Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr."

Transkript

1 Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 117, 2012

2 Titel: Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K Redaktion: Dorthe Nørgaard Andersen, Lise Møller og Helle Buchardt Boyd, DHI Julie Boberg, Marta Axelstad Petersen, Sofie Christiansen og Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet Pia Brunn Poulsen, Maria Strandesen og Daniela Bach, FORCE Technology Foto: Illustration: År: Kort: 2012 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

3 Indhold 1 INDLEDNING PROJEKTETS BAGGRUND 9 2 UDVÆLGELSE AF STOFFER OG PRODUKTGRUPPER TIL ANALYSE UDVÆLGELSE AF STOFFER MATERIALER, HVOR DE UDVALGTE STOFFER FORVENTES AT FOREKOMME KRITERIER FOR VALG AF PRODUKTER TIL VIDERE UNDERSØGELSE VALG AF PRODUKTGRUPPER 19 3 KORTLÆGNING MOBILCOVERS LIGGEUNDERLAG ARBEJDSHANDSKER / RENGØRINGSHANDSKER GUMMISKO ANTIBAKTERIELT TØJ HÅNDTASKER AF KUNSTLÆDER MAVECREMER/SVANGERSKABSOLIER SAMT FUGTIGHEDSCREMER/LOTIONS SOLCREME 72 4 EKSPONERINGSOVERVEJELSER RELEVANTE DATA TIL BRUG I MIGRATIONSANALYSERNE OG EKSPONERINGSBEREGNINGERNE 77 5 ANALYSER KVANTITATIVE ANALYSER MIGRATIONSANALYSER 85 6 FAREVURDERING UDVÆLGELSE AF NULEFFEKTNIVEAUER (NOAEL S OG LOAEL S) VURDERING AF HORMONFORSTYRRENDE EFFEKTER ANVENDELSE AF USIKKERHEDSFAKTORER OMREGNING TIL INTERN DOSIS DATA UDVALGT TIL FAREVURDERINGEN FTALATER DIOXINER OG DIOXINLIGNENDE PCB ER BISPHENOL A NONYLPHENOL TETRABROMOBISPHENOL A (TBBPA) PERFLUOROOCTANOATE (PFOA) PERFLUOROOCTANE SULFONATE (PFOS) OCTAMETHYLCYCLOTETRA-SILOXANE (D4) PARABENER UV FILTRE TRICLOSAN RESORCINOL PESTICIDER EKSPONERINGSVURDERING 115

4 7.1 METODE TIL BEREGNING AF EKSPONERING ANATOMISKE DATA ANVENDT I EKSPONERINGSBEREGNINGERNE DERMAL OG ORAL OPTAGELSESRATER SAMT INHALATIONS FRAKTIONER EKSPONERING VIA FØDEVARER EKSPONERING VIA INDEKLIMA EKSPONERING VIA FORBRUGERPRODUKTER RISIKOVURDERING METODE TIL BEREGNING AF RISIKO EKSPONERINGSSCENARIER RESULTATER DISKUSSION BETYDNING AF USIKKERHEDER ANDRE STOFFER, DER KAN BIDRAGE TIL HORMONFORSTYRRENDE EFFEKTER KONKLUSION LITTERATURLISTE 219 4

5 Forord Projektet om gravides udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer er gennemført i perioden juli 2011 til marts Denne rapport beskriver resultaterne af projektet, herunder udvælgelse af stoffer, gennemgang af eksisterende viden på området (herunder tidligere kortlægningsprojekter fra Miljøstyrelsen), kortlægning af hvilke nye produkter, der udvælges til kemiske analyser, opstilling af eksponeringsscenarier samt risikovurdering af gravides og kvinder, der ønsker at blive gravides samlede udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Rapportens resultater bliver fulgt op af en informationskampagne, der primært retter sig mod gravide kvinder i Danmark og kvinder, der ønsker at blive gravide. Informationskampagnen sættes i gang i marts Projektet er gennemført i et samarbejde mellem DHI, DTU Fødevareinstituttet, FORCE Technology, Informationscenter for Miljø & Sundhed og Operate. Projektledelsen er overordnet forestået af DHI ved projektchef cand. scient. Dorthe Nørgaard Andersen. Kortlægning er foretaget af Pia Brunn Poulsen og Maria Strandesen, FORCE, samt Lise Møller, Tina Haugaard Stephansen og Dorthe Nørgaard Andersen, DHI. Daniela Bach, FORCE, har været ansvarlig for analyserne Risikovurderingerne er gennemført af Julie Boberg, Marta Axelstad Petersen, Sofie Christiansen, Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet, Pia Brunn Poulsen og Maria Strandesen, FORCE, samt Lise Møller, Helle Buchardt Boyd og Dorthe Nørgaard Andersen, DHI Kommunikationsrådgiver Torben Clausen, Operate er overordnet ansvarlig for informationskampagnen. Projektet blev fulgt af en følgegruppe bestående af Shima Dobel, Miljøstyrelsen Louise Fredsbo Karlsson, Miljøstyrelsen Marie Louise Holmer; Miljøstyrelsen Christel Søgaard Kirkeby; Miljøstyrelsen Dorthe Nørgaard Andersen, DHI Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen 1

6

7 Sammenfatning og konklusioner Alle mennesker udsættes for kemiske stoffer i dagligdagen fra kilder som fødevarer, lægemidler, indeklima, kosmetik, og andre forbrugerprodukter, som vi omgiver os med i hjemmet, i forbindelse med fritidsinteresser og på arbejdspladsen. Blandt de tusindvis af kemiske stoffer, man kan tænkes at blive udsat for i dagligdagen, er nogle vist at virke hormonforstyrrende hos forsøgsdyr. Disse stoffer mistænkes for også at være hormonforstyrrende hos mennesker og for at være medvirkende årsag til bl.a. kryptorkisme (manglende nedstigning af testiklerne til pungen) og hypospadi (misdannelse af penis) hos drengebørn, tidligere indtræden i puberteten hos piger samt lav sædkvalitet, øget forekomst af testikelkræft og nedsatte niveauer af det mandlige kønshormon hos mænd. I dette projekt blev det undersøgt, hvilke mistænkte hormonforstyrrende stoffer, kvinder i den fødedygtige alder kan være udsat for, som forbrugere. Nogle af de mest følsomme perioder i menneskelivet er fostertilværelsen og barndommen, da mennesket og dets organer i disse perioder undergår en betydningsfuld udvikling, som kræver, at der er balance i de hormonsystemer, der er involveret i reguleringen af de forskellige udviklingstrin. Der blev i dette projekt fokuseret på den gravide kvinde, da hendes udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer kan give et billede af, hvad hendes foster kan være udsat for i følsomme perioder af dets udvikling. Kvinder, der ønsker at blive gravide, er medtaget i målgruppen for den efterfølgende informationskampagne, fordi man typisk er gravid i 14 dage før man ved det, og fordi nogle mistænkte hormonforstyrrende stoffer ophobes i kroppen og kun udskilles meget langsomt. En udsættelse lang tid før graviditeten kan derfor have betydning for hvad et kommende foster kan blive udsat for. Projektet lægger op til en informationskampagne, der inddrager rapportens konklusioner og kommer med handlingsanvisende råd til gravide og kvinder, der gerne vil være gravide. Der blev udvalgt en række kemiske stoffer mistænkt for at have hormonforstyrrende effekt. De hormonforstyrrende effekter, som er omfattet, er antiandrogene (nedsætter produktionen af eller blokerer for virkningen af mandlige kønshormoner), østrogene (indvirker på balancen af kvindeligt kønshormon) og/eller thyreoideahormonforstyrrende (forstyrrer virkningen af skjoldbruskkirtlens (thyreoideas) hormoner). Kriterierne for at medtage et stof i projektet var følgende: der udvælges stoffer fra gruppe 1 og gruppe 2a ifølge forslag til kriterier til identifikation af hormonforstyrrende stoffer udarbejdet af det danske Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS) for Miljøstyrelsen (Miljøstyrelsen 2011c) der udvælges stoffer, hvor den hormonforstyrrende effekt er relateret til en antiandrogen, østrogen eller thyreoideahormonforstyrrende virkemåde der udvælges stoffer, hvor der er tilstrækkelig viden i dyreforsøg til at beregne hvilke doser af stoffet, der kan antages at være sikre for 3

8 mennesker (med hensyn til den specifikke hormonforstyrrende effekt) der udvælges de stoffer, der forventes at forekomme i produkter hyppigt anvendt af målgruppen der udvælges de stoffer, der forventes at give en væsentlig eksponering endelig foretages udvælgelsen af stofferne under hensyntagen til, at vi med de udvalgte stoffer kommer til at dække over flere forskellige produktgrupper og flere forskellige materialer indenfor de opstillede formidlingssituationer/aktiviteter Der fokuseres således på stoffer med antiandrogen, østrogen og thyreoideahormonforstyrrende virkemåde. Det skal bemærkes, at nogle stoffer har flere virkemåder, og at det ikke i alle tilfælde er muligt at kategorisere, om f.eks. forandringer af reproduktionssystemet skyldes en antiandrogen eller en østrogen virkemåde. De udvalgte stoffer er: Stofnavn (CAS nr.) Antiandrogene Østrogene Thyreoideahormonforstyrrende Ftalater DEHP (di-ethyl-hexyl-phthalate) ( ) X X DiNP (di-iso-nonyl-phthalate) ( ) X DBP (di-butyl-phthalate) ( ) X DiBP (di-iso-butyl-phthalate) ( ) X BBP (butyl-benzyl-phthalate) ( ) X DPP (dipentyl phthalate) ( ) X DnHP (di-n-hexyl phthalate) ( ) X X DnOP (Di-n-octyl phthalate) ( ) X X Øvrige miljøfremmede kemiske stoffer Dioxiner og dioxinlignende PCB er X X Bisphenol A ( ) X Nonylphenol ( ) X TBBPA (Tetrabromobisphenol A) ( ) X X Perfluorooctanoate (PFOA) ( ) X X Perfluorooctane sulfonate (PFOS) ( ) X X Octamethylcyclotetrasiloxane (D4) ( ) X Stoffer i kosmetiske produkter Propylparaben ( ) X Butylparaben ( ) X Isobutylparaben ( ) X Octyl methoxycinnamate, 2-ethylhexyl-4-methoxycinnamate X X (OMC) ( ) 3-Benzylidene camphor (3-BC) ( ) X 4-Methylbenzylidene camphor (4-MBC) ( ) X Benzophenone 3 (BC-3) ( ) X Triclosan ( ) X X Resorcinol ( ) X Pesticider Chlorpyrifos ( ) X X Dithiocarbamater: - Mancozeb ( ) - Maneb ( ) - Propineb ( ) X X Imazalil ( ) X Iprodion ( ) X Pirimiphos-methyl ( ) X Procymidon( ) X Propamocarb ( ) X Tebuconazol ( ) X Thiabendazol ( ) X X

9 Valget af de 35 stoffer afspejler den viden, vi har på området i dag. Der er mange flere stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Der er for eksempel næsten 200 stoffer i kategori 1 på EU s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer, men mange er ikke medtaget i dette projekt. Det kan skyldes at gravides udsættelse for disse forventes at være meget lille eller ikke eksisterende, at datagrundlag for risikovurderingen er mangelfuldt eller at stoffet indgår i en gruppe af stoffer, som nogle af de udvalgte stoffer er valgt som repræsentanter for. Derudover er kun en lille andel af de cirka kemiske stoffer, vi omgiver os med i det daglige, testet for hormonforstyrrende effekter. Det kan derfor ikke udelukkes, at flere andre stoffer, som gravide udsættes for i det daglige, kan bidrage til risikoen for hormonforstyrrende effekter. Baseret på viden fra Miljøstyrelsens tidligere gennemførte kortlægningsprojekter samt en adfærdsanalyse af målgruppens brug af forbrugerprodukter, der kunne tænkes at indeholde stoffer fra ovennævnte tabel, blev der udvalgt produktgrupper til kortlægning og analyse. I alt 8 produktgrupper indgik i kortlægningsfasen: mobilcovers, liggeunderlag, arbejdshandsker, tasker af kunstlæder, gummisko, antibakterielt behandlet tøj, fugtighedscremer til helkropsbrug/mavecremer og solcremer. Kortlægningen gav indblik i antallet af produkter indenfor de 8 produktgrupper, materialetyper og for kosmetikprodukter indholdet af de udvalgte stoffer. Udvalgte produkter indenfor disse 8 grupper blev efterfølgende udtaget til kvantitative analyser for en række af de udvalgte stoffer afhængigt af produktets materialetype. For udvalgte produkter i de forskellige grupper blev der yderligere foretaget migrationsanalyser. De kvantitative analyser gav følgende resultater: Ftalater blev identificeret ved en indholdsanalyse i følgende produktgrupper (tal i parentes angiver antallet af produkter med påvist indhold af det angivne stof): 20 mobilcovers testet (DEHP i 5 produkter, DiNP i 1 produkt) 11 arbejdshandsker testet (DEHP i 1 produkt, DiNP i 2 produkter) 10 liggeunderlag testet (DEHP i 1 produkt) 9 gummisko testet (DEHP i 1 produkt) 10 håndtasker testet (DEHP i 2 produkter, DBP i 1 produkt) Der blev ved en indholdsanalyse identificeret spormængder af bisphenol A (dvs. koncentrationer under kvantificeringsgrænsen) i 6 mobilcovers, hvilket var i de mobilcovers, der er fremstillet af polycarbonat plast, også forkortet PC. Indholdet af triclosan og nonylphenol blev analyseret i antibakterielt tøj og gummisko. Der blev ikke fundet triclosan eller nonylphenol (inklusive nonylphenolethoxylater med op til ca. 4 ethoxylatenheder i kæden) ved analyserne. Indholdet af octamethylcyclotetrasiloxane (D4) blev analyseret i produktgrupperne mobilcovers, arbejdshandsker, gummisko, antibakterielt tøj og kosmetiske produkter. Der blev udelukkende identificeret D4 i kosmetiske produkter. I 10 ud af 15 kosmetiske produkter blev der identificeret et indhold af D4 over detektionsgrænsen. 5

10 Der blev udført migrationsundersøgelser med svedsimulatorer. Undersøgelserne viste, at ingen af ftalaterne DEHP eller DiNP, eller bisphenol A migrerer ud af produkterne ved de anvendte betingelser ej heller i spormængder. Der blev ikke foretaget migrationsanalyser for triclosan og nonylphenol/nonylphenolethoxylater, da de kvantitative analyser ikke påviste et indhold af stofferne. Der blev ikke foretaget migrationsanalyser for D4, da ingen produkter ud over kosmetiske produkter indeholdt D4. For de kosmetiske produkter er en migrationsanalyse irrelevant, da produkterne smøres direkte på huden. Hele indholdet af D4 kan derfor potentielt optages gennem huden. Indholdskoncentrationerne anvendes derfor direkte i en senere eksponeringsvurdering. Der blev foretaget en farevurdering af de udvalgte kemiske stoffer med det formål at fastsætte stoffernes nuleffekt niveauer (DNEL) for deres hormonforstyrrende effekt i forsøgsdyr. Disse blev anvendt til at beregne risikoen dels for hvert enkelt stof, dels til at beregne den samlede risiko for en gruppe af stoffer med samme effekt. Målgruppens eksponering for de udvalgte stoffer er beregnet dels ved et basisscenarie, dels ved forskellige andre input til eksponering såsom i forbindelse med et ferie-scenarie eller et arbejds-scenarie. Eksponeringerne er inddelt i henholdsvis en middel- og en maksimaleksponering, hvor tilgangen er, at eksponeringen jævnes ud over en uges eksponering idet der i projektet vurderes en eksponering for gravide kvinder. I graviditetsperioden er det interessant at kigge på en meget kort eksponeringsperiode grundet den korte periode på nogle uger, hvor fosteret er mest følsomt overfor hormonforstyrrende effekter. Middeleksponering beskriver den situation, som mange i målgruppen vurderes at være berørt af, altså et realistisk scenarie, mens maksimaleksponeringen beskriver den situation, som færre i målgruppen vurderes at være berørt af, altså et realistisk worst case scenarie. Der er taget udgangspunkt i de tilgængelige informationer og en antagelse af hvilke produkter en gravid forventes at anvende i løbet af en uge. Der vil være forskelle og mange kvinder vil bruge produkter på andre måder, men antagelserne er foretaget for at kunne beregne en eksponering. Målgruppen kan ligeledes anvende andre produkter, der ikke er medtaget her, men som kan indeholde og afgive de udvalgte stoffer. I basis-scenariet indgår der eksponering for fødevarer, indeklima samt de aktiviteter, man normalt har i sin dagligdag og inkluderer bidrag fra tandbørstning, fodtøj/tekstiler, brug af cremer (herunder mavecremer og bodylotions), sexlegetøj, badesæber, bademåtter, etc. samt sport, fritid og indkøb. Eksponeringerne er baseret på tilgængelige data, dvs. at der for forbrugerprodukterne er indregnet de bidrag, som kommer fra produkter, hvor der er tilgængelige migrationsdata (fx voksdug, pilatesbold, rygsæk, badesæbeemballage og plastsandal) og dækker derfor ikke bidrag fra samtlige forbrugerprodukter, man er i kontakt med i dagligdagen. Udover basis-scenariet er der beregnet en eksponering i forbindelse med et ferie-scenarie, hvor der hovedsagligt indgår en vurdering af det bidrag til eksponeringen som brugen af solcremer vil give, et arbejds-scenarie, hvor arbejdsgrupper som sundhedspersonale og kassemedarbejderes risiko for eksponering ved brug af enkelte forbrugerprodukter som håndcreme og plastiksandaler i arbejdssituationer er beregnet. Der er ligeledes beregnet en risiko fra indeklima i biler i et transport-scenarie.

11 Effekt RCR BASIS RCR FERIE Risikovurderingen af hver enkelt af de udvalgte stoffer viste, at dioxiner og dioxinlignende PCB er (fra fødevarer og støv), propyl- og butylparabener (fra creme/solcreme), OMC (fra solcreme), triclosan (fra deodorant og tandpasta), nonylphenol (tøj) og ftalater (fra forskellige forbrugerprodukter samt støv) er de stoffer/stofgrupper som har de højeste bidrag til eksponering og de højeste risikokarateriseringsratioer (RCR). RCR beskriver forholdet mellem eksponering og sikker dosis med hensyn til hormonforstyrrende effekt for et stof. Jo højere RCR er, des højere antages risikoen ved eksponeringen at være. I dette projekt beregnes samlede RCR værdier for stoffer med samme virkemåde, og RCR værdier over 1 tolkes som tegn på at der kan være risiko for hormonforstyrrende effekt forbundet med eksponering for stofferne, dvs. at risikoen ikke er kontrolleret, og at der er behov for en detaljeret vurdering af om risikoen gælder for en væsentlig del af målgruppen, og om eksponeringen for de relevante stoffer kan begrænses. Propyl- og butylparaben giver især et højt bidrag til den samlede RCR i forbindelse med brug af parabenindeholdende solcreme, men andre produkter, der også anvendes på en stor kontaktflade som fx bodylotions giver også et betydeligt bidrag. De præsenterede RCR værdier er baseret på konservative estimater for nuleffektniveauer for propyl- og butylparaben, men også med mindre konservative beregninger ses høje RCR værdier ved eksponering for de høje paraben-niveauer i ferie-scenariet. Gruppen af pesticider giver kun et minimalt bidrag til RCR en ved de anvendte eksponeringsniveauer. Det kan ikke i dette projekt afgøres, om eksponering for bisphenol A i fødevarer eller produkter kan give anledning til hormonforstyrrende effekter hos mennesker. Normalt baseres risikovurdering på en vurdering af eksponering fra et enkelt stof i et enkelt produkt. Vi udsættes imidlertid for mange forskellige produkter dagligt, hvoraf flere indeholder de samme kemiske stoffer, og dermed den samme toksikologiske virkning. I dette projekt er der taget højde for dette ved at foretage en kumulativ risikovurdering og derved indregne kombinationseffekter af stofferne, også kaldet cocktaileffekter. Der er i projektet for alle tre effekt-typer (antiandrogen, østrogen, thyreoideahormonforstyrrende) fundet en samlet RCR mellem 0,5 og 0,8 for middeleksponering i basis-scenariet. Der er fundet RCR værdier mellem 1,4 og 3,1 for maksimaleksponering i basis-scenariet. I ferie-scenariet er det fundet, at brugen af solcreme indeholdende propyl- og butylparaben bidrager væsentlig til RCR en for østrogene effekter med en værdi på 1,4 ved middeleksponeringen for østrogene effekter ved de i projektet valgte forudsætninger. Alene propyl- og butylparaben giver i dette scenarie en RCR over 1 (1,1) ved middeleksponeringen. Ved vurdering af brug af forbrugerprodukter i arbejdssituationer er det fundet, at fx brugen af ekstra håndcreme indeholdende propyl- og butylparaben igennem en arbejdsdag vil kunne bidrage til RCR en for østrogene effekter. Der er kun fundet et ubetydeligt bidrag via indeklima i biler. Da det er realistisk, at man i en ferie-situation også vil udsættes for fødevarer og andre kilder fra basis-scenariet er de samlede værdier for ferie+basis også beregnet med en RCR over 1 for både antiandrogene og østrogene effekter ved middeleksponeringen. For de samlede værdier for basis+arbejde+transport ses RCR værdier under 1 ved middeleksponeringen. Middeleksponering RCR RCR ARB TRANSPORT RCR BASIS+FERIE RCR BASIS+ ARB+TRANSPORT RCR BASIS RCR FERIE Maksimaleksponering RCR RCR Antiandrogen 0,72 0,56 0,08 <0,00 1,28 0,80 2,23 1,12 0,15 <0,00 3,35 2,39 Østrogen 0,76 1,41 0,21 0 2,17 0,97 3,10 9,96 0, ,04 3,88 Thyreoidea 0,47 0,36 <0,0 <0,00 0,84 0,48 1,43 1,33 <0,00 <0,00 2,76 1,43 ARB TRANSPORT RCR BASIS+FERIE RCR BASIS+ ARB+TRANSPORT 7

12 Dette peger alt i alt på, at der kan være øget risiko for hormonforstyrrende effekter hos kvinder, der på grund af deres forbrugsmønster kommer i berøring med mange mistænkte hormonforstyrrende stoffer på samme tid. Det fremgår, at det er af stor betydning, at der er foretaget kumulativ risikovurdering frem for en vurdering af risiko for hvert enkelt stof. Det er tydeligvis det samlede bidrag fra de forskellige stofgrupper, der giver anledning til RCR værdier over 1 ved maksimaleksponering i basis-scenariet, da enkeltstofferne hver især har RCR under 1. Eneste udtagelse fra dette er bidraget fra dioxin og dioxinlignende PCB er, der ved maksimaleksponering i basis-scenariet har en RCR på 1,1. Beregningerne af eksponeringsniveauerne som målgruppen modtager fra forbrugerprodukterne, fødevarer og indeklima er sammenholdt med faktisk målte koncentrationer af stofferne, som der ses i et biomoniteringsstudie, hvor der er målt på urinprøver fra danske gravide kvinder. Hverken de beregnede eller målte eksponeringsniveauer udgør en fuldstændig opgørelse af, hvilke eksponeringer det enkelte individ vil være påvirket af. Det skyldes mht. beregningerne, at ikke alle kilder til eksponering er kendt og indregnet. Mht. biomoniteringsstudiet skyldes det, at der er store individuelle forskelle på, hvor meget kemisk stof man udsættes for, og dermed også hvor høje niveauer, der efterfølgende ses i prøverne. Da der kun indgår et vist antal kvinder i undersøgelsen, kan det ikke udelukkes, at der kan forekomme andre niveauer hos andre gravide, som ikke deltager i undersøgelsen. Eksponeringsberegningerne og biomoniteringsstudiet giver dog tilsammen et billede af den eksponering, som i hvert fald nogle individer er påvirket af. For flere af de specifikke stoffer behandlet i dette projekt ses der overensstemmelse mellem de eksponeringsniveauer, der findes ved worst case beregninger (maksimaleksponering), og de koncentrationsniveauer, der direkte findes i urinen fra de kvinder, hvor de højeste værdier er fundet. De enkeltstoffer (DEHP, DBP, propylparaben og triclosan), der i projektet er fundet at udgøre det største bidrag til den samlede RCR, er også de stoffer, som i biomoniteringsstudiet stemmer bedst overens med de beregnede dosisniveauer. Samlet set kan det konkluderes, at der for nogle gravide kvinder er et behov for at reducere eksponeringen for mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Stoffer med antiandrogene, østrogene og thyreoideahormonforstyrrende effekter kan øge risikoen for hormonforstyrrende effekter hos den gruppe af gravide, der udsættes for høje mængder af stofferne fra fødevarer, indeklima og forbrugerprodukter. På baggrund af de udsættelser for mistænkte hormonforstyrrende stoffer, som er medtaget i dette projekt, tyder det på at størstedelen af de gravide ikke er udsat for hormonforstyrrende stoffer i så høje niveauer, at det umiddelbart giver anledning til bekymring. Mange kilder til mistænkte hormonforstyrrende stoffer er dog ikke medregnet i risikovurderingen i dette projekt. Det gælder blandt andet phytoøstrogener i kosten, lægemidler og kosttilskud. Derudover er der stadig stor usikkerhed omkring hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende, og hvordan vi udsættes for dem. Det kan derfor ikke udelukkes, at flere andre stoffer, som gravide udsættes for i det daglige, kan bidrage yderligere til risikoen for hormonforstyrrende effekter. Det er ikke muligt at undgå enhver eksponering for hormonforstyrrende stoffer (fx udsættelse for dioxiner og dioxinlignende PCB er i fødevarer), men for visse stofgrupper er det muligt at begrænse eksponeringen ved fx at undgå propyl- og butylparabener i creme og solcreme, OMC i solcreme, triclosan i deodorant og tandpasta, nonylphenol ved at vaske tøjet og ftalater i forskellige forbrugerprodukter samt støv.

13 1 Indledning 1.1 Projektets baggrund Alle mennesker udsættes for kemiske stoffer i dagligdagen, nemlig fra fødevarer, indeklima, kosmetik og andre produkter, som vi omgiver os med i hjemmet og på arbejdspladsen. Også brug af kosttilskud, lægemidler og naturlægemidler giver anledning til en kemisk påvirkning af kroppen, som kan have både ønskede og utilsigtede virkninger. Blandt de tusindvis af kemiske stoffer, man kan tænkes at blive udsat for i dagligdagen, er nogle påvist at virke hormonforstyrrende hos forsøgsdyr, og disse stoffer mistænkes for også at være hormonforstyrrende hos mennesker og for at være medvirkende årsag til bl.a. kryptorkisme (manglende nedfald af testikler til pungen) og hypospadi (misdannelse af kønsorganer) hos drengebørn, tidligere indtræden i puberteten hos piger samt lav sædkvalitet, øget forekomst af testikelkræft og nedsatte niveauer af det mandlige kønshormon hos mænd. Nogle af de mest følsomme perioder i menneskelivet er fostertilværelsen og barndommen, da mennesket og dets organer i disse perioder undergår en betydningsfuld udvikling, som kræver, at der er balance i de hormonsystemer, som er involveret i de forskellige udviklingstrin. Miljøstyrelsen har i et tidligere projekt undersøgt hvilke mistænkte hormonforstyrrende stoffer, 2-årige børn kan være udsat for (Miljøstyrelsen 2009a). I nærværende projekt undersøges, i hvilken grad gravide kan være udsat for udvalgte mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Der fokuseres på den gravide kvinde, da hendes udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer kan give et billede af, hvad hendes foster kan være udsat for i følsomme perioder af dets udvikling. Det er ikke fuldstændig afklaret, hvilken eller hvilke perioder af graviditeten, der er mest følsom for de forandringer i hormonbalancen, der eventuelt vil kunne påvirke fosterets udvikling. Dog nævnes første tredjedel af graviditeten som en periode, hvor der foregår en særlig grundlæggende udvikling af fosteret, og hvor forstyrrelser af hormonbalancen på grund af kemisk påvirkning kan give anledning til udviklingsmæssige forstyrrelser af fosteret. Derfor tilrådes gravide kvinder (og kvinder, der ønsker at være det) at være særligt påpasselige med brug af fx alkohol og medicin i denne periode. Dog foregår der en vigtig udvikling af fosteret i hele graviditeten, og det er væsentligt, at hele graviditetsperioden anses som en periode, hvor fosteret beskyttes mod uønskede kemiske påvirkninger i videst mulige omfang. Kvinder, der ønsker at blive gravide er medtaget i målgruppen for den efterfølgende informationskampagne, fordi man typisk er gravid i 14 dage før man ved det, og fordi nogle mistænkte hormonforstyrrende stoffer ophobes i kroppen og kun udskilles meget langsomt. En udsættelse lang tid før graviditeten kan derfor have betydning for hvad et kommende foster kan blive udsat for. 9

14 1.1.1 Viden om hormonforstyrrende effekter Hormonforstyrrende stoffer har i adskillige år været mistænkt for at kunne være en medvirkende årsag til reproduktionsskadelige effekter på især drenge og mænd (Toppari et al., 2010; Universitetsafdelingen for Vækst og Reproduktion 2011). Studier har i de senere år vist: at én ud af fem danske mænd mellem 18 og 20 år har en sædkvalitet, der ligger under den normale grænse, som WHO sætter, at Danmark har haft en stor stigning i testikelkræft over de sidste 60 år, og er det land i Europa, der har den højeste forekomst. Næsten 1 % af de danske mænd får testikelkræft i løbet af deres levetid, at 9 % af de danske drengebørn bliver født med kryptorkisme (testiklerne ikke faldet helt på plads i pungen ved fødslen). Det er signifikant flere end i 1960 erne. Kryptorkisme er forbundet med en øget risiko for lav sædkvalitet og testikelkræft, at danske mænds testosteronindhold i blodet er faldet. Mænd født efter erne har lavere testosteronindhold, end deres fædre og bedstefædre havde i den samme alder. En årig mand i dag har et niveau som en 70-årig dengang En væsentlig baggrund for, at hormonforstyrrende stoffer mistænkes for at være blandt årsagerne til den stigende forekomst af ovenstående reproduktionsproblemer er, at lignende effekter også ses hos forsøgsdyr, der har været udsat for hormonforstyrrende stoffer med antiandrogen eller østrogen virkning under fosterudviklingen. Hormonforstyrrende stoffer med østrogen virkning er mistænkt for at være en medvirkende årsag til sundhedsskadelige effekter også hos piger og kvinder, såsom tidligere pubertet og den stigende forekomst af brystkræft (Diamanti- Kandarakis et al., 2010; Mouritsen et al., 2010). Hormonforstyrrende stoffer, der påvirker thyreoideahormonerne thyroxin (T4) og triiodothyronin (T3) spiller en vigtig rolle i forbindelse med hjernens udvikling i fostertilværelsen. Man har længe vidst, at et kraftigt nedsat niveau af thyreoideahormon under fosterudviklingen hæmmer børns hjerneudvikling og i værste fald kan føre til mental retardering. I de senere år har man yderligere fundet ud af, at moderate og forbigående fald i mødrenes T4- niveauer under graviditeten også kan have negativ indflydelse på børnenes adfærd og intelligens. Adskillige hormonforstyrrende stoffer kan nedsætte T4- niveauet og forårsage adfærdseffekter i forsøgsdyr, og er på denne baggrund mistænkt for at kunne være en medvirkende årsag til effekter på børns adfærd og intelligens (Axelstad 2011). I de seneste år er der desuden fremsat hypoteser om, at hormonforstyrrende stoffer kan bidrage til udvikling af bl.a. bryst- og prostatakræft, metabolisk syndrom, fedme, diabetes og hjerte-kar sygdomme (Diamanti-Kandarakis E 2009). Disse andre effekter er ikke inddraget i denne rapport, da der stadig er stor tvivl om sammenhængene.

15 1.1.2 Kombinationseffekter Ved risikovurdering af kemiske stoffer sammenlignes menneskers eksponering for et enkelt stof normalt med det såkaldte nuleffekt-niveau. Nuleffektniveauet er den højeste dosis af stoffet, som i dyreforsøg ikke har givet nogen skadelige effekter. Risikovurderingen udføres normalt for et stof ad gangen, og det er meget sjældent, at der findes en risiko ved udsættelse for et stof set alene. Mennesker er imidlertid dagligt udsat for mange forskellige kemiske stoffer fra mange forskellige kilder. Kombinationseffekter, også kaldet cocktaileffekter, betegner det forhold, at små mængder af flere stoffer tilsammen kan give en uønsket effekt, som ikke ses ved udsættelse for de enkelte stoffer hver for sig i samme doser. Kombinationseffekter på grund af udsættelse for lave doser af mange kemiske stoffer med hormonforstyrrende virkning mistænkes for at være medvirkende årsag til bl.a. kryptorkisme og hypospadi hos drengebørn, tidligere indtræden i puberteten hos piger samt lav sædkvalitet, øget forekomst af testikelkræft og nedsatte niveauer af det mandlige kønshormon hos mænd. Der er udviklet en række beregningsmetoder til at forudsige, hvad der sker, når et forsøgsdyr udsættes for flere stoffer samtidig. En af disse er dosisaddition. Princippet om dosis-addition kan anvendes, hvis det for en gruppe stoffer er velkendt, at disse har samme virkningsmekanisme, fx interagerer med den samme receptor, eller har samme virkemåde, fx påvirker samme organsystem. Dosis-addition bygger på det faktum, at ligesom stigende doser af et enkelt stof kan føre til stigende effekt, så kan samtidig forekomst af flere stoffer (der virker på samme måde) give en effekt svarende til, at dosis af et enkelt stof forøges. Samme model kan anvendes til risikovurdering af kemiske stoffers betydning for human sundhed. I denne sammenhæng skal virkemåde forstås bredt som en række af cellulære eller biokemiske begivenheder, der kan være forskellige for forskellige stoffer, men fører til samme type af effekt (virkning) hos et dyr eller menneske. Dette står i modsætning til begrebet virkningsmekanisme, som dækker over en specifik molekylær begivenhed (fx aktivering af en receptor), som fører til en given effekt. I januar 2009 afholdt Miljøstyrelsen en international ekspertworkshop om mulighederne for at lave lovgivning, der kan håndtere problemerne med kombinationseffekter. Her blev den samlede eksisterende viden om kombinationseffekter af kemiske stoffer inkl. aktivstoffer i pesticider vurderet med særlig fokus på hormonforstyrrende stoffer. Konklusionerne fra workshoppen var bl.a., at anvendelse af dosis-addition blev anbefalet generelt, indtil evt. andre bedre alternativer måtte dukke op og at grupperingskriterier bør fokusere på samme type effekter og/eller virkemåder og sandsynligheden for kombinationseksponering (Kortenkamp et al., 2009). En række forskningsprojekter, der bidrager med større viden om kombinationseffekter er beskrevet nedenfor: i et større EU-finansieret internationalt forskningsprojekt blev der gennemført store eksperimentelle rotteforsøg med eksponering for flere antiandrogener samtidigt. Resultaterne viste, at der var tydelige kombinationseffekter ved doser af de enkelte antiandrogener omkring eller under NOAEL (Hass et al., 2007; Metzdorff et al., 2007; 11

16 Christiansen et al., 2008; Christiansen et al., 2009). Effekterne var bl.a. alvorlige misdannelser af hanungernes kønsorganer og kunne generelt forudsiges ud fra enkeltstoffernes effekter ved brug af dosisaddition. De undersøgte kombinationer af antiandrogener omfattede blandinger af stoffer med samme virkningsmekanisme og blandinger af stoffer med forskellig virkningsmekanisme, men samme typer effekter. undersøgelser i in vitro forsøg og kortvarige studier i forsøgsdyr har fundet kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer med østrogen virkning (Rajapakse et al., 2002; Silva et al., 2002; Tinwell et al., 2004) i et projekt under det danske Bekæmpelsesmiddelforsknings-program er der undersøgt kombinationseffekter af 5 anvendte hormonforstyrrende pesticider med forskellig virkningsmekanisme, inkl. antiandrogen virkning og effekt på progesteron. Forskningsresultaterne viser generelt, at kombinationer af hormonforstyrrende stoffer med samme type af effekter har mere alvorlige effekter end de enkelte stoffer givet alene (Hass et al., in preparation, Jacobsen et al., in preparation). Specifikt blev der fundet alvorlige kombinationseffekter på de drægtige hunrotters evne til at kunne føde og effekter på hanungernes udvikling af kønsorganerne, inkl. misdannelser (Jacobsen et al., 2010) undersøgelser i USA af kombinationer af kemiske stoffer, der påvirker thyreoideahormoner, har vist kombinationseffekter, der kunne forudsiges ved brug af dosis-addition (Crofton et al., 2005) Alt i alt er der god videnskabelig dokumentation og enighed blandt eksperter om, at hormonforstyrrende stoffer med samme typer effekter, herunder antiandrogen, østrogen og thyreoideahormonforstyrrende effekter, kan forårsage kombinationseffekter, der kan forudsiges med dosis-addition. Der savnes på nuværende tidspunkt viden om eventuelle kombinationseffekter ved udsættelse for fx antiandrogener og østrogener samtidigt. Der er en mistanke om, at der kan være en kombineret effekt ved samtidig udsættelse af antiandrogener og østrogener, fordi forandringer i kønshormonbalancen forårsaget af såvel antiandrogener som østrogener kan give reproduktionsskadelige effekter på samme organsystemer. Dosis-addition er nævnt ovenfor som en beregningsmodel, der er vist at kunne forudsige effekter af flere stoffer givet samtidig i dyreforsøg. Dosisadditions modellen anvendes også til risikovurdering af kemiske stoffers betydning for menneskers sundhed. Data fra dyreforsøg med de enkelte kemiske stoffer anvendes til at fastsætte sikre doser for mennesker. Når disse doser sammenholdes med de doser, som mennesker reelt er udsat for, kan det vurderes om der er grund til bekymring for eksponering for det enkelte kemikalie. For flere kemiske stoffer med samme virkningsmekanisme kan man ved dosis-addition foretage en samlet risikovurdering af, om der er grund til bekymring for den samlede udsættelse for denne gruppe af kemiske stoffer. Det er sådanne beregninger af den samlede risiko, der vil blive foretaget i dette projekt.

17 1.2 Projektets formål Projektet har fokus på gravides udsættelse for stoffer, der mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt (antiandrogen, østrogen og/eller thyreoideahormonforstyrrende). Det overordnede strategiske mål med projektet er, at: eksisterende og ny viden om hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter skal samles og bearbejdes, så de kan danne baggrund for udarbejdelsen af information til gravide kvinder i Danmark og kvinder i Danmark, der ønsker at blive gravide. Dette overordnede mål forfølges ved at: 1. Generere viden om: samt at: hvilke mistænkte hormonforstyrrende stoffer målgruppen kommer i kontakt med hvilke mængder af mistænkte hormonforstyrrende stoffer målgruppen eksponeres for indsamle viden om kombinationseffekter ved udsættelse for flere mistænkte hormonforstyrrende stoffer samtidig vurdere, om de fundne stoffer og mængder af disse stoffer er potentielt skadelige for kvinderne og deres fostre 1. Udarbejde en informationskampagne med handlingsanvisende råd, herunder f.eks., om: der er produkter/produktgrupper, man bør forsøge at undgå, og hvorfor der er produkter/produktgrupper, man skal være særlig opmærksom på anvendelsen af, og hvorfor hvordan man som forbruger forholder sig til en mulig identificeret risiko, der er særlige stofgrupper, man skal være opmærksom på der er gode historier om uproblematiske produkter og produktgrupper Med afsæt i den faglige rapport iværksættes informationskampagnen, hvis overordnede mål er at udarbejde og sprede let, overskuelig og handlingsanvisende information. 13

18

19 2 Udvælgelse af stoffer og produktgrupper til analyse Der eksisterer i alt omkring forskellige kemiske stoffer (antal stoffer, der er præ-registreret hos ECHA i forbindelse med REACH). For en lang række af disse kemiske stoffer mangler der i dag viden om deres effekter, men EU har opstillet en liste på 432 stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Disse stoffer skal undersøges yderligere for deres hormonforstyrrende effekter, da de på baggrund af forsøg i reagensglas eller i dyr mistænkes for at have hormonforstyrrende effekter. Det er i projektet ikke muligt at favne alle stoffer, der er hormonforstyrrende, eller mistænkes for at være det.. Derfor er en række stoffer, fra EU s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer, og stoffer som anvendes i en udstrækning, der muligvis giver anledning til en væsentlig eksponering af kvinder i målgruppen, udvalgt i dette projekt. I dette kapitel præsenteres de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af de relevante stoffer samt de produktgrupper, der er blevet analyseret nærmere i dette projekt. Først præsenteres de relevante stoffer, der er valgt at fokusere på i dette projekt og endelig præsenteres de produktgrupper, der er blevet udvalgt til nærmere undersøgelse. Til sidst i kapitlet præsenteres en samlet liste over de udvalgte relevante stoffer, samt en oversigt over, hvor det forventes, at disse stoffer forekommer henne (fødevarer, indeklima, arbejdsmiljø og forbrugerprodukter). Det skal dog pointeres, at udvælgelsen af både stoffer og produktgrupper er tæt forbundne, og at den eksisterende viden fra Miljøstyrelsens over 100 kortlægningsprojekter har spillet en stor rolle i udvælgelse af både stoffer og produktgrupper. 2.1 Udvælgelse af stoffer For at kunne udvælge relevante stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende hos mennesker, er det væsentligt at have klare kriterier for, hvornår et stof er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være hormonforstyrrende. Der arbejdes på fælles kriterier i EU for definition af hormonforstyrrende stoffer, og som input til dette har DTU Fødevareinstituttet og Center for Hormonforstyrrende stoffer (CEHOS) udarbejdet en rapport til Miljøstyrelsen om kriterier for hormonforstyrrende stoffer (Miljøstyrelsen 2011). Disse kriterier opererer med 3 grupper, som beskrives således: 15

20 gruppe 1, Hormonforstyrrende stof: stoffet har forårsaget alvorlige effekter i dyreforsøg eller hos mennesker, hvor en hormonforstyrrende mekanisme er meget plausibel. Gruppen dækker også stoffer, som i dyreforsøg eller hos mennesker har en hormonforstyrrende virkemåde, som klart kan relateres til alvorlige effekter gruppe 2a, Mistænkt hormonforstyrrende stof: der er lignende data som for gruppe 1, men de vurderes som utilstrækkelige til denne gruppe. Denne gruppe dækker over stoffer, som 1) i dyreforsøg giver alvorlige effekter, der mistænkes for at skyldes hormonforstyrrelser, og/eller 2) i dyreforsøg giver hormonforstyrrelser, der mistænkes for at kunne føre til alvorlige effekter, og/eller 3) i cellebaserede forsøg viser en hormonforstyrrende virkemåde, der mistænkes for at være relateret til alvorlige effekter i dyreforsøg, og som samtidig har fx strukturelle ligheder med velkendte hormonforstyrrende stoffer gruppe 2b, Indikation på hormonforstyrrende effekt: et stof placeres i denne gruppe, hvis der er in vitro eller in silico data (QSAR), der tyder på potentiale for hormonforstyrrende effekter Udvælgelsen af stoffer, der fokuseres på i projektet, er sket med baggrund i følgende forhold: der udvælges stoffer fra gruppe 1 og gruppe 2a der udvælges stoffer, hvor den hormonforstyrrende effekt er relateret til en antiandrogen, østrogen eller thyreoideahormonforstyrrende virkemåde der udvælges stoffer, hvor der er tilstrækkelig viden i dyreforsøg til at beregne hvilke doser af stoffet, der kan antages at være sikre for mennesker (med hensyn til den specifikke hormonforstyrrende effekt) der udvælges de stoffer, der forventes at forekomme i produkter hyppigt anvendt af målgruppen der udvælges de stoffer, der forventes at give en væsentlig eksponering endelig foretages udvælgelsen af stofferne under hensyntagen til, at vi med de udvalgte stoffer kommer til at dække over flere forskellige produktgrupper og flere forskellige materialer indenfor de opstillede formidlingssituationer/aktiviteter Der fokuseres således på stoffer med antiandrogen, østrogen og thyreoideahormonforstyrrende virkemåde. Det skal bemærkes, at nogle stoffer har flere virkemåder, og at det ikke i alle tilfælde er muligt at kategorisere, om f.eks. forandringer af reproduktionssystemet skyldes en antiandrogen eller en østrogen virkemåde. Nærmere oplysninger om de udvalgte stoffers virkemåde kan findes i afsnit 6 vedrørende farevurdering.

Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr.

Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2016 Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 117, 2012 Nørgaard Andersen,

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed.

Derfor er det en god idé at begrænse din udsættelse for kemikalier og dermed give dig selv ekstra tryghed. FAKTA Kemiske stoffer som gravide bør være opmærksomme på Som kvinde bør du være ekstra opmærksom på kemikalierne, hvis du har planer om at blive gravid eller allerede er gravid. Om kemikalierne kan påvirke

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer. nr. xxx 2009. Teknologisk Institut

Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer. nr. xxx 2009. Teknologisk Institut Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. xxx 2009 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer Teknologisk Institut Kathe Tønning Eva Jacobsen Eva Pedersen Force Technology Marianne Strange Pia

Læs mere

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Sofie Christiansen, Ulla Hass, Julie Boberg, Pernille R Jacobsen, Anne Marie Vinggaard, Camilla Taxvig, Mette E Poulsen, Susan

Læs mere

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer

2-åriges udsættelse for kemiske stoffer 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer Kathe Tønning, Eva Jacobsen og Eva Pedersen Teknologisk Institut Marianne Strange og Pia Brunn Poulsen Force Technology Lise Møller og Helle Buchardt Boyd DHI Kortlægning

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide HORMONFORSTYRRENDE STOFFER December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 PAS PÅ DE HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 HORMONFORSTYRRENDE STOFFER INDHOLD SIDE 3 Den nyeste forskning viser for første gang en direkte sammenhæng

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Pia Juul Nielsen & Rikke Holmgaard Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag, Sundhedsplejersken, 16. juni 2010 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

Starter kræft i fosterlivet?

Starter kræft i fosterlivet? Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Læs mere

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Seniorforsker Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU National workshop om Hormonforstyrrende stoffer - ny dansk

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter

Guide. Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer. Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Pas på hormonforstyrrende stoffer i dine produkter Guide: Sådan undgår du de farlige stoffer Stoffer der ødelægger dig Det risikerer

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

65.000 grunde til bedre kemi

65.000 grunde til bedre kemi 65.000 grunde til bedre kemi Tumlingens kemiske cocktail 65000.dk 65.000 grunde til bedre kemi Der er cirka 65.000 toårige børn i Danmark. Tumlingerne har masser af fællestræk, når de spiser, bader, sover

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer)

Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer) Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer) Professor Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet Konference: Status for de uløste problemer med kemikalier,

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, udvikling hos rotter. Informationsmøde Center for Hormonforstyrrende Stoffer

Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, udvikling hos rotter. Informationsmøde Center for Hormonforstyrrende Stoffer Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, samt på hjernens udvikling hos rotter Informationsmøde Center for Hormonforstyrrende Stoffer 3. november 2011 Marta Axelstad Petersen

Læs mere

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. Beand Den 5. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af visse parabener 1. Resume Parabener anvendes som konserveringsmidler. De vigtigste anvendelsesområder

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Notat. Viskelædere med DEHP

Notat. Viskelædere med DEHP Notat Kemikalier J.nr. Ref. SDO Den 22. juni 2007 Viskelædere med DEHP Miljøstyrelsen har som en del af den samlede indsats i forbindelse med kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter fået lavet

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. MST-001-13459 Den 9. oktober

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

Dagligdagens kemikalier

Dagligdagens kemikalier Dagligdagens kemikalier er vores sundhed sikret via EU-lovgivningen? Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier Barselscafe onsdag den 16. marts 2016 Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer 2 Hormonforstyrrende stoffer Foto hidesy Indholdsfortegnelse Kemikalier i politik og hverdag Forord 4 Introduktion til kemikalier i vores samfund 5 1 EU og REACH 7 Hvordan er EU opbygget? 8 Hvordan kan

Læs mere

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper

Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper Udarbejdet af: Eva C. Bonefeld Jørgensen 1, Lisbeth S. Kjeldsen 1, Mandana Ghisari 1, Manhai Long 1, Rossana Bossi 2,

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning

Læs mere

REACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014

REACH EU s kemikaliepolitik. Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 REACH EU s kemikaliepolitik Christian Ege Sekretariatsleder Det Økologiske Råd København, 31. marts, 2014 Oversigt! REACH EU s kemikalieregulering! Hvad har REACH ændret?! Problematiske kemikalieområder

Læs mere

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.

Aluminium. Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup. Aluminium Er det sundhedsmæssigt egnet til brug i fødevareproduktionsudstyr? Helle Buchardt Boyd, Toksikolog, cand.brom., hbb@dhigroup.com Indhold Aluminiums giftighed - speciering - biotilgængelighed

Læs mere

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag

USYNLIGE TRUSLER JETTE RANK. Roskilde Universitetsforlag Samtlige kemikalier har en fælles historie, idet de alle er blevet udviklet med henblik på at løse vigtige teknologiske formål, men efterfølgende har det vist sig, at de havde effekter, som ikke var kortlagt

Læs mere

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.: 2010-20-64-00239 BAGGRUND Photoinitiatorer bruges i UV-hærdende

Læs mere

Kemiske stoffer i min hverdag

Kemiske stoffer i min hverdag VIDENSARK: Kemiske stoffer i min hverdag Vi omgiver os med mange kemiske stoffer i hverdagen. Nogle af stofferne mistænkes for at være skadelige for det menneskelige hormonsystem og dermed vores fertilitet.

Læs mere

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast.

Der er anvendt en akkrediteret analysemetode (FA411.1) til måling af phthalaterne i plast. CENTRALT KOORDINEREDE LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT Phthalater i fødevarekontaktmaterialer, 2010 Projekt J. nr.: 2010-20-64-00230 BAGGRUND OG FORMÅL Ved tidligere kontrolkampagner om phthalater i fødevarekontaktmaterialer

Læs mere

Danske børn og voksnes eksponering for phthalater. Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet

Danske børn og voksnes eksponering for phthalater. Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Danske børn og voksnes eksponering for phthalater Hanne Frederiksen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Phthalater Phthalater, syntetisk fremstillede kemikalier (1920erne) DEHP, syntetiseret

Læs mere

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet.

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet. Kønsforvirring Hver dag udsættes vi for en lang række stoffer, som kan forstyrre den naturlige hormonbalance. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet anses i dag som et af de største miljøproblemer, og mange

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet.

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet. Kønsforvirring Hver dag udsættes vi for en lang række stoffer, som kan forstyrre den naturlige hormonbalance. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet anses i dag som et af de største miljøproblemer, og mange

Læs mere

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries

SPT. Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries Om hårfarve Information om hårfarver København den 9. november 2010 En stor del af den danske befolkning farver hår, og det er en kendsgerning, at hårfarve har været anvendt i mange år til at ændre udseende,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Temadag om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. m aj 2008. Kriterier for hudplejeprodukter

Temadag om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. m aj 2008. Kriterier for hudplejeprodukter Kriterier for hudplejeprodukter Mogens Kragh Hansen Farmaceut, PhD ARBEJDSMILJØHUSET Forebyggelse Mogens Kragh Hansen ARBEJDSMILJ ØHUSET 1 Krav til gode hudplejeprodukter Samba Nyt nr. 2 1996 Mogens Kragh

Læs mere

- Copyright Bureau Veritas. Kosmetik lovgivning

- Copyright Bureau Veritas. Kosmetik lovgivning Kosmetik lovgivning Kosmetiske produkter Definition i henhold til EU s kosmetikforordning Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes

Læs mere

Kemikalier og fertilitet Notat vedrørende udsættelse for kemiske stoffer og effekter på mænds og kvinders fertilitet. Miljøprojekt nr.

Kemikalier og fertilitet Notat vedrørende udsættelse for kemiske stoffer og effekter på mænds og kvinders fertilitet. Miljøprojekt nr. Kemikalier og fertilitet Notat vedrørende udsættelse for kemiske stoffer og effekter på mænds og kvinders fertilitet Miljøprojekt nr. 1620, 2014 Titel: Kemikalier og fertilitet Redaktion: Katrine Bay,

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER

Læs mere

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk

Phthalater og pigers pubertetsudvikling ~ Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk 1 Phthalater og pigers pubertetsudvikling Hanne Frederiksen, Seniorforsker, PhD Hanne.frederiksen@regionh.dk Klinik for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet PIGER og tidlig pubertet PUBERTETSSTART Piger

Læs mere

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport

Udsagn om kosmetik. Tabelrapport t Udsagn om kosmetik Tabelrapport Miljøstyrelsen Juni 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Epinion... 3 2. Baggrund... 4 3. Frekvenser... 5 2 1. KORT

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

informationscenter for

informationscenter for REN INFORMATION OM Kemiske stoffer i produkter til gravide og små børn informationscenter for Miljø & Sundhed W W W. F O R B R U G E R K E M I. D K INTRODUKTION En hjælp til gravide og nybagte forældre

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer

Hormonforstyrrende stoffer Miljø- og Planlægningsudvalget (Alm. del - bilag 42) kemiske stoffer; bekæmpelsesmidler (Offentligt) Beretning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 13. september 2002 %HUHWQLQJ om Hormonforstyrrende

Læs mere

Information om fastsættelse af KODENUMRE

Information om fastsættelse af KODENUMRE Information om fastsættelse af KODENUMRE Siden 1982 har der for malevarer eksisteret en bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre og en tilhørende bekendtgørelse om arbejde med kodenummerede produkter.

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015

Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015 Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015 Visioner Myndigheder: Den danske styrkeposition inden for udvikling og myndighedsmæssig anvendelse af (Q)SAR værktøjer

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Børns sundhed er på spil Eksperter advarer om, at brugen af grænseværdier ikke beskytter børn godt nok

Børns sundhed er på spil Eksperter advarer om, at brugen af grænseværdier ikke beskytter børn godt nok Nr. 197 december 2004 Børns sundhed er på spil Eksperter advarer om, at brugen af grænseværdier ikke beskytter børn godt nok Børn særligt sårbare overfor miljøpåvirkninger > Grænseværdiers beskyttelse

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Din guide til bedre hormonel balance

Din guide til bedre hormonel balance SÅDAN UDRENSER DU SKADELIGE ØSTROGENLIGNENDE STOFFER Din guide til bedre hormonel balance HELLE LONE JENSEN E N B E D R E O V E R G A N G S A L D E R I N D H O L D 03 INDLEDNING 05 PERSONLIG PLEJE 07 DIN

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 79 Offentligt Miljøstyrelsen J. nr. MST-133-00002//00042 Miljøteknologi san//7. november 2013 GRUNDNOTAT Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

KLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ

KLARTILSTORKEN.DK 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: FIND FLERE GODE RÅD, TEST DIG SELV, OG LÆS OM KEMI PÅ 5 GODE RÅD TIL DIG, DER VIL VÆRE GRAVID MED GOD KEMI: Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume. Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere