Primær Myelofibrose (PMF)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Primær Myelofibrose (PMF)"

Transkript

1 Primær Myelofibrose (PMF) Vejledning for diagnostik, monitorering og behandling Indholdsfortegnelse Definition Forekomst Prognosticering Diagnostiske kriterier (WHO 2008) Primær udredning ved mistanke om myeloproliferativ cancer Behandling af PMF omfatter flg. behandlingsmodaliteter, og gælder også for post- PV-MF og post-et-mf Graviditet og MF Monitorering Klinisk Database (Danske Regioner) Tværfaglige opgaver vedr. MPN-patienter på hæmatologisk afdeling Lægefaglige opgaver vedr. MPN patienter i primær sektor Referencer På hver side er i nederste højre hjørne en sort boks. Ved at klikke på den kommer denne side med indholdsfortegnelse frem igen. 1

2 Definition Primær myelofibrose (PMF) hører til de Philadelphia-kromosom negative, kroniske myeloproliferative neoplasier (MPN). PMF er karakteriseret ved tiltagende bindevævsdannelse i knoglemarven, ledsaget af ekstramedullær hæmopoiese hovedsageligt i milt og lever. I omkring halvdelen af tilfældene kan JAK2-mutationen påvises. PMF udvikler sig klinisk med tiltagende knoglemarvssvigt og tiltagende hepato-splenomegali, i nogle tilfælde ekstremt. Essentiel trombocytose (ET) og polycytæmia vera (PV) kan udvikle sig tilsvarende med tiltagende marv-fibrose. Post-ET-MF og post-pv-mf kan ikke fænotypisk skelnes fra PMF. Disse to tilstande kan alene klassificeres som sådan ved tidligere erkendt ET eller PV fase. Post-PV og ET MF omhandles i denne retningslinje. PMF og akut panmyelose med myelofibrose (tidligere kendt som akut myelofibrose) er to forskellige sygdomme. Den sidstnævnte klassificeres under akut myeloid leukæmi. Forekomst Der diagnosticeres ca. 60 ny tilfælde om året, median alder ca. 60 år med ligelig kønsfordeling. Klinik:! Hypermetabole symptomer (træthed, nattesved, vægttab, subfebrilia)! Trykgener ved splenomegali (tidlig mæthedsfornemmelse, smerter, miltinfarkt, pollakisuri, evt. ændret afføringsmønster med diare/obstipation).! Anæmi (anæmigenerende mekanismer: jernmangel, folinsyremangel, vitamin B12-mangel, kronisk inflammation, marv-fortrængning pga. marvfibrosen, splenisk pooling og sequestrering, hyperhæmolyse, hæmodilution og evt nyresygdom).! Recidiverende infektion (især ved neutropeni). 2

3 ! Blødningstendens (på grund af kvalitative trombocytdefekter, især ved udtalt trombocytose med trombocyttal > x 10 9 /L og erhvervet hæmofili (erhvervet von Willebrand sygdom) (ved hyperproliferativ PMF), og ved fremskreden sygdom som følge af trombocytopeni).! Mikrocirkulatoriske forstyrrelser (erythromelalgi, akroparæstesier og tromboemboliske komplikationer).! Hyperurikæmi.! Hudkløe.! Portal hypertension (hyperkinetisk portalflow som led i splenomegali). Ascites (portal hypertension, præ- og posthepatisk trombosering, ekstramedullær hæmatopoiese, obs. kronisk infektion)! Symptomer fra lever (hepatomegali på grund af ekstramedullær hæmatopoiese).! Lungesymptomer (dyspnø, hoste, hæmoptyse - ud over anæmi overveje lungeembolier og ektramedullær hæmatopoeise). Der kan udvikles fibrosedannelse i lungerne medførende pulmonal hypertension.! Knoglesygdom (smerter optræder ved leukæmisk transformation. Osteoporose/peni optræder. Osteosclerose ses hos ca, 20 %).! Konkomitant kardiovaskulær sygdom, hvorfor opmærksomhed for hypertension, aterosklerose, hyperkolesterolæmi! Transformation til akut leukæmi sker hos % af patienter med PMF. Prognosticering International Prognostic Scoring System (IPSS) IPSS blev introduceret af The International Working Group for Myelofibrosis Research and Treatment i IPSS benyttes ved risiko-stratificering på diagnosetidspunktet. Patienter indeles herved i 4 prognositske grupper: low risk, intermediate-1 (Int-1), intermediate-2 (Int-2), og high risk, baseret på 5 risiko-faktorer, se tabel

4 Dynamic International Prognostic Scoring System (DIPSS) and DIPSS plus IPSS er blevet modificeret til den dynamiske IPSS (DIPSS tabel 1+2), der kan benyttes på ethvert tidspunkt i sygdomsforløbet. DIPSS er også blevet videre opgraderet til den såkaldte DIPSS Plus ved inkorporering af yderligere 3 uafhængige risikofaktorer (thrombocyttal, eryhtrocyt-transfusionsbehov og karyotype), se tabel 3. I DIPPS plus opdeles således i low risk (0 risikofaktorer), intermediate 1 (1 risikofaktor), intermediate 2 (2-3 risikofaktorer) og high risk (4-6 risikofaktorer) ved at addere pointene fra DIPSS med hver af de 3 risikofaktorer (thrombocyttal, erythrocyt-transfusionsbehov og karyotype.) Totalt maksimalt 6 point. (Tabel 4). Tabel 1: Prognostiske faktorer i IPSS, DIPSS og DIPSS-plus. Se tabel 3 for DIPSS-plus score-beregning Risikofaktor IPSS DIPSS DIPSS-plus Alder > 65 år 1 1 X Hypermetabole symptomer (træthed, utilsigtet vægttab, 1 1 X nattesved, subfebrilia (non-infektøst)) Hæmoglobin < 6.2 mol/l 1 2 X Leukocyttal 25 x 10 9 /l 1 1 X Blastprocent X Trombocyttal < 100 x 10 9 /l Erythrocyt-transfusionsbehov Infavorabel karyopype X X X Tabel 2: Risikogrupper og median overlevelse i IPSS og DIPSS Risikogruppe Antal IPSS risikofaktorer Median overlevelse Antal DIPSS risiko- Median overlevelse (måneder) faktorer (måneder) Low-risk Ikke nået Intermediate risk ,4 Intermediate risk High-risk Tabel 3: Prognostiske faktorer i DIPSS-plus Risikofaktor DIPSS-plus DIPSS low risk 0 DIPSS int-1 risk 1 DIPSS int-2 risk 2 DIPSS high risk 3 Trombocyttal < 100 x 10 9 /l 1 Erythrocyt-transfusionsbehov 1 Infavorabel karyopype 1 4

5 Tabel 4: Risikogrupper i DIPSS-Plus og median overlevelse Risikogruppe Median overlevelse (måneder) Low risk 185 Int-1 risk 78 Int-2 risk 35 High risk 16 Diagnostiske kriterier (WHO 2008) Diagnosen stilles ved tilstedeværelse af alle tre major kriterier og to minor kriterier. Major kriterier " Knoglemarv med megakaryocytproliferation og retikulin/kollagen fibrose evt. ved manglende fibrose da granulocythyperproliferation og reduceret erytropoiese. " Ingen tegn på PV, kronisk myeloid leukæmi, myelodysplasi eller anden myeloid sygdom " Klonal markør o JAK2-positivitet eller o fund af anden klonal markør eller o sikkerhed for fravær af reaktiv myelofibrose (reaktiv til inflammatorisk eller anden neoplastisk sygdom) Minor kriterier 1. Leukoerytroblastose 2. LDH-forhøjelse 3. Anæmi 4. Palpabel splenomegali 5

6 Primær udredning ved mistanke om myeloproliferativ cancer Udredningen for PMF bør være identisk med udredning for de kroniske myeloproliferative neoplasier, ET og PV. Undersøgelser ved mistanke om PMF Almindelig klinisk anamnese og obj. undersøgelse, herunder vurdering af almentilstand og tidligere og aktuelle komorbide tilstande: anden cancer, kardiovaskulære, inflammatoriske (bindevævssygdomme og autoimmune), DM, hyperkolesterolæmi, osteoporose, KRAM-faktorer, og familiær forekomst af MPN. Organomegali registreres ved palpation. Obligatoriske undersøgelser Røntgen af thorax EKG Knoglemarvsbiopsi (morfologisk undersøgelse + kromosomanalyse) Blodprøver: B-Hæmoglobin (Hb), hæmatokrit, MCV, -leukocyttal inkl. differentialtælling, -thrombocyttal, p-ferritin, -folat, -cobalamin, -q-pcr JAK2V617-mutationsanalyse, p-epo, -ALAT, -LDH, -basisk phosphatase, - bilirubin, -koag 2,7,10, -albumin, -urat, -Na, -K, -creatinin, -creatininclearance, -blodsukker, -homocystein, -methylmaleonat, -HbA1c, -25- hydroxy-vitamind, -calcium, -phosphat, -magnesium, -TSH, -kolesterolprofil, -triglycerider, -CRP, og urin ABS. Anbefales på klinisk indikation (individuel vurdering) EKKO kardiografi (ved hypertension, hjertesvigt) CT-scanning af thorax (klinisk mistanke om lungeemboli) UL af abdomen, evt. inklusive Doppler-teknik, med henblik på vurdering af miltstørrelse samt evt. subklinisk portåretrombose/levervenetrombose og anden patologi Erytrocyt- og plasmavolumenbestemmelse kan overvejes på patienter henvist med diagnosen MF + splenomegali + normal eller moderat nedsat Hbkoncentration (> 6 mmol/l hos kvinder og > 7 mmol/l hos mænd) og som er 6

7 JAK2V617-positive, idet en del af disse patienter herefter kan vise sig at have et ekspanderet erytrocyt- og plasma volumen og således PV. HIV, Hepatitis B og C status på blodprøve, ved indikation for immunosuppressiv behandling PCR-undersøgelse på blod for mutation i exon9 i calreticulin for patienter med JAK2 wildtype, evt MPL. Behandling af PMF omfatter flg. behandlingsmodaliteter, og gælder også for post- PV- MF og post- ET- MF Generel behandling ved MF Livsstils faktorer Individuel tilpasset orientering og vejledning til patienten vedrørende rygning, sukkersyge, overvægt og motion. Den individuelle vejledning og monitorering af trombosedisponerende faktorer omfatter også følgende. Tromboseprofylakse Tromboseprofylakse er indiceret generelt ved MPN og ved tidligere iskæmisk episode (især medsandsynlig tidsmæssig relation til PMF), generelt ved PMF med trombocyttal over x 10 9 /l og ved kendt arvelig trombose disponerende tilstand (faktor V Leiden mutation.m.fl.). Tromboseprofylakse er kontraindiceret ved meget højt trombocyttal, typisk fire-cifret og med klinisk erhvervet hæmofili som følge af forbrug af von Willebrand faktor og udtalt blødningstendens indtil trombocyttallet er reduceret til under ved cytoreduktiv behandling, eller hvis patienten har blødnngssymptomer på grund af trombocytopeni eller en medfødt blødersygdom. Tromboseprofylakse gives som acetylsalicyl syre (ASA), 75 mg x 1 (tablet hjerdyl, med tilskud ved MPN). Hvis patienten ikke tåler ASA kan vælges persantin eller clodipogrel, hvis tromboseprofylakse findes indiceret. Der foreligger ikke evidensbaseret viden for 2. valg efter ASA, og heller ikke for anden tablet behandling, f.eks. med faktor X inhibitorer. 7

8 Har patienten tidligere haft apopleksi, AMI, lungeemboli, levervenetrombose eller anden iskæmisk episode kan igangværende behandling herfor, f.eks. med clodipogrel (75 mg x 1) eller marevan, fortsættes, hvis ikke PMF tilstanden med en tiltagende eller svær trombopeni øger risiko for (blødnings-) komplikationer herved. Kontrol af blodprop forebyggende behandling følger vedr marevan dosering rutinemæssig INR herfor og individuelt niveau, typisk mellem E, samt fortsat rådgivning om brug af K-vitamin antagonist (www.sundhed.dk ofte med regionale links). Samtidig behandling med ASA og anagrelid kan øge blødningsrisiko. Der er ingen evidens baseret brug af TEG, Hypertension Rekommendationer fra Dansk Cardiologisk Selskab følges (www.cardio.dk den nationale kardiologiske behandlingsvejedning). Følgende vejledning er oplyst i 2013, kapitel 27 (http://nbv.cardio.dk/hypertension ) med hensyn til behandlingsmål ved kontrol i konsultationen for patienter < 80 år uden tidligere iskæmisk hjerteanamnese: 140 / 90 og for ældre patienter < 150 systolisk. Ved iskæmisk hjertesygdom ikke lavere end 130 / 80 for alle. Se link vedr. specielle situationer (nyresygdom, diabetes mv). Ved behov for intervention anbefales dels ikke-farmakologisk intervention (salt- og alkohol-reduktion, motion og diæt, og ved ukompliceret hypertensio arterialis behandling med enten thiazid, calcium-antagonist, ACE hæmmer eller angiotensin II antagonist. Evt. må behandling konfereres med kardiolog, nefrolog. Patienten kan også henvises til behandling hos egen læge efter samme retningslinjer. Dysplipidæmi Rekommendationer fra Dansk Cardiologisk Selskab følges (www.cardio.dk den nationale kardiologiske behandlingsvejledning). Følgende vejledning er oplyst i 2013, kapitel 28 (http://nbv.cardio.dk/dyslipidaemi ) med behandlingsmål, der følger en risiko score. Anvendelse heraf er detaljeret omtalt i den nationale kardiologiske behandlingsvejldning, kapitel 34 For detaljeret 8

9 gennemgang og yderligere vejledning om interventionsstrategi henvises til nævnte kapitler. For patienter uden tidligere iskæmi, eller risiko-faktorer (diabetes, dokumenteret hjerte-kar sygdom, familie anamnese) tilstræbes LDL kolesterol < 3 mmol/l, men MPN patienter bør formentligt som følge af blodsygdommen anses for at have en risikofaktor og derfor må anbefales LDL-kolesterol < 2.5 mmol/l. For patienter med tidligere hjerte-kar sygdom eller tromboembolisk episode bør have LDL < 1.8 mmol/l. For begge køn kan P-triglycerid < 1.7 mmol/l være et delmål. Behandling med statiner anvendes i henhold til ovenstående rekommandationer. Sygdomsspecifik behandling ved MF Hver enkelt patient vurderes ved diagnosetidspunkt og i forløbet mhp orientering om frivillig deltagelse i videnskabelig protokolleret undersøgelse mhp behandling (kombinationsbehandling, ny indikation for anerkendte lægemidler eller eksperimentel behandling), livskvalitet eller anden sygdomsrelateret parameter (biobank, billeddiagnostik med mere), når muligt på den enkelte afdeling. Den sygdomsspecifikke behandling omfatter allogen knoglemarvs transplantation (KMT), der er den eneste muligt kurative behandling ved (P)MF, henholdsvist symptom-begrænsende, livskvalitets-forbedrende behandling ved at udnytte flere forskellige modaliteter efter individuel vurdering, fordi den kliniske præsentation er forskellig. Den generelle behandling (omtalt ovenfor) udføres samtidigt med sygdoms-specifikke behandlingstiltag ved MF. Patienter i lav eller intermediær-1 risiko gruppe er sygdoms-specifik behandling ikke altid indiceret indledningsvist, men det er en individuel vurdering, hvorledes patientens behandling bedst tilrettelægges og fremadrettet opfølges efter alder, komorbiditet og symptomer. 9

10 Patienter i IPSS eller DIPPS intermediær-2 / høj risiko gruppe, eller intermediær-1 med højt transfusionsbehov under 70 år vurderes mhp. allogen (non-myeloablativ) knoglemarvs-transplantation i henhold til DHS rekommandation. Indikation for KMT skal erkendes tidligt, og i så fald iværksættes også vævstype bestemmelse, familie udredning eller ubeslægtet donorsøgning (http://hematology.dk/index.php/vejledninger/knoglemarvstransplantation).. Stamcelle-støttet højdosis behandling (autolog KMT) er ikke en etableret behandling ved MF. Cytoreduktiv behandling er indiceret ved trombocytose, symptomsgivende splenomegali eller konstituionelle symptomer, og behandlingsmålet er principielt normalisering, herunder om muligt reduktion i JAK2 eller anden klonal markør. Cytopeni kan blive behandlingsbegrænsende, uanset behandlingsvalg. Den medicinske behandling omfatter: Interferon-alfa: subcutant (gerne selv-)administreret α-interferon (IFN) med 7-14 dages interval efter effekt og bivirkning, som PEG-intron (startdosis 35 migrogram, α2b ) eller Pegasys (32-45 microgram, α2a). Dosis øges med ugers interval. IFNα anvendes primært ved MF i proliferativ fase. Præparatvalg kan være forskelligt på hæmatologiske afdelinger ved anvendelse uden for protokol. Bivirkninger er omtalt i indlægssedler og i medicin.dk og patienten skal være orienteret herom inden behandlingsstart. Behandling frarådes ved hjertesygdom NYHA III-IV, inkompenseret leversygdom, ubehandlede autoimmune sygdomme, HIV, hepatitis B (uden forebyggelse mod reaktivering med entecavir eller lamivudin) og C, epilepsi og psykiatrisk anamnese. Dosis øges til maksimalt tolerable dosis afvejet mod effekt. Bivirkninger kan fortages sig under behandling, og de karakteristiske influenza lignende gener kan imødegås med pamol. INF- α kan indledes indtil 70-års alder, og kan gives i forbindelse med graviditet. Ved intolerance for et IFN middel kan med fordel ofte skiftes til hhv. α2a eller α2b, men det sker hos op mod 1/3 af patienter der indledes IFN-behandling, at man må ophøre grundet bivirkninger. Virkningen dokumenteres ofte over uger til måneder. Behandling kan evt. pausere under monitorering ved dokumenteret, klonal remission gentaget med 4 6 måneders interval. Præparatet udleveres på hæmatologisk afdeling. 10

11 Hydroxyurea (Hydrea ) anvendes ved behov for cytoreduktion, reduktion af splenomegali og hypermetabole symptomer, hvis ikke indikation eller mulighed for at gennemføre behandling med allogen KMT, IFN- α eller JAK2-inhibitor. Midlet indeholder en antimetabolit, og må ikke gives ved graviditet. Behandling med Hydrea er veldokumenteret. Stoffet bør undgås til patient < 60 år og til patienter, der tidligere har fået busulfan, da især kombinationen af hydroxyurea og busulfan er leukæmogent. Der er risiko for hudkræft, og for kutane ulcerationer især efter lang tids behandling. Sårene er reversible, og kræver ophør med Hydrea for opheling. Der er rapporteret en øget risiko på 10 % - 20 % for udvikling af MDS og AML ved hydrea-behandling i henholdsvis år, men er ikke konsensus herom internationalt. Hydrea på 500 mg indledes med 1-2 kapsler dagligt under initialt ugentlig monitorering som følge af risiko for udvikling af cytopenier. Hydrea har effekt på blodprøverne relativt hurtigt, hvorimod der kan gå mdr. før man eventuelt opnår aftagende miltstørrelse. Hydrea anbefales som 1. linie terapi til patienter > 70 år. Hydrea udleveres til patienten på hæmatologiks afdeling. Busulfan (Myleran ) er veldokumenteret, og behandling med tablet busulfan er veldokumenteret, men stoffet er leukæmogent og bør undgås til patienter < 75 år. Det bør endvidere undgås til patienter, der tidligere har fået Hydroxyurea, da kombinationen øger den leukæmogene effekt (også ved sekventiel behandling). Kompliance er vigtig da overdosering kan medføre svær, evt. irreversibel knoglemarvsaplasi. Busulfan gives i lav dosis, f.eks 2 (-4) mg. dagligt under monitorering af blodprøver hver 2-3.uge. Behandlingen gives i serier á 1-2 mdr. og kan gentages i 3-6 mdr. intervaller. Virkning indtræder efter uger til mdr. Der kan også ses aftagende miltstørrelse, men denne effekt indtræder langsomt. Myleran udleveres fra hæmatologisk afdeling til patienten. Ruxolitinib (Jakavi ) indeholder JAK1 - og 2 kinase-inhibitor, gives som tablet behandling især ved symptom givende splenomegali (typisk under umbilical transversal eller over miltlinje), konstitutionelle symptomer til både JAK2 wild-type som JAK2-positive PMF, post-et og post-pv MF. Dosis indledes efter især thrombocyttal, nyre- og leverfunktion i dosering 5 20 mg to gange dagligt. Behandlingen bør konfereres på afdelingen med speciale-ansvarlige før iværksættelse. Virkningen kan være meget hurtigt indsættende. Bivirkningerne er ofte få, men 11

12 optræder hos mere end 10 % med leverenzym stigning, øget kolesterolkoncentration, vægtøgning og knoglemarvs-hæmning. Monitorering med blodprøver (og evt. klinisk) ugentligt initialt. Kun få patienter ophører som følge af bivirkning. Ved manglende effekt indenfor 3-6 måneder bør rationale og virkning af fortsat behandling revurderes. Må ikke gives ved graviditet. Ruxolitinib kan anvendes med henblik på at forbedre patienternes performance forud for transplantation. Præparatet udleveres på hæmatologisk afdeling. Anagrelide (Xagrid ) som megakaryocyt-inhibitor er indiceret ved trombocytose og hyperproliferativ MF, hvis ikke cytoreduktiv behandling med IFN eller, hydrea har effekt, som 0.5 mg tabletter i flere daglige doser, samlet døgn dosis typisk 1 2 mg. Ved opdeling begrænses bivirkninger især i form af hjertebanken og hovedpine. Må ikke gives til gravide. Præparatet udleveres på hæmatologisk afdeling. Kombinationsbehandling kan anvendes hvi en patient ikke responderer tilfredsstillende på monoterapi, således f.eks. IFN og hydroxyurea, eller hydroxyurea og anagrelid. Kombination af ruxolitinib med andet cytoreduktivt middel er ikke etableret som rutinebehandling. Cytoreduktiv behandling bør også vurderes anvendt i kombination med anden symptom-reducerende sygdomsspecifik behandling ved PMF, post-et og post-pv MF. Urikosurisk behandling for uanset valg af cytoreduktiv behandling og administration skal vurderes indikation for behandling mod hyperurikæmi med tablet allopurinol (300 mg x 1), alternativt probencid (250 mg x 1) ved allergi, under kontrol af p-urat. Især vigtigt initialt under cytoreduktiv terapi og kan siden ophøre efter individuel vurdering og kontrol. Anden symptom reducerende sygdoms specifik behandling Anæmi (og trombocytopeni- eller neutropeni) korrektion kan udnytte, at flere faktorer ofte bidrager til årsagen til blodmangel. Udover cytoreduktiv behandling, kan følgende behandlings tiltag vurderes også uanset om cytoreduktiv behandling er delvist effektiv. 12

13 Substitutionsterapi efter kontrol (også i forløbet) af jern, vitamin B 12 og folinsyre. Perniciøs anæmi kan forekomme og kontrol for parietalcelle og intrinsic-faktor antistof må overvejes ved manglende effekt af tablet behandling. Blødnings-anæmi, også uden dokumenteret jernmangel, kan optræde. Hæmolytisk aktivitet optræder både som DAT positiv (AutoImmun Hæmalytisk Anæmi, AIHA) som DAT negativ (ofte betinget af hypersplenisme og intramedullær fibrose), hvorfor folinsyre tilskud kan være nødvendigt vedvarende, og immunosuppressiv behandling med glukokortikoid (evt. anticd20 antistof, Rituximab ) gives efter retningslinjer for behandling herfor. Tilsvarende optræder også immunologisk trombocytopeni ITP ved MPN. Syntetisk androgen stimulation med Danazol (Tbl. Danazol / Danocrine ). Virkningsmekanismen er direkte erythronstimulerende, immunmodulerende og nedsætter formentlig også hyperhæmolysen i en stor milt, som indeholder et ekspanderet monocyt-makrofagsystem. Tabletterne indeholder mg og gives i tre doser dagligt, op til 600 mg / døgn. Responsrate angives til 40 % bedring og med interval på 4-6 måneder før effekt indtræder. Varighed af behandling ikke altid stabil, og kan vare 1 år. Leverenzymer skal regelmæssigt kontrolleres for toksisk bivirkning, sjældent nyre påvirkning. Virilisering kan (undtagelsesvist) optræde ved behandling af kvinder, især skægvækst. Udleveres på hæmatologisk afdeling. Glukokortikoid effekt af Tbl. Prednisolon 75 mg /dgl i 2 uger herefter dosisreduktion til laveste vedligeholdelsesdosis sædvanligvis mg. Gives oftest i kombination med Thalidomid, og kan også anvendes ved DAT-negativ anæmi. Bivirkninger med påvirket blodsukker, almen gener men også muligt positive manifestationer mht. energiniveau, søvnløshed, appetit, risiko for slørede infektionssymptomer, gastrit med mere skal omtales og observeres. Osteoporoseprofylakse med unikalk med D-vitamin, 1 tablet x 2 dagligt (eller calcichew), bør iværksættes samtidigt med glukokortikoid, og evt. fortsætte ved ophør efter individuel vurdering, evt. begrundet i BMD skanning. Angiogeneseinhibition og immunmodation ved anvendelse af Tbl. Thalidomid 50 mg x 1 dagligt i kombination med tablet prednisolon (se ovenfor) øger sandsynlighed 13

14 for effekt på cytopenier og splenomegali. Virkningsmekanismer er en direkte erythronstimulerende, immunmodulerende og nedsætter formentlig også hyperhæmolysen i en stor milt med responsrate på 40 %, og effekt efter behandling i flere uger, men ikke måneder. Virkning ikke altid vedvarende, hvorfor revurdering ved ny progression. Særlig monitorering: rutine-blodprøver involverer en risiko for trombose. Derfor bør behandling altid indledes samtidig magnylbehandling (75 mg/dgl.) med mindre thrombocyttalet er under 50 x 10 9 /l). Thalidomid virker også trættende, kan kun hos få give neuropati i lav dosis, må ikke gives til gravide (og antikonceptions forhold og om nødvendigt HCGβ kontrol blodprøve udføres når relevant). Tabletterne udleveres på hæmatologisk afdeling. Erytropoietin (EPO) med direkte erythropoiese stimulation er indiceret ved p-epo < 200 (500 ) U /L, og yderligere ved en komponent af nefrogen anæmi, når mangeltilstande er udelukket, og især ved behov for blodtransfusion. Ved anvendelse af (gerne selv-administreret) inj. Aranesp 300 ug x 1 sc / uge og efter effekt gradvist over måneder dosisreduceret til microgram / dag. opnås reduktion i anæmi hos 40 %. Varighed til behandlingseffekt: uger til mdr (max 3), hvorfor behandlingsindikation revurderes efter 3 måneder på højeste dosis, udtrykt ved transfusionsbehov eller Hb-koncentration. Risiko for trombose ved Hb-stigning, hvorfor monitorering (med B-reticulocyttal, -Hb og thrombocyttal), og indledt behandling med magnyl 75 mg x 1 dagligt, med mindre thrombocyttalet er under 50 x 10 9 /l. EPO udleveres på hæmatologisk afdeling. Blodtransfusion med 1 3 SAG / transfusion efter Hb-grænse, især afhængigt af symptomer og komorbiditet. Filtreret blod bør anvendes. Bestrålet blod er ikke indiceret rutinemæssigt efter danske anbefalinger pdf Miltbestråling overvejes ved refraktær massiv splenomegali, uden effekt af anden behandling. Effekten er forbigående, idet milten vokser igen indenfor de næste 3-6 mdr. Responsraten er høj, og flertallet responderer med aftagende miltsvulst og varighed til effekt indenfor uger. Bivirkninger ved strålefeltet med diare må ventes, og varighed af effekt kan ventes i måneder. Særlig monitorering er nødvendig med 14

15 hyppig kontrol af rutine-blodprøver, minimum hver anden uge, især med risiko for dyb pancytopeni. Aktinisk splenektomi skal forudgåes af pneumokok-vaccination og forholdsregler. Splenektomi operativt, og som regel ikke muligt laparoskopisk, overvejes ved refraktær splenomegali, og nøje individuel vurdering. Rettidig omhu den rigtige patient det rette tidspunkt og den rigtige kirurg Procedurerelateret mortalitet er rapporteret til 2-20 %. Ofte postoperative komplikationer blødning i miltlejet, portåretrombosering, infektion. Derfor: altid sikre, at thrombocyttallet er bragt ind i normalområdet og gerne lavt i normalområdet præopreativt da der altid vil optræde postoperativ hastig stigning i pladetallet (80 % af den totale thrombocytmasse findes i den store milt) Ved præoperativt pladetal < 50 MIA/L og/ eller ved blødningsanamnese præ-operativt ved et højere blodpladetal skal altid gives 2 pooled TK præoperativt samt 2 pooled trombocyt koncentrater peroperativt. Tæt samarbejde med kirurgisk afdeling, blodbank og anæstesi er vigtigt, især når muligt ved elektive indgreb. Operativ splenektomi skal forudgås af pneumokok-vaccination og information om forholdsregler efterfølgende efter retningslinjer fra Seruminstituttet (http://www.ssi.dk/aktuelt/nyhedsbreve/epi-nyt/2012/uge%2051b%20- % aspx ) Hudkløe og specielt aquagen pruritus kan være et stort problem for nogle MF patienter. Ved hyperproliferativ MF vil interferon være en behandlingsmulighed. Antihistaminer og/eller danol kan forsøges. Paroxetin (SSRI-præparat) 20 mg daglig er ofte meget effektivt. Fototerapi med psoralen og UVA-lys er beskrevet som havende effekt. JAK1-2 kinase-inhibitor er effektiv hvis anvendt, men hudkløe bør ikke være eneste indikation. Anden rapporteret symptom-reducerende behandling omfatter f.eks. vorinostat, lenalidomid, men bør ikke anvendes udenfor protokol sammenhæng. Anvendelse af trombopoietin analog er principielt kontraindiceret. Operation og MF Generelt anbefales at normalisere thrombocyttallet før operation, men selv når dette er opfyldt, har MF patienter større risiko for tromboser perioperativt, og for 15

16 forholdsregler ved igangværende trombose profylakse før operation (www.dsth.dk). Øget opmærksomhed tilrådes mht. infektion ved neutropeni, for risiko for blødningskomplikation ved thrombopeni), og behov for blod i beredskab ved risiko for større blødning, især ved AIHA. HLA-udvalgte blodplade produkter kan overvejes individuelt ved manglende inkrement og holdepunkt for allo-immunisering, og optimering af koagulationsfaktorer. Peroperativt kan TEG analyse være værdifuld ved kirurgisk blødning. Forberedelse og samarbejde med kirurgiske afdeling, blodbank og anæstesi anbefales, ligesom ved splenektomi. Graviditet og MF Der henvises til rekommendationerne for ET og PV. Antikonception til fertile kvinder med PMF, post-et og post-pv MF skal vurderes individuelt især mhp tidligere trombose-anamnese, komorbiditet, risiko ved anvendelse af hormonelle midler og mulighed for andre svangerskabsforebyggende tiltag. Ved planlægning af graviditet for kvindelig patient bør overvejes kontrol af sædkvalitet for partner såfremt behandlingsskift til IFN skal finde sted. Graviditet og fødsel bør følges i tæt samarbejde mellem specialafdeling i hæmatologi og gynækologisk-obstetrisk afdeling, inklusive varetagelse af trombose profylakse. (http://issuu.com/solomet/docs/retningslinje_2013?e= / ). Monitorering Rutineprøver og klinisk kontrol er meget individuel. For patienter i lav intermediær risikogruppe kan det være tilstrækkeligt med standard blodprøver (B-Hb, - hæmatokrit, -leukocyttal og differential-tælling, -thrombocyttal, p-alat, -LDH, - basisk fosfatase, - INR, -albumin, -kreatinin, -Na og -K, - urat) hver uge og klinisk kontrol ca. hver 3-6 mdr. Kolesterol profil og blodtryk kontrolleres 1-2 gange årligt, hvis ikke patienten behandles hos egen læge. For patienter i høj risiko gruppe kan ugentlig blodprøve (f.eks. ved behov for blodtransfusion, og klinisk kontrol hver måned, og altid med aftale med patienten om kontakt i tilfælde af akutte symptomer (mistanke om blodprop, blødning eller infektion). 16

17 Kvantitativ PCR monitorering af JAK2V617F allel-byrden anbefales udført udenfor protokol 1-2 gange årligt hos de patienter som behandles med IFN-alpha2, og ved behandlings pause i klonal remission udtrykt ved lav eller ikke-målelig qpcr for JAK2 da 2-4 gange årligt. Knoglemarvsbiopsi udføres ca. hvert 3. år, men individuelt efter alder, respons på behandling, og sygdomsprogression klinisk med konsekvens for behandlings-indsats. Klinisk Database (Danske Regioner) Alle nydiagnostiserede patienter med PMF skal registreres i Danske Regioners Kliniske Database for MPN. Tværfaglige opgaver vedr. MPN- patienter på hæmatologisk afdeling Udlevering af medicin, vejledning i injektions-teknik, opbevaring af lægemidler, evt særlige administrationsforhold, udførelse af transfusion med blodprodukter, vaccination, formidling af kontakt til social rådgiver, patientgrupper varetages af sygepleje-personale. Lægefaglige opgaver vedr. MPN patienter i primær sektor Behandling og monitorering af hypertension, dyslipidæmi, diabetes, ryge-stop-kurser og andre ikke-mpn relaterede forhold kan varetages af praktiserende læge. Der skal være opmærksomhed for risiko for interaktion mellem forskellige behandlinger. Patienter med MPN bør ikke følges i primær sektor, da de sygdomsspecifikke behandlinger alene kan udleveres fra specialafdeling på hospital. 17

18 Referencer 1. Tefferi A, Thiele J, Orazi A et al: Proposals and rationale for revision of the World Health Organization diagnostic criteria for polycythemia vera, essential thromcythemia and primary mylofibrosis: recommendations from an ad hoc international expert panel. Blood 2007; 110: Vardiman J, Hyjek E. World health organization classification, evaluation, and genetics of the myeloproliferative neoplasm variants. Hematology (ASH Education Program) 2011, 2011: Tefferi A & Vainschenker W. Myeloproliferative Neoplasms: Molecular Pathophysiology, Essential Clinical Understanding, and Treatment Strategies. J Clin Oncol 2011, 29: Barbui T, Barosi G, Birgegaard G et al.: Philadelphia-Negative Classical Myeloproliferative Neoplasms: Critical Concepts and Management Recommendations From European LeukemiaNet. J Clin Oncol 2011; 29: Barosi G, Viarengo G, Pecci A et al. Diagnostic and clinical relevance of the number of circulating CD34(+) cells in myelofibrosis with myeloid metaplasia. Blood 2001, 98: Kralovics R, Passamonti F, Buser AS et al.: A Gain-of-Function Mutation of JAK2 in Myeloproliferative Disorders. N Engl J Med 2005; 352: Vainchenker W, Delhommeau F, Constantinescu SN et al.: New mutations and pathogenesis of myeloproliferative neoplasms. Blood.2011;118): Campbell PJ & Green AR, The myeloproliferative disorders. N Engl J Med 2006, 355:

19 9. Spivak JL & Silver RT. The revised World Health Organization diagnostic criteria for polycythemia vera, essential thrombocytosis, and primary myelofibrosis: an alternative proposal. Blood 2008, 112: Tefferi A. Novel mutations and their functional and clinical relevance in myeloproliferative neoplasms: JAK2, MPL, TET2, ASXL1, CBL, IDH and IKZF1. Leukemia. 2010, 24: Varricchio L, Mancini A, Migliaccio AR. Pathological interactions between hematopoietic stem cells and their niche revealed by mouse models of primary myelofibrosis. Expert Rev Hematol. 2009, 2: Lataillade JJ, Pierre-Louis O, Hasselbalch HC et al. Does primary myelofibrosis involve a defective stem cell niche? From concept to evidence. Blood 2008, 112: Hasselbalch HC. Myelofibrosis with myeloid metaplasia: the advanced phase of an untreated disseminated hematological cancer. Time to change our therapeutic attitude with early upfront treatment? Leuk Res. 2009;33: Hasselbalch HC. Perspectives on chronic inflammation in essential thrombocythemia, polycythemia vera, and myelofibrosis: is chronic inflammation a trigger and driver of clonal evolution and development of accelerated atherosclerosis and second cancer? Blood 2012;119: Hasselbalch HC. Chronic inflammation as a promoter of mutagenesis in essential thrombocythemia, polycythemia vera and myelofibrosis. A human inflammation 694 model for cancer development? Leuk Res Feb;37(2): Hasselbalch HC, Skov V, Larsen TS, Thomassen M, Riley CH, Jensen MK, Bjerrum OW, Kruse TA. High expression of carcinoembryonic antigen-related cell adhesion molecule (CEACAM) 6 and 8 in primary myelofibrosis. Leuk Res Oct;35(10):

20 17. Skov V, Larsen TS, Thomassen M, Riley CH, Jensen MK, Bjerrum OW, et al. Whole-blood transcriptional profiling of interferon-inducible genes identifies highly upregulated IFI27 in primary myelofibrosis. European Journal of Haematology 2011;87: Skov V, Larsen TS, Thomassen M, Riley CH, Jensen MK, Bjerrum OW, et al. Molecular profiling of peripheral blood cells from patients with polycythemia vera and related neoplasms: identification of deregulated genes of significance for inflammation and immune surveillance. Leukemia Research 2012;36(11): Skov V, Larsen TS, Thomassen M, Riley CH, Jensen MK, Bjerrum OW, Kruse TA, Hasselbalch HC. Increased gene expression of histone deacetylases in patients withphiladelphianegative chronic myeloproliferative neoplasms. Leuk Lymphoma Jan;53(1): Skov V, Thomassen M, Riley CH, Jensen MK, Bjerrum OW, Kruse TA, et al. Gene expression 732 profiling with principal component analysis depicts the biological continuum from essential thrombocythemia over polycythemia vera to myelofibrosis. Experimental Hematology 2012;40(9): Skov V, Riley CH, Thomassen M, Larsen TS, Jensen MK, Bjerrum OW, Kruse TA, Hasselbalch HC. Whole Blood Transcriptional Profiling Reveals Significant Downregulation of HLA Class I and II Genes in Essential Thrombocythemia, Polycythemia Vera and Myelofibrosis. Leuk Lymphoma Jan 10. [Epub ahead of print] 22. Hasselbalch HC. The Role of Cytokines in The Initiation and Progression of Myelofibrosis. Cytokine & Growth Factor Reviews 2013 (In Press). 23. Cervantes F, Dupriez B, Pereira A et al. New prognostic scoring system for primary myelofibrosis based on a study of the International Working Group for Myelofibrosis Research and Treatment. Blood 2009, 113: Gangat N, Caramazza D, Vaidya R et al. DIPSS Plus: A Refined Dynamic International Prognostic Scoring System for Primary Myelofibrosis That Incorporates Prognostic Information From Karyotype, Platelet Count, and Transfusion Status. J Clin Oncol 2010, 29:

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme

Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Den Danske Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme Klinisk Database Årsrapport 2011 Styregruppens medlemmer Hans Carl Hasselbalch, Roskilde Sygehus - formand Christen Lykkegaard Andersen, Roskilde

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

STATU S- O G Å RSRA PPO RT. Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme. en multidisciplinær cancergruppe under Dansk Hæmatologisk Selskab

STATU S- O G Å RSRA PPO RT. Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme. en multidisciplinær cancergruppe under Dansk Hæmatologisk Selskab 12 STATU S- O G Å RSRA PPO RT Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme 1 Indholdsfortegnelse Forord Forord... 2 Bestyrelse... 6 Specifikke Sygdomsgrupper... 7 De Philadelphia-Negative Kroniske

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler

Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg universitetshospitaler Formål med RADS RADS skal sikre bedre kvalitet i behandlingen ved, at patienter overalt i landet

Læs mere

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH

CLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

STATUS- OG ÅRSRAPPORT. Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme. en multidisciplinær cancergruppe under Dansk Hæmatologisk Selskab

STATUS- OG ÅRSRAPPORT. Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme. en multidisciplinær cancergruppe under Dansk Hæmatologisk Selskab 10 STATUS- OG ÅRSRAPPORT Dansk Studiegruppe for Kroniske Myeloide Sygdomme en multidisciplinær cancergruppe under Dansk Hæmatologisk Selskab 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Bestyrelse 3 Specifikke Sygdomsgrupper

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass

Patientvejledning. Graviditet efter gastric bypass Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært?

De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? De hæmatologiske nationale kliniske retningslinier. Hvad har vi lært? Henrik Frederiksen Overlæge, ph.d. Hæmatologisk afd X, OUH henrik.frederiksen@rsyd.dk De hæmatologiske DMCG er - og databaser Hæmatologisk

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst

Reumatoid Artrit Hvad a er e r eu e mat a o t id i ar a trit i (RA)? Prævalens og forekomst Reumatoid Artrit Hvad er reumatoid artrit (RA)? Reumatoid artrit (RA) er en kronisk autoimmunologisk sygdom, som er karakteriseret ved inflammation i synovialmembranen (synovium), hvilket fører til leddestruktion,

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende

Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura. - en håndbog for patienter og pårørende Idiopatisk Trombocytopenisk Purpura - en håndbog for patienter og pårørende IDIOPATISK TROMBOCYTOPENISK PURPURA en håndbog for patienter og pårørende ISBN 87-90861-12-4 Manuskript og layout Danmarks Bløderforening

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

hæmdmcg Årsberetning 2014

hæmdmcg Årsberetning 2014 hæmdmcg Årsberetning 2014 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Hæmatologisk DMCG fælles forum (hæmdmcg) Dansk Studiegruppe for Kronisk Myeloid Sygdom (DSKMS) Dansk Lymfomgruppe (DLG) Dansk

Læs mere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Leflunomide medac. Information til læger

Leflunomide medac. Information til læger DK Leflunomide medac Information til læger Leflunomide medac, information til lægen Til lægen Foruden produktresumeet er denne brochur udviklet af indehaveren af markedsføringstilladelsen for at informere

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Viral hepatitis. Hepatitis C

Viral hepatitis. Hepatitis C Hepatitis og hiv 1 Hepatitis og hiv Denne folder giver en introduktion til hepatitis (leverbetændelse) forårsaget af hepatitis A, B og C virus samt hiv infektion. Informationsmaterialet er primært rettet

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Immun Trombocytopeni (ITP)

Immun Trombocytopeni (ITP) Immun Trombocytopeni (ITP) - en håndbog for patienter og pårørende Danmarks Bløderforening Immun Trombocytopeni (ITP) en håndbog for patienter og pårørende ISBN: 978-87-90861-19-3 ISBN: 978-87-90861-20-9

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Analyser i Blodbanken

Analyser i Blodbanken Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 146 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse med betingelser for lægemidlet

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere