Vold i nære relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold i nære relationer"

Transkript

1 råd og handlemuligheder for dig der arbejder i sundhedssektoren Vold i nære relationer IIAN

2 Vold er det mit problem?... 6 Kendetegn... 8 KVINDENS SIGNALER... 9 KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE... 9 VOLD MOD HANDICAPPEDE BØRN JURIDISKE HOLDEPUNKTER Den svære samtale KVINDENS BEHOV Samarbejde SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER BARRIERER FOR SAMARBEJDE Hvad siger konventionerne? Krisecentre

3 Målgruppe og sammenhæng Vold i familien er et alvorligt samfundsproblem. Naalakkersuisut har derfor besluttet at igangsætte en indsats mod volden, der bl.a. omfatter kampagner og information til borgere og fagpersoner. Denne håndbog henvender sig til fagpersoner i sundhedssektoren. Det kan være læger og sygeplejesker, men også sundhedsplejesker, personale på sundhedsstationer, jordemødre m.fl. Håndbogen er tænkt som en inspiration til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring kvinder og børn i voldsramte familier. Den indeholder nyttig information og lægger op til refleksion og dialog om, hvordan I bedst tackler indsatsen omkring voldsramte familier i jeres lokale fagmiljø. Det er oftest kvinder, der bliver udsat for vold i familien. Derfor sætter håndbogen primært fokus på vold mod kvinder. Imidlertid bliver mænd og børn også ramt af volden. På en ny vidensportal for fagpersoner kan du finde information om alle former for vold i familien, og hvordan du som fagperson i samarbejde med dine kollegaer og andre faggrupper spiller en central rolle i indsatsen for at stoppe volden. I samme serie er der ligeledes udarbejdet håndbøger til faggrupperne: kommunale sagsbehandlere og fagpersoner, fagpersoner omkring småbørn og fagpersoner i skoler og fritidstilbud. Stop volden Bryd tavsheden er en kampagne, iværksat af Departementet for Familie og Justitsvæsen i Kampagnen er rettet mod fagpersoner og har fokus på at styrke fagpersoners viden om vold og fremme det tværfaglige samarbejde. Ved siden af håndbøgerne er der oprettet en vidensportal på internettet, som bl.a. omfatter råd og vejledning, lovgivning, statistik, dilemmaspil m.m. Der er desuden igangsat informations- og kampagneaktiviteter målrettet unge i alderen ca år, som bl.a. omfatter hjemmesiden Tak til Ligestillingsministeriet for lån af materiale

4 - 4 -

5 - 5 -

6 Vold er det mit problem? Et privat anliggende bliver vold i familien ofte kaldt. Utilstrækkelige muligheder for at beskytte ofrene og et mangelfuldt tværfagligt samarbejde har medvirket til at fastholde vold i familien som det tabu, det hele tiden har været. Men efterhånden, som vi lærer mere om omfanget af overgrebene, begynder vi at indse, at volden i familien er et samfundsmæssigt problem, vi må stå sammen om at forebygge og bremse

7 Den enkelte kvinde oplever altid volden som et privat problem, indtil hun får fortalt andre om det og oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. At håndtere vold i familien stiller store krav til den enkelte fagperson og til samarbejdet mellem de faggrupper, der møder problemet fra hver deres faglige vinkel. Du kan læse mere på: OMFANGET AF VOLD? 60 % af befolkningen over 17 år har oplevet vold eller alvorlige trusler. Mænd udsættes mest for vold fra fremmede, mens kvinder mest bliver udsat for partnervold. (Befolkningsundersøgelsen ) 16 % af mødre til børn i alderen 0-14 år har været udsat for fysisk partnervold. I Østgrønland er det næsten hver fjerde mor, som bliver udsat for vold i hjemmet. (Børn i Grønland 2009) I undersøgelsen Unges Trivsel 2011 fortæller 38 %, i alt 100 unge i alderen år, at de på et tidspunkt i deres liv har været vidner til vold mod deres mor. Af de 100 unge har 18 % inden for det seneste år oplevet deres mor få bank én gang og 20 % har oplevet deres mor få bank mange gange. 7 % af de unge har været vidner til vold mod deres far, mens 10 % har oplevet vold mod deres søskende. HVAD ER VOLD? Fysisk vold f.eks. at slå, skubbe, sparke, bide, true med våben, kvæle, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde eller forsøge at myrde kvinden Psykisk vold f.eks. at kritisere konstant, sige hun er grim eller ubrugelig, nægte at tale til hende, være jaloux og kontrollerende, forhindre hende i at arbejde, studere, se familie og venner, ydmyge hende foran børnene eller andre eller forfølge hende Seksuel vold f.eks. at tvinge kvinden til sex, sadomasochisme eller urinere på hende for at nedværdige hende Økonomisk vold f.eks. at nægte hende adgang til en fælles bankkonto, lade hende tigge om hver krone eller true hende til at underskrive et lån Materiel vold f.eks. at ødelægge hendes ejendele med vilje eller for at skræmme hende - 7 -

8 Kendetegn I mødet med en voldsramt kvinde kan sundhedssystemet udfylde mange funktioner bl.a. støtte hende i at erkende sin situation, sætte en brækket arm sammen, hjælpe hende med en politianmeldelse eller sørge for, at hun øjeblikkeligt kommer udenfor den voldelige mands rækkevidde

9 Behandlingens varighed er med til at sætte rammen for handlemulighederne. Den ambulante henvendelse giver kun ringe mulighed for at afdække problemet og iværksætte aktiviteter. En længerevarende indlæggelse giver derimod helt andre muligheder for indblik i kvindens samlede livssituation og hendes behov for støtte. Barrierer Kvinden kan have mange grunde til ikke at bryde tavsheden og fortælle om volden. Hun sætter meget på spil, bl.a. sin egen og eventuelle børns sikkerhed. Måske føler hun, at volden er et privat anliggende, og hun kan være flov over at fortælle om volden til sundhedspersonalet. Kvinden kan være psykisk nedbrudt efter at have tilpasset sig mandens voldsmønster over længere tid. Ofte vil hun benægte volden, og ofte vil hun påtage sig skylden for den. Tidsfaktoren For sundhedspersonalet er hverdagen ofte travl, og det kan have betydning for, hvordan mødet med den voldsramte kvinde forløber. Hvis venteværelset er fyldt af patienter, vil en mistanke om, at en kvinde er voldsramt, ikke altid blive fulgt op med det samme. Problemet kan løses ved at give kvinden en ny tid gerne hurtigst muligt så hun ved, hun er blevet set og taget alvorligt. Hvis kvinden i en travl situation benægter volden, er det vigtigt, at det bliver respekteret. Alene det, at volden bliver omtalt, vil gøre det lettere for hende at vende tilbage, når hun er klar. KVINDENS SIGNALER En voldsramt kvindes adfærd vil ofte afvige fra en almindelige patients adfærd. Hun vil søge at skjule årsagen til sine skader og dermed gøre krav på en mere opsøgende tilgang. Hun sender dog signaler, der er tydelige for det trænede blik. Ofte er det en fagpersons fornemmelse, der leder frem til, at problemet bliver afdækket. Det er afgørende er, at fagpersoner tør følge deres intuition, når de fornemmer, at her er noget galt. Spørg ind til din mistanke, så du kan finde frem til kvindens behov for støtte. KVINDENS STRATEGIER FOR AT OVERLEVE Kvinden vil typisk finde frem til et livsmønster, der udløser mindst mulig vold: Isolation. Hun undgår andre, bl.a. for at slippe for at forklare, og fordi manden måske bliver jaloux. Uden et socialt netværk kommer manden til at dominere hende. Hun bliver afhængig af ham. Tilpasning. Du oplever måske, at hun forsvarer manden. Det psykiske aspekt i volden fratager hende evnen til at skelne en almindelig manderolle fra en voldelig manderolle. Hun mister sin dømmekraft og underkaster sig manden. Fortrængning. De første gange bortforklarer hun overfor sig selv volden som en fejl et ulykkestilfælde

10 TEGN PÅ VOLD I HJEMMET Det er nødvendigt at afklare, om kvinden jævnligt bliver udsat for vold fra sin samlever. De følgende tegn skjulte og synlige behøver ikke at betyde, at der er vold, men jo flere tegn kvinden udviser, jo mere sandsynligt er det, at du står over for en voldsramt kvinde: Generelt Mange helbredsmæssige problemer og psykosomatiske symptomer mavepine, søvnforstyrrelser, hovedpine, depressioner m.m. Jævnlige sygemeldinger Manglende troværdighed. Hvis kvindens skader åbenlyst ikke passer med den forklaring, hun giver. Bagatellisering af problemerne eller hvis kvinden udsætter at få behandlet eventuelle skader. Smertepåvirket uden en fysisk forklaring. F.eks. kan hun have kroniske underlivssmerter uden en umiddelbar organisk forklaring eller være meget angst for gynækologiske undersøgelser. Synlige tegn Camouflage. Hvis kvinden bevidst klæder sig, så tøjet skjuler skaderne eller bevidst sminker sig for at skjule mærker o.l. Følgeskab af manden. Hvis manden mandsopdækker hende eller er overdrevent opmærksom, kontrollerende eller uvillig til at lade kvinden være alene med sundhedspersonalet. Gravid med fysiske skader. Volden i forholdet kan starte under kvindens første graviditet. Hun bliver sårbar, og manden føler sig tilsidesat. Tegn på voldtægt. Kvinden kan være misbrugt seksuelt i forbindelse med volden. Adfærd Vagtsomhed Vigende øjenkontakt Fastlåst kropssprog

11 Nervøsitet og tegn krise, f.eks. usammenhængende tale og distræthed Ulykkelig, stille og fjern. Måske har kvinden i selvmordstanker, og måske græder hun meget. I den akutte fase vil det være de fysiske skader efter volden, kvinden henvender sig om. Det kan være alt fra blå mærker til flænger, frakturer og følger af tidligere læsioner m.m. Når volden fortsætter, bliver grænsen for, hvad hun normalt ville acceptere, udvisket. Hun føler sig medskyldig. Tab af selvtillid. Mandens vekslen mellem vold og varme underminerer hendes selvtillid. Hun begynder at se sig selv med mandens øjne. Langsomt mister hun sin styrke og sit selvværd og ikke mindst evnen til at handle og til at ændre på forholdene. Du kan læse mere om tegn og signaler på: BØRN Børneperspektivet er centralt i mødet med den voldsramte kvinde. Det belaster børnene at være vidne til volden, hvad enten de hører eller ser den. Når sundhedspersonale får mistanke om eller kendskab til, at et barn mistrives eller er udsat for vold, er personalt forpligtet til at underrette de sociale myndigheder. Du kan læse mere om underretnings pligten og børn i voldsramte familier på: VOLD MOD HANDICAPPEDE Kvinder med handicap kan have lav selvtillid, hvis de føler, de ikke passer til idealet om at være kvinde, elskerinde, mor osv. Ønsket om at være normal kan længe afholde en handicappet kvinde fra at erkende vold i et parforhold. Når du taler med hende om eventuel vold, er et forhold særligt vigtigt: Du må først se den voldsramte kvinde og dernæst funktionsnedsættelsen. Læs mere om, hvordan du forholder dig til en voldsramt kvinde med handicap på: Underretningspligten 5. Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Personer, der er ansat i social-, skoleeller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer med hverv, der hviler på offentligt valg

12 - 12 -

13 Stk. 3. Personer, der er omfattet af den skærpede underretningspligt, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige problemer, der giver formodning om behov for støtte og behandling. tage kontakten til politiet på hendes vegne. Politiet vil normalt stille en række nærgående spørgsmål for at indhente de rette oplysninger. Her er det en fordel, hvis sundhedspersonalet har forberedt kvinden på dette. Du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du bliver bekendt med, at et barn lider overlast. Det kan f.eks. være belastningen ved at være tilskuer eller tilhører til vold mod moderen. Hvis du har mistanke om strafbare forhold, f.eks. mishandling eller seksuelt misbrug af børnene, må du ikke orientere nogen af forældrene, før du underretter. Kilde: Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. JURIDISKE HOLDEPUNKTER Mishandling, vold og voldtægt er kriminelle handlinger, der hører under Kriminalloven. Vold og seksuel vold bliver regnet for alvorlige forbrydelser. Lægeattest Hvad enten kvinden ønsker at anmelde volden eller ej, er det vigtigt, at der bliver udfærdiget en lægeattest på hendes skader. Lægeattesten styrker hendes troværdighed og er vigtig dokumentation ved en eventuel fremtidig retssag. En lægeattest er tilstrækkeligt grundlag for retslig bevisførelse, det er påtegnelser i en journal ikke! Politiet og retsområdet har vanskeligt ved at behandle sagen, hvis den ikke er korrekt medicinsk dokumenteret. Derfor er det yderst vigtigt, at kvindens skader er beskrevet udførligt i lægeattesten. Politianmeldelse Politiets medvirken er en forudsætning for at hjælpe den voldsramte kvinde på længere sigt. Støt derfor kvinden i at anmelde volden, men husk på, at det må være hendes egen beslutning det kan være smertefuldt at gå igennem forhør, retssag osv. Hvis kvinden giver udtryk for, at hun vil anmelde voldsforbrydelsen, kan sundhedspersonalet

14 SENFØLGER OG KRONISKE LIDELSER Kvindens fysiske symptomer på vold er karakteriseret ved: Kroniske smerter, oftest underlivssmerter, seksuelle problemer i form af f.eks. smerter ved samleje, evt. spise- og tarmforstyrrelser. Dårligt immunforsvar pga. den stress, der følger af at leve i et voldeligt forhold. Kvindens psykiske symptomer på vold er karakteriseret ved: Det posttraumatiske stress-syndrom, der forekommer hos halvdelen af alle voldsofre. Syndromet fremkalder træthed, depression, uoverkommelighedsfølelse, koncentrationsbesvær, angstanfald og søvnforstyrrelser. Selvmordstanker og selvmordsforsøg. Vold, mishandling, voldtægt og andre seksuelle overgreb er kriminelle handlinger som hører hjemme under Kriminalloven

15 - 15 -

16 - 16 -

17 - 17 -

18 Den svære samtale Erfaringen viser, at sundhedspersonale, der på en nænsom og ikke-dømmende måde udtrykker deres mistanke om vold, kan hjælpe en voldsramt kvinde på vej. Uanset om mistanken er rigtig, oplever kvinden at blive mødt af en fagperson, der involverer sig

19 Som sundhedspersonale kan du roligt sætte ord på en mistanke. Også selvom kvinden i første omgang bliver fornærmet. Der opstår ofte dilemmaer i forbindelse med sager om vold i familien. På kan du finde et dilemmaspil, som fagpersoner kan bruge som afsæt til at starte en dialog og reflektere alene eller sammen over spørgsmål om samarbejde, faglige og personlige dilemmaer m.m. Nogle gange, når folk kommer her med symptomer som dine, så ved vi, at det kan handle om problemer derhjemme. Har nogen slået dig? Du nævnte, at din partner drikker en del. Bliver han nogensinde voldelig? Du kan også formulere din bekymring som en mellemregning ; en tanke du har. Dermed er du tydelig i din kommunikation, og samtidig signalerer du en forsigtighed og berettiget ydmyghed: KVINDENS BEHOV Kvindens behov er at blive styrket i at løsrive sig fra voldsudøverens magt over hende. Det, der skal til for at hjælpe hende, er professionelle fagpersoner, der viser hende tillid og støtter hende. Men hun må også vide, at det er yderst vigtigt, hun samler de beviser, hun skal bruge, når hun en dag får nok. Selvom det ikke er i hendes egen interesse, holder hun ofte fast i sin første forklaring på, hvordan skaden er opstået, f.eks. ved fald ned af en trappe. Også selvom det virker utroværdigt i forhold til de faktiske skader. Åbne spørgsmål Eksempler på forsigtige, åbne spørgsmål, du kan bruge, når du vil hjælpe kvinden til at åbne op: De skader jeg kan se du har ligner partnervold. Har det noget på sig? Du siger, min bekymring for partnervold er ubegrundet. Men nu, hvor min bekymring er blevet luftet, har jeg brug for at fortælle dig, hvor du kan henvende dig, hvis du får behov for det. Faglig integritet Du vil opleve, at en kvinde, der har erkendt, at hun bliver udsat for partnervold, ofte vil give udtryk for, at NU vil hun forlade manden!. Du vil måske også opleve, at det ikke virker sandsynligt. Når du alligevel bør vælge at tro på hendes hensigter, handler det ikke om, at du er naiv og godtroende. Det handler om, at du yder kvinden den støtte, der giver de bedste resultater på længere sigt. Fordi vold er så almindeligt i kvinders liv, spørger jeg alle kvinder, jeg ser om samlivsvold. Er du nogensinde blevet slået eller misbrugt af din mand? I tilfælde af misbrug Til tider møder sundhedspersonalet kvinden i påvirket tilstand. For kvinden kan det være en forståelig måde at dulme smerten over sin

20 situation. Her er det særligt vigtigt at tilbyde en opfølgning, så du kan skabe en god dialog med hende. Det er også ulovligt at udsætte påvirkede kvinder for vold! Du kan læse mere om den svære samtale på:

21 - 21 -

22 Samarbejde De bedste resultater opstår, når fagpersonerne omkring en voldsramt familie indgår i et koordineret, tværfagligt samarbejde. I det følgende kan du finde råd om samarbejdet og inspiration til, hvem du kan inddrage i et samarbejde, hvad enten det handler om den enkelte kvinde, eller om en diskussion af principper og praksis på området

23 SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER Både det interne og det eksterne samarbejde bliver fremmet af: Du kan læse om udveksling af oplysninger mellem myndigheder på: Personligt kendskab og kontakt mellem samarbejdspartnerne. Viden om hinandens muligheder og begrænsninger. Tydelighed på roller og kompetencer. Erfaringen viser, at de respektive fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der samarbejdes. I en tid med travlhed i alle organisationer er det nødvendigt at formalisere samarbejdet fra starten. Herefter kan man opnå det personlige kendskab og afklare, hvem der gør hvad. Ofte fører det formelle samarbejde til en uformel samarbejdsånd, der letter samarbejdet i hverdagen. BARRIERER FOR SAMARBEJDE Alle oplever ressourceknaphed, der kan skabe en tilbøjelighed til udelukkende at tænke i sit eget system og inden for egne rammer frem for at udnytte andre fagpersoners viden og muligheder. Dermed mister man et helhedspræget tilbud til familien, og den enkelte fagperson går glip af de muligheder, der ligger i at få konkret faglig rådgivning fra andre faggrupper. Du kan læse mere om tværfagligt samarbejde på: Erfaringen viser, at de respektive fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der samarbejdes. Eksterne samarbejdspartnere Kvindens sagsbehandler. Hvis den voldsramte kvinde ikke tidligere har været i kontakt med de sociale myndigheder, kan hun have behov for støtte i at etablere kontakten. Politiet

24 Hvad siger konventionerne? 1993: WIEN DEKLARATIONEN På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder blev det slået fast, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Det blev konkluderet at det var meget vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien. 1995: BEIJING-ERKLÆRINGEN Udtrykket Vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Denne definition stammer fra FN s verdenskonference for kvinder, Beijing Her blev skabt en international platform, hvor emnet kunne behandles og diskuteres og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at bekæmpe volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1989: BØRNEKONVENTIONEN Artikel 19 i konventionen fastsætter, at deltagerlandene skal beskytte barnet mod mishandling: 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinjer, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse

25 Krisecentre QIMARNGUIIT PEQATIGIIFFIISA KATTUFFIAT/ KRISECENTERSAMMENSLUTNINGEN Mannarsip Aqqutaa 7 Postboks Sisimiut Telefon: Direkte: Mail: KRISECENTER NUUK Sipisaq kujalleq Nuuk Telefon: / KRISECENTER PAAMIUT Blok X, 105 Telefon: Mail: SAAFFIGINNITTARFIK SIKKERSOQ Blok I, 304 Postboks 297 Telefon: Mail: SAAFFIGINNITTARFIK ORNITAQ Blok D Narssaq Telefon: / SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER NANERUAQ E. Kristiansen Aqq. 9A/ Ilulissat Telefon: / Mail: SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER QARAJAQ Killerpaat Aasiaat Telefon: / Mail: SAAFFIGINNITTARFIK OQQIFFIK/ KALAALLIT NUNAANNI QIMARNGUIIT SAAFFIGINNITTARFIILLU KATTUFFIAT Mannarsip Aqq. 7 Postboks Sisimiut Telefon: Mail:

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder i kommunen Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 MØDET MED DEN KOMMUNALE FORVALTNING... 7 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Vold i hjemmet...

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder med skolebørn Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Hvordan du hjælper... 10 KENDETEGN VED BARNET... 11 BARNETS

Læs mere

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer råd og handlemuligheder for dig der arbejder med småbørn Vold i nære relationer - 1 - IIAN Vold er det mit problem?... 6 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Børn i voldsramte familier... 10 TAL MED BARNETS MOR... 11

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Retningslinier vedr. seksuelle overgreb. Forord For at sikre en ensartet og hurtig indsats ved såvel mistanke som begået overgreb skal alle medarbejdere være bekendt med retningslinjerne, som er beskrevet

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE

ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE ALLERØD KOMMUNE BEREDSKABSPLAN VED OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Allerød kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om, hvordan overgreb og mistanke om overgreb

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Opdrag med hjertet ikke med hånden

Opdrag med hjertet ikke med hånden Opdrag med hjertet ikke med hånden I Danmark er det FOrBUdt at SLÅ BØrN Det er strafbart og det er på alle måder skadeligt for børn at blive slået. Alligevel er der stadig mange danske børn, der bliver

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb.

Seksualpolitik. for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Seksualpolitik for Specialcenter Sigrid Undset Vejledning ved mistanke om / kendskab til seksuelle overgreb. Der findes ikke acceptable seksuelle overgreb. Der findes ikke gode grunde til ikke at gribe

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge

Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Tavshedspligt og underretningspligt Når mistanken opstår Retningslinier/beskrivelser af arbejdsgangen i bekymringssager vedrørende børn og unge Nuup Kommunea Børne- og Kulturforvaltningen indsættes PPR-Nuuk

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors

Samværspolitik. Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Samværspolitik Del I - retningslinier til forebyggelse af fysiske og psykiske overgreb på børn og unge i Ungdommens Røde Kors Del II - retningslinier til forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd

Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Alternativ til vold - et psykologfagligt behandlingstilbud til voldsudøvende mænd Slides fra orienteringsmøde 2. november 2010 ved psykologerne Winnie Jørgensen og Peer Nielsen www.alternativtilvold.dk

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning.

Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. 1 Januar 2011 Kære samarbejdspartnere og andre relevante personer. Dette dokument er en guide, hvis du skal lave en underretning. Børn og Unge vil gerne præcisere, at hvis du ved forebyggende og tværfagligt

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland

Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter Langeland Sikkerhedspolitik for medarbejdere ved Jobcenter skal være med til at skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med at forebygge vold og trusler på vores arbejdsplads. Vold, chikane og trusler mod medarbejdere

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune Seksualpolitik i Ældre og Handicap Langeland Kommune Baggrund Mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker. Dette menneskesyn

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015

Seminar. De Krænkede Børn. Hvordan vi leverer en effektiv hjælp. Den 16. november, 2015 Seminar De Krænkede Børn Hvordan vi leverer en effektiv hjælp Den 16. november, 2015 Dagens Program Kl. 13:00 Velkomst og introduktion Lisbeth Zornig Andersen, stifter af Huset Zornig, ordstyrer Hvad siger

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab.

Forord. Dette er Vordingborg Kommunes beredskab. Kommunalt beredskab Beredskab til opsporing, forebyggelse, og håndtering af sager med vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Vordingborg Kommune 1 Forord Der er igennem de sidste år kommet et større

Læs mere