Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1 I. Generelt om restgruppen Gennem de seneste år har der været fokus på at nedbringe andelen af unge, der ikke gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse ofte kaldet restgruppen. Hovedparten af alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra. Udfordringen er derfor især at få flere unge til at gennemføre den ungdomsuddannelse, de er startet på eller har skiftet til, så de ikke ender uden ungdomsuddannelse med vanskelige forudsætninger for beskæftigelse og fortsat uddannelse. Restgruppen består hovedsageligt af mænd, og den største del af restgruppen består af unge, der er faldet fra erhvervsuddannelserne. Nye resultater viser desuden, at andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejdsstyrken, er forøget. I 1980 udgjorde de 6-7 pct. af en ungdomsårgang, men i 2002 udgjorde de pct. 2 a. Lovgivning og initiativer Der har gennem de seneste år været taget en række initiativer, der både lovgivningsmæssigt og institutionelt skulle nedbringe restgruppen. Både i grundskolen, i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser samt i de enkelte ungdomsuddannelser er der sket ændringer og taget initiativer, der skal medvirke til at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Men initiativerne har ikke ført til en markant reduktion af restgruppen jf. fig.1. Følgende initiativer kan være med til at nedbringe restgruppen: Bedre introduktion til ungdomsuddannelserne. Bedre anvendelse af tilrettelæggelse i uddannelserne ud fra den enkeltes evner og muligheder. Tilbud om forældrekurser til udlændinge. Tidlig identificering af de frafaldstruede. Flere praktiske indgange til de erhvervsrettede uddannelser. Flere rigtige praktikpladser. Bedre socialt miljø på uddannelsesinstitutionerne. Udbygget kontaktlærerfunktion og mentorer til særligt udsatte unge mv. Lektiehjælp i dansk og regning. b. Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang Figur 1 viser en fremskrivning af det forventede uddannelsesniveau. I 2003 var det i alt 19,8 pct. af en ungdomsårgang, der ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse. Af disse vil dog 4 procent kommer videre og får en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse, fx via erhvervs- 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. 2 Unge i tal og tekst s. 48. Ungdomsforskning årg. 3 nr. 3 og s. 31 og s. 43 1

2 arbejde og enkeltfags hf. Det betyder, at den gruppe, der ikke opnår en kompetencegivende uddannelse ( restgruppen) er på 15,7 pct.. Heraf vil 5,2 pct. aldrig komme i gang med en ungdomsuddannelse. 14,6 pct. vil på et tidspunkt komme i gang med en ungdomsuddannelse, men falder fra uden at begynde på en ny uddannelse. Fig. 1. Uddannelsesprofil for årgang 1990 til Ungdomsuddannelsesniveau alle Alle Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 Heraf med: Gymnasial uddannelse 38,3 40,8 41,0 41,5 42,8 43,3 Erhvervsfaglige uddannelser 26,8 27,7 29,9 28,3 26,4 25,8 Begge kompetencer 11,8 13,0 12,0 10,8 10,3 11,2 Uden ungdomsuddannelse 23,0 18,5 17,1 19,4 20,6 19,8 Heraf med: Grundskole 6,7 7,0 4,1 5,0 5,5 5,2 Afbrudt gymnasial uddannelse 2,8 3,0 2,7 3,1 2,7 2,4 Afbrudt erhvervsfaglig uddannelse 13,5 8,5 10,3 11,3 12,4 12,2 Ungdomsuddannelsesniveau i alt Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Der var været en mindre stigning i andelen af unge, der opnår en ungdomsuddannelse i perioden , selv om andelen er faldet i de sidste 4 år. I 2003 var det således 19,8 pct., der ikke havde en kompetencegivende ungdomsuddannelse; til sammenligning var det i pct. af en ungdomsårgang. Der er således generelt tale om en positiv udvikling gennem 1990 erne og frem til På den anden side var andelen af en ungdomsårgang, der opnåede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2003 kun på 75 pct., hvor andelen i 2000 var 79,5 pct. Af den andel, som aldrig opnår en ungdomsuddannelse, vil langt de fleste komme fra en afbrudt erhvervsuddannelse. Det er karakteristisk, at 83,4 pct. af kvinderne gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, mens kun 77,2 pct. af mændene gennemfører. Af den andel, som aldrig opnår en ungdomsuddannelse, vil flere mænd komme fra en afbrudt erhvervsuddannelse end kvinder det gælder for henholdsvis 14,9 pct. af mændene mod 9,5 pct. af kvinderne. Andelen der kommer fra en afbrudt gymnasial uddannelse adskiller sig kun ganske lidt fra hinanden. Den uddannelsesmæssige restgruppe er endvidere kendetegnet ved, at der er en overrepræsentation af indvandrere/efterkommere. 32 pct. af gruppen indvandrere/efterkommere fuldfører ikke en ungdomsuddannelse 3. c. International sammenligning Som det ses af figur 2 er der af de sammenlignelige lande 18 lande, der har en større andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det danske niveau ligger på EU-gennemsnittet, hvor de øvrige nordiske lande og flere central-europæiske lande placerer sig bedre. I Norge, som er det førende land, er der 17 pct. flere, der fuldfører en ungdomsuddannelse. 3 Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, juni Tallet på 32 pct. kan IKKE sammenlignes med tal fra profilmodellen, som angivet ovenfor. Profilmodellen inkluderer ikke etnicitet. 2

3 Som nævnt starter de fleste danske unge på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra. Det er i øvrigt et generelt træk internationalt, at frafaldet i de erhvervsrettede uddannelser er meget større end i de studieforberedende ungdomsuddannelser. Det hører med til billedet, at unge i Danmark afslutter deres uddannelse sent. Det gælder også for unge, der afslutter en erhvervsuddannelse. På erhvervsuddannelserne er gennemsnitsalderen således 22 år og på social- og sundhedsuddannelserne over 30 år. Der er således i Danmark en del af del unge, der først bliver færdige/kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse efter år. Af den grund bliver Danmarks andel af fuldførte større, når de unge, der er over 24-årige medregnes. Fig. 2 Andel af årige der har gennemført en ungdomsuddannelse (2004) Procent Norge Slovakiet Tjekkiet Slovenien Polen Sverige Litaun Irland Finland Ungarn Estland Belgien Cypern Frankrig Letland UK Danmark Bulgarien Tyskland Italien Spanien Portugal Malta EU 25 Kilde: Labour Force Survey, 2004 II. Profil af restgruppen Det er vanskeligt at få et helt præcist billede af, hvilke unge i restgruppen der kan betegnes som udsatte unge. Det hænger bl.a. sammen med de unges store mobilitet såvel i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 4. Især læsefærdigheder og den unges faglige selvvurdering har betydning for gennemførelse af en uddannelse 5. Begge dele er i høj grad et resultat af faktorer i skolemiljøet samt den prægning, der kommer fra hjemmet. Dette betyder ikke, at alle unge i restgruppen har ringe læsefærdigheder, men at læsefærdigheder og faglig selvvurdering er de mest signifikante forklaringsvariable. 6 Derudover er restgruppen kendetegnet ved, at de over en bred kam har lavere gennemsnit end de øvrige unge på faktorerne: familiebaggrund, forældres socioøkonomiske status og kulturdeltagelse, selvtillid, konkurrenceorientering, relationer til lærerne, uro i klassen mv. Men de adskiller sig ikke gennemsnit- 4 Illeris, K.: Ungdom, identitet og uddannelse s , Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2002, s, 148ff. 5 Dines Andersen: 4 år efter grundskolen. 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelser. AKF/SFI, maj Undersøgelsen baserer sig på den gruppe unge, der deltog i PISA-undersøgelsen i 2000, så der er tale om en den såkaldte PISA-Longitunal database. 6 En nylig norsk undersøgelse af unge i videregående oplæring peger på 2 forhold, der øger frafaldsrisiko: 1) svag baggrund fra hjemmet 2) lav tilpasning til skolen. Stayere, sluttere og returnerte NIFU, april

4 ligt med hensyn til relationer til kammerater i skolen og forældrehjælp til skolearbejdet eller i forhold til graden af samarbejdsorientering. Fig. 3. Effekter på uddannelsesmæssig status i 19-årsalderen Faktorer i skolemiljøet (fx i forhold til lærere og kammerater, uro i timerne, hjælp fra lærer når der var behov for det) Forhold i familien (fx forældres uddannelse og erhverv, samtale med forældre, kulturelle goder i familien) Faglige kvalifikationer (læsescore) Selvopfattelse (fx selvtillid, forventninger til eget potentiale, faglig selvvurdering, samarbejds- og konkurrenceorientering i undervisning) Uddannelsesmæssig status i 19-årsalderen Kilde: Dines Andersen: 4 år efter grundskolen, København. AKF, s. 48 Selv om der er visse fællestræk hos de udsatte unge, ligner unge i restgruppen ikke hinanden på alle punkter, og gruppen kan derfor ikke beskrives ud fra de faktorer, der gennemsnitligt har størst betydning for de unges placering. Bag gennemsnitsbetragtninger findes mønstre og klynger, som er væsentlige for at forstå årsagerne til mangel på uddannelse. Ud fra denne tilgang kan de unge beskrives ud fra deres personlige og sociale profiler ved hjælp af fire kategorier 7 : A. De opgivende er kendetegnet ved meget dårlige erfaringer fra grundskolen. De er blevet mobbet, har få venner, flere skole- og bopælsskift og ustabil familiebaggrund samt manglende opbakning. B. De praktiske var glade for kammeratskabet i skolen og frikvartererne. Skolegangen var ikke vigtig, så de forsøgte at slippe så let som muligt. De havde et godt forhold til flere lærere og deres efterskole. Baggrunden er typisk ikke skole- og uddannelsesorienteret, men de har et udmærket forhold til hjemmet. De kan lide at klare sig selv og får - inden for rammer - lov til det. C. De vedholdende havde det svært i grundskolen. De blev mobbet og havde få venskaber. Ofte er det de stille piger, der har en vis succes med det boglige, men stiller store krav til sig selv. De 7 Hvorfor gik det galt?, Arbejdspapir nr. 6 Vidensopsamling om social arv, 2003, AKF. s

5 har ofte haft flere skole- og bopælsskift og ustabile familieforhold i en periode, men de har alligevel formået at få en vis stabilitet. D. De flakkende klarer sig godt fagligt i skolen, har en forholdsmæssig stabil familiebaggrund, og deres forældre har ofte en fagligt orienteret uddannelse. De nød efterskolen og vil gerne dyrke de kreative fag. De har måske i en periode i livet mistet fodfæstet, og de mangler måske at få lidt styr på nogle personlige forhold - de flakker om i udkanten af uddannelsessystemet. Der er dog ikke viden om størrelsesforholdet mellem de 4 grupper. 8 IV. Indvandrere og efterkommere. I rapporten om udlændinge i ungdomsuddannelserne 9 listes en række barrierer - før og under påbegyndelsen af uddannelsen - for, at især unge indvandrere/efterkommere gennemfører en erhvervsuddannelse. Undersøgelsesresultaterne viser, at problemer med at honorere de faglige krav er en væsentlig forklaring. Dette bunder i al væsentlighed i manglende danskkundskaber. Desuden påvirker det muligheden for at få en praktikplads, jf. figur 4. Rapporten opstiller også gruppen af indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne i 4 kategorier, som bl.a. relateres til familiens forudsætninger og den unges frafald, jf. tabel Det ses, at der er forskel på årsagerne til frafald blandt de fire grupper af udenlandske elever på erhvervsskolerne, fordi de unges forudsætninger, herunder ikke mindst familiebaggrund, er forskellige. De forskellige barrierer, der kendetegner de unge, betyder, at valg af løsninger i høj grad vil variere. Fig. 4. Barrierer for unge udlændinges erhvervsuddannelse Barrierer før erhvervsuddannelserne Forældrenes manglende mulighed for at støtte deres børns danskkundskaber eller give lektiehjælp Uro i hjemmet Dårlige danskkundskaber Dårlige faglige kundskaber Mangel på danske sociale netværk til at inspirere til alsidige uddannelsesvalg Manglende kendskab i det etniske netværk til uddannelsessystemet og dets krav Barrierer på erhvervsskolerne Forkerte forventninger til uddannelsen Problemer med det faglige niveau Problemer med sproglige nuancer Problemer med selvstændighedskrævende arbejdsformer Manglende socialt og fagligt netværk på tværs af etniske grupper Manglende tilknytning til uddannelsesstedet og klassekammeraterne Læreres og vejlederes manglende forståelse for udlændinges særlige uddannelsesproblemer Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Virksomhedernes forventninger til udlændinge Problemer med at formulere praktikplads- og jobansøgninger Manglende netværksforbindelser til virksomheder Manglende viden om omgangsformer på virksomhederne Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (januar 2005): Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, s Hvorfor gik det galt? s Unge i tal og tekst s. 48. Ungdomsforskning årg. 3 nr. 3 og Her angives, at opdelingen baserer sig på 49 interviews af unge mellem år. Af disse gik 60 pct. på produktionsskole eller anden ikke-kompetencegivende uddannelse, 24 pct. var i arbejde og 16 pct. arbejdsløse, sygemeldte eller på barselsorlov. Illeris, K. m.fl. Ungdom, identitet og uddannelse. S Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Januar Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Januar

6 Fig. 5. Forskelle mellem de fire grupper af unge udlændinge Familiebaggrund Netværk og relationer Oplevelse af forskelsbehandling og intolerance Arbejdsformer Frafald De isolerede De fortrængende De Selvbevidste De veltilpassede Forældrene er ofte på Forældrene er ofte ufaglærte, Forældrene har ofte fast Forældrene er relativt overførselsindkomst og og faderen har arbejde og er trygge ved velintegrerede i det har svag kontakt til det typisk været selvstændig i det danske samfund. danske samfund og danske samfund. Den en periode. Den unge er Familien har en vis uddannelsestradition, accepterer de unges unge opretholder en ofte blandt de ældste i en eller tilvalg af dansk kultur. stærk opdeling mellem stor søskendeflok og tæt der er ældre uddannede Forældrene inddrages familie- og ungdomsliv knyttet til familien, hvis søskende. Familiens dog meget lidt i uddannelsesvalget forventninger forsøges livsstil og forventninger Har ringe dansk netværk og har svært ved at få kontakt med danskere. Arbejder typisk i gruppe med andre unge udlændinge Dette opleves som forventelig diskrimination (føler sig ofte forfulgt) Har svært ved selvstændighedskrævende arbejde og foretrækker lærerstyret undervisning Frafald bunder i basale faglige og sproglige problemer, et højt fravær, social isolation samt en manglende praktikplads tilfredsstillet Har dansk netværk på uddannelsesinstitutionen, men ikke i privatsfæren. Arbejder ofte i gruppe med danske unge Dette opleves som uforståeligt og som et individuelt nederlag Trives bedst med tydelige rammer og krav til deres faglige præstationer Frafald bunder i visse sproglige problemer, som går ud over de faglige kundskaber, i et svagt dansk netværk og problemer med at skaffe en praktikplads mødes med kritik Har stærkt etnisk netværk, men omgås udvalgte danskere. Arbejder alene eller i gruppe med unge, der respekterer deres anderledeshed Dette opleves som en kollektiv krænkelse Er glade for perioder med projektorienteret og selvstændighedskrævende arbejde Frafald bunder i et svagt dansk netværk, i problemer med visse sproglige nuancer samt i praktikpladsproblemer, fejlvalg og manglende fleksibilitet i fht. at udøve religion Har godt dansk netværk i og uden for uddannelsesinstitutionen. Arbejder alene eller i gruppe med danske unge Dette opleves som overraskende og medfører undren (men også en grad af forståelse for, at det kan forekomme) Er fortrolige med længere perioder med selvstændigt og projektorienteret arbejde Gode danskkundskaber og sociale kompetencer modvirker ofte frafald. Frafald bunder oftest i praktikpladsproblemer eller fejlvalg Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (januar 2005): Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, s. 21 For eventuelle faktuelle spørgsmål: Undervisningskonsulent Niels Glahn, Undervisningsministeriet, telefon

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning

KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE. Dansk Økonomi efterår 2007. IV.1 Indledning Dansk Økonomi efterår 2007 KAPITEL IV INTEGRATION AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE IV.1 Indledning Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet Indvandreres erhvervsfrekvens er betydeligt lavere Relativt

Læs mere

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 %

Uddannelse. udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % Uddannelse udvalgte nøgletal 2008 Undervisningsministeriet 2008 Indhold 1. RESSOURCER 5 Danmark bruger mange ressourcer på uddannelse 5 Danmark

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1

Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008

Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008 Samarbejdsaftale mellem ungdomsuddannelserne, VUC Storstrøm, produktionsskolerne og UU Lolland-Falster September 2008-1 - INDLEDNING... - 3 - Aftalens parter... - 4 - Aftalen omfatter... - 4 - A Overgangsvejledning...

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere