Socialpolitik. Børn og unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialpolitik. Børn og unge"

Transkript

1 Socialpolitik Børn og unge

2 Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område er at forebygge begrænsninger i børnenes udviklings- og livsmuligheder, at børn mistrives, at deres livskvalitet reduceres, og at børn og unge bliver socialt udsatte og/eller kriminelle. Det socialpolitiske program skal kompensere herfor, så disse børn kan få samme muligheder, som alle andre børn i Danmark. Barnet risikerer at blive socialt udsat, når forældrene eksempelvis går fra hinanden, er voldelige, udsætter barnet for incest, har sociale vanskeligheder, er eller bliver psykisk syge eller misbrugere. Den negative sociale arv forstærkes, og barnets normale udvikling og muligheder i livet svækkes. Formålet med det socialpolitiske program er at sikre en indsats overfor udsatte børn og unge, så risikoen for, at de og deres familier ender i en situation med særlige foranstaltninger og tvangsanbringelse, minimeres. Formålet er desuden, at tvangsfjernelser og -anbringelser håndteres bedst muligt, når det ikke længere kan forsvares, at barnet bliver i hjemmet. Barnet er et ligeværdigt menneske, som har krav på og ret til at få samme muligheder i livet, som de børn, hvis forældre ikke går fra hinanden, bliver arbejdsløse, psykisk syge eller misbrugere. Barnet er ligeledes pårørende til mindst én forælder. Vi er som samfund forpligtet til at undersøge alle muligheder for først at imødekomme barnets tarv, og dernæst forældrenes, så vi sikrer disse medmenneskers trivsel. Denne prioritering af barnet før forælderen sker ud fra princippet om, at alle er unikke og skal have lige muligheder. Forældre kan på grund af deres livssituation have svært ved at tage ansvar for sig selv og dermed også for at påtage sig det nødvendige forældreansvar. De kan have svært ved at drage omsorg for og give barnet et tilstrækkeligt godt livsmiljø med tryghed og tillid, så barnet kan udforske, erfare og udvikle sig, så de får samme mulighed for at vokse og finde glæde og mening med livet som deres jævnaldrende. CenterPartiet vil en helhedsorienteret omsorg for de pårørende til den syge børn som voksne. Programmet er delt op i en generel del (1), en del der handler om indsatsen overfor børnene (2) og sidst, en del der handler om indsatsen overfor forældrene (3).

3 Del 1: En samlet indsats med tilstrækkelige ressourcer Betydningen af tilstrækkelige ressourcer er essentiel, da børns forhold er et følelsesbetonet område, der har vidtrækkende menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser for alle de involverede parter. Der skal sikres de rette mennesker med de rette kompetencer, så der udarbejdes individuelle tilbud. De rette omsorgspersoner skal være til stede, så tiltag og intentioner om retfærdighed, ligeværd og gode livsmuligheder for at udvikle sig kan gennemføres. Udgangspunktet er den etiske fordring, som betoner det ansvar, vi har i forhold til børnene og for de mennesker, som skal tage sig af børn og forældre i de valgte tilbud. - At kommunerne sikres muligheder for at forebygge, at børn og unge risikerer at blive socialt udsatte, og får mulighed for at bryde en negativ social arv. - At indsatsen tilbydes tidligt, så de berørte børn kan klare sig godt senere i livet. - Oprette er socialt rejsehold til at følge og støtte familier på tværs af kommunegrænser. - Inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har med udsatte børn og familier at gøre, så deres erfaring og ekspertise på området anvendes om nødvendigt på tværs af kommunegrænser. - Give mulighed for at etablere børnecentre, der samordner den tværfaglige indsats på børn- og unge-området i én virksomhed. - Sikre kommunerne tilstrækkelige økonomiske og faglige ressourcer til at gennemføre politikken på området. - Sikre, at økonomiske hensyn viger for menneskelige værdier som respekt for menneskeliv, retfærdighed, ligeværdighed og gode livs- og udviklingsmuligheder. Ud fra disse værdier og faglige overvejelser vurderes, hvad der er bedst for barnet. - Oprette en statslig økonomisk pulje til finansiering af området, så pengene følger barnet/familierne på tværs af kommunegrænser. Det forebygger, at kommuner presses til at tænke i økonomi og kassetænkning, og i stedet har fokus på indsatsen for at støtte børnene og familierne. En tidlig indsats En tidlig indsats giver barnet større mulighed for at klare sig godt senere i livet. Den tidlige indsats kan bl.a. opfyldes ved, at de, der møder barnet, ser og hører dets signaler og reagerer ved at underrette kommunen, når minimum ét af disse kriterier er til stede: - Information eller begrundet mistanke om vold (fysisk og psykisk) i hjemmet hos en gravid/forælder. - Information eller begrundet mistanke om misbrug hos en gravid/forælder. - Ulovligt fravær fra skole gennem længere tid. - Anmeldelse og/eller anklage om grovere kriminalitet hos en gravid/forælder. - Alvorlig psykiatrisk lidelse hos en gravid/forælder. - Gravide/forældre med sociale problemer. - Hvis barnet på anden måde lider overlast, er i fare eller mangler omsorg. Kommunerne forpligtes til straks at reagere på og undersøge ALLE underretninger til bunds. Der igangsættes en tilbundsgående, tværfaglig undersøgelse af alle underretninger og alle forhold omkring barnet og familien. Og der træffes en tværfaglig beslutning fra pædagoger og psykologer, så de rette, individuelle foranstaltninger, kan iværksættes for at varetage barnets tarv.

4 Det skal vurderes, om barnet skal fjernes fra forældre, eller der er mulighed for, at familien og barnet selv helt eller delvis med pædagogisk støtte kan klare sig i hjemmet. Forældrene skal samtidig tilbydes støtte, hvis det vurderes muligt. Kan barnet ikke blive i familien, skal der tages en tværfaglig beslutning om, hvor barnet skal hen. Plejefamilie, døgninstitution, fuldtids-dagtilbudsplads, professionel plejefamilie eller lignende skal indgå i vurderingen. Forebyggelse og en tidlig indsats kan give kommunerne et langsigtet økonomisk incitament. Anbringelser udenfor hjemmet eller støtte i hjemmet? CenterPartiet går ikke ind for, at menneskelig omsorg og menneskeliv værdisættes i kroner og øre. De nødvendige ressourcer til såvel forebyggelse som indsats overfor børn og unge skal indgå i aftalerne mellem stat og kommuner. CenterPartiet vil værne om disse unge menneskeliv og deres familier. Nomadefamilier Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal øges i forbindelse med nomadefamilier, så de ikke flytter videre til en anden kommune, når de kommer i en kommunes søgelys. CenterPartiet ønsker et rejsehold til at følge nomadefamilierne, forebygge flytning, og sikre en statslig pulje til formålet. Klientgørelse og retssikkerhed for familierne Familier, der selv henvender sig til kommunen med behov for støtte til barnet/familien, føler sig ofte forfulgt og dømt på forhånd, hvorfor de vælger at fraflytte kommunen. Er de én gang kommet i kommunens søgelys, føler de sig stemplet som dårlige forældre/dårlig familie. Enhver anbringelse skal foregå efter en nøje vurdering, så familierne ved flytning til ny kommune får ret til gratis at modtage juridisk bistand til at gennemgå sagen på ny. CenterPartiet vil - Oprette et socialt rejsehold til at følge og støtte familier på tværs af kommunegrænser. - At pengene skal følge familierne på tværs af kommunegrænser, så kommuner har fokus på indsatsen for at støtte familierne. - Sikre, at en uafhængig jurist gratis tilknyttes familierne for at gennemgå sagen på ny. - Inddrage de frivillige foreninger og organisationer, som har erfaring og ekspertise på området.

5 Del 2: Tvangsanbringelse af børn og unge Anbringelse udenfor hjemmet Økonomiske overvejelser må ikke være styrende for beslutningen, om et barn skal anbringes udenfor hjemmet. Anbringelse udenfor hjemmet er ikke det samme som at leve i en tryg opvækst hos raske, kærlige, omsorgsfulde forældre, som kan varetage deres forældreansvar. Børn og unge, som anbringes udenfor hjemmet, skal anbringes til noget bedre end det, de kom fra, og de skal have samme muligheder som ikke-anbragte børn og unge. Afgørelser om anbringelser skal træffes ud fra rent menneskelige, etiske, faglige og moralske overvejelser med det sigte at tjene barnets tarv bedst muligt. Den nødvendige økonomi skal prioriteres. Børnenes forhold under anbringelse De økonomiske vilkår for anbragte børn er i dag væsentlig dårligere end deres ikke-anbragte jævnaldrende. Det betyder en risiko for eksklusion udover den risiko, der allerede er på grund af deres familiemæssige og sociale situation. Børn og unge, som er anbragt på børnehjem/døgninstitution, har samme materielle behov som deres ikke-anbragte jævnaldrende kammerater. CenterPartiet vil derfor sikre, at børnene fremover får samme økonomiske muligheder som deres andre jævnaldrende. (Der henvises til Kommunernes Landsforenings taksttabel for 2009) - At anbragte og ikke-anbragte børn og unge til enhver tid har lige økonomisk muligheder for fx at få ny beklædning, gaver og beløb til fritidsinteresser m.m. - Forebygge at anbragte børn og unge på grund af svage økonomiske forhold fristes til økonomisk kriminalitet. - At anbragte børn og unge sikres gode, voksne rollemodeller. Forebyggelse af tvangsanbringelse Støtte i hjemmet Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, at anbringelse væk fra biologiske forældre skader barnet/den unge. Den positive effekt udebliver. CenterPartiet vil derfor forebygge anbringelser væk fra biologiske forældre, og i stedet fokusere på støtte i hjemmet velvidende, at anbringelse udenfor hjemmet ikke kan afskaffes helt. Forældrene skal undervises i og uddannes til at være forældre, så de kan varetage barnets tarv før, under og efter fødslen. Forældrenes livssituation, helbredstilstand, misbrug eller socioøkonomiske faktorer må ikke være en begrænsende faktor for undervisningen. Barnet skal, så vidt det er muligt og forsvarligt, blive hos forældrene for at få den kærlighed og omsorg, forældrene er i stand til at give. Underviseren skal have det pædagogiske overblik og ansvar for barnets udvikling og tage over, når forældrene ikke magter at forvalte forældrerollen.

6 De involverede pædagoger skal vurdere, om støtte i hjemmet er det mest hensigtsmæssige i forhold til barnets tarv. Er det ikke tilfældet, iværksættes alternative løsninger umiddelbart. Støtte i hjemmet frem for anbringelse udenfor er at foretrække, når forældrenes tilstedeværelse er gavnlig for barnet, og forældrene vil og evner at samarbejde omkring barnet, så de kan vokse i forældrerollen. - Forebygge tvangsanbringelse ved at undervise og uddanne forældrene før og efter fødslen. - At barnet så vidt muligt bliver hos forældrene, så de kan modtage den kærlighed og omsorg, forældrene er i stand til at give. - At pædagogen skal have mulighed for at have det pædagogiske overblik og ansvar for barnets udvikling, når forældrene ikke er i stand til at varetage forældrerollen, og barnets tarv påvirkes negativt. - At de involverede fagpersoner vurderer, om støtten i hjemmet er mest hensigtsmæssig i forhold til barnets tarv. - Sikre, at alternative løsninger er en reel mulighed, hvis støtte i hjemmet ikke lykkes, og barnets tarv påvirkes negativt. Fordele for barnet ved støtte i hjemmet Barnet lærer sine forældre at kende, og dermed sine biologiske rødder. Pædagogen sikrer barnet den nødvendige omsorg uafhængigt af forældrenes evne til at udfylde forældrerollen tilstrækkeligt. Undervisningen af forældrene skal sikre, at forældrene bliver i stand til at øge det sunde og kærlige samvær med barnet. Den voksne omsorgsgiver skal varetage barnets interesser, så barnet får mulighed for at mærke forældrenes nærhed og kærlighed, der er af uvurderlig betydning for barnets videre liv og udvikling. Anbragte børn og unge mister denne mulighed for nærhed med forældrene. Ingen kan erstatte en forælders kærlighed, varme og nærvær. Pædagogernes rolle i hjemmet Pædagogen skal kunne tage sig af det daglige praktiske i hjemmet, den fysiske ydre omsorg for barnet sørge for mad, drikke, rent og passende påklædning. I forældrenes fravær skal pædagogen sikre, at barnet stimuleres. Den professionelle skal sørge for at rammerne er i orden, så forældrene har mulighed for at være til stede i relationen med barnet. Det samfundsøkonomiske aspekt ved støtte i hjemmet kontra anbringelse på institution/børnehjem Støtte i hjemmet betyder, at barnet får faste rammer. Barnet vil have én pædagog hos sig i hjemmet og vil således aldrig lades alene tilbage. Det kan medføre op til fem fuldtidsstillinger at støtte et barn og dets familie i familiens hjem afhængig af situationen. Støtten tildeles efter behov i relation til antal pædagoger og timer i døgnet. De økonomiske omkostninger vil svare til omkostningerne ved anbringelse af et barn på institution pr. år, uanset normering, og kontinuitet er bedre ved støtte i hjemmet.

7 - At der sikres økonomi, så støtte i hjemmet bliver et reelt alternativ for barnet og forældrene. - Sikre en tværfaglig vurdering af det konkrete behov for støtte i hjemmet. - Sikre alternative løsninger som f.eks. døgn-dagtilbudsplads, så der tages udgangspunkt i den enkelte families behov. Støtte til hele familien Socialforskningsinstituttet beskriver den socialpolitiske udfordring, at anbragte børn har betydelige helbredsmæssige, psyko-sociale og skolemæssige problemer, der kræver ekstraordinær indsats i barnets eget hjem, hvis børnene skal kompenseres med henblik på en positiv udvikling. Samtidigt beskrives forældrenes problemer. Indsatsen er således kompleks med behov for en tværfaglig og koordineret social indsats, hvis der skal ske forandringer i familiens liv. Socialforskningsinstituttet anbefaler, at forældrene skal ud af deres nuværende miljø og ind i et nyt, hvor de kan se andre forældre udøve heltidsforældreskab på et tilfredsstillende niveau. Den samfundsøkonomiske gevinst vil på sigt gavne det enkelte barn, ligesom indsatsen overfor forældrene vil være en samfundsmæssig økonomisk besparelse. CenterPartiet ønsker at forebygge den uhensigtsmæssige udvikling, der ses i dag. Børnene lever et barne-, ungdoms- og voksenliv med sociale problemer med risiko for psykiatriske diagnoser. Resultatet heraf er manglende mestringsevne, risiko for anbringelser, kriminalitet, fængselsophold, misbrug m.m., og mulighederne for at ændre den sociale arv forringes. Resultaterne af de nuværende indsatser er minimale, hvorfor der er behov for nytænkning. Ved at ændre indsatsen til støtte i familiens vante omgivelser i stedet for at anbringe barnet udenfor hjemmet reduceres barnets skader og uhensigtsmæssige udvikling, mens barnets mestringsevne øges. Familien skal tilbydes reelle valgmuligheder mellem støtte i hjemmet og fuldtids-dagtilbudsplads, før anbringelse uden for hjemmet overvejes. - Forebygge, at barnet anbringes udenfor hjemmet og dermed mister kontakten med sine forældre. - At forældre tilbydes undervisning i at være forældre og tage sig af et barn. - At pædagogen i hjemmet skal have mulighed for at have det pædagogiske overblik og ansvar for barnets udvikling. - At fagpersoner vurderer, om støtte i hjemmet er hensigtsmæssig. Støtte i hjemmet er at foretrække frem for anbringelse udenfor hjemmet, når der er mulighed for positiv udvikling for barnet, og at forældrene kan vokse i forældrerollen. - At familier, hvor det fagligt og menneskeligt er forsvarligt, får mulighed for at vælge mellem fuldtids-daginstitutionsplads, plejefamilie/adoption eller anbringelse uden for hjemmet. Når tvangsanbringelse er nødvendig af hensyn til barnets tarv I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at tvangsfjerne børn fra de biologiske forældre. Det kan fx ske, når forældrene ikke udviser tilstrækkelig ansvarsfølelse og forståelse for barnets behov, eller når forældreskabet er begrænset i omfang og kvalitet, så det kan betegnes som fravær af forældreskab.

8 Det skal hver gang vurderes, hvad barnet fjernes til, når tvangsfjernelse skønnes nødvendig. Alternativer til anbringelse i døgninstitution fx plejefamilie/adoption, plads i fuldtidsdaginstitutioneller en anbringelse uden for hjemmet skal overvejes hver gang. Permanente løsninger findes inden for den første måned, når barnet fjernes akut. - Sikre barnet og forældrene reelle valgmuligheder (fuldtidsinstitutionsplads, plejefamilie/ adoption eller anbringelse udenfor hjemmet), når tvangsfjernelse skønnes nødvendig. - Sikre individuelle løsninger. - Sikre beslutninger, der fører til, at barnet får mulighed for at bryde sin sociale arv. - Sikre, at økonomi ikke bliver den afgørende faktor ved valg af indsatsen overfor barnet og forældrene, men alene hensynet til barnets tarv. - At barnet efter alder og modenhed stilles realistiske udsigter til anbringelsens varighed. - At de professionelle under særlige omstændigheder har beføjelse til at træffe afgørelser om barnets hverdag, herunder spørgsmålet om behov for skoleskift. - At hensynet til barnets tarv vejer tungere end hensynet til forældrene, når det i samarbejdet mellem de professionelle og familien skønnes, at forældrene ikke er i stand til at varetage barnets tarv. - At beslutning om anbringelse revurderes hvert 5. år med henblik på permanente løsninger. Anbringelse i fuldtids-dagtilbud Forældre kan af forskellige årsager være ude af stand til at give deres barn den fornødne omsorg og stimulering permanent eller i en afgrænset periode. Den essentielle forælder-barn kontakt bliver kompromitteret med risiko for social eksklusion. Alternativ til en traditionel institutionsanbringelse kan være anbringelse i fuldtids-dagtilbud, når barnet ikke er i fare i hjemmet. Fordelene ved anbringelse i fuldtids-dagtilbud kontra traditionel anbringelse i døgninstitution er mange. Forælder-barn relationen fastholdes, så barnet fortsat oplever forælder-kontakten og forbliver i sit vante nærmiljø. Barnet stimuleres og får basal omsorg. Daginstitutionspersonalet eller dagplejeren fungerer som ny voksen rollemodel for barnet, og forælderen kan spejle sig i en voksen-barn-relation. Personalet eller dagplejeren får mulighed for at overvære forælder-barn-kontakten og dels vejlede, dels vurdere, om kontakten udvikler sig i positiv eller negativ retning. Behovet for timetal kan tilrettelægges individuelt, og forælderens muligheder for at deltage helt eller delvis i dagsprogrammet vurderes. Forælderen eller forældrene fastholdes på arbejdsmarkedet. Og endelig er indsatsen økonomisk overskuelig.

9 - Sikre reelle valgmuligheder, når det ikke er til skade for barnet, så forælderen eller forældrene frivilligt kan vælge at sende deres barn i kommunalt dagtilbud. - Sikre kommunerne den nødvendige økonomi, så antal dagplejere med den nødvendige uddannelse til at varetage opgaven i relation til det enkelte barns og forælderens behov er til rådighed. Plejefamilier Plejefamilier kan være et godt alternativ til institutionsanbringelser. Plejeforældre skal derfor sikres bedst mulige vilkår til gavn for barnet. Kravet til en plejefamilie skal bl.a. være, at de møder barnet som et selvstændigt og unikt menneske, der har behov for hjælp og støtte for at udvikle sig til et helt menneske. Plejeforældre skal derfor sikres bedst mulige vilkår til gavn for barnet. - Sikre at anbringelse hos en plejefamilie bliver en reel mulighed, når valg af anbringelse skal besluttes. - Sikre, at de administrative processer begrænses, så bureaukrati ikke bliver en begrænsende eller forsinkende faktor. - Forebygge at anbringelse hos plejefamilie opleves som en ekskluderende faktor. - At plejeforældre skal kunne fastansættes. Det vil sikre en øget stabilitet og tryghed for barnet. - At socialpædagoger og mennesker med fagligt relevant uddannelse kan ansættes som konsulenter hos plejefamilierne, og at plejefamilier tilbydes supervision og fagligt relevante kurser og undervisning. - At plejefamilier og børn i pleje skal have samme vilkår som andre familier. - At fuldtidsanbringelse på daginstitution overvejes og anvendes før, man benytter sig af anbringelse uden for hjemmet. Efterværn Kontakten til plejefamilie, pædagoger, som har støttet i hjemmet, eller voksne relationer fra andet anbringelsessted skal ikke brydes som følge af aldersgrænse. Tidligere anbragte skal fortsat have kontakt til omsorgspersoner i lighed med andre unge, der flytter hjemmefra. Forpligtelserne overfor den unge skal fortsat være en reel mulighed, så netværket bevares. - Sikre, at relationelle bånd kan bevares uanset aldersgrænse, hvis det ønskes, og behovet er til stede. - Sikre, at forpligtelser overfor barnet/den unge kan opretholdes ved behov også efter en flytning. - Sikre, at anbragte børn får en egnet bolig eller bostøtte i det nødvendige antal timer, inden de forlader et anbringelsessted.

10 Del 3: Indsatsen som udløses af forældrenes forhold Når barnets forældre går fra hinanden Barnets bopælsforælder eller indehaveren af forældremyndigheden bliver ofte enlig forsørger, når et forældrepar går fra hinanden. Indkomsten på barnets bopæl falder markant. Ligesom forholdene for den forælder, der ikke har bopælspligten, forringes betydeligt. Forældremyndigheds- og samværssager indbringes for retten, når forældrene ikke selv kan løse forholdene og indgå aftale. I en forældremyndigheds- og/eller samværssag mellem to forældre skal retten have mulighed for at indkalde vidner, når retten finder, at det kan være relevant i henhold til beskyttelse af barnet. Statsforvaltningen har til formål at mægle mellem forældrene og finde den bedst mulige løsning for barnet. Statsforvaltningen har pligt til straks at videregive sagen og sagens akter til de sociale myndigheder og retten, når de bliver bekendt med, at en forælder har sociale problemer, manglende forælderevne, er misbruger, har en alvorlig psykiatrisk lidelse, er voldelig (såvel fysisk som psykisk) eller der er mistanke om, at barnet udsættes for incest. Indberetninger til Statsforvaltningen sker oftest enten via en forælders udsagn eller via aktindsigt i en forælders forhold. Enhver indberetning til de sociale myndigheder, som vedrører et barns trivsel, skal tages alvorligt og undersøges til bunds. Erkendes indberetningen til Statsforvaltningen ikke, overbringes den til retten, så en beslutning ikke udsættes til skade for både barn og forældre. - Sikre Statsforvaltningen fuld aktindsigt i forældrenes forhold, så alt, hvad der kan være af betydning for barnets tarv og trivsel, er tilgængeligt som grundlag for en afgørelse. - At børn af enlige forsørgere skal sikres lige økonomiske muligheder med andre børn. - At den forælder, der ikke har bopælspligten, sikres samme muligheder, som den forælder, der har bopælspligten. - At barnet så vidt muligt høres før en sag afgøres. Når et barns forælder er psykisk syg Barnets trivsel og familiens forhold undersøges, når en forælder får diagnosticeret en psykisk sygdom. Den, der stiller diagnosen, retter henvendelse til kommunens socialforvaltning, der herefter henvender sig til barnets netværk for at undersøge barnets trivsel og akutte behov. Det vurderes, om barnet har lidt eller er i risiko for at lide fysisk eller psykisk skade på grund af den syge forælders tilstand. Barnet skal om muligt informeres om forælderens sygdom og sygdommens betydning i forholdet til barnet. Forvaltningen vurderer hvilke foranstaltninger, der er relevante at sætte i værk i tilfælde af, at forælderen delvis eller slet ikke kan varetage forældreansvaret.

11 - At hensynet til barnet vægtes højere end hensynet til den psykisk syge forælder. - At barnet sikres en helhedsorienteret indsats. Når forældre er misbrugere Når det opdages, at et voksent menneske med børn er misbruger, skal der straks rettes henvendelse til kommunens socialforvaltning. Socialforvaltningen retter henvendelse til barnets netværk for at undersøge barnets trivsel og akutte behov. Det vurderes, om barnet har lidt eller er i risiko for at lide fysisk eller psykisk skade af misbrugerens påvirkning. Indsatsen skal tage hensyn til, om forælderen er i stand til at varetage det fulde forældreansvar overfor barnet, eller der skal ydes støtte i forhold til barnets tarv. Det kan være støtte i hjemmet, anbringelse uden for hjemmet eller lignende. Barnet skal om muligt informeres om forælderens misbrug og betydningen heraf i forholdet til barnet. - At barnets trivsel og familiens forhold undersøges, når en forælder er misbruger. - At hensynet til barnet vægtes højere end hensynet til den psykisk syge forælder. - At barnet sikres en helhedsorienteret indsats.

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene Socialrådgiver Bente Juul Röttig 1 Handicapkonventionen artikel 23,2 Børnekonventionen artikel 3 og

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel] Århus Kommune Socialforvaltningen Bestillerplan Pixi-udgave Serviceniveauer [Skriv dokumentets for Familier, Børn og Unge titel] [Skriv dokumentets undertitel] December 2010 Serviceniveauer Denne pixi-udgave

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Område Randers kommune skal yde dækning af hel eller delvis

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen.

Scenariet HELHED. Fokusområde: Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Scenariet HELHED Kvalitetssikring og sammenhæng i dagtilbud for de 0-6 årige i kommunen. Der skal være sammenhæng i indsatser og tilbud, så børn og unge oplever en koordineret og tværfaglig indsats med

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune

Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Vejledning vedr. trinfastsættelse i Hjørring kommune Trin Barnets støttebehov/belastningsgrad Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens beskæftigelsesgrad 1 Laveste belastning Barnet har et almindeligt

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER

Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 488 Offentligt LUKKEDE FAMILIER Handlemuligheder, når familier med udsatte børn ikke vil samarbejde med kommunen Udgivet af: Socialministeriet

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator August 2012 Retssikkerhed og magtanvendelse det generelle tilsyn Retssikkerhed Tavshedspligt Tilsynet skal påse at tilbuddet 1 er bekendt

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap

Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Departementet for Sociale Anliggenders administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap Sammenskrivningen er ikke retlig bindende. Sammenskrivningen

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Børn, Unge og Familie 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Byråd og udvalg. Børnepolitik

Byråd og udvalg. Børnepolitik Byråd og udvalg Børnepolitik Indholdsfortegnelse Forord De overordnede målsætninger i vores arbejde med børn og unge i Faxe kommune Den forebyggende sundhedsindsats Tværfaglighed i opgaveløsningen Tidlig

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT

Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Gruppen: Forældre til anbragte børn - Oplæg til FT Før anbringelse: Ved forældres oplevelser af at have et mindre behov for støtte af forebyggende

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-03-2012 02-10-2012 157-12 4300006-12 Status: Gældende Principafgørelse nævnets kompetence - faktisk forvaltningsvirksomhed

Læs mere

Forebyggelse, udvikling og omstilling

Forebyggelse, udvikling og omstilling December 2010 HEN Fremtidens børne- og familieindsats: Forebyggelse, udvikling og omstilling Resume Indsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier skal styrkes på en række punkter, for at sikre

Læs mere

Nyhedsbrev December 2015

Nyhedsbrev December 2015 Nyhedsbrev December 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier Her, hvor vi nærmer os årets slutning vil vi gerne sige tak for jeres dygtige og engagerede indsats gennem året, som er forudsætningen for at

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet

Forslag til folketingsbeslutning om en forstærket social- og integrationsmæssig indsats på skole-, dagtilbudsog boligområdet 2008/1 BSF 171 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. april 2009 af Mette Frederiksen (S), Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Pernille

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TAVSHEDSPLIGT OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af fortrolige oplysninger har stor praktisk betydning, da vi som medarbejdere i kommunen behandler mange personfølsomme

Læs mere