Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinier for behandling af. thyroideacancer. Danmark"

Transkript

1 Kliniske retningslinier for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA Juni

2 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPER... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER... 9 Follikulært karcinom 9 Papillært karcinom 9 Medullært karcinom 10 Lavt differentieret (insular) karcinom 10 Udifferentieret karcinom 10 Andre karcinomer 11 Non-epiteliale tumorer 11 Malignt lymfom 11 Blandede tumorer 11 Sekundære tumorer 11 Uklassificerbare tumorer 11 UDSKÆRING OG BESKRIVELSE TNM-KLASSIFIKATION DIAGNOSTISK PROCES VED BEGRUNDET KLINISK MISTANKE OM THYROIDEACANCER UDREDNINGEN I KRÆFTPAKKE FORLØB KIRURGISK BEHANDLING AF T-POSITION PAPILLÆRE OG FOLLIKULÆRE KARCINOMER (DIFFERENTIEREDE KARCINOMER) Prognostiske faktorer og lavrisikogruppe 16 Papillære mikrokarcinomer 16 MEDULLÆRE KARCINOMER UDIFFERENTIERET (ANAPLASTISK) THYROIDEAKARCINOM ANDRE CANCERTYPER KIRURGI I RELATION TIL NÆRLIGGENDE STRUKTURER PÅ HALSEN Glandulae parathyroideae 18 Nervus laryngeus recurrens og nervus laryngeus superior 18 KIRURGI VED INDVÆKST I LARYNX/TRACHEA/OESOPHAGUS KIRURGISK BEHANDLING AF N-POSITION PAPILLÆRT KARCINOM FOLLIKULÆRT KARCINOM MEDULLÆRT KARCINOM UDIFFERENTIERET KARCINOM KARCINOM SOM TILFÆLDIGT FUND I FORBINDELSE MED HEMITHYROIDEKTOMI SUSPEKT FNA OPERATIONSKOMPLIKATIONER POSTOPERATIV HYPOCALCÆMI Monitorering 22 2

3 Behandling 23 SKADE PÅ NERVUS LARYNGEUS RECURRENS SKADE PÅ NERVUS LARYNGEUS SUPERIOR (RAMUS EXTERNUS) KOMPLIKATIONER RELATERET TIL HALSDISSEKTION Nervelæsioner 24 Læsion af ductus thoracicus 24 RADIOAKTIV JODBEHANDLING AF PAPILLÆRE OG FOLLIKULÆRE KARCINOMER (DIFFERENTIEREDE KARCINOMER) HVEM SKAL BEHANDLES? EFFEKT AF RADIOJODBEHANDLING EFTER PRIMÆR KIRURGISK INTERVENTION EFFEKT AF RADIOJODBEHANDLING FOR METASTASERENDE SYGDOM RADIOFYSIK FARMAKOKINETIK FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED I Jodfattig diæt 26 PRAKTISK GENNEMFØRELSE AF BEHANDLING MED I Graviditet og amning 27 TSH skal være højt! 27 Rekombinant human thyroidea stimulerende hormon (rhtsh) 27 Dosering af Jod Skintigrafi på terapidosis 28 Strategi efter ablationsbehandling 28 TOKSICITET AF I Akutte komplikationer 28 Kvalme/opkastning 28 Akut sialoadenitis 29 Knoglemarvssuppression 29 Infertilitet og teratogenicitet 29 Sekundær malign sygdom 29 FORHOLDSREGLER VED AKUT OPERATION ELLER DØD EFTER BEHANDLING MED I Akut operation eller obduktion 29 Begravelse/kremering 30 FORHOLDSREGLER VED UHELD EFTER RADIOJODBEHANDLING AF PATIENT EKSTERN STRÅLEBEHANDLING EKSTERN BESTRÅLING AF PAPILLÆRE OG FOLLIKULÆRE KARCINOMER Kurativ bestråling 31 Indikationer. 31 Target og fraktionering 31 Palliativ bestråling 31 EKSTERN STRÅLEBEHANDLING AF ONKOCYTÆRT KARCINOM EKSTERN STRÅLEBEHANDLING AF MEDULLÆRT KARCINOM EKSTERN STRÅLEBEHANDLING AF UDIFFERENTIERET KARCINOM THYROGLOBULIN (TG) KONTROL EFTER AFSLUTTET BEHANDLING PAPILLÆRT OG FOLLIKULÆRT KARCINOM Strategi under follow-up 35 Papillært mikrokarcinom 36 IKKE ARVELIG MEDULLÆR THYROIDEACANCER

4 Første postoperative kontrol 36 Følgende postoperative kontroller 37 ARVELIG MEDULLÆR THYROIDEACANCER UDIFFERENTIERET KARCINOM SUPPRESSIONS OG SUBSTITUTIONSBEHANDLING Suppressionsdosis 38 Substitutionsdosis 39 BEHANDLING AF PERSISTERENDE SYGDOM ELLER RECIDIV PAPILLÆRT OG FOLLIKULÆRT KARCINOM Behandling af lokoregionalt recidiv 40 Koordineret kirurgi og radiojodbehandling 41 Mediastinale lymfeknudemetastaser 41 MEDULLÆRT KARCINOM METASTASERENDE SYGDOM IKKE TILGÆNGELIGT FOR OPERATION Motesanib (AMG 706) 42 Zactima 42 XL GENETISK UDREDNING OG BEHANDLING AF ARVELIG MEDULLÆR THYROIDEACANCER BAGGRUND KONSEKVENSER REGISTRERING PATIENTINFORMATION HVAD ER SKJOLDBRUSKKIRTELKRÆFT MULIGE ÅRSAGER TIL SKJOLDBRUSKKIRTELKRÆFT Skjoldbruskkirtelkræft kan være arvelig 46 SYMPTOMER BEHANDLING Kirurgi 47 Radioaktiv jod-behandling 47 Strålebehandling 48 Hormonbehandling 48 KONTROL OG PROGNOSE EFTER AFSLUTTET BEHANDLING NY HVERDAG Operationsbetingede 50 Betingede af radioaktiv jod-behandling (I-131) 50 Betingede af ekstern strålebehandling 51 Akutte bivirkninger 51 Senfølger 51 HJEMMESIDER MED YDERLIGERE INFORMATION REFERENCE-LISTE

5 FORORD Thyroideacancer er en relativt sjælden lidelse, og der findes ikke væsentlige prospektive forskningsresultater inden for området. Derfor er diagnostik, behandling og opfølgning af disse patienter kontroversiel i flere henseender. Januar 1996 startede en landsdækkende registrering af thyroideacancer (DATHYRCA). Et af formålene var netop at belyse de forskellige principper og retningslinier, hvorefter thyroideacancer blev håndteret på de danske hoved- og hals-onkologiske centre. De første årsrapporter bekræftede væsentlige forskelle i både udredning, kirurgiske principper, onkologisk behandling og opfølgning. Resultaterne var baggrunden for udarbejdelse af Guidelines for behandlingen af thyroideacancer i Danmark, som siden oktober 2005 har betydet fælles standarder for alle danske patienter med thyroideacancer. I forbindelse med implementeringen i 2005 blev det besluttet, at en revision skulle udføres inden for en kortere årrække. Dette arbejde er nu udført og har resulteret i dette sæt af kliniske retningslinier. Det oprindelige afsnit om udredning af knuden i thyroidea er redigeret bort, idet der henvises til Kliniske retningslinier for udredning af knuden i glandula thyroidea, udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Thyroidea Selskab. Dette arbejde er vedhæftet som appendiks A. De kliniske retningslinier er udarbejdet på baggrund af bidrag fra fem arbejdsgrupper, som hver især har forestået vurdering af relevant litteratur og udarbejdelse specifikke afsnit. Retningslinjerne er baseret på den relevante nyere litteratur inden for området og anbefalinger fra The National Comprehensive Cancer Network (NCCN - The British Thyroid Assosiation (BTA - The American Thyroid Association (ATA - og Laboratory Medicine Practice Guidelines (NACB - Manuskriptet skal til høring i Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Thyroidea Selskab, Dansk Selskab for Hoved- og Halskirurgi, Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi og vil blive peer reviewed af sagkyndige kolleger i Skandinavien. (AFSNIT REVIDERES EFTER PROCES) 5

6 ARBEJDSGRUPPER Thyreoideacancer udkast Kliniske retningslinier revision juni 2009 Medlemmerne i de deltagende arbejdsgrupper fremgår af tabel I. Diagnostik Christian Hjort Sørensen* Charlotte Strandberg Peter Oturai Leif Sørensen Patologi Katalin Kiss* Annelise Krogdahl Vera Timmermans Kirurgi Ulrik Pedersen* Peer Christiansen Christian Hjort Sørensen Henrik Baymler Pedersen Thomas Frisch Onkologi Lars Bastholt* Carsten Rytter Jens Bentsen Anni Eskild-Jensen Genetik og opfølgning Ulla Feldt-Rasmussen* Birte Nygaard* Peter Vestergaard HH-Kirurgi Radiologi Klinisk Fysiologi Radiologi Patologi Patologi Patologi HH-Kirurgi Kirurgi HH-Kirurgi HH-Kirurgi HH-Kirurgi Onkologi Onkologi Onkologi Nuklearmedicin Endokrinologi Endokrinologi Endokrinologi Gentofte Gentofte Rigshospitalet Århus Gentofte Odense Rigshospitalet Århus Århus Gentofte Ålborg Rigshospitalet Odense Århus Herlev Århus Rigshospitalet Herlev Århus Formand Christian Godballe HH-Kirurgi Odense * Tovholder for arbejdsgruppe 6

7 INDLEDNING I Danmark blev i diagnosticeret omkring 140 histologisk verificerede tilfælde af thyroideacancer om året, svarende til en incidens på 2,6 per indbyggere/år (DATHYRCA). Sygdommen er således relativt sjælden, hvorfor den ofte komplekse udredning, behandling og efterkontrol er centraliseret omkring få centre i Danmark. Imidlertid er forekomsten af thyroideacancer generelt stigende. Fra USA er rapporteret en stigning i incidensen på 140% i løbet af 30 år (1), mens der i Danmark er estimeret en stigning for kvinder på 3,4% om året de sidste 10 år og 0,9% for mænd (NORDCAN - Samtidig er dødeligheden for sygdommen reduceret. Forklaringen er sandsynligvis, at mindre papillære karcinomer uden egentlig betydning for det kliniske forløb udgør størstedelen af de nytilkomne tilfælde. Den rutinemæssige brug af ultralydsapparater med høj opløselighed og en tiltagende minutiøs histopatologisk gennemgang af operationspræparater efter thyroideakirurgi betyder, at små tumorer nu diagnosticeres i tiltagende omfang. Thyroideacancer er, i lighed med andre sygdomme i dette organ, hyppigst forekommende hos kvinder med en fordeling på 2,7/1 (DATHYRCA). Den mest prævalente histologiske undertype er det papillære karcinom, som udgør omkring 2/3 af alle thyroideacancere. For langt de fleste tilfælde af papillær thyroideacancer kendes ætiologien ikke (2). Men det vides, at nogle tilfælde opstår på baggrund af tidligere radioaktiv bestråling (3). Chernobyl-katastrofen er et eksempel på dette. Incidensen af thyroideacancer i årene efter det radioaktive udslip steg for den samlede befolkning i området med en faktor 4,7 og for børnene med en faktor 34 (4). Papillære thyroideakarcinomer kan også i sjældne tilfælde ses i forbindelse med genetiske syndromer (5-9). I slutningen af 70'erne blev det vist, at den relative forekomst af follikulære karcinomer er størst i endemiske strumaområder med lavt jodindhold i føden (10). Senere undersøgelser viste endvidere, at tilsætning af jod til kosten øger den relative andel af papillære karcinomer og nedsætter frekvensen af de follikulære (11). Den samlede incidens af thyroideacancer var imidlertid uafhængig af jodindholdet i kosten (12). Fordi jodtilskud er blevet mere almindelig i den vestlige verden og fordi den histopatologiske definition af follikulære karcinomer er blevet mere snæver, er den samlede incidens af follikulære karcinomer generelt aftaget (12). Patogenesen menes at være baseret på en adenomtil-karcinom multistep proces i lighed med den man kender fra coloncancer (12). Medullært thyroideakarcinom (MTC) optræder i en sporadisk (80%) og en arvelig type (20%) (13). Den arvelige type optræder dels som: a) Ren familiær medullær thyroideacancer (FMTC), hvor sygdommen ikke er led i noget syndrom, b) som led i multipel endokrin neoplasi type 2A-syndromet (MEN-2A), der omfatter MTC, fæokromocytom og hyperparathyroidisme (14) eller c) som led i MEN- 2B, der indbefatter fæokromocytom, marfanoid fænotype, ganglioneuromatose og knogledeformiteter (15). Det udifferentierede karcinom, også kaldet anaplastisk karcinom, er en meget aggressiv tumor, som er forbundet med høj mortalitet. I henhold til WHO defineres det udifferentierede karcinom som: En meget malign tumor helt eller delvist sammensat af udifferentierede celler (16). Mange af de udifferentierede karcinomer indeholder en rest af papillært eller follikulært cancervæv. Det formodes derfor, at det udifferentierede karcinom er slutresultatet af en papillær eller follikulær dedifferentiering (16-18). I glandula thyroidea kan forekomme andre maligne tumorer. Det drejer sig blandt andet om lymfomer, planocellulære karcinomer, sarkomer, metastaser m.m. Der henvises til afsnittet om patologi 7

8 (side 9). Prognosen for patienter med thyroideacancer afhænger af mange faktorer. En af de væsentligste er den histologiske undertype. Det er således velkendt, at mortaliteten for patienter med udifferentieret karcinom er særdeles høj. Prognosen for patienter med medullært karcinom forringes signifikant ved tilstedeværelse af lymfeknudemetastaser, men også T og M status influerer på overlevelsen. For papillære og follikulære karcinomers vedkommende er der påvist adskillige prognostiske indikatorer. De vigtigste af disse er alderen på diagnosetidspunktet, fjernmetastaser og gennemvækst af thyroideakapslen. Men også tilstedeværelsen af nekrose i primærtumor og immunhistokemisk detektion af p53 har tilsyneladende prognostisk værdi(19-23). På baggrund af 25 større internationale opgørelser har man fundet, at 10-årsoverlevelsen for papillære thyroideakarcinomer er ca. 90% (range: 54% - 98%) og for follikulære karcinomer 84% (range: 77% - 97%) (23). I internationale serier ligger 10-års overlevelsen for medullære karcinomer oftest mellem 55% og 65%. Udifferentierede thyroideacancere har en særdeles dårlig prognose, og de fleste studier viser en næsten 100% dødelighed inden for få år. På baggrund af retrospektive studier er der blevet foreslået flere prognostiske modeller, som kunne danne baggrund for omfanget af den behandling, som skal tilbydes patienter med thyroideacancer (20-24). Modellerne ser hver især lovende ud. Men ingen er endnu afprøvet i en prospektiv undersøgelse. Derfor har man været tilbageholdende med konsekvent at indføre disse retningslinier. Den landsdækkende prospektive indsamling af data fra danske patienter med thyroideacancer kan på længere sigt danne baggrund for en afprøvning af de beskrevne modeller, hvorved vi måske får mulighed for en bedre tilrettelagt behandling. 8

9 PATOLOGI Thyroidea cancere klassificeres ifølge WHO i overordnede terapirelaterede grupper(25). Epiteliale tumorer Maligne Follikulært karcinom Papillært karcinom Medullært karcinom Lavt differentieret (insular) karcinom Udifferentieret (anaplastisk) karcinom Andre Non-epiteliale tumorer Maligne lymfomer Blandede tumorer Sekundære tumorer Uklassificerbare tumorer Histologiske typer Der er adskillige undergrupper og/eller varianter af prognostisk betydning (26). Follikulært karcinom Follikulært karcinom er follikelepitel deriveret og udgør 15-20% af alle thyroideacancere. Vækstmønsteret er follikulært med indhold af kolloid. Lavt differentierede karcinomer er mere solide med større eller mindre indhold af kolloid. Cellemorfologien kan ikke anvendes til at adskille benigne tumorer fra maligne. En malign diagnose foreligger, når der er kapselgennemvækst og/eller karinvation. Spredningen sker hæmatogent hyppigst til knogler og lunger. Prognostisk kan follikulært karcinom adskilles i to karakteristiske typer. Minimal invasiv type: Kapselafgrænset solitær tumor, der arkitektonisk og cytologisk næsten altid ligner et adenom. Malign diagnose afhænger alene af utvetydig karinvation og/eller invasion, der penetrerer ud igennem kapslen. Prognosen er god (27-29). Massiv invasiv type: Tumor viser udbredt invasion i kar og/eller i det omgivende thyroideavæv (29;30). Varianter af follikulært karcinom er onkocytært (oxyfilt, Hürthlecelle) karcinom (31) og clearcelle karcinom (32;33). Onkocytært karcinom er overvejende eller helt opbygget af onkocytter, som er relativt store, eosinofile mitochondrierige celler. Onkocytært karcinom kan være follikulært opbygget, men hyppigt dominerer et trabekulært vækstmønster uden kolloid. Der er ofte fremtrædende cellulær pleomorfi, som dog er uden prognostisk betydning. Onkocytære karcinomer inddeles som follikulære karcinomer og har samme spredningsmønster. Papillært karcinom Papillært karcinom udgår fra follikelepitelet, og er det hyppigst forekommende karcinom i thyroidea (50-70%) (34). Morfologisk udviser det almindelige papillære karcinom en blanding af papillære og follikulære strukturer ofte med cystedannelse. Epitelet er relativt højt med tydelig kernemoulding og 9

10 karakteristisk kernemorfologi, dvs. tomme kerner (ground glass), kerneindkærvninger (grooves) og cytoplasmatiske kerneinklusioner. Mitoser ses sjældent. Psammomlegemer er karakteristiske, men ses ikke i alle tumorer. Papillært karcinom kan være multifokalt. Spredningen sker primært lymfogent og regionale lymfeknudemetastaser er hyppige. Histologisk ses mange varianter af papillært karcinom, men den karakteristiske kernemorfologi er fælles for alle typer. Papillært mikrokarcinom: Tumor er 10 mm og oftest et tilfældigt fund i en nodøs kolloid struma (35;36). Indkapslet variant: Prognosen anses for at være bedre end for den ikke indkapslede type (37). Follikulær variant: Vækstmønstret er helt eller delvist follikulært med indhold af kolloid. Prognosen er som for ordinært papillært karcinom (38;39). Makrofollikulær variant: Består af >50% makrofollikler, hvilket kan føre til misdiagnose som hyperplastisk knude eller makrofollikulært adenom. Kernerne har de karakteristiske forandringer for papillært karcinom. Tumoren bevarer sin morfologi i metastaser (40). Diffus skleroserende variant: Uni- eller bilateral diffus vækst. Hyppigst hos unge. Prognosen anses for at være mindre gunstig end for ordinært papillært karcinom (41;42). Tall cell og columnar cell type: Tall cell type ses især hos ældre og er sædvanligvis større end 5 cm. Det er tvivlsomt om den dårligere prognose skyldes alder og højt stadie eller tumortype (43-46). Columnar cell type er sjælden og ekstremt aggressiv. De få rapporterede tilfælde viste hurtigt letalt forløb (47;48). Papillært onkocytært (oxyfilt, Hürthlecelle) karcinom. Medullært karcinom Medullært thyroideakarcinom er en tumor deriveret fra de parafollikulære celler (C-celler) i thyroidea og udgør ikke mere end 5-l0% af thyroideacancerne. Morfologisk er tumor solidt voksende, men med ret forskelligartet vækstmønster. Cellerne er oftest polygonale med springende anisokaryose og et granuleret cytoplasma. Enkelte mitoser kan forekomme. Amyloid er karakteristisk for medullært karcinom, men kan mangle. Diagnosen kan være vanskelig, da medullært karcinom ofte imiterer andre tumorer, men kan i så tilfælde bekræftes immunhistokemisk, da tumorcellerne i langt de fleste tilfælde eksprimerer calcitonin, synaptofysin, chromogranin og carcinoembryonalt antigen (CEA). Spredning af medullært karcinom sker både lymfogent til regionale lymfeknuder og hæmatogent til lunger, lever og knogler. Histologisk ses adskillige varianter: Spindle celle type, karcinoidlignende, paragangliomlignende. Der kan ses follikulært eller papillært vækstmønster. Der er en melaninproducerende variant, clear cell, oxyfil (onkocytær) og småcellet variant. Prognosen angives ens for de forskellige typer bortset fra den småcellede type (31;49-55). Lavt differentieret (insular) karcinom Lavt differentieret karcinom (WHO: Poorly differentieted carcinoma) er en ny diagnostisk gruppe som optræder først i WHO klassifikation fra Det er et follikelepitel deriveret tumor, der morfologisk og prognostisk placeret mellem de differentierede tumorer (follikulært og papillært karcinom) og det udifferentierede karcinom, det udgør < 5% (56;57). Udifferentieret karcinom Udifferentieret karcinom udgør omkring 8% (DATHYRCA). Det er en aggressiv tumor, der tidligt vok- 10

11 ser ind i de omgivende strukturer. Det antages, at karcinomet udgør et slutstadium i en dedifferentiering af en af de differentierede thyroideacancer typer. Udifferentieret karcinom findes i en spindle cell, giant cell og en squamoid type. Ofte ligner tumor et malignt fibrøst histiocytom. Differentialdiagnosen over for sarkom kan være umulig, da det udifferentierede karcinom ofte har tabt evnen til at eksprimere thyreoglobulin og cytokeratin. Andre karcinomer Mucoepidermoid karcinom (58-60). Planocellulært karcinom (61-63). Non-epiteliale tumorer Sarkom er ekstremt sjældent i thyroidea; det er vanskeligt eller umuligt at adskille fra udifferentieret karcinom. Med hensyn til biologi og terapeutisk respons adskiller sarkomer sig ikke væsentligt fra udifferentierede karcinomer (25;26). Malignt lymfom Primært malignt lymfom i thyroidea er hyppigst associeret med autoimmun thyroiditis (64;65). Blandede tumorer Blandet medullært - follikulært karcinom også kaldet intermediær thyroideacancer er en tumor, hvor der er væsentlige komponenter af såvel follikelepitelceller som parafollikulære celler. Tumor forekommer overvejende hos yngre mænd, og har bedre prognose end medullært thyroideakarcinom (66-68). Sekundære tumorer Glandula thyroidea kan involveres ved direkte indvækst af karcinomer fra larynx, pharynx og oesophagus. De fleste af disse tumorer vil være af planocellulær type (69). Hæmatogene metastaser til thyroidea er sjældent et klinisk problem, men de er ikke ualmindelige ved sektion (f.eks. lunge, mamma, nyre)(70). Uklassificerbare tumorer Malign tumor, som ikke kan placeres i nogen af de ovenfor benævnte grupper. Udskæring og beskrivelse Ved modtagelsen af et ufikseret resektat er det vigtigt at vurdere om thyroideakapslen er intakt, inden der lægges fikseringssnit. Områder, hvor der er mistanke om gennemvækst, kan tushmarkeres. Ved beskrivelsen af tumor angives, som minimum, største diameter, lokalisation, relation til det omgivende væv, forekomst af nekrose og multifokal vækst. Resektatet udskæres at random dvs., at der lægges et tilfældigt snit tværsnit gennem tumor. Der udtages væv fra områder, som kan give de oplysninger, der er nødvendige for at udfylde patologiskemaet fra DATHYRCA. Udtagne snit: Mindst 2 snit per cm tumor, fra kapselområdet og med relation til det omgivende thyroideavæv. Ved stor tumor yderlige to snit fra den centrale del. Tumorer mindre end 2 cm totalindstøbes. Snit fra tumor med relation til resektionsfladen. Snit fra tumor med relation til bløddelsvæv, hvis tumor vokser igennem thyroideakapslen. 11

12 Snit fra evt. andre tumorsuspekte foci. Et snit fra makroskopisk non-neoplastisk thyroidea. Eventuelle lymfeknuder og parathyroidea indstøbes for sig. Ved maligne tumorer skal makroskopi og/eller mikroskopibeskrivelsen indeholde oplysninger om flg. parametre: Tumorklassifikation (WHO, 2004) med angivelse af undertype, evt. grad Lokalisation Tumorstørrelse Tumors relation til omgivende thyroideavæv Tumors relation til thyroideakapslen Antal tumorfoci og deres lokalisation Nekrose (makroskopisk) Kar- og/eller nerveinvasion Antal lymfeknuder Antal lymfeknudemetastaser Ekstranodal vækst WHO s klassifikation skal anvendes og bør sikres ved revision af alle thyroideakarcinomer, der behandles på et onkologisk center. 12

13 TNM-KLASSIFIKATION TNM-klassifikationen for thyroideacancer blev ændret ved UICC s revision i 2002 (6. udgave) (71). Den kliniske klassifikation (ctnm) er baseret på observationer opnået før behandling. Det drejer sig om data hidrørende fra den kliniske undersøgelse, billeddannende undersøgelser, endoskopier, biopsier, kirurgisk eksploration og andre relevante undersøgelser. Den patologiske klassifikation (ptnm) er baseret på observationer gjort før behandling, suppleret og modificeret i henhold til observationer opnået ved selve den kirurgiske behandling og den efterfølgende histopatologiske undersøgelse. For at kunne udføre en ptnm-klassifikation skal tilstrækkeligt væv til histologisk undersøgelse foreligge. Definitionerne for ctnm og ptnm er de samme. TX Primære tumor kan ikke vurderes T0 Primære tumor kan ikke påvises T1 Tumor 2 cm og begrænset til glandula thyroidea T2 Tumor > 2 cm og 4 cm og begrænset til glandula thyroidea T3 Tumor > 4 cm og begrænset til glandula thyroidea eller med minimal ekstrathyroidal udbredning (f.eks. m. sternothyroideus eller perithyroidale væv) T4a Tumor af enhver størrelse, som gennemvokser thyroideakapslen og invaderer det subkutane væv, larynx, trachea, oesophagus eller nn. recurrentes. T4b Tumor som invaderer prævertebralfascien, mediastinale kar eller involverer carotis T4a* (Kun udifferentieret karcinom) Tumor af enhver størrelse, som er begrænset til glandula thyroidea og som skønnes kirurgisk resektabel T4b* (Kun udifferentieret karcinom) Tumor af enhver størrelse, som gennemvokser thyroideakapslen og ikke skønnes kirurgisk resektabel * Alle udifferentierede karcinomer skal klassificeres som T4. Alle tumorer kan underinddeles i a) solitære og b) multifokale. NX N0 N1a N1b Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes Ingen regionale lymfeknudemetastaser Metastaser i region VI (prætrakeale, paratrakeale og prælaryngeale) Metastaser i andre unilaterale, bilaterale eller kontralaterale cervikale eller mediastinale lymfeknuder MX M0 M1 Forekomsten af fjernmetastaser kan ikke bedømmes Ingen fjernmetastaser Fjernmetastaser påvist Også recidiver kan TNM-klassificeres. Man skal blot placere et r foran klassifikationen (fx.rt2n0m0 eller rpt1pn1pmx). Den 6. udgave er blevet anvendt som standard for TNM-klassifikation af patienter med thyroideacancer i Danmark fra og med den 1. juni I DATHYRCA databasen registreres både den 6. og den 5. udgave. 13

14 DIAGNOSTISK PROCES VED BEGRUNDET KLINISK MISTANKE OM THYROIDEACANCER Det præoperative billeddiagnostiske undersøgelsesprogram for patienter med thyroideacancer kan være meget forskelligt afhængigt af, hvornår sygdommen opdages. Følgende kliniske situationer forekommer ofte: Sygdommen diagnosticeres i forbindelse med en planlagt benign thyroideaoperation eller anden halsoperation (f.eks. frysemikroskopi af lymfeknudemetastase, fjernet thyroidealap o.l.) Den maligne diagnose bliver stillet på formalinfikseret præparat i dagene efter den første thyroideaoperation (f.eks. follikulær neoplasi/ follikulært karcinom problematikken) Mindre gruppe patienter med stærk begrundet mistanke om thyroideacancer forud for den første thyroideaoperation Ultralydsscanning (UL) af glandula thyroidea og halsens lymfeknuder eventuelt kombineret med ULvejledt FNA er en god præoperativ undersøgelse(72-75). Lymfeknudemetastaser underestimeres i en vis grad ved rutine UL i forbindelse med udredning af en knude i glandula thyroidea (74), hvorfor gentagelse af UL med fokus på halsens lymfeknuder bør fortages før kompletterende kirurgi. Lymfeknudemetastaser i level VI er vanskelige at visualisere ved UL. Øget information ved mistanke om lymfeknudemetastaser både i level VI og lateralt på halsen, indvækst i tilgrænsende organsystemer og intrathorakal udbredning kan opnås ved at supplere med CT- eller MR-scanning (72;76-79). CTscanning skal være uden brug af kontrast for ikke at kompromittere effekten af en postoperativ radiojod undersøgelse/behandling. Den diagnostiske sikkerhed kan præoperativt øges ved påvisning af thyroglobulin i finnålsaspirater fra mulige lymfeknudemetastaser (80;81). En stigende anvendelse af 18F-FDG-PET/CT medfører tilfældig påvisning af aktivitet i glandula thyroidea (cirka 3%) (82). En del af disse potentielt thyroideasyge patienter ender med operation fordi man ikke på forhånd kan udelukke malignitet (83). PET-CT kan ikke anbefales som screeningsmetode grundet stor forekomst af såvel falsk positive som falsk negative resultater (82;84-86). PET-CT kan derimod være indiceret som led i opfølgning ved thyroglobulin stigning og negativ radiojodskanning (87-91). Hvis der foreligger cytologisk- og/eller histologisk verificeret medullær thyroideacancer, anbefales de lokalt vedtagne blodprøver for thyroideakirurgi suppleret med S-calcitonin, S-CEA og S-calcium. Præoperativt skal en eventuel forekomst af fæokromocytom undersøges med døgnurinudskillelsen af katekolaminer. Billeddiagnostisk bør der udføres CT eller MR af hals og mediastinum, evt. helkrops PET-CT. Ved begrundet mistanke om thyroideacancer udredes patienten i kræftpakkeforløb som anført i Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for hoved- & halskræft (http://www.sst.dk/upload/planlaegning_og_behandling/kliniske_retningslinier/kraeftpakker/sundh edsfaglige%20elementer%20hoved-halskr%c3%a6ft.pdf). Den primære udredning af patienter med knude i glandula thyroidea foregår oftest på de medicinsk endokrinologiske afdelinger. Retningslinierne for dette ses i appendiks A. Hvis der findes begrundet mistanke om cancer (f.eks. forstørrede lymfeknuder, hård tumor, hæshed), henvises til udredning i 14

15 kræftpakkeforløb. I de tilfælde, hvor FNA viser follikulær neoplasi uvist om benign eller malign og hvor andre cancertegn ikke er påvist, skal patienten ikke henvises til kræftpakke, men udredes efter de lokalt vedtagne retningslinier. Hvis FNA viser maligne forhold, skal patienten henvises til kræftpakke forløb. Udredningen i kræftpakke-forløb Dag 1: Patienten modtages på den undersøgende øre-næse-halskirurgiske afdeling, hvor der foretages anamnese, standard øre-næse-halsundersøgelse og fiberskopi. På baggrund af disse tiltag afgør speciallægen hvorvidt mistanken om malign lidelse er af en sådan karakter, at patienten skal fortsætte i forløbspakken, eller skal overgå til et ordinært udredningsforløb. For de patienter som fortsætter i forløbspakken gøres: UL af glandula thyroidea og øvrige hals Opmåling af primærtumor (3 dimensioner) FNA (hvis ikke udført i speciallæge praksis) Tegning Blodprøver S-TSH S-ioniseret kalcium Ved mistanke om medullær thyroideacancer suppleres med S-calcitonin og undersøgelse for U-katekolaminer Dag 2: Røntgen af thorax. Ved mistanke om fiksering og/eller intrathorakal komponent gøres MR af hals og thorax (eventuelt CT-skanning uden anvendelse af kontrast). Dag 3: Gennemgang af radiologiske og cytologiske undersøgelser samt information af patienten om den videre plan. 15

16 KIRURGISK BEHANDLING AF T-POSITION Papillære og follikulære karcinomer (differentierede karcinomer) Kirurgi er den initiale behandling af patienter med differentieret thyroideakarcinom. Hovedprincippet i den kirurgiske behandling af T-position er total thyroidektomi (bilateral hemithyroidektomi + istmus og eventuel lobus pyramidalis) som postoperativt giver mulighed for en effektiv radiojodbehandling (se sid 25). Hemithyroidektomi (ipsilateral hemithyroidektomi + istmus og eventuel lobus pyramidalis) kan dog være en tilstrækkelig kirurgisk behandling af T-positionen hos en mindre gruppe af patienter med lav risiko for recidiv (lavrisikogruppe). Fjernelse udelukkende af istmus partiet vil i sjældne tilfælde være tilstrækkeligt hos patienter med et isoleret mikrokarcinom. Mest optimalt foretages den nødvendige kirurgi i første operative seance. Dette er muligt, hvis præoperative klinik, billeddiagnostik, cytologi og eventuel peroperativ frysemikroskopisk undersøgelse udgør et tilstrækkeligt grundlag for malign diagnose og indplacering i risikogruppe. Imidlertid kan peroperativ frysemikroskopisk undersøgelse være inkonklusiv. I de tilfælde, hvor præ- og peroperativ diagnostik ikke er tilstrækkelig for en afklaring af det operative omfang må indgrebet indskrænkes til hemithyroidektomi. Kompletterende kirurgi med fjernelse af kontralaterale thyroidealap kan således blive aktuel, når det endelige histologisvar foreligger. Tidspunktet for kompletterende kirurgi bør være inden for otte uger efter den primære operation (Bristish Thyroid Association - Prognostiske faktorer og lavrisikogruppe Resultaterne af en række retrospektive studier har dannet baggrund for påvisning af prognostiske indikatorer/faktorer for patienter med differentierede karcinomer (92-98). Den neden for angivne lavrisikogruppe udgør en kompilation af den eksisterende viden fra DATHYRCA og THYKIR databaserne, de seneste Britiske (http://www.british-thyroid-association.org/) og Amerikanske guidelines (http://www.thyroid.org/professionals/publications/guidelines.html) samt relevant nyere litteratur inden for området (99). Lavrisikogruppe (alle punkter skal være opfyldt): Ikke tidligere bestrålet på halsen. Papillær cancer 1 cm eller follikulær cancer af minimal invasiv type 2 cm Unifokal sygdom Ingen gennemvækst af thyroideakapslen Ingen metastaser Ikke aggressiv histologi (se nedenfor) Aggressiv histologi: Onkocytær (oxyfilt, Hürthlecelle) variant af follikulært eller papillært karcinom Columnar cell og tall cell variant af papillært karcinom Lavt differentieret (insular) karcinom Papillære mikrokarcinomer Mikrofoci af papillær thyroideacancer afslører sig ofte som tilfældige fund i præparater, hvor indikationen for thyroideakirurgi har været benign. Selv om mikrokarcinom generelt betragtes som en fredelig tumor, kan den undertiden optræde med metastaser. I disse tilfælde debuterer sygdom- 16

17 men som regel med lymfeknudemetastaser. Papillære mikrokarcinomer med lymfeknudemetastaser er oftere forbundet med multifokale primære tumorer end de non-metastatiske (100). Når det papillære mikrokarcinom er multifokalt vil risikoen for recidiv reduceres med en faktor fire ved subtotal eller total thyroidektomi (101). De meget få patienter med papillært mikrokarcinom, som dør af deres sygdom, har alle haft metastaser (102). Patienter med mikrokarcinom skal henvises til hoved-hals-onkologisk center med henblik på klinisk undersøgelse, UL og registrering til den nationale thyroideacancer database - DATHYRCA. Er mikrokarcinomet fjernet i sundt væv og er der ikke påvist multifokalitet eller metastaser, bør patienten kontrolleres en gang om året i to år ved onkologisk center og kan derefter afsluttes. Der er ikke behov for TSH suppression, men patienten skal substitueres i fornødent omfang. Er der tale om multifokale mikrokarcinomer, som udgør 23% af alle mikrokarcinomer (103), bør der foretages total thyroidektomi, og patienten skal følges efter vanlige retningslinier for thyroideacancer (se side35). Patienter med metastaser bør behandles og følges i henhold til retningslinierne for denne patientgruppe. Medullære karcinomer I international litteratur er der enighed om den kirurgiske behandling af det medullære thyroideakarcinom. Der bør i alle tilfælde udføres total thyroidektomi (104). Med hensyn til kirurgisk behandling af N-site henvises til afsnittet om lymfeknudemetastaser (se side 20). Hvis der foreligger cytologisk eller histologisk verificeret medullær thyroideacancer bør en døgnurinmåling af katekolaminer af hensyn til risikoen for fæokromocytom foreligge inden operationen. Undersøgelse for mutation i RET proto-onkogenet kan foregå efter endelig histologisk diagnose af medullært thyroideakarcinom. Angående genetisk udredning og profylaktisk operation af patienter med arveligt medullært thyroideakarcinom henvises til afsnittet Genetisk udredning og behandling af arvelig thyroideacancer side 20. Udifferentieret (anaplastisk) thyroideakarcinom De anaplastiske karcinomer forekommer som regel hos ældre patienter og udgør i Danmark otte procent (DATHYRCA) af alle thyroideacancere. Tumor vokser hurtigt og giver ofte anledning til stridor. Mulighederne for radikal kirurgi er små. Prognosen er dårlig med en middellevetid på 6-8 måneder efter at diagnosen er stillet (DATYRCA). Der er ofte på diagnosetidspunktet gennemvækst af kapslen og indvækst i naboorganer (muskler, larynx, trachea og esophagus)samt metastasering. Der anbefales åben biopsi, eventuelt grovnålsbiopsi for at stille diagnosen, idet FNA ikke altid er konklusiv. Behandling planlægges sammen med onkologisk afdeling. Der findes en lille gruppe patienter med intrakapsulær tumor, med eller uden lymfeknudemetastaser på halsen og uden fjernmetastaser. Disse behandles med total thyroidektomi og halsdissektion og synes at have en gunstig prognose (105). Andre cancertyper Malignt lymfom diagnosticeres ofte ved hemithyroidektomi, isthmusresektion eller grovnålsbiopsi. Patienten henvises til hæmatologisk afdeling. Metastaser i thyroidea (mamma, lunge, nyre) henvises til onkologisk afdeling. 17

18 Kirurgi i relation til nærliggende strukturer på halsen Glandulae parathyroideae Både ved hemithyroidektomi og total thyroidektomi søger man at bevare så mange glandulae parathyroideae som muligt. Vitaliteten og dermed formentlig funktionen sikres ved god karforsyning bedømt på kirtlens farve (98). Tumorvækst gennem thyroideakapslen samt lymfeknudemetastaser i level VI kan gøre det vanskeligt at bevare karforsyningen til en glandula parathyroidea, og kirtlen bliver meget mørkebrun. I sådanne tilfælde er patienten tjent med at få autotransplanteret den fjernede kirtel udskåret i små stykker af 1 x 1 x 1mm og placeret i multiple muskellommer i f.eks. musculus sternocleidomastoideus (98). Da en glandula parathyroidea kan forveksles med en papillær karcinommetastase, kan det være nødvendigt med frysemikroskopisk undersøgelse før autotransplantation. Nervus laryngeus recurrens og nervus laryngeus superior Nervus recurrens bør visualiseres (98) og bevares med intakt perineurium for at mindske risikoen for påvirkning. I tilfælde af infiltrativ tumorvækst omkring en i øvrigt velfungerende nervus laryngeus recurrens er der international enighed om at forsøge at bevare nervens kontinuitet og funktion ved udelukkende at skrælle tumorvævet af. Prognosen er lige så god hos disse patienter efter postoperativ radiojodbehandling som hos patienter, hvor nerven ofres. Hvis nerven er paralytisk præoperativt pga. tumorindvækst, skal der foretages radikal operation med resektion af nerven. Brug af nervemonitor anbefales. Nervus laryngeus superior, ramus externus kan hos 15% - 20% af patienterne have et inferiort forløb bag om den øverste del af en lobulus, før den løber ind i musculus cricothyroideus, og kan derved læderes ved dissektion langs med m. cricothyroideus og i forbindelse med aflukning af øvre karstilk (98). Postoperativ påvirkning af nerven er ikke særlig velundersøgt i litteraturen og skyldes først og fremmest vanskelighederne ved at påvise en nerveskade. Hyppigheden varierer fra 0,3% til 20% (98). Patienterne bemærker postoperativt, at de ikke er i stand til at synge i deres vanlige høje register. Kirurgi ved indvækst i larynx/trachea/oesophagus Hovedprincippet er, at alt synligt tumorvæv skal fjernes radikalt og i tilfælde af indvækst i brusk, muskelvæv, mukosa og kar skal disse væv medtages. Postoperativt skal patienten foruden radiojodbehandlingen eventuelt også strålebehandles. Laryngo-trakeal indvækst forekommer varierende i litteraturen (cirka syv procent) (106). Hvis alt makroskopisk tumorvæv kan skrælles sikkert af trachea, er dette ofte tilstrækkeligt. I tilfælde af indvækst i brusken og/eller intraluminal gennemvækst skal der foretages radikal resektion af tumorvævet (107). Behovet for rekonstruktion af nævnte organsystemer afhænger af operationens omfang (98). Ofte kan man anvende lokale muskellapper eller klavikelperiost stilket på musculus sternocleidomasteoideus til at rekonstruere defekten, og ofte er det nødvendigt med en aflastende men temporær trakeotomi. Ved større resektioner af trakea kan end-to-end anastomosering komme på tale. Laryngektomi forekommer sjældent, men kan være indiceret i udvalgte tilfælde. Indvækst i øsofagus er oftest begrænset til laminae serosa og lamina muscularis og defekten kan efter fjernelse af det makroskopiske tumorvæv ofte sutureres primært i et lag. Ved større resektion som ikke primært kan lukkes, kan der blive tale om rekonstruktion med frit jejunum transplantat. Indvækst i arteria carotis 18

19 forekommer sjældent men resektion kan i visse tilfælde løses ved karkirurgisk rekonstrution med protese. 19

20 KIRURGISK BEHANDLING AF N-POSITION Alle typer af thyroideacancer kan metastasere. Regionale lymfeknudemetastaser ses hyppigst hos patienter med papillært karcinom (50%) og medullært karcinom (60%), men også de follikulære karcinomer og de udifferentierede karcinomer kan metastasere til halsens lymfeknuder i henholdsvis 20 og 35% af tilfældene (23). Første regionale lymfeknudestation er oftest i umiddelbar relation til selve glandula thyroidea svarende til level VI (præ- og paratrakealt). Lymfeknudemetastaserne er oftest multiple og meget varierende i størrelse. Det er derfor vigtigt, at den udførte lymfeknudekirurgi foregår systematisk med en en bloc dissektion af de involverede regioner. Node picking bør ikke foretages. Halsdissektionerne er i de fleste tilfælde modificerede, idet der meget sjældent er behov for at fjerne vena jugularis interna, nervus accessorius og musculus sternocleidomastoideus. Det er sjældent nødvendigt at foretage sternal split ved de follikulære og papillære cancere, mens indgrebet ved medullært thyroideakarcinom med metastaser i mediastinum superius oftere er indiceret. Papillært karcinom Ved cytologisk eller histologisk verificerede papillære karcinomer bør der i forbindelse med det initiale indgreb hos alle patienter eksploreres i level VI bilateralt. Som minimum gøres frysemikroskopi på fundne lymfeknuder og ved fund af karcinom gøres halsdissektion i level VI, men man kan også udføre halsdissektion umiddelbart (uden frysemikroskopisk verifikation). Lateral halsdissektion (level II V) udføres ved præoperativ klinisk, cytologisk eller billeddiagnostisk påvisning af metastasesuspekte lymfeknuder, men også ved peroperativ mistanke. Anvendelse af den beskrevne fremgangsmåde giver en optimal stadieinddeling og sikrer den mest effektive behandling af lymfeknuderne. Level VI er billediagnostisk svært tilgængeligt og senere kirurgi i området er forbundet med øget risiko for komplikationer. Den anførte strategi kan muligvis reducere recidivraten og dermed øge overlevelsen (108). Follikulært karcinom Hos alle patienter eksploreres i level VI bilateralt. Som minimum gøres frysemikroskopi på fundne lymfeknuder. Findes der metastaser, gøres halsdissektion af level VI. Lateral halsdissektion (level II V) udføres kun ved præoperativ klinisk, cytologisk eller billeddiagnostisk påvisning af metastasesuspekte lymfeknuder, men også ved peroperativ mistanke. Medullært karcinom Hvad angår lymfeknudemetastaser kræver de medullære karcinomer speciel opmærksomhed. Hos 10% af de patienter, der har en primær tumor under eller lig med 1 cm påvises regionale metastaser og for større tumorer er der i nogle materialer påvist lymfeknudemetastaser helt op til 90% af tilfældene (108). Metastaserne kan være meget små. Der anbefales følgende behandlingsstrategi: Bilateral halsdissektion level VI og VII (anteriore-superiore mediastinum) hos alle. Dette kan i de fleste tilfælde udføres via den cervikale adgang. Ved metastaser kaudalt for vena brachiocephalica kan sternotomi komme på tale. Ved præ- eller peroperativ mistanke om lymfeknudemetastaser i level II V fjernes disse og sendes til frysemikroskopi. Ved påviste metastaser gøres halsdissektion i tilstrækkeligt omfang, dog altid 20

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF THYROIDEACANCER I DANMARK

NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF THYROIDEACANCER I DANMARK DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group NATIONALE RETNINGSLINJER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF THYROIDEACANCER I DANMARK Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi (DSHHO), Danske Thyroidea Cancer

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 (side 21 og 28 revideret 19. januar 2016) 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord...

Læs mere

Referenceprogram for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Forslag. August 2004

Referenceprogram for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Forslag. August 2004 Referenceprogram for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Forslag August 2004 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 6 INDLEDNING... 7 PATOLOGI... 9 HISTOLOGISKE TYPER...9 Follikulært karcinom

Læs mere

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005

Guidelines for behandling af. Thyreoideacancer. Danmark. Revideret oktober 2005 Guidelines for behandling af Thyreoideacancer I Danmark Revideret oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Guidelines - Thyreoideacancer revideret oktober 2005 FORORD... 5 ARBEJDSGRUPPE... 7 INDLEDNING... 8 PATOLOGI...

Læs mere

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark

National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark National vejledning for behandling af thyroideacancer i Danmark DATHYRCAGRUPPEN DAHANCA September 2015 1 Indhold Anvendte forkortelser og betegnelser... 5 Forord... 7 Arbejdsgruppe... 9 Introduktion...

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205)

VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) VISITATION TIL OUH: OPERATIONSKRÆVENDE THYREOIDEALIDELSER (211205) Øre-næse-halskirurgisk Afdeling F forestår visitation og behandling af patienter med operationskrævende thyreoidealidelser henvist til

Læs mere

DATHYRCA KOMMENTARER TIL SKEMAER

DATHYRCA KOMMENTARER TIL SKEMAER DATHYRCA KOMMENTARER TIL SKEMAER 4. REVIDEREDE UDGAVE 20. maj 2005 Web udgave INTRODUKTION: Formålet med udarbejdelsen af dette kommentarhæfte/vejledning har været at forebygge nogle af de tvivlsspørgsmål,

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

2. Formål Beskrive diagnosticering, behandling, monitorering og follow-up af postoperativ hypocalcæmi.

2. Formål Beskrive diagnosticering, behandling, monitorering og follow-up af postoperativ hypocalcæmi. Dokumentegenskaber Gældende for Udkast 2013 ver.1 Udarbejdet af DHHKS 05.01.14 Opdateringsdato 05.01.16 Faglig ansvarlig Nøgleord 1. Titel Postoperativ hypocalcæmi Otorhinolaryngologi, hoved- og halskirurgi

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding

Forløbsbeskrivelse. Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation. Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding Forløbsbeskrivelse Skærpet mistanke om cancer thyreoidea forud for operation Sygehusene i Vejle, Fredericia og Kolding 1. Rammer 1.1. Aktører Endokrinologisk ambulatorium, Vejle (ovl Cramer Christensen),

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE:

DASPYTCA 2002. En registreringsdatabase 18.04.02 ONKOLOGISKE CENTRE: En registreringsdatabase 18.04.02 DASPYTCA 2002 ONKOLOGISKE CENTRE: Rigshospitalet KAS Herlev/Gentofte Odense Universitetshospital Århus Universitetshospital Ålborg Sygehus Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING

CPRNUMMER EFTERNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING DATHYRCA CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN 1. KIRURGISKE BEHANDLING OPERATIONSSTED (1. KIRURGISKE BEHANDLING) (SÆT RING OM SVARET) 1 = HOVED-HALSKIRURGISK AFD F, RH 2 = HOVED-HALSKIRURGISK AFD, GENTOFTE AMTSSYGEHUS

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea

Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Gentoftedag 2016 Udredning af palpabel proces i glandula thyroidea Merete Juhl Kønig Overlæge, PhD Fokal patologi knuder Almindeligt forekommende i befolkningen Knuder over 1 cm : 3 % hos 18-22 årige 38

Læs mere

Behandling af Thyreoidea cancer

Behandling af Thyreoidea cancer Behandling af Thyreoidea cancer Behandlingsvejledning August 2011 Dette referenceprogram er senest opdateret august 2011 af overlæge Jens Bentzen, Herlev Hospital. 1.1. Indledning Thyreoideacancer er den

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion..

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion.. DAHANCA 2002 PRIMÆRE BEHANDLING Prægeplade CPR - Randomiseringsnr.: RÆKKEFØLGE AF BEHANDLINGSMODALITETER Strålebehandling Kemoterapi Kirurgi (udover biopsi) STRÅLEBEHANDLING Primær strålebehandlings intention

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group VEJLEDENDE RETNINGSLINIER FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF PATIENTER MED HOVED-HALSKRÆFT (udkast udarbejdet af Hoved-Hals arbejdsgruppen og DAHANCA 4-11-2007)

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer!

Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1000 registreringer! Nyhedsbrev fra Cancerregisteret Så er vi oppe på over 1 registreringer! Et nyt år og et nyt navn; Landbohøjskolen hører nu officielt under Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

17-08-2014. Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. En multidisciplinær opgave Bjarne Hauge Hansen, Ortopædkirurgisk afd. E, Århus Sygehus. Sarkomer Maligne bindevævstumorer. Mange undertyper. Mange

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

svulster i bløddelene

svulster i bløddelene i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR)

Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Rapport fra Dansk Børnecancer Register (DBCR) Arbejdet med at samle alle danske børnecancerpatienter i Dansk Børnecancer Register (DBCR) blev påbegyndt 1/9 2004 ved stud. med. Agnethe Vale Nielsen (under

Læs mere

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning

Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende

Læs mere

Mastocytomer hos hunden

Mastocytomer hos hunden Cancerregistret, nyhedsbrev. Mastocytomer hos hunden Hund Mastocytomer er en af de mest almindelige tumorer på verdensplan i huden hos hunden og tidligere studier har fundet at de repræsenterer ca. 20%

Læs mere

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet

Finnålsdiagnostik i hoved-hals. Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Finnålsdiagnostik i hoved-hals Afdelingslæge, phd. Tina Klitmøller Agander Patologi afdelingen, Rigshospitalet Dansk Cytologiforening, temadag og årsmøde 2015 Hoved-hals Cytologi på Rigshospitalet = fra

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen

Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital. DUDS årsmøde Visualisere strukturerne på halsen Charlotte Strandberg Radiologisk afd. Herlev og Gentofte Hospital DUDS årsmøde 2016 Visualisere strukturerne på halsen halskarrene Thyreoidea Parathyreoidea Spytkirtler Lymfeknuder Forstørrede lymfeknuder

Læs mere

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Radikal prostatektomi i DK Status 2013 Henrik Jakobsen Overlæge Urologisk Afdeling Herlev Hospital Metode Enquete udsendt via primo september 2013 til alle opererende urologiske afdelinger i DK Afdelinger

Læs mere

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv.

Præciseringsnotat vedrørende dokumentation på overholdelse af bekendtgørelsen om maksimal ventetid til behandling for kræft mv. Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Charlotte Lykke Palmus/Helle Bøgh Jørgensen/Pia Hansen/Mette Høvsgaard Sagsnr.: 11/9816 E-mail: Dato: 1. maj 2012 Telefon: Præciseringsnotat vedrørende

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Testis cancer kort behandlingsvejledning Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Pakkeforløb for hoved- og halskræft

Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- og halskræft Pakkeforløb for hoved- halskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræftbehandling; Cancer; Tumor Kategori: Faglig

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat:

Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Specialeansøgning for IM: endokrinologi Offentlig: Privat: Regionshospitalet Herning SOR ID: 6081000016005 CVR: Område Hypofyse og hypothalamus sygdomme Ernæringsrelaterede sygdomme Funktion Regionsfunktioner

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen

Rapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet

Læs mere

Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor

Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Nationale retningslinjer vedrørende Karcinommetastase på halsen fra ukendt primærtumor Udredning, behandling og efterkontrol Udarbejdet af udvalg nedsat af Dansk Selskab for Hoved- og Hals Onkologi og

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT

FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

THYREOIDEAKIRURGI WEBUDGAVE (JANUAR 2013)

THYREOIDEAKIRURGI WEBUDGAVE (JANUAR 2013) THYREOIDEAKIRURGI WEBUDGAVE (JANUAR 2013) CPR: Efternavn: Fornavn: VÆR OMHYGGELIG VED INDTASTNING UNDGÅ TASTEFEJL! Dato for modtagelse af henvisning: [DATOHENV] Dato for forundersøgelse: [DATOUS] PRÆOPERATIVE

Læs mere

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik

Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik. Mark Krasnik Minimal invasiv stadieindeling/diagnostik Mark Krasnik Lungekræft 5 års prognose efter kirugi stage IV stage IIIb stage IIIa stage IIb stage IIa stage Ib stage Ia 0 20 40 60 80 Udredningsmetoder Udredningsmetode:

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle

Læs mere

Klinik Rtg af thorax

Klinik Rtg af thorax MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

1 Arbejdsgruppens sammensætning

1 Arbejdsgruppens sammensætning Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita. 1 Arbejdsgruppens sammensætning 1.1 Arbejdsgruppens sammensætning Beskrivelse af arbejdsgruppen med navn, arbejdssted, speciale og angivelse af hvem personen repræsenterer.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) 1. juni 2015 Revideret specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens

Læs mere

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret.

Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Landsregisteret for Patologi 1997 - Sammenholdt med Cancerregisteret og Landspatientregisteret. Kontaktpersoner: Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 6204 Fuldmægtig, Cand.scient Ole Kleist Jeppesen,

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010 Galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje Medfødte anomalier

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Endometrie adenokarcinom og Extrauterine metastaser Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Endometrie adenokarcinom

Læs mere

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA

DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group. Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA DAHANCA.dk Danish Head and Neck Cancer Group Årsrapport 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA Årsrapporten 2014 Årsrapporten 2014 for den kliniske kvalitetsdatabase DAHANCA er udarbejdet på DAHANCA

Læs mere