At leve med et barn med ADHD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At leve med et barn med ADHD"

Transkript

1 At leve med et barn med ADHD En mors beskrivelse af 7 år med at forstå og få hjælp til sit barn Af Hanne Phillipsen

2 Hvorfor skulle lige netop jeg få et barn med ADHD. Hvorfor var vi så længe om at finde ud af, hvad der var galt. Hvorfor måtte vi opsøge så mange for at få hjælp. Hvorfor havde vi så svært ved, at overskue det hele. Hvorfor måtte vi ikke bruge den instans, vi følte var den rette! Forord v. redaktøren, Kjeld Rasmussen Denne bog er skrevet af Hanne Phillipsen, moren til Mads, en dreng med en ADHD diagnose. Det er beretningen om deres liv sammen i familien, hvordan Mads udvikler sig og hvordan det efter mange bekymringer og mange voldsomme oplevelser, lykkes at nå frem til indsigt og erkendelse af, hvad der ligger bag adfærden og hvorfor han gør, som han gør. Der findes i dag mange små og store bøger om ADHD, normalt skrevet af forskellige specialister og behandlere. Men ikke mange om emnet set og oplevet af dem der selv er involveret, og som forældre bliver man naturligvis meget involveret, på alle mulige måder. Det fylder hovedparten af ens liv samtidig med at man også bare har en dejlig dreng, som man elsker højt. Bogen er også speciel derved, at der undervejs er lagt en specialist-kommentator ind i slutningen af hvert kapitel, ved hjælp af læge og børnepsykiater Gitte Retbøll. Mest for at sætte nogle vigtige dele af beskrivelserne ind i et forsknings-og fagligt perspektiv: Hvad véd vi om disse fænomener? Kunne noget være grebet anderledes an i forløbet? Et eksempel: Første kapitel handler om en meget besværlig og knudret graviditet samt fødsel, med mange atypiske karaktertræk og mange belastninger. Spørgsmålet er da: Kan dette forløb på nogen måde være med til at forstå og forklare den senere konstaterede ADHD? Har ADHD overhovedet noget at gøre med graviditetens og fødslens forløb? Dét kommenterer specialisten på. Det er på én gang en meget almenmenneskelig bog om et barns opvækst og samtidig en beskrivelse af et barsk forløb, hvor forældrene hele tiden forsøger at finde ud af, hvad der er med deres barn og komme overens med det. Som læser vil du efter læsningen vide en del mere om, hvad det indebærer at vokse op som ADHD-barn og med et ADHD-barn. Mød Mads. En dejlig knægt, som bare havde ADHD. Med venlig hilsen Kjeld Rasmussen, redaktør af bogen

3 2003 graviditet, fødsel og de første uger Kapitel 1 Fosteret er ikke OK, tænker jeg Jeg starter denne bog med en kort beskrivelse af min meget problematiske graviditet og en ret forfærdelig fødsel. Som læser ved du allerede ud fra bogens titel at jeg får et barn med ADHD. Har det problematiske forløb, eller en enkelt begivenhed i det, noget at gøre med, at min Mads får/har ADHD? Det ved jeg ikke præcist men jeg har gjort mig mange tanker om det. Læs selv og vurder. Hvor går det galt? Hvor skulle nogle have reageret? Graviditet og fødsel en lidelseshistorie Tillykke, siger lægen. Du er gravid. Tak, mumler jeg, mens jeg forsøger at sluge det opkast, som jeg gud ved hvilken gang den dag er plaget af. Denne graviditet er, modsat min første, startet med alle de tydelige tegn på en undfangelse. Meget ømme bryster, humørsvingninger, en anmassende lyst til at skulle spise bestemte ting og så den forfærdelige kvalme og opkastninger, som slider på mit velvære. Samtidig er mit foster næsten konstant meget aktivt og slår kolbøtter. I 6. måned bliver jeg sygemeldt, men selv om jeg er meget dårlig, har jeg ikke på dette tidspunkt mistanke om, at mit foster fejler noget. På grund af min epilepsi er jeg nemlig ofte blevet skannet og jeg har fået foretaget fostervandsprøve og moderkagebiopsi. Min medicinering med Lamictal er nedtrappet, jeg er færdig med medicinen og anfaldsfri, da fosteret er 4 mdr. Så, jeg er ikke nervøs for, at noget er galt. Da fødselsterminen nærmer sig, ligger fosteret ikke i fødestilling. Jeg er på Skejby Sygehus for at få vendt fosteret 5 gange. Hver gang med samme resultat - efter et par timer har fosteret bare indtaget en ny stilling. Det gør afsindigt ondt at få vendt sit foster, men det er samtidig en utrolig oplevelse at se sit foster på en skærm imens. Ved den sidste fostervending får jeg en såkaldt pøllebinding på. Den består af to store pøllepuder, der bliver spændt hårdt på begge sider af min mave af en forbinding. Den skal så forhindre fosteret i at vende sig. Jeg ligger med pøllebinding. Ikke specielt morsomt, kan jeg hilse og sige.

4 Liggende på y4, Skejby sygehus, med denne pøllebinding, bliver fødslen sat i gang. Jeg får sat ve` stimulerende tabletter op. Efter et døgn er fosteret gledet ned i bækkenet og nye tabletter bliver sat op. Nu ruller veerne. Smerterne tiltager og jeg kommer over på fødeafdelingen. Jeg åbner mig desværre meget langsomt og får en véstol at gå rundt med. Smerterne bliver for slemme og jordemoderen foreslår Epiduralblokade - som jeg p.gr.a. travlhed på afdelingen først får om morgenen. Efterhånden er jeg meget træt, men veerne er nu til at klare og jeg åbner mig mere og mere. Af og til får jeg kørt en strimmel: et bælte om maven måler, om fosteret har det godt. Da jeg har åbnet mig 10 cm. og er klar til at presse, giver alarmen lyd. Fosteret mangler ilt og er stresset. En nål sættes op i fosterets hoved for at tage en blodprøve. Fosteret har det ikke godt og til min skuffelse bliver der hurtigt besluttet, at kejsersnit er nødvendigt. Mads kommer til verden efter 4 minutter. Han skriger og slår om sig, men har det efter omstændighederne o.k. Navlestrengen har en knude på, så hvis jeg havde født på normal vis, var han sikkert blevet kvalt. De første dage en dreng der skriger afsindigt og græder hidsigt Mads skreg meget de følgende dage, som om han havde ondt. Jeg kom i gang med at amme ham og han faldt i søvn, når han spiste. Hvis jeg lagde ham væk, kom der nærmest en hidsig gråd. Da Mads ikke sov så længe ad gangen, hjalp sygeplejerskerne med at tage ham en nat. De måtte dog efter et par timer opgive, da de ikke kunne få Mads til at falde til ro. Mads er tilsyneladende sund og rask, men skriger helt afsindigt. Han skreg og skreg Det underlige var, at jo flere alarmer der ringede og jo mere uro der var på gangen eller stuen, jo roligere var Mads. Men jeg syntes, det var anstrengende. Vågnede konstant. Blev mere og mere irriteret på Mads og hele afdelingen. Så, da jeg efter syv dage havde normal temperatur og måtte tage hjem, var glæden stor. Hjemme var Mads desværre ligeså dårlig til at sove. Han ville sove når han fik ture i barnevognen, blev båret eller når han spiste. Han nåede aldrig at spise sig mæt, før han sov, så han tabte sig en del. Han skreg stadig meget. Vi blev urolige og måtte have hjælp. Vagtlægen mente ikke, der var tale om kolik, men han mente, at Mads var højt sat i gearingen. Han skreg nemlig endnu mere ved lægens berøring. Højt sat i gearingen? første signal om ADHD eller er der ingen direkte forbindelse? Spørgsmål som disse skulle jeg stille mig selv mange gange de kommende måneder og år.

5 Mads, en dreng der er anderledes Som 2. gangs forældre syntes vi, at Mads bevægede sig meget. Fægtede med arme og ben. Han var lidt stiv med rank ryg. Lægen mente, at det kunne være en ide at konsultere en kiropraktor. Kiropraktikeren kunne mærke, der var noget galt med den øverste nakkehvirvel på Mads. Kiropraktikeren kunne rette rygsøjlens fejl og efter tre behandlinger, kunne vi se på Mads, at han slappede mere af og var mere blød i ryggen, som andre babyer. Desværre hjalp hans behandlinger ikke på søvnen. Vi oplevede klart, at Mads var meget anderledes end vores første barn. Han blev hysterisk, når han skulle have tøj af, blev urolig i vand, skreg når han skulle have tøj på igen. Han ville heller ikke aes eller masseres. Var faktisk kun rolig ved brystet eller når han var i bevægelse. Vi syntes, han så anderledes ud, specielt når vi så ham sammen med børn på samme alder. Han så spinkel og næsten sygelig ud. Mads (tv.)og en jævnaldrende vi syntes, han så spinkel og næsten sygelig ud i sammenligning Vi havde alle søvnunderskud og vi kunne faktisk ikke forstå, at vi med vores erfaring ikke kunne få Mads til at sove. Hver gang sundhedsplejersken var på besøg, snakkede vi om mad, søvn og aktivitet. Vi prøvede at lave forskellige soveterapier med Mads: Mad på bestemte tidspunkter, musik-og bevægelsesterapi, Godnat og sov godt, Mæt og glad med meget begrænset virkning. Han sov særdeles lidt og uregelmæssigt. Vi prøvede også at køre Mads i søvn i bilen, men når han blev spændt fast og bilen begyndte at køre, ja, så skreg han helt hysterisk og blev ved længe måneder et aktivt barn med knald på Da Mads var 6 mdr., sov han 7-8 timer i døgnet. Han tog på - og var stadig utrolig aktiv. Han kravlede, kastede med ting og prøvede på at hive sig op på vores møbler. Han havde det stadig bedst, når han var aktiv.

6 Det er lettest at lege med Mads, når han er i bevægelse Mads elsker at være vild, men må nogle gange bremses lidt Mads var ikke altid vild med at køre i barnevogn. Nogle gange var han næsten ved at dreje hovedet af led, fordi han ville se, hvad der foregik til siderne og fremad. Og selvom kalechen var nede, kunne han ikke altid se i de retninger, han ville. Vi købte derfor cykelstole, som kunne sidde foran på styrstangen og hvor Mads så kunne sidde og kigge i kørselsretningen. Godt at der var seler til cykelstolene, for Mads sad meget uroligt, selvom han syntes, det var spændende at være på cykeltur. Mads sad altid uroligt, også på cykelture Mads havde det allerbedst når han kunne lege ude. Han spillede bold, prøvede at gå balancegang og forsøgte at komme op i vores træer.

7 Vores konflikter med Mads var færre udenfor. Men nogle dage var han aggressiv og slog på både os og vores ting. Han var stærk og når han prøvede at smadre møbler, cykler, legetøj eller kom op på ting, som han så bagefter faldt ned fra og slog sig, så var det nødvendigt at holde ham i flere minutter. Mads smider ting ud fra sit legehus. Der er gang i den Hvis vi ikke greb ind, fortsatte han den uønskede adfærd. Selv om han ømmede sig over sine fald og vi kunne se, det var slemt, så glemte han det hurtigt. Hvis han græd mere end to minutter, var det som regel rigtig slemt og undersøgelse på skadestuen måtte til. Mads har haft mange forstuvninger, flere gange haft flækkede øjenbryn, iturevet læbestreng, sprængt læbe, store hudafskrabninger, brandsår, snit sår, åbne sår og hjernerystelser. Heldigvis har han aldrig brækket noget, i hvert fald ikke hvad vi ved af. Mads 12 måneder gammel indlægges for hyperaktivitet På grund af vores enorme søvnunderskud og Mads, der havde lilla rander under øjnene, blev vi indlagt på Skejby sygehus. Mads var nu næsten et år gammel. På sygehuset filmede de Mads og mente, at udover hans enorme aktivitet var der ikke noget fysisk galt med ham. Måske kunne han ikke tåle min amning og måske havde vi en for tæt symbiose, som ikke var hensigtsmæssig. Jeg skulle så holde op med at amme og min mand skulle være mest sammen med Mads. Jeg måtte ikke være i nærheden, når Mads skulle sove, i en høj børneseng og med faderen i en seng ved siden af. Vi spurgte undrende, om Mads ikke skulle i sele i sengen, så han ikke faldt ud. Lægen sagde opmuntrende, at ingen så små børn var kravlet ud af deres senge. Men Mads kunne kravle ud af sengen. Han blev ved med at hoppe op, indtil han fik fat i kanten af sengen og så stemte han benene imod hjørnet og hev sig op og ud over kanten. Han slog sig i landingen, men var ligeglad.

8 Mads i tremmeseng på Skejby sygehus. Det lykkedes ham at klatre over rækværket og falde ned På afdelingen var det svært at passe Mads. Han var overalt, i alt, på alt og ødelagde alt. Han susede op og ned ad gangene, så når børnene skulle sove til middag, måtte vi gå barnevognstur med ham i 2 timer. Men han sov bedre på sygehuset. Om det så var mit fravær, der var medvirkende til det eller ophør af amningen, det ved vi ikke. Han vågnede af og til og stod op kl. 5, men det var klart fremskridt. Efter 5 dage måtte han komme hjem. Hjemme gik det lidt bedre, men Mads var stadig meget aktiv. Det med at blive spændt fast, virkede nærmest som tortur på Mads. Han ville hellere gå mange kilometer end at være spændt fast i klapvognen. Og spænde ham fast, det var vi nødt til, da han ellers pludselig hoppede ud i trafikken. Når han fik sele på i bilen, gik han næsten i panik, skreg og kunne ikke få vejret, så en tur i bil til familien i Sønderjylland, var et mareridt. Selv om vi stoppede hvert kvarter, så Mads kunne komme ud og løbe, blev han først rolig, når vi var fremme. Man skulle ellers tro, at bilens vuggende bevægelser kunne virke beroligende, men ikke på Mads. Vi syntes stadig, han var meget anderledes end andre børn. Vi kunne ud over hans manglende søvn og hans ulyst til at blive rørt ved, have tøj på, blive badet og ligge stille, ikke finde ud af hvad der var galt. Vi syntes heller ikke, at hans almene tilstand var god. Han havde ofte ondt i ørerne og havde i perioder let feber. Vi prøvede at holde ham fra slik, kager, ananas, ærter, majs og andet, som der er meget sukker i. Han ændrede dog ikke adfærd, på nær med slikket. Vi så til fastelavn, hvordan han blev helt umulig, da han havde spist slik fra fastelavnstønden. Så, vi fandt det bedst fortsat at holde ham fra slik og kager. Han fik dog is en gang imellem. Efterskrift til dette kapitel: Mange år og mange begivenheder senere får jeg adgang til at læse Mads sagsmappe. Det var hårdt at læse den igennem - og det var med stor undren, at jeg kunne læse, at vores sundhedsplejerske allerede da Mads var 7 mdr. gammel havde skrevet til lægen og gjort opmærksom på, at hun så tegn på hyperaktivitet. Det ville have været rart, om vores læge sammen med sundhedsplejersken kunne have deltaget mere aktivt i allerede da få den rette hjælp til os. Specielt når jeg tænker på alle de frustrationer, jeg har haft gennem alle årene om, hvorvidt det var mig, der var skyld i Mads` måde at være på eller mine tusindvis af tanker om, hvordan jeg skulle hjælpe ham. Da jeg læser papirerne, tænker jeg: Hvad vi nu skal stille op? Har jeg kræfter til at køre sag mod kommunen? Hvad får vi ud af det i forhold til den indsats vi stiller med? Det blev aldrig til noget.

9 Kommentarer fra en specialist, Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater med erfaring fra børnepsykiatrien - inklusive spædbarnspsykiatrien. Interviewet af Kjeld Rasmussen Graviditet og fødsel kan ikke uden videre direkte forbindes med ADHD en. På den anden side har moderen jo haft ekstraordinært meget kvalme og opkast, som vi ved skaber stress. Og dét belaster moren - hun kan være i fysisk risiko for ikke at få nok næring og hun synes at have været meget utilpas. Barnet mærker, at moren ikke nyder graviditeten, og den del kunne man ud fra det jeg læser, godt have været mere opmærksomme på. Da Mads blev født i 2006, var der betydeligt mindre viden om disse ting end der er nu, men en mor der har været så stresset i graviditeten kan have haft et højt niveau af stresshormon i blodet, hvilket kan have påvirket barnet - og vi har vidst i en del år, at stress, angst og depressioner kan have betydning for børn regulations-evner og vanskeligheder ved dette. Nogle gange gør man noget for at forebygge selve opkastningen, man kan tilse hende hyppigere, betrygge hende, give hende råd, tage det mere roligt og så videre. Være meget opmærksom på at skabe stunder hvor hun er glad for graviditeten. Give hende ro og støtte hende i at føle sig godt tilpas i sin graviditet. Regelmæssig kontakt med sundhedsfagligt personale. Der har været for mange stressfaktorer, som barnet muligvis har kunnet mærke, og man kunne have talt med hende om enten endnu tidligere sygemelding eller om at få ekstra hjælp derhjemme, nedsætte stress og skabe ro. Moren fortæller i en anden sammenhæng (ikke beskrevet i kapitlet), at hun selv havde ADHD-lignende symptomer, da hun var barn. De undersøgelser der er lavet, viser, at der er % sandsynlighed for, at et barn får ADHD, hvis der er ADHD i familien. Men den anden del: at være stresset, rastløs, nybagt mor og kunne sammenligne med sit første barn - det kan gøre, at man som mor har svært ved at regulere sit nyfødte barn, for noget tyder på Mads fra start har haft brug for en meget sensitiv mor, som var god til at regulere ham. Derfor skulle fagfolk nok have opdaget faresignalerne tidligere i hans liv, gjort hans mors liv lettere med hjælp, hjulpet hende med at udvikle højere grad af sensitivitet, så man fik en mere rolig mor, hjulpet relationen på vej ved at hjælpe moren. Det er aldrig morens skyld, men hun har nogle ting med sig fra sit liv, som kan gøre, at hun ikke er så nærværende, rolig og rigtig god til at læse barnet og hjælpe med at regulere barnet og det skal man have særlig hjælp til. Hvis man går nogle måneder frem, er Mads, som moren skriver, meget spinkel, nærmest sygelig af udseende. Han skriger som en afsindig, meget hidsig gråd, kan ikke falde til ro, jo mere uro der er omkring ham jo mere rolig er han selv. Der er nogle børn, dem man kalder sensitive børn, som har godt af fast berøring og nogle former for lyde og uro, mere voldsomme bevægelser i barnevognen, hvis de skal sove. Deres tærskel for at reagere på stimuli er forskellig fra andres, og der skulle sandsynligvis have været mere fokus på Mads behov. Ergo- og fysioterapeuter der kunne have hjulpet forældrene med dette.

10 Han kan se forpint ud på billederne og græder meget, præget af følsomhed og sensitivitet, hvad også beretningerne om besværet med at kunne hjælpe ham med at falde til ro vidner om. Hvis man tænker på, hvordan det var at være Mads dengang, kunne man forestille sig, at han ikke har følt sig mødt, forstået og hjulpet. Forældrene har gjort det så godt, de kunne, hentet råd hvor de kunne, og på det tidspunkt for 12 år siden har det været nyt at finde den specifikke viden. De skulle have haft noget hjælp tidligere, så havde Mads muligvis stadig haft ADHD, men måske i en noget mildere version, hvor familien hang bedre sammen. De skulle have haft oversættelses hjælp til at forstå, hvad det var Mads udtrykte og hvad det var, han specielt havde behov for.

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Vi har også cystisk fibrose

Vi har også cystisk fibrose Patientinformation Vi har også cystisk fibrose fire historier Aarhus Universitetshospital Børneafdeling A Har du yderligere spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os: Bjørg Sørensen Tlf. 2887

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Hej Lene A.K. Med Venlig Hilsen. Magnus Mouritsen (13 år) Kære Lene

Hej Lene A.K. Med Venlig Hilsen. Magnus Mouritsen (13 år) Kære Lene Hej Lene Første behandling/anden behandling allerede, - der er der løst op for hans spændinger, han siger" knæk" og hans hoved ligger knapt så skævt, når han ligger på ryggen. Efter anden behandling lægger

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Denne profil tilhører:

Denne profil tilhører: Pædiatrisk Smerteprofil Dansk oversættelse Socialstyrelsen 2013 Denne profil tilhører: Baggrund for den pædiatriske smerteprofil Den pædiatriske smerteprofil er et redskab, der er særligt udviklet til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

John Patrick. Genetisk sygdom

John Patrick. Genetisk sygdom John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere