THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THISTED KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 2013"

Transkript

1 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 S å d a n s t å r d e t t i l m e d s u n d h e d e n t h i s t e d k o m m u n e 2 13

2 Sådan står det til med sundheden Thisted Kommune 213 Borgmester: Lene Kjelgaard Jensen Det er igen i år en stor tilfredshed at se, at Thisted Kommunes borgere har medvirket aktivt på sundhedsområdet. Denne gang med en spørgeskemaundersøgelse. Godt 56 procent af alle 3. borgere fra Thisted Kommune, der modtog spørgeskemaet Hvordan har du det?, har besvaret de i alt 78 spørgsmål. Dette giver os god mulighed for at se, hvordan det går med kommunens folkesundhed. Det er tredje gang, at befolkningsundersøgelsen finder sted, og da den er landsdækkende, giver sundhedsprofilen os både god mulighed for at sammenligne med andre kommuner og med den generelle sundhedstilstand i landet - samt at kigge på udviklingen fra 27. Denne pjece præsenterer nogle af de centrale nye resultater fra Thisted Kommune. En samlet dybdegående undersøgelse for alle kommuner i regionen foreligger i Region Nordjyllands Sundhedsprofil 214. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland. Herudover er der mulighed for selv at finde data på Resultaterne fra sundhedsprofilen er vigtig i planlægningen af sundhedsindsatserne i kommunen. Sammen med vores sundhedspolitik for og Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området har vi nu en solid pejling af, i hvilken retning vi skal gå. I den fremtidige planlægning af sundhedstilbuddene i kommunen skal der arbejdes på tværs af kommunens forvaltninger for sundhed er et anliggende, der angår os alle og som rækker ud i foreninger, lokalmiljøer og ud til den enkelte borger. Der skal arbejdes aktivt på at skabe partnerskaber, som det eksempelvis sker indenfor Thisted Kommune som breddeidrætskommune og hvor et af arbejdsområderne er at danne partnerskaber omkring det at skabe en sundere arbejdsstyrke. Derfor vil vi bl.a. inddrage foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere i kommunen i det fremadrettede arbejde med at understøtte og fremme sundheden i Thisted Kommune, således at vi i fællesskab kan leve op til vores vision om, at Thisted kommune skal være et attraktivt sted at leve, være og arbejde. I Thisted Kommune står sundhed højt på dagsordenen, og kommunen er optaget af, hvordan vi kan skabe gode betingelser for alles sundhed og trivsel. I lighed med det sundhedsbegreb, der er baggrund for undersøgelsen, er det kommunens grundlæggende opfattelse, at sundhed ikke blot er fravær af sygdom, men at sundhed også handler om at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Vi har nu foran os en stor opgave med at skabe mest sundhed for pengene i et stort og bredt samarbejde med vore vigtige samarbejdsparter samt borgerne. om undersøgelsen I januar 213 fik 35.7 repræsentativt udvalgte borgere over 16 år i Region Nordjylland et spørgeskema med titlen: Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom i Region Nordjylland. 56,6 % af de adspurgte udfyldte og indsendte skemaet pr. post eller på nettet. Undersøgelsen skete samtidig med en tilsvarende landsdækkende undersøgelse, hvor 54 spørgsmål var ens for hele landet. Undersøgelsen i Nordjylland inkluderer herudover 24 spørgsmål om fysisk, psykisk og social trivsel, som sammen med de nationale spørgsmål er udtryk for et bredt og rumligt sundhedsbegreb. Svarene er blevet indtastet, renset for fejl og har undergået statistiske vægtninger af Danmarks Statistik, så tallene kan sammenlignes på tværs af de enkelte kommuner og på landsplan. Denne pjece præsenterer nogle af de vigtigste resultater i Thisted Kommune. En uddybende præsentation findes i den mere dybtgående regionale Sundhedsprofil 213. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland, der kan findes på Om Thisted Kommune - Befolkningstal 1. januar 213 I alt Befolkning tot år år år år I alt 16+ år

3 selvvurderet helbred 3 Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende Hvordan har du det? var titlen på og sloganet for undersøgelsen om trivsel, sundhed og sygdom, som blev gennemført i foråret 213, og hvis resultater nu præsenteres. Spørgsmålet skal tages meget bogstaveligt. For den enkeltes svar på, hvordan han eller hun har det det selvvurderede helbred er en meget anvendt indikator på sundhed. Hvis man selv synes, man har det godt, trives og føler sig frisk og rask, så øger det chancen for et længere liv med mindre sygdom. Selvvurderet helbred kan afspejle indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i forbindelse med sygdom. Et godt selvvurderet helbred kan også være tegn på, at en person er bedre til at drage omsorg for sig selv i forbindelse med sygdom. Udover social kapital, der bliver behandlet senere, er selvvurderet helbred et vigtigt parameter for det brede sundhedsbegreb, der ligger bag undersøgelsen. Spørgsmål: Hvordan synes du dit helbred er alt i alt? (%) Thisted 21 Thisted 213 Regionen Fremragende 11,1 1,8 11,8 Vældig godt 34,6 38,6 36,7 Godt 37,6 35,2 36,2 Mindre godt 14,1 13,1 12,4 Dårligt 2,7 2,3 2,9 85 % af borgerne i Thisted Kommune vurderer deres helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det ligger på linje med niveauet i resten af regionen (85 %) og niveauet i kommunen i 21 (83 %). Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i Thisted Kommune (%) år år år 65+ år I alt Oplevelsen af at have et godt helbred falder med alderen, og der er lige mange kvinder som mænd, der vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. 16 % af alle kvinder og 15 % af alle mænd vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Det er især de ældste borgere 75+, der ikke vurderer, at de har et godt helbred. Blandt kvinderne over 74 år er det 34 %, der angiver mindre godt eller dårligt helbred, mens det samme tal for mændene er 23 %.

4 4 livsstilsvaner Der er direkte sammenhæng mellem Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM-faktorerne) samt overvægt og en lang række alvorlige og livstruende sygdomme. Mange dårlige vaner optræder samtidig - fysisk inaktive borgere har ofte både usunde kostvaner og er overvægtige, og rygere kan være mere inaktive og have et højere alkoholforbrug end ikke-rygere. En sundere levevis med færre risikofaktorer kan både give flere leveår og flere sunde år uden alvorlig sygdom. Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der udgør den største sundhedsrisiko i Danmark. Rygning øger risikoen for lungekræft, KOL (rygerlunger), hjertekarsygdomme samt en lang række andre sygdomme herunder en række andre kræftformer. Der er stort set ikke et organ, der går fri af rygningens skadelige effekter, og rygning kan forværre en lang række sygdomme, selvom det ikke er den direkte årsag. Spørgsmål: Ryger du eller har du tidligere røget? (%) Thisted Regionen Ja, hver dag 22,5 16,8 17,1 Ja, mindst én gang om ugen 1,9 1,5 1,8 Ja, sjældnere end hver uge 1,2 1,5 1,9 Nej, jeg er holdt op 26,6 3,5 28,8 Nej, jeg har aldrig røget 47,8 49,7 5,4 Der er flest rygere i gruppen af årige kvinder (omkring 24 %). Blandtde årigeer andelen af dagligrygere noget lavere end gennemsnittet. Således ryger kun 12 % af mændene i denne gruppe. Andel af borgere i Thisted Kommune der ryger dagligt (%) 3 Fakta om rygning Storrygere dør i gennemsnit 8 1 år tidligere end ikke-rygere, og halvdelen dør før 7-års alderen. Storrygere har i deres levetid 1,5 år mere med alvorlig sygdom i forhold til personer, der aldrig har røget. Storrygere har ringere helbred, og de er oftere afhængige af hjælp i deres sidste leveår år år år 65+ år I alt Andelen, der angiver de ryger hver dag, er faldet ca. 5 procentpoint siden 21. Der er sket et større fald i antal dagligrygere blandt mændene end blandt kvinderne.

5 5 livsstilsvaner passiv rygning Passiv rygning Der er tale om passiv rygning, når andre end rygeren selv udsættes for tobaksrøg. Det sker typisk, når man opholder sig i samme rum som en ryger og indånder noget af røgen. Passiv rygning kan give irritation af øjne og slimhinder i halsen, hoste, hovedpine og lugtgener. Men passiv rygning øger også risikoen for kroniske sygdomme som lungekræft, hjertekarsygdomme samt luftvejslidelser. Som passiv ryger udsættes man for de samme skadelige stoffer som en ryger, hvilket er hovedårsagen til den forøgede risiko for lungekræft. Fakta om passiv rygning Den røg, passive rygere indånder, består af mere end 4. kemiske forbindelser. Herunder nikotin, tjære, bly og kviksølv samt en række opløsningsmidler og andre kræftfremkaldende stoffer. Passiv rygning øger risikoen for en akut hjertesygdom og lungekræft. Børn, der udsættes for passiv rygning, har hyppigere astma, mellemørebetændelse og overfølsomhedssygdomme. De har oftere kolik og indlægges oftere på hospital. Andelen af ikke-rygere i Thisted Kommune, der udsættes for passiv røg, ligger på niveau med resten af regionen. Der er især mange af de årige ikke-rygere, der udsættes for passiv røg, og i denne gruppe angiver cirka 1 %, at de bor i et hjem, hvor der dagligt ryges indendøre. Andel af ikke-rygere, der dagligt opholder sig mindst en time i rum, hvor der ryges, eller hvor der lugter af tobaksrøg (%) T thisted Regionen årige mænd 14,5 7, årige mænd 3,8 3, årige mænd 5,4 6,3 65+ årige mænd 5,9 5,5 Alle mænd 6,2 5, årige kvinder 14,6 8, årige kvinder 4,1 3, årige kvinder 5,6 5,6 65+ årige kvinder 4,7 4,1 Alle kvinder 6,3 5,1

6 6 livsstilsvaner Alkohol Alkohol Alkohol hænger for mange sammen med hyggeligt samvær, fritidsliv og fest, men et stort forbrug har helbredsmæssige og sociale konsekvenser. Der er ikke et skarpt skel mellem brug af alkohol og alkoholmisbrug. I dette afsnit vurderes det kun, om alkohol giver en øget sundhedsmæssig risiko. Drikker mænd højest 14 og kvinder højest 7 genstande om ugen, har man lav risiko for at udvikle sygdom på grund af alkohol. Er forbruget over 21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder har man høj risiko for at udvikle sygdom som følge af sit alkoholforbrug. Hvis man drikker over lavrisikogrænsen på 14/7 genstande om ugen, men under højrisikogrænsen på 21/14 genstande om ugen, er der tale om et mellemrisikoforbrug. Andel af borgere der har et højrisikoforbrug af alkohol (over 21/14 genstande/uge) (%) Thisted Regionen ,2 11, 9, 4,8 7, 6,6 Ialt 8,7 9,1 7,9 Der er færre mænd med et højrisikoforbrug af alkohol (over 21 genstande om ugen) i 213 end i 21, men tallet ligger stadig lidt over regionsgennemsnittet. Ligesom i resten af Region Nordjylland findes det største alkoholforbrug i Thisted Kommune blandt de unge mellem 16 og 24 år. Andel af borgere der drikker mere end lavrisikogrænsen (over 14/7 genstande/uge) (%) Thisted Regionen ,3 18,6 19,3 2,5 Ialt 18,3 19,5 Andelen, der har et alkoholforbrug, der giver risiko for udvikling af sygdom (over 14/7 genstande), ligger i Thisted Kommune lidt under regionsgennemsnittet for både mænd og kvinder. Fakta om alkohol I Danmark skyldes mindst 3. dødsfald hvert år alkohol. Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til udvikling af 6 forskellige sygdomme. Foruden kræft også hjertekarsygdomme, mave-tarmsygdomme, angst og depression. En mindskelse af forbruget vil gavne både på kort og på lang sigt. Depressive symptomer kan aftage markant allerede inden for dage eller uger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man drikker mindre end 5 genstande ved samme lejlighed, samt at man undgår at drikke alkohol, hvis man er gravid eller under 16 år.

7 7 livsstilsvaner motion Motion De fysiske krav i dagligdagen er de seneste årtier blevet mindre for mange. Samtidig er der flere muligheder for - og fristelser til at være mindre fysisk aktiv. For lidt fysisk aktivitet har direkte indflydelse på antal leveår og år uden sygdom, og derfor er det blevet vigtigere at være mere fysisk aktiv i sin fritid. Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det kan for eksempel være at cykle, løbe, lave havearbejde og tage trappen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive ved moderat intensitet mindst 3 minutter om dagen. Børn og unge samt folk, der gerne vil tabe sig, bør være fysisk aktive mindst 6 minutter om dagen. Desuden anbefales det, at man mindst 2 gange ugentligt træner med høj intensitet 2 3 minutter for at øge og vedligeholde kondition, muskelstyrke, knoglesundhed og bevægelighed. Fakta om fysisk aktivitet Fysisk inaktive borgere dør gennemsnitligt 5 6 år tidligere end fysisk aktive borgere. Fysisk aktivitet har gavnlig effekt på en lang række sygdomme også stress og psykiske lidelser. Fysisk aktivitet fremmer sundhed, fordi det forebygger overvægt, men har også i sig selv positiv effekt. Der er virkninger på hjerte, kredsløb, muskler, stofskifte og på hormon- og immunsystemet. Spørgsmål: Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse på din fysiske aktivitet i fritiden? (%) Thisted Regionen Konkurrenceidræt 4,7 4,2 5,7 Motionsidræt 17,5 2,1 21,3 Lettere motion 58,6 58,6 55,8 Fysisk inaktiv 19,2 17,2 17,1 Det er borgerne over 65 år, der udgør den største gruppe af inaktive, og blandt kvinderne i denne aldersklasse angiver 36 %, at de er inaktive. I modsætning hertil er kun omkring 12 % af borgerne mellem år fysisk inaktive. Andel af borgere i Thisted Kommune der er fysisk inaktive (%) år år år 65+ år I alt Der er færre borgere i Thisted Kommune der i 213 angiver, at de er inaktive, end der var i 21. Andelen ligger på linje med regionsgennemsnittet.

8 8 livsstilsvaner KOST Kost Kosten har indflydelse på helbredet både direkte og indirekte. Usund kost, som for eksempel for meget sukker, for meget mættet fedt og for lidt frugt og grønt, øger risikoen for hjertekarsygdomme, diabetes type 2 og visse kræftsygdomme. Usunde kostvaner og et for stort energiindtag øger desuden risikoen for overvægt og de livsstilssygdomme, der følger med denne. Ud fra spørgeskemaets syv spørgsmål om kost er der udregnet en kostscore, der kan bruges som et simpelt mål for borgernes kostvaner. Den udregnede kostscore inddeler borgerne i tre kategorier: Kostvaner (%) Thisted Regionen Sund kost 15,9 17,4 17,3 Middelsund kost 64,2 64,6 64,7 Usund kost 19,9 18, 17,9 Andel af borgere i Thisted Kommune der har usunde kostvaner (%) 3 Sund kost: Middelsund kost: Usund kost: Generelt sunde kostvaner, herunder højt indtag af frugt, grønt og fisk samt et lavt indtag af mættet fedt. Middelhøjt indtag af frugt, grønt, fisk og mættet fedt. Generelt usunde kostvaner, herunder meget lavt indtag af frugt, grønt, fisk og højt indtag af mættet fedt år år år 65+ år I alt Andelen af borgere i Thisted Kommune, der spiser sundt, ligger på niveau med andelen i 21 samt regionsgennemsnittet. Kommunen følger det generelle mønster, at mændene spiser væsentligt mere usundt end kvinderne. Blandt mændene under 45 år er det mere end en fjerdedel, der har usunde kostvaner. Fakta om kost Ca. 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for lidt frugt og grønt, og 2.2 årlige dødsfald kan henføres direkte til indtag af for meget mættet fedt, f.eks. smør og friturefedt. Fødevarestyrelsen er i 213 kommet med 1 nye kostråd, der blandt andet råder til at spise varieret, spise mere fisk, fuldkorn, frugt og grønt samt at spise mindre fedt, sukker og salt.

9 9 livsstilsvaner overvægt Overvægt Overvægt er, modsat de øvrige KRAM-faktorer, ikke en vane eller risikoadfærd, men er meget ofte en følge af risikoadfærd. Der er en helbredsrisiko ved usund kost og for lidt motion i sig selv, men der er også risici alene ved at være overvægtig. Er man både fysisk inaktiv, overvægtig og spiser usundt forøges risikoen for livsstilssygdomme, antal leveår nedsættes og der er risiko for flere år med alvorlig sygdom. Svær overvægt i barndom og ungdom øger risikoen for svær overvægt resten af livet, men det er også vigtigt at være opmærksom på den overvægt, der opstår senere i livet. Fakta om overvægt Overvægt = BMI over 25 Svær overvægt = BMI over 3 Overvægt beregnes ud fra Body Mass Index (BMI): vægt i kilo (højde i meter) X (højde i meter) Body Mass Index - BMI (%) Thisted Regionen Svær overvægt BMI 3 og derover 17,4 16,5 16,4 Overvægt BMI 25-29,9 37,5 36,7 34,6 Normalvægt BMI 18,5-24,9 43,5 45, 46,5 Undervægt BMI under 18,5 1,6 1,8 2,5 Det er især borgerne over 25 år, der er svært overvægtige, flest i gruppen af mellem år. Borgerne mellem år trækker væsentligt ned i gennemsnittet. Blandt de yngste kvinder er kun omkring 3 % svært overvægtige. Andel af borgere i Thisted Kommune der er svært overvægtige (%) Svært overvægtige dør i gennemsnit 2-3 år tidligere end ikke overvægtige. Svært overvægtige mænd kan forvente 5 leveår mere med langvarig belastende sygdom i forhold til normalvægtige. For kvinder er tabet på hele 1 gode leveår. Foruden kræft, hjertekarsygdomme og diabetes, har overvægt også indflydelse på slidgigt, problemer med at blive gravid samt søvnproblemer og træthed. Samlet set har 53 % af borgerne i Thisted Kommune et BMI over 25. Heraf er 17 % svært overvægtige, hvilket ligger på niveau med 21 og regionstallet år år år 65+ år I alt

10 1 social kapital & trivsel Social kapital er et udtryk for et samfunds sammenhængskraft. Det er summen af tillid, normer og netværk indenfor et givent lokalsamfund. Det omfatter både formelle og uformelle bånd mellem mennesker, der knytter dem til samfundet f.eks. via skoler, klubber, foreninger, arbejdspladser m.m. En fælles opfattelse af social kapital i sundhedsforskningen er, at sociale forbindelser, samt deres medfølgende fælles sæt af normer og tillid, kan have stor betydning for menneskers sundhed. Det viser sig nemlig, at social kapital kan være med til at beskytte mod sygdom af såvel psykisk som fysisk art, ligesom det kan have en betydning for forandring og fastholdelse af vaner. Omvendt kan social kapital også være medvirkende til at fastholde mennesker i en sundhedsrisiko og dermed have en negativ påvirkning på menneskers sundhedstilstand. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i, at man kan stole på de fleste mennesker? (%) Thisted 21 Thisted 213 Regionen 213 Meget enig 13,2 14,6 13,5 Enig 6,1 64,1 63,1 Uenig 15,1 11,9 13,5 Helt uenig 4,2 3,9 3,5 Ved ikke 7,4 5,5 6,4 Derudover er der også en klar tendens til, at jo længere uddannelse borgerne har, jo mere oplever de, at man kan stole på andre. Andel af borgere i Thisted Kommune der er enig eller helt enig i at man kan stole på de fleste mennesker (%) Tillid En væsentlig forudsætning for, at der kan dannes holdbare sociale netværk, er, at der er tillid mellem folk. I undersøgelsen er borgerne blevet spurgt, om de mener, de kan stole på andre mennesker. 79 % af borgerne er enige eller meget enige i, at man kan stole på de fleste mennesker. Det er nogle flere end i 21, hvor 73 % svarede, at man kan stole på de fleste. Tallet ligger en smule over regionsgennemsnittet på 77 %. Der er lige mange mænd som kvinder i Thisted Kommune, der mener, at man kan stole på de fleste folk, end der er blandt kvinderne, og det er de årige, der trækker ned i gennemsnittet. Blandt de årige kvinder er der kun 6 %, der er enige i, at man kan stole på de fleste mennesker år år år 65+ år I alt

11 11 Andel af borgere der har meget stor eller ganske stor tillid til følgende institutioner (%) Thisted 21 Thisted 213 Region 213 Sundhedsvæsenet 76,8 8,8 81, Skolen 66,1 67,7 66,1 De sociale myndigheder 57,9 6,8 57,2 Der er relativt mange, der har stor tillid til sundhedsvæsenet og tildels skolen. Og der er flere, der i 213-undersøgelsen giver udtryk for tillid til de forskellige institutioner, end der var i 21-undersøgelsen. Thisted Kommune ligger på linje med regionsgennemsnittet. Netværk Udover tilliden til andre mennesker og samfundets institutioner er de sociale netværk, som en person indgår i, vigtige for sundheden. For at undersøge, hvor gode de sociale netværk er hos kommunens borgere, er de blandt andet blevet spurgt om, hvor ofte de er i kontakt med venner, bekendte og familie, som de ikke bor sammen med. Samlet set angiver 75 % af borgerne i Thisted Kommune, at de generelt er sammen med familie, venner og bekendte, så ofte som de gerne vil, hvilket er det samme som regionsgennemsnittet. Andel af borgere i Thisted Kommune der mindst én gang om ugen er i kontakt med (%) Thisted Regionen Familie, de ikke bor sammen med 8,6 78,3 Venner 76,2 73,4 Naboer/beboere i lokalområdet 54, 48, Når det gælder kontakt til venner, er det særligt unge i alderen år (93 %), som trækker gennemsnittet op. I modsætning hertil er det de 65+ årige (75 %), som fortrinsvist trækker gennemsnittet op, når det gælder kontakt til naboer eller beboere i lokalområdet. Der er i undersøgelsen også spurgt til, om borgerne er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre. At være uønsket alene defineres i forskningen ofte som ensomhed. Andel af borgere der angiver at de ofte er alene, selvom de mest har lyst til at være sammen med andre (%) år år år 65+ år I alt Det at være uønsket alene er ikke noget stort problem hos kommunens borgere, men der er alligevel 13 % af mændene under 25, der giver udtryk for, at de ofte er alene, hvor de helst vil være sammen med andre.

12 12 Social kapital lokalsamfund Spørgsmål: Har du nogen at tale med, hvis du har problemer eller brug for støtte? (%) Thisted 21 Thisted 213 Regionen 213 Ja, ofte 56,1 55,6 56,5 Ja, for det meste 31,3 3,3 29,2 Ja, nogen gange 8,4 9, 9,8 Nej aldrig/næsten aldrig 4,2 5,1 4,5 Borgerne er også blevet spugt om, hvorvidt de har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Her ses det, at de fleste oplever, at de har nogen at støtte sig til, hvis de har brug for hjælp. Desuden er borgerne blevet spurgt, om de kan regne med hjælp fra andre ved sygdom og behov for praktisk hjælp. Her angiver 79 %, at de helt sikkert kan regne med hjælp fra andre, hvilket er lidt over regionsniveauet. Det er de ældre kvinder, der har den laveste tiltro til (66 %), at de helt sikkert kan få hjælp til praktiske gøremål, hvis de bliver syge. Blandt alle øvrige aldersgrupper, er det mindst 72 %, der helt sikkert tror på, at de kan regne med hjælp fra andre. Spørgsmål: Hvis du bliver syg og har brug for hjælp til praktiske problemer (lave mad, indkøb, rengøring, tage tøj på o.lign.) kan du da regne med at få hjælp fra andre?(%) Thisted 21 Thisted 213 Regionen 213 Ja. helt sikkert 77,6 79,1 77,7 Ja, måske 15,2 13,3 14,5 Nej 3,5 3,7 3,6 Ved ikke 3,7 3,9 4,2 Lokalsamfund Et vigtigt aspekt af sundhed er de fysiske og sociale omgivelser og det miljø, som borgerne oplever i hverdagen. Det har derfor været vigtigt for kommunen at belyse, hvordan tilfredsheden og deltagelsen i nærmiljøet er for borgerne. Borgerne i Thisted Kommune er blevet stillet en række spørgsmål om dette, og her har 78 % af de adspurgte tilkendegivet, at de føler sig knyttet til deres lokalområde, og 89 % af borgerne føler sig trygge ved at gå tur alene efter mørkets frembrud. Her er det især de yngre og ældre kvinder, der føler sig utrygge, mens langt de fleste mænd føler sig trygge. Derudover har under 6 % af borgerne angivet, at de er generede af støj, røg eller anden luftforurening. Derudover er borgerne i sundhedsprofilen blevet spurgt, om der i deres lokalområde er noget, som de personligt savner. For Thisted Kommune gælder det, at det især er bedre offentlig transport, der efterspørges, men også cykelstier og fritidstilbud for unge som ældre er der omkring en tredjedel af borgerne, der savner. Cykelstierne og legepladser er især efterspurgt af de årige, mens det er de årige, der i høj grad savner fritidstilbud til unge (5 %). Andel af borgere der angiver, at de i høj eller nogen grad personligt savner følgende ting i lokalområdet (%) T thisted Flere gangstier 2,6 Flere cykelstier 35,6 Flere muligheder for udendørs motion 24,6 Flere muligheder for indendørs motion 2,6 Flere legepladser til børn 25,2 Flere fritidstilbud for unge 36,7 Flere fritidstilbud for ældre 3,4 Bedre offentlig transport 53,2

13 13 Social kapital foreningsliv Foreningsliv Deltagelse i lokalsamfundets aktiviteter giver mulighed for at udvikle netværk og venskaber. Mange deltager i foreningsliv og andre sociale aktiviteter i fritiden. De aktiviteter, borgerne er blevet spurgt til, spænder fra sport og idræt, over kulturområdet og politik til socialt arbejde, bestyrelser og ungdomsarbejde. Der er flest, der deltager i sport og idrætsaktiviteter. Her angiver 28 %, at de deltager mindst én gang om måneden i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor sport og idræt. Tallet ligger en smule over regionsgennemsnittet på 26 %. Der er en tydelig tendens blandt deltagerne i undersøgelsen, der viser, at deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbjede stiger jo længere uddannelse borgerne har. Andel af borgere i Thisted Kommune der deltager i foreningsliv/frivilligt arbejde eller lignende mindst én gang om måneden (%) 7 6 Knap 9 % af borgerne i Thisted Kommune deltager mindst en gang om måneden på kulturområdet (kunstforening, musikforeninge o.lign), og det tal ligger en anelse over regionsgennemsnittet på 8 %. Andelen af borgere der mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde indenfor følgende områder (%) Thisted 213 Regionen 213 Sport og idræt 27,7 26,3 Kultur 8,7 7,8 Bolig- og lokalsamfund 7, 7,1 Uddannelse og undervisning 6,3 7,1 Socialt arbejde 6, 7,4 I alt 49 % af de adspurgte angiver, at de mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde. Der er ikke stor forskel, når man ser på køn i forhold til deltagelsen. Det er de yngste deltagere i undersøgelsen, der er mest aktive deltagere. Således angiver 58 % af de årige kvinder og 53 % af de årige mænd, at de mindst en gang om måneden deltager i foreningsliv eller frivilligt arbejde år år år 65+ år I alt

14 14 Trivsel søvn Søvn Tilstrækkelig og regelmæssig søvn har en væsentlig betydning for helbredet på samme måde, som KRAM-faktorerne har. Træthed og søvnforstyrrelser kan være symptomer på sygelighed eller dårlig trivsel og kan svække immunforsvaret, hindre genopbygning af væv, udvikle overvægt, give forhøjet blodtryk, stress, dårligt humør og uoplagthed. Den største del af de adspurgte borgere i Thisted Kommune angiver, at de sover virkelig godt eller godt (63 %). Der er dog også 8 % af borgerne, der sover dårligt, og her er det især kvinderne, der trækker andelen op. Spørgsmål: Hvordan synes du alt i alt, du sover? (%) Thisted Regionen Virkelig godt 17,4 17,4 Godt 45,6 43,7 Nogenlunde 28,6 3, Dårligt 8,4 8,9 Borgerne er blevet spurgt om en række forskellige forhold angående deres søvn, og udfra nogle af disse spørgsmål er der lavet et samlet index, hvor man kan se den del af borgerne, der har flest søvnproblemer. I grafen i næste spalte kan ses, hvordan de af Thisted-borgerne, der har den dårligste søvn, fordeler sig på køn og alder. Der er flere kvinder end mænd, der sover dårligt, og problemet med dårlig søvn stiger med alderen. Andelen af borgere i Thisted Kommune der sover dårligst fordelt på køn og alder (%) år år år 65+ år I alt Udover kvaliteten af søvnen er der også spurgt til, om borgerne har sovet nok til at føle sig udhvilet. Igen har størstedelen af de adspurgte borgere i Thisted Kommune (62 %) som regel fået søvn nok. Her er det de yngre borgere under 45 år, der ikke ofte nok får så meget søvn, at de er udhvilede. Således svarer 13 % af både de årige kvinder og de årige kvinder, at de aldrig får søvn nok til at føle sig udhvilede. 11 % af borgerne i Thisted Kommune angiver, at de inden for de seneste 4 uger mindst en gang om ugen er så søvnige, at de har haft svært ved at klare deres daglige gøremål. Dette er et større problem blandt kvinder end blandt mænd og blandt yngre end ældre. Især blandt de yngste kvinder er en del så søvnige, at det går udover dagligdagen blandt de årige kvinder drejer det sig om 21 %. Det er også de yngste borgere, der oftest har svært ved at vågne, når de skal op om morgenen. Næsten en tredjedel af de årige har dette problem tre gange eller flere om ugen, mens det kun gælder for knap 11 % af alle adspurgte borgere.

15 15 Trivsel stress Stress Der har over en længere årrække været meget fokus på stress. Stress betegnes som en persons reaktion på en belastning, som eventuelt kan få konsekvenser for helbredet. Man skelner typisk mellem to former for stress: kortvarig stress og langvarig stress. Den kortvarige stress vil oftest opfattes som positiv, da den medvirker til at kunne agere under kortvarigt øget pres, f.eks. til at gøre en ekstra indsats på arbejdet. Bliver presset for stort, langvarigt og uoverskueligt, kan det udvikle sig til langvarig stress. Langvarig stress kan udmønte sig i fysiske, psykiske og/eller sociale reaktioner. Afledte sygdomme kan være svækkelse af immunforsvaret, hjertekarsygdomme, depression med mere. Desuden kan stress også påvirke søvnkvaliteten og medføre generel psykisk træthed. I undersøgelsen er der spurgt ind til borgernes oplevelse af dagligdagens stress og belastninger, og hvordan borgerne håndterer disse. Størstedelen af borgerne i Thisted Kommune føler sig ofte eller meget ofte sikker på deres evne til at klare personlige problemer (68 %), og de er også i stand til at håndtere dagligdags irritationsmomenter (78 %). Der er til gengæld 2 %, der ofte eller meget ofte oplever, at de ikke kan overkomme alle de ting, de skal. Andel af borgerne i Thisted Kommune der inden for de seneste 14 dage har været generet af følgende psykiske symptomer og gener (%) Thisted Regionen Nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig 25,4 26,5 Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 23,1 23,9 Søvnbesvær, søvnproblemer 39,8 4,2 En del borgere oplever regelmæssigt gener og psykiske symptomer. Således har en cirka en fjerdedel af borgerne i løbet af de seneste 14 dage været generet af f.eks. nedtrykthed, nervøsitet eller angst, og over en tredjedel har oplevet søvnbesvær. På baggrund af de spørgsmål i sundhedsprofilen, der omhandler stress, er der lavet et index, hvor man ser på den mest stressede femtedel af borgerne i undersøgelsen. I Thisted Kommune er andelen af borgere med et højt stressniveau på linje med regionens gennemsnit. Andel af borgere i Thisted Kommune der er mest stressede - fordelt på køn og alder (%) år år år 65+ år I alt Derudover ses det, at kvinder i Thisted Kommune som i regionen generelt - oplever mere stress end mænd, og især de yngste kvinder er overrepræsenterede i den andel af befolkningen, der oplever mest stress. Blandt mændene er der ingen systematiske aldersforskelle i forhold til at føle sig stresset. Det er der blandt kvinderne, hvor 32 % af de årige kvinder oplever at føle sig stressede i hverdagen.

16 16 Sygdom I dette afsnit beskrives borgernes selvrapporterede sygdomme. Andel med langvarig sygdom eller eftervirkninger heraf - indenfor de enkelte uddannelsesniveauer i Thisted Kommune (%) Langvarig sygdom I Sundhedsprofilen blev deltagerne spurgt, om de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af en skade, et handicap eller anden langvarig lidelse. I det følgende bruges betegnelsen langvarig sygdom som en samlebetegnelse herfor. 2 1 Grundskole Studentereksamen Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Uddannelsesniveau / sygdom Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt oplyser 36 % af borgerne i Thisted Kommune, at de har én eller flere langvarige sygdomme. I Sundhedsprofilen 21 var tallet 34 %. Lige som i undersøgelsen fra 21 har lidt flere kvinder end mænd en langvarig sygdom. Andelen af kvinder med en langvarig sygdom er i %, mens den for mænd er 33 %. Sygdom og uddannelsesniveau Nationale undersøgelser viser, at der generelt er sammenhæng mellem uddannelsesniveau og forekomsten af langvarig sygdom i Region Nordjylland som helhed. Blandt deltagerne i undersøgelsen i Thisted Kommune har halvdelen af borgerne uden anden uddannelse end grundskole en langvarig sygdom, mens det er mindre end hver tredje med en lang videregående uddannelse. I de øvrige grupper er tendensen ikke så tydelig, men man skal dog være opmærksom på, at antallet af borgere i undersøgelsen i de enkelte uddannelsesgrupper i Thisted Kommune er ret små og derfor relativt usikre. Et hverdagsliv med sygdom Mange borgere er belastet i deres dagligdag som følge af sygdom eller eftervirkninger af en sygdom. Næsten en tredjedel af de borgere, der har en langvarig sygdom, oplyser, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen. For den enkelte borger betyder sygdom ikke nødvendigvis, at man oplever at have et dårligt selvvurderet helbred. Det er dog mere end hver tredje borger i undersøgelsen med en langvarig sygdom, der vurderer deres helbred til generelt at være mindre godt eller dårligt. I det daglige kan man være generet af smerter og ubehag, uanset om man har langvarig sygdom eller ej. Undersøgelsen viser imidlertid, at omkring fire gange så mange borgere med en langvarig sygdom er meget generet af smerter og ubehag i muskler, led og knogler i forhold til de borgere, der ikke er ramt af sygdom. Generelt er der flere kvinder end mænd, der føler sig generet af daglige smerter og ubehag. Andelen af borgere med led- og muskelsmerter stiger med alderen. Hovedpine er derimod hyppigst et problem blandt de yngre kvinder.

17 17 42% af kvinderne og 34% af mændene med langvarig sygdom er i større eller mindre grad generet af søvnbesvær og søvnproblemer. Specifik sygdom Når borgerne i undersøgelsen bliver bedt om at tage stilling til en række konkrete sygdomme eller helbredsproblemer, som kan være både varige og ikke varige, oplyser 75 % af kvinderne og 67 % af mændene, at de har mindst en lidelse. 47 % af kvinderne og 39 % af mændene har to eller flere sygdomme. De sygdomme, der optræder hyppigst, ses i nedenstående tabel. Hyppigst forekommende sygdomme i Thisted Kommune og i hele Region Nordjylland (%) Thisted Region Slidgigt 24,5 22, 2,5 21,5 Forhøjet blodtryk 19,5 21,8 19,7 2,8 Allergi 15,6 19,2 16,9 18,8 Migræne/hyppig hovedpine 16,5 14,8 15,5 15, Diskusprolaps / rygsygdomme 14,3 14,6 13,5 13,9 Tinnitus/susen for ørerne* - 12,6 12,2 * Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om tinnitus i 213 end i 21, vises kun resultater for 213 I forhold til Sundhedsprofilen i 21 er der i Thisted Kommune flere borgere med allergi i undersøgelsen for 213. I de øvrige grupper er der kun mindre ændringer. Andelen af borgere, der har en eller flere sygdomme, stiger generelt med alderen, og blandt de ældre over 65 år har 63 % flere samtidige sygdomme. Nedenstående tabel viser, hvilke sygdomme og helbredsproblemer, der hyppigst optræder i de forskellige aldersgrupper hos henholdsvis kvinder og mænd. Da tallene for kommunen er relativt små i de enkelte aldersgrupper, vises resultaterne for hele Region Nordjylland. Billedet forventes dog ikke at være væsentligt forskelligt kommunerne imellem. Hyppigst forekommende sygdomme i Region Nordjylland fordelt efter køn og alder (%) år Allergi 25,3 18,4 Migræne/hyppig hovedpine 21,9 5,2 Varig psykisk lidelse 1,6 5,9 Astma 1,5 5, år Allergi 24,8 2,7 Migræne/hyppig hovedpine 25,2 9,1 Diskusprolaps/rygsygdomme 11,9 11,2 Varig psykisk lidelse 11,1 5, år Slidgigt 33,3 23,7 Forhøjet blodtryk 25,1 26,1 Tinnitus/susen for ørene 1,5 2,6 Allergi 23,1 13,6 Migræne/hyppig hovedpine 23,6 11,2 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,7 19, 65+ år Forhøjet blodtryk 5,6 45,6 Slidgigt 52,7 37,5 Tinnitus/susen for ørene 13,9 25,8 Grå stær 2,4 14,6 Diskusprolaps/rygsygdomme 17,1 17,4 Sukkersyge 13,7 14,2 Kronisk Bronkitis 11,6 12,5 Leddegigt 11,5 1,8 Allergi 14,3 9,6 Knogleskørhed 2,9 3,6 Migræne/hyppig hovedpine 11,7 7, Tabellen viser, at helbredsproblemer varierer efter køn og alder.

18 18 Blandt de unge er allergi det hyppigste problem, selv om allergi også er en lidelse, der findes i de øvrige aldersgrupper. Migræne og hyppig hovedpine optræder oftest blandt de yngre og midaldrende kvinder, hvor det for mændene er en lidelse, de fleste får i en senere alder. En anden sygdom, der optræder hyppigt blandt de yngre kvinder, er varig psykisk lidelse. Den største andel med tinnitus/susen for ørerne ses blandt midaldrende og ældre mænd, men også en del unge mænd har tinnitus. Helt naturligt stiger forekomsten af lidelser i bevægeapparatet med alderen og derfor er det blandt de 65+ årige, man finder den største andel med sygdomme, som relaterer sig til slitage af knogler og led. Kontakt til lægen og forbrug af håndkøbsmedicin 32% af Thisted Kommunes borgere over 16 år har været til konsultation hos en praktiserende læge mindst 5 gange det seneste år. Der er dog stor forskel på hyppigheden af lægebesøg afhængig af køn og alder. Generelt går kvinder hyppigere til læge end mænd, det gælder især de yngre kvinder i forhold til de yngre mænd. Andel af borgere i Thisted med mere end 5 konsultationer hos praktiserende læge det seneste år (%) 7 Andelen af borgere, der konsulterer lægen, stiger med alderen for begge køn. Tallene for regionen som helhed viser, at der især er mange kontakter til lægen blandt borgere med sukkersyge, hjertekarsygdomme samt knogleskørhed. Der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og antal kontakter til den praktiserende læge. I Thisted Kommune ses dette primært ved, at det i gruppen af borgere uden uddannelse udover grundskole er næsten halvdelen, der har været til konsultation mindst 5 gange i det seneste år mens det blandt borgere med en lang videregående uddannelse kun er hver sjette. Deltagerne i Sundhedsprofilen er blevet spurgt til deres forbrug af smertestillende håndkøbsmedicin indenfor de seneste 4 uger. Andel af borgere i Thisted Kommune der har brugt smertestillende håndkøbsmedicin de seneste fire uger (%) år år år 65+ år I alt år år år 65+ år I alt Det fremgår samtidig af undersøgelsen, at næsten en tredjedel af mændene og næsten halvdelen af kvinderne indtager smertestillende håndkøbsmedicin en eller få gange om måneden. Hver femte kvinde og hver ottende mand har et dagligt eller næsten dagligt forbrug af håndkøbsmedicin. Tal for hele regionen viser, at borgere med leddegigt, hjerneblødning/blodprop i hjernen eller blodprop i hjertet er de grupper, hvor flest indtager håndkøbsmedicin jævnligt eller dagligt.

19 19 Kronisk sygdom Samtidig med den stigende levealder, som følge af bedre levekår og sundhedsvæsenets behandlingsmuligheder, oplever flere og flere borgere at få kroniske sygdomme. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring en tredjedel af befolkningen lider af én eller flere kroniske sygdomme. Udviklingen i antallet af borgere med kronisk sygdom har stor betydning for behovet for kommunale ydelser som praktisk bistand og pleje samt den kommunale rehabiliteringsindsats. Nedenstående tabel viser, at der i forhold til Sundhedsprofilen 21 er flere borgere med diabetes eller KOL og færre med hjertekarsygdomme i 213 blandt den ældre del af befolkningen. Borgere i Thisted Kommune med udvalgte kroniske sygdomme (%) Blandt 16+ år Blandt 65+ år Muskelskeletsygdom* - 32,4-57,5 Diabetes 4,7 4,9 1,5 12, KOL 5,6 5,9 11,5 15,3 Hjertekarsygdomme** 4,4 3,9 12,8 1,6 Vedvarende psykisk sygdomme*** - 7, - 5,7 * Ikke opgjort i 21-undersøgelsen ** Hjertekarsygdomme indeholder ikke forhøjet blodtryk. *** Idet der er spurgt anderledes i spørgsmålet om psykisk sygdom i 213 end i 21, vises kun resultater for 213. I undersøgelsen er der flere kvinder end mænd, der har en muskelskeletsygdom. De øvrige kroniske sygdomme ligger på nogenlunde samme niveau for begge køn. Udviklingen af kroniske sygdomme hænger i betydelig grad sammen med livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, usund kost, fysisk inaktivitet og overvægt. Dette sætter fokus på, hvordan den forebyggende indsats i kommunerne kan være med til at modvirke denne udvikling. Kronisk sygdom og mental sundhed Borgere med kronisk sygdom trives generelt dårligere end befolkningen som helhed. Nedenstående afsnit sætter derfor fokus på, hvordan kronikere i Thisted Kommune har det i forhold til den mentale sundhed, som i undersøgelsen omfatter selvvurderet helbred, spørgsmål om trivsel, at kunne overkomme dagligdagen og borgernes sociale relationer. Blandt borgere med KOL, vedvarende psykisk sygdom eller hjertekarsygdom er det omkring halvdelen, der vurderer deres eget helbred til at være godt (fremragende, vældig godt eller godt). Blandt borgere med diabetes eller muskelskeletsygdom er det to tredjedele. Til sammenligning mener 85 % af den samlede befolkning over 16 år, at de har et godt helbred. Når man har en kronisk sygdom, er det ikke altid let at overkomme de ting, man skal i dagligdagen. Andel af borgere i Thisted Kommune der ofte eller meget ofte ikke kan overkomme de ting, de skal i dagligdagen (%) T thisted Borgere med muskelskeletsygdom 27,7 Borgere med diabetes 31,8 Borgere med KOL 39,1 Borgere med hjertekarsygdom 43,1 Borgere med vedvarende psykisk sygdom 51,7 Til sammenligning er det for den øvrige del af befolkningen hver femte, der oplever, at de ofte eller meget ofte ikke kan overkomme tingene i dagligdagen. Herudover oplever mere end hver tredje med vedvarende psykisk sygdom og hver femte med KOL, at de ofte bliver nervøse eller stressede over dagligdagens belastninger. Denne tendens findes kun i mindre grad hos de øvrige grupper af borgere med kronisk sygdomme.

20 2 Mange borgere vil som følge af en kronisk sygdom få brug for hjælp fra både det professionelle sundhedsvæsen og fra det private sociale netværk som familie og venner. Langt de fleste regner med at kunne få praktisk hjælp fra andre, hvis de bliver syge, og lige som hos borgere uden kroniske sygdomme er det kun nogle få procent med en kronisk sygdom der svarer, at de ikke regner med at kunne få denne hjælp. Hver sjette borger med vedvarende psykisk sygdom eller KOL svarer, at de ofte er ufrivillig alene. I de øvrige grupper er niveauet tæt på gennemsnittet for alle borgere i kommunen på ca. 5%. En fjerdedel af kommunens borgere ikke kontakt med familie og venner så ofte, som de gerne ville. Blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom gælder dette for 38%, mens der kun er mindre forskelle mellem de øvrige kronikergrupper og borgere, der ikke har kroniske sygdomme. I forhold til trivsel viser undersøgelsen for Thisted Kommune, at tre ud af fire med en vedvarende psykisk sygdom i større eller mindre omfang er generet af nedtrykthed eller ængstelse. I de øvrige grupper er det mindre udtalt, men andelen er dog væsentlig højere end gennemsnittet i befolkningen, hvor hver fjerde har denne følelse. Søvn er vigtigt for et godt velbefindende, men undersøgelsen viser, at mindre end halvdelen af borgerne i alle grupper med en kronisk sygdom får en god nattesøvn. Det er således noget lavere end gennemsnittet for hele befolkningen, hvor to tredjedele oplyser, at de generelt sover godt om natten. Samlet set peger undersøgelsen på, at den mentale sundhed og det af få en god nattesøvn især er under pres hos borgere med en vedvarende psykisk sygdom samt borgere med KOL. I lidt mindre omfang gælder dette også de øvrige kronikergrupper med undtagelse af diabetikere, hvor der ikke er væsentlig forskel på den mentale sundhed i forhold til befolkningen som helhed. Kronisk sygdom og livsstilsvaner Undersøgelsen viser, at borgere med en kronisk sygdom oftere lever mere usundt, end det gælder for befolkningen som helhed. Især ses en overrepræsentation blandt borgere med KOL.

21 21 Livsstilsvaner for borgere med kroniske sygdomme (%) usund Daglig Svær Fysisk Højrisiko kost rygning overvægt inaktiv alkohol Muskelskeletsygdom 17, 2,4 21,5 21,8 3,6 Diabetes 18,8 19,8 4,3 29,5 4,3 KOL 27,2 4,9 18,4 35,1 6,5 Hjertekarsygdom 12,1 13,5 33,1 26,9 4, Vedv. psykisk sygdom 24,1 33,6 27,7 31,9 8,1 Kommunen som helhed 18, 16,8 16,5 17,2 9,1 Tallene viser, at der i Thisted Kommune er mere end dobbelt så mange rygere blandt borgere med KOL eller vedvarende psykisk sygdom end i befolkningen som helhed. Det er også blandt borgere med vedvarende psykisk sygdom, hvor flest har et højrisikoforbrug af alkohol. I alle kronikergrupper er der en overrepræsentation af borgere, som er fysisk inaktive i fritiden. De usunde kostvaner er primært overrepræsenteret blandt borgere med KOL eller vedvarende psykisk sygdom. Fire ud af ti borgere med diabetes er svært overvægtige. Dette er lidt mindre udtalt i de øvrige grupper, som dog alle har en større andel end i befolkningen som helhed. Den mindre sunde livsstil viser sig, når man ser på de traditionelle KRAM faktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion).

22 22 REGIONAL UNGEPROFIL Der er på regionalt niveau lavet en sundhedsprofil for unge årige. Dette er gjort, fordi der ikke er unge nok i hver kommune, der har svaret, til at der kan laves en kommunal ungeprofil. Det er væsentligt at kortlægge de unges sundhedsvaner, da de udfordringer og sygdomme, der kommer i voksen årene ofte grundlægges i barn- og ungdommen. De unges sundhedsvaner tegner dermed et interessant billede af befolkningens fremtidige sundhed. Sundhedsvaner Der er flere unge mænd (15 %) end unge kvinder (12 %) der ryger dagligt, og andelen af dagligrygere stiger med alderen for begge køn. Siden 21 er der dog sket et fald i antallet af unge dagligrygere fra 18 % til 14 %. Og sammenligner man med den nordjyske befolkning som helhed, ligger de unge noget under regionsgennemsnittet på 17 % rygere. Sundhedsvaner blandt unge rygere og ikke-rygere (%) ses dog et fald i bingedrinking for hele aldersgruppen år fra 24 % i 21 til 2 % i 213. Der er dog stadig en større andel af unge nordjyder (14 %), der har et højrisikoforbrug af alkohol end i regionen som gennemsnit (8 %). I alt 13 % af de unge mænd og kvinder er fysisk inaktive i deres fritid, hvilket vil sige, at de hovedsageligt læser, ser fjernsyn eller anden stillesiddende beskæftigelse. Til gengæld er der også 36 % af de årige mænd og 22 % af de årige kvinder, der dyrker konkurrenceidræt. Sundhedsprofilen viser, at de unge kvinder generelt har sundere kostvaner end de unge mænd. I alt 12 % af de unge mænd og 18 % af de unge kvinder har sunde kostvaner. I den anden ende af skalaen ses, at 28 % af mændene og 15 % af kvinderne har usunde kostvaner. Andel moderat og svært overvægtige unge i forskellige aldersklasser (%) H højrisiko Fysisk Usunde af alkohol inaktivitet kostvaner Dagligryger 27,8 2,5 31,9 Lejlighedsryger 2,3 12,8 22,3 Ikke-ryger 12,2 11,7 19,2 Af tabellen fremgår det, at der er sammenhæng mellem flere af de uhensigtsmæssige livsstilsvaner. Her ses at rygere generelt er mere usunde end både ikke-rygere og lejlighedsrygere år 2-24 år år Alle Andelen af de unge, der mindst en gang om ugen drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed (bingedrinking), er 24 % blandt de unge mænd og 16 % blandt de unge kvinder. Der Andelen af overvægtige unge er på samme niveau som i 21, og det ligger under regionsgennemsnittet. Næsten hver 3.

23 23 unge mand og lidt færre af de unge kvinder har dog stadig et BMI over 25 og er dermed overvægtige. Der er også en væsentlig del af de helt unge årige, der er undervægtige. Det gælder 1 % af mændene og 14 % af kvinderne. Disse tal falder dog markant med stigende alder. Trivsel De fleste unge har det godt og er raske i medicinsk forstand. Alligevel er der grund til at se nærmere på de unges sundhed og ikke mindst deres trivsel. Andel der kun nogle gange eller aldrig har nogen at tale med, hvis vedkommende har problemer eller brug for støtte. Andel der ofte eller en gang imellem er uønsket alene blandt årige mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper (%) H har kun nogle Er ofte eller gange eller aldrig en gang nogen at tale imellem med om problemer uønsket alene år 11,8 28, år 13,4 29, år 11, 24,3 Alle mænd (16-29 år) 12,1 27, år 11,6 36, år 13,5 39, år 9,5 32, Alle kvinder (16-29 år) 11,7 36,4 Alle årige ,9 32, Alle årige 21 9,9 31,7 Region Nordjyland 14,3 23,9 Der er en noget større andel af de unge kvinder (36 %) end af de unge mænd (27 %), der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Det gælder i alle tre unge alderskategorier, at de unge kvinder i højere grad end mændene er uønsket alene, og for både yngre mænd som kvinder gælder, at der er flere, der er uønsket alene, end i regionen som helhed (24 %). Der er en markant større andel af de unge kvinder (35 %), der har følt sig nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige inden for de seneste 14 dage, end det er tilfældet for de unge mænd (21 %). Det samme billede går igen med hensyn til at føle sig ængstelig, nervøs eller urolig, hvor de unge kvinder i langt højere grad end de unge mænd oplever disse sindstilstande. Her ses den største andel hos de 2-24 årige kvinder (32 %). Som med ensomhed gælder det også her, at de unge kvinder ligger væsentligt over regionsgennemsnittet på begge disse spørgsmål. Når man ser på gener og fysiske symptoner, ser de unge kvinder igen ud til ikke at trives helt så godt som de unge mænd. Både hvad angår smerter i lænd eller ryg, hovedpine og søvnbesvær ligger kvinderne væsentligt over gennemsnittet hos mændene, og over halvdelen (51 %) af de årige kvinder angiver, at de ofte er generet af hovedpine. Dette tal ligger også væsentligt over regionsgennemsnittet på 34 %. Sammenfatning Den regionale ungeprofil viser overordnet, at størstedelen af de nordjyske unge har det godt. Det ser dog ud til, at der er nogle udfordringer. Hvor det for de unge mænds vedkommende mest drejer sig om sundhedsvaner i forhold til f.eks. alkohol og overvægt, så drejer det sig for de unge kvinders vedkommende om trivsel i forhold til mental sundhed, ensomhed samt smerter og hovedpine.

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Aalborg Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Aalborg kommune 213 Det er nu tredje gang siden 27, vi har gennemført en undersøgelse af borgernes sundhedstilstand

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Brønderslev Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Brønderslev Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Brønderslev Kommune 213 Sådan står det til med sundheden brønderslev kommune 213 I Brønderslev Kommune har vi fået resultatet af den tredje store befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Vesthimmerlands kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013

Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 2013 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Frederikshavn kommune 213 I Frederikshavn Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Morsø Kommune 2013

MORSØ KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden Morsø Kommune 2013 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Morsø Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Morsø kommune 213 I Morsø Kommune har vi hermed fået resultatet af den tredje store sundhedsprofilundersøgelse,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Læsø Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Læsø kommune 213 For tredje gang er læsøboerne blevet spurgt hvordan har du det? i forbindelse med den nationale sundhedsprofilundersøgelse.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 2010 THISTED KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Thisted Kommune 21 THISTED KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i thisted Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Thisted Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Thisted

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Vesthimmerlands Kommune 21 Om Vesthimmerlands Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 19.24 18.686 37.926 2.171 1.798 3.969 4.467 4.133 8.6 5.456 5.256 1.712

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Thisted Kommune står sundhed og lighed i sundhed højt på dagsordenen. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan skabe

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Derfor vil vi i Byrådet også gerne understøtte en udvikling,

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord På Læsø har 800 borgere fået tilsendt spørgeskemaet og mere end 460 borgere har bidraget med svar på de 77 spørgsmål omhandlende

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Det er nu fjerde gang, vi i Hjørring Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 5000 borgere modtog

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2010 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Morsø Kommune 2 MORSØ KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i morsø Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Morsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Morsø Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Der er mange elementer i det sunde liv. Det handler ikke bare om at motionere og holde sig fra røg og alkohol. Det

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår for dit gode liv. Det gælder

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Kære læser, dette er Morsø Kommunes store sundhedsprofilundersøgelse for 2017. Her har vi for fjerde gang spurgt ind til

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FoRoRd Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi har det Byrådets vision er, at skabe et sundt liv i en sund kommune. Derfor

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Det er nu fjerde gang, vi i Vesthimmerlands Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 1.692

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Frederikshavn Kommune 21 Om Frederikshavn Kommune 1/11-21 Mænd Kvinder I alt Samlet befolkning 3.782 3.851 61.633 3.14 2.764 5.94 6.77 6.53 13.273 9.51 9.334 18.835 65

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Læsø Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i læsø Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Læsø Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Administration - sundhed Læsø

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune 2 Mylund Mylund Stenum Stenum Serritslev Serritslev Sterup Sterup Tolstrup Tolstrup Kirkholt Kirkholt Thise Thise Manna Manna Ø. Ø. Hjermitslev Hjermitslev

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Mariagerfjord Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Mariagerfjord Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Mariagerfjord Kommune 21 1 Øster Hurup ROLD SKOV Veddum Rold ARDEN Tisted Store Arden Astrup Skelund Als Visborg Helberskov Rostrup Vebbestrup Øster Doense Vive HADSUND

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Baggrund o Aftale om sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune

Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune af - evt. forfatter mm. Sådan står det til med sundheden i Brønderslev Kommune Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Evt. yderligere info mm. Sådan står det til i Brønderslev

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21

Læs mere

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......

Læs mere