dansk Familieplanlægning

Transkript

1 dansk Familieplanlægning

2 P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først brugsanvisningen, og gem den til senere brug. Kvinden skal tage den første p-pille på 1. menstruationsdag p-pillerne virker med det samme. Tag 1 pille dagligt i 21 dage og hold pause i 7 dage på et tidspunkt i pausen kommer der oftest en blødning. P-piller beskytter også mod graviditet i disse 7 pausedage. Begynd på næste pakke den 29. dag. Tag p-pillen på nogenlunde samme tid hver dag, fx om aftenen inden sengetid. Kvindens blødninger bliver regelmæssige, svagere og mindre smertefulde. P-piller nedsætter risikoen for kræft i livmoder og æggestokke. P-piller kan i starten give pletblødninger, kvalme, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger. Der er en vis sammenhæng mellem p-piller og blodpropper tal med lægen. Ved korrekt brug: Næsten 100 %. En glemt p-pille skal tages med det samme, også hvis det betyder, at kvinden skal tage 2 piller samme dag. Er der gået mere end 36 timer fra den sidste pille, skal der bruges anden prævention i resten af p-pille-perioden. Læs indlægssedlen. l Særlig velegnet til... Kvinder under 35, der er ikke-rygere og som i øvrigt er sunde og raske. Hvis kvinden har forhøjet blodtryk, sukkersyge, migræne, eller hvis hun har andre problemer med helbredet, bør en anden præventionsform drøftes med lægen. P-piller beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 2

3 mini-piller Mini-piller indeholder et hormon, der forhindrer graviditet. Recept på mini-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først brugsanvisningen, og gem den til senere brug. Kvinden skal tage mini-pillerne hver dag på samme tidspunkt, også under menstruation (der skal altså ikke holdes pause som ved p-piller). Hvis man starter på mini-piller ved menstruationens begyndelse, virker de efter en uge. Mini-piller indeholder ikke østrogen, som nogle kvinder tåler dårligt. Kvinder, der ammer, kan bruge mini-piller. Menstruationen kan blive uregelmæssig, og der kan forekomme pletblødning. De fleste typer mini-piller skal indtages på præcis samme tidspunkt hver dag. Ved korrekt brug: Ca. 98 %. Hvis kvinden glemmer en mini-pille, og der er gået mere end 3 timer, skal hun straks tage den næste mini-pille i pakken og fortsætte med at tage pillerne som sædvanligt. Kvinden er ikke beskyttet mod graviditet og skal derfor bruge anden prævention, fx kondom, de næste 48 timer. Læs indlægssedlen eller spørg læge eller apotek. l Særlig velegnet til... Til kvinder under 35 år, der er ikke-rygere og som er sunde og raske. (Ved helbredsproblemer bør en anden præventionsform drøftes med lægen). Til kvinder, som gerne vil slippe for at tænke på prævention dagligt. Mini-piller beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 3

4 Kondom Kondomet er et tyndt hylster af gummi, der opsamler sæden. Kondomet rulles ned over den erigerede penis inden samlejet. Den oprullede kant skal vende udad. Hvis kondomet har reservoir (en lille forlængelse til at opsamle sæden i), skal det klemmes tomt for luft, inden det rulles på. Hvis manden har forhud, trækkes denne tilbage, og kondomet rulles helt på. Kondomet skal sidde glat, der må ikke være luft i, og det skal beholdes på under hele samlejet. Efter udløsning: Hold fast om kondomet og træk forsigtigt penis ud. Sørg for, at der ikke løber sæd ud. Bind knude på kondomet. Kondom giver den bedste beskyttelse mod sexsygdomme. Det er nemt at få fat på og kan købes mange steder, fx i døgnkiosker og på tankstationer. Det kræver ikke lægebesøg at bruge kondom. Det kræver lidt øvelse at sætte kondomet rigtigt på i modsat fald kan det glide af eller gå i stykker. Det kan virke som en afbrydelse af samlejet at skulle sætte kondom på. Nogle mænd oplever, at det nedsætter følsomheden. Ved korrekt brug: Ca. 90 %. Hvis kondomet går i stykker eller glider af, bør man anvende nødprævention. Læs mere på side 13. l Særlig velegnet til... Til mænd, der gerne selv vil have kontrol over præventionen. Til alle, der ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme og graviditet. Til gummiallergikere findes der specielle kondomer af andet materiale (fås på apoteket). Kondomet beskytter både mod uønsket graviditet og mod sexsygdomme. 4

5 P-ring P-ringen er en bøjelig plast-ring, som sættes op i kvindens vagina. P-ringen frigiver to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-ringen får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Ringen køber man på apoteket. Læs først brugsanvisningen ringen placeres efter anvisningen på tegningen. Kvinden begynder at bruge p-ringen i starten af en menstruationsperiode. Derefter skal den sidde uafbrudt i 3 uger. I de første 7 dage, efter at den første ring er lagt op, er metoden ikke helt sikker, og man skal bruge kondom samtidig. Efter 3 uger fjerner kvinden ringen, holder pause i 7 dage, hvor der normalt kommer blødning. P-ringen virker også i disse 7 dage. Herefter indsætter kvinden en ny ring og lader den sidde i 3 uger osv. Kvinden skal kun tænke på prævention én gang om måneden. Ringen er let at indsætte og fjerne, og den mærkes ikke, når den sidder korrekt. Effekten påvirkes ikke ved opkastning eller diarré. P-ringen kan i starten give pletblødninger, kvalme, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger. Der er en vis sammenhæng mellem p-ring og blodpropper tal med lægen. Ved korrekt brug: Ca. 99 %. Kvinden kan tilmelde sig SMS-service, som en hjælp til at huske udskiftning af ringen. Se P-ringen kan falde ud ved samleje, fysisk anstrengelse eller forstoppelse. Der sker intet ved det, den skal blot sættes på plads med det samme igen. l Særlig velegnet til... Til kvinder under 35 år, der er ikke-rygere og som er sunde og raske. (Ved helbredsproblemer bør en anden præventionsform drøftes med lægen). Til kvinder, som gerne vil slippe for at tænke på prævention dagligt. P-ringen beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 5

6 P-plaster P-plasteret er et plaster, kvinden sætter på huden. Plasteret frigiver to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-plaster får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Plasteret køber man på apoteket. Læs først brugsanvisningen, og gem den til senere brug. Det første plaster sættes på 1. dag i menstruationsperioden. En gang om ugen, på samme ugedag, skiftes plastret ud. Dette gøres i 3 uger i træk. Den 4. uge i måneden holdes en plasterfri pause, hvor kvinden oftest får en blødning. P-plasteret virker også i disse 7 dage. Plasteret skal kun skiftes en gang om ugen. Effekten påvirkes ikke ved opkastning eller diarré. De samme ulemper som ved p-piller (se denne). Plasteret er noget dyrere end p-piller. Der kan komme hudirritation der, hvor plasteret sidder. Ved korrekt brug: Ca. 99 %. Hvis plasteret har løsnet sig helt eller delvist i mere end et døgn, er der risiko for graviditet. Læs indlægssedlen eller spørg læge eller apotek. l Særlig velegnet Til kvinder under 35 år, der er ikke-rygere, og som er raske og ikke vejer mere end 90 kilo. (Ved helbredsproblemer bør en anden præventionsform drøftes med lægen). Til kvinder, som foretrækker kun at tænke på prævention én gang om ugen. P-plasteret beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 6

7 Hormonstav Hormonstaven (kaldes også et implantat eller en p-stav) er en lille plast-stav på størrelse med en tændstik. Staven frigiver et hormon, der forhindrer graviditet. Under lokalbedøvelse sætter en læge hormonstaven ind under huden på kvindens overarm. Staven virker i 3 år uden udskiftning. Hvis kvinden inden for dette tidsrum ønsker at blive gravid, kan staven fjernes af lægen igen. Kvinden skal ikke huske at tage medicin, staven er altid på plads. Metoden kan også bruges af kvinder, der ikke tåler hormonet østrogen. Hormonstav kan give blødningsforstyrrelser, kvalme, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger. Der er muligvis en lille øget risiko for blodpropper. Staven har muligvis kortere virkning, hvis kvinden er overvægtig tal med lægen. Ved korrekt indsætningstidspunkt (inden for de første 5 dage af menstruationen): Op mod 100 %. Har kvinden for store gener på grund af hormonstaven, skal hun henvende sig til sin læge for at få den fjernet. l Særlig velegnet Til kvinder der gerne vil slippe for at tænke prævention til daglig. Velegnet til kvinder under 35 år, der er ikke-rygere og som i øvrigt er sunde og raske. (Ved helbredsproblemer bør en anden præventionsform drøftes med lægen). Hormonstaven beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 7

8 Spiral Spiralen er et lille t-formet plasticstykke der indsættes i kvindens livmoder. Den påvirker bl.a. slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Der findes to typer: Kobberspiralen og hormonspiralen. En læge fører spiralen ind i livmoderhulen ved hjælp af et lille indføringshylster. Spiralen kan blive siddende 3-10 år, afhængig af type. Spiralen har en tynd tråd. Tråden bruges, når spiralen skal kontrolleres eller fjernes det skal ske hos lægen. Spiralen kræver ikke daglig indsats og virker i lang tid. Ønsker kvinden at blive gravid, kan lægen fjerne den når som helst. Hormonspiralen kan reducere kraftige blødninger. Mindre velegnet til unge piger, der aldrig har været gravide, og til kvinder, der for nyligt (eller ofte) har haft underlivsbetændelse. Kobberspiralen kan give kraftigere menstruationer (gælder ikke for hormonspiralen). Hormonspiralen kan i starten give brystspænding, hovedpine og uren hud. Ca %. Få lægen til at kontrollere, at spiralen ikke er faldet ud efter første menstruation. Få lægen til at undersøge igen, hvis menstruationen skulle udeblive senere. l Særlig velegnet Til kvinder, der har født eller evt. har fået abort. Kvinder, der gerne vil slippe for at tænke på prævention til daglig. Kvinder, der generes af kraftige blødninger, kan have glæde af hormonspiralen. Spiralen beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 8

9 Pessar Et pessar er en lille rund gummiskål, der smøres med en sæddræbende creme og sættes op i kvindens vagina, så det hindrer sædcellerne i at nå frem til og befrugte ægget. Lægen tager mål til pessaret ved en underlivsundersøgelse. Pessar og sæddræbende creme købes på apoteket. Læs brugsanvisningen grundigt og se efter anvisningen på tegningen. Før samleje smøres pessaret med sæddræbende creme og sættes op vagina. Pessaret skal blive siddende under hele samlejet og mindst 8 timer efter, så den sæddræbende creme kan virke. Der skal indføres ekstra creme i tilfælde af nyt samleje inden for 8 timer. Pessaret fjernes ved at trække det ud med en finger. Kvinden skal huske at sætte pessaret op før samleje. Pessaret egner sig ikke til kvinder, der er overfølsomme over for gummi eller sæddræbende creme. Ved korrekt brug: Ca. 90 %. Hvis man har glemt at anvende pessaret, bør man anvende nødprævention. Læs mere på side 13. Når pessaret sidder rigtigt, kan det ikke mærkes. Pessaret kan sættes op 2-3 timer før det seksuelle samvær, så man undgår afbrydelse af selve samlejet. Pessar beskytter i nogen grad mod sexsygdomme. l Særlig velegnet Til kvinder, der selv ønsker at have kontrol over præventionen, men som ikke kan tåle de hormonbaserede metoder som fx p-piller og mini-piller. Pessar beskytter først og fremmest mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da samtidig kondom. 9

10 Sterilisation Sterilisation er en operation, som giver varig sikkerhed mod graviditet. Hos kvinder lukker man ved operation af for æggelederne, så sæd ikke kan komme i kontakt med kvindens æg. Hos mænd lukker man af for sædstrengene, så der ikke er sædceller i sædvæsken. Når en mand får udløsning, kan man ikke se, at han er steriliseret. Indgrebet er permanent, og man kan ikke regne med, at det kan gøres om, så man skal være helt sikker i sin beslutning. Sterilisation påvirker ikke hormonbalancen. Ved operationen bliver man én gang for alle fritaget for at tænke på prævention. Den seksuelle drift og evne påvirkes ikke af indgrebet. Er man først blevet steriliseret, er det oftest vanskeligt at blive gjort frugtbar igen. Op mod 100 % I meget sjældne tilfælde kan graviditet forekomme alligevel. Så man skal tage en graviditetstest, hvis menstruationen udebliver. Når mænd bliver steriliseret, skal sæden først kontrolleres, før man kan være sikker på virkningen. l Særlig velegnet til Alle, der er helt sikre på, at de ikke ønsker (flere) børn, og som gerne vil slippe for at tænke på prævention. Hvis man tvivler det mindste på, om man vil have flere børn, bør man vælge en mindre permanent løsning. Alle over 25 år kan søge om at blive steriliseret. Sterilisation beskytter kun mod uønsket graviditet. Hvis man ønsker at beskytte sig mod sexsygdomme, brug da kondom. Læs mere i pjecen Værd at vide om sterilisation, der fås gratis hos din praktiserende læge. 10

11 Sikre perioder Sikre perioder betyder, at man undlader at have ubeskyttet samleje i de perioder i kvindens cyklus, hvor der er størst risiko for at blive gravid. Man skal vide præcis, hvornår kvinden har ægløsning (tal med lægen om, hvordan det måles) og undgå samleje eller bruge anden prævention i dagene omkring og under ægløsning. Metoden har ingen medicinske bivirkninger, og kvinden lærer sin månedlige rytme at kende. Metoden er meget usikker. Den tager lang tid at lære at bruge og kan kun anvendes, hvis kvinden har helt regelmæssige menstruationer. Metoden kræver stor selvdisciplin. Meget usikker som præventionsmetode. Selv ved helt korrekt anvendelse kun ca. 70 %. Har man ubeskyttet samleje i usikre perioder, bør man anvende nødprævention. l Særlig velegnet Pga. stor usikkerhed er metoden ikke særlig velegnet til nogen. Bør kun bruges som nødløsning. Metoden beskytter ikke mod sexsygdomme. Brug kondom. 11

12 Afbrudt samleje Manden trækker sig ud, før han får udløsning, så sæden ikke kommer i forbindelse med kvindens underliv. Sæden må ikke komme i forbindelse med kvindens underliv. Så snart manden får erektion, kan der komme væske, der indeholder sædceller. Manden skal trække sig ud, så snart han mærker sammentrækninger. Manden skal endvidere lade vandet og vaske sig inden et nyt samleje. Metoden har ingen medicinske bivirkninger. Metoden er meget usikker, kræver megen koncentration om andet end samlejet og kan føles ubehagelig, fordi manden skal trække sig ud før samlejets naturlige afslutning. Metoden kræver, at manden kan bevare fuld kontrol. Meget usikker som præventionsmetode. Selv ved helt korrekt anvendelse kun ca. 70 %. Hvis metoden mislykkes, og der er risiko for, at sædceller kan komme i forbindelse med ægcellen, bør man anvende nødprævention. l Særlig velegnet Pga. stor usikkerhed er metoden ikke særlig velegnet til nogen. Bør kun bruges som nødløsning. Metoden beskytter ikke mod sexsygdomme. Brug kondom. 12

13 Andre metoder P-sprøjte P-sprøjten er en ikke særlig anvendt præventionsmetode, hvor kvinden får en hormonindsprøjtning hver tredje måned. Hormonet er det samme, som findes i mini-piller. P-sprøjten har en høj sikkerhed, men kan give blødningsforstyrrelser. I Danmark bruges p-sprøjten først og fremmest af kvinder, der ikke kan bruge andre former for prævention. Femidom Femidomet er et kondom til kvinder, en lukket plasticpose med en elastisk ring i hver ende, der anbringes i kvindens vagina. Femidomet forhindrer sædcellerne i at komme op gennem livmoderhalsen og beskytter desuden mod sexsygdomme. Femidomet har ingen medicinske bivirkninger og kan købes uden recept, men kan dog være svært at få fat på, da det ikke er særlig udbredt i Danmark. l Nødprævention Hvis man har haft ubeskyttet samleje, og der er risiko for, at kvinden kan være blevet uønsket gravid, findes der to metoder. Spiral som nødprævention Man kan undgå, at et befrugtet æg sætter sig fast i livmoderen ved at få opsat en spiral hos lægen hurtigst muligt og senest 5 dage efter det ubeskyttede samleje. Læs mere om spiral på side 8. Spiralen kan blive siddende som almindelig prævention i de næste 3-10 år, afhængigt af modellen. n er altså, at beskyttelsen virker både nu og fremover. Piller som nødprævention fortrydelsespiller Der er tale om 2 piller med en stor dosis hormon. en er størst, hvis kvinden tager pillerne hurtigst muligt, dvs. helst 12 timer efter det ubeskyttede samleje og senest 3 døgn efter. Nødpræventionspiller købes uden recept på apoteket (over hele landet findes apoteker, der har døgnåbent). Læs brugsanvisningen grundigt. Nødpræventionspiller bør bruges så sjældent som muligt og ikke som normal prævention. Nødpræventionpillen er ikke en abortpille. Metoden er ikke 100 % sikker for en sikkerheds skyld, skal der tages en graviditetstest ca. 3 uger efter. Hvis kvinden har haft et ubeskyttet samleje, kan hun måske også være smittet med en sexsygdom. Tal med lægen om dette. 13

14 Hvis kvinden alligevel bliver gravid Beholde barnet Gå til lægen. Kontakt også kommunens socialforvaltning for at høre, hvilke støttemuligheder, der findes. Abort Gå til lægen. Er kvinden blevet uønsket gravid, kan hun få foretaget en provokeret abort, hvis hun er mindre end 12 uger henne (regnet fra den første blødningsdag i den sidste menstruation). Det er vigtigt, at kvinden så hurtigt som muligt kontakter sin læge, hvis hun overvejer en abort. Beslutningen kan være svær, og det er vigtigt at gennemtænkte situationen og tale med én, man har tillid til. Kvinder, der overvejer abort, har ret til en støttesamtale, før de træffer det endelige valg. Både støttesamtale og en evt. abort er gratis. Unge piger under 18 år skal have deres forældres underskrift for at anmode om abort. Hvis pigen ikke ønsker at fortælle sine forældre, at hun er gravid og ønsker abort, eller er de imod abort, kan pigen søge om tilladelse til at få foretaget indgrebet, uden at nogen behøver at få det at vide. Lægen kan fortælle nærmere om dette. Kun under meget særlige omstændigheder kan kvinden få foretaget abort efter 12. graviditetsuge. Lægen kan oplyse herom. Få mere at vide i pjecen Hvis du overvejer abort, der fås gratis hos lægen, eller klik ind på 14

15 Sexsygdomme Kondom er den præventionsmetode, der beskytter bedst mod sexsygdomme. Alle, der har seksuelt samkvem med andre, kan blive smittet. Mange sexsygdomme giver ingen symptomer, dvs. man kan være smittet, og man kan smitte andre uden at vide det. Har man haft ubeskyttet samleje, og har man mistanke om, at man kan være smittet, bør man kontakte sin læge. Tegn på sexsygdom Hos kvinder og mænd: l Udflåd (anderledes end normalt) l Kvinder kan få pletblødning og mænd hævelse af pungen l Svien ved vandladning l Smerter i underlivet l Knopper og udslæt, eller kløe og sår på kønsdelene l Røde og sviende slimhinder på kønsdelene l Hævede lymfeknuder l Feber Herudover kan gulfarvning af huden forekomme i sjældne tilfælde Disse gener skyldes ikke nødvendigvis en sexsygdom, men kan også være tegn på anden sygdom. Kontakt lægen. 15

16 Vil du vide mere? Om sexsygdomme Værd at vide om sexsygdomme. Folder, kan bestilles på Sexsygdomme Gratis pjece. Kan fås hos lægen, på biblioteket og apoteket. Om prævention Værd at vide om prævention. Gratis pjece. Kan fås hos lægen. Om at få barn Sunde børn i et nyt land. Bog. Kan fås hos din sundhedsplejerske. Om abort Hvis du overvejer abort. Gratis pjece. Kan fås hos lægen. Rådgivning Få mere at vide om prævention og sexsygdomme på eller telefon hverdage fra kl Du kan også ringe til AIDS-Linien på telefon Klinikker Der findes præventions- og rådgivningsklinikker flere steder i landet, se den aktuelle liste på Hvis ikke der findes en præventionseller rådgivningsklinik i nærheden, kan man henvende sig til en læge efter eget valg, når man vil have rådgivning om prævention eller abort. Dette er gratis. Familieplanlægning Komiteen for Sundhedsoplysning udgave, 1. oplag Manuskript og redaktion Komiteen for Sundhedsoplysning Fagredaktion Edith Ingerslev Svare, speciallæge, ph.d. i gynækologi og obstetrik Hanne Gylche, jordemoder og sexolog Oversættelse Flygtningehjælpens Tolkeservice Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Tryk Narayana Press Kan bestilles hos Komiteen for Sundhedsoplysning Classensgade 71, 5. sal 2100 København Ø Telefon Telefax kfs@sundkom.dk