BILAG A: SNOGEBÆK FISKERLEJE MARITIM HISTORIE OG NUTID

Transkript

1 STEDET TÆLLER KVALITET I KYSTERNES TURISTBYER BILAG A: SNOGEBÆK FISKERLEJE MARITIM HISTORIE OG NUTID Afgrænsning af området, hvor det maritime multihus med redningsstation er planlagt opført Når du ankommer til Snogebæk, fornemmer du straks den særlige stemning af en by, der er vokset op med havet som omdrejningspunkt. Her har havnen, det åbne hav og jagten efter fisken defineret byens puls. De mange små hytter langs hovedgaden, røgerierne, levertransfabrikken og legepladsen med gynger lavet af kasserede bøjer er synlige tegn på det erhverv, der har skabt en af Bornholms sydligst liggende byer. Molerne og de mange små både har udgjort livslinen i fiskerlejet, der er bygget op helt ude i klitterne. For ikke mere end 100 år siden var det et åbent landskab og kampen mod sandet var ligeså stort som armtaget med havets bølger. Fisken og det frie liv ved havet var levegrundlaget, mens man skulle plante for at stoppe sandets flugt. 1

2 Luftfoto fra 1929 Men havet var ikke kun levebrødet. At tage på søen var også ensbetydende med at sætte livet på spil. Selv for de erfarne fiskere kunne det gå galt og redningsveste og svømmeundervisning var ikke en del af fortidens kultur, hvor mange gæve mænd endte deres dage i bølgen. Endnu værre var det for fragtskibene, der skulle runde Bornholms sydspids. Strømmene og de lavtliggende rev omkring Snogebæk med Salthammer og Dueodde pynt er drilske og har gennem tiderne fået mange skibe til at støde på grund og forlise, når blæsten var pålands. 2

3 Derfor var det heller ikke tilfældigt, at Snogebæk var det første sted på Bornholm, som fik en specialdesignet redningsbåd, og en redningstjeneste med lokalt mandskab, der skulle hjælpe de søfarende i nød. Mere end 50 redningsaktioner og mange redne liv blev det til gennem årene, fra 1822 da den første båd blev taget i brug og frem til 1960 erne, hvor sidste aktion blev gennemført. Historierne om redningsbåden, dens mandskab og de dristige operationer på havet har legendarisk status i Snogebæk. Det var her kampen mellem liv og død gjaldt allermest. Både at få reddet dem i land som var i nød. Men også at dem i redningsbåden klarede sig igennem stormen og brændingens bølger, kun hjulpet af årer trukket ved håndkraft af 12 mænd i tæt samarbejde. At være i redningstjenesten krævede mod og mandfolk, der turde tage ud i al slags vejr. Vognen med båden blev trukket af 5 heste, og til mandskabet hørte der også et fast hold af 3 kuske. I vandkanten blev hestene spændt fra, og redningsmandskabet løftede båden ud i vandet ved at stemme ryggen mod båden, mens de sang i takt med løftetagene. 3

4 Ved strandinger tæt på kysten blev der også benyttet raketudstyr og redningsstole til at fragte mandskabet i land. Stranding Orion af Bremerhafen 2. Februar

5 Tørringspladsen På billederne forneden ses liv og aktiviteter fra tørringspladsen, hvor det nye maritime multihus/ redningsstation foreslås placeret. 5

6 Snogebæks historie - kort Herredskort fra Geodætisk kort fra 1930 Fiskerlejet Snogebæk omtales første gang i 1555, men menes at have været beboet tilbage i middelalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en ret spredt bebyggelse, hovedsageligt i form af små avlsbrug, og beboerne har levet af landbrug og fiskeri. Det første egentlige havneanlæg blev etableret af fiskerne i 1869 og blev bygget helt inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til. I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100 m lang gangbroforbindelse. Havnen ligger godt beskyttet bag to rev og da indsejlingen vender ind mod kysten, er der sjældent bølgeuro i bassinerne. Havnen er i nyere tid suppleret med jollehavn og dækmole. Snogebæk er anlagt på strandvolde aflejret på sandsten. Det ufrugtbare kystlandskab er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. En større byvækst oplevede Snogebæk først i det 19. århundrede, hvor nye huse skød op mellem de ellers spredte smågårde. Mod nord mod Balka og mod syd ved Bro begyndte nye sommerhusområder at skyde op fra 1920'erne. Også i nyere tid er såvel byen som sommerhusområderne vokset en del. Den ældre Snogebæk by, nærmest kysten og havnen, fremstår med åben-lav bebyggelse, der rummer en mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvor gamle strandgårde ligger mellem forskelligartede villa- og parcelhusbyggerier. Mange huse i den lidt tættere bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen er efterhånden blevet ombygget og anvendt til forskellige turistorienterede formål, som i kombination med kyst- og havneområdet har gjort byen til et spændende opholdssted for såvel fastboende som områdets turister. Snogebæk er de seneste årtier udbygget med flere nye parcelhusområder mod vest, så byen i dag har knap 800 indbyggere Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snogebæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Foruden Hundsemyre og enkelte boliger præges det lave bagland bag sommerhusområdet af skovbevoksning og smålandbrug. Syd for Snogebæk findes flere gamle gårde og tilhørende landbrugsarealer. De gamle sommerhusområder, fremhæves som et særligt kulturmiljø, som repræsenterer mange bebyggelsestyper af træhuse fra 1920'erne, men som alligevel udgør en homogen bebyggelse med en særlig karakter. Kort fra

7 SNOGEBÆK I DAG Snogebæk er et lille fiskerleje beliggende på det sydøstlige hjørne af Bornholm omgivet af vand, hvide strande og sommerhusområder. Det lille fiskerleje har tidligere haft et aktivt fiskeri, men udviklingen i Østersøfiskeriet har gjort, at byen nu i høj grad lever af turismen. Det ufrugtbare kystlandskab er i dag blandt øens mest attraktive strandområder. Mellem Balka og Snogebæk og syd for Snogebæk ligger store kystnære sommerhusområder. Fiskeriet er gået voldsomt tilbage på Bornholm, også i de små fiskerlejer som Snogebæk. Snogebæk Havn, som er forenings ejet, bruges i dag mest af fritidsfiskere og små jolleejere. Indtjeningen er derfor meget mindre end da der var gang i fiskeriet. I dag skabes der indtægter via udlejning af arealer, fiskeredskabshytter og bådpladser. Der er plads til 45 joller, 20 gæstesejler og 15 fastliggere. Foreningen ejer også området ned ved havnen samt de større hytter og erhvervsejendomme på området. Manglende indtægtsgrundlag gør det svært at vedligeholde og udvikle havnen til nye formål. Men der er plads til at udvikle brugsmulighederne af havnen og havneområdet. Der findes ingen større virksomheder i Snogebæk. De få virksomheder, som har åbent hele året, er nogle håndværksog servicevirksomheder samt en DagliBrugs. De turistorienterede virksomheder har højst åbent 3 måneder om året: Sommerbeskæftigelse karakteriserer Snogebæk. Der er brug for en indsats for at fastholde det eksisterende helårserhverv og dagligvare butik, samt at udvide antal og bredde af turistrelaterede virksomheder, og især udvide sæsonen. Der er ingen offentlig service i Snogebæk. 7

8 Over tid er byen præget af uplanlagte og selvgroede miljøer, som på gode sommerdage, hvor det vrimler med gæster og aktiviteter, har en særlig rodet charme men trænger i høj grad til kærlig hånd med respekt for det autentiske. Nogle af de mest spektakulære områder mellem fiskeredskabsskure og røgerier bliver brugt minimalt og kan fremstå øde og forsømte. En stor plads midt på området benyttes således kun til festlige lejligheder et par gange i løbet af sommeren, samt lørdag formiddage til kræmmermarkeder. På markedsdage fyldes pladsen kortvarigt med inventar og liv, men ellers ligger den hen som lost space. Pladsen er en simpel grusplads og omdannelse og bedre udnyttelse af denne plads kan optimeres til glæde for mange. En grusbelagt p-plads vest for ø-havnen ligger på området bedste placering med udsigt over havn, strand, og fjerne horisonter den bør omdannes til et andet formål. Området langs Hovedgaden domineres af parkerede biler og lidt triste forarealer til butikker og restaurationer. Området trænger til forskønnelse og gøres mere indbydende. Snogebæk indeholder en del ældre bygninger som i Kulturmiljøatlasset fra 2003 er registreret som bevaringsværdige. De fleste ligger langs Hovedgaden og i den ældre bydel tæt på havnen. På området ved kysten står flere af de gamle hytter til redskaber bygget i sandsten. De ligger tæt sammenbygget med gavlen mod havet et bevaringsværdigt fiskermiljø. Her ligger ligeledes højt bevaringsværdige røgeribygninger/-skorstene. Den ældre bydel omfattes af bevarende lokalplan. Udover hvad naturen byder på af muligheder er der på græsplænen ved Hovedgaden opstillet nogle udslidte legeredskaber og et par fodboldmål. Der mangler i høj grad rammer og faciliteter for flere fritids og rekreative aktiviteter. Der er gode muligheder for at etablere og organisere alle typer vandsport f.eks. kajak, sejlbåde, kitesurfing eller andre aktiviteter, som har de unges interesse. Der findes ingen uformelle mødesteder, der er indrettet til formålet. Fiskerlejet har et aktivt erhvervsliv om sommeren, hvor byen summer af byens borgere og turister, men om vinteren er her øde og stille. Snogebæk står overfor strukturelle udfordringer påvirket af faldende indbyggertal på Bornholm og dermed offentlig og privat centralisering. Der har været tilbagegang i arbejdspladser, både kommunale som private i løbet af de seneste 10 år. Der er således mindre liv i det offentlige rum udenfor højsæsonen. Udfordringen er at kende og anderkende byens vilkår og agere på dette. Det kan ikke forventes at byen får en større befolkningstilvækst eller at befolkningssammensætningen ændres radikalt. Udfordringen er at planlægge for dette, og skabe en velfungerende by på trods af dårlige odds. Snogebæk må nødvendigvis satse på arbejdspladser tilknyttet turisme og oplevelsesøkonomien. Både skal der skabes flere arbejdspladser, mere varieret udbud af arbejdspladser og sæsonen skal udvides. 8

9 Snogebæk har nogle stærke, stedbundne ressourcer i kraft af sin naturskønne beliggenhed med hav og sandstrande, hyggelig lille havn, sit stærke foreningsliv og godt sammenhold blandt borgere og foreninger. Med sin kystnære beliggenhed og charmerende kystfiskermiljø har Snogebæk et stærkt turismepotentiale. De sidste par år har f.eks. firmaet Eastwind opereret fra midlertidige rammer på Balka Strands et telt som opstilles i sommermånederne. Eastwind ledes af nogle unge iværksættere, som underviser i wind- og kitesurfing og udlejer udstyr en aktivitet med et stort potentiale, hvis rammerne forbedres. Mange lystfiskere finder også vej til Snogebæk - især i forårs og efterårs månederne her er der også incitament til udvidelse og forlængelse af turistsæsonen. Snogebæk havn og havneområdet med de mange små fiskeredskabshytter og gamle røgerier er også en attraktion, som kan udbygges til flere funktioner og aktiviteter. En del bygninger står passive hen og bliver brugt som lager og opbevaringslokaler. Flere af de små fiskeredskabshytter trænger til istandsættelse, og de tidligere fabriksbygninger trænger til ombygning til en anden anvendelse. Disse bygninger kunne få aktiv udnyttelse og være med til at skabe liv og økonomi i området. Der er kun begrænsede muligheder for at etablere ny bebyggelse i området, og nye erhvervsaktiviteter skal oftest indpasses i eksisterende bygninger, hvilket fortsat bør ske under hensyntagen til de bevaringsværdige bygninger, der findes i området og en gammel fiskerkultur, der kan bygges videre på. 9

10 10 UDVIKLING AF MARITIMT MULTIHUS OG IDENTITETSSKABENDE OPLEVELSESLANDSKAB I SNOGEBÆK