KOM UD I VERDEN PRODUKTER: Rapport. TAP - Theis Frimann Sparrewath, Anders Jacobsen & Philip Sparsø

Transkript

1 KOM UD I VERDEN Rapport TAP - Theis Frimann Sparrewath, Anders Jacobsen & Philip Sparsø PRODUKTER: 3. Semester Eksamen

2 Indholdsfortegnelse Definition af opgave - Theis... 4 Overblikket... 5 Vores målsætning... 6 Metode - Theis... 6 Rollefordeling... 6 Refleksion og Risikoanalyse... 7 Regelsæt for rapportskrivning... 9 Problemformulering... 9 Planlægning Udviklingsmetoder IDEO s Design Thinking Læsevejledning DISCOVERY OG INTERPRETATION - Theis, Anders & Philip Research Desktop research Insights fra desktop research Konklusion på desktop research SWOT og EASJ.dk Styrker ved Kom ud i verden sektionen Ekspertvurdering Konklusion på ekspertvurdering Målgruppe Interview med AØK studerende Interview med bygningskonstruktør studerende på EASJ - Campus Næstved Insights på målgruppen Delkonklusion af målgruppe interview Hvorfor kun samarbejde med AØK? Persona/Scenario Udarbejdet persona Udarbejdet scenarier Konklusion IDEATION - Theis & Anders Brainstorm og mindmaps - Theis, Anders & Philip Mindmap - Theis, Anders & Philip Tanker og ideer til løsninger på ekspertvurdering - Theis, Anders & Philip Konceptudvikling - Theis, Anders & Philip Informationsarkitektur Koncept test Konklusion på test Koncept MatchGuide - Theis, Anders & Philip Mock-up - Anders Motiverende design - Theis Konklusion EXPERIMENTATION - Anders & Philip Kodning af website (dummysite) - Anders Database - Philip Normalisering - Philip Database forklaring - Philip Kodning af backend - Philip

3 Brugertest - Anders Konklusion EVOLUTION - Theis & Philip Konklusion på produkt Færdige produkter: Video - Theis Konklusion - Theis, Anders & Philip Refleksion - Theis, Anders & Philip Litteraturliste Bilag

4 Definition af opgave Helt kort lyder opgaven på følgende. Skab en database baseret dynamisk webløsning for EASJ.dk s sektion om udlandsophold samt integreret introduktionsvideo. Vores kunde er Erhvervsakademi Sjællands International afdeling og Ole Kolling og Jørgen Heramb er repræsentanter. Fra ministeriet er EASJ blevet sat en målsætning om, at få 50% af deres studerende på et studie-/praktikophold i løbet af uddannelsen. Dette mål skal opnås i EASJ har i dag en række partnerinstitutioner i udlandet som studerende anvender i forhold til studie-/praktikophold i udlandet. I øjeblikket er de nuværende partnere listet i tabelform i et langt uoverskueligt dokument og i den kommende tid vil 30+ nye partnere blive tilføjet denne liste altså endnu mere uoverskueligt. Vores kunde har behov for udvikling af et værktøj som kan skabe overblik over partnere, f.eks. en database som skal kunne håndtere en række parametre: Indenfor EU (Eramus) <=> udenfor EU Praktik <=> Studieophold Friplads <=> Betaling Relevant for hvilke studier Etc. Derforuden vil kunden gerne have et visuelt værktøj som kunne fungere i følge med deres website, som f.eks. et verdenskort hvor partnere dukker op, når et land blev highlighted eller en anden brugbar løsning. Der kunne være til minimum to vinkler at man gerne ville til et bestemt land eller at man var på et bestemt studie og gerne ville se hvilke lande man kunne komme til. Udviklingen af dette værktøj skal ske indenfor rammerne af deres wordpress webløsning og med brug af kundens allerede udarbejdet designmanual 2. 1 se kildeliste - FIVU, Rapport Links # Rapport Links #16 4

5 Sluttelig vil kunden også gerne have et visuelt værktøj a la ovenstående eksempel, hvor man plotter gamle studerende ind (hvor de har været og deres anbefalinger af en partner eller et land altså lidt a la et statements og/eller små filmklip). Kunden efterspørger en video som skal fungere som en introduktion til emnet udlandsophold og give overblik over muligheder og som maksimum må have 5 minutters varighed. Altså skal vi lave en overskuelig partnerliste, en motiverende visualisering af muligheder hos partnere, udarbejde en video samt arbejde med den mangel på opmærksomhed der er omkring området (udlandsrejser i forbindelse med studier). Overblikket Hovedformålet er at EASJ.dk får et website der hovedsageligt skal motivere danske studerende til at komme ud i verden. Vi har listet de forskellige opgaver vi skal igennem i bulletform, for at give et simpelt overblik over opgaven: Web: Lav frontend og backend på databasen over partnere. (Input, upload, edit/delete) Informationsarkitektur for Udlandsophold Databasen skal som minimum indeholde en tabel over samarbejdspartnere Data visualisering: Design og visualisering af database indhold i form af kort samt en alternativ visualisering Lav fungerende prototype (HTML eller Wordpress) Ekstra: Anbefalings værktøj 5

6 Video: Skal fungere som en introduktion til emnet udlandsophold og give overblik over muligheder. Lav en intro samt illustrere muligheder Max. 5 minutters varighed Vores målsætning Vi har sat os en målsætning for projektet. Så når vi er færdige kan gå tilbage og se på om vi er kommet i mål. Opfylde krav som minimum Vi vil gerne lave en opdateret Kom ud i verden sektion på EASJ.dk der er motiverende, nem og overskuelig. Give brugeren mulighed for, at sortere i udvalg af partnere/ praktik-studieophold steder Knivskarp på den røde tråd Opfylde brugerens og vores kundes behov Skabt noget UNIKT! Rollefordeling Metode Vi startede ud med at definere rollerne i gruppen. Da vi er en gruppe som tidligere har arbejdet sammen i projekter kender vi allerede hinandens styrker og svagheder. Derfor valgte vi, at vi hver især får et hovedansvar indenfor et område i projektet hvor vi er stærkest. Vi vil dog i mange trin af processen arbejde samlet, for at udnytte fælles færdigheder og målet er at alle skal være inde over de forskellige områder i projektet, så vi hver især opnår optimal læring. 6

7 Projektleder og kommunikation: Theis - har ansvar for at projektet følger planen og målsætningen. Målgruppe og markedsføring. Research: Alle 3 gruppemedlemmer Designansvarlig: Anders - sørger for design processen. Kodeansvarlig: Phillip - ansvarlig for kodning af prototyper, database osv. Konceptudvikling: Theis hovedansvarlig, men udarbejdes hovedsageligt sammen. Video: Theis er ansvarlig for video processen. Refleksion og Risikoanalyse Et redskab til at klarlægge hvilke problemer der kan opstå og hvordan de skal behandles. På den måde er det få ting der kan komme bag på projektlederen. Vi har lavet en refleksion og risikoanalyse for. at afdække de risici der kan være i projektet. Det er vigtigt at gøre tidligt i processen, da man derved nemmere kan forhindre og afhjælpe eventuelle problemer. Efter at have inddelt projektroller ud fra styrker i gruppen, kiggede vi på hvilke dele af projekter der tidligere har været en udfordring for os, for derved at kunne optimere vores proces. Vi laver altså en slags learning-by-refleksion. Vi noterede de ting der havde været særligt svære i tidligere projekter og skrev så op hvordan vi kan gøre disse ting bedre denne gang. At tage notater løbende er vigtigt for dokumentation. Når vi finder på mange forskellige ideer skal vi sortere og vælge ud hvad vi vil fokusere på og bygge videre på. Struktur er altid enormt vigtig i projekter, og især i længerevarende projekter. Vi vil derfor løbende holde statusmøder og sørge for at holde os til vores tidsplaner. Arbejdet med research og målgruppe skal udføres fornuftigt og effektivt. Rollefordelingen er et godt udgangspunkt, men vi kan samtidig supplere hinandens arbejdsområder når der er fordele herved. Vi skal sørge for at vores ideer og ambitioner er fornuftige i forhold til deadline(s). 7

8 Vi sørger for at der er 2 personer der er inde over hvert arbejdsområde i tilfælde af sygdom eller lignende, men også for sparring. Generelt sørger vi også for at alle har mulighed for, at tage over i de forskellige områder af projektet. Risiko ved projektet er primært database opbygningen. Fagligt er vi i gruppen ikke helt med så vi sætter god tid af til denne del. Det er december måned hvilket kan betyde, at gruppemedlemmer har diverse private arrangementer. Det vil vi forsøge at være fleksible omkring samtidig med at kommunikere ofte om hvornår tingene så bliver lavet så vi overholder planen. Dernæst har vi foretaget en risikoanalyse 3. En risikoanalyse kan hjælpe os med at forudse eventuelle problemer i projektet. Risikofaktorerne kan ændre sig i løbet af en proces så derfor kan det være en fordel at lave denne analyse flere gange, den danner i øjebliksbilledet af risikofaktorer, men da vi kun har 4 uger og er under et hvis tidspres laver vi den kun her i opstartsfasen. En risikoanalyse er en kombination af erfaringer, forestillingsevne, følelser og fornemmelser. Man kigger på bl.a på sandsynlighed, konsekvens, trusler og løsninger. Den skal udføres at projektets deltager da de har mest indsigt i en kommende proces og derfor kan se sårbarhederne. Vores risikoanalyse ser ud som følger Rapport Links #15 8

9 Regelsæt for rapportskrivning Vi har yderligere lavet et regelsæt for rapportskrivning. Rapport ansvarlig er Theis. Vi skal sørge for at skrive rapport efter endt emne. Vi går ikke videre før rapporten er opdateret. Husk fodnoter hver gang der bruges udefrakommende informationer og tilføjelse af links til litteraturlisten - skriv henførsel til litteraturliste. Sæt fodnoterne ved den aktuelle linje/ord. Husk notering ved brug af værktøjer. Vi ønsker at tilpasse layout med EASJs design manual 4. Overordnet design/opsætning af rapport: Skrifttype Arial, som er den brugte i designmanualen. (Regular, Italic, Bold) Brug bullet-form Ingen : (colons) i headings Ved skift i IDEO Design Thinking faserne foretages et sideskift. Skriftstørrelser: Heading 1 Heading 2 Heading 3 Brødtekst Citater 20pt, bold, center 14pt, bold, left 12pt, bold, left 12pt, regular, left 12pt, italic Problemformulering I denne rapport vil vi illustrere hvilke(n) udviklingsmetode(r) der er bedst anvendelige for ovenstående opgave. Hvilke værktøjer, modeller, teorier m.m. vi har anvendt i processen og hvordan er de anvendt samt hvordan passer de ind i den anvendte udviklingsmetode? Hvor godt opfylder den præsenterede løsning kundens og målgruppens behov Rapport Links #17 9

10 Planlægning Der er udviklet talrige systemer til at organisere projekter. Vi har startet med simple post it notes for at klargøre hvilke processer vi skal igennem og deres rækkefølge. Vi er blevet introduceret til 2 værktøjer GanttProject og Asana. Vi har dog valgt at plotte vores notes/planlægningsskema ind i et excel ark/ Google spreadsheet, da vi igennem hele projektet gør brug af google s drev funktion. Det giver os alle mulighed for at få indvirkning og klarhed på alle projektets elementer og vi kan alle arbejde i dokumenter samtidig og dele med hinanden uden problemer. Da vi er tre medlemmer i gruppen har vi valgt denne simple oversigt metode, som virker hovedsageligt fordi vi kun er tre og alle er med i alle faserne af projektet. Vi sidder i samme rum og arbejder hvilket gør vi løbende igennem dagen kan følge op på proces og de deadlines der foreligger. Hver dag holder vi brief ca. 3 gange afhængig af dagens arbejdsforløb. Når vi møder ind og halvvejs og inden vi går hjem. på den måde sikrer vi os at vi holder os til de fastsatte deadlines/ milepæle og det gør at vores proces er sund og konstruktiv. Theis er projektleder og sørger for at ovenstående ting bliver overholdt. Herunder er udkastet af vores projekt plan 5. 5 Se bilag nr. 1 for større billede 10

11 Vi har farveopdelt skemaet, med 3 forskellige farver. Dette har vi gjort, så vi kan definere vores deadlines, så det er nemmere, at finde ud af hvad vi har nået, hvad vi arbejder videre med og hvad vi mangler. Grøn er færdige opgaver, gul er opgaver som vi ikke havde nået, at færdiggøre og den røde farve symboliserer opgaver som vi ikke har færdiggjort og arbejder videre med (gul) og opgaver vi endnu ikke er nået til Udviklingsmetoder I vores projekt og for at opnå sund proces benytter vi os af IDEOs Design Thinking model 6. Vi gennemgår alle faserne i denne model i løbet af vores projekt hvilket vores mål er at denne rapport gerne skulle fremvise. Her er vores hurtige model fortolkning i bulletform. Discovery Fastlægge problem/ hvad er opgaven. Sammensætning af team Lav research, samle inspiration, dataindsamling, interviews, observationer Interpretation Målgruppe/ hvem er modtageren og hvad er meningen. Databehandling og analyse Ideation Idegenerering vælg ud de stærke ud, Lav prototyper og få feedback Experimentation Test, evaluer og lav endelig produkt. Evolution Reflektér og dokumentér, planlæg fremtid Vi har haft overvejelser omkring hvorvidt vi med fordel kunne benytte os af vandfaldsmodellen. Vandfaldsmodellen 7 er mest brugbar i opgaver hvor faserne er fastsatte og helt lineær, forløbet for modellen er at en fase laves og beskrives skriftligt hvorefter fasen/dokumentet skal accepteres af udviklerne/kunden, og først derefter kan næste step i planen kan påbegyndes. Vandfaldsmodellen er inspireret af ingeniørfaget og med det menes at at den er specielt velegnet hvor kravene for opgaven er specificeret på 6 Se litteraturliste - IDEOs Design Thinking for Educators 7 Anne Mette Busch, Kommunikation i multimediedesign s

12 forhånd og ikke vil ændre sig undervejs. Den kan være med til at synliggøre hvornår en fase er afsluttet. Trinene i modellen udføres ofte af specialister hvad medgiver præcise ansvarsområder. Vores vurdering er at vandfaldsmodellen vil være en hæmsko for vores kreative fase og vores mulighed for at have en iterativ proces bliver umulig. Design Thinking henvender sig bedre til en kreativ proces hvor flere medlemmer kan have medansvar. Det som vi ser som værende positivt ved vandfaldsmodellen er at den har meget klare deadlines og gennemarbejder en fase før den næste igangsættes. Det vil sige at i vores brug af Design Thinking vil vi være gode til at opsætte klare deadlines og gennemarbejdet et område inden vi går videre, idet vores erfaringer og refleksioner siger os at det er vigtigt at få samlet op på ting og få afsluttet hver fase før man fortsætter til de næste. Overordnet kan vores proces bære præg af at være lineær i fremgangsmåde, specielt i begyndelsen af projektet, men senere i processen vil vores fremgangsmåde ændre sig i en iterativ retning når vi påbegynder vores design og prototyping proces. Det er naturligvis noget vi skal tage højde for i vores projektstyring og planlægning, at der laves iterationer kan forlænge tidsrammen og det skal vi være opmærksomme på. IDEO s Design Thinking 12

13 Vores valg af IDEOs Design Thinking Model er baseret på, at vi før har benyttet os af modellen i tidligere opgaver og, at vi mener den har visse elementer at foretrække i forhold til lignende værktøjer, såsom Vandfaldsmodellen. Vi vælger IDEOs Design Thinking model, da den giver en mere dybdegående tilgang og forståelse til faserne i processen og den giver mulighed for, at man kan gå tilbage i en tidligere fase og ændre eller tilføje elementer som man har konkluderet mangler i en fase længere henne. Da vi skal løse en meget kreativ opgave passer denne model godt da man kan ligge mange iterationer ind i den. På den måde overser man sjældent opgaver og der er mulighed for udvikling i processen som giver et resultat der er gennemarbejdet og gennemtænkt. Det er dette resultat som vi gerne vil opnå, at aflevere en løsning til kunden, som er gennemarbejdet og som kan give kunden idéer til videreudvikling fremadrettet. I vores projektplan tages der højde for iterationer ved at indlægge test og tid til at behandle de indkomne data. Læsevejledning Denne rapport er bygget op omkring IDEOs Design Thinking model. Gennem den vil vi præsentere de forskellige faser samt brug af værktøjer. Alle afsnit indledes med en kort præsentation og sluttes af med en delkonklusion på fasen samt hvad vi eventuelt bringer med videre i forløbet. Vi slutter rapporten af med en konklusion på projektet. Vi har indsat de værktøjer i IDEOs Design Thinking som vi vil benytte os af, og det ser ud som følger: DISCOVERY/INTERPRETATION 8 Rollefordeling/projekt ledelses opsætning. Desktop Research design manual læsning, hjemmeside analyse. SWOT analyse på hjemmesiden. Dataindsamling, kvalitativ undersøgelse, interviewmetode. 8 Forklaring af sammenfletning, findes i indledningen af fasen. 13

14 Målgruppe: Personas/scenarier, samarbejde med AØK og have dem som målgruppe, og foretage face2face interviews Insights fra analyse IDEATION Brainstorm, mind-map og matrix model Skitser, wireframing og mock-up AIDA Informationsarkitektur Ekspertvurdering Test af prototype. lav iterationer EXPERIMENTATION Brugertest Prototype bygning Til databaseopbygning bruger vi værktøjet MySQL workbench, phpmyadmin, XAMPP/MAMP. EVOLUTION Refleksion 14

15 DISCOVERY OG INTERPRETATION I dette afsnit skal vi bl.a se på EASJ.dk. Foretage en ekspertvurdering af sitet. Vi laver desktop research 9 på lignende sider for at kigge på hvilke løsninger andre har anvendt. Ved at lave research kan vi for alvor sætte os ind i den opgave vi er blevet stillet. Der kan indsamles general data om målgruppen og findes insights til idegenerering. De indsamlede data bearbejdes og analyseres, til at lave persona/scenarie 10, som vi vil benytte som guidelines i vores ideation fase. Vi har valgt at sammensætte Discovery og Interpretation faserne da dataindsamling og analyse hænger tæt sammen i vores forløb og for at gøre denne sektion mere letlæselig, uden at skulle gå frem og tilbage mellem faserne. Research Desktop research Som et led af vores desktop research har vi kigget på websites fra andre institutter og virksomheder som har lignende muligheder som EASJ tilbyder sine studerende, studie- og praktikophold i udlandet. Vi tog udgangspunkt i studieophold til studerende, så det var vores fokus, da vi søgte på lignende tilbud på Google.dk. Der findes en række institutter og virksomheder som tilbyder samme muligheder for studerende 11 som vores kunde, og institutternes hjemmesider har stort set samme layout, indhold og opbygning som EASJ.dk/ZIBAT.com. 9 Mark Boulton, Designing for the web s Donna Spencer, Information Architecture s se kildeliste - Desktop research samtlige links 15

16 Eksempel: Københavns Universitets 12 praktikophold i udlandets side. Hjemmesiderne har mangel på visuelt indhold, har meget information på lidt plads og er derfor teksttunge som kan resultere i, at brugeren hurtigt forlader siden uden hjælp til eller information omkring emnet. De fleste af de sider vi har undersøgt mangler også at give et hurtigt overblik over hvad der er påkrævet og vigtigt for de studerende selv, at kunne mestre. Så derfor vil vi bryde rammerne lidt for de almindelige studie- og praktikophold sider, og derfor hurtigt give et overblik, hvad det blandt andet kræves for sprogkundskab, økonomi etc., så de studerende kan komme af sted på deres ophold, uden mangel på information som er overset undervejs i forberedelserne til rejsen. Til gengæld besøgte vi GribVerden.dk, som vores kunde kører et samarbejde med, og som virker meget inspirerende for det projekt vi skal udarbejde. Den virker overskuelig, med et kort over studie- og praktikopholds muligheder, videofortællinger omkring rejseerfaringer fra studerende som tidligere har benyttet sig af tilbuddet. Dog er det negative hos GribVerden.dk, at de har et meget dybt hierarki 13, som kan forvirre brugerne, da det gør det besværligt, at finde rundt på siden. Her vil det være mere optimalt, at finde en mellemvej blandt GribVerden.dk og EASJ.dk/ZIBAT.com, så man står tilbage med et mash-up af et simpelt hierarki og layout i menuen, dog med de visuelle faktorer som gør GribVerden.com s hjemmeside overskuelig og nem, når det gælder hurtige informationer omkring hvad de tilbyder af muligheder for de studerende og tidligere erfaringer fra allerede udsendte studerende. 12 Københavns Universitet: 13 Donna Spencer, Informations Arkitektur, s se live eksempel 16

17 Insights fra desktop research Mere visuelt indhold på siden (video, billeder, sideopsætning) Simplificering af tekst Kronologisk rækkefølge i undermenuen Manglende markedsføring Skab bedre overblik Del din erfaring om ophold Konklusion på desktop research Ud fra vores insights af inspiration siderne har vi fundet ud af, at vi skal arbejde på, at simplificere teksten på siden, opbryde den lidt og inkludere noget mere visuelt indhold som skaber luft og gør det letlæseligt for brugerne. Generelt skal der indgå noget mere visuelt indhold på siden, som hurtigt kan give informationer og som inspirerer folk til, at finde ud af mere omkring emnet. Det er blandt andet videoer omkring erfaringer fra tidligere ophold, illustrationer, billeder og mere anvendelse af bokse i hver side af hjemmesiden, som hurtigt kan overblik omkring hvad der kræves og hvilke tilbud man kan benytte sig af, op til rejsen. SWOT og EASJ.dk Som en del af vores research har vi været i overvejelser om benyttelse af SWOT analysen og lave denne over EASJs website. Vi diskuterede hvorledes dette var relevant for den stillede opgave at bruge denne analysemodel, vores overvejelser lå i hvorledes at Opportunities og Threats kunne have relevans for det som vi ønskede med modellen, nemlig at få et indblik i hvor vi kan forbedre tilbuddet om udlandspraktik/studie via EASJs hjemmeside. Vi kom frem til den konklusion at vi i første omgang ikke vil kunne trække noget konstruktivt ud af Opportunities og Threats i forbindelse med det design/opsætning af side som vi skal lave i opgaven, og undlader derfor at inkludere disse i denne sammenhæng, da de fortæller os 17

18 mere om de ydre omstændigheder som vi ikke vil have nogen indflydelse på i den opgave vi laver her. Vælger vi at berøre markedsføringen omkring udlandspraktik/studie vil disse punkter derimod gå hen og blive brugbare. Vi ser det dog som en fordel i vores research, at se på hvilke styrker og svagheder siden har. Disse faktorer kan vi benytte os af i designfasen. Styrkerne og svaghederne vil vi derimod kunne gå ind og bearbejde. Derfor minder dette mere om en ekspertvurdering, da vi kun berører 50% af en SWOT analyse vælger vi at foretage en ekspertvurdering af EASJs side og sektionen Kom ud i verden. Med ekspertvurdering går vi ind og kigger på de svagheder som er i sektionen Kom ud i verden og sætter dem i et skema med tilhørende alvorlighedsgrad, rating fra 1-4 hvor at 1 er mindre slemt og 4 er meget alvorligt. Men først har vi kigget på styrkerne ved Kom ud i verden, for at klargøre disse til vores designfase. Styrker ved Kom ud i verden sektionen Hvis man skal søge efter information om mulighederne for udlandspraktik/studie er EASJs Kom ud i verden sektion sat godt op strukturmæssigt, idet man bliver fulgt i hånden kronologisk gennem forløbet fra de helt generelle oplysninger og frem til hjemkomsten. Dette bliver gjort godt via undermenuen i venstre side som er en del af det simple og til dels overskuelige layout som siden har. Informationen som står skrevet på undersiderne i den omtalte sektion er dybdegående og informative, og de områder hvor det halter er der adgang til gode links som kan tage brugeren videre i deres søgning og give yderligere information. Derudover er kontaktoplysningerne som er lagt op på siden er gode og overskuelige (men både links og kontaktoplysning kan og bør placeres mere strategisk). Ekspertvurdering Vi udfører en ekspert test på EASJ.dk Kom ud i verden sektionen. Vi bruger den for at se på hvilke fejl der kan være på siden i forbindelse med informationsarkitekturen. En 18

19 ekspertvurdering 14 er grundlæggende en systematisk måde at gennemgå et website eller en sektion af et website. Dette gøres for at forudse eventuelle fejl og mangler på siden. Udgangspunktet er, at kategorisere eventuelle fejl på siden, for at finde problemer ved brugen af siden, så man kan udvikle nye ideer og løsninger til disse. I første led af ekspertvurderingen gik hvert gruppemedlem ind på EASJs Kom ud i Verden og fandt hver især en række problematikker ved brugen af siden. Vi har brugt Jacob Nielsen 10 heuristikker 15 som guideline til problem søgningen. Herefter fik vi samlet vores observationer og fik udarbejdet en liste over problemerne. 14 Ole Gregersen & Ian Wisler-Poulsen, Usability s Ole Gregersen & Ian Wisler-Poulsen, Usability, s

20 Vi satte dem ind i et skema, så vi kunne kategorisere dem, blandt andet hvor problemerne er og hvilke løsninger der er for disse. Herunder ses det udarbejdede skema. Kategorierne strækker sig fra 1-4, hvor 1 er et mindre problem og 4 er et katastrofalt problem som gør det umuligt for brugeren, at gennemføre handlinger på siden. Derfor er kategori 4 problematikker de opgaver som har højest betydning og automatisk også de problemer som vi har størst fokus på, når vi skal udvikle produktet. Konklusion på ekspertvurdering EASJ.dk mangler et link mellem Praktik og Kom ud i verden, hvilket efterlader brugeren uden viden om muligheden for udlandspraktik når der læses om den obligatoriske praktik periode på siden. Finder man på trods af forestående frem til siden Kom til udlandet er den meget teksttung, og ligeledes er alle undersiderne i den sektion af EASJ.dk. Det er en svaghed at teksten på siderne ikke er opbrudt og gjort mere letlæseligt og visuelt mere interessant. Dette er samtidig ensbetydende med at vigtig information går tabt, i den store klump af tekst. Ligeledes er der tilfælde af unødvendig tekst, da siderne allerede er meget teksttunge bør der skæres ind til benet og få fremhævet det vigtige på en bedre måde. Som nævnt ovenover i styrke sektionen, så er placeringen af de ellers brugbare links og kontaktoplysninger ikke optimale, links er placeret i bunden af alle siderne samtidig med at højre sektion af siden er ubenyttet og der findes ikke et direkte link til kontakt oplysningssiden under Kom til udlandet sektionen. De eksterne links som ligger i bunden af siderne åbner samtidig i den samme fane som siden selv, hvilket vil sige at man bliver ført væk fra EASJ.dk og ind på en anden side når man klikker på et link, dette er en svaghed da det fjerner fokus fra EASJs side. 20

21 Målgruppe Ifølge kunden har FIVU 16 en plan om, at de i 2020 vil have 50% af studerende på EASJ til udlandet i forbindelse med uddannelse 17. Vi arbejder med en målgruppe der overordnet er studerende på EASJ i alle aldersgrupper. Det er en blanding af studerende der vil i praktik- /studieophold, danske som internationale. Vi har startet med at lave en kvalitativ undersøgelse 18 med respondenter fra målgruppen. Den kvalitative analyse vil give os præciserede og konkrete svar, gennem en mere dybdegående og udviklende samtale med målgruppen. Samtalen kan give os nye vinkler på opgaven, idet respondenterne hjælper os med, at finde nye emner, temaer og sammenhænge. På den måde vil vi kunne efterkomme brugernes behov og præmisser, som de mener er relevant for en hjemmeside som tilbyder studie- og praktikophold for de studerende på EASJ. Vi har udført et fokusgruppeinterview med 3 personer som studerer AØK. Formålet med dette var at få en åben dialog med studerende der har interesse i brugen af EASJ.dk. Vi startede med at udarbejde en spørgeguide/ samtaleemner: Hvilke informationer vil du søge hvis du skulle i praktik i udlandet Hvad er vigtigst? (penge eller lokalitet) og hvorfor Vil du vide mest om det faglige eller kulturelle? Hvad med legater og støtte fra fonder? Ville videoer virke godt på dig? - Hvilke aspekt skal videoen lægge vægt på? (humor, animation) Tekst, hvordan påvirker den allerede skrevne tekst dig? 16 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 17 se kildeliste - FIVU, Rapport research link #12 18 Christian V. Rasmussen & Louise H. Fischer, Målgruppeanalyse s

22 Interview med AØK 19 studerende Tanken med at bruge et fokusgruppeinterview i denne sammenhæng var at skabe et forum hvor vores målgruppe repræsentanter trygt kunne sige deres mening og debattere indbyrdes. Den indbyrdes diskussion i gruppen gav mulighed for at få information om siden som vi ikke selv havde tænkt på. Interview sessionen foregik på Campus Køge, hvor vi sad i ro og mag rundt om et bord. Der var en der tog notater, en interviewer samt en observatør. Formålet med dette interview var at få en åben snak om praktik i udlandet og få deres mening om EASJ.dk. Hvad er jeres kendskab til EASJ.dk og praktik i udlandet? De har ikke kigget på easj.dk særligt meget, ja har faktisk ikke så stort kendskab til siden og hvad den indeholder. De har ikke besøgt praktik delen af siden da det ikke er så relevant med praktik for dem. Adm. Økon. undervises ikke på engelsk derfor ikke så relevant. De lærer om hvordan ting fungerer herhjemme. De har fået at vide at det var en mulighed men føler ikke at det er oplagt. (Da vi ved via en kort snak med Jørgen Heramb som er campus Køge chef, at de er i målgruppen og sagtens kan studere/ komme i praktik i udlandet kan der ligge en kommunikationsbrist. Der er begrænsninger for AØK er da de bliver undervist i dansk administration, men England kunne f.eks sagtens være relevant). Hvad kunne have motiveret jer? Hvis man kender en virksomhed er det måske relevant. De er ikke rigtig blevet præsenteret for muligheden. De skal selv finde praktikplads. Snak om EASJ.dk Her lister vi kommentarer fra vores respondenter. Kom ud i verden - Det skulle måske også stå UNDER praktik i menuen.. Hvad er så lige det der IELTS-point? 19 Forkortelse: Administrations Økonomi 22

23 Ved ikke hvor man selv ligger i forhold til kravene der bliver stillet. Kunne man lave en hurtig sprogtest på siden og se hvor man ligger?! Lidt uoverskueligt kunne godt stilles bedre op God ide med video Anede overhovedet ikke at skolen havde partnere Hvis nu der var noget der hed praktik? Praktik i udlandet ville det være meget nemmere i forhold til kom ud i verden Det ville være rigtig smart at hjemmesiden fulgte med for eksempel handelsskolen mht sådan en jobportal med jobopslag Video på siden måtte gerne være a la visuelt: billeder. Små forskellige interviews med folk der har været forskellige steder Teksten er meget tung men nødvendig og ville blive læst! Hvis i skulle ud i verden, hvad er så de første tanker? Her lister vi kommentarer fra vores respondenter. Ville starte med at søge info på google. Måske starte med studievejleder. Slet ikke overvejet skolens side. Bruger den sådan set slet ikke, stort set. Ville først tænke over hvad jeg bedst kan lide og hvad er mine sprogkundskaber er, i forhold til stedet jeg gerne vil hen. Hvilke sprog kommunikerer virksomhederne på? Kan de f.eks. engelsk eller er det måske endda dansk virksomhed. Vil helt klart gerne have nogle direkte links og informationer til de konkrete virksomheder hvad beskæftiger de sig mest med og hvilken type studerende søger de. Ville meget gerne vide noget om kulturelle/sociale regler det sted man overvejer at søge. Der kunne godt bruges noget bedre kommunikation mellem studerende, skole og virksomheder der tager praktikanter. 23