Barselsorlov. Mogens Nygaard Christoffersen. - mænds og kvinders erhvervsmæssige baggrund for at tage orlov. SOCIAL FORSKNINGS INsmuTTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barselsorlov. Mogens Nygaard Christoffersen. - mænds og kvinders erhvervsmæssige baggrund for at tage orlov. SOCIAL FORSKNINGS INsmuTTET"

Transkript

1 Barselsorlov

2

3 Mogens Nygaard Christoffersen Barselsorlov - mænds og kvinders erhvervsmæssige baggrund for at tage orlov SOCIAL FORSKNINGS INsmuTTET København 1990 Rapport 90:18

4 Socialforskningsinstituttets skrifter kan frit citeres, dog med tydelig angivelse af kilden. Publikationer, der omtaler, anmelder, henviser til, gør uddrag af eller gengiver dele af Socialforskningsinstituttets skrifter, bedes tilsendt instituttet. Socialforskningsinstituttet Borgergade 28 DK-1300 København K Tlf.: ISSN ISBN Reproset, København

5 FORORD I 1984 indførtes der mulighed for, at den sidste del af barselsorloven kunne tages af faderen i stedet for moderen. Formålet var blandt andet at øge ligestillingen på arbejdsmarkedet og at give bedre mulighed for ligestilling i hjemmet. Kun ganske få fædre har imidlertid benyttet sig af mulighederne i den nye barselsorlovsordning. Dette rejste spørgsmålet: På hvilken måde påvirker faderens og moderens arbejdsmæssige forhold familiens beslutninger om fordelingen af barselsorloven? Det var blandt andet for at belyse årsagerne til det, at denne undersøgelse iværksattes. En del af datamaterialet er indsamlet som led i en større igangværende undersøgelse af børnefamiliernes vilkår, hvor omkring personer i alderen år er interviewet, repræsentativt fordelt for hele landet. De fædre, der faktisk havde taget barselsorlov af mindst 4 ugers varighed i 1989, blev særskilt interviewet ved en postspørgeskemaundersøgelse. Der har til undersøgelsen været knyttet en støttegruppe bestående af fuldmægtig Marianne Nielsen, Socialministeriet, fuldmægtig Karen Knudsen, Soclalstyrelsen, fuldmægtig Vibeke Peschardt, Arbejdsministeriet, samt forskningsassistent Finn Kenneth Hansen, Socialforskningsinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og Arbejdsministeriet. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent mag.scient.soc. Mogens Nygaard Christoffersen under ledelse af forskningsleder dr.phil. Per Schultz Jørgensen. Sekretærarbejdet er udført af assistent Lillian Eckardt. København; november 1990 Jan Plovsing/,., 17 h :~~.~ Is.1nger.noc -1vZe en

6

7 ~NDHOLD Side KAPITEL 1. Sammenfatning..,, H Formål og materiale Hvem har lov til at tage barselsorlov? Økonomi Arbejdsmæssig beskyttelse af gravide Deltagelse i fødselsforberedelse og brug af sundhedsplejerske Fædres barselsorlov Arbejdspladsens reaktioner på barselsorlov Fravær ved børns sygdom Ønsker til ny barselsorlovsordning Konklusion KAPITEL 2. Regler for barselsorlov Udnyttelsen af barselsorlovsreglerne Dagpengedækningen Offentligt eller privat ansat? KAPITEL 3. Graviditet og arbejde, Erhvervstilknytning og graviditet Arbejdets risiko for gravide Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov Tilbagevenden efter barselsorlov

8 8 Side KAPITEL 4. Fødselsforberedelse og fødsel Fødselsforberedelseskursus Faderens deltagelse i fødslen KAPITEL 5. Fædrenes barselsorlov Arbejdsmarkedsforskelle Forældrenes egne begrundelser for at lade moderen tage hele barselsorloven Økonomiske konsekvenser af fædres barselsorlov 65 Fædrenes personlige oplevelser ved barselsorlov KAPITEL 6. Brugen af sundhedsplejerske KAPITEL 7. Arbejdspladsens reaktioner på barselsorlov. 75 Arbejdskollegers reaktioner Overordnedes reaktioner Vikardækning KAPITEL 8. Arbejde og børns sygdom Indkomsttab ved pasning af syge børn Hvem udfører arbejdet? KAPITEL 9. Forældreønsker til ny barselsorlovsordning. 86 Varighed af barselsorlov Ønsker til ændret barselsorlovsordning BILAG. Datamaterialets repræsentativitet Familier hvor moderen tog hele barselsorloven De ikke-interviewede årige Familier hvor faderen tog barselsorlov De ikke-interviewede fædre på barselsorlov Bilagstabeller

9 Side Litteraturliste Socialforskningsinstituttets udgivelser om familie, skilsmisse og fertilitet Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

10

11 KAPITEL 1 Sammenfatning Formål og materiale Lovgivningen om barselsorlov har dels til formål at sikre imod afskedigelser på grund af graviditet og barsel, dels at give en økonomisk sikkerhed under orloven. For 6 år siden blev barselsorloven udvidet fra 14 uger til 24 uger. Forældrene kunne herefter selv bestemme, hvordan de sidste 10 uger skulle deles imellem dem. Undersøgelsens formål var at undersøge, hvordan barselsorlovsreglerne fungerer i praksis såvel for fædre som mødre. Et af de spørgsmål, der umiddelbart vakte undren, var, at det kun er en meget lille del (3 pct.) af fædrene, der benytter sig af adgangen til at tage barselsorlov i de sidste 10 uger, sådan som loven giver mulighed for. Statistikken fra dagpengeregisteret viser, at der endda har været en vigende tendens i forhold til dengang, muligheden for fædreorlov blev indført i I tilknytning hertil rejste der sig en række andre spørgsmål: - Hvor mange har ret til at tage barselsorlov? - Er man i praksis sikret imod afskedigelser? - Hvorledes bliver man dækket ind økonomisk? - Er der særlig karakteristiske forskelle mellem de familier, hvor faderen tager barselsorlov, og de familier, hvor faderen ikke gør det? - Hvilken begrundelse giver forældrene selv? - Hvordan reagerer arbejdskolleger og overordnede på faderens barselsorlov?

12 12 - Hvilke ønsker har forældrene selv til en ny barselsorlovsordning? Undersøgelsen blev iværksat som en del af en større surveyundersøgelse, hvor børnefamiliernes forhold blev belyst. I alt blev der udtrukket personer i alderen år, hvoraf 84 pct. blev interviewet. For at kunne belyse mødrenes barselsorlovsforhold og de familier, der havde valgt at lade moderen tage hele orloven, blev der her indsamlet særskilte oplysninger fra et repræsentativt udvalg af de årige med børn født Den udtrukne person blev interviewet personligt på bopælen, så vidt muligt uden at der var andre til stede under interviewet. De pågældende blev interviewet om blandt andet deres egne og den eventuelle ægtefælles/samlevers erhvervsmæssige og familiemæssige forhold, da børnene blev født1. Undersøgelsen kom til at omhandle børnefødsler i perioden Undersøgelsen giver mulighed for dels at belyse forældrenes erfaringer og sociale baggrund, dels at belyse hvorledes forholdene var, dengang de fik deres børn. For at belyse fædrenes erfaringer med barselsorlovsordningen blev udtrukket et særskilt udvalg bestående af alle de fædre, der havde taget mindst 4 ugers barselsorlov efter barnets 15. uge i Det havde 586 fædre gjort. De pågældende modtog et postspørgeskema, og henvendelsen blev fulgt op af telefoninterview, hvis skemaet ikke blev besvaret. Herved havde man mulighed for at sammenligne dem med de fædre, der havde valgt ikke at benytte ordningen. Omkring 84 pct. af samtlige udtrukne besvarede spørgeskemaet (se bilag om datamaterialets repræsentativitet). 1. I en del tilfælde omhandlede spørgsmålene emner, som fx kun mødrene kunne besvare. I disse tilfælde er analysegruppen tilsvarende reduceret.

13 13 Hvem har lov til at tage barselsorlov? Man har ikke tidligere vidst, hvor stor en del af fædrene, der faktisk er berettiget til barselsorlov. Reglerne kræver nemlig, at begge forældre skal være dagpengeberettigede, for at faderen kan udnytte sine muligheder. Undersøgelsen viser, at det kun er en del af mødrene og en del af fædrene, der modtager dagpenge i forbindelse med fødslen og dermed registreres i dagpengestatistikken. Skønsmæssigt viser undersøgelsen, at det kun er cirka 85 pct. af mødrene, der er berettiget til dagpenge og barselsorlov i forbindelse med fødslen2. For cirka 80 pct. af børnefødslerne i perioden var faderen berettiget til barselsorlov efter barnets 15. uge; men kun omkring 3 pct. benyttede sig heraf. Fædrene udnytter i halvdelen af tilfældene muligheden for at være sammen med familien i barnets første 14 dage med dagpengestøtte. Der synes at være en stigende interesse for at benytte denne mulighed. Økonomi Udviklingen af det maksimale dagpengebeløb har været vigende i forhold til prisstigningerne gennem de sidste 10 år. I dag dækker dagpengene i gennemsnit kun omkring halvdelen af indkomsten for fædrenes vedkommende, mens mødrene gennemsnitlig har en næsten 90 pct.s dækning. Imidlertid er der flere og flere af småbørnsforældrene på barselsorlov, der kan få fuld løn i henhold til de lokale overenskomster. Især inden for det offentlige arbejdsområde er der sket 2. Dette svarer til opgørelserne i dagpengestatistikken, der viser, at det i praksis kun er 82 pct. af fødslerne, der udløser dette tilskud (se bilagstabel I).

14 14 forbedringer på dette område. I dag får offentligt ansatte således fuld løn under barselsorlov. Denne ændring af de offentligt ansattes overenskomster har i sig selv påvirket de økonomiske omstændigheder ved valget af, hvem af forældrene der benytter den sidste del af barselsorloven. Oftest er det således, at enten er begge forældrene privat ansat, eller også er det kun moderen, der er offentligt ansat. I disse tilfælde, som dækker omkring 70 pct. af forældre til børn født , vil det som oftest være mest økonomisk fordelagtigt at lade moderen tage hele barselsorloven. Kun i knap 10 pct. af tilfældene er det faderen, der er offentligt ansat, mens moderen er privat ansat. Her kan det være en økonomisk fordel, at faderen tager sin del af barselsorloven. De øvrige 20 pct., hvor begge er offentligt ansatte, behøver i dag ikke at tage økonomiske hensyn, når de skal afgøre, hvordan barselsorloven skal fordeles. En ændring af overenskomsterne på det private arbejdsmarked, således at familierne undgår et indtægtstab ved at lade faderen tage sin del af barselsorloven, vil således stille. familierne friere i deres dispositioner. Økonomiske forhindringer er da også et af de væsentligste forhold, som forældrene selv nævner som begrundelse for, at moderen tog hele barselsorloven. I disse familier, som har fået børn i , og hvor moderen tog hele barselsorloven, har mødrene en indkomst, der udgør omkring 60 pct. af fædrenes indkomst (indkomståret 1988). De familier, hvor faderen tog barselsorlov, er med hensyn til økonomi helt atypiske i forhold til de øvrige familier, fordi moderen her tjener mere end 80 pct. af faderens indkomst. Det er derfor forståeligt, at forældrene med få undtagelser ville have lidt et økonomisk tab ved at lade faderen tage barselsorlov. På baggrund af forældrenes oplysninger skønnes tabet at være af en størrelsesorden på cirka kr. pr. måned. Hvis man ønsker, at en øget andel af fædre skal tage barselsorlov, vil det antagelig være en nødvendig, men ikke tilstrække-

15 15 lig, forudsætning at ændre den økonomiske ulighed, der er forbundet med, om faderen eller moderen tager barselsorlov. En medvirkende forklaring på de meget forskellige indkomstforhold, man finder hos henholdsvis fædre og mødre, skyldes antagelig blandt andet, at fædrene gennemgående har et ugentligt erhvervsarbejde på 10 timer mere end mødrene. Tidligere undersøgelser viser, at de erhvervsaktive småbørnsmødre gennemsnitligt har 34 timer ugentligt erhvervsarbejde, mens småbørnsfædrene har omkring 43 timers ugentligt erhvervsarbejde. Men også forskelle i forældrenes erhvervsuddannelse er antagelig medvirkende til at skabe sådanne indkomstforskelle. Faderen har oftere en erhvervsuddannelse og oftere en af længere varighed end moderen. Kun i cirka 15 pct. af tilfældene var moderen bedre stillet enten ved at have en erhvervsuddannelse, hvor faderen ikke havde nogen, eller ved at have en længere erhvervsuddannelse end han. Arbejdsmæssig beskyttelse af gravide Næsten 40 pct. af de kvinder, der har fået børn inden for de sidste 5 år, nærede en frygt for, at arbejdsforholdene kunne være skadelige for fosteret. Kvinderne nævner i den forbindelse tunge løft, giftige/skadelige stoffer, røntgenstråling, radioaktive isotoper, skifteholdsarbejde/nattevagter, edb-skærme mv. Der var fire måder, som dette arbejdsmiljøproblem blev løst på. Cirka en tredjedel af disse kvinder var alligevel fortsat beskæftigede med det pågældende arbejde under graviditeten, mens cirka 40 pct. kunne overdrage arbejdet til kollegerne. Omkring 17 pct. måtte tage sygeorlov, mens de resterende 6 pct. blev afskediget. Et af hovedprincipperne i selve barselsorloven er en sikring mod afskedigelse, således at man har mulighed for at vende tilbage til sit arbejde ved barselsorlovens ophør. Imidlertid oplever cirka 10 pct. af kvinderne, at de bliver afskediget enten i

16 16 forbindelse med graviditeten, barselsorloven eller ved genoptagelse af arbejdet. Det er i særlig grad kvinder uden erhvervsuddannelse, der har oplevet en afskedigelse. Næsten 20 pct. af disse blev afskediget i forbindelse med barselsorloven. En relativt stor del (cirka 20 pct.) af mødrene var arbejdsløse inden barselsorloven. En af flere mulige årsager hertil er, at en relativt stor del af disse kvinder mangler en erhvervsuddannelse. Denne gruppe er oftere arbejdsløse og dermed i en situation, hvor de skal søge arbejde. Det er næsten umuligt for de gravide at f arbejde. Men også efter barselsorloven stod en del af mødrene med et indskrænket arbejdsmarked, enten fordi de ikke kunne. finde en acceptabel pasning, eller fordi arbejdstider mv. (fx skiftehold, natarbejde), eller arbejdsvilkårene i øvrigt, ikke lod sig passe ind med at have et spædbarn. Undersøgelsen viste overraskende, at cirka hver fjerde af de nybagte mødre var arbejdsløs efter graviditeten. Blandt dem, der overgik fra erhvervsarbejde før fødslen til arbejdsløshed efter barselsorlovens ophør, var der en markant overrepræsentation af mødre uden en erhvervsuddannelse. Deltagelse i fødselsforberedelse og brug af sundhedsplejerske I løbet af de seneste 15 år er der sket en jævn stigning i andelen af mødre og fædre, som deltager i fødselsforberedelseskurser. For 15 år siden var det kun omkring 40 pct., mens det i dag er cirka to tredjedele af mødrene, der deltager. Sundhedsplejerskeordningen bruger næsten alle i dag. Undersøgelsen bekræfter en almindelig uddannelseserfaring: personer med den dårligste uddannelsesmæssige baggrund er også ofte de mest tilbageholdende med at deltage i nye uddannelsestilbud.

17 17 Ud fra faderens og moderens erhvervsuddannelsesbaggrund og erhvervsaktivitet er det muligt at forudse, om de har gjort brug af fødselsforberedelseskurseme. De, der relativt ofte undlod at benytte kurserne, var således især de helt unge mødre (under 21 år), mødre uden erhvervsuddannelse samt mødre, der enten fik bistandshjælp eller var hjemmegående husmødre. Gennemsnitlig var der dog en relativt høj deltagelse (to tredjedele) blandt mødrene og en mere begrænset deltagelse ( 40 pct.) blandt fædrene. Fædrenes deltagelse i selve fødslen er på samme måde socialt skævt repræsenteret. Det var således især i de familier, der havde den svageste arbejdsmarkedstilknytning, at faderen undlod at deltage i fødslen. Der synes at være den samme selektion i brugen af sundhedsplejerskeordningen. Skævdelingen er dog ikke nær så udtalt, og deltagelsen i ordningen er som nævnt næsten total. Kun omkring 4 pct. af de børn, der blev født , havde ikke fået besøg af en sundhedsplejerske. Det var især i familier, hvor begge manglede en erhvervsuddannelse, og moderen var hjemmegående husmor. Fædres barselsorlov Undersøgelsen viste, at situationen for de fædre, der tog barselsorlov, på mange måder er vidt forskellig fra de øvrige fædres. Omkring halvdelen var ansat i det offentlige, mens det kun var tilfældet for cirka en fjerdedel af de øvrige fædre. Desuden tog fædrene oftere barselsorlov fra arbejdspladser med relativt mange kvinder ansat. Det var imidlertid ikke s~ meget faderens erhvervsmæssige forhold, der syntes at være afgørende for, om han valgte at tage barselsorlov. De mest markan.te forskelle mellem de fædre, der

18 18 tog barselsorlov, og de andre er moderens erhvervsuddannelsesforhold. Det var således bemærkelsesværdigt, at de fædre, der tog barselsorlov, relativt ofte havde en kortere erhvervsuddannelse end moderen. Men også indkomstmæssigt var forældrene i de familier, hvor faderen tog barselsorlov, udpræget mere ligeligt stillet end de øvrige familier. Forældrene i de familier, hvor faderen ikke tog barselsorlov, begrundede dette med økonomiske forhold, med at faderens arbejde ikke tillod det, og med at moderen stadig ammede barnet Undersøgelsen viste imidlertid også, at det stadig er fremmedartet eller ukendt for mange, at fædrene kan tage barselsorlov. For cirka 20 pct. af de børn, der er født i perioden , havde familien slet ikke overvejet muligheden af, at faderen skulle tage en del af barselsorloven. Samlet kan man fortolke disse resultater således, at spørgsmålet om fædrenes barselsorlov afhænger af, om moderen gennem sin faglige uddannelse er knyttet stærkt til sit arbejde, eller om hun føler, at hun let kan undværes. Hertil kommer så, at fædres barselsorlov afhænger af moderens lønmæssige placering. Man kan gætte på, at en større ligestilling med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse og indkomst også giver en ideologisk forankring til støtte for, at faderen tager barselsorlov. De fædre, der tog barselsorlov, berettede, at de oplevede det udelukkende positivt. Kun ganske få (mindre end 10 pct.) nævner uenigheder med hensyn til at kunne leve op til moderens forventninger om, hvordan pasningen af barnet skulle foregå. Langt de fleste af fædrene følte forståeligt nok, at de havde fået et tættere forhold til barnet. Omgivelsernes reaktioner pil fædrenes barselsorlov var imidlertid mere blandede.

19 19 Arbejdspladsens!'laa~~:~ i~'ln:,s;r; på, bf';~rseisorlov Der var en tydelig forskel på de reaktioner, mødrene oplevede på arbejdspladsen, og de reaktioner fædrene blev konfronteret med, når de meddelte, at de ville tage barselsorlov. Arbejdskolleger og overordnede følte det således legitimt at stille spørgsmålstegn ved det rimelige i, at faderen ønskede at tage barselsorlov. Cirka 20 pct. af fædrene fik spydige kommentarer fra kollegerne, eller de måtte argumentere for deres ret til barselsorlov. I nogle enkelte tilfælde blev det opfattet, som om de var uinteresserede i deres arbejde. De overordnede var endnu mere betænkelige ved at lade de pågældende tage barselsorlov. Det var dog yderst sjældent, at fædrene direkte blev afskediget. Dette kan imidlertid skyldes, at fædrene i tilfælde af en latent fyringstrussel har kunnet undlade at tage orlov. En forbavsende stor del af kvinderne (cirka hver syvende) måtte høre på de overordnedes beklagelser over de problemer, det gav, når de tog orlov. Reaktionerne afspejler til en vis grad de organisatoriske problemer på arbejdspladsen ved barselsorlov. Kun for to tredjedele af kvindernes vedkommende blev der ansat en vikar; i de øvrige tilfælde blev arbejdet fordelt på kollegerne. Ved fædrenes orlov blev arbejdet i over halvdelen af tilfældene varetaget af kollegerne. Kun i cirka en fjerdedel af tilfældene blev der ansat en vikar. I de øvrige tilfælde ventede arbejdet til orlovens ophør, eller blev aldrig udført. Det er på denne baggrund lettere at forstå, at der skabes en mere negativ stemning på arbejdspladsen, når fædrene meddeler, at de vil tage orlov.

20 Fr,ava:w ved børns sygdom Tilsvarende problemer gør sig gældende, når forældre vil blive hjemme for at passe et sygt barn. I disse tilfælde er det som oftest kollegerne, der må udføre arbejdet. Cirka 40 pct. af forældrene var ude for dette, sidste gang barnet var sygt. Kun i 10 af tilfældene blev der indsat en vikar. I de øvrige tilfælde har arbejdet måttet vente til dagen efter. Især kvinderne, der ogs:tl oftere tager fri ved barnets første sygedag, arbejder på arbejdspladser, hvor kollegerne overtager arbejdet uden vikardækning. I de tilfælde, hvor barnet ofte er sygt, kan det derfor udgøre et problem på arbejdspladsen. Forældrene vil sandsynligvis i sådanne situationer søge at begrænse fraværet ved at skaffe ahernathr pasning (bedsteforældre mv.). Det er derfor antagelig ikke alene økonomiske forhold, men også det uformelle kollegiale pres, der er med til at begrænse fraværet ved barnets første sygedag. Men herudover er der nogle vigtige forskelle imellem fædrenes og mødrenes ansættelsesforhold. Fædrene er for mindst en fjerdedels vedkommende i en situation, hvor de mister en dagindkomst, hvis de bliver hjemme på barnets første sygedag, mens mødrene er bedre dækket ind gennem deres overenskomster. Ønsker til ny barselsorlovsordning En del forældre er i praksis ikke omfattet af de formelle ordninger, der giver mulighed for at tage barselsorlov. Men ud over barselsorlovsordningen har forældre ofte en række andre muligheder for at kunne tage fri fra arbejde og være hjemme med det nyfødte bam. De kan have opsparet ferie eller afspadsering, de kan være hjemme, fordi de er under uddannelse, på bistandshjælp eller :modtager arbejdsløshedsunderstøttelse.

21 Gennemsnitligt for hele gruppen af småbørnsforæ!dre var begge forældre hjemme i sammenlagt 43 uger i barnets Mødrene havde i gennemsnit det første år orlov i 35 mens fædrene havde fri i 8 uger. Et spørgsmål om udvidelse af barselsorlovsordningen til 1 med dagpenge svarende til arbejdsløshedsunderstøttelsen er derfor ikke helt urealistisk i forhold til den nuværende situation. Stillet over for spørgsmålet om de ville have benyttet en så dan mulighed, hvis den havde eksisteret, svarede cirka to tred jedele af mødrene, at de ville have benyttet sig af en sådan ud videlse, mens det kun var omkring halvdelen af fædrene, der ville benytte denne mulighed. Småbørnsforældrene ønskede imidlertid ikke under de givne betingelser at dele en sådan udvidelse af barselsorloven ligeligt mellem sig. Kun 10 pct. af småbørnsmødrene ville selv have brugt en sådan udvidelse fordelt med 6 måneders orlov til dem selv og 6 måneder til faderen, mens det var omkring 12 pct. af fædrene, der ville benytte denne løsning. I kontrast hertil kan nævnes, at blandt de fædre, der faktisk havde taget barselsorlov, var det næsten 40 pct", der ville have taget 6 måneders barselsorlov, hvis det havde været muligt. Over 80 pct. af disse fædre ville også have benyttet en ud~ videise i forhold til den nugældende med 12 uger, der kun kun~ ne tages af faderen. Der synes således at være et ønske i denne gruppe af fædre om at tage barselsorlov, uden at det skulle g!:l ud over moderens nuværende rettigheder (begrundet m/x! bla.ndt andet amning mv.). KonkhJsion Man kan ikke på gn.m.dlag af denne undersøgelse direktr:: f(nudsige, hvordan hele gruppen af forældre faktisk vil handk,,, hyis de nuværende ordninger ændres.

22 22 Såfremt man fra samfundets side prioriterer fædrenes deltagelse i omsorgen for det spæde barn i form af barselsorlov, tyder undersøgelsen på, at det blandt andet kan opnås ved: - Sikring imod afskedigelser ved barselsorlov. Forældrene måtte kunne være sikre på at kunne vende tilbage til arbejdspladsen efter orlovens ophør. - Fuld løn under barselsorlov. Herved neutraliseres den økonomisk ulige stilling, som mange af småbørnsforældrene indbyrdes befinder sig i. Deres valg af, hvilken af forældrene der skal tage barselsorlov, bliver økonomisk neutralt for familien. (Der er ikke hermed taget stilling til de fordelingsmæssige konsekvenser mellem højt og lavt lønnede.) - En udvidelse af den nuværende ordning, hvor udvidelsen er forbeholdt faderen. Herved undgår man, at faderens orlov tages fra moderens nuværende muligheder, her tæller blandt andet hensynet til amningen. -Propaganda og oplysning om barselsorlovsmulighedeme. Blandt andet har fagforeningerne mulighed for dels at oplyse om rettighederne, dels at påvirke holdningen til fædres udnyttelse af barselsorlovsmulighederne. I den forbindelse må nævnes den barriere en manglende vikardækning kan udgøre for arbejdskollegernes positive indstilling til en udvidelse af fædrenes barselsorlov. Et mere langsigtet ligestillingsmæssigt perspektiv er forbundet med initiativer til at sikre kvinderne en erhvervsuddannelse i større omfang, end det er tilfældet i dag. Derved ville man opnå en mere ligelig erhvervsmæssig placering, hvilket synes at være en afgørende forudsætning for, at familierne vælger at lade faderen tage barselsorlov.

23 KAPITEL 2 Regler for barselsorlov Lovgivningen om barselsorlov i Danmark indeholder både en beskyttelse imod afskedigelse og en økonomisk minimumstøtte i form af dagpenge. Reglerne i lovgivningen udgør et minimum i de tilfælde, hvor overenskomster og andre arbejdsmæssige aftaler ikke giver mere fordelagtige betingelser for forældrene. I 1980 vedtog Folketinget, at mødrene havde ret til 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Herudover havde kvinder ret til dagpenge 4 uger før beregnet fødsel. Tidligere havde det været således, at hvis kvinden af hensyn til sit eget eller barnets helbred måtte ophøre med at arbejde før fødslen, kunne hun få dagpenge, men barselsorloven blev tilsvarende afkortet. Siden juli 1984 har også fædrene i Danmark haft mulighed for at tage barselsorlov. For det første har fædrene haft ret til 2 ugers orlov efter barnets fødsel eller ved hjemkomst1. De følgende 14 uger efter fødslen kan kun tages af moderen. For det andet blev orlovsreglerne herudover ændret således, at fædrene kunne tage orlov op til10 uger fra barnets uge. Hvis fædrene ikke udnytter denne mulighed, kan orloven tages af moderen. Men en forudsætning for, at faderen kan få den ''lange" barselsorlov, er imidlertid at begge forældrene er dagpengeberettigede. Det er således langt fra alle fædrene, der har mulighed for barselsorlov efter de danske regler. 1. Denne regel er senere ændret, smedes at disse 2 uger kan lægges samlet på et hvilket som helst tidspunkt inden for de første 14 uger efter aftale mellem faderen og dennes arbejdsgiver.

24 24 Island har ligesom Danmark 6 måneders barselsorlov, mens Finland har knap l år. I de øvrige nordiske lande (Norge og Sverige) er der l års barselsorlov eller mere (se figur 2.1 ). Figur 2.1. Skematisk fremstilling af antal uger i barselsorlovsreglerne i de nordiske lande. Fødsel Før fødsel Mødreorlov Forældreorlov Danmark: l 10 l Norge: 112 el 46 l Sverige: la l Finland: Is 18 l 26 l Island: l Anm: Den første del angiver en ret, moderen har til orlov inden den forventede fødsel. Andel del efter fødslen er forbeholdt moderen, mens den sidste del (forældreorlov) kan overdrages til faderen i større eller mindre omfang. For lsiands vedkommende er der i alt 6 måneders barselsorlov. Heraf kan moderen vælge at tage op til 1 måned inden forventet fødsel. Faderen kan 1 måned efter fødslen overtage moderens ret til dagpenge. l alle de nordiske lande, på nær Island, har faderen ret til 2 ugers orlov, som ikke kan overføres til moderen. Disse 2 uger tages som oftest l forbindelse med barnets fødsel. Orlovsreglerne er her adskilt fra evt. økonomisk kompensation. Den økonomiske kompensation kan variere således, at en del af orloven for nogle kan være med fuld løn, mens en del kan bestå af orlov helt uden økonomisk kompensation. Kilde: Det Tværministerielle Bømeudvalg, 1990.

25 25 I ane de nordiske lande er der en såkaldt kvoteordning, hvor den første del af barselsorloven efter barnets fødsel er forbeholdt moderen. Det er bemærkelsesværdigt, at det i Sverige, Norge og Island kun er en forholdsvis kort periode ( 4-6 uger), der er forbeholdt moderen. Bortset fra faderens 2 ugers fødselsorlov er der imidlertid ingen af de nordiske lande, der har ordninger, hvor en del af barselsorloven er forbeholdt faderen, uden at denne ret kan overføres til moderen. I Sverige er fordelingen af barselsorloven mellem forældrene gjort maksimalt fleksibel, således at faderens eller moderens orlov kan stykkes ud i perioder eller kan foregå ved en opdeling af dagen mellem forældrene, hvor de hver har halvdagsorlov. Barselsorlovsreglerne i de nordiske lande er et kompliceret sæt af regler, som giver visse juridiske rettigheder til orlov. Det vil sige en sikring imod afskedigelse. Orlovsretten betyder således en garanti for at kunne vende tilbage til arbejdspladsen og være silaet et arbejde ved orlovens ophør. I større eller mindre grad er der i forbindelse med denne orlovsret også mulighed for at få økonomisk kompensation for den tabte arbejdsindkomst. I Danmark udbetales der som hovedregel dagpenge til kvinden i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Betingelserne for at være da_gpengeberettiget er komplicerede og undergår stadige ændringeil Hvis man er arbejdsløs, lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle har man ret til dagpenge: - Hvis man enten inden for de sidste 12 måneder i halvdelen af tiden har haft en indtægt, der giver ret til det laveste dagpengebeløb. - Hvis man i foregående kalenderår har haft en indtægt, som giver ret til laveste dagpengebeløb. 2. Se fx Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af marts 1990 samt tilhørende vejledning om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

26 26 - Arbejdsløse skal desuden have været tilmeldt arbejdsformidlingen fra den dag, de blev arbejdsløse. - Nyuddannede fra en uddannelse, der har varet mindst 1 Vz år, har ligeledes ret til dagpenge, hvis man melder sig ind i en arbejdsløshedskasse umiddelbart efter afsluttet uddannelse. - Hjemmearbejdende husmødre har ret til at tegne en "frivillig forsikring" med dagpenge de første 4 uger efter fødslen. Forsikringen skal tegnes mindst 10 måneder før fødslen (der er stort set ingen, der anvender denne mulighed i praksis). Udnyttelsen af barselsorlovsreglerne Statistikken vedrørende dagpengeudbetalingerne i forbindelse med graviditet og fødsel giver mulighed for at følge, hvor mange mødre og fædre der i praksis anvender de formelle ordninger. For de forældre, der via overenskomster og andre aftaler er sikret fuld løn ved fødsel, udbetales lønnen som sædvanlig fra arbejdsgiveren. Herefter kan arbejdsgiveren få refunderet det beløb, som lønmodtageren var berettiget til at få i dagpenge. Dagpengestatistikken omfatter alle de personer, der har forårsaget udbetaling af dagpenge ved fødsel, hvad enten de har fået fuld løn i kraft af en overenskomst (og dagpengene således udbetales til arbejdsgiver), eller de har fået dagpenge fra socialog sundhedsforvaltningen i kommunen. Det vil imidlertid langt fra være alle fødende kvinder, der vil være berettiget til barselsorlov med dagpenge. Sammenholder man antallet af levendefødte hvert af årene med antallet af kvinder med afsluttet dagpengesag vedrørende fødsel, var det kun omkring 82 pct. af fødslerne, der udløste en dagpengeudbetaling til moderen (se bilagstabel I). Hvis moderen er hjemmegående husmor, under uddannelse, hvis hun får bistandshjælp eller pension eller i øvrigt ikke er dagpengeberettiget, falder hun uden for dagpengestatistikken.

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?...

Retten til fravær Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel? Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... Indhold Retten til fravær... 2 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 2 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde en del af sin orlov?... 3 Kan en

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov.

I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Barsel rettigheder for kommende forældre. I denne pjece kan du læse de vigtigste regler for udbetaling af barselsdagpenge samt ret til frihed i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Pjecen er delt

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Kapitel 1 Formål 1. Formålet med denne lov er at sikre forældre ret til orlov i forbindelse med graviditet,

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster Tillykke med den lille Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller udskudt orlov 8 Dine pligter orienter din arbejdsgiver

Læs mere

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider

Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Barndommen kan ikke udsættes til bedre tider Familiepolitiske overvejelser er i dag en naturlig del af den faglige politik. Af HK's medlemmer er 41% mellem 20 og 35 år. Børnefamilierne tæller derfor stærkt,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011 STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2012:8 21. november 2012 Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011 Resumé: I 2011 holdt 106.000 kvinder barselsorlov med dagpenge før eller efter fødslen

Læs mere

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel

7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel HR Jura Forlaget Andersen 7.1 Fravær i forbindelse med graviditet og barsel Af advokat Miriam Michaelsen, MAQS Law Firm mim@dk.maqs.com Indhold Denne artikel - angående hvad en medarbejder har ret til

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Indhold: Far, mor og barn barsels med dagpenge er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen gennemgår amts/kommunalt ansattes

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få styr på regler om orlov, når du får børn. Dine fordele med Industriens overenskomster BARSEL DANSK METAL 1 Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL- og 3F-overenskomster Udarbejdet af Danmarks Privatskoleforening Senest opdateret i

Læs mere

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk

Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk Landstingsforordning nr. 12 af 31. oktober 1996 om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Historisk I medfør af 2 i lov nr. 580 af 29. november 1978, om Arbejds og Socialvæsenet i Grønland

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling)

Grønlands Hjemmestyre, den 27. marts 2006. Hans Enoksen / Aleqa Hammond. Bemærkninger til forslag Betænkning (2. behandling) Landstingsforordning nr. 1 af 27. marts 2006 om ændring af landstingsforordning om orlov, m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption (Forlængelse af forældreorloven) 1 I landstingsforordning nr.

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere som er funktionærer, men som ikke er omfattet af en overenskomst 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk

Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Til samtlige kommuner m.fl. Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf. 33 92 59 00 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk 20. februar 2003 Vores sag Orientering om ændringer i sygedagpengebekendtgørelsen

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave Hotel, restaurant og turistområdet overenskomst mellem Horesta og HK/Privat Mini-udgave Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye og gamle medlemmer

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Overenskomst Muskelsvindfonden

Overenskomst Muskelsvindfonden Overenskomst Muskelsvindfonden Mellem Muskelsvindfonden og Dansk Journalistforbund (DJ) er indgået følgende overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for de ved Muskelsvindfonden fastansatte journalistiske

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Protokollat. Arbejdstid

Protokollat. Arbejdstid 3 Arbejdstid Parterne er enige om følgende formulering af 3 stk. 3. Der kan lokalt aftales flextidsordninger. Overenskomstens bestemmelser om planlægning af arbejdstiden kan ved enighed lokalt fraviges.

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge FINANSMINISTERIET Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten og folkekirken til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge 2000 X.X.X 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. for ansatte i staten

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Vejledning om de ændrede regler i barselsaftalen (den såkaldte 6-6-6 model)

Vejledning om de ændrede regler i barselsaftalen (den såkaldte 6-6-6 model) 1 Vejledning om de ændrede regler i barselsaftalen (den såkaldte 6-6-6 model) Indledning I Regelgrundlag Denne vejledning om aftale om fravær af familiemæssige årsager af juni 2008 er særlig rettet mod

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BARSEL GUIDE - NÅR DU SKAL VÆRE FORÆLDER Regler og retningslinier - kort og godt HVEM HOLDER ORLOV? NÅR FAR BLIVER HJEMME I Danmark har du mulighed for at holde en lang og

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter 1.4.2015)

Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter 1.4.2015) Arbejdsstedets navn og adresse Lønmodtagerens meddelelse om fravær i forbindelse med fødsel eller adoption (efter 1.4.2015) Meddelelsen sendes/afleveres til arbejdsgiveren inden 8 efter fødslen/ 5 708410

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm.

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel spm. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 361 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd den 14. april 2010 om beskyttelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge

Far, mor og barn barselsorlov med løn/dagpenge Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E barsels med løn/dagpenge Indhold: Far, mor og barn barsels med dagpenge er udgivet af FOA Fag og. Pjecen gennemgår amts/kommunalt ansattes smuligheder med

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F

Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Vejledning om betaling under barsel mv. for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F 1. Orlovsperioder i forbindelse med fødsel i henhold til barselsloven Orlovsperioder

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse

Forældreorlov. Barselsdagpenge. Varslingsregler. Barselsorlov BARSEL. Efter fødsel. Beskæftigelseskravet. Graviditetsorlov Ferieydelse Værd at vide om BARSEL Fravær kontra dagpenge Barselsdagpenge Beskæftigelseskravet Barselsorlov Graviditetsorlov Ferieydelse Varslingsregler Forældreorlov I denne pjece vil du få de vigtigste regler for

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov

Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA har i perioden 30. marts 11. april 2012 gennemført en undersøgelse om barselsorlov via forbundet elektroniske

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Den grønne Gruppe. Rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Den grønne Gruppe. Rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Den grønne Gruppe Rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Gennemgang af overenskomst og lovgivning vedrørende rettigheder og pligter i forbindelse med graviditet og barsel, børn og familie 2016

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K J.nr.: 5.10.03-18 HW Direkte tlf.nr.: 3347 0614 26. november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel

Læs mere

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Graviditet & Barsel Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Layout: Morten Andresen København, september 2007 Indholdsfortegnelse Forord...5 Generelle regler om barselsorlov...6

Læs mere

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Graduate School, Arts 4.9.2015 Aarhus Universitet bha FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Barsel... 1... 1 5+3-ordningen samt 4+4-ordningens del B... 2 Graviditetsbetinget sygdom... 4...

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Eksempler på barselsorlov

Eksempler på barselsorlov Eksempler på barselsorlov I dette bilag er der givet en række eksempler på, hvordan de nye barselsorlovsregler kan tilrettelægges. Nedenstående eksempler er langt fra udtømmende, idet de nye orlovsregler

Læs mere

Vejledning om betaling under barsel

Vejledning om betaling under barsel Vejledning om betaling under barsel Indhold Vejledning om betaling under barsel... 2 Medarbejderes ret til betaling ved graviditet og orlov... 2 Hvem har ret til løn ved barsel og orlov?... 2 Hvem har

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere