Barselsorlov. Mogens Nygaard Christoffersen. - mænds og kvinders erhvervsmæssige baggrund for at tage orlov. SOCIAL FORSKNINGS INsmuTTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barselsorlov. Mogens Nygaard Christoffersen. - mænds og kvinders erhvervsmæssige baggrund for at tage orlov. SOCIAL FORSKNINGS INsmuTTET"

Transkript

1 Barselsorlov

2

3 Mogens Nygaard Christoffersen Barselsorlov - mænds og kvinders erhvervsmæssige baggrund for at tage orlov SOCIAL FORSKNINGS INsmuTTET København 1990 Rapport 90:18

4 Socialforskningsinstituttets skrifter kan frit citeres, dog med tydelig angivelse af kilden. Publikationer, der omtaler, anmelder, henviser til, gør uddrag af eller gengiver dele af Socialforskningsinstituttets skrifter, bedes tilsendt instituttet. Socialforskningsinstituttet Borgergade 28 DK-1300 København K Tlf.: ISSN ISBN Reproset, København

5 FORORD I 1984 indførtes der mulighed for, at den sidste del af barselsorloven kunne tages af faderen i stedet for moderen. Formålet var blandt andet at øge ligestillingen på arbejdsmarkedet og at give bedre mulighed for ligestilling i hjemmet. Kun ganske få fædre har imidlertid benyttet sig af mulighederne i den nye barselsorlovsordning. Dette rejste spørgsmålet: På hvilken måde påvirker faderens og moderens arbejdsmæssige forhold familiens beslutninger om fordelingen af barselsorloven? Det var blandt andet for at belyse årsagerne til det, at denne undersøgelse iværksattes. En del af datamaterialet er indsamlet som led i en større igangværende undersøgelse af børnefamiliernes vilkår, hvor omkring personer i alderen år er interviewet, repræsentativt fordelt for hele landet. De fædre, der faktisk havde taget barselsorlov af mindst 4 ugers varighed i 1989, blev særskilt interviewet ved en postspørgeskemaundersøgelse. Der har til undersøgelsen været knyttet en støttegruppe bestående af fuldmægtig Marianne Nielsen, Socialministeriet, fuldmægtig Karen Knudsen, Soclalstyrelsen, fuldmægtig Vibeke Peschardt, Arbejdsministeriet, samt forskningsassistent Finn Kenneth Hansen, Socialforskningsinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og Arbejdsministeriet. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistent mag.scient.soc. Mogens Nygaard Christoffersen under ledelse af forskningsleder dr.phil. Per Schultz Jørgensen. Sekretærarbejdet er udført af assistent Lillian Eckardt. København; november 1990 Jan Plovsing/,., 17 h :~~.~ Is.1nger.noc -1vZe en

6

7 ~NDHOLD Side KAPITEL 1. Sammenfatning..,, H Formål og materiale Hvem har lov til at tage barselsorlov? Økonomi Arbejdsmæssig beskyttelse af gravide Deltagelse i fødselsforberedelse og brug af sundhedsplejerske Fædres barselsorlov Arbejdspladsens reaktioner på barselsorlov Fravær ved børns sygdom Ønsker til ny barselsorlovsordning Konklusion KAPITEL 2. Regler for barselsorlov Udnyttelsen af barselsorlovsreglerne Dagpengedækningen Offentligt eller privat ansat? KAPITEL 3. Graviditet og arbejde, Erhvervstilknytning og graviditet Arbejdets risiko for gravide Afskedigelser ved graviditet og barselsorlov Tilbagevenden efter barselsorlov

8 8 Side KAPITEL 4. Fødselsforberedelse og fødsel Fødselsforberedelseskursus Faderens deltagelse i fødslen KAPITEL 5. Fædrenes barselsorlov Arbejdsmarkedsforskelle Forældrenes egne begrundelser for at lade moderen tage hele barselsorloven Økonomiske konsekvenser af fædres barselsorlov 65 Fædrenes personlige oplevelser ved barselsorlov KAPITEL 6. Brugen af sundhedsplejerske KAPITEL 7. Arbejdspladsens reaktioner på barselsorlov. 75 Arbejdskollegers reaktioner Overordnedes reaktioner Vikardækning KAPITEL 8. Arbejde og børns sygdom Indkomsttab ved pasning af syge børn Hvem udfører arbejdet? KAPITEL 9. Forældreønsker til ny barselsorlovsordning. 86 Varighed af barselsorlov Ønsker til ændret barselsorlovsordning BILAG. Datamaterialets repræsentativitet Familier hvor moderen tog hele barselsorloven De ikke-interviewede årige Familier hvor faderen tog barselsorlov De ikke-interviewede fædre på barselsorlov Bilagstabeller

9 Side Litteraturliste Socialforskningsinstituttets udgivelser om familie, skilsmisse og fertilitet Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

10

11 KAPITEL 1 Sammenfatning Formål og materiale Lovgivningen om barselsorlov har dels til formål at sikre imod afskedigelser på grund af graviditet og barsel, dels at give en økonomisk sikkerhed under orloven. For 6 år siden blev barselsorloven udvidet fra 14 uger til 24 uger. Forældrene kunne herefter selv bestemme, hvordan de sidste 10 uger skulle deles imellem dem. Undersøgelsens formål var at undersøge, hvordan barselsorlovsreglerne fungerer i praksis såvel for fædre som mødre. Et af de spørgsmål, der umiddelbart vakte undren, var, at det kun er en meget lille del (3 pct.) af fædrene, der benytter sig af adgangen til at tage barselsorlov i de sidste 10 uger, sådan som loven giver mulighed for. Statistikken fra dagpengeregisteret viser, at der endda har været en vigende tendens i forhold til dengang, muligheden for fædreorlov blev indført i I tilknytning hertil rejste der sig en række andre spørgsmål: - Hvor mange har ret til at tage barselsorlov? - Er man i praksis sikret imod afskedigelser? - Hvorledes bliver man dækket ind økonomisk? - Er der særlig karakteristiske forskelle mellem de familier, hvor faderen tager barselsorlov, og de familier, hvor faderen ikke gør det? - Hvilken begrundelse giver forældrene selv? - Hvordan reagerer arbejdskolleger og overordnede på faderens barselsorlov?

12 12 - Hvilke ønsker har forældrene selv til en ny barselsorlovsordning? Undersøgelsen blev iværksat som en del af en større surveyundersøgelse, hvor børnefamiliernes forhold blev belyst. I alt blev der udtrukket personer i alderen år, hvoraf 84 pct. blev interviewet. For at kunne belyse mødrenes barselsorlovsforhold og de familier, der havde valgt at lade moderen tage hele orloven, blev der her indsamlet særskilte oplysninger fra et repræsentativt udvalg af de årige med børn født Den udtrukne person blev interviewet personligt på bopælen, så vidt muligt uden at der var andre til stede under interviewet. De pågældende blev interviewet om blandt andet deres egne og den eventuelle ægtefælles/samlevers erhvervsmæssige og familiemæssige forhold, da børnene blev født1. Undersøgelsen kom til at omhandle børnefødsler i perioden Undersøgelsen giver mulighed for dels at belyse forældrenes erfaringer og sociale baggrund, dels at belyse hvorledes forholdene var, dengang de fik deres børn. For at belyse fædrenes erfaringer med barselsorlovsordningen blev udtrukket et særskilt udvalg bestående af alle de fædre, der havde taget mindst 4 ugers barselsorlov efter barnets 15. uge i Det havde 586 fædre gjort. De pågældende modtog et postspørgeskema, og henvendelsen blev fulgt op af telefoninterview, hvis skemaet ikke blev besvaret. Herved havde man mulighed for at sammenligne dem med de fædre, der havde valgt ikke at benytte ordningen. Omkring 84 pct. af samtlige udtrukne besvarede spørgeskemaet (se bilag om datamaterialets repræsentativitet). 1. I en del tilfælde omhandlede spørgsmålene emner, som fx kun mødrene kunne besvare. I disse tilfælde er analysegruppen tilsvarende reduceret.

13 13 Hvem har lov til at tage barselsorlov? Man har ikke tidligere vidst, hvor stor en del af fædrene, der faktisk er berettiget til barselsorlov. Reglerne kræver nemlig, at begge forældre skal være dagpengeberettigede, for at faderen kan udnytte sine muligheder. Undersøgelsen viser, at det kun er en del af mødrene og en del af fædrene, der modtager dagpenge i forbindelse med fødslen og dermed registreres i dagpengestatistikken. Skønsmæssigt viser undersøgelsen, at det kun er cirka 85 pct. af mødrene, der er berettiget til dagpenge og barselsorlov i forbindelse med fødslen2. For cirka 80 pct. af børnefødslerne i perioden var faderen berettiget til barselsorlov efter barnets 15. uge; men kun omkring 3 pct. benyttede sig heraf. Fædrene udnytter i halvdelen af tilfældene muligheden for at være sammen med familien i barnets første 14 dage med dagpengestøtte. Der synes at være en stigende interesse for at benytte denne mulighed. Økonomi Udviklingen af det maksimale dagpengebeløb har været vigende i forhold til prisstigningerne gennem de sidste 10 år. I dag dækker dagpengene i gennemsnit kun omkring halvdelen af indkomsten for fædrenes vedkommende, mens mødrene gennemsnitlig har en næsten 90 pct.s dækning. Imidlertid er der flere og flere af småbørnsforældrene på barselsorlov, der kan få fuld løn i henhold til de lokale overenskomster. Især inden for det offentlige arbejdsområde er der sket 2. Dette svarer til opgørelserne i dagpengestatistikken, der viser, at det i praksis kun er 82 pct. af fødslerne, der udløser dette tilskud (se bilagstabel I).

14 14 forbedringer på dette område. I dag får offentligt ansatte således fuld løn under barselsorlov. Denne ændring af de offentligt ansattes overenskomster har i sig selv påvirket de økonomiske omstændigheder ved valget af, hvem af forældrene der benytter den sidste del af barselsorloven. Oftest er det således, at enten er begge forældrene privat ansat, eller også er det kun moderen, der er offentligt ansat. I disse tilfælde, som dækker omkring 70 pct. af forældre til børn født , vil det som oftest være mest økonomisk fordelagtigt at lade moderen tage hele barselsorloven. Kun i knap 10 pct. af tilfældene er det faderen, der er offentligt ansat, mens moderen er privat ansat. Her kan det være en økonomisk fordel, at faderen tager sin del af barselsorloven. De øvrige 20 pct., hvor begge er offentligt ansatte, behøver i dag ikke at tage økonomiske hensyn, når de skal afgøre, hvordan barselsorloven skal fordeles. En ændring af overenskomsterne på det private arbejdsmarked, således at familierne undgår et indtægtstab ved at lade faderen tage sin del af barselsorloven, vil således stille. familierne friere i deres dispositioner. Økonomiske forhindringer er da også et af de væsentligste forhold, som forældrene selv nævner som begrundelse for, at moderen tog hele barselsorloven. I disse familier, som har fået børn i , og hvor moderen tog hele barselsorloven, har mødrene en indkomst, der udgør omkring 60 pct. af fædrenes indkomst (indkomståret 1988). De familier, hvor faderen tog barselsorlov, er med hensyn til økonomi helt atypiske i forhold til de øvrige familier, fordi moderen her tjener mere end 80 pct. af faderens indkomst. Det er derfor forståeligt, at forældrene med få undtagelser ville have lidt et økonomisk tab ved at lade faderen tage barselsorlov. På baggrund af forældrenes oplysninger skønnes tabet at være af en størrelsesorden på cirka kr. pr. måned. Hvis man ønsker, at en øget andel af fædre skal tage barselsorlov, vil det antagelig være en nødvendig, men ikke tilstrække-

15 15 lig, forudsætning at ændre den økonomiske ulighed, der er forbundet med, om faderen eller moderen tager barselsorlov. En medvirkende forklaring på de meget forskellige indkomstforhold, man finder hos henholdsvis fædre og mødre, skyldes antagelig blandt andet, at fædrene gennemgående har et ugentligt erhvervsarbejde på 10 timer mere end mødrene. Tidligere undersøgelser viser, at de erhvervsaktive småbørnsmødre gennemsnitligt har 34 timer ugentligt erhvervsarbejde, mens småbørnsfædrene har omkring 43 timers ugentligt erhvervsarbejde. Men også forskelle i forældrenes erhvervsuddannelse er antagelig medvirkende til at skabe sådanne indkomstforskelle. Faderen har oftere en erhvervsuddannelse og oftere en af længere varighed end moderen. Kun i cirka 15 pct. af tilfældene var moderen bedre stillet enten ved at have en erhvervsuddannelse, hvor faderen ikke havde nogen, eller ved at have en længere erhvervsuddannelse end han. Arbejdsmæssig beskyttelse af gravide Næsten 40 pct. af de kvinder, der har fået børn inden for de sidste 5 år, nærede en frygt for, at arbejdsforholdene kunne være skadelige for fosteret. Kvinderne nævner i den forbindelse tunge løft, giftige/skadelige stoffer, røntgenstråling, radioaktive isotoper, skifteholdsarbejde/nattevagter, edb-skærme mv. Der var fire måder, som dette arbejdsmiljøproblem blev løst på. Cirka en tredjedel af disse kvinder var alligevel fortsat beskæftigede med det pågældende arbejde under graviditeten, mens cirka 40 pct. kunne overdrage arbejdet til kollegerne. Omkring 17 pct. måtte tage sygeorlov, mens de resterende 6 pct. blev afskediget. Et af hovedprincipperne i selve barselsorloven er en sikring mod afskedigelse, således at man har mulighed for at vende tilbage til sit arbejde ved barselsorlovens ophør. Imidlertid oplever cirka 10 pct. af kvinderne, at de bliver afskediget enten i

16 16 forbindelse med graviditeten, barselsorloven eller ved genoptagelse af arbejdet. Det er i særlig grad kvinder uden erhvervsuddannelse, der har oplevet en afskedigelse. Næsten 20 pct. af disse blev afskediget i forbindelse med barselsorloven. En relativt stor del (cirka 20 pct.) af mødrene var arbejdsløse inden barselsorloven. En af flere mulige årsager hertil er, at en relativt stor del af disse kvinder mangler en erhvervsuddannelse. Denne gruppe er oftere arbejdsløse og dermed i en situation, hvor de skal søge arbejde. Det er næsten umuligt for de gravide at f arbejde. Men også efter barselsorloven stod en del af mødrene med et indskrænket arbejdsmarked, enten fordi de ikke kunne. finde en acceptabel pasning, eller fordi arbejdstider mv. (fx skiftehold, natarbejde), eller arbejdsvilkårene i øvrigt, ikke lod sig passe ind med at have et spædbarn. Undersøgelsen viste overraskende, at cirka hver fjerde af de nybagte mødre var arbejdsløs efter graviditeten. Blandt dem, der overgik fra erhvervsarbejde før fødslen til arbejdsløshed efter barselsorlovens ophør, var der en markant overrepræsentation af mødre uden en erhvervsuddannelse. Deltagelse i fødselsforberedelse og brug af sundhedsplejerske I løbet af de seneste 15 år er der sket en jævn stigning i andelen af mødre og fædre, som deltager i fødselsforberedelseskurser. For 15 år siden var det kun omkring 40 pct., mens det i dag er cirka to tredjedele af mødrene, der deltager. Sundhedsplejerskeordningen bruger næsten alle i dag. Undersøgelsen bekræfter en almindelig uddannelseserfaring: personer med den dårligste uddannelsesmæssige baggrund er også ofte de mest tilbageholdende med at deltage i nye uddannelsestilbud.

17 17 Ud fra faderens og moderens erhvervsuddannelsesbaggrund og erhvervsaktivitet er det muligt at forudse, om de har gjort brug af fødselsforberedelseskurseme. De, der relativt ofte undlod at benytte kurserne, var således især de helt unge mødre (under 21 år), mødre uden erhvervsuddannelse samt mødre, der enten fik bistandshjælp eller var hjemmegående husmødre. Gennemsnitlig var der dog en relativt høj deltagelse (to tredjedele) blandt mødrene og en mere begrænset deltagelse ( 40 pct.) blandt fædrene. Fædrenes deltagelse i selve fødslen er på samme måde socialt skævt repræsenteret. Det var således især i de familier, der havde den svageste arbejdsmarkedstilknytning, at faderen undlod at deltage i fødslen. Der synes at være den samme selektion i brugen af sundhedsplejerskeordningen. Skævdelingen er dog ikke nær så udtalt, og deltagelsen i ordningen er som nævnt næsten total. Kun omkring 4 pct. af de børn, der blev født , havde ikke fået besøg af en sundhedsplejerske. Det var især i familier, hvor begge manglede en erhvervsuddannelse, og moderen var hjemmegående husmor. Fædres barselsorlov Undersøgelsen viste, at situationen for de fædre, der tog barselsorlov, på mange måder er vidt forskellig fra de øvrige fædres. Omkring halvdelen var ansat i det offentlige, mens det kun var tilfældet for cirka en fjerdedel af de øvrige fædre. Desuden tog fædrene oftere barselsorlov fra arbejdspladser med relativt mange kvinder ansat. Det var imidlertid ikke s~ meget faderens erhvervsmæssige forhold, der syntes at være afgørende for, om han valgte at tage barselsorlov. De mest markan.te forskelle mellem de fædre, der

18 18 tog barselsorlov, og de andre er moderens erhvervsuddannelsesforhold. Det var således bemærkelsesværdigt, at de fædre, der tog barselsorlov, relativt ofte havde en kortere erhvervsuddannelse end moderen. Men også indkomstmæssigt var forældrene i de familier, hvor faderen tog barselsorlov, udpræget mere ligeligt stillet end de øvrige familier. Forældrene i de familier, hvor faderen ikke tog barselsorlov, begrundede dette med økonomiske forhold, med at faderens arbejde ikke tillod det, og med at moderen stadig ammede barnet Undersøgelsen viste imidlertid også, at det stadig er fremmedartet eller ukendt for mange, at fædrene kan tage barselsorlov. For cirka 20 pct. af de børn, der er født i perioden , havde familien slet ikke overvejet muligheden af, at faderen skulle tage en del af barselsorloven. Samlet kan man fortolke disse resultater således, at spørgsmålet om fædrenes barselsorlov afhænger af, om moderen gennem sin faglige uddannelse er knyttet stærkt til sit arbejde, eller om hun føler, at hun let kan undværes. Hertil kommer så, at fædres barselsorlov afhænger af moderens lønmæssige placering. Man kan gætte på, at en større ligestilling med hensyn til erhvervsmæssig uddannelse og indkomst også giver en ideologisk forankring til støtte for, at faderen tager barselsorlov. De fædre, der tog barselsorlov, berettede, at de oplevede det udelukkende positivt. Kun ganske få (mindre end 10 pct.) nævner uenigheder med hensyn til at kunne leve op til moderens forventninger om, hvordan pasningen af barnet skulle foregå. Langt de fleste af fædrene følte forståeligt nok, at de havde fået et tættere forhold til barnet. Omgivelsernes reaktioner pil fædrenes barselsorlov var imidlertid mere blandede.

19 19 Arbejdspladsens!'laa~~:~ i~'ln:,s;r; på, bf';~rseisorlov Der var en tydelig forskel på de reaktioner, mødrene oplevede på arbejdspladsen, og de reaktioner fædrene blev konfronteret med, når de meddelte, at de ville tage barselsorlov. Arbejdskolleger og overordnede følte det således legitimt at stille spørgsmålstegn ved det rimelige i, at faderen ønskede at tage barselsorlov. Cirka 20 pct. af fædrene fik spydige kommentarer fra kollegerne, eller de måtte argumentere for deres ret til barselsorlov. I nogle enkelte tilfælde blev det opfattet, som om de var uinteresserede i deres arbejde. De overordnede var endnu mere betænkelige ved at lade de pågældende tage barselsorlov. Det var dog yderst sjældent, at fædrene direkte blev afskediget. Dette kan imidlertid skyldes, at fædrene i tilfælde af en latent fyringstrussel har kunnet undlade at tage orlov. En forbavsende stor del af kvinderne (cirka hver syvende) måtte høre på de overordnedes beklagelser over de problemer, det gav, når de tog orlov. Reaktionerne afspejler til en vis grad de organisatoriske problemer på arbejdspladsen ved barselsorlov. Kun for to tredjedele af kvindernes vedkommende blev der ansat en vikar; i de øvrige tilfælde blev arbejdet fordelt på kollegerne. Ved fædrenes orlov blev arbejdet i over halvdelen af tilfældene varetaget af kollegerne. Kun i cirka en fjerdedel af tilfældene blev der ansat en vikar. I de øvrige tilfælde ventede arbejdet til orlovens ophør, eller blev aldrig udført. Det er på denne baggrund lettere at forstå, at der skabes en mere negativ stemning på arbejdspladsen, når fædrene meddeler, at de vil tage orlov.

20 Fr,ava:w ved børns sygdom Tilsvarende problemer gør sig gældende, når forældre vil blive hjemme for at passe et sygt barn. I disse tilfælde er det som oftest kollegerne, der må udføre arbejdet. Cirka 40 pct. af forældrene var ude for dette, sidste gang barnet var sygt. Kun i 10 af tilfældene blev der indsat en vikar. I de øvrige tilfælde har arbejdet måttet vente til dagen efter. Især kvinderne, der ogs:tl oftere tager fri ved barnets første sygedag, arbejder på arbejdspladser, hvor kollegerne overtager arbejdet uden vikardækning. I de tilfælde, hvor barnet ofte er sygt, kan det derfor udgøre et problem på arbejdspladsen. Forældrene vil sandsynligvis i sådanne situationer søge at begrænse fraværet ved at skaffe ahernathr pasning (bedsteforældre mv.). Det er derfor antagelig ikke alene økonomiske forhold, men også det uformelle kollegiale pres, der er med til at begrænse fraværet ved barnets første sygedag. Men herudover er der nogle vigtige forskelle imellem fædrenes og mødrenes ansættelsesforhold. Fædrene er for mindst en fjerdedels vedkommende i en situation, hvor de mister en dagindkomst, hvis de bliver hjemme på barnets første sygedag, mens mødrene er bedre dækket ind gennem deres overenskomster. Ønsker til ny barselsorlovsordning En del forældre er i praksis ikke omfattet af de formelle ordninger, der giver mulighed for at tage barselsorlov. Men ud over barselsorlovsordningen har forældre ofte en række andre muligheder for at kunne tage fri fra arbejde og være hjemme med det nyfødte bam. De kan have opsparet ferie eller afspadsering, de kan være hjemme, fordi de er under uddannelse, på bistandshjælp eller :modtager arbejdsløshedsunderstøttelse.

21 Gennemsnitligt for hele gruppen af småbørnsforæ!dre var begge forældre hjemme i sammenlagt 43 uger i barnets Mødrene havde i gennemsnit det første år orlov i 35 mens fædrene havde fri i 8 uger. Et spørgsmål om udvidelse af barselsorlovsordningen til 1 med dagpenge svarende til arbejdsløshedsunderstøttelsen er derfor ikke helt urealistisk i forhold til den nuværende situation. Stillet over for spørgsmålet om de ville have benyttet en så dan mulighed, hvis den havde eksisteret, svarede cirka to tred jedele af mødrene, at de ville have benyttet sig af en sådan ud videlse, mens det kun var omkring halvdelen af fædrene, der ville benytte denne mulighed. Småbørnsforældrene ønskede imidlertid ikke under de givne betingelser at dele en sådan udvidelse af barselsorloven ligeligt mellem sig. Kun 10 pct. af småbørnsmødrene ville selv have brugt en sådan udvidelse fordelt med 6 måneders orlov til dem selv og 6 måneder til faderen, mens det var omkring 12 pct. af fædrene, der ville benytte denne løsning. I kontrast hertil kan nævnes, at blandt de fædre, der faktisk havde taget barselsorlov, var det næsten 40 pct", der ville have taget 6 måneders barselsorlov, hvis det havde været muligt. Over 80 pct. af disse fædre ville også have benyttet en ud~ videise i forhold til den nugældende med 12 uger, der kun kun~ ne tages af faderen. Der synes således at være et ønske i denne gruppe af fædre om at tage barselsorlov, uden at det skulle g!:l ud over moderens nuværende rettigheder (begrundet m/x! bla.ndt andet amning mv.). KonkhJsion Man kan ikke på gn.m.dlag af denne undersøgelse direktr:: f(nudsige, hvordan hele gruppen af forældre faktisk vil handk,,, hyis de nuværende ordninger ændres.

22 22 Såfremt man fra samfundets side prioriterer fædrenes deltagelse i omsorgen for det spæde barn i form af barselsorlov, tyder undersøgelsen på, at det blandt andet kan opnås ved: - Sikring imod afskedigelser ved barselsorlov. Forældrene måtte kunne være sikre på at kunne vende tilbage til arbejdspladsen efter orlovens ophør. - Fuld løn under barselsorlov. Herved neutraliseres den økonomisk ulige stilling, som mange af småbørnsforældrene indbyrdes befinder sig i. Deres valg af, hvilken af forældrene der skal tage barselsorlov, bliver økonomisk neutralt for familien. (Der er ikke hermed taget stilling til de fordelingsmæssige konsekvenser mellem højt og lavt lønnede.) - En udvidelse af den nuværende ordning, hvor udvidelsen er forbeholdt faderen. Herved undgår man, at faderens orlov tages fra moderens nuværende muligheder, her tæller blandt andet hensynet til amningen. -Propaganda og oplysning om barselsorlovsmulighedeme. Blandt andet har fagforeningerne mulighed for dels at oplyse om rettighederne, dels at påvirke holdningen til fædres udnyttelse af barselsorlovsmulighederne. I den forbindelse må nævnes den barriere en manglende vikardækning kan udgøre for arbejdskollegernes positive indstilling til en udvidelse af fædrenes barselsorlov. Et mere langsigtet ligestillingsmæssigt perspektiv er forbundet med initiativer til at sikre kvinderne en erhvervsuddannelse i større omfang, end det er tilfældet i dag. Derved ville man opnå en mere ligelig erhvervsmæssig placering, hvilket synes at være en afgørende forudsætning for, at familierne vælger at lade faderen tage barselsorlov.

23 KAPITEL 2 Regler for barselsorlov Lovgivningen om barselsorlov i Danmark indeholder både en beskyttelse imod afskedigelse og en økonomisk minimumstøtte i form af dagpenge. Reglerne i lovgivningen udgør et minimum i de tilfælde, hvor overenskomster og andre arbejdsmæssige aftaler ikke giver mere fordelagtige betingelser for forældrene. I 1980 vedtog Folketinget, at mødrene havde ret til 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Herudover havde kvinder ret til dagpenge 4 uger før beregnet fødsel. Tidligere havde det været således, at hvis kvinden af hensyn til sit eget eller barnets helbred måtte ophøre med at arbejde før fødslen, kunne hun få dagpenge, men barselsorloven blev tilsvarende afkortet. Siden juli 1984 har også fædrene i Danmark haft mulighed for at tage barselsorlov. For det første har fædrene haft ret til 2 ugers orlov efter barnets fødsel eller ved hjemkomst1. De følgende 14 uger efter fødslen kan kun tages af moderen. For det andet blev orlovsreglerne herudover ændret således, at fædrene kunne tage orlov op til10 uger fra barnets uge. Hvis fædrene ikke udnytter denne mulighed, kan orloven tages af moderen. Men en forudsætning for, at faderen kan få den ''lange" barselsorlov, er imidlertid at begge forældrene er dagpengeberettigede. Det er således langt fra alle fædrene, der har mulighed for barselsorlov efter de danske regler. 1. Denne regel er senere ændret, smedes at disse 2 uger kan lægges samlet på et hvilket som helst tidspunkt inden for de første 14 uger efter aftale mellem faderen og dennes arbejdsgiver.

24 24 Island har ligesom Danmark 6 måneders barselsorlov, mens Finland har knap l år. I de øvrige nordiske lande (Norge og Sverige) er der l års barselsorlov eller mere (se figur 2.1 ). Figur 2.1. Skematisk fremstilling af antal uger i barselsorlovsreglerne i de nordiske lande. Fødsel Før fødsel Mødreorlov Forældreorlov Danmark: l 10 l Norge: 112 el 46 l Sverige: la l Finland: Is 18 l 26 l Island: l Anm: Den første del angiver en ret, moderen har til orlov inden den forventede fødsel. Andel del efter fødslen er forbeholdt moderen, mens den sidste del (forældreorlov) kan overdrages til faderen i større eller mindre omfang. For lsiands vedkommende er der i alt 6 måneders barselsorlov. Heraf kan moderen vælge at tage op til 1 måned inden forventet fødsel. Faderen kan 1 måned efter fødslen overtage moderens ret til dagpenge. l alle de nordiske lande, på nær Island, har faderen ret til 2 ugers orlov, som ikke kan overføres til moderen. Disse 2 uger tages som oftest l forbindelse med barnets fødsel. Orlovsreglerne er her adskilt fra evt. økonomisk kompensation. Den økonomiske kompensation kan variere således, at en del af orloven for nogle kan være med fuld løn, mens en del kan bestå af orlov helt uden økonomisk kompensation. Kilde: Det Tværministerielle Bømeudvalg, 1990.

25 25 I ane de nordiske lande er der en såkaldt kvoteordning, hvor den første del af barselsorloven efter barnets fødsel er forbeholdt moderen. Det er bemærkelsesværdigt, at det i Sverige, Norge og Island kun er en forholdsvis kort periode ( 4-6 uger), der er forbeholdt moderen. Bortset fra faderens 2 ugers fødselsorlov er der imidlertid ingen af de nordiske lande, der har ordninger, hvor en del af barselsorloven er forbeholdt faderen, uden at denne ret kan overføres til moderen. I Sverige er fordelingen af barselsorloven mellem forældrene gjort maksimalt fleksibel, således at faderens eller moderens orlov kan stykkes ud i perioder eller kan foregå ved en opdeling af dagen mellem forældrene, hvor de hver har halvdagsorlov. Barselsorlovsreglerne i de nordiske lande er et kompliceret sæt af regler, som giver visse juridiske rettigheder til orlov. Det vil sige en sikring imod afskedigelse. Orlovsretten betyder således en garanti for at kunne vende tilbage til arbejdspladsen og være silaet et arbejde ved orlovens ophør. I større eller mindre grad er der i forbindelse med denne orlovsret også mulighed for at få økonomisk kompensation for den tabte arbejdsindkomst. I Danmark udbetales der som hovedregel dagpenge til kvinden i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Betingelserne for at være da_gpengeberettiget er komplicerede og undergår stadige ændringeil Hvis man er arbejdsløs, lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle har man ret til dagpenge: - Hvis man enten inden for de sidste 12 måneder i halvdelen af tiden har haft en indtægt, der giver ret til det laveste dagpengebeløb. - Hvis man i foregående kalenderår har haft en indtægt, som giver ret til laveste dagpengebeløb. 2. Se fx Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af marts 1990 samt tilhørende vejledning om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

26 26 - Arbejdsløse skal desuden have været tilmeldt arbejdsformidlingen fra den dag, de blev arbejdsløse. - Nyuddannede fra en uddannelse, der har varet mindst 1 Vz år, har ligeledes ret til dagpenge, hvis man melder sig ind i en arbejdsløshedskasse umiddelbart efter afsluttet uddannelse. - Hjemmearbejdende husmødre har ret til at tegne en "frivillig forsikring" med dagpenge de første 4 uger efter fødslen. Forsikringen skal tegnes mindst 10 måneder før fødslen (der er stort set ingen, der anvender denne mulighed i praksis). Udnyttelsen af barselsorlovsreglerne Statistikken vedrørende dagpengeudbetalingerne i forbindelse med graviditet og fødsel giver mulighed for at følge, hvor mange mødre og fædre der i praksis anvender de formelle ordninger. For de forældre, der via overenskomster og andre aftaler er sikret fuld løn ved fødsel, udbetales lønnen som sædvanlig fra arbejdsgiveren. Herefter kan arbejdsgiveren få refunderet det beløb, som lønmodtageren var berettiget til at få i dagpenge. Dagpengestatistikken omfatter alle de personer, der har forårsaget udbetaling af dagpenge ved fødsel, hvad enten de har fået fuld løn i kraft af en overenskomst (og dagpengene således udbetales til arbejdsgiver), eller de har fået dagpenge fra socialog sundhedsforvaltningen i kommunen. Det vil imidlertid langt fra være alle fødende kvinder, der vil være berettiget til barselsorlov med dagpenge. Sammenholder man antallet af levendefødte hvert af årene med antallet af kvinder med afsluttet dagpengesag vedrørende fødsel, var det kun omkring 82 pct. af fødslerne, der udløste en dagpengeudbetaling til moderen (se bilagstabel I). Hvis moderen er hjemmegående husmor, under uddannelse, hvis hun får bistandshjælp eller pension eller i øvrigt ikke er dagpengeberettiget, falder hun uden for dagpengestatistikken.

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL

VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL VEJLEDNING OM MEDARBEJDERES BARSEL INDHOLD Retten til fravær... 3 Hvor meget orlov kan forældre holde ved graviditet og fødsel?... 3 Kan en medarbejder forlænge sin orlov?... 3 Kan en medarbejder udskyde

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011

ARBEJDSMARKED STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2012:8 21. november 2012. Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011. Orlov i 2011 STATISTISKE EFTERRETNINGER ARBEJDSMARKED 2012:8 21. november 2012 Dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption 2011 Resumé: I 2011 holdt 106.000 kvinder barselsorlov med dagpenge før eller efter fødslen

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Barselsfonden og fordeling af barsel Marts 2004 Forfattere Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Annette Millner - annette@millner.dk

Læs mere

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008

Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Afvikling af barsel - efter 1.4.2008 Aftalen omfatter tjenestemandsansatte lærere og børnehaveklasseledere samt månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere. Man er omfattet af aftalen, så længe man er

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få styr på regler om orlov, når du får børn. Dine fordele med Industriens overenskomster BARSEL DANSK METAL 1 Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller

Læs mere

Når en medarbejder skal på barsel

Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på barsel Når en medarbejder skal på graviditets-, barsels- eller forældreorlov, er der en række oplysninger du som arbejdsgiver skal huske og en række oplysninger du kan give videre

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER

MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER VERENSKOMST 2015 MEJERIBRANCHENS OVERENSKOMST FOR MEJERILEDERE OG FUNKTIONÆRER 2015 2018 Indgået mellem DI Overenskomst ll (Mejeribrugets Arbejdsgiverforening) og Foreningen af mejeri ledere og funktionærer

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid

Graviditet & Barsel. Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Graviditet & Barsel Værd at vide når studie og børn skal hænge sammen efter du er blevet gravid Layout: Morten Andresen København, september 2007 Indholdsfortegnelse Forord...5 Generelle regler om barselsorlov...6

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

GLS-A BARSELUDLIGNING

GLS-A BARSELUDLIGNING GLS-A BARSELUDLIGNING 18. juni 2015 GLS-A-Barseludligning - få refusion ved barsel Hvorfor GLS-A-Barseludligning I henhold til Lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven)

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BARSEL GUIDE - NÅR DU SKAL VÆRE FORÆLDER Regler og retningslinier - kort og godt HVEM HOLDER ORLOV? NÅR FAR BLIVER HJEMME I Danmark har du mulighed for at holde en lang og

Læs mere

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående

Cirkulære om. Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående Cirkulære om Tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående 2002 1 Cirkulære om tjenestefrihed mv. til pasning af alvorligt syge børn og nærtstående (Til samtlige ministerier mv.)

Læs mere

Danmarks Designskole

Danmarks Designskole H Danmarks Designskole 0 Denne vejledning er lavet for at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan være fra de ansatte i forbindelse med barselsorlov for både moderen og faderen. Hvis du har flere spørgsmål,

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom

FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Graduate School, Arts 4.9.2015 Aarhus Universitet bha FAQ Barsel, graviditetsbetinget sygdom og alm. sygdom Barsel... 1... 1 5+3-ordningen samt 4+4-ordningens del B... 2 Graviditetsbetinget sygdom... 4...

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv.

Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv. Vejledning til medarbejdere ved Aarhus Universitet om forlænget og fleksibel barselsorlov mv. Indholdsfortegnelse: NYT med virkning fra 1. april 2008...side 2 HVEM er omfattet af reglerne?... side 3 HVORNÅR

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget

Danske Malermestre. Værd at vide om... Gravid i malerfaget Danske Malermestre Værd at vide om... Gravid i malerfaget 2 Graviditet i malerfaget Af Mogens Berg med rettelser af Heinrich Søndengaard Nielsen, 2011. Danske Malermestre 2011 Teksterne må kun kopieres

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar

Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget Økonomistyrelsen Att.: Leif H. Skytt Landgreven 4 Postboks 2193 1017 København K J.nr.: 5.10.03-18 HW Direkte tlf.nr.: 3347 0614 26. november 2003 Vedr.: Oplysninger og kommentarer til barselsfond-udvalget

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

FÆDRE OG BARSEL ANALYSE

FÆDRE OG BARSEL ANALYSE FÆDRE OG BARSEL ANALYSE FÆDRE OG BARSEL ANALYSE SEPTEMBER 2014 Kontakt: Ask Hesby Krogh ahk@humanrights.dk 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Strandgade

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Aftale om fravær af familiemæssige årsager Aftale om fravær af familiemæssige årsager KL Sundhedskartellet 08.13 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING... 4 Kapitel 1. Indledende bestemmelser... 5 1. Hvem er omfattet af aftalen... 5

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forslaget til ny barsellov vil komme til 2. behandling i Folketinget 30. maj 2006 og til 3. behandling 2. juni 2006.

Forslaget til ny barsellov vil komme til 2. behandling i Folketinget 30. maj 2006 og til 3. behandling 2. juni 2006. MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN Den 24. maj 2006 J.nr.: 06-7500-00003 Sagsbehandler: Jens Wamsler Notat med bemærkninger til bekendtgørelse om ret til barseldagpenge Forslaget

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage 2008 Cirkulære af 9. juni 2008 Perst. nr. 014-08 PKAT nr. J.nr. 08-524-43 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Ikrafttræden...

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E barsels med løn/dagpenge Indhold Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge er udgivet af FOA Fag og. Pjecen gennemgår kommunalt/ regionalt ansattes smuligheder

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 25. november 2009 13. november 2009. Nr. 1084. Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) 1) Herved bekendtgøres lov nr. 566 af 9. juni 2006

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie

Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K Marts 2013 Økonomiske forhold under lockout OK 2013 - om økonomi, barsel, sygdom og ferie Økonomi Du har ikke ret til løn, når du er omfattet af en

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Barsel, adoption og omsorgsdage

Barsel, adoption og omsorgsdage Cirkulære om aftale om Barsel, adoption og omsorgsdage 2014 Cirkulære af 11. november 2014 Modst. nr. 052-14 J.nr. 2013-1734-009 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden...

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr.

Navn. Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. Ansættelseskontrakt 1 Parterne Imellem arbejdsgiver Navn Adresse: Post nr. og by: SE- eller CVR nummer: og medarbejder Navn: Adresse: Post nr. og by: Cpr. nr. er indgået følgende ansættelseskontrakt med

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Protokollat om: Aftale om fravær af familiemæssige årsager

Protokollat om: Aftale om fravær af familiemæssige årsager Administrationsgrundlag af den 1. juli 2002 0.0.0.0 Side 1 Protokollat om: Aftale om fravær af familiemæssige årsager Protokollatet er gældende til og med den 25. juni 20031, hvorefter det ophæves. Ansatte

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere