Information om livmoderhalskræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om livmoderhalskræft"

Transkript

1 Information om livmoderhalskræft Indhold Livmoderhalskræft Biologiske fakta om livmoderhalsen Hvad er livmoderhalskræft? Årsager til livmoderhalskræft Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (Screening) Symptomer på livmoderhalskræft Undersøgelse for livmoderhalskræft Diagnose Behandling af livmoderhalskræft Kontrol efter behandling Resultaterne af behandlingen Hyppige spørgsmål om livmoderhalskræft Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft er en hyppigt forekommende kræftform, der hvert år rammer ca. 400 danske kvinder. Antallet af tilfælde har været i støt tilbagegang i de sidste 30 år. I slutningen af 1960 erne var der således over 900 nye tilfælde årligt. Tilbagegangen skyldes, at langt flere kvinder får konstateret og behandlet forstadier til sygdommen. Det drejer sig om celleforandringer, som lægerne finder ved den landsdækkende folkeundersøgelse for livmoderhalskræft også kaldet screening. Kvinder i aldersgruppen 23 til 59 år får tilbudt undersøgelsen hvert tredje år. Ved at undersøge celler fra livmoderhalsen opspores forstadier til sygdommen, før den udvikler sig til egentlig livmoderhalskræft. Sygdommen ses i alle aldre. Fra ganske unge kvinder til kvinder, der er mere end 90 år gamle. Biologiske fakta om livmoderhalsen Livmoderhalsen er en del af livmoderen. Livmoderen er på størrelse med en pære og vejer mellem 40 og 70 gram Den smalle del af "pæren" kaldes livmoderhalsen. Den større, runde del kaldes livmoderkroppen. Livmoderhalsen er ca. 2 cm i diameter og ca. 3 cm lang. Hos kvinder, som har født, er livmoderhalsen og livmoderkroppen ofte lidt større end hos kvinder, som aldrig har været gravide. Livmoderhalsen er forbindelsen imellem livmoderhulen og skeden. Til begge sider for livmoderen sidder æggelederne og æggestokkene.

2 Livmoderens placering i underlivet. Billedet viser et tværsnit af livmoderen, æggelederne og æggestokkene. Omkring livmoderen og æggestokkene er der lymfeknuder, som er forbundet med lymfekar. Lymfeknuder findes mange steder i kroppen og er en del af immunforsvaret. Hvad er livmoderhalskræft? Celler i livmoderhalsens slimhinde kan udvikle sig til kræftceller. Kræftceller vokser uhæmmet og kan ødelægge det normale væv, som omgiver dem. Kræftceller betegnes derfor som ondartede. Hvis kroppen ikke tilintetgør kræftcellerne, kan de formere sig og danne en svulst. Nogle svulster vokser hurtigt, og andre vokser langsomt. Derfor kan kræft i livmoderhalsen udvikle sig forskelligt fra kvinde til kvinde.

3 Billedet viser en svulst i livmoderhalsen. Svulsten sidder i nederste venstre hjørne ved pilen. Årsager til livmoderhalskræft Ny forskning har vist, at livmoderhalskræft skyldes et virus kaldet human papilloma virus HPV. HPV overføres seksuelt, men giver ingen symptomer, så man kan være smittet uden at vide det. Der kan gå mange år, fra man er blevet smittet med HPV, til man udvikler forstadier og senere livmoderhalskræft. Vi ved også, at mange seksualpartnere og tidlig seksuel debut øger risikoen for at få livmoderhalskræft eller forstadier til sygdommen. Rygning øger også risikoen for livmoderhalskræft. Ændringer i forskellige generationers seksualvaner og rygevaner påvirker således antallet af livmoderhalskræft tilfælde. Livmoderhalskræft ses dog også hos kvinder, der har kendt meget få mænd, og som aldrig har røget. Der findes mange forskellige typer af HPV, men det er kun ganske få, som er sat i forbindelse med livmoderhalskræft og forstadier til sygdommen. Andre typer HPV kan fremkalde kønsvorter, også kaldet kondylomer. Det betyder dog ikke, at kvinder der har kønsvorter, også får livmoderhalskræft, men de har måske en lidt større risiko for at få sygdommen. Folkeundersøgelsen for livmoderhalskræft (screening) Alle amter i Danmark tilbyder i dag folkeundersøgelser for livmoderhalskræft screening. Ved undersøgelsen tages en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste og evt. en træspatel. Det kaldes et smear. Celleprøven undersøges derefter i mikroskop. Hvis celleprøven giver mistanke om forstadier til livmoderhalskræft, bliver man henvist til yderligere undersøgelser hos en gynækolog eller på sygehuset. Her foretages en kolposkopi, og derefter tages nogle vævsprøver, som undersøges i mikroskop. Kolposkopi Et kolposkop er en særlig kikkert eller mikroskop, hvormed gynækologen kan se ind på livmoderhalsen gennem skeden. Kolposkopet bruges til at vurdere livmoderhalsens overflade, samt til at afgøre, hvor vævsprøverne fra livmoderhalsens overflade skal tages. Med forskelligt lys og forstørrelser kan man ved hjælp af kolposkopet se forandringerne og som regel også se, om der er tale om lette eller svære forandringer. Desuden tages nogle vævsprøver biopsier som bagefter undersøges i mikroskop.

4 Her bruger gynækologen et kolposkop til at undersøge livmoderhalsen. Vævsprøver (biopsier) Der skrabes flager af slimhinden fra livmoderhalskanalen og tages en række små prøver fra livmodermunden. Nogle afdelinger bruger en celleprøve fra livmoderhalsen frem for et udskrab. Vævsprøverne tages der, hvor forandringerne ser sværest ud ved kolposkopien. Vævsprøverne er 2 4 mm. store. De undersøges i mikroskop. Man får svar efter et par dage. Undersøgelserne viser, hvor udbredte forandringerne er. Celleforandringer (dysplasi) behandles med keglesnit, der kan udføres med forskellige metoder. I sjældne tilfælde viser vævsprøverne et meget tidligt tilfælde af kræft (stadium 1A). Ved en portiobiopsi tager lægen en vævsprøve fra livmodermunden. Ved en cervical abrasio skraber lægen lidt væv ud fra livmoderhalsen til undersøgelse i mikroskop. Symptomer på livmoderhalskræft

5 Sygdommen viser sig oftest ved et eller flere symptomer: Blødning fra skeden i forbindelse med samleje. Pletblødninger ved fysisk aktivitet, vandladning eller afføring. Ændringer i udflåddet fra skeden, eventuelt med friske blodpletter. Det kan også være gulligt eller brunligt og ildelugtende. Smerter forekommer oftest først, når kræften har bredt sig uden for livmoderhalsen til nerverne, blæren eller tarmen. Undersøgelser for livmoderhalskræft Når man undersøger for forstadier til livmoderhalskræft, finder man i sjældne tilfælde et tidligt stadium af livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft kan i de fleste tilfælde ses og føles ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Man ser et sår eller en svulst på livmoderhalsen. For at være helt sikker på diagnosen tages en vævsprøve (biopsi) på 2 4 mm. Vævsprøven undersøges derefter i mikroskop. Vurdering af kræftsvulsten Hvis undersøgelsen af vævsprøverne viser, at der er tale om kræft, udføres en række undersøgelser for at klarlægge, hvor meget kræftsvulsten har bredt sig. Først når svulstens omfang er klarlagt, kan man vurdere, hvilken behandling der er bedst. Gynækologisk undersøgelse Ved en gynækologisk undersøgelse i fuld bedøvelse kan lægen finde ud af, hvor meget svulsten har bredt sig og vurdere, om kræftsvulsten er vokset uden for livmoderhalsen og ud i bækkenet. Også blære og tarm bliver undersøgt. Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi) Blæren undersøges for at sikre, at svulsten ikke er vokset ind i den. Undersøgelsen udføres med en tynd kikkert, som føres op gennem urinrøret. Der lægges som regel en lokalbedøvende gel ind i urinrøret. Røntgenundersøgelse og ultralydscanninger Man kan også få foretaget en røntgenundersøgelse eller ultralydscanning af nyrerne og urinlederne for at sikre, at svulsten ikke afklemmer en af urinlederne. Endelig røntgenfotograferes lungerne for at sikre, at svulsten ikke har spredt sig dertil. Diagnose Livmoderhalskræft inddeles i forskellige stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Denne inddeling har betydning for, hvilken behandling den enkelte patient bliver tilbudt. Stadium I Stadium I er sygdommens tidligste stadium. Kræftsvulsten er begrænset til selve livmoderhalsen

6 og har ikke spredt sig uden for livmoderhalsen. Der skelnes imellem, om svulsten kun kan ses i mikroskop, eller om den kan ses med det blotte øje. Stadium IA Kræftsvulsten kan kun ses igennem et mikroskop. Stadium IB Kræftsvulsten kan ses med det blotte øje. Stadium II På dette stadium har kræftsvulsten bredt sig uden for selve livmoderhalsen: Stadium IIA Kræftsvulsten har bredt sig til den øverste del af skeden. Stadium IIB Kræftsvulsten har bredt sig ud i vævet til siden for livmoderhalsen. Stadium III På dette stadium har kræftsvulsten bredt sig yderligere: Stadium IIIA Her har svulsten bredt sig ned i den nederste del af skeden. Stadium IIIB I disse tilfælde har svulsten bredt sig ud til bækkenets knoglekant. Stadium IV På dette stadium er kræftsvulsten meget udbredt og har spredt sig til blæren, tarmen eller til andre organer.

7 Behandling af livmoderhalskræft Behandlingen afhænger af, hvor udbredt svulsten er. Behandling af sygdommen i stadium IA I stadium IA består behandlingen enten af en keglesnitsoperation eller en fjernelse af livmoderen. Keglesnitsoperation (konisation) Hvis kræftsvulsten er meget lille, kan et keglesnit af livmoderhalsen være tilstrækkeligt til at fjerne sygdommen. Ved en keglesnitsoperation fjernes det syge væv i livmoderhalsen. Hvis kanten af den fjernede kegle ved en efterfølgende undersøgelse i mikroskop ikke viser tegn på unormale celler er operationen tilstrækkelig til at behandle sygdommen. Fordelen ved keglesnit er, at det er muligt at blive gravid og gennemføre et svangerskab senere, hvis man ønsker det. Desuden er der ikke følgevirkninger ved keglesnitsoperationen, når såret først er helet. Fjernelse af livmoderen (almindelig) I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne livmoderen og den øverste halve centimeter af skeden. Efter operationen vil der ikke være problemer med at gennemføre samleje. Skedens top skal dog have tid til at hele, og vævet skal have tid til at genopbygge sin elasticitet. Der kan derfor godt gå nogle måneder, før samlivet kan nydes uden nogen ømhed i skeden. Behandlingen af sygdommen i stadium IB Behandlingen af disse lidt større kræftsvulster består i en 'radikal fjernelse af livmoderen'. Det er en omfattende operation, der omfatter en fjernelse af: Livmoderen Lymfeknuderne i bækkenet Bindevæv og fedtvæv omkring urinblæren og urinlederne Vævet omkring livmoderen De øverste 5 centimeter af skeden Hvis kvinden er efter overgangsalderen, fjernes oftest den ene eller begge æggestokke og æggeledere. Hver femte kvinde, som får foretaget en radikal fjernelse af livmoderen, har kræft i nogle af de fjernede lymfeknuder. Disse kvinder får suppleret operationen med strålebehandling. Nogle kvinder kan ikke tåle operation og behandles i stedet for med strålebehandling uden operation. Dette giver ligeså gode chancer for at overleve sygdommen. Når operation i andre tilfælde foretrækkes frem for strålebehandling, skyldes det, at bivirkningerne er mindre ved operation end ved strålebehandling. Bivirkninger ved radikal fjernelse af livmoderen Den mest dominerende bivirkning er at vide, at man har haft kræft og skal leve med angsten for, at kræften kan komme igen. Man bliver mere opmærksom på de signaler, kroppen giver. Symptomer, som man før ikke regnede for noget, kan give angst for, at sygdommen er dukket op igen. Seksuallivet Skeden bliver noget kortere ved radikal fjernelse af livmoderen. Men da skedens væg er meget elastisk, kan skeden ved aktivt seksualliv med tiden blive næsten normal længde igen. Den korte skede kan altså i begyndelsen give smerter ved samleje. Det hyppigste seksuelle problem for

8 kvinder efter behandling for livmoderhalskræft er den manglende lyst til seksuelt samliv, og nogle kvinder oplever også, at deres partner mister lysten. Det er vigtigt at gøre sig klart, at kræftknuden er væk efter operationen. At skeden ikke "kan gå i stykker" ved samleje. At kræften ikke smitter. At det kræver psykisk energi, åbenhed, parathed og tålmodighed at gå i gang med samlivet efter operationen, men at det med tiden lykkes for de fleste at få et velfungerende seksualliv. Har man vedvarende problemer, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp hos egen læge eller på sygehuset, hvor man går til kontrol. Kun enkelte patienter har brug for hjælp på en sexologisk klinik eller hos en psykolog. Overgangsalderen Det er ikke altid nødvendigt at fjerne æggestokkene ved operation for livmoderhalskræft, og derfor kan man undgå at komme i overgangsalderen. Kun menstruationerne ophører. Tal med kirurgen før operationen om fordele og ulemper ved at få fjernet æggestokkene. Hvis æggestokkene fjernes, kan man blive behandlet med kvindelige kønshormoner. Nogle kræftsvulster vokser bedre, når de påvirkes af det kvindelige kønshormon østrogen. Men kræft i livmoderhalsen påvirkes ikke af hormonbehandling. Vandladning Ved operationen fjerner man vævet omkring livmoderen. Her ligger også nerverne til blæren. Derfor kan nogle kvinder opleve besvær med at komme af med vandet efter operationen og besvær med at tømme blæren helt. Blærefunktionen kan hos de fleste trænes op, og det er vigtigt for at undgå urinvejsinfektioner. Man skal lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte triple voide. Evt. kan et let pres over skambenet hjælpe. Enkelte kvinder må oplæres i at tømme blæren med et kateter (selvkaterisation). Hos enkelte kan der opstå en falsk forbindelse mellem blære og skede (en fistel), som kan lukkes ved operation. Lymfødem Ved operationen fjernes lymfeknuderne i bækkenet. Hos få patienter danner der sig lymfeansamlinger i lommer i underlivet (lymfocele). De kan tømmes med en nål og giver sjældent gener. Enkelte kvinder oplever måneder efter operationen generende hævelse i et eller begge ben. Det kan blive et kronisk problem. Hævelsen skyldes, at lymfeafløbet fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen. Man anbefaler brug af støttestrømper, evt. fysioterapi med lymfedrænage. Egen læge kan henvise til en af de få fysioterapeuter, som behersker denne teknik. Man arbejder på Rigshospitalet med at kunne genetablere lymfebanerne ved en operation, men dette anses endnu for en eksperimentel behandling. Bivirkninger til kombineret operativ og strålebehandling Kvinder, som får en kombineret behandling, har de samme bivirkninger på langt sigt som efter strålebehandling. Længere nede på siden kan du læse om bivirkninger ved strålebehandling. Unge kvinder og graviditet Livmoderhalskræft findes også hos unge kvinder, der endnu ikke har fået børn. Hos nogle af disse kvinder, kan man på Rigshospitalet fortage en operation, hvor kun livmoderhalsen og den øverste del af skeden samt lymfeknuderne i bækkenet fjernes. Operationen kan kun foretages på kvinder, hvor svulsten endnu er i et tidligt stadium og der ikke er spredning til lymfeknuderne i bækkenet. Efter denne operation kan en del af disse kvinder gennemføre en graviditet.

9 Behandlingen af sygdommen i stadium IIA og IIB I stadium II er behandlingen strålebehandling. Enkelte kvinder med sygdommen i stadium IIA kan behandles med en radikal fjernelse af livmoderen. Behandlingen af sygdommen i stadium IIIA, IIIB og IV Patienter med sygdommen i disse stadier behandles med stråler. Strålebehandling Man vælger kun at give kvinder strålebehandling, hvis operation ikke er mulig. Det vil sige, hvis kvinden ikke tåler operation, kræftknuden er meget stor, eller hvis kræften har bredt sig ud i vævet: til siden for livmoderhalsen (stadium IIb og IIIb), til nederste del af skeden (stadium IIIa) eller til blæren, tarm eller andre organer (stadium IV). I disse tilfælde er strålebehandling den eneste mulighed for at blive kureret for livmoderhalskræften. Når livmoderhalskræft vokser, spreder den sig til det omkringliggende væv, men den spreder sig også til de nærtliggende lymfeknuder i bækkenet. Først sent spreder kræften sig til lymfeknuder langs hovedpulsåren (aorta). Strålebehandlingen rettes dels mod selve kræften i livmoderhalsen, dels mod lymfeknuderne i bækkenet og i sjældne tilfælde mod lymfeknuderne langs hovedpulsåren. Hvis man skal sikre sig, at alle kræftceller rammes af strålebehandlingen, kan det ikke undgås, at også normalt væv (hud, blære, tarm og bindevæv) rammes af strålerne. Udvendig strålebehandling Man starter med at give strålebehandling til lymfeknuderne og selve kræftknuden. For at skåne det normale væv (blære og tarm) gives den udvendige strålebehandling i mindre portioner ad gangen. Man får derfor kortvarig udvendig strålebehandling dagligt i 4 5 uger. Dog holdes pause lørdag søndag. Indvendig strålebehandling (brachyterapi) Indvendig strålebehandling giver koncentreret bestråling på selve kræftsvulsten. Den gives i Danmark lidt forskelligt afhængig af, hvilket hospital man behandles på. Enten gives to længerevarende behandlinger eller flere kortvarige behandlinger. Man bliver altid bedøvet i forbindelse med behandlingen. Bivirkninger ved strålebehandling Bivirkningerne opstår, fordi strålerne også rammer det normale væv i området. Det vil sige organerne tæt på livmoderhalsen, nemlig tarm, blære, kar, knogler og bindevæv. Bivirkningerne deles op i de tidlige og de sent opståede bivirkninger. Der findes behandling for de fleste af bivirkningerne. Tidlige strålebivirkninger Under og op til nogle uger efter strålebehandlingen vil de fleste få tynd mave diarré (flere end 60%). Nogle vil få symptomer på blærebetændelse (10 15%), og enkelte vil få rødme og irritation i huden på det bestrålede område (1 2%). Der kan i sjældne tilfælde (under 1%) opstå en falsk forbindelse mellem skeden og blæren/tarmen, det kaldes en fistel.

10 Behandling af tidlige strålebivirkninger Diarréen kan behandles med stoppende midler. Blæreirritationen kan behandles med blæreafslappende midler, men det er ikke altid effektivt. Hudgenerne kan behandles med "luftning" og B vitamin creme. Sår behandles med bomuldsklude, der er vredet op i kogt vand. Kommer der en fistel, behandler man med operation, tarmen ledes ud i siden (stomi), og/eller man opbygger en kunstig blære, hvor urinen ledes ud i siden. Denne behandling er permanent. De tidlige bivirkninger aftager efter endt behandling. Sene strålebivirkninger Sene strålebivirkninger opstår blandt andet, fordi strålerne påvirker bindevævet i alle de organer, som rammes af strålerne. Disse bivirkninger opstår måneder til år efter endt strålebehandling. Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste kvinder klarer sig godt efter strålebehandlingen og er tilfredse med deres liv, selv om de oplever bivirkninger af behandlingen. Når bivirkningerne her beskrives så detaljeret, er det fordi, så mange kvinder har ønsket at vide, hvilke bivirkninger der kan opstå. Det hænger sammen med, at de før, i forbindelse med og efter behandlingen naturligvis er meget opmærksomme på deres krop. De forbinder derfor kroppens signaler med frygten for, at kræftsygdommen skal komme tilbage. Samtidig er man også bedre til at leve med bivirkninger, når man ved hvorfor, og hvor længe de er der. Tarmen Mange kvinder oplever et ændret afføringsmønster med lidt hyppigere og tyndere afføring, end før strålebehandlingen. Nogle kvinder må af og til bruge stoppende midler. Andre kvinder føler sig oppustede. Man kan også få tendens til forstoppelse. Meget sjældent opleves besvær med at holde på afføringen. Der kan forekomme blødning fra endetarmen, fordi slimhinden er påvirket af strålerne. Blødning fra endetarmen ses typisk 1 1½ år efter strålebehandlingen er endt. Tarmblødning behandles ved at hælde steroid ind i endetarmen og med blødgørende afføringsmiddel. Enkelte kvinder oplever symptomer på tarmslyng med perioder af smerter i maven og forstoppelse. Dette skyldes strålepåvirkning af en tarmslynge og kan i de værste tilfælde medføre, at man må operere og fjerne det strålepåvirkede tarmstykke. Hos enkelte kvinder kan der opstå en forbindelse mellem tarm og skede (fistel), dette behandles med en stomi (tarm ledt ud i siden). Denne behandling er permanent. Blæren Bivirkninger fra blæren kan dukke op flere år efter endt strålebehandling. Ca. 50% af de kvinder, som er strålebehandlet for livmoderhalskræft, oplever lidt hyppigere vandladning end før strålebehandlingen. Nogle af disse kvinder får brug for medicin for at afhjælpe problemet. Slimhinden i blæren kan blive tynd, og der kan opstå sår, så der kommer blod i urinen. I sjældne tilfælde opstår der en falsk forbindelse (fistel) mellem skeden og blæren. Den behandles ved at lave en kunstig blære, hvor urinen ledes ud i siden. Denne behandling bruges også i de sjældne tilfælde, hvor blæren er så påvirket af strålebehandlingen, at man har vandladningstrang hele tiden. Behandlingen er permanent.

11 Overgangsalder For kvinder, som endnu ikke er kommet i overgangsalderen, påvirker strålebehandlingen æggestokkene, så de kommer i overgangsalderen. Derfor anbefales hormonbehandling med kvindelige kønshormoner (kontinuerlig østrogen/gestagen behandling). Hormonbehandling kan afhjælpe overgangsalderens symptomer, så som hede svedeture, og forebygge knogleskørhed. Østrogen kan også give stærkere slimhinder i blærebunden og i skeden, og østrogen hjælper til at bevare skedens funktion. Kræft i livmoderhalsen er ikke påvirket af hormonbehandling. Det vil sige, at hormonbehandlingen ikke giver svulsten bedre muligheder for at vokse. Skeden Skeden kan virke kort, fordi strålebehandlingen påvirker skeden, så den bliver mindre eftergivelig. Slimhinden i skeden bliver tyndere og mere sart. Der kan i den første tid efter strålebehandlingen være udflåd fra skeden, evt. med blod i. Seksuallivet Det hyppigste seksuelle problem for kvinder efter behandling for livmoderhalskræft er den manglende lyst til seksuelt samliv. Den afkortede skede og manglende fugtighed i skeden kan medføre smerter ved samleje. Problemet kan afhjælpes ved at anvende smørende middel, f.eks. mandel eller rosenolie og/eller østrogenholdige stikpiller til skeden. Den bedste måde at bevare skedens størrelse på er ved tidligt at genoptage af det seksuelle samliv kombineret med hormonbehandling. Det kan være svært, hvis lysten mangler, og det gør ondt, eller hvis man ikke er i et parforhold. Så kan man i stedet anvende en "dilatator". På hospitalsafdelingerne kan man få udleveret en glasstav i passende størrelse (stavmassageapparat eller penisattrap kan også anvendes). Staven skal anbringes i skeden 2 3 gange ugentlig i minutter. Der kan komme lidt pletblødning ved samleje på grund af de sarte slimhinder. Det er meget få kvinder, der helt må afstå fra at genoptage samlivet på grund af smerter ved samleje. Kombinationsbehandling Nogle steder tilbydes patienterne nu behandling bestående af en kombination af strålebehandling og kemoterapi. De får både udvendig og indvendig strålebehandling og kemoterapi. Kemoterapien består af forholdsvis små doser af cisplatinholdige stoffer, der gives ugentligt sammen med væskebehandling. Man er indlagt under denne behandling. Kvinder, der får tilbudt kombinationsbehandling, har: sygdommen i stadium IB med en svulst, der er større end 5 cm lymfeknudemetastaser fundet ved operation sygdommen i stadium IIB IVA. Bivirkninger ved kombinationsbehandling Strålebehandlingen giver de bivirkninger, som er beskrevet ovenfor. Kemoterapien giver ret få bivirkninger, fordi stofferne gives i forholdsvis små doser. De stoffer, der bruges, kan skade nyrerne, derfor får man samtidig væskebehandling. Mange får kvalme under behandlingen, men ikke i nogen svær grad. Der kan opstå føleforstyrrelser med snurren i fingrene, men det forsvinder, når behandlingen er slut. Nogle få taber håret, men de fleste beholder det. Stofferne kan også

12 være skadelige for hørelsen. Nogle kvinder får nedsat hørelse for nogle toner. Hvis det sker, er det permanent. Kontrol efter behandling Det er vigtigt at gå til kontrol i årene efter behandling, for at et eventuelt tilbagefald kan blive opdaget og behandlet så tidligt som muligt. Ved kontrollerne foretages en gynækologisk undersøgelse. Hvis kvinden har fået strålebehandling, anbefaler nogle læger at undlade celleprøver, fordi celleprøverne ofte er upålidelige, når man har fået strålebehandling. Tilbagefald De fleste tilbagefald sker inden for de første par år efter behandlingen, men der kan i sjældne tilfælde ses tilbagefald helt op til år efter behandlingen. De første par år foretages typisk kontrol hver måned. Derefter indkaldes man som regel til kontrol en gang om året i en lang årrække. Behandlingen ved tilbagefald Den behandling, der kan gives ved tilbagefald, afhænger af, hvilken behandling, kvinden fik i første omgang. Tilbagefald efter kegleoperation kan behandles med en ny kegleoperation, strålebehandling, en almindelig eller en radikal livmoderfjernelse. Tilbagefald efter fjernelse af livmoderen kan behandles med strålebehandling. Ved tilbagefald efter strålebehandling er det i nogle tilfælde muligt at få supplerende stråler. Kemoterapi gives rutinemæssigt. Resultaterne af behandlingen Statistik kan beskrive chancen for at blive helbredt, eller risikoen for at sygdommen vender tilbage. Men der er langt fra statistik til det enkelte menneskes liv. Det er derfor ikke muligt at forudse forløbet for den enkelte patient med sikkerhed. Det er dog muligt at sige noget generelt om chancen for at overleve for patienter, som er ramt af sygdommen. Generelt kan det siges, at jo tidligere i forløbet sygdommen opdages, des større er chancen for helbredelse. Chancen for at overleve kan udtrykkes som det antal mennesker som har overlevet 5 år efter sygdommen er opdaget. For alle patienter med livmoderhalskræft som helhed er 5 års overlevelsen cirka 65%. Dette tal dækker imidlertid over meget store variationer blandt patienter med sygdommen i forskellige stadier.

13 Stadium IA Hvis kræftsvulsten kun kan ses igennem et mikroskop, er chancen for at overleve i 5 år %. Stadium IB Hvis sygdommen er i stadium IB, og svulsten kan ses med det blotte øje, og der ikke er kræft i lymfeknuderne, er chancen for at overleve 85 90%. Stadium II På dette stadium har kræftsvulsten bredt sig udenfor selve livmoderhalsen, og 5 års overlevelsen er 60 65%. I både stadium I og stadium II gælder, at hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne, er chancen for at overleve i 5 år omkring 50 60%. Stadium III Hvis kræftsvulsten enten har bredt sig ned i den nederste del af skeden eller har bredt sig ud til bækkenets knoglekant, er chancen for at overleve i 5 år omkring 40 50%. Stadium IV Når kræftsvulsten er meget udbredt og har spredt sig til andre organer, er der omkring 10% chance for at overleve i 5 år. Hyppige spørgsmål om livmoderhalskræft Er livmoderhalskræft arvelig? Nej. Intet tyder på, at livmoderhalskræft er arvelig. Vil sygdommen påvirke min evne til at få børn? Hvis man kun har fået foretaget et keglesnit på livmoderhalsen, er der stadig mulighed for bagefter at blive gravid og føde børn. Ved fjernelse af livmoderen og strålebehandling er det ikke muligt at blive gravid bagefter. Smitter livmoderhalskræft ved seksuelt samliv? Nej, livmoderhalskræft smitter ikke ved seksuelt samliv. Hvad fylder det "hul" ud, hvor livmoderen og æggestokkene har været, når man bliver opereret? Skedetoppen bliver lukket, og tarmene lægger sig ned og fylder ud i bækkenet.

14 Før operation. Efter operation. Kan jeg få et normalt sex liv efter strålebehandling? Ja, men det kommer ikke helt af sig selv. Det er nødvendigt at arbejde med sin lyst til seksuelt samliv og det kræver, at ens partner er tålmodig i begyndelsen. Kan jeg fortsætte med at arbejde efter behandlingen? I de allerfleste tilfælde er det muligt at vende tilbage til sit arbejde efter behandlingen og en rekreationsperiode. Ansvarlig: Overlæge, dr.med. Iben Holten

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi Patientvejledning Fjernelse af polypper og muskelknuder Hysteroskopi Muskelknuder - fibromer Muskelknuder også kaldet fibromer er bindevævsknuder, der dannes i muskel vævet i livmoderens væg. De består

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Operation for ufrivillig vandladning

Operation for ufrivillig vandladning Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Operation for ufrivillig vandladning Anlæggelse af proleneslynge T.V.T. (Tensionsfri vaginaltape) Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Operation

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa

Peniskræft. Information til patienter og pårørende. Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Information til patienter og pårørende Udgivet af Dansk Peniscancergruppe DaPeCa Kolofon: UDGIVERE: DANSK PENISCANCERGRUPPE, DAPECA UNDER DANSK UROLOGIS K CANCER GRUPPE, DUCG.DK AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Endometriose Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Struktur Hvad er endometriose? Hvad er symptomerne? Hvordan diagnos?ceres endometriose? Hvordan behandles endometriose?

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation

Patientvejledning. Endometriose. - Kikkertoperation Patientvejledning Endometriose - Kikkertoperation Aleris-Hamlet er førende indenfor skånsomme kikkert operationer af endometriose. Det betyder, at du hurtigt bliver frisk igen og får færrest mulige ar

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft?

Hvad kan du gøre for ikke at få livmoderhalskræft? Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft 1 Livmoderhalskræft Livmoderhalskræft skyldes en virus. Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom. Livmoderhalskræft udvikles langsomt, tit over 10 15 år.

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation Patientvejledning Sammenvoksninger af æggelederne - kikkertoperation Sammenvoksninger af æggelederne kan bl.a. opstå pga. tidligere betændelse i æggelederne, endometriose og som følge af arvæv efter tidligere

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Operation ved hjælp af robot

Operation ved hjælp af robot Patientinformation Operation ved hjælp af robot Robotassisteret kikkertoperation for kræft i livmoderen Laparoskopi corpuscancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D I denne folder

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? Kræft i prostata Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på prostatakræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 9 Hvor syg er jeg? 11 Hvilken behandling findes der? 18 Hvad med min seksualitet? 20 Er

Læs mere

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene Patientvejledning Cyster på æggestokkene Kvinden har to æggestokke (ovarier), som har form og størrelse som en stor mandel. De ligger på hver sin side af livmoderen i tæt kontakt med æggelederne. Æggestokkenes

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? Hudkræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på hudkræft? 5 Hvilke undersøgelser skal der til? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvad er bivirkningerne? 13 Er der andre behandlingsformer? 15 Hvad

Læs mere

Nedsynkning af underlivet

Nedsynkning af underlivet Information om operation for Nedsynkning af underlivet Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Gynækologisk Ambulatorium Indhold Hvad er nedsynkning?... 3 Hvad skal jeg gøre inden operationen?...

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm

Patientvejledning. Koloskopi samt udrensningsvejledning. Kikkertundersøgelse af tyktarm Patientvejledning Koloskopi samt udrensningsvejledning Kikkertundersøgelse af tyktarm En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og tyktarmen med henblik på at afsløre sygelige forandringer i

Læs mere

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider

guide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To

Læs mere

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog HORMONER De nødvendige, de gode og de onde Ditte Trolle, gynækolog Æggestokkens funktion Ditte Trolle 15 Kønshormoner FSH, LH Hjernen Østrogen, progesteron Æggestok Livmoder Kvinders kønshormoner Østrogener

Læs mere

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på?

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på? Oplysningsskema Oplysninger om kvinden: Navn: CPR.nummer: Din stilling: Adresse: Telefon (privat): Telefon (Arbejde): Mobiltelefon: E-mail adresse: Din vægt (i kg) Din højde (i cm) Dit BMI: Hvilket telefonnummer

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og

MYTER OM MØDOM. Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og GRAFISK DESIGN: AVIAJA-BORUP.COM Udarbejdet af Sex & Samfund, Lysthuset og Børneafdelingen Skejby Sygehus. 1. OPLAG 2006 MYTER OM MØDOM Til dig der vil vide alt om Jomfruhinden - spørgsmål og svar. Jomfruhinden

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

alternativ behandling

alternativ behandling 52 www.livogsjael.dk Det gode kvindeliv - om homøopatisk behandling af kvindesygdomme Alt for mange kvinder lider af kroniske sygdomme i underlivet. Disse sygdomme er irriterende og hæmmer livskvaliteten.

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

KRÆFT I BLÆRE OG BLÆREHALSKIRTEL (PROSTATA) 36 TESTIKELKRÆFT OG KRÆFT I PENIS 38 EFTERVIRKNINGER AF BEHANDLINGEN 39 HVAD KAN DU SELV GØRE?

KRÆFT I BLÆRE OG BLÆREHALSKIRTEL (PROSTATA) 36 TESTIKELKRÆFT OG KRÆFT I PENIS 38 EFTERVIRKNINGER AF BEHANDLINGEN 39 HVAD KAN DU SELV GØRE? 3 INDHOLD FORORD 5 EN NY HVERDAG 6 NÅR SEKSUALITETEN PÅVIRKES 7 KROPPENS FORANDRINGER 8 MYTER OM KRÆFT OG SEX 9 TAL MED DIN PARTNER 10 HVIS DU ER SINGLE 11 NÅR DIN PARTNER FÅR KRÆFT 12 NÅR SEXLIVET GENOPTAGES

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN

Indledning 2 KRÆFT I STRUBEN Kræft i struben Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på kræft i struben? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 8 Hvilken behandling findes der? 12 Hvordan lever jeg som strubeløs

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H

HNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register

Læs mere

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi

Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi Patientinformation Fjernelse af et stykke af endetarmen og med anlæggelse af midlertidig ileostomi - Rectum resektion med loop-ileostomi Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Rev. apr. 2008

Læs mere

neuroblastom Børnecancerfonden informerer

neuroblastom Børnecancerfonden informerer neuroblastom i neuroblastom Der findes ingen kendt årsag til at sygdommen opstår, ej heller i de tilfælde, hvor sygdommen er medfødt. Kun i meget sjældne tilfælde kan der findes en øget risiko for, at

Læs mere

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der?

2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? Lungekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på lungekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 8 Hvor syg er jeg? 10 Hvilken behandling findes der? 11 Behandling af ikke-småcellet lungekræft

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere