Vold i nære relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i nære relationer"

Transkript

1 råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren Vold i nære relationer IIAN

2 Vold er det mit problem?... 6 Kendetegn... 8 KVINDENS SIGNALER... 9 KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE... 9 VOLD MOD HANDICAPPEDE BØRN JURIDISKE HOLDEPUNKTER Den svære samtale KVINDENS BEHOV Samarbejde SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER BARRIERER FOR SAMARBEJDE Hvad siger konventionerne? Krisecentre

3 Målgruppe og sammenhæng Vold i familien er et alvorligt samfundsproblem. Naalakkersuisut har derfor besluttet at igangsætte en indsats mod volden, der bl.a. omfatter kampagner og information til borgere og fagpersoner. Denne håndbog henvender sig til fagpersoner i sundhedssektoren. Det kan være læger og sygeplejesker, men også sundhedsplejesker, personale på sundhedsstationer, jordemødre m.fl. Håndbogen er tænkt som en inspiration til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring kvinder og børn i voldsramte familier. Den indeholder nyttig information og lægger op til refleksion og dialog om, hvordan I bedst tackler indsatsen omkring voldsramte familier i jeres lokale fagmiljø. Det er oftest kvinder, der bliver udsat for vold i familien. Derfor sætter håndbogen primært fokus på vold mod kvinder. Imidlertid bliver mænd og børn også ramt af volden. På en ny vidensportal for fagpersoner kan du finde information om alle former for vold i familien, og hvordan du som fagperson i samarbejde med dine kollegaer og andre faggrupper spiller en central rolle i indsatsen for at stoppe volden. I samme serie er der ligeledes udarbejdet håndbøger til faggrupperne: kommunale sagsbehandlere og fagpersoner, fagpersoner omkring småbørn og fagpersoner i skoler og fritidstilbud. Stop volden Bryd tavsheden er en kampagne, iværksat af Departementet for Familie og Justitsvæsen i Kampagnen er rettet mod fagpersoner og har fokus på at styrke fagpersoners viden om vold og fremme det tværfaglige samarbejde. Ved siden af håndbøgerne er der oprettet en vidensportal på internettet, som bl.a. omfatter råd og vejledning, lovgivning, statistik, dilemmaspil m.m. Der er desuden igangsat informations- og kampagneaktiviteter målrettet unge i alderen ca år, som bl.a. omfatter hjemmesiden Tak til Ligestillingsministeriet for lån af materiale

4 - 4 -

5 - 5 -

6 Vold er det mit problem? Et privat anliggende bliver vold i familien ofte kaldt. Utilstrækkelige muligheder for at beskytte ofrene og et mangelfuldt tværfagligt samarbejde har medvirket til at fastholde vold i familien som det tabu, det hele tiden har været. Men efterhånden, som vi lærer mere om omfanget af overgrebene, begynder vi at indse, at volden i familien er et samfundsmæssigt problem, vi må stå sammen om at forebygge og bremse

7 Den enkelte kvinde oplever altid volden som et privat problem, indtil hun får fortalt andre om det og oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. At håndtere vold i familien stiller store krav til den enkelte fagperson og til samarbejdet mellem de faggrupper, der møder problemet fra hver deres faglige vinkel. Du kan læse mere på: OMFANGET AF VOLD? 60 % af befolkningen over 17 år har oplevet vold eller alvorlige trusler. Mænd udsættes mest for vold fra fremmede, mens kvinder mest bliver udsat for partnervold. (Befolkningsundersøgelsen ) 16 % af mødre til børn i alderen 0-14 år har været udsat for fysisk partnervold. I Østgrønland er det næsten hver fjerde mor, som bliver udsat for vold i hjemmet. (Børn i Grønland 2009) I undersøgelsen Unges Trivsel 2011 fortæller 38 %, i alt 100 unge i alderen år, at de på et tidspunkt i deres liv har været vidner til vold mod deres mor. Af de 100 unge har 18 % inden for det seneste år oplevet deres mor få bank én gang og 20 % har oplevet deres mor få bank mange gange. 7 % af de unge har været vidner til vold mod deres far, mens 10 % har oplevet vold mod deres søskende. HVAD ER VOLD? Fysisk vold f.eks. at slå, skubbe, sparke, bide, true med våben, kvæle, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde eller forsøge at myrde kvinden Psykisk vold f.eks. at kritisere konstant, sige hun er grim eller ubrugelig, nægte at tale til hende, være jaloux og kontrollerende, forhindre hende i at arbejde, studere, se familie og venner, ydmyge hende foran børnene eller andre eller forfølge hende Seksuel vold f.eks. at tvinge kvinden til sex, sadomasochisme eller urinere på hende for at nedværdige hende Økonomisk vold f.eks. at nægte hende adgang til en fælles bankkonto, lade hende tigge om hver krone eller true hende til at underskrive et lån Materiel vold f.eks. at ødelægge hendes ejendele med vilje eller for at skræmme hende - 7 -

8 Kendetegn I mødet med en voldsramt kvinde kan sundhedssystemet udfylde mange funktioner bl.a. støtte hende i at erkende sin situation, sætte en brækket arm sammen, hjælpe hende med en politianmeldelse eller sørge for, at hun øjeblikkeligt kommer udenfor den voldelige mands rækkevidde

9 Behandlingens varighed er med til at sætte rammen for handlemulighederne. Den ambulante henvendelse giver kun ringe mulighed for at afdække problemet og iværksætte aktiviteter. En længerevarende indlæggelse giver derimod helt andre muligheder for indblik i kvindens samlede livssituation og hendes behov for støtte. Barrierer Kvinden kan have mange grunde til ikke at bryde tavsheden og fortælle om volden. Hun sætter meget på spil, bl.a. sin egen og eventuelle børns sikkerhed. Måske føler hun, at volden er et privat anliggende, og hun kan være flov over at fortælle om volden til sundhedspersonalet. Kvinden kan være psykisk nedbrudt efter at have tilpasset sig mandens voldsmønster over længere tid. Ofte vil hun benægte volden, og ofte vil hun påtage sig skylden for den. Tidsfaktoren For sundhedspersonalet er hverdagen ofte travl, og det kan have betydning for, hvordan mødet med den voldsramte kvinde forløber. Hvis venteværelset er fyldt af patienter, vil en mistanke om, at en kvinde er voldsramt, ikke altid blive fulgt op med det samme. Problemet kan løses ved at give kvinden en ny tid gerne hurtigst muligt så hun ved, hun er blevet set og taget alvorligt. Hvis kvinden i en travl situation benægter volden, er det vigtigt, at det bliver respekteret. Alene det, at volden bliver omtalt, vil gøre det lettere for hende at vende tilbage, når hun er klar. KVINDENS SIGNALER En voldsramt kvindes adfærd vil ofte afvige fra en almindelige patients adfærd. Hun vil søge at skjule årsagen til sine skader og dermed gøre krav på en mere opsøgende tilgang. Hun sender dog signaler, der er tydelige for det trænede blik. Ofte er det en fagpersons fornemmelse, der leder frem til, at problemet bliver afdækket. Det er afgørende er, at fagpersoner tør følge deres intuition, når de fornemmer, at her er noget galt. Spørg ind til din mistanke, så du kan finde frem til kvindens behov for støtte. KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE Kvinden vil typisk finde frem til et livsmønster, der udløser mindst mulig vold: Isolation. Hun undgår andre, bl.a. for at slippe for at forklare, og fordi manden måske bliver jaloux. Uden et socialt netværk kommer manden til at dominere hende. Hun bliver afhængig af ham. Tilpasning. Du oplever måske, at hun forsvarer manden. Det psykiske aspekt i volden fratager hende evnen til at skelne en almindelig manderolle fra en voldelig manderolle. Hun mister sin dømmekraft og underkaster sig manden. Fortrængning. De første gange bortforklarer hun overfor sig selv volden som en fejl et ulykkestilfælde

10 TEGN PÅ VOLD I HJEMMET Det er nødvendigt at afklare, om kvinden jævnligt bliver udsat for vold fra sin samlever. De følgende tegn skjulte og synlige behøver ikke at betyde, at der er vold, men jo flere tegn kvinden udviser, jo mere sandsynligt er det, at du står over for en voldsramt kvinde: Generelt Mange helbredsmæssige problemer og psykosomatiske symptomer mavepine, søvnforstyrrelser, hovedpine, depressioner m.m. Jævnlige sygemeldinger Manglende troværdighed. Hvis kvindens skader åbenlyst ikke passer med den forklaring, hun giver. Bagatellisering af problemerne eller hvis kvinden udsætter at få behandlet eventuelle skader. Smertepåvirket uden en fysisk forklaring. F.eks. kan hun have kroniske underlivssmerter uden en umiddelbar organisk forklaring eller være meget angst for gynækologiske undersøgelser. Synlige tegn Camouflage. Hvis kvinden bevidst klæder sig, så tøjet skjuler skaderne eller bevidst sminker sig for at skjule mærker o.l. Følgeskab af manden. Hvis manden mandsopdækker hende eller er overdrevent opmærksom, kontrollerende eller uvillig til at lade kvinden være alene med sundhedspersonalet. Gravid med fysiske skader. Volden i forholdet kan starte under kvindens første graviditet. Hun bliver sårbar, og manden føler sig tilsidesat. Tegn på voldtægt. Kvinden kan være misbrugt seksuelt i forbindelse med volden. Adfærd Vagtsomhed Vigende øjenkontakt Fastlåst kropssprog

11 Nervøsitet og tegn krise, f.eks. usammenhængende tale og distræthed Ulykkelig, stille og fjern. Måske har kvinden i selvmordstanker, og måske græder hun meget. I den akutte fase vil det være de fysiske skader efter volden, kvinden henvender sig om. Det kan være alt fra blå mærker til flænger, frakturer og følger af tidligere læsioner m.m. Når volden fortsætter, bliver grænsen for, hvad hun normalt ville acceptere, udvisket. Hun føler sig medskyldig. Tab af selvtillid. Mandens vekslen mellem vold og varme underminerer hendes selvtillid. Hun begynder at se sig selv med mandens øjne. Langsomt mister hun sin styrke og sit selvværd og ikke mindst evnen til at handle og til at ændre på forholdene. Du kan læse mere om tegn og signaler på: BØRN Børneperspektivet er centralt i mødet med den voldsramte kvinde. Det belaster børnene at være vidne til volden, hvad enten de hører eller ser den. Når sundhedspersonale får mistanke om eller kendskab til, at et barn mistrives eller er udsat for vold, er personalt forpligtet til at underrette de sociale myndigheder. Du kan læse mere om underretnings pligten og børn i voldsramte familier på: VOLD MOD HANDICAPPEDE Kvinder med handicap kan have lav selvtillid, hvis de føler, de ikke passer til idealet om at være kvinde, elskerinde, mor osv. Ønsket om at være normal kan længe afholde en handicappet kvinde fra at erkende vold i et parforhold. Når du taler med hende om eventuel vold, er et forhold særligt vigtigt: Du må først se den voldsramte kvinde og dernæst funktionsnedsættelsen. Læs mere om, hvordan du forholder dig til en voldsramt kvinde med handicap på: Underretningspligten 5. Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Personer, der er ansat i social-, skoleeller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer med hverv, der hviler på offentligt valg

12 - 12 -

13 Stk. 3. Personer, der er omfattet af den skærpede underretningspligt, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige problemer, der giver formodning om behov for støtte og behandling. tage kontakten til politiet på hendes vegne. Politiet vil normalt stille en række nærgående spørgsmål for at indhente de rette oplysninger. Her er det en fordel, hvis sundhedspersonalet har forberedt kvinden på dette. Du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du bliver bekendt med, at et barn lider overlast. Det kan f.eks. være belastningen ved at være tilskuer eller tilhører til vold mod moderen. Hvis du har mistanke om strafbare forhold, f.eks. mishandling eller seksuelt misbrug af børnene, må du ikke orientere nogen af forældrene, før du underretter. Kilde: Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. JURIDISKE HOLDEPUNKTER Mishandling, vold og voldtægt er kriminelle handlinger, der hører under Kriminalloven. Vold og seksuel vold bliver regnet for alvorlige forbrydelser. Lægeattest Hvad enten kvinden ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der bliver udfærdiget en lægeattest på hendes skader. Lægeattesten styrker hendes troværdighed og er vigtig dokumentation ved en eventuel fremtidig retssag. En lægeattest er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse, det er påtegnelser i en journal ikke! Politiet og retsområdet har vanskeligt ved at behandle sagen, hvis den ikke er korrekt medicinsk dokumenteret. Derfor er det yderst vigtigt, at kvindens skader er beskrevet udførligt i lægeattesten. Politianmeldelse Politiets medvirken er en forudsætning for at hjælpe den voldsramte kvinde på længere sigt. Støt derfor kvinden i at anmelde volden, men husk på, at det må være hendes egen beslutning det kan være smertefuldt at gå igennem forhør, retssag osv. Hvis kvinden giver udtryk for, at hun vil anmelde voldsforbrydelsen, kan sundhedspersonalet

14 SENFØLGER OG KRONISKE LIDELSER Kvindens fysiske symptomer på vold er karakteriseret ved: Kroniske smerter, oftest underlivssmerter, seksuelle problemer i form af f.eks. smerter ved samleje, evt. spise- og tarmforstyrrelser. Dårligt immunforsvar pga. den stress, der følger af at leve i et voldeligt forhold. Kvindens psykiske symptomer på vold er karakteriseret ved: Det posttraumatiske stress-syndrom, der forekommer hos halvdelen af alle voldsofre. Syndromet fremkalder træthed, depression, uoverkommelighedsfølelse, koncentrationsbesvær, angstanfald og søvnforstyrrelser. Selvmordstanker og selvmordsforsøg. Vold, mishandling, voldtægt og andre seksuelle overgreb er kriminelle handlinger som hører hjemme under Kriminalloven

15 - 15 -

16 - 16 -

17 - 17 -

18 Den svære samtale Erfaringen viser, at sundhedspersonale, der på en nænsom og ikke-dømmende måde udtrykker deres mistanke om vold, kan hjælpe en voldsramt kvinde på vej. Uanset om mistanken er rigtig, oplever kvinden at blive mødt af en fagperson, der involverer sig

19 Som sundhedspersonale kan du roligt sætte ord på en mistanke. Også selvom kvinden i første omgang bliver fornærmet. Der opstår ofte dilemmaer i forbindelse med sager om vold i familien. På kan du finde et dilemmaspil, som fagpersoner kan bruge som afsæt til at starte en dialog og reflektere alene eller sammen over spørgsmål om samarbejde, faglige og personlige dilemmaer m.m. Nogle gange, når folk kommer her med symptomer som dine, så ved vi, at det kan handle om problemer derhjemme. Har nogen slået dig? Du nævnte, at din partner drikker en del. Bliver han nogensinde voldelig? Du kan også formulere din bekymring som en mellemregning ; en tanke du har. Dermed er du tydelig i din kommunikation, og samtidig signalerer du en forsigtighed og berettiget ydmyghed: KVINDENS BEHOV Kvindens behov er at blive styrket i at løsrive sig fra voldsudøverens magt over hende. Det, der skal til for at hjælpe hende, er professionelle fagpersoner, der viser hende tillid og støtter hende. Men hun må også vide, at det er yderst vigtigt, hun samler de beviser, hun skal bruge, når hun en dag får nok. Selvom det ikke er i hendes egen interesse, holder hun ofte fast i sin første forklaring på, hvordan skaden er opstået, f.eks. ved fald ned af en trappe. Også selvom det virker utroværdigt i forhold til de faktiske skader. Åbne spørgsmål Eksempler på forsigtige, åbne spørgsmål, du kan bruge, når du vil hjælpe kvinden til at åbne op: De skader jeg kan se du har ligner partnervold. Har det noget på sig? Du siger, min bekymring for partnervold er ubegrundet. Men nu, hvor min bekymring er blevet luftet, har jeg brug for at fortælle dig, hvor du kan henvende dig, hvis du får behov for det. Faglig integritet Du vil opleve, at en kvinde, der har erkendt, at hun bliver udsat for partnervold, ofte vil give udtryk for, at NU vil hun forlade manden!. Du vil måske også opleve, at det ikke virker sandsynligt. Når du alligevel bør vælge at tro på hendes hensigter, handler det ikke om, at du er naiv og godtroende. Det handler om, at du yder kvinden den støtte, der giver de bedste resultater på længere sigt. Fordi vold er så almindeligt i kvinders liv, spørger jeg alle kvinder, jeg ser om samlivsvold. Er du nogensinde blevet slået eller misbrugt af din mand? I tilfælde af misbrug Til tider møder sundhedspersonalet kvinden i påvirket tilstand. For kvinden kan det være en forståelig måde at dulme smerten over sin

20 situation. Her er det særligt vigtigt at tilbyde en opfølgning, så du kan skabe en god dialog med hende. Det er også ulovligt at udsætte påvirkede kvinder for vold! Du kan læse mere om den svære samtale på:

21 - 21 -

22 Samarbejde De bedste resultater opstår, når fagpersonerne omkring en voldsramt familie indgår i et koordineret, tværfagligt samarbejde. I det følgende kan du finde råd om samarbejdet og inspiration til, hvem du kan inddrage i et samarbejde, hvad enten det handler om den enkelte kvinde, eller om en diskussion af principper og praksis på området

23 SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER Både det interne og det eksterne samarbejde bliver fremmet af: Du kan læse om udveksling af oplysninger mellem myndigheder på: Personligt kendskab og kontakt mellem samarbejdspartnerne. Viden om hinandens muligheder og begrænsninger. Tydelighed på roller og kompetencer. Erfaringen viser, at de respektive fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der samarbejdes. I en tid med travlhed i alle organisationer er det nødvendigt at formalisere samarbejdet fra starten. Herefter kan man opnå det personlige kendskab og afklare, hvem der gør hvad. Ofte fører det formelle samarbejde til en uformel samarbejdsånd, der letter samarbejdet i hverdagen. BARRIERER FOR SAMARBEJDE Alle oplever ressourceknaphed, der kan skabe en tilbøjelighed til udelukkende at tænke i sit eget system og inden for egne rammer frem for at udnytte andre fagpersoners viden og muligheder. Dermed mister man et helhedspræget tilbud til familien, og den enkelte fagperson går glip af de muligheder, der ligger i at få konkret faglig rådgivning fra andre faggrupper. Du kan læse mere om tværfagligt samarbejde på: Erfaringen viser, at de respektive fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der samarbejdes. Eksterne samarbejdspartnere Kvindens sagsbehandler. Hvis den voldsramte kvinde ikke tidligere har været i kontakt med de sociale myndigheder, kan hun have behov for støtte i at etablere kontakten. Politiet

24 Hvad siger konventionerne? 1993: WIEN DEKLARATIONEN På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder blev det slået fast, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Det blev konkluderet at det var meget vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien. 1995: BEIJING-ERKLÆRINGEN Udtrykket Vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Denne definition stammer fra FN s verdenskonference for kvinder, Beijing Her blev skabt en international platform, hvor emnet kunne behandles og diskuteres og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at bekæmpe volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1989: BØRNEKONVENTIONEN Artikel 19 i konventionen fastsætter, at deltagerlandene skal beskytte barnet mod mishandling: 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinjer, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse

25 Krisecentre QIMARNGUIIT PEQATIGIIFFIISA KATTUFFIAT/ KRISECENTERSAMMENSLUTNINGEN Mannarsip Aqqutaa 7 Postboks Sisimiut Telefon: Direkte: Mail: KRISECENTER NUUK Sipisaq kujalleq Nuuk Telefon: / KRISECENTER PAAMIUT Blok X, 105 Telefon: Mail: SAAFFIGINNITTARFIK SIKKERSOQ Blok I, 304 Postboks 297 Telefon: Mail: SAAFFIGINNITTARFIK ORNITAQ Blok D Narssaq Telefon: / SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER NANERUAQ E. Kristiansen Aqq. 9A/ Ilulissat Telefon: / Mail: SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER QARAJAQ Killerpaat Aasiaat Telefon: / Mail: SAAFFIGINNITTARFIK OQQIFFIK/ KALAALLIT NUNAANNI QIMARNGUIIT SAAFFIGINNITTARFIILLU KATTUFFIAT Mannarsip Aqq. 7 Postboks Sisimiut Telefon: Mail:

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING... 7 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Vold i hjemmet...

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder med småbørn Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Børn i voldsramte familier... 10 TAL MED BARNETS MOR... 11

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Vold i nære relationer. Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale

Vold i nære relationer. Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale Vold i nære relationer Råd og henvisningsmuligheder for sundhedspersonale 2012 Tillid er en forudsætning Som praktiserende læge møder Tine Fog, Tåstrup lidt af hvert i sin praksis. Hun har ikke svært ved

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter!

Er din kollega... VOLD. har mange ansigter! Er din kollega... reserveret? passiv? træt? fraværende? VOLD har mange ansigter! Arbejdspladsen gør en forskel Undersøgelser viser, at arbejdspladsen kan spille en afgørende rolle for at en kvinde kommer

Læs mere

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge

RAPPORT. Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge RAPPORT Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Hvad er seksuelle overgreb og vold?...5 Strafferetslige bestemmelser...5 Tidlig opsporing...5

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

Indhold. Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017

Indhold. Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017 NAALAKKERSUISUT S STRATEGI OG HANDLINGSPLAN MOD VOLD 2014-2017 Indhold Forord...3 Baggrund...4 Strategi, indsatser og målsætninger...5 Sammenhæng mellem indsatser og målsætninger...6 Fra holdning til handling...8

Læs mere

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse

Fælles. Beredskab. aarhus kommune. Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse Fælles Beredskab aarhus kommune Børn og Unge, Kultur og Borgerservice og Sociale Forhold og Beskæftigelse indhold 01 02 03 04 05 06 07 08 Forord s. 3 s. 4 Indledning Definitioner på og begreber i sager

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017. Strategi, indsatser og målsætninger...5. Sammenhæng mellem indsatser og målsætninger...

Naalakkersuisut s handlingsplan mod vold 2014-2017. Strategi, indsatser og målsætninger...5. Sammenhæng mellem indsatser og målsætninger... NAALAKKERSUISUT S STRATEGI OG HANDLINGSPLAN MOD VOLD 2014-2017 Indhold Forord...3 Baggrund...4 Strategi, indsatser og målsætninger...5 Sammenhæng mellem indsatser og målsætninger...6 Fra holdning til handling...8

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde?

Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde? Hvordan Et nyt hjem kommer vi den voldsramte familie i møde? Formidlingscentret for socialt Arbejde 2002 Indhold Internationale fællesholdninger................ 4 Danmarks handlingsplan....................

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp. 1.sept. 2010-1.okt.2012. 168 journalførte elever henvist Indhold i aktiviteten i forhold til alle henviste også ikke-journaltførte Terapi, jeg-støttende samtaler, sorg-krise

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november

Vold er ikke løsningen, Katuaq 25-26 november Krisecenter i en Kommunal kontekst tværfaglig samarbejde og borgertilbud Ved: Mette Sonniks: Grethe Siegstad: Annette Broberg: Organisatorisk Daglige arbejde i Nuuk krisecenter Arbejdet i samtalegruppen

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

Hvordan takler du seksuelle overgreb?

Hvordan takler du seksuelle overgreb? Som fagperson er det uhyre vigtigt, man er godt klædt på. Det er en kæmpe mental udfordring at takle seksuelt misbrug, og er man helt uforberedt, når barnet dukker op, så kan det være svært at opfylde

Læs mere

I tilfælde af et seksuelt overgreb...

I tilfælde af et seksuelt overgreb... I tilfælde af et seksuelt overgreb... Seksuelle overgreb forekommer alle vegne i samfundet. Som vi har set i de senere år, forekommer de også i Den katolske Kirke. De er også forekommet i vort eget bispedømme

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere