Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005"

Transkript

1 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Ambulancebehandlere November 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Karen Thormann Fuldmægtig, cand. jur. Stine Kenneth Larsen

2 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Patientklagenævnet har udgivet nedenstående Sammenfatninger af nævnets praksis: Aktindsigt Oktober 2002 Kliniske tandteknikere November 2002 Psykologer Januar 2003 Lægeerklæringer Februar 2003 Identifikation, mærkning og glemte ting Februar 2003 Sundhedspersoners tavshedspligt Juli 2003 Fødsler (obstetrik) November 2003 Information og samtykke og journalføring heraf December 2003 Klager over plastikkirurgiske indgreb på bryster Juli 2004 Klager i forbindelse med udlevering af medicin fra apoteker Oktober 2004 Klager inden for neurokirurgi November 2004 Klager over diagnostik af brystkræft December 2004 Tandlæger November 2005 Klager i forbindelse med øjensygdomme December 2005 Psykiatriske ankesager December 2005 Sammenfatningerne findes på nævnets hjemmeside under nyhedsbreve og publikationer. 2

3 FORORD Med denne publikation offentliggør Sundhedsvæsenets Patientklagenævn en systematisk gennemgang af nævnets praksis i klage- og indberetningssager vedr. ambulancebehandlere. Det er mit håb, at sammenfatningen ikke blot bliver et nyttigt redskab for nævnets medlemmer, sagkyndige konsulenter og medarbejderne i sekretariatet, men at sammenfatningen også vil blive brugt i sundhedssektoren til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed. Sammenfatningen offentliggøres på nævnets hjemmeside og vil blive ajourført efter behov. Kommentarer til sammenfatningen er meget velkomne gerne på til Peter Bak Mortensen dir. 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING AMBULANCEBEHANDLERE OG LOVGRUNDLAG Ambulancebehandleres uddannelse Patientklagenævnets kompetence GENERELT OM AMBULANCEKØRSEL KONKRETE KLAGER OVER AMBULANCEBEHANDLERE Krav til ambulancebehandleres undersøgelse på skadesstedet Ambulancebehandleres vurdering af behov for indbringelse til skadestue Transport Transport fra hjemmet til båren/ambulancen Transport af gravide JOURNALFØRING SAGSOVERSIGT

5 1 INDLEDNING Dette er en sammenfatning af Patientklagenævnets praksis i sager, hvor der er klaget over ambulancebehandlere. Sammenfatningen omfatter afgørelser, der er truffet i perioden september december I denne periode blev der truffet 25 afgørelser vedrørende ambulancebehandlere. Sammenfatningen består af 6 kapitler. Kapitel 2 indeholder lovgrundlag og retningslinier, og i kapitel 3 vil der blive redegjort for det sædvanlige hændelsesforløb i forbindelse med tilkaldelse af en ambulance. Kapitel 4 indeholder en gennemgang af konkrete sager vedrørende behandling, herunder klager over ambulancebehandlernes undersøgelser på skadesstedet, klager over ambulancebehandleres vurdering af behov for indlæggelse, samt klager over transporten fra hjemmet til ambulancen. I kapitel 5 gennemgås problemstillingen vedrørende pligten til at føre journal. I hvert kapitel refereres et antal afgørelser, der belyser nævnets praksis på det pågældende område. I den elektroniske udgave af praksissammenfatningen på nævnets hjemmeside er der links til de anonymiserede afgørelser. Det er således muligt at læse afgørelserne i hele deres længde. Sammenfatningen vil blive opdateret med ny praksis efter behov. 5

6 2 AMBULANCEBEHANDLERE OG LOVGRUNDLAG 2.1 Ambulancebehandleres uddannelse Der findes tre niveauer af kompetencegivende uddannelser indenfor ambulancebehandling (niveau I-III). Det er et krav, at man først bliver uddannet ambulanceassistent (niveau I), og når man har arbejdet som ambulanceassistent i 1 ½ år kan man fortsætte med uddannelsen til ambulancebehandler (niveau II). Efter at have virket som ambulancebehandler i 3 år, har man mulighed for at videreuddanne sig og opnå niveau III behandlingskompetence, hvorpå man efter endt uddannelse kan kalde sig ambulancebehandler med særlig kompetence. Afhængigt af, hvilket niveau den pågældende ambulancebehandler har, findes der forskellige behandlingsmetoder, som denne må udføre i forbindelse med en ambulancekørsel 1. Niveau-III kompetencen er en smal kompetenceramme, hvor der på visse områder opnås spidskompetencer. Niveau III- uddannelsen indeholder i forhold til ambulancebehandler- 1 Ambulancemandskab, der har modtaget uddannelse til ambulancebehandler skal kunne foretage: 1) Basal bedømmelse af patientens tilstand. 2) Skånsom optagning af tilskadekomne med særligt udstyr. 3) Etablering og opretholdelse af frie luftveje. 4) Genoplivning ved kunstig opretholdelse af vejrtrækning med tilskud af ilt samt udvendig hjertemassage. 5) EKG-overvågning og genoplivning ved brug af defibrillator. 6) Blødningsstandsning og antichockbehandling. 7) Brudbehandling således at hele kroppen, eller dele af kroppen, herunder halshvirvelsøjlen kan understøttes. 8) Akut behandling af afrevne legemsdele. 9) Akut behandling af brandsårsskader, ætsningsskader, kuldeskader mv. 10) Fødselshjælp og pleje af nyfødte. 11) Medicinsk smertelindring, f.eks. ved inhalation af ilt og lattergas. 12) Lindring af hjertekrampesmerter, f.eks. med nitroglycerin administreret i mundhulen. 13) Afbødning af astmaanfald ved inhalation af bronchieudvidende stoffer. 14) Afbødning af kramper ved administration af krampestillende medicin (benzodiazepin) i endetarmen. 15) Indledende behandling ved tegn på blodprop i hjertet med acetylsalicylsyre. 16) Afbødning af insulinchok med glukagon som intramuskulær injektion. 17) Afbødning af allergiske reaktioner med adrenalin som intramuskulær injektion. 18) Afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer med naloxon som intramuskulær injektion. 19) Anlæggelse og gennemskylning af intravenøs adgang. 20) Opstart af intravenøs væskebehandling af svært tilskadekomne samt patienter med alvorlig kredsløbssvigt som følge af hypovolæmi. Behandlingsopgaver efter punkt kan kun ske efter lægelig delegation. 6

7 uddannelsen (niveau II) yderligere undervisning i anatomi og fysiologi, hygiejne, symptomlære, sygdomslære, herunder smitsomme sygdomme, observationsteknik, farmakologi og håndtering af medicin, patienthåndtering, transmission af 12-aflednings-EKG til sygehus, overvågning og defibrillering. Niveau-III kompetencen er defineret i bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., og uddannelsen foregår efter beskrivelse udarbejdet af det Nationale Udvalg for Præhospital Uddannelse (NUPU). Baggrunden for at indføre en niveau-iii uddannelse var et ønske om at øge kompetencen hos ambulancepersonalet i Danmark. Man har i gennem en årrække været gennem en landsdækkende kompetenceudvikling således, at uddannelsesforløbet er standardiseret, så der er ensartethed hos de amtslige ambulanceentreprenører i hele landet. Den sidst udviklede kompetence indenfor ambulancebehandleruddannelsen er niveau-iii. 2.2 Patientklagenævnets kompetence Det fremgår af Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne, at persongrupper, der ikke har autorisation efter særlig lovgivning og som umiddelbart deltager i behandling og/eller pleje af patienter indenfor sundhedsvæsenet er omfattet af Patientklagenævnets kompetence, såfremt persongruppen er omfattet af bekendtgørelsen. Af denne bekendtgørelses 3, stk. 1, nr. 10, fremgår det, at ambulancebehandlere samt ambulancebehandlere med særlig kompetence er omfattet af nævnets kompetence, således at nævnet kan træffe afgørelse i klager vedr. ambulancebehandlere. I henhold til bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. (herefter bekendtgørelsen ), skal en ambulance bemandes med mindst to personer, hvoraf den ene person skal have gennemgået uddannelsen til ambulancebehandler eller tilsvarende uddannelse. Den eller de øvrige person(er) skal have gennemgået uddannelsen til ambulanceassistent eller tilsvarende uddannelse. Efter samme bekendtgørelses 4, stk. 1, forstås ved præhospital indsats en behandling inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, der har til formål at redde liv, 7

8 forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at frem til den 31. december 2008 kan en ambulance bemandes med falckreddere efter tidligere gældende regler, det vil sige reddere, der ikke har gennemgået uddannelsen som beskrevet ovenfor, og som derfor ikke er omfattet af Patientklagenævnets kompetence. Patientklagenævnet vil i forbindelse med behandling af en klage over en ambulancebehandler vurdere, hvorvidt ambulancebehandleren har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den tilskadekomne. 8

9 3 GENERELT OM AMBULANCEKØRSEL Rekvireringen af en ambulance sker typisk ved, at en anmelder ringer til alarmcentralen ved tilskadekomst eller akut opstået sygdom. I andre tilfælde kan det være en læge, der ved en konsultation vurderer, at der er behov for indlæggelse og for ambulance. Det er herefter alarmcentralen, der ud fra samtalen med anmelderen vurderer, hvilken kørselsform ambulancen skal anvende til skadesstedet/hjemmet. Alarmcentralen kan vælge at sende en ambulance som enten kørsel 1, som er omgående kørsel med udrykning, eller som kørsel 2, der er omgående kørsel uden udrykning. Både ved kørsel 1 og 2 medbringer ambulancen forskelligt udstyr til måling af værdier, så som puls, blodtryk og iltmætning i blodet. Herudover medbringes akuttaske, ilt og defibrillator. Der kan herefter endvidere hentes båre, bærestol, rygskadebåre, andet immobiliseringsudstyr og andet til gavn for patientens behandling. På skadesstedet vurderer ambulancebehandleren patienten ud fra det kliniske billede, målinger samt patientens forhistorie. Målinger og iagttagelser/vurdering af patientens tilstand bliver indført i ambulancejournalen, således at det senere er muligt for en behandlende læge at konstatere, hvilken behandling der allerede er foretaget af patienten. Ambulancebehandleren vurderer ud fra patientens almene tilstand, om der er indikation for at medtage patienten til videre behandling på skadestuen. Hvis patienten skal medtages i ambulancen, vurderer ambulancebehandleren ud fra patientens tilstand, hvordan transporten fra skadesstedet/hjemmet til ambulancen skal foregå. Det er ligeledes patientens tilstand, der bestemmer hvilken kørselsform, der vælges til skadestue, d.v.s. om det skal være kørsel 1 eller 2. Medtages patienten ikke i ambulancen, vil ambulancebehandleren oftest give instruktioner om, hvilke symptomer der kan være udtryk for en forværring af tilstanden, og som patienten eller de pårørende derfor skal være opmærksom på. Typisk vil ambulancebehandleren desuden opfordre patienten til på ny at ringe 112, hvis hun/han bliver utryg ved situationen, eller der sker forværring af tilstanden. Når patienten medtages i ambulancen, vil ambulancen herefter indbringe patienten til det nærmest egnede sygehus, som ambulancen har optageområde for. Det er efter den 1. januar 2007 de fem regionsråd, der fastsætter ambulancernes optageområder. 9

10 Ambulancer anvendes også til sygetransport. Sygetransporttjenesten kører de ture, der er bestilt af læger, lægevagten og hospitalerne. Det er typisk ture, som foregår mellem hjemmet og sygehuset. Det kan være transport til ambulant behandling, indlæggelse og hjemkørsel efter indlæggelser. 10

11 4 KONKRETE KLAGER OVER AMBULANCEBEHANDLERE 4.1 Krav til ambulancebehandleres undersøgelse på skadesstedet Det fremgår af bilaget til bekendtgørelsen, hvilke behandlingsopgaver ambulancebehandlere skal kunne udføre ved ankomsten til et skadessted. Når en ambulance ankommer til skadesstedet, laver ambulancebehandleren en hurtig første vurdering, hvor han skønner om patientens tilstand er kritisk eller ikke kritisk. Derefter undersøges patienten nærmere. Ambulancebehandleren vil ved den anden vurdering af patientens tilstand blandt andet sammenholde det kliniske billede af patienten med de målinger, der er blevet fortaget, hvorefter den nødvendige behandling vil blive iværksat med brug af det udstyr, der medbringes i ambulancen. Hvilke undersøgelser, ambulancebehandleren foretager, vil afhænge af patientens tilstand og den konkrete situation. Som udgangspunkt foretages der måling af blodtryk, puls samt iltmætning i blodet (saturation). Derudover vil ambulancebehandleren typisk undersøge patientens bevidsthedstilstand ved hjælp af Glasgow Coma Scale (GCS) 2. Endvidere består en væsentlig del af undersøgelsen i at udspørge patienten om hans/hendes tilstand samt spørge eventuelle andre personer, der har været til stede ved tilskadekomsten. Andre undersøgelser, der kan være relevante at foretage i en konkret situation, er blandt andet måling af patientens EKG samt respirationsfrekvens. Ambulancebehandleren vurderer ud fra patientens kliniske tilstand samt målinger og undersøgelser, om patienten skal medtages til skadestuen eller ej. Undervejs er ambulancejournalen blevet udfyldt med relevante oplysninger/målinger, blandt andet med subjektive udsagn fra patienten og vidner, samt de objektive fund, som ambulancebehandleren har gjort ved undersøgelsen af patienten. De følgende sager illustrerer, at det er en konkret vurdering fra ambulancebehandlerens side, hvilke undersøgelser og behandlinger det er relevant at udføre på skadesstedet. 2 Ved anvendelsen af Glasgow Coma Scale gives der point i tre kategorier; øjenkontakt, verbal kontakt samt motoriske færdigheder. Pointtallene lægges sammen til sidst, og det er muligt at få mellem 3 og 15 points. Ved fuld reaktion i alle tre kategorier opnår en patient en GCS score på

12 Sag 1 Klage over manglende indbringelse til skadestue ( P) En 22-årig kvinde var på cafe, hvor hun fik et ildebefindende. Hendes veninder ringede 112. Ambulancebehandleren vurderede, at det på baggrund af patientens tilstand var forsvarligt, at patienten kunne tage hjem, hvilket denne indvilligede i. Patienten blev efterfølgende blevet henvist til en neurolog, som iværksatte supplerende undersøgelser. Der blev klaget over, at ambulancebehandleren vurderede, at der ikke var behov for indlæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren, men fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, at den pågældende som supplement til sin kliniske vurdering havde målt patientens blodtryk, puls, saturation og respirationsfrekvens. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ambulancen var tilkaldt på grund af sygdom, det vil sige uden udrykning. Videre lagde nævnet vægt på, at patienten ifølge journalen reagerede spontant, sproget var orienteret, og patienten bevægede sig på opfordring. Patienten havde videre ifølge journalen normale pupiller og scorede fuldt på den såkaldte Glasgow Coma Skala. Der var ikke på noget tidspunkt tegn på adfærdsændringer, ligesom patienten forklarede sig tydeligt vedrørende tid, sted og sygdomsforløb. Ambulancebehandleren vurderede således, at hun var vågen, klar og orienteret. Sag 2 (ref. sag 5) Klage over utilstrækkelig undersøgelse ( P) En 96-årig kvinde faldt om i sit hjem, og der blev ringet 112. Da ambulancefolkene ankom vurderede de, at patienten havde sufficient vejrtrækning og kredsløb. Patienten svarede relevant på spørgsmål og angav, at hun ikke fandt det nødvendigt at komme på sygehuset, hvorefter de hjalp hende op at stå. Herefter hjalp ambulancebehandlerne patienten i seng og bad hende huske at drikke rigeligt. Da patienten gerne ville have besøg af hjemmeplejen, kontaktede ambulancefolkene døgnplejen og bad dem sende en sygeplejerske inden for 1 til 1½ time. Hjemmesygeplejen aflagde besøg, hvor patienten fik lidt at drikke, hvorefter hjemmesygeplejersken kørte igen. Da patientens søn lidt senere ankom, var patienten død. 12

13 Der blev blandt andet klaget over, at det blev vurderet, at der ikke var grundlag for indlæggelse. Nævnet fandt grundlag for kritik af ambulancebehandleren for den givne behandling. Nævnet lagde vægt på, at ambulancebehandleren foretog en hurtig første vurdering, hvor han skønnede, at patientens tilstand ikke var kritisk, og at han derefter undersøgte patienten grundigere ved anden gennemgang og fandt, at patienten kunne hjælpes i seng. Videre lagde nævnet vægt på, at der ikke var oplysninger om, at der blev foretaget målinger, og at ambulancebehandleren i sin udtalelse havde oplyst, at der ikke blev foretaget målinger, da patienten var cirkulatorisk stabil. Nævnet fandt, at ambulancebehandleren burde have foretaget målinger af puls, blodtryk og iltmætning, da han vurderede, at patienten kunne forblive i hjemmet. 4.2 Ambulancebehandleres vurdering af behov for indbringelse til skadestue Når en ambulance ankommer til skadestedet, er det ambulancebehandleren, der vurderer, hvorvidt der er behov for at visitere den tilskadekomne til skadestuen, medmindre der er en ambulancelæge tilstede. Det er i så fald lægen, som har behandlingsansvaret, og som dermed visiterer den tilskadekomne til videre udredning. Ambulancebehandlere har alene mulighed for at visitere en patient til skadestuen og har ikke mulighed for at visitere en patient direkte til en bestemt afdeling på et sygehus (se sag 10). Langt de fleste klager, som Patientklagenævnet modtager over ambulancebehandlere, drejer sig om patienter, der mener, at ambulancebehandleren burde have taget dem med på skadestuen, men hvor ambulancebehandleren har vurderet, at der ikke var indikation herfor. I hvert enkelt tilfælde af tilskadekomst er det en konkret vurdering, foretaget af ambulancebehandleren, om der er behov for indbringelse af patienten til skadestuen. Dette illustreres af de følgende sager. Sag 3 Klage over manglende indbringelse til skadestue (03F004P) En 79-årig kvinde var faldet og havde slået næsen, og en ambulance blev tilkaldt. Efter ankomsten undersøgte ambulancebehandleren patienten og fandt, at hun ikke havde været bevidstløs eller 13

14 havde kastet op, og at hun ikke havde hovedpine. Videre blev patientens nakke, hoved og hals undersøgt, og ambulancebehandleren mærkede på hendes arme og ben for eventuelle forandringer eller smerter. Efterfølgende blev et sår på næseryggen renset, og der blev sat plaster på. Ambulancebehandleren fandt, at patienten ikke ønskede at blive kørt på skadestuen, og informerede hende derfor om at ringe 112, såfremt hun blev dårlig eller fik smerter. Det blev senere konstateret, at patienten havde brækket næsen og havde fået hjernerystelse. Der blev klaget over, at patienten blev efterladt på stedet, idet det blev vurderet, at yderligere undersøgelse ikke var nødvendig. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren, idet der blev foretaget relevant undersøgelse af patienten og stillet relevante spørgsmål med henblik på udredning af symptomer. Videre informerede ambulancebehandleren patienten om symptomerne på blødning i hjernen og hjernerystelse samt hvilke forholdsregler, der skulle tages ved eventuelle senere tilbagefald. Endvidere fremgik det af journalen, at patienten ikke ville køres på skadestuen. Nævnet fandt videre, at patienten var blevet undersøgt på relevant vis efter hendes fald. Patienten fik endvidere oplysninger om, hvordan hun skulle foreholde sig, såfremt hun fik symptomer på blødninger i hjernen eller hjernerystelse. Sag 4 Klage over manglende indbringelse til skadestue (04F025P) En 53-årig mand vågnede uden at kunne tale eller skrive, hvorefter hans kone ringede efter en ambulance. Da ambulancen ankom til patientens hjem, fandt ambulancebehandleren, at de foretagne undersøgelser og målinger ikke viste tegn på en blodprop, hvorefter han vurderede, at patienten burde indlægges på en akut modtageafdeling i stedet for at blive kørt på skadestuen. Herefter kontaktede ambulancebehandleren vagtlægen, der lovede at aflægge patienten et besøg. Vagtlægen kom først efter flere timer, hvorefter patienten blev indlagt på akut modtageafdeling. Der blev klaget over at ambulancebehandlerne afviste at transportere patienten til skadestuen. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren, idet det var nævnets vurdering, at ambulancebehandleren foretog relevante undersøgelser af patienten og iværksatte relevant opfølgning herpå. 14

15 Nævnet bemærkede i øvrigt, at ambulancebehandleren flere gange sagde til patientens hustru, at hun skulle ringe 112 igen, hvis hun blev utryg ved noget. Sag 5 (ref. sag 2) Klage over manglende indbringelse til skadestue ( P) En 96-årig kvinde faldt om i sit hjem, og der blev ringet 112. Da ambulancefolkene ankom vurderede de, at patienten havde vejrtrækning og kredsløb. Patienten svarede relevant på spørgsmål og angav, at hun ikke fandt det nødvendigt at komme på sygehuset, hvorefter de hjalp hende op at stå. Herefter hjalp ambulancebehandlerne patienten i seng og bad hende huske at drikke rigeligt. Da patienten gerne ville have besøg af hjemmeplejen, kontaktede ambulancefolkene døgnplejen og bad dem sende en sygeplejerske inden for 1 til 1½ time. Hjemmesygeplejen aflagde besøg, hvor patienten fik lidt at drikke, hvorefter hjemmesygeplejersken kørte igen. Da patientens søn lidt senere ankom, var patienten død. Der blev blandt andet klaget over, at det blev vurderet, at der ikke var grundlag for indlæggelse. Nævnet fandt grundlag for kritik af ambulancebehandleren for den givne behandling. Nævnet fandt, at ambulancebehandleren burde have foretaget målinger af puls, blodtryk og iltmætning, da han vurderede, at patienten kunne forblive i hjemmet. Nævnet lagde vægt på, at ambulancebehandleren foretog en hurtig første vurdering, hvor han skønnede, at patientens tilstand ikke var kritisk, og at han derefter undersøgte patienten grundigere ved anden gennemgang og fandt, at patienten kunne hjælpes i seng. Videre lagde nævnet vægt på, at der ikke var oplysninger om, at der blev foretaget målinger, og at ambulancebehandleren i sin udtalelse havde oplyst, at der ikke blev foretaget målinger, da patienten var cirkulatorisk stabil. Sag 6 Klage over manglende indbringelse til skadestuen (04F019P) En 26-årig mand blev overfaldet udenfor et diskotek og blev kørt derfra i en ambulance, som politiet havde tilkaldt. Ambulancepersonalet oplyste ham om, at han ville blive kørt til skadestuen, 15

16 men da han ifølge ambulancebehandleren ikke ønskede at komme på skadestuen, blev han i stedet kørt til stationen, hvorfra der var offentlige transportmidler til hans bopæl. Der blev klaget over, at patienten ikke blev kørt på skadestuen. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren. Der forelå modstridende oplysninger fra klager og ambulancebehandleren om, hvorvidt patienten havde ønsket at komme på skadestuen, hvorfor nævnet lod tvivlen komme den indklagede ambulancebehandler til gode. Det fremgik endvidere af ambulancebehandlerens udtalelse, at patienten var vågen, ædru og klar på hele turen samt ingen skader havde, der krævede akut lægelig behandling. Sag 7 Klage over manglende indbringelse til skadestue (06F014P) En 29-årig kvinde faldt under en badmintonkamp og slog sin hæl, hvorfor der blev tilkaldt en ambulance. Efter at ambulancen var ankommet, vurderede ambulancebehandleren på baggrund af foretagne undersøgelser, at der var tale om en forstuvning og vejledte om behandling med ispose, forbinding (kompression) samt hævede benet(elevation), ligesom han umiddelbart ifølge journalen pålagde ispose. To dage senere blev det konstateret af patientens egen læge, at der var sket en fuldstændig sprængning af venstre achillessene. Der blev klaget over, at patienten ikke blev medtaget til skadestuen. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren, da det var nævnets vurdering, at ambulancebehandleren havde medbragt relevant udstyr og foretaget relevante undersøgelser af kvinden. Det var videre nævnets vurdering, at patienten på undersøgelsestidspunktet ikke frembød symptomer, der burde have foranlediget ambulancebehandleren til at bringe hende til skadestuen. Nævnet kunne i øvrigt oplyse, at den foretagne behandling er relevant i forbindelse med enhver idrætsskade, hvor der forekommer hævelse. 16

17 Sag 8 Klage over manglende indbringelse til skadestue ( P) En 29-årig gravid kvinde havde henvendt sig til lægevagten på grund af astma, smerter ved vejrtrækning og let feber. Vagtlægen havde fundet normale forhold og anbefalede behandling med smertestillende medicin. Dagen efter var patienten hos egen læge, der ordinerede anden smertestillende behandling. Den følgende dag om morgenen tilkaldte patienten en ambulance. Ved ankomsten målte ambulancebehandleren blodtryk, puls og iltmætning i blodet. Patienten blev ikke transporteret til skadestuen. Efter en uge hvor patienten flere gange havde kontakt med vagtlægen, fik patienten en spontan abort, og det blev konstateret, at hun havde blodforgiftning samt bylder i lungerne og ansamlinger i begge lungesække. Der blev blandt andet klaget over, at ambulancepersonalet ikke indlagde patienten på hospitalet. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren, idet det fremgik af ambulancejournalen, at patienten ikke ønskede indlæggelse. Nævnet kunne i øvrigt oplyse, at ambulancemandskabet skal stå til rådighed ved akutte skader/sygdomme. Sag 9 Klage over manglende indbringelse til skadestue (06F015P) En 77-årig kvinde faldt på sin cykel, hvorefter der blev tilkaldt en ambulance. Efter ambulancens ankomst til stedet, oplyste patienten til ambulancebehandleren, at hun var faldet på sin venstre side og havde slået sin venstre albue, samt at hun havde stærke smerter. Ifølge ambulancejournalen målte ambulancebehandleren patientens blodtryk samt iltmætning i blodet. Videre fandt han ingen tegn på brud ved sine undersøgelser, men behandlede albuen med en ispose. Herefter forlod ambulancebehandleren stedet. Der blev klaget over at patienten ikke blev medbragt til skadestuen. 17

18 Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren. Ifølge ambulancebehandlerens udtalelse til sagen blev patienten orienteret om, at hun ville blive kørt til en bestemt skadestue til nærmere undersøgelse. Hun ønskede imidlertid, at ambulancen skulle afvente hendes mand, der kunne afhente cyklen, og at ambulancen derefter kørte hende på en anden skadestue, der lå nærmere hendes hjem. Ambulancebehandleren foreslog herefter, at patienten afventede sin mand, hvorefter han kunne køre hende på den ønskede skadestue. Patienten anførte hertil, at hun ikke havde insisteret på at komme på en bestemt skadestue eller ønsket, at ambulancen skulle vente på hendes mand. Nævnet fandt som anført ikke grundlag for kritik af ambulancebehandleren, idet nævnet lagde ambulancejournalens oplysninger til grund. Nævnet kunne i øvrigt oplyse, at alle ambulancetransporter bestilt over alarmcentralen bliver bragt til nærmest egnede sygehus. Sag 10 Klage over, at ambulancepersonalet afmeldte lægeambulancen, samt over at patienten ikke blev bragt direkte til medicinsk afdeling (05F044P) En 46-årig mand ringede efter en ambulance, idet han fik lammelse i højre side, meget ondt i tindingen i venstre side og markant balancebesvær. Alarmcentralen sendte herefter en ambulance med ambulancebehandlere og en lægeambulance. Da ambulancen ankom til hjemmet, vurderede ambulancebehandlerne, at der var symptomer på en mulig apopleksi, og at patienten skulle til videre undersøgelse på sygehuset, hvorfor de afmeldte lægeambulancen. Patienten blev herefter behandlet med ilt på maske og kørt på skadestuen, hvor det af den undersøgende læge blev vurderet, at der kunne være tale om symptomer på lavt blodtryk eller betændelse på balancenerven, og patienten blev herefter udskrevet med besked på at henvende sig til egen læge, hvis han fortsat havde generende symptomer. Det blev senere konstateret, at patienten havde haft en blodprop i venstre tinding. Der blev blandt andet klaget over, at ambulancebehandlerne afmeldte lægeambulancen, samt over at patienten ikke blev bragt direkte til medicinsk afdeling. Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af ambulancebehandlerne, idet de behandlede patienten relevant ud fra det symptombillede, de havde dannet sig. Det var videre nævnets vurdering, at lægen 18

19 i lægeambulancen ikke ville kunne påbegynde yderligere behandling inden indlæggelsen på sygehuset. Nævnet kunne i øvrigt oplyse, at ambulancepersonel kun kan indbringe personer til skadestuen og således ikke har adgang til at visitere direkte til en afdeling. 4.3 Transport I de tilfælde, hvor der er behov for at medtage patienten i ambulancen, er det væsentligt, at transporten fra skadesstedet til båren sker så nænsomt som muligt. I nogle tilfælde er det ikke muligt at medbringe båren fra ambulancen, idet der kan være tale om en smal opgang eller lille elevator. Ambulancemandskabet må derfor anvende andre hjælpemidler til at transportere patienten til båren Transport fra hjemmet til båren/ambulancen Transporten fra hjemmet til båren skal planlægges, således at den kan foretages så nænsomt som muligt og med brug af de til opgaven mest fordelagtige hjælpemidler, hvilket illustreres af de to følgende sager. Det mest fordelagtige hjælpemiddel behøver ikke nødvendigvis at være et, som findes i ambulancen, men kan findes for eksempel på patientens bopæl. Sag 11 Klage over, at en patient med brud på anklen ikke blev transporteret korrekt ( P) En 60-årig kvinde var faldet i sin lejlighed og havde herefter tilkaldt en ambulance, idet hun havde mistanke om, at der var sket brud på anklen. Ambulancen blev sendt som en kørsel 2, og da ambulancepersonalet kom til stedet, blev patienten hjulpet ud til elevatoren, hvorefter den ene ambulancebehandler løb ned for at kalde elevatoren op, mens patienten blev støttet af hans kollega. Da ambulancebehandleren kom tilbage, var patienten faldet og havde pådraget sig et åbent brud på anklen. Der blev klaget over, at patienten ikke havde modtaget en korrekt behandling, samt at hun ikke var blevet transporteret korrekt. Videre havde ambulancepersonalet ikke medbragt det nødvendige udstyr. Nævnet fandt grundlag for kritik af ambulancebehandleren, idet der først efter at patienten var faldet 2. gang og havde pådraget sig et åbent brud blev iværksat relevant transport og behandling i form af stabilisering af foden. 19

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner. - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats

Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner. - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats Ambulanceassistent Ambulancebehandler Paramediciner - nøglepersoner i Danmarks præhospitale indsats Forslag til en ny uddannelsesmodel Transportgruppen, 3F Marts 2012 Hvorfor dette forslag? 1. 3F er langt

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

BUD PÅ EN BEDRE INDSATS BUD PÅ EN BEDRE INDSATS Bud på en BEDRE INDSATS Forord Alle borgere har ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i Danmark, de bor eller befinder sig. Det gælder naturligvis også en

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE

DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE DEN NÆRVÆRENDE SAMTALE TEMADAG UNIVERSITY COLLEGE AALBORG Mandag d. 26. oktober 2009 Hvorfor et Patientklagenævn? Disciplinerende funktion Styrke kvalitet i Sundhedsvæsenet Hvorfor klage? Være med til

Læs mere

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt

Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Flygtninge og indvandrere på sygehus i Frederiksborg Amt Denne pjece er skrevet til flygtninge og indvandrere for at fortælle om indlæggelse på et sygehus i Frederiksborg Amt. Hvad skal du gøre, hvis du

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

fokus på patientsikkerhed

fokus på patientsikkerhed 2. årgang - nr. 3-15. oktober 2010 fokus på patientsikkerhed En patient udviklede under indlæggelse tegn på tarmslyng (ileus). Den vagthavende læge ordinerede akut oversigt over abdomen. Denne undersøgelse

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN. Sammenfatning SUNDHEDSPERSONERS TAVSHEDSPLIGT

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN. Sammenfatning SUNDHEDSPERSONERS TAVSHEDSPLIGT SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende SUNDHEDSPERSONERS TAVSHEDSPLIGT 1998-2006 November 2006 cand.jur. Sanne Bech cand. jur. Christina Friis Glisby cand. jur. Henrik

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kørsel til og fra hospitalet

Kørsel til og fra hospitalet Kørsel til og fra hospitalet Februar 2015 Præhospitalet Region Midtjylland Læs om reglerne for at blive kørt til og fra hospitalet og om mulighederne for at få tilskud, hvis du kører i bil, bus eller tog.

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling

klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling klagevejledning for stofmisbrugere i behandling - fælles for den sundhedsfaglige og den sociale behandling udgivet af: indenrigs- og sundhedsministeriet slotsholmsgade 10-12 1216 københavn k. telefon:

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006

UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006 UDREDNING AF DET FAGLIGE INDIVIDTILSYN 2006 sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke 2007 Udredning af det faglige individ tilsyn 2006 - sundhedspersoner med kritisabelt fagligt virke Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Når du har været udsat for en fejl

Når du har været udsat for en fejl Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 3 Når du har været udsat for en fejl November 2006 Når du har været udsat for en fejl PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende cd-rom.

Læs mere

Til dig, der har født ved kejsersnit

Til dig, der har født ved kejsersnit Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Til dig, der har født ved kejsersnit Råd og vejledning fra sygeplejersken og fysioterapeuten Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Når du

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Kvindeafdelingen Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Sundhedsjura hvor langt kan vi gå? 02.10.2013 Oplæg Kort præsentation Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord Autorisationsloven vedrørende forbeholdt virksomhedsområde,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren?

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren? SKADEANMELDELSE IF REJSEFORSIKRING AFBESTILLING AF REJSE Policenummer: Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) FORSIKRINGSTAGER Navn: Adresse: Telefon nr.: Post nr. og by: E-mail: SYGDOMSRAMTE

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Medicinske Senge Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131

Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 Intensiv Terapi Afdeling ITA 4131 INDHOLDSFORTEGNELSE: VELKOMMEN TIL INTENSIV TERAPI AFDELING... 3 HVAD ER EN INTENSIV AFDELING?... 4 At være patient på intensiv afdeling... 4 Overvågnings- og behandlingsudstyr...

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. :

Hvor blev du undersøgt første gang efter skaden? Hos: Hvornår? dag d. / 201_ kl. : OK Børneulykkesforsikring Skadeanmeldelse Forsikrings- Navn: Tager Adresse: By: CPR. nr.: Tlf.: Post nr. Oplys venligst reg.nr. og konto nr. til dit pengeinstitut, til brug for evt. skadeudbetaling. Oplysningerne

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Karkirurgisk sengeafdeling, V11-3 Karkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning

Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning Sikring mod forvekslinger ved kirurgiske indgreb: De fem trin Vejledning 1 De fem trin 4 1.1 Informeret samtykke 4 1.1.1 Øjeblikkeligt behandlingsbehov 4 1.2 Markering af operationssted 4 1.3 Identifikation

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere