TIDLIG INDSATS OVERFOR GRAVIDE FAMILIER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDLIG INDSATS OVERFOR GRAVIDE FAMILIER"

Transkript

1 TIDLIG INDSATS OVERFOR GRAVIDE FAMILIER Anden revision af projektbeskrivelse BIRGIT HANSEN & INA SKAFTE MAJ 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMSORGSSVIGT I GRØNLAND FORMÅL MÅLGRUPPE MÅLSÆTNINGER INTRODUKTION TIL PROJEKTET PROJEKTETS METODE Opsporing og visitation af den sårbare gravide familie til projektet Udarbejdelse af langsigtet handlingsplaner for den gravide familie i projektet Evaluering og vurdering af handlemuligheder Uddannelse og supervision Kurser Supervision FØLGEGRUPPE ØKONOMI PROJEKTETS SAMFUNDSPARADIGME EVIDENS FOR PROJEKTETS INDSATSOMRÅDER Målsætningen Øget evne blandt de visiterede gravide til at drage omsorg for barnet Målsætningen Forbedret økonomisk, bolig- og arbejdsmæssig situation for de visiterede gravide Målsætningen Øget fysisk og psykisk velbefindende hos de visiterede gravide EVALUERING AF PROJEKTET Proces evaluering Impact evaluering Outcome evaluering LITTERATUR...18 Side 1

3 13. BILAG...22 Bilag 1: Illustration af 3-trins samarbejdsmodel...23 Bilag 2: Spørgeguide (visitator)...25 Bilag 3: Projektjournalen...27 Bilag 4: Vejledning til visitator...31 Bilag 5: Opfølgningsskema (indsatsgruppen)...34 Bilag 6: Vejledning til indsatsgruppe...39 Bilag 7: Registrering og beskrivelse af udbudte tilbud/tiltag (auditgruppen)...46 Bilag 8: Vejledning til auditgruppe...49 Bilag 9: Kommissorium for følgegruppen...51 Bilag 10: Spørgeskema...57 Bilag 11: Evaluering af samarbejdsmodellen (indsatsgruppen)...68 Bilag 12: Interviewguide til kvalitative interviews...70 Bilag 13: Individuelt udviklingsskema (indsatsgruppen)...74 Side 2

4 1. OMSORGSSVIGT I GRØNLAND Det estimeres, at omkring hvert fjerde barn i Grønland er udsat for omsorgssvigt. En stor andel af disse børn bliver udsat for passivt psykisk omsorgssvigt i forbindelse med forældrenes alkoholproblemer. Ca. 25 % af de grønlandske børn lever aktuelt eller har i en periode i deres liv levet i en familie med alkoholproblemer. Yderligere, lever 13 % af børnene i familier, hvor der er problemer med hash. I mange familier mishandles moren fysisk af sin samlever, og 5 % af mødrene har mistanke om seksuelt misbrug af deres børn. De fleste kvinder er unge, når de får deres første barn; 60 % er 21 år eller yngre. Omsorgssvigt har meget alvorlige konsekvenser for barnets trivsel og udvikling (Christensen et al., 2009). Derfor er der et presserende behov for forebyggelse af omsorgssvigt. 2. FORMÅL Projektets overordnede formål er at forebygge tidlig omsorgssvigt blandt børn (fra graviditet til to år) ved at yde støtte til gravide familier med behov for særlig støtte. Således er målet at reducere omfanget af omsorgssvigt blandt børn. 3. MÅLGRUPPE Målgruppen defineres som de gravide familier, hvor der er begrundet bekymring for, at familien vil have svært ved at give deres barn den fornødne støtte og omsorg under barnets opvækst, fra graviditetens start og til barnet fylder to år. Gruppen af gravide familier, som har mulighed for at deltage i projektet, kan ændres efter behov og ressourcer. Men de grupper, som til enhver tid bør tilbydes deltagelse, er mødre eller forældre, hvor der er begrundet bekymring for barnets tarv og trivsel, og som: er meget unge (13-17 år) er misbrugere af hash, alkohol eller andre euforiserende stoffer har begrænsede intellektuelle ressourcer har andre børn anbragt udenfor hjemmet grundet omsorgssvigt selv er omsorgssvigtet og har følger deraf har været udsat for seksuelt misbrug eller incest og har følger deraf 4. MÅLSÆTNINGER Ved projektets afslutning i 2011 ønskes følgende opfyldt: Øget evne blandt de visiterede gravide til at drage omsorg for barnet konkretiseret i: Øget niveau af self-efficacy i forhold til forældrerollen blandt de visiterede Øget deltagelse i fødselsforberedelse Øget benyttelse af tilbud om længere indlæggelse efter fødsel (ved behov) Øget benyttelse af tilbud om ekstra besøg ved sundhedsplejerske (ved behov) Øget benyttelse af professionel vurdering og observation af mor/barn forholdet (mor/barn hjem) Øget deltagelse i tilbud med hjælp og rådgivning i forhold til forældrerollen (forældreskole) Øget benyttelse af hjemme-hos ere Øget benyttelse af tilbud om hjælp og støtte på væresteder for gravide Side 3

5 Forbedret økonomisk, bolig- og arbejdsmæssig situation for de visiterede gravide: Øget deltagelse i erhvervsvejledning Øget deltagelse i uddannelsesvejledning Øget andel af visiterede i arbejde Øget andel af visiterede under uddannelse Øget kendskab til rettigheder og pligter i forhold til sociallovgivningen (f.eks. øget rådgivning om barselsdagpenge) Øget modtagelse af nødvendig økonomisk støtte Øget antal af visiterede gravide med permanent, passende bolig i henhold til Menneskerettighederne (Office of the High Commisioner for Human Rights, 1991) og Landstingsforordningen om Leje af Boliger (Grønlands Hjemmestyre, 2005) Alle boligsøgende gravide opskrives til bolig Oprettelse af bo-enheder med pædagogisk støtte til dækning af det akutte behov for boliger blandt projektets målgruppe Alle børn har vuggestueplads eller er opskrevet til dette Øget fysisk og psykisk velbefindende hos de visiterede gravide: Øget benyttelse af tilbud om misbrugsbehandling (ved behov) Øget benyttelse af tilbud om behandling af traumer (ved behov) Øget benyttelse af tilbud om par-terapi (ved behov) Øget benyttelse af behandling af voldsramte gravide (ved behov) Øget benyttelse af behandling af voldsudøvende partnere (ved behov) Flere af de ovenstående del-målsætninger forudsætter, at de pågældende tilbud/tiltag reelt foreligger. Når/hvis relevante tiltag/tilbud ikke foreligger lokalt, er det en del af projektets målsætning, at disse tiltag/tilbud oprettes. Som beskrevet i det følgende afsnit, er det ikke hensigten, at samtlige af de ovenfor nævnte tiltag/tilbud skal foreligge i alle sundhedsdistrikter. Det skal prioriteres lokalt, hvilke tiltag/tilbud, der er behov for/ressourcer til. I den ovenforstående formulering af projektets målsætninger benyttes ordene ved behov. Der refereres dermed til en faglig, professionel vurdering af, hvornår der er tale om behov, hvilket præciseres i det enkelte tilfælde. Det er valgt, at dette ikke præciseres nærmere på det generelle niveau. Dog tages der udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens beskrivelse af Afgrænsning af gruppen af børn og unge med særlige behov (behovsbørn) (jf. Sundhedsstyrelsen, 1995). 5. INTRODUKTION TIL PROJEKTET Projekt Tidlig indsats overfor gravide familier er godkendt som en del af Folkesundhedsprogrammet/Inuuneritta og foregår i et samarbejde mellem Departementet for Sundhed og PAARISA, som varetager den daglige koordination og ledelse af projektet via projektkoordinator. Projektet afsluttes i 2011 og tilbydes til tre sundhedsdistrikter om året. Det ønskes gennem projektet at opnå en intensiveret og styrket indsats i forebyggelsen af omsorgssvigtede børn i Grønland. Projektet skal yde sundhedsdistrikterne hjælp til at udvikle nye tiltag og samle og koordinere de allerede eksisterende tiltag for projektets målgruppe. Som udgangspunkt vil projektet engagere og kvalificere det fastansatte og/eller Side 4

6 hjemmehørende personale, som har kontakt til projektets målgruppe, såsom eksempelvis jordemødre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og forebyggelseskonsulenter. En tværfaglig indsats skal ske i et tæt samarbejde med den gravide familie og med udgangspunkt i den gravides egne ønsker og behov. Projektet lægger op til dialog og samarbejde samt identifikation af ressourcer hos den gravide familie. Projektet tilbyder det lokale personale en tværfaglig og målrettet model til at opspore gravide med særlige behov, samt at koordinere og udfærdige handlingsplaner, således at den gravide familie tilbydes tilstrækkelig hjælp. Den tværfaglige/tværsektorielle samarbejdsmodel består af et 3-trins forløb. I dette forløb er kodeordene samarbejde mellem de forskellige faggrupper på tværs af organisationsstrukturer og et tæt samarbejde med familien. Metoden vil hjælpe det faglige personale i distrikterne med at igangsætte en tværfaglig og målrettet indsats for den gravide familie. Dette gøres konkret ved at: opspore de sårbare gravide familier, koordinere og intensivere det tværfaglige samarbejde, udfærdige handleplanerne for familierne, sikre implementering af nødvendige tiltag og tilbud for de enkelte familier (som angivet i handleplanen), evaluere og justere handleplanerne løbende samt samle og koordinere sundhedsdistriktets tilbud til gravide familier samt frembringe forslag til nye tiltag Det understreges, at nærværende projektbeskrivelse skal anses som en ramme-beskrivelse. Heraf følger, at det enkelte sundhedsdistrikt kan tilpasse og afstemme projektet i forhold til lokale ressourcer og behov. Dette er især gældende i forhold til beskrivelsen af projektets metode og de indsatsområder, som er specificeret i projektets del-målsætninger. De enkelte sundhedsdistrikter kan derfor vælge at fokusere indsatsen på specifikke områder, som udvælges efter behov, ressourcer eller kompetencer. Dette kan eksempelvis være øget fokus på og prioritering af misbrugsbehandling, boligsituationen eller institutionspladser. Det er således ikke hensigten, at alle de indsatsområder, som er eksemplificeret i afsnittet Målsætninger skal implementeres i alle sundhedsdistrikter. Ligeledes er der ikke et minimumskrav, som skal være opfyldt, før projektet kan implementeres i et sundhedsdistrikt. Det enkelte distrikt definerer selv, hvad der kan bydes ind med og prioriterer, hvilke tiltag, der er behov for og/eller ressourcer til lokalt. 6. PROJEKTETS METODE Projektet benytter sig af en samarbejdsmodel, som består af tre trin. Denne samarbejdsmodel bygger på og er afhængig af de lokale faglige ressourcepersoner, som er tilgængelige i de implementerede sundhedsdistrikter. 1. Første trin i samarbejdsmodellen består af opsporing og visitation af den sårbare gravide familie. Dette gøres af lokale visitatorer. 2. Andet trin i samarbejdsmodellen er at udarbejde langsigtede handlingsplaner for den sårbare gravide familie. Dette gøres af en lokaloprettet tværfaglig indsatsgruppe. Denne indsatsgruppe er ansvarlig for implementering af tiltag og tilbud til de enkelte gravide familier. Side 5

7 3. Tredje trin i samarbejdsmodellen er at evaluere og vurdere handlemulighederne i forbindelse med arbejdet med de sårbare gravide familier. Dette gøres af en lokaloprettet tværfaglig auditgruppe. Bilag 1 illustrerer projektets 3-trins samarbejdsmodel. I det følgende redegøres mere detaljeret for hvert af de tre trin. 6.1 Opsporing og visitation af den sårbare gravide familie til projektet Visitatoren: Visitator til projektet er den lokale jordemoder/jordemoderfaglige nøgleperson. Opgaver: Visitatoren udarbejder en ressourceidentifikation af den gravide familie ved hjælp af en spørgeguide (bilag 2). Spørgeguiden benyttes i en indledende samtale med den gravide. Resultatet af denne samtale er dels en faktuel beskrivelse af den gravide og dennes situation, men dialogen skal også resultere i en begrundelse af årsagen for behov for deltagelse i projekt Tidlig Indsats. Spørgsmålene ved visitation benyttes samtidig som udgangspunkt for en dialog om, hvilken barndom, den gravide ønsker for sit barn og hvilke forhindringer, der synes at være i forhold til dette. Samtidig udleveres en informationspjece til den gravide familie. Derefter udfylder visitatoren projekt-journalen (bilag 3), som består af en social anamnese og af et handlings- og evalueringsskema. Dette arbejde udføres så vidt muligt i samarbejde med familien. Den gravide underskriver derefter den samtykkeerklæring, som er i journalen. Jordemoder/jordemoderfaglig nøgleperson medbringer den udfyldte og underskrevne journal til det andet trin i samarbejdsmodellen. Se bilag 4 for en vejledning til visitators arbejde. 6.2 Udarbejdelse af langsigtet handlingsplaner for den gravide familie i projektet Indsatsgruppen: Den lokaloprettede indsatsgruppe kan bestå af en jordemoder, en socialrådgiver, en sundhedsplejerske, en psykolog, men også andre relevante fagpersoner og/eller ressourcepersoner kan være gavnlige at inddrage i denne gruppe. Indsatsgruppen mødes enten på forudaftalte møder og/eller ad hoc. Opgaver: Indsatsgruppen udarbejder langsigtede handlingsplaner ud fra de i forvejen udfyldte projekt-journaler, som visitatoren medbringer til indsatsgruppens møder. Ved det første indsatsgruppemøde, hvor den pågældende sag tages op, udfyldes et opfølgningsskema (bilag 5). Hensigten med opfølgningsskemaet er, at indsatsgruppen på en overskuelig måde kan holde styr på udviklingen for hver enkelt visiteret gravid. Der udfyldes ét skema for hver person, der visiteres til projektet. Skemaet skal løbende opdateres, når der sker en udvikling i den gravides situation. Skemaet skal ses som en hjælp til arbejdet i indsatsgruppen, idet skemaet bidrager til at strukturere arbejdet og ansvarsfordelingen. Opfølgningsskemaer for alle visiterede opbevares et samlet sted (evt. elektronisk) og medbringes til alle indsatsgruppemøder. Opfølgningsskemaet består af to dele, hvoraf den første omhandler status mht. omsorgssvigt, bolig, misbrug osv. Den anden del omhandler udvikling og notering af hvilke tiltag, indsatsgruppen finder nødvendige samt specifikation af hvilken person fra indsatsgruppen, der er ansvarlig for gennemførelse af de specifikke tiltag. Opfølgningsskemaet indeholder altså handlingsplaner for specifikke områder. Disse Side 6

8 handlingsplaner tilpasses og korrigeres løbende efter behov i samarbejde med de gravide familier. Se bilag 6 for en vejledning til indsatsgruppens arbejde. 6.3 Evaluering og vurdering af handlemuligheder Auditgruppen: Den lokaloprettede auditgruppe kan bestå af distriktscheflægen, socialchefen, den ledende psykolog, den ledende sundhedsplejerske, den ledende sygeplejerske, den ledende jordemoder eller andre fagpersoner, der har beslutningskompetence. Auditgruppen mødes 1-2 gange årligt eller ad hoc. Opgaver: Auditgruppen evaluerer og udarbejder status over de aktuelle handlemuligheder i forbindelse med arbejdet med de sårbare familier. Auditgruppen mødes 1-2 gange årligt med indsatsgruppen, hvor de lokale handlemuligheder vurderes i samarbejde med indsatsgruppen. I dette forum har indsatsgruppen mulighed for at viderebringe eksempelvis behov for iværksættelse af specifikke nye tiltag/tilbud eller behov for koordinering af eksisterende tilbud. Dette kan f.eks. inkludere presserende behov for specialiseret misbrugsbehandling til målgruppen eller behov for simplificering af visitationsregler i forbindelse med opskrivning til bolig. Auditgruppen er ansvarlig for i samarbejde med projektkoordinator at viderebringe relevante behov til politisk niveau eller niveau, hvor der er beslutningskompetence indenfor det pågældende område. De lokale auditgrupper er ansvarlige for en årlig registrering af antallet af børn, som vurderes omsorgssvigtede, samt registrering af antallet af tvangsfjernelser. Auditgrupperne er desuden ansvarlige for en årlig registrering og beskrivelse af de konkrete udbudte tilbud/tiltag, samt opgørelse af hvor mange visiterede, der har modtaget de enkelte tilbud/tiltag (bilag 7). Denne registrering kan ske med udgangspunkt i indsatsgruppens opfølgningsskemaer. Se bilag 8 for en vejledning til auditgruppens arbejde. 6.4 Uddannelse og supervision Projekt Tidlig indsats tilbyder at kvalificere personalet til at varetage opgaverne i forbindelse med projektet. Projektpersonalet vil derfor få mulighed for at få supervision og efteruddannelser i form af kurser tilrettelagt af PAARISA i samarbejde med Departementet for Sundhed Kurser Projektet tilbyder to kurser for kommende og igangværende projektmedarbejdere. Kurserne beskrives nedenfor. Den gode barndom Tidlig indsats til omsorgssvigtede børn Et tværfagligt og tværsektorielt introduktions-kursus til kommende og igangværende projektmedarbejdere. Side 7

9 Kurset tilbydes én gang årligt, hvor formålet er at give projektmedarbejderen: Forståelse for børns normale psykologiske udvikling. Forståelse for hvordan denne udvikling kan hæmmes og for de observationer der knyttes hertil. Indsigt i behandlingsmetoder og principper iht. behandlingsarbejde med særlig udsatte børn og deres familier. Mulighed for at bearbejde egne praksissituationer med udsatte børnefamilier. Forståelse for betydningen af en fælles tværfaglig indsats. Mulighed for at drøfte erfaringer med tværfaglig indsats og se på hvordan dette kan organiseres i egen praksis. Inspirationskursus - Udveksling af viden og erfaring Et tværfagligt og tværsektorielt opfølgningskursus med fokus på projektmedarbejderen som omsorgsperson samt den sidste nye viden inden for området. Kurset henvender sig til det igangværende projektpersonale i projekt Tidlig indsats. Kurset tilbydes én gang årligt, hvor formålet er at give projektmedarbejderen: Inspiration i arbejdet med de sårbare gravide. Ny viden i omsorgsarbejdet. Nye redskaber til problemløsning. Mulighed for at udveksle viden og erfaring. Mulighed for at finde og bruge tværfaglige netværk Supervision Formålet med supervisionen er at hjælpe og støtte projektmedarbejderne i at reflektere over hændelser, dilemmaer samt problemstillinger, således at projektmedarbejderne efter endt supervision får en ny opfattelse/forståelse af situationen og derved kan opnå nye handlemuligheder. Metoden i supervisionen vil tage sit udgangspunkt i medarbejdernes oplevede hændelser, dilemmaer og problemstillinger i deres praktiske arbejde i forbindelse med projektet. Det kan f.eks. være en opgave eller et møde, som ikke gik helt som forventet, eller hvor noget i forløbet har overrasket og udviklet sig på en problematisk måde for projektmedarbejderen. Supervisionen vil så vidt muligt foregå vha. lokale supervisorer. 7. FØLGEGRUPPE Projektet følges af en følgegruppe, som er sammensat af ressourcepersoner inden for relevante områder, og som har direkte reference til PAARISA. Følgegruppens medlemmer skal sikre, at projektet afvikles i overensstemmelse med projektbeskrivelsen samt støtte projektkoordinatoren således, at denne kan koordinere indsatsen bedst muligt. Følgegruppen følger projektets udvikling og skal sikre gennemførelse af den endelige evaluering af projektet, hvis praktiske udførelse dog er projektkoordinators ansvar. Side 8

10 Projektkoordinatoren udarbejder hvert år en statusrapport, som udleveres til følgegruppen. Følgegruppen forventes at afslutte sit arbejde i 2011, hvor modellen skal være implementeret i alle kommuner. Følgegruppen skal mødes én gang årligt til en årlig status af projektet. Kommissoriet for følgegruppen vedlægges i bilag ØKONOMI Der er afsat 1,2 millioner kr. pr. kalenderår til projekt Tidlig indsats. Budgettet administreres af PAARISA med et afsluttende regnskab ved årets udgang og et budgetoverslag for det kommende år til godkendelse i Inuuneritta. 9. PROJEKTETS SAMFUNDSPARADIGME Projekt Tidlig Indsats benytter sig af flere forskellige tilgange på flere forskellige niveauer. Overordnet er udgangspunktet dog en holistisk forståelse af sundhed, der indebærer en realisation af, at sundhed til en vis grad reflekterer strukturelle uligheder. Således er fokus på, at visse problemer skyldes samfundsstrukturen (Naidoo & Wills, 2000). Samtidig har projektet et klart individfokus, hvilket betyder, at der tages udgangspunkt i adfærdsændring vha. information, vejledning, undervisning, terapi, støtte mm. Dette resulterer til en vis grad i en ekspertorienteret, autoritær og top-down tilgang (Naidoo & Wills, 2000). Dog opfordres den visiterede til selv at præcisere hvilken hjælp og støtte, der ønskes. Projektets tilgang står i kontrast til tilgange såsom empowerment og community action for social change, idet det antages, at et minimum af basale behov (f.eks. bolig, mad) skal opfyldes, før sådanne processer kan forventes. Der tages således udgangspunkt i, at det til en vis udstrækning ikke er individets eget ansvar at tage initiativ til sådan handling, men derimod samfundets ansvar: Et centralt princip i det sociale arbejdes diskurs er at myndiggøre klienten ved at yde hjælp til selvhjælp. Princippet indebærer, at det sociale arbejde skal gå en vanskelig balancegang, der består i at udøve en magt overfor klienten, der optimerer klientens magt over sig selv. (Villadsen, 2004). Projektet tager udgangspunkt i et universelt samfundsparadigme, hvor formålet er at sikre en effektiv social funktion. Mennesker, der rammes af en social begivenhed, skal sikres mod at miste deres evne til at fungere i samfundet ved hjælp af tilskud og service. Denne model har dog to forudsætninger: den ene [er], at staten kan skabe rammer om et godt liv at staten kan bruges konstruktivt, og at politiske reformer kan forbedre samfundet. Den anden er et positivt forhold mellem borgere og stat en vilje til solidaritet og deltagelse fra borgerens side, og en serviceorientering fra statens side. (Bislev, 2004). Det kan formodes, at der i forbindelse med projekt Tidlig Indsats vil opstå problemer både i forhold til viljen til deltagelse fra borgerens side samt i forhold til serviceorienteringen fra statens side. Sidstnævnte forudsætning kan ydermere påvirkes af det magtforhold, som findes i mødet mellem system og klient (Järvinen & Mortensen, 2005) Ikke desto mindre baseres projektets udgangspunkt på en forventning om, at visse specificerede opgaver gennemføres af social- og sundhedssektoren, herunder udbud af f.eks. jordemoderundersøgelser, misbrugsbehandling mm., og at klienterne tager imod disse tilbud. Side 9

11 10. EVIDENS FOR PROJEKTETS INDSATSOMRÅDER Omsorgssvigt er et socialt problem med komplekse og indbyrdes relaterede årsager (Andreasen & Huctin, 2007; WHO, 2006). Omsorgssvigt skyldes typisk multiple, vekselvirkende individuelle, familiemæssige og samfundsmæssige faktorer, og derfor bør interventioner være rettet mod så mange af disse medvirkende faktorer som muligt (Dubowitz, 1990). I det følgende beskrives baggrunden for fokus på de indsatsområder, som er specificeret i målsætningerne for projekt Tidlig Indsats. Der er dokumenteret evidens for disse fokusområder. Det bemærkes endvidere, at evalueringen af pilotprojektet resulterede i nogle erfaringer omkring de faktiske aktuelle behov for projektdeltagerne (jf. Evaluering af pilotprojektet Tidlig indsats overfor gravide familier ). Disse erfarede behov er inkluderet som en del af projektets indsatsområder Målsætningen Øget evne blandt de visiterede gravide til at drage omsorg for barnet Self-efficacy i forhold til forældrerollen ( parental self-efficacy ) forstås som graden, hvormed forældre opfatter sig selv som værende i stand til at udføre de forskellige opgaver, der er associeret med denne rolle. Det relaterer sig altså til forældres opfattelse og tro på egen evne til at fungere kompetent og effektivt i forældrerollen. Det er vist, at et lavt niveau af selfefficacy hos forældre kan påvirke omsorgen for barnet negativt gennem et komplekst samspil af emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige faktorer (Coleman & Karraker, 1997). Lav selfefficacy er eksempelvis relateret til stress, depression og en følelse af håbløshed, hvilket er associeret med øget risiko for omsorgssvigt. Omvendt er et højt niveau af self-efficacy stærkt relateret til en evne til at skabe et sundt, omsorgsfuldt og positivt miljø for børn (Jones & Prinz, 2005). Undersøgelser har yderligere vist, at denne form for self-efficacy kan fungere som en beskyttende faktor i forhold til negative socio-strukturelle påvirkninger (Coleman & Karraker, 1997). Med baggrund i evidensen for betydningen af forældres self-efficacy er vigtigheden af at inkludere dette aspekt i forebyggende interventioner blevet fremhævet (Coleman & Karraker, 1997; Peterson et al., 2003). Derfor indgår dette som et betydningsfuldt element i projekt Tidlig Indsats. Tilknytningsforstyrrelser kan overføres fra generation til generation (Killén, 2005; WHO, 2006). Således kan forældre, der selv er opvokset i voldelige eller omsorgssvigtende familier, overføre deres frygt til deres børn. De har ikke selv fået den følelsesmæssige omsorg, som er nødvendig for at kunne yde omsorg og varme til et barn (Killén, 2005). Der er således behov for rådgivning, vejledning, undervisning og hjælp til forældrene for at øge niveauet af selfefficacy og dermed øge evnen til at drage omsorg for barnet (Coleman & Karraker, 1997; Peterson et al., 2003). Der er stærke teoretiske og empiriske argumenter for, at undervisning og støtte til at styrke kompetencer i forhold til forældrerollen er en nødvendig del af forebyggelse af omsorgssvigt (Daro & Cohn Donnelly, 2008; Helfer, 1995; Peterson et al., 2003; Wekerle & Wolfe, 1993; WHO, 2006). Side 10

12 Ligeledes er der stærk evidens for effekten af strategier med udgangspunkt i hjemmebesøg (som det f.eks. sker ved besøg af sundhedsplejerske og hjemmehos ere) (Cohn, 1982; Daro & Cohn Donnelly, 2008; Dubowitz, 1990; Fink & McCloskey, 1990; James, 2000; MacMillan et al., 2000; WHO, 2006). Det er påvist, at hjemmebesøg, der sørger for instruktion og støtte af forældre, har meget positive resultater. Denne individualiserede tilgang (indholdet af besøgene kan tilpasses de enkelte forældres behov) har vist sig meget effektiv især overfor høj-risiko grupper. Det er påvist, at der er en sammenhæng mellem sådanne indsatser og lavere rater af omsorgssvigt (Wekerle & Wolfe, 1993). Ubearbejdede traumer og kriser i forbindelse med seksuelle overgreb kan aktualiseres i forbindelse med graviditet og fødsel og kan belaste forældrefunktionen (Killén, 2005). Af denne grund er der i projektet opmærksomhed på at tilbyde ekstra støtte i disse situationer (f.eks. længere indlæggelse efter fødsel, fødselsforberedelse) Målsætningen Forbedret økonomisk, bolig- og arbejdsmæssig situation for de visiterede gravide De bagvedliggende årsager til omsorgssvigt kan forstærkes gennem problem-skabende samfundsforhold og socioøkonomiske belastningsfaktorer. I tilfælde hvor størstedelen af de faktorer, der bidrager til omsorgssvigt, er relateret til ydre sociale forhold som for eksempel arbejdsløshed, boligproblemer og økonomiske problemer, er det muligt at forbedre omsorgssituationen. Dette kan ske ved at reducere de ydre belastningsfaktorer og ved hjælp af støtte- og aflastningsforanstaltninger (Killén, 2005). Et af projektets fokusområder er derfor forbedring af boligforhold og økonomisk situation. Dækning af basale behov, såsom bolig og en tilstrækkelig økonomisk situation, er nødvendigt, idet omsorgssvigt bl.a. forekommer i form af vanrøgt, f.eks. ved at barnet ikke får den fornødne mad eller tøj (Killén, 2005). Det er endvidere dokumenteret, at socioøkonomisk stress som følge af utilstrækkelige økonomiske midler er associeret med omsorgssvigt (Macleod & Nelson, 2000), og at forældres manglende adgang til økonomiske ressourcer har negativ indflydelse på børns trivsel og udvikling (WHO, 2006; Wulff, 2007). Dækning af de basale behov er nødvendigt for, at man kan forvente et overskud fra forældrene til at dække andre af barnets behov for omsorg. Øget deltagelse i arbejde og uddannelse er vigtigt i forbindelse med forbedret socioøkonomisk situation, og dette er derfor en vigtig del af projektets målsætninger. Der er blevet argumenteret for, at ændring mht. omsorgssituationen i familier, hvor der er behov for hjælp til basale behov (f.eks. bolig, mad), er en mere omstændelig proces end ændringer i familier, hvor disse behov allerede er dækkede. Der kan i forlængelse heraf være en forventning om, at ændring af omsorgssituationen vil være en forholdsmæssigt længerevarende proces i disse familier. Derfor har interventioner, der fokuserer på dækning af basale behov, ikke nødvendigvis en øjeblikkelig effekt i forhold til omsorgssituationen (Macleod & Nelson, 2000). Det er værd at være opmærksom på dette aspekt i forbindelse med evalueringen af projekt Tidlig Indsats. Samtidig skal det pointeres, at interventioner med fokus på dækning af basale behov ikke kan stå alene, men at der derimod er behov for en samlet indsats med fokus på alle de områder, som er beskrevet ovenfor og i det følgende. Børnepasningsmuligheder er væsentlige, da dette både fungerer som aflastning af forældrene, men også muliggør, at forældrene har arbejde. Der er påvist positiv udviklingsmæssig Side 11

13 betydning af børnepasning blandt socialt belastede børn og børn fra dysfunktionelle hjem (Scarr & Eisenberg, 1993; NICHD, 2004). Dette indgår derfor som et af projektets fokusområder Målsætningen Øget fysisk og psykisk velbefindende hos de visiterede gravide For at forældre kan forventes at drage tilstrækkelig omsorg for et barn, er det nødvendigt, at de drager omsorg for sig selv og således får overskud til at drage omsorg for barnet (Killén, 2005). Dette forudsætter en vis grad af fysisk og psykisk velbefindende hos forælderen, herunder eksempelvis fravær af misbrug. Brug af rusmidler påvirker i høj grad forældrefunktionen (Killén, 2001), og der er stærk evidens for sammenhængen mellem brug af rusmidler og omsorgssvigt (Dube et al., 2001; WHO, 2006). Børn af forældre med alkohol- og andre rusmiddel-problemer oplever voksne, der er optaget af deres egne behov og problemer i en sådan grad, at de ikke har øje for børnene og deres behov. Disse børn oplever voksne, som ikke kan drage omsorg for sig selv, og dermed slet ikke er i stand til at drage omsorg for børn (Killén, 2005). På baggrund af dette anses tilbud om misbrugsbehandling som en vigtig del af forebyggelsen af omsorgssvigt (U.S. Department of Health and Human Services, 1999). Mange omsorgssvigtende forældre har selv været udsat for traumatiske overgreb og oplevelser, som de ikke har været i stand til at bearbejde og integrere. Det er dokumenteret, at mødre, der selv har været udsat for omsorgssvigt, men som har modtaget terapeutisk hjælp i bearbejdningen af disse oplevelser, i højere grad er i stand til at bryde generationscirklen (Killén, 2005). Som tidligere nævnt kan problematiske samlivssituationer have væsentlig betydning i forhold til omsorgssvigt (WHO, 2006), hvorfor projektet også fremhæver terapi i forhold til dette som vigtigt. Et andet væsentligt aspekt er voldelige samlivsforhold, hvilket har alvorlige konsekvenser for børn, idet der er tale om psykisk omsorgssvigt, når børn gentagne gange oplever vold mellem forældre (Killén, 2005). I projektet anses det derfor som betydningsfuldt, at der igangsættes handling i forhold til ændring af samlivsforholdene. 11. EVALUERING AF PROJEKTET Projektet blev opstartet i december 2006 og løber over 4 år. Hensigten er at, modellen skal være implementeret i alle sundhedsdistrikter ved projektets udløb. Efter projektets første år som pilotprojekt blev en evaluering gennemført, hvis resultat er beskrevet i evalueringsrapporten (PAARISA, 2007). Den endelige evaluering af projektet er opdelt i tre dele; proces, impact og outcome evaluering. Proces evaluering fokuserer på, om projektet implementeres som planlagt og fungerer som forventet (Pirie, 1999). Dette inkluderer måling af projektets aktiviteter, kvalitet og målgruppe (O Connor-Flemming & Parker, 2001). Impact evaluering fokuserer på, om projektet har de umiddelbare effekter, som forventes. Impact evaluering relaterer sig således til opnåelse af Side 12

14 projektets målsætninger (Hawe et al., 1998). Outcome evaluering fokuserer på, om projektet har den langsigtede effekt, der er hensigten (Pirie, 1999), og relaterer sig dermed til opnåelse af projektets formål (Hawe et al., 1999) Proces evaluering Der ønskes en opfølgning og evaluering af, hvorvidt alle projektets komponenter er gennemført som planlagt. Dette inkluderer vurdering af, i hvilken grad det følgende er realiseret: Overensstemmelse mellem gruppen af visiterede gravide og projektets beskrevne målgruppe (karakteristik af gruppen af visiterede). Beskrivelse af kvaliteten af projektets konkrete tiltag. Tilfredshed med projektets tiltag blandt de visiterede gravide. Projektet tilbydes til tre sundhedsdistrikter årligt. I 2011 er projektet implementeret i alle sundhedsdistrikter. Udarbejdelse af en statusrapport årligt. Øget tværfagligt samarbejde mellem eksempelvis socialforvaltning og sundhedsvæsen (f.eks. socialrådgiver, jordemoder, sundhedsplejerske). Nedsættelse og opretholdelse af hhv. visitatorer, indsatsgruppe og auditgruppe i alle sundhedsdistrikter, hvor projektet implementeres. Nedsættelse af følgegruppe. Afholdelse af 2 kurser årligt med henblik på opkvalificering af det personale, der arbejder inden for projektet. Afholdelse af regelmæssige møder i indsatsgruppen i alle sundhedsdistrikter. Præcisering af hyppighed og antal. Afholdelse af regelmæssige møder i auditgruppen i alle sundhedsdistrikter. Præcisering af hyppighed og antal. Afholdelse af supervision i hvert sundhedsdistrikt. Angivelse af antallet af visiterede gravide til projektet set i forhold til det samlede antal af gravide. Opstilling af handlingsplaner for alle visiterede gravide (indsatsgruppen). Opfølgning, evaluering og justering af alle handlingsplaner. Implementering af relevante tiltag/tilbud for alle visiterede gravide. Statusopgørelser af lokale aktuelle handlemuligheder i forbindelse med arbejdet med de sårbare familier (auditgruppen) Tilgængelighed af anonymiserede informationer til MIPI s statistikker. Som en del af proces-evalueringen ønskes en overordnet demografisk og socioøkonomisk analyse af den gruppe af gravide, som visiteres til projektet. Hensigten med denne karakteristik er dels at vurdere i hvor høj grad den faktiske gruppe af visiterede gravide stemmer overens med projektets målgruppe. Men hensigten er også at indhente mere viden om denne meget udsatte gruppe samt viden om gruppens behov og ressourcer. Derfor udarbejdes i løbet af projektperioden en aktuel karakteristik af gruppen af deltagere i projektet. Der ønskes en generel beskrivelse af gruppen med hensyn til følgende karakteristika: Alder Uddannelse Beskæftigelse Side 13

15 Boligforhold Familiestruktur (f.eks. civilstand, andre børn) Muligheder for børnepasning Misbrug Alkohol Vold i familien Barneforældres barndom (inklusiv generelle problemer samt vold, alkohol, misbrug, omsorgssvigt, seksuelt misbrug mm.) Omsorgssvigt/tvangsfjernelser i familien Faglig vurdering af forældre-evner Indhentning af disse oplysninger (bortset fra de to sidste punkter) skal ske kvantitativt vha. et spørgeskema, som besvares skriftlig af den visiterede forholdsvis hurtigt efter visitation (bilag 10). En repræsentativ andel udvælges til at besvare spørgeskemaet. Denne begrænsning vælges, da det vurderes, at informationsindsamlingen vil være relativt ressourcekrævende. Samtidig formodes det, at generelle karakteristika for de visiterede vil være mere eller mindre overensstemmende for visiterede grupper i alle sundhedsdistrikter. Det vurderes, at gruppen af visiterede er relativt ressourcesvag, herunder formodes det bl.a., at en andel er funktionelle analfabeter. Derfor vurderes det, at udfyldelsen af spørgeskemaet bør foregå med tilstedeværelse af en person tilknyttet projektet, evt. en studerende. Spørgeskemaet bør som udgangspunkt udfyldes anonymt, og den visiterede skal derfor så vidt muligt selv udfylde spørgeskemaet, men det er vigtigt, at der kan ydes hjælp ved behov. I tilfælde hvor den visiterede ikke selvstændigt kan udfylde spørgeskemaet, bør udfyldelsen ske i form af et struktureret interview. Spørgeskemaet er udviklet med udgangspunkt i spørgsmål fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland (Bjerregaard & Dahl-Petersen, 2008). Spørgsmål omkring eksempelvis uddannelse, beskæftigelse, civilstand, bolig, alkohol, hash, ludomani og vold er udvalgt direkte fra Befolkningsundersøgelsen s spørgeskema (spørgsmål nr. 1-6, 11-12, 15-22, 24-25, i bilag 10). Spørgeskemaet er udformet således, at en statistisk sammenligning af gruppen af deltagere i forhold til den grønlandske baggrundspopulation fra Befolkningsundersøgelsen er mulig mht. disse variable. Spørgsmålene foreligger både på dansk og grønlandsk og er valideret til brug i en grønlandsk kontekst. Tilladelse til benyttelse af spørgsmål fra Befolkningsundersøgelsen er indhentet fra professor Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed. Projektets spørgeskema inkluderer endvidere enkelte spørgsmål, som er udformet specifikt til dette formål. Dette inkluderer spørgsmål omkring antal børn, institutionsplads, bolig, alkohol og hash i barndomshjemmet, nuværende problemer med alkohol, hash eller ludomani i husstanden eller blandt venner (spørgsmål nr. 7-10, 13-14, 23, i bilag 10). Disse spørgsmål er blevet oversat til grønlandsk. Inden udfyldelse af spørgeskemaet gives skriftligt samtykke omkring frivillig deltagelse. Pre-test af det samlede spørgeskema foregik ved hjælp af kritik, feedback og diskussion med to kollegaer, hhv. sociolog og jordemoder. Pilot-testing af spørgeskemaet ønskes gennemført blandt fem personer, der anses som værende repræsentative for målgruppen. Disse fem Side 14

16 personer ønskes af praktiske årsager udvalgt blandt gravide kvinder, som besøger værestedet Hjerterummet i Nuuk. Formålet med en pilot-test er at identificere og løse eventuelle problemer i spørgeskemaet, eksempelvis svært forståelig formulering af spørgsmål (Fayers & Machin, 2007). Det vil være hensigtsmæssigt, hvis et par personer i pilot-testen bedes tænke højt, mens de udfylder spørgeskemaet og dermed fortæller, hvilke tanker de gør sig om hvert enkelt spørgsmål. For de resterende personer planlægges, at en person fra projektet er til stede ved udfyldelsen, som dermed kan hjælpe ved eventuel tvivl. Med udgangspunkt i retrospective probing, bliver disse personer efter udfyldelsen af spørgeskemaet bedt om at fortælle, om der var nogen spørgsmål, der var svære at forstå eller besvare. I pilot-testen ønskes der især opmærksomhed på, om der er tendens til, at nogle items overses, og om branching og skippatterns forstås. Data fra udfyldte spørgeskemaer opbevares i aflåste lokaler hos projektkoordinatoren hos PAARISA. Dataindtastning og analyse af data forventes at foretaget vha. statistikprogrammet SPSS, hvilket evt. kan udføres af en studerende. Der ønskes endvidere en beskrivelse af, hvilke tilbud/muligheder/tiltag kommunerne konkret har tilbudt og gennemført for de visiterede i projekt Tidlig Indsats. Der ønskes lokale beskrivelser fra hvert sundhedsdistrikt. De aktuelle beskrivelser bør vurderes i forhold til projektets målsætninger. Oplysninger til denne beskrivelse indhentes af auditgrupperne, som udfylder et skema over tilbudte og gennemførte tilbud/tiltag én gang årligt (Se bilag 7). Dette vil typisk gøres med udgangspunkt i indsatsgruppernes opfølgningsskemaer. Yderligere skal projektets samarbejdsmodel evalueres (øget samarbejde og koordinering), herunder fordele, svagheder, muligheder for forbedringer samt sandsynlighed for forankring. Hvert medlem af indsatsgrupperne skal ved projektets ophør i 2011 udfylde et skema med vurdering af disse aspekter (bilag 11), og på baggrund af disse skemaer analyseres samarbejdsmodellen samlet Impact evaluering Opnåelse af projektets tre overordnede målsætninger ønskes evalueret med udgangspunkt i både de visiteredes egen vurdering samt vurdering fra de professionelle fagfolk, som er involveret i projektet (indsatsgruppen). Barnets trivsel skal ligeledes vurderes af begge grupper. De visiteredes egen vurdering burde ideelt indsamles for alle visiterede efter endt deltagelse, men på grund af ressourcemæssige begrænsninger indsamles information kun for en repræsentativ andel. De visiteredes egen vurdering ønskes indsamlet kvalitativt ved interviews, da dette formodes at give det mest nuancerede billede. Det kvalitative interview giver et dybdegående billede af informantens opfattelse af egne oplevelser og perspektiv på egen livsverden (Kvale, 1997). Målgruppen formodes endvidere så ressourcesvag, at detaljeret skriftlig rapportering ikke vil være hensigtsmæssig. Det vil af hensyn til resultaternes validitet være hensigtsmæssigt, at en udenforstående foretager disse interviews, idet man kan risikere bias, hvis intervieweren har været involveret i indsatsen. Det er endvidere væsentligt, at denne person har viden om og erfaring med kvalitative metoder og interview-teknik. Interviewene kan evt. gennemføres af studerende under vejledning af projektkoordinator. Det formodes nødvendigt med tilstedeværelse af tolk under interviewene. Interviewene optages Side 15

17 på bånd med henblik på transskription. Bestemmelsen af antallet af informanter bør ske med udgangspunkt i en vurdering af, om der skal indhentes kvalitativ information fra alle sundhedsdistrikter. Almindeligvis tales der om et mætningspunkt, hvor yderligere interviews ikke tilfører ret meget ny viden. I aktuelle interviewundersøgelser ligger antallet af interview typisk omkring 15±10 (Kvale, 1997). Interviewene skal omfatte aspekter relateret til udvikling i den visiteredes tro på egen evne til at drage omsorg for sit barn, samt i hvilket omfang og hvorledes projektet har været medvirkende til denne udvikling. På samme måde skal den visiterede have mulighed for selv at tage stilling til sin udvikling mht. de andre målsætninger samt at give udtryk for tilfredshed og problemer relateret til konkrete tiltag/tilbud. Endvidere vurderer den visiterede selv barnets trivsel, og hvilken betydning projektet har haft i forhold til dette. En interviewguide til de kvalitative interviews er udarbejdet (Se bilag 12). Det er naturligvis meget vanskeligt at vurdere projektets effekt i forhold til de visiteredes omsorgsevne, da der jo ikke foreligger oplysninger om, hvordan denne ville have været uden projektet. Ligeledes kan barnets trivsel ikke vurderes i forhold til, hvordan denne ville have været uden projektets indsats. Men der kan dog laves en vurdering/skøn af dette. Indsatsgruppen skal for hver enkelt visiteret vurdere og evaluere udviklingen fra inklusion i projektet til endt deltagelse (ved ophør af deltagelse eller ved projektets afslutning). Dette gøres skriftligt ved udfyldelse af et skema, hvori der fokuseres på bl.a. udviklingen i evnen til at drage omsorg samt fysisk og psykisk velbefindende. Barnets trivsel vurderes også. Det skema, som er udarbejdet til dette formål, bør udfyldes af indsatsgruppen, når barnet er fyldt to år (Bilag 13). I forbindelse med at auditgruppen beskriver, hvilke tilbud/tiltag kommunerne konkret har tilbudt og gennemført for de visiterede, registreres også antallet af familier, som har modtaget de pågældende tilbud (bilag 7). Denne kvantitative registrering sker f.eks. af antallet der har modtaget ekstra besøg af sundhedsplejerske, misbrugsbehandling, opskrivning til bolig. Endvidere ønskes en registrering af andelen hhv. i arbejde og under uddannelse. På denne måde evalueres opnåelsen af projektets del-målsætninger Outcome evaluering Projektets formål ønskes evalueret ved sammenligning og vurdering af udviklingen af antallet af børn, som vurderes omsorgssvigtede/indberetninger om omsorgssvigt før, under og efter projektet. Derudover ønskes en sammenligning af antallet af tvangsfjernelser før, under og efter projektet. Dette registreres af auditgruppen i forbindelse med registrering og beskrivelse af udbudte tilbud/tiltag (Se bilag 7). Side 16

18 Opsummering af de praktiske elementer, der indgår i evalueringen: opfølgning af gennemførsel af alle projektets komponenter (procesevaluering) spørgeskema til karakteristik af gruppen (bilag 10) registrering og beskrivelse af udbudte tilbud/tiltag (bilag 7) kvalitativ undersøgelse blandt repræsentativ andel af visiterede (bilag 12) skema-baseret vurdering af individuel udvikling (indsatsgruppe) (bilag 13) evaluering af samarbejdsmodellen (bilag 11) registrering af rapporterede omsorgssvigt og tvangsanbringelser (bilag 7) På baggrund af de oplysninger og data, som indsamles, udarbejdes en evalueringsrapport. Evalueringen gennemføres og rapporteres i et samarbejde mellem projektkoordinator og følgegruppen. I denne vurderes det, i hvilken grad projektets formål og målsætninger er nået. Graden, hvormed projektet er implementeret som planlagt, beskrives. Dette inkluderer omfang af projektet samt beskrivelse af hvilke tilbud og tiltag, der er udbudt. En karakteristik af gruppen af visiterede gives, og denne sammenlignes med baggrundspopulationen. Det vurderes i hvilket omfang, der er sket en udvikling for den enkelte visiterede fra inklusion til endt deltagelse. Samarbejdsmodellen evalueres. Anbefalinger mht. muligheder for forbedringer og forankring gives. Side 17

19 12. LITTERATUR Andreasen, A. & Huctin, J. (2007) Børn på tynd is når omsorg og kultur virker sammen i behandlingen af Grønlands omsorgssvigtede børn. I: Børn og unge i Grønland en antologi. Kahlig, W. & Banerjee, N. (Eds.) MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet og Milik Publishing. Bislev, S. (2004) Socialpolitiske modeller. I: Socialpolitik. Larsen, J. E. & Møller, I. H. (Eds). 2. udgave, Hans Reitzels Forlag, Danmark Bjerregaard, P. & Dahl-Petersen, I. K. (2008) Befolkningsundersøgelsen i Grønland Levevilkår, livsstil og helbred. Statens Institut for Folkesundhed, København. Hentet : Christensen, E., Kristensen, L. G. & Baviskar, S. (2009) Børn i Grønland. En kortlægning af 0-14 årige børns og familiers trivsel. Departementet for Familie og Sundhed & Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København. Cohn, A. H. (1982) Stopping abuse before it occurs: Different solutions for different population groups. Child Abuse and Neglect, Coleman, P. K. & Karraker, K. H. (1997) Self-efficacy and parenting quality: Findings and future applications. Developmental Review, 18, s Daro, D. & Cohn Donnelly, A. (2008) Child Abuse Prevention: Accomplishments and Challenges. Family Violence Prevention Fund. Hentet : Dube, S.R., Anda, R.F., Felitti, V.J., Croft, J.B., Edwards, V.J., & Giles, W.H. (2001) Growing up with parental alcohol abuse: Exposure to childhood abuse, neglect, and household dysfunction. Child Abuse & Neglect, 25, s Dubowitz, H. (1990) Costs and effectiveness of interventions in child maltreatment. Child Abuse & Neglect, 14, s Fayers, P. M. & Machin, D. (2007) quality of Life: The Assessment, Analysis and Interpretation of Patient-reported Outcomes. 2. udgave, Wiley Fink, A. & McCloskey, L. (1990) Moving child abuse and neglect prevention programs forwards: Improving program evaluations. Child Abuse & Neglect, 14, s Grønlands Hjemmestyre (2005) Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om Leje af Boliger. Hentet : Side 18

20 Hawe, P., Degeling, D. & Hall, J. (1998) Impact and outcome evaluation: Assessing programme effects. I: Evaluating health promotion: A health worker s guide. MacLennan & Petty, Sydney. Helfer, R. E. (1995) A review on the literature on the prevention of child abuse and neglect. I: Child abuse. A multidisciplinary survey. Finkelman, B. J. D. (ed). Taylor & Francis. Hentet : evention&lr=&hl=da&source=gbs_summary_r&cad=0#ppr1,m1 James, M. (2000) Child abuse and neglect: Part II Practical intervention and prevention activities. Australian Institute of Criminology. Trends & Issues in crime and criminal justice. Hentet : Jones, T. L. & Prinz, R. J. (2005) Potential roles of parental self-efficacy in parent and child adjustment: A review. Clinical Psychology Review, 25, s Järvinen, M. & Mortensen, N. (2005) Det magtfulde møde mellem system og klient: teoretiske perspektiver. I: Det magtfulde møde mellem system og klient. Järvinen, M., Larsen, J. E. & Mortensen, N (Eds). Aarhus Universitetsforlag, Danmark. Killén, K. (2001) Barndommen varer i generationer. Forebyggelse af omsorgssvigt. 1. udgave, Hans Reitzels Forlag, Danmark Killén, K. (2005) Omsorgssvigt er alles ansvar. 3. udgave, Hans Reitzels Forlag, Danmark Kvale, S. (1997) Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, København. Macleod, J. & Nelson, G. (2000) Programs for the promotion of family wellness and the prevention of child maltreatment: A meta-analytic review. Child Abuse & Neclect, 24 (9), s MacMillan, H. L. with the Canadian Task Force on Preventive Health Care (2000) Preventive Health Care, 2000 update. Prevention of child maltreatment. CMAJ, 163 (11), s Montgomery-Andersen, R. (2006) Tidlig indsats overfor gravide familier. Naidoo & Wills (2000) Health Promotion Foundations for Practice. 2. udgave. Bailliere Tindall, Edinburgh. NICHD Early Child Care Research Network (2004) Type of child care and children s development at 54 months. Early Childhood Research Quarterly, 19 (2), s O Connor-Flemming, M. L. & Parker, E. (2001) Program planning and evaluation. I: Health Promotion, 2. udgave, Allen & Unwin, Australien. Office of the High Commisioner for Human Rights (1991) The right to adequate housing (Art.11 (1)) : 13/12/91. United Nations Committee on Economic, Social and Cultural Rights Side 19

BILAG 1: ILLUSTRATION AF 3-TRINS SAMARBEJDSMODEL

BILAG 1: ILLUSTRATION AF 3-TRINS SAMARBEJDSMODEL BILAG 1: ILLUSTRATION AF 3-TRINS SAMARBEJDSMODEL Side 23 Illustration af 3-trins samarbejdsmodel Projekt Tidlig Indsats Visitator Jordemoder eller jordemoderfaglig nøgleperson Visiterer den gravide ved

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen?

Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder. Budget: 50.000 kr. Projektets navn. Projektets målgruppe: Hvem har gavn af indsatsen? Projektbeskrivelse af Opdag nye muligheder Organisation: Sundhedsplejen, BBF, Skive Kommune Kontaktperson: Dagmar Møller Adresse: Brogårdsgade 10, 7800 Skive Tlf.: 99156190 / 40116687 Budget: 50.000 kr.

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide

Faglig ramme om fælles gravidteam for sårbare gravide. 1. Baggrund. Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Bilag til samarbejdsaftale om fælles gravid team for sårbare gravide Faglig

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark.

UDKAST. Aftale vedr. samarbejdet om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af Familieambulatoriet i Region Syddanmark. 1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 10/19257 Dato: 16. december 2011 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318 UDKAST

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER

REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER REGIONALE FAMILIEAMBULATORIER Regionale Familieambulatorier 1. Hvorfor familieambulatorier? 2. Hvad er familieambulatoriet 3. Hvad har familieambulatoriet at byde på for kommunerne? Formålet med familieambulatorierne

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte

Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier

Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier Forebyggelse og behandling i de fem regionale familieambulatorier May Olofsson overlæge og leder af Familieambulatoriet Region Hovedstaden og Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn 2

Læs mere

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier

Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 1 En tidlig indsats til sårbare og udsatte familier Baggrund I ønsket om at fremme chanceligheden blandt børn og unge er det helt centralt med en tidlig

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk

National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark. Barn och unga i familjer med missbruk National satsning på familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barn och unga i familjer med missbruk Stockholm d. 2.12.13 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov National satsning

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning

Projektaftale. Klar til start forældrerådgivning Et godt børneliv - et fælles ansvar 8. marts 2006 Central Projektaftale Klar til start forældrerådgivning 1 Klar til start forældrerådgivning 1. Projektaftale for Klar til start forældrerådgivning 2. Institutionens/Afdelingens

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedstjenesten Slagelse Kommune, Næstvedvej 15, 4230 Skælskør. Mail : loten@slagelse.dk,

Læs mere

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015

Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 1 of 5 Bilag 1 Samlet status alkohol Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: november 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Forebyggelse af ulighed i sundhed

Forebyggelse af ulighed i sundhed Forebyggelse af ulighed i sundhed Annemarie Zacho-Broe Sundhed og Omsorg Grundlaget Påvirker hinanden indbyrdes og deler fokus på ulighed i sundhed Sundhedsaftalens forebyggelsesmål indgår i sundhedspolitikkens

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012

Udkast til samarbejdsaftale ver. 2 29-05-2012 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 12/838 Dato: 29.maj 2012 Udarbejdet af: Anne Uller E-mail: anne.uller@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631318

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere