Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Bilag om unge, der ikke fuldfører en ungdomsuddannelse (Restgruppen) 1 I. Generelt om restgruppen Gennem de seneste år har der været fokus på at nedbringe andelen af unge, der ikke gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse ofte kaldet restgruppen. Hovedparten af alle unge begynder på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra. Udfordringen er derfor især at få flere unge til at gennemføre den ungdomsuddannelse, de er startet på eller har skiftet til, så de ikke ender uden ungdomsuddannelse med vanskelige forudsætninger for beskæftigelse og fortsat uddannelse. Restgruppen består hovedsageligt af mænd, og den største del af restgruppen består af unge, der er faldet fra erhvervsuddannelserne. Nye resultater viser desuden, at andelen af unge, der hverken er under uddannelse eller i arbejdsstyrken, er forøget. I 1980 udgjorde de 6-7 pct. af en ungdomsårgang, men i 2002 udgjorde de pct. 2 a. Lovgivning og initiativer Der har gennem de seneste år været taget en række initiativer, der både lovgivningsmæssigt og institutionelt skulle nedbringe restgruppen. Både i grundskolen, i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser samt i de enkelte ungdomsuddannelser er der sket ændringer og taget initiativer, der skal medvirke til at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Men initiativerne har ikke ført til en markant reduktion af restgruppen jf. fig.1. Følgende initiativer kan være med til at nedbringe restgruppen: Bedre introduktion til ungdomsuddannelserne. Bedre anvendelse af tilrettelæggelse i uddannelserne ud fra den enkeltes evner og muligheder. Tilbud om forældrekurser til udlændinge. Tidlig identificering af de frafaldstruede. Flere praktiske indgange til de erhvervsrettede uddannelser. Flere rigtige praktikpladser. Bedre socialt miljø på uddannelsesinstitutionerne. Udbygget kontaktlærerfunktion og mentorer til særligt udsatte unge mv. Lektiehjælp i dansk og regning. b. Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang Figur 1 viser en fremskrivning af det forventede uddannelsesniveau. I 2003 var det i alt 19,8 pct. af en ungdomsårgang, der ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse. Af disse vil dog 4 procent kommer videre og får en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse, fx via erhvervs- 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papirerne er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for arbejdspapirerne. 2 Unge i tal og tekst s. 48. Ungdomsforskning årg. 3 nr. 3 og s. 31 og s. 43 1

2 arbejde og enkeltfags hf. Det betyder, at den gruppe, der ikke opnår en kompetencegivende uddannelse ( restgruppen) er på 15,7 pct.. Heraf vil 5,2 pct. aldrig komme i gang med en ungdomsuddannelse. 14,6 pct. vil på et tidspunkt komme i gang med en ungdomsuddannelse, men falder fra uden at begynde på en ny uddannelse. Fig. 1. Uddannelsesprofil for årgang 1990 til Ungdomsuddannelsesniveau alle Alle Ungdomsuddannelsesniveau Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 Heraf med: Gymnasial uddannelse 38,3 40,8 41,0 41,5 42,8 43,3 Erhvervsfaglige uddannelser 26,8 27,7 29,9 28,3 26,4 25,8 Begge kompetencer 11,8 13,0 12,0 10,8 10,3 11,2 Uden ungdomsuddannelse 23,0 18,5 17,1 19,4 20,6 19,8 Heraf med: Grundskole 6,7 7,0 4,1 5,0 5,5 5,2 Afbrudt gymnasial uddannelse 2,8 3,0 2,7 3,1 2,7 2,4 Afbrudt erhvervsfaglig uddannelse 13,5 8,5 10,3 11,3 12,4 12,2 Ungdomsuddannelsesniveau i alt Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Der var været en mindre stigning i andelen af unge, der opnår en ungdomsuddannelse i perioden , selv om andelen er faldet i de sidste 4 år. I 2003 var det således 19,8 pct., der ikke havde en kompetencegivende ungdomsuddannelse; til sammenligning var det i pct. af en ungdomsårgang. Der er således generelt tale om en positiv udvikling gennem 1990 erne og frem til På den anden side var andelen af en ungdomsårgang, der opnåede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2003 kun på 75 pct., hvor andelen i 2000 var 79,5 pct. Af den andel, som aldrig opnår en ungdomsuddannelse, vil langt de fleste komme fra en afbrudt erhvervsuddannelse. Det er karakteristisk, at 83,4 pct. af kvinderne gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse, mens kun 77,2 pct. af mændene gennemfører. Af den andel, som aldrig opnår en ungdomsuddannelse, vil flere mænd komme fra en afbrudt erhvervsuddannelse end kvinder det gælder for henholdsvis 14,9 pct. af mændene mod 9,5 pct. af kvinderne. Andelen der kommer fra en afbrudt gymnasial uddannelse adskiller sig kun ganske lidt fra hinanden. Den uddannelsesmæssige restgruppe er endvidere kendetegnet ved, at der er en overrepræsentation af indvandrere/efterkommere. 32 pct. af gruppen indvandrere/efterkommere fuldfører ikke en ungdomsuddannelse 3. c. International sammenligning Som det ses af figur 2 er der af de sammenlignelige lande 18 lande, der har en større andel af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det danske niveau ligger på EU-gennemsnittet, hvor de øvrige nordiske lande og flere central-europæiske lande placerer sig bedre. I Norge, som er det førende land, er der 17 pct. flere, der fuldfører en ungdomsuddannelse. 3 Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet, Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, juni Tallet på 32 pct. kan IKKE sammenlignes med tal fra profilmodellen, som angivet ovenfor. Profilmodellen inkluderer ikke etnicitet. 2

3 Som nævnt starter de fleste danske unge på en ungdomsuddannelse, men mange falder fra. Det er i øvrigt et generelt træk internationalt, at frafaldet i de erhvervsrettede uddannelser er meget større end i de studieforberedende ungdomsuddannelser. Det hører med til billedet, at unge i Danmark afslutter deres uddannelse sent. Det gælder også for unge, der afslutter en erhvervsuddannelse. På erhvervsuddannelserne er gennemsnitsalderen således 22 år og på social- og sundhedsuddannelserne over 30 år. Der er således i Danmark en del af del unge, der først bliver færdige/kommer i gang med en kompetencegivende uddannelse efter år. Af den grund bliver Danmarks andel af fuldførte større, når de unge, der er over 24-årige medregnes. Fig. 2 Andel af årige der har gennemført en ungdomsuddannelse (2004) Procent Norge Slovakiet Tjekkiet Slovenien Polen Sverige Litaun Irland Finland Ungarn Estland Belgien Cypern Frankrig Letland UK Danmark Bulgarien Tyskland Italien Spanien Portugal Malta EU 25 Kilde: Labour Force Survey, 2004 II. Profil af restgruppen Det er vanskeligt at få et helt præcist billede af, hvilke unge i restgruppen der kan betegnes som udsatte unge. Det hænger bl.a. sammen med de unges store mobilitet såvel i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet og mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet 4. Især læsefærdigheder og den unges faglige selvvurdering har betydning for gennemførelse af en uddannelse 5. Begge dele er i høj grad et resultat af faktorer i skolemiljøet samt den prægning, der kommer fra hjemmet. Dette betyder ikke, at alle unge i restgruppen har ringe læsefærdigheder, men at læsefærdigheder og faglig selvvurdering er de mest signifikante forklaringsvariable. 6 Derudover er restgruppen kendetegnet ved, at de over en bred kam har lavere gennemsnit end de øvrige unge på faktorerne: familiebaggrund, forældres socioøkonomiske status og kulturdeltagelse, selvtillid, konkurrenceorientering, relationer til lærerne, uro i klassen mv. Men de adskiller sig ikke gennemsnit- 4 Illeris, K.: Ungdom, identitet og uddannelse s , Hansen, Erik Jørgen: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. 2002, s, 148ff. 5 Dines Andersen: 4 år efter grundskolen. 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelser. AKF/SFI, maj Undersøgelsen baserer sig på den gruppe unge, der deltog i PISA-undersøgelsen i 2000, så der er tale om en den såkaldte PISA-Longitunal database. 6 En nylig norsk undersøgelse af unge i videregående oplæring peger på 2 forhold, der øger frafaldsrisiko: 1) svag baggrund fra hjemmet 2) lav tilpasning til skolen. Stayere, sluttere og returnerte NIFU, april

4 ligt med hensyn til relationer til kammerater i skolen og forældrehjælp til skolearbejdet eller i forhold til graden af samarbejdsorientering. Fig. 3. Effekter på uddannelsesmæssig status i 19-årsalderen Faktorer i skolemiljøet (fx i forhold til lærere og kammerater, uro i timerne, hjælp fra lærer når der var behov for det) Forhold i familien (fx forældres uddannelse og erhverv, samtale med forældre, kulturelle goder i familien) Faglige kvalifikationer (læsescore) Selvopfattelse (fx selvtillid, forventninger til eget potentiale, faglig selvvurdering, samarbejds- og konkurrenceorientering i undervisning) Uddannelsesmæssig status i 19-årsalderen Kilde: Dines Andersen: 4 år efter grundskolen, København. AKF, s. 48 Selv om der er visse fællestræk hos de udsatte unge, ligner unge i restgruppen ikke hinanden på alle punkter, og gruppen kan derfor ikke beskrives ud fra de faktorer, der gennemsnitligt har størst betydning for de unges placering. Bag gennemsnitsbetragtninger findes mønstre og klynger, som er væsentlige for at forstå årsagerne til mangel på uddannelse. Ud fra denne tilgang kan de unge beskrives ud fra deres personlige og sociale profiler ved hjælp af fire kategorier 7 : A. De opgivende er kendetegnet ved meget dårlige erfaringer fra grundskolen. De er blevet mobbet, har få venner, flere skole- og bopælsskift og ustabil familiebaggrund samt manglende opbakning. B. De praktiske var glade for kammeratskabet i skolen og frikvartererne. Skolegangen var ikke vigtig, så de forsøgte at slippe så let som muligt. De havde et godt forhold til flere lærere og deres efterskole. Baggrunden er typisk ikke skole- og uddannelsesorienteret, men de har et udmærket forhold til hjemmet. De kan lide at klare sig selv og får - inden for rammer - lov til det. C. De vedholdende havde det svært i grundskolen. De blev mobbet og havde få venskaber. Ofte er det de stille piger, der har en vis succes med det boglige, men stiller store krav til sig selv. De 7 Hvorfor gik det galt?, Arbejdspapir nr. 6 Vidensopsamling om social arv, 2003, AKF. s

5 har ofte haft flere skole- og bopælsskift og ustabile familieforhold i en periode, men de har alligevel formået at få en vis stabilitet. D. De flakkende klarer sig godt fagligt i skolen, har en forholdsmæssig stabil familiebaggrund, og deres forældre har ofte en fagligt orienteret uddannelse. De nød efterskolen og vil gerne dyrke de kreative fag. De har måske i en periode i livet mistet fodfæstet, og de mangler måske at få lidt styr på nogle personlige forhold - de flakker om i udkanten af uddannelsessystemet. Der er dog ikke viden om størrelsesforholdet mellem de 4 grupper. 8 IV. Indvandrere og efterkommere. I rapporten om udlændinge i ungdomsuddannelserne 9 listes en række barrierer - før og under påbegyndelsen af uddannelsen - for, at især unge indvandrere/efterkommere gennemfører en erhvervsuddannelse. Undersøgelsesresultaterne viser, at problemer med at honorere de faglige krav er en væsentlig forklaring. Dette bunder i al væsentlighed i manglende danskkundskaber. Desuden påvirker det muligheden for at få en praktikplads, jf. figur 4. Rapporten opstiller også gruppen af indvandrere og efterkommere på erhvervsuddannelserne i 4 kategorier, som bl.a. relateres til familiens forudsætninger og den unges frafald, jf. tabel Det ses, at der er forskel på årsagerne til frafald blandt de fire grupper af udenlandske elever på erhvervsskolerne, fordi de unges forudsætninger, herunder ikke mindst familiebaggrund, er forskellige. De forskellige barrierer, der kendetegner de unge, betyder, at valg af løsninger i høj grad vil variere. Fig. 4. Barrierer for unge udlændinges erhvervsuddannelse Barrierer før erhvervsuddannelserne Forældrenes manglende mulighed for at støtte deres børns danskkundskaber eller give lektiehjælp Uro i hjemmet Dårlige danskkundskaber Dårlige faglige kundskaber Mangel på danske sociale netværk til at inspirere til alsidige uddannelsesvalg Manglende kendskab i det etniske netværk til uddannelsessystemet og dets krav Barrierer på erhvervsskolerne Forkerte forventninger til uddannelsen Problemer med det faglige niveau Problemer med sproglige nuancer Problemer med selvstændighedskrævende arbejdsformer Manglende socialt og fagligt netværk på tværs af etniske grupper Manglende tilknytning til uddannelsesstedet og klassekammeraterne Læreres og vejlederes manglende forståelse for udlændinges særlige uddannelsesproblemer Barrierer i forhold til praktik og beskæftigelse Virksomhedernes forventninger til udlændinge Problemer med at formulere praktikplads- og jobansøgninger Manglende netværksforbindelser til virksomheder Manglende viden om omgangsformer på virksomhederne Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (januar 2005): Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, s Hvorfor gik det galt? s Unge i tal og tekst s. 48. Ungdomsforskning årg. 3 nr. 3 og Her angives, at opdelingen baserer sig på 49 interviews af unge mellem år. Af disse gik 60 pct. på produktionsskole eller anden ikke-kompetencegivende uddannelse, 24 pct. var i arbejde og 16 pct. arbejdsløse, sygemeldte eller på barselsorlov. Illeris, K. m.fl. Ungdom, identitet og uddannelse. S Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Januar Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark. Januar

6 Fig. 5. Forskelle mellem de fire grupper af unge udlændinge Familiebaggrund Netværk og relationer Oplevelse af forskelsbehandling og intolerance Arbejdsformer Frafald De isolerede De fortrængende De Selvbevidste De veltilpassede Forældrene er ofte på Forældrene er ofte ufaglærte, Forældrene har ofte fast Forældrene er relativt overførselsindkomst og og faderen har arbejde og er trygge ved velintegrerede i det har svag kontakt til det typisk været selvstændig i det danske samfund. danske samfund og danske samfund. Den en periode. Den unge er Familien har en vis uddannelsestradition, accepterer de unges unge opretholder en ofte blandt de ældste i en eller tilvalg af dansk kultur. stærk opdeling mellem stor søskendeflok og tæt der er ældre uddannede Forældrene inddrages familie- og ungdomsliv knyttet til familien, hvis søskende. Familiens dog meget lidt i uddannelsesvalget forventninger forsøges livsstil og forventninger Har ringe dansk netværk og har svært ved at få kontakt med danskere. Arbejder typisk i gruppe med andre unge udlændinge Dette opleves som forventelig diskrimination (føler sig ofte forfulgt) Har svært ved selvstændighedskrævende arbejde og foretrækker lærerstyret undervisning Frafald bunder i basale faglige og sproglige problemer, et højt fravær, social isolation samt en manglende praktikplads tilfredsstillet Har dansk netværk på uddannelsesinstitutionen, men ikke i privatsfæren. Arbejder ofte i gruppe med danske unge Dette opleves som uforståeligt og som et individuelt nederlag Trives bedst med tydelige rammer og krav til deres faglige præstationer Frafald bunder i visse sproglige problemer, som går ud over de faglige kundskaber, i et svagt dansk netværk og problemer med at skaffe en praktikplads mødes med kritik Har stærkt etnisk netværk, men omgås udvalgte danskere. Arbejder alene eller i gruppe med unge, der respekterer deres anderledeshed Dette opleves som en kollektiv krænkelse Er glade for perioder med projektorienteret og selvstændighedskrævende arbejde Frafald bunder i et svagt dansk netværk, i problemer med visse sproglige nuancer samt i praktikpladsproblemer, fejlvalg og manglende fleksibilitet i fht. at udøve religion Har godt dansk netværk i og uden for uddannelsesinstitutionen. Arbejder alene eller i gruppe med danske unge Dette opleves som overraskende og medfører undren (men også en grad af forståelse for, at det kan forekomme) Er fortrolige med længere perioder med selvstændigt og projektorienteret arbejde Gode danskkundskaber og sociale kompetencer modvirker ofte frafald. Frafald bunder oftest i praktikpladsproblemer eller fejlvalg Kilde: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (januar 2005): Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber, s. 21 For eventuelle faktuelle spørgsmål: Undervisningskonsulent Niels Glahn, Undervisningsministeriet, telefon

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen

Læs mere

Udlændinge på ungdomsuddannelserne

Udlændinge på ungdomsuddannelserne Udlændinge på ungdomsuddannelserne frafald og faglige kundskaber TÆNKETANKEN OM UDFORDRINGER FOR INTEGRATIONSINDSATSEN I DANMARK I SAMARBEJDE MED AMTERNES OG KOMMUNERNES FORSKNINGSINSTITUT MINISTERIET

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen BKF

Børne- og Kulturchefforeningen BKF Udviklingstendenser på vejledningsområdet set i lyset af kommunalreformen, globaliseringsrådets arbejde, regeringens velfærdsudspil og Preislerudvalgets forslag Oplæg om ungestrategi til UU Vestsjælland

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse

Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Ung og sund Svendborg marts 2010 Fastholdelse af unge i uddannelse Adjunkt, cand.scient.soc Socialrådgiveruddannelserne Side 1 Restgruppen De unge der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse Restgruppe 1:

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: HUgens analyseh HRelativtH få på arbejdsmarkedet i de store byer HUgens temah HKraftig stigning i antallet af praktikpladserh HUgens tendenserh HInternationaltH

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse

Hovedresultater fra ICCS - Politisk dannelse og demokratisk forståelse Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk www.skolestyrelsen.dk Hovedresultater

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Unges valg af ungdomsuddannelse i Horsens Kommune Andel med ungdomsuddannelse - KORA-undersøgelse KORA Det Nationale Institut for Kommuners

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere