Principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Transkript

1 Oplæg til Principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland Mulige scenarier for udvikling af Region Sjællands somatiske sygehusvæsen 19. februar 2007

2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Resume Forudsætninger specialeplanlægningen i Region Sjælland Regionsrådets vision for udviklingen af Region Sjællands sygehusvæsen Regionsrådets mål for kræftbehandlingen Befolkningsmæssige og geografiske forhold Sundheds- og planfaglige krav og anbefalinger af betydning for specialeplanlægningen Politiske og økonomiske vilkår for udvikling og drift af det regionale sygehusvæsen Hvad betyder de opstillede forudsætninger for sygehusstrukturen i Region Sjælland? De vigtigste forudsætninger Hvad er den politiske udfordring? Scenarier for de somatiske sygehuse Model A: 4 akutmodtagesygehuse og 2 specialsygehuse Model B: 4 akutmodtagesygehuse incl. fødsler og børn, kræft 2 af stederne Model C: 5 akutmodtagesygehuse, og regionsfunktioner (incl. akut modtagelse) 1 sted Opsummering og diskussion af de beskrevne modeller Behov for anlægsmæssige investeringer afhængig af den valgte struktur Ordliste Side 2

3 1. Indledning Dette oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland er udarbejdet med baggrund i Regionsrådets vision om et sundhedsvæsen i Region Sjælland, der er borgerens første valg i kraft af sine kvaliteter, og på foranledning af Forberedelsesudvalget, der i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2007 tilkendegav, at der allerede i foråret 2007 skal foreligge en plan for den fremtidige sygehusstruktur, som kan indgå i Regionsrådets drøftelser af budgettet for Hvad er specialeplanlægning? Sygehusstruktur og specialeplanlægning er to sider af samme sag. Specialeplanlægningens formål er grundlæggende at afstikke de vilkår og de rammer som aktørerne inden for sygehusområdet i Region Sjælland skal agere inden for, herunder sikre, at sygehusene trækker på samme hammel og kører samme vej. Specialeplanlægningen inden for sygehusvæsenet skal således dels regulere den interne arbejdsdeling mellem de tre somatiske sygehusenheder inden for regionen - dvs. strukturen - dels arbejdsdelingen mellem regionens eget sygehusvæsen og sygehusvæsenet uden for (primært Region Hovedstaden og - i en vis udstrækning - også Region Syddanmark). Som hovedansvarlig for driften af sygehusvæsenet, er beslutninger om fordelingen af specialer inden for regionen derfor af væsentlig strategisk betydning for Regionsrådet i Region Sjælland. Der er tale om et oplæg til sigtepunkter for udviklingen, som efterfølgende vil skulle kvalificeres mere detaljeret i form af en grovskitse, førend de fulde økonomiske konsekvenser, herunder drifts- og anlægsmæssige, kan konkretiseres. Dette arbejde kan imidlertid først meningsfuldt udføres når man politisk i Regionsrådet har taget stilling til de principper og mål, som en grovskitse skal bygge på. Formålet med dette notat er således at lægge op til en debat i Regionsrådet og offentligheden om principper og mål for Region Sjællands sygehusvæsen. Notatets struktur Indledningsvis beskrives en række forudsætninger som tilsammen udgør sigtepunkter for at kunne udarbejde en grovskitse for sygehusstrukturen. Her tages først udgangspunkt i de visioner og overordnede politikker som Regionsrådet har udstukket for regionens sygehusvæsen, dvs borgerens 1. valg, samling af kræftbehandling og gode patientforløb. Herefter beskrives de geografiske og befolkningsmæssige forudsætninger og deres betydning for den fremtidige sygehusstruktur. De gældende sundheds- og planfaglige udviklingstræk inden for sygehusvæsenet, som i disse år finder sted i sygehusvæsenet, beskrives i afsnittet om sundhedsfaglige krav og anbefalinger. Det drejer sig blandt andet om Sundhedsstyrelsens udspil på akutområdet, den igangværende nationale specialeplanlægning samt de nationale kræftplaner. Driften af sygehusene er helt afhængig af mulighederne for at tiltrække dygtige medarbejdere, hvorfor forholdene vedrørende rekruttering, uddannelse, forskning og nødvendigheden af at kunne skabe attraktive arbejdspladser beskrives. 3

4 Endelig beskrives de politiske og økonomiske vilkår for udvikling og drift af det regionale sygehusvæsen. Med udgangspunkt i de anførte forudsætninger beskrives mulige scenarier for udviklingen af sygehusvæsenet, og der opstilles 3 alternative modeller for den kommende sygehusstruktur. 4

5 2. Resume En væsentlig hovedopgave for Region Sjælland er drift og udvikling af sygehusene i regionen. Regionsrådets vision er Et sygehusvæsen, der er borgerens førstevalg i kraft af sine kvaliteter, idet det som konkret mål er anført, at 95% af alle behandlinger skal ske i regionens eget sundhedsvæsen. Regionen arver sit sygehusvæsen fra 3 amter, der hver for sig har søgt at tilrettelægge sygehusene optimalt inden for eget amt. Nu skal sygehusdriften tilrettelægges ud fra en samlet regional synsvinkel, hvilket nødvendigvis må medføre, at hensigtsmæssigheden af de eksisterende sygehuses opgaver og interne arbejdsdeling tages op til overvejelse. Formålet med dette notat er at fremlægge de forudsætninger en ny sygehusplan nødvendigvis må bygge på og herudfra beskrive scenarier for den fremtidige tilrettelæggelse af sygehusvæsenet i regionen. Der er tale om et administrativt oplæg, som sendes i høring med henblik på at kunne kvalificere det videre arbejde mod en egentlig sygehusplan. Planlægningsmæssige forudsætninger Notatet beskriver en række forudsætninger, som tilsammen afstikker rammen for de handlemuligheder, der er ved fastlæggelsen af en sygehusplan. Der tages udgangspunkt i de visioner og overordnede politikker som Regionsrådet har udstukket for regionens sygehusvæsen. Det drejer sig om at sikre høj kvalitet, så det bliver borgerens 1. valg, om at samle kræftbehandlingen i henhold til de faglige udmeldinger fra Sundhedsstyrelsen og om at sikre service og gode patientforløb. En anden afgørende forudsætning er Sundhedsstyrelsens aktuelle udspil på akutområdet, som indebærer, at modtagelse og behandling af patienter med akutte medicinske og kirurgiske sygdomme samt større skader og traumer bør ske på sygehuse, hvor de relevante specialer alle er tilstede, og hvor befolkningsunderlaget for et sådant sygehus - af hensyn til den nødvendige erfaring og rutine skal være på mindst indbyggere. Det er også en vigtig forudsætning for sygehusdrift at kunne tiltrække dygtige medarbejdere, hvorfor regionens sygehuse skal kunne tilbyde uddannelse, forskning og faglig udvikling for at kunne være attraktive arbejdspladser. Samlet set vil en fuld efterlevelse af ovennævnte forudsætninger indebære nogle markante og tydelige rammer for sygehusdriften, som herved får helt andre vilkår end tidligere. Konkret indebærer kravene, at akutmodtagelse af voksne medicinske og kirurgiske patienter kan foregå på op til 4 sygehuse fødsler og børn skal varetages i samlet, hvilket kan foregå på op til 4 sygehuse kræftbehandlingen bør foregå på maksimalt 2 sygehuse udvalgte funktioner skal samles på ét sygehus Herudover ligger som en implicit forudsætning at: lægevagtsordningen skal udbygges mhp at komplementere akutmodtagesygehusene den præhospitale organisation (ambulancer, akutbiler, lægebiler) skal udbygges Der planlægges endeligt med, at sygehusene har åben skadestue for selvhenvendelse. 5

6 Scenarier for sygehusstrukturen Det følger af ovenstående rammer, at der kun er plads til 2 sygehuse i regionen, hvis man inden for samme sygehus skal varetage såvel kræft som akutte patienter inkl. fødsler og børn. Man kan imidlertid fordele disse funktioner på flere sygehuse ved at give det enkelte sygehus en særlig opgaveprofil og derved øge den geografiske tilgængelighed. Der er derfor i notatet opstillet 3 modeller, hvor antallet af sygehusenheder og deres profil varierer. I 2 af modellerne henholder man sig strikt til de ovenfor nævnte rammer, hvorimod man i 3. model lægger særlig vægt på nærhed og den geografiske og befolkningsmæssige struktur, der kendetegner Region Sjælland. Model A: Dette scenarie tager udgangspunkt i anvendelse af de 6 eksisterende store sygehus i regionen. Sygehusene i Holbæk, Køge, Nykøbing F, og Slagelse bliver akutsygehuse, hvori voksne medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter modtages og behandles såvel akut som planlagt. På Nykøbing F. placeres endvidere modtagelse af fødsler og i tilslutning hertil en børneafdeling. På sygehusene i Næstved og Roskilde modtages fødsler og børn, og begge sygehuse fungerer endvidere som specialsygehuse med medicinsk og kirurgisk kræftbehandling begge steder, strålebehandling i Næstved og hæmatologi (blodsygdomme) og særlige hjertesygdomme (invasiv kardiologi) i Roskilde. Neurologi og urologi placeres begge steder. Model B: Scenariet tager udgangspunkt i anvendelse af 4 af de eksisterende store sygehuse i regionen. Sygehusene i Holbæk og Slagelse, henholdsvis Køge og Nykøbing F udgør i modellen tilsammen 2 par. Alle 4 sygehuse kan modtage akutte patienter incl. fødsler og børn, og arbejder derudover tæt sammen i par med henholdsvis Slagelse og Køge som de to specialiserede sygehuse i hvert af parrene. På sygehusene i Slagelse og Køge foregår såvel den kirurgiske som medicinske kræftbehandling, ligesom urologien placeres på begge matrikler. Brystkræftkirurgi og plastikkirurgi placeres på den af de to enheder, som skal varetage strålebehandlingen. I modellen samles endvidere hæmatologien, og i tilknytning hertil den specialiserede infektionsmedicin. Model C: I dette scenarie anvendes alle 6 eksisterende store sygehuse i regionen. På de 5 af stederne Nykøbing F, Næstved, Slagelse, Holbæk, og Roskilde - foregår der på sigt alene akut diagnostik, behandling og pleje af patienter. Køge sygehus funger i modellen dels som det 6. akut-sygehus, men udbygges derudover til - som eneste sygehus i regionen at varetage alle specialiserede funktioner. Tidsperspektiv for gennemførelse Uanset hvilken model eller varianter af de ovennævnte - der vælges af Regionsrådet, vil den fulde implementering af den valgte struktur som minimum skulle anskues inden for en tidshorisont af 5-10 år. Modellerne skal derfor betragtes som pejlemærker for fremtidige investeringer og funktionsfastlæggelse samt organisationsudvikling. De beskrevne modeller giver alle mulighed for at glide videre over i modeller med færre og mere komplette enheder såfremt kravene til sygehusdriften skærpes yderligere end det aktuelt og i de nærmest kommende år kan forudses. 6

7 Anlægsmæssige behov Udvikling af sygehusvæsenet i Region Sjælland kan i princippet foregå enten inden for de nuværende sygehuses eksisterende fysiske rammer, ved større eller mindre anlægsmæssige ændringer og/eller ved nybyggeri i forbindelse med eksisterende sygehuse eller på helt ny geografi. Det er imidlertid væsentligt at fremhæve, at der - selv med en uændret struktur i Region Sjælland inden for eksisterende fysik - vil være behov for betydelige investeringer i nye bygninger/bygningsændringer og nyt apparatur m.v., hvis sygehusvæsenet skal kunne levere den fornødne kapacitet til overholdelse af behandlingsgarantier, kunne levere ydelserne i den rette kvalitet og kunne hjemtage nye behandlinger samtidig med, at produktiviteten skal forbedres. 7

8 3. Forudsætninger for specialeplanlægningen i Region Sjælland Regionsrådet har allerede politisk angivet nogle væsentlige mål for sygehusområdet i Region Sjælland som en specialeplanlægning skal understøtte. Det er dels sket i forbindelse med det visionsarbejde som Regionsrådet (Forberedelsesudvalget) har drøftet i efteråret 2006, dels i forbindelse med den politiske aftale om budgettet for Regionsrådets vision for udviklingen af Region Sjælland sygehusvæsen Forberedelsesudvalget har i forbindelse med sin opstilling af vision for Regionens virke på sygehusområdet som en hovedmålsætning fastlagt, at Region Sjællands Sygehusvæsen skal være Et sygehusvæsen, der er borgerens førstevalg i kraft af sine kvaliteter. Som konkret mål er bl.a. anført, at 95% af alle behandlinger skal ske i regionens eget sundhedsvæsen. I forhold til Region Sjællands nuværende dækningsgrad af egne borgeres sygehusbrug handler Regionsrådets vision for det somatiske sygehusvæsen i Region Sjælland dels om, at sygehusvæsenet skal levere mere af den samme type diagnostik og behandling på nuværende niveau til flere patienter end hidtil (herunder være i stand til at fastholde egne patienter på egne sygehuse), men navnlig, at sygehusene - via hjemtag sættes i stand til at udføre mere specialiseret diagnostik, behandling og pleje på patienter, som i dag behandles uden for regionen, fordi kompetencerne til at udføre pågældende funktioner ikke haves i Region Sjællands sygehusvæsen. Populært sagt skal specialeplanen således understøtte, at der opnås såvel mere bredde (dvs. udføre mere af det samme) som mere dybde (dvs. større specialiseringsgrad). Mulighederne for, at regionens sygehusvæsen bliver i stand til sidstnævntes er i høj grad afhængig af den nationale specialegennemgang, herunder særligt størrelsen af det patientunderlag, som fastlægges for de specialiserede funktioner i denne proces. De redegørelser, som de 28 specialeplangrupper inden for de enkelte kliniske specialer har udarbejdet som led i 1. fase af specialeplanlægningsprocessen, viser, at der afhængig af speciale - er gode muligheder herfor. Det er derfor vurderingen, at Region Sjællands sygehusvæsen med et befolkningsunderlag på over indbyggere vil have gode muligheder for at kunne etablere mere specialiserede funktioner end hidtil inden for de enkelte specialer, og i grovskitsen er dette derfor lagt ind som en vigtig forudsætning. Redegørelserne kan i sin helhed ses på Regionsrådets mål for kræftbehandlingen Det indgår i den politiske aftale om Region Sjællands budget for 2007, at kræftbehandlingen skal samles i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I grovskitsen skal der således tages hensyn til det politiske ønske om samling, som er sammenfaldende med anbefalingerne i de nationale kræftplaner. I relation til de fleste områder inden for kræftbehandlingen foreligger der anbefalinger og krav til placering og varetagelse - eksempelvis om underlaget for steder, som skal varetage bestemte former for kirurgisk behandling af kræft. For de områder og funktioner, der i dag er placeret på landsdelsafdelinger gælder, at afklaring af hvilke og hvor mange, der fremover vil kunne varetages i Region Sjælland foretages i forbindelse med Sundhedsstyrelsens igangværende specialeplangennemgang. 8

9 For de fleste kræftsygdomme er den vigtigste behandling med helbredende sigte den operative (kirurgiske) behandling. Kræftkirurgi er et fagområde for specialister inden for de enkelte skærende specialer, der ikke kan udøves af enhver speciallæge indenfor pågældende speciale. I Danmark har man hidtil varetaget den kirurgiske kræftbehandling inden for de organrelaterede opererende specialer (ex. kirurgi, urologi, gynækologi, plastikkirurgi), men for mange forløb gælder, at der er etableret tværfaglige team, hvor operationerne udføres i samarbejde mellem flere specialer for at forbedre den kræftkirurgiske kvalitet, som anbefalet i de nationale kræftplaner. Typisk vil teamet bestå af radiologer, skærende specialer, patologer og onkologer. Det anbefales af Sundhedsstyrelsen, at den kirurgiske kræftbehandling organiseres således, at der planlægges med et tilstrækkeligt befolkningsunderlag for opbygning af den nødvendige ekspertise, og at den fremtidige kirurgiske behandling af kræftsygdommene samles i afdelinger, der har et tilstrækkeligt operationsmæssigt volumen inden for de enkelte kræftformer til at sikre den fornødne diagnostiske, behandlingsmæssige og plejemæssige kvalitet. Der skal ved tilrettelæggelsen af kræftområdet endvidere tages hensyn til kravet om at overholde de ved lov fastsatte behandlingsgarantier for maksimal ventetid ved udredning og behandling af kræft. 3.3 Befolkningsmæssige og geografiske forhold Befolkningens størrelse, køns- og alderssammensætning og den geografiske fordeling i regionen, har betydning dels for dimensioneringen af sygehusene, dels for placering af de enkelte funktioner, idet der bør tilstræbes tilgængelighed for flest mulige uden unødigt besvær. Med hensyn til demografien viser Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning, at de nuværende ca borgere i Region Sjælland frem til 2030 vil vokse totalt i antal med 8% (= i forhold til 2006), idet dog andelen af ældre (+65 år), som er særligt interessant set ud fra sundhedsvæsenets synspunkt, i samme tidsrum vil vokse med 77% ( i forhold til 2006). Under forudsætning af uændret sygelighed vil sidstnævnte bevægelse øge behovet for sygehusydelser i regionen da +65 årige alt andet lige - har et markant større sygehusforbrug end yngre aldersklasser. Befolkningstæthed og afstande Region Sjælland er karakteriseret ved mange større (og mindre) byer/købstæder, og regionen har, i modsætning til de andre regioner, ikke nogen naturlig metropol. Region Sjællands sygehusvæsen skal som udgangspunkt betjene de ca indbyggere. Selvom Region Sjælland i det store billede er forholdsvis tæt befolket sammenlignet med de øvrige regioner (bortset fra Region Hovedstaden) er der internt i regionen store forskelle mellem områderne. Dette fremgår af kortet nedenfor, som viser befolkningstætheden fordelt på de 17 kommuner i regionen. Det fremgår, at den syd-, sydøstlige og nordvestlige del af regionen er forholdsvis tyndt befolket (0-100 indbyggere pr. km 2 ), mens omvendt den østlige del af regionen er forholdsvis tæt befolket (over 201 indbyggere pr. km 2 ). Des mørkere kortet er, des tættere befolket er området. 9

10 0-100 indbyggere pr. km indbyggere pr. km indbyggere pr. km 2 Odsherred indb. Roskilde indb. Kalundborg indb. Holbæk indb. Sorø indb. Lejre indb. Ringsted indb. Køge indb. Greve indb. Solrød indb. Slagelse indb. Næstved indb. Faxe indb. Stevns indb. Vordingborg indb. Lolland indb. Guldborgsund indb. 10

11 Uanset form/model udgør sygehusbetjeningen af befolkningen på Lolland Falster, i alt ca indbyggere (samt en væsentlig forøgelse af antallet i sommerhalvåret), en særlig udfordring for Region Sjælland set i lyset af udmeldingerne på akutområdet fra Sundhedsstyrelsen, jf. også nedenfor. På tilsvarende vis udgør betjeningen af Odsherred også en særlig udfordring, om end der her er tale om noget kortere afstande og mindre befolkningsantal (ca fastboende, men væsentligt større i antal i sommerhalvåret på grund af store sommerhusområder). Befolkningens afstand til sygehus kan dels opgøres i kilometer-afstande, dels i tid, hvor sidstnævnte hænger sammen med, hvor udbygget infrastrukturen (vej- og tognettet) er. Med udgangspunkt i transporttid og afstand fra station eller centrum i de gamle kommuner til de 6 store sygehuse i regionen, dvs. Nykøbing F, Næstved, Slagelse, Holbæk, Roskilde og Køge, er tabel 1 a og 1 b nedenfor konstrueret. Tabellen viser antallet af personer, som inden for 0-20 minutter, minutter, og endelig + 41 minutter kan nå det pågældende sygehus ved almindelig kørsel i bil, henholdsvis numerisk og procentuelt. Tabel 1a. Afstand i tid med bil til 6 sygehuse i Region Sjælland. Antal personer (numerisk), som kan nå pågældende sygehus inden for tidsinterval. Næstved Nykøbing Holbæk Slagelse Roskilde Køge I alt min * min min Total *Totalsummen på tværs er De gamle kommuner: Bramsnæs, Greve, Ramsø, Skovbo, Solrød og Rønnede kommuner (= indbyggere) har imidlertid alle mulighed for nå 2 sygehuse inden for 20 minutter. Der er renset for dette forhold i ialt-kolonnen. Tabel 1b. Afstand i tid med bil til 6 sygehuse i Region Sjælland. Antal personer i % som kan nå pågældende sygehus inden for tidsinterval. Næstved Nykøbing Holbæk Slagelse Roskilde Køge I alt min. 11% 8% 11% 16% 27% 24% 83% min. 34% 8% 34% 34% 27% 35% 12% % 84% 55% 50% 46% 41% 5% Total 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Det fremgår af tabel 1a. og 1 b., at der er relativt store forskelle på hvor tilgængelig de enkelte sygehuse er, især inden for de første 20 minutter. Forskellene udjævnes dog ved højere tidsintervaller, bortset fra Nykøbing F, som uanset interval ligger relativt lavt. Størst tilgængelighed har de to sygehuse i Sygehus Øst, Roskilde og Køge. Det fremgår endvidere, at godt 83% af befolkningen i Region Sjælland har mulighed for at nå et af de pågældende 6 sygehuse inden for 20 minutter. Ved udrykningskørsler med ambulance kan der gennemsnitligt skæres 10-20% af den almindelige køretid ved normale trafik- og vejrforhold. Fordelene ved udrykningskørsel er større jo tættere trafikken er. Afhængig af vejsammensætningen vil der derfor være forskel på hvor meget, der kan skæres af Kraks køretider ved udrykningskørsel. 11

12 Arven fra de gamle amter - nuværende fordeling af specialer mellem sygehusene Sygehusstrukturen i Region Sjælland omfatter primo 2007 i alt 10 matrikler, incl. sygehusaktivitet i Nykøbing Sjælland og Korsør, som tidligere er besluttet lukket af Amtsrådet i Vestsjællands Amt. Af tabel 2 nedenfor fremgår de enkelte specialers repræsentation på de eksisterende sygehuse. Tabel 2. Specialerepræsentation i hovedtræk på sygehusenhederne i Region Sjælland, primo Holbæk 287 senge fordelt på pædiatri, medicinske specialer, kirurgi, urologi, gynækologi-obstetrik, ortopædkirurgi, øjne. Herudover arbejdsmedicin, dialyse og urologi-dagsenge. Endvidere de tværgående specialer anæstesi incl. intensiv, klinisk biokemi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, radiologi Slagelse Kalundborg Ringsted Korsør Nykøbing S Næstved Nykøbing F. Fakse Nakskov Roskilde Køge 259 senge fordelt på medicinske specialer, kirurgi, karkirurgi, gynækologi-obstetrik, ortopædkirurgi, og ØNH. Herudover dialysedagsenge og Tand-, mund-, kæbekirurgi. Endvidere de tværgående specialer anæstesi incl. intensiv, klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, patologi, radiologi 97 medicinske senge. Endvidere de tværgående specialer anæstesi incl. intensiv, klinisk biokemi, radiologi 28 senge til mammakirurgi og elektiv ortopædkirurgi. Endvidere de tværgående specialer anæstesi, klinisk biokemi og radiologi. 44 geriatriske senge (aktivitet er forudsat flyttet til anden lokalitet) 30 medicinske senge samt radiologi og klinisk biokemi (aktivitet er forudsat flyttet til anden lokalitet) 365 senge fordelt på kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik, medicinske specialer, pædiatri, onkologi-hæmatologi, neurologi, Tand-mund-kæbekirurgi, Øjne, ØNH. Endvidere de tværgående specialer anæstesi incl. intensiv, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, klinisk biokemi, klinisk mikrobiologi, patologi, radiologi. 247 senge fordelt på kirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi-obstetrik, medicinske specialer, pædiatri, ØNH og anæstesi incl. intensiv. Herudover dialysedagsenge og arbejdsmedicin. Endvidere de tværgående specialer klinisk immunologi, klinisk biokemi og radiologi. 41 medicinske senge. Herudover elektiv kirurgi. Endvidere de tværgående specialer klinisk biokemi og radiologi 48 medicinske senge. Endvidere de tværgående specialer radiologi og klinisk biokemi. 412 senge fordelt på medicinske specialer, geriatri, onkologi-hæmatologi, dermatologi, neurologi, kirurgi, gynækologi-obstetrik, pædiatri, øjne, urologi, plastikkirurgi og anæstesi incl. intensiv. Herudover dialysedagsenge. Endvidere de tværgående specialer klinisk biokemi, radiologi patologi. 301 senge fordelt på medicinske specialer, kirurgi, ortopædkirurgi, ØNH, anæstesi incl. intensiv. Herudover arbejdsmedicin. Endvidere de tværgående specialer klinisk biokemi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, radiologi. Det fremgår, at der samlet set i Region Sjælland er en sengemasse på i alt ca senge. 12

13 Renoveringsbehov, beliggenhed, transportmuligheder, muligheder for udvidelser og tilbygning Den bygningsmasse, som udgør de fysiske rammer for specialernes udfoldelse skal være hensigtsmæssig, af god kvalitet, patient- og medarbejdervenlig samtidig med, at den kan understøtte specialets udviklingsmuligheder. Nedenfor gives i tabel 3 en kort karakteristik af de 10 sygehusmatrikler i Region Sjælland i forhold til renoveringsbehov, beliggenhed, transportmuligheder, muligheder for udvidelser og tilbygning Tabel 3: Kort karakteristik af bygningsmasse, beliggenhed, udvidelsesmuligheder og transport Nykøbing F Beliggende forholdsvis centralt i byen. Er løbende blevet renoveret, og fremtræder generelt i fin stand. Der er visse muligheder for udvidelse/tilbygning på matriklen. Med hensyn til transportmuligheder ligger sygehuset relativt let tilgængeligt. Næstved Fakse Nakskov Slagelse Holbæk Ringsted Kalundborg Roskilde Køge Beliggende centralt i Næstved, tæt på bane. Kørselsmulighederne til sygehuset er i dag ikke optimale Der vil i løbet af de kommende år være et relativt stort investeringsbehov i renovering af bygningsmassen. Der er visse udvidelsesmuligheder på matriklen. Trafikal beliggenhed i tyndt befolket område. Eksisterende bygninger kræver noget modernisering og renovering. Beliggende i periferien af regionen i tyndt befolket område. Begrænsede muligheder for udvidelse. Kræver noget modernisering og renovering. Beliggende i udkanten af byen, tæt ved motorvej og bane. Der er fra 1988 ibrugtaget nye bygninger svarende til i alt m 2. Sygehuset råder herudover over m 2 i ældrebygninger. Særligt de medicinske bygninger er ikke af moderne standard og skal erstattes. Der er gode muligheder for udvidelser/tilbygning på matriklen. Beliggende centralt i byen med motorvejsforbindelse og bane. Store dele af sygehuset er enten allerede blevet renoveret eller er stort set færdigrenoveret i Der er begrænsede muligheder for udvidelser på matriklen. Centralt beliggende i regionen, og godt placeret trafikalt set. Fysikken giver dog begrænsede muligheder for andet end elektiv anvendelse. Ligger i periferien i af regionen i tyndt befolket område. Infrastrukturen tillader ikke væsentligt større drift end den aktuelle. Udvidelsesmuligheder er begrænsede. Beliggende centralt i byen, men tæt på motorvej og bane. Er løbende blevet renoveret og fremtræder generelt i fin stand. Der er visse muligheder for udvidelser på matriklen. Beliggende i udkanten af byen, tæt på motorvej og bane. Sygehuset, som kun er 18 år gammelt, fremtræder i fin stand, og der er generelt ikke de store behov for renovering. Der er gode muligheder for udvidelser/tilbygning på matriklen. Der skal bemærkes, at selvom der ikke i forhold til nærværende notat er foretaget en minutiøs gennemgang af bygningsmassen ved bygningskyndige, vil der i de kommende år være et stort behov for renovering af den eksisterende bygningsmasse for at kunne leve op til de stillede krav, eksempelvis toilet- og badeforhold. Det fremgår også, at mulighederne for at bygge nyt varierer. 13

14 3.4 Sundheds og planfaglige krav og anbefalinger af betydning for specialeplanlægningen Fælles for de områder, som gennemgås nedenfor er, at de - på forskellige måder og inden for forskellige områder - enten sætter nogle særlige krav til den måde Region Sjælland kan organisere sit sygehusvæsen på eller de giver nogle særlige udfordringer/nye muligheder i regionen. Fremtidige krav til modtagelse af akutte patienter Som indledning til den nationale specialeplanlægning har Sundhedsstyrelsen i december måned 2006 i høring udsendt 29 anbefalinger til organiseringen af det akutte beredskab i regionerne. De væsentligste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen fremgår af boxen nedenfor: På det enkelte sygehus skal alle akutte modtagefunktioner incl. skadestue, samles ét sted i en fælles akut modtagelse. Alle akutte patienter, uanset om der er tale om 112-indlæggelser eller akutte indlæggelser visiteret af læge, skal passere gennem denne modtagelse. De akutte modtagelser skal samles på færre sygehuse end i dag med henblik på at opnå en hurtigere og bred diagnostik og behandling. Det skal ske gennem tilstedeværelse/tilgængelighed af både faciliteter og kvalificeret personale fra de mange diagnostiske og kliniske specialer på tilstrækkeligt niveau døgnet rundt. På de sygehuse, som skal huse den fælles akutmodtagelse, skal følgende specialer (som minimum) være repræsenteret: Intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi, anæstesiologi med intensiv afdeling, diagnostisk radiologi samt klinisk biokemi. Ved fødsler skal desuden specialerne gynækologi og obstetrik samt pædiatri være til stede på matriklen. Ved modtagelse af børn, bortset fra børn med mindre skader, bør pædiatri være repræsenteret på matriklen. Der opstilles i redegørelsen en række krav til vagtformer og udstyr på den matrikel, som skal varetage akutmodtagelsen. Væsentligst er krav om tilstedeværelsesvagt på speciallægeniveau på sygehuset inden for de pågældende specialer. Det nødvendige befolkningsunderlag for en fælles akutmodtagelse angives af Sundhedsstyrelsen til Områder, hvor geografiske eller andre lokale forhold nødvendiggør specifikke løsninger, skal beskrives i regionens sygehus-/sundhedsplan (som skal godkendes af Sundhedsstyrelsen). Det fremgår af oplægget, at der her kan være tale om afvigelser fra befolkningsunderlaget, evt. i kombination med særlige præhospitale ordninger m.v. Et formaliseret og dokumenterbart samarbejde med relevante parter skal i givet fald sikres. Det er Sundhedsstyrelsens forventning, at regionerne allerede i 2007 indtænker rapportens mål, krav og anbefalinger for sygehus/sundhedsplanlægningen, men også at implementeringen nødvendigvis må ske med trinvise løsninger over en årrække på 5-10 år, afhængig af regionens lokale forhold. Resumé fra Sundhedsstyrelsen: Gennemgang af akutberedskabet, Overordnet set vurderes det i relation til ovennævnte akutudspil, at en samling af de akutte uselekterede (dvs. patienter som bringes direkte ind uden nogen form for visitering) patienter i Region Sjælland bør ske som anbefalet på sygehuse, hvor specialerne 14

15 medicin, kirurgi, ortopædkirurgi, anæstesiologi inkl. intensivfunktion, diagnostisk radiologi og klinisk biokemi er placeret. Herudover tager Region Sjælland nogle forbehold i forbindelse med specialeplanlægningen. Det drejer sig om at: regionens geografi ikke muliggør en slavisk efterfølgelse af anbefalingerne vedr. befolkningsunderlaget på grund af de særlige afstandsforhold og bopælsmønsteret i regionen, al modtagelse af akutte patienter ikke nødvendigvis skal ske gennem en fælles akutmodtagelse, patientgrupper, der kan selekteres præhospitalt, ex. børn, fødsler hjertepatienter til behandling for stor blodprop i hjertet, apopleksipatienter til trombolyse, kan modtages på anden måde på sygehuset, og evt. på anden matrikel. åbne skadestuer/skadeklinikker bibeholdes på regionens sygehuse Det skal endvidere bemærkes, at der for at opfylde rapportens anbefalinger vil blive tale om betragtelige investeringer i moderniseringer, ombygninger og egentlig nybyggeri. Sundhedsstyrelsens vejledning om specialiserede funktioner og specialeplanlægning Der er i regi af Sundhedsstyrelsen igangsat en national specialeplanlægning, som omfatter en revisionsproces af de enkelte kliniske specialer. Bl.a. med udgangspunkt i vurderinger af behovet for patientunderlag inden for specielle funktioner i det kliniske speciale, skal specialeplanlægningen munde ud i beslutninger om, hvor særlige funktioner inden for specialet kan udføres. Specialegennemgangen forventes endeligt afsluttet i løbet af En væsentlig parameter for såvel udmeldingerne vedr. akut modtagelse som revisionsprocessen vedr. de enkelte specialer er, at nutidig kvalitet fordrer adgang til speciallæge 24 timer i døgnet. Som fundament for specialeplanlægningen er sygehusvæsenets funktioner af Sundhedsstyrelsen blevet inddelt i hovedfunktioner (kan placeres på alle sygehuse), regionsfunktioner (ét sted i hver region på et større sygehus) og højt specialiserede funktioner (højst 2-3 steder i landet). Denne inddeling indebærer, at Region Sjælland nu kan varetage specialiserede funktioner, hvilket betyder, at en række funktioner, der i dag varetages af de 5 store landsdelssygehuse, kan hjemtages til regionen. Dette kræver dog, at den kommende sygehusstruktur i regionen kan leve op til en række forudsætninger og krav til at varetage regionsfunktioner; krav som Sundhedsstyrelsen vil opstille i forbindelse med den ovenfor omtalte specialegennemgang. Patientforløb For den enkelte patient er det væsentligt, at forløbet i udredning og behandling opleves som et sammenhængende hele. Kommunikationen mellem de involverede behandlere skal være enslydende og med god koordination af de enkelte elementer i forløbet. Ventetider, unødigt tidsspilde og gentagelser af allerede udførte undersøgelser skal undgås. Det er ofte ved skift mellem forskellige afdelinger og især sygehuse, at patienter oplever svigt i kommunikation og sammenhæng. 15

16 Den fremtidige sygehusstruktur bør kunne understøtte de gode patientforløb blandt andet ved, at logistikken i udrednings- og behandlingsforløbet i så høj grad som muligt kan foregå på samme matrikel. Dette er eksempelvis særligt vigtigt i forbindelse med kræftbehandlingen og bør føre til, at de diagnostiske og behandlende specialer, der er involveret i de enkelte kræftpatientforløb, placeres på samme sygehus. Andre eksempler på specialer, hvor tilstedeværelse på samme matrikel er nødvendig af hensyn til patientforløbet, og for at nutidig faglig standard kan siges at være opfyldt, er udredning og operativ behandling af struma (medicinsk endokrinologi, otologi og kirurgi), tarmsygdomme (kirurgi og gastromedicin), nyre-urinveje (nefrologi og urologi) etc. På tilsvarende vis hænger placeringen af det gynækologiske/obstetriske speciale også tæt sammen med placeringen af den neonatale funktion inden for det pædiatriske speciale. Ved placeringen af funktioner skal der tages højde for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af hele behandlingsforløbet, blandt andet ved at muliggøre, at relevante patientforløb så vidt muligt foregår på samme matrikel, jf. eksemplerne ovenfor. Rekruttering og fastholdelse Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er allerede i dag et problem for sygehusvæsenet inden for nogle personalegrupper, og problemstillingen vil udfordre Region Sjællands sygehusvæsen betydeligt i som minimum de næste 10 år, hvorefter problemerne ser ud til at mindskes. For lægegruppens vedkommende kan således i det kommende 10-år inden for næsten alle specialer forudses en væsentlig forværret speciallægemangel. Manglen forårsages af en stor afgang af pensionsmodne medarbejdere i de kommende år i kombination med dels et reduceret indtag på medicinstudiet i slutningen af 1980 erne og starten af 90 erne, dels den stigende specialisering inden for det enkelte speciale. Konkret betyder manglen, at funktioner mange steder som udgangspunkt enten allerede er eller kan risikere at blive meget sårbare og i forlængelse heraf ikke kan drives med den ønskede kvalitet (speciallægetilstedeværelse). Et element i rekrutteringen er også afstanden. Der skal derfor tages højde for det forhold, at mange af de nuværende og kommende speciallæger vil have bopæl i Københavns-området, og at dette giver særlige udfordringer. Om end problemet inden for plejeområdet ikke helt har samme omfang, dels på grund af fagets mere generelle karakter, dels på grund af en hurtigere gennemløbstid for de uddannelsessøgende, kan der spores tendenser i samme retning som for lægegruppens vedkommende, eksempelvis med hensyn til anæstesi- og intensivsygeplejersker. Også inden for andre grupper af medarbejdere ses rekrutteringsproblemer. Samlet set vil manglen på specialiseret arbejdskraft udgøre en meget stor udfordring i de kommende 10 år. Det vil medføre et behov for samling i større og mere bæredygtige enheder med henblik på at skabe mere interessante arbejdspladser med større mulighed for specialisering, forskning og uddannelse, men også behov for, at Region Sjælland i væsentlig højere grad end hidtil, sætter fokus på de elementer, som tiltrækker det pågældende sundhedspersonale. Forskning Det vides, at mulighederne for at udføre sundhedsvidenskabelig og anden forskning inden for Region Sjællands sygehusvæsen er et blandt flere væsentlige rekrutteringspara- 16

17 metre, jf ovenfor. Dels ved at gode muligheder for at udføre forskning tiltrækker kvikke hoveder, dels fordi den nysgerrighed og innovationsevne, som er forskningens natur, i sig selv kan være medvirkende til at forbedre og effektivisere patientforløbene. Regionerne har i forbindelse med deres dannelse fået en egentlig forpligtelse til at udføre sådan forskning. Grovskitsen skal understøtte, at der skabes rammer for en forstærket indsats inden for forskningsområdet. Sammenhæng til primærsektoren Forslag til fremtidig sygehusstruktur skal kunne understøtte, at der fortsat foregår en væsentlig aktivitet i primærsektoren, hvor de væsentligste aktører er almen praksis, speciallægepraksis og de nye kommuner. Med hensyn til specialet almen medicin, som udøves i almen praksis, vil det være væsentligt, at dette fortsat opretholdes decentralt - og evt. styrkes ved supplerende adgang til diagnostik - såfremt sygehusfunktioner koncentreres yderligere. Herudover skal grovskitsen kunne understøtte, at der sikres en fortsat udvikling af samarbejdet om fælles patientforløb. Endelig bør den fremtidige sygehusstruktur kunne medvirke til at sikre rekruttering til almen praksis også i yderområderne, og kunne understøtte samarbejdet om lægevagt og skadeklinikker samme steder. For så vidt angår speciallægepraksis handler samarbejdsfladerne primært om hvilken arbejdsdeling der skal være mellem disse og den aktivitet, som foregår i sygehusregi inden for specialet. De praksistunge specialer inden for denne sektor er ØNH, øjne, dermatologi og gynækologi, som - i det store billede allerede er udlagt. Inden for forebyggelses- og genoptræningsområdet har kommunerne netop overtaget ansvaret for store dele af disse områder. Det er samlet set forventningen, at der kun vil blive tale om marginale forskydninger i forhold til primærsektoren, og at det snarere vil være det kliniske og organisatoriske set-up omkring patienten inde i sygehuset, der vil have betydning for dimensioneringsbehovet, i hvert fald i de kommende 3-5 år. Den væsentligste udfordring inden for primærområdet vil blive at sikre lægedækningen i yderområderne. 3.5 Politiske og økonomiske vilkår for udvikling og drift af det regionale sygehusvæsen Med etableringen af de 5 regioner som driftsherrer for sygehusvæsenet, er der fra Folketingets side en forventning om, at Regionsrådene så hurtigt som muligt får etableret en sygehusstruktur, der kan sikre et højt niveau i forhold til service, kvalitet, udvikling, uddannelse og forskning. Alle 5 regioner skal i kraft af deres befolkningsunderlag udvikle selvbærende og specialiserede enheder, blandt andet ved at samle en række akutte og elektive (planlagte) funktioner på større sygehusenheder. Rammevilkårene for at drive sygehus har dog igennem de seneste år ændret sig væsentligt, blandt andet ved indførelsen af konkurrencelignende forhold i sygehusvæsenet, der som overordnet formål skal understøtte effektiviteten i sygehusvæsenet. Lovgivningsmæssigt og/eller informationsmæssigt er dette konkret bl.a. understøttet af: - frit valgs lovgivningen (andre offentlige sygehuse), - behandlingsgaranti-ordningen om det udvidede frit valg til private sygehuse og 17

18 klinikker hvis ventetid over 2 måneder i offentligt regi (1 måned fra 1. oktober 2007), - offentliggørelse af ventetidsdata, kvalitetsdata (bl.a. stjernesystemet) og landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser med henblik på at gøre det lettere for patienten at vælge, - den øgede takststyring af sygehusafdelingerne ( pengene følger patienten ). Sammenholdt med den større mobilitet i befolkningen og holdningen til hvordan sygehusvæsenet specifikt skal kunne levere den ønskede service, er disse hovedstrømme - set fra sygehusside - udtryk for et skift: - fra rammestyret aktivitet til aktivitetsstyret aktivitet, - fra en situation, hvor patienten står i kø /på venteliste, til at patienten har en garanti for behandling inden for et givet tidsrum, evt. på et andet sygehus (og evt. privat), - fra monopol på behandling til konkurrence mellem sygehusene om behandlingen, - fra henvisning til behandling på nærmeste sygehus til frit valg. Indførelsen af et sådant efterspørgsels- og konkurrencestyret sygehusvæsen - og de heri indbyggede finansieringsmekanismer - gør det i højere grad end hidtil væsentligt at sammensætte de enkelte sygehuse på en måde, som modvirker afvandring betinget af kapacitetsmæssige eller service/kvalitetsmæssige grunde. I den forbindelse er Region Sjælland særligt konkurrenceudsat på to fronter: I øst, hvor store dele af det gamle Roskilde Amts befolkning vil have meget korte afstande til meget omfattende sygehustilbud i Region Hovedstaden inden for en radius af ca. 30 km. Endvidere i vest, hvor naboskabet til Fyn, og her særligt sygehustilbuddet i Odense, også vil ligge relativt tæt på. 18

19 4. Hvad betyder de opstillede forudsætninger for sygehusstruk turen i Region Sjælland? I det foregående er gennemgået en række forudsætninger, som hver for sig må indgå som delelementer for de valg vedr. den fremtidige sygehusstruktur, som Regionsrådet til sin tid skal træffe. Der er imidlertid behov for at præcisere hvad disse forudsætninger betyder konkret for sygehusvæsenet i Region Sjælland i forhold til regionens særlige karakteristika, befolkningsunderlag og eksisterende sygehusstruktur. 4.1 De vigtigste forudsætninger Som anført i kapitel 2 skal der i forbindelse med specialeplanlægningen tages hensyn til en række forudsætninger, anbefalinger og krav. Nedenfor skal konsekvenserne for regionen af udvalgte forudsætninger beskrives nærmere, idet det drejer sig om: Kræftbehandlingen Sundhedsstyrelsens krav til befolkningsunderlag for specialerne Krav til det akutte beredskab Rekruttering Kræftbehandlingen Regionsrådet ønsker at samle kræftområdet i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De væsentligste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er dels, at behandlingen af kræft sker i et multidisciplinært teamsamarbejde, hvor et hold af speciallæger fra forskellige specialer arbejder sammen om diagnostik og behandling af kræftpatienterne, hvilket stiller krav til specialernes geografiske fordeling på regionens sygehuse. Dels at behandlingen har et tilstrækkeligt befolkningsunderlag. De 4-5 hyppigste kræftformer, som er ansvarlige for knap 70% af alle nyopståede tilfælde af kræft hvert år i regionen, er for kvinder: brystkræft, tarmkræft, lungekræft, livmoderkræft og æggestokskræft. For mænd drejer det sig om: lungekræft, prostatakræft, tarmkræft og blærekræft. I en specialeplanlægning bør der derfor ud fra kvantitative betragtninger især fokuseres på at opnå optimale patientforløb for disse sygdomsgrupper. I tabel 4 nedenfor er det befolkningsunderlag som en afdeling ifølge de lægevidenskablige specialeselskaber skal have for at kunne drive funktionen, omsat til maksimalt antal steder i Region Sjælland, hvor den pågældende funktion kan varetages ud fra faglige hensyn. Det skal bemærkes, at disse underlagsvurderinger historisk har skiftet over tid, men den overordnede tendens de seneste 10 år har været centralisering af behandlingen på færre steder. 19

20 Tabel 4. Udvalgte kræftkirurgiske behandlinger. Speciale/funktion/antal nydiagnosticerede tilfælde pr. år i Region Sjælland Gynækologi-obstetrik: Æggestokkræft (90) Livmoderhalskræft (60) Livmoderkræft (100) Kirurgi: Brystkræft (600) Tarmkræft (550) Urologi: Radikale prostatektomier (ca. 100) Videnskabelige selskabers krav til mindste befolkningsunderlag Forslag til max. antal steder i Region Sjælland (2) 2-(3) 1 Plastikkirurgi: Maligne melanomer (175) Med baggrund i de videnskabelige selskabers udmeldinger, som fremgår af midterste kolonne i tabel 4, er der i højre kolonne anført forslag til maksimalt antal steder, hvor den kirurgiske kræftbehandling inden for specialerne gynækologi-obstetrik, kirurgi, urologi, og plastikkirurgi kan finde sted. Det fremgår af forslaget, at denne bør samles på 1 og for nogle sygdommes vedkommende 2 steder, hvis Region Sjælland skal leve op til nuværende og forventede fremtidige krav til denne del af sygehusbehandlingen. Det nødvendige teamsamarbejde og hensynet til det samlede patientforløb indebærer, at de nødvendige diagnostiske specialer og den medicinske kræftbehandling bør placeres de samme steder. Dette er derfor lagt ind som en forudsætning i de mulige scenarier for sygehusstruktur, som følger. Kirurgisk kræftbehandling kan udføres på steder uden akut modtagefunktion. I så fald skal man være opmærksom på, at der i tilslutning til større kræftoperationer kan være risiko for akut behandlingskrævende komplikationer i de første døgn efter operation, hvilket betyder, at kirurgisk vagtberedskab er nødvendigt for at kunne overvåge og evt. reoperere indlagte patienter. Endvidere skal der sikres det nødvendige medicinske beredskab, bl.a. af hensyn til akutte medicinske problemer hos kirurgiske patienter (ex. akut opståede hjerte-lungeproblemer, herunder hjertestop), som kræver akut bistand fra anæstesi/intensiv og/eller fra medicinsk side. En del tilfælde af tarmkræft vil præsentere sig som akutte tilfælde på grund af tarmslyng og derfor primært blive til visiteret sygehus med akutmodtagelse. Den organisatoriske tilrettelæggelse af kirurgien skal derfor tage højde for den situation, at antallet af sygehuse med akutmodtagelse kan overstige antallet af steder der varetager kræft, og/ eller et scenarie hvor kræftbehandlingen sker på særlige sygehuse. Dette indebærer, at der på sygehuse, der modtager akutte kirurgiske patienter uden at der på stedet udføres tarmkræftkirurgi, skal sikres en særlig beredskabsvagt. Lægefaglige krav til øvrige specialer Med hensyn til de øvrige specialer er der også inden for disse enkeltfunktioner, hvor der stilles særlige krav. Disse krav kan enten skyldes, at Sundhedsstyrelsen har opstillet 20

21 befolkningsunderlagsmæssige forudsætninger for drift af funktionen, eller det kan være hensigtsmæssigt af hensyn til god ressourceudnyttelse (udnyttelse og vedligeholdelse af ekspertise og/eller dyrt apparatur) at koncentrere specialet/funktionen, også på grund af mulighederne for fremtidigt hjemtag fra det højt specialiserede niveau (opfyldelse af Regionsrådets 95%-vision). Der er ved grupperingen af de enkelte specialer også taget hensyn til rekrutteringsmæssige forhold for specialet. De enkelte specialeplangrupper har i fase 1 bl.a. haft til opgave at udpege områder, som det vil være muligt at hjemtage i de kommende år, og disse områder er nærmere beskrevet i de enkelte gruppers rapporter, hvortil skal henvises for mere udførlig beskrivelse. I tabel 5 nedenfor er med baggrund heri foretaget en fordeling af det maksimale antal steder i Region Sjælland de pågældende specialer eller enkeltfunktioner kan placeres. Tabel 5: Placering af specialer og enkeltfunktioner. Max. antal steder i Region Sjælland. 1 sted i regionen 2 steder i regionen 3 steder i regionen 4 steder i regionen Specialer: Specialer: Specialer: Specialer: Dermatologi Infektionsmedicin: Plastikkirurgi Karkirurgi Tand,mund, kæbe Arbejdsmedicin Oftalmologi Hæmatologi Thoraxkirurgi Klin.Fysiologi/ nuklearmedicin Klinisk onkologi Nefrologi Neurologi Patologi Urologi Øre, næse,hals Gynækologi-obstetrik. Pædiatri Endokrinologi Geriatri Kardiologi Kirurgi Lungemedicin og allergologi Medicinsk gastroenterologi Reumatologi Ortopædkirurgi Eksempler på funktioner: Eksempler på funktioner: Eksempler på funktioner: Eksempler på funktioner: Strålebehandling Brystkræft Invasiv kardiologi IVF Fedmekirurgi Rygkirurgi Håndkirurgi Epilepsi (Dianalund). Tarmkræft (Brystkræft) Neonatologi (Tarmkræft ) Dialyse Apopleksi Hvad angår de medicinske specialer skal det nævnes, at ca. 90% af de medicinske afdelingers patienter bliver indlagt akut, og det er derfor helt nødvendigt, at der på de akutte sygehuse er bred lægefaglig intern medicinsk dækning hele døgnet. De hyppigst forekommende store sygdomsområder er især relateret til medicinsk gastroenterologi, kardiologi, lungemedicin og endokrinologi. Med den nye specialestruktur på det medicinske område kan man forvente, at speciallægens kompetence i relation til den fælles intern medicinske common trunk i fremtiden vil blive overskygget af speciallægens særlige kompetence inden for selve specialet. 21

22 De intern medicinske specialer er generelt knyttet til hinanden, således at flere af dem indbyrdes har brug for hinandens tilstedeværelse. Ikke mindst kardiologiens tilstedeværelse er central for de fleste andre intern medicinske specialer. Nefrologi, hæmatologi og evt. reumatologi og infektionsmedicin er ikke umiddelbart nødvendige dele af en samlet intern medicinsk akut hovedfunktion, men kardiologi, lungemedicin, gastromedicin, endokrinologi og geriatri bør indgå heri. Særligt for så vidt angår neurologien, som også et er akut speciale, skal bemærkes, at dette foreslås varetaget 2 steder i regionen af rekrutteringsmæssige grunde. Apopleksibehandlingen (slagtilfælde) vil dog efter oplægget - udover i neurologien - kunne varetages på særlige apopleksiafsnit på de medicinske afdelinger i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer herfor. Kravene til modtagelse af akutte patienter Jf. tidligere har Region Sjælland overfor Sundhedsstyrelsen peget på, at en slavisk efterfølgelse af anbefalingerne vedrørende i befolkningsunderlag ikke er mulig på grund af de særlige afstandsforhold i regionen, idet man dog samtidig er enige om at samle modtagelse af uselekterede akutte patienter på sygehuse, hvor specialerne medicin, kirurgi og ortopædkirurgi er placeret. Endvidere har Region Sjælland peget på, at andre patientgrupper, der kan udvælges (selekteres) præhospitalt, ex. børn, fødsler, hjertepatienter til behandling for stor blodprop i hjertet, apopleksipatienter til trombolyse, kan modtages på anden måde på sygehuset end gennem en fælles akutmodtagelse, og eventuelt også/alternativt på andet sygehus. Der er taget udgangspunkt i ovennævnte i de følgende modeller, samt at der på de pågældende akutsygehuse fortsat skal være åben skadestuevirksomhed. Mere end 90% af de medicinske patienter indlægges akut af vagtlæge eller via ambulance eller skadestue, ca. 80% af de kirurgiske patienter indlægges akut og 60% af de ortopædkirurgiske patienter er akutte. Heraf følger, at sygehuse med akut-modtage funktion vil have de fleste medicinske, kirurgiske og ortopædkirurgiske patienter indlagt. Det vurderes derfor såvel fagligt som driftsmæssigt mest rationelt at drive den elektive virksomhed inden for disse specialer i tilknytning til den akutte virksomhed, bortset fra kirurgiske kræftpatienter og visse elektive ortopædkirurgiske patientgrupper. Sundhedsstyrelsens akut-koncept og de ovenfor anførte vurderinger vedrørende sammenhængende akutte og elektive funktioner medfører, at sygehusaktiviteten i Nakskov, Kalundborg og Fakse på sigt ikke kan fortsætte i sin nuværende form. Det betyder, at den aktivitet, der i dag foregår i disse huse (og som helt overvejende er relateret til akut modtagelse af medicinske patienter), skal flyttes ind på de resterende sygehusenheder. I alt drejer det sig om aktivitet svarende til ca. 180 senge samt modtagefaciliteter, operationslokaler, røntgen m.v. Med hensyn til Ringsted Sygehus, som i dag er et elektivt center for brystkræftkirurgi og ortopædkirurgi, vil det være nødvendigt at placere brystkræftkirurgien i tilslutning til den øvrige kræftbehandling. Den elektive ortopædkirurgi bør organisatorisk placeres sammen med andre ortopædkirurgiske aktiviteter, eventuelt på en garantiklinik, som kan placeres i Ringsted eller på andre sygehuse i regionen. 22