt "Condensing unit". Anlægget er en lille, kompakt køleenhed, udviklet med henblik på salg til mindre detailbutikker samt småindustri. Advansors forventning om at skabe nye kunder har givet os inspiration til at undersøge nye markedsområder. CO2 som kølemiddel er over de sidste 10 år blevet relanceret som et alternativ til traditionelle kølemidler. Denne udvikling skyldes blandt andet, at CO2-køleanlægget har en bedre driftsøkonomi ved en lav udetemperatur, samt at mange virksomheder har interesse i en grønnere profil. Vi ser derfor et potentiale hos mælkeproducenten, da det må formodes, at kølebehovet er størst om morgenen, hvor temperaturen er lavere, og CO2-køleanlægget kan dermed være et favorabelt valg til anvendelse ved mælkekøling. I Danmark alene drives der ca mælkeproducerende landbrug, og landbrugene udvikler sig til færre og større bedrifter, hvilket resulterer i et større kølebehov til køling af mælken for den enkelte bedrift. 1.3 Problemstilling Ved nærmere undersøgelse har vi erfaret, at der indenfor mælkekøling hos mælkeproducenten udelukkende benyttes HFC-kølemidler på anlæggene. Nuværende lovgivning indenfor kølemidler pålægger restriktioner på HFC-fyldninger på køleanlæg, og samtidigt er et 9

10 EU-forbud på HFC-kølemidler under forventet godkendelse i form af en opdatering på F-gas forordningen. Med den forventede udvikling indenfor branchen, ser vi et potentiale ved anvendelse af CO2-køleanlæg. Såfremt vores hypotese om bedre driftsøkonomi holder stik, mener vi, at der er belæg for at undersøge, hvorvidt CO2-køleanlæg kan konkurrere med HFCkølemidler. Ved forundersøgelsen har vi erfaret, at kendskabet til CO2-køling indenfor mælkekøling er minimalt. Alene CO2-køleanlæggets forventede fordele medfører ikke automatisk et direkte salg til landbruget, da forundersøgelsen viser, at landbruget ikke synes at være oplyst om alternativet til nuværende mælkekølingsanlæg. Projektet indebærer at undersøge hvilke parametre, der påvirker CO2-køleanlæggets mulighed for at gøre sig gældende som mælkekølingsanlæg hos mælkeproducenten. Herunder hører en undersøgelse af CO2-køleanlæggets driftsforhold, mælkekølingssystemets opbygning, mælkebranchens interessenter og deres holdning, samt et økonomisk aspekt. 1.4 Problemformulering Baseret på ovenstående problemstilling konkretiseres problemformuleringen således: Hovedspørgsmål: - Hvorvidt er CO2-køleanlægget konkurrencedygtigt som mælkekølingsanlæg hos mælkeproducenten, og hvilke parametre er afgørende for dette? Underspørgsmål: - Hvordan implementeres CO2-køleanlægget optimalt i driften? - Hvorledes gør det økonomiske aspekt sig gældende hos mælkeproducenten for en investering i et køleanlæg? - Hvordan er oplysningsgraden omkring brugen af køleanlæg i mælkebranchen og hos dens interessenter? 10

11 1.5 Definition på konkurrencedygtigt Konkurrencedygtigt defineres ved: "I stand til at konkurrere handelsmæssigt" 1 Definitionen uddybes og forstås som et produkt, som kan sælges på baggrund af købers nuværende situation. 1.6 Afgrænsning Projektets tidsramme medfører, at der er foretaget afgrænsninger, som vurderes at have mindre relevans for problemformuleringen. I udarbejdelsen af projektet fokuseres der udelukkende på sammenligningen mellem CO2- og HFC-kølemidler. HFC-køleanlæg er dominerende indenfor mælkekøling og med baggrund i vores praktikophold hos Advansor, fokuseres der udelukkende på CO2. Andre naturlige og syntetiske kølemidler vil ikke blive behandlet. Projektet begrænses til ikke at udarbejde et færdigdimensioneret køleanlæg skræddersyet til mælkeproducenten, og der vil tages udgangspunkt i produkter, som allerede eksisterer på markedet. Projektet vil udelukkende omhandle mælkebranchen i Danmark. På trods af en fælles EUlovgivning forekommer der yderlige nationale restriktioner på kølemidler. Ydermere kan krav om mælkekvalitet og -opbevaring variere fra land til land, og projektet vil derfor fokusere på det danske marked og dets lovgivning. 1 (Den danske ordbog, 2013) 11

12 2. Samfundsvidenskabelig metode I følgende metodeafsnit argumenteres for den fremgangsmåde, som er benyttet til indsamlingen af viden til projektets analyse. Den Skinbarlige virkelighed af Ib Andersen er anvendt som teoretisk materiale for projektets metodiske overvejelser, hvilket er med til at sikre et projekt med en videnskabelig tilgang. 2.1 Vidensproduktion Projektets formål er at udarbejde et svar på en teoretisk undren udformet som en problemformulering. Projektets formål vil derfor blive karakteriseret som et forstående formål 2 med en induktiv vidensproduktion. De beskrivelser og betydninger, som undersøgelsens kilder bidrager med, vil danne grundlag for projektets konklusion. Induktiv vidensproduktion forstås på den måde, at der via forholdsvis få data generaliseres for hele markedet 3. Under afsnittet Undersøgelsesteknik forklares hvorledes data indsamles. Forarbejdet til den forstående undersøgelse vil blive udført ved hjælp af en eksplorativ undersøgelse 4. En eksplorativ undersøgelse har til formål at udforske områder, som er mindre eller slet ikke kendte. Som et led i besvarelsen på problemstillingen vil vi i den indledende undersøgelse, benytte os af den eksplorative undersøgelse for at indsamle interessante vinkler til den forstående undersøgelse. Kildeindsamling vil hovedsageligt bestå af kvalitative data, men projektets udformning bevirker også, at der vil blive benyttet kvantitative data til analysen. Disse data vil blive diskuteret under afsnittet Empiri. 2 (Andersen, 1999), side 27 3 (Andersen, 1999), side 39 4 (Andersen, 2005), side 21 12

13 2.2 Metode Indledningen til dette projekt indeholder en hypotese omhandlende CO2-køleanlæggets bedre driftsøkonomi hos mælkeproducenten. Netop denne del af projektet vil benytte sig af den hypotetisk-deduktive metode. Den hypotetisk deduktive metode vil blive eftervist ved anvendelsen af beregningsprogrammet PackCalculation II. Projektet baseres ikke alene på denne ene hypotese, og en stor del af opgaven omhandler undersøgelsen af emner, hvortil der ikke er opstillet en foruddefineret forventning til resultatet. Til denne del af undersøgelsen benyttes den forstående metode. 2.3 Undersøgelsesteknik Projektet omhandler en teknisk markedsundersøgelse af landbruget for at se hvilke parametre, der er afgørende for, hvorvidt CO2-køleanlæg er konkurrencedygtigt i forhold til nuværende HFC-køleanlæg. Valg og anvendelse af den tekniske markedsanalyse vil blive beskrevet i afsnittet Den tekniske markedsanalyse. Det understreges, at projektet har bestræbt sig på at opnå en objektiv vurdering af konkurrencesituationen. Projektet er ikke udført som en forpligtet opgave for en specifik virksomhed. For at undersøge og kortlægge mælkeproducentens driftsforhold, har indsamling af både kvantitative- og kvalitative data været anvendt. Udvalget af kvantitative data har været begrænset for denne del af undersøgelsen og har ikke været fyldestgørende til udelukkende at kunne basere mælkeproducentens driftsforhold på. De kvalitative data er derfor benyttet som supplement til en forståelse af driftsforholdene hos mælkeproducenten. Efter at have analyseret driftsforholdene hos mælkeproducenten, har næste skridt i indsamling af empiri været at undersøge markedet. Her er der igen indsamlet kvalitative data. Disse data er indsamlet ved hjælp af det delvist strukturerede interview, som uddybes under afsnittet Det delvist strukturerede interview. Undersøgelsen i landbruget hos mælkeproducenten er en totalundersøgelse 5. At udføre interviews af alle personer i mælkeindustrien vil være meget tidskrævende og umuligt inden for tidsrammen af dette projekt. For at opnå størst mulig reliabilitet, vælges det at inddrage få personer i form af repræsentanter for den totale population i mælkebranchen, kaldet inferens. Udvælgelsen af repræsentanterne for den ønskede faggruppe foreta- 5 (Andersen, 2005), side

14 ges med udgangspunkt i personens faglige kvalifikation samt personens repræsentative status. Ved vurderingen af potentialet på disse interviews, er det muligt at få en fyldestgørende analyse af problemformuleringen og derved en troværdig konklusion på undersøgelsen. 2.4 Undersøgelsesinstrument Der er for undersøgelsen besluttet at benytte interviews til indsamling af kvalitativ empiri samt indhentning af sekundær data ved hjælp af kildekritisk udvælgelse. Valget af interview begrundes under afsnittet Det kvalitative interview. 2.5 Empiri Empirien vil blive indsamlet via henholdsvis kvantitative- og kvalitative data. Benyttelse af to forskellige metoder til indsamling af data er metodetriangulering 6 og kan fremme både validitet og reliabiliteten i projektet. Kvantitative data er målbart og kan behandles ved hjælp af grafer og diagrammer. De kvantitative data er sekundære data og vil blandt andet blive benyttet til at afdække energiforbruget hos mælkeproducenten. Desuden benyttes kvantitative data i form af statistikker og opgørelser fra rapporter. Den kvalitative empiri i projektet vil hovedsageligt være data, som indhentes ved hjælp af det kvalitative forskningsinterview, udført på nøglepersoner i landbruget og kølebranchen. Yderligere kvalitativ empiri, i form af rapporter og anden teknisk dokumentation, er hentet fra internettet. Problemet med indsamling af empiri fra internettet er, at det kan være svært at dokumentere forfatteren og dennes troværdighed samt finde et årstal på dokumentationen. Alt dokumentation fra internettet er derfor anvendt med omhu og er blevet bearbejdet kildekritisk. Det vil i rapporten tydeligt fremgå, når empiri fra internettet er blevet anvendt. Baggrundsviden omkring CO2 som kølemiddel er dels indsamlet under praktikforløbet hos Advansor og dels via samtaler med henholdsvis udviklingschef og civilingeniør hos Advansor, Lars Rasmussen samt servicechef og kølemontør, Kristian Sørensen. 6 (Andersen, 1999), side

15 2.6 Det kvalitative interview Formålet, med at anvende det kvalitative forskningsinterview til projektets udformning, er at tilgå undersøgelsen som en forstående undersøgelse. Kvale beskriver formålet af det kvalitative forskningsinterview således: Formålet med det kvalitative forskningsinterview er at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på fortolkninger af meningen med de beskrevne fænomener. (Kvale) 7 Meningen med interviewet er således at forstå og beskrive det omhandlende emne set fra respondentens synspunkt. For interviewets kvalitet er det, for ikke at påvirke respondentens synspunkter, vigtigt at forholde sig objektivt. Dette gør sig gældende ved konstruktion af interviewspørgsmålene samt interviewerens fremtoning under selve interviewet 8. Udvælgelsen af respondenter er naturligvis essentielt for at opnå en høj kvalitet af kildemateriale. Ved anvendelse af det kvalitative forskningsinterview, kræver det, for afdækningen af en større gruppe mennesker, at vælge respondenter, som besidder en stilling, der kan repræsentere en større gruppe. Hvorvidt respondenten tilfredsstillende udfylder hans repræsentation af en gruppe vurderes i bilaget Verificering af interview, og heri begrundes ligeledes valget af de enkelte interviewpersoner Det delvist strukturerede interview Det delvist strukturerede interview vælges som interviewform i udarbejdelsen af projektet 9. Denne interviewsteknik er velbenyttet, når interviewer har en vis teoretisk og praktisk viden om det relevante emne. Interviewformen giver nye synsvinkler og perspektiver fra respondenten, hvilket stemmer godt overens med tilgangsvinklen til dette projekt. Interviewet er udformet således, at interviewer sørger for at få svar på spørgsmål, som, i henhold til problemformuleringen, er essentielle. 7 (Kvale, 2003), side 41, boks (Kvale, 2003), side 72/73 9 (Andersen, 1999), side

16 Interviewets udformning, den såkaldte interviewguide, er konstrueret individuelt på baggrund af interviewets formål og respondentens faglighed. Interviewoplægget, indeholdende interviewguiden, er blevet tilsendt respondenten minimum tre dage forinden interviewet. I interviewoplægget oplyses respondenten om interviewets formål og forventning samt interviewguidens opstillede spørgsmål. I oplægget til interviewet gives der mulighed for respondent og interviewer at udvide svar og spørgsmål under selve interviewet. Projektets interviewoplæg og interviewguides er vedlagt som bilag 1 Interviewet udarbejdes i henhold til Kvales Syv stadier i en interviewundersøgelse Syv stadier i en interviewundersøgelse De syv stadier fungerer som skabelon for konstruktionen af interviewet for således at kunne holde fokus på den oprindelige tiltænkte problemformulering. I bilag 2 kommenteres på hvorledes analysen, via interviews, struktureres for projektet. 10 (Kvale, 2003), side 94 16

17 2.6.3 Valg af respondenter for interviews For projektets relevans er der udvalgt fire grupper af fagfolk med forskellig tilknytning til mælkebranchen. Interviewets respondenter er som følger: - Jesper Bo Petersen, kvalitetsingeniør, Arla Foods - Helge Kromann, specialkonsulent, Videncentret for Landbrug - Søren Skjerning Leth, kølemontør, Varde Køleservice - Henning Haahr Mortensen, ingeniør, Varde Køleservice - Kjartan Poulsen, mælkeproducent og formand for Landsforeningen af danske mælkeproducenter, selvstændig landmand Foruden interviews, opbygget på modellen om det delvist strukturerede interview, er der i forbindelse med projektets eksplorative undersøgelse afholdt to møder med følgende personer: - Svenn Ole Kjøller Hansen, civilingeniør og leder af Videncenter for HFC-fri-køling, Teknologisk institut - Baastian Anton Johan Pijnenburg, specialist, Teknologisk institut - Kristian Duedahl, produkttekniker, DeLaval Vejledende emneoplæg til møder findes i bilag 3. Baggrund for valg af respondenter og verificering af møder og interviews uddybes i bilag 4. Fremadrettet i rapporten benævnes disse personer kun ved navn. 17

18 3. Mælkekøling I dette kapitel gennemgås hele mælkesystemet; fra malkning til afhentning af mælk. Afdækningen af hele systemet er udført for at opnå en komplet forståelse af systemernes funktioner og samspil. Afsnittet berører hovedsageligt forskellige kølingsmetoder og - anvendelser samt de affekterede systemer; herunder malkeanlægget, procesvand og varmegenindvinding samt mælkekvaliteten. Anlægsopbygningen hos mælkeproducenten findes i mange variationer. Der vil i afsnittet udelukkende fokuseres på de mest anvendte principper. Der findes i Danmark adskillelige mejerier, men grundet Arla Foods dominans på markedet tages der udgangspunkt i denne virksomhed med hensyn til kravene omhandlende mælkekøling og mælkekvalitet. Disse krav findes i Arla Foods kvalitetsprogram Arlagården. 3.1 Malkesystemer Malkning kan foregå ved hjælp af forskellige systemer. Den traditionelle måde at malke på, som ikke vil blive behandlet yderligere i denne rapport, er konventionel staldmalkning, hvor koen er lænket til en fast bås. Malkningen sker ved hjælp af mobile malkeanlæg, der tilkobles et fælles vakuumrør, som leder mælken til mælketanken. Ovenstående metode til malkning er et uddøende system, da danske bedrifter over de sidste 30 år har udviklet sig til større 11 og mere moderne mælkeproducenter, som benytter sig af nyere teknologier. De tre dominerende malkesystemer, som benyttes, er malkestald, malkekarrusel og automatisk malkesystemer(ams). For rapportens relevans opdeles de tre malkesystemer i to kategorier; konventionel malkning og automatisk malkning Konventionel malkning Malkning i malkestald og malkekarrusel hører som udgangspunkt til under konventionel malkning. Konventionel malkning betyder, at der manuelt malkes to eller tre gange i døgnet afhængig af landmandens vurdering 12. Efter korrespondance med Thomas Andersen fra Videncentret for Landbrug, opleves et klart flertal af mælkeproducenter, som malker to gange 11 (Mælkeudvalget, u.d.) 12 (Landbrugsinfo, u.d.) 18

19 dagligt. Anlæggets størrelse vil også tage udgangspunkt i en to-gangs malkestrategi, da en anlægsdimensionering af en tre-gangs malkestrategi vil bevirke, at køleanlægget vil være underdimensioneret, hvis mælkeproducenten vælger at skifte strategi. Alle leveringsdygtige køer på bedriften malkes indenfor et tidsrum på 2-3 timer afhængigt af bedriftens kapacitet, herefter kommer de retur til stalden for at spise og drikke. Malkning 2-3 gange dagligt kræver stor køleeffekt under malkning af hensyn til mælkekvaliteten Automatisk malkesystem Automatisk malkning (AMS) benytter sig af robotter som erstatning for det manuelle arbejde. Systemet fungerer således, at koen selv bestemmer, hvornår den vil malkes. Når koen føler trang til at blive malket, går den ind i malkebåsen, hvor en robot vasker yveret, monterer pattekopsættet og udfører en afsluttende desinficering af koens patter. Drift med robotter bevirker et kontinuerligt flow af mælk til mælketanken, da køerne har mulighed for at blive malket 24 timer i døgnet. Grundet dette kontinuerlige flow kræves også kontinuerlig køling af mælken. For denne opbygning kan mælkeproducenten nøjes med en mindre køleeffekt. På anvendelsen af mælkerobotter i Danmark vurderer Helge Kromann: "De sidste 10 år er andelen af besætninger som malker med AMS steget, og det betyder at der i øjeblikket er ca. 25 [%] af mælken, som bliver malket ud automatisk. Samtidigt er vi det første land i verden, hvor antallet af malkerobotter er faldet igen." Valg af malkesystem For at kunne sammenholde CO2'ens drift med et HFC-køleanlæg, har vi valgt at fokusere på det konventionelle malkesystem, da denne form for malkning anses at være fremtidsperspektiveret. Kristian Duedahl udtaler på spørgsmålet om benyttelsen af fremtidens malkesystemer: "Der vil da være nogle mindre grupper med AMS med robotter, og så vil der blive de store malkestalde". 19

20 På spørgsmålet om, hvorvidt konventionel malkning er fremtiden, og om AMS-anlæg vil forsvinde fra bedrifterne, svarer Kristian Duedahl: " På de store anlæg gør de (går væk fra AMS). På de store anlæg kan der lejes billig arbejdskraft til at stå og malke. De små anlæg hvor han måske har 150 køer, jamen det kan manden selv passe, og han vil selv have 2 robotter der står og malker døgnet rundt, og de vil stadig blive benyttet". Med udsigten til færre og større landmænd vælges det at basere projektets malkesystem, på det konventionelle. 3.2 Nedkøling af mælken Når mælken forlader koens yver, skal mælken nedkøles hurtigst muligt, uden at mælken skades. Mælkens afregningspris er mælkeproducentens største motivationsfaktor for at sikre en høj kvalitet på mælken, men samtidigt gør det også mejeriets bearbejdningsproces nemmere. Dette beskrives under afsnittet Mælkens kvalitet. Tendensen indenfor mælkekøling peger i én retning ifølge Helge Kromann: "Jeg tror at vi bevæger os hen imod noget instant cooling, altså at vi køler mælken ned inden det kommer i tanken". Dette udsagn understøttes af Jesper Bo Petersen, som forklarer at mælkefedtet skades ved pumpning fra yveret til mælketanken under særlige temperaturkonditioner: "... enten skal man pumpe det ved 37 grader som det kommer ud af koen på, eller også skal man køle det ned til 4 grader med det samme, og så pumpe det videre til mælkekøletanken" Arlas Foods' nuværende krav pålægger landmanden at nedkøle mælken til maksimum 4 [C] senest to timer efter endt malkning. 20

21 3.2.1 Forkøling af mælk Forkøling af mælk er anvendt i de fleste nye mælkeanlæg i dag, da det nødvendige kølebehov sænkes væsentligt. Forkøleren er som oftest udformet som en rørveksler. Mælken entrerer forkøleren med en temperatur pa [C] og forlader køleren med en væsentlig lavere temperatur. Denne temperatur er afhængig af rørkølerens størrelse og flowet på det medie, som nedkøler mælken. For dette projekt antages temperaturen på mælken efter forkøleren at ære [C]. Mediet, som nedkøler mælken, er, i langt størstedelen af danske bedrifter, vand. Vandet hentes fra egen boring eller fra den fælles vandforsyning. Det opvarmede vand benyttes efterfølgende som drikkevand til bedriftens kreaturer. Køleanlæ et skal efter fork lin kun a ndtere en nedk lin af mælk fra til [C]. 3.3 Mælkekøletanken Mælkeproducenten opbevarer den producerede mælk i mælketanken. Fra tanken afhentes mælken af mejeriets vognmand. Mælketanken skal udføres som en isoleret tank med omrører og køleanlæg Køling i tanken Køling af mælken skal være påbegyndt maksimum 45 minutter efter påbegyndt malkning i henhold til Arlagården. Den anvendte metode til at foretage køling i mælketanken kan foregå på to måder. Den mest anvendelige udformning ses på snittegningen i figur 1; her udført med en punktsvejst kølekappe med en DX-fordamper (direkte ekspansion). Anvendelsen af en DX fordamper i mælketanken har sine begrænsninger på grund af fyldningsreglen på HFC-anlæg, hvilket bevirker at flere lukkede systemer skal kobles til den samme mælkekøletank for at opnå en større køleeffekt. Den anden måde at foretage køling i tanken på er ved anvendelse af et cirkuleret medie i tankens kølekappe. Det cirkulerede medie kan enten være i form af isvand fra en isbank eller en brine. 13 (Landbrugsinfo, u.d.), punkt

22 Figur 1 - DX mælkekøletank med omrører, punktsvejst kølekappe, (KB Køleteknik, u.d.) DX-fordampning Rent driftsøkonomisk er en direkte ekspansion at foretrække. Ved brugen af DX opnås den højeste fordampningstemperatur, når der sammenlignes med et tilsvarende kølebehov for de tre herunder nævnte kølemetoder. DX fordampning benytter sig ikke af cirkulationspumper, varmevekslere og akkumuleringstanke til isvand og brine. Det mere simple design, indeholdende færre komponenter, medfører en billigere anlægspris. 22

23 3.3.3 Isbank Isbank benytter sig i ordets forstand af en oplagring af is. Isbanken er konstrueret som en isoleret tank, som indeholder behandlet vand. Tanken er udstyret med køleanlæggets fordamperkreds, og på fordamperens kobberrør sker ophobningen af is. Ved brugen af isbank akkumuleres køleeffekten over hele døgnet, og ved kølebehov optager isbanken mælkens varme, hvorved isen smelter. Isbank er en populær kølemetode især hos mælkeproducenten. Driftsøkonomisk er isbank ikke en særlig rentabel løsning, set i forhold til DX, da brugen af isbank kræver et supplerende medie til varmeoverførsel og hertil en lavere fordampningstemperatur. En lavere fordampningstemperatur på køleanlægget resulterer i en lavere COP på grund af øgede kompressorarbejde. På Figur 2 ses forskellen i kompressorarbe de ed en [K] højere fordampningstemperatur. Figur 2 - Illustration af kompressorarbejdet ved forskellige fordampningstemperaturer (CoolPack, 2000) På bilag 5 findes den teoretiske beregning for forskellen i kompressorydelse ved en fordampningstemperatur på henholdsvis -10 [C] og -5 [C]. Temperaturfaldet resulterer i en forøget kompressorydelse på 1,6 [kw] ved en køleydelse på 40 [kw]. I beregningsopgaven tages udgangspunkt i samme isentropiske virkningsgrad. I praksis vil kølekredsen med den højeste fordampningstemperatur have en bedre isentropisk virkningsgrad på grund af det mindre trykforhold. 23

24 Isbankens fordel findes ved, at energi kan akkumuleres i form af isdannelse på fordamperrørene. Udnyttelsen af differentierede el-priser kan fordelagtiggøre brugen af isbank, da isbanken kan opbygges i et tidsrum, hvor elektricitet kan købes til en lavere pris. Isens isolerende virkning på fordamperrørene medfører en yderlig sænkning af fordampningstemperaturen med følgevirkning af en forringelse af COP-værdien. En anden fordel ved brug af isbank findes desuden ved driftsstop på køleanlægget, hvor isbanken fungerer som en buffer. Ydermere vil den kontinuerlige drift anvende sig godt til boligopvarmning. Isbankens etableringsomkostning medfører en forholdsvis højere pris på det samlede anlæg Brinekreds Anvendelsen af en brinekreds til nedkøling af mælken benytter sig af samme princip som isbanken. For en brinekreds sker nedkølingen af brinen momentant, og selve isbanken indgår derfor ikke i denne opbygning. En momentan nedkøling af brinen medfører et større køleanlæg, da den samlede køleeffekt skal leveres på kortere tid. Den gennemsnitlige fordampningstemperatur for en brinekreds er væsentlig højere, sammenlignet med en isbank, da denne konstruktion ikke benytter sig af isens isolerende effekt Sammenligning af de tre køleprocessor hos mælkeproducenten De anvendte køleprocesser har hver deres fordele og ulemper. En undersøgelse af hvilken løsning, der er mest benyttet og populær, har været svært at fastsætte indenfor projektets tidsramme. Det er ofte mælkeproducentens individuelle vurdering i forhold til kølebehov, el-priser, anlægspris, driftsøkonomi og varmegenindvindingsmuligheder, som gør sig gældende for valget. Ulempen i Danmark er, at kølemiddelbegrænsningen på 10 [kg] HFC medfører en forholdsvis lille køleeffekt, oplyst til ca [kw] ved DX fordampning 14, ved en fordampningstemperatur på -5 [C] og en udetemperatur på 30 [C]. Ved DX-fordampning implementeres ofte to separate anlæg til kølekappen for at opnå tilstrækkelig køling. Den forholdsvis lille køleeffekt, som muliggøres ved brugen af DX, forklares i kølekappens store fordamperareal. Ved en fyldning på maksimum 10 [kg] kølemiddel vil det meste af kølemidlet cirkulere i kølekappen. 14 (Leth, 2013) 24

25 Køleanlægget, som benyttes ved brugen af isbank og brinekreds, er derimod af en mere kompakt opbygning. Maksimale køleeffekter (ved samme konditioner) på disse anlæg oplyses hos leverandører til ca. 50 [kw] ved en 10 [kg] HFC fyldning. En lavere fordampningstemperatur mindsker køleeffekten ved brug af en brinekreds eller isbank. Ved at sænke fordampningstemperaturen, øges kølemidlets volumenfylde, hvilket bevirker, at kompressoren skal komprimere en større volumen for at flytte den samme masse. Billig løsning Fordele Opsummering Ulemper DX i kølekappe Lav mulig køleeffekt på en kreds God driftsøkonomi Stort fordamperareal Stor mulig køleeffekt Billigere løsning ift. isbank Lille fordamperareal ift. DX Mulighed for instant cooling Kuldeakkumulering Kontinuerligt flow (VGV) Stor køleeffekt med mindre anlæg Lille fordamperareal Mulighed for instant cooling Brine kreds Isbank Dårlige driftsøkonomi Dyrere løsning ift. DX Dyrere løsning ift. brinekreds Dårlige driftsøkonomi Omgivelsestab Tabel 1 - Opsummering af fordele og ulemper ved de 3 forskellige køleprincipper 3.4 Buffertank Hele mælketankens indhold tømmes ved afhentning, og det er ikke lovligt at tilføre mælk til tanken under afhentning. Da en afhentning efterfølges af en tankvask, er det nødvendigt for et AMS-anlæg at kunne levere mælk andetsteds, da AMS-anlægget leverer et kontinuerligt flow af mælk. Løsningen er anvendelse af buffertank eller en tilsvarende størrelse mælketank til den oprindelige mælkekøletank. Buffertanken skal, i henhold til Arlas krav, være udstyret med et køleanlæg 15. Samme problemstilling gør sig gældende for konventionel malkning, da en afhentning fra mejeriet under malkningen bevirker, at mælken skal opbevares i buffertanken. Kravet til 15 (Landbrugsinfo, u.d.), Tekniske krav til mælkekøletanke 25

26 buffertanken hos en mælkeproducent med konventionelt malkning er, at den skal kunne rumme og køle en mælkemængde svarende til den største malkning, hvilket er morgenmalkningen. 3.5 Afhentning af mælk Mælken afhentes hos mælkeproducenten af mejeriets vognmand. Mejeriet tømmer tanken efter aftale; enten som hver-anden-dags afhentning eller som hver-dags afhentning. Desuden benyttes en flex-ordning Flex-ordningen fungerer således, at mejeriet, i tilfælde af afvigelser fra den oprindelige køreplan, har mulighed for at kunne hente mælken under malkning. Denne løsning medfører en umiddelbar meromkostning for landmanden i form af øget vaskeomkostninger, men dette opvejes af en kompensation fra mejeriet. 3.6 Mælkekvaliteten Mælkeproducenten skal sikre sig, at der ved hver leverance til mejeriet udtages en repræsentativ mælkeprøve som dokumentation for mælkens kvalitet. Mejeriets vognmand har til opgave at foretage et skøn af mælkens kvalitet 16. Mælkeprøven skal analyseres og vil være afgørende for mælkens kvalitet og pris. På bilag 6 ses kvalitetskrav fra Arlagården Kimtal Kimtallet i mælken er et udtryk for indholdet af mikroorganismer. Indholdet af bakterier i mælken er afgørende for den tekniske behandling af mælken, hvor høje kimtal medfører en langsommere og dermed mere bekostelig bearbejdning af mælken. Termoresistente kim er bakterier, som kan overleve mejeriets varmebehandling af mælken, og bakterierne fortsætter dermed til det færdige produkt. Dette medfører en forringelse af såvel mælkens holdbarhed men også produktets smag 17. Kimtallets størrelse afhænger af om koen har yverbetændelse, hygiejne på gården samt dårlig køling af mælken Celletal Mælken består af hvide blodlegemer samt celler fra yvervævet. Et højt celletal indikerer, at koens immunforsvar producerer flere hvide blodlegemer for at modvirke yverbetændelse og dermed udskiller flere celler fra yvervævet (Arla Foods, u.d.), side (Landbrugsinfo, u.d.), side 2 18 (Videncentret for landbrug/v. Per Justesen, u.d.), side 4 26

27 3.6.3 Sporer For mange sporer i mælken indikerer et for højt bakterieindhold i mælken. Sporer kommer fra jorden og gødningen 20. Disse bakterier sætter sig på yveret og kan derfor potentielt komme i mælken. Hygiejne er derfor essentielt for at nedsætte indholdet af sporer i mælken FFA - Frie fedtsyrer i mælk Et højt FFA-indhold i mælken betyder flere frie fedtsyrer, hvilket ikke er ønskeligt for mælkeproducenten, da dette kan resultere i uønsket smag og lugt fra mælken 21. Vurderes mælkens smag for kraftig til konsummælk og osteproduktion, kasseres mælken og mælkeproducenten bliver økonomisk straffet. Flere parametre medvirker til at afgøre indholdet af FFA i mælken, men for denne undersøgelse medtages kun mælkekølingen, da de resterende parametre ikke er relevante for undersøgelsen. Fedtkugler 22 er mest stabile ved enten høje (37 [C]) eller lave (4 [C]) temperaturer, og det ønskes derfor at pumpe mælken ved én af disse temperaturkonditioner. Ved pumpning af mælken kan fedtkuglernes membran beskadiges, og sker dette forekommer risikoen for at mælkens fedtsyrer spalter. paltnin en af mælkens fedts rer sker optimalt ed [C], hvormed FFA-indholdet vil stie is ikke mælken k les momentant inden det pumpes til tanken ælk ed [C] er mere robust overfor fysiske påvirkninger såsom pumpning af mælken Opsummering på mælkekvalitet Kølingen af mælken har en betydning for kvaliteten på mælken, da en hurtig køling vil forværre vilkårene for bakterievækst og spaltning af fedtsyrer. Er malkekvaliteten ikke af en tilfredsstillende kvalitet, vil dette ramme mælkeproducenten økonomisk. 19 (Landbrugsinfo, u.d.), Celletal 20 (Landbrugsinfo, 2009), Stop sporerne - bryd kæden 21 (Videncentret for landbrug, 2012), Frie fedtsyrer i mælk 22 (Videncentret for landbrug, 2012), Frie fedtsyrer i mælk 27

28 3.7 Vandforsyning Den største vandpost hos mælkeproducenten er drikkevandet til malkekøer. Har mælkeproducenten eget opdræt, vil kalve og kvier også have et stort vandbehov. Videncentret for Landbrug vurderer i rapporten Indretning af mælkerum et estimeret vandforbrug for en mælkeproducent med 300 køer og tilhørende opdræt 23. Det daglige vandforbrug udelukkende til drikkevand estimeres til 46,43 [m 3 ]. Derudover tillægges et forbrug på 5,32 [m 3 ] procesvand til rengøring af henholdsvis stalde, køletanke, malkemaskiner og en eventuel buffertank. Som tidligere nævnt i rapporten, benyttes drikkevandet ofte som en forkøling på mælken i en modstrøms-rørkøler. Efter varmeveksling med mælken, opsamles dette vand i en beholder, hvor det senere bruges til drikkevand i stalden. Vandforbruget til forkøling er aldrig tilstrækkeligt, og der suppleres derfor med forsyningsvand til drikkevandet Procesvand Opvarmning af procesvandet til rengøringsformål er ofte en bekostelig affære. Afhængigt af vaskeanlæggets udformning opvarmes vandet forskelligt. Det er ikke altid, at vaskeanlægget har dets eget varmelegeme, og dertil benyttes en el-patron i varmtvandsbeholderen i stedet. El-patronen er energimæssigt en dårlig løsning, men er en forholdsvis billig etableringsudgift. Kondenseringsvarmen i køleanlægget bliver ofte brugt til opvarmning af procesvand. Det er ikke muligt på HFC-anlæg at hæve temperaturen tilstrækkeligt på procesvandet uden brug af el-patron, således at kravene for rengøring af mælketanke og malkeudstyr overholdes. 3.8 Varmegenindvinding Overskudsvarmen i køleanlægget bliver ofte benyttet til at hæve temperaturen på procesvandet. Udover dette bruges afkastluften fra vakuumpumperne ligeledes til varmegenindvinding. Helge Kroman udtaler i et spørgsmål omhandlende anvendelsen af varmegenindvinding: "Hvis jeg skal vurdere det så har vi (mælkeproducenterne) genindvending på ca. 2/3 af anlæggene. Der er stadig en del af anlæggene hvor overskudsvarmen blæses ud" 23 (Videncentret for Landbrug, 2010),side 37 28

29 Varmegenindvindingen i køleanlægget er oftest udført som en brinekreds. Brinekredsen, oftest i form af en glykolvæske, overfører køleprocessens varme fra en varmeveksler placeret på højtryksstrengen i køleanlægget. Den overførte varme tilføres via en spiral i en akkumuleringstank til procesvandet. Akkumuleringstanken spædes løbende med brøndvand ved forbrug. På den måde holdes vandets temperatur lavest muligt, således at den overførte effekt bliver størst i henhold til formlen: Akkumuleringstankens størrelse er afgørende for udnyttelsen af kondenseringsvarmen fra køleanlægget. Er akkumuleringstanken af en mindre størrelse, vil temperaturen på vandet i varmtvandsbeholderen hurtigt ramme kondenseringstemperaturen. Ved denne kondition, overføres kun energien fra overhedningen i kølemiddelsgassen til vandet. Overhedningen vil da stadig være af en højere temperatur end vandet. Varmeovergangstallet for overhedet kølemiddel er lavere i forhold til varmeovergangstallet på kølemidlet i faseovergangen. Problemet ved varmegenindvindingen er, at procesvandsforbruget ikke er sammenfaldende med de relativt korte intervaller, hvori køleanlægget er under drift. For at benytte kondenseringsvarmen optimalt, er det nødvendigt at installere store akkumuleringstanke. Store akkumuleringstanke er både pladsfortrængende og en dyrere anlægsudgift. Af denne årsag tilkobles glykolkredsen ofte en jordslange. Når akkumuleringstanken ikke kan aftage mere effekt fra glykolkredsen, afsættes varmen i jordslangerne, og derved holdes kondenseringstemperaturen nede. Akkumuleringstanken forsyner varmtvandsbeholderen med vand ved behov. Størrelsen og typen på varmtvandsbeholderen findes i et stort udvalg; normalt benyttes en 300 [l] beholder. Er behovet stort, seriekobles oftest flere beholdere i stedet for anvendelsen af én stor (Kirkeby, 2013), side 6 29

30 Mælkeproducenter benytter, foruden opvarmning af procesvand, overskudsvarmen til opvarmning af stuehus. Denne kombination opleves oftest i kombination med et isbankanlæg, som har en kontinuerlig drift over hele døgnet. Overskudsvarmen fra køleanlægget til opvarmning af kontor, stuehus og varmt brugsvand er afgiftsbelagt pr til 62,7 [kr./gj] svarende til 24,2 [øre/kwh] 25. Denne energi måles oftest ikke hos landmanden, og der kan i stedet regnes med et fast årligt beløb. Standardsatserne for afregning af overskudsvarmeafgift: - 80 [kwh/m 2 ] til opvarmning af stuehus [kwh] til varmt vand for 1 4 personer [kwh] til lys og husholdning Energien til vandopvarmning divideres med en faktor tre grundet effektfaktoren på køleanlægget. Den ovennævnte afgift gælder ikke for varmegenindvinding til procesformål, men kun komfortopvarmning. Oftest er det rentabelt for mælkeproducenten at genindvinde overskudsvarmen i forhold til at afblæse den via kondensatoren. I forbindelse med varmegenindvinding til privaten gøres opmærksom på skattemæssige og momsafgifter konsekvenser 26. En kortlægning af, hvorledes overskudsvarmen benyttes bedst muligt hos mælkeproducenten, vil være et omfattende projekt og ikke umiddelbart interessant for vores problemstilling. 25 (SKAT, 2013), Overskudsvarme til rumvarme og varmt brugsvand 26 (Skatterådet, 2012), Journalnr

31 3.9 Rengøring af malkesystemet Krav til vaskevandet Minimum 60 [C] i 5 minutter Minimum 42 [C] ved afslutning af vask Anbefalinger 5- trinsvask Nyt vand (ikke genbrugsvand fra vaskeanlægget til gulvvask) Rengøring af malkesystemet er en stor del af mælkeproducentens dagligdag. Det er til dels en tidskrævende proces, men samtidigt også en tung økonomisk post i regnskabet for mælkeproducenten. Vand er over de sidste år blevet dyrere, og en samtidig stigning på elprisen har medført øget fokus på procesvandet i landbruget. Kvaliteten af rengøringen bør dog ikke blive et kompromis grundet prisen på vand og elektricitet. Jesper Bo Petersen fra Arla Foods udtaler sig om, hvad den vigtigste faktor for god mælkekvalitet er: "Det vigtigste er selve rengøringen, og derefter er det afkølingen" Rengøring af køletanken Der skelnes mellem to vaskeprincipper; henholdsvis 5-trins og 3-trins vask. Forskellen er at 5- trinsvasken benytter en sekvens med et alkalisk (stærk base) rengøringsmiddel og et surt rengøringsmiddel til desinficering. 3-trinsvasken varierer skiftevis brugen af to rengøringsmidler pr. vask. Fælles for begge principper er, at vandet, via dyser, spules fra toppen og pumpes retur fra bunden af tanken som illustreret på figur 5. For at opretholde kravet til procesvandstemperaturen er det fordelagtigt at tømme kølekappen for brine, isvand eller kølemiddel. Dette udføres ved et almindelig "pump down" på kompressoren. I nogle anlæg tømmes kølekappen ikke, men kun gennemstrømningen af isvandet stoppes. Årsagen til kravet om en minimums sluttemperatur på procesvandet på 42 [C] skyldes, at mælkefedtet ellers vil aflejres på tankens inderside. 31

32 Figur 3 - Rengøring af mælketank, (Delaval, 2001) Vask af rørsystemet samt pladevekslere Til forkøling med drikkevand benyttes rørvekslere eller pladervekslere. Ved instant cooling princippet benyttes store pladevekslere, som skal overholde selvsamme veterinære krav som det resterende system. Der må til levnedsmiddelbrug ikke benyttes loddede pladeveksler, da det skal være muligt at adskille for manuel rengøring. Loddede pladevekslere anvendes til pladefordampning af kølemiddel, og af denne grund benyttes isvand ofte som det sekundære kølemiddel ved instant cooling. Mælketrykket ønskes ligeledes at være højere end kølemediets, således at en lækage ikke kontaminerer mælken. 32

33 4. Den tekniske markedsanalyse Projektet vurderes at tage karakter af en teknisk markedsanalyse. En markedsanalyse er defineret ved: "Markedsanalyse er systematisk planlægning, indsamling, analyse og formidling af data, som er relevante for virksomheders markedsføringsbeslutninger" (Trojka, 2011) 27 Projektets formål er, som beskrevet i afsnittet Undersøgelsesteknik, ikke at benytte undersøgelsen til at udføre en markedsstrategi for et produkt eller en virksomhed, men at undersøg, om CO2-køling er konkurrencedygtig som mælkekølingsanlæg hos mælkeproducenten. Udformningen af projektets problemformulering har medført, at mange aspekter har skulle undersøges for at kunne afdække et område stort nok til at kunne konstruere en fyldestgørende besvarelse på problemformuleringen. For at inddrage alle relevante parametre, som har en indflydelse på CO2-køleanlægget (produktet), fokuseres der på en intern- og en ekstern analyse af produktet. Analysemetoden benytter sig af fire modeller. Det understreges, at analysemodellerne kun benyttes som inspiration, og derfor undlades eller sammenskrives nogle af modellernes punkter. De anvendte analysemodeller er som følger: - Parametermix - Porters five forces - PESTEL-analyse - SWOT-analyse De fire modeller har hvert deres formål og vil indledningsvis til hver analyse blive beskrevet. 27 (Trojka, 2011), side

34 5. Den eksterne analyse Den eksterne analyse behandles før den interne analyse for at opstille de rammer, som produktets konkurrencedygtighed, i dette tilfælde køleanlægget, styres af. For at afdække de eksterne parametre, som påvirker CO2-køleanlæggets konkurrencedygtighed, opdeles den eksterne analyse i mikro- og makromiljø. Figur 4 - Produktets mikro- samt makromiljø, (Trojka, 2011) Mikro- og makromiljøet beskrives i særskilte afsnit herunder. 34

35 5.1 Mikromiljøet Mikromiljøet tager udgangspunkt i Porter s Five Forces 28, som er en brancheanalyse. Figur 5- Porters Five Forces, (Trojka, 2011) Denne del af analysen inddrager branchens interessenter; herunder mælkeproducenten og kølemontøren. Til analysen hører også at undersøge markedets eksisterende og konkurrerende produkter -i dette tilfælde HFC-køleanlægget. Brancheanalysen fokuserer på de aktører, som direkte har en påvirkning på produktets konkurrencesituation. Truslen fra nye udbydere og substituerende produkter vælges kun i svag grad at inddrages i analysen grundet projektets afgrænsning Leverandørens forhandlingsstyrke Projektet fokuserer på CO2-køleanlægget som et produkt i sig selv og tager derfor ikke udgangspunkt i leverandørens forhandlingsstyrke, men derimod produktets forhandlingsstyrke. Antallet af leverandører og producenter, som tilbyder køleløsninger med CO2-køleanlæg, kan via en simpel søgning på opgøres til en håndfuld leverandører og producenter på den første søgeside. Uden at konkludere på det samlede antal af producenter, gives der en indikation af, at CO2-køleanlæg ikke kun leveres af en enkelt producent, hvorved der findes konkurrence i branchen. Generelt for kølemarkedet findes der et klart flertal af kølefirmaer, som ikke benytter sig af CO2 som kølemiddel. CO2-køleanlægsleverandører vurderes dermed at stå med stærke kort 28 (Trojka, 2011), kap 9, afs

36 ved forhandlingsbordet med henblik på, at køleindustrien indenfor forholdsvis kort tid skal udfase brugen af HFC-kølemidler. Den forventede udfasning af HFC-kølemidler beskrives senere i den eksterne analyse under afsnittet Politiske og miljømæssige forhold Mælkeproducentens forhandlingsstyrke Mælkeproducenter som gruppe vurderes ikke at være en afgørende aftager af køleanlæg i den danske kølebranche, og dertil vil udviklingen af specificerede anlæg til mælkeproducenten sandsynligvis ikke være leverandørens førsteprioritering. Ved interviews og research vurderes markedet hos mælkeproducenten at være altdominerende af HFC-køleanlæg, og umiddelbart synes der ikke at være kommercielle alternativer tilgængelige. Med hensyn til mælkeproducentens køletekniske forståelse udtaler Kjartan Poulsen således: "Som sådan er vi (mælkeproducenterne) ikke klar over hvad det er der køler. Hvad jeg har i mit anlæg derude er jeg egentlig mere eller mindre ubevidst om". For mælkeproducenten er en driftssikker køling førsteprioritet. Mælkeproducenten er blevet mere opmærksom på energiforbruget og udnyttelsen af denne, men kølemontøren benyttes stadig som ekspertise ved valg og dimensionering af køleanlæg. "Herude trækker man nok generelt på enten Varde Køleservice eller lignende firmaer, og så forventer man egentlig at det er dem der er eksperterne i hvad der er bedst og billigst" (Kjartan Poulsen) Disse ovennævnte forhold stiller mælkeproducenten med mindre gode forhandlingsstyrker Truslen fra nye udbydere Projektet er afgrænset til ikke at bearbejde truslen fra nye udbydere i analysen. Der er blevet indhentet tilbud af hensyn til beregning af driftsøkonomien samt prissammenligning, men projektet er afgrænset til ikke at tage højde for virksomhedsprofiler og forskelligheder. 36

37 5.1.4 Truslen fra substituerende produkter Indenfor kølebranchen findes substituerende produkter; blandt andet ammoniak- og kulbrintekøleanlæg. Der udvikles ligeledes i substituerende produkter til HFC-kølemidler, herunder kan nævnes R1234yf, en såkaldt HFO. Ovennævnte kølemidler vil alle udgøre en mulig trussel til CO2-køleanlægget hos mælkeproducenten. På grund af projektets afgræsning, vil brugen af substituerende kølemidler derfor ikke blive vurderet yderligere. 37

38 5.2 Makromiljøet Makromiljøet omhandler faktorer, som produktet ikke selv har nogen indflydelse på; herunder lovgivning, brancheøkonomi, kultur, miljø og teknologi. Analysen af makromiljøet bygger på PESTEL-modellen 29. Denne analysemodel, som også betegnes en omverdensanalyse, 30 kategoriserer dets analyseparametre således: - Political - Economical - Sociocultural - Technological - Environmental - Legal I tabel 2 ses hvilke fokusområder, der bearbejdes i forhold til projektets relevans. Politik og miljø vælges at inddrages som ét emne, da de to selvstændige emner synes at være sammenkædet i denne analyse PESTEL-analysen Parameter Politik og miljø Økonomi Socio-kultur Teknologi Lovgivning Fokusområder Politiske forhold Mælkeproducentens økonomi Arbejdsmiljø Udvikling indenfor køleanlæg Lovgivning Miljø Skatter og afgifter Tilskud Tabel 2 - Fokusområder for PESTEL-analysen 29 (Trojka, 2011), kap 6, afs (Mansfeldt, 2000), afsnit

39 5.2.1 Politiske og miljømæssige forhold F-gas forordningen Som en del af EU, har Danmark forpligtet sig til at indgå en aftale omhandlende reduktion af ozon-nedbrydende stoffer. FN-reguleringen består af en rammekonvention og en protokol udformet i EU. Rammekonventionen, i form af Wien konventionen 31, og protokollen, i form af Montreal protokollen 32, udgør reguleringen, som alle forpligtede parter har krav til minimum at overholde. Den nuværende forordning nr. 1095/ , kaldet F-gas forordningen, indeholder kravene til, hvornår ozon-nedbrydende kølemidler skal være afviklet. I forordningen, kapitel 11, læses, at HCFC pr. 31. december 2014 ikke længere må benyttes som kølemiddel. Forordningen indeholder ikke en dato på en udfasning af HFC-kølemidler. Danmark har siden 2002 haft nationale lovgivninger med strengere krav til anvendelsen af HFC-kølemidler, i form af bekendtgørelse 552 af 02/07/ Denne bekendtgørelse forbyder ved lov nyetablering af køleanlæg med HFC-kølemiddelsfyldninger på over 10 [kg]. Den danske restriktion begrundes i en afgørelse fra Europa-kommissionen 35 under punkt fem, vedrørende Danmarks forpligtelser i henhold til Kyoto-aftalen og byrdefordelingen af emissions-nedsættelsen i EU. Dette medfører, at Danmark har været nødsaget til at indføre strengere lovgivningen på området. F-gas forordningen vurderes at komme med en nært forestående opdatering på reguleringen. Denne vurdering baseres på samtaler og udtalelser fra personer, som dagligt arbejder indenfor køleanlægsbranchen; herunder Svenn Ole Kjøller Hansen, Torben Hansen (Advansor), Kim G. Christensen (Advansor) og Lars Rasmussen (Advansor). Svenn Ole Kjøller Hansens vurdering af den nye F-gas forordning er valgt som objektiv empiri for denne rapport, da Svenn Ole Kjøller Hansen ikke vurderes at have nogen økonomisk eller politisk forbindelse og dermed konsekvens af F-gas forordningens endelige resultat. 31 (Udenrigsministeriet, 1980), Wienerkonventionen 32 (Udenrigsministeriet, 1990), Montrealprotokollen 33 (EU-parlamentet og Rådets forordning, 2009), F-gas forordningen 34 (Miljøministeriet, 2002), Regulering af industrielle drivhusgasser 35 (Europa-kommisionen, 2012), Danske bestemmelser om visse industrielle drivhusgasser 39

40 Svenn Ole Kjøller Hansen udtaler i forbindelse med fremtidsudsigterne på F-gas forordningen: "Bottomline af det er, at man ved at F-gas forordningen ikke lever op til den overordnede globale målsætning om klimaændring. Så derfor snakker man nok om at den skal strammes op. Man regner simpelthen med at udfase HFC'erne på sigt. Der er simpelthen lavet en udfasningstrappe sådan at man i løbet af nogle år, måske allerede inden 2020, stille og roligt udfaser brugen af HFC" Den overordnede globale målsætning, som Svenn Ole Kjøller Hansen taler om, handler om, at man i EU har forpligtet sig til en reduktion i drivhusgasser i henhold til Kyotoprotokollen 36. Denne forpligtelse betinger, at udledningen af drivhusgasser i EU skal reduceres med 20 [%] i forhold til udledningsniveauet i Foruden udtalelserne fra Svenn Ole Kjøller Hansen læses på flere hjemmesider 37 og i magasiner 38,39, at Svenn Hansens ikke står alene med vurderingen, og at F-gas forordningen nye udspil står foran en snarlig offentliggørelse F-gassernes påvirkning på CO2-ækvivalentregnskabet. Regeringens klimaplan illustrer ved hjælp af diagrammet i figur 6 F-gassernes påvirkning på CO2-ækvivalentregnskabet. Ækvivalenterne er opdelt i fem grupper. Under gruppen miljø bidrager F-gasser med ca. 1/3 af udledningen i Grafen til højre i figur 6 illustrerer fordelingen af udledningskilder under gruppen miljø. For 2020 ses den forventede udledning af F-gasser til et CO2-ækvivalens svarende til ca. 0,2 [ton]. Køleanlæg er blandt de største bidragsydere til udledningen af F-gasser (Klima-, Energi og Bygningsministeriet, 2013), Reduktion af drivhusgasser 37 (R744.com, u.d.) 38 (Gaved, 2013), RAC-magazine 39 (Gaved, 2013), RAC-magazine 40 (Klima-, Energi og Bygningsministeriet, 2013), Klimaplan (Klima-, Energi og Bygningsministeriet, 2013), Klimaplan 2013, side 23 40

41 Figur 6 - Udvikling af CO2-ækvivalenter, (Klima-, Energi og Bygningsministeriet, 2013), side 19/ Energieffektivisering I henhold til dansk klima- og energipolitik skal Danmark bruge mindre energi 42, hvorfor der fokuseres på at effektivisere de nuværende processer. Danmark er på mange fronter forgangsland med hensyn til udvikling og implementering af grønne løsninger. Disse løsninger kan frivilligt implementeres af virksomhederne, eller der kan ved politiske beslutninger vedtages afgifter eller lovtiltag, som dermed tvinger virksomhederne til at underlægge sig lovgivningen. At Danmark går i spidsen for udvikling af grøn teknologi medfører, at Danmark på mange punkter er førende på udviklingsområdet og derved kan eksportere ekspertise til det globale marked 43. En energireduktion hos virksomheder medfører oftest en investering i enten nyt anlæg eller rådgivning. Investeres der i nyt anlæg, som ligeledes er grønt profileret, i form af en sænkning af CO2 udledning eller en besparelse på elektriciteten, kan virksomheden sænke omkostningerne ved driften. Energiforbruget til mælkekøling hos mælkeproducenten i Danmark vurderes at være af en betragtelig størrelse. Mælkekøling udgør ca. 28 [%] af bedriftens årlige energiforbrug og er baseret på data fra Analyseplatform. Opgørelsen ses på bilag (Energistyrelsen, u.d.), Dansk klima- og energipolitik 43 (Energistyrelsen, u.d.), Grøn vækst i Danmark 41

42 Som et hjælpemiddel til at realisere en grøn politik i landets virksomheder, findes flere tilskudsordninger. Relevante tilskudsordninger for dette projekt læses under afsnittet Tilskud til etablering af CO2-mælkekølingsanlæg Klimaeffektivitet Danske mælkeproducenter er blandt de mest klimaeffektive i verden 44. Opgørelsen i figur 7 opdeler CO2-belastningen pr. kilo produceret mælk, og herunder ses det samlede energiforbrug. Sammenholdes energiforbruget for landene i top 5 i denne opgørelse, observeres Danmark ikke at være førende på dette område. Projektets formodning, omhandlende en billigere driftsøkonomi med et CO2-køleanlæg, vil reducere denne post i CO2-regnskabet og være en medvirkende faktor til en fastholdelse af Danmarks position som den mest klimaeffektive mælkeproducerende nation i EU. Figur 7-Effektivitet af mælkeproduktion i EU, (Landbrug og Fødevarer, Kvæg, 2012), side (Landbrug og Fødevarer, Kvæg, 2012), Kvægbrug i verdensklasse 42

43 Arla Foods Dette afsnit omhandler, hvorledes Arla Foods har en betydning for mælkeproducenten. Hos Arla Foods har man vedtaget en miljøstrategi, som dækker hele produktionskæden, det vil sige fra mælkeproducent til køledisk. Miljøstrategi 2020, som strategien benævnes, har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser med 25 [%] i 2020 i forhold til niveauet i Arla Foods har listet en række fokuspunkter på deres hjemmeside 45, og af relevans for projektet vurderes det, at to punkter under området Fødevareproduktion, vil kunne påvirkes ved implementeringen af et CO2-køleanlæg: - Anvendelse af miljøvenlige teknologier - Forbedring af energi- og vandeffektiviteten med tre procent pr. år Efter interviewet hos Arla Foods, forstås hvorledes virksomheden reelt forholder sig til deres miljøstrategi med hensyn til udledningen af F-gasser og den forventede energieffektivisering ved brugen af CO2-anlæg. Jesper Bo Petersen udtaler: "Det vi (Arla Foods) fokuserer på med hensyn til kølemidler er primært, at loven skal overholdes - det er det vigtigste, det er det vi beskriver i Arlagården. Så kommer det næste, det er, er der noget der er mere effektivt, hvor er det bedst at bevæge sig hen, hvilket er de bedste kølemidler at bruge. Det er muligt, at der kommer nogle projekter sammen med udstyrsleverandøren om det, hvor vi kan være med til at promovere det, men det er udstyrsleverandøren som skal være den drivende kræft, og så skal vi nok være med til at kommunikere det ud til landmanden" Baseret på disse udtalelser virker det ikke til, at Arla Foods tager teten med hensyn til opfyldning af deres fastsatte miljøstrategi på dette område, men lader det være op til lovgivning og udstyrsleverandøren at være dimensionsgivende. Arla Foods fokuserer på landmandens udledning af CO2, de såkaldte carbon footprints 46, men disse fokusområder behandler hovedsageligt kun koens udledning af methan (CH4), udledningen af lattergas (N2O) i forbindelse med brugen og produktionen af gødning samt 45 (Arla Foods, 2013), Udledning af drivhusgasser 46 (Arla Foods, 2011), PhD project on greenhouse gas emissions 43

44 landbrugets maskineri og dets udledning af CO2. Hvor stor en indflydelse køleanlæggets bidrag til carbon footprints har, vurderes ikke i dette projekt. I 2003 indførte Arla Foods et kvalitetsprogram, det såkaldte Arlagården. Programmet beskriver retningslinjer og krav til mælkeproducenten og følger desuden op på overholdelsen af disse. For projektets relevans har Arla Foods indført en kontrol på køleanlæggets lovpligtige årlige eftersyn, hvilket Søren Leth forklarer, har medført køleanlæg med færre nedbrud: "Der er jo lovpligtige eftersyn på køleanlæg og det har der været i rigtigt mange år, men de fleste fik jo bare lavet nødreparationer. Arla kom så med Arlagården for 10 år siden, hvor bønderne skulle forholde sig til en helt masse punkter, blandt andet at de (mælkeproducenterne) skulle have en kvittering på, at man havde fået sit køleanlæg efterset". Denne øgede udførsel af eftersyn må givetvis have medført flere lækagesøgninger og dermed mindre fyldningstab Økonomiske forhold Under dette afsnit vurderes mælkeproducentens økonomiske situation og hans investeringsmuligheder. Dertil vil afsnittet indeholde hvilke mulige tilskudsordninger, der findes relevante for CO2-køleanlæggets etablering. Afslutningsvis beskrives afgifter og priser på kølemidler. Mælkeproducenten har i en årrække været under økonomisk pres. Den pressede situation skyldes blandt flere faktorer, at der på verdensplan har været en stor produktion af mælk. Dette gælder især i New Zealand, hvor producenterne ikke er underlagt mælkekvotebegrænsningerne 47, som findes i EU. Foruden den større produktion af mælk, som har presset prisen på mælk, har finanskrisen også haft en indvirkning på mælkeproducentens situation. Finanskrisens indtog har medført, at den gennemsnitlige forbruger har haft en mere sparsommelig tilgang til indkøb af blandt andet mejeriprodukter. 48 Et større udbud og en mindre efterspørgsel, sammenholdt med konsekvensen af, at flere mælkeproducenter investerede store summer i klimateknologisk udstyr inden finanskri- 47 (Fødevareministeriet, 2012), Bekendtgørelse om mælkekvoter 48 (Munksgaard, 2009), Danskernes hang til billig mælk rammer Arla 44

45 sens indtog 49, har betydet, at mælkeproducenten har været under økonomisk pres i en længere periode. Kjartan Poulsen forklarer mælkeproducentens økonomiske situation: "Lige pt. er det sådan at vi har den højeste mælkepris nogensinde, men omkostningerne er generelt fuldt godt med de senere år. Men hvis vi ser helt isoleret på hvordan vi står lige i dag, så er det første gang i 10 år, at det at producere mælk giver et direkte overskud i sig selv, men vi snakker så i de sidste 2 måneder for [%] af de som producerer mælk. Og man kan sige at de sidste 10 [%] er så gældsplaget eller har nærmest givet op på forhånd og som er på vej ud af erhvervet af en eller anden årsag." Kjartan Poulsen vurderer ligeledes mælkeproducentens kortsigtede økonomi. Han vurderer, at mælkeproducenten de næste par år vil opleve gode priser på mælk sammenholdt med billigere foderomkostninger, imens tiden umiddelbart efter mælkekvotens afvikling vurderes som værende meget bekymrende. Tiden omkring mælkekvotens afvikling falder sammen med en vurderet bundpris for mælkeprisen i årene 2015 og Grundet mælkekvotens afvikling, vil mælkeproduktion stige, og det mener Kjartan Poulsen kan "slå bunden ud af markedet", da handlen med mælk er ekstrem følsom Mælkeproducentens investeringsmulighed Efter telefonisk samtale med erhvervsrådgiver hos Andelskassen, Niels Ove Biltoft, vurderes mælkeproducentens mulighed for investering. Mælkeproducenterne er, som i mange andre brancher, af varierende succes. Helge Kroman udtaler omkring mælkeproducenternes økonomiske situation: "Groft, så kan man dele mælkeproducenterne op i 3; vi har en tredjedel som ingen penge tjener og de får heller ikke lov til at investere, vi har en tredjedel som får det til at løbe rundt men genererer ikke noget stort overskud, og de får heller ikke lov i øjeblikket (til at investere). Og så har vi en tredjedel som rent faktisk tjener penge og måske har gjort det hele tiden og de vil kunne investere nu, og det vil der også være dem som fortsat vil udvikle deres drift." 49 (maskinbladet.dk, 2013), 1000 mælkeproducenter risikerer konkurs 45

46 Denne betragtning ligger ikke langt fra Niels Ove Biltofts vurdering, og hertil forklares mælkeproducentens økonomiske situation meget rammende. Mælkeproducenternes økonomiske situation kan derfor ikke generaliseres, og der vil til hver mælkeproducent ligge en individuel vurdering af muligheden for at optage et lån. Fra tidligere interviews er den generelle besked fra respondenterne, at der ved investering af nyt køleanlæg nærmest udelukkende fokuseres på etableringsprisen, imens de driftsøkonomiske parametre ikke bliver taget i betragtning i bankens vurdering på investeringen. Disse udmeldinger afkræfter Niels Ove Biltoft stærkt, og vurderer at banken vil tage driftsforholdene i betragtning, hvis disse fremlægges fra mælkeproducentens side. Mælkeproducentens økonomiske situation vil naturligvis stadig indgå i en samlet vurdering og dermed være en afgørende faktor for bankens lånevillighed Udviklingspotentialet af danske mælkeproducenter. I Danmark foregår produktionen af mælk på 3887 landbrug 50. Mælkeproducenterne er af varierende størrelser, men udviklingen har siden 1985 medført færre og større landbrug. Udviklingen, illustreret i figur 8, observeres at være af en aftagende karakter, og en stabilisering på markedet synes derfor at være tendensen. Pr. 1. april 2015 afvikles EU's mælkekvoter, hvormed grafens umiddelbare tendens til en aftagende udvikling, ifølge Landbrugets Taskforce, ikke kommer til at holde stik. Der vurderes et potentiale på en merproduktion af mælk på 1 mia. kg mælk fra (Mælkeudvalget, u.d.), tabel 1 51 (Kvægbrugets Taskforce, 2013), side 9 46

47 Figur 8 - Udvikling af bedriftsstørrelser samt mælkekvoter , (Kvægbrugets Taskforce, 2013), figur 6. En undersøgelse 52 fra Rabobank samt rapporten fra Landbrugets Taskforce 53 påpeger, at et efterspørgende marked i hurtigt udviklende østasiatiske lande vil skabe behov for et større udbud. Kjartan Poulsen vurderer ligeledes efterspørgslen fra Asien til en årlig stigning på 1-3 [%], hvilket kan være med til at aftage det større udbud fra EU. Helge Kromann tilføjer et ekstra parameter, som spiller ind på udviklingen af mælkeproduktion i Danmark: "Den største udfordring i det her bliver at få lov til det (at producere mere mælk)." Danske mælkeproducenter er i dag produktionsbegrænset af deres miljøgodkendelser. Helge Kromann begrunder en mulig begrænsning med, at mælkeproducenterne skal have udvidet deres miljøgodkendelser for at kunne udvide antallet af dyreenheder, som vil være en nødvendighed for at kunne realisere en markant større produktion. Sandsynligheden for at mælkeproducenterne bliver stadig større efter april 2015 er tilstedeværende. Det vurderes dog, med udgangspunkt i modellen om udbud og efterspørgsel samt mælkeprisen og mælkeproducentens omstillingsmulighed, at vurderingen af potentialet til en mer-produktion på 1 mia. kg mælk ikke synes særlig realistisk. 52 (Rabobank, 2013), Report: Dairy imports set to grow to meet chinese appetite for milk 53 (Kvægbrugets Taskforce, 2013), side 27 47

48 Tilskud til etablering af mælkekølingsanlæg Dette afsnit handler om mulige tilskud alene baseret på anvendelsen af køleanlægget. Anvendelsen af HFC-køleanlæg har været på markedet i flere år, og disse anlæg vurderes ikke at kunne berettige sig til en tilskudsordning. Søges et tilskud med henblik på etablering af et større byggeri med optimering af driften, herunder energioptimeringer og udnyttelse af spildvarmen, forudses muligheden for at opnå tilskud. Dette er dog ikke relevant for selve køleanlægget og de dertil mulige tilskud. Herunder vurderes muligheden for at søge relevante tilskudsordninger. NaturErhvervsstyrelsen har i 2013 afsat 215 millioner tilskudskroner til projekter, som vedrører optimering af jordbrugsdriften med henblik på at nedsætte miljø- og klimabelastningen. Puljen, som kaldes Miljøteknologiordningen 54, kan søges under indsatsområde 5, men dette indebærer dog, at projektets budget skal være større end bagatelgrænsen, som for indsatsområde 5 er fastsat til kr. Tilskuddets størrelse er fastsat til maksimalt 40 [%] af budgettets størrelse. For dette projekt vil anlægsprisen på køleanlægget alene ikke kvalificere investeringen til et tilskud fra puljen. Med tanke på at køleanlæg bliver større, og man samtidig kan inddrage det komplette kølingssystems etableringspris under budgetteringen, vurderes det som værende en mulighed, at budgettet kan "overskride" bagatelgrænsen og dermed gøre sig tilskudsberettiget. Efter samtale med Maria Eugster Klug, driftsøkonom hos Jysk Landbrugsrådgivning indenfor området Fundraising og tilskud, bekræftes denne vurdering, da der for lignende sager er blevet søgt om tilskud fra denne ordning. Foruden Miljøteknologiordningen vurderes blandt relevante tilskudsordninger, at GULP 55 - Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram, kunne være et muligt tilskud. GULP er ligeledes en støtteordning under NaturErhvervsstyrelsen. Den har til formål at forbedre fødevareerhvervets position; herunder forbedrende tiltag indenfor miljø- og klimarelaterede udfordringer, økonomiske forbedringer med et forventet resultat om vækst og sikring af arbejdspladser i Danmark. 54 (NaturErhverstyrelsen, 2013), Miljøteknologi 55 (NaturErhverstyrelsen, u.d.), GULP 48

49 GULP vurderes af Maria Eugster Klug til at være en sværere tilgængelig ordning at indhente tilskud fra, da denne ordning ikke på samme vis er møntet på landbrugssektoren. Udviklingen af CO2-køleanlægget er ikke længere et kvalificeret kriterium for at søge tilskud, eftersom denne teknologi er kommerciel og allerede forholdsvis markedsdygtig. Tilskud skal søges under ordninger, som er møntet på landbrugssektoren; her vil opnås størst mulighed for at få del i de afsatte tilskudsmidler. For dette projekt konkret vil de ovennævnte tilskudsordninger sandsynligvis ikke tilfalde samtlige mælkeproducenter, som måtte overgå til brugen af CO2-køleanlæg men i større grad de eller den mælkeproducent, som måtte gå forrest i implementeringen af denne løsning Priser og afgifter på kølemidler Afgifter - HFC HFC-kølemidler er belagt med afgifter i henhold til lovbekendtgørelsen nr. 599 af 11/06/ Afgiftssatsens størrelse er afhængig af dets GWP-faktor 57 ; det vil sig den effekt, som kølemidlet påvirker drivhuseffekten. Foruden kølemiddelsafgiften, tillægges til købsprisen yderligere to tillæg i henhold til KMO's regelsæt 58. KMO - Kølebranchens Miljøordning- er et certificeringsorgan, som håndterer og registrerer brugen af CFC-, HCFC og HFC-kølemidler i Danmark. Under 14 i KMO's regelsæt tillægges et slutbrugertillæg samt et grossisttillæg pr. kg. HFC, som sælges. Slutbrugertillægget lyder på 22 [kr./kg], og grossisttillægget lyder på 18 [kr./kg]. KMO finansieres ved disse miljøtillæg jævnfør 14 stk. 1 59, og tillægget benyttes til at dække de omkostninger, der måtte være vedrørende returordningen af kølemidler og en eventuel destruktion af disse. Afgift - CO 2 CO2 som kølemiddel er ikke pålagt afgifter. CO2 har en GWP-faktor på 1, og da afgiften som sagt er et produkt af kølemidlets effekt på drivhuseffekten, betales der ikke afgift på CO2. 56 (Skatteministeriet, 2007), LBK nr. 599 af 11/06/ (SKAT, 2013), Afgiftens størrelse og beregning 58 (Kølebranchens Miljøordning, KMO, 2010), Vejledende regelsæt 59 (Kølebranchens Miljøordning, KMO, 2010), Vejledende regelsæt 49

50 Kvalitet af CO 2 CO2 anvendt som et kølemiddel skal, ifølge grossister 60, 61 være af en særlig renhed. Iltindhold samt vandindhold i CO2-flasken har en betydelig rolle for driften af køleanlægget. Indeholder kølemidlet vand, kan dette medføre isdannelser og dermed blokeringer af ventiler. Foruden tilfrysning af ventiler, kan vand og ilt medvirke til syredannelse i olien ved høje trykgastemperaturer. Ilt og luft i almindelighed vil altid ende i kondensatoren 62. Luften vil optage et areal i kondensatoren, og kondensatorens effektive areal vil derved blive mindre. Vandindholdet er for begge leverandører mindre end 10 [ppm]. Iltindhold fra den ene leverandør oplyses ligeledes til mindre end 10 [ppm]. Pris - HFC og CO 2 HFC-kølemidler findes i flere varianter, og for projektets relevans er der indhentet tilbud for R410A. Priserne er indhentet pr. eller pr. telefonopkald, og kiloprisen er herefter udregnet. Priserne, oplyst i tabel 3, er indhentet ved både grossister og kølemontører. Alle priser er eksklusiv moms. Ved returnering af HFC-kølemidler tilbagebetales, fra KMO, et beløb på mellem 5-10 [kr./kg] afhængig af kølemidlets genbrugsværdi. 60 (Yarapraxair, u.d.) 61 (Strandmøllen A/S, u.d.) 62 (Nielsen, 2010), side

51 Prisoversigt - kølemidler Prisliste Forhandler Enhed R410 CO 2 R410A CO 2 - (tilbud) - (tilbud) Kølemiddel [kr./kg] [kr./kg] Brøndum elektro [kr.] 1997 X 168,16 X (grossist) [kg] 9,5 X Ahlsell [kr.] , ,85 (grossist) [kg] H. Jessen Jürgensen [kr.] X X (grossist) [kg] X X SA-AL køleteknik [kr.] X X (kølemontør) [kg] X X Angelo køleteknik [kr.] X X 412 X (kølemontør) [kg] X X Varde Køleservice [kr.] X X (kølemontør) [kg] X X 739 X Afgifter/tillæg Afgifter [kr./kg] Grossisttillæg [kr./kg] 18 0 Slutbrugertillæg [kr./kg] 22 0 Totalpris (gennemsnit) Grossist [kr./kg] 201,39 95 Kølemontør [kr./kg] 650, Grossist Merpris i procent i forhold til CO Kølemontør Merpris i procent i forhold til CO Tabel 3 - Prisliste for kølemidler Transport og flaskeleje er ikke medregnet i dette skema. 51

52 5.2.3 Sociale og kulturelle forhold I dette afsnit vælges at inddrage kølemontørens daglige arbejdsgang med HFC-kølemidler i forhold til håndteringen af CO2 som kølemiddel Arbejdsmiljø Arbejdet med HFC kølemidler kan også være et arbejde med organiske kølemidler 63, og derfor kan der muligvis forekomme en skadelig effekt ved arbejdet med disse kølemidler. Dette er dog ikke bevist, og der kan derfor ikke konkluderes på denne formodning. Der er dog tidligere udført forsøg med personer, som har indåndet en blanding af luft og R134a (4000 [ppm]) med det resultat, at vedkommende blev erklæret klinisk død men kort efter genoplivet. Denne undersøgelse indikerer naturligvis, at høje koncentrationer af HFC kan være dødeligt, men skadespåvirkningen ved indånding synes ikke at kunne klarlægges. CO2 som kølemiddel er ligeledes skadeligt ved indånding af større koncentrationer. Ved koncentrationer mellem 0 og 5000 [ppm] vil åndedrættet stige, og opnås en koncentration højere end 5000 [ppm] vil det ikke være muligt at trække vejret 64. CO2 er tungere end luft og vil derfor placere sig ved jorden, hvilket ved lækage kan forbedre kølemontørens chance for ikke at indånde større koncentrationer af CO2. Håndteres HFC-kølemidler på samme måde som CO2, vurderes der ikke at være en afgørende forskel på den helbredsmæssige konsekvens ved mindre udslip. Ved håndtering af HFC-kølemidler kræves en KMO-godkendelse af virksomheden. Ved køb og salg samt påfyldning, skal man som KMO-godkendt indberette dette. Anvendelsen af CO2-kølemiddel kræver ikke en KMO-godkendelse, og disse omtalte krav er derfor ikke nødvendig for at kunne håndtere dette kølemiddel. Arbejde forbundet med håndteringen af HFC-kølemidler som KMO-godkendt virksomhed formodes ikke være af en markant byrde i forhold til brugen af CO2. 63 (Nielsen, 2010), side 281, bind 1 64 (Nielsen, 2010), side 255, bind 1 52

53 5.2.4 Teknologiske forhold Efterspørgslen af CO2-kølekomponenter er stigende i takt med, at markedet for CO2- køleanlæg er blevet større igennem de sidste ti år. Kundernes krav om mere specielle og avancerede køleanlæg gør, at der konstant hviler et pres på producenterne, for hele tiden at udvikle sig og dermed efterkomme disse krav. Udbuddet af komponenter til CO2-køleanlæg er stadig mangelfuldt sammenlignet med udbuddet til de nuværende HFC-køleanlæg; herunder kompressorer, ventiler med flere. Ofte er producenterne af henholdsvis HFC-kompressorer samt CO2-kompressorer de samme. Videreudviklingen af bedre kompressorer og komponenter til CO2-anlæg foregår generelt i et moderat tempo, da producenterne ikke er interesseret i at bruge midler på at udvikle substituerende komponenter til et marked, som producenten i forvejen besidder 65. Lars Rasmussen vurderer, at komponenterne til CO2-køleanlæg vil falde i pris, samtidigt med en introduktion af nye og billigere komponenter. Prisen vil aldrig komme til at matche HFC-komponenterne grundet det højere driftstryk ved CO2 anvendt som kølemiddel. Lars Rasmussen vurderer, at den gennemsnitlige anlægspris for et CO2-køleanlæg til supermarkeder er 20 [%] dyrere på nuværende tidspunkt i forhold til et HFC-køleanlæg. For fremtiden forventes denne prisdifferens at finde et leje på en mer-pris omkring 5 [%] blandt andet på grund af besparelser på rørtrækket. En tilsvarende besparelse for køleanlægget hos mælkeproducenten vil sandsynligvis ikke være mulig, da rørtrækket her, ikke er af samme størrelse. Prisreduktionen skal udelukkende findes ved en prisreduktion på anlæggets komponenter. Der udvikles på nye tiltag indenfor CO2-køling. Blandt flere tiltag arbejdes med ejektorer. Et CO2-køleanlæg opbygges med en gass-by-pass ventil, og gennem denne ventil sker en drøvling fra mellemtryksreceiveren til fordampningstrykket. Som et tiltag for at undgå dette tryktab, undersøges brugen af en ejektor. Brugen af en ejektor resulterer i et mindre kompressorarbejde og en forbedring af COP-værdien. Hvorvidt denne installation er et konkurrerende tiltag vides ikke. Brugen af ejektorer findes blandt andet beskrevet i rapporten Enhancement of CO2 Refrigeration cycle using an ejector, som findes tilgængeligt på internettet (Sørensen, 2013), Kølemontør ved Advansor 66 (Elias Boulawz Ksayer, 2006), Enhancement of CO 2 Refrigeration cycle using an ejector 53

54 Hvorvidt kommende tiltag vil forbedre køleanlægget til mælkeproducenten i fremtiden, er svært at vurdere. Fokusområdet indenfor CO2-køleanlæg er primært på supermarkedsindustrien, hvormed løsningerne ofte er baseret på dennes behov. HFC-køleanlæg formodes ikke at have et tilsvarende fokus på udviklingen af nye teknologier. Undervejs i projektets undersøgelse er der ikke stødt på informationer vedrørende nye tiltag indenfor HFC-køleanlæg. Sammenholdt med forventningen om en udfasning af HFCkølemidler indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, formodes udviklingen af HFCkølemidler ikke at have samme potentiale som CO2-komponenterne. Denne formodning kan dog ikke begrundes i kildemateriale og står derfor til diskussion. 54

55 5.2.5 Lovgivning Køleanlægslovgivning For dette kapitel undersøges lovgivningen omhandlende køleanlæg. Lovgivningen ønskes undersøgt, da problemformuleringen sammenholder to forskellige kølemidler og samtidigt også to forskellige køleanlægsopbygninger. Formålet med kapitlet er at få belyst de forskelle, som lovgivningsmæssigt varierer fra anvendelsen af HFC-kølemidler til CO2. Projektet omhandler ikke konstruktionen af et CO2-køleanlæg, og det er for projektet kun vurderet relevant at undersøge de driftsmæssige krav, som gør sig gældende Produktcertificering Projektet begrænser sig til dansk national lovgivning. EU lovgivning vil derfor ikke blive taget i betragtning. I henhold til AT-bekendtgørelsen - Anvendelse af trykbærende udstyr 67 - kategoriseres et køleanlæg under kontrolklasserne A, B eller C. Kontrolklasserne fra AT-bekendtgørelsen er sammenkædet til Trykudstyrsdirektivets kategorier 68, som placerer anlægget afhængigt af dets dimensionering samt trykforhold. Klassificeringen af kølemidler placerer CO2 i gruppe 2, og det samme gør sig gældende for HFC'en Kategorisering af anlæg For at tildele køleanlægget en kategori benyttes anlæggets dimensioner og anvendelse af kølemiddel. For "kompakte" anlæg som CO2-anlægget og HFC-anlægget, det vil sige hvor alle anlæggets komponenter er monteret i en samlet konstruktion, vil anlægget fra producentens side være vurderet som en enhed 70. For rørsystemer samt beholdere, som indgår i enheden skal eftersynet af disse foretages sammen med enheden (Beskæftigelsesministeriet, 2007), BEK. nr. 100 af 31/01/ (Beskæftigelsesministeriet, 2013), BEK nr. 694 af 10/06/ (Dansk standard, 2008), DS/EN (Arbejdstilsynet, 2010), AT-vejledning B (Beskæftigelsesministeriet, 2013), BEK nr. 100 af 31/01/2007, bilag 5,

56 Opstilling af anlæg Ved en opstilling af anlæg kategoriseret under kontrolklasserne A eller B, kræves der, i henhold til AT-vejledningen 72 jævnfør 9, en opstillingskontrol. Opstillingskontrollen skal ske efter overensstemmelse jævnfør 10. Anlæg kategoriseret til kontrolklasse C er ikke underlagt kravet om opstillingskontrol Eftersyn og besigtigelse af køleanlæg Et køleanlæg med en fyldning større end 2,5 [kg] skal efterses minimum 1 gang årligt. Alle anlæg undersøgt for denne opgave indeholder fyldninger større end 2,5 [kg]. Søren Leth giver et estimat på prisen på et årligt eftersyn: "Du er nød til at bruge et par timer på den (køleanlægget) hvert år... Med 2 timers arbejde og lidt læksøgning må du regne med hvert fald 1500 kr." Kravet om lækagesøgning findes ikke hos CO2, og undladelsen af denne opgave vil højst sandsynligt medføre en mindre pris på det årlige eftersyn. Hvorvidt der i praksis vil blive udført lækagetest ved fyldningstab, vides ikke. 72 (Arbejdstilsynet, 2010), AT-vejledning B4.4 56

57 Krav til opstilling/eftersyn/inspektion I nedenstående tabel listes krav for tre forskellige anlæg i henhold til AT-vejledning B4.4 73, som senere benyttes i projektet. Oversigt for krav om eftersyn Salgsleverandør Advansor AIR-CON Ahlsell Anlæg CompSUPER XS ZETA ECHOS A CHA/DK 262P 2 x OB /DC 5.2 Kølemiddel R744 R410A R410A Kølemiddelsfyldning ,4 [kg] Kontrolklasse A C C Opstillingskontrol Ja, ved inspektionsorgan Nej Nej Eftersyn Årligt Årligt Årligt Eftersyn - Beholder Årligt Årligt Årligt Besigtigelse - Beholder Min. hvert 4. år Ingen krav Ingen krav Eftersyn - Enhed Årligt Årligt Årligt Besigtelse - Enhed Ingen Ingen krav Ingen krav Eftersyn - Rørsystem Årligt Årligt Årligt Besigtigelse - Rørsystem Krav findes ikke Ingen krav Ingen krav Alarmsystem Lovpligtigt Lovpligtig Lovpligtigt Sikkerhedsventiler Verifikation efter Verifikation efter Verifikation efter fabrikants anv. fabrikants anv. fabrikants anv. Max. 4 år Max. 4 år Max. 4 år Lækagetest Nej Hver 12. måned Hver 12. måned Inspektionsorgan AT-godkendt kølefirma Min. kvalifikationskrav Mellemcertifikat (B) Aflåst maskinrum Ja, ved indendørs opsætning Tabel 4 - Eftersyn af køleanlæg AT-godkendt kølefirma Grundcertifikat (A) Vurdering af eftersyn på CO2- samt HFC-køleanlæg Nej AT-godkendt kølefirma Grundcertifikat (A) Nej Klassificeringen af køleanlæggene placerer CO2-køleanlægget i en kontrolklasse A, og HFCkøleanlæggene placeres i kontrolklasse C. Denne forskel betyder, at opstillingen af CO2- køleanlægget skal inspiceres af et tredjeparts inspektionsorgan, hvilket ikke kræves ved 73 (Arbejdstilsynet, 2010), AT-vejledning B4.4 57

58 opstilling af anlæg i kontrolklasse C. Ydermere kræver CO2-køleanlæggets receiver en besigtigelse hvert 4. år. Ved besigtigelse forstås en udvendig besigtigelse af beholderen, hvilket umiddelbart formodes at være en forholdsvis lille opgave. Brugen af HFC-kølemidler for disse anlæg kræver en årlig lækagetest, hvilket ikke gør sig gældende for CO2 anvendt som kølemiddel. Den afsluttende forskel ved eftersyn af disse anlæg findes ved, at eftersynet skal foretages af kvalificeret mandskab. For at udføre eftersyn på CO2-køleanlægget kræves et mellemcertifikat, imens HFC-køleanlægget kan efterses med et grundcertifikatet. Forskellen ved eftersyn på henholdsvis CO2 - som HFC-køleanlæg vurderes ikke at være af en afgørende faktor, da forskellene er minimale og højst sandsynlig ikke vil give udslag i et markant mer-arbejde eller en mer-pris Opsummering af den eksterne analyse - CO2-køleanlægsleverandørerne synes at have en god forhandlingsstyrke. Med den forventede udsigt til en overgang til naturlige kølemidler, stilles leverandøren med et endnu bedre forhandlingsgrundlag. - Mælkeproducentens forhandlingsstyrke vurderes at være svag - Under området Politik og Miljø vurderes F-gas forordningen at blive opdateret inden længe. Opdateringen af F-gas forordningen indebærer en endelig udfasning af HFCkølemidler med en forventet startudfasning omkring årstallet Udledningen af F-gasser og dets CO2-ækvivalenspåvirkning synes at have en reel indflydelse på det samlede CO2-regnskab. Ydermere fokuseres der på landbrugets klimaeffektivitet med en mulig forbedring indenfor energieffektivisering sammenholdt med forbruget i andre EU lande. Afslutningsvis undersøges Arla Foods engagement på miljøområdet, som statueres ved Miljøstrategi Arla Foods har en målsætning om at nedbringe udledningen af CO2 for hele produktionskæden med 25 [%] inden Indførslen af kvalitetsprogrammet Arlagården har desuden medført en øget kontrol med mælkeproducentens køleanlæg, hvilket har resultatet i en forbedret drift. 58

59 - Mælkeproducentens økonomiske situation og øvrige aspekter, som gør sig gældende ved implementeringen af et CO2 køleanlæg, behandles i afsnittet Økonomiske forhold. Mælkeproducenten vurderes at være i en forbedret, men usikker økonomisk situation, og investeringsmuligheden for mælkeproducenten vurderes på den enkelte bedrift. Ved implementering af et CO2-køleanlæg diskuteres muligheden for at opnå tilskud blandt andet ved Miljøteknologiordningen og GULP. - Arbejdsmiljøet i forbindelse med arbejdet med CO2 i forhold til HFC-kølemidler vurderes ikke at have indflydelse på CO2's konkurrencedygtighed i forhold til HFCkøleanlægget. - Der udvikles på tiltag indenfor kølebranchen. Med fremtidsudsigterne på brugen af HFC-kølemidler, vurderes udviklingen indenfor CO2-komponenter at være større end på HFC-komponenterne. For denne udvikling forventes derfor også en reduktion på prisdifferensen mellem de to anlægstyper. - Afsnittet omhandlende lovgivningen indenfor køleanlæg tager udgangspunkt i tre anlæg. For dette afsnit fokuseres der udelukkende på de krav, som findes ved opstilling og drift af køleanlæg. Forskellen vurderes at være minimal og synes ikke at være en afgørende faktor på CO2's konkurrencedygtighed i forhold til HFCkøleanlægget. 59

60 6. Den interne analyse Analysemodellen, som anvendes til at beskrive den interne analyse, er producentens marketingsmix 74. Den interne analyse beskriver, hvilke handlingsparametre producenten selv kan justere på. Da projektet stræber mod en objektiv vurdering, tages der ligeledes højde for brugen af denne model set med forbrugerens synspunkt. - Product - Price - Place - Promotion Analysen vil ikke blive udført med henblik på hvilke tiltag, der kan forbedre eller ændre anlæggets konkurrencedygtighed, modellen belyser blot produktet fra de 4 perspektiver. I tabel 5 ses hvilke fokusområder, der vil blive arbejdet med i forhold til projektets relevans. Den Interne Analyses Marketingsmix Parameter Product Price Place Promotion Fokusområder Egenskaber Pris Tilgængelighed Oplysning Opbygning Pris i forhold til konkurrenter Driftsikkerhed Tilbagebetalingstid Vedligeholdsomkostninger Tabel 5 - Marketingsmix Driftsøkonomi 74 (Trojka, 2011), kap. 1,

61 6.1 Produkt Afsnittet vil omhandle et CO2-køleanlæg til mælkeproducenterne. Produktet vil blive vurderet ud fra fokusområderne i tabel 5. I analysen vil de generelle fordele og ulemper for CO2 som kølemiddel blive behandlet og sammenlignet med de fysiske egenskaber, som gælder for HFC kølemidlerne. Afslutningsvis gives et bud på fremtidens køleanlæg til mælkeproducenterne med CO2 som kølemiddel CO2 som kølemiddel CO2 som kølemiddel omhandler CO2 generelt, herunder blandt andet dets termiske egenskaber samt den traditionelle opbygning af et CO2 køleanlæg. Kildematerialet til afsnittet "CO2 som kølemiddel" beror på "Noget om køleteknik", bind 1 og 2 af Eigil Nielsen. Bøgerne bliver benyttet som undervisningsmateriale på Aarhus Maskinmesterskole (AAMS) i faget Termiske maskiner. På denne baggrund vurderes bøgerne at være pålidelige kilder. Udviklingschef og civilingeniør hos Advansor, Lars Rasmussen, har bidraget med viden via samtale og sparring gennem praktikforløbet. Lars har arbejdet med CO2 i næsten fem år. I hans tidligere karriere har han arbejdet med større ammoniak-køleanlæg. Servicechef og kølemontør hos Advansor, Kristian Sørensen, har ligeledes bidraget med viden og sparring gennem praktikforløbet. Kristian har været ansat hos Advansor i fire år og har tidligere arbejdet med CO2 hos virksomheden Carrier. Med baggrund i Lars og Kristians mange års erfaring med brugen af CO2 som kølemiddel, anses deres viden som gyldig kildemateriale Facts omkring CO2 CO2 er siden år blevet relanceret som kølemedie grundet den stadig større fokus på miljøvenlige kølemidler. CO2 tilhører kategorien af naturlige kølemidler, ligesom ammoniak, kulbrinter og vand. CO2 kendes under betegnelsen R744 og har en ODP-faktor (Ozone depletion potential) = 0 og en GWP-faktor (Global warming potential) = 1. CO2 er blandbart med esterolie, og derfor er olietilbageføring ved et traditionelt 1-trins køleanlæg problemfrit. 75 Nielsen, E. (2010), side 247, bind 1 61

62 Ved brugen af flere kompressionstrin, parallelkompressorer og en eventuel airconditionkreds kan det blive nødvendigt med en olieudskiller og en separat oliereceiver. CO2 har en højere densitet i forhold til luft, hvilket bevirker, at gassen ved udslip ligger sig ved gulvet. Dette kan være farligt, da koncentrationer over 5000 [ppm] er giftigt, og da CO2 samtidig er lugtfri. Den høje densitet har dog den fordel, at en forholdsvis lille volumen kan indeholde meget energi. Den mindre volumen medfører, at kompressoren og anlæggets rørdimensioner er mindre end HFC-anlæggets. Et større varmeovergangstal sammenholdt med HFCkølemidler har den fordel, at fordamperstørrelsen dimensioneres mindre for CO2 kontra et traditionel HFC-anlæg, hvis den samme effekt skal overføres Transkritisk drift CO2's termiske egenskaber betyder, at anlægget arbejder under højt tryk. Figur 9 er et log(p),h-diagram for CO2. Den blå og den sorte streg illustrerer de aktuelle tryk ved forskelli e temperaturer en sorte stre indikerer en temperatur pa [C], hvilket oftest er fordampningstemperaturen på et køleanlæg, hvor en rumtemperatur pa omkrin de nskes opret oldt - [C] som fordampningstemperatur svarer til et tryk på omkring 31 [bar]. Et fordampningstryk på 31 [bar] stiller store krav til komponenterne i CO2- køleanlægget; herunder ekspansionsventilen, kondensatoren, fordamperen. Kravet til anlæggets større tryk giver udslag i en dyrere indkøbspris på komponenterne. Figur 9 - log(p),h-diagram for CO2, (CoolPack, 2000) 62

63 Den blå streg i figur 9 indikerer det kritiske punkt triple point som li er ed o et tr k pa a bar n temperatur o er [C] medfører, at CO2 ikke ville kunne kondensere. Det kritiske punkt for HFC-kølemidler ligger væsentlig højere og er aldrig aktuelt for syntetiske kølemidler i et køleanlæg. Kondenseringsaggregaterne i dag kan køle gassen ned til ca. 3-5 [K] over omgivelsestemperaturen ved luftkondensering 76. Dette betyder, at CO2 ved en lufttemperatur på over - [C] ikke længere kan kondensere og dermed forekommer transkritisk drift. Løsningen har været at anvende CO2 i kaskadeanlæg, hvor et andet kølemiddel bruges til at holde CO2-temperaturen under det kritiske punkt. Transkritiske CO2-køleanlæg til supermarkeder har vundet stor indpas i Europa. Fordelen findes ved, at man med én kølemiddelsfyldning kan have et komplet anlæg til et supermarked. Med udgangspunkt i Advansors nye SIGMA-anlæg kan følgende ting kombineres: frost, køl, AC og varme -uden brug af interne varmevekslere. Transkritisk drift stiller store krav til blandt andet ekspansionsventilen, eftersom kølemidlet før ekspansionen stadig findes på gasform. Transkritisk drift medfører en forholdsvis ringe COP. Dette begrundes i den forholdsvis mindre kuldeydelse, da kølemidlet aldrig kondenseres, og kondensatoren i stedet bliver til en gaskøler, som det ses på figur 10. Måden, hvorpå der kompenseres for denne lave COP, findes ved at styre trykket i gaskøleren ved hjælp af en højtryksventil placeret efter gaskøleren. 76 (Rasmussen, 2013) 63

64 Figur 10 - log(p),h-diagrammet for CO2 ved varierende transkritiske tryk, (Nielsen, 2010), side 251 I Figur 10 ses blandt andet isotermerne for CO2. Illustrationen viser tydeligt, hvordan isotermerne over det kritiske punkt bliver meget vandret. På den måde kan kuldeydelsen forøges ved at hæve trykket, således at den størst mulige enthalpiændring opnås. Trykket kan ikke hæves ubegrænset, da en trykforøgelse ligeledes forøger kompressorarbejdet og trykforholdet. De anvendte højtryksventiler i CO2-anlæg har i dets styring forkalkuleret det optimale tryk i forhold til kølemidlets afgangstemperatur fra gaskøleren. Selvom højtrykket styres til optimal drift i et CO2-køleanlæg, vil COP-faktoren stadig være forholdsvis lille ved transkritisk drift. Antallet af dage med temperaturer o er - [C] i Danmark ligger gennemsnitlig på omkring 20 pr. år. 77 Af denne årsag har et transkritsk CO2-køleanlæg vist sig stadig at være fordelagtig i tempererede lande. Geografisk set har CO2 et kundepotentiale i Europa ned til omkring alperne 78. Derefter begynder gennemsnitstemperaturen at være for høj, og dage med transkritisk drift bliver for hyppige til at anlægget er rentabelt, medmindre gaskøleren bliver en vandkølet model. Vandpriserne er i midlertidigt så høje, at almindeligt vandværksvand ikke er aktuelt. Grundvand eller søvand er mere fordelagtigt, her opstår dog andre problemer med okker- og algevækst i varmeveksleren. 77 (Rasmussen, 2013) 78 (Rasmussen, 2013) 64

65 Højtryksgassen Af andre positive egenskaber ved CO2 kan nævnes trykgassens højere temperatur i forhold til HFC-kølemidlerne. På figur 11 illustreres to identiske køleprocessor for henholdsvis CO2 (R744) og R410A. Figur 11 - Sammenligning af trykgastemperaturen for CO2 kontra R410A (CoolPack, 2000) For de to ens processer vil trykgassen på CO2-anlæ et li e pa a [C], orimod anlæ et li er pa [C]. I konditionen fra endt kompression til gassen rammer den ydre grænse-kurve, vil CO2 have en større entalpiændring i forhold til R410A. Denne egenskab medfører, at CO2 er fordelagtig ved varmegenindvinding med høje temperaturer. Coolpack Fordampningstemperatur -10 [C] Underkøling 5 [K] Overhedning 5 [K] Kondenseringstemperatur 30 [C] Isentropisk virkningsgrad 0,7 Tabel 6 - Data indtastet i Coolpack for figur 11 65

66 Kondenseringstrykket Trykdifferensen over ekspansionsventilen i et køleanlæg skal holdes over ca. 6-8 [bar], for at kølemidlet kan strømme fra højtryk- til lavtrykssiden i anlægget 79. I traditionelle HFC-køleanlæg vil et kondenseringstryk under 8 [bar] ved et sugetryk på 2 [bar], tils arende - [C] fordampningstemperatur for R134a, ikke være tilstrækkeligt for at ekspansionsventilen kan fungere optimalt. Et 8 bars kondenseringstryk for R134a er tilsvarende en temperatur pa [C]. Ved en omgivelsestemperatur på eksempelvis [C] tillader kravet om minimum 6 bars drivtryk igennem ekspansionsventilen et kondenseringstryk pa [C] o ikke [C], som er muligt med nutidens luftkølede kondensatorer. Varde Køleservice oplyser, at kondenseringstemperaturen normalt fastsættes til [C]. C02-trykgassen kan da køles længere ned i forhold til HFC, når omgivelsestemperaturen er koldere. Advansor fastlåser kondenseringstrykket i et CO2-anlæg til et minimum på 45 [bar], hvilket svarer til en temperatur på 10 [C] 80. Dette er den vigtigste faktor for, hvorfor CO2-køleanlægget hos mælkeproducenterne er mere driftsøkonomisk. Når trykket sænkes i kondensatoren, sænkes også kompressorarbejdet, hvilket forøger COP'en, da man for den samme kuldeydelse mindsker kompressorarbejdet. Trykforholdet over kompressoren vil ligeledes falde, når kondenseringstrykket sænkes ved kolde omgivelsestemperaturer. Et mindre trykforhold vil øge den volumetriske virkningsgrad i kompressoren, som igen vil øge COP værdien. Dette gør sig gældende for henholdsvis stempelsamt scrollkompressor Opsummering af fordele og ulemper ved brugen af et CO2-køleanlæg Fordele: Ulemper: Små kompressorer Høje tryk Små fordampere Transkritisk drift Høj isentropisk virkningsgrad Større anlægsudgifter Gode varmegenindvindingsmuligheder Kompleks styring Blandbart med esterolie Bedre driftsøkonomi (ved kolde udetemperaturer) 79 (Nielsen, 2010), side bind 1 80 (Rasmussen, u.d.) 66

67 trins CO2-køleanlæg Dette afsnit tager udgangspunkt i Advansors compsuper XXS MT Condensing unit (CU), som leverer en køleeffekt på 9 [kw] ved en fordampningstemperatur på -10 [C] og en omgivelsestemperatur på 32 [C]. Disse enheder er allerede i produktion og opstillet rundt om i Danmark og resten af Europa. PI diagrammet for CU findes på bilag 8. Dette anlæg er primært henvendt til kiosker og små detailhandler, som har et forholdsvis lille kølebehov. Den generelle funktion og opbygning af CU vil som udgangspunkt være tilsvarende buddet på et CO2-mælkekøleanlæg. CU har ikke nogen fordamper, da fordamperen vil være placeret i kølemøblerne i butikken. Uniten er kompakt opbygget med integreret gaskøler, da en udendørs opstilling er at foretrække. Dette 1-trinsanlæg med gas-bypass funktion er det simpleste anlæg i Advansors produktprogram. Tanken bag modellen findes i ideen om en billig miljøvenlig kompakt chiller, som prismæssigt kan konkurrere med et HFC-anlæg Kredsproces af CO2-køleanlægget CO2-anlæg er opbygget med en mellemtryksreceiver, som har karakter af en pumpeseperator. Væsken placerer sig i bunden og gassen i toppen af receiveren. Fra bunden af receiveren fremføres væsken til fordamperen, hvor den via en pulsmodulerende elektronisk ekspansionsventil ekspanderer til sugetrykket. Ekspansionsventilen styres ved hjælp af en steppermotor, hvor den over en seks sekunders tidshorisont henholdsvis åbner og lukker afhængig af kuldebehovet. Kølemiddelmængden styres via overhedningen, som oftest ønskes at li e omkrin [K]. Efter fordamperen føres kølemiddeldampene til kompressoren, hvor dampene i første omgang køler motorviklingerne i en semihermetisk stempelkompressor for derefter at blive komprimeret til højtrykket. Ved afgang fra kompressoren kondenseres den varme højtryksgas i gaskøleren, hvorom transkritisk drift ikke lader sig kondensere, men hvor varmen fra kølemidlet fjernes i gaskøleren. Efter gaskøleren ekspanderes kølemidlet igennem højtryksventilen, som holder et givent tryk i gaskøleren afhængig af den temperatur, som kølemidlet har i afgangen af gaskøleren. Efter ekspansionen i højtryksventilen føres kølemidlet til receiveren, hvor alt kølemidlet på væskeform falder til bunds, og den ovenfor beskrevne cyklus gentages. 67

68 Drift i varme perioder kan medføre transkritisk drift, og derfor vil en større del af den ekspanderede gas efter højtryksventilen forblive på gasform. Dette resulterer i et øget tryk i receiveren, da gas-bypass-ventilen samt kompressoren ikke kan følge med til at fjerne en større mængde gas fra receiveren. Receiverne er dog konstrueret til dette forhøjede tryk. Det fordampede kølemiddel i receiveren vil, igennem gas-bypass-ventilen, blandes med den allerede overhedede kølemiddel fra fordamperen. Det er vigtig at holde en tilstrækkelig overhedning på kølemiddelsgassen fra fordamperen, da drøvlingen over gas-bypassventilen vil resultere i et kølemiddel, som efter drøvlingen vil befinde sig i vådområdet inden for den ydre grænsekurve. For yderligere at sikre imod væskeslag, implementeres en såkaldt grisehale 81. Kølemiddel, som ikke skal være på gasform ved indgang til kompressoren, tilbageholdes i grisehalen og forsvinder i takt med, at en overhedet gas fordamper væsken. Kompressoren er monteret med en frekvensomformer, som gør det muligt at øge omdrejningshastigheden til 87 [Hz]. Ligeledes kan omdrejningshastigheden ved lav last nedreguleres således, at et fast sugetryk kan opretholdes selv ved lave belastninger. Frekvensen låses dog til et minimum på 30 [Hz], da der herefter ikke vil være tilstrækkelig smøring til kompressoren Driftsikkerhed Driftsikkerhed er alfa omega for mælkeproducenten, da mælken som ofte er producentens eneste indtægtskilde. Driftsikkerhed på køleanlægget er derfor et vigtig parameter ved en implementering af køleanlæg hos mælkeproducenten. Redundans i malkesystemet vinder større indpas hos producenterne blandt andet i form af to vakuumpumper eller andet udstyr. Mælkeproducenterne har ofte en buffertank samt en almindelig køletank til køling af mælken. Dette skyldes primært at mælkeproducenten får en mer-indtjening på to øre mere per liter mælk, da Arla Foods derved kan afhente mælken hele døgnet. I de fleste tilfælde er de to tanke tilkoblet det samme køleanlæg, som omskiftes ved hjælp af to magnetventiler. Varde Køleservice vurderer, at lovkravet omhandlende fyldningsbegrænsningen på 10 [kg] HFC, som trådte i kraft i 2007, har medført en større driftsikkerhed på køleanlæg. 81 En grisehale er en del af rørtrækket udformet som en spiral. 68

69 For at opnå samme køleeffekt, har flere mælkeproducenter valgt at benytte sig af flere separate kølekredse. Et nedbrud på en kølekreds medfører ikke, at hele kølingen forsvinder, og reparationen bliver derfor ikke livsnødvendigt og kan ofte udsættes til den efterfølgende morgen eller ved lejlighed. CO2-køleanlæg er, som tidligere nævnt, meget benyttet i supermarkedsindustrien. Handelsvirksomheder kendetegner sig ved, at deres aktiver primært er deres varelagre. Det vil derfor have store konsekvenser, hvis køleanlægget i supermarkeder har længerevarende driftsstop, da det kan betyde, at dele af varelagret må destrueres. CO2-køleanlæg adskiller sig ikke fra HFC-køleanlæg med hensyn til driftssikkerheden, og det vurderes derfor at kunne leve op til mælkeproducenternes krav om driftsikkerhed Fremtidens køleanlæg til mælkeproducenterne Dette afsnit omhandler et forslag på fremtidens køleanlæg til mælkeproducenten. Forslaget er baseret på samtaler og data, indsamlet og erfaret igennem bachelorforløbet. Forslaget bygger på en anlægsopbygning, som ikke kræver anlægsændringer for benyttelsen af enten CO2 eller HFC. Dette gør det muligt at sammenholde anlægspris og driftsøkonomi på de forskellige applikationer samt driftsforholdene i form af serviceudgifter og varmegenindvinding. Den øgede globale fokus på miljøet og politikernes kamp for at sænke CO2-udledningen har haft sit indvirke på landbruget. Mange mælkeproducenter er begyndt at fokusere på et mindre energiforbrug; herunder udnyttelsen af spildvarme og anvendelsen af forkøling på mælken. Det er essentielt for producenten at en implementering af energirigtige løsninger resulterer i en økonomisk gevinst. Mælkeproducenten er derfor ikke interesseret i at lave bekostelige miljøvenlige løsninger udelukkende på baggrund af deres image: "Hvis der er økonomi i det og der er lovgivning bag ved så er de (mælkeproducenten), men er det udelukkende for deres blå øjne skyld, og udelukkende for deres image, så er der nok ikke den store villighed til det" (Jesper Bo Petersen) 69

70 Direkte ekspansion Direkte ekspansion (DX) i kølekappen vurderes stadig at være den foretrukne løsning til køling af mælken. Anvendelsen af CO2 til mælkekøling, har på nuværende tidspunkt ikke en færdigudviklet køletank, som er dimensioneret til de højere fordampningstryk. Hollandske Omega Thermo Products har udviklet lasersvejste fordampningsapplikationer til blandt andet mejeritanke, som netop er dimensioneret til de højere fordampningstryk 82. Udviklingen tyder på, at der i fremtiden er mulighed for at fremstille køletanke med direkte ekspansion af CO2 i kølekappen. I projektforløbet har der været rettet henvendelse til Omega Thermo Products men uden respons fra virksomheden. Dybvad Stålindustri A/S, som blandt flere produkter arbejder med CO2-pladefordampere, har givet udsagn om, at konstruktionen af fordampere til mælkekølingstanke er muligt. Kostprisen på fordamperen vil, grundet et højere dimensioneret tryk, være en dyrere løsning end hidtidige fordampere til HFC-kølemidler. DX med CO2 vil have et kæmpe potentiale, da problematikken vedrørende fyldningsmængden ikke bliver aktuel. Til CO2'ens fordel hører ydermere, at kølemidlet har et bedre varmeovergangstal i forhold til HFC-kølemidlerne. Da der endnu ikke findes markedstilgængelige løsninger vedrørende brugen af DX med CO2, vil der i resten af projektet blive fokuseret på en køleapplikation, hvor fordelene ved DX ikke længere benyttes Isbank Isbank er en option, som kan vælges. Det vurderes, at energiforbruget til køleanlægget bliver for dyrt selv ved differentieret elpriser. Begrundelsen for, at isbank er en dyr løsning, ligger i, at fordampningstrykket sænkes proportionalt med isens opbygning på fordamperrørene. Ved kontakt til Kaj Busk fra KB Køleteknik oplyses det, at drift med isbank kræver en sænknin pa fordampnin stemperaturen elt ned til - [C]. Dette vil som tidligere beregnet have store konsekvenser for driftøkonomien. Etableringsprisen på en isbank skal også medregnes for totaløkonomien ved brugen af isbank. Foretrækkes isbanken, findes der små billige CO2-applikationer, som yder det tilstrækkelige kølebehov nødvendig for drift med isbank. 82 (Omega Thermo Products, 2013), Dairy tank plates 70

71 Instant Cooling Instant cooling er en anden køleløsning, som kan blive aktuelt i fremtiden. Anlægsopbygningen ved instant cooling kontra køling med brine i kølekappen ændrer sig ikke radikalt. Ved køling med brine i kølekappen cirkulerer brinen i tankens kølekappe, hvor anvendelsen af instant cooling benytter sig af en stor veksler, inden mælken kommer i tanken. Denne veksler kan være placeret i serie med veksleren til mælkens forkøling eller konstrueret som én veksler. Ved instant cooling er det stadigt nødvendigt med en brinekreds, da DX i en pladeveksler til veterinær brug skal kunne skilles for manuel rengøring. Kølebehovet ved instant cooling er større, da køletiden nedsættes, fordi mælken køles momentant. Køletiden vil være den samme som malketiden; tager det to timer at malke, skal køletiden ændres fra ca. 3,5 time til to timer. Dette medfører tilnærmelsesvis en fordobling af den nødvendige køleydelse. Med fremtidsudsigterne til større køleanlæg, vil brugen af CO2 være fordelagtigt, da der ved brugen af HFC-kølemidler vil være problemer med at overholde kravet til fyldningsstørrelsen Valg af anlægsopbygning Vurderingen af anlægsopbygningen bygger på fremtidens forventede bedriftsstørrelser som analyseret i den eksterne analyse. Med udgangspunkt i ovenstående vurderinger vælges at benytte en anlægsopbygning med en brine i kølekappen og forkøling med drikkevand. Anlægget vil desuden indeholde en varmegenindvindingsveksler, da spildvarmen udnyttes af flertallet af danske mælkeproducenter. Anlægsopbygning ses på bilag Beregning af kølebehov og køleydelse Det nødvendige kølebehov er beregnet med udgangspunkt i en bedriftsstørrelse, som leverer liter mælk pr. dag svarende til 368 årskøer med en gennemsnitlig daglig ydelse på 28 kg mælk pr. ko. Efter samtale med Kristian Duedahl og Donny Vestergård Madsen fra Varde Køleservice, vurderes en daglig mælkemængde på [l] som værende mælkemængden for den gennemsnitlige mælkeproducent om to år. En [l] mælketank er en ofte benyttet størrelse, og det formodes, at køleanlægget skal køle, hvad der svarer til en daglig fyldt tank fordelt på to malkninger. 71

72 Der tages udgangspunkt i en konventionel malkekarrusel, hvor der malkes to gange dagligt, og malketiden fastsættes til minimum 1,5 time. Jævnfør branchekravet fra Arla Foods, omhandlende mælkens nedkølingstid, skal mælken nedk les til [C] minimum to timer efter endt malkning. Dagligt påregnes en køletid på seks timer, eftersom kølingen ikke startes før ca. 30 minutter efter påbegyndt malkning. Forsinkelsen skyldes, at køletanken skal indeholde en tilstrækkelig mængde mælk, således at mælken ikke fryser og derved beskadiges. Vælger mælkeproducenten at skifte malkestrategi og indføre malkning tre gange dagligt, vil dette resultere i en længere køletid pr. dag og derved et mindre kølebehov. bere nin en ta es ud an spunkt i et anlæ med fork lin af mælken med drikke and sa ledes at mælken forlader fork lin en med en temperatur pa [C]. På bilag 10 ses kuldeeffekten udregnet til ca. 31 [kw]. For at sikre tilstrækkelig køleeffekt, overdimensioneres anlægget, og dertil vurderes en køleydelse på 40 [kw] ved en fordampningstemperatur på - 10 [C] og en omgivelsestemperatur på 32 [C] at være tilstrækkelig Design af CO2-chiller til mælkekøling og et tilsvarende HFC-køleanlæg Dette afsnit beskriver designet på en løsning med CO2 som kølemedie til mælkeproducenterne. Afsnittet skal give læseren et indblik i, hvorledes anlægget vil være opbygget samt en vejledende salgspris. Til udarbejdelse af design af CO2-anlægget har maskinmester Jens Kallesøe fra Advansor bidraget med vejledning, rådgivning samt prissætning af CO2- anlægget. I en bestræbelse på at konstruere et validt prissammenligningsgrundlag, skal anlæggene have ens forudsætninger. HFC-anlæggene er efterspurgt som kompakte chillere, da der er taget udgangspunkt i CO2-anlæggets opbygning. Kølemontørerne konstruerer ofte individuelle anlægsløsninger til den enkle mælkeproducent og hans kølebehov, da styringen vurderes at være for kompleks på færdigproducerede chillere. Denne opfattelse bygger på samtaler med KB Køleteknik samt Varde Køleservice. Med forestillingen om, at CO2-anlægget bliver attraktivt hos mælkeproducenten, vil der udvikles anlægskonstruktioner specifikt henvendt til mælkeproducenten, herunder en mere simplificeret styring samt optimering af anlægskomponenter. 72

73 Kravene til køleanlæggene for henholdsvis CO2-anlægget samt HFC-anlægget er ens og lyder på følgende: - Køleydelse = 40 [kw] - Fordampningstemperatur = -10 [C] - Omgivelsestemperatur = 32 [C]. Anlægget skal leveres med en fordampningsveksler til en brine og monteret med en integreret veksler til varmegenindvinding. Anlægget skal kunne opstilles udendørs og være med påmonteret gaskøler på toppen, som skal kunne aftage fuld last, hvis varmegenindvindingen ikke aftager nogen effekt. 73

74 6.2 Pris Afsnittet Pris fokuserer på anlægsprisen samt driftsomkostningerne. Opgørelsen af anlæggets driftsomkostninger sammenholdt med anlægsprisen vil ved benyttelse af en investeringskalkule, vurdere investeringens rentabilitet. Afslutningsvis sammenholdes energiforbruget for CO2-køleanlægget i forhold til målte energiforbrug hos udvalgte mælkeproducenter CO2-køleanlægget Anlægget har aldrig været bygget før, så der tages udgangspunkt i et allerede eksisterende produkt fra Advansor. Advansor har netop lanceret et nyt produkt, et såkaldt LowCost-anlæg, som kan leveres med en 40 [kw] køleeffekt. Anlægget er designet til supermarkeder, og dertil konstrueres anlægget normalt med en 10 [kw] frosteffekt. LowCost-anlægget er for projektets relevans modificeret. Frostdelen er fjernet fra anlægget, og en fordampningsveksler er monteret. Disse modifikationer medfører en ændring af LowCost-anlægget oprindelige pris. Tilbudsprisen for det komplette køleaggregat lyder på kr. Alle anlægsdetaljer og tilbudsmateriale kan ses på bilag HFC-køleanlægget. Kompakte HFC-køleanlæg findes i mange anlægsstørrelser. Disse modeller bliver ofte benyttet til aircondition, hvor en brine benyttes som kølemiddel til kølefladerne i ventilationsanlægget. Som ved mælkeproducenterne, bruges en brine for at holde kølemiddelsfyldningen nede, således at en stor kuldeydelse opnås for en lille fyldning. Ved brug af aircondition er fordampnin stemperaturen do lidt ere ofte omkrin [C]. Tilbuddene på HFC-anlæggene er hentet fra to grossister, henholdsvis Air-Con i Århus og Ahlsell i Brøndby. Begge grossister markedsfører forskellige fabrikater af chillere, dog anvendt med samme kølemiddel i form af R410A. 74

75 R410A, også kaldet Solkane-410, er et retrofit for R22, som pr. 1. januar 2015 ikke længere kan anvendes lovligt. R410A har en ODP-faktor på 0 samt en GWP-faktor på Tilbuddet fra Ahlsell: Model: Clint CHA/DK 262P tegninger på modellen findes i bilag 12 Pris: kr. Prisen er inkl. kølemiddel excl. afgift. Afgift R410A = 313 [kr./kg] Samlet pris: ,4 * 313 = kr. Tilbuddet fra Air-Con: Model: Bluebox ZETA ECHOS A / DC 5.2 tegninger og tilbuds materiale findes på bilag 13 Pris: ca kr. Prisen er inkl. kølemiddel excl. afgift. Afgift R410A = 313 [kr./kg] Samlet pris = * 313 = kr Kritik ved indhentning af tilbud på HFC-køleanlæg For at give et fyldestgørende billede af prisforskellen på et HFC-anlæg kontra CO2-anlægget er der forsøgt at indhente priser fra forskellige virksomheder. Flere virksomheder har dog ikke været villige til at oplyse nødvendige data for beregning af driftsomkostningerne; kompressorspecifikationerne har ikke været muligt at indhente fra Air-Con. Der er gentagende gange taget kontakt til producenten af anlægget (BlueBox), der ikke har været villig at oplyse kompressormodellen Energiforbrug i et HFC-køleanlæg kontra CO2-køleanlæg Formålet med dette afsnit er at give et teoretisk indblik i besparelsen ved anvendelsen af CO2-køling kontra HFC-køling. Det understreges, at energiforbrugene beregnes på et teoretisk plan. For en korrekt opgjort energibesparelse vil en fysisk opstilling og test af de udvalgte anlæg kræves, da teori og praksis sjældent stemmer overens. 83 (Nielsen, 2010), side 261, bind 1 75

76 For beregning af det årlige energiforbrug anvendes Pack Calculation, version Programmet er udviklet af IPU Refrigerant og Energy Engineering med støtte fra ELFORSK 84. IPU har i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut, en række kølevirksomheder og rådgivningsfirmaer udviklet denne software til sammenligning af årlige energiforbrug for køleanlæg. Programmet benytter gennemsnitlige vejrdata fra Danmark, som er indhentet ved flere års dataindsamling. Programmet indeholder data på flere end 4000 kompressorer og opdateres løbende. IPU er et innovationsfirma, som udvikler konkurrencedygtige produkter fundet ved forskning på DTU. IPU har derfor ingen interesse i at favorisere enkelte produkter eller kølemidler, men stræber i stedet på en udvikling af pålidelig software. Softwaren vurderes at være brugbar og dermed resultere i et korrekt estimeret energiforbrug på køleanlæggene. For et korrekt estimat er det essentielt med indtastninger af flest mulige oplysninger; fordampningstemperatur, kondenseringstemperatur, intern varmeveksler og flere. Den afgørende forskel i energiforbruget for de to forskellige anlægstyper findes i CO2'ens varierende kondenseringstryk. CO2-anlægget arbejder ved kolde temperaturer helt ned til 45 [bar] s arende til en kondenserin stemperatur pa [C]. For HFC-køleanlægget anbefales at sætte kondenserin stemperaturen til - [C] 85. Ved indtastning af driftsperioden for køleanlægget er det ikke muligt at indtaste flere forskellige driftsperioder og -scenarier, som vil være aktuelt i mælkeproducentens tilfælde, da der malkes to gange dagligt. Beregningerne er opdelt i tre scenarier; henholdsvis en morgenmalkning fra kl. 5:30-8:30 og en eftermiddagsmalkning fra 16:30-19:30. For det sidste scenarie tages der udgangspunkt i et vedligeholdelseskøl på 0,5 [kw]. Vedligeholdelseskøl dækker det "tab", som opstår ved tilført varme fra omgivelserne i forbindelse med, at mælken opmagasineres indtil afhentning fra mejeriet. På bilag 14 ses beregningerne for vedligeholdelseskøl. I beregningseksemplet benyttes to identiske størrelse malkninger. Praktisk vil morgenmalkningen være størst, da det er mest naturlig for koen at blive malket på dette tidspunkt. Ved et større kølebehov om morgenen, fordelagtiggøres brugen af CO2-køleanlægget i forhold til HFC-køleanlægget. Lufttemperaturen om morgenen er gennemsnitlig koldere end om eftermiddagen, hvorved det lave kondenseringstryk kan udnyttes. 84 ELFORSK, Dansk Energis forsknings- og udviklingsprogram. 85 Ahlsell anbefalede via -konspondence en kondenseringstemperatur til Clint CHA/DK 262P 76

77 Sammenligningsgrundlaget bygger på tilbuddet fra Ahlsell, da dette tilbud indeholder fyldestgørende komponentdata og anlægspris. Pack Calculation, version 3.08, er ikke opdateret med den korrekte kompressor for R410Aanlægget. For udregningen er valgt en kompressor af samme fabrikat og serie, men i en mindre model. Kompressoren kan levere det gennemsnitlige kølebehov i de aktuelle driftsperioder, og af denne årsag vurderes modellen at være repræsentativ for den rigtige kompressor. Indtastet data i Pack Calculation version 3.08 Kølemiddel R744(CO 2 ) R410A (Sulkane-410) Anlægstype Et-trins, transkritisk Et-trins Køleydelse 30,8 [kw] 30,8 [kw] Kompressor 1 Bitzer 4MTC-10F4K, (SC) 87[Hz] Copeland ZP 137KCE-TFD, 50 [Hz] Kompressor 2 Bitzer 4KTC-10K, 50[Hz] Copeland ZP 137KCE-TFD, 50 [Hz] Fordampningstemperatur - [C] - [C] Overhedning [K] [K] Ikke brugbar overhedning [K] [K] Kondenseringstype Luftkølet Luftkølet Kondenseringstemperatur T = m min [C] Fast kondenseringstemp. [C] Blæser regulator Hastighedsreguleret blæser Hastighedsreguleret blæser Mellemkølertryk [C] Intern Varmeveksler 0% (ingen intern varmeveksler) 0% (ingen intern varmeveksler) Tabel 7 - Indtastet data i Pack Calculation 77

78 Beregnet energiforbrug for daglig morgenmalkning kl. 05:30-08:30 Figur 12 - Energiforbrug for morgenmalkning for C02 og R410A køleanlæg (IPU, ) Energiforbruget for CO2-køleanlægget = 6273,64 [kwh] Energiforbruget for R410A-køleanlægget = 12503,42 [kwh] Beregnet energiforbrug for daglig eftermiddagsmalkning kl. 16:30-19:30 Figur 13 Energiforbrug for eftermiddagsmalkning for C02 og R410A køleanlæg (IPU, ) Energiforbruget for CO2-køleanlægget = 6675,45 [kwh] Energiforbruget for R410A-køleanlægget = 12523,71 [kwh] 78

79 Beregnet elforbrug for vedligeholdelseskøl 0,5 [kw] Figur 14 - Energiforbrug for vedligeholdelseskøl for C02 og R410A køleanlæg (IPU, ) Energiforbruget for CO2-køleanlægget = 1070,73 [kwh] Energiforbruget for R410A-køleanlægget = 1623,85 [kwh] 79

80 Kølemiddel Opsummering af energiforbrug R744 (CO 2 ) R410A Enhed Morgenmalkning 6273, ,0 [kwh] Eftermiddagsmalkning 6675, ,0 [kwh] Vedligeholdelseskøl 1070,7 1623,9 [kwh] Årlig elforbrug 14020, ,0 [kwh] Årlig omkostninger 0,8 [kr./kwh] 11215, ,0 [kr.] Årlige besparelse ved CO ,1 --- [kr.] Nødvendig køling uden tab [kwh] Nødvendig køling med tab [kwh] Års-COP uden tab 4,90 2,52 Års-COP med tab 4,84 2,54 Tabel 8 - Opsummering af energiforbrug El-prisen er varierende for energiselskab til energiselskab, men vurderes til 80 [øre/kwh] Investeringskalkule For at vurdere om investeringen af et CO2-køleanlæg er rentabelt, udføres en investeringskalkule. I investeringskalkulen vurderes det, hvorvidt en dyrere anlægspris kontra driftsbesparelse er rentabel. Kalkulationsrenten er sat til 8 [%], hvilket vurderes at være repræsentativ for den gennemsnitlige mælkeproducent. Jysk Landbrugsrådgivning oplyser, at kalkulationsrentens værdi sættes individuelt fra landmand til landmand afhængigt af landmandens individuelle økonomi. Kalkulationsrenten vurderes af Jysk Landbrugsrådgivning til ofte at ligge i intervallet 6-10 [%]. 86 (Energitilsynet, 2013),Elpristavlen 80

81 Kalkulationsrenten er den rente, en virksomhed som minimum stiller sig tilfreds med til forrentning af den investerede kapital. Inflation, lånerente, risiko og investeringshorisont er blandt faktorerne, som indgår i fastsættelsen af kalkulationsrenten. Kalkulationsrenten bliver benyttet til en beregning af nutidsværdien for den besparelse, man vil opleve i fremtiden. Ved en opsummering af nutidsværdierne er det muligt at vurdere, om investeringen er rentabel. For projektet er investeringen rentabel, hvis der regnes med en levetid på 15 år. Varde Køleservice udtaler meget kort og præcist på den forventede levetid på et køleanlæg til mælkeproducenten: "15 år" Det forudsættes ligeledes i investeringskalkulen, at der ikke gøres forskel på scrapværdierne af de forskellige køleanlæg. Tilbagebetalingstiden i henhold til beregningerne vil ligge på ca. 14,5 år, som det ses i tabel 9. Investering i CO 2 -køleanlæg År Invi/scrap Besparelse Cashflow Nutidsværdi Tilbagebetalingstid kr ,80 kr , , kr ,46 kr , , kr ,80 kr , , kr ,96 kr , , kr ,11 kr , , kr ,70 kr , , kr ,42 kr , , kr ,24 kr , , kr ,34 kr , , kr ,09 kr , , kr ,08 kr , , kr ,08 kr , , kr ,00 kr , , kr ,92 kr , , kr ,08 kr , , kr ,81 kr ,30 I alt kr ,30 Kalkulationsrenten 8,0% Tabel 9 - Investeringskalkule 81

82 De overstående beregninger tager udelukkende udgangspunkt i merprisen for CO2- anlægget i forhold til den teoretisk beregnede besparelse i energiforbruget. Der vil i et senere afsnit blive analyseret på varmegenindvindingen for CO2. Kjartan Poulsen udtaler på hans vurdering af anlægsprisen og tilbagebetalingstiden ved en mer-investering på kr. "Det tror jeg helt sikkert, der er vi trods alt nede i småpenge" Kjartan Poulsen hentyder til den meromkostning set i forhold til investeringen ved opførslen af en ny staldbygning med inventar. Henning Haahr Mortensen udtrykker dog ikke den samme optimisme for besparelsen i forhold til merprisen: "Det tror jeg ikke slår til nede i banken" Søren Leth uddyber deres begrundelse: "Det er bare det vi oplever når vi kommer derud (til mælkeproducenten), så er det pris, pris, pris, og sådan er det altså bare pt. Vi ser gang på gang, at det er den sidste linje i udbudsmateriel - altså kriteriet er laveste bud, det er dem som får arbejdet." Banken vurderer, som beskrevet i den eksterne analyse, ikke udelukkende ud fra anlægsprisen. Hvorvidt, der er belæg for en investering, må derfor være en individuel betragtning af den enkelte mælkeproducent og hans økonomi. 82

83 6.2.6 Serviceomkostninger De årlige serviceomkostninger for de to anlæg er vurderet i den eksterne analyse til at være identiske. I analysen er påfyldning af kølemiddel dog ikke påregnet. Det vurderes, at et køleanlæg årligt taber 10 [%] af sin fyldning til omgivelserne. Denne vurdering er baseret på lignende køleprojekter af Teknologisk Institut 87 samt samtaler med Lars Rasmussen. CO2-køleanlægget med en fyldning på 30 kg vil have et årligt tab på 3 kg. HFC-køleanlægget med en fyldning på 7,4 kg R410A have et årlig tab på 0,74 kg. Med de gennemsnitlige kølemiddelspriser fra tabel 3 for kølemontøren er udgifterne til kølemiddel følgende: R41A-køleanlæg: 650,33 [kr./kg] + afgift 353 [kr./kg] = (650, ) * 0,74 = 742,46 kr. CO2-køleanlæg: 169 [kr./kg] = 3 * 169 = 507 kr. Den årlige prisdifferens på 235 kr. til påfyldning af kølemiddel vurderes ikke til at være en afgørende faktor for valg af køleanlæg Varmegenindvinding -anlæ et med ar en fast kondenserin stemperatur pa [C]. Køleanlægget bruger kondenseringsenergien, indtil vandet opna r en temperatur pa [C]. CO2- køleanlægget har derimod en varierende kondenseringstemperatur i forhold til ændringer i omgivelsestemperaturen. Vil der under malkning forekomme en omgivelsestemperatur på 37 [C] eller derunder, vil CO2-køleanlæggets kondenseringstemperatur ligge under HFCkøleanlæggets kondenseringstemperatur. 87 (Sven Hansen, 2001), side 61 83

84 De koldere omgivelsestemperaturer i driftsperioderne medfører, at CO2 ikke udnytter de gode varmegenindvindingsmuligheder, som tidligere beskrevet. Med udgangspunkt i den årlige gennemsnitlige COP for CO2 på 4,9 vil den teoretiske køleproces være som illustreret i programmet "SimpleOneStage CO2 Cycle" i figur 15. Figur 15 - Køleprocess for CO2 med en COP på 4,92 (IPU, 2012) Den isentropiske virkningsgrad er fastsat til 0,7, hvilket vurderes til at være repræsentativt. Trykgassen vil ved af an en fra kompressoren a e en temperatur pa [C] og en kondenserin stemperatur pa [C]. På grund af CO2's lave kondenseringstemperatur vil vaskevandet hurtigt ramme kondenseringstemperaturen for CO2, og herefter vil kun energien fra overhedningen overføres til vandet. Ved at hæve kondenseringstrykket er det muligt at hæve temperaturen på vaskevandet. Et hævet tryk vil medføre en dårligere driftsøkonomi på køleanlægget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Ved en udnyttelse af varme til stuehuset kan det være nødvendigt at hæve temperaturen på kondenseringen, hvilket vil være en vurderingssag på den enkelte bedrift og landmandens forbrug til stuehuset. Beregningen af den eksakte overførte mængde energi til procesvandet vurderes at være komplekst, da flere ikke-afdækkede parametre indgår som en del af disse beregninger, og vi har derfor valgt ikke at fokusere på denne del i forbindelse med projektet. 84

85 Den overførte energi afhænger delvist af den aktuelle temperatur i akkumuleringstanken inden køleanlægget startes og vandforbruget under afkøling af mælken. Størrelsen på akkumuleringstanken er ligeledes afgørende for afsætningen af energi til vandet. 85

86 6.3.8 CO2-emissioner Emissionerne i forbindelse med driften af et køleanlæg er af en betragtelig størrelse. Produktionen af elektricitet bidrager til udledningen af CO2, men udledningen sker også i form af utætheder i køleanlægget. Som tidligere beskrevet har køleanlæg et årligt tab på 10 [%] til omgivelserne. Udledningen af CO2 ved el-produktion beregnes til 459 [g/kwh], da der i 2012 blev udledt [tons] CO2 til en produktion af [GWh] elektricitet i Danmark. 88 Årlig CO 2 -udledning , CO2 [kg] , CO2 R410A Figur 16 - Søjlediagram for CO2-emissioner, (eget arkiv) Lækageudslip El-produktion I Figur 16 ses, at CO2-emissionerne kan sænkes med omkring 50 [%] ved implementering af et CO2-køleanlæg i forhold til et HFC-anlæg. Beregninger for CO2-emmisionerne kan ses på bilag Energiforbruget sammenlignet med Analyseplatformen AgroTech har i 2010 lavet et projekt kaldet "Klimavenlig kvægproduktion". Projektet omhandler energiforbruget hos mælkeproducenterne, herunder også energiforbruget til mælkekøling. Projektet tog udgangspunkt i ti forskellige mælkeproducenter af vidt forskellig størrelse og derfor også med forskellige kølebehov. Data er frit tilgængeligt på webadressen 88 (Energinet, 2013), Nøgletal for

87 Måledata er logget over året 2010 og giver derfor et fyldestgørende billede af energiforbruget til mælkekøling. Mælkeproducenternes individuelle anlægsopbygning er ikke oplyst, hvorfor der i nedenstående excel-ark udregnes et kølebehov henholdsvis med- og uden forkøling med drikkevand. Beregning af års-cop Enhed Bedrift A Bedrift B Bedrift C Bedrift D Bedrift E Antal køer Mælkeproduktion pr. Årsko [kg] Årlig mælkeproduktion [kg] lebe o med fork lin T [kwh] lebe o uden fork lin T [kwh] El forbrug /dag [kwh] 91,65 152,67 65,78 193,41 79,28 Samlet el forbrug pr år [kwh] 33452, , , , ,20 Års COP mælkeanlæg m. forkøling 1,02 1,08 1,24 0,66 1,30 Års COP mælkeanlæg u. forkøling 2,10 2,23 2,56 1,35 2,68 Bedrift F Bedrift G Bedrift H Bedrift I Bedrift J Antal køer Mælkeproduktion pr. Årsko [kg] Årlig mælkeproduktion [kg] Kølebehov med fork lin T [kwh] lebe o uden fork lin T [kwh] El forbrug /dag [kwh] 101,06 140,36 131,02 113,91 85,03 Samlet el forbrug pr år [kwh] 36886, , , , ,95 Års COP mælkeanlæg m. forkøling 0,61 0,44 0,95 0,59 1,48 Års COP mælkeanlæg u. forkøling 1,27 0,92 1,95 1,21 3,06 Tabel 10 Data fra Analyseplatformen, (Analyseplatformen, 2010) Fælles for bedrifterne er, at den årlige COP er væsentlig lavere end den teoretisk udregnede i PackCalculation. Tydeligst ses det i bedrift G; antages køleanlægget at være opbygget med forkøling, beregnes en årlig COP på 0,44. For samme bedrift uden forkøling vurderes COP'en stadig at være forholdsvis lav. Flere af bedrifterne har dog en acceptabel COP set i forhold til den teoretisk beregnede årlige COP for R410A-anlæg beregnet i PackCalcultion. COP'en er dog kun acceptabel, såfremt køleanlægget er uden forkøling med drikkevand. Det vurderes at være usandsynligt, at de mest driftsøkonomiske køleanlæg blandt de ti bedrifter ikke er med forkøling. 87

88 Forkøling enten med drikkevand eller jordslange, var en billig og miljøvenlig teknologi, som mange landbrug allerede i 2010 benyttede sig af 89. Det formodes desuden, at nogle af undersøgelsens mælkeproducenter benytter sig af køleanlæg med DX-fordampning. Brugen af DX vil medføre bedre forudsætninger for en højere COP. Den gennemsnitligt årlige COP for de ti bedrifter er udregnet til: - COP med forkøling = 0,94 - COP uden forkøling = 1,93 Sammenholdes disse COP-værdier med CO2-anlægget beregnet i PackCalculation, kan en årlig besparelse ses i tabel 11. Energiforbrug på CO 2- køleanlæg (PackCalculation) ift. Analyseplatformen Enhed Med forkøling Uden forkøling Energibehov til køling (tabel 8) [kwh] 63493, ,8 Energiforbrug [kwh] 63493,8 / 0, ,8 / 1,93 = 67546,6 = 32898,4 Energiforbrug CO 2 (tabel 7) [kwh] 14019, ,8 Merforbrug i forhold til CO 2 [kwh] 67546, , , ,8 = 53526,8 = 18878,6 Årlig besparelse ved CO 2, (kwh-pris = 0,8 kr.) [kr.] Tabel 11 - Energiforbrug CO2-ift. Analyseplatformen. Besparelsen ved at anvende et CO2-køleanlæg, i forhold til de 10 aktuelle bedrifter fra Analyseplatformen, ses at være markant. Reliabiliteten for disse beregninger må dog antages at være lav, da bedrifternes opbygning er ukendt, og beregningen bygger derfor på flere antagelser. Beregningerne er dog gode indicier på, at energiforbruget til mælkekøling er meget højt. 89 (Teknologisk Institut, 2001), side 9 88

89 6.3 Placering I dette afsnit fokuseres der på køleanlægget og dets dertilhørende tilgængelige komponenter af direkte relevans for mælkeproducentens drift. Nedkøling af mælken efter malkning er essentielt for mælkeproducenten. Af den grund har kølemontøren døgnservice, hvis uheldet skulle ske i weekenden eller midt om natten. Uforudsete nedbrud medfører ofte udskiftninger af komponenter uden for normal arbejdstid. Kølemontøren er derfor nødsaget til at lagerføre gængse komponenter for at kunne udføre reparationer. Et skifte til CO2 -køleanlæg vil, af driftsmæssige hensyn, kræve at kølemontøren indkøber CO2 komponenter til nødreparationer. Af hensyn til tilgængeligheden af CO2-komponenter, tages udgangspunkt i Advansor som leverandør. Advansor har en velfungerende lagerstyring, så kølemontøren fra dag til dag kan få tilsendt nødvendige komponenter. HFC-komponenter er, på grund af den store udbredelse i Danmark, af en høj tilgængelighed. 6.4 Promovering I afsnittet vil det blive diskuteret, hvorvidt landbruget er oplyst om alternative køleløsninger, og hvorvidt mælkeproducenten er bekendt med F-gas forordningen. Ligeledes vil det blive diskuteret, hvordan mælkeproducenten introduceres for ny teknologi. Kjartan Poulsen udtaler til spørgsmålet om, hvorvidt landmanden er bekendt med alternativerne indenfor mælkekøling: "CO2-køling har jeg ikke selv set på, eller kendt til som sådan" Denne opfattelse synes at være generelt igennem hele projektforløbet; hverken mejeriet, landbrugsrådgiveren, kølemontøren eller mælkeproducenten er bekendte med anvendelsen af CO2 som kølemiddel og dets fordele og ulemper. Køleproducenten og kølemontørerne kender til alternativet, men det vurderes at ingen af disse parter har afsat tid og ressourcer til en yderligere indsats for at kunne benytte sig af teknologien. En overgang til beskæftigelsen med CO2 vil medføre en øget arbejdsindsats i form af kurser, uddannelse af personale, tilgangen til forholdsvis ukendte køleanlæg, et nysalg til mælke- 89

90 producenten og en generel nyimplementering af ny teknologi i en virksomhed, som umiddelbart ikke ser grunden til at tilgå brugen af CO2-køleanlæg. Disse grunde kan være medvirkende til kølemontørens tilbageholdenhed og forsat brug af traditionelle kølemidler. Der opleves fra kølemontøren en generelt tilfredshed med brugen af HFC-kølemidlerne hos mælkeproducenten: "Jo, jeg synes egentlig det fungerer okay, altså det er jo sådan generelt med HFCérne, at det er nemt at arbejde med." (Søren Leth) Henning Haarhr Mortensen uddyber: "Vi kan sige det på den måde, at der ikke er nogen der kommer og spørger på noget andet (køleanlæg)." Mælkeproducentens viden om køleteknik foregår primært gennem kølemontøren, og da kølemontøren stadig ser anvendelsen af HFC-køleanlæg som værende mest fordelagtig, er tilgangen til nye teknologier ikke blevet introduceret for mælkeproducenten. I 2004 gennemførte Teknologisk Institut et køleprojekt omhandlende brugen af propan som kølemiddel til mælkekøling. Projektets formål var ikke rettet mod en energibesparelse, men nærmere på anvendelsen af ny teknologi med et naturligt kølemiddel. Brugen af propan har dog efterfølgende ikke vundet meget indpas hos mælkeproducenten. Arla Foods og VFL er ligesom mælkeproducenten ikke bevidste om naturlige kølemidler og på F-gas forordningens fremtidsudsigter. Fra Arla Foods og VFL vurderes det at være udstyrsleverandørens pligt at oplyse mælkeproducenten. Arla Foods vil dog gerne være med til at promovere teknologien for mælkeproducenten: "Hvis ikke, at vi som mejeri har en grøn profil, har noget omkring miljøstrategier overfor kunden, så finder de bare en anden leverandør." (Jesper Bo Petersen) 90

91 6.5 Opsummering af den interne analyse - Analysen belyser fordele og ulemper for CO2. - Udarbejdelse af anlægskonstruktion, som tager udgangspunkt i fremtidens mælkeproducent og hans kølebehov. - Indhentning af priser på henholdsvis CO2-chiller og tilsvarende HFC-køleanlæg med en prisdifferens på ca kr. Ved beregning lyder den teoretiske årlige driftsbesparelse på kr. udelukkende baseret på køleanlæggets energiforbrug. - Med en kalkulationsrente på 8 [%] beregnes en tilbagebetalingstid på ca. 14,5 år, og med en vurderet levetid på 15 år er der belæg for investering. - Serviceomkostningerne, forbundet med vedligehold af et CO2-køleanlæg i forhold til et HFC-køleanlæg, vurderes ikke at være af en afgørende faktor, da prisdifferensen ikke synes at være af en markant størrelse. - Interessenternes vurdering på muligheden for investering varierer. Kjartan Poulsen stiller sig forholdsvis positiv indstillet ved muligheden for investering, herunder med argumenterne, at Arla Foods kan benytte tiltaget som promoveringsmateriale. Ydermere antages mer-investeringen på kr. at være småpenge ved en nyetablering af bedrifter. Varde Køleservice udtaler, at det fra kølemontørens synspunkt udelukkende er anlægsprisen, som vægter tungest på vægtskålen i forhold til mælkeproducentens investeringsmulighed. - Energiforbruget beregnet i PackCalculation er sammenholdt med ti mælkeproducenter, hvor energiforbruget til mælkekøling ligger væsentligt højere end det teoretiske beregnede. CO2-emissionerne er, i forbindelse med el-produktion og lækage til mælkekølingen, teoretisk halveret ved et skifte til CO2-køleanlæg. 91

92 - Implementeringer af CO2-køleanlæg hos kølemontøren kræver indkøb af komponenter til varelageret på baggrund af mælkeproducentens krav om driftsikkerhed. Driftssikkerheden ved brug af CO2-køleanlæg vurderes samtidigt at kunne matche mælkeproducentens krav. - Branchens kendskab til CO2-køling er minimal eller ikke eksisterende, især hos mælkeproducenten. Det er kølemontørens ansvar at formidle viden og ny teknologi til mælkeproducenten. Anvendelsen af HFC-køleanlæg synes at være tilfredsstillende, og overgangen til naturlige kølemidler synes endnu ikke at være fristende for kølemontøren. 92

93 7. SWOT-analyse Sammenfatningen af henholdsvis den eksterne og den interne analyse vil blive opsummeret i en SWOT-analyse. 90 SWOT-analysen er opdelt i fire kategorier, herunder: - Strengths (styrker) - Weakness (svagheder) - Opportunities (muligheder) - Threats (trusler) I SWOT-analysen opdeles produktet i en intern- og en ekstern situation. Under den interne situation fokuseres på styrker og svagheder, og i den eksterne situation fokuseres på muligheder og trusler. SWOT-analysen identificerer og anskueliggør altså produktets stærke og svage sider samt dets muligheder og trusler. Analysen er ikke løsningsorienteret, hvilket gør, at den ofte laves i forbindelse med en TOWS-analyse, som er en løsningsorienteret analysemodel. I henhold til problemformulerings udformning, vil konklusionen tage udgangspunkt i SWOT-analysens resultat. 90 (Trojka, 2011), kap 4 93

94 7.1 SWOT-analysens resultat STRENGHTS - Energibesparelser til køling - CO 2 -emssionsbesparende - Miljøvenligt - Fremtidssikret anlæg - God tilgængelighed WEAKNESS - Høj anlægspris - Minimal kendskab fra branchens interessenter - Varmegenindvindingskomplikationer ift. en mulig energibesparelse på køleanlægget - Ingen nationale pilotprojekter i drift OPPORTUNITIES - "Grønnere" profilering - Mulige større bedrifter (større kølebehov) - Tilskud til grøn teknologi - Udfasning af HFC-kølemidler - Udvikling af ny CO 2 -teknologi - Mælkebranchen under mulig økonomisk fremgang - Instant cooling THREATS - Nye kølemidler - Kølemontørens omstillingsvillighed - Nuværende generelt tilfredshed med eksisterende køleanlæg - Økonomisk presset branche - Usikker fremtid for mælkeproducenten Figur 17- SWOT-analyse 94

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag Kvalitessikring VMS køleløsninger Din løsning - hver dag VMS køleløsninger Køleløsninger til DeLaval VMS Vælg en køleløsning som passer til dig og din VMS og bevar mælkekvaliteten døgnet rundt. Automatisk

Læs mere

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik

Mælken sveder i varmen. Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik Mælken sveder i varmen Køletekniker på 20 minutter v/kaj Busk, KB Køleteknik KB Køleteknik ApS er ejet af Kaj og Bo som hver især har mere end 20 års erfaring i at servicere kvægbrug Vi har egen import

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

Mælke kølingssystemer. Mælke kølingssystemer

Mælke kølingssystemer. Mælke kølingssystemer Mælke kølingssystemer Mælke kølingssystemer Mælke kølingssystemer Mælkekøletanke udgør omkring 30% af de samlede energiomkostninger ved at drive et landbrug. Fabdec tilbyder en række energieffektive mælkekølesystemer

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

El-vandvarmere. Test. September 2013. vfl.dk

El-vandvarmere. Test. September 2013. vfl.dk El-vandvarmere Test September 2013 vfl.dk Testen er gennemført i foråret 2013 af Benny Kirkeby og Helge Kromann, VFL Kvæg - Råvarekvalitet Side 2 Test af el-vandvarmere 2013 El-vandvarmere Test September

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Banenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum

Banenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Udgivet 01.01.2012 Overordnet ansvar: Søren Thrane Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Banenorm BN1-175-1 Udgivet

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen?

Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? Har du styr på energiafgifterne i detailhandlen? I Danmark opkræves et stadigt stigende provenue til statskassen i form af afgifter. Der pålægges afgifter på miljø- og energiforbrug ligesom en lang række

Læs mere

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP WELLNESSHUSET Placering og design med unikke muligheder og udfordringer. Vind- og bølgeenergi Erfaringer. Solceller og solvarme Nye regler og muligheder Solafskærmning

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og energioptimering af kølesystemer med CO2 som kølemiddel

Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og energioptimering af kølesystemer med CO2 som kølemiddel Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og energioptimering af kølesystemer med CO2 som kølemiddel ELFOR Projekt 339-046 Hovedrapport Morten Juel Skovrup 2010-03-11 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg

Ecodesign og energimærkning af køleanlæg SEER i teorien og i reguleringen Ecodesign og energimærkning af køleanlæg Per Henrik Pedersen, 12. november 2013 Disposition 1. Indledning Generelt om Energistyrelsens indsats Oversign over Ecodesign på

Læs mere

Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling

Køling. mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen. Hvad betyder den danske kølelovgivning. Usikkerhed om køling Tema: Lovgivning og standardisering Køling mange køleanlæg overholder ikke lovgivningen Publ. 9.20, juli 2012 Usikkerhed om køling Baggrunden for denne artikel er den usikkerhed, som har præget ventilationsbranchen

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort Peter Dallerup Ingeniør SustainHort SustainHort - energioptimering i gartnerier Hovedaktiviteter Dannelse af netværk af leverandøre til gartneribranchen. Sammensætte produkter i energibesparende pakkeløsninger.

Læs mere

Opvarmning med naturlig varme

Opvarmning med naturlig varme VARMEPUMPER Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen

Læs mere

Modul 5: Varmepumper

Modul 5: Varmepumper Modul 5: Hvilke typer varmepumper findes der, hvornår er de oplagte og samspil med andre energikilder...2 Samspil med varmefordelingsanlæg...5 Samspil med det omgivende energisystem...6 Hvad kræver varmepumpen

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder compsuper Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper Med mere end 10 års udviklingsarbejde af køleanlæg, hvor der anvendes CO ² som kølemiddel,

Læs mere

Energy Services. Grøn varme til fast pris

Energy Services. Grøn varme til fast pris Energy Services Grøn varme til fast pris Indhold Indhold 2 Introduktion 3 Energy Services 4 Varmepumpens teknologi 8 Kunde hos Energy Services 10 Økonomi 12 Klargøring til installation 14 Bliv kunde 16

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Fremtidens fjernvarme

Fremtidens fjernvarme Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2751 Titel: Produktion af køle- og klimaanlæg Kort titel: Køleteknik Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2006 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden

Intelligente løsninger kræver indsigt og viden MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Intelligente løsninger kræver indsigt og viden Få det nødvendige overblik over certifikater og uddannelser ift. lovpligtigt eftersyn på varmepumper. www.varme.danfoss.dk Et

Læs mere

Varmepumpe - med tilskud

Varmepumpe - med tilskud Varmepumpe - med tilskud Foto: Istock-Photo For rigtig mange boligejere kan det godt betale sig at skifte opvarmningsform. Med en varmepumpe kan du barbare op mod 20.000 kr. af din varmeregning om året.

Læs mere

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Varmepumpe LV DC. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Varmepumpe LV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe INDEDEL VARMEPUMPE Solfanger UDEDEL 2 3 80 C 6 7 Varmt vand 1 4 8 45 C VARMT VAND Udedel Gulvvarme / radiator 5 Varmepumpe

Læs mere

Eksempler og anbefalinger vedr. design

Eksempler og anbefalinger vedr. design Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer

Læs mere

ELFORSK PSO-F&U 2007

ELFORSK PSO-F&U 2007 ELFORSK PSO-F&U 2007 Grundvandsvarmepumper og køling med grundvandsmagasiner som sæsonlager BILAG 1 Nomogrammer til beregning af pris for køling og opvarmning med ATES-anlæg Enopsol ApS Marts 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!

25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre! Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse

Kølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse Kølemontørcertifikat Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning hver dag Vælg den automatisering som fungerer bedst for dig DeLaval automatisk malkesystem VMS Automatiserede løsninger gør din gård mere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by

Energy Services. Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Energy Services Demonstrationsprojekt: VE-baseret varme i en hel by Et samarbejde mellem Insero Energy, Brædstrup Fjernvarme, Exergi Partners, Energy Services og Niras, med støtte fra Energistyrelsen.

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet

Dansk Varmepumpe. Gyllekøling. Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Dansk Varmepumpe Industri A/S Gyllekøling Få bedre, økonomi og dyrevelfærd og skån miljøet Fordele, udbytte og miljø Overhold de lovmæssige miljøkrav omkring ammoniakfordampning, og få en økonomisk gevinst

Læs mere

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Der bliver arbejdet med følgende emner:

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Der bliver arbejdet med følgende emner: PROGRAM 4481-K-38: God mælkekvalitet - sunde dyr To kursusdage og en temadag Tid og sted 2 kursusdage den 26. og 27. september 2006 1 temadag den 28. september 2006 På Danparcs Søhøjlandet, Lille Amerika

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Glad Nyt 19. udgave, marts 2015

Glad Nyt 19. udgave, marts 2015 Glad Nyt 19. udgave, marts 2015 Kære læser, Foråret springer ud og det gør L.C Glad også med produktnyheder som ny doseringspumpe, ny serie for kølekompressorolier etc. Endvidere er der sat fokus på optimering

Læs mere

Danfoss Varmepumper Opvarm dit hjem med oplagret solenergi, en mere bæredygtig måde at spare penge på og forbedre din livskvalitet

Danfoss Varmepumper Opvarm dit hjem med oplagret solenergi, en mere bæredygtig måde at spare penge på og forbedre din livskvalitet MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Danfoss Varmepumper Opvarm dit hjem med oplagret solenergi, en mere bæredygtig måde at spare penge på og forbedre din livskvalitet DANFOSS HEAT PUMPS 1 2 God for din pengepung

Læs mere

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5

Ref.: AC-Sun Klimaanlæg.doc 02-04-2009 SMI / side 1 af 5 AC-Sun en revolution i klimadebatten Klimaanlæg er i dag den hurtigst voksende el-forbrugende komponent i verden. Enhver bestræbelse på at mindske dette el-forbrug vil være af stor betydning for den fremtidige

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

FarmTest - Kvæg nr. 17-2004. El- og vandforbrug ved malkning

FarmTest - Kvæg nr. 17-2004. El- og vandforbrug ved malkning FarmTest - Kvæg nr. 17-2004 El- og vandforbrug ved malkning El- og vandforbrug ved malkning Af Jan Brøgger Rasmussen og Jørgen Pedersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik Titel:

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s

luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s luft/vand varmepumpe vedvarende energi - fra naturen dansk varmepumpe InduStrI a/s Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet Alle komponenter er fabriksmonteret

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING

Spar mange penge på din varmeregning med en LUFT-TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING Spar mange penge på din varmeregning med en -TIL-VAND VARMEPUMPE EN KOMPLET VARMELØSNING SPAR PÅ VARMEUDGIFTERNE Med en luft-til-vand varmepumpe fra Nordisk Energirenovering har du mulighed for at reducere

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7

Køletekniker. Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb. www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Køletekniker Lokal undervisningsplan for 3. hovedforløb www.djhhadsten.dk page 1 of 7 Generelt Modulets varighed er 10 uger og indeholde fag der er rettet mod uddannelsen til køletekniker. Fagrække og

Læs mere

Click to edit Master title style FARM-TIME. Tidsregistrering i Landbruget. Dan H. Lund

Click to edit Master title style FARM-TIME. Tidsregistrering i Landbruget. Dan H. Lund Click to edit Master title style FARM-TIME Tidsregistrering i Landbruget Dan H. Lund Click to edit Master title style Introduction Introduktion Motivationen Udstyr & Systemet Udviklingsfaserne Profil:

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg

Jordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC

AC-Sun. Nyt koncept for klimaanlæg. www.ac-sun.com. Solar Thermal AC Solar Thermal AC Nyt koncept for klimaanlæg www.ac-sun.com Virksomhedsprofil AC-Sun blev etableret som et selskab sidst i 2005 med den vision og formål at udvikle en revolutionerende ny generation af klimaanlæg

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Anlægget har foruden en køle- og en varmefunktion tillige en affugtningsfunktion. De tekniske specifikationer fremgår af nedenstående tabel.

Anlægget har foruden en køle- og en varmefunktion tillige en affugtningsfunktion. De tekniske specifikationer fremgår af nedenstående tabel. Thermex Thermex SDRI-13 klimaanlæg (med lynkoblinger) SDRI-13 leveres som varmepumpe af typen splitanlæg med et reversibelt system, således at det både kan køle og varme alt efter behov og ønske. Med inverter

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey.

Krav til energiregistrering med EnergyKey. Til formålet bruges et fælles energiregistreringssystem fra EMT Nordic kaldt EnergyKey. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Byggeri og Ejendomme Krav til energiregistrering med EnergyKey Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Formål med energiregistrering

Læs mere