Forslag til NBV for Hyperprolaktinæmi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til NBV for Hyperprolaktinæmi"

Transkript

1 1 Forslag til NBV for Hyperprolaktinæmi Definition og diagnostiske kriterier Hyperprolaktinæmi Defineres som en serum prolaktinkoncentration, der vedvarende er højere end øvre referencegrænse. Forhøjet S- prolaktin bør verificeres ved minimum 2 målinger. Da prolaktinkoncentrationen forøges under stress og søvn, bør prøven tages mindst 1,5 time efter opvågning, uden forudgående stress og efter stabil nattesøvn. Se afsnit om udredning af hyperprolatinæmi. Serum prolaktinbestemmelse afgives i μg/l eller mu/l. Omregningsfaktor fra μg til mu er 21.2, ved anvendelse af WHO Internationale Standard (IS) (IS 84/500) 1. Prolaktinom Defineres som et prolaktinproducerende hypofyseadenom og inddeles på baggrund af MR i: Mikroadenom: < 1 cm i diameter Makroadenom: 1 cm i diameter ICD-10 Koder E.22.1 Hyperprolaktinæmi D.35.2 Prolaktinom Epidemiologi Hyperprolaktinæmi er den hyppigste hypofyserelaterede hormonforstyrrelse, ligesom prolaktinomer er langt den hyppigste hypofysetumorform. Diagnosen stilles oftest hos kvinder i den fertile alder på baggrund af et mikroprolaktinom. Eksakte mål for incidens og prævalens er dog vanskelige at opnå eftersom patienterne diagnosticeres og behandles af forskellige specialer 2 fra såvel primær som sekundærsektor. Hyperprolaktinæmi I et internationalt studie, baseret på forbrug af dopamin agonister angives den samlede incidens af hyperprolaktinæmi til 50/million personår, med et maksimum hos kvinder i aldersgruppen år på 240/million 3. I et nyligt landsdækkende Dansk studie baseret på Landspatientregisteret (LPR) estimeres en incidens på cirka 25/million 2. Det lavere danske mål afspejler med stor sandsynlighed at en stor del af den samlede patientpopulation behandles i primærsektoren, som ikke registreres i LPR. Prævalensmål er tilsvarende usikre og afhængige af køn og alder, men er rapporteret til mellem /million personår 3.

2 2 Prolaktinomer Prævalensen af klinisk betydende prolaktinomer angives til ca. 400/million i et mindre engelsk materiale, hvoraf kvinder udgjorde 89 % og mikroprolaktinomer 81 % 4. I perioden blev der til en dansk universitetsafdeling med et optageområde på godt 1 million mennesker årligt diagnosticeret 18 patienter med prolaktinom (87% kvinder og 65% mikroprolaktinomer) (upublicerede data). Giant prolactinomas (maksimal diameter > 4 cm) diagnosticeres næsten udelukkende hos mænd, hvor symptomerne ofte vil være påvirket synsfunktion eller udtalt hypofyseinsufficiens. Akromegali med prolaktin co-sekretion Hyperprolaktinæmi optræder hos ca. 15 % af patienter med akromegali på baggrund af cosekretion af prolaktin fra adenomet. Ætiologi Hyperprolaktinæmi kan inddeles i hypofyserelaterede og ikke- hypofyserelatedede tilstande. Nonprolaktinproducerende hypofyseadenomer og kraniofaryngeomer medfører ofte moderat hyperprolaktinæmi, grundet reduceret dopaminhæmning af prolaktinsekretionen. Psykofarmaka, (oftest dopaminreceptorantagonister) inducerer hyperprolaktinæmi hos 40-90% ved at blokere den hypothalamiske dopaminhæmning af prolaktinsekretion. Primær hypothyreose kan i nogle tilfælde give anledning til moderat hyperprolaktinæmi, med baggrund i stimulation af TRH 5.

3 3 Ikke hypofyserelaterede Fysiologisk Medikamentel Andre sygdomme Graviditet Amning Søvn Psykisk stress Træning og fysisk stress Coitus Idiopatisk Dopaminreceptorantagonister: Antipsykotika Antiemetika Dopamin-nedbrydende farmaka (alfa metyldopa) Antidepressiva: Tricykliske antidepressiva Selektive Serotonin Receptor Inhibitorer Hormoner: Østrogener Antiandrogener Primær hypothyreose PCOS Nyreinsufficiens Levercirrhose Epilepsi Neurogen stimulation af papillae mammae Fx traumer, kirurgi, herpes zoster Opiater Hypofyserelaterede Hypofyse adenomer: Prolaktinomer medfører oftest s-prolaktin på over 5 x øvre referencegrænse % af alle hypofyseadenomer er prolaktinomer. Klinisk non-secernerende hypofyseadenomer: % har op til 5 x forhøjet s-prolaktin Hypofyseadenomer med co-sekretion af prolaktin Andre intrakranielle tilstande Kranietraumer Granulomatøse sygdomme Hypothalamiske tumorer Kraniopharyngeomer Processer ved hypofyse/hypothalamus regionen Kraniel bestråling Symptomer og kliniske fund De væsentligste symptomer er relateret til at hyperprolaktinæmi medfører hypogonadotrop hypogonadisme hos begge køn, ved at hæmmer GnRH-sekretionen. Prolaktinomer kan give anledning til symptomer grundet hypofysære strukturelle forandringer.

4 4 Hormonelle Kvinder: Amenore/ oligomenore Nedsat fertilitet Galaktore Mænd: Nedsat libido, impotens Nedsat fertilitet Gynækomasti (sjældent) Masseeffekt symptomer v makroadenomer Hovedpine Påvirket synsfunktion (typisk bitemporal hemianopsi) Kranienerve påvirkning (typisk oculomotorius parese) Hypopituitarisme Senfølger Osteopeni/ Osteoporose Børn: Forsinket pubertet Udredning af hyperprolaktinæmi Forhøjet S- prolaktin bør verificeres ved minimum 2 målinger.

5 5 Algoritme for patienter med hyperprolaktinæmi Hyperprolaktinæmi Udeluk: graviditet og primært myksødem! Tjek: øvrig hypofysefunktion, nyrefunktion, medicin, synsfelt a.m. Donder (bedside!) Overvej: Makroprolaktin, PCOS, Cushing s syndrom, akromegali MRI Mikro Makro Affektion af OC? Øjenus. inkl. perimetri! Symptomer? Udeluk stilkkompression! Nej Ja Start DA! Overvej diagnosen (makroprolaktin) Tjek knoglestatus OP v. (fortsat) OC affektion! Overvej diagnose Kønshormon behandling Overvej strålebehandling Ja Nej Tjek synsfunktionen v. OC affektion Kontroller MRI Monitorer øvrig hypofysefunktion Tjek knoglestatus Anamnese Årsager som graviditet, primær hypothyreose, medicinindtag, og nyreinsufficens bør overvejes. Symptomer associeret med hyperprolaktinæmi bør vurderes. Mistanke om medicin (psykofarmaka)- induceret hyperprolaktinæmi 72 timers medicin pause overvejes efter samråd med psykiater, med gentagelse af s-prolaktin måling. Supplerende laboratorieanalyser:

6 FSH, LH, østradiol/total testosteron, IGF-1, GH, TSH, frit eller total T4, frit eller total T3, (mål for thyroxinbindende globulin), elektrolytter, s-kreatinin, basal kortisol, synaktentest bør udføres ved påvist makroadenom eller klinisk mistanke om binyrebarkinsuffciens, 6

7 7 Prolaktinom er sandsynlig diagnose ved: Serum prolaktin over 5-10 gange øvre grænseværdi. Generelt findes der positiv association mellem s-prolaktin koncentration og prolaktinomstørrelse. MR scanning af hypofysen med godalinium kontrast Udføres hos alle patienter med verificeret hyperprolaktinæmi (uden oplagt dokumenteret sekundær årsag). Øjenundersøgelse inklusiv perimetri Gennemføres ved mistanke om synspåvirkning og eller påvist makroadenom med affektion af chiasma opticum eller nervus opticus. BMD måling ved DXA scanning Anbefales ved mistanke om længerevarende hypogonadisme ( > 1 år). Screening for MEN1 og AIP: Ved fund af hypofysetumor anbefales måling af p-calcium og PTH for at udelukke primær hyperparathyreoidisme. Ved to endokrine tumorer hos samme patient må MEN1 mistænkes (henvisning til NBV for MEN I og II). Såfremt der er familiær ophobning af makroprolaktinomer eller akromegali, bør der screenes for AIP mutation. Faldgrupper ved diagnostik af hyperprolaktinæmi Falsk forhøjet s- prolaktin Makroprolaktin bør overvejes hos asymptomatiske patienter. Makroprolaktin udgøres af højmolekylære komplekser af prolaktin med lille eller ingen biologisk aktivitet, der medfører falsk forhøjet s-prolaktin. Der bør foretages polyetylenglykol (PEG) fældning for at minimere problemet. Falsk for lav s-prolaktin Ved svært forhøjede s-prolaktin koncentrationer, oftest ved makroadenomer, kan der opstå en såkaldt hook-effekt grundet store mængde antigen førende til måling af falsk for lave værdier. Der bør der foretages 1: 100 fortynding for at minimere problemet. Behandling Formålet med behandlingen er todelt: Normalisering af s-prolaktinkoncentration og af gonadefunktion, samt ophævelse af galaktorré. Tumorskrumpning.

8 8 Medicinsk behandling Dopamin agonister har været anvendt i behandlingen af hyperprolaktinæmi i mere end 40 år og har bestået tidens test som en god og effektiv primær behandling. Dopamin agonist er primær behandling uanset ætiologi og medfører reduktion af såvel hyperprolaktinæmi (hos 80-90%) som tumorstørrelse hos majoriteten af patienter. Valg af anden behandling ved terapisvigt eller intolerable bivirkninger af dopamin agonist afhænger af grundmorbus. I Danmark er tre dopamin agonist præparater til rådighed: cabergolin (Dostinex eller Cabaser), bromkriptin (Parlodel) og quiangolid (Norporlac). Cabergolin anses generelt for at være førstevalgspræparat, idet det er mest effektivt og forbundet med færrest bivirkninger 5. Imidlertid er cabergolin under mistanke for at øge risikoen for udvikling af fibrotisk hjerteklapsygdom, hvilket er påvist hos parkinson patienter, og har gjort valg af præparat mere kompliceret 6 (Se link om dopamin agonister og klap fibrose). Ekkokardiografi Anbefales ved behandling med cabergolin før og under behandling. Frekvensen og varigheden af kontrol-ekkokardiografi er omdiskuteret, men anbefales aktuelt én gang årligt. Det forventes at anbefalingerne vil blive løbende revideret. Tilstedeværelse af klinisk betydende hjerteklaplidelse er en kontraindikation mod cabergolinbehandling. Medikamentelt udløst hyperprolaktinæmi Ved intolerable symptomer af hyperprolaktinæmien (fx kraftig galaktorré) anbefales det at man afvejer indikationen for den medicinske behandling som forårsager hyperprolaktinæmi (typisk psykofarmaka) som for dopamin agonist, der kan udløse forværring af underliggende psykiatrisk tilstand. Testosteron eller østrogen substitution bør overvejes som alternativ til dopamin agonist ved behandlingskrævende hypogonadisme eller osteoporose. Idiopatisk hyperprolaktinæmi I asymptomatiske tilfælde ingen behandlingsindikation. Ved behandlingsbehov, som ved mikroprolaktinom. Mikroprolaktinom Præmenopausale kvinder Cabergolin er oftest førstevalg, dosering 0,5-1 mg/uge fordelt på 1-2 doser. Der kan foretages gradvis dosisøgning med 1-3 måneders interval ved utilstrækkelig effekt. Alternativt kan quinagolide startpakke med optitrering til vedligeholdelsesdosis 75 eller 150 µg dgl anvendes. Ved et lille mikroaprolaktinom uden subjektive gener og fravær af graviditetsønske kan P- pillebehandling overvejes som alternativ med henblik på genetablering af menstruations cyklus.

9 9 Postmenopausale kvinder samt asymptomatiske mænd: Observation uden behandling kan overvejes ved mikroprolaktinom eller normal sella og samtidig fravær af generende symptomer. Ved behandlingsindikation er dopamin agonist førstevalg, mens androgensubstitution til mænd kan overvejes i tilfælde af bivirkninger. Makroprolaktinomer med chiasmaaffektion Dopamin agonist behandling er førstevalg og ikke sjældent indtræffer den tumorskrumpende effekt momentant (timer til få dage), men virkningen kan indtræffe med en latenstid på op til et år. Cabergolin, dosering 0,5-1 mg x 2-3 ugentligt. Ved giant prolaktinom og (sub-)akut truet syn er dosering 1-2 mg x 1 dagligt. Quinagolid kan øges i trin af 75 µg (døgndosis) med 1-3 måneders interval. Tæt kontrol af synsfunktionen under medikamentel behandling er vigtig, og kirurgisk dekompression skal overvejes ved manglende behandlingseffekt og/eller ved progredierede synsfunktionspåvirkning. En sjælden men vigtigt komplikation til dopamin agonist behandling ved store makroprolaktinomer er CSF lækage grundet hurtigt indsættende tumorskrumpning. Bivirkninger til dopamin agonist Gastrointestinale (kvalme og dyspepsi). Det anbefales at medicinen indtages sammen med et let måltid og gerne ved sengetid. Svimmelhed Hovedpine Psykoselignende symptomer, især depression. Ved bivirkninger til cabergolin behandling, kan skift til bromokriptin- eller quinagolid forsøges. Alternativt vil substitution med testosteron/østrogen være indiceret hos kvinder i fertil alder og hos mænd med symptomatisk hypogonadisme. Der er indikation for behandling med gonadotropiner ved fertilitetsønske. Kirurgi Foretages ved makroprolaktinomer med suprasellær udbredning og behandlingsresistens under maksimal tolerabel dosis cabergolin, (og evt. traktion i chiasma) med henblik på at opnå dekompression. I tilfælde af intrasellære prolaktinomer kan kurativ adenomektomi overvejes i særlige tilfælde, hvor patienten ikke tåler eller ønsker dopamin agonist behandling.

10 10 Strålebehandling af makroprolaktinomer Ved resistens eller svære bivirkninger til dopamin agonist behandling, og i tilfælde hvor tumorkontrol ikke er mulig ved kirurgi. Typisk vil det dreje sig om tumorer som påvirker synsfunktionen og/eller viser tegn på progredierende vækst. I meget sjældne tilfælde udviser store makroprolaktinomer et malignt vækstmønster, hvilket kan nødvendiggøre cytostatisk behandling med eksempelvis temozolomid i nøje samråd med onkologer. Restadenom efter ikke-radikal operation for makroprolaktinom. Behandlingsvalget står mellem observation alene, medikamentel behandling, fornyet operation eller strålebehandling, og valget vil ofte afhænge af bl.a. effekt af tidligere forsøgt behandling samt restadenomets størrelse og anatomiske lokalisation. Medicinsk kontrol under behandling Idiopatisk hyperprolaktinæmi/mikroprolaktinomer Kontrol af s-prolaktin efter 1 måned med henblik på dosisjustering. Initialt klinisk kontrol og måling af s-prolaktin hver 3 måned, herefter hver 6-12 måned. Det bør tilstræbes at anvende lavest mulig dosering, der normaliserer s-prolatin. Makroprolaktinomer Klinisk kontrol og måling af s-prolaktin efter 2-4 uger med henblik på dosisjustering. Initialt klinisk kontrol og s-prolaktin cirka hver 4 uge, herefter hver 3-6 måned. Øjenundersøgelse inklusiv perimetri afhængigt af relation til chiasma opticum og synspåvirkning ved behandlingsstart. MR skanning af hypofysen Idiopatisk hyperprolaktinæmi Ikke indikation for kontrolscanning af hypofysen Mikroprolaktinomer Det anbefales at der gennemføres én kontrolscanning efter 6-12 måneder. Supplerende scanning er herefter kun indiceret ved manglende effekt af behandling. Makroprolaktinomer Det anbefales at der gennemføres kontrolscanning efter 3-6 måneder. Herefter er indikationen for kontrolscanning afhængig af s-prolaktin, tumoranatomi, relation til chiasma og synspåvirkning.

11 11 Behandlingsvarighed og seponeringsforsøg Varigheden af dopamin agonist behandling er generelt omdiskuteret, og risiko for recidiv efter forsøgsvis pausering afhænger af ætiologi. Risikoen for recidiv varierer mellem % 7. Prædiktorer for recidiv er høj s-prolaktin koncentration på diagnosetidspunkt og stor tumor størrelse. Recidivrisikoen er størst det første år efter seponering. Der er ikke beskrevet tumorvækst blandt patienter med recidiv af hyperprolaktinæmi, men omkring 30 % udvikler hypogonadisme 8. Mikroadenomer Seponeringsforsøg kan overvejes efter 2 års behandling med dopamin agonist, ved normaliseret s-prolaktin og MR scanning er uden tegn til resttumor 5. Recidivrisiko er rapporteret til ca. 30 % i løbet af 2 års opfølgning. Idiopatisk hyperprolaktinæmi Seponeringsforsøg kan overvejes efter 2 års behandling, hvis s-prolaktin er normaliseret. Makroprolaktinomer Behandlingen er principielt livslang, og seponeringsforsøg er kun aktuelt hos en mindre del af patienterne. Erfaringsmæssigt medfører pause med dopamin agonist stor risiko for recidiv. Pauseringsforsøg bør derfor altid foregå i en tæt dialog med patienten. Opfølgning efter seponeringsforsøg: Målinger af s-prolaktin hver 3. måned det første år, herefter årlige måling. Kontrol MR scanning hvis s-prolaktin stiger over øvre grænseværdi. Hyperprolaktinæmi, prolaktinomer og graviditet Hyperprolaktinæmi diagnosticeres meget ofte hos yngre kvinder med menstruationsforstyrrelser og et samtidigt uhonoreret fertilitetsønske. Behandling med dopamin agonister er sædvanligvis meget effektiv hvad angår fertilitet. Bromokriptin er førstevalgspræparat, hvis der er fertilitetsønske. Ved udtalte bivirkninger og eller manglende effekt anvendes cabergolin. Quinagolid anbefales ikke ved graviditetsønske. Et flertal af patienter har et mikroprolaktinom, men det er vigtigt at fastslå om det drejer sig om et makroprolaktinom med eventuel massepåvirkning, idet det i så fald er nødvendigt at sikre god kontrol af tumor og substitution af eventuel ledsagende hypofyseinsufficiens (sekundær binyrebarkinsufficiens og central hypothyroidisme) inden et graviditetsforsøg. Selvom dopamin agonist behandling ikke er under mistanke for at medføre teratogene effekter eller andre skader i

12 12 forbindelse med graviditet og fødsel, anbefales det at dopamin agonist behandling pauseres straks graviditeten påvises. De meget få patienter med makroprolaktinom skal under gravidteten og post partum følges tæt på en højt specialiseret afdeling med hensyn til synsfunktion og øvrig hypofysefunktion og patienten oplyses om risikoen for pituitær apopleksimen. I alle andre tilfælde vil hyperprolaktinæmien sædvanligvis ikke byde på problemer. Det anbefales at tilbyde kontrol af spot-kortisol, thyroideaparametre og bed side synsfunktion 2-3 gange i løbet af graviditeten. Ved mistanke om tumorvækst kan MR og genoptagelse af dopamin agonist behandling komme på tale, ligesom kirurgisk dekompression kan overvejes. Amning er sædvanligvis muligt under fortsat pausering med dopamin agonist. Efter ophørt amning skal serum prolaktin niveauet kontrolleres i forbindelse med en klinisk kontrol, hvor der samtidig tages stilling til genoptagelse af dopamin agonist behandling. Det er velbeskrevet at hyperprolaktinæmien normaliseres post partum hos en lille gruppe af patienter med idiopatisk hyperprolaktinæmi eller mikroprolaktinomer.

13 13 Referenceliste (1) Casanueva, F.F., Molitch, M.E., Schlechte, J.A., Abs, R., Bonert, V., Bronstein, M.D., et al. (2006) Guidelines of the Pituitary Society for the diagnosis and management of prolactinomas. Clin Endocrinol (Oxf) 65, (2),pp (2) Steffensen, C., Maegbaek, M.L., Laurberg, P., Andersen, M., Kistorp, C.M., Norrelund, H., et al. (2012) Heart valve disease among patients with hyperprolactinemia: a nationwide population-based cohort study. J Clin Endocrinol Metab 97, (5),pp (3) Kars, M., Souverein, P.C., Herings, R.M., Romijn, J.A., Vandenbroucke, J.P., de, B.A., et al. (2009) Estimated age- and sex-specific incidence and prevalence of dopamine agonisttreated hyperprolactinemia. J Clin Endocrinol Metab 94, (8),pp (4) Fernandez, A., Karavitaki, N., Wass, J.A. (2010) Prevalence of pituitary adenomas: a community-based, cross-sectional study in Banbury (Oxfordshire, UK). Clin Endocrinol (Oxf) 72, (3),pp (5) Melmed, S., Casanueva, F.F., Hoffman, A.R., Kleinberg, D.L., Montori, V.M., Schlechte, J.A., et al. (2011) Diagnosis and treatment of hyperprolactinemia: an Endocrine Society clinical practice guideline. J Clin Endocrinol Metab 96, (2),pp (6) Schade, R., Andersohn, F., Suissa, S., Haverkamp, W., Garbe, E. (2007) Dopamine agonists and the risk of cardiac-valve regurgitation. N Engl J Med 356, (1),pp (7) Dekkers, O.M., Lagro, J., Burman, P., Jorgensen, J.O., Romijn, J.A., Pereira, A.M. (2010) Recurrence of hyperprolactinemia after withdrawal of dopamine agonists: systematic review and meta-analysis. J Clin Endocrinol Metab 95, (1),pp (8) Kharlip, J., Salvatori, R., Yenokyan, G., Wand, G.S. (2009) Recurrence of hyperprolactinemia after withdrawal of long-term cabergoline therapy. J Clin Endocrinol Metab 94, (7),pp

14 Link om dopamin agonister og klap fibrose. Behandling med dopamin agonister og risiko for fibrotisk hjerteklapsygdom En association mellem brug af visse dopamin agonister og udvikling af fibrotisk hjerteklapsygdom har været kendt siden 2002 og blev styrket i 2007 på baggrund af klinisk epidemiologiske data hidrørende fra patienter med parkinsons sygdom i behandling med cabergolin (Dostinex) og pergolide (som ikke markedsføres i Danmark). Der syntes at være en dosis-respons sammenhæng, således at risikoen er særlig udtalt ved daglige cabergolindoser på 3 mg. Den patofysiologiske mekanisme formodes at være binding af cabergolin til serotoninreceptorsubtype 5HT2B, som findes på hjerteklapperne og hvis aktive ring stimulerer mitogenese. Det skal bemærkes at bromokriptin fungerer som en 5HT2B antagonist, mens quinagolid (norprolac) ingen affinitet har for receptoren. Cabergolinbehandling af patienter med hyperprolaktinæmi synes imidlertid ikke at medføre en tilsvarende risiko, hvilket baseres på såvel ekkokardiografiske tværsnitsstudier af hyperprolaktinæmipatienter (ingen øget risiko i 8 ud af 9 studier på i alt cirka 600 patienter) som 2 klinisk epidemiologiske studier. Ikke desto mindre udgør mistænkt hjerteklapsygdom en kontraindikation for cabergolinbehandling 14

Externt review: Guideline gennemgået af XX forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet dd.mm.åååå. COI for referees: Se appendiks 1

Externt review: Guideline gennemgået af XX forud for plenar-gennemgang på guidelinemødet dd.mm.åååå. COI for referees: Se appendiks 1 1 Hyperprolaktinæmi Forfattere: Harpa Snædal ST-läkare Malmö-Lund Maria Stentebjerg Afdelingslæge Skejby Ditte Trolle Speciallæge, gyn.obst. freelance Korrespondance: ditte.trolle@dadlnet.dk Status Første

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

COI for forfattere og reviewere side 6

COI for forfattere og reviewere side 6 1 Hyperprolaktinæmi Forfattere: Harpa Snædal ST-läkare Malmö-Lund Maria Stentebjerg Afdelingslæge Skejby Ditte Trolle Speciallæge, gyn.obst. freelance Korrespondance: ditte.trolle@dadlnet.dk Status Første

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sp 1:Fosterbevægelser

Sp 1:Fosterbevægelser Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Hypothalamus og hypofysens sygdomme

Hypothalamus og hypofysens sygdomme Efterår 2010 Hypothalamus og hypofysens sygdomme Af Asma Bashir, stud med Københavns Universitet Indholdsfortegnelse Hypofyse og sygdomme Hypopituitarismus Hyperpituitarismus Prolaktinom og hyperprolaktinæmi

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Hypo- og hyperthyreose hos voksne - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning Stofskiftelidelser hvordan finder vi dem? Symptomer Kold, træt, tyk, træg mave, tør hud, trist Tænk lavt stofskifte

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt

Tidlig Pubertet hos børn. Adoption og Samfund d. 15/ Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Tidlig Pubertet hos børn Adoption og Samfund d. 15/3-2017 Afdelingslæge Ann-Margrethe Rønholt Program Introduktion Den almindelig pubertet Den for tidlige pubertet Undersøgelser Behandling Hvad gør man

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom

Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Behandlingsvejledning for metastaserende malignt melanom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Quinagolid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Quinagolid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Norprolac, tabletter, 25+50 mikrogram, 75 mikrogram og 150 mikrogram Quinagolid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da

Læs mere

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresumé og indlægsseddel Bemærk: Det kan efterfølgende være nødvendigt, at de relevante nationale myndigheder, i samarbejde med referencelandet, opdaterer

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi).

Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Nationale BehandlingsVejledninger for Endokrinologi (NBV Endokrinologi). Baggrund: Der har hos såvel yngre som ældre endokrinologer været et ønske om at selskabet tog initiativ til en national ensretning

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Grønlandsudvalget 2012-13 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Folketinget Grønlandsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. juni 2013 Kontor:

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens

Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens Analyser ved Cushings syndrom (CS) og binyrebarkinsufficiens hos voksne Der findes ikke optimale klinisk biokemiske eller andre metoder til undersøgelse af binyrebarken. Kliniske informationer er derfor

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Amning og farmakologi

Amning og farmakologi Ammekursus 2012/13 Modul 4 Mette Aaskov Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk 1 Studier fra vestlige lande viser at 90-99% af alle kvinder får mindst en slags medicin i løbet

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af multipel sklerose Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for sygdomsmodificerende behandling af Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der

Læs mere

National klinisk retningslinje for Polycystisk ovariesyndrom diagnostik og risikovurdering

National klinisk retningslinje for Polycystisk ovariesyndrom diagnostik og risikovurdering National klinisk retningslinje for Polycystisk ovariesyndrom diagnostik og risikovurdering 2014 Titel National klinisk retningslinje for POLYCYSTISK OVARIESYNDROM diagnostik og risikovurdering Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

National Klinisk Retningslinje

National Klinisk Retningslinje National Klinisk Retningslinje for Polycystisk ovarie syndrom diagnostik og risikovurdering Titel National Klinisk Retningslinje for polycystisk ovarie syndrom, diagnostik og risikovurdering Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 24. marts 2017 Stillet af: Karsten Skawbo-Jensen (C) Besvarelse udsendt den: 3.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: Dato: 24. marts 2017 Stillet af: Karsten Skawbo-Jensen (C) Besvarelse udsendt den: 3. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17009066 Sagsbeh..: nierjo Dato: 3. maj 2017 Spørgsmål

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Endokrinologi i almen praksis

Endokrinologi i almen praksis Sten Madsbad Professor, overlæge, dr.med. Endokrinologisk afdeling Hvidovre Hospital Endokrinologi i almen praksis Thyreoideasygdomme Hyperthyreose Forekomst I Danmark diagnosticeres årligt 4-5.000 nye

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dostinex Tabletter 0,5 mg cabergolin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dostinex Tabletter 0,5 mg cabergolin Indlægsseddel: Information til brugeren Dostinex Tabletter 0,5 mg cabergolin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006

Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 Retningslinier for anvendelse af Tysabri (natalizumab) Vedtaget på Dansk Multipel Sclerose Gruppes møde den 14. august 2006 BAGGRUND Lægemiddelstyrelsen har godkendt Tysabri (natalizumab) til behandling

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Kortisol-basal-måling (Hydrokortison-behandling)

Kortisol-basal-måling (Hydrokortison-behandling) Indikation: Kontraindikation: Stof, som indgives: Medicin: Procedure: Kortisol-basal-måling (Hydrokortison-behandling) Undersøge, om indgift af Hydrokortison-substitutionsbehandling medfører acceptabel

Læs mere

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed

Læs mere

PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen

PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen 22. januar 2015 EMA/PRAC/63323/2015 Udvalget for Risikovurdering inden for Lægemiddelovervågning PRAC's anbefalinger om signaler til ajourføring af produktinformationen Vedtaget den 6.-9. januar 2015,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan

Læs mere

Addendum. Metal - Metal (MoM)

Addendum. Metal - Metal (MoM) Addendum: Udredningsprogram: Metal-Metal hoftealloplastik 2. marts 2012 Side 1 af 5 Addendum Metal - Metal (MoM) Udredningsprogram for patienter med MoM standard THA med stort hoved (større end 28 mm)

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen. Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme

Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Behandlingsvejledning med dyre lægemidler til behandling af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

sos/pcos/2010 PCOS U kursus Gynækologi

sos/pcos/2010 PCOS U kursus Gynækologi PCOS U kursus Gynækologi 2 06.01-08.01 2010 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie Stein

Læs mere